indhold Velkommen til endnu et nyt lønmagasin

Transkript

1 Velkommen til endnu et nyt lønmagasin Så sidder du endnu engang med Danske Fysioterapeuters nye lønmagasin. Vi har igen bestræbt os på at samle hovedparten af de emner, som du og dine kollegaer oftest undersøger, når det gælder jeres løn- og ansættelsesforhold. I dette løn- og overenskomstmagasin finder du lønsatser gældende fra 1. april Da lønudviklingen på det private arbejdsmarked, ikke har været så stor som forudsat ved OK08, har reguleringsordningen udmøntet negativt. Dette bevirker, at der på det regionale område ikke er nogen lønstigning 1. april På det kommunale område bliver lønstigningen meget minimal nemlig kun 0,16%. De øvrige overenskomstmæssige forbedringer, der finder sted 1. april 2010 fremgår under OK08 ændringer 1. april Som tidligere indeholder magasinet en række artikler, information og svar på hyppigt stillede spørgsmål vedr. f.eks. barsel, seniorordninger, ferie, arbejdstid og lokal løndannelse. Yderligere findes en artikel Snyd ikke dig selv i løn, der er rettet mod fysioterapeuter som søger og skifter til et nyt job. Endelig er det vigtigt, at du løbende holder dig opdateret via fysio.dk, hvor du har muligheden for at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der omhandler løn- og ansættelsesforhold. indhold Velkommen til endnu et nyt lønmagasin... 2 Servicelinien... 2 Snyd ikke dig selv i løn... 4 Lokal løndannelse... 7 Barsel... 9 Omsorgsfravær Barns 1. og 2. Sygedag Ferie Arbejdstidsbestemmelser for Kommunalt ansatte fysioterapeuter Arbejdstidsbestemmelser for Regionalt ansatte fysioterapeuter Beklædningsgodtgørelse Seniorbonus Opsigelsesvarseler OK08 ændringer 1. april 2010 Basisstillingerne i Kommunerne OK08 ændringer 1. april 2010 Lederne i Kommunerne OK08 ændringer 1. april 2010 Basisstillingerne i Regionerne OK08 ændringer 1. april 2010 Lederne i Regionerne Løn i Staten Løn til privatansatte Servicelinien for offentligt ansatte På servicelinien kan du hurtigt få svar på eller vejledning i alle konkrete spørgsmål om løn- og arbejdsforhold på det offentlige område. Kræver din henvendelse sagsbehandling eller egentlig forhandling med din arbejdsgiver, vil du blive henvist til den forhandlingskonsulent, der dækker området. Telefon servicelinien@fysio.dk Honorar og satser Kørselsgodtgørelse Anciennitet Lønindplacering basisstillinger Lønindplacering lederstillinger Løngrupper Lønoversigt i Kommunerne Reguleringsfaktor (omregning af tillæg) i Kommunerne Lønoversigt i Regionerne Reguleringsfaktor (omregning af tillæg) i Regionerne side 2 side 3

2 Snyd ikke dig selv i løn Et af de vigtigste tidspunkter at tænke på din løn er, når du søger nyt job. Der skal altid aftales løn, når du ansættes i en ny stilling, og du bør have gjort dig overvejelser om dit lønudspil, når du går til jobsamtale. Og så skal du overveje, hvornår du siger endeligt ja til et tilbud om ansættelse. Du står i en meget bedre forhandlingsposition inden du siger endeligt ja til stillingen, end efter du er tiltrådt. Du bør derfor altid insistere på at kende lønnen inden du accepterer ansættelsen. Er du først tilbudt jobbet kan arbejdsgiveren ikke trække tilbuddet tilbage, fordi du insisterer på at kende aflønningen, og du kan roligt have is i maven, og vente med at sige dit gamle job op. At sige ja til et job uden at have sikkerhed for aflønningen (grundløn og tillæg) svarer til at sælge noget uden at vide, hvad du får for det det gør du næppe, hvis det er din gamle bil, hus, eller andet du sælger! Det er Danske Fysioterapeuters erfaring, at det især er ved jobskifte, at du har mulighed for at få en bedre aflønning, men det kræver, at du forholder dig til din løn. Hvordan foregår det? Du har selv kompetencen til at forhandle din løn ved jobskifte, men Danske Fysioterapeuter skal formelt godkende aftalen med en underskrift. Er der en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen skriver hun /han under på aftalen. Er der ikke en tillidsrepræsentant eller er du leder, er det forhandlingsafdelingen der godkender aftalen og bistår dig, hvis der opstår problemer. Det er forskelligt, hvilke procedurer man anvender på de forskellige arbejdspladser, når der ansættes en ny medarbejder. Nogle steder drøftes der løn allerede under jobsamtalen, mens det andre steder sker, når du får tilbudt jobbet. Enkelte steder er det fortsat sådan, at arbejdsgiver først vil drøfte lønnen med organisationen, og evt. først efter du er blevet ansat. Det sidste er efter Danske Fysioterapeuters opfattelse helt uacceptabelt, da du bør kende din løn inden du accepterer ansættelsen. Du bør ikke lade dig presse af en sådan fremgangsmåde og sige ja til ansættelsen bed i stedet arbejdsgiveren om at kontakte Danske Fysioterapeuter hurtigst muligt så det kan aftales, hvordan forhandlingen skal foregå.. Hvordan forbereder du dig? Et godt udgangspunkt når du skal forhandle løn i forbindelse med jobskifte er, at du har helt styr på, hvad din løn er i dit nuværende job. Det vil være ærgerligt at gå ned i løn, alene fordi, du ikke helt har overblik over hvad du tjener i forvejen. Og vær især opmærksom på, at det løntrin du indplaceres på kan være mindre, hvis du skifter fra en kommunal til en regional stilling, samt at evt. personlige tillæg ikke videreføres automatisk, hvis du skifter arbejdsgiver, eller stillingskategori hos samme arbejdsgiver. Du kan også bruge din nuværende løn til at vurdere, hvor meget du finder det rimeligt at du skal stige i løn ved jobskiftet. Det er i de fleste tilfælde nok at gøre sig overvejelser om den samlede løn (bundlinien). Det er i den indledende fase ikke nødvendigt at have et udspil klar om lønnens sammensætning i grundløn, løntrin og/ eller tillæg. Det kan altid klares til sidst. Til gengæld er det væsentligt, at du gør dig klart, hvilke forventninger du har til lønnen og ikke mindst, hvad din smertegrænse er. Altså hvor langt er du i sidste ende villig til at gå på kompromis for at få stillingen. Hvordan præsenterer du et lønforslag? Der er ingen formkrav, når du skal komme med et lønudspil. Men et godt råd er at komme med et lønforslag og ikke et lønkrav med mindre du da mener det ultimativt. Der skal naturligvis være lidt elastik i forslaget, så der er noget at forhandle om, men det skal på den anden side heller ikke være så højt, at du kommer til at virke utroværdig eller urealistisk. Det bedste er selvfølgelig at spørge arbejdsgiveren, hvilket lønniveau de havde tænkt sig, så du kender deres løntilbud først. Det gør det muligt for dig at vurdere, hvor langt I er fra hinanden, inden du kommer med dit udspil. Lad være med at give op, selvom det ikke lykkes at få dit krav igennem første gang du præsenterer det. Hav is i maven og udbed dig betænkningstid, hvis du ikke umiddelbart er tilfreds med lønnen. Du kan altid kontakte tillidsrepræsentanten eller forhandlingsafdelingen, hvis du bliver usikker på dit krav eller ønsker bistand til forløbet. Hvis du bliver præsenteret for et ultimativt løntilbud og får at vide, at der ikke er mere at forhandle om, så må du gøre op med dig selv, om du så overhovedet ønsker at acceptere stillingen. Nogle arbejdsgivere beder om en kopi af seneste lønseddel i forbindelse med lønforhandlingen. Det har arbejdsgivere ikke krav på, og det er helt op til dig selv, om du vil udlevere den eller ej. Lad være med at sige ja til noget du ikke er tilfreds med i den tro, at der kan aftales en bedre løn på et senere tidspunkt. Det har du ingen sikkerhed for at der kan. Hvordan indgås aftalen? Når der er opnået enighed mellem dig og din nye arbejdsgiver om lønnen, skal der udfærdiges en lønaftale. Det er side 4 side 5

