UDSKRIFT. HøJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM. af 6. april 1998 I 361/1997

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDSKRIFT. HøJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM. af 6. april 1998 I 361/1997"

Transkript

1 : UDSKRIFT AF HøJESTERETS DOMBOG i) HØJESTERETS DOM af 6. april 1998 I 361/1997

2 -2- INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLOVEN TRAKTATEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB TILTRÆDELSESLOVEN I Lov nr. 447 aí 11. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber _L5 3.2._Lov nr. 352 af 4. juni 1986 om ændring af lov om Danmarks tiltrædetse - af De europeiske Fællesskabef' Lov nr- 281 at 28. april 1993 om -ændr ng af lov om Danmarks tiltr edelse af De europæiske Fællesskaber SÆRLIGT VEDRøRENDE EF-TRAKTATENS ARTIKET MATERIALE VEDRøRENDE KONKRETE RETSAKTER M.V. 11 () 5.1. Undervisning 5.2. "Europafonden' Ungdomsudveksling óz 5.4. Kulturelt samarbejde med AVSlandene óz 5.5. Opholdsret og social sikring Social sikring Opholdssret 87

3 Handlingsprogram for handicappede Grænsepassage Naturbeskyttelse Forskning...!02 5.f0. Forebyggelse af kræft..! Civilbeskyttelse Lo5 - ' 5.i1.1. Rådets direkt v af 3. december 1982 om en grænseværdi for bly Rådets forordning 3529/86 om beskyttelse af skovene i Fællesskabet mod brande , Resolut on vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet den 13. fèbruar 1989 om udvikling af EF-samarbeidet inden for civilbeskyttelse (89/C 14lO3l to7 1:--l Handelssanktioner. - -LUõ Radio- og TVspredningsvirksomhed TL2 6. FORKLARINGER APPELLANTERNES PROCEDURE INDSTÆVNTES PROCEDURE HøJESTERETSÈEMÆRKNINGER..,...145

4 -4- DOM af Eagit af EøjerÈeÌet Ea dag'den 6. april 1998 i sag 1?Ê.1 /1oo.7 L) ;,, "ì 4\ Þ,, 8) e) 10 ) Hanne Norup Carlsen, Ingeborg Fangel, Nicôl-as ' Fischer, Førgen Erik Hahsen, Marianne Henriksen, ol-e Donbæk Jènèen, Yvoh re Petersen, fver Reedtz-ThoÈt, lars h.ingholm og Arne Würgler (advokaterne Karen Dyekjær-Hansen og Christian Harlang e.o.) statsminister Poul- Nyrup Rasmussen (Kammeradvokat, advokat Gregers Larsen, og advokat Karsten Hagel -Sørensen) Biint.ervenient.er : 1) professor, dr, jur. Ole Krarup, (selw) og 2) Forening'en Grundlowskomíté 93 som mandatar for Allan S. Aabech m.fl ( adwokat Christian Harlanq)

5 -5- I tidligere inst.arìs er afsagè dom af Østre Landsrets 3 ling den 27. uni L997. I pådømmelsen har deltaget ell-ewe dommere: Hornslet, Hermann, Marie-Louise Andreasen, Wendler pedersen, poul Sørensen, Melchior, Blok, Jørgen Nørgaard, Lorenzen, Børge Dahl og Lene Pagter Kristensen. Appellanterne, Hanne Norup Carlsen m-fl., har nedlagt påstand om, at índsèæwnte, statsminister poul Nyrup Rasmussen, skal_ anerkende, at den owerladelse af danske myndigheders kompeten- -ce, der er en følge af lov rlr. 447 af 11. oktober l_972 om Danmarks -tiltiædelse af De europæiske FæI1-esskaber S 2, jf. S 4, med..det samlede indhold, loven har efter ikraftèræden af low 'nr. 281 af 28. april 1993, er i st.rid med Ðanmarks Riges Grund- 1ow af 5. juni L953. Appellanterne har frafaldet de for l_ands - retten nedlagte påst.ande 2 Òg 3. Statsministeren har påstået stadfæsèelse. Biiàtervenienterne, professor, dr. jur. Ole Krarup og Foreningen Grundlovskomité 93 som mandaèar for Al1an S. Aabech m.fl., har udtalt sig ti1 sèøète for apppellanternes påstand. Der er ti1 brug for Højesteret t.ilve j ebragt yderligere oplysninger bl-.a. som føige af, at Højesteret ved kendelse af 3. november 1997 pålagde indstævnte at fremlægge eè større ant.al dokumenter. Der er endwidere i owerensst.emmel_se med Højesterets kendelse af 13. j anuar 1998 afgiwet forkl_aring af udenrigsmini - ster Niels Helveg Peterser., fhv. minister Ivar Nørgaard og fhw. ambassadør og generalsekretær Niels Ersbøll. írj 1. GRUNDLOVEN erundloven índehofder bi.a. følgende bestemmefser: "S 3. Den lovgivende magt. er hos kongen og folketinget i

6 -Þforening. Den udøvende magt er hos kongen. Ðen d.ømmend.e magt er hos domstolene. S 19. Kongen handl_er på rigets vegne i mel-lemf olkej.ige an_ l iggender. Uden folkeèingets samttkke kan han dog ikée io_ retage nogen handling, der forøger el1er indskrænker rigeès 9m1åde, eiier indgå.r.ogen forpligrelse, Èil nris òpiyfãëise folket.ingets medwirken.er!ødvenãig, eller som af i åviigi stø-rre betydning. er Ejhetler kan -kongen uden fol_ketiágets samtykke opsige nogen mellemfolkelig ãverenskomst,,orñ indgået., med folketingets samtykke. Stk. 2- Bortset fra forsvar m d v-æbnet angreb på riget ei_ 1er. danske :LyrkgT kan kongen j_kke uden iofteãinteã" tykke anwende mili,tære magèmidler mod nogen fremñed stãt. "ãrn_ Foranst.altninger, som kongen måtte træffe -i medfør af d.enne best.emmelse, skal straks forelægges folketinget. er fol_èe_ tinget ikke samlet, skal det uoþholdeligt saámenlcatdes Cit møde. S,tk Fol-ketinget væiger af sin midte et udenriqspolitisk nævrr, med hvilket regeringen rådfører sig forud ioi enhver 'beslutning af større udenrigspolitisk rãkkevídde. Nærmere regler om det..udenrígspolitiékã nævn fastsæt.tes ved 1ov. $10. Beføjelser, som_efter denne grundlov tilkommer rigets m)mdt gheder, kan wed l_ov i nærmere bestemt omfang owerl_ãdes ti1 mellerfrf o1ke1ige myndigheder, der er oprettet ved gensi_ dig _owerenskomst med andre stat,er til frãmme af kelig mellãmfoi_ retsorden og samarbejde. S+.?. Ti1 vedtagelse af lovforslag herom kræwes eè fler_ ta1 på f_em s j - et.tedele af f olketingets med.l_emmer. Opnås sådant flertal et ikke, men dog det ti1 wedtagelse ligre af lowforslag jf",i" å_ nødv_endige t1ertal, og oprãtholder ;ag ;i;_ gen- forslaget. forelægges det folketlngëvælgerne tií god_ kendelse eller forkastelse efter d.e for -folkãafsternningéi i. S 42 fastsatte regler. s Stk. 5. Ved f olkeaf stemníngen sèemmes for og mod l_owforsla_ get. TiI lovfors-lagets bortfald kræves, at ãt flertal af de r- arseemnj-ngen deltag.ende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtli_ge stemmeberettigède, har'sterñt mod lov_ torsj-agef. S 88. Vedtager folkeèinget et forslag til en ny grundlovs _ best.emmelse,- og. regeringen vii fremmã sagen, uåslirives ny_ valg-tii folkeeinger. Vedtages forslaget -i uændret skikkãi_ se af det efter valget fø1gènde folkee.ing, bliver det inden et hal-vt år efter den endelige wedtagelsã at forel_ægge fo1_ ketingsvæj-gerne ti1 godkendelse el1ãr f orkasèelse -ried di rekt.e af sèe*1ng. De nærmere regiler for denne _ afst.emning fastsættes ved lov. Har et flerta1 af de i delèagende og mindst 40 pct af samtlige sèemmeberettigëde "f;a *-il;;; afgivet deres sèemme for fo_iketing,et.s Ëeslutning, og sëaa_ fæstes denne af kongen, er den gruãdl_ov. "

