Produktionsøkonomi. Kvæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktionsøkonomi. Kvæg"

Transkript

1 2009 Produktionsøkonomi Kvæg

2 2

3 Produktionsøkonomi Kvæg Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Hvor ikke andet er angivet, er forfatterne ansat ved Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Redaktør Erik Bendix Jensen, Landscentret, Dansk Kvæg Layout og Opsætning Inger Camilla Fabricius, Landscentret, Dansk Kvæg Grafik Christian E. Christensen, Landscentret, Dansk Kvæg Fotos Hvor ikke andet er angivet, er fotografen Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Tryk Scanprint a/s Oplag Ugiver Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Udkærsvej Århus N Tlf Fax ISSN

4 Forord Produktionsøkonomi Kvæg 2009 er den 17. pjece i rækken. Den indeholder en række temaer, der behandler emner i spændfeltet økonomi, teknik, biologi og management. Derved sættes fokus på højaktuelle problemstillinger inden for kvægbruget, ikke mindst i tiden med finanskrise og generel opbremsning af verdensøkonomien. I anden halvdel af pjecen præsenteres de økonomiske resultater, kvægbruget opnåede i 2008, dels med baggrund i de årsrapporter, der er indberettet til Økonomidatabasen, dels fra Kvæg- Nøglens dataregistrering. Pjecen er udarbejdet i et samarbejde mellem medarbejderne på Dansk Kvæg, Afdeling for Virksomhedsøkonomi, Landscentret og Landbrug & Fødevarer. Redaktionen er afsluttet den 6. august Skejby, august 2009 Erik Bendix Jensen 4

5 Indhold Forord... 4 Indhold... 5 Handyrpræmiernes ophør i 2012 udfordrer slagtekalveproduktionen... 6 Se altid kritisk på foderøkonomien...14 Er 2,4 laktationer pr. ko optimalt?...20 Vælg den rigtige teknologi Totaløkonomi for malkekvægsbedrifter Dækningsbidrag malkekøer med opdræt Global krise rammer fortsat mejeribruget Ti års udvikling bedrifter med malkekvæg Resultatudtryk Temafortegnelse tidligere udgivelser i serien Tema Tema Tema Tema 5

6 Handyrpræmiernes ophør i 2012 udfordrer slagtekalveproduktionen Det er nu, indsatsområderne og potentialerne til forbedringer skal identificeres, således at du som slagtekalveproducent er klar til udfordringerne de kommende år. Tema > Michael Friis Pedersen > Arne Munk > Per Spleth Få et bud på fremtiden og et kig på slagtekalveproducenternes nøgletal. De giver et godt bud på, hvordan man bedst ruster sig til den nye virkelighed. Da handyrpræmierne bortfalder pr. 1. januar 2012 i den nuværende form, stiller det store krav til fremtidens produktion af især slagtekalve, men også ammekvæg. Det er nu, indsatsområderne og potentialerne til forbedringer skal identificeres, således at du som slagtekalveproducent er klar til udfordringerne de kommende år. Formålet er at give en aktuel vurdering af de forhold, der byder sig for primært slagtekalveproducenterne i dag. Dels ud fra en vurdering af økonomien i produktionen, dels en vurdering af den retning forholdene for produktionen peger i relation til handyrpræmierne, samt give et bud på, hvilke muligheder for tilpasning den enkelte producent har i fremtiden. Slagtekalveproducenternes økonomi Produktionsøkonomien vurderes på basis af tal fra Landscentrets regnskabsdatabase for bedrifter, der har mere end 200 producerede slagtekalve og ungtyre i Overordnet ses samme tendens som i det øvrige landbrugserhverv, jf. tabel 1. Bedrifterne vokser i størrelse. Således er arealet over de fire år steget med et gennemsnit fra 77 ha til 100 ha. Heri indgår også tilforpagtede arealer. Antal producerede slagtekalve er steget fra 447 stk. i 2005 til 530 stk. i Jf. tabel 2 blev driftsresultatet i 2008 i gennemsnit på 6

