POLITIETS HEMMELIGE REGISTRERINGER

Transkript

1 POLITIETS HEMMELIGE REGISTRERINGER Afdeling D Artikelserie fra Land og Folk, foråret 1947 og folketingsdebatten 5. marts 1947.

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: ****************************************************************************** Land og Folks artikelserie, februar-marts 19 l H Pol itiets virke før og under besættel sen Diverse foto's fra Folketingets behandling Brevveksling med Hermansson, SKP (nu venstrepartiet) vedrørende arrestationen af Aksel Larsen Folketingets behandling af spørgsmål fra Robert Mikkelsen og Arne Sørensen Andreas Hansens redegørelse af international kommunisme til politimestre og generalstabens efterretningssektion, 1936

3 DER. FANDT EN FAMILEBEGR.AVELSE STED En af vore gode kammerater, Ifrim Jensen, mødte ved en familiebegravelse en fætter, som var politibetjent i den på politigården aktive afdeling - hvor Christian Madsen, Dinesen og NØrreheden plandt andet var beskæftiget. Deres virksomhed gik ud på at hjælpe besættelsesmagten i deres kamp mod modstandsbevægelsens folk. Det var på et sent tidspunkt af besættelsen (1944), det så ud til at "man" måtte skifte spor. Dermed ikke sagt, at han godkendte registreringerne og andet djævelskab, der udgik fra denne politiafdeling. Han tilbød at skaffe papirer fra denne afdeling. Dette resulterede i at partiet lod mobilisere personer til at hjælpe her. Personligt drejede det sig om, at Ifrim Jensen og Børge Thing hentede kommunistkartoteket på politigården. Dette blev gemt.men selvfølgelig gennemgået, så man vidste hvad man havde med at gøre. Fætteren lod også diverse rapporter, der blev udfærdiget i denne afdeling D tilflyde i en ekstra kopi eller mulighed for afskrift. I BØrge Houmanns pragtfulde bog "Kommunist under besættelsen" kommer han ind på en side af historien, sqrtlbliver behandlet i dette bind. Han skrev herom: 224

4 de afleveret til Den Parlamentariske Kommission af Martin Niel sen, som trods alt, hvad der var hændt ham i besættelsens år, sta dig bevarede en naragtig tillid til det, der kaldes )}dansk demokra ti«. Demokratiske mælketænder voksede hastigt ud igen den gang. De mange papirer skulle have fungeret som anklagemate riale mod politiet og dokumenteret dets alt for store nidkærhed, når det gjaldt at indfange kommunistisker. Nu forsvandt de i kommissionens dokumentdynger. Senere dannede de vel grund lag for politiets nye hemmelige arkiver med oplysninger til brug for eia. Min egen mappe blev ikke ofret på demokratiets alter. Den havde jeg taget fra, og derfor er det muligt at fortælle lidt om jag ten på mig og overfrakken, som gen af'ipejles i politiets rappor ter. Det sprog, der anvendes, er omstændeligt og ofte vanskeligt forståeligt, men sådan udtrykker politifolk sig. For overskuelighe. dens skyld er der forkortet her og der, men alle afgørende passa ~r er citeret or~ret.. ~-----' "... Man kan godt forstå, at BØrge Houmann blev vred, da han kom hjem og fik oplysning om materialets videre forløb. Men det er noget uretfærdigt, hans angreb på Martin Nielsen. Det kan godt være, at Martin Nielsen var tilhænger af, at materialet politisk skulle op i debatten om besættelsestidens forhold, og at det skulle afleveres til den parlamentariske kommission. Men det var han jo ikke ene om. Det var efter en beslutning i partiledelsen og i folketingsgruppen. Men eftertiden må vel være enige med Børge Houmann om, at man skulle have ladet dem få kopi af materialet. men at man selv havde beholdt den ægte vare til brug i en'skærpet situation. Der foreligger enkelte af sagsakterne i fotokopi, nogle er optrykt heri. Ved en skærpet situation forstås, det videre handlingsforløb i opgøret efter besættelsestidens mere eller mindre landsforræriske handlinger, som samarbejdspolitikerne stod for, men som ikke kunne trænge igennem i den parlamentariske kommission, hvor samarbejdspolitikerne frifandt sig selv.