7 Bestemmelsen i S 20 blev indsat i grundloven ved g:rundlovsrevi_ sionen i 1953 i overensstemmel-se med et forslag fra ForfaÈ_ ningskommissionen af i-946. Det hedder om bestemmel-sen i forfatningskommissior.ens betænkninq s. 31: 'IDer har i de senere år wæret. en udviklinq i retninq af seøtte mel_lemfolkeligt samarbej de også på områder, hvof :_n_ ternaèional-e orgianisationer ti11æg9rãs Ëeføje1ser, der hid_ til har været beèragèet som en del ãf den eikette stats su_ verænitet. I en række nyere udenl-andske forfatninger er d.er Sgnne l særlige bestemmelser givet mulighed for tlltrædel_se af sådanne organisationer, uãen at,reãkom*ende fatnin-g staès ior_ behøver at ændres. Den interparr.amentariske union har på e-t møde i sommeren 1952 henstlllet, at bestemmèlse herom inäføjes wed ændring af medlemsland.enes forfatnincrer Inderi 'siag, for De f,orenede Nat.ioners rammer er d.er stillet om oprettelse for_ af myndigheder, 'tøfel-ser, der skul1e tíuægges bã_ som el-lers henhører..under den natíonale süleræni tet; rlstèe- gælder eksempelvis forslaget tj_1 inèernational _ Kor\cro-L med. at.omenergi - For Europas vedkommende kan næwnes oprettelse+ af den ove_rstatl_ige (den -myrrdighed for kul og.tal såkalàte Schumanplan). tñden- foi det nordiske É"*"il bej de- kan det ikke på forhånd udelukkes, at der tan ofsla behov for en myndighed af 1ignende karakter 'grundlov Sådanne overenskomster vil Danmark efter den gældende ikke kunne tiltræde. Det ville være ønskeíigt, om også Danmark i sin grundlov åbnede adgang givelse for en sådãn'af_ af suverænitet. t.i1 mel-iemf olkéli-ge organi."tiãr.ãi, som wirker til fremme af mellemfolkelig rétsorãen og sama _ bej de. På den anden side må det kræves, at der i befolkningen des fin_ owervej ende til_slutning ríi afgivetse af UefãiefÀãi, som_efter grundloven- til-kommer riget.s myndigheder. b"t. ãi derf or bestemt, at der ti1 beslutning ðm.éd"r, Èetsafgiivelse.lr.r"r-rri kræwes ents-el, at forsla-g herom wed.tag"" *ãa _ et. flertal på fgt sjettedele af rigsdalens medlemmer] at forslagiet, el1er såfremt der vedtages med mindr" fãi, t.e eles flertai, og -reg-eríngerl ipreèholder forslaget, "r.a "iãi_ forkastes ítfe ved en folkeafstemning ãfhor.dt r- overensstemmer.se med de i forslagets S 42 indehoídte regler. '.,i Ved rigets myndigheder forstås såwel den lowgívende som den udøv-ende og dømmende myndighed. Ðet vil,r-pi".rãr. at -*"f iõë _foret.age en snævrere afgrænsning, da deë- íkke med sié_ kerhed k_an forudsiges, hvilke forãrer aet meiiãmf;ik"ti;" samarbe j de- -vil antage i fremtiden. Det fastslås imídl_ertíd r- paragratten, at suverænitetsafgivelse kun ka ske Í nær_ mere bestemt om-farlg og kun- til órganisationer, aer ãr- ãp_ rettet ved g:ensidig owerenskomst med andre st.aèer ti1 freir_ me af mellemfolkelig retsorden og samarbejde. De skærpeãe

8 -ókrav tj-i wedtagelse af lowforslag af denne art frembyd.er en vidtgående garantj.. Det bemærkes, at der i kommissionen har wæret enig.hed om, at såfremt en suwerænitetsbeføj else, som rigsdagen Éiafig"_ fe har.orrerdrage.t. til_ en mel-lemf otkef i_g mynaighed., ønsëes taget, tilbage, wil et lovforslag herom Èunnè veãeages efter den almindelige regel ved símpelt flertal.n - Som bilag 6 indeholder forf at.ningskomm5_ssionens bet.ænkning s. L13 et responsum afgiweè af professor, dr. jur. Max Sørensen, hvori det bl-. a. ànføres: rv. Overførelse af konstitutionetle beføjelser til internationale org:arrer. 52. Et-særligt. problem opstår med hensyn til internationale overenskomster, der går ud på, at beføjelser, som hidtil er. udøvet af hvèrt 1anãs konãtitutionelíe orgâ.rer, o*r. lovgivende,' udøvende eller dømmende, helt eller åelvis skal =ig overføres t_il-,. et fæiles internationalt organ, stående over de enkelte stater. Man taler her ofte om l_ndskrænkninger i de?r nationale suverænitet, hwilket er en træffende udtiyks_ måde, ideè det. pågældende internationale orsan i sådånne tilfælde - optræder med retlig forbindende wir-kning direkte overlor d.e enl<el-te staters borgere og dermed udø.ver den be_!øjeise, som er kærnen i den staèslige suverænit.eè, medens de.national-e ' organer i tilswarende omlang berøves d.enne beføjeise. undert.iden fremhæves, líge1edej med rette, at deè drejer sig- om en udvikling i føderatiw reèning, idet der over de enkel-te staèer skabes myndigheder, dei delvis har samme beføjelser som en forbundsstats myndigheder, medens de enkel-te stater i tilswarende omfang- reduceres tíl en st.illing, der swarer til ledstaterne i en forbundsstat. 53. Det er narrnlig sådanne ordninger som d.et europæíske kuj- - og stålsamfund- (Schuman-planen)- og det europæiskè forsvarssamfund (Pleven-planen), der her Èommer i bètraqtninq - Men -også andre pj_aner, fremsat indenfor rammerne ãf f,ñ, frembyder træk af denr.e art; dette gælder navnlig den tid i sin af et stort flertal giodkendte Þ1an tii kont-ro1 med a_ tomenergien, en plan som ikke gennemførtes på grund af Sov_ j et.-unionens modstand. problemet har endwidãre været fremme i forbindelse med udformningen af enhedskommand.oen und.er den Nordatlantiske TrakLat; på forskellig måde blev der her taget henslm ti1 den nationale. suveræni1et, men eksemplet er dog et g'rænselilfæl_de - Endelig bør í denne forbindãlse r-rævnes de nyligt indledce forhandlinger om en europæisk landbrugsordning, der forudsætter oprel.telsen af orrer'stat - rj_ge orgarrer. 54. Når girundlowen skal u derkastes en gennemgribende revi_ sion, bør dette problem formentlig ikke- forb:_gås i t.avshed. Det er et spørgsmål, om man ikke ved en sådan lejlighed bør indsætte en besèemmelse, der åbner mulighed fol, ät Oan_

