Sekretariatet for Hjertefølgegruppen

Transkript

1 R E F E R A T Sekretariatet for Hjertefølgegruppen Emne Møde i Sundhedsstyrelsens Hjertefølgegruppe Mødedato Tirsdag den 22. oktober 2013 kl Sted Sundhedsstyrelsens mødelokale Hypericum (Værket) Deltagere Til stede: Else Smith, SST Jeppe Berger, SUM Jakob Krogh, SUM Carl-Otto Gøtzche, Region Nordjylland Søren Aggestrup, Region Syddanmark Gunnar Jensen, Region Sjælland Pernille Slebsager, Region Hovedstaden Christian Boel, Region Midtjylland Marie Bussey Rask, Danske Regioner Henrik Steen Hansen, Hjerteforeningen Dorthe Dalsgaard, DCS Steen Pehrson, DCS Lars Krusell, DCS Claus Leth Petersen, Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin Lars Folkersen, DSAIM Poul Erik Mortensen, Dansk Hjerteregister Knud Juel, SIF Bo Christensen, DSAM Charlotte Fuglsang, DASYS Dorte Johansen, SSI Louise Nordentoft, SSI 25. november 2013 Sagsnr /1/ Reference KSA T E syb@sst.dk Til punkt 6: Christina Frydendal Vestergaard, SSI Ulrik Markus Mortensen, DCS Til punkt 7: Christian Juhl Terkelsen, Skejby Steen Carstensen, Roskilde Sygehus Fra Sundhedsstyrelsen: Marianne Jespersen Dan Brun Petersen Helene Probst Niels Moth Christiansen (referent) Ikke til stede: Susanne N. Madsen, Dansk Thoraxkirurgisk Selskab Mette Rosendal Darmer, DASYS Nina Gath, KL

2 Punkt 1. Punkt 2. Punkt 3. Punkt 4. Velkomst og godkendelse af dagorden Meddelelser fra Sundhedsstyrelsen a) Revision af specialeplanen Kick-Off møde b) Status for ny monitoreringsmodel for hjerteområdet c) Status for arbejdsgruppe vedr. organisering af ICD d) Status for arbejdsgruppe for nationale kliniske retningslinjer vedr. hjerterehabilitering Oversigt over aktiviteter og ventetider på hjerteområdet Kort status fra regionerne på hjerteområdet, herunder for pakkeforløb for hjertesygdomme Punkt 5. Offentliggørelse af monitorering for hjerteområdet for perioden 1. halvår halvår 2012 Punkt 6. Punkt 7. Punkt 8. Punkt 9. Punkt 10. Status for anvendelsen af ekkokardiografi Behandling af STEMI med akut PCI Meddelelser fra Hjertefølgegruppen Næste møder i Hjertefølgegruppen Eventuelt Bilag: Bilag 1 Aktiviteter og ventetider for 1. halvår halvår 2013 Bilag 2a Monitorering for hjerteområdet for perioden 1. halvår halvår 2012 Bilag 2b Data for monitorering for hjerteområdet for perioden 1 halvår halvår 2012 Bilag 3a Bidrag fra SSI vedr. ekkokardiografi Bilag 3b DCS - Svar på forespørgsel fra Sundhedsstyrelsen Bilag 3c DCS - Indikationer for ekkokardiografi Bilag 3d DCS - Uddannelse i ekkokardiografi Bilag 3e Bidrag fra de enkelte regioner v/ Danske Regioner Bilag 4a Henvendelse fra Gunnar Jensen af 19. juli 2013 vedr. akut PCI STEMI Bilag 4b-c Materiale vedr. PPCI fra Rigshospitalet Bilag 4d-k Materiale vedr. PPCI samt ekstramateriale fra AUH Skejby, Odense Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital Side 2

3 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Sundhedsstyrelsen bød velkommen, og bemærkede at dagens møde ville komme til at handle mest om de to punkter om henholdsvis ekkokardiografi og akut PCI, og at tiden derfor ville blive styret stramt, også for de øvrige punkter på dagsorden. Gunnar Jensen fra Region Sjælland bemærkede i den forbindelse, at regionen ønskede mere tid til fremlæggelse af deres synspunkter under punktet om akut PCI, og det blev aftalt at afsætte min. hertil. Dagsorden blev godkendt. 