SCi\NDINi\Vli\N UNIVERSITY BOOKS Mw1ksgaard / Købc11frav11 Universitet.iforlagel / Oslo / Bergen AkademifOrlaget / Gumperts / Giiteborg Svmska

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SCi\NDINi\Vli\N UNIVERSITY BOOKS Mw1ksgaard / Købc11frav11 Universitet.iforlagel / Oslo / Bergen AkademifOrlaget / Gumperts / Giiteborg Svmska"

Transkript

1 SCi\NDINi\Vli\N UNIVERSITY BOOKS Mw1ksgaard / Købc11frav11 Universitet.iforlagel / Oslo / Bergen AkademifOrlaget / Gumperts / Giiteborg Svmska Bokforlaget /P. A. Nordstedt & Soner/ Albert Bonnier / Stockholm

2 LISE ØSTERGAARD En psykologisk analyse af de formelle schizofrene tankeforstyrrelser MUNKSGAARD KØBENHAVN 1962

3 . 'I Denne afhandling er i tilslutning til nedennævnte tidligere offentliggjorte afhandling: >Den psykologiske testmetode og dens relation til klinisk psykiatri«, København 1961, af det filosofiske fakultet ved Københavns universitet antaget til offentligt at forsvares for den filosofiske doktorgrad. København, den 19. september F. Løkkegaard, h. a. dec. by Munksgaard Copenhagen,RlflHD '" DCNMAAI IY AARHUUS STlns OGTRYkt[RI[ 102. U

4 Forord De psykologiske undersøgelser, der danner grundlaget for denne afhandling, er foretaget i Rigshospitalets psykiatriske klinik i årene De indgår for størstedelens vedkommende i en bredt anlagt klinisk-psykiatrisk schizofreniundersøgelse, der påbegyndtes i 1954 og som endnu ikke er afsluttet. Det har været af meget stor betydning for mig at have lejlighed til at deltage i dette undersøgelsesprogram, og jeg føler dyb taknemmelighed over for de øvrige undersøgere: professor dr. med. Villars Lunn, overlæge, dr. med. Thorkil Vanggaard og overlæge Erling Dein for den inspiration og belæring, de har ydet mig. Professor Lunn har givet mig helt ideelle arbejdsvilkår både under min deltagelse i den nævnte schizofreniundersøgelse og under udarbejdelsen af den foreliggende afhandling. Disse gunstige vilkår har været selve forudsætningen for arbejdets gennemførelse. Tillige har professor Lunn til stadighed fulgt mit arbejde med stimulerende interesse, og hans opmuntring og vejledning har været af uvurderlig betydning for mig. Overlæge Vanggaard har i særlig grad vakt min interesse for schizofrcniens psykologiske problematik gennem sine inspirerende analyser af de pseudoneurotiske, schizofreniforme personligheders psykologi, og har endvidere ydet mig værdifuld støtte gennem drøftelser d de psykoanalytiske teoriers anvendelse på schizofreniproblemet. Overlæge Dein har navnlig lettet arbejdets første, vanskelige fase for mig. Da jeg overtog det psykologiske testningsarbejde i schizofreniundersøgelsen, havde jeg kun ringe erfaring med psykiatriske problemstillinger. Med en enestående hjælpsomhed har han ladet mig få del i sine erfaringer og har ydet mio; en storartet hjælp både gennem drøftelser og kliniske demonstrationer. jeg står i dyb gæld til mine lærere: professor Edgar Tranekjær Rasmussen og professor, dr. phil. Franz From. Således som det fremgår af citater afhandlingen igennem, har disse to forskeres videnskabelige indsats øvet den største indflydelse på min indstilling til de omhandlede problemer. Professor Tranekjær Rasmussens analyser af den fænomenologisk givne emneverdens beskaffenhed er af stor relevans som udgangspunkt og baggrund for en analyse af psykotisk tænkemåde, og professor Froms analyser af børns tænkning åbner ikke blot mulighed for frugtbare hypoteser på børnepsykologiens område, men i lige så høj grad i forbindelse med psykopathologiske symptomer.

5 6 Mange andre har ydet mig værdifuld hjælp og inspiration, fremfor alt mine kolleger i Righospitalets psykiatriske klinik, med hvem jeg til stadighed har haft udbytterige faglige diskussioner, og endvidere afdelingens læger, som med stor hjælpsomhed har meddelt mig eksempler på deres kliniske iagttagelser af tankeforstyrrelser hos psykotiske patienter. Bibliotekar, cand. psych. Johanm-s Pedersen har beredvilligt ydet mig vejledning med hensyn til litteraturfortegnelsen. Sekretær, fru Henny Nørreslet har renskrevet manuskriptet med stor dygtighed og sekretær, fru Ester Hågensen har med beundringsværdig præcision været behjælpelig med renskrivning og korrekturlæsning. Arbejdet er gennemført med støtte fra statens almindelige videnskabsfond. Jeg bringer herved alle, der således har hjulpet mig, min varmeste tak. København, august, Lise Østergaard

6 Indholdsfortegnelse Indledning Kapitel I. Problemstilling og metode Undersøgelsens baggrund Il Undersøgelsens problemstilling Undersøgelsens tilrettelæggelse, , Kapitel 2. Schizofrenibegrebets udvikling Indledning Kraepelin's dementia præcox , Bleuler's: Gruppen af schizofrenier Psykoanalysens schizofreniopfattelse Schizofrenidiagnosens afgrænsning i dansk psykiatri Sammenfatning Kapitel 3. Teorier om de schizofrene tankeforstyrrelser Indledning : Associationsforstyrrelser Begrebsdannelse Formel logik , Primær-proces-tænkning , Sammenfatning , Kapitel 4. De formelle tankeforstyrrelser i udviklingspsykologisk belysning , Terminologiske og metodiske problemer Udviklingspsykologiske synspunkter som referensramme Børns tænkning Er schizofren tænkning konkret eller abstrakt?, Kapitel 5. Beskrivelse af de psykologiske prøver I. Lighedsprøven Objekt-sorterings-prøven