7 Tabel 1. Karakteristika for ejendomme med mere end 200 producerede slagtekalve og ungtyre pr. år i årene fra 2005 til Karakteristika Antal ejendomme Landbrugsareal, ha Heraf vedvarende græs Dyreenheder Antal slagtekalve produceret Kr. pr. solgte slagtekalve kun kr. Set i forhold til de tre tidligere år er der tale om et fald på godt kr. i forhold til 2007, godt kr. i forhold til 2006 og hele kr. i forhold til Dvs. en stor reduktion i driftsresultatet over årene. Bruttoudbyttet i alt er efter et par år med ens niveau i 2005 og 2006 steget både i 2007 og yderligere i 2008 til i alt 3,156 mio. kr. Stigningen i 2008 skyldes en kombination af større omsætning af antal dyr, højere pris pr. dyr og lavere spæd- kalvepriser. Omregnet svarer det til en forbedring i bruttoudbyttet kvæg på 940 kr. pr. produceret slagtekalv i forhold til Fra 2006 til 2007 lå den tilsvarende stigning på 162 kr. pr. producerede slagtekalv. Handyrpræmierne indgår i Bruttoudbytte kvæg og udgør omkring kr. bortset fra 2005, der var overgangsåret. Stykomkostningerne i alt viser også et stort set ens niveau i årene 2005 og Herefter stiger det relativ meget i 2007 Produktionsøkonomien for slagtekalve Tabel 2. Resultatopgørelse for ejendomme med mere end 200 producerede slagtekalve og ungtyre pr. år i årene fra 2005 til Resultatopgørelse, i kr Bruttoudbytte kvæg heraf handyrpræmier Bruttoudbytte planteavl Bruttoudbytte i alt Foderomkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Kontante kap. omkostninger Afskrivninger Kapacitetsomkostninger i alt Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunktur

8 og 2008 til et niveau på 1,761 mio. kr. Stigningen skyldes langt overvejende foderomkostningerne. Således udgjorde stigningen i gennemsnit pr. producerede slagtekalv 260 kr. fra 2007 til Tilsvarende var stigningen fra 2006 til 2007 på 350 kr. Dvs. prisstigningerne på foder påvirkede økonomien mest i 2007, men også meget i Dækningsbidraget i alt er på omkring de 1 mio. kr. i årene 2005 til 2007 stigende til 1,395 mio. kr. i Fra 2007 til 2008 er der således en samlet stigning på kr. Bruttoudbyttet kvæg i forhold til foderomkostningerne pr. pro- Tema duceret kalv udgør netto en stigning på ca. 680 kr. i 2008 set i forhold til Derimod var der et mindre flad i 2007 i forhold til 2006 på ca. 190 kr. Kapacitetsomkostningernes udvikling viser en mere jævn stigning hen over årene, hvilket også gælder for afskrivningerne. I alt udgør de i ,1 mio. kr. Resultat af primær drift stiger således i 2008 til det højeste niveau af de fire år til godt kr. I de to foregående år lå niveauet helt nede på omkring de kr. Den afkoblede EU-støtte udgør i alle fire år omkring de kr. Finansieringsomkostningernes stigning over årene skyldes en forøgelse af gælden, jf. tabel 3 nedenfor, der viser balancen. Den specifikke, store stigning i 2008 har sammenhæng med den almindelige store kursregulering og indeksering, der er sket inden for erhvervet. Det udgør godt kr. af stigningen på kr. i 2008 i forhold til Driftsresultatets lave niveau i 2008 er således sket på trods af såvel stor fremgang i dækningsbidraget og resultatet af primær drift, men er mere end spist op af den stigning, der har været i finansieringsomkostningerne. Tabel 3 viser udviklingen i bedrifternes balanceposter. Værdien af landbrugsaktiverne er steget mest fra 2005 til 2007 og kun mindre i Samlet udgør aktiverne i 2008 godt 22,5 mio. kr. Gælden i alt er faldet lidt i 2008 i forhold til 2007 og udgør ultimo 2008 godt 10,8 mio. kr. Fra 2005 til 2008 er den samlede gæld steget med godt 3,15 mio. kr. Det betyder, at egenkapitalen ultimo 2008 er på godt 11,7 mio. kr., og er således vokset med knap 5 mio. kr. siden Det er sket selvom gælden også er vokset, men blot mindre end værdierne. Den økonomiske situation for slagtekalveproducenterne, set ud fra de regnskaber, der er indberettet i databasen på Landscentret, viser, på den Tabel 3. Udviklingen i bedrifternes balance de seneste fire år. Balance i kr AKTIVER I ALT Egenkapital PASSIVER I ALT