2. Meddelelser fra Sundhedsstyrelsen a) Revision af specialeplanen Kick-Off møde Sundhedsstyrelsen planlægger en revision af den nuværende specialeplan. Revisionen indledes med en gennemgang af samtlige specialer med deltagelse af repræsentanter for de lægevidenskabelige selskaber og faglige repræsentanter fra regionerne. Processen igangsættes med et Kick-Off møde den 21. januar 2014 kl på Radisson Blu H.C. Andersen, Odense. Særskilt invitation fremsendes senere. Kommentarer Sundhedsstyrelsen vil gennemgå alle specialer i specialeplanen, hvilket for hjerteområdet bl.a. vil vedrøre kardiologi og thoraxkirurgi. Der vil være tale om en justering og opdatering af specialeplanen, og processen vil derfor være mindre omfattende end i forbindelse med den nugældende specialeplan. Arbejdet kommer til at foregå i tæt samarbejde med regionerne og de faglige miljøer. b) Status for ny monitoreringsmodel for hjerteområdet Udarbejdelsen af den nye registrerings- og monitoreringsmodel for hjerteområdet er foregået i et tværnationalt/regionalt samarbejde med implementering af dedikerede koder den 1. juli 2013 for hjerteklapsygdom, hjertesvigt, stabil angina pectoris samt ustabil angina pectoris/nstemi. Statens Serum Institut har etableret dataleverancer til regional anvendelse ultimo august 2013 med mulighed for regional kvalificering af afdelingernes arbejde med registreringen. Den første offentliggørelse er planlagt til februar 2014 for 3. og 4. kvartal Indtil der tages anden beslutning i Task Force for Patientforløb for kræft-og hjerteområdet, vil den eksisterende nationale monitorering fortsætte med at udkomme. Side 3

4 Sundhedsstyrelsen er ved at planlægge, hvorledes de nye monitoreringstal skal præsenteres, og ser i den forbindelse på erfaringerne fra monitoreringen af kræftområdet. Under pkt. 5 præsenteres resultater fra den gamle monitoreringsmodel, som vil være afløst af den nye og bedre monitoreringsmodel næste gang Hjertefølgegruppen mødes. Kommentarer Den første offentliggørelse er planlagt til februar 2014 for 3. og 4. kvartal Der er i Task Force for Patientforløb for kræft-og hjerteområdet taget stilling til at udskyde offentliggørelse af data for hjerteområdet til marts 2014, for ikke at have sammenfaldende offentliggørelsestidspunkt med monitorering af kræftområdet. Ligeledes er der i Task Force for Patientforløb for kræft-og hjerteområdet taget stilling til at ophøre med den nuværende nationale monitorering af hjerteområdet og fremover alene anvende den nye monitoreringsmodel. c) Status for arbejdsgruppe vedr. organisering af ICD Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedr. den fremtidige tilrettelæggelse af ICD- og komplicerede pacemakersystemer har holdt tre møder, og arbejdet forløber overordnet i henhold til planen. Der har dog været problemer med at finde mødedatoer, og arbejdet er derfor lidt forsinket. Arbejdsgruppen er bredt sammensat af repræsentanter for regionerne, Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Pacemaker og ICD-Register. Kommentarer Arbejdsgruppen har sit formentlig sidste møde i november, og Sundhedsstyrelsen forventer derfor at kunne præsentere arbejdsgruppens konklusioner på næste møde. d) Status for arbejdsgruppe for nationale kliniske retningslinjer vedr. hjerterehabilitering Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe om udarbejdelse af en national klinisk retningslinje (NKR) for hjerterehabilitering har afsluttet sit arbejde. NKR blev sendt i høring medio juni Der kom mange relevante høringssvar fra kommuner, regioner og organisationer, og retningslinjerne blevet revideret på baggrund af disse. Retningslinjen forelægges Nationalt Udvalg og Styregruppen for NKR primo oktober d.å. mhp. publicering umiddelbart herefter. Kommentarer Den færdige kliniske retningslinje fremsendes til Hjertefølgegruppen til orientering. (NB. Er vedlagt referatet). Side 4