7 8 3. Ordsprogsprøven Rorschach-prøven Ord-associations-prøven Kapitel 6. Formelle tankeforstyrre/ser belyst ved hjælp af psykologiske prover Genstal)ds- og situationsbundet t:rnkning De vide, ustrukturerede emner Vaghed Fusion Pars-pro-toto Modsætninger Repræsentation , Kapitel 7. De formelle tankeforstyrrelsers forhold til psykiatrisk diagnostik Et kasuistisk eksempel Ujævnt præstationsniveau Opgørelse af 100 schizofreni-suspekte patienters testbesvarelser 220 Kapitel 8. Normal og pathologisk tænkning 243 Dansk resume Engelsk resume Litteraturfortegne/se Appendix I Appendix :

8 Indledning Det eksperimentelle grundlag for dette arbejde består i psykologiske testninger af psykiatriske patienter. Den psykologiske testmetode har i de sidste årtier vundet udbredt anvendelse som diagnostisk metode inden for klinisk psykiatri, og bl. a. derved at den består i en kontrolleret, eksperimentel undersøgelsessituation, har den mulighed for at supplere den klinisk-psykiatriske undersøgelsesmetode på væsentlig måde. Imidlertid må en integration af de to - i mange henseender forskellige discipliner: psykiatri og psykologi nødvendigvis medføre en række metodologiske problemer, fordi der ikke blot arbejdes med forskellige metoder, men også med forskellige beskrivelsessystemer og med forskellig begrebsmæssig indordning af iagttagelserne. Især vil psykiatriens sygdomsbegreb og psykologiens personlighedsopfattelse rumme indbyrdes modsætninger, som må belyses, dersom et praktisk samarbejde skal blive af værdi. En række af disse problemer er behandlet i et tidligere arbejde: ~Den psykologiske testmetode og dens relation til klinisk psykiatri«(østergaard 1961), et arbejde, som foruden det almene formål, at tjene som orientering om de psykologiske metoders anvendelsesmuligheder inden for psykiatrien, mere specielt er tænkt som en metodologisk introduktion til den analyse, som i denne afhandling skal foretages af schizofren tænkning. I forbindelse med denne analyse har testmetoden imidlertid udøvet en anden funktion end det sædvanligvis er tilfældet i klinisk psykologisk arbejde, idet den ikke er anvendt bredt som basis for almene personlighedsbeskrivelser af patienterne, men er udnyttet specifikt som et psykologisk eksperiment, der har haft det ene formål gennem sit specielle stimulusmateriale at provokere de for psykotiske patienter karakteristiske tænke- og oplevelsesmåder frem og sætte deres egenart i relief. Denne procedure har haft det teoretiske formål at give iagttagelsesmateriale til brug for en psykologisk analyse af fænomenerne, og der er gjort forsøg på at systematisere iagttagelserne og sætte dem i relation til en række almenpsykologiske teorier vedrørende den normalpsykologiske udvikling af tænkningens organisation. Herudover har arbejdet haft det praktiske formål at udgøre et led i en omfattende og langsigtet klinisk-psykiatrisk schizofreniundersøgelse, som i dis.~e

9 10 år foretages i Rigshospitalets psykiatriske klinik. Denne undersøgel~e har schizofreniens prognose som hovedemne, og der er i nærværende arbejde foretaget en opgørelse over testprotokollerne fra 100 schizofrenisuspekte patienter. Besvarelserne er analyseret ud fra den foretagne teoretiske systematisering af de forskellige former for psykotisk tænkning, og resultatet er sat i relation til de psykiatriske, diagnostiske og prognostiske vurderinger. Som baggrund for disse to analyser har det imidlertid været påkrævet at foretage en gennemgang dels af det kliniske schizofrenibegrebs udvikling og nuværende status, dels af tidligere teorier om schizofrene tankeforstyrrelser. Uden en grundig redegørelse for de psykiatriske schizofreniteorier som baggrund for den psykologiske analyse af tænkningens organisation hos schizofrene, vil det let kunne ske, at psykolog og psykiater ligesom»taler forbi«hinanden, og da vil de to undersøgelsesmctoders resultater tværtimod at supplere hinanden, kunne komme til at fremtræde som hinanden ganske uafhængige beskrivelser af forskelligartede fænomener. Afhandlingen indledes derfor med en gennemgang af schizofrenibegrebets udvikling fra Kraepelin's afgrænsning til de inddelinger, der anvendes i vore dages psykiatri. Dernæst gives en tilsvarende gennemgang af den udvikling, teorierne om schizofren tænkning har gennemgået siden Bleuler's beskrivelse. I begge disse historisk-resumerende kapitler er de forskellige teorier omtalt i den terminologi, som har været anvendt af de pågældende forfattere, hvorefter der siden er trukket paralleller mellem begrebernes afgrænsning i disse tidligere teorier og den terminologi, som er anvendt i denne afhandling.