9 mark, hvís forholdene senere skulle gøre deè ønskeliqt, til-træder planer, der på deð. nævr Èe måde overdraqer orrãrstatlige organer visse af de beføje1ser, der eftef grundloven normaft. til-kommer Kong,e r, rigsdagen el1er domãtoiene. Hvis man ikke indsætter en sådan klauèul og en gang senere måtte finde det hensigtsmæssigr at Èilt.rædõ en plañ af den nævnte art, wi1 en speciel g:rundlovsændring være- nødvendig, og denne udvej møder jo de allerstørste prakt.iske vanskãl-igheder, íaltfald hvis man bibeholder g,iundlovens S 94 i dens nu rærende skikkelse. 55. En række moderne. fremmede forfatninger har taget stil_- 1in9 ti1 problemet. Den franske forfatning af. 27: oktober 1946 indeholder i indledningen følgende beétemmelse; rrulìder forbehold af gensidighed indvilliger Frankrig i de beg:rænsninger af suweræniteten, som er nødvend-iqe til fredens organisation og forsvar". Den italienske forfatning af 27. december!947 indeholder i.j..rt. l 11 en tilsvarende best.emmelse, og den vesttyske forbundsforfatning af 23. maj 1949 bestemmer i art. 2Z f;øiqen_ u:' 'r'(l-) Forbundet kan ved lov owerdrage høj hedsrettigheder ti:l int.ernationale instituèioner. (2) '- Forbundet kan tij_ sikring af freden indordne sig under et system af gensidig kollektiv sikkerhedi det vil herved indvillige i sådanne begrænsninger i dets høj hedsrettigheder, som hidfører og sikrãr en fredelig og warig ordning i Europa og mel1em wer_ dens foik.,' Den tidligere omtalt.e hollandske f orf atningsændring behand_ 1er også dette emne. En ny art. 50 c bestemmer følõende: "Ti1 fremme af dea internat.ionale reèsordens udviklinq kan der i en overenskomst t.ræffes bestemmel-ser, som af] viger fra grundloven. I så fald kan owerenskomstens godkendelse kun ske ved en vedtagelse af Generaf_Sta_ terne med to trediedels flertal_ af de i hvert kammer afgiwne stemmer. rl Og en ny art. 60 f bestemmer føigende: "Tí1 en folkereèiig organisation kan wed eller í medfør af en overenskomst overdrages beføjelser t.il lovgiv_ - i.ê^*-- 1.rrr9, -- ro-cvaj-lnl_rlg og retsple j e. " Forholdet mellem disse bestemmelser er ikke ganske klart. Af de bemærkninger, der ledsag,ede forslaget, s ares aë frem_ gå, at sidstnærmte bestemmelsè tager sig:te'også på tilfæide, hvor en inèernaèiona1 organisations kompeeencè ikke be_ grænser de naèionale myndigheders kompetencè. f-eks. nævnes Der. internationale Sundhedsorganisatitns beføjelser til vedtage at sundheds - og karantænereglementer, der er bindende for medlemsstaterne. Her er der ikke tale om, at nationale

10 r) myndigheders konstieutionell-e beføjelser er owerdraget til =i*auédtotganisationen, men de naèionale myndigìreder -er folkeretlilt forpligtet, hver for sit lands vedkommende, til- at genãemføre de af organisationen vedtagme reg'lementer (medminãre de har taget udtrykkeligt forbehold). Denne forpligtelse adskíi1-er sig imidlertid ikke fra den pligt' na- Lioñaf" myndigheder kañ have til at gennemføre en international o.rèrettãko*tt. ÐeÈ karakteristiske i begge tilfæide er, at den ínternationale retsregef ikke direkte er bindende for den enkelte borger, men først bliver bindende ved de nåtionale myndigheders mel-lemkomst. Derfor sker der ikke i sådanne tiliældé noget indgreb i den nationale suverænitet, og derfor fremhæwes-det i 6emærkningerne til det holfandske fõrslag, at bestemmel-sen i art. 60 f ikke er absolut påkræwet, sãivom den måske kan være nyttig. For Danmarks vedkommenâe har medlemsskabet af sundhedsorganisationen og andre Èil-swarende- internationale orgianisaèioner da heller ikke hidtil. rej t nogeè forfaèningsreèiigl problem' Den inèerne gennemføreise af en sådan overenskomst bør formentlíg l-ettãs, sål-edes ats man ikke nødvendigvis. skal fø1ge den koñplicerede fremgangsmåde for grundlowsændringer ' " ' I' 56. Et *sådant problem melder síg f,ørsl, når de nationale myr digheder sætiès ud af spi1let, såie.des at borgerne får tyãigt e spiigt direkte owerf.ol de internationale orga- r"i.'tií "tt, gen;en-fgrelsen af en sädan ordning- er en af forfatnlnqeñs forfatningens bestemmelser nødvendig, og det er forment -ændring - Iig dènne si-tuation, den hollandske art. 60 c har fot ø)e' Foi Danmarks -wedkommende forekommer det hensigtsmæssigt aè sondre mellem den folkeretlige overenskomsè, hvorved en sådan ordrring etableres, og de interne forfatningsretlige skrídt, dei kræwes til dens gennemførelse - At overenskomstens áfslutning kræver rigsdagens samtykke efter de tidligere foreslåede regler, er givet. statsminister Erik Eriksen, der var formand for forfatningskommissionen, udtalte wed fremsættelsen af forslaget til ny grundlow i Folketinget, jf. Rigsdagstidende!952-53, Folketingstídende sp. 2\2of, følgende om forslagets S 20: "Det mellemfolkelige samarbej de har i årene under og efter d.en anden verdenskiig gennemgået en sèærk udvikl ing ' Det er bl-evet stadíg mere klart, at forholdene i det enkelte land nu beror på begiwenhederne i den ørvrige werden - Vi har derfor væreè vidné til et stadig mere omfattende samwirke mell-em staterne. I konsekvens heraf er der opstået mellemfo1- kelige organisatiorler, som ÈiIlægges beføje1ser, der hidèii har læret-deie af de enkelte staters nationale suverænitet ' Sådan ie organi sat ioner grundlov ikke tils1uète ønskel igt, at også wi - kan Danmark efter den gæl-dende sig. Det må imidlertid anses for i lighed med, hwad Èilfæfdet er i

11 - 1l_ - flere nyere vest.europæiske forfatninger - får mulighed for at gå ind i et sådant wideregående mell_emfolkeligt samarbejde, uden at der hertil skal_ kræwes grundlovsænãring. Et land som Danmark vil altid være interesseret i et udvidet mellemfolkelig:t samarbej de på lige fod. Som eksempel på et sådant udvidet samarbej de kan jeg. nærme Schumanplanen. Efter.den e er det henlagt til en overstat- Iig myndighed at fastsætte regl-er for produkèíon og salg af kul og stål indenfor deltsagerlandene, Beneluxgruppen, Frankrig, Italien og Vesttyskland. Man kan også tænke sig, at der indenfor det nordiske samarbei de opstår behov for en udvidelse af fællesområdet i den næwièe rètnino. ã.ê-.: --^ 1 a.r-gr-ver-se ar suverænitet er imidlertid an a"-"", alvorj-ig gag, Õg kommissionen har derfor væree enig om, ae der bør fastsæètes meget strenge betingelser for gennemførelsen af en sådan beslutning. Eft,er forslaget kan dette således kun ske 'til'mel1emfolkelige org,anisationer, der er oprettel ved gensi-dig overenskomst med andre staler Èil fremme af mel-- ]emfolkelig rêtsorderì og samarbejde. VedÈagelsen af en l-ov herom skal- ske med tilslutning af 3/6 af rigsdagens medlemmerî. Kar et s{dant flertal i}ike opnås, men dog deè flerèai der kræwes ried-almindelige love, kãn forslaget udsendes tilfol*eafstemning, hvorefter vælgerne direkte træffer den endelige afgørelse i spørgsmåiet. " Den i forarbej derne omtalte Schuman-plan bygger på en erklæring, som den franske udenrigsminister Robert Schuman fremsatte den'9. maj l-950, 09 som indeholder den p1an, der kom til at bære hans navn. Denne erkìæring er fremlagt i en owersætt.else fra 1975, hvori det bl-.a. hedder: I'Det bidrqgi, som et samlet levende Europa kan yde i kulcurel henseende, er en forudsætning for opretlioldelsen af fredelige indbyrdes forhold. Frankrig, der i mere end Eyve år har været forkæmper for et forenet Europa, har allid hafè som sit fornemste måi al tjene freden. Europa er ikke skabt, vi har haft krig. Et forenet Europa kan ièke bygge s på en gang ved en altomfattende p1an, det vi1 blive byggec gennem konkrete resultater, som i første omgang skaber en faktisk solidaritet. Samlingen af de europãisèe nationer forudsælter, at det århundredgamle fj endskab mel_lem Frankrig og Tlrskland bringes til ophør. Det værk, der er sat i gang, må i højeste grad berøre Frankrig og Tyskland. Ðerfor foresl-år den franske regering straks at sæete ind på et begrænset, men afgørende område: Den franske regering foreslår ae stille den saml_ede fransktyske ku1- og stål-produktion under en fæil_es Høj Myndighed i en org,anisation. som de andre l-ande i Europa }rãn Èílslut- Ls Ètq.

12 Vçg "F - samle produktionen af kul og stål vil man straks tilve_j ebringe eè fæ-l les grundlag fo.-r økonomi.k som- tørste første.eta-pe af en europæisk føderation, og "drikiil; man wií skabe_ nye y1]kår for de områdêr, der så længe' hai har heltiqãi he11iget. sig fremstillingen af krigsvåben, som de JeIv ;fú-re -Ë;ã andre har været ofre for. Således wil man på gn- enkel og hurtig det måde interessefæilesskab, tilvejebringe der er forudéætníngen tel-sen af foi et økonomisk fællesskab, og 1æggã kimen til "pràë_ èt større og dybere fællesskab mel1em 1añde, \ræret a t blodigt -der så længe været har adskilt af et blodiot fjendskab. fiendskat: Ve+ at -qaqle basisproduktionerne og ved at oprett.e en nv Høj Myndighed, hvis beslutning wil være bindenåe for Frank'_ rig, Tlrskland og de øvrlge deltagende lande, vil dette for_ slag skabe dec første konkrete grr:ndlag føde'ration, for en som er en absolut forudsætning for frederr; "rrrop-i-k vaielse. Ë_ ToT- a! opnå disse mål er den... f ranske regering rede til- at indl-ede forhandlinger på følgende grundlag: Den- fæ1les Høje Myndigheds opgave skal være så hurtigt Tutig! at þørg'e for: en modernisering af produktioñen lgrueg1i1rg af dennes _ kvalirer, leveriãg af kul og sr.å1 lige wilkår på markedet i Frankríg, i ffrskland og j_ rige aà delt.agende lande, udvikling ãf den- fæ11es eésport andre lande, en ensarlet forbeãring 'arbej af levewilkåiene derne i disse industrier. n - Ðenne plan førte til, at Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Luxembourg og Tyskland underlegmede Traktat. af l_g. april l-951 om oprettelsen af Det europæiske Kul- og Stålfæltesskab. T den_ nes præambel - fremlagt i en ikke tidsfæstet. oversætèeise _ hedder del bl.a.: som -12- øv- E.I-L for.' [deltagerlandene]. -. SOM HÄR SÀT SIG FOR at erstattse år_ hundreders rivaliseríng med en sammenslutning af d.eres væ_ selèlige inèeresser, ved gennem opretèelse ae et økonomisk fællesskab at nedlægge den første- grundsèen ti1 et widere_ gående gs uddybet fæil_esskab me l1--em befolkningei, lange ãë. t.íder i har været splièèet af blodige stridighåder, og at skabe den institutionelle grund.lag, der kan'.r-r" i"r_ ning'sgiwende for en fremèidig fãl_les sïæbne,...', f rraktatens artikel 9 Èales om "den overst.atslige karakeer', af den opgawe, som påhviler medfemmerne af Den Høje Mynd.ighed.

13 2. TRAKTATEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB Trakt.aten om Det. Europæiske Fæ11esskab indeholder b1.a. føigende bestemmelser (ændringer gennemført ved Traktat.en om Den Europæiske Union fra L992 er arìført med kursiw) : rràrt. 2 Fællesskabet har til opgave gennem oprettelsen af et fæ1._ies marked og en økonomisk og monexær union samt gen:nerr, iværksæxxelsen af fælies potitikker e77er akxioner som omhandfex i art. 3 og 3a at. fremme en harmonisk og afbalanceret ud.- wikling af den økonomiske wirksomhed i Fæl1esskabeE. som helhed, en bæredygtig og ikke- inftationær væksx, som respekterer miljøet, en ltøj grad af konwergens med hensyn ti7 de økonomiske resultater, et højx beskæftigelsesniweàu, et højx sôciaj-x besl<t.ttelsesniweau, højnetse af TewesXandarden og 7ívskwaTiteten, økonomi sk og sociat samlørighed samt so-.. f idari tet mellem Medlemsstaterne. 'I ÀrÈ. 3 Med de í art. 2 nævnte mål under de bet.ingelser og i derme Traktat, indebære: for øje skal Fællesskabets virke det t.empo, som er foreskrewet i a) ophæveise, Medlemsstaterr.e imell_em, af t.old oq kvantitative restrikèioner wed varers ind- og udførsêi, såvel som af alle andre f oranstaltninger med tilswarende r i rþn i na b) indførelse af en fæl1es handejspotitik, c) oprextelse af et indre marked wed fjernelse af hindringerne for den frie bewægelighed for varer, personer, tjenesèeydelser og kapital mellem Medl_emsstaterne, d) indførelse af f oranstaf tninger wedrørende personers indrejse og færden i det indre marked som fàstlaqt i art. J-OOc, e) indførelse af en fælies politik på landbrugs- og fiskeri mråàat f) indførelse af en. fæ1les politik på transporeområdet, g) gennemføre1se af en ordníng, der sikrer, et konkurrencen inden for det indre marked ikke fordrejes, h) indbyrdes t.ilnærmelse af de nationale lowgirminger i det omfang, dett.e er nødvendigt f.or det fæjles markãds funkit indføre7se af en potitik pà det sociaje og arbejdsmar- t ion, kedsmæssige onrå.de, herunder en europæisk sòcia1fõnd, j) sxyrke]se af den økonomiske og sociate samhørighed, k) indførel se af en mitjøçtoj-itik, 1) s tyrkel s e af f æ7 7e s skabs indus triens konkurrenceevne, m) frenzrre af torskning og teknoj-ogisk udwikting, n) tilskyndejse ti7 oprextelse og udvík7 ing af xranseuropæiske,oet, o) bidrag Xi7 opnå.e7se at et højt srsndhed.sbeskyxxetsesniwepl bidrag _ti7 kvalitetsuddannetser og ud.f oldelsesmutíghed.er for MedJ-emss tateznes kuttuter,

