Grundlæggende smittekendskab
|
|
- Daniel Winther
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grundlæggende smittekendskab AMU kursus 2012 Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen
2 Smittebeskyttelse. En effektiv smittebeskyttelse er en vigtig forudsætning til at forhindre tabsvoldende sygdomsudbrud. Hvad er smittebeskyttelse? Smittebeskyttelse kan betegnes som, at "hindre at smitstof kommer i kontakt med dyr, der er følsomme for de pågældende sygdomskim." Der tales om ekstern og intern smittebeskyttelse. Ekstern smittebeskyttelse er forebyggelse mod udefra kommende smitte til et dyrehold. Intern smittebeskyttelse er kontrol af spredning af sygdom inden for et dyrehold. Smittebeskyttelse er et begreb, der indebærer en hel række særlige arbejdsrutiner, med henblik på at opfylde ovenstående definition. Man bør i forbindelse med smittebeskyttelse også tænke på evt. zoonoser. Det betyder muligheden for at smitten kan overføres fra dyrene til mennesker. Smittespredning. Ved smitte forstås enhver overførsel af agens fra et individ til et andet. Det er vigtigt at forstå, at ikke al smitte giver anledning til sygdom. Sygdom opstår, når der er ubalance mellem faktorerne: Vært, agens og miljøfaktorer (stressfaktorer). Det kan skrives: Sygdom = vært X agens X negative miljøfaktorer. Hvis en af faktorerne mangler, kan der ikke opstå sygdom. Vært: Ved en vært forstås et dyr som er modtagelig for sygdommen. Dyrenes modtagelighed for infektionen kan mindskes gennem: Vaccinationer Avlsarbejde (udvælge individer med større modstandskraft, for eksempel ved deres fysiske form, (hængeyver disponerer for yverbetændelse) Optimal pasning. Passende foder både med hensyn til indhold og mængde. Fjernelse af eventuelle parasitter. Grundlæggende smittebeskyttelse, udarbejdet af Morten Kobæk Larsen Side 2
3 Agens: Ved agens forstås alle former for parasitter og mikroorganismer. Agens kan opdeles i patogene agens og apatogene agens. Patogene agens er parasitter eller mikroorganismer der kan forårsage lidelser hos dyr eller mennesker. Apatogene agens er almindeligt forekommende mikroorganismer, der ikke giver anledning til sygdom. Eksempler på patogene (sygdomsfremkaldende) agens er: Bakterier f. eks. Stafylokokker (sårinfektioner) Virus f. eks. Rabies (hundegalskab) Protozoer(=encellede dyr) f. eks Toxoplasma gondii (smitte fra kat til menneske) Endoparasitter f. eks Toxocara (spoleorm) Ektoparasitter f. eks. Lopper, skabmider Agens af samme type kan fremkalde sygdom af forskellig sværhedsgrad. Dels er der forskel på evnen til at fremkalde sygdom og dels er der evnen til hvor kraftig sygdommen bliver. Derudover er der forskel for værtens immunsystem, som har betydning for om sygdommen for mulighed for at slå an og hvor kraftig sygdommen bliver. Jo større mængde agens jo større sandsynlighed er der for smittespredning. For at undgå smittespredning er det derfor vigtig at dels begrænse mængden af udskilt agens, dels begrænse mængden af allerede udskilt agens. Begrænsning af den mængde agens der bliver udskilt til omgivelserne: Så tidlig som muligt at iværksætte en behandling af de/det syge dyr. Sørge for at dyrene har optimale forhold. Jo bedre forhold dyrene har, des større chance har deres eget immunsystem for at begrænse / stoppe sygdommen. Begrænsning af den mængde agens som allerede er udskilt til omgivelserne: Grundlæggende smittebeskyttelse, udarbejdet af Morten Kobæk Larsen Side 3