5 :t feb%u&1" og marts 1947 offejltlisgjorde Land.0& Folk er ai'tikel... serie PI, artikler, cler øjlhallile4e det politiske politi. kampmog. "et kojlll'lul1jjtiåepari. modpo11:t::1.idspektør Glnd, 3 Efter en kampagae1offeatlighedejl...ndt chefen tor tet hemmeli&epolit:l.ø af4elijlg, reøu1tatede i,.t Laad og Folk brlllite materialet tuof:tent1lpede... ori terin&. Artikel 1: POLIfIE~S HEMMELIGE POLITSIØ KARTOTEK KOJAMER FOR DAGEN Land og Folk, dm 21. februar 1947 De komj!l'wlistiaketolketingøllæjldilar1:1n liieløen og Røbert Mikkel.m eterdrager materialet tu åøl kommi loll, der.kal ~rø.&e politietø optrsten uader besættelaea. 7 I af'fsren omkriag... t ianske politil1 regi8t:rerijlg at... ske stats" borgere. lotlige poli ti.ke Tirkøomhedfør 0& uder higen. er dej:'jlu.ket &et opsigtnmkkende, at en emfattende dl. af 4et politiske politis arkl~r og kartoteker, ter uaderbesætte~.n to~an..t fra Politil prden, er kommetfor c1følesly.8o... Dette... c bl«fre.mi!zoat Cl "cl.lael.e ud n"t CennemRitzaus :Bureau i all' af... kommmisti8ke tolketinc.mæad Jlartia Nielsen 0& Robert J41kkelaeneg 10mhar følgende ortj.y.a.: -Uader besættelsen t~eraete, aedl.maer af motstandabe-,",gelsen. tra l'olitigårun dele af det politi.ka p.litia uki"'ydlatel'iaj.., heraader...slt1'i1'ter fra le af politiet førte politi8ke kar-. tot.ker. ne plgæ14ende40kumenterblet øpbet&rettor e:rter besllttelsens ophør It t~eae somgrwuuag for en UJlå.ersøgelsea:t, i htilket omfaag ten "Virksomhed,politiets politiske afdeling udøtede,tarlovlig. Jlaterialet er tornylia OTergivet os t og Ti har etter a.t have ~ort os bek.nit med det Tæsentlige af, hvad let indeholder, fundet 4et retten at otergite det til 4ea i samr!. l1ed.den parlamentariske kommissionaeiette særlige lu'ldersøgelsesåomstol, hvis 0leaTe det bl.a. er at undersøge politiets forhold uader besættelsen. Dokumenterneer i dag otergitet den parlamentariske kommissions repræsentant Teduniersøgels 4omstolen, hr. fhv. justitsminister N. Bu.oh Jenseno Martin!tie~.en (D) KøbenhaVJl,den 2 f rua:r 1947 Robert lwtkelsejl (MF)ft.

6 - ~""";": ,;.:~ ~- ---' 4 :Jor at e1"'. ot'f 'bllche&en et li1j.e a"blik 1, aed hvilke. energi og i htor stort et omtaq Aet llan8k. politi!genn... en årrekke Ted hjælp af' stikkere, atinc1klip, tele:rojtatlytnidi;er oc bretoensur har ".pio ret dauke stats'boraereø lovli&e politi8ke vir~.ojllhedj Til Lud eg i'olk i tae og i de kojuleadedage briage en række artikler 1Jl4ehold.e.4. dekuaeatariak. eplysl'lilager tra og autentuke gengivelser at dr pølitiue politis arkiter. (ae side 5) HVADPOLI!IE!S HEMØLlGE POLIUm.AIm:ITERIliDEHOLDf. sno...tar.. nutt På!huae Jacobaeu hellulutl!cepoliti Det sya.. ikke JIU11gt at irtye Ticeiupektør Olud til sqaanleg ijiod os. BJ. heller aer det 1lC til, at hr. E1mq1dst har l;yat til at 'beordre ham til Hgsmll. LØD OG:fOLK,.~ pe11t18k orgaat der repmsu.terer hovedstaden. Jlatstøtnste part1, H8kylder cheten for Xe"'enhavas optagelse.politi for pl ~tt usanuæ:rtig V1.s at have fart offeatli&heden bag J.;rset i.p.rgfllluå~ somang!r ha1ui embedaførelse, og ".nne embedllllluld har ijltet... r på t:1.1tale. H81 tacer puaitt med f01'a!ldutlaerae. I aandh en.&rok s1tuaiil OReJ I / ]l" serae for at m..4 taler uøandhed Muretssag eller ikke. Ti acter at læcge betiaeme pa bordet for;, at hr. Glut taler ua&jl4hed., eg det n1 ske i.enne og negle fø1gea48 artikler ed 41aae ngter 'Yi ikke ale pl hr, Glu4ø person. De'\ Ti gennem. ham,... ker at ramjut ll er den politujul, hø J.lepræsenterer. DenJleånd og dea. rep~aent.. ter -' uar,yddea at'pølitieta ledela Ske~ 4et ikke, 'Y1l der atter 1cunAe op8t1 en 8ituatio.,1 i hvilken poli.tået forerld", ø1.c pl borgernes gruae.0t88ikrede rettigheder, øg tet 4anske '.møk:ratiake.amtulli Til hate et polit:11torps, _ på. "et ikke han stole lied. artiklerae 8igter Ti uriaod ikke på den menige poli tims.ad 1. mkkeme, aelt omter er menle po11tifolk, der har ladet sig misbruge... uader krigen. Men det er ikke det &tgørejlde..1t&aj.leueer det, at de elementer 1. peli t1.ets ledelse, ter har vist sig.t 'Yæreupåli.delige forstinier. Den almidielige poli timajld parerer ordrer, og det kan i visse aituatioaer bebre~dea ham, med... svaret liå placeres øterst oppe 1 ledel.eb. Det er dem, der gat ordrerae, 4er må væk. Hår Ti nu 0"el1g alene til tager bla4et fra mua4ea, v:u vi ikke holde os kartotekerne. Ti Til gite ott'entligheilea et dokumentarisk billede at den.åni, i htilken politiet arbe~dede UDder besættelsen, og llår Ti gør det, så er det forå.i, denne bd ~sværre stadig leter og trit, ikke li ot 1NI& Po11tigårdens era faoader, men overalt i dm8k retsvæsen _.~._~ '~. ~ _ ~o. ~-~.