14 q) indføre7se af en politik vedtørende udwiktingssamarbej - de, r) associering af de oversøiske lande og EerriÈorier med. henblik på at forøge samhandelen og på at fremme de:r økonomiske og sociale udvikling i fællesskab, s) bidrag til styrkelse af forbrugerbeskyttel-se, t) indførefse af f oranstattninger på områ.derne energi, civij-beskyttetse oq turisme. ArÈ. 3a 7. Med de j arè. 2 r:æur:te mål for øje skat MedTemsstaternes og Fæ7lesska-bets wirke under de betíngel-set og i det terpo, som er foreskrewet i denne Tnaktat, indebære gennemføre7se af en økonomisk potitik, der bygger på. snæver samordning af MedTemssxat,ernes økonomiske potitikker, pår det indze maiked og på fa-st7æggetse af fæi-ies må7, og som føres i overens - stemmej.se med prineippet om en åben markedsøkonomi med frí konkurrence..2. SideLøbend hezmed og i overensstemmelse med denne Trakta.ts bestenjne].ser samt tidsplanen og fremgangsmåderne heri skal. deèëe wirle indebære uígènkatdelig fasttåsning af weksel.kurserne,- dèr fører ti7 indførelse af en fæ71eè vatuta, ECAen, og fastlæggelse og gennemføre7se af en f æll-es pengeog watutakarspotitik, der skal have som hoveùnål at fas:- hojde prissxabilitet samt, ud.en ac deeèe måi berøres heraî, at st-øtte de generette økonomiske potitikker i Fæll-esskabet i owerensstemme.z.se med princippet om en åben markedsøkonomí med fyi konkurrence. 3. MedTemss aterne og FælTesskabet skal i deres virke hand- 7e i owerensstemme.l.se med f øtgende principper: stabile priser, sunde offentlige finanser og mor:eiære wil-kå.r og en hotdbar betatinqsbatance. FælTesska-bet ha :dter inden for ranmerne af de beføietser oq må7, d.er er tittagt det wed. denne TrakÈat. På de områrlcr. sôñ íkke hører ind under dets e.ekomþete,ce. handl er Fæ77esskabet, i owerenss Ëer me-zse med subsidiarit.exsprincippet, kun hwis og i det omfang må-lene for den på- Eænkte J:andT ing ikke i tilstrækketig grad kan opfyjdes af MedTemsstaterne og derfor, på grund af den påtænkte hand- Tings omf ang e77er virkninger, bedre kan gennemføres pâ fæltesskabsptan - Fæl-Tesskabet handler kun i for at nå denne Ttaktats må.7 det omfang, det er nødvendigt À-l- A. 1 llê ôrrcrãl êr rìer^ iþr ilg - êt- Errrôr)Ê -Parl âment. - eè Råd - en Kommission - en Ðomstol - en Rerzj s j onsret - Ë':o l I aqql :l-ral -, \r-,*---*ges rôt- ã ar

15 . IÐ - Ilver instilutíon handler inden for rammerne af de beføjeiser, som er t.ii1agc den ved denne Traktat. 2. Rådet og Kommissionen bisèås af et økonomisk og social-t udvalg og et regionsudwalg med rådgivende funktioner. Àrt. 235 Såfremt en handling fra Fællesskabets side viser sig påkrævet for at virkeliggøte ee af Fællesskabets rnå1 inden for fællesmarkedets rammer, og denne TrakÈat ikke indehol-der fornøden hj emmel hertil, udfærdiger Rådet på forsiag af Kommissionen og eft.er at have indhentet udèalel-se fra Europa-Parlamentet med enstemmigihed passende forskrifter herom. " 3. TILTRÆDELSESLOVEN "i 3.1. Lov nr. M7 11. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fæ-lleçskaber Lovens SS 2, 3," 4 og 5 er affattet således: "S 2. Beføjelser, som efèer grundloven tilkommer rigeès myn - digheder, kan i det omfang, det er fastrsat i de i S 4.nævnte Èraktater m.v., udøves af De europæiske FæI]-esskabers instsitutíoner - S 3. Bestemmel-serne i de i S 4 næ\rnte traktater m.v. sættes i kraft i Danmark i det omfang, de eft.er fæilesskabsretèen er umiddelbare anvendelige i Danmark. Sxk. 2. Det. samme gæ1der de retsakter, der er vedtaget af FæIlesskabernes instièut.íoner inden Ðanmarks tiltrædelse af Fællesskaberne og offencliggjort i De europæiske Fællesskabers Tidende. S 4. BesÈemmelserne i S 2 og S 3 vedrører følgende traktater m.v. : 1. Traktat af 18. april 195i- om ^**^!r^1-^ -C ñ^! ske Kul- og StåIfællesskab..., 2. TrakÈat ax 25 - mart.s l-957 om!jp! ^*-^!-^1^^ - 1\^ç L LË-L5C d.! r./cl ^. Yr.r!. -^*\ry r-.i - ske økonomiske Fællesskab, t.r 9- S 6. Regeringen afgíver bereening til folketinget om udwik- I i n ron i na errrnn;pi <Þa Ë'-l I cccl =t-'ar SEk. 2- Regeringèn underreller eè af. fotketinget nedsat. udvalg om forslag til- rådsvedèagelser, der bliver umidc.elbart anwendelige i Danmark, el1er tii hvis opfyldel-se folketj-nae t- < ma lr ì rþo cr ñalì\rê l i ã "

16 - L5 - Loven er baseret på det af regeríngen den 15. marcs!972 fremlowforslag, FoJ-ket ingsc idende!g7l-72, Èi1Iæg -4, sp ff. I bemærkningierne tii_ dett.e, sp. 4}37ff, hedcer cieè b].a.: ). "1. Den foreslåede 1ov víi gøre det muligt for Ðanmark ac ratificere Trakcat om kongeriget. Danmarks, Ir1ands, konqeriget.norges og Det forenede kongerige StÕrbritannien og Nordirlands t.ilèrædelse af DeÈ europæiske økonomiske FæIl lesskab (EØF) og Det europæiske AÈomer ergifæilesskab (EURÄ- TOM) og at tíièræde Afgørelse truffet samme dag ai Rådet for De europæiske Fællesskaber om disse Landes Cilt:.ædelse europæiske KuJ.- og Srå1fæl1esskab (EKSF). :f.o.a ' 3_. Lowforslaget ind.eholder de generelle lovbestemmelser, som følger af- Ðanmarks filsluining '' E.il_ fæil_esskaberne, herunder bestemmelser om folketingets samtykke tj_l optagelsen i.ef, j f r. g:rundlowens S r9,.beltemmelser om overl-ãd.eíse af beføjelser -fra danske myndigheder Eil EFs instièutioner. j{r. grundlovens S 20, best.emmelser om folketinget.s koncrol med uciviklingen i EF samt beseemmel_ser, cier sætter ciele af fælles ska6srett.en i kraff i Danmark. tovgirrning, der i øvrigl- er en forudsæèning for, el_1er en følge af, Danmarks Èil-trædelse af Fællesskaberne, fremlægges i selvstæni.ige lovforslag. 5. Den foresl-åede Lovs bestemmel_ser vedrørende overiadelse af beføj elser til Fæl lesskaberrì.es institut.ioner oq ved.rørende ikraftsættelsen i dansk ret af de umiddelbari anven- Äal ìa^ Aêlà -r +ãr r esskabsreeeen, er udformeè som en næïmere afgrænset henvisnj-ng tii fællesskabsreccen. ForpligÈelser, der indeholdes i den del af fæll_esskabsret - ten, der ikke er umiddelbart anvendelig, må opfyldes på sædvanlig wis ved gennemførelse af den fornødne lovqr- ninä. TilS2 Denne bestemmelse indebærer, at beføjel_ser, der tilkommer rigets myndigheder i henhold ti1 grundlovens S 20, overiades til De europæiske Fæl-lesskabers institutioner i det omfang, det føiger af de enkel-te artikler i de traktater m.v.. der er gengivet i bilag! og 2 tif 1ovforslaget. Fæll-esskabernes inst.itutioner har kun de befø-ie1ser. sôm bestemmelserne i Èraktat.erne t il1æqq.t,i"r;.---' Tildeling af yderligere beføjelser forudsæt.ter en traktatændring, der skal ratificeres i overensstemmeì se med medlemsstat.ernes forfatningsmæssige bestemmelser, f.r Danmarks vedkommende under iagttagelse af reglerne i grundlovens S 19 og S 20.

