Produktionsøkonomi. Kvæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktionsøkonomi. Kvæg"

Transkript

1 2009 Produktionsøkonomi Kvæg

2 2

3 Produktionsøkonomi Kvæg Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Hvor ikke andet er angivet, er forfatterne ansat ved Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Redaktør Erik Bendix Jensen, Landscentret, Dansk Kvæg Layout og Opsætning Inger Camilla Fabricius, Landscentret, Dansk Kvæg Grafik Christian E. Christensen, Landscentret, Dansk Kvæg Fotos Hvor ikke andet er angivet, er fotografen Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Tryk Scanprint a/s Oplag Ugiver Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Udkærsvej Århus N Tlf Fax ISSN

4 Forord Produktionsøkonomi Kvæg 2009 er den 17. pjece i rækken. Den indeholder en række temaer, der behandler emner i spændfeltet økonomi, teknik, biologi og management. Derved sættes fokus på højaktuelle problemstillinger inden for kvægbruget, ikke mindst i tiden med finanskrise og generel opbremsning af verdensøkonomien. I anden halvdel af pjecen præsenteres de økonomiske resultater, kvægbruget opnåede i 2008, dels med baggrund i de årsrapporter, der er indberettet til Økonomidatabasen, dels fra Kvæg- Nøglens dataregistrering. Pjecen er udarbejdet i et samarbejde mellem medarbejderne på Dansk Kvæg, Afdeling for Virksomhedsøkonomi, Landscentret og Landbrug & Fødevarer. Redaktionen er afsluttet den 6. august Skejby, august 2009 Erik Bendix Jensen 4

5 Indhold Forord... 4 Indhold... 5 Handyrpræmiernes ophør i 2012 udfordrer slagtekalveproduktionen... 6 Se altid kritisk på foderøkonomien...14 Er 2,4 laktationer pr. ko optimalt?...20 Vælg den rigtige teknologi Totaløkonomi for malkekvægsbedrifter Dækningsbidrag malkekøer med opdræt Global krise rammer fortsat mejeribruget Ti års udvikling bedrifter med malkekvæg Resultatudtryk Temafortegnelse tidligere udgivelser i serien Tema Tema Tema Tema 5

6 Handyrpræmiernes ophør i 2012 udfordrer slagtekalveproduktionen Det er nu, indsatsområderne og potentialerne til forbedringer skal identificeres, således at du som slagtekalveproducent er klar til udfordringerne de kommende år. Tema > Michael Friis Pedersen > Arne Munk > Per Spleth Få et bud på fremtiden og et kig på slagtekalveproducenternes nøgletal. De giver et godt bud på, hvordan man bedst ruster sig til den nye virkelighed. Da handyrpræmierne bortfalder pr. 1. januar 2012 i den nuværende form, stiller det store krav til fremtidens produktion af især slagtekalve, men også ammekvæg. Det er nu, indsatsområderne og potentialerne til forbedringer skal identificeres, således at du som slagtekalveproducent er klar til udfordringerne de kommende år. Formålet er at give en aktuel vurdering af de forhold, der byder sig for primært slagtekalveproducenterne i dag. Dels ud fra en vurdering af økonomien i produktionen, dels en vurdering af den retning forholdene for produktionen peger i relation til handyrpræmierne, samt give et bud på, hvilke muligheder for tilpasning den enkelte producent har i fremtiden. Slagtekalveproducenternes økonomi Produktionsøkonomien vurderes på basis af tal fra Landscentrets regnskabsdatabase for bedrifter, der har mere end 200 producerede slagtekalve og ungtyre i Overordnet ses samme tendens som i det øvrige landbrugserhverv, jf. tabel 1. Bedrifterne vokser i størrelse. Således er arealet over de fire år steget med et gennemsnit fra 77 ha til 100 ha. Heri indgår også tilforpagtede arealer. Antal producerede slagtekalve er steget fra 447 stk. i 2005 til 530 stk. i Jf. tabel 2 blev driftsresultatet i 2008 i gennemsnit på 6