3 Lokal løndannelse arbejdsgiveren ansvarlig for. Da der nogle gange kan gå lidt tid med at få lavet papirarbejdet omkring en lønaftale, er det en god idé, at du får en skriftlig bekræftelse på den løn I er blevet enige om. Det kan f.eks bare være en mail, hvor den samlede løn er angivet. Det skal forhindre, at der opstår misforståelser om lønnen efter du har sagt din gamle stilling op. Lønaftalen vil efterfølgende blive sendt til underskrift hos din TR. Er du leder eller er der ingen TR vil aftalen blive underskrevet af Danske Fysioterapeuters forhandlingsafdeling. Medlemmer bliver altid kontaktet pr. mail eller telefonisk før en aftale om løn indgås og underskrives. Hvor kan jeg hente hjælp? Du kan med fordel hente inspiration og vejledning i dette løn - og overenskomstmagasin. Du vil på fysio.dk kunne finde lønvejledninger for henholdsvis basisstillinger og lederstillinger. Du kan også altid rådføre dig med tillidsrepræsentanten på din nye arbejdsplads (se offentlig/ gå ind under radgivning/service), eller hos Servicelinien for offentligt ansatte servicelinien@fysio.dk, eller på Forhandlingsafdelingen bistår gerne med råd - og vejledning og forhandlingsbistand, når der er behov for det. Alle arbejdspladser, der følger de kommunale eller regionale overenskomster er omfattet af Aftale om lokal løndannelse. Det betyder, at der er ret til en årlig lønforhandling. Der er dog ikke forlodsfinansieret midler (afsat midler i overenskomsten til lokal forhandling) hvert år, og fordelingen mellem overenskomstgrupperne er ikke den samme: Overenskomstgruppe Basis kommunerne - 1,25% Basis regionerne 0,80% 0,80% Ledere kommunerne 1,25% 1,25% Ledere regionerne 1,25% 1,25% Husk, at der er andre midler end de der er afsat i overenskomsten. Der kan f.eks være tilbageløbsmidler fra uforbrugte tillæg efter fratrådte kolleger. Der kan også være penge fra vakante stillinger. Så der er ingen grund til at holde dig tilbage, hvis du har konkrete forslag om lønforbedringer. De forlodsfinansierede midler er omfattet af en udmøntningsgaranti, det vil sige en pligt for arbejdsgiveren til at gøre regnskab for at pengene er brugt til løn. Tillæg til ledere, tillæg givet ved nyansættelser samt engangsbeløb medtages IKKE i udmøntningsgarantien. Tillæg aftalt tidligere end 1.april og senere end 1. april i forhandlingsåret medtages heller ikke. Tillæg til basisstillinger skal være på minimum 6100,- ( niveau) Vær opmærksom på at der både kan forhandles lønforbedringer i form af tillæg og oprykning til højere løntrin. Hvem forhandler Det er Danske Fysioterapeuters holdning, at lokale lønforhandlinger i videst muligt omfang er et arbejdspladsanliggende. På arbejdspladser hvor der er en tillidsrepræsentant har han/hun forhandlingsretten. Har tillidsrepræsentanten været på Danske Fysioterapeuters grundkurser samt forhandlingskursus, har han/hun også aftaleretten. Er tillidsrepræsentanten fra en anden faggruppen (typisk en ergoterapeut) må han/hun gerne forhandle for fysioterapeuter. Men Danske Fysioterapeuters forhandlingsafdeling skal i de tilfælde godkende aftalen. Er du på en arbejdsplads, hvor du af den ene eller den anden grund ikke har en tillidsrepræsentant, må du selv være opsøgende i forhold til at få forhandlet din løn. Det samme gælder, hvis du er leder, og flere og flere ledere forhandler selv deres løn. Uanset om du har en tillidsrepræsentant eller ej, eller om du er leder, kan du altid få råd og vejledning og bistand i Danske Fysioterapeuters forhandlingsafdeling. Du kan på se hvem der er konsulent for din arbejdsplads, eller du kan kontakte servicelinien på telefon side 6 side 7

4 Barsel og omsorgsfravær Lovgivning og aftaler om barsel giver en række fleksible muligheder for at tilrettelægge barselsorlov, og som forældre har I en række muligheder for at tilrettelægge barselsorlov som I skal tage stilling til. Du finder uddybende information om barsel og omsorg på som supplerer denne kortfattede oversigt. Se evt. også dk for beregning af dagpenge, længde af orlov mv. Barselsfravær med løn for ansatte i stat, regioner og kommuner Barselsaftaler indenfor de offentlige ansættelsesområder forbedrer vilkårene for barselsorlov, i det der ydes sædvanlig løn under en del af fraværet. Løn under barselsfravær forudsætter, at din arbejdsgiver modtager de dagpenge du eller ville være berettiget til. Det vil med andre ord sige, at du forbruger af din egen, eller jeres fælles dagpengeret når du modtager løn. Lovgivningen giver et forældrepar ret til dagpenge i tilsammen 52 uger fordelt således: Moren Moren Faren Forældrenes fælles dagpengeret Ret til dagpenge i 4 uger før fødslen Ret til dagpenge i 14 uger efter fødslen. Ret til dagpenge i 2 uger indenfor 14 uger efter fødslen - fædreorlov Ret til dagpenge i 32 uger efter 14. uge efter fødslen side 8 side 9

