LANGELAND KOMMUNE. Overgange mellem hjem, daginstitution og skole/sfo - en handlingsvejledning. November 2008

Transkript

1 LANGELAND KOMMUNE Overgange mellem hjem, daginstitution og skole/sfo - en handlingsvejledning November

2 Introduktion og vejledning Baggrund Børn har i dag ofte mange skift i deres liv. Nogle af de større er overgangene mellem hjem, dagpleje, børnehave og skole/sfo. Hver gang skal barnet forholde sig til nye omgivelser, nye mennesker og nye elementer i hverdagen. Disse overgange har fundet sted gennem mange år, og derfor er der også arbejdet med dette i institutionerne i Langeland Kommune for at gøre overgangene så gode og trygge for børnene som muligt. Indsatsen i institutionerne er imidlertid karakteriseret ved at være varierende p.g.a. forskellig praksis i de tre tidligere kommuner på Langeland, forskelle m.h.t. indhold, vægtning m.v. På baggrund af ovenstående har Langeland Kommune udviklet denne handlingsvejledning for at harmonisere indsatsen på et højt niveau. Vejledningen er med til at skabe øget kontinuitet og sammenhæng i det faglige samt tværfaglige samarbejde for fagpersonalet, der arbejder med børn 0-6 år i institutionerne. Nærværende handlingsvejledning med bilag er udarbejdet af dagplejeleder Lene Ottesen; sundhedsplejerske Inge-Lise Bøilerehauge; daginstitutionsleder Merete Nielsen, Børnehuset Mælkebøtten; daginstitutionsleder Jane Sloth, Villa Møllen; børnehaveklasselærer Susanne Tolbod, Humble Skole; børnehaveklasselærer Marianne Vester, Hou Skole og projektmedarbejder Mette Walentini, Forebyggelsescentret. Indhold Handlingsvejledning til brug ved overgange mellem hjem, daginstitutioner og skole/sfo Evaluering Bilag 1: Overgangspædagogiske temaer Bilag 2: Eksempel på handlingsplan i børnehave Bilag 3: Eksempel på test/checkliste m.h.t. børns skoleparathed Ibrugtagning og arbejdsgang Handlingsvejledningen tages i anvendelse per 1. februar Herefter forudsættes handlingsvejledningen anvendt i arbejdet omkring børns overgange mellem hjem og institutioner. 2

3 Handlingsvejledning ved overgange Struktur Rammerne for indsatsen Ved de nævnte overgange forstår vi overgangene mellem hjem, dagpleje, børnehave og skole/sfo og er derfor gældende for børn fra 0 6 år. I den struktur, der skal indarbejdes omkring overgange, er det vigtigt, at der er tale om både organisation, tværfaglige kontakter, arbejdsgange m.v. D.v.s., at det klart skal fremgå hvem, der i samarbejde med hvem, gør hvad, og hvornår det sker.(se bilag 2). Personale, der skal anvende denne handlingsvejledning: Sundhedsplejersker, dagplejere, personale i børnehaver og SFO samt børnehaveklasselærere. Forældrene får særskilt informationsmateriale om overgangene; herunder deres ansvar og rolle. Proces Hvad der skal gøres og hvornår Fra hjem til dagpleje Forældrene Orienterer sig om dagplejen, opsøger informationer Sundhedsplejersken Informerer forældrene om forhold ved overgang til dagpleje, udleverer kuvert med papirer fra pladsanvisningen. (Udleverer Rygsæk 1 og informerer om dens anvendelse). Dagplejen Informerer om forhold i dagplejen generelt. Informerer om konkrete forhold hos den enkelte dagplejer. Aftaler indkøring af barnet med forældre, (herunder fortsat brug af rygsæk). Fra dagpleje til børnehave Forældrene Forbereder barnet på hvad, der skal ske. Besøger børnehaven.(giver barnet rygsækken med hertil). 1 Rygsæk refererer til den rygsæk, der bliver udleveret af sundhedsplejersken inden barnet skal i dagpleje. Formålet med den samt brugen af den fremgår af beskrivelsen, der er lagt i kufferten ved opstart. Rygsækken er det konkrete element i Rygsækprojektet og fungerer ved brug som bindeled ved overgangene fra barnet er 0-6 år. 3

4 Dagplejeren Forbereder barnet på hvad, der skal ske. Aflægger, så vidt muligt, besøg i børnehave. (Afslutter kufferten i dagplejen). Børnehavepersonalet Inviterer forældre på besøg med barnet i børnehaven. Inviterer dagplejen på besøg med barnet i børnehaven. Forbereder indkøring af barnet ved samtale med forældre. (Inddrager rygsækken i indkøringens første del samt informerer forældre om fortsat brug af den). Fra børnehave til skole og SFO Forældrene o Forbereder barnet på hvad, der skal ske o Deltager i møde i børnehaven om barnets skoleparathed o Besøger skolen både med og uden barnet o Deltager i møde i SFO o Sørger for, at barnet har kufferten med ved skolestart Børnehavepersonalet o Forbereder barnet på hvad, der skal ske o Arrangerer særligt forløb for ældste børn i løbet af sidste år i børnehaven o Tester børnenes skoleparathed o Inviterer forældre til møde om barnet, herunder skoleparathed o Inviterer børnehaveklasselærer samt SFO-pæd. på besøg o Besøger skolen og SFO en Børnehaveklasselederen o Besøger børnehaven(-erne) sammen med SFO-pædagog o Har samtale med pædagoger om børnene o Inviterer forældre og børn til et eller flere besøg på skolen o Forbereder indkøring i skolen, herunder brug og afslutning af kufferten SFO-personalet o Inviterer forældre til et møde i SFO en i året op til start o Besøger børnehaven(-erne), eventuelt sammen med børnehaveklasselærer o Inviterer ældste børnehavebørn på besøg 4

5 Resultat Hvad processen skal føre til Sikring af større grad af kontinuitet i barnets liv, således at barnet i højere grad kan håndtere mødet mellem de forskellige sociale arenaer i hjem, daginstitution og skole. Skabelse af trygge, sammenhængende overgange, så barnets trivsel og udvikling er bedst mulig. Sikring af en praksis, der har handlinger både for, med og af børn. Sikring af relevant videndeling mellem professionelle og mellem professionelle og forældre ved barnets overgange. 5

6 Evaluering Herunder anfører I hvilke positive og negative elementer vejledningen har ifølge jeres vurdering. I er velkomne til at tilføje elementer, der ikke er medtaget i skemaet. Svarene sendes til Inger Stenstrøm, Forebyggelsescentret, der vil forestå arbejdet med evalueringen sammen med arbejdsgrupperne i november Dette for at tilrette vejledningerne, så de bliver gode og brugbare retningslinier for jeres arbejde med egne handlingsplaner fremover. Isra@langelandkommune.dk Vejledning ved overgange Besvarelse Hvordan fungerer vejledningen som rettesnor for arbejdet med egen handlingsplan? Er vejledningen let forståelig, svær, andet? Er den inspirerende, støttende, andet? Er eksemplet på en handlingsplan tydeligt? Er eksemplet brugbart? Er der elementer, der ikke skal være med i vejledningen? Kunne I tænke jer yderligere elementer i vejledningen? Hvilke? 6

7 Bilag 1 Overgangspædagogiske temaer; inspirations- og checkliste Organisering og procedurer Organisering af samarbejdet omkring overgangspraksis Procedurer for samarbejdet omkring overgangspraksis Overgangsobjekter For det enkelte barn Fælles for en gruppe børn Fælles for alle børn Kufferten2 Overgangsritualer Fælles for en gruppe børn Overgangssamtaler Overgangssamtale som tilbud for alle? Deltagere i samtalen Indhold i samtalen Forberedelse til samtalen evt. brug af samtaleskemaer Fastholdelse af samtalen evt. referat Hvilken dokumentation skal evt. inddrages Samtaleskemaer I hvilke sammenhænge kan/skal samtaleskemaer anvendes? Hvilke emner vil det være hensigtsmæssigt at bringe ind i skemaet? Hvilken udformning kan/skal det enkelte skema have? Dokumentation Dokumentation af barnets udvikling og kompetencer Hvornår og hvordan man arbejder med dokumentation Hvordan forældre inddrages i beslutning om indhold og form af dokumentation Handleplan for overgangsaktiviteter Koordinering af fælles, overordnede aftaler omkring overgangspraksis Opgaver Aktiviteter 2 Kufferten refererer til den kuffert, der bliver udleveret af sundhedsplejersken inden barnet skal i dagpleje. Formålet med den samt brugen af den fremgår af beskrivelsen, der er lagt i kufferten ved opstart. Kufferten er det konkrete element i Kuffertprojektet og fungerer som bindeled til brug ved overgangene fra barnet er 0-6 år. 7

8 Ansvarlige Materialer Tidspunkter Andet Særlige indsatser og aktiviteter Udsatte børn Evaluering Udvalgte fokusområder i den valgte overgangspraksis undersøges, vurderes og dokumenteres Samlet evaluering af områdets overgangspraksis - både proces og indhold - efter en aftalt periode. Alle involverede parter er en aktiv del af evalueringen både børn, forældre og professionelle Bilag 2 Eksempel på handlingsplan i børnehave NB: Stillingsbetegnelser m.v. valgt som overordnet udgangspunkt, så skemaet er lettere anvendeligt som eksempel. Til institutionens eget brug bør den præciseres m.h.t. f.eks. navne, indhold og tidspunkter. Overgangspædagogisk tema Indhold Ansvarlig Tidspunkt Vurdering Primærpædagog Overgangsritualer Institutionens eget skema benyttes Institution og forældre til børn, der skal i skole Fælles tur for de børn, der skal i skole Organisering Plan for proces Leder Primo 2009 Skoleparathed Test af børnenes skoleparathed Skema i bilag 3 benyttes eller evt. inst. eget Primærpædagog Vinter Samtaleskemaer Overgangssamtaler Pædagog samt medhjælper Vinter Vinter Vinter 8

9 Særlige indsatser og aktiviteter Besøg Udflugt Ældste børn besøger skole og SFO Børnehaveklasselærer besøger ældste børnehavebørn Fælles: Kuffert Enkeltvis: Barnets valg Pædagog samt støttepædagog Pædagog samt medhjælper Børnehaveklasselærer Overgangsobjekter Primærpædagog Forår Forår Forår Forår Dokumentation Hvilke forhold/ informationer om barnet ønskes dokumenteret og hvordan Forankring Punkt på dagsorden ved revidering af institutions-plan - mindst én gang årligt Punkt på bestyrelsesmøde i institutionen Evaluering Punkt på fælles ledermøde (alle daginstitutioner) Handlingsplan Hvem,hvad, hvordan, hvornår Alle ansvarlige Leder Leder Ledere Leder Løbende September Oktober November Senest december Bilag 3 Eksempel Test/checkliste m.h.t. børnenes skoleparathed 9

10 VÆRKTØJ TIL BRUG I BØRNEHAVEN TIL VURDERING AF BARNETS MODENHED For at få så meget som muligt ud af at begynde et skoleforløb som årig, er det vigtigt at kende lidt til, hvad barnet har brug for at kende/kunne ved skoleforløbets begyndelse. Beskrivelsen skal under ingen omstændigheder forstås som et krav til barnet om at kunne eller hundrede procent være i stand til at honorere alle udsagnene. Beskrivelsen skal derimod være en hjælp til børnehaver og forældre om, hvad man kan arbejde med og vurdere på, når det skal afgøres om et barn er parat til at komme i skole eller vil have bedst af at vente et år. Sansemotorisk At koncentrere sig et stykke tid ad gangen, også når der foregår andre ting At være "motorisk selvhjulpet" F.eks. kunne klare toiletbesøg kunne pudse næse kunne holde styr på egne ting kunne åbne/lukke skoletasken kunne åbne madkassen kunne mærke hvor det er, hvis noget gør ondt At have rumopfattelse, kunne gå uden om ting At holde på en blyant og kunne klippe & tegne At kunne kravle & krybe (koordinering af krydsbevægelser) At kunne hoppe med samlede ben At kunne hoppe fremad og baglæns At cykle på 2-hjulet cykel At kunne nå modsatte øre med hånden At kunne gribe en bold At vide, der er noget der hedder højre og venstre At kunne sidde roligt på en stol Sprogligt Et skolemodent barn interesserer sig for at lege med lyde, rim og remser ved, at der er noget, der hedder bogstaver tør at synge tør at foreslå/give en besked At kunne/turde udtrykke sig forståeligt med sætninger/ordforråd At løse konflikter verbalt At kunne fortælle om en oplevelse så andre kan forstå det At kunne genfortælle og lytte til en historie At turde sige noget i gruppen/klassen Intellektuelt At have kendskab til tal. At have begreb om sin omverden (familie, navn, alder og adresse) At kunne modtage en kollektiv besked og respektere/adlyde en besked At sidde stille og lytte i nogen tid At kunne modtage flere beskeder og udføre dem At kunne videregive en besked At have opmærksomhed og koncentration (ca minutter) - holde sig til emnet i en snak At have hukommelse At være nysgerrig og vil vide mere At have fantasi, forestillinger og kunne tænke i flere led At kunne fortælle om egne tegninger/malerier At kende en terning At kunne undgå at gå i spåner, når man afbrydes i En leg At kunne klare, at der er støj At have lyst til at løse opgaver At man kan bruge det man har lært Socialt At være god til at lege At kunne tage hensyn til andre At kunne undgå at blive aggressiv, hvis andre får opmærksomhed At kunne forstå og respektere regler At kunne forstå en kollektiv besked At prøve selv i stedet for at opgive At have medfølelse og kunne sætte sig i andres sted At kunne lytte - også efter andre børn At tilsidesætte/udskyde egne behov (vente på tur) At turde kontakte andre børn At give respons på andre børns tilnærmelser At kunne aflæse andre børns signaler At respektere andres grænser Følelsesmæssigt At have en god selvværdsfølelse At kende sin egen grænse At have tillid At være tryg ved at være sammen med mange børn og forskellige voksne. At være i harmoni/balance med sig selv At tro på sig selv og kunne arbejde selvstændigt At kunne beskæftige sig selv i en længere periode uden voksenkontakt At klare at sige farvel til forældre At kunne lukke af når der gives en "balle", der ikke er beregnet til dem At kunne beherske sit temperament 10