7 Tabel 1. Karakteristika for ejendomme med mere end 200 producerede slagtekalve og ungtyre pr. år i årene fra 2005 til Karakteristika Antal ejendomme Landbrugsareal, ha Heraf vedvarende græs Dyreenheder Antal slagtekalve produceret Kr. pr. solgte slagtekalve kun kr. Set i forhold til de tre tidligere år er der tale om et fald på godt kr. i forhold til 2007, godt kr. i forhold til 2006 og hele kr. i forhold til Dvs. en stor reduktion i driftsresultatet over årene. Bruttoudbyttet i alt er efter et par år med ens niveau i 2005 og 2006 steget både i 2007 og yderligere i 2008 til i alt 3,156 mio. kr. Stigningen i 2008 skyldes en kombination af større omsætning af antal dyr, højere pris pr. dyr og lavere spæd- kalvepriser. Omregnet svarer det til en forbedring i bruttoudbyttet kvæg på 940 kr. pr. produceret slagtekalv i forhold til Fra 2006 til 2007 lå den tilsvarende stigning på 162 kr. pr. producerede slagtekalv. Handyrpræmierne indgår i Bruttoudbytte kvæg og udgør omkring kr. bortset fra 2005, der var overgangsåret. Stykomkostningerne i alt viser også et stort set ens niveau i årene 2005 og Herefter stiger det relativ meget i 2007 Produktionsøkonomien for slagtekalve Tabel 2. Resultatopgørelse for ejendomme med mere end 200 producerede slagtekalve og ungtyre pr. år i årene fra 2005 til Resultatopgørelse, i kr Bruttoudbytte kvæg heraf handyrpræmier Bruttoudbytte planteavl Bruttoudbytte i alt Foderomkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Kontante kap. omkostninger Afskrivninger Kapacitetsomkostninger i alt Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunktur

8 og 2008 til et niveau på 1,761 mio. kr. Stigningen skyldes langt overvejende foderomkostningerne. Således udgjorde stigningen i gennemsnit pr. producerede slagtekalv 260 kr. fra 2007 til Tilsvarende var stigningen fra 2006 til 2007 på 350 kr. Dvs. prisstigningerne på foder påvirkede økonomien mest i 2007, men også meget i Dækningsbidraget i alt er på omkring de 1 mio. kr. i årene 2005 til 2007 stigende til 1,395 mio. kr. i Fra 2007 til 2008 er der således en samlet stigning på kr. Bruttoudbyttet kvæg i forhold til foderomkostningerne pr. pro- Tema duceret kalv udgør netto en stigning på ca. 680 kr. i 2008 set i forhold til Derimod var der et mindre flad i 2007 i forhold til 2006 på ca. 190 kr. Kapacitetsomkostningernes udvikling viser en mere jævn stigning hen over årene, hvilket også gælder for afskrivningerne. I alt udgør de i ,1 mio. kr. Resultat af primær drift stiger således i 2008 til det højeste niveau af de fire år til godt kr. I de to foregående år lå niveauet helt nede på omkring de kr. Den afkoblede EU-støtte udgør i alle fire år omkring de kr. Finansieringsomkostningernes stigning over årene skyldes en forøgelse af gælden, jf. tabel 3 nedenfor, der viser balancen. Den specifikke, store stigning i 2008 har sammenhæng med den almindelige store kursregulering og indeksering, der er sket inden for erhvervet. Det udgør godt kr. af stigningen på kr. i 2008 i forhold til Driftsresultatets lave niveau i 2008 er således sket på trods af såvel stor fremgang i dækningsbidraget og resultatet af primær drift, men er mere end spist op af den stigning, der har været i finansieringsomkostningerne. Tabel 3 viser udviklingen i bedrifternes balanceposter. Værdien af landbrugsaktiverne er steget mest fra 2005 til 2007 og kun mindre i Samlet udgør aktiverne i 2008 godt 22,5 mio. kr. Gælden i alt er faldet lidt i 2008 i forhold til 2007 og udgør ultimo 2008 godt 10,8 mio. kr. Fra 2005 til 2008 er den samlede gæld steget med godt 3,15 mio. kr. Det betyder, at egenkapitalen ultimo 2008 er på godt 11,7 mio. kr., og er således vokset med knap 5 mio. kr. siden Det er sket selvom gælden også er vokset, men blot mindre end værdierne. Den økonomiske situation for slagtekalveproducenterne, set ud fra de regnskaber, der er indberettet i databasen på Landscentret, viser, på den Tabel 3. Udviklingen i bedrifternes balance de seneste fire år. Balance i kr AKTIVER I ALT Egenkapital PASSIVER I ALT

9 Det er værd at hæfte sig ved, at både den afkoblede støtte og den koblede støtte forandres væsentligt de kommende fire år ikke mindst for landmænd, som producerer en betydelig mængde oksekød. ene side, et driftsresultat for 2008 på et utilfredsstillende lavt niveau. Dette til trods for en positiv udvikling i dækningsbidraget og resultat af den primære drift, men fremgangen spises op af store finansieringsomkostninger i Samtidig må det også konstateres for alle fire år, at handyrpræmiernes niveau på omkring kr. har været nødvendigt, for at der overhovedet har kunnet skabes et positivt driftsresultat. På den anden side viser balancen en positiv udvikling i egenkapitalen, der over de fire år er vokset med knap 5 mio. kr. til i alt godt 11, 7 mio. kr. Dels er gennemsnitsejendommen steget i areal- og besætningsstørrelse og dermed i værdi, dels af den generelle værdistigning på ejendomsmarkedet. Men gælden er også vokset, blot i et lavere tempo. Kommende års EU-støtte Driftsresultaterne for bedrifterne med handyrproduktion efterlader ingen tvivl om, at også denne produktionsgren er afhængig af den direkte EU-støtte. Det gælder, uanset om støtten er koblet eller afkoblet fra produktionen. Det er derfor værd at hæfte sig ved, at både den afkoblede støtte og den koblede støtte forandres væsentligt de kommende fire år ikke mindst for landmænd, som producerer en betydelig mængde oksekød. Den samlede gæld på bedriften Kvægtillæg fra 2005 reduceres over fire år Hovedparten af støtten til produktion af oksekød blev afkoblet i 2005, og tildelt som et kvægtillæg til betalingsrettighederne på grundlag af en historisk produktion. I efteråret 2004 besluttede den daværende fødevareminister Hans Christian Schmidt som følge af debatten om den gyldne hektar og kvægpensionister at kvægtillægget fra de afkoblede oksekødspræmier skulle reduceres gradvist fra 2009 altså fra i år. Det gælder også for kvægtillæg tildelt fra den nationale reserve. Helt præcis gælder, at fra 2009 og frem til 2012 aftrap- 9

10 Der går formentligt et til to år inden vi har en politisk afklaring af, om vi får lov til at overføre en del af beløbet fra de afkoblede handyrpræmier til en handyrkonvolut. Tema pes kvægtillægget med 56,25 %, samtidig med, at basissatsen på 500 kr. pr. ha for betalingsrettigheder fra arealer med permanent græs gradvis øges, så de i 2012 har samme basissats som betalingsrettigheder fra omdriftsareal. Så hvis man i 2008 havde et kvægtillæg på kr. vil dette blive reduceret til kr. i De kr. for- svinder i fire lige store portioner fra Til gengæld vil betalingsrettigheder med en basisværdi på 500 kr. pr. ha i 2008 få en basisværdi i 2012 på ca kr. altså samme værdi som betalingsrettigheder tildelt på grundlag af arealer i omdrift. I år hæves basisværdien af rettigheder for permanent græs således med kr. til kr., mens kvægtillægget reduceres med Tabel 4. Ændring i kvægtillæg og betalingsrettighedernes basisværdi (pålydende værdi) for perioden Relativ værdi af kvægtillæg Basisværdi af betalingsrettigheder, kr. pr. ha 1) Permanent græs Omdrift ) Betalingsrettighederne er udstedt i Euro. Beløbene i kroner afhænger derfor af omregningskursen mellem euro og kroner.

11 14,06 % til 85,94 %. Ændringen for hele perioden er vist i tabel 4. Gradueringen stiger I relation til ændring af EUstøtten er det også værd at bemærke noget helt andet. Nemlig, at graduering (modulation) på 5 % af støttebeløb over euro (ca kr.) stiger. Den bliver til 7 % i 2009, 8 % i 2010, 9 % i 2011 og til 10 % i Dertil kommer en yderligere graduering på 4 % af støttebeløb over euro (ca. 2,2 mio. kr.). Betydning for driftsresultatet Reduktionen af kvægtillægget og den øgede graduering får stor betydning for udviklingen af driftsresultatet på bedrifter med specialiseret handyrproduktion, idet der typisk er et betydeligt kvægtillæg på de tilknyttede betalingsrettigheder. Figur 1 viser et skøn over udviklingen af den afkoblede støtte de kommende år for de bedrifter, der blev vist i tabel 1. Fremskrivningen er lavet på 2008-resultatet. De eneste ændringer er reduktionen i kvægtillægget og den øgede graduering. Alle andre faktorer er forudsat uændret. Det er forudsat, at kvægtillæggets andel udgjorde ca kr. af den afkoblede EU-støtte i 2008 på i alt kr. Det er sandsynligvis en smule lavere, da nogle handyrproducenter også kan have fået et mælketillæg i Den afkoblede EU-støtte og dermed driftsresultatet vil i 2012 være reduceret med ca kr. i forhold til 2008, som følge af reduktionen i kvægtillægget og den øgede graduering. Reduktionen i den afkoblede EU-støtte slår fuldt igennem på bedrifternes likviditet. Handyrpræmien afkobles fra 2012 Sundhedstjekket af EU s fælles landbrugspolitik medfører, Kvægtillæg reduceres over fire år at handyrpræmien bliver afkoblet fra 1. januar Dansk Kvæg har indstillet til fødevareministeren, at den afkoblede handyrpræmie skal gives som et kvægtillæg til de producenter, som har modtaget handyrpræmie i en referenceperiode. Som referenceperiode er indstillet det gennemsnitlige antal A oblet EU-stø e, kr Figur 1. Fremskrivning af den afkoblede EU-støtte på grundlag af 2008 for bedrifterne vist i tabel 2. 11

12 Benchmarking Find indsatsområderne via benchmarking, altså via sammenligning med lignende bedrifter. handyrpræmier opnået i 2009, 2010 og Vi forventer, at ministeren vil følge vores indstilling. Som udgangspunkt bliver det afkoblede kvægtillæg mellem kr. pr. stk. for tyre og kr. pr. stk. for stude. Beløbet vil afhænge af, hvor meget det økonomiske budgetloft på ca. 246 mio. kr. for handyrpræmier bliver overskredet med i referenceperioden. Det afkoblede kvægtillæg tillægges de betalingsrettigheder de pågældende handyrproducenter ejer i Afkobling af handyrpræmien påvirker således ikke driftsresultatet ved uændret drift, hvis det i stedet kan konverteres til et kvægtillæg. Derimod forringes rentabiliteten ved produktion af handyr betydeligt, hvilket har indflydelse på, om man skal fortsætte med handyrproduktion eller ej. Arbejder for fortsat præmie Dansk Kvæg arbejder for at overføre 63 % af det afkoblede kvægtillæg til en såkaldt handyrkonvolut, som skal anvendes fra 2012 til at støtte handyrproduktionen i stedet for den nuværende handyrpræmie. Det betyder i givet fald, at det afkoblede kvægtillæg til handyrproducenterne bliver reduceret til 37 %. På bedrifter som fortsætter med at producere det samme antal handyr som i referenceperioden, vil det ikke have betydning for driftsresultatet, hvis en del af den afkoblede handyrpræmie overføres til en ny koblet støtte. Bedrifter, som afvikler handyrproduktion, vil ikke kunne få del i den nye koblede støtte fra handyrkonvolutten og mister 63 % af kvægtillægget fra referenceperioden. Der går formentligt et til to år, inden vi har en politisk afklaring af, om vi får lov til at overføre en del af beløbet fra de afkoblede handyrpræmier til en handyrkonvolut. Indsatsområder hvad kan gøres bedre? På hvilken måde kan den enkelte slagtekalveproducent så tilpasse sig de kommende års nødvendige omstilling til mindre handyrpræmier, når de sidste par år også har været kendetegnet ved store prissvingninger på råvaremarkedet og dermed store Tabel 5. Benchmarking af slagtekalve fra 40 bedrifter med baggrund i 2008-resultaterne. Gennemsnit Spredning Laveste Højeste

13 udfordringer i at få økonomi i produktionen. Det er vigtigt at have fokus på det, du som slagtekalveproducent, kan gøre noget ved, dvs. fokus på bedriften i sin helhed og i slagtekalveproduktionen i særdeleshed. En metode, til at finde indsatsområderne, er at få dem identificeret via en benchmarking, altså en sammenligning med lignende bedrifter. I tabel 5 er vist en benchmarking-analyse af 2008 resultaterne for de 40 bedrifter, der indgår i en produktionskontrol. Produktionstallene for 2008 viser, at der er store variationer på alle punkter, lige fra restbeløb pr. dag, til udgifterne for dyrlæge og medicin pr. dyr. Det er derfor blevet endnu vigtigere at kunne sit håndværk ordentligt, så man kan opnå de bedste resultater inden for de forskellige produktionsfaktorer. Er man uheldig med at få lavet dårlige foderkontrakter, så er det vigtigt at få det bedste ud af produktionen. Det er vigtigt med en høj, daglig tilvækst, således at antallet af fodredage holdes nede i niveau, spredningen er helt oppe på 44 dage, dvs. mere end en måned! Ved at sammenligne benchmarking-tallene med egne tal er der mulighed for at finde ud af hvor, der skal sættes ind for at få så god en økonomi som overhovedet muligt. Ud fra produktionstallene kan det ses, at der er stor spredning på de fleste områder. De vigtigste for økonomien er dog: en høj tilvækst en lav dødelighed et lavt foderforbrug og pris pr. FE. Konklusion en yderligere specialisering større besætninger. opnåede økonomi Hvilke andre muligheder er der for at optimere økonomien? Her kan nævnes: at kalvene slagtes på rette tidspunkt at der ikke spares unødvendigt på medicin til kalvene. Benchmarking en identificering af indsatsområder sine potentialer i økonomien. økonomien. Det stiller krav til den enkelte 13

14 Se altid kritisk på foderøkonomien Foderomkostningerne udgør den største variable omkostning i mælkeproduktionen. Det er derfor også her, de største muligheder for at reducere omkostningerne findes. Tema > > Det er nødvendigt at regne på alternative foderløsninger, for at vide, om du gør det rigtige. Vær dog altid opmærksom på, at optimering af foderforsyningen kræver en helhedsbetragtning af bedriften med egne forudsætninger. Foderomkostningerne udgør den største variable omkostning i mælkeproduktionen. Det er derfor også her, de største muligheder for at reducere omkostningerne findes, og det er interessant at se på de økonomiske konsekvenser af forskellige scenarier for foderforsyningen ved varierende priser. Modelberegninger med forskellige foderrationer Som eksempel har vi beregnet de økonomiske konsekvenser af seks forskellige scenarier for foderforsyningen på en modelbedrift. Modelbedriften: 200 årskøer af stor race med opdræt. 209 ha svarende til en belægningsgrad på 1,7 DE/ha. Jordboniteten er JB 5 6 uden vanding, hvilket vil være sammenligneligt med JB 1 & 3 med vanding. Alle foderrationer er afstemt i DLBR NorFor til samme mælkeydelse pr. ko. Markplanerne er lavet på baggrund af grovfoderbehovet og med vårbyg til salg på det overskydende areal. Indkøbt handelsgødning er afstemt til at dække forskellen mellem afgrødernes behov og tilførslen via husdyrgødningen. 14

15 Afgrødekalkulerne tager udgangspunkt i Budgetkalkuler Det vil sige, at maskinog arbejdsomkostninger i marken er indregnet til maskinstationstakster. Det er forudsat, at lager- og udfodringsomkostningerne er ens i alle scenarier. Foderplanerne for malkekøerne i de forskellige scenarier er vist i tabel 1. Basisscenariet tager udgangspunkt i en typisk foderration, hvor grovfoderet består af cirka en tredjedel kløvergræsensilage og to tredjedele majsensilage suppleret med valset byg, roepiller og proteintilskudsfoder. I scenarie 2 og 3 er valset byg erstattet af henholdsvis kolbemajs og roer samensileret med majshelsæd. I scenarie 4 udgøres grovfoderet udelukkende af kløvergræsensilage, der suppleres med valset byg, roepiller og proteintilskudsfoder. I scenarie 5 og 6 erstattes valset byg af henholdsvis kolbemajs og roer samensileret med kolbemajs. Selvforsyningsgrad Markplanerne i de forskellige scenarier er vist i tabel 2. Teoretisk selvforsyningsgrad er beregnet som forholdet mellem markens samlede nettoudbytte og besætningens behov i foderenheder. En høj selvforsyningsgrad mindsker afhængigheden af prisen på indkøbt foder og er på den måde et værn mod prisstigninger på foder. Men hvis indkøbt foder falder meget i pris, kan det også koste noget at have en høj selvforsyningsgrad. Høj selvforsyningsgrad Tabel 1. Foderrationer til malkekøer for forskellige scenarier ved en mælkeydelse på kg EKM pr. årsko afstemt i DLBR NorFor (kg tørstof pr. ko pr. dag). Scenarie Basis Kolbemajs Samens. roer Græsens. + korn Græsens. + kolbemajs Græsens. + samens. roer og kolbemajs Rod + top Roepiller 15

16 Tabel 2. Markplaner for de forskellige scenarier (ha) og selvforsyningsgrad. Scenarie Udbytte, FE/ha Basis Kolbemajs Samens. roer Græsens. + korn Græsens. + kolbemajs Græsens. + samens. roer og kolbemajs Roer med top 16 Roer med top 11 Areal i alt * Forholdet mellem markens samlede nettoudbytte og besætningens behov. ** Forholdet mellem opfodret hjemmeavlet foder og besætningens behov. Tema Opfodret hjemmeavlet Begrebet Opfodret hjemmeavlet udtrykker forholdet mellem opfodret hjemmeavlet foder og besætningens behov. Forskellen mellem de to nøgletal svarer til den del af det hjemmeavlede foder, der sælges (i dette tilfælde vårbyg) og byttes med indkøbt tilskudsfoder. Hvis der er stor forskel mellem de to nøgletal, dvs. hvis man skal bytte en stor del af det hjemmeavlede foder, bør man kæde køb og salg af foder sammen ved indgåelse af kontrakter. Forskel over 500 kr. pr. ko Forskellene i de økonomiske resultater mellem de forskellige alternativer og basisscenariet er vist i tabel 3. Forskellene er beregnet ved to udbytteniveauer i vårbyg og ved to kornpriser. Ved et højt udbytteniveau i vårbyg og en pris på 1,05 kr. pr. kg. er forskellen mellem det bedste og det dårligste alternativ lidt over 550 kr. pr. årsko, men denne forskel stiger til over kr., når kornprisen stiger til 1,55 kr. pr. kg. Reduktion i udbyttet i vårbyg fra 58 til 45 hkg pr. ha ændrer også på forskellen i det økonomiske resultat mellem scenarierne. Tilsvarende ville ændringer i grovfoderudbytter påvirke konkurrenceforholdet mellem scenarierne. Forudsætninger ændrer sig De realiserede priser og den opnåede produktion vil næsten altid blive anderledes end forudsætningerne. Derfor er det helt afgørende at vide, hvordan økonomien ændrer 16

17 Økonomien i kolbemajs og roer er meget afhængig af prisen på korn. Ved det høje udbytteniveau og en lav kornpris er der ikke økonomi i kolbemajs, mens der bliver en gevinst, hvis kornprisen stiger til over cirka 1,40 kr. pr. kg. sig ved forskellige ændringer i forudsætningerne. Følsomhedsanalyser er derfor helt nødvendige for at kunne vurdere økonomien for forskellige alternativer. Især kornprisen og udbytteniveauerne har stor betydning for konkurrenceforholdet mellem scenarierne. Økonomien i kolbemajs og roer er således meget afhængig af prisen på korn. Ved det høje udbytteniveau og en lav kornpris er der ikke økonomi i kolbemajs, mens der bliver en gevinst, hvis kornprisen stiger til over cirka 1,40 kr. pr. kg. Hvis udbyttet reduceres fra 58 til 45 hkg pr. ha, og kornprisen samtidig øges fra 1,05 til 1,55 kr. pr. kg, ændres økonomien fra 165 kr. til kr. pr. årsko i forhold til basisscenariet med valset byg. Tilsvarende forbedres økonomien i roer samensileret med majshelsæd fra +309 til kr. pr. Følsomhedsanalyser Tabel 3. Forskel i økonomisk resultat i forhold til basisscenariet for alternative scenarier ved forskellige forudsætninger for udbytte i vårbyg og kornpris (kr./årsko). Vårbyg, hkg/ha Kornpris, kr./kg Basis Kolbemajs Samens. roer Græsens. + korn Græsens. + kolbemajs Græsens. + samens. roer og kolbemajs 58 1, , , ,

18 Beregningerne viser, at der er en stor gevinst ved fx at samensilere roer med majshelsæd, når udbyttet i roer er højt i forhold til korn. Men det er vigtigt også at vurdere, hvilke krav det stiller til fx management. Tema Intern pris alene duer ikke som beslutningsgrundlag årsko, når udbytteniveauet i vårbyg reduceres fra 58 til 45 hkg pr. ha og kornprisen øges fra 1,05 til 1,55 kr. pr. kg. Risici og krav til management bør vurderes Beregningerne viser, at der er en stor gevinst ved fx at samensilere roer med majshelsæd, når udbyttet i roer er højt i forhold til korn. Men det er vigtigt også at vurdere, hvilke krav det stiller til management, samt hvad risikoen er ved at inddrage en ekstra afgrøde og en ny håndtering af afgrøden i form af samensilering. Fx er der risiko for et betydeligt saftafløb og dermed af foderenheder, hvis tørstofindholdet i majsen bliver for lavt. Intern pris alene duer ikke som beslutningsgrundlag Den interne pris på grovfoder bør ikke alene bruges som beslutningsgrundlag for valg af bedriftens afgrødesammensætning. Den interne pris udtrykker omkostningerne pr. FE ved at producere afgrøden, men tager ikke hensyn til afgrødens egenskaber som fx proteinindhold og fyldeværdi og udtrykker derfor ikke afgrødens værdi i foderrationen. Desuden vil husdyrgødning udgøre en varierende del af gødningsbehovet. De enkelte afgrøders interne pris på bedriften bør derfor kun bruges til at vurdere økonomien i den enkelte afgrøde og ikke til

19 at sammenligne økonomien mellem afgrøder. Der er stor risiko for at tage forkerte beslutninger, hvis man alene vurderer økonomien ud fra interne priser. Næringsstofindholdet i husdyrgødningen ændres Dyrenes udskillelse af N, P og K afhænger af foderrationen. Derfor bør man tage hensyn til husdyrgødningens aktuelle indhold af næringsstoffer i de forskellige scenarier, når behovet for handelsgødning beregnes. Specielt vil indholdet af kalium i husdyrgødningen være væsentligt højere i rationer med en høj græsandel. Næringsstofudskillelsen i husdyrgødningen kan beregnes ved foderplanlægning i DLBR NorFor. Tag hensyn til lager og udfodring Man skal være opmærksom på, at højere selvforsyningsgrad ofte vil stille større krav til silokapacitet. Fx vil samensilering af roer med majs betyde, at det kan være nødvendigt at opbevare en del af græsensilagen i markstakke. Alternativet er at bygge ekstra plansiloer, hvilket vil øge lageromkostningerne. Tilsvarende kan der være forskelle i udfodringsomkostningerne. Det gælder fx, hvis der fodres med friske roer, hvor der typisk vil være større håndterings- og udfodringsomkostninger til roer end til korn. Derimod vil der ikke være den samme forskel, hvis roerne fx er samensileret med majshelsæd. Tag udgangspunkt i de aktuelle forudsætninger Modelberegninger kan give et fingerpeg om, hvilke tendenser der er, og hvordan sammenhængene er, men bør aldrig bruges som eneste beslutningsgrundlag. Derimod er det vigtigt at tage udgangspunkt i bedriftens specifikke forhold, når man skal beregne og vurdere de økonomiske konsekvenser af forskellig foderforsyning. Samtidig er det væsentligt at holde sig for øje, at en øget selvforsyningsgrad gør dig mere uafhængig af udsving i foderpriserne også når priserne går ned! Et fald i kornpriserne vil du altså ikke umiddelbart kunne drage nytte af. Desværre er det som bekendt svært at spå især om fremtiden, også når det gælder kornpriser. Tag hensyn til lager og udfodring 19

20 Er 2,4 laktationer pr. ko optimalt? En ko, som holder sig produktiv med en god sundhed og reproduktion, vil give den højeste årlige tilbagebetaling til besætningen ved at blive længe i besætningen. Tema > Lars A. H. Nielsen > Niels Rudolph Hvis køerne kunne producere lidt længere, kunne vi tjene flere penge. En ko, som holder sig produktiv med en god sundhed og reproduktion, vil give den højeste årlige tilbagebetaling til besætningen ved at blive længe i besætningen. Hvad er værdien af en aktie, en taxaflåde eller en kvægbesætning? I alle tilfælde afgøres det af, hvad den kan tjene hjem eller rettere, hvad den vurderes at kunne tjene hjem. På samme måde kan man stille spørgsmålet, hvornår en bil i taxaflåden skal udskiftes? Svaret er, at det skal den, når der er mere at tjene på at indsætte en ny. Og jo kortere levetid der er på en bil, jo større er afskrivningen og dermed kravet om højere indtægt. Det samme gælder en ko i besætningen. Derfor er det interessant at kende værdien af sine køer, for at kunne træffe de rigtige beslutninger om udsætning, og vurdere om udsætningen måske sker for tidligt. Der kan være en stor værdi i at beholde et dyr i besætningen, hvis det kan opretholde sin produktion. En ko, som holder sig produktiv med en god sundhed og reproduktion, vil give den højeste årlige tilbagebetaling til besætningen ved at blive længe i besætningen. Hvis man beskriver koens værdi ud fra dens mælkeindtægt og værdien af fødte kalve, og modregner foderomkostninger og andre omkostninger til sundhed og avl, så har man ikke pengene hjemme på en ko, før man når slutningen af 1. laktation.

21 DKR Tilbagebetalingen fra en ko Uden salgsværdi Solgt l slagtning Solgt l levebrug Figur 1. Skematisk oversigt over en ko s tilbagebetaling til besætningen fra den bliver født, og til den udsættes. Jo længere tid den er i besætningen, jo større bliver tilbagebetalingen. Tilbagebetalingen er højest, hvis den bliver solgt til levebrug. Figur 1 er et eksempel på dette. Den dag koen afgår fra besætningen, skal man lægge slagteprisen eller salgsprisen til. Selvforsyningsgrad og salg af dyr Med andre ord er der god økonomi i at sænke udskiftningsprocenten. Både fordi den blivende ko vil bidrage med en større produktion. Men også fordi, der bliver et overskud af opdræt og evt. køer til levebrug, som kan sælges med fortjeneste. Men hvor mange får egentligt hentet denne sidstnævnte fortjeneste hjem, som det ser ud nu? Koens værdi Det er interessant at kende Indkøb, men ingen eller <10% udvidelse Indkøb, men udvidet besætning >10% Antal Selvforsynende besætninger Figur 2. Knap 50% af besætningerne er selvforsynende med hundyr. Resten har indkøbt dyr samtidig med udvidelse eller blot for at vedligeholde besætningsstørrelse (Kvægdatabasen, 2009). 21

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE?

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? AGENDA EU støtte og bedrifternes økonomi CAP 2013 hvordan påvirker reformen kødproducenterne?

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 December 2010 \ 1 / 10 Indhold SAMMENDRAG... 3 RESULTATOPGØRELSE... 4 INVESTERINGER, GÆLD, FINANSIERING OG AKTIVER... 7 FØLSOMHEDSBETRAGTNINGER...

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning

Dansk Landbrugsrådgivning AMS - en sund investering eller en ekstra omkostning? Martin Wegge Landscentret Dansk Kvæg Hans Fink Pedersen Landscentret Økonomi og Jura Er der penge i robotmalkning? JA! Og der er lige så stor forskel

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Friske regnskabstal v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Mælkeprisen, kr. / kg 255 250 245 240 Opnået 239 235 230 Prognose 237 225 220 Arla- standardmælk 215 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm Økonomi kvæg Jørgen Aagreen Betina Katholm Dagsorden Hvad siger tallene for 2016 Lidt fra 2017 Overblik produktion og foderforbrug Benchmarking foderkontrol Muligheder for tilskud Non GM mælk Blandede

Læs mere

Økonomiske resultater for 2016

Økonomiske resultater for 2016 Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Antal 367 187 71 109 Antal_vejet 1.241 477 278 485 Landbrugsareal, ha 214 227 183 219 Antal årskøer

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

10. Resultatopgørelse

10. Resultatopgørelse 87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

På en kvægejendom foreligger der følgende resultater for et regnskabsår: Afkoblet støtte kr. Resultat af primær drift kr.

På en kvægejendom foreligger der følgende resultater for et regnskabsår: Afkoblet støtte kr. Resultat af primær drift kr. 119 13. Regnskabsanalyse Opgave 13.1. Regnskabsanalyse I (rentabilitet) På en kvægejendom foreligger der følgende resultater for et regnskabsår: Afkoblet støtte 230.000 kr. Resultat af primær drift 450.000

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg - 55 - Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? v/ Rasmus

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 90 Antal_vejet 146 Landbrugsareal, ha 89 Antal årskøer 0 Antal årssøer 754 Antal

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H. Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn

Læs mere

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends Årets regnskabstal fra årsrapport 2015 ved Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen Hovedtrends Resultatmæssig en tilbagegang i indtjeningen på 50% i forhold til 2014 for alle heltidsbrug (på tværs af driftsgrene).

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015 DAGSORDEN Markeds og prisforhold 2016 Langsigtede Budgetproces Planlægning og forløb Optimeringsprocesser Rating og risikosignaler Kend dine nøgletal

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra Axelborg m.m. hed Pris Pris Kroner % Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det

Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det Driftsøkonom Louise Rødkær Hermansen lbh@landbonord.dk Chefkonsulent Anne-Mette Søndergaard ams@landbonord.dk KvægRådgivning DriftsØkonomi LandboNord En

Læs mere

Ammekoholder gør IKKE som du plejer!

Ammekoholder gør IKKE som du plejer! Ammekoholder gør IKKE som du plejer! Dansk Kødkvæg aftenmøde Fremtiden for kødkvægsproducenter efter EU-reformens gennemførelse Kvægbrugskonsulent Kjell Elkjær Klemmensen, Sydvestjysk Landboforening Situationen

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

KVÆG 2016 TAL OG GRAFER

KVÆG 2016 TAL OG GRAFER Business Check KVÆG 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR INVE

Kom godt i gang med DLBR INVE Kom godt i gang med DLBR INVE Dette hæfte giver en introduktion til det internetbaserede investeringsprogram DLBR INVE, som du kan finde på www.inve.dk I DLBR INVE kan du også finde hjælp ved at klikke

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Konsulent Michael Friis Pedersen, Økonomi Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014 Økonomisk analyse af 15 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 214 2 Indholdsfortegnelse 4 5 6 9 1 13 14 Indledning Kommentar Rentabilitet Soliditetsgrad Likviditet Virksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 Optimering af virksomheden Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 1 30. oktober 2015 5 hovedbudskaber hvordan og hvorfor Kend dine fremstillingspriser gerne løbende Fokuser

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Fremtidsperspektiver for dansk kalve- og oksekød Hvilke planer har EU for landmændene? Chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Fremtidsperspektiver for dansk kalve- og oksekød Hvilke planer har EU for landmændene? Chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Fremtidsperspektiver for dansk kalve- og oksekød Hvilke planer har EU for landmændene? Chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Agenda EU s landbrugspolitik efter 2013 Hvad er de

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE - ET BUD PÅ HVOR DER SKAL SÆTTES IND

REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE - ET BUD PÅ HVOR DER SKAL SÆTTES IND REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE - ET BUD PÅ HVOR DER SKAL SÆTTES IND Chefkonsulent Susanne Clausen SEGES Kvæg KVÆGKONGRES 2016 INDHOLD Danske mælkeproducenter sammenlignet med EU-kolleger Mælkepris Omkostninger

Læs mere