K J Ø B E N H A V N S A M A T Ø R - S E J L K L U B

Transkript

1 K J Ø B E N H A V N S A M A T Ø R - S E J L K L U B 5. M A R T S N U M M E R 2

2 2 N Y T F R A K. A. S. Invitation til Reception Onsdag den 4. april Vores allesammens formand Niels Erik Andersen fylder 60 år onsdag den 4. april. Det vil klubben gerne markere med reception i Jomsborg på selve dagen fra kl. 15 til kl Vi håber at se rigtig mange! På grund af planlægningen af arrangementet bedes I tilmelde jer til kas@kas senest tirsdag den 27. marts. H Bestyrelsen Velkommen Peter Møller Jens Christiansen Philip Svitzer Larsen Simon Tobiasen Gerhard Tiwald Jens Erik B. Olsen Lise Mortensen Carsten Harboe Jonas Tesch Hallberg Jens J. Christensen til Christian R. J. Nielsen Maria Therese Laub H Redaktionen ønsker god vind!

3 V I G T I G T! Der indkaldes hermed til Generalforsamling Onsdag den 28. marts kl i klubhuset Dagsorden a. Valg af dirigent b. Godkendelse af bestyrelsens beretning for det forløbne år c. Godkendelse af det reviderede årsregnskab og status d. Bestyrelsen forelægger budget og planer for det kommende år e. Behandling af indkomne forslag f. Fastsættelse af kontingent og indmeldelsesgebyr for det kommende år g. Valg af formand h. Valg af bestyrelsesmedlemmer i. Valg af revisor og revisorsuppleant j. Eventuelt OBS! Vi gør opmærksom på vedtægternes 7 stk. 2: Stemmeret har alle myndige aktive medlemmer, som har været medlem i mindst 2 måneder. Ad punkt e: Indkomne forslag - forslag fra bestyrelsen om bådhåndtering (se side 4) Ad punkt f: Bestyrelsen foreslår kontingentet uændret til kr 690,- kr. pr. halvår og indmeldelsesgebyret uændret til kr 600,- Ad punkt g: Valg af formand - Formanden er på valg -villig til genvalg Ad punkt h: Valg af bestyrelsesmedlemmer Margit Arentoft, næstformand ikke på valg Kirsten Christensen, kasserer på valg - villig til genvalg Signe Foverskov ikke på valg Lennart Hansen Johan Piil-Henriksen Allan Jensen Kristine Niss Morten Ingerslev på valg ikke på valg på valg - villig til genvalg ikke på valg på valg - ikke villig til genvalg 3 Pris pr. person incl. 1/2 fl. vin kr. 240,- Ad punkt i: Valg af ekstern revisor og interne revisorer Som revisor foreslår bestyrelsen Christensen Kjærulff Som interne revisorer foreslår bestyrelsen Tine Nørregaard - på valg - ikke villig til genvalg Poul Støvhase - ikke på valg Som nyt bestyrelsesmedlem foreslås Niels Laursen, og som intern revisor Jørgen Warming H Med venlig hilsen - Bestyrelsen

4 4 V I G T I G T! Generalforsamling Ad punkt e: Indkomne forslag - forslag fra bestyrelsen om bådhåndtering Et udvalg i Svanemøllehavnens bestyrelse har i et stykke tid arbejdet med forskellige forslag til en billigere bådhåndtering for klubberne i Svanemøllehavnen. Planen går i korthed ud på, at Svanemøllehavnen A/S selv anskaffer noget udstyr og varetager bådhåndteringen alene frem for som nu, at benytte eksterne leverandører. Når man ser på de besparelser dette kan give på de årlige udgifter til bådhåndtering er det bestemt en interessant investering. For at realisere planen vil der skulle etableres en fælles rampe og spuleplads for K.A.S. og Frem, og der skal åbnes en kørevej med adgang for bådtransport imellem de to bådpladser. Der vil være tale om et fælles projekt imellem de to sejlklubber og det skal aftales nærmere, hvordan vi fordeler omkostningerne til etablering og drift af anlægget. Da der vil være tale om en væsentlig investering for K.A.S. vil bestyrelsen gerne have generalforsamlingens tilslutning til, at vi arbejder med dette.

5 S K O L E U D VA L G E T Husk at tilmelde dig Forårsfesten Kom og vær med til at hylde de nye førere og byd de nye elever velkommen til klubben! Inden sæsonstart og efter en lang og mørk vinter, håber vi at se rigtig mange af jer til middag og sjov i Sejlklubben Frems restaurant. Menúen er: Forret Melon carpaccio med parmaskinke brød & smør Hovedret Kalvefilet med årstidens grønt, pommes Anna kartoffel, Barolo sauce Kaffe & kage Og glæd dig også til: K.A.S. REVY 2012! Efter middagen indtager Home at 7 scenen. Det bliver svedigt! Prisen for dette sublime arrangement er kr Tilmeldingsfristen er fredag den 30. marts (inden påsken). Der plejer at blive udsolgt, så tilmeld dig allerede nu på Vi glæder os til at se dig! Lørdag den 14. april kl H Skoleudvalget Taja & Morten Erling Larsen Industrilakering ApS Inventar Døre Stole Vinduer Skilte Alu/Metal Glasfiber Alt i Sprøjtelakering Laurentsvej Bagsværd Tlf