4 Rengøring Desinfektion Sterilisation Negative miljøfaktorer. Negative miljøfaktorer er betegnelsen for de ting som ikke kan måles og vejes direkte i dyreholdet. Det drejer sig om dyrenes psykiske velfærd altså at dyrene har det godt og for eksempel ikke er stressede. For at undgå negative miljøfaktorer bør blandt andet følgende spørgsmål kunne besvares med ja: Er menneskenes omgang med dyrene optimal for dyrene? Forstår man dyrenes normal adfærd? Er omgivelserne optimale for at dyrene kan udøve deres normal adfærd? Behandles dyrene roligt og stille? Smitteveje (ud og ind af dyret) For at det skal kunne ske en overførsel af agens, er det nødvendigt at have et agens. Hvor kommer dette agens fra? De fleste agens kommer fra andre dyr men overførslen behøver ikke at foregå direkte mellem de to dyr ( direkte kontakt smitte), overførslen kan foregå ved hjælp af mellemled ( indirekte smitte). Hvis agens skal komme fra et andet dyr, kan det andet dyr smitteudskilleren være sygt eller kan bære agens uden selv at vise sygdom. Hvordan kan smitte forlade det inficerede dyr (smitteudskilleren)? Disse ruter kan være: Grundlæggende smittebeskyttelse, udarbejdet af Morten Kobæk Larsen Side 4
5 Hvilke veje agens kommer ud fra smitteudskilleren er afhængig af hvilket agens det drejer sig om. Derfor er det vigtigt i forbindelse med smitteforebyggelse, at man kender til hvilke dele / sekreter man især skal være opmærksom på. Agens skal derefter optages i det dyr der smittes. De mest almindelige indgangsveje til en infektion er: Grundlæggende smittebeskyttelse, udarbejdet af Morten Kobæk Larsen Side 5
6 Hud og slimhinder: Intakt hud danner normalt en meget effektiv barriere over for smitte. Men hvis huden bliver beskadiget er der mulighed for at smitte kan ske gennem huden. Beskadigelsen kan være mikroskopisk. Infektion på hudoverfladen kan ske på intakt hud eksempler på infektioner på hudoverfladen kan være ektoparasitter og svampesporer fra ringorm. Smitteveje. De forskellige mikroorganismer har flere forskellige måder, at komme fra et dyr til et andet. Smitteveje kan inddeles i: - Direkte kontakt smitte. - Indirekte kontaktsmitte. Kontaktsmitte. Kontaktsmitte kræver, at smitteudskilleren (det dyr der smitter) bringes i umiddelbar nærhed af modtageren (det dyr der risikerer at blive sygt). Smitstofferne kan udskilles fra hudoverflader, med gødning, urin, spyt, tårevæske, skedeflåd, eller med sæd. Udåndingsluften kan også indeholde smittekim, især ved nysen og hosten. Modtageren vil optage smitten gennem hud/ slimhinder/ sår d.v.s. ved berøring, gennem munden, ved bedækning, via navlestrengen til fostre eller med indåndingsluften. Afgørende for anslag og dermed risiko for udvikling af sygdom vil være afhængig af mængden af smittekim, hvor infektionsdygtig / stærk smittekimen er og dyrets egen modstandskraft. Når infektion ikke umiddelbart betyder sygdom, hænger det sammen med, at dyr godt kan være inficerede (= smittede) uden at være syge. Det kalder man "sunde smittebærere". Den typiske risikosituation med hensyn til kontaktsmitte er i forbindelse med indkøb af nye dyr til en besætning. Indirekte kontaktsmitte. Dette er en smitteform, hvori der er indskudt et mellemled imellem smitteudskilleren og modtagerdyret. Der er fremkommet et "transportmedium", hvori smitstoffet har kunnet overleve og eventuelt opformeres, inden kontakt til modtager har fundet sted. Grundlæggende smittebeskyttelse, udarbejdet af Morten Kobæk Larsen Side 6
7 Et mellemled kan være foder, foderemballage, strøelse, redskaber, staldpersonale eller gæster og "fremmede" dyr (f.eks. katte, hunde, fugle og små gnavere). Hvad personbåren smitte angår, er det især hudoverfladen, næseslimhinden og ydrebeklædning, der frembyder den største risiko. Luft udgør også et mellemled, som man ikke har været så opmærksom på tidligere. Mund- og klovsyge virus har indtil for få år siden været regnet for noget nær den eneste reelle risiko, når der taltes om vindbårne infektioner. Men nu opfattes vindbåren smitte som en reel mulighed i svinebesætninger og forsøgsdyrsstalde. Praktisk smittebeskyttelse. I praksis kan det være svært helt at undgå smitte af sine dyr. Det er dog muligt at mindske risikoen for smitte i det daglige arbejde. En meget vigtig ting med hensyn til praktisk smittebeskyttelse er dyrenes velfærd. Hvis dyrene har det godt både fysisk og psykisk, er deres modstandskraft stor. Det betyder, at det ikke kun er vigtigt af de får det rette at æde, med hensyn til sammensætning og mængde. Men det er også vigtigt at dyrene har det godt psykisk. Staldindretningen bør være således, at dyrenes behov tilgodeses mest muligt, og man undgår at stresse dyrene. At undgå stres kan blandt andet betyde: at dagenes rutiner ligner hinanden, at det er de samme personer som omgås dyrene at dyrene behandles stille og roligt at evt. dyrlægebehandling eller lign. foretages andet sted end i de daglige båse at der undgås for megen udskiftning i dyrebestanden at dyrene har plads at det ikke trækker, hvor dyrene opholder sig I forbindelse med indkøb af nye dyr til en besætning, bør det overvejes, at holde de nye dyr adskilt fra deres nye besætning 7-14 dage eller længere. I den periode har man mulighed for at observere, om de indkøbte dyr evt. var smittet på indkøbstidspunktet. Dyrene vil i disse tilfælde udvikle sygdommen i karantæne tiden. Man bør så vidt muligt undgå at indkøbe dyr fra mange forskellige besætninger. Man kan gå ud fra at hver besætning har nogle få sygdomme blandt dyrene, som dyrene har udviklet resistens imod, og derfor ikke viser synlig sygdom. Bliver disse dyr blandet med dyr fra andre besætninger som ingen resistens har mod sygdommen, vil sygdommen kunne udvikle sig blandt dyrene uden resistens. Jo flere dyr fra forskellige besætninger jo flere muligheder er der for at få udviklet mange sygdomme. Grundlæggende smittebeskyttelse, udarbejdet af Morten Kobæk Larsen Side 7
8 Med hensyn til besøg i staldene bør det så vidt muligt undgås, hvis de besøgende har været i andre besætninger tidligere på dagen eller inden for en længere periode. Herved undgår man at de besøgende med tager smitte fra de tidligere besøgte besætninger. Dyr som mus, rotter, fluer, fugle, katte mm kan føre smitte til besætningen. Derfor kan det være en fordel at nedsætte besøgsantallet af de andre typer dyr. Smittekim kan føres til området på dækkene af biler eller via fodtøj. Rensning af fodtøj og et desinficerende støvlebad ved indgangen til staldende kan være en god løsning. Et modtagerum, hvor foder kan afleveres, og hvor dyrlæge, dyretransportpersonale mm. kan udføre deres arbejde uden at komme i kontakt med den øvrige besætning, kan være en god forebyggende investering. Foder bør som bekendt opbevares således, at man undgår infektion i foderet. Man bør være meget opmærksom på, at der ikke findes døde dyr i foderet. Døde dyr kan indeholde store mængder af sygdomsfremkaldende smittekim. En god hygiejne er meget vigtigt i det daglige dyrehold for at holde koncentrationen af smittekim så lavt som muligt. Barrieresystemer. Konventionelle besætninger. Almindelige dyrebesætninger, hvor der i dyrenes oprindelse og/eller daglige hold ikke er taget forholdsregler imod uønskede mikroorganismer, kaldes konventionelle besætninger. De fleste husdyr, forsøgsdyr og zoodyrs besætninger er konventionelle, uden at man i dette skal lægge en ringe kvalitet, blot en ukendt mikrobiologisk status. Man har dog fundet ud af, at det i nogle besætninger (især hos forsøgsdyr og i svinebesætninger) kan være fordelagtigt at kende til deres mikrobiologiske status, samt at opfølge denne viden med specielle forhold omkring den daglige pasning. Grundlæggende smittebeskyttelse, udarbejdet af Morten Kobæk Larsen Side 8