5 3. Oversigt over aktiviteter og ventetider på hjerteområdet Behandling i følgegruppen: Sagsfremstilling: Aktiviteter og ventetider for første halvår 2012 til første halvår 2013 fremlægges ved formand for Dansk Hjerteregister Poul Erik Mortensen på baggrund af data udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed. Bilag: (1) Aktiviteter og ventetider for 1. halvår halvår 2013 Poul Erik Mortensen, formand for Dansk Hjerteregister, fremlagde meget kort de aktuelle aktivitets- og ventetidstal. Der kan fortsat spores en forbedring i ventetiden for hjertebehandling, samt en stigning i antallet af TAVI-procedurer, der er en udviklingsfunktion. Konkret har der været en kraftig forsinkelse i indrapportering til databaserne, bl.a. vedr. hjertekirurgi fra Vestdanmark, hvilket har haft negativ indvirkning på de opgørelser, der kan udtrækkes fra Analyseportalen. Poul Erik Mortensen præsenterede derfor en opdateret oversigt med mere retvisende aktivitetstal, som han havde hentet i vestdansk hjertedatabase. Han opfordrede hjertecentrene til at indrapportere deres data hurtigere, så dataudtræk f.eks. til Hjertefølgegruppen bliver mere tidstro. Sundhedsstyrelsen og Hjertefølgegruppen var enige om, at dette forhold skulle have høj prioritet for hjertecentrene. 4. Kort status fra regionerne på hjerteområdet, herunder for pakkeforløb for hjertesygdomme Behandling i følgegruppen: Sagsfremstilling: De enkelte regioner orienterer kort om status for hjerteområdet, herunder status for driften indenfor pakkeforløbene. De enkelte regioner orienterede kort om status for hjerteområdet, herunder om eventuelle problemer med aktivitet og ventetider, bl.a. inden for pakkeforløbene. Overordnet ser det fint ud i regionerne mht. at overholde ventetiderne for hjertebehandling, dog er der fortsat generelt problemer med ekkokardiografi. Region Hovedstaden oplyste desuden, at der havde været kortvarige problemer med at afvikle hjertekirurgi i regionen, hvilket havde medført et pukkelpro- Side 5

6 blem, som regionen er ved at afvikle. Regionen oplyste desuden, at der er problemer med hjerterehabilitering, men at der er afsat ekstra midler hertil. Regionerne fremførte desuden, at der er udfordringer med at holde fokus og ressourcer på de patienter, der ikke er en del af et pakkeforløb, og at omfanget af problemet er svært at fastlægge. 5. Offentliggørelse af monitorering for hjerteområdet for perioden 1. halvår halvår Behandling i følgegruppen: Sagsfremstilling: Der er offentliggjort halvårlig opgørelse for monitorering af pakkeforløb for hjertesygdomme den 16. september 2013 for hjerteklapsygdom, hjertesvigt, stabil angina pectoris samt ustabil angina pectoris. Opgørelsen viser antallet af patientforløb over perioden 1. halvår 2008 til 2. halvår 2012 på landsplan for hvert af de fire hjertesygdomsområder. For stabil angina pectoris og ustabil angina pectoris vises ligeledes tid i forløb over perioden. Data viser, at antallet af patientforløb med henholdsvis hjertesvigt, hjerteklapsygdom og stabil angina pectoris generelt er steget fra 2008 til 2. halvår 2012, mens antallet af patientforløb med ustabil angina pectoris stort set er uændret over perioden. Andelen af patientforløb uden invasiv behandling er steget for alle hjertesygdommene. For patientforløb med hjertesvigt er andelen af patientforløb med KAG efter undersøgelse stort set uændret i den sidste del af perioden. For patientforløb med stabil angina pectoris er tid fra undersøgelse til hurtig behandling forlænget fra 2008 til 2011, mens tid til behandling efter nødvendig forberedelse er forkortet over perioden, dog med undtagelse af 2. halvår For patientforløb med ustabil angina pectoris er tid fra påbegyndelse af indlæggelsesforløb til første undersøgelse, tid fra undersøgelse til hurtig behandling samt tid til behandling efter nødvendig forberedelse stort set uændret fra 2008 til Status for 2. halvår 2012 er, at størstedelen af patientforløbene indenfor henholdsvis hjertesvigt, hjerteklapsygdom og stabil angina pectoris ikke modtager invasiv behandling. Dette som indikation på, at patienterne modtager medicinsk behandling, eller at det ikke sundhedsfagligt er vurderet relevant med invasiv behandling. For ustabil angina pectoris gennemgår størstedelen af patienterne en invasiv behandling. Bilag: (2a) Monitorering for hjerteområdet for perioden 1. halvår halvår 2012 Side 6

7 (2b) Bilag 2b Data for monitorering for hjerteområdet for perioden 1 halvår halvår 2012 Rapporten med bilag var udsendt til Hjertefølgegruppen på forhånd, og der var derfor ikke en egentlig fremlæggelse af tallene. Til næste møde i Hjertefølgegruppen forventer Sundhedsstyrelsen at kunne fremlægge tal fra den nye monitoreringsmodel, og dette var således sidste gang, at monitoreringsrapporterne med den aktuelle udformning fremlægges. Enkelte regioner pointerede, at mange ekkokardiografier udføres som led i en udredning, hvor man ønsker at udelukke kardiologisk sygdom. Region Syddanmark skifter PAS-system, hvilket eventuelt kan medføre enkelte driftsforstyrrelser. 6. Status for anvendelsen af ekkokardiografi Behandling i følgegruppen: Sagsfremstilling: På seneste møde i Sundhedsstyrelsens Hjertefølgegruppe i marts 2013 blev det besluttet, at skabe et overblik over ekkokardiografiområdet, med henblik på at for at få en vurdering og en forklaring på de pågående ventetidsproblemer, som kunne indgå i en drøftelse i Hjertefølgegruppen. Det blev i den forbindelse aftalt, at Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) skulle gennemgå og vurdere de nuværende faglige retningslinjer, indikationer, krav til udførelse samt herudfra vurdere det fremtidige behov for almindelig og eventuelt transøsofageal ekkokardiografi. DCS har indsendt et bidrag til at belyse dette, som er bilag til punktet. Sundhedsstyrelsen har desuden fra regionerne via Danske Regioner udbedt sig et datagrundlag for at få overblik over aktivitet, kapacitet og ventetider på området. Statens Serum Institut er desuden blevet bedt om at foretage et datatræk fra Landspatientregistret som supplement til regionernes tal. Begge dele er bilag til punktet. Sundhedsstyrelsen ønsker en drøftelse i Hjertefølgegruppen på baggrund af de indkomne bidrag. Først skabes et overblik over aktiviteten og ventetiderne på området på baggrund af bidragene fra hhv. SSI og de enkelte regioner v/ SSI og Danske Regioner, hvorefter DCS vil fremlægge deres bidrag vedr. de faglige anbefalinger for varetagelsen af ekkokardiografi. Bilag: (3a) Bidrag fra SSI vedr. ekkokardiografi (3b) DCS - Svar på forespørgsel fra Sundhedsstyrelsen Side 7

8 (3c) DCS - Indikationer for ekkokardiografi (3d) DCS - Uddannelse i ekkokardiografi (3e) Bidrag fra de enkelte regioner v/ Danske Regioner Hjertefølgegruppen har på flere møder konstateret, at der er ventetid på at få foretaget ekkokardiografi, og på seneste møde i marts 2013 var der enighed om at skabe et overblik over, hvordan området varetages i dag, herunder over aktiviteten og de faglige anbefalinger til undersøgelsen. Christina Vestergaard fra SSI indledte med at præsentere datatræk for aktiviteten på området. Der er i perioden 2008 til 1. halvår 2013 sket en forholdsvis stor stigning i det samlede antal gennemførte ekkokardiografier. Stigningen er sket i sygehusregi, mens omfanget i speciallægepraksis er omtrent uændret. Der er sket en mindre stigning i antal ekkokardiografier pr. patient. Derefter fremlagde Marie Rask et notat fra Danske Regioner på vegne af de fem regioner med en beskrivelse af varetagelsen af ekkokardiografi. Centrale pointer i notatet er, at der er tale om en permanent øget efterspørgsel, og ikke kun et pukkelproblem, som kan afvikles ved en tidsbegrænset ekstra indsats. Kapacitetspresset er et problem i alle regioner. Regionerne har løbende arbejdet med at nedbringe ventetiden til ekkokardiografi gennem forskellige tiltag, og Marie Rask vurderede, at de lavt-hængende frugter allerede er taget. Marie Rask vurderede, at det største problem aktuelt er mangel på speciallæger, men der er også udfordringer med at anvende den forhåndenværende kapacitet på eksempelvis privathospitalerne mest optimalt. Marie Rask påpegede i den forbindelse udfordringer med at undgå dobbeltundersøgelser som følge af manglende udveksling af billeddiagnostisk materiale mellem de private og offentlige sygehuse. Der var konkrete bud på løsningsmodeller i regionernes notat, og Hjertefølgegruppen tilkendegav, at der bør arbejdes videre med disse. Ulrik Mortensen fra DCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi præsenterede derefter Selskabets notat, som handler om det faglige grundlag for varetagelsen af ekkokardiografi, herunder krav til uddannelse, indikationer m.v. Blandt hovedpointerne er, at der overordnet set er et fælles fagligt grundlag for undersøgelsen, idet DCS NBV på området anvendes i vidt omfang, og at der derfor er faglig konsensus om udførelsen af ekkokardiografier. I notatet beskrives det set-up, der i dag anvendes til udførelsen af ekkokardiografi i Danmark. På et ekkolaboratorium foretages undersøgelserne ofte af ekkoteknikere, der superviseres af speciallæger, som ligeledes systematisk vurderer alle de udførte ekkokardiografier på stedet. I et ekkoambulatorium foretages alle dele af undersøgelsen ofte af samme speciallæge eller læger i hoveduddannelse. Der er her ikke altid systematisk supervision fra speciallæger medmindre dette eksplicit opsøges. Udførelsen og tolkningen af ekkokardiografi er en specialistopgave, og selve oplæringen hertil omfatter bl.a. årelang daglig udførelse af ekkokardiografier Side 8

9 og kræver dedikation fra de tilknyttede læger og ekkoteknikere. Der er ikke for nuværende fastsat minimumskrav til antallet af ekkokardiografier en speciallæge bør foretage, men DCS er i færd med at udvikle specifikke værktøjer til vurdering af ekkokardiografikompetencer. DCS udtrykte desuden ønske om at indgå i arbejdet med at udarbejde fælles digitale billedbanke til brug for udveksling af information mellem f.eks. de private hospitaler/speciallægepraksis og sygehusafdelingerne. Idet sikring af en tilstrækkelig høj billedkvalitet mv. vil være en forudsætning for, at undersøgelserne rent faktisk kan anvendes på tværs af sygehuse og sektorer. DSAM fremførte, at der i beskrivelsen af ekkokardiografierne ofte er mange kardiologiske detaljer, men efterspurgte mere fokuserede konklusioner som vejledning for fastlæggelse af videre behandlingsforløb i almen praksis. Sundhedsstyrelsen konkluderede, at der havde været en god drøftelse, som havde givet et godt overblik over aktiviteten og det faglige grundlag for varetagelsen af ekkokardiografi, og at der var blevet peget på flere forskellige konkrete løsningsforslag i relation til kapacitetsudfordringerne. Der var endvidere enighed om, at den ekkokardiografiske undersøgelse er blevet en central del af udrednings- og behandlingsforløb, og at der derfor er opstået et naturligt stort behov for undersøgelsen, som ikke forsvinder igen. Det betyder, at udover de problemer af eventuel pukkelkarakter, der er aktuelt, er det også en opgave for de ansvarlige at sikre, at organisationerne er indrettet bedst muligt til at kunne levere den nødvendige kapacitet. Sundhedsstyrelsen konkluderede, at der med dagens drøftelse og det præsenterede materiale var et godt grundlag til det videre arbejde i regionerne og i de faglige miljøer med at sikre den nødvendige kapacitet og faglige kvalitet i varetagelsen. Sundhedsstyrelsen agtede således ikke at arbejde yderligere med emnet i den nærmeste fremtid, men vil gerne høre fra regionerne og de faglige miljøer på kommende møder i Hjertefølgegruppen om status for varetagelse af ekkokardiografi. Alle præsentationer er vedlagt referatet. 7. Behandling af STEMI med akut PCI Behandling i følgegruppen: Sagsfremstilling: I anledning af Region Sjællands ansøgning om varetagelse af primær PCI og Sundhedsstyrelsens afslag herpå, har forskelige forhold og herunder forskellige estimater og analyser af bl.a. tidsfaktoren været bragt frem. Gunnar Jensen fra Region Sjælland har ligeledes fremsendt vedlagte bilag bestående af en artikel og et følgebrev mhp. drøftelse i Hjertefølgegruppen. Sundhedsstyrelsen finder derfor, at en drøftelse i Hjertefølgegruppen vedr. den generelle varetagelse af STEMI-patienter og primær PCI i Danmark vil være hensigtsmæssig. Side 9

10 Sundhedsstyrelsen finder overordnet i overensstemmelse med specialeplanen mv., at varetagelse af primær PCI skal ske på højtspecialiserede, multidisciplinære hjertecentre, og at den nuværende organisering af primær PCI i Danmark fagligt set er hensigtsmæssig. De fastsatte krav og forudsætninger for at være et højtspecialiseret hjertecenter er bl.a., at der skal være et højt antal procedurer og at stedet råder over alsidige brede kompetencer og multidisciplinær fagkundskab, herunder også har mulighed for akut bistand fra andre specialer på højt specialiseret niveau. Disse krav blev formuleret tilbage i 2003 bl.a. på baggrund af DANAMI 2- undersøgelsen. Sundhedsstyrelsen finder generelt, at tidsforsinkelsen ved akut stor blodprop i hjertet (STEMI) altid bør søges minimeret, og styrelsen forventer, at de enkelte regioner løbende gennemgår og ser efter mulige optimeringsområder i den præhospitale indsats, herunder i forbindelse med organiseringen af behandlingen af akut stor blodprop i hjertet. Der arbejdes således generelt i Danmark fortsat for at reducere systemforsinkelser, bl.a. er der forventninger til, at der kan opnås endnu bedre kvalificeret præhospital behandling, kortere transporttid med døgndækkende helikopter, og en yderligere generel optimering af logistikken hos patienter med oplagt STE- MI. Sundhedsstyrelsen har anmodet de fire højtspecialiserede hjertecentre, der er godkendt til at varetage primær PCI, om at levere tidsdata for behandlingen, herunder transportdata for den præhospitale aktivitet til brug for drøftelsen på hjertefølgegruppemødet. De højtspecialiserede hjertecentre på hhv. Odense Universitetshospital og Rigshospitalet er i den forbindelse ydermere blevet bedt om at oplyse data for patienter modtaget fra Region Sjælland med mistanke om stor blodprop i hjertet. Hjertecentrene er endvidere blevet bedt om at beskrive omfanget af telemedicinsk visitation, herunder komme med forslag til forbedringer i anvendelsen heraf, og hvor stor en andel af patienter der blev visiteret til akut KAG, der indenfor samme indlæggelse havde behov for andre eller supplerende højtspecialiserede interventioner. Endelig er centrene blevet bedt om at angive andelen af patienter akut visiteret til hjertecenter mistænkt for STEMI, der ikke havde behov for akut PCI. Et sådant datagrundlag vil bl.a. kunne danne baggrund for en drøftelse af, hvordan man bedste muligt nedbringer tidsfaktoren til gavn for patienterne. Materialet er bilag til punktet. I relation til punktet har Sundhedsstyrelsen bedt professor, overlæge Christian Juhl Terkelsen, Aarhus Universitetssygehus, Skejby om et fagligt oplæg på baggrund af sin forskning på området. Region Sjællands repræsentant Gunnar Jensen har bedt om, at overlæge dr. med. Steen Carstensen, Kardiologisk Afdeling, Roskilde Sygehus kan give en kort præsentation af Region Sjællands argumentation. Side 10

11 Derefter drøftes punktet i Hjertefølgegruppen. Bilag: (4a) Henvendelse fra Gunnar Jensen af 19. juli 2013 vedr. akut PCI ved STEMI (4b-c) Materiale vedr. PPCI fra Rigshospitalet (4d-k) Materiale vedr. PPCI samt ekstramateriale fra AUH Skejby, Odense Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital Indledende bemærkninger Sundhedsstyrelsen indledte med at konstatere, at processen for placering af højtspecialiserede funktioner inden for kardiologi (herunder akut KAG og PCI) blev afsluttet med færdiggørelsen af Specialeplan Efterfølgende har Region Sjælland ansøgt om varetagelse af den højtspecialiserede funktion: akut PCI på Roskilde Sygehus. Sundhedsstyrelsen har givet afslag på ansøgningen ud fra en samlet vurdering af de krav der må stilles og Roskilde Sygehus muligheder samt ud fra det samlede, nationale perspektiv. Styrelsen har drøftet beslutningen med Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning, og der var opbakning til styrelsens vurdering, selvom ikke alle var enige i styrelsens afgørelse. Ansøgningen fra Region Sjælland har afstedkommet en debat i det offentlige rum om varetagelse af akut PCI. Bl.a. har Sundhedsstyrelsens adm. direktør helt ekstraordinært accepteret en invitation til at møde regionsrådet i Region Sjælland, og besvare rådsmedlemmernes spørgsmål. Udover den offentlige debat har Folketingets Sundhedsudvalg stillet en række spørgsmål til ministeren. Sundhedsstyrelsen har bl.a. på denne bagrund fundet det naturligt at drøfte organiseringen af akut PCI i Danmark herunder muligheder for optimering og forbedringer af indsatsen med Hjertefølgegruppen. Det blev i øvrigt påpeget at udviklingen og tilrettelæggelsen på området var blevet regelmæssigt vurderet, bl.a. i Hjertefølgegruppen, og at der gennem årene var foretaget relevante justeringer i overensstemmelse med faglige anbefalinger. Det blev understreget, at det ikke er den konkrete ansøgning fra Regions Sjælland, der skulle drøftes. Formålet med punktet er at give et overblik over området, så Hjertefølgegruppen kan have en faglig drøftelse af emnet. af aktuel viden om varetagelsen af akut PCI Der har i den seneste tid været mange tal fremme omkring akut PCI, og til brug for drøftelsen har Sundhedsstyrelsen derfor bedt om en række data fra de fire højtspecialiserede hjertecentre, som varetager akut PCI Siden DANAMI-studierne har der været en meget stærk forskningstradition på dette område i Danmark, og Sundhedsstyrelsen havde derfor inviteret overlæge Cristian Juhl Terkelsen fra Århus Universitetshospital til at deltage på dette punkt. Samtidig er styrelsen godt klar over, at der blandt danske kardiologer er forskellige synspunkter på fortolkning af data og retningslinjer, og har derfor endvidere inviteret overlæge Steen Carstensen fra Roskilde Sygehus til at motivere argumentationen for decentralisering. Side 11

12 Sundhedsstyrelsen præsenterede herefter data indsendt af hjertecentrene. Præsentationen vedlægges referatet. Derefter præsenterede overlæge Christian Juhl Terkelsen sin forskning samt debatten om, hvorvidt man anvender præcise og korrekte tidsangivelser i de europæiske (ESC) guidelines, der bl.a. har været offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Heart. Præsentationen vedlægges referatet. Endeligt præsenterede overlæge Steen Carstensen Region Sjællands materiale (litteratur samt journalaudit for de patienter fra regionen, der har fået foretaget primær PCI), der ligger bag regionens argumentation for, at etablering af udførelse af primær PCI på Roskilde Sygehus vil kunne redde menneskeliv ved at afkorte transporttiden. Præsentationen