Arbejdsulykker Statistikken omfatter alle medarbejdere ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR. 30. august 2013

Transkript

1 30. august 2013 Arbejdsulykker 2012 Fald i ulykkesfrekvens og ulykkesfravær I 2012 var antallet af arbejdsulykker for alle medarbejdere 14,4 pr. 1 million præsterede timer inden for DA-området. Det er et fald i forhold til 2011, hvor ulykkesfrekvensen var 16,7. For arbejdere alene var ulykkesfrekvensen 24,1 i 2012, hvilket er et fald sammenlignet med året før, hvor den lå på 26,8, jf. figuren nedenfor til venstre og tabellen på side 3. Fraværet, som følge af arbejdsulykker, for alle medarbejdere var 1,6 fraværstimer pr præsterede timer i 2012 inden for DAområdet. Ulykkesfraværet lå på 1,9 for alle medarbejdere i For arbejdere var ulykkesfraværet 2,7 i 2012 mod 3,0 året før, jf. figuren nedenfor til højre og tabellen på side 4. Det gennemsnitlige antal tabte arbejdsdage i 2012 var 13,4 dage pr. ulykke for alle medarbejdere. Fraværsperioderne er dermed gennemsnitlig 0,4 dag længere i forhold til 2011, hvor den gennemsnitlige varighed var 13,0 dage pr. ulykke. For arbejdere var det gennemsnitlige antal tabte arbejdsdage i 2012 på 13,3 mod 12,8 i Statistikken omfatter alle medarbejdere I lighed med Arbejdsulykker 20 og 2011 omfatter statistikken alle medarbejdere, dvs. arbejdere og funktionærer. Resultaterne af årets statistik er opgjort både for alle medarbejdere og for arbejdere alene. Det er derved muligt at sammenligne med statistikker fra før 20 samtidig med, at statistikken er udvidet, så den beskriver alle typer af ansættelsesvilkår under ét. Arbejdsulykker er en frivillig statistik, og den omfatter lønmodtagere svarende til ca fuldtidsbeskæftigede, hvilket betyder, at statistikken dækker ca. 14 pct. af beskæftigelsen inden for DA-området. Ud af de ca fuldtidsbeskæftigede er omkring arbejdere, hvilket svarer til knap 14 pct. af arbejderne på DA-området. Arbejdere er ligeligt repræsenteret i Arbejdsulykker og i DA s StrukturStatistik. 55 pct. af de fuldtidsbeskæftigede i Arbejdsulykker 2012 er arbejdere, det samme gælder for StrukturStatistikken ULYKKESFREKVENS Ulykker pr. 1 million præsterede timer 5 ULYKKESFRAVÆR Fraværstimer pr præsterede timer Arbejdere 3 Arbejdere 20 Alle 2 Alle

2 arbejdsulykker 2012 Side 2 nøgletal Brancher Antal Deltagende virksomheder Deltagende arbejdssteder Præsterede timer heraf arbejdere Helårsbeskæftigede heraf arbejdere Ulykker heraf arbejdere Tabte arbejdsdage heraf arbejdere Ulykker de sidste 5 år arbejdere Ulykkesfrekvensen er faldet inden for alle tre hovedbrancher fra 2011 til 2012, jf. figuren nedenfor til venstre. Inden for fremstillingsvirksomhed er ulykkesfrekvensen for alle medarbejdere faldet fra 13,3 i 2011 til 11,4 i De tilsvarende tal for arbejdere lå hhv. på 23,2 og 20,9, jf. tabellen på næste side. For bygge- og anlægsvirksomhed faldt ulykkesfrekvensen fra 25,7 i 2011 til 21,8 i 2012 for alle medarbejdere, mens gruppen af arbejdere faldt fra 37,5 til 32,0. Tilsvarende viser tallene inden for serviceprægede erhverv et fald i ulykkesfrekvensen for alle medarbejdere fra 20,0 i 2011 til 18,2 i Faldet for arbejdere er fra 27,0 til 25,7. I beregningerne for 2011 er der ikke medtaget en større virksomhed inden for serviceprægede erhverv med lav frekvens og lavt fravær. Virksomheden har ikke deltaget i de andre år. Virksomheden indgik i beregningerne i sidste års publikation. De seneste års udvikling i ulykkesfrekvensen inden for de enkelte delbrancher fremgår af tabellen på næste side, som er opgjort både for alle medarbejdere og arbejdere alene. Af diskretionsog præcisionshensyn er opgørelsen på delbranche niveau kun vist for brancher med minimum fem deltagende virksomheder i 2011 og/eller i Ulykkesfravær Ulykkesfraværet er faldet inden for alle tre hovedbrancher, jf. figuren nederst til højre. For alle medarbejdere faldt fraværet marginalt inden for fremstillingsvirksomhed fra 1,2 fraværstimer pr præsterede timer i 2011 til 1,1 i For arbejdere lå ulykkesfraværet på hhv. 2,1 og 1,9. Fraværet faldt inden for bygge- og anlægsvirksomhed fra 3,3 i 2011 til 2,8 i 2012 for alle medarbejdere. For arbejdere alene var tallene hhv. 4,8 og 4,1, jf. tabellen på side 4. I lighed med frekvensen er fraværet faldet inden for serviceprægede erhverv fra 2011 til 2012, det gælder dog kun for alle medarbejdere (fra 2,7 til 2,6). For arbejdere er der sket en stigning - fra 3,6 til 3,8. Udviklingen i ulykkesfraværet inden for de enkelte delbrancher har varieret en del fra år til år - både for alle medarbejdere og arbejdere, jf. tabellen på side 4. Forskydninger mellem brancher Variationen mellem år inden for de enkelte delbrancher afspejler også den tilgang og afgang, som finder sted blandt de deltagen ULYKKESFREKVENS HOVEDBRANCHER Ulykker pr. 1 million præsterede timer Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv ULYKKESFRAVÆR HOVEDBRANCHER Fraværstimer pr præsterede timer Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Anm.: Linjer: Arbejdere Symbol: Alle Anm.: Linjer: Arbejdere Symbol: Alle

3 arbejdsulykker 2012 Side 3 de virksomheder/arbejdssteder fra år til år. Arbejdsulykker er en frivillig statistik, og der sker forskydninger i branchernes repræsentation mellem årene, da kredsen af deltagende virksomheder ændrer sig. De præsterede timer på de virksomheder, som har deltaget i statistikken i de sidste par år, fordelt efter branche, fremgår af tabellen på side 9. Til sammenligning vises fordelingen af præ- sterede arbejdstimer i DA s StrukturStatistik for året Det fremgår af tabellen, at fordelingen på brancher i statistikken for arbejdsulykker i 2012 afviger fra fordelingen på brancher i DA s StrukturStatistik. Samtidig fremgår det, at den relative andel af præsterede arbejdstimer ændrer sig over årene for de virksomheder, som har deltaget i statistikken. Forskydningerne mellem delbrancherne gør det relevant at se på beregningen af ulykkesfrekvensen for identiske virksomheder Ulykkesfrekvens Ulykker pr. 1 million præsterede timer Arbejdere Alle Brancher Antal fuldtidspersoner i statistikken 2012 Sidste 5 år Antal fuldtidspersoner i statistikken 2012 Sidste 5 år Råstofudvinding m.v ,7 12, ,5 Fremstillingsvirksomhed ,0 23,2 20, ,3 11,4 Nærings- og nydelsesmiddelindustri* ,0 26,2 27, ,9 17,0 Træ- og papirindustri ,3 22,3 17, ,6 13,1 Kemisk industri ,6 15,9 15, ,1 7,7 Plast- og gummiindustri ,1 32,3 25, ,4 16,9 Sten-, ler- og glasindustri ,7 24,0 19, ,4 13,0 Jern- og metalindustri ,3 37,7 34, ,8 22,9 Elektronikfremstilling 3.309,2,1, ,5 5,2 Maskinfremstilling ,9 23,2 18, ,7,6 Transportmiddelindustri ,7 39, ,8 Fremstilling af møbler, legetøj m.v ,4 13,5 17, ,3 7,9 Forsyning m.v ,0 12,2 5, ,9 1,6 Bygge- og anlægsvirksomhed ,1 37,5 32, ,7 21,8 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst ,3 38,5 33, ,8 21,4 Bygningsinstallation ,8 35,5 29, ,8 23,0 Serviceprægede erhverv ,3 27,0 25, ,0 18,2 Engroshandel med fødevarer m.v ,3 25,1 12, ,9 5,0 Engroshandel med it m.v. 9,6 21,5 43, ,1,4 Øvrig engroshandel ,7 7,4 32, ,2 9,4 Transportvirksomhed** ,9 40,7 20, ,6 16,1 Forretningsservice*** ,2 18,6 14, ,4 16,2 Andre serviceprægede erhverv ,7 30, ,6 I alt ,4 26,8 24, ,7 14,4 Anm. Der er alene vist ulykkesfrekvens for brancher, hvor der indgår minimum fem virksomheder i 2011 og/eller i Derfor summer antal fuldtidspersoner ikke til totalen. * Ekskl. slagterier ** Ekskl. persontransport og telekommunikation *** Overvejende udlejning og leasing af materiel, ingeniør virksomhed m.v. og operationel service. I beregningerne for 2011 er der ikke medtaget en større virksomhed med lav frekvens og lavt fravær. Virksomheden har ikke deltaget i de andre år.

4 arbejdsulykker 2012 Side 4 ulykkesfravær Fraværstimer pr præsterede timer Arbejdere Alle Brancher Antal fuldtidspersoner i statistikken 2012 Sidste 5 år Antal fuldtidspersoner i statistikken 2012 Sidste 5 år Råstofudvinding m.v ,1 2, ,7 Fremstillingsvirksomhed ,4 2,1 1, ,2 1,1 Nærings- og nydelsesmiddelindustri* ,6 3,1 1, ,0 1,2 Træ- og papirindustri ,4 2,0 2, ,5 1,6 Kemisk industri 686 1,9 2,2 0, ,9 0,4 Plast- og gummiindustri ,4 2,4 1, ,4 0,7 Sten-, ler- og glasindustri ,3 2,0 1, ,7 1,3 Jern- og metalindustri ,2 3,9 3, ,9 2,3 Elektronikfremstilling ,8 0,9 0, ,5 0,3 Maskinfremstilling ,1 1,9 1, ,1 1,0 Transportmiddelindustri 250 4,4 3, ,4 Fremstilling af møbler, legetøj m.v ,6 1,2 1, ,7 1,0 Forsyning m.v ,2 0,9 1, ,2 0,2 Bygge- og anlægsvirksomhed.709 4,2 4,8 4, ,3 2,8 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst ,0 5,1 4, ,3 2,9 Bygningsinstallation ,6 4,3 3, ,5 2,3 Serviceprægede erhverv ,5 3,6 3, ,7 2,6 Engroshandel med fødevarer m.v ,5 2,8 1, ,0 0,4 Engroshandel med it m.v. 9 2,3 2,5 3, ,5 0,8 Øvrig engroshandel 201 3,4 2,5 6, ,3 2,0 Transportvirksomhed** 578 3,9 2,6 1, ,0 0,9 Forretningsservice*** ,1 1,6 1, ,2 1,7 Andre serviceprægede erhverv ,0 4, ,0 I alt ,0 3,0 2, ,9 1,6 Anm. Der er alene vist ulykkesfravær for brancher, hvor der indgår minimum fem virksomheder i 2011 og/eller i Derfor summer antal fuldtidspersoner ikke til totalen. * Ekskl. slagterier ** Ekskl. persontransport og telekommunikation *** Overvejende udlejning og leasing af materiel, ingeniør virksomhed m.v. og operationel service. I beregningerne for 2011 er der ikke medtaget en større virksomhed med lav frekvens og lavt fravær. Virksomheden har ikke deltaget i de andre år. dvs. virksomheder som har deltaget i statistikken i både 2011 og For alle medarbejdere er ulykkesfrekvensen for DA på 14,4 i 2012 for de identiske virksomheder - altså det samme som for alle deltagere i året. Fordelt på de tre hovedbrancher er ulykkesfrekvensen hhv.,9 for fremstillingsvirksomhed, 22,0 for byggeog anlægsvirksomhed og 19,4 for serviceprægede erhverv. Laves en tilsvarende beregning for arbejdere fås en ulykkesfrekvens for hele DA på 24,2 i 2012 for de identiske virksomheder. Inden for fremstillingsvirksomhed er frekvensen på 20,4, mens bygggeog anlægsvirksomhed nu ligger på 32,6. Serviceprægede erhverv har en ulykkesfrekvens for arbejdere på 26,5 for de identiske virksomheder i Korrigeret for en ændret sammensætning af deltagende virksomheder ligger ulykkesfrekvenserne for alle medarbejdere og arbejdere altså lavere i 2012 end i 2011.

5 arbejdsulykker 2012 Side 5 Hovedarbejdsfunktioner Alle medarbejdere Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Ledelsesarbejde 0,8 0,7 15,8 12,7 Højt kvalifikationsniveau 0,8 1,5 8,0 11,8 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 2,2 4,7 15,0 14,6 Alm. kontor- og kundeservicearbejde 1,4 1,2 13,8,6 Service- og salgsarbejde,0 11,0 21,1 22,0 Arbejde inden for landbrug mv. 0,3 0,2 11,5 20,4 Håndværkspræget arbejde 31,6 29,6 11,8,9 Operatør-,monterings- og transportarb. 30,2 29,3,6 11,5 Andet manuelt arbejde 22,7 21,7 14,4 14,9 I alt 0,0 0,0 13,0 13,4 Arbejdsfunktioner Fra og med 2011 er arbejdsfunktioner baseret på den nye nomenklatur, DISCO-08. Derfor er det kun muligt at sammenligne arbejdsfunktionerne i 2011 og 2012, da de foregående år udelukkende er baseret på den gamle nomenklatur. Fordelingerne på arbejdsfunktioner er uvægtede og afspejler således den underliggende sammensætning i datamaterialet. Knap seks ud af ti af arbejdsulykkerne i 2012 var inden for håndværkspræget arbejde og operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde. Ulykkerne er nogenlunde ligeligt fordelt mellem de to hovedarbejdsfunktioner. Der var lidt færre ulykker inden for andet manuelt arbejde - tæt ved 22 pct. De sidste godt 19 pct. af arbejdsulykkerne var inden for de øvrige, mere funktionærtunge, hovedarbejdsfunktioner, hvilket er lidt højere sammenlignet med 2011, jf. tabellen over hovedarbejdsfunktioner. Service- og salgsarbejde er den hovedarbejdsfunktion, der havde det højeste antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde i 2012 med 22,0. Hovedparten af de andre hovedarbejdsfunktioner ligger i omegnen af til 15 tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde. Opgørelsen over detaljerede arbejdsfunktioner viser, at ambulancebehandler og andet rednings- og overvågningsarbejde, elektrikerarbejde og operatørarbejde ved forarbejdning af metal er de tre arbejdsfunktioner, der stod for den største andel af antal ulykkestilfælde i 2012 med hhv. 9,0, 5,6 og 4,9 pct. af alle. De tre arbejdsfunktioner havde også den største andel i Detaljerede arbejdsfunktioner Alle medarbejdere Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Redningsarb., ambulancebehandl./and. redn.- og overvågn.arb.* 7,9 9,0 19,5 20,8 Tømrer- og snedk.arb., byggeri 3,4 3,2 12,0 13,3 VVS-arb. 2,3 2,4,8 15,2 Svejsearb. og skærebrænding 3,3 3,0 8,1 9,0 Stålkonstruktionsarb. 2,1 1,0 12,7 14,6 Smedearb. 2,4 2,1 11,5 13,9 Operatørarb. mv. metalforarb.maskiner 2,8 2,8 8,1 11,4 Elektrikerarb. 4,5 5,6 11,9 8,4 Operatørarb. forarb. metal 6,5 4,9 9,5 8,3 Operatørarb. frem. plastprodukt. 2,4 2,4 11,4 7,0 Indus. slagteriarb. mv., fjerkræ 0,0 2,2 0,0 11,4 Arb. færdigv.prod. i næringsmidl. m.v. 1,9 3,4 8,3 8,4 Operatørarb. træforarb. 2,5 2,8 11,3 13,8 Jord-, kloak- og and. anlægsarb. 3,4 3,9 15,2,9 Beton- jernbeton og montagearb. 2,8 2,3 14,5 14,9 Opsætning og nedtagning stilladser 2,9 3,5 22,0 21,9 Medhj. and. bygningsarb. 3,3 2,5 13,2 9,9 Lager- og pakhusarb. 2,2 2,3 13,2 15,8 I alt 0,0 0,0 13,0 13,4 Anm. Der er alene vist arbejdsfunktioner, som står for minimum 2 pct. af alle ulykkestilfælde i 2011 og/eller i Derfor summer procentvis fordeling ikke til totalen. * De to arbejdsfunktioner er opgjort samlet Opsætning og nedtagning af stilladser har krævet det største antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde i 2012 med 21,9 i gennemsnit efterfulgt af ambulancebehandler og andet rednings- og overvågningsarbejde med 20,8 samt lager- og pakhusarbejde med 15,8, jf. tabellen ovenfor. I 2011 lå opsætning og nedtagning af stilladser og ambulancebehandler og andet rednings- og overvågningsarbejde tilsvarende højest på tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde - med hhv. 22,0 og 19,5 dage. I 2011 lå jord-, kloak- og anden anlægsarbejde tredje højest med 15,2 tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde. ULYKKESTILFÆLDE Statistikken indeholder oplysninger om årsagen til skaden, hvilken del af legemet som er skaderamt og skadens art. Overbelastning og gruppen andet var de hyppigst forekommende årsager til skader i 2012 med hhv. 21,3 og 18,0 pct. af alle ulykkestilfælde opgjort på alle medarbejdere, jf. den øverste tabel på næste side. - Fortsætter på side 7

6 arbejdsulykker 2012 Side 6 hvordan skaden skete Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Arbejdere Alle Arbejdere Alle De sidste 5 år De sidste 5 år Stødt imod gods o.lign Klemt af eller fanget i maskindele o.lign Fald i samme niveau Fald til lavere niveau Trådt på skarpe genstande Overbelastning Kontakt med høj eller lav temperatur Kontakt med el-spænding Kontakt med kemikaler Færdsel i arbejdstiden uden for fast arbejdssted Andet I alt 15,6 16,5 15,9 16,1 15,7,6 9,7 11,4,3 12,3,2 9,5,3 9,0 9,8 12,9 12,8 13,6 12,9 13,5 14,1 15,6 13,9 16,0 14,3 13,7 14,6 14,8 14,4 14,7 13,2 12,0 12,9 12,2 13,1 16,4 18,0 13,9 17,9 14,0 5,4 4,6 5,6 4,6 5,3 9,0,1 9,1 9,6 9,1 20,4 20,0 21,3 19,8 21,3 14,0 13,6 15,6 13,6 15,3 1,3 0,8 0,9 0,8 0,8 8,9 7,5 6,2 7,2 6,2 0,7 0,5 0,9 0,5 0,8 8,3 4,5 3,2 4,2 3,2 0,9 1,0 1,0 1,1 0,9 4,0 3,7 4,3 3,6 4,3 0,3 17,4 17,8 19,5 17,3 19,9 18,0 11,1 11,5 13,2 12,4 13,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 12,6 12,8 13,3 13,0 13,4 Skadet del af legemet Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Arbejdere Alle Arbejdere Alle De sidste 5 år De sidste 5 år Hoved, undtagen øjne Øjne Hals Ryg, rygrad Brystkasse, brystorganer Bug, bugorganer Skulder, overarm, albueled Underarm, håndled Hånd, håndrod Fingre Hofteled, lår, knæskal Knæled, underben, knyster Fod, ankel Tæer Omfattende dele af legemet Anden skade I alt 6,1 6,7 5,9 7,1 6,6 7,9 7,3 6,3 7,5 6,3 5,4 6,3 4,0 5,9 3,8 3,4 2,2 2,9 2,2 3,3 1,2 1,0 1,5 1,1 1,5 19,2 42,2 16,6 39,6 15,5 17,1 17,0 17,3 17,0 17,0 15,4 15,4 16,7 15,5 17,1 2,0 1,9 1,8 1,9 2,0 12,4 11,7 12,4 13,0 13,4 0,4 0,1 0,3 0,1 0,3 16,4 11,7 2,2 11,7 5,3,0 11,2,4 11,1,5 16,6 15,4 17,9 15,6 17,5 2,4 2,3 2,4 2,3 2,5 16,4 13,1 24,1 14,2 22,9 7,0 5,4 6,3 5,3 6,0,2 8,9 13,8 8,9 13,6 18,2 18,7 18,5 17,9 17,6,1,6 9,9,6 9,8 0,9 0,9 0,5 0,9 0,6 11,0 12,2 9,1 11,7 8,4,0 9,7,9 9,9 11,0 16,7 18,4 13,9 17,6 14,3 12,7 12,4 12,3 12,2 12,6 11,0 12,9 12,1 13,3 12,3 0,9 1,0 0,8 0,9 0,8 11,0 11,1 9,7,9 9,3 3,3 3,3 4,2 3,7 4,5 16,6 11,5 15,3 14,4 16,3 2,6 2,2 2,8 2,6 2,9 15,9 18,9 18,6 19,7 18,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 12,6 12,8 13,3 13,0 13,4

7 arbejdsulykker 2012 Side 7 SKADET DEL AF LEGEMET SKADENS ART Relativ fordeling af antal ulykkestilfælde, pct. Relativ fordeling af antal ulykkestilfælde, pct. Arbejdere Alle Arbejdere Alle Hoved 11,4 Andet 7,1 Arm/hånd 37,6 Hoved 11,9 Andet 7,2 Arm/hånd 36,6 Andet 22,1 Forstuvning o.lign 40,7 Andet 22,9 Forstuvning o.lign 40,5 Krop 19,4 Krop 19,3 Sårskade 18,4 Sårskade 17,6 Ben 24,5 Ben 25,0 Bløddelsskade 8,4 Knoglebrud,4 Bløddelsskade 8,3 Knoglebrud,7 Skadens art Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Arbejdere Alle Arbejdere Alle De sidste 5 år De sidste 5 år Bløddelsskade,2,9 8,4,3 8,3 6,4 4,7 5,2 4,7 5,0 Hjernerystelse, indre kvæstelser 2,0 2,5 2,1 2,8 2,5 12,5 12,2 6,7 12,1 6,6 Sårskade 20,1 17,0 18,4 16,6 17,6 7,3 7,7 6,7 7,5 6,7 Mistet legemesdel 0,5 0,6 1,0 0,6 0,9 27,7 27,6 27,1 27,6 27,1 Åbent knoglebrud 0,9 0,8 1,0 0,8 0,9 41,3 58,2 33,0 56,0 32,8 Lukket knoglebrud 8,4 8,4 9,4 8,9 9,8 29,0 29,4 34,7 28,4 33,6 Forskydning af led 2,9 3,2 3,3 3,3 3,3 25,7 26,0 25,1 25,7 25,0 Forstuvning o.lign. 40,0 38,9 40,7 38,3 40,5 12,3 12,7 12,9 13,0 13,0 Truende kvælning, drukning 0,0 1,0 Forgiftning 0,7 0,7 0,8 0,9 0,7 4,5 5,3 4,1 4,4 3,9 Varme og kuldeskade 2,2 2,0 1,2 1,9 1,3,9 8,3 8,8 8,3 8,7 Ætsning 0,3 0,2 0,1 0,2 0,1 5,7 3,3,0 3,0,0 Strålepåvirkning 0,1 0,1 0,1 8,0 3,5 3,5 Kvæstelse ikke konstateret 0,8 1,1 1,0 1,3 1,1 11,4 7,9 17,3 9,9 18,8 Andet 11,1 13,6 12,8 13,9 13,1 11,6 11,0 9,8 11,8,5 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 12,6 12,8 13,3 13,0 13,4 Gennem årene er overbelastning generelt den mest forekommende årsag til skader. I 2012 førte årsagen Overbelastning også til det højeste antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde med 15,3. Fald til lavere niveau fører normalt til det højeste antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde - 17,9 i 2011 for alle medarbejdere og 16,4 i gennemsnit for arbejdere i de sidste fem år. Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde varierer mellem de enkelte typer alt efter, hvilket år der betragtes, jf. tabellen hvordan skaden skete. Skader relateret til arm/hånd var de hyppigst forekommende med 36,6 pct. af ulykkestilfældene for alle medarbejdere i 2012, jf. figuren skadet del af legemet på side 7. Skader på benene stod for en fjerdel (25,0 pct.).

8 arbejdsulykker 2012 Side 8 Fraværets længde Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Procentvis fordeling af antal tabte arbejdsdage Arbejdere Alle Arbejdere Alle De sidste 5 år De sidste 5 år dag 16,5 18,5 16,0 18,5 16,2 1,3 1,5 1,2 1,4 1,2 2 dage 14,9 14,9 14,0 14,8 13,9 2,4 2,3 2,1 2,3 2,1 3 dage 11,0 11,1 11,3 11,1 11,3 2,6 2,6 2,5 2,5 2,5 4 dage 7,6 6,7 7,7 6,6 7,3 2,4 2,1 2,3 2,0 2,2 5 dage 6,6 6,3 6,9 6,3 6,8 2,6 2,5 2,6 2,4 2,6 6 dage 4,2 4,1 4,0 4,1 4,0 2,0 1,9 1,8 1,9 1,8 7 dage 3,8 4,0 4,4 3,8 4,3 2,1 2,2 2,3 2,0 2,2 8 dage 3,0 2,6 2,3 2,6 2,2 1,9 1,6 1,4 1,6 1,3 9 dage 2,5 2,7 2,2 2,7 2,1 1,8 1,9 1,5 1,8 1,4 dage 3,2 2,7 2,9 2,7 3,1 2,6 2,1 2,2 2,1 2, dage 7,7 7,3 8,2 7,2 8,2 7,9 7,5 8,1 7,2 7, dage 3,8 2,9 4,7 3,0 4,5 5,5 4,2 6,4 4,1 6, dage 3,1 3,4 3,1 3,6 3,1 5,6 6,0 5,3 6,4 5, dage 8,6 9,0 8,2 9,2 8,7 26,8 28,6 24,1 28,4 24,9 66 dage eller flere 3,5 3,8 4,2 4,0 4,2 32,6 33,1 36,4 33,8 36,2 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 alder Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Arbejdere Alle Arbejdere Alle De sidste 5 år De sidste 5 år ,2 1,5 1,4 6,3 11,3 11, ,2 6,4 6,2 9,8 8,9 8, ,7 8,2 8,0 9,7,0 9, ,2 9,5 9,5 12,4,6, ,2 13,1 13,1 12,7 14,7 14, ,6 13,1 13,6 11,7 11,3 12, ,5 16,7 16,7 12,1 12,2 12, ,9 13,9 13,6 14,4 15,6 15, ,4,8,8 15,4 14,0 13, ,1 5,3 5,5 16,8 21,6 20,4 65 eller mere 0,9 1,5 1,5 25,1 31,6 32,5 I alt 0,0 0,0 0,0 12,6 13,3 13,4 Tilsvarende var forstuvning og lignende den hyppigste skadeart med 40,5 pct. opgjort på alle, mens f.eks. sårskader lå på 17,6 pct. jf. figuren skadens art side 7. I lighed med årsag til skaden svinger antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde fra år til år inden for de forskellige typer, både hvad angår skadet del af legemet og skadeart.

9 arbejdsulykker 2012 Side 9 Procentvis fordeling af præsterede timer Arbejdere Alle medarbejdere brancher Ulykkesstatistik Strukturstatistik Ulykkesstatistik Strukturstatistik Råstofudvinding m.v. 0,2 1,4 1,9 0,8 0,2 1,5 2,4 0,8 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 4,3 3,8 6,5 6,6 4,2 3,4 5,7 9,6 Tekstil- og beklædningsindustri 0,5 0,0 0,0 0,5 0,6 0,0 0,1 0,5 Træ- og papirindustri 5,1 5,2 6,6 1,7 4,1 3,9 4,9 2,4 Grafisk industri 0,1 0,2 0,2 2,2 0,2 0,4 1,2 0,8 Kemisk, gummi- og plastindustri 6,6 5,9 4,7 4,1 8,5 7,9 6,2 3,2 Sten-, ler- og glasindustri 4,3 4,2 4,0 1,8 4,0 3,8 3,5 2,5 Jern- og metalindustri 7,5 7,1 6,6 3,2 6,6 5,8 5,7 4,4 Maskin- og elektronikfremstilling 24,7 21,4 22,7 8,6 25,8 24,0 25,6 8,4 Transportmiddelindustri 3,6 2,8 0,5 0,8 2,8 2,3 0,5 1,2 Anden fremstillingsvirksomhed 8,2 5,4 5,7 4,0 11,8 8,0 8,8 3,5 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 11,4 12,6 15,1 8,4,5 11,7 13,5 13,1 Bygningsinstallation 6,5 5,3 6,8 4,1 5,3 5,5 4,9 6,3 Bilhandel og -værksteder m.v. 0,9 1,5 0,2 3,0 0,8 1,2 0,2 3,3 Engroshandel 1,7 1,5 1,9 8,5 2,7 2,6 3,9 3,7 Detailhandel 0,0 0,0 0,0,4 0,0 0,0 0,0 4,6 Hotel- og restaurationsvirksomhed 0,3 0,6 0,3 2,6 0,3 0,4 0,2 3,8 Transportvirksomhed 2,1 2,4 1,2 13,1 1,8 1,8 0,9 15,5 Forretningsservice 3,3 8,4 3,2 12,0 2,9 8,3 3,1 9,4 Andre serviceprægede erhverv 8,7,3 11,8 3,7 6,8 7,4 8,6 3,1 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Længden af fraværet Langt de fleste af ulykkestilfældene fører til fravær af kortere varighed, dvs. en til tre dage, mens omkring en ud af otte arbejdsulykker har en fraværslængde på mere end 25 dage. Arbejdsulykker med langt fravær til følge står også for den største andel af det samlede fravær. Fravær på mere end 25 dage står således for over 60 pct. af det samlede antal tabte arbejdsdage i 2012, jf. tabellen på side 8. Alder Aldersfordelingen af ulykkestilfældene viser, at der skete flest arbejdsulykker for gruppen mellem 45 og 49 år i det gælder både for alle medarbejdere og arbejdere. Det højeste antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde lå i aldersgrupperne fra 50 år og opefter, jf. tabellen på side 8.

10 arbejdsulykker 2012 Side Metode og begreber Statistikken omfatter både arbejdere og funktionærer. Funktionærer indgår dog først i statistikken fra 20. Der er kun medtaget ulykkestilfælde, som har medført fravær fra arbejdspladsen på mindst én dag ud over tilskadekomstdagen. Ulykkesfrekvensen Ulykkesfrekvensen beregnes som antallet af tilskadekomster pr. 1 million præsterede arbejdstimer. Fraværet Fraværet beregnes som antallet af tabte fraværstimer pr præsterede arbejdstimer. I de tabte timer indgår fravær som følge af ulykker i 2012 samt tabte timer i 2012 på grund af ulykker indtruffet i Tabte arbejdsdage i 2012 som følge af ulykker indtruffet i 2011 indgår dog alene i den totale opgørelse, samt i opgørelserne pr. branche, da disse oplysninger kun indsamles på virksomhedsniveau. For hvert ulykkestilfælde indberettes antal tabte arbejdsdage, hvorefter de tabte dage omregnes til tabte arbejdstimer. Omregningen af de tabte dage er foretaget på grundlag af oplysninger fra hver enkelt deltagende virksomhed om det ugentlige antal arbejdsdage samt en antaget ugentlig arbejdstid på 37 timer. Antal fuldtidspersoner i statistikken Antallet af fuldtidspersoner i statistikken er beregnet ud fra de indberettede præsterede arbejdstimer. En fuldtidsbeskæftiget uden fravær antages at arbejde 1.680,1 timer pr. år. Antallet af fuldtidspersoner præsenteres som indikator for præcisionen af de beregnede frekvenser og fravær. Offentliggørelse Der offentliggøres kun ulykkesfrekvenser og fravær for brancher med mindst fem deltagende virksomheder. I tabellen Detaljerede arbejdsfunktioner er der alene vist arbejdsfunktioner, som står for minimum 2 pct. af alle ulykkestilfælde. DA statistik Statistikken Arbejdsulykker udkommer elektronisk en gang årligt og er gratis for medlemmer benyt adgangen til statistikkens abonnementservice i medlemsområdet på din arbejdsgiverorganisations hjemmeside. Redaktion: Lars Knudsen (ansv.) og Henrik Lynge Hansen Produktion: Henriette A. R. Petersen Abonnement for ikke-medlemmer: 196 kr. ekskl. moms. Henvendelse herom til DA Forlag, DAForlag@da.dk eller tlf