7 5 Ikke eet t men to kommunist-kartoteker H~ Glud har benægtet, at politiet førte et kartotek OTer kommunisternes lovlige virksomhed. Dm ne benægtelse er usanifærdige Politiet førte ikke aet, men hele to kommunist-kartoteker. Bet ene førtes af Københavns opdagelseøpolitis afdeling D. Allerede fra.først i tyverne har tierværet foretaget form: ellige noteringer a.:f' denne art, men først fra omkring 1928 begyndte man s~stematibk og ved hjælp af stikkere af den laveste klasse at føre et register. Initiativtageren til dette arbejde er ~hune Jacobsen. Da fhune Jacobsen blev rigspolitichef førtehan arbejdet videre i landsmålestoko Der indrettedes - ligeledes på hans initiativ _ et såkaldt sikkerhedspoliti under pigspolitichefen og dette, der i tysk stil betegnedes "Sipo", førte sit eget landsomfattende kartotek. 'i I Aksel Larsens kartotekskort Den 25. august 1941 gav daværende justitsllinister Thune Jacobsen skriftlig ordre til ~ at folltetingsmand.aksellarsen skuj.le interneres. Vi mene~~ at dette skændselsdokument bør kendes i vide kredse. Det lyder såjaieø: (illustreret) wjustitsministeriet Brev nr o Jour.n. 3 K 1941 nro 1550 Københav.a.,åen.250 august I medfør af 2 i Lov nr. 349 af 22. august 1941 om Forbud mod kommunistiske form inge.r og mod kommunistisk virksomhed bestemmes det herved, at folketingsmand Aksel Larsen, født den 5. august 1897 i Brendekilde, hvis adfærd har givet særlig grund til at antage D at han vil deltage i kommunistisk virksomhed eller agitation, således at det skønnes nødvendigt af hensyn til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter, at han tages i fotvaring, indtil videre vil være at tage i forvaring Ted politiets foranstaltningø E, Thune Jacobsen. / Herfelt." Den Herfel t, der har medunderskrwet denne som alle andre interner~gsresolutioner, var kontorchef i ~ustitbministeriet. En meget fin herr'e, der for sin villighed under besættelsen er blevet belønnet med stillingen som kommissarius for beslaglagt tysk og japansk formue, en stilling, åer lønnes med et svimlende honorar.

8 6 Når en interneringsbeål.utning blev truffet, skete det efter indstilling af statsadvåkaten for særlige anliggender og på grundlag af en notits, der indhentedes fra afdelibg D. Dersom der om åen pågældende forelå "apo"kort, bletdettes oplysningerliiledes me&delt i en særlig notits. Om Aksel Larsen har afdeling D atgitet følgenie notits: "Folketingsmand Aksel Larsen (:Erendekilde 5/8 97). er registreret fra 1925 og til dato i afd. Ds kartotek over kommunistero Han er fra 1929 til 1941 reg. utallige gange fork01ll.virksomhed Han er formand for Danmarks kommunistiske Parti. Han er formand for D.KoP.s centralkomite og eksekutitkomite, og han har gel'mem flere år Tæret valgt Bom kom. mecuem af folketinget. Siden 1941 har han. enividere været ansvaj:iig redaktør for det komo useblad "Ugens Ekko", og han er åen egentlige ansvarlige øverste leder inden for dansk kommunismeo Kebenhavns opdagelsespoliti, &fd. L, åen 18. ~uli fl Også om hans kort fra. "Sipo" foreligger der en no tits: "Eftersøgte Aksel Larsen, lba: født den.5> august 1897 i Brendekilde ses anført i sikkerhedspolitiets kartotek som følger: December Arbe~derbladet: 19/12 39 ydet et bidra~ på kr. 25 til bladets fortsatte drift o gram 2/ Er under telefltakontrol i medfør af skrivelse af 2/ Folketingsmand valgt af' det kommunistiske parti. I tiden fra 1939 til 12/6 41 jæt1lj.igtaler Ted aff. komm. møder, ligesom han i samme tidsrum har været forfatter til adskillige kronikker i Arbejderbladet. otto Hemi ksen kriminalbetjent." Hvad det er for en telegramkontrol t Aksel Larsen har været underkastet, er vi ikke i stand til at oplyseo Alfred Jensens kort. Alfred Jensens interneringsbes..utning er a:.f samme dato og af samme indhold som Aksel Larsens, os for hans vedkommende lyder den tilsvarende notits fra afdeling D således: "Alfred Peter Jensen, født den 70 juli 1903 i Århus, er kendt i afdeling Dl s kartotek over kommunister som følger: 1934 og 1935 reb. flere gange for kommunistisk virksomhed rego 6 gange for kommo virk8ømhedo 1937 reg. 9 gange for komm. virksomhed.

9 7 1938, 1939, 1940 og 1941 reg. for komm" virksomhed valgtes han til medlem af folketinget som komm. repræsentant (Århus nordkreds og Bkjo14elevkredsen). Hm er me4alem af oentralkomiteen og eksekutivkomiteen. ft Notitsen fra "Sipo" er af 80 juli 1941 og ser således ud: l~otits Eftersøgte Alfred Peter Jensen, født åen 7. juli 1903 i Alhus,.. ses anført i sikkerhedspolitiets kartotek Bom følger: December 1939: Arbejderbladet: Bidrag på kro 50 til bladets fortsatte1i!trh irifto ]'olketingsmand i det kommunit>;'tiskepartio 2/12 39 Rpto lrhus: Redaktør af "Århus EkkotI, politisk (koil'ji!1unis-, tisk) ugeblad fol'århus og omegn. Modtog 2/12 39 fra MoskTa en postpakke indeholdende 15 bøger (Lenins værker på tysk). Januar falerved et komm. møde t afholåt i lidetnye forsamlingshus" i Odense..; / Februar 1940.!faler ved et kolrilllo '99de i Vejen, hvor der blev indsamle t til Finland. 1/4 4;l o l:lyt.odense: Under iu'i.vatmedlem.smøde i Odense den 25/3 40 udtalt, at s~fremt parti Ob blad ville blive forbudt, måtte partiet i tide sikre iets politiske apparat og tilintetgøre pjecer o.lign. som partiet muligt kunne blive forbudt p~. Dog måtte eventuelle dokumenter gemmes væk, sådan, at de ikke kunne komme i politiets hænder eller til offentlighea L. 23/ Arbejde~ bladet: Taler ved otf. protestmøda i Weinoldo ~ørreport 23, mod tvangsarbe~qep sammen med støberiarbejder Arne Ler- 7/12 4o~ Arbejderbladet: Kronik:"Angreb på tariffer ~3 understøttmlt;ler." 10/12 40, Arbejderbladet: Kronik: "Omkring koliilllunevalgene". 30/1 41: Arbejderbladet: Taler Ted D.K.Pa møde i Arbejderforeningens lokaler, Nørrevoldgade /3 41. Rpt. Si-po: TaJ.er ved cff. komm. møde i Brandholmkroen i Rødovre. den 29/3 x41. 4/5 41. A.rbejderbladet: Kronik: Te_le holdt ved møde i K.B.Rellen elell 1/5 41. København den a. juli 1941 otto Eenriksen kriminalbetjento"

10 6. 8 Andre kartotekskort. Vi ligger inde med afdel~g ~notitser og "Si-po~notitser i snesevis. Vi kan af pladshensyn ikke aftrykke den ål le, men skal dog bringe nogle smagsprøver på det, lim hr. GluG.kalder ''verserende sager". /1 'I I På Harry Valdemar Keil Jensens kort hedder det bl.a. : "1937, den 28/11. afholdtes kommunistisk demonstration og møde for hjalp til 1lDe røde i den spanske borgerkrig". Talere ved dette møde Var ingeniør Eske Sørensen, formand Georg Hegner, folketingsmand Aksel Larsen samt den hjemvendte danske frivl.llige fra borgerkrigen, ovennævnte Jensen" 1938, den 20/1 afholdt S.U.V. mø.e i :Borups høj skole, Blandt talerne var ovennævnte Jensen. 1938, oktober, blev han.mat som sekretær og daglig leder af Sovjetunionens Venners Kontor ,.~ 9/1..S.U.V. afloldt "e~ 30/12 38 aktivmøde på kontoret Frederiksborggade nr. 42, hvor OTennævnte Jen SEn aflagde beretning og oplyste, at foreningen nu havde 3200 medlemmer og deraf 2800 bosiddende i :mnmllbåmi Storkøbenhavn. Rm omtalte endvidere fremgangen for bladem.e "Sovjet i.agf!og "N3rtLand". Af skeretær Johannes Marius Pouldrns kort bringer Ti ~01gende: 1935, talerved D.K6P.s majfest i ~rederikshavn 1935, komm" kandidat til folketingsvalget i Odense 1936: Ansat som se1retær i D..K.Pø 1936: DELtager i landsindsa.:~lingentil Arbej der_ladet." 1938 Dirigent på E.KoPos aktivmøde 1938: Delegeret til landspartikonferencen i Odense " Komm. folketingskandidat i Vejle-kredsen Reb, for at nate afroldt komm. møder Om Holger Vivike er følgende verserende sager &1ført: " MedunderEk rivel' af opråb lh Arbej derbladet i anledning af D.KoPos vatgkampagne til folketingstalgeto '3 OG 9 39 deltager i landsindsamlingen til Arbe~derbladet og D.K.P.s valgfoni.

11 Komm. kandidat til folketingsvalget i Maribo og Nakskov kredsen Til ciato redaktør af det komm. fagblad t1kempa.l!lsett~ for sømænd samt leder af D.~oPGs søfartsafdeling. o o Taler ved DoK.Pos majmøde i Nykøbing So Jereel1- i.'uldolfifrim Jensen Været med. til opklæbning L kommunistiske plakatr Eidragsyaer ved Arbejderblaaets landsindsam1ing Bidragyder til køb af ny rotationspresse% til Arbejderbladet. Poul hjalmar Ohristense~o Deltager i landsindsam1ingen til Arbejderbladet Deltager i landsindsam1ing~ til Arbejderbladet Komm. kan~dat til folketingsvalget i Skelskør-kredseu. KAN GLUD FOP..:BLIV"EI SD{ SlJ:ILLDW? Disse tilfældigt valgte eksempler må ~re tilstrækkelige til~ at offentlighenen ka:i danne sig et billede af kanotekskortenes indb.;)lo.~ Kortene lignerhinanden til trivialitet. Det, der er registreret, er ikke i eet eneste tilfælde '~erberende sager", som hr. Glud påstår, w.en udelukkend.e re sul tatet af politiets ganske ulovlige snagen i lovlydige borgeres fuldkommen legale politiske virksomhed. Kartoteket bærer ikke vidnesbyrd om nogen anden forbrydelse end politiets:> på, grundlag af den dokumentation p vi hermed hs.r bragt p tør vi påstå, at vi har ført fuldt bevis for, at politiet i mange år før besættelsen på ulovlig vis her registreret og udspioneret et lovligt politisk parti. Medlemmer, og vi har godtgjort, at viceinspektør Glud ta1.erueandhed, når han påstår det modsatte" Kå~ en politichef om hvem de~ st~r fast,?t han på usandfærdig vis har vildledt offentligheden i et anliggende, som det forelig 0 ende forbliver i sin stilling? lir, Elmquist skal være en meget moralsk her:r-e,det står nu til ham at give svaret på, om hr. Glud fyldestgør seiv de beskedne moralske mindstekrav, der med rimelighed kan stilles til en vicepolitiinspektøro

12 8. 1 O Land og Folk, fredag den 210 februar 1947 Leder: POLITIETS ARKIVER Igen artikler og indlæg her i bladet de sidste par uger er det jl blevet oply*t, at det danske politi i en ~kke!r før og også un.er besættelsen har ført et omhyggeligt kartotek med - såvel sande som urigtige - oplysninger overikke blot danske kommunisters lovlige virksomhed, men også ogertusinder af andre dæ ske statsborgeres deltagelse i l~vlig politisk arbejde. I nogle tågede udtalelser til pressen har vicepolitiinspektør Glud aels benægtet og dels bagatelliseret de fremkomne oplysninger. Folketingsmand Martin Nielsen har i den anledning direkte beskyldt hro Glud :ih r at taleusandhed, og trods denne alvorlige bemyldning mod en le... dende politimand og trods direkte opfordring her i bladet til hr. Glud om gennem en retssag at rense sig for denne beekyldning, harhan intet foretaget sig i den retning og heller ikke hans høje foresatte, justits. ministerenm har beordret ham iertil. Derimod har samme justitsminister lovet af lade foretage en undersøgelse af hele sagen - men det er allerede et stykke tid siden, og endnu er der intet offentligt fremkommet om resultatet af en sådan undersøgelse. Derimod har de kommunistiske folketingsmænd Martin Nielsen og Robert Mikkelsen som omtalt andetsteds i bladet i g!r til den af den parlamentariske kommission nedsatte særlige undersøgelsesdomstol, der bl.ao skal undersøge politiets forhold under besættelsen, overgitet de arkiver og politiske kartoteker, som under besættelsen blev fjernet xi fra Politigarden og som fornylig var kommet i de pågældende folketingew mænds besiddelse. Gennem dette omfangsrige materiale, som vi andetsteds i bladet i dag og i de følgende dage vil bringe uddrag af, fremgår det klart og tydeligt, at det danske politi savel før som under besættelsen i en uhyggelig gennemført grad har udspioneret tusinder og atter tusinder af danske statsborgeres lovlige politiske virksomhed og ~dsamlet og registreret oplysninger, som ikke alene blev benyttet af det dcnske politi, men også i høj grad kom det tyske politi til nytte i dets kamp nod den danske f:rihedsbevægelse.

13 tåli (li or Folk. l[~rda( den 22. februar BEg Poli tie;"ordenfaoader, 2" Al'L:OLDTTIL TYSKEBlill rapport - illustration Ved hjælp af stikkere, telefonaflytning, brevcensur Ob fiuuser fra Dagmarhus jage6e det danske politi kommunisternes første~and, Aksel Larsen i over et -ar under besættelsen. Endelig den S. novenber 1942 fangede man Aksel Larsen, og ovenfor ses i faksemile politiets sejrsmeldinr; - rapporten., hvori det meddeles, at det danske politi har arresteret Aksel Larsen - og overført ham til tyskerne. Inde i bladet pi side 5 belyser vi gennea autentiske dokumenter fra politiets hemmelige kartoteker, hvilke noder politiet tog i anvendelse i j agten Då ham. DA D,AjJSK POLITI PA1~GBDE AKSEL LARSEE TIL TYSKEP.NEl nfiduse~" fra Dae.,rnarhus. MiXL har fra politiets side forsøgt at få be:ld lkningen til at td, at ~an var meget lemfældig i eftersøgningen ~ koll~unister og at man n~rmost kun h~r anholdt dem, som marl ligefrem faldt over. Det passer ikke. politiet har i hele perioden indtil den 29. aujust 1943 udfoldet de storste anstrenpelser for at efterspore OG internere kommunister. :F'orat der il~ke skaj. være nogen misforstaelse pf., dette punkt, skaj. vi i da; fre~dra3e forskellige enkeltheder fra eftersøgningen af Aksel Larsen" Vi fre::!. drager denne sag son et eksempel blandt man~;3. Det er ikke alene Aksel Larsen, der er eftersøgt energisk af politiet. Det SamL~e g<3lder alle aj.1.drekommunister t der sø(..te at unddrage sig anholdelse o Observ~tioncr af pårørende. En af o~enetoder, dsr anvendtes var observa.tion af fors..~ellige p:'irørende ti. l Aksel Larsen. Vi ta,;er rapporten for el"ktilfj321di~'d",,;;: O-Dservationen påbe.::.:yndt~i dag ldo 8 på fru Kastofts bopæl, lllenhun var Juilsyneladende ik;~e hjemmgo Vi tog derefter hen til forretningen, hvortil hun kom klo 10,300 Kl. 19,05 lorlod hilllforretningen Ob oyklede til S~ovagervej nr. lo, hvor ~UXl opholdt 5i~ til kl. 230 Villae~ Skavagervej lo indehaves ~ direktør Jørgen Christian Frell~ sen Bahnson Hansen, fo den i KøbenhavL, der er kendt i afd. DoS

14 ~o. 1 2 kartotek under sag S II 536 E. Der er i denne sag vet21agt notits af fra overbetjent T~.Andersen, Jyllandsgade 77 0 Fredericia, der omtalernævnte BaJ. nson Hansen som ti.lhænger af kommunismen, og det menes, at Bahnøon Hansen kunne assistere ved at holde en eller anden kommunist SkjuJ.tD Den omhandlede notits blevafsivet i anledning af eftersøgningen af Bala Kuhn. ~il villaen Skovagervej lo kom klo 20,55 en dame o som ligeledes opholdt sig til klo 23. Fru Kastoft og dezlomtaj.te dame fulgtes derefter fra Skovaeorvej kl. ~3 og kørte til StatholderTej nr. 5, hvor 4e begge gik op. Da fm Kastof't endnu ikke kl. 2 varkomm.et ud fra ejencbmmen, blev observationen afbrudt. /i En skraldebøtte ransages Kontinueret den Observationen påbegyndte i dag klo 7,.30 på statholdervej, hvor fru. Kastofts cykle endnu stod i gårdeno Under observationen bemærkede vi, S; fru.kastoft og den dame, han var kørt fra Skovagervej sammen med, kojilud på aj.tanen til lejligheden, Statholdervej nro 5, 4tv.o Denne lejlighed indehaves ifølge folkeregistret af massøge, frko Karen ~eisen, fo ~.4.16 i Haslev. Hun er ikke kendt i afd. Do Fru Kastoft forlod derefter denne lejlighed kl. 9 og kørte direkte til sin popæl? hvor hun opholdt sig til kl. 11,45. Derefter kørte hun til forretningeno Det Ekal bemærkes, at vi under vort ophold ved forretningen undersgte skraldebøtterne, for eventuelt at finde breve 9 observationen vedrørendeo Der fandtes dog intet af interesse, men vi så noget efter, at ekspeditricen i fru Kasto:fts forretning tømte forretningens papirkurv i en l. skraldebøtterneo Vi undersøgte derefter, hvad der var lagt i skraldebøtterne, og fandt en iturevet kuvert og en del iturevne stykker af et brev. Kuverten var stilet til fru Kastoft og afsnedt fra NyVorg den Afsender på brevet er: Else Lund, adr. Erik Lund, Skårup. De iturevne stykker af brevet kunne sættes sammen, og indholdet læses således: "Ring ikke oftere - dt er for fanigto Giv Langsøe beskeden med tilbage!t Kuverten og brev et vedlægges osv. osv. Der er som man ser, ikke tale OID, at politiet taler let på opgaven. De to snilde detektiver, der snedes har skygget fru.kastoft og undersøgt hen.des skraldespande, har f",et resultat af dagens møje. De har fundet ud af, S; hun har besøgt Bål.nson Hansen og overnattet hos frk. Tei.sen, og grans.,.:.ningen af sk'1'1txarn1tassen harbragt dem navnet Langsøo

15 Telefona:f'lytnin. or krænkelse af br2vhemmelighec.sn. ror' effektivt at l-::unnoopklare ti'1c i1j(hlg forbrydelser, 1::a1...pol! tiet ~ visse tilfælde få retskendelser fo~ at de må beslaglægge breve m,y, Skønt iet i 1941 ilcke drojsae sig o~ at finde forbrydere, men ou a~ jagte ko~unister 00 internere aem aob bidsler for tysk regning, benyttede m8.llganske ulovligt sa.mro.efremgengsmå,de i stor udstrækning. I hundrea.8r og c:.tter hundred.e-r af ti.li~ld() har den bsrygteo.e byretsdonner Artllu±' Ånderser.. - der for sin virksormed. ir beørmet.meci en udn23vllelse som. landso.o.ldl1ex' f'orlukke de døre afs&.gt keno.elscr OE l'::rankelse ~' brevhemmeligheqe~ o~ om telefonaflytnin~er på det løsest mulige! DelJ.2~. okto'ocr 1941 indfandt pol i tikom.missær Andst si.8: 110S Arthur J..nders8l:. i b;rj:'et"gcns8" c,rdclin.; her f"reclagde h.::.rl en politirapport, dgr Cil;: ucl på, at den LanGsøe, der omtales i det papir, SOL opdagerne havoe fundet i skraldebøttel! var idontisk mec. Blir.!. Jytte Langsø :riielsen. Elld"Jidere havde m~ konstateret, at h1.tl var "dus~ 111ed. fru ~et hedder s~ videre i rapporten: Kastoft. ~Under henvisni1:i.s til foranstående turde der ikke v[sre tvivl O;'";l, at fr,;;:. rlb Læ1gS,7 Of.; hendes fader.i.contorchcf i:ielsen h::r fru Kastofts fortrolighed, G~; det.;iver 1:..1 Grund til at antage, at frk",lal [:sø er i sta.'1.e. ti:j_ at optræne SO.::lmellemled. melle"" eft:rl~"ste t..y.:sellc:-.rsen o frl~ Kastoft, hvorfor det er hejst s~ndsynligt5 at meddelelser, der er tjer~ice til DruK under eftersøgningen af åkscl L&rsen kan b~ive afgivet genne.::: 0.e.:!- 1.:.oskontorchef.Anton LielsEl.!., holme6,"l,rdr've~ 40 inntallerede telefon Ordrup 1837 eller vec postforsendelser af enhver art til sa.mmel:ontorchef, eller Elin Jytte LC:...1'1[!;S0 :~iclsel1, sej!l.j)1est::;e. o TI boende I henbld til.;;:ennarapport to[; J...rthu: jl..ndcrsel:~ikke i betractr.:.ingx straks at afsige to kendelser, De: ene lyder således: ndet pålægges post- og teletramvosenet i tiden indtil deh lofebruar 1942 incl. at tilbageholde o~ Ce!L1'1ell Københavns politi til retten at udlevere de under adr8ssei~ s I:o'r.'leg6.rdsvej 40, Or::J.rut sendte pakker, 1..1reve,.,. :JæDr try".icsagar, telets'ra.rnr:l-e.toe and 'e forsendelssr ~ der m:1.tt c :; vore rettede til eller antages at være best~nte for eller hidrzre fra kontorchef Anton Nielsen eller Bl=-;'~Jytte Lancs,:;; l!iels8.'.:.!)o Den anden kend.else 8.1r ud p& fcir;en6.e: 7lKøbenh<:i.vnspoliti 31\:al i tide...~ indtil d0n lo februar 1942 være 'Defoj et til at ~:.flytte samtaler ferte fre. 0[:: til telefo n Or-irup 18:;7." I Sa.IDn8 rgts~øde fi~ A~dst ligeledes Kenualso fer, at Eahnson Hansens post skulle" udleveres til politi 0(; hans tiuefo n aflytteso Det er naturligvis ogs~ uist3nkelibt, at f Ih. Teisen e~ nat havde

16 huset fru Kastoft, og hr. Anet havde da heller ikke mindste vanskelighed 'Ted 1':'], dette "grundlag fl Iii; :å kendelse for, a t og$. fr. Teisens breve skulle kontm lleres a:f politiet og hendes telefoner afitjttes. Efterhånden belagde politiet således alle de mennesker, åer havde den mindste forbindelse med Åksel La2'sen ~ed post- og telefonkendelser. Vi her disse dokumenter llggende for os. De taler deres tydelige sprog om da..1'lsk politis Ot~ denske Cbll1st:, les dybe moralske for:falj., og de vidner lige så tydeligt om det danske politis itej:'for at være tyskerne tilps.:oo l!,i, Poli.tiets samarbejde.med tyskerne. At ier bestod det hjerteligste samarbejde mellem det danske politi og tyskerne om., Æ fange kommunister og da ikke mindst Aksel Larsen, er vel almindelig kendt. Det blev ef'terhånden for det danske politi et prestigespø~gømå1 ~ anholde de ledende kommunister. liel~re end at miste de tyske voldsmænds bevågenhed, ville man opbyde cet yderste for at fange og indespærre kommuni.sternee Om Åksel Larsen blev der jævnlig givet fiduser fra tysk side. Føekso foreligger et sålydende brev frs. det tyske riges befuldmægtigede: "Bevollmlehtigte ues deuschen Reiehee. Der beauftragte f«r Fragen der inneren Verwaktung. Kopenhagen DagmarguB, 20. okt" 41. An den Itausanwall fttr besondere Angelegm haiten, Herm Oberstaatsanwal t Poul Kj alke ø 1'ta.eheinem hier aufgetauehtm. Ger!eht soll in Hedehusene bei Roskilde eine kommunistisehe ~entrale existieren, Dort soll aueh Aksel Larsen ab und zu anzutreffen sein" leh bitte die Angelegæheit naehprttfen zu lassen und mir das Ermittlungsergebnis zu gegebener Zeit Kennitniss ZU beben,, lire Kjalke lyder naturligvis sti'{jkøfin herres stemme, og der bliver iværksat pompøse politiaktioner i Hedehusene. OD den daglige og hjertelige :forbindelse med tyskerne taler en lille blyantsnotits sit tydelige sprogø "Ove Johansen fra fass :Bureau S;(al vide, hvor Aksel Larsen bor (fidus fra. DagmaJ:'hus)". Mm aner det hyggelige forhold mellem,olitig~rden og Dagmarhus med kordiale telefonsamtaler og udveksling af kollegiale fiduser"

17 -.I., ~-'--- stikkere i aktivitet. SelY!.lgelig anvendte politiet også stik~e og ~givere i jagten på kommunisterne. Vi skal som eksempel arføre ordlyden af to notitser fra Aksel Lar.ene sag: ''.Notits. Fra vor meddeler "W",er "er i tag blevet oplyst, a.t han af en dame, som han ikke ønsker at navngive, men 110m skal arbejde på et Tæveri på Østerbro og bo på Nørrå:> ro, har erfaret, li; eftersøgte Aksel Larsen hter dag skal færdes i BlågårdsgadekTarteret, hvor han også skal spise til I middag. Has meddeleløe gik yderligere ud på, at Aksel Larsen skulle færdes iført gråt tø~o bruhe SID og blødhat 9 men han ha.r :;8 tillagt sig mørkt fuldskæg samt et kunstigt ~r over højre øje. Den p,gældende dame, som "W" har tal t m~0., har ikke selv se GAksel Larsen, menha.r :f. et det :fortalt af en anden dame på sin arbqj dsplads. løvrigt kunne ~ meddeler "W" ikke uddybesine oplysninger yderligere. Meddelelsen falder tildels i trå.d med tidligere frernkomaefort:l:>lige oplysninger om eftersø~te Aksel Larsens færden.. Københavns -- opdagej.sespoliti afd.. D, den t'i "Notits. :P.B. 1953, Rasmussen, St~ 2, har ikke villet Ul1.d1sdeat meddele afdelingen (efter at han har drøftet forholdet med stationens opdagere), at han af en frue, 8) m hanhelst ville holde ude~or, har bragt i erfaring, ~Jksel Larsen hter dag spiser frokost i en ikke nærmere øetegnet automatoafe på :Nørrebrogade, hvor han optræder med fuldskæg og et kunstigt ar OTer det ene ø~e. :Po:8 o Rasmussen forklarer nærmere, at den nævnte.f'rue har en vaskekone, hvis mand hatl.e ind:fu:adet sig i elen nævnte cafe sammenmed nogle arbejdskammerater. Mandenkenite og kenderikke Aksel Larsen, men..et var arbejdskameraterne der sagde, at det Turham, og at han nu gik rundt i æn maskering. Dette fortalte mandm hjemme, og konen har så fortalt det videre til! ruen. Afdeling A.S. den 29" august 1941." Aksel Larsen fro geso Det er med ejendommelige følelser, man.gennenblader disse æ: ter. Alle vi, der har været ude for de danske myndigheder i disse år, Ted at pol.itiet gik til 0Piaven med den største iver og lyst. :m.et sparedes for at fange os. Intet middel var for tarteligt. Manpassede vore hustruer op, man indfaldt sig på husundersøgelser på familiehøj tidlix:.ipowszsdage r,..,