17 - 'Lt - rils3 Ved denne paragraf sæltes de umidd.elbart anvendelige dele af fæl1-esskabsretten, der er vedeageè inden Èiltrædelsen, i kraft i Danmark. Trakt.aterne er udarbejdet ud fra den forudsætning, at de t.raktatbestemmel- ser, der efèer deres karakter er egnede ti1 umíddel-bar anvendelse i medlemsstae.erne indgår som en del af medlemsstat.err es interne ret. Detce fremgår narmlig af EØF-traktatens art. f7'/ (EuRÀToM-traktratens art. l-50), hvorefter medl-emsscaternes domstole i visse titfælde har pligt ÈiI at forelægge spørgsmålet. om fortolkning af t.raktaten for Fællesskabernes domstol. Denne bestemmelse forudsætter, at de natíonafe domst.ole Í sådanne t.ilfæide anvender traktatteksten og ikke en national- low, der omskriver denne til intern ret. For.så yidt angår ikraftsættelsen i da::sk rec af de retsakte-r, der er vedtag'e! af EFs instj.tutioner inden Danmarks tilti-ædelse, f.øiger det. af traktaterne (især EØF - trakt.at.ens àrt. 189), at visse reèsakèer gæ1der umiddelbart i medl-ems - 'scaterne og såì.edes ikke må omskrives til- nat.ional reè. Ikraftsættelsen i dansk ret af den del af fæflesskabsretten, der ef vedtag'et inden til-t.rædef sen er ved S 3 underkaêi- êi êñ r->l l c Lro rr-n cn i n rar - l-. For så vidt angår tsraktaterne gælder ikrafèsætt.e1sen kun bestemmelser í de som bilag ti1 den ioreslåede 1ov optagne traktat.er m.v., der er opregnet i S 4 i lovíorslaget. 2. Kun de bestemmelser, der ifølge fæl-]es skabsretèen er umiddelbare anvendel ige sæt.tes i kraft i Danmark. ReÈningslinierne for, hvilke trakt.atbesèemmelser der ifø1ge fællesskabsretten er umiddel-bart anwendelige, fremgår af Ðomscol-ens praksis. Det afgørende synspunkè er, om en bestemmel-se efeer sit aaar- ì r-, l /r Â' âãfêt til at skabe inciiwi rjue l I e rêl- :çll :j eu=j- f.i crhê.lal. eller pi-igter, som borgerne kan påberåbe sig, ell_er som kan gøres gæl-dende over for borgerne ved en naeional domstol. DeÈ er eè begrænseè antal- besèemmeiser af denne arè, cier findes i trakt.acerne, først og fremmesl di skriminationsforbudene og forbudene mod at. indføre nye restríktioner af forskellig art, dvs, undladelsesiorpl igtel ser, men også visse regler, der indeholder posit.ive handl ingsforpligtel - ser for sèat.erne, har Domstolen anset for umiddelbart anvencielige. Endelig er bestemmeiser. der som EØF-trakt.atens art. 85 og 86 henwender sig direkte til borgerne og påiægaay l.iaea nì iãfâ9 ^ller t.il-deler dem r.eiticrherier. _ É e u _Y :ege_ rrm.iddel - bart anvendelige - Med hensyn til de best.emmelser, der pålægger staterne pligter, kræves efèer Ðomstolens praksis, at best.emmelserne iføige deres natur er eg:nede E.il- a-l skabe retsvirkninger {)

18 mellem medìemsstaterne og borgerne. Dette er tilfæideè, såfremt bestemmelserne indeholder en klar og ubetingec forpligèelse, som hverken med hensyn til sin gennemføre1se el-- l- er med hensr t i I si ne wi rk i n rcr f rrr l<ãt-lêr êñ sr r:ruj ì râar-j _ res r l-.o- fra fæl-fesskabernes instit.utioner, og, som ikke overlader noget skøn ÈiI medlemsst.aterne med hensyn t.il_ gennemtørel- i).? ñê rêrêâþrêv -^n inden tiftrædel-sen er wedtaoet âf 4Finstitutionerne, og som eft.er fællesskabsretten finder direkte anvendel-se i medlemsstaèerne, er først og fremmest forordninger og de hertil svarend.e (genereì-ie) beëlutninger for EKSFS vedkommende. En forord ing er íf.øige EØF-trakt.arens ârl-. 'l 8g I F:ITR ATOM- Èraktatens art. t6t) l menavl di cr qf!r ç]]y1 rs Y, den er bindende i al l - o l ol rha ìar ^Ã Æælder umiddelbart i hvez: med.femsstat. e..f"tîi"9"r--.ããi"äër" i henhold ril EKsFt.rakt'at.en er iføige trakèaèens arè. l-4 bindende i al_le enketrtheder..i modsætning -hert.il er direktiver og beslutninger, reefeè til medlems.staterne, ífø]-ge EØF-traktatens art. - l-89 TOM-ÈraktatenF art. l-61-) alene bindende for disse for direktii eis vedkommende kun for så vídt angår sigt.ede måi. Tilsvarende gæ1der for hensèillinger på grund- lag af EK9F-t.raktatens art. 14. Díssé retsakter opfylder føige1ig normalè ikke kriterierne for umiddel-bar anwendel-se i nedl-emsseaterne. Ðomstoien har dog i ganske enkel-te neget specieil_e unde.agel sestif jælde ' anset bestemmelser i direkeiver og beslutninger retceè til medlemsstater for direkt.e anvendel_ige i medlemsstaterne Èil sikring af borgernes reèèigheder over for medl_emssèaèerne. 11,1 StJ< - _L Til- S 5 Denne paragraf tilsigter at sikre folketingets muligheder for at være orienteret om arbejdet i EF og udøwe en parlamenëarisk kont.rolfunktion. En Èíl_svarende bestemmelse findes i de fleste af de nuværende medlemslandes lovqir ninq. Regeringen har hidtil udsendt årlige beretninger om Danmark og De europæiske Fæl-l-esskaber i forrn af supplerende redegørelser til- rapport.en om "Danmark og De europæiske FæIIesskaber't, der udsendtes i Disse redegiørelser vil efèer ÈilÈrædelsen bl-ive afløst af den i stk. 1 nævnèe beret.n nq der vil f remkomn.e årliqt. Mecil-emsstaÈernes parl-amed.ter er inddraget i EF-samarbejdet igennem Ðet europæíske ParÌament, d.er er oprettet i i:enhoid til- EF-traktaterne, og hvori Danmark bliver repræsentereè af 10 folketingsnedlemmer. ParLamentet. har irnidlertid efter traktal.erne kun begrænsede befáje1ser, og den parlamentariske kontrol wil sål-edes fortsat i væsenèliqt omfanq blive udøvee gennem de naèional-e parlamenèer. 'Ia _L SCJi. Z