5 Samlet oversigt over barsel med løn og dagpenge: (bogstaverne refererer til beskrivelsen i skemaet på s. 11) Moren A 8 ugers fravær med løn Fælles Faren 4 ugers dagpenge B 14 ugers fravær med løn C 14 ugers dagpenge 2 ugers dagpenge 2 ugers fravær med løn D Op til 6 ugers fravær med løn 6 uger 6 uger E Op til 6 ugers fravær med løn F X ugers fravær med løn 6 uger G X ugers fravær med løn X ugers fravær med dagpenge X ugers fravær med dagpenge Fødsel 14 uger 46 uger 32 ugers fælles dagpengeret, hvoraf uger kan konverteres til løn. Udnytter forælderen ikke fraværsretten kan lønretten ikke overføres til den anden forælder Til fleksibel fordeling forældrene i mellem eller fleksibel placering 32 uger minus det antal uger, forældrene har brugt efter 14 uge, til lønnede fraværs uger Du skal rette alle spørgsmål om barselsdagpenge til din hjemkommunes sygedagpengekontor, som administrerer og udbetaler dagpenge i forbindelse med din barselsorlov H I Oversigt over ret til fravær med løn for ansatte i stat, region eller kommune: (bogstaverne refererer til den samlede oversigt over barsel med løn og dagpenge se denne på s. 10) Hvornår Hvem Bemærkninger Før fødslen A Moren ret til lønnet Dagen for fødslen afslutter fravær i 6 uger fraværsperioden før nedkomsten. (statsansatte) eller Nedkomsttidspunktet har alene i 8 uger (regionalt og betydning for varigheden af fraværet kommunalt ansatte) før fødslen. Uudnyttet fravær med løn kan ikke overføres til tiden efter nedkomsten. Efter fødslen frem B Moren ret til lønnet Pligt til fravær i 2 uger. til og med 14. uge fravær i 14 uger C Faren ret til lønnet fravær i 2 uger Afholdes som 2 sammenhængende uger i forbindelse med fødslen, eller efter aftale inden for 14 uger. Efter 14. uge efter D Moren ret til lønnet Lønnet fravær skal afholdes før fødslen fravær i 6 uger ulønnet orlov. (6+6+6 fravær) Dette fravær med løn sker med træk på forældrenes fælles 32 ugers dagpengeperiode. E Faren ret til lønnet fravær i 6 uger F Faren og moren tilsammen ret til G lønnet fravær i 6 uger Lønnet fravær skal afholdes før ulønnet orlov. Faren kan evt. dele sit fravær, og placere noget eller hele fraværet tidligere end 14. uge. Dette fravær med løn sker med træk på forældrenes fælles 32 ugers dagpengeperiode. Lønnet fravær skal afholdes før ulønnet orlov. Er begge forældre ansat i kommune og region kan retten til dette fravær med løn ( F + G ) højst udgøre 6 uger for forældrene til sammen. Forældrene fordeler fraværet med løn i mellem sig som de vil, og farens del kan evt. placeres tidligere end 14. uge. Er forældrene ansat på forskellige områder fx. i staten og kommunen eller i region og staten- kan hver forælder afholde op til 6 ugers fravær med løn ( F + G = op til maksimalt 12 uger ) foruden eget 6 ugers fravær med løn. Dette fravær med løn sker med træk på forældrenes fælles 32 ugers dagpengeperiode. side 10 side 11

6 Yderligere Barselsfravær med dagpenge: Når jeres barselsfravær med løn udløber kan I afholde yderligere orlov ( H & I ) med dagpenge. Du oppebærer sædvanlig pensionsindbetaling mens du modtager dagpenge. Hvor mange ugers orlov med dagpenge I til sammen har tilbage når orlov med løn Fleksibel tilrettelæggelse af barselsorlov: udløber afhænger af, hvor mange uger I tilsammen har afholdt barselsorlov med løn efter 14. uge: Eksempel: Har moren efter 14. uge afholdt 12 uger og faren 6 ugers fravær med løn har de forbrugt 18 af de 32 ugers fælles dagpengeret, og der resterer 14 ugers dagpengeret. afholdelse. Dette giver mulighed for at afbryde orloven for at afvikle ferie undervejs i et orlovsforløb. Delvis genoptagelse af arbejdet efter fx 26 ugers orlov med løn, hvor orloven udstrækkes med den tid arbejdet er genoptaget, udelukker ikke at du også udskyder en del af den resterende orlov til senere afholdelse. Dette giver mulighed for at arbejde på nedsat tid og samtidigt gemme noget orlov til senere. Hvis du har forlænget orloven med 8 eller 14 uger (jf. pkt. 2 ovenfor) kan du genoptage arbejdet delvist, men uden at orloven udstrækkes med den tid arbejdet er genoptaget delvist. Varslingsbestemmelser Du skal varsle din arbejdsgiver om orlov på bestemte tidspunkter. Du kan ændre varslet, hvis det nye varsel overholder fristerne. Hvis ikke andet er aftalt gælder følgende varslingsfrister: I kan vælge enten at 1) udskyde en del af orloven, eller 2) forlænge orloven. Desuden kan arbejdet 3) genoptages delvist under en del af barselsorloven. 1. Udskydelse af orlov kan være A) retsbaseret eller B) aftalebaseret A) En af forældrene kan udnytte retten til at udskyde mellem 8 og 13 ugers orlov til senere afholdelse inden barnet fylder 9 år. Den udskudte orlov skal afholdes i sammenhæng, og retten til orlov bevares i et evt. nyt ansættelsesforhold. B) Du kan med din arbejdsgiver aftale udskydelse af op til 32 ugers orlov til senere afholdelse inden barnet fylder 9 år. Afholdelsen af den udskudte orlov sker efter aftale og ikke nødvendigvis i sammenhæng. En aftale om udskudt orlov skal fornys med en ny arbejdsgiver. I begge tilfælde er der tale om udskydelse af en del af fraværsretten, som ligger indenfor 46 uger efter nedkomsten. Det betyder at barnet vil være yngre end 46 uger når barselsorloven ophører. 2. Forlængelse af orlovsperioden Forældrene kan forlænge det samlede orlov ud over 46 uger med enten 8 uger (gælder alle) eller 14 uger (gælder ikke ledige). Forlænges orloven fordeles den samlede dagpengeret over en længere periode, hvorved indtægten pr. uge bliver mindre. Forældrene kan fordele den forlængede orlov i mellem sig som de vil. 3. Delvis genoptagelse af arbejdet Delvis genoptagelse af arbejdet kan ske efter aftale med arbejdsgiveren, og kan ske med eller uden forlængelse af den samlede barselsorlov. Du vil få løn for de timer du arbejder og dagpenge for den tid du afholder orlov. Delvis genoptagelse af arbejdet, hvor orloven udstrækkes med den tid arbejdet er genoptaget, kan ske i perioder, hvor orloven på aftalebasis er udskudt til senere Hvem Hvad Hvornår Moren At du er gravid, og hvornår du forventer 3 mdr. før forventet nedkomst at påbegynde orlov Faren Placering af 2 ugers fædreorlov indenfor 4 uger før afholdelse de første 14 uger Faren Evt. placering af op til 12 ugers lønnet fravær 4 uger før afholdelse (egne 6 uger og fælles 6 ugers orlov med løn) indenfor de første 14 uger Moren og faren Placering af orlov, tidspunktet for genoptagelse Senest 8 uger efter fødslen af arbejdet, samt evt. udnyttelse af ret til udskydelse af orlov. Moren og faren Tidspunkt for afholdelse af retmæssig 16 uger før afholdelse udskudt orlov Moren og faren Tidspunkt for afholdelse af aftalebaseret 8 uger, hvis ikke andet er aftalt udskudt orlov side 12 side 13