9 Det er værd at hæfte sig ved, at både den afkoblede støtte og den koblede støtte forandres væsentligt de kommende fire år ikke mindst for landmænd, som producerer en betydelig mængde oksekød. ene side, et driftsresultat for 2008 på et utilfredsstillende lavt niveau. Dette til trods for en positiv udvikling i dækningsbidraget og resultat af den primære drift, men fremgangen spises op af store finansieringsomkostninger i Samtidig må det også konstateres for alle fire år, at handyrpræmiernes niveau på omkring kr. har været nødvendigt, for at der overhovedet har kunnet skabes et positivt driftsresultat. På den anden side viser balancen en positiv udvikling i egenkapitalen, der over de fire år er vokset med knap 5 mio. kr. til i alt godt 11, 7 mio. kr. Dels er gennemsnitsejendommen steget i areal- og besætningsstørrelse og dermed i værdi, dels af den generelle værdistigning på ejendomsmarkedet. Men gælden er også vokset, blot i et lavere tempo. Kommende års EU-støtte Driftsresultaterne for bedrifterne med handyrproduktion efterlader ingen tvivl om, at også denne produktionsgren er afhængig af den direkte EU-støtte. Det gælder, uanset om støtten er koblet eller afkoblet fra produktionen. Det er derfor værd at hæfte sig ved, at både den afkoblede støtte og den koblede støtte forandres væsentligt de kommende fire år ikke mindst for landmænd, som producerer en betydelig mængde oksekød. Den samlede gæld på bedriften Kvægtillæg fra 2005 reduceres over fire år Hovedparten af støtten til produktion af oksekød blev afkoblet i 2005, og tildelt som et kvægtillæg til betalingsrettighederne på grundlag af en historisk produktion. I efteråret 2004 besluttede den daværende fødevareminister Hans Christian Schmidt som følge af debatten om den gyldne hektar og kvægpensionister at kvægtillægget fra de afkoblede oksekødspræmier skulle reduceres gradvist fra 2009 altså fra i år. Det gælder også for kvægtillæg tildelt fra den nationale reserve. Helt præcis gælder, at fra 2009 og frem til 2012 aftrap- 9

10 Der går formentligt et til to år inden vi har en politisk afklaring af, om vi får lov til at overføre en del af beløbet fra de afkoblede handyrpræmier til en handyrkonvolut. Tema pes kvægtillægget med 56,25 %, samtidig med, at basissatsen på 500 kr. pr. ha for betalingsrettigheder fra arealer med permanent græs gradvis øges, så de i 2012 har samme basissats som betalingsrettigheder fra omdriftsareal. Så hvis man i 2008 havde et kvægtillæg på kr. vil dette blive reduceret til kr. i De kr. for- svinder i fire lige store portioner fra Til gengæld vil betalingsrettigheder med en basisværdi på 500 kr. pr. ha i 2008 få en basisværdi i 2012 på ca kr. altså samme værdi som betalingsrettigheder tildelt på grundlag af arealer i omdrift. I år hæves basisværdien af rettigheder for permanent græs således med kr. til kr., mens kvægtillægget reduceres med Tabel 4. Ændring i kvægtillæg og betalingsrettighedernes basisværdi (pålydende værdi) for perioden Relativ værdi af kvægtillæg Basisværdi af betalingsrettigheder, kr. pr. ha 1) Permanent græs Omdrift ) Betalingsrettighederne er udstedt i Euro. Beløbene i kroner afhænger derfor af omregningskursen mellem euro og kroner.

11 14,06 % til 85,94 %. Ændringen for hele perioden er vist i tabel 4. Gradueringen stiger I relation til ændring af EUstøtten er det også værd at bemærke noget helt andet. Nemlig, at graduering (modulation) på 5 % af støttebeløb over euro (ca kr.) stiger. Den bliver til 7 % i 2009, 8 % i 2010, 9 % i 2011 og til 10 % i Dertil kommer en yderligere graduering på 4 % af støttebeløb over euro (ca. 2,2 mio. kr.). Betydning for driftsresultatet Reduktionen af kvægtillægget og den øgede graduering får stor betydning for udviklingen af driftsresultatet på bedrifter med specialiseret handyrproduktion, idet der typisk er et betydeligt kvægtillæg på de tilknyttede betalingsrettigheder. Figur 1 viser et skøn over udviklingen af den afkoblede støtte de kommende år for de bedrifter, der blev vist i tabel 1. Fremskrivningen er lavet på 2008-resultatet. De eneste ændringer er reduktionen i kvægtillægget og den øgede graduering. Alle andre faktorer er forudsat uændret. Det er forudsat, at kvægtillæggets andel udgjorde ca kr. af den afkoblede EU-støtte i 2008 på i alt kr. Det er sandsynligvis en smule lavere, da nogle handyrproducenter også kan have fået et mælketillæg i Den afkoblede EU-støtte og dermed driftsresultatet vil i 2012 være reduceret med ca kr. i forhold til 2008, som følge af reduktionen i kvægtillægget og den øgede graduering. Reduktionen i den afkoblede EU-støtte slår fuldt igennem på bedrifternes likviditet. Handyrpræmien afkobles fra 2012 Sundhedstjekket af EU s fælles landbrugspolitik medfører, Kvægtillæg reduceres over fire år at handyrpræmien bliver afkoblet fra 1. januar Dansk Kvæg har indstillet til fødevareministeren, at den afkoblede handyrpræmie skal gives som et kvægtillæg til de producenter, som har modtaget handyrpræmie i en referenceperiode. Som referenceperiode er indstillet det gennemsnitlige antal A oblet EU-stø e, kr Figur 1. Fremskrivning af den afkoblede EU-støtte på grundlag af 2008 for bedrifterne vist i tabel 2. 11

