Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg
|
|
- Max Thomsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg
2 Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling af evalueringsrapporten. Resultaterne illustreres med cases, der er anonymiserede faktiske forløb. Evalueringsrapporten og flere cases kan ses på Brøndby Kommunes hjemmeside og pleje/hverdagstræning Dit liv din hverdag i Brøndby Kommune er et nyt tilbud om træning i hverdagslivets aktiviteter til borgere, der søger om eller allerede modtager hjælp fra kommunens hjemmepleje eller er beboer på et af kommunens ældrecentre. Der er i 2012 arbejdet med implementering af hverdagstrænings-tankegangen som kulturændring i den kommunale hjemmepleje, på ældrecentrene samt øvrige områder i Ældre og Omsorg. Det er hensigten, at alle borgere mødes af hverdagstrænings-tankegangen som en integreret del af hjælpen fra alt personale, også det administrative. Derudover kan visiteres ekstra tid til borgeren i en periode, hvis der vurderes potentiale for bedring af funktionsevnen. Formålet med Dit liv din hverdag er, at borgerne anvender deres ressourcer aktivt, således at de fysiske, sociale og intellektuelle evner styrkes og fastholdes, og den aldersbetingede svækkelse udskydes. Endvidere skal projektet medvirke til, at fremtidige økonomiske og personalemæssige ressourcer prioriteres til borgere med mest behov. Dit liv din hverdag foregår i borgernes hjem og nærmiljø og er en støtte til, at borgeren selv er aktiv i daglige gøremål. Med hverdagstræningen udvides muligheden for at give borgerne et tilbud om en udviklende indsats samtidig med de traditionelle fastholdende, støttende og lindrende indsatser i plejen. Definition på hverdagstræning: Evalueringens resultater I evalueringsrapporten evalueres det første år af hverdagstræningen. April 2012 blev projektet igangsat med glidende overgang til drift i Evalueringen tager udgangspunkt i og besvarer de 4 succeskriterier/hypoteser, der er opstillet for projektet Dit liv din hverdag, som er: 2
3 Overordnet viser evalueringen af hverdagstræningen, at der overvejende er positive resultater i forhold til de opstillede succeskriterier. Såvel nye som kendte borgere i alle aldersgrupper i Hjemmeplejen og på ældrecentrene profiterer af hverdagstræning, hvilket bekræfter styrken i den valgte model, hvor hverdagstræningen betragtes som en kultur, der omfatter alle borgere og alt personale. Evaluering i forhold til projektets 4 succeskriterier viser at: 1. Der er en kultur i Æ&O, som understøtter hverdagstræning, og der er de nødvendige kompetencer til stede Det er i høj grad lykkedes at indføre en kultur, der understøtter hverdagstræning. Der arbejdes i alle områder af Ældre og Omsorg med motivering af borgerne til hverdagstræning, både integreret i den vante hjælp og med særlige hverdagstræningsydelser. Generelt har størstedelen af borgere, pårørende og personale taget godt imod hverdagstræningen. Personalet fra de 3 hjemmeplejeområder giver i interviewene udtryk for, at de endnu ikke hver især har haft tilstrækkelige borgere med potentiale for hverdagstræning til at kunne udnytte og vedligeholde de faglige kompetencer. Der er i overvejende grad de nødvendige kompetencer til stede, og samtidig vurderes det vigtigt med løbende opfølgning på undervisning og erfaringsudveksling, herunder at styrke kompetencerne i forhold til kommunikation og konflikthåndtering. Der kan med fordel arbejdes videre med optimering af dokumentation, overskuelige arbejdsgange, koordinering og kommunikation afdelingerne og faggrupperne imellem. Ligeledes kan der med fordel sættes fokus på, hvordan SOSUnøglemedarbejdere i forhold til hverdagstræning får den nødvendige opbakning og støtte, samt at alle faggrupper fortsat har fokus på afdækning af potentiale for hverdagstræning. Det tværfaglige samarbejde om hverdagstræning fungerer grundlæggende godt, og samtidig er det karakteristisk, at både personalet fra Hjemmeplejen, Træningscentret samt Visitationen alle efterlyser bedre muligheder for direkte dialog og koordinering omkring indsatsen i forhold til den enkelte borger. At ændre vaner. Casen er et anonymiseret faktisk forløb fra et ældrecenter og eksempel på, hvordan kulturen har ændret sig. 3
4 At bestemme selv igen. Casen er et anonymiseret faktisk forløb fra hjemmeplejen og eksempel på, hvordan personalet har anvendt deres kompetencer til at motivere og betrygge borgeren. At blive behandlet med værdighed. Casen er et eksempel på, hvordan det administrative personale her på Træningscentret understøtter kulturen for hverdagstræning. Alle medarbejdere i Ældre og Omsorg har på lidt forskelligt niveau deltaget i undervisning, der gør dem i stand til at understøtte kulturen for hverdagstræning. 2. Borgerne anvender deres ressourcer aktivt i højest mulige grad og oplever øget livskvalitet derved Evalueringen viser, at der tages udgangspunkt i borgernes ressourcer. Det er forskelligt, i hvor høj grad borgerne anvender ressourcerne aktivt. Der er gode resultater med at også demente borgere på ældrecentrene bevarer eller genvinder funktionsevnen ved hverdagstræning. Den største forudsætning for et vellykket hverdagstræningsforløb med en aktiv udnyttelse af ressourcerne, er borgernes motivation. Hvis borgerne er motiverede eller kan motiveres af personalet, er der en stor sandsynlighed for, at ressourcerne udnyttes aktivt, og at borgerne oplever øget livskvalitet. Væsentlige barrierer i forhold til motivation af borgerne er vaner og en holdning om, at man som borger er berettiget til hjælp samt angsten for at miste kontakten til SOSU-hjælperen. Borgerne oplever generelt øget livskvalitet ved, i langt højere grad end før, at blive motiverede til at bruge deres ressourcer aktivt, uanset funktionsniveau. Den større selvhjulpenhed og overskud til sociale aktiviteter har en væsentlig betydning for borgernes livskvalitet. 4
5 At blive støttet til mere aktivitet. Casen er et anonymiseret faktisk forløb fra et ældrecenter og eksempel på, at det kan lykkes at ændre funktionsniveauet ved hverdagstræning også hos demente beboere. At føle sig presset. Casen er et anonymiseret faktisk forløb fra Hjemmeplejen. Som det fremgår af casen er det ikke altid, at hverdagstræning giver den ønskede effekt og at ressourcerne ikke kan udnyttes aktivt - selvom de er til stede, og selvom der er arbejdet med at motivere borgeren. At forblive selvhjulpen i køkkenet. Casen er et anonymiseret faktisk forløb fra Hjælpemiddelafdelingen, som også har fokus på hverdagstræning, ressourcer og livskvalitet. 5
6 At genvinde sit sociale liv. Casen er et anonymiseret faktisk forløb fra et ældrecenter og illustrerer, at borgeren anvender sine ressourcer aktivt og dermed opnår øget livskvalitet. 3. Borgerne bevarer funktionsevnen eller genvinder tabt funktionsevne helt eller delvist Resultaterne måles kun i forhold til den funktion, der er hverdagstrænet i. Det vil sige, at borgerne fortsat kan have behov for hjælp i større eller mindre grad på andre områder. Borgerne i Hjemmeplejen og på ældrecentrene opnår i høj grad forbedring af deres funktionsniveau. Således har 78 % (37 ud af 47) helt eller delvist genvundet tabt funktionsevne. Der er forskel på, indenfor hvilke områder borgerne bliver mest selvhjulpne. På ældrecentrene hverdagstrænes målrettet mod formulerede mål og som en integreret del af plejen. Her inddrages dagligdagens mange forskellige gøremål til at motivere borgerne for øget aktivitet med udgangspunkt i den enkeltes interesser og livshistorie. Der er størst potentiale i forbindelse med personlig pleje, bad, påklædning og andre plejeopgaver tæt på borgeren. Derudover er der en del borgere, der deltager i praktiske opgaver i fællesskab med de andre beboere, eksempelvis dække bord. I Hjemmeplejen med hverdagstræning som integreret del af hjælpen, er der overvejende gode resultater i forbindelse med anretning af mad. I Hjemmeplejen med den særlige hverdagstræningsydelse opnås de bedste resultater ved bad og rengøring, og generelt har det en stor effekt, hvor et hjælpemiddel som strømpeaf- og påtager eller øjendrypper anvendes. 6
7 At genvinde kræfter. Casen er et anonymiseret faktisk forløb fra Hjemmeplejen og illustrerer, hvordan borgeren genvinder tabt funktionsevne. Citat fra borger i Hjemmeplejen: Det er helt i orden, at man skal gøre de ting, man selv kan så holder man sig også mere i gang. At føle frihed i dagligdagen. Casen er et anonymiseret faktisk forløb fra et ældrecenter og illustrerer, hvordan borgeren genvinder tabt funktionsevne. 7
8 4. Der ses en mindre stigning i ydelser end demografifremskrivningen estimerer og udgifterne ved fritvalgsydelsen hverdagstræning dækkes af gevinsten ved færre ydelser hos samme borger (Kun Hjemmeplejen) Der ses en mindre stigning i ydelser i kommunens hjemmepleje end demografifremskrivningen estimerer. Forskellen på det estimerede og faktiske forbrug er kr. skyldes også andre faktorer end hverdagstræning - blandt andet en generel nedsat efterspørgsel på hjemmeplejeydelser. Det er dog vurderingen, at hverdagstræningen med ekstra tid eller integreret i hjælpen har en indflydelse på den nedsatte efterspørgsel efter hjemmeplejeydelser. Således kan hverdagstræningen formodentligt tilskrives en effekt svarende til at 91borgere (ud af ca. 900 i den kommunale Hjemmepleje) ikke længere modtager hjemmeplejeydelser. Overraskende få borgere er visiteret til den særlige hverdagstræningsydelse 31 i alt - i Hjemmeplejen. De øvrige borgere i Hjemmeplejen er i større eller mindre grad blevet hverdagstrænet som en integreret del af hjælpen. Udgifterne ved hverdagstræning dækkes af gevinsten ved færre ydelser hos samme borger hos 41 % af borgerne (9 ud af 21). Omregnet til helårseffekt, ville udgiften til de 9 borgere være knapt kr. hvis de ikke havde fået hverdagstræning og derved ikke fået afvisiteret ydelser. Udgiften til hverdagstræning for de 9 borgere er kr., hvilket giver en årlig besparelse på kr. For 1 borger svarer udgiften til gevinsten. For 52 % af borgerne (11 ud af 21) borgere dækkes udgiften ikke af gevinsten ved færre ydelser her og nu, men muligvis i et længere tidsperspektiv. At blive selvstændig igen. Casen er et anonymiseret faktisk forløb fra Hjemmeplejen. Ved udlevering af et hjælpemiddel, som for eksempel øjendrypper eller strømpepåtager, er der stor sandsynlighed for at udgiften ved hverdagstræning dækkes af gevinsten ved færre ydelser. 8
9 Sammenfattende konklusion Sammenfattende kan konkluderes, at evalueringen af hverdagstræningen i 2013 viser overvejende positive resultater i forhold til de opstillede succeskriterier. Såvel nye som kendte borgere i alle aldersgrupper i Hjemmeplejen og på ældrecentrene profiterer af hverdagstræning, hvilket bekræfter styrken i den valgte model, hvor hverdagstræningen betragtes som en kultur, der omfatter alle borgere og alt personale. Det er således i høj grad lykkedes at indføre en kultur, der understøtter hverdagstræning og der er i overvejende grad de nødvendige kompetencer til stede. Der tages udgangspunkt i borgernes ressourcer. Hvis borgerne er motiverede eller kan motiveres af personalet, er der en stor sandsynlighed for, at ressourcerne udnyttes aktivt, og at borgerne oplever øget livskvalitet. Borgerne i Hjemmeplejen og på ældrecentrene opnår i høj grad forbedring af deres funktionsniveau og 78 % af borgerne (37 ud af 47) har helt eller delvist genvundet tabt funktionsevne. Der ses en mindre stigning i ydelser i kommunens hjemmepleje end demografifremskrivningen estimerer og udgifterne ved hverdagstræning dækkes af gevinsten ved færre ydelser hos samme borger hos 41 % af borgerne (9 ud af 21). Det er vurderingen, at hverdagstræningen med ekstra tid eller integreret i hjælpen har en indflydelse på den nedsatte efterspørgsel efter hjemmeplejeydelser. Således kan hverdagstræningen formodentligt tilskrives en effekt svarende til at 91borgere (ud af ca. 900 i den kommunale Hjemmepleje) ikke længere modtager hjemmeplejeydelser. I evalueringsrapporten peges der endvidere på vigtigheden af, at alt personale har deltaget i undervisning om hverdagstræning og således har fælles fundament og faglighed at udøve hverdagstræningen ud fra. Ressourcepersonerne i Hjemmeplejen og på ældrecentrene er nøglemedarbejdere i forhold til den fortsatte implementering, da de er tæt på borgere og kolleger, hvorfor det er vigtigt med kompetenceløft og netværksdannelse til denne gruppe i områderne og på tværs i organisationen. Der har været fokus på den gode historie som inspiration for både borgere, pårørende og personale og der er mange reaktioner på, at det er inspirerende og motiverende at høre om succesrige historier. I den afholdte undervisning er der ligeledes lagt vægt på de små skridt og succes som motivation for at arbejde videre med de mere udfordrende situationer med borgerne. De udfordrende situationer med borgerne er der af samme grund ikke fokuseret så meget på. Opfordringen er at beskrive læringen i de situationer, der ikke gik helt som ønsket, og det skal der fortsat lægges vægt på. Det anses for vigtigt løbende at formidle erfaringer fra hverdagstræningen til borgere, pårørende og medarbejdere. Der er taget udgangspunkt i borgernes ressourcer og motivation og opnået gode resultater med dette også i forbindelse med hverdagstræning til demente. Erfaringerne med hverdagstræning på kommunens 3 ældrecentre vurderes særdeles positive og kan med fordel formidles bredt, da den generelle holdning på landsplan er, at hverdagstræning primært retter sig imod borgere i hjemmeplejen. Der har som i andre kommuner vist sig udfordringer med at etablere det tætte og optimale tværfaglige samarbejde mellem forskellige kulturer. Det anbefales, at der arbejdes videre med optimering af hverdagstræning i forhold til dokumentation, arbejdsgange, koordinering og kommunikation afdelinger og faggrupper imellem. Ligeledes bør der være løbende opfølgning på undervisning og erfaringsudveksling med henblik for at sikre fortsat implementering af hverdagstræning, herunder en styrkelse af kompetencer i forhold til kommunikation og konflikthåndtering. Det bør endvidere undersøges, om det er muligt at udvide ydelseskataloget med nye ydelser, der målrettet understøtter hverdagstræning. Evalueringsrapporten er et anvendeligt værktøj til det videre arbejde med at sikre den fortsatte implementering af hverdagstræning, så hverdagstræningstankegangen fastholdes og videreudvikles som den bærende kultur i Ældre og Omsorg. 9
10 10
Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Brøndby Kommune Ældre og Omsorg
Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Brøndby Kommune Ældre og Omsorg Indholdsfortegnelse 1.1. Resume... 3 2. Baggrund for Dit liv din hverdag... 4 3. Metode... 6 4. Analyse resultater...
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereNYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen
NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats
Læs mereBorgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017
Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen 2016 Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Resultater... 4 3. Metode... 5 4. Analyse af tracertilsyn... 5 4.1. Overensstemmelse
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereHandleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Læs mereRehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013
Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer
Læs mereVærdighedspolitik Fanø Kommune.
Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt
Læs mereStatusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014 Aktivt Seniorliv Sund aldring er tæt forbundet med en aktiv tilværelse. Alle mennesker har ønsker for deres liv og har ressourcer, der skal
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet
Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler
Læs mereRehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereEvaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper
Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:
Læs mereVores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.
Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl
Læs mereProjekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014
Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt Hverdagsrehabilitering: 2011 2014 På baggrund af den voksende ældrebefolkning og en forventet stigende efterspørgsel efter hjemmeplejens ydelser,
Læs mereKommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret
Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition
Læs mereKvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016
Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereBilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017
Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt
Læs mereVærdighedspolitik. Glostrup kommune Et værdigt liv
Værdighedspolitik Glostrup kommune 20186 Et værdigt liv Alle borgere Som borger i Glostrup kommune skal du have mulighed for at leve et værdigt liv. Også når de du bliver ældre og kommer i folkepensionsalderen.
Læs mereEt Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den
Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet
Læs mereStatusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014 Styrk din hverdag Mennesker vil allerhelst klare sig selv. Det ønske gælder hele livet. Når vi kan selv, får vi det bedre både fysisk og
Læs mereSocial og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af trænende hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed
Læs mereKvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune
- Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2017 Skanderborg Kommune Indhold Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning... 4 Kvalitetsstandard - Genoptræning... 6 Klageadgang... 8 Kvalitetsstandarder for
Læs mereREHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET
REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET EN MÅLRETTET OG TIDSBESTEMT SAMARBEJDSPROCES I Stevns Kommune ønsker vi, at borgerne lever et sundt og aktivt liv. Alt peger på, at mental og fysisk
Læs mereVærdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje
april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår
Læs merePolitik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune
Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange
Læs mereIndsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne
Indsatsområde: Funktions- og ADL-udredning Indsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne Lovgrundlag Lov om Social Service 1, 86 og 88 stk. 3. Funktionsniveau for bevilling af indsatsen: Hvem
Læs mereSocial og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)
Læs mereProjekt tidlig og målrettet indsats
Projekt tidlig og målrettet indsats Rapport. Ringsted Kommune September 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning s. 3 Præsentation af mål og succeskriterier s. 5 Resultater. s. 6 Konklusion... s. 10 Bilag:
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereHverdagsrehabilitering i Københavns kommune
Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering
Læs mereArbejdsgangsbeskrivelse Dit liv din hverdag Hverdagstræning via privat leverandør
Arbejdsgangsbeskrivelse Dit liv din hverdag Hverdagstræning via privat Borger henvises til af privat identificerer egnet borger til, udleverer folder om og orienterer kolleger Visitator visiterer til m.
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK
ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK 2019-2022 Titel: Frederiksberg Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik 2019-2022 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg December 2018 Foto: Grafisk design:
Læs mereAktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen
Aktiv Pleje Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Befolkning: 51.690 FAABORG-MIDTFYN Faaborg-Midtfyn Kommune Direktionen 9 fagsekretariater,
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE August 2016 1 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst én gang
Læs mereKvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a
Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde
Læs mereI Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:
Redegørelse Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt en Værdig død. I vil vi sikre disse værdier, så
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereForord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand
Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som
Læs mereNOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund
Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre
Læs mereHverdagsrehabilitering 1. januar 2019
Hverdagsrehabilitering 1. januar 2019 Indsatstype Hverdagsrehabilitering Indsatsens Serviceloven 83 a og Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering
Læs mereNOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013
Velfærdssekretariatet Sagsnr. 132716 Brevid. 1692446 NOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013 14. august 2013 Baggrund
Læs mereKvalitetsstandarder for
Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereVTV af Opus 5 multifunktionel seng
VTV af Opus 5 multifunktionel seng Gennemført på Ældrecentret Broparken Rødovre Kommune 2017 Baggrund og målgruppe Ældrecentret Broparken er et plejehjem for 78 beboere, fordelt på otte afdelinger. Beboerne
Læs mereHverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard
Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes
Læs mereStrategisk aftale 2017 Visitationen i Træning og Pleje
Strategisk aftale 2017 Visitationen i Træning og Pleje J. nr. 00.01.00P27 1 Aftaledokument Strategisk landkort Om aftalen Denne aftale beskriver de strategisk prioriterede områder, som Visitationen skal
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor
Læs mereDEMENS POLITIK
DEMENS POLITIK 2017-2020 1 DEMENSPOLITIKKEN Politikken omhandler 5 fokusområder med tilhørende mål og indsatser: Bedre sygdomsforløb for mennesker med demens Bedre støtte til pårørende Flere demensindrettede
Læs mereDelprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens
Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i
Læs mere2016 Værdighedspolitik
2016 Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2016 Et værdigt liv Alle borgere i Glostrup kommune skal have mulighed for at leve et værdigt liv. Også når de bliver ældre og kommer i folkepensionsalderen. Den
Læs mereHverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune
Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereGenerelle oplysninger
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereProjektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv
Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an
Læs mereYdelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning
Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereKvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal træning m.v. 2016
SIDE Forside 4 + 5 + 7 + 19 Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal træning m.v. 2016 Ændringsoversigt vedrørende kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal
Læs mereKvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed
Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...
Læs mereSocial og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)
Læs mereÆldreudvalget. Referat. Dato: Tirsdag den 2. oktober Mødetid: 17:00-17:45
Referat Dato: Tirsdag den Mødetid: 17:00-17:45 Mødelokale: Mødelokale B101 Medlemmer: Annette Johansen (A), Bjarne Kogsbøll (C), Conny Trøjborg Krogh (F), John A. Bilenberg (C), Lars Prier (O), Merete
Læs mereVærdighedspolitik En værdig ældrepleje
Værdighedspolitik 2018 En værdig ældrepleje Livskvalitet og selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng Mad og ernæring En værdig død Pårørende Ny værdighedspolitik Værdighedspolitik Kommunerne
Læs mereEn værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune
En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne
Læs mere2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet
2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereSag: 14/ Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune
Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2015 Skanderborg Kommune Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning... 4 Kvalitetsstandard - Aktiverende og forebyggende aktiviteter... 6 Kvalitetsstandard
Læs mereI Varde Kommunes værdighedspolitik indgår herudover følgende områder: 8) Værdighed også for demensramte 9) Oplevelser i naturen.
Dato 02.aug.2018 Dok.nr. 116912/18 Sagsnr. 18-4735 Ref. chzo Værdighedspolitik Kommunerne skal i hver byrådsperiode udarbejde en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Politikken vedtages i byrådet.
Læs mereEvaluering af Døgnrehabiliteringsafdelingen i Varde Kommune
Evaluering af Døgnrehabiliteringsafdelingen i Varde Kommune Evalueringen er gennemført af praktikant Camilla Vraa Nielsen Varde Kommune, januar 2019 1 Baggrund Pr. 1. januar 2018 gennemførte Varde Kommune
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:
Læs mereKvalitetsstandard 2015
Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 07/10-2014 Kvalitetsstandard 2015 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1) ALBERTSLUND KOMMUNE 1 Formål med kvalitetsstandarden Albertslund Kommune skal mindst
Læs mereElektronisk medicinhusker Velfærdsteknologivurdering (VTV) (Dosesystem)
BALLERUP KOMMUNE September 2017 Elektronisk medicinhusker Velfærdsteknologivurdering (VTV) (Dosesystem) Niels Kisku, niki@balk.dk Velfærdsteknologi koordinator Center for Social og Sundhed 1 Indholdsfortegnelse
Læs mere1. Projektbeskrivelse
Selvhjulpne ældre 1. Projektbeskrivelse Sundheds- og Ældreafdelingen arbejder målrettet med forebyggelse af behov for praktisk og personlig hjælp hos ældre borgere i Furesø Kommune. Det er ønsket at kunne
Læs mereKvalitetsstandard 2019 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1)
Kvalitetsstandard 2019 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1) Formål med kvalitetsstandarden Albertslund Kommune skal mindst en gang om året revidere kvalitetsstandard for genoptræning efter 86,
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs mereStatusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014 Meningsfuld hverdag for dig Meningsfuld hverdag for dig danner grundlaget for at rehabilitering
Læs mereSenior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv
Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen
Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4
Læs mereOverordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune
Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for
Læs mereGør borgeren til mester
Gør borgeren til mester Tanker fra en tænketank Volume 1 Sundhed&Omsorg Denne pjece er resultatet af den første Tænketank og innovationscamp, der blev afholdt den 7. oktober 2010 for 36 innovative ledere
Læs mereVærdighedspolitik 2018
Værdighedspolitik 2018 2 VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 En værdig ældrepleje... 5 Forebyggelse... 6 Frivillige... 6 Livskvalitet... 7 Selvbestemmelse... 7 Kvalitet, tværfaglighed
Læs mere3.1a Initiativbeskrivelse
KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,
Læs mereSocial og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)
Læs mereHandleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg
Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet
Læs mereAktiv hele Livet. Indledning. Beskrivelse af indhold. Holbæk i Fællesskab, Budgetcamp - Budget Omstillingsgruppens principper og anbefalinger
Aktiv hele Livet Indledning Omstillingsgruppens principper og anbefalinger Paradigmeskift i velfærden Omstillingsgruppen foreslår, at det bærende princip i den fremtidige velfærd er, at alle har ret til
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereBorgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud.
AKTIV HVER DAG 1. STATUS AKTIV HVER DAG JUNI 2014 Dette er en kort status på Aktiv hver dag. Her beskrives aktuel aktivitet 2013 og langtidseffekten for borgere henvist i 2011. Om Aktiv hver dag Aktiv
Læs mereSkanderborg Kommunes Kvalitetsstandard , stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning
Skanderborg Kommunes Kvalitetsstandard 2018 86, stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Sådan behandler vi din sag...4 3. Serviceniveau...6 4. Klageadgang...10 5. Lovgrundlaget...11
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE Januar 2018 Side 1 af 6 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst
Læs mereANSØGNINGSSKEMA UDFORDRINGSRET - statslige og lokale regler
ANSØGNINGSSKEMA UDFORDRINGSRET - statslige og lokale regler Mere information på www.oim.dk Ansøgningen udfyldes af initiativtager til udfordringen og/eller den relevante kommune, region eller statslige
Læs mereHverdagsrehabilitering
Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mere107 - midlertidige botilbud
Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 107 - midlertidige botilbud Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Det overordnede formål med et midlertidigt botilbud er at sikre støtte til borgere,
Læs mere