10 KAPITEL I Problemstilling og metode UNDERSØGELSENS BAGGRUND Arbejdet har som udgangspunkt en klinisk schizofreniundersøgelse, der i disse år foretages i Rigshospitalets psykiatriske klinik. Denne undersøgelses centrale problemstilling drejer sig om schizofreniem prognose, idet man specielt ønsker at klarlægge, hvorvidt det er muligt - ved diagnosticering i en tidlig fase af sygdommen - at differentiere mellem på den ene side "ægte«schizofreni, den såkaldte "proces-schizofreni«med dårlig prognose og pll den anden side mere godartede schizofrenifonne psykoser med god remission uden blivende defekt. Det diagnostiske problem, der herved behandles, er den vage, upræcise afgrænsning, cl.er præger schizofrenibegrebet, således som det anvendes i vore dages psykiatri, og som har medført, at der er lige så mange forskellige definitioner, som der er forskellige psykiatriske skoler. Baggrunden for dette problem er den af Bleuler foreslåede udvidelse af Kraepelin's oprindelige dementia præcox-begreb. Hvor dette væsentligst byggede på prognostiske kriterier og havde udviklingen af en demeiistilstand som hovedkendetegn, så sammenfatter Bleuler under begrebet "gruppen af schizofrenier«en lang række syndromer med visse lighedspunkter i den aktuelle symptomatologi, men med meget forskelligartede udviklingsforløb. Hypotesen i schizofreniundersøgelsen går nu ud på, at der i gruppen af psykoser med schizofrene symptomer dels indgår tilfælde af "ægte«schizofreni og dels tilfælde af, hvad man kalder episodiske, schizofrenifonne psykoser, og at disse to grupper - på trods af symptomatologiske ligheder - vil være forskellige med hensyn til forløb, behandlingseffekt og ætiologi. Til belysning af denne problemstilling er udvalgt en observationsrække bestående af samtlige de patienter, der i årene 1954, -55 og -56 var indlagt i afdelingen, og som efter en uges observation blev opfattet som muligt schizofrene i dette begrebs videste betydning. Man så i dette tidsrum ialt 250 patienter af denne type, og de blev i løbet af en måneds observation underkastet en række kliniske undersøgelser med det formål at få belyst alle tilgængelige diagnostiske kriterier: klinisk symptomatologi, hereditær belastning,!egerns-

11 12 type, præmorbid personlighedsudvikling o. I., - foruden reaktionen på en række specielle tests: dels en gruppe psykologiske prøver, dels elektroencephalografiske, akustisk-vestibulære og biokemiske tests. Der er således i denne undersøgelse tale om et bredt anlagt team-arbejde, der har til fonnål at behandle schizofreni-problemet alsidigt ud fra en holistisk definition af det diagnostiske begreb. Den første undersøgelse afsluttedes i december Patienterne søges indkaldt til genundersøgelse fire år efter deres første indlæggelse, - (denne fase af programmet foregår i disse år) - og endelig vil der blive foretaget en yderligere efterundersøgelse af patienterne, når der er forløbet i alt otte år efter deres første indlæggelse. Alle de kliniske undersøgelser, incl. de forskellige tests, er foretaget af en række undersøgere, der har arbejdet uafhængigt af hinanden, og som hver for sig har baseret deres diagnostiske og prognostiske skøn på de for hver enkelt metode specielle diagnostiske kriterier uden kendskab til de øvrige undersøgeres resultater. Ved en s! langsigtet procedure vil det blive muligt, dels at sammenholde de forskellige undersøgelsesresultater indbyrdes på ethvert givet tidspunkt, dels at sammenholde disse hver for sig med udviklingsforløbet, hvorved en vurdering af de enkelte diagnostiske kriteriers prognostiske validitet vil kunne opnås. I undersøgelsesprogrammets første fase er der foretaget psyhologiske testninger på de sidste 100 af observationsrækkens patienter, heraf kunne dog testningen ikke gennemføres for 7 af patienternes vedkommende på grund af svigtende kooperationsevne. Af disse 100 patienter er desuden 11 blevet underkastet en >mellemundersøgelse«, idet de - uafha-ngigt af ohsrrvatiomra kkens program har været genindlagt i afdelingen på et tidligere tidspunkt end det, hvor de skulle indkaldes til genundersøgelse. Endelig er på nuværende tidspunkt 25 af disse patienter blevet genundersøgt som led i undersøgelsens anden fase. Af observationsrækkens første 150 patienter, som ikke er testet ved deres første indlæggelse, er der foretaget >mellemundersøgelse«i 23 tilfælde og genundersøgelse i 60 tilfælde. Der er således inden for rammerne af dette undersøgelsesprogram foretaget ialt 212 psykologiske undersøgelser, hvor hver patient ved hver enkelt undersøgelse er blevet testet med i det mindste fire forskellige tests. Disse er dels kognitive, dels projektive, og de er udvalgt således, at de skulle give et så alsidigt indtryk af tilstanden som muligt, - dette dog under hensyntagen til at hele proceduren ikke måtte være for tidsrøvende, idet for mange af de dårlige patienter derved ville være ude af stand til at kooperere. Af denne grund har man f.eks. afst!ct fra at anvende Murray's T. A. T. på trods af, at denne prøve formentlig kunne have givet oplysninger, som ikke er opnået gennem de øvrige tests. Med de her anvendte prøver har selve testproceduren taget ca. 2-3 timer for hver enkelt patient, hvilket sædvanligvis er blevet fordelt over 2-3 dage.