6 6 S K O L E U D VA L G E T Teoretisk prøve i Navigation Hvis du skal til teoretisk prøve i navigation, så læs her: Prøven bliver holdt i K.A.S. klublokale. Prøven er fordelt på 2 dage: Mandag den 26. marts kl til afholdes skriftlig prøve. Lørdag den 31. marts kl til afholdes mundtlig prøve. Du skal tilmelde dig til din lærer på holdet senest den 5. marts. Den skriftlige prøve består af en 2 timers navigationsopgave og en 30 minutters multiple choice opgave indenfor søsikkerhed, farvandsafmærkning, havmiljø og sømandsskab. Det er ikke tilladt at bruge sin mobiltelefon under prøven. Den mundtlige prøve varer normalt ca. 20 minutter og omfatter hele stoffet. Der lægges særlig vægt på søvejsregler og nødsignaler. Når de skriftlige prøver er rettet, bliver plan for mundtlig prøve lagt ind på H Ole M. Pedersen Skoleudvalget Vigtige Småting Plads på land vinter Hvis din båd IKKE har været på land i , SKAL du inden 1. august have afleveret et udfyldt skema om dit ønske, så kommer din båd på ventelisten, ellers ikke. Skal din båd IKKE på land skal du også give besked, da du ellers vil få en opkrævning på pladsleje. H Bådpladsudvalget Husk K.A.S.s fødselsdag Tirsdag den 13. marts kl. 17. Sidste tilmeldingsfrist er den 8. marts til fest@kas.dk H Fest-og tursejlerudvalget

7 F E S T - O G T U R S E J L E R U D VA L G E T Invitation til Klubmiddag Onsdag den 28. marts kl i Restaurant Strandberg I forbindelse med generalforsamlingen den 28. marts serverer Restaurant Strandberg følgende klubmiddag: Skiver af mørt canadisk okse cuvette med bagt kartoffel og hjemmelavet bearnaise hertil en skål blandet salat med viniagrete. Hjemmelavet lun æblekage med flødeskum og kaffe. Klubpris: 165 kr. pr. couvert Tilmelding til fest@kas.dk senest mandag den 26. marts kl H Fest-og Tursejlerudvalget Johan Piil-Henriksen Bliv klog før skade. Er skaden først sket, er der for sent! Med Pantaenius som forsikringspartner er du dækket ind 12 måneder om året, 365 dage om året, i vand eller på land. Du vil opdage, at forsikringsbetingelserne er let gennemskuelige og ikke indeholder ubehagelige undtagelser skrevet med småt. Danmark Tyskland Storbritannien Monaco Østrig Spanien Sverige USA Østerbro Skive Tel info@pantaenius.dk

8 8 S VA N E M Ø L L E K R E D S E N Nyt fra Kapsejlads afholdelse af aftenmatch, facilitering af udstyr og vejledning til kapsejladser i kredsen og et godt netværk med kapsejladsledere til afholdelse af kapsejladserne. Uddannelse kredsen skal gennem kurser styrke klubbernes kompetencer inden for kapsejladsledere, ved f.eks. at afholde regelkursus for klubberne i kredsen i samarbejde med DS, uddannelse af nye sejladsinstruktører både til seniorafdelinger og ungdomsafdelinger, ved at tilbyde deltagelse på DS instruk- Svanemølle -kredsen Ved generalforsamlingen tirsdag den tørkurser, samt ved at facilitere muligheden 1. marts 2011 valgte Johan Piil Henriksen for at lave samlede kurser i kredsen. at træde ud i tide og pegede på Charlotte Ungdomsafdeling vi skal forsøge at styrke Andersen til at træde ind som formand. Det ungdomsarbejdet i kredsen ved at lave aktiviteter som kan rekruttere nye medlemmer til var en enig generalforsamling der vedtog at gøre Charlotte Andersen til formand for KØS og på sigt til klubberne i kredsen. det sidste år af Johans formandsperiode. Tursejler hvad kan vi gøre for tursejlerne? Ligeledes ønskede Johnnie Rørvig at træde ud Lokaludvalg/politisk involvering for at af bestyrelsen og her blev der Mette Svendsen Helmer valgt ind i stedet. Efterfølgende vigtigt at vi får skabt sammenhørighed mel- fremme sejlernes interesse her er det har vi i bestyrelsen konstitueret os således at lem de medlemmer vi har i Østerbro lokaludvalg og de valgte medlemmer som har bestyrelsen ser således ud: sejlerinteresser finder fælles fodslag. Formand: Charlotte Andersen Næstformand: Mette Svendsen Ungdomskontakt: Morten Mejer Müller Kapsejladskontakt: Ole Brock Lauritzen Kursuskontakt: Stig Simonsen Menigt bestyrelsesmedlem: Morten Thanning Vendelø På det første bestyrelsesmøde blev missionen og visionen for kredsen blandt andet diskuteret. Og kredsen er til for dens medlemmer og har fem ben at stå på: Hvad kan vi gøre for jer? I Kredsen har vi besluttet at afsætte midler til at lave flere aktiviteter på tværs af klubben og skabe mere synlighed om klubberne og derved forhåbentlig sørge for at der kommer mere liv på havnene og flere medlemmer til klubben. Derfor kunne vi godt tænke os at høre fra jer med forslag til hvilke aktiviteter inden for de fem ovenstående områder I synes kunne være relevante. I Kredsen har vi opstillet nogle forslag til hvad disse aktiviteter kunne være: Forældredag (1. jun + 1. aug) tilbud til alle klubberne om at man kan tage sit barn eller barnebarn med ned til aktiviteter på havnen. Man kan komme ud i optimistjolle, feva, 29 er eller yngling. Derudover vil der være aktiviteter omkring havnen med DS s aktivitettrailer. Formål: At skabe interesse for sejlsport hos medlemmers børn. Non-regatta (aug/sep) et kapsejladsstævne