12 Benchmarking Find indsatsområderne via benchmarking, altså via sammenligning med lignende bedrifter. handyrpræmier opnået i 2009, 2010 og Vi forventer, at ministeren vil følge vores indstilling. Som udgangspunkt bliver det afkoblede kvægtillæg mellem kr. pr. stk. for tyre og kr. pr. stk. for stude. Beløbet vil afhænge af, hvor meget det økonomiske budgetloft på ca. 246 mio. kr. for handyrpræmier bliver overskredet med i referenceperioden. Det afkoblede kvægtillæg tillægges de betalingsrettigheder de pågældende handyrproducenter ejer i Afkobling af handyrpræmien påvirker således ikke driftsresultatet ved uændret drift, hvis det i stedet kan konverteres til et kvægtillæg. Derimod forringes rentabiliteten ved produktion af handyr betydeligt, hvilket har indflydelse på, om man skal fortsætte med handyrproduktion eller ej. Arbejder for fortsat præmie Dansk Kvæg arbejder for at overføre 63 % af det afkoblede kvægtillæg til en såkaldt handyrkonvolut, som skal anvendes fra 2012 til at støtte handyrproduktionen i stedet for den nuværende handyrpræmie. Det betyder i givet fald, at det afkoblede kvægtillæg til handyrproducenterne bliver reduceret til 37 %. På bedrifter som fortsætter med at producere det samme antal handyr som i referenceperioden, vil det ikke have betydning for driftsresultatet, hvis en del af den afkoblede handyrpræmie overføres til en ny koblet støtte. Bedrifter, som afvikler handyrproduktion, vil ikke kunne få del i den nye koblede støtte fra handyrkonvolutten og mister 63 % af kvægtillægget fra referenceperioden. Der går formentligt et til to år, inden vi har en politisk afklaring af, om vi får lov til at overføre en del af beløbet fra de afkoblede handyrpræmier til en handyrkonvolut. Indsatsområder hvad kan gøres bedre? På hvilken måde kan den enkelte slagtekalveproducent så tilpasse sig de kommende års nødvendige omstilling til mindre handyrpræmier, når de sidste par år også har været kendetegnet ved store prissvingninger på råvaremarkedet og dermed store Tabel 5. Benchmarking af slagtekalve fra 40 bedrifter med baggrund i 2008-resultaterne. Gennemsnit Spredning Laveste Højeste

13 udfordringer i at få økonomi i produktionen. Det er vigtigt at have fokus på det, du som slagtekalveproducent, kan gøre noget ved, dvs. fokus på bedriften i sin helhed og i slagtekalveproduktionen i særdeleshed. En metode, til at finde indsatsområderne, er at få dem identificeret via en benchmarking, altså en sammenligning med lignende bedrifter. I tabel 5 er vist en benchmarking-analyse af 2008 resultaterne for de 40 bedrifter, der indgår i en produktionskontrol. Produktionstallene for 2008 viser, at der er store variationer på alle punkter, lige fra restbeløb pr. dag, til udgifterne for dyrlæge og medicin pr. dyr. Det er derfor blevet endnu vigtigere at kunne sit håndværk ordentligt, så man kan opnå de bedste resultater inden for de forskellige produktionsfaktorer. Er man uheldig med at få lavet dårlige foderkontrakter, så er det vigtigt at få det bedste ud af produktionen. Det er vigtigt med en høj, daglig tilvækst, således at antallet af fodredage holdes nede i niveau, spredningen er helt oppe på 44 dage, dvs. mere end en måned! Ved at sammenligne benchmarking-tallene med egne tal er der mulighed for at finde ud af hvor, der skal sættes ind for at få så god en økonomi som overhovedet muligt. Ud fra produktionstallene kan det ses, at der er stor spredning på de fleste områder. De vigtigste for økonomien er dog: en høj tilvækst en lav dødelighed et lavt foderforbrug og pris pr. FE. Konklusion en yderligere specialisering større besætninger. opnåede økonomi Hvilke andre muligheder er der for at optimere økonomien? Her kan nævnes: at kalvene slagtes på rette tidspunkt at der ikke spares unødvendigt på medicin til kalvene. Benchmarking en identificering af indsatsområder sine potentialer i økonomien. økonomien. Det stiller krav til den enkelte 13