9 Gnotobioteknik. Man begyndte således at interessere sig for gnotobioteknik (gnotos = kendt, biota = flora), altså teknikker, der kunne gøre en besætnings mikrobiologiske flora kendt i et eller andet omfang. Derved nåede man frem til følgende typer af dyr (bedst kendt fra forsøgsdyr) inddelt efter mikrobiologisk status. A: Gnotobioter: Dyr med kendt tarmflora, bestemt efter bestemmelse med almindelige kendte identifikations metoder. 1:Kimfri dyr: Dyr uden mikroorganismer. (Disse dyr er også gnotobioter, da det er kendt, at de ingen har). 2:Dyr med associere tarmflora: Kimfri dyr, der er tilført kendte mikroorganismer. B: SPF-dyr: Dyr som er fri for specifikke sygdomme. C: Konventionelle dyr: Dyr med ukendt mikrobiologisk status. For at producere kimfri dyr, altså bringe dyr med ukendt mikrobiologisk status over på kendt status, er der to forhold der skal overholdes: Man starter med at foretage et sterilt kejsersnit, altså udtager fostre uden, at disse møder mikroorganismer. Disse unger lægges til en steril amme, så de heller ikke ved hende møder nogle mikroorganismer. Disse unger er nu kimfri og kan tilføres en associeret tarmflora, hvis det er ønsket. Den næste generation af disse dyr vil have samme status som forældrene, og en gnotobiotisk dyrepopulation er produceret. Det andet forhold er lige så vigtigt, nemlig det fortsatte dyrehold. Skal man holde dyr som gnotobioter, må man holde dem helt isolerede fra det ydre miljø, det vil sige holde dem i en isolator (se senere), hvor de ikke vil møde mikroorganismer, der ændrer ved deres gnotobiotiske status. Hvis disse to forhold er opfyldt vil man have dyr der er totalt kontrollerede med hensyn til den mikrobiologiske kvalitet. Det er dog meget ressourcekrævende og for det meste holdes kun stambesætninger i de store avlsvirksomheder på denne måde. SPF-dyr. Der er en anden og nemmere måde at have en vis kontrol med den mikrobiologiske kvalitet. Man kan i stedet for at udelukke alle mikroorganismer nøjes med at udelukke bestemte mikroorganismer, som er særligt uønskede. Dette gøres hos de såkaldte SPF-dyr. SPF står for Specifik Patogen (= sygdomsfremkaldende mikroorganisme) Fri. SPF-begrebet kan være temmelig rummeligt, idet man jo blot kan definere sine dyr, som værende fri for en sygdom, der ikke forekommer i landet. Men princippet er, at en besætning ikke huser en mikroorganisme, som den er erklæret fri for. Der findes forsøgsdyr og svine SPF-besætninger, og der er Grundlæggende smittebeskyttelse, udarbejdet af Morten Kobæk Larsen Side 9
10 retningslinier for, hvad de er defineret fri for. SPF-svinebesætninger er i Danmark fri for mycoplasma, almindelig lungesyge, ondartet lungesyge, smitsom nysesyge, svinedysenteri, skab og lus. Forsøgsdyr med SPF-status skal følge FELASA`s guidelined med hensyn til hvad de kan erklæres fri for. For at opretholde sin SPF-status skal besætningen testes regelmæssigt og frifindes for den/de pågældende mikroorganisme(r). For at undgå at der sker en kontamination af ens SPF-dyr, må man opbygge en barriere, der forhindrer de uønskede mikroorganismer i at komme i kontakt med SPF-dyrene. Barriere systemer. Med en barriere mellem besætningen og den inficerede omverden sørger man at hindre smitstoffers adgang til dyrene. Princippet er, at der ikke kan komme nogen eller noget ind i stalden, der ikke først er bliver renset for uønskede organismer. En barriere stald er en lukket enhed med klimaanlæg og tilførsel af steril filtreret luft. Personalet har kun adgang efter at have taget bad og skiftet til steriliseret tøj, hue, maske og handsker. Der kan være et svagt overtryk i stalden som forebygger smitstoffer i at trænge ind fra det omgivende miljø. Materiale, der går ind, steriliseres ved autoklavering eller kemisk sterilisation. Såfremt barriereforanstaltningerne fungerer, og personalet ved omtanke og omhu sørger for at alle regler overholdes, kan en sådan avlsenhed fungere i årevis uden alvorlige infektioner. Svagheden er, at de bakterier personalet bærer bl.a. i næsehulen, før eller siden også vil findes hos dyrene. Men for avl i større stil og de fleste forsøgsdyr er barriere stalden den eneste mulighed. Dyr, der er opdrættet bag barriere, kaldes barriere opfostret. Isolator. Den størst opnåelige sikkerhed får man i en isolator. Isolatoren er et absolut lufttæt kammer lavet af metal, glas eller plast. Kammeret forsynes med luft igennem et sterilfilter, og overskudsluften slipper ud gennem f.eks. et boblekammer, der hindrer luft i at gå den anden vej. Alt materiale inklusive drikkevand steriliseres enten ved autoklavering eller ved strålebehandling, og sluses ind i isolatoren gennem en dobbelt port. Materialet i porten sprøjtes over med et stærkt desinfektions middel, inden det lukkes ind i isolatorens indre. Dyrene håndteres via indstøbte handsker. Der er konstant et lille overtryk i isolatoren således at der ikke slipper inficeret luft ind. Ulemperne ved denne teknik er først og fremmest den begrænsede kapacitet, en isolator nødvendigvis har. Dertil kommer den besværlige og tidskrævende betjening, Grundlæggende smittebeskyttelse, udarbejdet af Morten Kobæk Larsen Side 10
11 samt anvendelse af stærke desinfektionsmidler. Laminar flow system. Det laminare flow system anvendes hovedsaglig kun ved forsøgsdyr. princippet er at der strømmer en svag strøm af sterilfiltreret luft henover dyrernes bakker imod personalet. Derved er det ikke muligt for smitstoffer at blive ført mod strømmen fra personalet og hen til dyrerne. Det er i dag videreudviklet til de lukkede tranportable filterkabinetter. Små kasser med filter, således at strøelse og foder ikke strømmer over til personalet. SPF-svinebesætninger. Det er ikke muligt i svinebesætningerne at opretholde de før omtalte barriere systemer. De vigtigste foranstaltninger, som er indført for SPF-svinebesætninger er: Afstanden til nærmeste konventionelle svinebesætning skal være mindst 50m. Adgangen til besætningsområdet skal ske gennem et forrum Besøgende må ikke inden for de seneste 12 timer have haft kontakt med konventionelle svin Slagtesvin skal udleveres via et udleveringsrum, som er placeret længst muligt væk fra SPF-besætningsområdet. Opstart af stambesætning ved kejsersnit teknik. Grundlæggende smittebeskyttelse, udarbejdet af Morten Kobæk Larsen Side 11
SUNDHEDSSTYRING. Smittebeskyttelse 2018
SUNDHEDSSTYRING Smittebeskyttelse 2018 SPF DANMARK 1. Almindelig lungesyge (+ Myc) 2. Ondartet lungesyge (+ Ap 1-12) 3. Smitsom nysesyge (+ Nys) 4. Svinedysenteri (+ Dys) 5. PRRS (1 & 2) 6. Lus 7. Skab
Læs mereImmunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013
Immunitetsstyring og smittebeskyttelse Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse IMMUNITETSSTYRING Immunitetsstyring Hvad forstår I ved immunitetsstyring? Organer i immunsystemet Lymfeknuder
Læs mereSmittebeskyttelseplan for STOREGÅRD
Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD En svinebesætning med integreret produktion i.e. 1.500 søer + årlig produktion af ca. 30.000 slagtesvin. (1.600 DE) Gårdejer Mads Skjern Korsbæk Væsentlige områder af
Læs mereSvært, men vigtigt emne. Smittebeskyttelse er flere ting: Svært emne fordi: Ekstern smittebeskyttelse. Ekstern smittebeskyttelse. team.
Svært, men vigtigt emne Hvad tænker I, når emnet er smittebeskyttelse? www.vet- Smittebeskyttelse er flere ting: Eksterne smitte vi ønsker ikke at få smitte ind i Danmark eller i besætningen Intern smittebeskyttelse
Læs mereSmittebeskyttelse er flere ting:
Smittebeskyttelse er flere ting: Ekstern smittebeskyttelse vi ønsker ikke at få smitte ind i Danmark eller i besætningen Intern smittebeskyttelse vi ønsker at begrænse smitten inde i besætningen Zoonotisk
Læs mereMRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland
MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig
Læs mereVærd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.
Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen
Læs mereHvorfor skal hunden. vaccineres?
Hvorfor skal hunden vaccineres? Hvorfor skal hunden vaccineres? Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod. Hundesyge Hundesyge skyldes et
Læs mereHygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet
Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme
Læs mereHvorfor skal hunden VACCINERES?
Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.
Læs mereMRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM
MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer
Læs mereTilsyn i staldene. - forholdsregler ift. smitterisiko. Svinefagdyrlæge Jane Rasmussen SEGES, Sundhedskontrollen
Tilsyn i staldene - forholdsregler ift. smitterisiko Svinefagdyrlæge Jane Rasmussen SEGES, Sundhedskontrollen Landbrugsårsmøde i Syddjurs Kommune den 5/9-19 Agenda Hvem er jeg og hvad laver jeg Forberedelser
Læs mereStatens Serum Institut
Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =
Læs mereNYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016
NYT OM MRSA Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKARESISTENS MRSA driver processen 2.. MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (husdyrtypen = 398)
Læs mereKvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING
KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres
Læs mereSaneringer og smittebeskyttelse
Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus
Læs mereHygiejne i daginstitutionerne
Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs mereKonsekvens og forebyggelse af Afrikansk Svinepest Hvordan sikre jeg min egen bedrift?
Konsekvens og forebyggelse af Afrikansk Svinepest Hvordan sikre jeg min egen bedrift? Pia Conradsen Pia@svinevet.dk Hvad kan vi gøre??? Skabe forståelse for vores alvorlige situation Fra Skrald til Gris!!
Læs mereBilag 1 - Foranstaltninger ved arbejde i laboratorier og med industrielle processer
Bilag 1 - Foranstaltninger ved arbejde i laboratorier og med industrielle processer 1.1. Generelle foranstaltninger Arbejdet med smittefarlige mikroorganismer (dvs. mikroorganismer i risikogruppe 2, 3
Læs mereStatens Serum Institut
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER
Læs mereTeknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016
Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital E-mail: annemand@rm.dk Infektionshygiejne i et historisk perspektiv
Læs mereLokal instruks for forebyggelse af smittespredning
Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ressourcepersoner fra alle s afdelinger,
Læs mereHygiejne - håndhygiejne.
Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer
Læs mereBekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)
BEK nr 1328 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer
Læs mereMRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen
MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen amm@nrcwe.dk MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus
Læs mereVed du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det
Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,
Læs mereÅrsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?
Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom? 2 Vi består alle af ca. 10 13 hudceller og 10 14 bakterier Vi mister
Læs mereCPO - temadag. 15. November 2018
CPO - temadag 15. November 2018 Eftermiddagens program 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH Hvorfor: Vejledningen Stigende globalt problem med resistente
Læs mereVi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.
Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På
Læs mereParasitter hos marsvin.
Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de
Læs mereNational Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er
Læs mereHvad skal bære os igennem bogstav-sygen?
Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Nyborg Strand 14. maj 2014 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail: annemand@rm.dk 15-05-2014 Mie Andersen 1 Multiresistente
Læs mereDyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme
Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering
Læs mereHold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger
Hold sundheden oppe og sygdommen ude Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Disposition PED og ASF to alvorlige virussygdomme truer Danmark Eksportbiler Udlevering
Læs mereRene hænder gi r raske venner
Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt
Læs mereBekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1)
BEK nr 31 af 13/01/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00153 Senere ændringer til
Læs mereStatens Serum Institut
MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling
Læs mereInformation om MRSA af svinetype
Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA
Læs mereSydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter
Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og
Læs mereKURSUS I SUNDHEDSSTYRING
KURSUS I SUNDHEDSSTYRING Videncenter for Svineproduktion Immunitetsstyring og smittebeskyttelse 2016 IMMUNITETSSTYRING OG SMITTEBESKYTTELSE IMMUNITETSSTYRING IMMUNITETSSTYRING Hvad forstår I ved immunitetsstyring?
Læs mereHygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN
Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge
Læs mereSTOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE
STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE Stafylokokker og B-streptokokker: Hvordan finder vi køer, der smitter, og hvilken betydning har bakterier på pattehuden for yverbetændelse? Line Svennesen Dyrlæge og Ph.d.-studerende
Læs mereAnvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi
Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)
Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) I medfør af 4, stk. 1, 5, 9, 29-30, 33, 34, 35, 37, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 47, 53,
Læs mereVærd at vide om. klovsyge. - Hvad er klovsyge? - Behandling - Forebyggelse - Sundhedsprogram
Værd at vide om klovsyge? - Hvad er klovsyge? - Behandling - Forebyggelse - Sundhedsprogram KLOVSYGE Klovsyge kan være en meget smertevoldende sygdom hos får og geder. Sygdommen er smitsom og skyldes bakterien
Læs mereSOP - Smittebeskyttelse
SOP - Smittebeskyttelse SOP-smittebeskyttelse beskriver arbejdsrutiner, der er vigtige for at opnå en god smittebeskyttelse. Blandt emnerne er: Intern smittebeskyttelse - Flytning af dyr og brug af maskiner
Læs mereOvervågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004
Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004 Liste 1 - alvorlige smitsomme sygdomme Liste 2 mindre alvorlige smitsomme sygdomme Liste 1 Transmissible mink encephalopati
Læs mereMedicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink.
Medicinsk sanering i frilandsbesætninger Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink. Hvorfor sanering Dyrevelfærd. Mindre diarre. Lungesyge. Bedre drift resultater
Læs mereMYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN
MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.D. Videnscenter for Svineproduktion Landbrug og Fødevarer 1 Min plan Lidt
Læs mereafholdt d. 7. februar 2013
MRSA-vejledning, 2. udgave, 2012 Temadag om MRSA, SSI 7. Februar 2013 Tove Rønne Om stafylokokker og MRSA 50% bærer stafylokokker permanent eller periodevist, hvilket således sjældent er årsag til sygdom.
Læs mereNational Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De
Læs mereSystemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led
Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold
Læs mereHygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring
Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne
Læs mereSOP Smittebeskyttelse
1 / 23 (SKRIV GÅRDENS NAVN) SOP Smittebeskyttelse SOP-smittebeskyttelse beskriver arbejdsrutiner, der er vigtige for at opnå en god smittebeskyttelse. Blandt emnerne er: Intern smittebeskyttelse Flytning
Læs mereBekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin
Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1329 af 30.11.2010. I medfør af 30, stk. 1 og 3, 34, 63 og 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni
Læs mereDesinfektion - overordnet set
Desinfektion - overordnet set Temadag for Hygiejnekontaktpersoner 31. marts 2014 Bodil Forman Hygiejnesplejerske Stigende antibiotikaforbrug til mennesker og dyr her i landet har bevirket en stigende forekomst
Læs mereVelfærd for danske køer og kalve
Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes
Læs mereAnvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi
Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?
Læs mereDet veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme
Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Årsmøde 11-11-14 Dyrlæge Annette Vrist Gammelvind Det Veterinære beredskab i Danmark Sygdomme i verden omkring os Smitsomme husdyrsygdomme ASF, CSF,
Læs mereHygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent.
Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Lone Thingholm Lauridsen, AMU Fyn Rinna Mølgaard, AMU
Læs mereSmittebeskyttelse er alfa-og-omega!
Smittebeskyttelse er alfa-og-omega! Annette Bech Dyrlæge siden 2001. Svinedyrlæge siden 2005. Fagdyrlæge i 2008. Ansat hos LVK. Brian Martin Sørensen Landmand siden 1993. Købte første ejendom i 1994: 120
Læs mereBekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1)
BEK nr 1327 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere
Læs mereMRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH
MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan forholder vi os til det? Gennemgang af Staphylococcus
Læs mereVeterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg
Veterinære forhold Biogas muligheder og begrænsninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg Program veterinære forhold Smittekilder Gylle Restprodukter animalsk oprindelse Energiafgrøder Smitte og smitterisiko
Læs mereDin indsats gør en forskel
Til forældre Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Hygiejnevejledning til forældre med barn i dagtilbud Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Din indsats gør en forskel
Læs mereMRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det?
MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan skal vi
Læs mereSpirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis
Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokæter hvad er det for nogen? Familie af spiral formede bakterier Kan give sygdomme som Borreliose Syfilis
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater
BEK nr 1466 af 12/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-5401-0032 Senere ændringer til forskriften BEK nr 993 af 06/10/2008
Læs mereStatus på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereGenerelle infektionshygiejniske forholdsregler. Temaeftermiddag 5. september
Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Temaeftermiddag 5. september Dagens program 12.30 12.40: Velkommen 12.40 13.15: Quiz 13.15 13.45: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler 13.45 14.15:
Læs mereFik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen
Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Temadag for hygiejnesygeplejersker den 4. marts 2015 Den dagkirurgiske patient Phønix Fremtidens hus for
Læs mereTALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN
Læs mereVaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.
Vaccination af mink Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet. Hvad kan vi vaccinere mod Hvalpesyge. Virusenteritis. Smitsom lungebetændelse. Botulisme. Hvad kan vi ikke vaccinere
Læs mereKan katte smittes på udstillinger etc.?
Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever
Læs mereET HYGIEJNE PROGRAM UDVIKLET I PRAKSIS OG SOM ER AFPRØVET OG VIST EFFEKTIVT TIL KONTROL AF HØJ VIRULENT GUMBORO DISEASE (VVIBD)
ET HYGIEJNE PROGRAM UDVIKLET I PRAKSIS OG SOM ER AFPRØVET OG VIST EFFEKTIVT TIL KONTROL AF HØJ VIRULENT GUMBORO DISEASE (VVIBD) Udviklet af DuPont Animal Health Solutions Tilbageblik over situationer med
Læs mereBasal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder 07.05.2018 Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling MIKROBIOLOGI - Virus - Bakterier - Svampe - Parasitter - Prioner Virus generelle egenskaber Mindre
Læs mereMRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager
MRSA 398 - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA - Methicillin Resistente Stap. Aureus En helt almindelig stafylokok bakterie Staphylococcus
Læs mereVÆRDIEN AF DIAGNOSTIK. Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme
VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme 3... 29. november 2018 2016 Grise og organer (obduktion) 4.265 USK, udvidet sundhedskontrol (maver, lunger og reproduktionsorganer)
Læs mereHygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010
Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets
Læs merewww.vet.bayer.dk Har min kat orm?
www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af
Læs mereVeterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM
MRSA Poul Bækbo Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA påvist hos mennesker i 2013: cc398 31% (husdyrtypen) cc8: 11% cc5: 9%
Læs mereDyrlægerne Bjarne Petersen og Søren Christiansen Vet- Team
Hvalpesyge oktober 2018 Dyrlægerne Bjarne Petersen og Søren Christiansen Vet- Team Hvalpesyge i udbrud Farmen Plads til 24 000 mink Ligger 500 meter inde på en blind grusvej 6 ens haller Fælles gang i
Læs mereRotters smitterisiko
Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotter som smittebærere En af de væsentligste årsager til at rotter er uønskede i samfundet, er deres evne til at bære smitte. Rotter er i stand til at smitte
Læs mereLuftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske
Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte
Læs merePlejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.
MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre
Læs mereGenerelle Infektionshygiejniske retningslinjer
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter
Læs mereHåndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S
Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb
Læs mereSvineVet. Intern smittebeskyttelse i soholdet. Lise-Lotte Pedersen
Intern smittebeskyttelse i soholdet Lise-Lotte Pedersen Hvordan forhindrer vi rent praktisk, at virus og bakterier (patogener) spredes i besætningen Spredning af patogener i stalden Via trynekontakt Via
Læs mereMedarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Læs mereUniforms- og håndhygiejne
Til medarbejdere Uniforms- og håndhygiejne Vælg billede Vælg farve Medicinsk Afdeling Uniforms- og håndhygiejne Uniformshygiejne Uniformshygiejnen skal forhindre smittespredning fra patient til personale
Læs mereKvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen.
STANDARD FOR NEDBRINGELSE AF INFEKTIONER Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. Baggrund Antallet af nosokomielle
Læs mereTrækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn
Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:
Læs mereBørnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme
i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom
Læs mereSUNDHEDSREGLER. Adgang til skuet Der er dyrlæge til stede ved modtagelse af dyrene onsdag den 1. juli fra kl. 13.00 til kl. 21.00.
SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde
Læs mereLandbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika
Side 1 af 5 Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Vi skal fortsat være helt i front, når det handler om en ansvarlig brug af antibiotika. Derfor arbejder vi løbende på at reducere
Læs mereUdbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr.
9.12.2016 J.nr.: 2016-14-81-03578/ANXU Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9. december 2016 Trusselsvurdering*: Der er konstateret udbrud af lumpy skin disease
Læs mereAntibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.
Læs mereDer er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko.
Sundhedsregler som gælder ved deltagelse i dyrskuer i Danmark For at undgå smittespredning gælder en række regler for deltagelse på dyrskuer. Reglerne skal beskytte sunde dyr og besætninger mod smitte
Læs mereLuftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet
Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer
Læs mere