9 S VA N E M Ø L L E K R E D S E N 9 for omegnens sejlere, med fokus på at kapsejle for sjov. Det bliver et taskestævne hvor sejlere fra de tilstødende kredse bliver inviteret. Formål: Et kapsejlerarrangement for unge sejlere som hylder bredden. Kredsmesterskab (Sep) Kunne man lave et arrangement som talte for at være kredsmesterskab? Lidt som en afslutning på Onsdagsmatch? Formål: At tilbyde ekstra kapsejladsaktivitet for medlemmerne. Beredsskabsstyrelsens 1. hjælps kursus (okt/nov) kunne dette være et tursejler - projekt? Formål: At tilbyde tursejlerne et relevant kursus. Regelkursus (nov) vi arrangerer i samarbejde med DS et regelkursus og tilbyder medlemmerne mulighed for at deltage. Formål: At rekruttere flere mulige officials i kredsen således at vi ikke er så sårbare som vi er i øjeblikket. Sejlerinstruktøruddannelse (okt/nov) uddannelse af de nye sejlerinstruktører i DS s kursus for sejlerinstruktør. Formål: At uddanne nye instruktører i kredsen. Kapsejladsinstruktørkursus (okt/nov) I samarbejde med DS skal vi forsøge at lave en kapsejladsinstruktør uddannelse for medlemmerne i kredsen, så klubberne har mulighed for at få uddannet instruktører. Formål: At få flere kapsejlere til kredsen gennem tilbud om kapsejladsundervisning. Skriv til os! Hvis du har en god ide eller gerne vil være med til at arrangere et af de ovenstående arrangementer vil vi meget gerne høre fra dig. Du kan læse mere om hvad der sker på www. svanemøllekredsen.dk som vil blive opdateret løbende med aktiviteter som bliver sat i gang. Og herinde kan du også kontakte os med gode ideer til aktiviteter. Vil du være kapsejladsleder? Går du rundt med en lille baneleder i maven, men ved ikke hvor du skal gå hen for at få uddannelsen? Så kan vi hjælpe dig med at finde den ansvarlige i din klub. Dansk Sejlunion arrangerer hver vinter en række kurser i kapsejladsledelse. Det første i rækken er Baneleder 1, som afholdes i en weekend fra lørdag til søndag og giver dig mulighed for at være baneleder ved små klubstævner i kredsen. Vi vil også løbende opdatere hjemmesiden med de kurser som er relevante. Onsdagsmatch følg os på Facebook! Svanemøllekredsen har oprettet en Facebookside for onsdagsmatchen, her vil du kunne følge med i hvornår resultaterne bliver offentliggjort, ligesom vi også vil opdatere siden med relevante informationer. Så skynd dig ind og bliv fan af Onsdagsmatch! Vi håber at Svanemøllekredsen i fremtiden vil være mere synlig og at vi i fællesskab kan lave en masse gode aktiviteter på havnen. Vi ønsker jer alle en god start på sæsonen! d H Svanemøllekredsen Charlotte Andersen

10 10 S K O L E U D VA L G E T Lyngby Radio - Lyngby Radio Her er Odin Det er onsdag morgen i uge 28 og skipperne fra Odin, Freja og Sigyn skal tage nogle beslutninger vedrørende dagen sejlads. Vi ligger i Lohals på Langeland og skulle gerne fredag slutte i en skiftehavn som de øvrige både, der skal sejle med i ugen efter, kan kan sejle til fra Svanemøllen på en rimelig tid. Aftenen forinden var vi blevet genforenet, efter at de tre både havde overnattet i tre forskellige havne, henholdsvis Nyborg, Korsør og Omø. Vi fik samlet nogle borde med bænke, så vi alle kunne sidde sammen og nyde vores aftensmad på en rigtig flot sommeraften. Det var rigtigt hyggeligt at være samlet igen og snakken gik hele aftenen. Hvor vi de foregående dage havde haft lidt eller ingen vind, har vi nu fået rigeligt. Som jeg husker det, sagde vejrmeldingen m/s fra nordøst. Vi tænker at med en god lang dags sejlads, kan vi nå til Ballen Havn på Samsø, men vi skulle blive klogere. Vi får rebet storsejlet og fundet stormklyveren frem, og alle 3 både stævner ud af Lohals stadig ved godt mod. I starten ligger vi lidt i læ af Langeland, men får snart kærligheden at føle. Med vinden i NØ er det ikke som at sejle hjemme i det mere beskyttede Sundet. Anders Tourell og den øvrige besætning på Odin kalder os på Sigyn over VHF en. Vi hører Odin kalde, men da vi vil svare, dør radioen. Skipper (læs: undertegnede) havde glemt at købe batterier i Brugsen til den håndholdte VHF-radio. På Odin giver de ikke så let op, så de vil prøve ved hjælp at en kystradiostation. Lyngby Radio Lyngby Radio her er Odin. Og der bliver svaret: Odin Nikolaj og Hans ror os ind mod Vejrø

11 S K O L E U D VA L G E T 11 her er Lyngby Radio hvad er dit kaldesignal?. Øhe - vi hedder bare Odin! Men Lyngby Radio vil gerne hjælpe, selv om man ikke har fået sit kaldesignalbevis med, selv om det er et krav. Ligesom det er et krav, at der er en på båden med VHF-certifikat. Forgæves forsøger Lyngby Radio at kalde Sigyn, men da batterierne i radioen jo er flade (måske den havde virket med Duracell), hører vi aldrig deres opkald. Lidt senere taler jeg med Tanja Haagh Jensen, som er skipper på Freja, via mobil, da Freja ikke har VHF-radio. Vi bliver hurtigt enige om, at der er for langt til Ballen i sådan et vejr, og beslutter i stedet at tage den noget kortere tur tværs over Storebælt til Agersø. Det er på de kanter kendt, at en hård vind fra NØ giver en utrolig grim sø. Dette kommer vi til at kæmpe med og imod i mange timer. Odin, som sejlede ud sidst, har besluttet at vende om og gå tilbage til Lohals. Freja får problemer med et knækket bagstag og en flænge i storsejlet, og beslutter ligeledes at returnere til Lohals, men da vi tager et langt ben på styrbords halse, ligger vi noget nordligere og har derfor ikke visuel kontakt. Hvis et opkald til min mobil er gået igennem har jeg i hver fald ikke hørt det, da vi er fuldt beskæftiget med at bjærge skuden gennem de voldsomme søer. Det er svært at forestille sig, at vi dagen forinden måtte finde årene frem for ikke at ligge stille i dybvandsruterne. Længere ude på Storebælt er der intet signal på mobilen. Da vi nærmere os smålandsfarvandet prøver jeg igen med mobilen, men selv om jeg prøver at holde den i læ af hardtoppen, betyder de våde fingre at der trænger saltvand ned mellem tasterne, og til sidst begynder den at få sit eget liv - går ind i menuer og undermenuer, og ringer op til tilfældige fra adressebogen. Mobiltelefoner er meget anvendelige, især hvis der er dækning. Og det er der ofte ikke, når man kommer et stykke ud fra kysten. Jeg kunne godt tænke mig, at der var fastmonteret VHF-radioer i gaffelriggerne, med en antenne i masten og mulighed for at sende med 25 W. Det ville gøre det nemmere at kommunikerer med de andre både, man følges med, hvis afstanden bliver for stor og der ingen mobildækning er. Men først og fremmest kunne det være en vigtig hjælp i en nødsituation. Vi har krydset T-ruten og skal til at passerer Rute-H, da en coaster giver os 5 korte trut selv om afstanden er god nok. Da vi erfarer, at de andre er vendt om, beslutter vi at gå til nærmeste havn Omø (igen). Vi er ved at være møre. En fantastisk bedrift af en fantastisk besætning som består af Jørgen Vig Der laves morgenmad på Freja Nikolaj får sig en dukkert

12 12 S K O L E U D VA L G E T Jensen, Hans Jørgen Bodelsen, Nikolaj Schultz og Niels Vilstrup. Vi kommer til havnen på Omø samtidig med færgen, men da vi har været der før, kender vi færgens sejlplan og venter med at sejle ind til færgen er afgået 15 minutter senere - selv om vi meget gerne vil hurtigt i havn. Vi kommer til at ligge langskibs i fiskerihavnen, godt i læ af molen. Efter et velfortjent varmt bad er det godt at se, at Hans er kommet sig efter mange timers søsyge, og nu kan underholde de lokale om vores bedrifter. Vi når lige at lave en aftale med den lokale havne-bistro, hvor vi bagefter kan sætte os op og nyde en wienersnitzel, skyllet ned med en kølig pils bare skønt at sidde indendørs. Lige overfor hvor vi har fortøjet båden, er der et cykelskur, som vi nærmest indtager til tørring af sejl og alskens våde tøj. Nikolaj slår også sit telt op inde i cykelskuret, og vi sætter da også pris på, at vi ikke skal rundt på øen næste morgen for at finde Nikolajs telt og Nikolaj!!! Næste dag bliver alle tre både i havn. Odin og Freja i Lohals og os på Omø. Havnefogeden beder os om at fjerne teltet fra cykelskuret, så de lokale øboer kan få plads til deres cykler. Vi er dog på god fod med ham, og han skaffer da også nogle hynder fra en gammel sofa til Niels, der har forlagt sit liggeunderlag. Vi slæber i stedet et bord ind i skuret, så vi kan få frokost i læ for blæst og regn. Da vi om fredagen skal afsejle fra Omø havn, syntes de lokale fiskere at det ser lidt besværligt ud med forhaling og sliptov. En af dem tilbyder at slæbe os ud, men det er en æressag for os, selv at sejle ud for sejl når det nu er muligt. Da vi har besluttet at sejle til Karrebæksminde, har vi et godt forspring i forhold til de to andre både. Flot sejlads og en god afslutning på en forrygende uge hvor første destination var Femø, som blev anløbet ret sent. Da vi næste dag sejlede nordpå med Korsør som mål, blev vi agterudsejlet, da vi ramte et vindhul, og selv med alle sejl sat kunne Nikolaj svømme hurtigere, end vi kunne sejle. Efter mange timer og nogle åretag kom vi ind til Vejrø. Da var vi ikke klar over at der ville gå 2 døgn før vi så de to andre bådes besætninger, som også kom i bælter med vindstille. Og Vem kan segla förutan vind? Vel fremme i Karrebæksminde kan vi fra Sigyn begynde at forberede aftenes fællesspisning og få tændt op i grillen. Vi vil lave en practical joke, som dog falder lidt til jorden. Kort efter at de 2 andre både er ankommet, serverer vi en velkomstdrik, som vist nok nydes. Da det er ved at være drukket, hiver vi pøsen frem og spørger, om der er nogen som vil have mere. Nogle af drengene på Odin er ikke så sarte, og siger ja tak. Der har jo ikke været piger med på Sigyn i den uge! Men nej, vi havde ikke lavet det i pøsen ville bare se deres Jørgen og Hans med Storstrømsbroen bag sig Sigyns besætning i cykelskuret på Omø

13 S K O L E U D VA L G E T 13 reaktion. Det bliver en rigtig god aften med grillmad, pandekager og forskellige drikkevarer. Det var første gang, jeg var på sommertogt, og med et nyerhvervet førerbevis sprang jeg ud i det og meldte mig som skipper. Jeg har lært en masse og har allerede tilmeldt mig dette års togt. H Johnny Aa. Jørgensen Freja syd for Femø FAKTA Vi starter i uge 28 og sejler i 3 uger Man tilmelder sig en uge ad gangen, som løber fra lørdag kl. 12 til næste lørdag kl. 12 Vi opfordrer til, at du angiver så mange uger, som du har mulighed for at sejle i, så vi kan lave den bedste fordeling og få samme antal både afsted i alle ugerne Tilmeldingsfrist: Onsdag d. 30. maj Koordineringsmøde for alle deltagere er torsdag d. 7. juni kl i Jomsborg Skiftedag er normalt i en let tilgængelig havn Pris: Deltagergebyr kr havnepenge, forplejning og div. (ca. kr ) Tilmelding på Fællesspisning i Lohals

14 14 P Å T O G T M E D M A R I A N N E Med Marianne til Dunkerque Reglen er gerne, at når vi det ene år har været østpå, så sejler vi vestpå det følgende år. Dog sommetider afbrudt af en tur nordpå til Norge. Derfor stævnede vi sidste sommer ned mod Kielerkanalen med den plan at nå de Britiske Kanaløer men ak den gik ikke Grandberg! Vi kom adsted Grundlovsdag ved 15-tiden og efter 4 sejldage og 2 overliggerdage grundet dårligt vejr kom vi til Kielerfjorden, og gik ind i Holtenau, som er indsejlingen til Kielerkanalen. Morgenen efter slusede vi ind. I modsætning til sidste gang, var vi kun 3 både. Men sjovt nok synes jeg sejlerne er lidt ældre end i højsæsonen... Vi sejlede først til en lille marina i landlige omgivelser og dagen efter et par sømil videre Den hollandske flådehavn i Den Helder til Rendsburg. Vi talte på knapper vejrudsigten var dårlig for Nordsøen en del dage frem: skal vi putte os her i kanalen eller tage til Hamburg? Når man kommer ud af kanalen (som i øvrigt er 98,7 km lang = 53,3 sømil) kan man dreje til venstre ad Elben til Hamburg eller til højre og så kommer man ud i Nordsøen. Planen er, at vi skal forbi de tyske Frisiske Øer til Holland, og så ind på kanalsejlads igen. Enden på alle de meteorologiske overvejelser blev, at vi puttede os i Kielerkanalen, til der var et vindue i vejret til at komme ud i Nordsøen. Så vi havde tre overnatninger i kanalen, hvor man ellers typisk vil nøjes med én. Men det var nu ikke så tosset, for både kanalen og overnatningsstederne har bestemt deres egen charme der hersker et eget liv.

15 P Å T O G T M E D M A R I A N N E 15 I Rendsburg lå vi ved siden af en svensk sejler, som nok kunne give én forhåbning om nogle år til søs endnu. 80 år gammel og singlehand sejler fra Rönneby i Blekinge. Imponerende! Han har sejlet sømil i sin båd. Nedenfor kirketårnet i Dordrecht Men ud kom vi vejrudsigten tydede på 24 timer uden blæst fra vest. Højvande i Brunsbüttel kl , så vi lagde os ud ved slusen ved 2-tiden. Men desværre stor aktivitet med kommercielle skibe gjorde, at vi først kom igennem ved halvfiretiden. Lidt ærgerligt at spilde den tid, men til gengæld var det næsten lyst da vi kom ud i Elben i en brusende medstrøm. Vores forhåbning var at komme til Holland. Til at begynde med var der slet ingen vind, og det blev i det hele taget kun til få timers sejlads med storen oppe ellers var det alene for maskine hele vejen. Midt på dagen til min store uro begyndte maskinen med korte mellemrum at gå ned i omdrejninger. Ingen vind, modstrøm, dårligt nok land i sigte og lang tid mellem vi mødte andre både ubehagelige omstændigheder for et motorstop! Efter en tid finder jeg årsagen: brændstoffilter nr. 2 var ved at sætte til med slim. Præcist som sidste år i Kalmarsund. Åbenbart har vi stadig problemer med dieselpest til trods for tilsætning af dispergeringsmiddel og biocid. Hovmesterens sarte balanceorgan brød sig ikke om dønningen, der stod derude, hvilket adstedkom et noget lavere serviceniveau end ønskeligt. For ikke at gøre turen længere end nødvendigt, gik vi derfor ind til Borkum sidste tyske ø før grænsen efter 17 timers sejlads. Det er ikke nogen køn havn og den ligger også noget for sig selv, idet byen og havnen ligger på hver sin ende af øen. Den del af havnen vi lå i, har været marinens også i Tyskland bliver flåden mindre. Meteorologerne havde ret, for dagen efter var vejret stygt. Masser af regn og vind, så vi blev en extra dag på øen og sejlede derefter det sidste stykke til Holland. Stadig masser af vind og regn (turens omkvæd). 7 knob for Dordrecht er en skøn by

16 16 P Å T O G T M E D M A R I A N N E fokken alene + 3 knobs medstrøm, så farten var der ikke noget galt med. Vi ankom til Delfzijl i Holland og slusede dagen efter ind i landet. Senere samme dag ankom vi til Groningen i elendigt vejr. Staande Mastroute det er hollandsk og betyder Stående Masterute. Her kan man sejle i sejlbåd med mast på gennem hele Holland helt oppe fra den tyske grænse og næsten ned til Belgien. Kanaler, floder og søer med et utal af broer osv. Det var en stor oplevelse på trods af meget dårligt vejr. Men blæsevejr kunne ikke rigtig genere os derinde på samme måde som på havet. Svenskere, vi mødte i Kielerkanalen, genså vi i Willemstad, og de fortalte, at de havde ligget indeblæst i Cuxhaven i 5 dage det var den gang vi fandt et vindue i vejret og smuttede fra Brunsbüttel til Borkum. Så da blæsevejret kom (igen), var vi inde i Holland. Dordrecht er en gammel søfartsby Holland er en fin oplevelse med en blanding af køer, duft af gylle, får, små kanaler, store kanaler, middelalderbyer, sejlbåde, motorbåde, flodpramme, dejlige restauranter og hvad véd jeg. Det meste meget charmerende. Der er mange andre gæstesejlere hernede og man kan bl.a. tydeligt mærke at vi er tæt på England. Men der er meget langt mellem danskere vi har set flere nordmænd end danskere, og svenskerne er som vanligt fint repræsenteret. Vi havde kun sejl oppe da vi sejlede over Ijsselmeer midt i Holland, men det var til gengæld en frisk tur. Det endte med 2 reb i storen i de krappe søer, som jo hører til lave vanddybder. Men herligt var det med et dejligt kryds. Dagen efter sejlede vi over Markermeer. Nej, jeg vidste heller ikke at der var noget, der hed sådan. Men det er den sydlige del af den store indsø i Holland, som er delt af en dæmning. Den dag var der absolut ingen vind, så det var for motor. Til gengæld fik vi vandplanter (ikke almindelig tang) på kølen, på roret og i skruen. Til trods for at vi bakkede det bedste vi har lært, kom det ikke ud af skruen, så vi var begge ude at bade for at få det af. Det lykkedes ikke bl.a. fordi man ikke kunne se en hånd for sig. Så for nedsat kraft ankom vi til Amsterdam. Problemet viste dog at have løst sig selv, da vi senere forlod byen! Amsterdam var naturligvis et af turens højdepunkter, og vi lå fint i en havn, der hedder Sixhaven, hvorfra der går en gratis, lille færge for gående, cyklister og knallerter i pendulfart til centrum lige overfor. På hollandsk hedder en cykel en fiets og en knallert en brom- Trængsel i slusen på vej til Wolphaartsdijk

17 P Å T O G T M E D M A R I A N N E 17 fiets. Brom-brom - er det ikke herligt? Vi fik indhentet megen manglende motion i Amsterdam ved at gå byen tynd motionen fik extra hjælp den dag vi besluttede at tage en sporvogn fra centrum til Van Gogh museet, for da strejkede de offentlige transportsystemer! Afsejlingen fra Amsterdam var noget speciel, fordi den skulle foregå midt om natten. Når man skal sydpå fra centrum, foregår det i konvoj vi var dog kun fire både for at genere trafikken (bl.a. metrolinier) i byen mindst muligt. Det var meget stemningsfuldt heldigvis i godt vejr, omend med torden 360 grader omkring os. En mild nat i de lyse nætters tid det var en ganske speciel og dejlig oplevelse. Selvom man en lidt søvnig dagen efter! Generelt kan man sige, at det nordlige Holland har de hyggeligste og fredeligste kanaler, men til gengæld er de mest charmerende byer i den sydlige del. Fx Dordrecht en større by, men en ægte perle. Vi lå i en lille havn, hvor en mini-bro skal åbne for at man kan komme ind. Lige neden for en katedral, hvor klokkespil hele dagen (ikke natten!) lyder hvert kvarter fra det 75 m høje tårn. Og Willemstad en lille fæstningsby, hvor vi lå i voldgraven. Det fås ikke bedre! Lidt faktuelle sejladsdetailler: oppe i det nordlige, omkring Dokkum, er dybgangen i kanalerne den laveste på hele turen. De garanterer min. 1,95 m, og på et tidspunkt slæbte vi kølen gennem mudderet (vi stikker 1,9), men det kan være at rorgængeren (hmm...: kaptajnen) var lidt for langt ude til siden. En dag gik vi under en fast bro med godt 18 m frihøjde og vi skal bruge 17,5 m, så det var tæt på. Bedst ikke at kikke op, for perspektivet gør det umuligt at vurdere. Man kan muligvis finde en omvej og undgå denne bro. Uagtet at det var en herlig tur gennem Holland, begyndte vi efter 3 uger i kanalerne at glæde os til at gense horisonten, og få vind i sejlene på havet. Vi sluttede vores tur gennem Holland med En af perlerne: Willemstad

18 18 P Å T O G T M E D M A R I A N N E ophold i Mittelburg en meget charmerende by, som vi nød meget. Den sidste times kanalsejlads bragte os ned til Vlissingen ( V udtales på hollandsk mere eller mindre som på tysk), hvor vi slusede ud i Nordsøen. Farvandet herfra og ned mod Kanalen er kompliceret med lavt vand langt ud fra kysten og nærmest i form af revler. Der er smalle passager, men det gør det fx svært at ligge og krydse. Skipper blev ikke så hardcore at han kalkulerede med de svingende dybder på grund af tidevandet. Men vi udnyttede naturligvis tidevandet på den måde at vi sørgede for at sejle i medstrøm. Det betød somme tider afgang midt om natten, for Tide is the King. Fra Vlissingen er der ikke langt til den belgiske grænse, og vi sejlede til Oostende. Vi lagde til i den kongelige belgiske yachtklubs havn i den del af den store havn, der hedder Montgomery Dock de store begivenheder i denne del af Europa har sat sig mange præg. Sidst vi var i Oostende var i 1966 (du godeste!) på motorcykel på vej til England. Man kan ikke sige at byen er noget specielt, men der ligger et meget lækkert fiskemarked lige ved siden af vores marina. Vi var nu for alvor kommet i tidevandsfarvand med stor forskel på høj- og lavvande. Det resulterer i nogle store og komplicerede havneanlæg med flydebroer, kæmpestore pæle og meget lange adgangsramper, som skiftevis er næsten vandrette og lidt senere står i en vinkel på 45 grader. Vi husker ganske tydeligt, hvor dårligt vejret var i 1966 da vi kom drønende på Honda en. Denne gang regner og blæser det også, og vi ligger igen-igen indeblæst. Da vindstyrken atter var acceptabel sejlede vi ud i det store havneløb og strax begyndte motoren at sætte ud. Tilbage til vores plads for at skifte brændstoffiltre igen. Men jeg er til gengæld blevet meget rutineret i at gøre det og lufte systemet ud bagefter for nu at På vej til Middelburg

19 P Å T O G T M E D M A R I A N N E 19 finde noget positivt. Men altså desværre også et helt tydeligt tegn på at der ikke er styr på bakteriekulturen i tanken. Den belgiske kyst er meget kort, så næste stop blev Dunkerque i Frankrig. Nye gæsteflag blev efterhånden rutine. Og så lå vi indeblæst igen. Men der var en fin bådudstyrsforretning, hvor jeg bl.a. kunne købe nye filtre suk. Navnet Dunkerque hænger uhjælpeligt sammen med evakueringen af det britiske expeditionskorps fra stranden i Dunkerque i juni Det må betegnes som et mirakel at det lykkedes af bringe mand over til England. Det var ganske enkelt ikke gået, hvis vejret havde været som det var da vi var der. Men som Churchill sagde bagefter: man vinder ikke krige ved vellykkede evakueringer. 4 år efter næsten på datoen var de tilbage på de franske strande. De yngre læsere af denne epistel synes måske, at disse begivenheder fandt sted for meget lang tid siden. Men jeg har kendt en englænder, som blev evakueret. Han manglede højre hånd, og fortalte gribende om at han lå på stranden og nogle marinesoldater sagde he s finished, men han fik halvt bevidstløst gjort dem opmærksom som på at han var levende. And he lived to tell the tale. Vi var så heldige at opleve Bastilledag i Frankrig. Bl.a. var der optog af gamle brandbiler og et mægtigt fyrværkeri om aftenen. Det bedste vi i øvrigt kan sige om byen er at der er en fantastisk lækker fiske-hal. Aldrig har jeg set så mange østers i mit liv. Byen er ikke køn, men retfærdigvis må det også siges at den var reduceret til grus og murbrokker da tyskerne rykkede ind i juni Der var fortsat elendige vejrudsigter, men det tydede på at vi kunne udnytte tidevandet og smutte til Boulogne-sur-Mer med afgang ved nattetide, men så svigtede logistikken begge gasflasker var tomme da vi skulle lave aftensmad. Dermed mistede vi en meget kort periode med rimeligt vejr, og var indeblæst igen. Det fik os til at gøre alvorlige tanker om den videre færd. Konklusion: vi stopper her og vender næsen hjemad. Da vinden endelig lagde sig, tog vi af sted med Zeebrugge i Belgien som mål. Som så ofte efter en ordentlig gang blæsevejr, bliver der bagefter vindstille. Så det var for maskine og den gik i stå efter nogle timer. Filtre blev skiftet, og målet ændret til nærmeste havn Oostende. Det var en fredag eftermiddag, og da der alligevel var kuling i weekenden (er det ikke utroligt?) gik den tilkaldte mekaniker Det regnede ikke hele tiden - frokost i Dunkerque Lavvande i Oostende, Belgien

20 20 P Å T O G T M E D M A R I A N N E og jeg i gang mandag morgen. Tankene blev tømt, nye filtre monteret og et andet biocid end det jeg har anvendt, som tydeligvis ikke er godt nok, blev taget i anvendelse. Ny diesel på, og så håbede vi det bedste! Vi forlod Belgien med 3 grovfiltre og 3 finfiltre på lager for alle eventualiteters skyld. Og dermed kom vi tilbage til Holland, som vi denne gang tog på ydersiden nordover langs nordsøkysten. Blandt andre havne lå vi i Den Helder. Det er sådan ca. dér, hvor de 3 varslingsdistrikter Humber, Thames og Tyske Bugt støder sammen. Og de tyske og de hollandske meteorologer var enige: stiv til hård kuling, dvs. op til 20 m/s. Så til en afvexling lå vi indeblæst - denne gang i 5 døgn. Vinden hylede i riggen, vi havde 8 fortøjninger ude, og der stod en svag dønning i havnen og det øsede ned nej, hen. Det gjorde det uafbrudt i 30 timer. Heldigvis var oliefyret ikke påvirket af dieselproblemerne. Vi lå i militært område Koninklijke Marine Jachtclub. Den Helder er Hollands store flådehavn og ved siden af vores marina, som har fine faciliteter, er der et spændende område à la vores Holmen, som også er overgået til civilt brug. Da vi endelig slap fri af Den Helder efter indeblæsningen, sejlede vi til Vlieland, som er én af de vestfrisiske øer. Vores nabo i Den Helder en lokal sejler havde et computerprogram, hvor han kunne indtaste bådens dybgang. Herefter kunne man direkte på et søkort på pc skærmen se, hvor meget vand man ville have under kølen på relevante steder og tidspunkter. Dette medførte, at vi tog den korte rute indenom øerne til Vlieland. Under turen fik jeg tilløb til dårlige nerver af at se på ekkoloddet, men vi rørte ikke bunden på noget tidspunkt. Meget underholdende! Vlieland er eneste havn på hele strækningen til tyske Borkum. Stor havn og vi fandt en plads udenpå en svensker. På grund af strømforholdene ville vi sejle næste morgen kl Det viste sig at være lettere sagt end gjort, for efterhånden lå vi 8 både uden på hinanden. Da det også viste sig at vi stod på grund da vi skulle sejle, blev sagen extra kompliceret. Men ud kom vi da. Vi mødte den svenske sejler senere på turen, og han fortalte at hele operationen havde været meget tidskrævende efter vi forlod pladsen alle bådene stod på grund og det var derfor meget vanskeligt at flytte dem. Vlieland blev sidste hollandske havn i denne omgang. Kort efter afsejling kom turens eneste navigationsgyser. For at skære et stort hjørne af, Havnen i Brunsbüttel - man er tæt på sluserne! Schwebefähre = svævefærge i Kielerkanalen