vedlægges referatet. Den efterfølgende diskussion drejede sig bl.a. om statistikken bag beregningerne samt om detaljerne i nogle af de videnskabelige arbejder, hvor der er faglig uenighed om konklusionerne. Det blev bemærket, at borgere bosat i yderområderne ikke overraskende har længere transporttid til hjertecentrene, men at denne transporttid formentlig kan reduceres yderligere fx ved øgning af andelen af de telemedicinsk visiterede patienter samt ved disponering af akutlægehelikopter allerede på første melding, når den giver mistanke om, at patienten kunne have STEMI. Der var enighed om behovet for, at data på området (bl.a. telemedicinske) bør indsamles mere ensartet og kontinuerligt i både Øst- og Vestdanmark, således at udviklingen i transporttider bedre kan monitoreres. Der blev sat spørgsmålstegn ved, om Sundhedsstyrelsen kun bliver rådgivet af eksperter på de store universitetscentre, og Sundhedsstyrelsen svarede, at man lytter til mange forskellige aktører for at træffe afbalancerede beslutninger på et så bredt grundlag som muligt. Og at mange eksperter naturligt befinder sig på de store hospitaler. Det blev i drøftelsen bl.a. påpeget, at siden beslutningen om indførelse af akut PCI ved STEMI i 2003 har organisationen heraf udviklet sig, hvilket generelt har medført fald i tiderne. Endvidere blev det påpeget, at man i alle foreliggende internationale guidelines konstaterer, at PCI kan udføres på centre som ikke er højtspecialiserede og råder over alle typer behandlingsmodaliteter, men at dette bør være undtagelsen, og kun bør ske, såfremt man af geografiske eller andre grunde er nødsaget til det. Konkluderende bemærkninger Sundhedsstyrelsen afsluttede med at takke for de indkomne bidrag og input i drøftelsen. På baggrund af de tal hjertecentrene har leveret samt dagens øvrige præsentationer og input, fandt Sundhedsstyrelsen, at man havde en hensigtsmæssig national organisering af akut PCI i Danmark, med samling på fire højt specialiserede centre, der kan levere et tilbud af høj kvalitet til alle danskere. Sundhedsstyrelsen fandt således ikke grund til ændring i specialevejledningen vedr. dette. Side 12

13 Der var enighed om, at Danmark generelt på området havde fremragende resultater som vakte interesse og beundring internationalt, samtidig med at dette ikke betød, at der ikke fortsat var rum for forbedring. Samtidig viser tallene dog også, at der kan være potentiale for at optimere bl.a. den præhospitale diagnostik og visitation. Man bør bl.a. se på, hvordan helikopteren bliver brugt, og det er væsentligt, at alle patienter får taget EKG i ambulancen og bliver kørt direkte til hjertecentret, så snart der er mistanke om en akut, stor blodprop i hjertet. Der er desuden behov for at få en mere ensartet dataindsamling på tværs af landet, bl.a. for opgørelsen af tiden, før ballonudvidelsen går i gang på hjertecentret. Det drejer sig om at få en aftale om, hvorvidt transporttiden måles fra patienten ringer 112, ambulancen ankommer på skadestedet eller fra elektrokardiogrammet viser stor blodprop i hjertet. Sundhedsstyrelsen vil derfor opfordre regionerne og de faglige miljøer til at arbejde videre med dette, således at sammenligneligheden øges. Alle præsentationer er vedlagt referatet. 8. Meddelelser fra Hjertefølgegruppens medlemmer AK-behandling Bo Christensen fra DSAM fremsatte ønske om, at AK-behandling på AKklinikker sættes på dagsorden til næste møde i Hjertefølgegruppen med drøftelse af, hvad rollen er for hhv. kardiologiske afdelinger og almen praksis. 9. Næste møder i Hjertefølgegruppen Sundhedsstyrelsen har planlagt følgende møderække for 2014: Tirsdag den 11. marts 2014 kl Tirsdag den 28. oktober 2014 kl Eventuelt Intet til punktet. Side 13