19 Af de ovenfor anførte grunde foreslås endvidere en besèemmelse, hvorefter regeringen underretter et folketingsudvalg om forslag til rådsvedtagelser, der nødvendiggør ændring i danske 1ove, eller som finder umiddelbar anvendel-se i Ðanmark. En sådan bestemmel-se fi ndes i forbundsrepublikken Tyskland. " I ministeren for europæiske markedsanl iggencer, Ivar Nørg:aard.s, fremsættel- sestale, Folketing'st idende f97l-72, sp. 3629ff, hedder det bl-. a. :. "Det er en historisk beslutning, folketing:et skal Èræffe i forbindelse med behandlingen af dets lovforslag, som jeg i dag.har den ære aè fremsætte for tinget. Beslut.ningen vi1 være -af vidtrækkende betydning for Ðanmarks fremcid, og det -er Íørste gang, at Èinget i henhold til grundlovens S 20 anmodes om -at overlade beføiel-ser. som efeer qrundloven Èilkommer ri-gels myndighecier, Èil en mellemfolkelig myndj.g - hed. Ved traktat.en er der opreètet en internat.ional organisaciod, siom hvíl-er på et eget reèssystem. De.Lte reèssystem er forskeiligt fra det samarbej dsgrundlag, som fasllægges ved andre inèernationale overenskomster som f.eks. EFTA-Èrakta- -ten. Denne forskel viser siq først oq fremmesè cå Eo måder: For det. første ved traklatens j-nst itut ionelle regler, som indebærer, ai der til-iægges visse af Fæl-l-esskabet.s organer såkaldte overnationale beføje1ser. Ðette er jo baggrunden for, at folketingets besluèning skaì- træffes i overensstemmel-se med grundlovens S 20- For det. andet ved ae traktaèens bestemmelser kl-art fasèiægger grænserne for inse ieutionernes beføjelser ti1 at Èræffe beslueninger. Ðette betyder, ae medlemslandene ikke kan iræffe beslutning'er i Fællesskabets organer, som. ikke udtrykkelig er hjemlet i trakt.at.en. Hvis medlemslandene ønsker at udvide samarbejdet ud over dee i trakeaten fastlagte, må trakèaèen ændres, eller der må indgås en ny t.rakt.a!. En ændring af trakèaten kan ifø1ge S 235 kun ske, hwis landene beslutter ændringerne på grundlag af forhandlinger på en konference mellem medl-emslandene og result,atel er godkendt. efter hverc lands statsreclige regler. For Danmarks vedkommende indebærer detèe, al folketíngets godkendelse skal- foreligge. Er der yderligere tale om, at ændringerne til-lægger FællesskabeÈs organer nye overnationale beføjeiser, kræves g'rundlovens S 20 iagttaget, dws. vedèagelse ved rcrrl s'jèillcllcres ^^ fìari-=l i fnlþorinaa allar Èr i c la ì * -<Un opnås simpelt. il-ertai, godkendelse ved en folkeafscemnrng som nu/ hvor vi skal- tiltræde Romtraktaten. i) Nogle af delèagerne i diskussionen om vor suverænit.et.saf gr -

20 -20- vel-se synes ikke at have forstået deèèe klare princ:p. Ved wor evenèuelle tiltrædei_se af Romtraktaten og de ãvrige t.raktat.er ved vi rrøje, hvilke spørgsmå1 der- uni=rgivãs overnational beslutningskompetence, og hvilke betì,-gãiser der gælder for denne kompetences udøvelse. Efter debat.ten at. dømme synes der også at herske en :il-sva_ :::U_..Ot-rhed med hensyn Èi1 rraktatens af stemnings=eg1er. Det. er vigtigt ae gøre sig klart, at bestemmelse=ne om flercalsafgørelser i real_itet.en ikke anvendes i det caqliqe samarbejde. Dermed har disse regler dog ikke rniste ãerãs betydning. Deres eksist.ens indeholder en krafticr rlnf, r lri n r til- medlemslandene ril- ae søge efrer--k;;;;ì.iã;;ë#; som alle kan tilslutte sig. InÉet lanc ønskèr ae kom;re I en éituation, hvor dee bliver i mindretal og må se sig oversèemè -af sine samarbej dspartnere. FlerÈalsaf gørel--ser må derfor anses for et ret upraktisk middel i inèernacionalt.. samarbejde, sä snart det drejer sig om afgøreìser af væsentlig beëydning. Det ville hurèigt. få samãrbejder cil at bryde sammen, -.hvis snert dec ene énarè det andát medlemsland blev udsat. for, at. besl_utninger blev gennemfør: Èrods dets modstand. a) Den faktiske tilstand i EF, hvorefter flertal-safqørelser så at sige aldrig Èræffes, vil_ie cierfor sikkerè unciãr a_le omstændigheder have eksisterets i De europæiske FæIlesskaber. Nu ligger det imidlercíd sådan, aè den;e praksis ui.:rykke_ lig er af alt ved dec såkaldte iuxenrbourgforlig. :-:eii er dec fastslåeë, at medlemslandene i enhver èag, hvor et ei- Ier flere medlemslando-" særl_igi vigtige inteiesser scår på spil, wi1 søge gennem forhandj,ingei ai nå ti1 et komcrornië, som samtlige medlemslande kan tilslutè.e sig. frankii_g har desuden fasthol-dt, at et medlemsland ikke mi kunne nedlèem_ mes, såfremt. et sådant kompromis ikke opnås, hwis det dre_ jer sig om et. spørgsmål. som dec pågældènde land anser for aè være af vital betyoning for dei.s inceresser. Fra fransk og britisk side har man under udvidelsesforhandl inq.erne oå højeste polièiske plan udtal-è, at de to landes reáerinoèr beèragter Luxembourgforliget., herunder de franskã st"ãd_ punkt.. som en afgørende forudsæèning for deres deltacelse i samarbej<ìet.. Da også de øvrige ansøgerlande har tii:l_uttet sig dette standpunke., vj_l_ der j_ et EF bestående af to nèd_ l-emslande være 5 Iande, som indt.ager dette standpunk:. Det. er de her gengirrne reelige og inscituèionell_e træk, som giwer samarbejdet i EF det.s særlige karakter. Overjladisk betragèeè er det. måske ikke særlig opsigtsvækkende, at et. ant.al europæiske lande har besluètet èig til aè samarbejde på et retligt grundlag og inden for instit.ut j.oner rne vidtgående om end konkret afg.rænsede beføjelser. Ðet er imidlertid første gang i historien, ac et såâant samarbej de har kunnet gennemføres _ Det. er ikke nindst bemærkefsesvår_ digt, at disse ]ande har skabt enighed om at. bygige samar_ bejdet på forpligtelser af en så klãr,=urid.isk :<ãlák:er, at de har kunnee acceptere, at. forptígcelserne og d.e besluè_

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M B022200K - KWI UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 15. juni 2012 af Østre Landsrets 7. afdeling (landsdommerne K. Wiingaard, Mogens Kroman, Lone Kerrn-Jespersen, Steen Mejer og Peter Thønnings).

Læs mere

KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling

KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling 10. juni EM 2015/xx Bilag KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling Præambel Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet sammenkaldt i Geneve

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning.

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning. Side 1 (af 6 sider) I det følgende gives en dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU ( Forfatningstraktaten ) betegnes og dermed er en Dokumentationen her er udformet som en

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen R E D E G Ø R E L S E FOR VISSE FORFATNINGSRETLIGE SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED DANMARKS RATIFIKATION AF NICE-TRAKTATEN I n d h o l d s f o r t e g n e l s e Side 1. Baggrunden for redegørelsen... 4 2.

Læs mere

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser EF-Tidende nr. L 225 af 12/08/1998 s. 0016-0021 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE fra: præsidiet til: konventet Vedr.: Foreløbigt udkast til forfatningstraktat Vedlagt følger til

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 6. juni 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked til Udvalget om Kultur,

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. juli 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. juli 2015 Sag 214/2014 Orifarm A/S (advokat Kim Jensen) mod Merck Canada Inc., Merck Sharp & Dohme B.V. og MSD Danmark ApS (advokat Jeppe Brinck-Jensen for alle)

Læs mere

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2873 - RIA Bilag 3 Offentligt Dagsordenspunkt 2: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg.

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg. Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0028 Bilag 2 Offentligt Notat 13. marts 2009 J.nr. 2009-739-0203 Grundnotat om Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Justitsministeriets redegørelse af 6. oktober 1997 om visse forfatningsmæssige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Amsterdamtraktaten

Justitsministeriets redegørelse af 6. oktober 1997 om visse forfatningsmæssige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Amsterdamtraktaten 1 sur 28 08/07/2013 09:40 Justitsministeriets redegørelse af 6. oktober 1997 om visse forfatningsmæssige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Amsterdamtraktaten Redegørelse for visse forfatningsretlige

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

"Henvisning til landsret"

Henvisning til landsret Danmarks Skatteadvokater Grundloven 61. Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes. 62. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen.

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt 30. oktober 2015 J.nr. 15-2919473 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 167 af 2.