7 Barns 1. og 2. sygedag Barselsorlov og ferie Du optjener ferie med løn for hele perioden, hvor du afholder barselsorlov med løn eller dagpenge. Du skal dog være opmærksom på, at fratræder du din stilling beregnes den optjente feriegodtgørelse på baggrund af den udbetalte løn i optjeningsåret, men ikke for perioden, hvor du har afholdt barselsorlov med dagpenge. Du skal også være opmærksom på, at afbryder du din barselsorlov og udskyder resten mhp. at genoptage orloven efter ferieafholdelse kan du ikke samtidigt forlænge orloven. Læs yderligere på Du har adgang til hel eller delvis tjenestefrihed med løn på den første og anden arbejdsdag, hvor det pga. barnets sygdom er nødvendigt at du selv passer barnet. Bliver barnet sygt på en arbejdsfri dag fx søndag er barnets 1. sygedag i denne sammenhæng mandag, hvis du skal arbejde mandag. Retten til fravær omfatter ansatte med børn under 18 år som har ophold hos den ansatte. Barnet skal opholde sig hos dig, men det er ikke et krav, at du har forældremyndigheden, eller at barnet har folkeregisteradresse hos dig. I vurderingen af retten til fravær indgår en afvejning af barnets alder, sygdommens karakter og forholdene på tjenestestedet. Der kan være helt særlige og tungtvejende grunde til at du skal være til stede på arbejdspladsen, og behov for frihed til pasning af barnet derfor ikke kan imødekommes. Omsorgsfravær Som ansat i stat, region eller kommune har du ret til at afholde omsorgsfravær med sædvanlig løn. Du kan afholde omsorgsfravær i halve eller hele dage, og fraværet skal varsles tidligst muligt. Ønsker du at afholde omsorgsdag i forlængelse af barns 1. og 2. sygedag vil tidligst muligt kunne være opfyldt med varsling på barnets 2. sygedag. Forældre ansat i regioner og kommuner, samt forældre ansat i staten efter , og statsligt ansatte forældre til børn født eller senere: Hver forælder har ret til 2 omsorgsdage pr. kalenderår pr. barn fra barnets første (kalenderår 0) til det syvende år (kalenderår 7), og er ikke betinget af ansættelse på fødselstidspunktet. Retten til omsorgsdage er uafhængig af ansættelsestidspunktet på året. Forældre ansat i staten før til børn født før Var du ansat i staten på det tidspunkt barnet er født har du ret til i alt 10 omsorgsdage som kan afholdes inden barnet fylder 18 år. Bortfald / overførelse af omsorgsdage Omsorgsdage bortfalder ved årets udgang såfremt de ikke er afholdt. Dog gælder, at ikke afholdte omsorgsdage for barnet fra kalenderåret, hvor barnet er født/modtaget kan overføres til det følgende kalenderår, hvis du pga. barselsorlov er forhindret i at afholde omsorgsdagene. Hvis du på grund af barselsorlov i det følgende kalenderår stadig er forhindret i at afholde omsorgsdagene, kan omsorgsdagene overføres videre til det følgende kalenderår. Omsorgsdage for ældre søskende kan overføres, hvis du på grund af barselsorlov i hele kalenderåret er forhindret i at afvikle omsorgsdage. side 14 side 15

8 Ferie På såvel det kommunale, det regionale som det statslige område er der indgået særlige ferieaftaler, som på flere punkter adskiller sig fra Ferielovens bestemmelser. Du skal altså kende din ferieaftale og ikke tænke i Ferieloven. Ferieaftalerne er langt ad vejen identiske. Og, hvor ikke andet er oplyst, gælder det følgende for ansatte på hele det offentlige område. Ferieår og ferieperioden Ferieåret går fra 1. maj til 30. april med optjening året før (kalenderåret), og ferieperioden, hvor Hovedferien placeres, er fra 1. maj til 30. september. Optjening og afvikling af ferie Optjening Har du arbejdet hele året (2009) som fuldtidsbeskæftiget (37 t/ugl), har du optjent 222 ferietimer, svarende til 6 ugers ferie (18,5 time pr. måned). Er din ansættelseskvote (beskæftigelsesgrad) mindre end 37 t/ugl, reduceres timetallet forholdsmæssigt, men vil altid svare til afholdelse af 6 fulde uger. Som udgangspunkt optjener du ikke ferie med løn i fraværssituationer, hvor du ikke modtager løn fra din arbejdsgiver. Undtaget herfra er den ulønnede del af barselsorlov. Her skal du dog være opmærksom på det særlige forhold, at skulle du fratræde din stilling, inden du har afviklet den optjente ferie, anvises et feriekort beregnet med 12½ % af lønindtægten i optjeningsåret. Om særlige situationer, hvor fravær uden løn ikke medregnes i optjening af ferie med løn, henvises til ferieaftalerne. Afvikling Som hovedferie har du ret til 3 uger i sammenhæng. Der kan dog indgås anden aftale med arbejdsgiveren, men ikke så der afholdes mindre end 2 uger i sammenhæng. Arbejdsgiver skal varsle denne med minimum 3 måneder. Skulle du ønske at afholde yderligere ferie (mere end 3 uger) i ferieperioden, må du indgå særlig aftale med din arbejdsgiver. Øvrig ferie (også kaldet Restferie) skal som udgangspunkt gives i sammenhæng af mindst 1 uges varighed. Arbejdsgiver skal varsle denne med minimum 1 måned. Den 6. ferieuge har en særlig status, idet det er dig, som vælger placeringen for afvikling. Ved en ferieuge forstås 7 løbende kalenderdage. Arbejder du fast fra mandag til fredag er weekenden således omfattet af ferieugen. Ændring af beskæftigelsesgrad Er du regionalt eller kommunalt ansat og ændrer arbejdstid såvel opadgående som nedadgående i forhold til optjeningsåret gælder beskæftigelsesgraden på det tidspunkt, hvor du holder ferie. Det er altså den aktuelle ugentlige beskæftigelsesgrad, der afgør ferietimetallet, og der sker ingen beregning af løndifference. Er du derimod statsansat, ydes lønnen med samme brøkdel (beskæftigelsesgrad) som tjenesten gennemsnitligt har udgjort i optjeningsåret. Dette uanset du på ferietidspunktet har en lavere eller højere beskæftigelsesgrad. Overførsel af ferie Ønsker du at overføre ferie, er det muligt for ferie ud over 4 uger. Det kræver imidlertid, at du indgår skriftlig aftale med din arbejdsgiver, herunder for den senere afvikling. Aftalen kan strække sig ud over ét år. Det er endvidere muligt at overføre ferie eller få den til udbetaling -, når du er forhindret i at holde ferie af forskellige årsager som blandt andet længerevarende sygdom, barsels- og adoptionsorlov, ophold i udlandet mv.. Sygdom i forbindelse med ferie Er du fratrådt til ferie, men bliver syg inden arbejdstidens begyndelse på første feriedag, kan du aflyse (suspendere) ferien og afholde den på et senere tidspunkt. Det kræver bare, at du kontakter din arbejdsgiver inden arbejdstidens begyndelse og snarest sikrer almindelig lægelig dokumentation for sygdommen. Er du sygemeldt inden dagen for fratrædelse til ferie og fortsat er syg ved feriens påbegyndelse er du berettiget til at få ferien suspenderet og aftale den afholdt på et senere tidspunkt. Udbetaling af ferie Ønsker du ikke at afholde den optjente ferie, som ligger ud over 5 ugers ferie, altså 6. ferieuge har du ret til at få dem udbetalt ved den førstkommende lønudbetaling efter ferieårets udløb. Arbejdsgiveren kan forlange at meddelelse herom gives inden 1 oktober i ferieåret.udbetaling af ferie i øvrigt kræver dokumentation for reel feriehindring, så som ovenfor nævnt længerevarende sygdom, barsels- og adoptionsorlov + flere andre gode grunde ; jævnfør Ferieaftalernes bestemmelser om feriehindring. Feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn Er du ansat i en kommune eller i en region, kan du for ferieåret 2012/13 kræve feriegodtgørelse med 12 pct. af lønnen i optjeningsåret (2011) i stedet for ferie med løn og særlig feriegodtgørelse. Det betinger imidlertid, at du skriftligt meddeler det til din arbejdsgiver før optjeningsårets begyndelse. Det betyder, at det konkret skal ske inden udgangen af december måned For så vidt angår den 6. Ferieuge, så udbetales eller afholdes denne i henhold til reglerne om 6. Ferieuge. side 16 side 17

9 Arbejdstidsbestemmelser for kommunalt ansatte fysioterapeuter Du kan være ansat som selvtilrettelæggende eller arbejde efter tjenestetidsplaner (ikke selvtilrettelæggende). Er du selvtilrettelæggende skal du læse videre i afsnit A, og er du ikke selvtilrettelæggende skal du læse videre i afsnit B, da du så følger de almindelige arbejdstidsbestemmelser i den kommunale arbejdstidsaftale. Som udgangspunkt tilrettelægger kommunalt ansatte fysioterapeuter selv deres egen arbejdstid, og det vil udtrykkeligt fremgå af dit ansættelsesbrev, at du er selvtilrettelæggende. Din leder kan vælge at planlægge din arbejdstid, hvilket så betyder at du ikke er selvtilrettelæggende. I så fald gælder alle bestemmelser i den kommunale arbejdstidsaftale. Afsnit A: Selvtilrettelæggende Som selvtilrettelæggende bestemmer din leder, hvilke arbejdsopgaver du skal varetage, mens du selv planlægger arbejdstiden med udgangspunkt i de arbejdsopgaver, du er ansat til at varetage. I visse situationer vil det være påkrævet at du er til stede på bestemte tidspunkter, f.eks. hvis bestemte opgaver kun kan udføres på et bestemt tidspunkt, eller hvis der er møder som du skal deltage i mv. Bestemmelserne om selvtilrettelæggelse har udgangspunkt i, at arbejdstiden kan placeres i dagtimerne mandag til fredag, og at du selv planlægger arbejdstiden så den svarer til dit gennemsnitlige ugentlige timetal. Du må selv kompensere med færre timer i én uge, hvis du i en anden uge har arbejdet flere timer end du er ansat til. Hvis der undtagelsesvist forekommer opgaver, der skal løses udenfor dagtimerne mandag til fredag skal der indgås en lokal aftale herom, samt aftale om hvilken betaling du får. Kan man ikke blive enige om andet gælder de takster, der fremgår af den kommunale arbejdstidsaftale (se afsnit B). Som selvtilrettelæggende får du ikke overarbejdsbetaling, men viser det sig over en 3 måneders periode at du arbejder mere end du er ansat til skal du og din leder aftale en tilpasning af arbejdsopgaverne, eller hvordan den ekstra tid honoreres. Søgnehelligdage og særlige fridage: Du har fri på Søgnehelligdage og særlige fridage. Der gives ikke erstatningsfrihed, hvis en søgnehelligdag eller særlig fridag falder på en dag, hvor du i forvejen har fri. Særlige fridage: d. 24. og 31. december hele dagen d. 1. maj og Grundlovsdag fra kl. 12 Afsnit B: Arbejder i vagtplan (ikke selvtilrettelæggende) Din leder planlægger og tilrettelægger din arbejdstid. Du skal kende din tjenesteplan (mødetider og fridage) med 4 ugers varsel, og den daglige arbejdstid kan planlægges til at udgøre mellem 5 og 10 timer for ansatte, hvis du er ansat med et ugentligt timetal på 30 timer eller mere. Den nedre grænse gælde ikke, hvis du er ansat med færre end 30 timer pr. uge. Arbejdstidsbestemte ydelser: Tillæg kan ydes som betaling eller Tillæg for tjeneste mellem kl og 23.00, alle dage 27 % tillæg Tillæg for tjeneste mellem kl og 06.00, alle dage 32,5 % tillæg Tillæg for tjeneste lørdage mellem og % tillæg Tillæg for tjeneste søn- og søgnehelligdage, samt på særlige fridage 50 % tillæg Aften- og nattillæggene, samt lørdag og søn-og helligdagstillæggene er pensionsgivende med 2 % Ulempeydelser pr. 1. april 2010 Overarbejde Tillæg pr. gang for mer- og overarbejde udover 1 time, der ikke er varslet dagen forud Tillæg pr. gang for delt tjeneste Godtgørelse pr. time, der omlægges med kortere varsel end 4 døgn. Tillæg for inddraget fridøgn med kortere varsel end 14 døgn tilsvarende afspadsering. Tillæg beregnes pr. påbegyndte halve time. Det drøftes og aftales lokalt, hvordan arbejde på særlige tidspunkter honoreres. Såfremt der ikke aftales andet udbetales aften- og nattillæg, mens arbejdsgiveren beslutter hvilken honoreringsform der anvendes for arbejde på lørdage, søndage og Søgnehelligdage, samt ved mer- og overarbejde. Aftales ikke andet gælder følgende takster: 50 % tillæg 34,67 kr. 41,97 kr. 38,31 kr. 561,97 kr. Tilkald Ved tilkald på fridøgn (alle), Søgnehelligdag (alle) og frihedsperioder på 24 timer eller mere (kun fuldtidsansatte) honoreres tjenesten med overarbejdsbetaling for min. 6 timer. Ved tilkald mellem to døgns tjenester, samt deltidsansattes tilkald bortset fra tilkald på fridøgn eller Søgnehelligdage, honoreres tjenesten med overarbejdsbetaling for min. 3 timer. Timerne præsteret under tilkald er pensionsgivende med 2 %. Søgnehelligdage og særlige fridage: Bestemmelserne er de samme som de, der gælder for regionalt ansatte se afsnittet s.21 side 18 side 19

10 Arbejdstidsbestemmelser for regionalt ansatte fysioterapeuter Din leder planlægger og tilrettelægger din arbejdstid. Du skal kende din tjenesteplan (mødetider og fridage) med 4 ugers varsel, og den daglige arbejdstid kan udgøre mellem 5 og 12 timer for ansatte med et ugentligt timetal på 30 timer eller mere. For ansatte med færre end 30 timer pr. uge gælder der ikke nogen nedre grænse. Arbejdstiden opgøres over en normperiode på 14 uger, hvis ikke andet er aftalt mellem Danske Fysioterapeuter og arbejdsgiveren. Der kan ikke planlægges med delt tjeneste, og ændringer af arbejdstiden skal varsles i arbejdstiden. Arbejdstidsbestemte ydelser: Tillæg ydes som betaling eller tilsvarende afspadsering. Tillæg beregnes pr. påbegyndte halve time. Det drøftes og aftales lokalt, hvordan arbejde på særlige tidspunkter honoreres. Såfremt der ikke aftales andet udbetales aften- og nattillæg, mens arbejdsgiveren beslutter hvilken honoreringsform der anvendes for arbejde på lørdage, søndage og Søgnehelligdage, samt ved mer- og overarbejde. Særlige fridage og Søgnehelligdage for fysioterapeuter, der arbejder i vagtplaner (både regionalt og kommunalt ansatte) På særlige fridage har alle i størst muligt omfang ret til frihed uden at normaltjenesten omlægges. Der ydes ikke erstatningsfrihed til de der må arbejde, eller hvis en særlig fridag falder på en dag, hvor man i forvejen har fri. På Søgnehelligdage (en helligdag, der falder på en anden dag end søndag) er udgangspunktet, at alle har fri. De, der skal arbejde får erstatningsfrihed. Når der forekommer en Søgnehelligdag skal der placeres en ekstra frihedsperiode på 35 timer i normperioden for hver Søgnehelligdag. Der skal samtidig ske en nedskrivning af normtimetallet svarende til den gennemsnitlige daglige arbejdstid. Læs nærmere på Aftales ikke andet gælder følgende takster: Tillæg for tjeneste mellem kl og alle dage 27 % tillæg Tillæg for tjeneste mellem kl og alle dage 32,5 % tillæg Tillæg for tjeneste mellem lørdage og søndage % tillæg samt på særlige fridage fra kl Tillæg for tjeneste søgnehelligdage 50 % tillæg Aften- og nattillæggene, samt lørdag og søn-og helligdagstillæggene er pensionsgivende med 2 % Ulempeydelser pr. 1. april 2010 Overarbejde Tillæg pr. gang for mer- og overarbejde udover 1 time, der ikke er varslet dagen forud Godtgørelse pr. time, der omlægges med kortere varsel end 1 døgn. Tillæg for inddraget fridøgn med kortere varsel end 14 døgn 50 % tillæg 33,17 kr. 36,67 kr. 469,39 kr. Tilkald Ved tilkald på fridøgn (alle), Søgnehelligdag (alle) og frihedsperioder på 24 timer eller mere (kun fuldtidsansatte) honoreres tjenesten med overarbejdsbetaling for min. 6 timer. Ved tilkald mellem to døgns tjenester, samt deltidsansattes tilkald bortset fra tilkald på fridøgn eller Søgnehelligdage, honoreres tjenesten med overarbejdsbetaling for min. 3 timer. Særlige fridage for fysioterapeuter der arbejder i vagtplaner: Alle områder 24. december Juleaftensdag sidestilles med en Søgnehelligdag Det regionale område 1. maj, 5. juni og 31. december Særlig fridage fra kl København og Frederiksberg Kommuner, samt kommuner i det tidligere Københavns Amt 1. maj, Sidestillet med en Søgnehelligdag 5. juni Sidestillet med en Søgnehelligdag fra kl december Normal arbejdsdag efter ydes aftentillæg Det øvrige KL-område 1. maj, 5. juni og 31. december Særlig fridage fra kl side 20 side 21

11 Beklædningsgodtgørelse Seniorbonus Er du ansat som fysioterapeut i en region ledende fysioterapeut i en region fysioterapeut i en kommune eller ledende fysioterapeut ansat i København eller Frederiksberg kommune er du berettiget til beklædningsgodtgørelse, hvis du ikke får stillet tjenestedragt til rådighed. Skal du vaske får du også godtgørelse her for. Månedligt beløb pr. 1.april Beløbet ydes uafhængigt af beskæftigelsesgrad og er ikke pensionsgivende Kommuner Regioner Sørger selv for tjenestedragt og vask 265,37 265,41 Sørger selv for tjenestedragt, men ikke vask 125,92 125,94 Vasker selv tjenestedragt 139,45 - (gælder kun kommunale fysioterapeuter) På det kommunale område kan der lokalt indgås afvigende aftale. I januar 2009 trådte den særlige ordning om seniorbonus i kraft. Ordningen udmøntes forskelligt på de tre overenskomstområder. Hold øje med, at du får udbetalt/ får afholdt det rigtige. I regionerne er udgangspunktet, at du får udbetalt en kontant bonus i januar måned. Den er aldersbestemt og udbetales i 2009 på baggrund af din alder ved udgangen af I 2010 udbetales den på baggrund af din alder ved udgangen af 2009 osv. 2,0 procent ved 60 år 2,3 procent ved 61 år 2,7 procent ved 62 år og derover Du kan hvert år i oktober vælge at veksle din kontante bonus til henholdsvis 2, 3 eller 4 fridage, kompetenceudvikling eller pensionsindbetaling det kommende kalenderår. Hvis du vælger at veksle din bonus til fridage afregnes 1 fridag med 0,4 procent og eventuelt restbeløb udbetales. I kommunerne er udgangspunktet, at du får ret til at holde flere fridage fra og med det kalenderår, du fylder 60, dog tidligst i dage ved 60 år 3 dage ved 61 år 4 dage ved 62 år og derover Du kan hvert år i oktober vælge at veksle dine fridage til en økonomisk bonus eller pensionsindbetaling det kommende kalenderår. Den udbetales i så fald i slutningen af det kommende kalenderår. Hvis du vælger at veksle dine fridage til løn, afregnes de med din faktiske timelønspris. I staten er udgangspunktet, at du selv kan rette henvendelse og ønske bonus, pension eller fridage, når du opfylder alderskriteriet. Hvis ikke du selv retter henvendelse, udbetales bonussen ved udgangen af fødselsåret, altså i forbindelse med at du fylder år næste gang. Ordningen gælder først fra du fylder 62. Til gengæld er bonussen større, nemlig 2,9 procent alle årene. Du kan veksle op til 4 dage det første år og op til 6 dage de efterfølgende år. side 22 side 23

12 Opsigelsesvarsler ok08 ændring 1. april 2010 Funktionærloven: Fra arbejdsgiverside: Fysioterapeuter (ikke-ledende) i Kommunerne Fysioterapeuter (ikke-ledende) i Regionerne Ansættelse hvis prøvetid er aftalt inden 2 1/2 måneds ansættese Inden 5 måneders ansættelse Inden 2 år og 9 måneders ansættelse Varsel: 14 dage 1 måned til en måneds udgang 3 måned til en måneds udgang Løntillæg for medarbejdere med kortere erfaring I kommunerne er der aftalt et pensionsgivende tillæg på kr. (06-niveau) årligt til fysioterapeuter med mindre end 4 års erfaring. Tillægget ydes med virkning fra 1. april Løntillæg for medarbejdere med kortere erfaring For fysioterapeuter der har op til og med 7 års erfaring ydes et tillæg på kr. (06-niveau) årligt. Tillægget er pensionsgivende, og ydes med virkning fra 1. april Inden 5 år og 8 måneders ansættelse Inden 8 år og 7 måneders ansættelse Efter 8 år og 7 måneders ansættelse Fra lønmodtagerside 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang. Hvis prøvetid er aftalt fra dag til dag, se dog altid ansættelsesbrev Opsigelsen skal meddeles skriftligt 4 måned til en måneds udgang 5 måned til en måneds udgang 6 måned til en måneds udgang Forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse Den særlige feriegodtgørelse, som man får udbetalt én gang om året forhøjes med virkning fra udbetalingen i Den særlige feriegodtgørelse forhøjes fra 1,50 pct. til 2,3 pct. Ledere i Kommunerne Forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse Den særlige feriegodtgørelse, som man får udbetalt én gang om året forhøjes med virkning fra udbetalingen i Den særlige feriegodtgørelse forhøjes fra 1,50 pct. til 2,3 pct. Forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse Den særlige feriegodtgørelse, som man får udbetalt én gang om året forhøjes med virkning fra udbetalingen i For fysioterapeuter med mere end 10 års erfaring den særlige feriegodtgørelse forhøjes fra 1,50 pct. til 1,95 pct., mens den for fysioterapeuter med mindre end 10 års erfaring forhøjes med yderligere 0,9 pct. til samlet 2,85 pct. Pension af tillæg for aften-, nat-, weekendarbejde m.v. Tillæg for aftenarbejde, natarbejde, weekendarbejde o.lign. har hidtil ikke været pensionsgivende. Som noget nyt bliver de tillæg, man får som lønafhængige særydelser, nu pensionsgivende med 2 pct. Det gælder bl.a. følgende tillæg: aftentillæg nattillæg weekendtillæg søgnehelligdagstillæg tilkald uden for planlagt tjeneste side 24 side 25

13 tilkald i forbindelse med rådighedstjeneste timelønnedes fridøgns- og helligdagsbetaling Ændringerne træder i kraft den 1. april Forhøjelser af arbejdstidsbestemte tillæg og ulempeydelser Pr sker der en forbedring af en række tillæg Nattillægget mellem kl og kl forhøjes fra 30,5 pct. til 32,5 pct. Weekendtillægget for arbejde i tidsrummet lørdag kl til søndag kl forhøjes fra 40 pct. til 42 pct. Honoreringen for døgnvagter på lørdage (rådighedstjeneste) forbedres, så der honoreres svarende til døgnvagter på søndage (rådighedstjeneste). Godtgørelsen for inddragelse af fridøgn bliver forhøjet fra 289,65 kr. til 375,82 kr. ( niveau). Ledere i Regionerne Forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse Den særlige feriegodtgørelse, som man får udbetalt én gang om året forhøjes med virkning fra udbetalingen i Den særlige feriegodtgørelse forhøjes fra 1,50 pct. til 1,95 pct., Plustid I regionerne bliver det fra den 1. april 2010 muligt at aftale en individuel arbejdstid, der er højere end en normal fuldtidsansættelse dog maksimalt 42 timer om ugen. Lønnen for ekstra timer ud over fuld tid er den normale timeløn, men pensionen forhøjes med 3 pct. (dog maksimalt til 18 pct.) for de timer, der ligger ud over 37 timer. Det er en betingelse for at lave en aftale om plustid, at der først indgås en lokal aftale mellem tillidsrepræsentanten/organisationen og arbejdsgiveren. side 26 side 27

14 Løn i staten Arbejdstilsynet og andre stillinger. Danske Fysioterapeuter har i fællesskab med Ergoterapeutforeningen en organisationsaftale, der dækker henholdsvis fysioterapeuter, der ansættes som tilsynsførende i Arbejdstilsynet, og andre stillinger der oprettes i staten, og som ikke er omfattet af en underviseroverenskomst. Stillingerne er omfattet af ny løn, og der kan derfor aftales tillæg i forbindelsen med ansættelsen, samt ved de årlige lønforhandlinger. Danske Fysioterapeuter anbefaler, at du aldrig tiltræder en stilling i uden at lønnen er på plads. Kontakt tillidsrepræsentanten eller forhandlingsafdelingen for yderligere vejledning i forbindelse med ansættelse. Basisløn Arbejdstilsynet pr.år ,39 Basisløn Arbejdstilsynet pr.mdr ,00 Pensionsprocenten er 18,0. Nyoprettede stillinger Hvis du søger en nyoprettet stilling i staten uden for Arbejdstilsynet og undervisningsområdet, skal der indgås en aftale mellem Danske Fysioterapeuter og arbejdsgiveren om en basisløn. Kontakt altid forhandlingsafdelingen, inden du tiltræder en nyoprettet stilling i staten. Undervisere ved Professionshøjskoler (University College ) Undervisere ved fysioterapeutuddannelsen og andre mellemlange videregående uddannelser, ansættes i et adjunktforløb, der som udgangspunkt er på 4 år. Derefter skal der ske en lektorbedømmelse for at opnå fastansættelse. Lønnen fastsættes med udgangspunkt i et 8 trins basislønforløb. Hvert trin er 1-årigt og ved de første 7 trin sker oprykningen automatisk. Det 8. trin er kun automatisk for cand.cur, cand.scient. soc og cand.scient.san. For øvrige uddannelser kan lønstigningen aftales ved lokal forhandling. Indplacering ved nyansættelse sker på baggrund af relevant erfaring. Vær opmærksom på, at det ikke nødvendigvis skal være undervisningserfaring, men blot erfaring, der er relevant for ansættelsen. Husk også at såvel indplaceringen på basistrin, som evt. kvalifikations og funktionsløn skal aftales i forbindelse med ansættelsen. Der udmøntes automatisk et adjunkttillæg i adjunktperioden. Ved positiv lektorbedømmelse erstattes adjunkttillægget af et lektor tillæg, der er anført i overenskomst med et minimumsbeløb. Der skal ved udmøntning af lektortillæg konkret tages stilling til den samlede løn, og til hvilke tidligere tillæg der skal videreføres. Danske Fysioterapeuter betragter ikke automatisk modregning af lektortillæg i tidligere aftalte tillæg for værende i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser. Udover adjunkt og lektortillæg er der mulighed for lokalt aftalte tillæg. Professionshøjskolerne (University College) Trin årligt pr.mdr , , , , , , , , , , , , , , , ,35 Adjunkttillæg , ,76 Lektortillæg , ,75 (alle tal er nettotal og tillægges 18 % pension) Timelønnet undervisning ved fysioterapeutuddannelsen følger som udgangspunkt sats II i Finansministeriet cirkulærer om timelønnet undervisning. 453,91 kr inkl 60 minutters forberedelse Lærere ved social og sundhedsuddannelserne (SOSU-skolerne) Lærerne ved social og sundhedsuddannelserne indplaceres på et af tre basistrin afhængig af antal års beskæftigelse på baggrund af grunduddannelsen. Hvert trin er 4 årigt, og på hvert trin udmøntes et undervisertillæg. De tidligere stedtillægsområder er sammenlagt til to løngrupper: En for provinsen og en for hovedstaden. Lærerne på Sosuskolerne Basistrin Provins årligt pr. mdr , , , , , ,85 Basistrin hovedstad årligt pr. mdr , , , , , ,81 Tillæg på trin , ,94 Tillæg på trin , ,38 Pensionsprocenten er 17,3. side 28 side 29

15 Løn til privatansatte Ledere ved Professionshøjskoler (University College) Ledere ved professionshøjskoler indplaceres på et af tre basistrin. Indplaceringen sker på baggrund af, hvor i ledelseslaget (organisationen) stillingen er placeret. På grund af de igangværende fusioner og omstruktureringer på området, kan der være midlertidig tvivl om basislønnen for de enkelte lederstillinger. Kontakt forhandlingsafdelingen, hvis du er i tvivl. Organisationsaftalen er fra 2007, og skal genforhandles indenfor nærværende overenskomstperiode. Basistrin ,68 Basistrin ,68 Basistrin ,90 Pensionsprocenten er 18,0. Basisløntrinnene er nettotal og tillægges 18% pension Der kan lokalt forhandles tillæg til basislønnen. Desuden kan der forhandles resultatlønskontrakter og merarbejdsaftaler. Kontakt altid forhandlingsafdelingen angående vilkår, inden du tiltræder en lederstilling i staten. Regulering af tillæg (omregningsfaktor) Tillæg aftales i niveau. For at finde det aktuelle beløb skal du gange med 1,31066 Eksempel : Et tillæg på 8000 i 97 niveau svarer til 10485,28 Uden overenskomst Skal du ansættes i en privat virksomhed med fx rådgivning, forebyggelse, genoptræning og andet konsulentarbejde eller i praksis, hvor der ikke er en overenskomst, skal du selv forhandle din løn og ansættelsesvilkår. Danske Fysioterapeuter anbefaler en vejledende mindsteløn pr. 1. april 2010: Kr ,- pr. måned Kr. 213,- pr. time Beløbet er beregnet på baggrund af et gennemsnit af de offentlige lønninger + pension på det kommunale og regionale område, og indeholder pension, betalt frokost og den 6. ferieuge. Det betyder omvendt, at beløbet ikke indeholder fuld løn under barsel og barns 1. og 2. sygedag, seniorordninger og andre vilkår fra det offentlige område. Disse vilkår skal du således selv forhandle med din arbejdsgiver. Pensionsprocenten på det offentlige område er pr. 1. april pct. På det private område skal du i praksis selv tage stilling til, om du vil indbetale en bestemt procentsats af din løn til en pensionsordning, eller om du vil have den fulde løn udbetalt. Du har også mulighed for at aftale, at din arbejdsgiver indbetaler en del af pensionen. Har du ikke betalt frokost og den 6. ferieuge, kan du således argumentere for, at du, på den baggrund, skal have en højere løn end den vejledende mindsteløn. Værdien af betalt frokost udgør 37/34,5 dele af lønnen, og den vejledende mindsteløn bør derfor være på ,- kr., hvis du ikke har betalt frokost. Værdien af den 6. ferieuge er på ca. 2,5 pct. af den vejledende mindsteløn. Den vejledende mindsteløn reguleres svarende til det offentlige (ansatte i regionerne) overenskomstresultat og på samme tidspunkter 1. april og 1. oktober Det er vigtigt at være opmærksom på, at lønnen er vejledende. Det betyder, at du bør forhandle en højere løn, hvis du har lang anciennitet, specielle kompetencer, særlige opgaver eller der er andre forhold, som kan gøre sig gældende. Når du skal forhandle løn, skal du overveje dine kompetencer. Det kan være kurser, særlig erfaring fra tidligere ansættelser, og du kan have personlige kvalifikationer som fx at være udviklingsorienteret, fleksibel, kundeorienteret mv. Det er også en mulighed, at man i kontrakten aftaler, at lønnen skal genforhandles, når der er gået fx 4-6 måneder. Det kan ofte løse op for en fastlåst forhandlingssituation. Det er vigtigt, at du ikke skriver din kontrakt under, før løn- og ansættelsesvilkår er aftalt. Du kan i Danske Fysioterapeuters standardkontrakt se hvad du skal være opmærksom på. Det er altid en god idé, at kontakte sekretariatet i Praksis og Privat og få set din kontrakt igennem. side 30 side 31

16 Med overenskomst I flere af Danske Fysioterapeuters overenskomster på det private arbejdsmarked er der ofte aftalt regler/vilkår svarende til det offentlige område. Det gælder fx barselsregler, barns 1. og 2. sygedag, aftaler om 6 ugers ferie samt en pensionsordning hvor arbejdsgiver betaler det fulde bidrag (16-18 pct.). På samme måde, er der i flere overenskomster aftalt, at det er de offentlige løntakster der er finder anvendelse. KTO-lønsatserne, som gælder i visse overenskomster, fremgår ikke i dette magasin men kan findes på fysio.dk under løn og ansættelse. Du kan få oplyst, om der er indgået overenskomst med din arbejdsgiver ved at kontakte Forhandlingsleder Jesper Malling telefon eller jm@fysio.dk. Flexjob i det private Flexjob er en stilling på særlige vilkår, hvor der ydes tilskud til lønnen fra kommunen. Der kan oprettes flexjob både i det offentlige og i det private, og der kan også gives tilskud til selvstændige erhvervsdrivende. Det er din kommune som vurderer om du er berettiget til flexjob, og du får yderligere oplysninger i din hjemkommune. Løn- og arbejdsvilkår i flexjob Lønnen fastsættes som udgangspunkt efter den offentlige overenskomst, som gælder på det område, hvor flexjobbet oprettes. Oprettes flexjobbet på et område, som ikke er dækket af en kollektiv overenskomst, bruger man en overenskomst på sammenlignelige områder. For privatansatte fysioterapeuter er der ikke umiddelbart nogen sammenlignelig overenskomst, og flere kommuner anvender derfor den vejledende mindsteløn for privatansatte, ved flexjob i det private for så vidt angår lønnen. Derudover kan der aftales andre vilkår. Honorarer og satser Hvis du påtager dig en konsulentopgave, en undervisningsopgave eller et foredrag, så skal du være opmærksom på, at du selv skal aftale honoraret. For der findes ikke overenskomstaftalte takster for den slags opgaver, hverken for privat eller offentligt ansatte. Danske Fysioterapeuter har til det brug gennem mange år udarbejdet vejledende takster, som du kan tage udgangspunkt i, når honoraret skal aftales. Der tillægges normalt ikke pension eller feriepenge af den type honorarer. Det vil Takster pr. 1. april 2010 være relevant at drøfte dækning af transportudgifter, f.eks kilometergodtgørelse, hvis der er kørsel forbundet med opgaven. De vejledende takster er opdelt i fire niveauer, der ud over en timeløn indeholder nogle anbefalinger af, hvornår eller af hvem satserne kan anvendes. Det står dig frit for at aftaler højere satser, ligesom du kan aftale en differentieret aflønning, med en høj sats for de første timer og en lavere for de efterfølgende, hvis det drejer sig om en større opgave. Takst 1 517,- Anbefales ved undervisning på et grundlæggende niveau, f.eks hvor målgruppen er borgere, idrætsudøvere, uuddannet personale, forældre. Eller konsulentopgaver, der ikke kræver stor forberedelse. Takst 2 652,- Anbefales ved undervisning af andre faguddannede, f.eks pædagoger, sygeplejersker, lærere eller andre terapeuter. Eller konsulentopgaver, der kræver mere forberedelse, en større forundersøgelse eller er forbundet med administrative opgaver, der ikke aflønnes separat. Takst ,- Anbefales ved foredragsvirksomhed, på temadage, konferencer og lign. Taksten kan f.eks anvendes for den første time, og en lavere takst for de efterfølgende timer, hvor der kræves deltagelse men ikke oplæg. Takst ,- Anbefales ved foredragsvirksomhed, hvis foredraget har et akademisk niveau og du har kompetencer på f.eks master, kandidat niveau eller du har en phd. Der kan også være tale om specialistgodkendte. side 32 side 33