12 13 Ved førstegangs undersøgelserne er anvendt: 1) lighedsprøve, som beskrevet af W echsler ( 1944), 2) ordsprogsprøve, som beskrevet af Benjamin (1954), men tillempet efter danske forhold, 3) ord-associationsprøve, oprindeligt beskrevet af ]ung ( ), men her administreret som foreslået af Rapaport (1950 Bd. II), 4) Rorschach-prøve, der er administreret i overensstemmelse med Rorschach's oprindelige anvisninger ( 1954), med hensyn til scoringen dog i et vist omfang i overensstemmelse med Beck's anvisninger ( 1950). Ved genundersøgelserne er lighedsprøven erstattet med: 5) objekt-sorterings-prøve, oprindeligt beskrevet af Goldstein (1941), men her administreret som foreslået af Rapaport (1950 Bd. I). De kliniske vurderinger hvormed dette testmateriale vil blive sammenholdt er følgende: 1) En omfattende psykiatrisk, diagnostisk-prognostisk bedømmelse på basis af den objektive kliniske symptomatologi, af anamnestiske oplysninger vedrørende den præmorbide psyke og den initiale sygdomsudvikling, samt på basis iøvrigt af alt tilgængeligt klinisk undersøgelsesmateriale. Disse bedømmelser er foretaget af professor, dr. med. Villars Lunn. 2) En ligeledes klinisk, psykoanalytisk orienteret bedømmelse baseret bl.a. på en vurdering af patienternes Ego-styrke og af arten af deres kontaktform og objekttilknytning. Her er der i særlig grad lagt vægt på at udlede diagnostiske kriterier gennem en beskrivelse ai patienternes holdning over for undersøgeren i selve undersøgelsessituationen. Disse bedømmelser er foretaget af overlæge, dr. med. Thorkil Vanggaard. 3) En diagnostisk vurdering baseret pa provokationsforsøg, hvor der dels er foretaget narcosamtaler efter injektion af thiopentemal, dels metyl-amphetamin-samtaler. Der har her især været lagt vægt på at undersøge, om sådan provokation medførte ændringer i tankeproces og sprogfunktion samt på en vurdering af arten af de følelsesmæssige reaktioner, der viste sig under forsøgene. Disse bedømmelser er foretaget af overlæge Erling Dein. De kliniske vurderinger er foretaget på samme måde, som anvendes i dagligt, klinisk arbejde, hvilket vil sige, at den endelige diagnosti~ke placering af hvert enkelt tilfælde hviler på et klinisk skøn og på en helhedsvurdering af tilstanden. I den hensigt at holde undersøgelsesmetoden i observationsrækken så nær som muligt til den fremgangsmåde, der anvendes i ajmindelig psykiatrisk klinik, har man ikke arbejdet med nogen rigid eksperimentel procedure, og der er ikke foretaget skematiske registreringer eller fastsat absolutte krav med hensyn til, at ganske specifikke kriterier må være opfyldt i ethvert tilfælde, som placeres inden for en diagnostisk undergruppe. Derimod er de

13 14 for ethvert sygdomstilfælde individuelt karakteristiske træk blevet fremhævet, og den diagnostiske bedømmelse er baseret på kvalitative snarere end på kvantitative kriterier. Hvor man som oftest i testvaliderings-arbejder ser testmaterialet sammenholdt med enten en enkelt klinikers individuelle diagnostiske skøn eller med de diagnostiske konklusioner, som fremgår af almindelige hospitalsjournaler, hvor de tilgrundliggende observationer nødvendigvis må være af vekslende kvalitet og grundighed, og derfor ikke er det mest velegnede sammenligningsmateriale, så har man i dette undersøgelsesprogram en værdifuld mulighed for at sammenholde de psykologiske iagttagelser fra testsituationen med en række - hver for sig ensartede, men indbyrdes forskelligartede - kliniske beskrivelser, der er foretaget ved hjælp af forskellige undersøgelsesmetoder og ud fra forskellig teoretisk orientering. Det er i denne sammenhæng de gnmdige kvalitative beskrivelser af enkelttilfældene, der udgør et værdifuldt sammenligningsmateriale for de psykologiske iagttagelser, hvorimod observationsrækkematerialet i den nuværende fase af undersøgelscsprogrammet ikke først og fremmest indbyder til eksakte kvantitative bearbejdningsformer. De psykologiske testninger er udført på samme måde som anvendes i det daglige klinisk-psykologiske arbejde i afdelingen, og den første systematisering af testmaterialet og udarbejdelsen af personlighedsbeskrivelserne er foretaget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer, der er anbefalet af de forskere, som oprindeligt har konstrueret prøverne, og som er kommet til udtryk i de anførte håndbøger. Herudover er der på grundlag af de psykologiske beskrivelser, så vidt det har været muligt stillet diagnostiske forslag, og isa~r er der forsøgt en stillingtagen til undersøgelsens hovedspørgsmål: hvorvidt der i hvert enkelt tilfælde må formodes at være tale om»ægte«schizofreni eller ej, idet sådanne vurderinger til sin tid ønskes sammenholdt med oplysningerne om det faktiske forløb, sygdommen har fået i hvert enkelt tilfælde. Det har imidlertid ikke været muligt på forhånd at opstille faste hypoteser med hensyn til hvilke testreaktioner, man måtte forvente at finde hos de schizofrene patienter med dårlig prognose i modsætning til de øvrige, mere godartede psykoser, idet der endnu ikke kendes pålidelige test-kriterier for en sådan diagnostisk differentiering, som stort set kun anvendes i de skandinaviske lande. De oprindeligt afgivne vurderinger må derfor opfattes som en første tilnærmelse til problemerne, og konklusionerne er behæftet med betydelig usikkerhed. Der har imidlertid været lagt stor vægt på at foretage grundige registreringer såvel af selve testbesvarelserne som af patienternes holdning og adfærd under testningen, således at det indsamlede materiale er brugbart til fornyet bearbejdelse og vurdering.

14 15 UNDERSØGELSENS PROBLEMSTILLING Som det vil være fremgået, kan det først i løbet af en årrække blive muligt at nærme sig en besvarelse af den omfattende schizofreniundersøgelses hovedspørgsmål. Det hindrer imidlertid ikke, at det allerede nu indsamlede undersøgelsesmateriale kan rumme værdifulde muligheder for at belyse en række mere afgrænsede problemstillinger. For det psykologiske te~tmaterialcs vedkommende gælder det yderligere, at en række grundlæggende problemer nødvendigvis må løses først, dersom det skal være af nogen værdi i relation til det diagnostiske hovedspørgsmål. Ved at anvende den foran beskrevne fremgangsmåde blev det hurtigt klart, at der ikke består noget umiddelbart forståeligt og stabilt forhold mellem på den ene side den meget omfattende samling af egenskaber og sygdomssymptomer, som ved de psykiatriske undersøgelser associeres med diagnosen schizofreni, og på den anden side de forskellige konstellationer af test-scores, som ifølge de indtil nu foreliggende klinisk-psykologiske undersøgelser kan opfattes som tegn på samme diagnose. Når man i sådanne undersøgelser ønsker at anvende testmetoden over for en klinisk problemstilling som den foreliggende, vælges ofte en simpel, mekanistisk fremgangsmåde: man foretager grupperinger og sammentællinger af de scores-kategorier, som sædvanligvis udregnes ved de anvendte prøver, - d. v. s. f. eks. formplus-procent, svar-procent o. I. for Rorschach-prøvens vedkommende, pointstal efter Wechsler's normer for lighedsprøvens vedkommende etc. etc. - hvorefter man sammenholder disse resultater med de psykiatrisk-diagnostiske grupperinger af patienterne. Der er udført talrige arbejder af den art; i Bellak's oversigt ( 1958, p ) refereres mere end tredive Rorschach undersøgelser af schizofreniens differentialdiagnose og prognose, udført blot inden for den sidste halve snes år. Resultaterne af disse undersøgelser har ikke været entydigt konklusive, og det er ikke lykkedes at udlede bestemte grupper af test-kriterier med blot nogenlunde pålidelig forekomst i de forskellige klinisk-diagnostiske grupper. Årsagen hertil anføres at være på den ene side den kliniske schizofrenidiagnoses vaghed og forskelligartede afgrænsning, på den anden side manglende held til at validere de anvendte "test-tegn«, således at de præcist karakteriserer de undersøgte grupper. Det anføres, at Rorschach-prøven har vist sig værdifuld som hjælp ved beskrivelsen af den enkelte patients individuelle sygdomsforløb, men "objektive data«, som alle kan enes om, og som viser samme forhold ved gentagne undersøgelser, - er man ikke i besiddelse af. Det fremhæves endvidere at mange Rorschach-protokoller fra schizofrene patienter viser tegn på ekstrem afvigelse fra normerne, men på den anden side støder man ikke sjældent hos psykotiske patienter på test-protokoller, hvor besvarelserne i sig selv ikke er til at skelne fra normale forsøgspersoners prøver.

15 16 Det manglende held til at validere»test-tegnene«på tilfredsstillende måde hænger formentlig sammen med, at vi endnu ved for lidt om hvilke basale psykologiske funktioner, der ligger bag de forskellige grupper af testscores, således som de sædvanligvis udregnes ved de anvendte prøver. For de kognitive prøvers vedkommende bygger scoringen på en standardiseringsprocedure, der tager sigte på at angive gradsforskelle mellem normale menneskers intellektuelle præstationer, og hvad angår Rorschach-prøvens scores, er der tale om en rent pragmatisk metode til at skaffe sig et vist overblik over prøvens mange variable, men noget ligefremt og entydigt forhold mellem de enkelte Rorschach-scores på den ene side og afgrænsede psykologiske egenskaber på den anden side kendes ikke. Hertil kommer, at der ikke findes prøver, som er konstrueret med det specielle formål for øje at afsløre schizofren symptomatologi, og de her anvendte prøver er da også oprindeligt konstrueret hver for sig til andre formål. Lighedsprøver og ordsprogsprøver indgår i flere almene intelligensprøvesystemer, hvor de anvendes til bedømmelse af normale intelligensvariationer; objekt-sorterings-prøven er oprindeligt udarbejdet til undersøgelse af organisk hjerneskadede patienter; associationsprøven til undersøgelse af neurotiske patienter, medens Rorschach-prøvcn ikke i sig selv tager sigte på noget specielt diagnostisk problem, men regelmæssigt anvendes på udefineret måde over for de mest forskelligartede kliniske spørgsmål. Man kan således heller ikke vente at finde teoretiske retningslinjer, som kan være til støtte specielt over for det forhåndenværende diagnostiske problem i den håndbogslitteratur, som giver retningslinjer for de forskellige prøvers anvendelse i klinisk p.~ykologi. En anden fremgangsmåde, som også kunne forekomme umiddelbart nærliggende: at foretage testninger på et normalmateriale med de samme prøver, som er anvendt over for patientgruppen, for derefter at udlede forskelle og ligheder de to grupper imellem på grundlag af de udregnede scores, byder på principielle problemer af samme art. Bortset fra de vanskeligheder, man ville møde under sine forsøg på at finde et tilstrækkeligt antal raske forsøgspersoner, som er villige til at medvirke med tilstrækkelig spontanitet ved de relativt langvarige undersøgelser, så ville vi med den fremgangsmåde stå over for nøjagtig det samme problem, at vi ikke ved så forfærdelig meget om hvilke psykologiske realiteter, der ville ligge bag eventuelle statistisk signifikante forskelle i test-scores de to grupper imellem. At en psykiatrisk patientgruppe gennemgående vil opnå ringere resultater i de forskellige kvantitative mål for testpræstationerne end en tilsvarende rask kontrolgruppe, er et. så selvfølgeligt og ofte iagttaget forhold, at det ikke vil være store anstrengelser værd at efterprøve det, især i betragtning af at de opsummerede forskelle i f. eks. formplus-procenter, svar-procenter og pointstal for rigtige besvarelser i de kognitive tests kun vil give m m!.'get grove og unøjagtige oplysninger om de kvalitative aspekter af funktionsforstyrrelserne, at med andre ord en sådan

16 17 kvantitativ bearbejdningsform kun vil bidrage meget lidt til en uddybet forståelse af schizofreniens psykologi. I betragtning af at den viden, man i dag har om schizofreniens psykologiske aspekter er begrænset, og i betragtning af at vi - som følge deraf ikke besidder psykologiske prøver, som er specielt udarbejdede og velegnede til det fonnål at fremhæve og belyse de for den schizofrene tilstand karakteristiske funktionsforstyrrelser, forekommer det rimeligst og mest hensigtsmæssigt til en begyndelse at resignere over for ønsket om kvantitativ eksakthed i bearbejdningsproceduren, idet denne kun kan være af værdi, når de begrebsmæssige kategorier, som ligger bag tallene, er tilsvarende eksakte og utvetydigt afgrænsede. Netop denne fordring er langt fra opfyldt på dette område, og det synes derfor at være en mere nærliggende opgave at søge at klarlægge og analysere visse af de basale. psykologiske karakteristika i den schizofrene tilstand, ved at sætte nogle af psykopathologiens observationer i relation til erfaringer og synspunkter fra almenpsykologien - end det vil være at tilstræbe yderligere raffinement i den matematiske bearbejdning af ufuldstændigt analyserede test-data. Dette arbejde har da til formål at analysere det psykologiske grundlag for nogle af de svar-typer, som karakteriserer schizofrene patienters prøver. Med udgangspunkt i det kliniske schizofrenibegreb vil der blive gjort forsøg på at udlede og undersøge sådanne træk i test-besvarelserne, som på den ene side repræsenterer simple, overskuelige psykologiske funktioner, og som på den anden side karakteriserer den schizofrene tilstand så klart, at vi ikke blot har at gøre med nogle for klinikken uforståelige :&test-psykologiske«kriterier, men med så grundlæggende psykologiske fænomener, at de ikke blot karakteriserer patienternes adfærd i testsituationen, men også kan kendes igen i de kliniske symptom- og adfærdsbeskrivelser. UNDERSØGELSENS TILRETTELÆGGELSE I betragtning af at de begrebsmæssige uklarheder, som synes at være ansvarlige for, at de statistiske frekvensanalyser af test-scores fra schizofrene patientgrupper viser så forskelligartede resultater, har relation såvel til schizofrenibegrebets afgrænsning som til den psykologiske analyse af testbesvarelserne, og i betragtning af at vi ikke kender afgrænsede test-kriterier, som er entydigt pathognomoniske for schizofreni, vil det være rimeligt at lade det psykiatriske schizofrenibegreb danne udgangspunkt over for en problemstilling som denne. Gennem en beskrivelse af schizofreniens psykologiske aspekter, - specielt sådanne som afspejler sig i de aktuelle tilstandsbeskrivelser - må der tages stilling til hvilke egenskaber eller funktioner, der kan tænkes at være velegnede til at danne forbindelsesled mellem klinik og test, - og som derpå må hlive det psykologiske materiale, som den videre analys~ skal gælde. Derfor vil denne

17 18 fremstillings første afsnit bestå i en gennemgang af forskellige psykiatriske beskrivelser til belysning af schizofrenibegrebets udvikling. Først vil Kraepclin's d~mentia præcox-begreb og Bleuler's schizofreni-diagnose blive gennemgået, dernæst nogle psykoanalytiske schizofreniteorier, og endelig vil der blive gjort rede for schizofreni-diagnosens afgrænsning i dansk psykiatri og dens anvendelse i dette arbejde. Selv om man begrænser sit emne til at dreje sig om schi1.0frenicns psykologiske aspekter, står man hurtigt over for det problem, at den kliniske schizofreni-diagnose er opbygget af så mange forskelligartede psykopathologiske symptomer, som måske og måske ikke vil være til stede hos de enkelte patienter, på hvis tilstand diagnosen anvendes, at det ikke er muligt at finde noget enkelt symptom, som er så alment karakteristisk, at dets tilstedeværelse i sig selv er et sikkert diagnostikum. Dersom man ønsker at udlede psykopathologiske træk, som på den ene side er så karakteristiske for den schizofrene tilstand, at de er af diagnostisk betydning, op; på den andrn side lader sig afgrænse så sikkert, at de kan provokeres frem og undersøges i en eksperimentalpsykologisk situation, må man interessere sig for psykologiske funktioner, som er så basale, at de træk, der karakteriserer deres funktionsmåde tillige i vidt omfang kan opfattes som karakteristiske for hele personlighedens organisation, og som derfor i den kliniske tilstand vil vise sig ikke som et isoleret symptom, men som en gruppe af indbyrdes beslægtede symptomer. Det har i undersøgelsens forløb vist sig, at de psykologiske funktionsforstyrrelser, der afspejler sig klarest gennem de anvendte tests alle kan henregnes til, hvad man kan kalde '>tænkningcns organisation«i videste forstand, hvorimod ændringer f. eks. i stemningslejet eller i kontaktevnen nok ofte har vist sig igennem patienternes adfærd i testsituationen og i deres holdning over for undersøgeren, men ikke direkte i de verbale testbesvarelser. Det område, der har vist karakteristiske forhold, drejer sig om form elle eller strukturelle aspekter ved tankeprocessen, hvorimod man kun i begrænset omfang har kunnet få indblik i indholdet af eventuelle psykologiske konflikter hos patienterne ved hjælp af de prøver, der her er anvendt. I betragtning af at en række specielle symptomer på tanke- og sprogfunktionernes område tillige indtager en central plads i de forskellige psykiatriske schizofrenibeskrivelser, hvor de regnes for så karakteristiske for den schizofrene tilstand i modsætning til andre psykopathologiske syndromer, at de bruges som et vigtigt diagnostisk kendemærke, kan det være rimeligt at opfatte de schizofrene symptomer på tænkningens område som et brugbart bindeled mellem test og klinik. Det har yderligere vist sig, at disse symptomer fremtrådte både klarere og hyppigere i testmaterialet end i det kliniske, psykiatriske undcrsøgelsesmateriale, hvilket tyder på, at de anvendte prøver er velegnede til at sætte disse karakteristiske tankeforstyrrelser i relief. Med de formelle egenskaber ved tan-

18 19 keprocessen har vi netop at gøre med en psykologisk funktion, der dels er så basal, at den karakteriserer hele personlighedens organisation, dels så r~lativt stabil, at vi kan gøre os håb om, at dens karakteristiske egenskaber vil afspejle sig i testsituationen med rimelig pålidelighed. Det kan derfor være praktisk som en begyndelse at erstatte schizofreniundersøgelsens oprindelige, meget omfattende og komplicerede problem: testmetodens egnethed til prognostiske forudsigelser om schizofrene patienter - med det mere simple og afgr::r:nsede problem: testmetodens egnethed til at belyse de for schizofrene patienter karakteristiske ændringer i tænkningens organisation. Atter her vil klinisk-psykiatriske symptombeskrivelser blive taget som udgangspunkt for en vurdering af hvilke træk i tænkningen, man vil opfatte som»typisk schizofrene«. Derfor vil fremstillingens næste afsnit bestå i en gennemgang af en række af psykopathologiens beskrivelser af og teoretiske overvejelser over arten af de formelle schizofrene tankeforstyrrelser. De psykiatriske beskrivelser af tankeforstyrrelserne vil imidlertid ikke blive anvendt umiddelbart som baggrund for analysen af test-reaktionerne, idet hensigten med at anvende psykologiske metoder til belysning af psykiatriens problemstillinger må være at opnå en integration af psykiatrisk og psykologisk teori og tænkemåde. Der skal derfor, inden selve test-materialet bliver behandlet, gøres forsøg på at sætte den psykiatriske symptombeskrivelse i relation til forskellige almenpsykologiske beskrivelser af de normale tanke- og sprogfunktioner. Her vil i særlig grad udviklingspsykologiske synspunkter være af interesse. Fremstillingens følgende afsnit vil derfor bestå i en omtale af forskellige teorier om tænkningens udvikling og organisation. De synspunkter, der vil blive refereret er valgt under hensyntagen til deres egnethed til at sætte de for forståelsen af schizofren tænkning relevante normalpsykologiske fænomener i relief, og er ikke afgrænset af nogen speciel teoretisk retning. Følgende fire begrebssystemer har vist sig særlig relevante til belysning af en række basale egenskaber ved schizofren tænkning: Fra den organismiske retning: W erner's genetiske teorier, der beskriver udvikling som et forløb fra en synkretisk, diffus og rigid tilstand henimod en differentieret, artikuleret og fleksibel tilstand (Werner 1957). Fra den /1.rykoanalyti.fke retning: Freud's teori om primærprocessens og sekundærprocessens indflydelse på tænkningens organisation (Freud 1942 a). Fra nyere dansk psykologi: From's beskrivelse af forarbejdningsgradens indflydelse på perceptuel artikulation og begrebsmæssig indordning (From 1951), og Tranekjær Rasmussen's emnelære, der bl.a. belyser tænkningens organisation ud fra en beskrivelse af emnernes forskellige fænomenologiske fremtrædelsesformer (Tranekjær Rasmussen 1956). Der vil ud fra disse teorier blive gjort forsøg på at nærme sig et sammenfattende synspunkt, hvorunder de schizofrene tankeforstyrrelser ikke blot betragtes som et specifikt sygdomssymptom, men søges forstået i bredere