14 Se altid kritisk på foderøkonomien Foderomkostningerne udgør den største variable omkostning i mælkeproduktionen. Det er derfor også her, de største muligheder for at reducere omkostningerne findes. Tema > > Det er nødvendigt at regne på alternative foderløsninger, for at vide, om du gør det rigtige. Vær dog altid opmærksom på, at optimering af foderforsyningen kræver en helhedsbetragtning af bedriften med egne forudsætninger. Foderomkostningerne udgør den største variable omkostning i mælkeproduktionen. Det er derfor også her, de største muligheder for at reducere omkostningerne findes, og det er interessant at se på de økonomiske konsekvenser af forskellige scenarier for foderforsyningen ved varierende priser. Modelberegninger med forskellige foderrationer Som eksempel har vi beregnet de økonomiske konsekvenser af seks forskellige scenarier for foderforsyningen på en modelbedrift. Modelbedriften: 200 årskøer af stor race med opdræt. 209 ha svarende til en belægningsgrad på 1,7 DE/ha. Jordboniteten er JB 5 6 uden vanding, hvilket vil være sammenligneligt med JB 1 & 3 med vanding. Alle foderrationer er afstemt i DLBR NorFor til samme mælkeydelse pr. ko. Markplanerne er lavet på baggrund af grovfoderbehovet og med vårbyg til salg på det overskydende areal. Indkøbt handelsgødning er afstemt til at dække forskellen mellem afgrødernes behov og tilførslen via husdyrgødningen. 14

15 Afgrødekalkulerne tager udgangspunkt i Budgetkalkuler Det vil sige, at maskinog arbejdsomkostninger i marken er indregnet til maskinstationstakster. Det er forudsat, at lager- og udfodringsomkostningerne er ens i alle scenarier. Foderplanerne for malkekøerne i de forskellige scenarier er vist i tabel 1. Basisscenariet tager udgangspunkt i en typisk foderration, hvor grovfoderet består af cirka en tredjedel kløvergræsensilage og to tredjedele majsensilage suppleret med valset byg, roepiller og proteintilskudsfoder. I scenarie 2 og 3 er valset byg erstattet af henholdsvis kolbemajs og roer samensileret med majshelsæd. I scenarie 4 udgøres grovfoderet udelukkende af kløvergræsensilage, der suppleres med valset byg, roepiller og proteintilskudsfoder. I scenarie 5 og 6 erstattes valset byg af henholdsvis kolbemajs og roer samensileret med kolbemajs. Selvforsyningsgrad Markplanerne i de forskellige scenarier er vist i tabel 2. Teoretisk selvforsyningsgrad er beregnet som forholdet mellem markens samlede nettoudbytte og besætningens behov i foderenheder. En høj selvforsyningsgrad mindsker afhængigheden af prisen på indkøbt foder og er på den måde et værn mod prisstigninger på foder. Men hvis indkøbt foder falder meget i pris, kan det også koste noget at have en høj selvforsyningsgrad. Høj selvforsyningsgrad Tabel 1. Foderrationer til malkekøer for forskellige scenarier ved en mælkeydelse på kg EKM pr. årsko afstemt i DLBR NorFor (kg tørstof pr. ko pr. dag). Scenarie Basis Kolbemajs Samens. roer Græsens. + korn Græsens. + kolbemajs Græsens. + samens. roer og kolbemajs Rod + top Roepiller 15

16 Tabel 2. Markplaner for de forskellige scenarier (ha) og selvforsyningsgrad. Scenarie Udbytte, FE/ha Basis Kolbemajs Samens. roer Græsens. + korn Græsens. + kolbemajs Græsens. + samens. roer og kolbemajs Roer med top 16 Roer med top 11 Areal i alt * Forholdet mellem markens samlede nettoudbytte og besætningens behov. ** Forholdet mellem opfodret hjemmeavlet foder og besætningens behov. Tema Opfodret hjemmeavlet Begrebet Opfodret hjemmeavlet udtrykker forholdet mellem opfodret hjemmeavlet foder og besætningens behov. Forskellen mellem de to nøgletal svarer til den del af det hjemmeavlede foder, der sælges (i dette tilfælde vårbyg) og byttes med indkøbt tilskudsfoder. Hvis der er stor forskel mellem de to nøgletal, dvs. hvis man skal bytte en stor del af det hjemmeavlede foder, bør man kæde køb og salg af foder sammen ved indgåelse af kontrakter. Forskel over 500 kr. pr. ko Forskellene i de økonomiske resultater mellem de forskellige alternativer og basisscenariet er vist i tabel 3. Forskellene er beregnet ved to udbytteniveauer i vårbyg og ved to kornpriser. Ved et højt udbytteniveau i vårbyg og en pris på 1,05 kr. pr. kg. er forskellen mellem det bedste og det dårligste alternativ lidt over 550 kr. pr. årsko, men denne forskel stiger til over kr., når kornprisen stiger til 1,55 kr. pr. kg. Reduktion i udbyttet i vårbyg fra 58 til 45 hkg pr. ha ændrer også på forskellen i det økonomiske resultat mellem scenarierne. Tilsvarende ville ændringer i grovfoderudbytter påvirke konkurrenceforholdet mellem scenarierne. Forudsætninger ændrer sig De realiserede priser og den opnåede produktion vil næsten altid blive anderledes end forudsætningerne. Derfor er det helt afgørende at vide, hvordan økonomien ændrer 16

17 Økonomien i kolbemajs og roer er meget afhængig af prisen på korn. Ved det høje udbytteniveau og en lav kornpris er der ikke økonomi i kolbemajs, mens der bliver en gevinst, hvis kornprisen stiger til over cirka 1,40 kr. pr. kg. sig ved forskellige ændringer i forudsætningerne. Følsomhedsanalyser er derfor helt nødvendige for at kunne vurdere økonomien for forskellige alternativer. Især kornprisen og udbytteniveauerne har stor betydning for konkurrenceforholdet mellem scenarierne. Økonomien i kolbemajs og roer er således meget afhængig af prisen på korn. Ved det høje udbytteniveau og en lav kornpris er der ikke økonomi i kolbemajs, mens der bliver en gevinst, hvis kornprisen stiger til over cirka 1,40 kr. pr. kg. Hvis udbyttet reduceres fra 58 til 45 hkg pr. ha, og kornprisen samtidig øges fra 1,05 til 1,55 kr. pr. kg, ændres økonomien fra 165 kr. til kr. pr. årsko i forhold til basisscenariet med valset byg. Tilsvarende forbedres økonomien i roer samensileret med majshelsæd fra +309 til kr. pr. Følsomhedsanalyser Tabel 3. Forskel i økonomisk resultat i forhold til basisscenariet for alternative scenarier ved forskellige forudsætninger for udbytte i vårbyg og kornpris (kr./årsko). Vårbyg, hkg/ha Kornpris, kr./kg Basis Kolbemajs Samens. roer Græsens. + korn Græsens. + kolbemajs Græsens. + samens. roer og kolbemajs 58 1, , , ,

18 Beregningerne viser, at der er en stor gevinst ved fx at samensilere roer med majshelsæd, når udbyttet i roer er højt i forhold til korn. Men det er vigtigt også at vurdere, hvilke krav det stiller til fx management. Tema Intern pris alene duer ikke som beslutningsgrundlag årsko, når udbytteniveauet i vårbyg reduceres fra 58 til 45 hkg pr. ha og kornprisen øges fra 1,05 til 1,55 kr. pr. kg. Risici og krav til management bør vurderes Beregningerne viser, at der er en stor gevinst ved fx at samensilere roer med majshelsæd, når udbyttet i roer er højt i forhold til korn. Men det er vigtigt også at vurdere, hvilke krav det stiller til management, samt hvad risikoen er ved at inddrage en ekstra afgrøde og en ny håndtering af afgrøden i form af samensilering. Fx er der risiko for et betydeligt saftafløb og dermed af foderenheder, hvis tørstofindholdet i majsen bliver for lavt. Intern pris alene duer ikke som beslutningsgrundlag Den interne pris på grovfoder bør ikke alene bruges som beslutningsgrundlag for valg af bedriftens afgrødesammensætning. Den interne pris udtrykker omkostningerne pr. FE ved at producere afgrøden, men tager ikke hensyn til afgrødens egenskaber som fx proteinindhold og fyldeværdi og udtrykker derfor ikke afgrødens værdi i foderrationen. Desuden vil husdyrgødning udgøre en varierende del af gødningsbehovet. De enkelte afgrøders interne pris på bedriften bør derfor kun bruges til at vurdere økonomien i den enkelte afgrøde og ikke til

19 at sammenligne økonomien mellem afgrøder. Der er stor risiko for at tage forkerte beslutninger, hvis man alene vurderer økonomien ud fra interne priser. Næringsstofindholdet i husdyrgødningen ændres Dyrenes udskillelse af N, P og K afhænger af foderrationen. Derfor bør man tage hensyn til husdyrgødningens aktuelle indhold af næringsstoffer i de forskellige scenarier, når behovet for handelsgødning beregnes. Specielt vil indholdet af kalium i husdyrgødningen være væsentligt højere i rationer med en høj græsandel. Næringsstofudskillelsen i husdyrgødningen kan beregnes ved foderplanlægning i DLBR NorFor. Tag hensyn til lager og udfodring Man skal være opmærksom på, at højere selvforsyningsgrad ofte vil stille større krav til silokapacitet. Fx vil samensilering af roer med majs betyde, at det kan være nødvendigt at opbevare en del af græsensilagen i markstakke. Alternativet er at bygge ekstra plansiloer, hvilket vil øge lageromkostningerne. Tilsvarende kan der være forskelle i udfodringsomkostningerne. Det gælder fx, hvis der fodres med friske roer, hvor der typisk vil være større håndterings- og udfodringsomkostninger til roer end til korn. Derimod vil der ikke være den samme forskel, hvis roerne fx er samensileret med majshelsæd. Tag udgangspunkt i de aktuelle forudsætninger Modelberegninger kan give et fingerpeg om, hvilke tendenser der er, og hvordan sammenhængene er, men bør aldrig bruges som eneste beslutningsgrundlag. Derimod er det vigtigt at tage udgangspunkt i bedriftens specifikke forhold, når man skal beregne og vurdere de økonomiske konsekvenser af forskellig foderforsyning. Samtidig er det væsentligt at holde sig for øje, at en øget selvforsyningsgrad gør dig mere uafhængig af udsving i foderpriserne også når priserne går ned! Et fald i kornpriserne vil du altså ikke umiddelbart kunne drage nytte af. Desværre er det som bekendt svært at spå især om fremtiden, også når det gælder kornpriser. Tag hensyn til lager og udfodring 19

20 Er 2,4 laktationer pr. ko optimalt? En ko, som holder sig produktiv med en god sundhed og reproduktion, vil give den højeste årlige tilbagebetaling til besætningen ved at blive længe i besætningen. Tema > Lars A. H. Nielsen > Niels Rudolph Hvis køerne kunne producere lidt længere, kunne vi tjene flere penge. En ko, som holder sig produktiv med en god sundhed og reproduktion, vil give den højeste årlige tilbagebetaling til besætningen ved at blive længe i besætningen. Hvad er værdien af en aktie, en taxaflåde eller en kvægbesætning? I alle tilfælde afgøres det af, hvad den kan tjene hjem eller rettere, hvad den vurderes at kunne tjene hjem. På samme måde kan man stille spørgsmålet, hvornår en bil i taxaflåden skal udskiftes? Svaret er, at det skal den, når der er mere at tjene på at indsætte en ny. Og jo kortere levetid der er på en bil, jo større er afskrivningen og dermed kravet om højere indtægt. Det samme gælder en ko i besætningen. Derfor er det interessant at kende værdien af sine køer, for at kunne træffe de rigtige beslutninger om udsætning, og vurdere om udsætningen måske sker for tidligt. Der kan være en stor værdi i at beholde et dyr i besætningen, hvis det kan opretholde sin produktion. En ko, som holder sig produktiv med en god sundhed og reproduktion, vil give den højeste årlige tilbagebetaling til besætningen ved at blive længe i besætningen. Hvis man beskriver koens værdi ud fra dens mælkeindtægt og værdien af fødte kalve, og modregner foderomkostninger og andre omkostninger til sundhed og avl, så har man ikke pengene hjemme på en ko, før man når slutningen af 1. laktation.

21 DKR Tilbagebetalingen fra en ko Uden salgsværdi Solgt l slagtning Solgt l levebrug Figur 1. Skematisk oversigt over en ko s tilbagebetaling til besætningen fra den bliver født, og til den udsættes. Jo længere tid den er i besætningen, jo større bliver tilbagebetalingen. Tilbagebetalingen er højest, hvis den bliver solgt til levebrug. Figur 1 er et eksempel på dette. Den dag koen afgår fra besætningen, skal man lægge slagteprisen eller salgsprisen til. Selvforsyningsgrad og salg af dyr Med andre ord er der god økonomi i at sænke udskiftningsprocenten. Både fordi den blivende ko vil bidrage med en større produktion. Men også fordi, der bliver et overskud af opdræt og evt. køer til levebrug, som kan sælges med fortjeneste. Men hvor mange får egentligt hentet denne sidstnævnte fortjeneste hjem, som det ser ud nu? Koens værdi Det er interessant at kende Indkøb, men ingen eller <10% udvidelse Indkøb, men udvidet besætning >10% Antal Selvforsynende besætninger Figur 2. Knap 50% af besætningerne er selvforsynende med hundyr. Resten har indkøbt dyr samtidig med udvidelse eller blot for at vedligeholde besætningsstørrelse (Kvægdatabasen, 2009). 21

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE?

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? AGENDA EU støtte og bedrifternes økonomi CAP 2013 hvordan påvirker reformen kødproducenterne?

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR INVE

Kom godt i gang med DLBR INVE Kom godt i gang med DLBR INVE Dette hæfte giver en introduktion til det internetbaserede investeringsprogram DLBR INVE, som du kan finde på www.inve.dk I DLBR INVE kan du også finde hjælp ved at klikke

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Review af årsrapport og skatteregnskab

Review af årsrapport og skatteregnskab Reviewskema: Review af årsrapport og skatteregnskab Indhold i dette dokument: 1. Planlægning 2. Udførelse 3. Konklusion Kundenavn: Bakkegaarden Ejendomsnummer: 123456 Regnskabsår: 2008 Dato Initialer Vurdering

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning Oksekød Nr. 1/2014 Orientering 8. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren

Læs mere

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Tournaround Taktisk og strategisk planlægning

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Skab råderum ved investering

Skab råderum ved investering Skab råderum ved investering Jakob Vesterlund Olsen Michael Friis Pedersen Institut for Fødevare og Ressource Økonomi Dias 1 Skab råderum ved investering Fra budget til rentabilitetsberegning (Jakob Vesterlund

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Vurder din produktion med Business Check slagtekalve. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6. Juni 2013

Vurder din produktion med Business Check slagtekalve. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6. Juni 2013 DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6 Juni 2013 Vurder din produktion med Business Check slagtekalve Business Check Slagtekalve 2012 viser resultater for både Dansk Kalv og ungtyreproducenter. Med Business

Læs mere

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger En realistisk vurdering af maskinernes kapacitet er nødvendig for at lave en god maskinanalyse. Tema > > Specialkonsulent Michael Højholdt,

Læs mere

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

God regnskabspraksis

God regnskabspraksis God regnskabspraksis i DLBR kort fortalt Dagsværdi Mælke - kvoter Udskudt skat Gældsforpligtelser Anlægsnote 1 Indhold Aflægning af regnskab efter reglerne i klasse B............. 6 Måling til dagsværdi..................................

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det

Læs mere

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013 Landbrugets økonomi Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 213 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug TEMAER: Prognose for landbrugets driftsresultater Foreløbige driftsresultater

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan, Ungdyr. Med DLBR NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og

Læs mere

Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2015

Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2015 Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2015 Juni 2014 1 / 14 Indhold SAMMENDRAG... 3 Prognoseresultater for gennemsnitsbedrifterne... 4 Konventionelle bedrifter med 80-160 køer... 4 Konventionelle

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005

Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005 Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005 PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2006 FOTOS OMSLAG: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier TRYK: Special-Trykkeriet

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER NOTAT NR.1210 Resultat af primær drift var i perioden 2006-2010 i gennemsnit 19 kr. højere pr. slagtesvin på bedrifter der

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Dansk Kvæg strategi 2013 D a n s k K v æ g s t r a t e g i 2 0 1 3

Dansk Kvæg strategi 2013 D a n s k K v æ g s t r a t e g i 2 0 1 3 Strategi 2013 Dansk Kvæg strategi 2013 D a n s k K v æ g s t r a t e g i 2 0 1 3 Strategi 2013 for Dansk Kvæg er udarbejdet på grundlag af den samlede strategi 2013 for Dansk Landbrugsrådgivning og Landscentret.

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 v/ Peder Østergaard Medarbejdere Uændret: 6 revisorer 3 driftsøkonomer 9 assistenter 1 elev Thyra Aktuelt: Thyra Frisk Carstensen,

Læs mere

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Lars Landmand Landbrugsvej 2 9999 Landboby

Lars Landmand Landbrugsvej 2 9999 Landboby Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig Lars Landmand Landbrugsvej 2 9999 Landboby Køb af svineejendom 1. søer Udarbejdet d. 16.12.29 at onsulent Bent Kloster, Tinglev Tit: 7364 39 Mail: b@lhn.d

Læs mere

Generelt for eksternt regnskab

Generelt for eksternt regnskab Generelt for eksternt regnskab Der er samme regnskabsprincip om regnskabet aflægges efter A eller B Forskellen er i opstillingen! Begge indebærer oprettelse af anlægskartotek og beregning af udskudt skat

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005

PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005 PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005 og forventede resultater for 2004 Tre udvalgte driftsformer PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2004 FOTOS OMSLAG: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Proces, HR Taktisk og strategisk planlægning Andersen

Læs mere

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning? rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Evaluering ved landmænd:

Evaluering ved landmænd: Slutevaluering af afprøvningen/demonstrationen af Norfor Foderkontrol til brug for udpegning af kritiske målepunkter og mere effektiv dataopsamling til KvægNøglen Evaluering ved landmænd: 1. Blev målet

Læs mere

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat 1 / 14 Sammendrag De fortsat lave svinepriser presser driftsresultatet for de danske svineproducenter. I forhold til seneste indkomstprognose er noteringen dog blevet opjusteret med 35 øre, hvilket bidrager

Læs mere

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)

Læs mere

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Jesper Pagh, DLG-husdyrernæring Spiseseddel 1. Hvad er risikostyring? 2. Hvorfor er risikostyring mere relevant end tidligere? 3. Hvordan kan

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere