Perspektiver for den forstærkede indsats for patienter med kronisk sygdom

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Perspektiver for den forstærkede indsats for patienter med kronisk sygdom"

Transkript

1 Dato 7. marts 2014 Perspektiver for den forstærkede indsats for patienter med kronisk sygdom 1. Introduktion I dette notat angiver Sundhedsstyrelsens Styregruppe for kronisk sygdom sine anbefalinger for den fortsatte indsats for patienter med kronisk sygdom i Danmark og peger på perspektiver og strategisk vigtige indsatsområder med henblik på konsolidering og videreudvikling i forlængelse af den forstærkede indsats for patienter med kronisk sygdom fra Perspektiveringen følger op på indsatser for mennesker med kronisk sygdom generelt og er ikke begrænset til den nationalt initierede indsats i den forgangne periode. Notatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser i Sundhedsstyrelsens Referencegruppe for kronisk sygdom og Styregruppen for kronisk sygdom. Det konkrete afsæt er, at Sundhedsstyrelsen på opdrag af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har haft til opgave at foretage en slutevaluering af den forstærkede indsats. Målgruppen for notatet er derudover beslutningstagere og planlæggere i kommuner og regioner. Indledende opsummeres nogle initiativer som led i den forstærkede indsats (se også et separat notat fra Sundhedsstyrelsen, der supplerer de enkelte projekters rapporteringer). Mange af disse initiativer har bestået i konceptudvikling, metodeafprøvning og organisationsudvikling, der fortsættes uændret, udbredes eller videreudvikles. 2. Den forstærkede indsats Borgere med kroniske sygdomme 1 har i deres kontakter med sundhedsvæsnet brug for et sammenhængende, koordineret forløb på tværs af faggrupper og sektorer. Der skal samtidig lægges vægt på borgernes muligheder for selv aktivt at tage del i behandlingen af sygdommene i bredeste forstand (forebyggelsen, behandlingen og rehabiliteringen) i tæt samarbejde med det sundhedsfaglige personale og øvrige fagpersoner. Med kommunalreformen er disse muligheder blevet styrket. Det betyder, at indsatserne i stigende grad kan leveres tæt på borgeren, i det borgernære sundhedsvæsen. Opgaveflytninger og udbygning af sundhedstilbuddene medfører et behov for at kvalitetsudvikle de enkelte indsatser og et tættere samarbejde på tværs af fag og sektorer. 1 Ved kroniske sygdomme forstås jf. Den Store Danske Ordbog sygdomme, der har et langvarigt forløb eller er konstant tilbagevendende. Definitionen skal afgrænses nærmere i forhold til det konkrete anvendelsesområde.

2 Dette aspekt intensiveres af, at der i takt med befolkningens stigende levealder ses en øget forekomst af kroniske sygdomme. Dette til trods for, at ældregenerationen har et bedre helbred og er mindre nedslidte end tidligere generationer 2. Uagtet denne udvikling er der ligeledes unge med kronisk sygdom. Med økonomiaftalerne for 2009 og 2010 blev der på den baggrund afsat en pulje på i alt 590 millioner kroner til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom. Midlerne var afsat til udvikling og gennemførelse af forløbsprogrammer for kronisk sygdom samt til patientundervisning og fremme af egenbehandling for patienter med kronisk sygdom. Formålet var at forberede og bidrage til omstilling i strukturer og organisationer, som udviklingen i befolkningens sundhedstilstand kræver. Puljerne udmøntedes på baggrund af ansøgninger fra hver enkelt region og kommune. Ingen af de regionale midler kunne søges direkte af almen praksis, men de kunne inddrages i konkrete projekter. Alle kommuner og regioner ansøgte de respektive puljer og fik bevilliget midler til at opstarte projekter til gennemførsel i perioden 1. januar december Udmøntningstidspunktet tæt på årsskiftet betød dog, at en del projekter først blev initieret i løbet af de første måneder af Sundhedsstyrelsens projekter Sundhedsstyrelsen har i perioden gennemført flere projekter som led i den forstærkede indsats mhp. at understøtte den fortsatte udvikling generelt i Danmark. Alle projekter er gennemført med lokal involvering, og det ventes, at projektleverancerne inddrages i den lokale udvikling i den kommende tid, således at der trækkes i samme retning. Den opdaterede og videreudviklede version af den generiske model for forløbsprogrammer er baseret på de første erfaringer fra national, regional og kommunal side med implementering af forløbsprogrammer for henholdsvis diabetes, KOL, hjerte-karsygdom og muskel-skeletsygdom. Det har ført til en version med et bredere sundheds- og forløbsbegreb, der rækker ind til social-, undervisningsog beskæftigelsesområdet. Videreudviklingen har også ført til en mere eksplicit ligestilling af somatisk og psykisk sygdom. Endvidere er der tilføjet moduler, der supplerer og uddyber udvalgte temaer i den generiske model. Formålet er at vejlede og inspirere til, hvad der kan overvejes i forbindelse med udarbejdelsen af nye eller tilretning af eksisterende forløbsprogrammer. Modulerne omhandler emner som børn og unge, multisygdom, sårbare patienter, tidlig opsporing, rehabilitering og palliation samt stratificering og forløbskoordinering. Derudover har Sundhedsstyrelsen i samme tidsrum men ikke i regi af den forstærket indsats udarbejdet forløbsprogrammer for rehabilitering af børn og voksne med erhvervet hjerneskade samt forløbsprogramdelen om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. 2 Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen, og udvalgte registre, Sundhedsstyrelsen

3 Udgivelsen om kvalitetssikring af patientuddannelse understøtter, at der skal arbejdes systematisk med udvikling af patientuddannelsesprogrammer og kvalitetssikring heraf. Publikationen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens MTV om patientuddannelse fra 2009 og er udarbejdet på baggrund af en række ERFA-møder og workshops med deltagelse af både kommunale og regionale aktører samt forskningsmiljøer. Tilbud om patientuddannelse kan understøtte borgere med kronisk sygdoms handlekompetence og evne til at kunne mestre livet med kronisk(e) sygdom(me). Anbefalingerne og kravene til kvalitetssikring muliggør, at der lokalt og nationalt bliver mulighed for at følge udviklingen tættere. Her peges også på behovet for viden om virkningsmekanismer, rekruttering og fastholdelse af målgrupperne samt udvikling af monitorering. Anbefalinger om udbredelse af egenbehandling ved kronisk sygdom som behandlingsprincip i regioner og kommuner skal understøtte, at flere borgere/patienter efterhånden kan omfattes. Nogle centrale forudsætninger og anbefalinger fremhæves hertil. Som et eksempel på egenbehandling indeholder rapporten en nærmere beskrivelse af selvstyret antikoagulationsbehandling og en nærmere gennemgang af de økonomiske konsekvenser af egenbehandling ved kroniske sygdomme. I tilslutning til arbejdet gennemførtes en kvalitativ undersøgelse af holdninger blandt læger og sygeplejersker til kronisk syge patienters egenbehandling og selvmonitorering. Udvikling af en national model for monitorering af kronisk sygdom. Første opgørelse blev offentliggjort i december 2011 og anden opgørelse i juni 2013 baseret på en algoritme udviklet i samarbejde med den daværende Lægemiddelstyrelse, eksperter fra regioner og almen praksis samt Sundhedsstyrelsens Styregruppe for kronisk sygdom og Referencegruppen for kronisk sygdom i Modellen anvender eksisterende registreringer i sundhedsvæsenets nationale registre og skal identificere populationen af personer med kronisk sygdom og opgøre indikatorer på den baggrund. Formålet er således at få et estimat for store patientgruppers behov for sundhedsvæsenets ydelser, dvs. på populations- og ikke individuelt niveau. Fra 2012 overgik ansvaret for monitoreringsmodellen til Statens Serum Institut, som i øjeblikket er i gang med at etablere et egentligt register over udvalgte kroniske sygdomme. Med henblik på at sammenfatte viden, erfaringer og resultater af de mange puljeprojekter har Implement Consulting Group for Sundhedsstyrelsen i løbet af 2012 gennemført en tematisk evaluering af den forstærkede indsats for mennesker med kronisk sygdom. Temaerne blev udvalgt i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsens Styregruppe for kronisk sygdom og Sundhedsstyrelsens Referencegruppe for kronisk sygdom og omhandler stratificering, forløbskoordinering, multisygdom, implementering, patient og pårørendeinddragelse, samarbejdsmodeller og aftaler samt udbredelse af telemedicinsk understøttet egenbehandling. Den tematiske evaluering ser på denne måde på tværs af puljeprojekterne, der faldt inden for temaerne. I evalueringen fremhæves behovet for mere systematik i forhold til at fastsætte mål også procesmål for at kunne følge arbejde systematisk. Enkelte temaer uddybes her, som er særligt relevante at arbejde videre med i de kommende år. Således viser evalueringen, at der arbejdes med stratificering men, at begrebet anvendes forskelligt og nogle gange synonymt med visitation og henvisning. Der er gode erfaringer med to populationsbaserede modeller, som hver især har deres styrker, og som fremadrettet eventuelt bør kombineres. Der kan ikke på denne baggrund vises, at disse stratificeringsmodeller bidrager til at optimere res- 3

4 source- og kapacitetsudnyttelse, men det kan heller ikke konkluderes, at populationsbaserede stratificeringsmodeller ikke vil kunne dette, hvis de blev udviklet og fulgt nærmere. Evalueringen peger også på, at der på forskellig vis opnået erfaringer med forløbskoordinering. Udover at der er konkrete erfaringer at bygge videre på fra nærværende satsning, illustrerer evalueringen, at der er behov for en præcis kommunikationen i forhold til, hvilken form for forløbskoordinering, der er tale om, herunder at forløbskoordinatorfunktionen adskiller sig fra tovholderfunktionen, hvor formålet er at sikre fokus på en systematisk, koordinerende og proaktiv indsats. Den tematiske evaluering viser også, at der arbejdes med patientinddragelse, men at det er meget uklart, hvordan dette forstås og gøres i praksis. Det vurderes således at være et område, der bør beskrives nærmere. Endelig bemærkes det i den tematiske evaluering, at puljeprojekterne angives ikke at være designet til evaluering af økonomi og omkostningseffektivitet Regioner og kommuners projekter De enkelte regioner og kommuner bag puljeprojekterne ansøgte oprindeligt på baggrund af individuelle projektbeskrivelser, hvor nogle byggede videre på tidligere lokale initiativer, mens andre snarere var en start fra bunden. Tilsvarende er projekterne efter afslutningen af perioden for den forstærkede indsats ophørt i projektform og fortsættes enten i drift eller er afsluttet efter at have bidraget med viden og erfaring. Det sidste kan der ses mere om i de respektive projektafrapporteringer og evalueringer. Størstedelen af projekterne hænger nøje sammen med regionernes og kommunernes egne øvrige tiltag i forhold til kronisk sygdom, og relativt mange udgør et grundlag for den videre drift. Der er implementeret forløbsprogrammer for borgere med KOL, diabetes og hjerte-karsygdom i alle regioner (efter den første version af den generiske model for forløbsprogrammer), og en stor del af de kommunale puljeprojekter omfatter en tilsvarende implementering af rehabiliteringsforløb. 3 Et generelt skøn for disse programmers vedkommende medio 2012 var, at indsatserne på daværende tidspunkt var etableret på sygehuse, i kommuner og almen praksis i et omfang af omkring ¾ af det planlagte om end rekrutteringen af patienter ikke var fuldstændig. 4 Udover ovennævnte er der i flere regioner udarbejdet forløbsprogrammer for lænde-rygsygdomme, demens og skizofreni. Flere evalueringer understreger betydningen af gensidigt kendskab til og opbygning af tillid/respekt gennem fælles projekter/fælles skolebænk. I forbindelse med udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammerne har der også været udtrykt bekymring for, om programmerne har den forventede effekt, herunder om de kommer til at medvirke til at øge uligheden og begrænse mulighederne for tidlig opsporing af andre kroniske sygdomme. Der er i mange regioner og kommuner arbejdet med kompetenceudvikling på området, hvor fælles skolebænk har været et af omdrejningspunkterne. 3 Notat: Sammenfatning af slutrapporteringer på puljeprojekterne under den styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom , Sundhedsstyrelsen Status på forløbsprogrammer i Danmark medio 2012, Sundhedsstyrelsen

5 Et af de områder der i den forbindelse har været arbejdet meget systematisk med overalt i landet er sundhedspædagogik/læring og mestring i patientuddannelsen. Det giver en række kompetencer til anvendelse i mødet med borgeren/patienter og kan have stor indflydelse på forløbet. Det er vurderingen, at den forstærkede indsats reelt har bidraget til, at der generelt og på tværs af landet er en positiv udvikling i gang i indsatserne for mennesker med kronisk sygdom, som formålet med den forstærkede indsats var. Tildelingen af midler gennem puljekonstruktionen og enkeltvise projektansøgninger fra landets regioner og kommuner har især tilgodeset lokale forhold. Fremadrettet vil der dog være grobund for mere centrale satsninger på området, for dermed at styrke muligheden for at foretage velunderbyggede evalueringer på et solidt patientunderlag. En generelt tættere involvering af almen praksis i planlægningen ville også have styrket indsatsen. Udover projekter, der er finansieret via puljemidlerne til den forstærkede indsats, er der sideløbende i perioden også igangsat andre væsentlige tiltag, der fokuserer på at styrke samarbejdet på tværs af sektorer. Det drejer sig fx om implementering af fælles kommunikationsstandarder og projekter om multisygdom og ulighed i sundhed. Andre gennemgående emner i regionernes øvrige tiltag er brugerinddragelse, patientuddannelse og egenomsorg. 3. Tiltag i andre regi, der understøtter indsatsen for kronisk sygdom En lang række igangværende tiltag understøtter det fortsatte arbejde med kronisk sygdom. Det gælder fx udmøntningsplanen for den ældre medicinske patient, hvor resultaterne af de forskellige initiativer på flere områder understøtter indsatsen for borgere med kronisk sygdom. Det gælder fx både de værktøjer, der er udviklet til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat funktionsevne og undervægt/vægttab med fokus på hjemmet og frontpersonalet i kommunerne. Det gælder også Det Fælles Medicinkort og beslutningsstøtte i forbindelse hermed, som vil kunne medvirke til at kvalitetssikre den medicinske behandling, og forebygge over- og fejlbehandling. Udviklings- og kvalitetsarbejdet samt evalueringen i forbindelse med fælles regionale-kommunale forløbskoordinatorfunktioner, vil også kunne hjælpe de mere komplekse sygdomstilfælde og sårbare og på anden vis udsatte borgere med kronisk sygdom. Evalueringen af dette initiativ vil kunne give mere viden om, hvilke modeller der virker og hvorfor og være med til at sikre, at der også sker en dokumenteret udvikling og videndeling på dette område. Ved opfølgningen på evalueringen af kommunalreformen har der været fokus på styrkelse af sundhedsaftalerne og en øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen, herunder også snitflader til den sygdomsspecifikke rehabilitering. I den forbindelse er der fokus på både udvikling af redskaber, retningslinjer for visitation og fælles sundhedsfaglige kvalitetskriterier. Her især med udgangspunkt i hjerneskadeområdet men alt i alt for mennesker med omfattende og komplekse rehabiliteringsbehov. Med den nye fælles digitaliseringsstrategi ønsker Regeringen, kommuner og regioner at sætte endnu mere fart på at anvende digitalisering til at forny den offentlige sektor og gøre den mere effektiv. Blandt andet er visionen at bruge velfærdsteknologi til at flytte behandlingen af fx kronisk syge ud af hospitalerne og ind i eget hjem samt at engagere patienterne i deres egen behandling. 5

6 Tredje generation af sundhedsaftaler. Den kommende generation af sundhedsaftaler understøtter i højere grad end tidligere ønsket om større grad af ensartethed kommuner og region imellem, da der fremover kun udarbejdes én sundhedsaftale i hver region. Sundhedsaftalen skal understøtte samarbejdet omkring og udviklingen af borgernære sundhedstilbud. I den forbindelse skal der arbejdes for et større og mere integreret samarbejde mellem almen praksis og kommunale tilbud, og generelt skal der tilstræbes større sammenhæng for patienter, som har samtidige forløb i flere sektorer, herunder patienter med kronisk sygdom 5. Praksisplanen for almen praksis, der skal udarbejdes i henhold til sundhedslovens 206 a, bliver endvidere et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj imellem region, kommune og almen praksis. Praksisplanen beskriver, hvilke opgaver almen praksis skal varetage, snitflader til det øvrige sundhedsvæsen samt overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. Praksisplanen vedrører således både den fysiske planlægning og den indholdsmæssige del fx i relation til samarbejdet omkring borgere med kronisk sygdom 6. Regeringens sundhedspolitiske udspil og økonomiaftalerne med regioner og kommune har blandt andet fokus på den kommunale patientrettede forebyggelsesindsats og vil styrke fagligheden i den kommunale sygepleje, herunder styrke kompetencerne hos frontpersonalet. Fokus er endvidere på ensartethed i de kommunale sundhedstilbud og på, at en forbedret incitamentsstruktur kunne understøtte kvalitet og sammenhængende patientforløb. Som en del af regeringens sundhedspolitiske udspil er der endvidere afsat 20 mio. kr. til udarbejdelse af en national strategi for patient- og pårørendeinddragelse. Strategien vil understøtte, at der arbejdes mere målrettet og systematisk med, hvordan borgernes, herunder patienter og pårørendes ønsker og behov i højere grad inddrages og får indflydelse på såvel egen sundhed og sygdom, som sundhedsvæsnets udvikling generelt. Ændringen af sundhedsloven i 2013 betyder også, at der skal nedsættes patientinddragelsesudvalg med repræsentanter fra patientorganisationerne i alle regioner. Flere initiativer pågår med henblik på at imødegå ulighed i sundhed det gælder lighedsnetværk og en kommende strategi i regi af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt en række udgivelser fra blandt andre Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed, universiteter og andre forskningsmiljøer. 4. Perspektivering De mange igangsatte tiltag i de seneste år har bidraget til, at sundhedsvæsenet i dag har et bedre udgangspunkt end tidligere for at varetage de offentlige opgaver i relation til forebyggelse, behandling og rehabilitering af mennesker med kronisk sygdom. Det er dog et område, der kræver fortsat fokus og udvikling, og der er behov for at fastholde og udbrede det igangsatte samt understøtte den videre udvikling. En del af arbejdet med at fastholde og udbrede de igangsatte tiltag handler om at udvide antallet af aktører (fx sygehusafdelinger, sundhedscentre og almen praksis), så de bliver dækkende inden for et geografisk område. Det handler også om at øge borgernes rekruttering til og gennemførelse af indsatser, der vurderes relevante for målgruppen, men hvor potentialet endnu ikke udnyttes. Det gælder i den forbindelse også mulighederne for at henvise til tilbud på tværs af sektorer. 5 Vejledning nr af 20. december 2013 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 6 Vejledning og principper for udarbejdelse af praksisplaner for almen praksis, Sundhedsstyrelsen

7 For flere af nævnte indsatsers vedkommende vil det endvidere fortsat være vigtigt at se på effekter og evidens for at kunne pege på de indsatser, der virker bedre end andre Nogle af Sundhedsstyrelsens projektleverancer fra den forstærkede indsats skal integreres i lokale aktiviteter og tiltag. Det gælder den videreudviklede version af den generiske model for forløbsprogrammer, kvalitetssikring af patientuddannelse og egenbehandling ved kronisk sygdom. Derudover er det vigtigt at forholde sig til de udfordringer, der har været fremført omkring forløbsprogrammer og tage højde for de begrænsninger, som disse måtte have. Det gælder fx i forhold til, hvordan forskellige forløbsprogrammer kan tænkes sammen på et organisatorisk niveau og i konkrete forløb for borgere med multisygdom. For at kvalificere og prioritere kommende udviklingstiltag og implementeringer er der brug for viden om muligheder og resultater, der belyser sundhedsfaglige, brugeroplevede og organisatoriske aspekter inkl. omkostningseffektivitet. Det kan tilvejebringes gennem større systematiske evalueringer eller forskningsprojekter. Nyttiggørelsen forudsætter videndeling mellem aktørerne forskning og praksis og i regi af regioner, kommuner og praksisområdet. Monitorering af aktiviteter og resultater kan ligeledes anvendes som grundlag for løbende justering af den aktuelle praksis og inspirere til udviklingstiltag. Monitoreringsbehovene og -mulighederne er større lokalt end nationalt. Men der bør ske en mere ensartet monitorering af sundhedsfaglige indsatser og ydelser, der gør det muligt at følge op på kvaliteten i relation til kronisk sygdom omfattende hele sundhedsvæsnet og gerne koblet til data fra beslægtede sektorer. Statens Serum Instituts kommende register for udvalgte kroniske sygdomme vil give nye muligheder også for lokal anvendelse. 4.1 Fokusområder for den fremadrettede indsats Konkret bør der særligt arbejdes videre med følgende: At understøtte implementering og konsolidering af forløbsprogrammer i regioner, kommuner og almen praksis. Der arbejdes allerede med dette område, hvor det er en del af kvalitetsudviklingsarbejdet. Der er fortsat puljeprojekter, der har dette fokus, og som det er vigtigt at følge resultaterne af. At videreudvikle metoder til stratificering og følge disse tæt i praksis med henblik på at målrette og optimere indsatsen. Det drejer sig om populationsbaseret stratificering, der giver mulighed for at analysere og beskrive en population i henhold til viden om volumen, hyppighed, diagnosen/sygdommens kompleksitet, egenomsorgsevne, sociale forhold mv. Der bør indgå registeropgørelser og forskningsbaseret viden om målgruppen samt praktiske erfaringer med målgruppen. Derudfra bør der aftales opgavefordeling og justeres i kapacitets- og kompetenceopbygningen. Stratificeringerne følges over tid med henblik på at vurdere, hvorvidt de relevante patienter henvises til de relevante tilbud. At kvalitetssikre patientuddannelsesprogrammer. Flere regioner har udviklet monitoreringsmodeller og udvalgt indikatorer. I den forbindelse er det vigtigt at arbejde hen imod en mere ensartet monitorering på tværs af landet. Patientuddannelse er fortsat en teknologi, der bruges mange ressourcer på, og hvor der er et klart behov for at få mere forskningsbaseret viden om effekterne, og hvordan de bedst monitoreres. Endvidere mere viden om og erfaring med, hvordan de ønskede målgrupper rekrutteres og fastholdes, samt hvordan resultater opretholdes. 7

8 At kvalitetssikre forløbskoordinering og derved skabe større sammenhæng i indsatsen. Multisygdom bør også indtænkes som indikator for behov for individuel forløbskoordinering. Der er fortsat behov for, at resultater kan dokumenteres også i et forskningsbaseret design, ligesom resultaterne fra evalueringen af den fælles regionale-kommunale forløbskoordinatorfunktion fra satspuljen om den ældre medicinske patient, der igangsættes i november 2013, bør følges tæt. At udbrede erfaringer med og implementere metoder til borger/patient- og pårørendeinddragelse på organisatorisk og individuelt niveau. Borgerperspektivet skal inddrages, når sundhedsvæsenets indsatser til mennesker med kronisk sygdom planlægges for at øge kvaliteten. Tilsvarende gælder den enkelte borgers og pårørendes aktive medvirken i eget forløb. Generelt bør der arbejdes mere systematisk og målrettet med metodeudvikling og anvendelse samt kompetencer hos sundhedsprofessionelle. At udbrede anvendelsen af it-understøttede sundhedstilbud dels i kommunikationen mellem sundhedsprofessionelle inden for samme og imellem organisationer og dels mellem borgere og sundhedsprofessionelle. Der findes allerede it-systemer inkl. telesundhed og nationale standarder, som kan udbredes yderligere, og så er der behov for at videreudvikle sundhedsfaglige standarder til den elektroniske kommunikation. 4.2 Organisering af opfølgningen Sundhedsstyrelsen har besluttet at forlænge Styregruppen for kronisk sygdom til udgangen af 2014 og samtidigt udvide deltagerkredsen med henblik på at styrke gruppens faglige og videnskabelige tyngde. Styregruppen vil fungere som et forum til erfaringsudveksling og drøftelse mellem centrale og decentrale sundhedsmyndigheder samt repræsentanter fra forskningsmiljøer med henblik på at følge udviklingen af blandt andet den fortsatte implementering og kvalitetssikring af forløbsprogrammer, patientuddannelse og egenbehandling, der pågår i regioner, kommuner og praksissektor. Samtidig kan styregruppen rådgive Sundhedsstyrelsen med hensyn til udviklingen inden for kronisk sygdom. 8

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Nogle projektaktiviteter rækker ind i 2013 af hensyn til færdiggørelsen af den afsluttende rapportering fra puljeprojekterne kv kv.

Nogle projektaktiviteter rækker ind i 2013 af hensyn til færdiggørelsen af den afsluttende rapportering fra puljeprojekterne kv kv. N O T A T STATUS PR. 31. DECEMBER 2011 SUNDHEDSSTYRELSENS PROJEKT SOM LED I FORSTÆRKET INDSATS FOR PATIENTER MED KRONISK SYGDOM Introduktion I dette notat redegøres for status på s projekt som led i forstærket

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

15. møde i Styregruppen for kronisk sygdom

15. møde i Styregruppen for kronisk sygdom R E F E R A T Emne 15. møde i Styregruppen for kronisk sygdom Mødedato Onsdag den 12. marts 2014 kl. 12.00-14.00 Sted Deltagere Afbud Sundhedsstyrelsen Steen Dalsgård Jespersen, Sundhedsstyrelsen (formand)

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Blå tekst foreslås tilføjet. Grå tekst foreslås slettet. Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Dato 06-02-2017 N Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Indledning Der skal gennemføres et servicetjek af genoptrænings- og

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Kronisk sygdom og patientuddannelse

Kronisk sygdom og patientuddannelse Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

10. møde i Referencegruppen for kronisk sygdom

10. møde i Referencegruppen for kronisk sygdom R E F E R A T Emne 10. møde i Referencegruppen for kronisk sygdom Mødedato 25. oktober 2012 kl. 12.00-15.00 Sted Deltagere Afbud Jean Hald Jensen, (formand) Eva Mittag, Danske Patienter Jette Bay, Danske

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

7. møde i Referencegruppen for kronisk sygdom

7. møde i Referencegruppen for kronisk sygdom R E F E R A T Emne 7. møde i Referencegruppen for kronisk sygdom Mødedato Onsdag den 21. marts 2012 kl. 12.00-15.00 Sted Deltagere Jean Hald Jensen, (formand) Eva Mittag, Danske Patienter Jette Bay, Danske

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

Det er formålet med projektet, at Sundhedsstyrelsen medvirker til den forstærkede indsats for kronisk sygdom, herunder at:

Det er formålet med projektet, at Sundhedsstyrelsen medvirker til den forstærkede indsats for kronisk sygdom, herunder at: N O T A T STATUS PR. 31. DECEMBER 2010 VEDR. SUNDHEDSSTYRELSENS PROJEKT SOM LED I FORSTÆRKET INDSATS FOR PATIENTER MED KRONISK SYGDOM Introduktion I dette notat redegøres for status pr. 31. december 2010

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer

Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer NOTAT Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer Dette notat beskriver en model for den fremtidige organisatoriske forankring af forløbsprogrammerne i regionen. Der er i dag ikke en ensartet organisering

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Hvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version

Hvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version Dato: 27. september 2017 Brevid: 3362292 Hvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version Udvalget har i 2016 og 2017 haft flere politiske drøftelser og haft mange forskellige temaer

Læs mere

Notat - oplæg til proces 3. generations sundhedsaftaler

Notat - oplæg til proces 3. generations sundhedsaftaler Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Sundhedskoordinationsudvalget Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat - oplæg til proces 3. generations sundhedsaftaler

Læs mere

INITIATIV FORMÅL ØKONOMI AKTØR INDSATS I REBILD KOMMUNE Forbyggende initiativer, der kan reducere antallet af (gen)indlæggelser

INITIATIV FORMÅL ØKONOMI AKTØR INDSATS I REBILD KOMMUNE Forbyggende initiativer, der kan reducere antallet af (gen)indlæggelser I nedenstående er udmøntningsplanen for den ældre medicinske patient præsenteret skematisk. Ønskesuddybet viden om udmøntningsplanen henvises til Fælles udmøntningsplan for den ældre medicinske patient

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Resumé Erfaringer fra puljen om styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade

Resumé Erfaringer fra puljen om styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade Resumé Erfaringer fra puljen om styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade MED AFSÆT I EVALUERINGEN AF TI KOMMUNALE PULJEPROJEKTER Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen Den

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Helsingør Kommune Projektnummer/numre (jf. tilsagnsskrivelse)

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade

Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade April 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/2016

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse HR&Kvalitet Til: Region Hovedstadens 50 mio. kr. pulje til udsatte borgere Ndr Ringvej 57 2600 Glostrup Opgang 8 Telefon 38633890 Direkte 38633027 Mail GLO-HR-og- Kvalitet@regionh.dk Web www.glostruphospital.dk

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark Sundhedsaftalen i Region Syddanmark 1 2015-2018 Formålet med sundhedsaftalen Sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og de tilgrænsende sektorer (f.eks. social-, og arbejdsmarkedsområdet)

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale. Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen

Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale. Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen Politisk mål og vision med sundhedsaftale 2015-2018 IT og digitalisering Der skal fortsat arbejdes med mulighederne

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget NOTAT KKR MIDTJYLLAND Emner til drøftelse Praksisplanudvalget Formålet med denne henvendelse er at indlede en drøftelse i kommunerne om hvilke emner, kommunerne ønsker drøftet i Praksisplanudvalget. Praksisplanudvalgene

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne Til Regionsrådet i Region Sjælland Kommunalbestyrelserne i Faxe Kommune, Greve Kommune, Guldborgsund Kommune, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Lolland Kommune, Næstved Kommune,

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1. Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i sundhedslovens 203-205 samt i Bekendtgørelse nr. 1569

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen

Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen Sundhedsstyrelsen Praksisplanudvalget har kompetencen til at beslutte, om der bør foretages yderligere

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne Til Regionsrådet i Region Nordjylland Kommunalbestyrelserne i Brønderslev Kommune, Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Morsø Kommune, Rebild

Læs mere

Implementering af den kommunale del af forløbsprogrammer for de kroniske sygdomme diabetes type 2, KOL og hjerte-karsygdom.

Implementering af den kommunale del af forløbsprogrammer for de kroniske sygdomme diabetes type 2, KOL og hjerte-karsygdom. Ansøgning til pulje i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012. 29. september 2009 Implementering af den kommunale del af forløbsprogrammer

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner I udmøntningsplanen for handlingsplanen for den ældre medicinske patient afsættes 97,4 mio. til etablering af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Udmøntning af satspuljen Styrket sammenhæng for de svageste ældre

Udmøntning af satspuljen Styrket sammenhæng for de svageste ældre BILAG 4 Dato 02-02-2016 Sagsnr. 1-1010-251/1 kiha kiha@sst.dk Udmøntning af satspuljen Styrket sammenhæng for de svageste ældre Hermed inviteres regioner og kommuner til i samarbejde at søge om midler

Læs mere