Læs mere

Grænseoverskridende flytning af virksomheders hjemsted

Grænseoverskridende flytning af virksomheders hjemsted P6_TA(2009)0086 Grænseoverskridende flytning af virksomheders hjemsted Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2009 med henstillinger til Kommissionen om grænseoverskridende flytning af selskabers

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.11.2004 KOM(2004)753 endelig 2003/0134(COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 26.08.2015 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0267/2013 af Giuseppe Messina, italiensk statsborger, om afvisning af at registrere brugte

Læs mere

PUBLIC. Bruxelles, den 13. marts 2003 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. 7205/03 Interinstitutionel sag: 2003/0803 (CNS) LIMITE UEM 67 INST 33 OC 87

PUBLIC. Bruxelles, den 13. marts 2003 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. 7205/03 Interinstitutionel sag: 2003/0803 (CNS) LIMITE UEM 67 INST 33 OC 87 Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. marts 2003 7205/03 Interinstitutionel sag: 2003/0803 (CNS) LIMITE PUBLIC UEM 67 INST 33 OC 87 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Beslutning

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.01.2002 KOM(2002) 19 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Grækenland til at træffe en foranstaltning, der fraviger artikel

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato:

STATSMINISTERIET Dato: Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske

Læs mere

Højesterets dom i Lissabonsagen

Højesterets dom i Lissabonsagen Højesterets dom i Lissabonsagen Kommentar af Karen Dyekjær Side 1 Forfatningsret i Unionens medlemslande Traktaten har været genstand for opinions og retsafgørelse i mange lande De fleste medlemslande

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt Samlenotat Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg AK/AT RMH/JAIC 17. Direktivforslag vedr. ændring og forenkling

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.10.2002 KOM(2002) 561 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende

De Europæiske Fællesskabers Tidende 31.5.2001 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende L 145/43 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1049/2001 af 30. maj2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/EG/da 1

SLUTAKT. AF/CE/EG/da 1 SLUTAKT AF/CE/EG/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN KONGERIGET DANMARK FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND DEN HELLENSKE REPUBLIK KONGERIGET SPANIEN DEN FRANSKE REPUBLIK IRLAND DEN ITALIENSKE REPUBLIK

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

L 41 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love.

L 41 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. L 41 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. (Gruppesøgsmål m.v.). Af justitsministeren Lene Espersen (KF) Samling: 2006-07 Status: Stadfæstet Skriftlig fremsættelse (10.

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2014 COM(2014) 382 final 2014/0202 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 604/2013 for så vidt angår fastlæggelse

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.8.2016 COM(2016) 508 final 2016/0248 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages af Unionen med hensyn til ændringerne af

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om information til Folketinget vedrørende implementering af EU-direktiver, forordninger og administrative forskrifter

Forslag til folketingsbeslutning om information til Folketinget vedrørende implementering af EU-direktiver, forordninger og administrative forskrifter Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. december 2014 af Eva Kjer Hansen (V), Pia Adelsteen (DF), Mette Bock (LA) og Lars Barfoed (KF) Forslag til folketingsbeslutning om information

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Sagsnr. 2016-2422 Doknr. 338100 Dato 12-04-2016 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 Sag 185/2010 HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Irma A/S (advokat Yvonne Frederiksen) og Beskæftigelsesministeriet (kammeradvokaten

Læs mere

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1)

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1) Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.03.2002 KOM(2002) 113 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Luxembourg til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

NOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne.

NOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. NOTAT Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. Nedenstående spørgsmål fremsættes: 1) Med udgangspunkt i den eksisterende statsretlige situation, hvilken stilling

Læs mere

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 168 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 9. januar 2009 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerers rettigheder

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

tages i betragtning i forhold til den senere frysning, da alene denne konserveringsproces

tages i betragtning i forhold til den senere frysning, da alene denne konserveringsproces FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT H. MAYRAS FREMSAT DEN 5. APRIL 1979 1 Høje Ret. Den 12. juli 1973 udførte firmaet Galster, Hamburg, ikke-udbenet skinke og svinekam (karbonade)

Læs mere

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. oktober 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. oktober 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. oktober 2011 Sag 63/2010 (1. afdeling) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund som mandatar for E (advokat Peter Breum) mod A (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I

Læs mere

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 5.9.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra det maltesiske Repræsentanternes Hus om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Mødedokument 2009 C6-0114/2007 2006/0018(COD) 24/04/2007 Fælles holdning Fælles holdning vedtaget af Rådet den 19. april 2007 med henblik på vedtagelse af Europa- Parlamentets

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. februar 2013 Sag 199/2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. februar 2013 Sag 199/2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. februar 2013 Sag 199/2012 Niels Hausgaard, Hans Henningsen, Annelise Ebbe, Andreas Åbling Petersen, Sven Skovmand, Hedvig Vestergaard, Helge Rørtoft-Madsen, Hanne

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.11.2003 KOM(2003)456 endelig 2003/0161 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse

Læs mere

Kendelse af 2. november 2015

Kendelse af 2. november 2015 Kendelse af 2. november 2015 i faglig voldgift nr. FV 2015.0097 Kristelig Fagforening (advokat Henning Friis Overgaard) mod Kristelig Arbejdsgiverforening (advokat Bjørn Carlsen) 2 Tvisten Sagen angår

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0159 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0159 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0159 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.4.2015 COM(2015) 159 final 2015/0081 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE Paris-aftalememorandummet om havnestatskontrol

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning.

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning. 2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts 2009 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F. G. JACOBS fremsat den 13. december 1994 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F. G. JACOBS fremsat den 13. december 1994 * NUNES TADEU FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F. G. JACOBS fremsat den 13. december 1994 * 1. Portugals Supremo Tribunal Administrativo har indgivet anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2013 COM(2013) 776 final 2013/0384 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 23/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: SLUTAKT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København. Knud Østergaard International koordination

Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København. Knud Østergaard International koordination Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København Knud Østergaard International koordination Historien -Romtraktaten 1957 -Første fødevare direktiv i 1962 Konserveringsstoffer -Langsomt,

Læs mere

Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1964 om beskæftigelsespolitik (* 1) (* 2)

Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1964 om beskæftigelsespolitik (* 1) (* 2) Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1964 om beskæftigelsespolitik (* 1) (* 2) BKI nr 92 af 14/10/1971 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører Ingen BKI Nr. 89 af 23/10/1972 Senere ændringer til

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. december 2016

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. december 2016 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. december 2016 Sag 16/2016 (1. afdeling) Udlændingenævnet (Kammeradvokaten ved advokat Jacob Pinborg) mod A og B (advokat Gunnar Homann for begge) Biintervenient til

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.3.2014 COM(2014) 181 final 2014/0101 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2004/162/EF om særtoldordningen i de franske oversøiske departementer

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.11.2007 KOM(2007) 761 endelig 2007/0266 (ACC) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Fællesskabets holdning i Den Blandede Komité EF-Færøerne til

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 15. oktober 2009.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 15. oktober 2009. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 4 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 8. oktober 2009 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 Sag 291/2013 Tårnby Kommune (advokat René Offersen) mod Forenede Danske Motorejere som mandatar for A (advokat Lennart Fogh) I tidligere instanser

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.10.2016 COM(2016) 689 final 2013/0028 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 Sag 297/2011 (1. afdeling) VOS Transport B.V. (advokat Philip Graff) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) I tidligere instans

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.5.2013 COM(2013) 309 final 2013/0161 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Den Europæiske Unions holdning i Verdenshandelsorganisationens Råd for

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 27. februar 2006 /DAL Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rederes erstatningsansvar

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 * DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *»Socialpolitik information og høring af arbejdstagere direktiv 2002/14/EF gennemførelse af direktivet ved lov og ved kollektiv overenskomst den kollektive

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1)

Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1) 23. juli 2004Nr. 837 Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1) Offentlighedsloven Kapitel 1 Lovens almindelige anvendelsesområde Kapitel 2 Retten til aktindsigt Kapitel 3 Undtagelser

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Læs mere