19 20 sammenhæng i relation til de formelle egenskaber, som kendetegner tænkningens organisation f. eks. i drømmen under søvn; hos småbørn i den alder, hvor sprogbeherskelse og erfaring med den umiddelbart givne reale omverden udvikles; i myter og ritualer hos såkaldt :<>primitive«folk; i vi~se former for kunstnerisk produktivitet; i ~dagligdags«realistisk tænkning og i de logiske fordringer til koncis, vid<'nskabl'lig ta nkning. På baggrund af på clen ene side psykopathologien~ og på den amkn side normalpsykologiens beskrivelser vil det nu va~re muligt at opstille en række træk som karakteristiske for schizofren tænkning. Den næste opgave består da i at se, hvorledes dis.se egenskaber vil kunne afspejle sig gennem testreaktionerne. Til belysning heraf vil testprotokoller fra schizofrene og grænsepsykotiske patienter blive gennemgået med eksempler på de svartyper, der er fundet karakteristiske. Til brug i denne fase af undersøgelsen vil der blive set bort fra den funktion, der oprindeligt er tilskrevet de forskellige tests og fra den bearbejdningsform af testbesvarelserne, der almindeligvis anhgges, når prøverne anvendes i klinisk psykologi. I stedet vil de blive betragtet som kontrollerede psykologiske eksperimenter, der specielt har til formål at sætte eventuelle formelle tankeforstyrrelser i relief, og kun de aspekter vil blive registreret, som har direkte relation til tænkningens form elle beskaffenhed, hvorimod alle øvrige aspekter, - f.eks. indholdet af det psykologiske konfliktmateriale, som man også ville være opmærksom på i en individuel klinisk-psykologisk undersøgelse, vil blive forbigfiet. De herigennem opstillede kall'goricr af tesl-bcsvan lscr vil!'ndclig som undersøgelsens sidste led blive sammenholdt med den kliniske undergruppering af patientmaterialet. Hertil er udvalgt de sidste 100 af observations-rækkens patienter, d. v. s. den gruppe, hvor psykologisk testning er gennemført ved patienternes første indlæggelse, - for de flestes vedkommende inden tilstanden er blevet påvirket af medikamentel eller anden behandling.

20 KAPITEL II Schizofrenibegrebets udvikling INDLEDNING De schizofrene tilstande har været genstand for så omfattende beskrivelser og så alsidig udforskning, at en blot nogenlunde repræsentativ omtale heraf vil være en umulighed inden for rammerne af en fremstilling som denne. Litteraturen om emnet er i dag så omfangsrig, at en udtømmende gennemgang er en opgave, der kun har kunnet løses i form af store opslagsværker (f.eks. Bellak 1948 og Bellak 1958). Af hensyn til fremstillingens overskuelighed må den omtale af schizofrenibegrebet, der her skal danne baggrund for beskrivelsen af de formelle tankeforstyrrelser derfor være summari~k og udvælgende. Den er tilrettelagt således, at den vil komme til at omfatte nogle af hovedtendenserne i de vekslende opfattelser af begrebet, som spiller en rolle for forståelsen af de /Hykologiske arpekter af denne sind~lidelses problematik. Herimod vil de fysiologiske, anatomiske', medicinske og arvehiologiske asrwktr.r af sygclommr.n blive forbigået. Det er specielt vanskeligt at give en på en gang kortfattet og dækkende omtale af dette syndrom, fordi benævnelsen schizofre11i anvendes om så mange og så forskelligartede tilstande, at der kan herske berettiget tvivl om, hvorvidt de mange psykopathologiske fænomener, der hver for sig kaldes schizofrene også i virkeligheden har så meget tilfælles, at de kan opfattes som forskellige ydre fremtrædelsesformer for samme bagvedliggende foreteelse. Mangelfuldt kendskab til sygdommens ætiologi bevirker, at radikalt forskellige indstillinger og synsmåder står uafklaret overfor hinanden. Indenfor nogle psykiatriske skoler er man af den opfattelse, at sygdommen primært er somatisk betinget, og at det må være biologisk forskning, der skal bringe løsningen af schizofreniens gåde nærmere. Inden for andre psykiatriske retninger er man snarere tilbøjelig til at opfatte de schi?.ofrene tilstande analogt med de neurotiske, hvorfor man lægger hovedvægten på psykiske faktorer og opfatter psykosen som resultat af psykologisk fejludvikling. Man amer da ikke blot traumatiserende oplevelser, som har umiddelbar tilslutning til sygdommens udbrud for pathogene, men formoder at fejludviklingen grundlægges allerede i de første leveår gennem samspillet mellem en speciel sensitivitet hos barnet

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen Exners skizofreniindeks i rorschachprøven Som led i en større undersøgelse, hvis overordnede formål er at etablere en kontrolgruppe til gruppen af nydebuterede

Læs mere

Projektive test 22.1.14

Projektive test 22.1.14 Projektive test 22.1.14 KURSUS (dec.,jan.,febr.,marts) Birgitte Bechgaard led.psykolog 1 Disposition Repetition af december oplægget Kort gennemgang af udleverede artikel af Lise Østergaard Test og diagnostik

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Psykologen i psykiatrien

Psykologen i psykiatrien Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Arrangementer vinter/forår 2009 Arangementerne er for selskabets medlemmer. Medlemsskab kan tegnes ved indgangen - eller ved at sende

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

særligt komplicerede psykosociale

særligt komplicerede psykosociale Evaluering Af Tine Heede og Anne Vibeke Boysen Schmidt Forældrene må inddrages, hvis terapien med psykosocialt belastede børn og unge skal føre til et godt resultat. To psykologer fra et behandlingscenter

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Vold på arbejdspladsen

Vold på arbejdspladsen Vold på arbejdspladsen Oplæg ved Cand. Psych. Phd Lars Peter Andersen Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 1 Baggrund Klinisk psykolog AMK Herning 2004- Forsker AMK Herning 2004- Ekstern lektor PI

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Titel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi

Titel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi Titel Definition a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode b. Forekomst c. Ætiologi d. Patogenese Diagnose a. Symptomer b. Kliniske fund c. Parakliniske fund d. Differential diagnoser Prognostiske faktorer Behandling

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere