SCi\NDINi\Vli\N UNIVERSITY BOOKS Mw1ksgaard / Købc11frav11 Universitet.iforlagel / Oslo / Bergen AkademifOrlaget / Gumperts / Giiteborg Svmska

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SCi\NDINi\Vli\N UNIVERSITY BOOKS Mw1ksgaard / Købc11frav11 Universitet.iforlagel / Oslo / Bergen AkademifOrlaget / Gumperts / Giiteborg Svmska"

Transkript

1 SCi\NDINi\Vli\N UNIVERSITY BOOKS Mw1ksgaard / Købc11frav11 Universitet.iforlagel / Oslo / Bergen AkademifOrlaget / Gumperts / Giiteborg Svmska Bokforlaget /P. A. Nordstedt & Soner/ Albert Bonnier / Stockholm

2 LISE ØSTERGAARD En psykologisk analyse af de formelle schizofrene tankeforstyrrelser MUNKSGAARD KØBENHAVN 1962

3 . 'I Denne afhandling er i tilslutning til nedennævnte tidligere offentliggjorte afhandling: >Den psykologiske testmetode og dens relation til klinisk psykiatri«, København 1961, af det filosofiske fakultet ved Københavns universitet antaget til offentligt at forsvares for den filosofiske doktorgrad. København, den 19. september F. Løkkegaard, h. a. dec. by Munksgaard Copenhagen,RlflHD '" DCNMAAI IY AARHUUS STlns OGTRYkt[RI[ 102. U

4 Forord De psykologiske undersøgelser, der danner grundlaget for denne afhandling, er foretaget i Rigshospitalets psykiatriske klinik i årene De indgår for størstedelens vedkommende i en bredt anlagt klinisk-psykiatrisk schizofreniundersøgelse, der påbegyndtes i 1954 og som endnu ikke er afsluttet. Det har været af meget stor betydning for mig at have lejlighed til at deltage i dette undersøgelsesprogram, og jeg føler dyb taknemmelighed over for de øvrige undersøgere: professor dr. med. Villars Lunn, overlæge, dr. med. Thorkil Vanggaard og overlæge Erling Dein for den inspiration og belæring, de har ydet mig. Professor Lunn har givet mig helt ideelle arbejdsvilkår både under min deltagelse i den nævnte schizofreniundersøgelse og under udarbejdelsen af den foreliggende afhandling. Disse gunstige vilkår har været selve forudsætningen for arbejdets gennemførelse. Tillige har professor Lunn til stadighed fulgt mit arbejde med stimulerende interesse, og hans opmuntring og vejledning har været af uvurderlig betydning for mig. Overlæge Vanggaard har i særlig grad vakt min interesse for schizofrcniens psykologiske problematik gennem sine inspirerende analyser af de pseudoneurotiske, schizofreniforme personligheders psykologi, og har endvidere ydet mig værdifuld støtte gennem drøftelser d de psykoanalytiske teoriers anvendelse på schizofreniproblemet. Overlæge Dein har navnlig lettet arbejdets første, vanskelige fase for mig. Da jeg overtog det psykologiske testningsarbejde i schizofreniundersøgelsen, havde jeg kun ringe erfaring med psykiatriske problemstillinger. Med en enestående hjælpsomhed har han ladet mig få del i sine erfaringer og har ydet mio; en storartet hjælp både gennem drøftelser og kliniske demonstrationer. jeg står i dyb gæld til mine lærere: professor Edgar Tranekjær Rasmussen og professor, dr. phil. Franz From. Således som det fremgår af citater afhandlingen igennem, har disse to forskeres videnskabelige indsats øvet den største indflydelse på min indstilling til de omhandlede problemer. Professor Tranekjær Rasmussens analyser af den fænomenologisk givne emneverdens beskaffenhed er af stor relevans som udgangspunkt og baggrund for en analyse af psykotisk tænkemåde, og professor Froms analyser af børns tænkning åbner ikke blot mulighed for frugtbare hypoteser på børnepsykologiens område, men i lige så høj grad i forbindelse med psykopathologiske symptomer.

5 6 Mange andre har ydet mig værdifuld hjælp og inspiration, fremfor alt mine kolleger i Righospitalets psykiatriske klinik, med hvem jeg til stadighed har haft udbytterige faglige diskussioner, og endvidere afdelingens læger, som med stor hjælpsomhed har meddelt mig eksempler på deres kliniske iagttagelser af tankeforstyrrelser hos psykotiske patienter. Bibliotekar, cand. psych. Johanm-s Pedersen har beredvilligt ydet mig vejledning med hensyn til litteraturfortegnelsen. Sekretær, fru Henny Nørreslet har renskrevet manuskriptet med stor dygtighed og sekretær, fru Ester Hågensen har med beundringsværdig præcision været behjælpelig med renskrivning og korrekturlæsning. Arbejdet er gennemført med støtte fra statens almindelige videnskabsfond. Jeg bringer herved alle, der således har hjulpet mig, min varmeste tak. København, august, Lise Østergaard

6 Indholdsfortegnelse Indledning Kapitel I. Problemstilling og metode Undersøgelsens baggrund Il Undersøgelsens problemstilling Undersøgelsens tilrettelæggelse, , Kapitel 2. Schizofrenibegrebets udvikling Indledning Kraepelin's dementia præcox , Bleuler's: Gruppen af schizofrenier Psykoanalysens schizofreniopfattelse Schizofrenidiagnosens afgrænsning i dansk psykiatri Sammenfatning Kapitel 3. Teorier om de schizofrene tankeforstyrrelser Indledning : Associationsforstyrrelser Begrebsdannelse Formel logik , Primær-proces-tænkning , Sammenfatning , Kapitel 4. De formelle tankeforstyrrelser i udviklingspsykologisk belysning , Terminologiske og metodiske problemer Udviklingspsykologiske synspunkter som referensramme Børns tænkning Er schizofren tænkning konkret eller abstrakt?, Kapitel 5. Beskrivelse af de psykologiske prøver I. Lighedsprøven Objekt-sorterings-prøven

7 8 3. Ordsprogsprøven Rorschach-prøven Ord-associations-prøven Kapitel 6. Formelle tankeforstyrre/ser belyst ved hjælp af psykologiske prover Genstal)ds- og situationsbundet t:rnkning De vide, ustrukturerede emner Vaghed Fusion Pars-pro-toto Modsætninger Repræsentation , Kapitel 7. De formelle tankeforstyrrelsers forhold til psykiatrisk diagnostik Et kasuistisk eksempel Ujævnt præstationsniveau Opgørelse af 100 schizofreni-suspekte patienters testbesvarelser 220 Kapitel 8. Normal og pathologisk tænkning 243 Dansk resume Engelsk resume Litteraturfortegne/se Appendix I Appendix :

8 Indledning Det eksperimentelle grundlag for dette arbejde består i psykologiske testninger af psykiatriske patienter. Den psykologiske testmetode har i de sidste årtier vundet udbredt anvendelse som diagnostisk metode inden for klinisk psykiatri, og bl. a. derved at den består i en kontrolleret, eksperimentel undersøgelsessituation, har den mulighed for at supplere den klinisk-psykiatriske undersøgelsesmetode på væsentlig måde. Imidlertid må en integration af de to - i mange henseender forskellige discipliner: psykiatri og psykologi nødvendigvis medføre en række metodologiske problemer, fordi der ikke blot arbejdes med forskellige metoder, men også med forskellige beskrivelsessystemer og med forskellig begrebsmæssig indordning af iagttagelserne. Især vil psykiatriens sygdomsbegreb og psykologiens personlighedsopfattelse rumme indbyrdes modsætninger, som må belyses, dersom et praktisk samarbejde skal blive af værdi. En række af disse problemer er behandlet i et tidligere arbejde: ~Den psykologiske testmetode og dens relation til klinisk psykiatri«(østergaard 1961), et arbejde, som foruden det almene formål, at tjene som orientering om de psykologiske metoders anvendelsesmuligheder inden for psykiatrien, mere specielt er tænkt som en metodologisk introduktion til den analyse, som i denne afhandling skal foretages af schizofren tænkning. I forbindelse med denne analyse har testmetoden imidlertid udøvet en anden funktion end det sædvanligvis er tilfældet i klinisk psykologisk arbejde, idet den ikke er anvendt bredt som basis for almene personlighedsbeskrivelser af patienterne, men er udnyttet specifikt som et psykologisk eksperiment, der har haft det ene formål gennem sit specielle stimulusmateriale at provokere de for psykotiske patienter karakteristiske tænke- og oplevelsesmåder frem og sætte deres egenart i relief. Denne procedure har haft det teoretiske formål at give iagttagelsesmateriale til brug for en psykologisk analyse af fænomenerne, og der er gjort forsøg på at systematisere iagttagelserne og sætte dem i relation til en række almenpsykologiske teorier vedrørende den normalpsykologiske udvikling af tænkningens organisation. Herudover har arbejdet haft det praktiske formål at udgøre et led i en omfattende og langsigtet klinisk-psykiatrisk schizofreniundersøgelse, som i dis.~e

9 10 år foretages i Rigshospitalets psykiatriske klinik. Denne undersøgel~e har schizofreniens prognose som hovedemne, og der er i nærværende arbejde foretaget en opgørelse over testprotokollerne fra 100 schizofrenisuspekte patienter. Besvarelserne er analyseret ud fra den foretagne teoretiske systematisering af de forskellige former for psykotisk tænkning, og resultatet er sat i relation til de psykiatriske, diagnostiske og prognostiske vurderinger. Som baggrund for disse to analyser har det imidlertid været påkrævet at foretage en gennemgang dels af det kliniske schizofrenibegrebs udvikling og nuværende status, dels af tidligere teorier om schizofrene tankeforstyrrelser. Uden en grundig redegørelse for de psykiatriske schizofreniteorier som baggrund for den psykologiske analyse af tænkningens organisation hos schizofrene, vil det let kunne ske, at psykolog og psykiater ligesom»taler forbi«hinanden, og da vil de to undersøgelsesmctoders resultater tværtimod at supplere hinanden, kunne komme til at fremtræde som hinanden ganske uafhængige beskrivelser af forskelligartede fænomener. Afhandlingen indledes derfor med en gennemgang af schizofrenibegrebets udvikling fra Kraepelin's afgrænsning til de inddelinger, der anvendes i vore dages psykiatri. Dernæst gives en tilsvarende gennemgang af den udvikling, teorierne om schizofren tænkning har gennemgået siden Bleuler's beskrivelse. I begge disse historisk-resumerende kapitler er de forskellige teorier omtalt i den terminologi, som har været anvendt af de pågældende forfattere, hvorefter der siden er trukket paralleller mellem begrebernes afgrænsning i disse tidligere teorier og den terminologi, som er anvendt i denne afhandling.

10 KAPITEL I Problemstilling og metode UNDERSØGELSENS BAGGRUND Arbejdet har som udgangspunkt en klinisk schizofreniundersøgelse, der i disse år foretages i Rigshospitalets psykiatriske klinik. Denne undersøgelses centrale problemstilling drejer sig om schizofreniem prognose, idet man specielt ønsker at klarlægge, hvorvidt det er muligt - ved diagnosticering i en tidlig fase af sygdommen - at differentiere mellem på den ene side "ægte«schizofreni, den såkaldte "proces-schizofreni«med dårlig prognose og pll den anden side mere godartede schizofrenifonne psykoser med god remission uden blivende defekt. Det diagnostiske problem, der herved behandles, er den vage, upræcise afgrænsning, cl.er præger schizofrenibegrebet, således som det anvendes i vore dages psykiatri, og som har medført, at der er lige så mange forskellige definitioner, som der er forskellige psykiatriske skoler. Baggrunden for dette problem er den af Bleuler foreslåede udvidelse af Kraepelin's oprindelige dementia præcox-begreb. Hvor dette væsentligst byggede på prognostiske kriterier og havde udviklingen af en demeiistilstand som hovedkendetegn, så sammenfatter Bleuler under begrebet "gruppen af schizofrenier«en lang række syndromer med visse lighedspunkter i den aktuelle symptomatologi, men med meget forskelligartede udviklingsforløb. Hypotesen i schizofreniundersøgelsen går nu ud på, at der i gruppen af psykoser med schizofrene symptomer dels indgår tilfælde af "ægte«schizofreni og dels tilfælde af, hvad man kalder episodiske, schizofrenifonne psykoser, og at disse to grupper - på trods af symptomatologiske ligheder - vil være forskellige med hensyn til forløb, behandlingseffekt og ætiologi. Til belysning af denne problemstilling er udvalgt en observationsrække bestående af samtlige de patienter, der i årene 1954, -55 og -56 var indlagt i afdelingen, og som efter en uges observation blev opfattet som muligt schizofrene i dette begrebs videste betydning. Man så i dette tidsrum ialt 250 patienter af denne type, og de blev i løbet af en måneds observation underkastet en række kliniske undersøgelser med det formål at få belyst alle tilgængelige diagnostiske kriterier: klinisk symptomatologi, hereditær belastning,!egerns-

11 12 type, præmorbid personlighedsudvikling o. I., - foruden reaktionen på en række specielle tests: dels en gruppe psykologiske prøver, dels elektroencephalografiske, akustisk-vestibulære og biokemiske tests. Der er således i denne undersøgelse tale om et bredt anlagt team-arbejde, der har til fonnål at behandle schizofreni-problemet alsidigt ud fra en holistisk definition af det diagnostiske begreb. Den første undersøgelse afsluttedes i december Patienterne søges indkaldt til genundersøgelse fire år efter deres første indlæggelse, - (denne fase af programmet foregår i disse år) - og endelig vil der blive foretaget en yderligere efterundersøgelse af patienterne, når der er forløbet i alt otte år efter deres første indlæggelse. Alle de kliniske undersøgelser, incl. de forskellige tests, er foretaget af en række undersøgere, der har arbejdet uafhængigt af hinanden, og som hver for sig har baseret deres diagnostiske og prognostiske skøn på de for hver enkelt metode specielle diagnostiske kriterier uden kendskab til de øvrige undersøgeres resultater. Ved en s! langsigtet procedure vil det blive muligt, dels at sammenholde de forskellige undersøgelsesresultater indbyrdes på ethvert givet tidspunkt, dels at sammenholde disse hver for sig med udviklingsforløbet, hvorved en vurdering af de enkelte diagnostiske kriteriers prognostiske validitet vil kunne opnås. I undersøgelsesprogrammets første fase er der foretaget psyhologiske testninger på de sidste 100 af observationsrækkens patienter, heraf kunne dog testningen ikke gennemføres for 7 af patienternes vedkommende på grund af svigtende kooperationsevne. Af disse 100 patienter er desuden 11 blevet underkastet en >mellemundersøgelse«, idet de - uafha-ngigt af ohsrrvatiomra kkens program har været genindlagt i afdelingen på et tidligere tidspunkt end det, hvor de skulle indkaldes til genundersøgelse. Endelig er på nuværende tidspunkt 25 af disse patienter blevet genundersøgt som led i undersøgelsens anden fase. Af observationsrækkens første 150 patienter, som ikke er testet ved deres første indlæggelse, er der foretaget >mellemundersøgelse«i 23 tilfælde og genundersøgelse i 60 tilfælde. Der er således inden for rammerne af dette undersøgelsesprogram foretaget ialt 212 psykologiske undersøgelser, hvor hver patient ved hver enkelt undersøgelse er blevet testet med i det mindste fire forskellige tests. Disse er dels kognitive, dels projektive, og de er udvalgt således, at de skulle give et så alsidigt indtryk af tilstanden som muligt, - dette dog under hensyntagen til at hele proceduren ikke måtte være for tidsrøvende, idet for mange af de dårlige patienter derved ville være ude af stand til at kooperere. Af denne grund har man f.eks. afst!ct fra at anvende Murray's T. A. T. på trods af, at denne prøve formentlig kunne have givet oplysninger, som ikke er opnået gennem de øvrige tests. Med de her anvendte prøver har selve testproceduren taget ca. 2-3 timer for hver enkelt patient, hvilket sædvanligvis er blevet fordelt over 2-3 dage.

12 13 Ved førstegangs undersøgelserne er anvendt: 1) lighedsprøve, som beskrevet af W echsler ( 1944), 2) ordsprogsprøve, som beskrevet af Benjamin (1954), men tillempet efter danske forhold, 3) ord-associationsprøve, oprindeligt beskrevet af ]ung ( ), men her administreret som foreslået af Rapaport (1950 Bd. II), 4) Rorschach-prøve, der er administreret i overensstemmelse med Rorschach's oprindelige anvisninger ( 1954), med hensyn til scoringen dog i et vist omfang i overensstemmelse med Beck's anvisninger ( 1950). Ved genundersøgelserne er lighedsprøven erstattet med: 5) objekt-sorterings-prøve, oprindeligt beskrevet af Goldstein (1941), men her administreret som foreslået af Rapaport (1950 Bd. I). De kliniske vurderinger hvormed dette testmateriale vil blive sammenholdt er følgende: 1) En omfattende psykiatrisk, diagnostisk-prognostisk bedømmelse på basis af den objektive kliniske symptomatologi, af anamnestiske oplysninger vedrørende den præmorbide psyke og den initiale sygdomsudvikling, samt på basis iøvrigt af alt tilgængeligt klinisk undersøgelsesmateriale. Disse bedømmelser er foretaget af professor, dr. med. Villars Lunn. 2) En ligeledes klinisk, psykoanalytisk orienteret bedømmelse baseret bl.a. på en vurdering af patienternes Ego-styrke og af arten af deres kontaktform og objekttilknytning. Her er der i særlig grad lagt vægt på at udlede diagnostiske kriterier gennem en beskrivelse ai patienternes holdning over for undersøgeren i selve undersøgelsessituationen. Disse bedømmelser er foretaget af overlæge, dr. med. Thorkil Vanggaard. 3) En diagnostisk vurdering baseret pa provokationsforsøg, hvor der dels er foretaget narcosamtaler efter injektion af thiopentemal, dels metyl-amphetamin-samtaler. Der har her især været lagt vægt på at undersøge, om sådan provokation medførte ændringer i tankeproces og sprogfunktion samt på en vurdering af arten af de følelsesmæssige reaktioner, der viste sig under forsøgene. Disse bedømmelser er foretaget af overlæge Erling Dein. De kliniske vurderinger er foretaget på samme måde, som anvendes i dagligt, klinisk arbejde, hvilket vil sige, at den endelige diagnosti~ke placering af hvert enkelt tilfælde hviler på et klinisk skøn og på en helhedsvurdering af tilstanden. I den hensigt at holde undersøgelsesmetoden i observationsrækken så nær som muligt til den fremgangsmåde, der anvendes i ajmindelig psykiatrisk klinik, har man ikke arbejdet med nogen rigid eksperimentel procedure, og der er ikke foretaget skematiske registreringer eller fastsat absolutte krav med hensyn til, at ganske specifikke kriterier må være opfyldt i ethvert tilfælde, som placeres inden for en diagnostisk undergruppe. Derimod er de

13 14 for ethvert sygdomstilfælde individuelt karakteristiske træk blevet fremhævet, og den diagnostiske bedømmelse er baseret på kvalitative snarere end på kvantitative kriterier. Hvor man som oftest i testvaliderings-arbejder ser testmaterialet sammenholdt med enten en enkelt klinikers individuelle diagnostiske skøn eller med de diagnostiske konklusioner, som fremgår af almindelige hospitalsjournaler, hvor de tilgrundliggende observationer nødvendigvis må være af vekslende kvalitet og grundighed, og derfor ikke er det mest velegnede sammenligningsmateriale, så har man i dette undersøgelsesprogram en værdifuld mulighed for at sammenholde de psykologiske iagttagelser fra testsituationen med en række - hver for sig ensartede, men indbyrdes forskelligartede - kliniske beskrivelser, der er foretaget ved hjælp af forskellige undersøgelsesmetoder og ud fra forskellig teoretisk orientering. Det er i denne sammenhæng de gnmdige kvalitative beskrivelser af enkelttilfældene, der udgør et værdifuldt sammenligningsmateriale for de psykologiske iagttagelser, hvorimod observationsrækkematerialet i den nuværende fase af undersøgelscsprogrammet ikke først og fremmest indbyder til eksakte kvantitative bearbejdningsformer. De psykologiske testninger er udført på samme måde som anvendes i det daglige klinisk-psykologiske arbejde i afdelingen, og den første systematisering af testmaterialet og udarbejdelsen af personlighedsbeskrivelserne er foretaget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer, der er anbefalet af de forskere, som oprindeligt har konstrueret prøverne, og som er kommet til udtryk i de anførte håndbøger. Herudover er der på grundlag af de psykologiske beskrivelser, så vidt det har været muligt stillet diagnostiske forslag, og isa~r er der forsøgt en stillingtagen til undersøgelsens hovedspørgsmål: hvorvidt der i hvert enkelt tilfælde må formodes at være tale om»ægte«schizofreni eller ej, idet sådanne vurderinger til sin tid ønskes sammenholdt med oplysningerne om det faktiske forløb, sygdommen har fået i hvert enkelt tilfælde. Det har imidlertid ikke været muligt på forhånd at opstille faste hypoteser med hensyn til hvilke testreaktioner, man måtte forvente at finde hos de schizofrene patienter med dårlig prognose i modsætning til de øvrige, mere godartede psykoser, idet der endnu ikke kendes pålidelige test-kriterier for en sådan diagnostisk differentiering, som stort set kun anvendes i de skandinaviske lande. De oprindeligt afgivne vurderinger må derfor opfattes som en første tilnærmelse til problemerne, og konklusionerne er behæftet med betydelig usikkerhed. Der har imidlertid været lagt stor vægt på at foretage grundige registreringer såvel af selve testbesvarelserne som af patienternes holdning og adfærd under testningen, således at det indsamlede materiale er brugbart til fornyet bearbejdelse og vurdering.

14 15 UNDERSØGELSENS PROBLEMSTILLING Som det vil være fremgået, kan det først i løbet af en årrække blive muligt at nærme sig en besvarelse af den omfattende schizofreniundersøgelses hovedspørgsmål. Det hindrer imidlertid ikke, at det allerede nu indsamlede undersøgelsesmateriale kan rumme værdifulde muligheder for at belyse en række mere afgrænsede problemstillinger. For det psykologiske te~tmaterialcs vedkommende gælder det yderligere, at en række grundlæggende problemer nødvendigvis må løses først, dersom det skal være af nogen værdi i relation til det diagnostiske hovedspørgsmål. Ved at anvende den foran beskrevne fremgangsmåde blev det hurtigt klart, at der ikke består noget umiddelbart forståeligt og stabilt forhold mellem på den ene side den meget omfattende samling af egenskaber og sygdomssymptomer, som ved de psykiatriske undersøgelser associeres med diagnosen schizofreni, og på den anden side de forskellige konstellationer af test-scores, som ifølge de indtil nu foreliggende klinisk-psykologiske undersøgelser kan opfattes som tegn på samme diagnose. Når man i sådanne undersøgelser ønsker at anvende testmetoden over for en klinisk problemstilling som den foreliggende, vælges ofte en simpel, mekanistisk fremgangsmåde: man foretager grupperinger og sammentællinger af de scores-kategorier, som sædvanligvis udregnes ved de anvendte prøver, - d. v. s. f. eks. formplus-procent, svar-procent o. I. for Rorschach-prøvens vedkommende, pointstal efter Wechsler's normer for lighedsprøvens vedkommende etc. etc. - hvorefter man sammenholder disse resultater med de psykiatrisk-diagnostiske grupperinger af patienterne. Der er udført talrige arbejder af den art; i Bellak's oversigt ( 1958, p ) refereres mere end tredive Rorschach undersøgelser af schizofreniens differentialdiagnose og prognose, udført blot inden for den sidste halve snes år. Resultaterne af disse undersøgelser har ikke været entydigt konklusive, og det er ikke lykkedes at udlede bestemte grupper af test-kriterier med blot nogenlunde pålidelig forekomst i de forskellige klinisk-diagnostiske grupper. Årsagen hertil anføres at være på den ene side den kliniske schizofrenidiagnoses vaghed og forskelligartede afgrænsning, på den anden side manglende held til at validere de anvendte "test-tegn«, således at de præcist karakteriserer de undersøgte grupper. Det anføres, at Rorschach-prøven har vist sig værdifuld som hjælp ved beskrivelsen af den enkelte patients individuelle sygdomsforløb, men "objektive data«, som alle kan enes om, og som viser samme forhold ved gentagne undersøgelser, - er man ikke i besiddelse af. Det fremhæves endvidere at mange Rorschach-protokoller fra schizofrene patienter viser tegn på ekstrem afvigelse fra normerne, men på den anden side støder man ikke sjældent hos psykotiske patienter på test-protokoller, hvor besvarelserne i sig selv ikke er til at skelne fra normale forsøgspersoners prøver.

15 16 Det manglende held til at validere»test-tegnene«på tilfredsstillende måde hænger formentlig sammen med, at vi endnu ved for lidt om hvilke basale psykologiske funktioner, der ligger bag de forskellige grupper af testscores, således som de sædvanligvis udregnes ved de anvendte prøver. For de kognitive prøvers vedkommende bygger scoringen på en standardiseringsprocedure, der tager sigte på at angive gradsforskelle mellem normale menneskers intellektuelle præstationer, og hvad angår Rorschach-prøvens scores, er der tale om en rent pragmatisk metode til at skaffe sig et vist overblik over prøvens mange variable, men noget ligefremt og entydigt forhold mellem de enkelte Rorschach-scores på den ene side og afgrænsede psykologiske egenskaber på den anden side kendes ikke. Hertil kommer, at der ikke findes prøver, som er konstrueret med det specielle formål for øje at afsløre schizofren symptomatologi, og de her anvendte prøver er da også oprindeligt konstrueret hver for sig til andre formål. Lighedsprøver og ordsprogsprøver indgår i flere almene intelligensprøvesystemer, hvor de anvendes til bedømmelse af normale intelligensvariationer; objekt-sorterings-prøven er oprindeligt udarbejdet til undersøgelse af organisk hjerneskadede patienter; associationsprøven til undersøgelse af neurotiske patienter, medens Rorschach-prøvcn ikke i sig selv tager sigte på noget specielt diagnostisk problem, men regelmæssigt anvendes på udefineret måde over for de mest forskelligartede kliniske spørgsmål. Man kan således heller ikke vente at finde teoretiske retningslinjer, som kan være til støtte specielt over for det forhåndenværende diagnostiske problem i den håndbogslitteratur, som giver retningslinjer for de forskellige prøvers anvendelse i klinisk p.~ykologi. En anden fremgangsmåde, som også kunne forekomme umiddelbart nærliggende: at foretage testninger på et normalmateriale med de samme prøver, som er anvendt over for patientgruppen, for derefter at udlede forskelle og ligheder de to grupper imellem på grundlag af de udregnede scores, byder på principielle problemer af samme art. Bortset fra de vanskeligheder, man ville møde under sine forsøg på at finde et tilstrækkeligt antal raske forsøgspersoner, som er villige til at medvirke med tilstrækkelig spontanitet ved de relativt langvarige undersøgelser, så ville vi med den fremgangsmåde stå over for nøjagtig det samme problem, at vi ikke ved så forfærdelig meget om hvilke psykologiske realiteter, der ville ligge bag eventuelle statistisk signifikante forskelle i test-scores de to grupper imellem. At en psykiatrisk patientgruppe gennemgående vil opnå ringere resultater i de forskellige kvantitative mål for testpræstationerne end en tilsvarende rask kontrolgruppe, er et. så selvfølgeligt og ofte iagttaget forhold, at det ikke vil være store anstrengelser værd at efterprøve det, især i betragtning af at de opsummerede forskelle i f. eks. formplus-procenter, svar-procenter og pointstal for rigtige besvarelser i de kognitive tests kun vil give m m!.'get grove og unøjagtige oplysninger om de kvalitative aspekter af funktionsforstyrrelserne, at med andre ord en sådan

16 17 kvantitativ bearbejdningsform kun vil bidrage meget lidt til en uddybet forståelse af schizofreniens psykologi. I betragtning af at den viden, man i dag har om schizofreniens psykologiske aspekter er begrænset, og i betragtning af at vi - som følge deraf ikke besidder psykologiske prøver, som er specielt udarbejdede og velegnede til det fonnål at fremhæve og belyse de for den schizofrene tilstand karakteristiske funktionsforstyrrelser, forekommer det rimeligst og mest hensigtsmæssigt til en begyndelse at resignere over for ønsket om kvantitativ eksakthed i bearbejdningsproceduren, idet denne kun kan være af værdi, når de begrebsmæssige kategorier, som ligger bag tallene, er tilsvarende eksakte og utvetydigt afgrænsede. Netop denne fordring er langt fra opfyldt på dette område, og det synes derfor at være en mere nærliggende opgave at søge at klarlægge og analysere visse af de basale. psykologiske karakteristika i den schizofrene tilstand, ved at sætte nogle af psykopathologiens observationer i relation til erfaringer og synspunkter fra almenpsykologien - end det vil være at tilstræbe yderligere raffinement i den matematiske bearbejdning af ufuldstændigt analyserede test-data. Dette arbejde har da til formål at analysere det psykologiske grundlag for nogle af de svar-typer, som karakteriserer schizofrene patienters prøver. Med udgangspunkt i det kliniske schizofrenibegreb vil der blive gjort forsøg på at udlede og undersøge sådanne træk i test-besvarelserne, som på den ene side repræsenterer simple, overskuelige psykologiske funktioner, og som på den anden side karakteriserer den schizofrene tilstand så klart, at vi ikke blot har at gøre med nogle for klinikken uforståelige :&test-psykologiske«kriterier, men med så grundlæggende psykologiske fænomener, at de ikke blot karakteriserer patienternes adfærd i testsituationen, men også kan kendes igen i de kliniske symptom- og adfærdsbeskrivelser. UNDERSØGELSENS TILRETTELÆGGELSE I betragtning af at de begrebsmæssige uklarheder, som synes at være ansvarlige for, at de statistiske frekvensanalyser af test-scores fra schizofrene patientgrupper viser så forskelligartede resultater, har relation såvel til schizofrenibegrebets afgrænsning som til den psykologiske analyse af testbesvarelserne, og i betragtning af at vi ikke kender afgrænsede test-kriterier, som er entydigt pathognomoniske for schizofreni, vil det være rimeligt at lade det psykiatriske schizofrenibegreb danne udgangspunkt over for en problemstilling som denne. Gennem en beskrivelse af schizofreniens psykologiske aspekter, - specielt sådanne som afspejler sig i de aktuelle tilstandsbeskrivelser - må der tages stilling til hvilke egenskaber eller funktioner, der kan tænkes at være velegnede til at danne forbindelsesled mellem klinik og test, - og som derpå må hlive det psykologiske materiale, som den videre analys~ skal gælde. Derfor vil denne

17 18 fremstillings første afsnit bestå i en gennemgang af forskellige psykiatriske beskrivelser til belysning af schizofrenibegrebets udvikling. Først vil Kraepclin's d~mentia præcox-begreb og Bleuler's schizofreni-diagnose blive gennemgået, dernæst nogle psykoanalytiske schizofreniteorier, og endelig vil der blive gjort rede for schizofreni-diagnosens afgrænsning i dansk psykiatri og dens anvendelse i dette arbejde. Selv om man begrænser sit emne til at dreje sig om schi1.0frenicns psykologiske aspekter, står man hurtigt over for det problem, at den kliniske schizofreni-diagnose er opbygget af så mange forskelligartede psykopathologiske symptomer, som måske og måske ikke vil være til stede hos de enkelte patienter, på hvis tilstand diagnosen anvendes, at det ikke er muligt at finde noget enkelt symptom, som er så alment karakteristisk, at dets tilstedeværelse i sig selv er et sikkert diagnostikum. Dersom man ønsker at udlede psykopathologiske træk, som på den ene side er så karakteristiske for den schizofrene tilstand, at de er af diagnostisk betydning, op; på den andrn side lader sig afgrænse så sikkert, at de kan provokeres frem og undersøges i en eksperimentalpsykologisk situation, må man interessere sig for psykologiske funktioner, som er så basale, at de træk, der karakteriserer deres funktionsmåde tillige i vidt omfang kan opfattes som karakteristiske for hele personlighedens organisation, og som derfor i den kliniske tilstand vil vise sig ikke som et isoleret symptom, men som en gruppe af indbyrdes beslægtede symptomer. Det har i undersøgelsens forløb vist sig, at de psykologiske funktionsforstyrrelser, der afspejler sig klarest gennem de anvendte tests alle kan henregnes til, hvad man kan kalde '>tænkningcns organisation«i videste forstand, hvorimod ændringer f. eks. i stemningslejet eller i kontaktevnen nok ofte har vist sig igennem patienternes adfærd i testsituationen og i deres holdning over for undersøgeren, men ikke direkte i de verbale testbesvarelser. Det område, der har vist karakteristiske forhold, drejer sig om form elle eller strukturelle aspekter ved tankeprocessen, hvorimod man kun i begrænset omfang har kunnet få indblik i indholdet af eventuelle psykologiske konflikter hos patienterne ved hjælp af de prøver, der her er anvendt. I betragtning af at en række specielle symptomer på tanke- og sprogfunktionernes område tillige indtager en central plads i de forskellige psykiatriske schizofrenibeskrivelser, hvor de regnes for så karakteristiske for den schizofrene tilstand i modsætning til andre psykopathologiske syndromer, at de bruges som et vigtigt diagnostisk kendemærke, kan det være rimeligt at opfatte de schizofrene symptomer på tænkningens område som et brugbart bindeled mellem test og klinik. Det har yderligere vist sig, at disse symptomer fremtrådte både klarere og hyppigere i testmaterialet end i det kliniske, psykiatriske undcrsøgelsesmateriale, hvilket tyder på, at de anvendte prøver er velegnede til at sætte disse karakteristiske tankeforstyrrelser i relief. Med de formelle egenskaber ved tan-

18 19 keprocessen har vi netop at gøre med en psykologisk funktion, der dels er så basal, at den karakteriserer hele personlighedens organisation, dels så r~lativt stabil, at vi kan gøre os håb om, at dens karakteristiske egenskaber vil afspejle sig i testsituationen med rimelig pålidelighed. Det kan derfor være praktisk som en begyndelse at erstatte schizofreniundersøgelsens oprindelige, meget omfattende og komplicerede problem: testmetodens egnethed til prognostiske forudsigelser om schizofrene patienter - med det mere simple og afgr::r:nsede problem: testmetodens egnethed til at belyse de for schizofrene patienter karakteristiske ændringer i tænkningens organisation. Atter her vil klinisk-psykiatriske symptombeskrivelser blive taget som udgangspunkt for en vurdering af hvilke træk i tænkningen, man vil opfatte som»typisk schizofrene«. Derfor vil fremstillingens næste afsnit bestå i en gennemgang af en række af psykopathologiens beskrivelser af og teoretiske overvejelser over arten af de formelle schizofrene tankeforstyrrelser. De psykiatriske beskrivelser af tankeforstyrrelserne vil imidlertid ikke blive anvendt umiddelbart som baggrund for analysen af test-reaktionerne, idet hensigten med at anvende psykologiske metoder til belysning af psykiatriens problemstillinger må være at opnå en integration af psykiatrisk og psykologisk teori og tænkemåde. Der skal derfor, inden selve test-materialet bliver behandlet, gøres forsøg på at sætte den psykiatriske symptombeskrivelse i relation til forskellige almenpsykologiske beskrivelser af de normale tanke- og sprogfunktioner. Her vil i særlig grad udviklingspsykologiske synspunkter være af interesse. Fremstillingens følgende afsnit vil derfor bestå i en omtale af forskellige teorier om tænkningens udvikling og organisation. De synspunkter, der vil blive refereret er valgt under hensyntagen til deres egnethed til at sætte de for forståelsen af schizofren tænkning relevante normalpsykologiske fænomener i relief, og er ikke afgrænset af nogen speciel teoretisk retning. Følgende fire begrebssystemer har vist sig særlig relevante til belysning af en række basale egenskaber ved schizofren tænkning: Fra den organismiske retning: W erner's genetiske teorier, der beskriver udvikling som et forløb fra en synkretisk, diffus og rigid tilstand henimod en differentieret, artikuleret og fleksibel tilstand (Werner 1957). Fra den /1.rykoanalyti.fke retning: Freud's teori om primærprocessens og sekundærprocessens indflydelse på tænkningens organisation (Freud 1942 a). Fra nyere dansk psykologi: From's beskrivelse af forarbejdningsgradens indflydelse på perceptuel artikulation og begrebsmæssig indordning (From 1951), og Tranekjær Rasmussen's emnelære, der bl.a. belyser tænkningens organisation ud fra en beskrivelse af emnernes forskellige fænomenologiske fremtrædelsesformer (Tranekjær Rasmussen 1956). Der vil ud fra disse teorier blive gjort forsøg på at nærme sig et sammenfattende synspunkt, hvorunder de schizofrene tankeforstyrrelser ikke blot betragtes som et specifikt sygdomssymptom, men søges forstået i bredere

19 20 sammenhæng i relation til de formelle egenskaber, som kendetegner tænkningens organisation f. eks. i drømmen under søvn; hos småbørn i den alder, hvor sprogbeherskelse og erfaring med den umiddelbart givne reale omverden udvikles; i myter og ritualer hos såkaldt :<>primitive«folk; i vi~se former for kunstnerisk produktivitet; i ~dagligdags«realistisk tænkning og i de logiske fordringer til koncis, vid<'nskabl'lig ta nkning. På baggrund af på clen ene side psykopathologien~ og på den amkn side normalpsykologiens beskrivelser vil det nu va~re muligt at opstille en række træk som karakteristiske for schizofren tænkning. Den næste opgave består da i at se, hvorledes dis.se egenskaber vil kunne afspejle sig gennem testreaktionerne. Til belysning heraf vil testprotokoller fra schizofrene og grænsepsykotiske patienter blive gennemgået med eksempler på de svartyper, der er fundet karakteristiske. Til brug i denne fase af undersøgelsen vil der blive set bort fra den funktion, der oprindeligt er tilskrevet de forskellige tests og fra den bearbejdningsform af testbesvarelserne, der almindeligvis anhgges, når prøverne anvendes i klinisk psykologi. I stedet vil de blive betragtet som kontrollerede psykologiske eksperimenter, der specielt har til formål at sætte eventuelle formelle tankeforstyrrelser i relief, og kun de aspekter vil blive registreret, som har direkte relation til tænkningens form elle beskaffenhed, hvorimod alle øvrige aspekter, - f.eks. indholdet af det psykologiske konfliktmateriale, som man også ville være opmærksom på i en individuel klinisk-psykologisk undersøgelse, vil blive forbigfiet. De herigennem opstillede kall'goricr af tesl-bcsvan lscr vil!'ndclig som undersøgelsens sidste led blive sammenholdt med den kliniske undergruppering af patientmaterialet. Hertil er udvalgt de sidste 100 af observations-rækkens patienter, d. v. s. den gruppe, hvor psykologisk testning er gennemført ved patienternes første indlæggelse, - for de flestes vedkommende inden tilstanden er blevet påvirket af medikamentel eller anden behandling.

20 KAPITEL II Schizofrenibegrebets udvikling INDLEDNING De schizofrene tilstande har været genstand for så omfattende beskrivelser og så alsidig udforskning, at en blot nogenlunde repræsentativ omtale heraf vil være en umulighed inden for rammerne af en fremstilling som denne. Litteraturen om emnet er i dag så omfangsrig, at en udtømmende gennemgang er en opgave, der kun har kunnet løses i form af store opslagsværker (f.eks. Bellak 1948 og Bellak 1958). Af hensyn til fremstillingens overskuelighed må den omtale af schizofrenibegrebet, der her skal danne baggrund for beskrivelsen af de formelle tankeforstyrrelser derfor være summari~k og udvælgende. Den er tilrettelagt således, at den vil komme til at omfatte nogle af hovedtendenserne i de vekslende opfattelser af begrebet, som spiller en rolle for forståelsen af de /Hykologiske arpekter af denne sind~lidelses problematik. Herimod vil de fysiologiske, anatomiske', medicinske og arvehiologiske asrwktr.r af sygclommr.n blive forbigået. Det er specielt vanskeligt at give en på en gang kortfattet og dækkende omtale af dette syndrom, fordi benævnelsen schizofre11i anvendes om så mange og så forskelligartede tilstande, at der kan herske berettiget tvivl om, hvorvidt de mange psykopathologiske fænomener, der hver for sig kaldes schizofrene også i virkeligheden har så meget tilfælles, at de kan opfattes som forskellige ydre fremtrædelsesformer for samme bagvedliggende foreteelse. Mangelfuldt kendskab til sygdommens ætiologi bevirker, at radikalt forskellige indstillinger og synsmåder står uafklaret overfor hinanden. Indenfor nogle psykiatriske skoler er man af den opfattelse, at sygdommen primært er somatisk betinget, og at det må være biologisk forskning, der skal bringe løsningen af schizofreniens gåde nærmere. Inden for andre psykiatriske retninger er man snarere tilbøjelig til at opfatte de schi?.ofrene tilstande analogt med de neurotiske, hvorfor man lægger hovedvægten på psykiske faktorer og opfatter psykosen som resultat af psykologisk fejludvikling. Man amer da ikke blot traumatiserende oplevelser, som har umiddelbar tilslutning til sygdommens udbrud for pathogene, men formoder at fejludviklingen grundlægges allerede i de første leveår gennem samspillet mellem en speciel sensitivitet hos barnet

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Projektive test. Selskabet for Psykologisk Psykiatri 2013-2014. Birgitte Bechgaard Ledende psykolog Psyk.Center Hvidovre

Projektive test. Selskabet for Psykologisk Psykiatri 2013-2014. Birgitte Bechgaard Ledende psykolog Psyk.Center Hvidovre Projektive test Selskabet for Psykologisk Psykiatri 2013-2014 Disposition Projektive test Tidligere og aktuelle praksis Historisk om de projektive test Anvendelsen af de projektive test i forhold til at

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Skizofreni er det en god betegnelse for en psykose. Erik Simonsen Forskningschef & professor Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjælland

Skizofreni er det en god betegnelse for en psykose. Erik Simonsen Forskningschef & professor Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjælland Skizofreni er det en god betegnelse for en psykose 12. oktober 2011 Erik Simonsen Forskningschef & professor Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjælland Dorland s Medical Dictionary Diagnose: kunsten at

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesdelen

Vejledning til bedømmelsesdelen Vejledning til bedømmelsesdelen Denne vejledning fungerer som et hjælpeværktøj til, hvordan du udfærdiger en bedømmelse og afholder en bedømmelsessamtale i FOKUS. Personelbedømmelsens formål FOKUS bedømmelsen

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen Exners skizofreniindeks i rorschachprøven Som led i en større undersøgelse, hvis overordnede formål er at etablere en kontrolgruppe til gruppen af nydebuterede

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Psykisk Syge Gerningsmænd

Psykisk Syge Gerningsmænd Psykisk Syge Gerningsmænd Retspsykiatri og strafferet i de nordiske lande Simon Kamber Aarhus Universitet Juridisk Institut Januar 2013 Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Projektive test 22.1.14

Projektive test 22.1.14 Projektive test 22.1.14 KURSUS (dec.,jan.,febr.,marts) Birgitte Bechgaard led.psykolog 1 Disposition Repetition af december oplægget Kort gennemgang af udleverede artikel af Lise Østergaard Test og diagnostik

Læs mere

Manual til objektivt psykisk

Manual til objektivt psykisk Manual til objektivt psykisk Indikation Diagnostik, beslutning om behandling samt opfølgning af behandling af psykiatriske patienter kræver oplysninger om patientens sygehistorie, herunder tidligere og

Læs mere

Forord Forord Hvem er bogen for?

Forord Forord Hvem er bogen for? Forord Forord 11 Meget hurtig var jeg til at sige ja, da en ven spurgte mig, om jeg ville skrive denne bog. Der er så meget at sige om de svære samtaler, der findes så mange måder at sige det på. Medierne

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Af Cand. med. Huong Hoang

Af Cand. med. Huong Hoang Psykopatologi og den psykiatriske journal Fysioterapeutuddannelsen Efterår 2011 Af Cand. med. Huong Hoang Plan o Vigtige psykopatologiske begreber o Den psykiatriske anamnese o Den psykiatriske objektive

Læs mere

Sammenfatning. Projektets formål. Begrebet strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Projektets formål. Begrebet strategisk miljøvurdering Sammenfatning Projektets formål Projektet har til formål at videreudvikle de erfaringer med miljøvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag, der hidtil er opnået i Danmark, og medvirke til en dialog

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab. anvendt til primært og sekundært traumatiserede flygtninge ICF PILOTPROJEKT 2008

ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab. anvendt til primært og sekundært traumatiserede flygtninge ICF PILOTPROJEKT 2008 ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab anvendt til primært og sekundært traumatiserede flygtninge 1 Overordnet ICF funderet i et konkret tværfagligt samarbejde Dokumentation er ikke så ligetil

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

24. august 15. Overblik. Psykopatologi. Forforståelse DE PSYKOPATOLOGISKE SKOLER. Hvor kommer det fra?

24. august 15. Overblik. Psykopatologi. Forforståelse DE PSYKOPATOLOGISKE SKOLER. Hvor kommer det fra? Overblik Psykopatologi Oplæg for læger i introduktionsuddannelse Psykiatri Forforståelse Forskellige psykopatologiske skoler De enkelte fænomener Eksempler Diagnostiske redskaber Present State Eksamination

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Arrangementer vinter/forår 2009 Arangementerne er for selskabets medlemmer. Medlemsskab kan tegnes ved indgangen - eller ved at sende

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Fra registrering til information

Fra registrering til information Dyrlægeregningens størrelse afspejler sundheden i en kvægbesætning!? Dansk Boologisk Selskabs forårsseminar 2001 Erik Jørgensen Forskergruppe for Biometri Danmarks Jordbrugsforskning mailto:erikjorgensen@agrscidk

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det?

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Spørgsmål, der søges besvaret. Hvad betyder diagnose? Hvorfor har vi diagnoser? Hvilke funktioner har diagnoser i dagens samfund? Afgrænsning Lidt historie

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj,

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning.

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning. Specialundervisning Specialundervisning defineres som en undervisning, der gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Avlsrådets avlsanbefalinger 2014

Avlsrådets avlsanbefalinger 2014 Avlsrådets avlsanbefalinger 2014 Schæferhunden som familiehund og brugshund Opdrætterne Det overordnede mål: Skal være at avle schæferhunde, som er i stand til at udføre deres opgaver i nutidens samfund,

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 4 Intellektuelle funktioner... 5 Følelsesmæssige funktioner...

Læs mere

ifht skizofreni ifht skizofreni

ifht skizofreni ifht skizofreni Skizofreni Hvilken teoretiker er kendt for at have skrevet om de 4 A er ifht Liv Strand, Hummelvoll, Paul Eugen Bleuler, Emil Kraepelin Hvilket af nedenstående hører ikke til Paul Eugen Bleulers 4 A er

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Angst og særlig sensitive mennesker

Angst og særlig sensitive mennesker Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Psykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose

Psykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose Psykoser forskelle og ligheder Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose Oversigt Hvad er en psykose? Hvordan opstår den? En oversigt over de vigtigste psykoseformer Hvad er en psykose?

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Ankemyndigheds hjemvisning af sag ved konstateret retsvildfarelse

Ankemyndigheds hjemvisning af sag ved konstateret retsvildfarelse Ankemyndigheds hjemvisning af sag ved konstateret retsvildfarelse Udtalt, at det ikke kan opstilles som en egentlig tildelingsbetingelse for ydelse afhjælp efter bistandslovens 46, stk. 1, til sygebehandling

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikke-voldsprincipperne er

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere