VOLUnteer branding //et casestudie om employer branding i en frivillig kontekst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VOLUnteer branding //et casestudie om employer branding i en frivillig kontekst"

Transkript

1 Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier Copenhagen Business School November 2009 VOLUnteer branding //et casestudie om employer branding i en frivillig kontekst Louise Fibiger Ravnkilde & Marie Katrine Bonde Wodschow Cand.ling.merc Vejleder: Jørgen Stilling Antal normalsider: 120

2 Volunteer Branding - A case study of employer branding within a non-profit organisation The thesis investigates the challenges of retaining and recruiting young volunteers in a post-modern society. Faced by a new and complex generation of young people the needs and expectations of this generation must be addressed by non-profit organisations in order to be successful in their work with young volunteers, as volunteers are vital to the organisations existence. Based on this perspective, the main focus of the thesis is to identify the most effective way to retain and recruit young volunteers by means of strategic employer branding. Ideally this approach will enable the organisation to deal with the communicative and strategic challenges experienced when working with the new generation of young volunteers. The thesis is designed as a case-study of two non-profit social welfare organisations including MS ActionAid Denmark and Danish Red Cross Youth which primarily work with a young target group. Accordingly, the thesis is limited to a focus on young volunteers across social welfare organisations. The thesis employs two theoretical frameworks. Firstly, sociological theories on postmodernism and the social and individual characteristics of the post-modern society are applied to achieve an understanding of the new generation of young people also known as Generation Y and their commitment to voluntary work. Secondly, employer branding theories are used to gain insight into how organisations may engage in strategic employer branding in order to improve employee retention and recruitment. Based on these perspectives the analysis is structured along three different stages with the new generation of young volunteers forming the first stage, and an understanding of employer branding forming the second stage followed by an integration of these two perspectives, which in effect constitutes the third stage. This approach allows us to evaluate whether it is possible to apply the concept of employer branding in a non-profit organisation. In the analysis, we have, in accordance with the three stages, investigated MS ActionAid Denmark and Danish Red Cross Youth with the purpose of identifying demands and behaviour among existing and potential young volunteers, and, based on this, examined the possibilities and limitations of the two organisations in terms of retaining and recruiting volunteers through employer branding. This has led to a number of recommendations of how MS Action Aid Denmark and Danish Red Cross Youth can strengthen their effort towards young volunteers by creating an attractive and effective employer brand. On the basis of this we argue that a thorough understanding of young volunteers will help create a more effective and integrated employer brand. This approach focuses on the characteristics of the volunteer rather than those of the organisation which results in the introduction of the term volunteer

3 branding. By this perspective the process of volunteer branding contrasts with the process of employer branding as it centres around the expectations of the volunteer rather than the specific needs of the organisation. Based on these findings the thesis concludes that it is possible and beneficial for non-profit social welfare organisations to integrate an employer branding approach based on the perspective of volunteer branding. printet på FSC mærket papir

4 Læsevejledning I afhandlingen anvendes APA-modellen som kildehenvisningsmetode i forhold til referencer, citatangivelser og litteraturhenvisninger, hvilket er i overensstemmelse med de generelle retningslinjer på Copenhagen Business School, hvor APA-modellen er standardmetode. Herudover anvendes fodnoter, hvor det er nødvendigt at uddybe noget, som ellers vil være forstyrrende i selve teksten. God læselyst!

5 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 INTRODUKTION Indledning Problemfelt Problemformulering Uddybning af problemformulering Begrebsafklaring Afgrænsning Formål Afhandlingens målgruppe Struktur...12 KAPITEL 2 PRÆSENTATION AF CASES Mellemfolkeligt Samvirke Vision MS arbejde ActionAid International Faciliteter Organisationen Frivillige Ungdommens Røde Kors Vision Syv grundlæggende principper Frivillige Sekretariatet Organisationen...17 KAPITEL 3 METODE OG VIDENSKABSTEORI Indledning Videnskabsteoretisk ramme Det socialkonstruktivistiske perspektiv Det hermeneutiske perspektiv Undersøgelsesdesign Metodemæssig anvendelse af teori Casestudiet som undersøgelsesmetode Kvalitativ metode Det kvalitative interview som dataindsamlingsmetode Afhandlingens gyldighed Analysetrin...27 KAPITEL 4 UNGE FRIVILLIGE I ET POSTMODERNE SAMFUND Postmoderne samfundstendenser Modernitetens konsekvenser Den nye generation af unge Generation Y Frivilligt arbejde i en postmoderne tid Den nye frivillighed Det frivillige arbejde i dag Generation Y og frivilligt arbejde...35 KAPITEL 5 EMPLOYER BRANDING En kommunikationsfaglig tilgang Introduktion til branding-feltet: Fra produkt til medarbejder Mod en definition af employer branding Strategisk employer branding Person-organisation fit Employer brandets symbolske fordele...42

6 5.3.4 Social identitet Employer branding som strategisk kommunikation...44 KAPITEL 6 PRAKTISK ANVENDELSE AF EMPLOYER BRANDING Employer branding på et strategisk plan De indledende skridt Udarbejdelse af en employer branding strategi Employer branding på et operationelt plan Employer branding i en frivillig kontekst Introduktion af analysemodel...49 KAPITEL 7 ANALYSE Indledning Ønsket volunteer brand MS URK Opsamling Organisation MS URK Opsamling Målgruppe MS URK Opsamling Budskab MS URK Opsamling Kanaler MS URK Opsamling Ydre forhold Delkonklusion Handlingsanbefalinger Støt det personlige projekt Skab (virtuelt) rum for erfaringsudveksling og netværksdannelse Operer på de frivilliges præmisser Anerkend kortvarigt engagement Skab nogle faste rammer men støt initiativer og engagement Benyt alternative kommunikationskanaler...85 KAPITEL 8 DISKUSSION Employer branding en god investering? En kritisk tilgang til teorien Idéen om volunteer branding...89 KAPITEL 9 KONKLUSION...91 KAPITEL 10 PERSPEKTIVERING...93 kapitel 11 LITTERATURLISTE...94

7 kapitel 12 BILAGSFORTEGNELSE BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG

8 //Del 1 introduktion: indledning, problemfelt og casepræsentation

9 KAPITEL 1 INTRODUKTION 1.1 Indledning Unge vil sikre en bæredygtig fremtid, Egotripperne på retur og Unge er også ildsjæle er eksempler på overskrifter, som man har kunnet læse i aviserne sommeren over. De henviser alle til en undersøgelse foretaget af Berlingske Research, som viser, at interessen for frivilligt arbejde er steget markant hos de unge. I en rundspørge blandt de ni største velgørenhedsorganisationer i Danmark er det dokumenteret, at antallet af årige, der yder frivilligt socialt arbejde er vokset betydeligt gennem de seneste år, og flere organisationer oplever endda, at antallet af frivillige er fordoblet i samme periode. Det er en meget positiv udvikling, som trods de klare tal går stik imod manges opfattelse af ungdommen, der ofte beskyldes for at være egoistisk, ugidelig og ligeglad. På baggrund heraf er det interessant at se på, hvad det øgede engagement skyldes, og hvad de unges motivation er for at engagere sig i frivilligt socialt arbejde. Center for Frivilligt Arbejde peger på, at den voksende interesse blandt de unge kan forklares ved, at de frivillige organisationer er blevet bedre til at gøre opmærksom på sig selv, og at der i samfundet er kommet større fokus på frivilligt socialt arbejde (Krogsgård 2009a). Denne tendens afspejles også i Regeringens seneste udspil på området, hvor der lægges op til, at ungdomsuddannelserne skal tilbyde minimum 20 timers frivilligt arbejde til de studerende. Initiativet skal ifølge Undervisningsminister Bertel Haarder være med til at udvikle en frivillighedskultur, hvor det bliver noget nær en social norm, at man udover sit job og sin uddannelse gør en indsats for de svage i samfundet (Krogsgård 2009b). En anden forklaring på den voksende interesse for frivilligt socialt arbejde blandt de unge er, at den nye generation af unge synes langt mere aktive og socialt bevidste end de foregående generationer. Her peger filosoffen Morten Albæk på, at de unge er vokset op i lyset af 11. september, klima- og energikrisen, Irak-krigen og den økonomiske krise, hvilket har givet dem en helt anden politisk bevidsthed og ansvarsfølelse over for samfundets problemer (Berlingske 2009). Ofte føler de unge, at de selv må engagere sig, da det politiske system ikke er i stand til at finde svar på alle de udfordringer, samfundet står overfor. Og en måde at engagere sig i samfundet er altså at yde en indsats i form af frivilligt socialt arbejde. Imidlertid må de frivillige organisationer også forholde sig til de krav og forventninger, de unge stiller i forhold til organisationerne og det frivillige arbejde. Udover at være mere socialt bevidste er den unge generation også kendetegnet ved at være langt mere krævende og selvstændig, og i en arbejdsmæssig sammenhæng forventer de unge langt mere ansvar og større udfordringer hvad enten det drejer sig om frivilligt eller lønnet arbejde. Dertil kommer, at de frivillige organisationer må kæmpe om de unge frivilliges gunst, da antallet af organisationer og formål er mange og varierede. Det handler derfor i lige så høj grad om, at den enkelte organisation formår at skille sig ud og ramme de unge med // 8

10 sit budskab og sin sag, som det for de unge handler om at opsøge og forfølge de mange tilbud og muligheder, der er for at involvere sig. Det er derfor afgørende, at den frivillige organisation er i stand til at kommunikere, hvad den kan tilbyde og derigennem markedsføre sig over for de unge. Dette afspejler en af de største og mest vedholdende udfordringer, som de fleste frivillige organisationer har til fælles: at tiltrække og fastholde frivillige medarbejdere. Dog er det ikke blot inden for det frivillige arbejde, at der er kamp om at tiltrække og fastholde medarbejdere. Trods den nuværende finansielle krise har de senere års mangel på arbejdskraft og de stigende krav fra medarbejderne betydet, at flere og flere virksomheder har været tvunget til at nytænke deres rekruttering for at gøre sig attraktive over for nye og potentielle medarbejdere. Resultatet har været udviklingen af et nyt begreb kaldet employer branding, som efterhånden har vundet indpas i erhvervslivet som et strategisk værktøj til at tiltrække og fastholde medarbejdere. Både danske og udenlandske virksomheder har haft succes med at implementere employer branding (Engelund & Buchhave 2009: 11), og international forskning dokumenterer, at effektiv employer branding kan føre til flere kvalificerede ansøgere og øget medarbejdertrivsel samt performance (Barrow & Mosley 2005: 83). Dermed er der grund til at mene, at employer branding ikke blot er endnu et buzzword inden for traditionel markedsføring og branding, men en reel måde, hvorpå virksomheder kan arbejde med at skabe sig et stærkt brand som arbejdsplads med det formål at øge tiltrækningen og fastholdelsen af medarbejdere. Det interessante i denne sammenhæng er, hvorvidt employer branding også kan anvendes inden for frivillige organisationer i arbejdet med at tiltrække og fastholde frivillige. 1.2 Problemfelt Med udgangspunkt i ovenstående er det primære formål med denne afhandling at undersøge, hvordan principperne fra employer branding kan anvendes strategisk i en frivillig sammenhæng med henblik på at øge tiltrækningen og fastholdelsen af unge frivillige. Den væsentligste ressource i en frivillig organisation er de frivillige, og netop derfor er indsatsen over for de frivillige af særlig afgørende karakter. Imidlertid er mange frivillige organisationers arbejde præget af uformelle og løse strukturer med meget brede og frie rammer, hvilket kan være med til at vanskeliggøre etableringen og ikke mindst gennemførelsen af en decideret rekrutterings- og fastholdelsesstrategi (Frostholm 2001: 9). Således mangler de frivillige organisationer ofte både overblikket og redskaberne til at komme i gang med og fuldføre denne proces. Resultatet er typisk en forringet evne til at rekruttere og fastholde frivillige. Heroverfor synes principperne bag employer branding at være et oplagt middel i organisationers arbejde med at skabe et stærkt frivillig-brand. Imidlertid er employer branding en kompleks og omfattende disciplin, som kræver langsigtet planlægning og organisering. Det er et forholdsvis nyt felt inden for organisations- og branding-teori, og det teoretiske og empiriske grundlag inden for feltet er derfor endnu begrænset (Engelund & Buchhave 2009: 10). Dog er der som nævnt flere eksempler på, at arbejdet med employer branding har været succesfuldt for virksomheder både inden for det private og i det offentlige. Derfor mener vi også, at // 9

11 der er potentiale for at arbejde strategisk med konceptet i en frivillig sammenhæng. Baseret på denne tilgang vil vi søge at koble arbejdet med employer branding med de udfordringer, de frivillige organisationer oplever i forhold til at tiltrække og fastholde unge. Således er det væsentligt at undersøge, hvad der kendetegner den unge generation i dag, da de unges behov og holdninger er afgørende i forhold til organisationers valg og ageren over for denne målgruppe Problemformulering På baggrund af disse overvejelser lyder afhandlingens problemformulering således: Hvordan kan principperne fra employer branding anvendes i en frivillig sammenhæng i forhold til at tiltrække og fastholde unge frivillige, og hvilke strategiske og kommunikative udfordringer står de frivillige sociale organisationer over for i forhold til at tiltrække og fastholde unge i et postmoderne samfund? Uddybning af problemformulering I besvarelsen af problemstillingen har vi valgt at inddrage de to frivillige sociale organisationer Mellemfolkeligt Samvirke og Ungdommens Røde Kors som casestudier. Disse organisationer er begge blandt de ni organisationer, som har oplevet en stigning i antallet af unge frivillige i løbet af de seneste år (Krogsgård 2009a). Desuden er begge organisationer kendetegnet ved, at deres kerneaktiviteter primært henvender sig til en yngre målgruppe. Der er dog væsentlige forskelle mellem de to organisationer, idet deres fokus og indsatsområder repræsenter forskellige behov og målgrupper 1. Endvidere er de to organisationers strukturer meget forskellige. Mellemfolkeligt Samvirke er en organisation med mange ansatte og en hierarkisk struktur, hvorimod Ungdommens Røde Kors har en flad struktur og hovedsageligt består af frivillige. På dette grundlag finder vi det interessant at inddrage netop disse to organisationer i denne afhandling. Ud fra en undersøgelse af de to organisationer er hensigten dermed at vurdere, hvordan principperne fra employer branding kan anvendes som et strategisk værktøj i arbejdet med at tiltrække og fastholde unge frivillige. Således vil vi på baggrund af en teoretisk indsigt i employer branding og empiriske studier fra den frivillige sektor søge at koble de to felter og identificere nogle analyseenheder, som vil danne udgangspunktet for afhandlingens analyse. 1.3 Begrebsafklaring I henhold til afhandlingens genstandsfelt redegøres her kort for de begreber, der er bærende for opgaven. I overensstemmelse med Socialministeriets definition, skal frivilligt socialt arbejde i denne afhandling forstås som en ulønnet, formelt organiseret arbejdsindsats, der udføres for at hjælpe andre til øget velfærd eller som omsorg for andre (Indenrigs- og Socialministeriet). 1 Uddybes i analysen jf. kapitel 7. // 10

12 Betegnelsen frivillig organisation skal ligeledes forstås ud fra Socialministeriets definition, der beskriver frivillige organisationer ud fra fire perspektiver, som adskiller frivillige organisationer fra private virksomheder og offentlige organisationer og institutioner: organisationen skal være frivilligt grundlagt, den skal være non-profit orienteret, den skal være baseret på frivillig ulønnet arbejdskraft, og den er kendetegnet ved, at medlemskabet er frivilligt. Begrebet employer branding skal forstås som en organisations arbejde med at markedsføre sig som arbejdsplads og opbygge en unik identitet som arbejdsgiver. Det er endnu et meget nyt felt, hvorfor en nærmere redegørelse af begrebet og dets definition vil indgå i afhandlingens teoretiske felt Afgrænsning Med afhandlingens fokus på frivillige sociale organisationer og unge frivillige afgrænser vi os fra at undersøge andet frivilligt arbejde samt andre frivilligmålgrupper. Derudover tager afhandlingen et kommunikativt udgangspunkt. Det betyder, at der er flere elementer, som vi ikke inddrager, herunder eksempelvis ledelses- og organisationsrelaterede problemstillinger. Dette fravalg skyldes, at vi ønsker at bevare et snævert fokus på de kommunikative aspekter inden for employer branding. Desuden er det ikke intentionen at omdefinere eller ændre på hverken den frivillige organisations- og ledelsesform eller det frivillige jobindhold men derimod at undersøge, hvordan den frivillige organisation kan styrke sin evne til at formidle budskabet om organisationen og de muligheder, der er for at være frivillig. 1.5 Formål Formålet med denne afhandling er at få et indblik i, hvordan de fremherskende samfundstendenser påvirker arbejdet med unge frivillige inden for det frivillige sociale arbejde. Et øget fokus på bæredygtighed og social ansvarlighed, en større kompleksitet i den frivillige sektor og nye krav og forventninger fra den unge generation har medført forandring og udvikling i rammebetingelserne for det frivillige arbejde (Frostholm 2001: 12-15). Her finder vi det interessant at undersøge, hvordan de frivillige organisationer imødegår disse forandringer og kravene fra de unge, som vi antager er af afgørende betydning for organisationernes arbejde med at tiltrække og fastholde unge frivillige. 1.6 Afhandlingens målgruppe Afhandlingens målgruppe er, udover vejleder og censor, studerende med interesse i den frivillige sektor og arbejdet med at tiltrække og fastholde frivillige unge. Derudover er problemstillingen omkring rekruttering og fastholdelse af unge inden for frivilligt arbejde interessant for personer, der til dagligt arbejder med frivillige. Afhandlingens fokus på strategisk employer branding i en frivillig kontekst bidrager desuden med endnu et perspektiv inden for dette felt, som kan have interesse for personer, der har en generel interesse for employer branding. Endelig er de to caseorganisationer, Mellemfolke- 2 jf. kapitel 5: Employer branding. // 11

13 ligt Samvirke og Ungdommens Røde Kors, også væsentlige målgrupper for afhandlingen, da de har en stor interesse i afhandlingens konklusioner og anbefalinger i forhold til arbejdet med unge frivillige i netop deres organisationer. 1.6 Struktur Nærværende afhandling består af fem dele. Del 1 omfatter indledning, problemformulering og præsentation af afhandlingens to caseorganisationer Mellemfolkeligt Samvirke og Ungdommens Røde Kors. Del 2 består af vores metodologiske overvejelser og beskriver hermed, hvordan arbejdet med at besvare vores problemformulering vil blive grebet metodisk an. Del 3 indeholder afhandlingens teoretiske felt, hvor konteksten for afhandlingen og de unge frivillige samt teori omkring employer branding og de værktøjer, der anvendes i den efterfølgende analyse, introduceres. Del 4 udgør afhandlingens analyse, hvor de teoretiske værktøjer anvendes på caseorganisationerne og efterfølgende diskuteres. Afslutningsvis består del 5 af afhandlingens konklusion med en efterfølgende perspektivering. Model næste side illustrerer afhandlingens struktur: // 12

14 //STRUKTUR indledning problemformulering //DEL 1: introduktion indledning, problemfelt og casepræsentation præsentation af cases MS urk //DEL 2: metodlogi videnskabsteoretisk ramme og metode videnskabsteori metode unge frivillge employer branding //DEL 3: teoretisk felt kontekst, teori og analyseramme employer branding i en frivillig kontekst analysemodel analyse MS URK handlingsanbefalinger //DEL 4: emperisk analyse MS, URK og Diskussion diskussion //DEL 5: konklusion konklusion og perspektivering konklusion perspektivering Figur 1: egen tilvirkning

15 KAPITEL 2 PRÆSENTATION AF CASES 2.1 Mellemfolkeligt Samvirke Vision Mellemfolkeligt Samvirke (MS) arbejder for en verden i fred, hvor samarbejde mellem mennesker fremmer global retfærdighed og sikrer bedre vilkår for fattige og marginaliserede (MS 2009a) MS arbejde Dette er en vision, som kræver både erfaring og benarbejde. Erfaringen har MS opbygget gennem de mere end 50 år, organisationen har eksisteret, og benarbejdet udføres bl.a. ved hjælp af de 200 partnerorganisationer, som MS har i henholdsvis Afrika, Mellemamerika, Mellemøsten og Asien. I fællesskab med disse partnerorganisationer arbejdes der for at bekæmpe fattigdom. Målet er at give verdens fattige uddannelse og indflydelse og derigennem hjælp til selvhjælp på længere sigt. Derudover sender MS hvert år tusinde af unge af sted med rejseprogrammet Global Contact, hvor de yder et stykke frivilligt arbejde i en kortere eller længere periode for til gengæld at få indsigt i en anderledes kultur og møde nye mennesker. MS blev en medlemsforening i 1974, og i dag er kontingentindtægterne fra de ca medlemmer (Udenrigsministeriet 2004: 49) samt de kollektive medlemmer såsom forbund og organisationer en vigtig indtægt for organisationen. Udover de betalende medlemmer har MS tilknyttet en række frivillige, med vekslende involveringsgrad, men som alle på den ene eller anden måde yder et stykke vigtigt arbejde for organisationen ActionAid International For at stå stærkere internationalt og nå ud til flere af verdens marginaliserede besluttede MS i 2007 at indgå et samarbejde med ActionAid International, en international organisation, som arbejder for at bekæmpe fattigdom i samarbejde med lokale partnere i over 50 lande, (MS 2009b) og som har eksisteret siden 1972 (ActionAid 2009) Faciliteter MS har deres hovedsæde i København, og i starten af 2009 flyttede organisationen ind i nye og større lokaler, hvilket giver bedre mulighed for at engagere flere mennesker, fordi der helt konkret er blevet plads til flere. Hovedsædet skal fungere som en Global Platform og dermed være et kraftcenter for MS fem andre platforme, der er placeret rundt om i verden (MS 2009c) Organisationen Organisatorisk er MS konstitueret som en forening med en bestyrelse bestående af 11 medlemmer og en årlig generalforsamling, der fungerer som MS øverste myndighed (MS 2009d). Ti af personerne i bestyrelsen vælges på generalforsamlingen, og et medlem vælges blandt MS lønnede medarbejdere. Bestyrelsen er desuden ansvarlig for MS generelle politik og økonomi (MS 2009d). MS havde i ansatte, hvoraf de 51 var ansat på sekretariatet i København. Resten er ansat på MS destination- // 14

16 er rundt om i verden (MS 2009e) Frivillige MS har ikke et decideret frivilligregister, og der findes derfor ikke et præcist tal på, hvor mange frivillige der er engagerede i MS. Dog er det blevet opgjort, hvor mange frivillige der har været engagerede i MS forskellige aktiviteter. I første halvdel af 2009 deltog 2072 frivillige i enkelte opgaver (bilag 4), men der er højst sandsynligt tale om gengangere blandt de frivillige på flere af aktiviteterne. Ifølge MS frivilligkoordinator Frederik Christiansen, har MS kontinuerligt omkring 200 frivillige tilknyttet (bilag E). Det arbejde, de frivillige i MS kan udføre, er i mange tilfælde kampagneorienteret. De frivillige opgaver afspejler MS mission om at give et ansvar til mennesker, der vil tage et medansvar for global bæredygtig udvikling (MS 2009f). De frivillige i MS kan bl.a. arbejde med FAIR Fælled Festival, klimaevents, MS kommende frivilligt drevne fairtrade café eller på en af MS mange workcamps i Danmark og på Grønland. Aktiviteterne og opgaverne spænder bredt og appellerer derfor til forskellige interesseområder og kompetencer. Fælles for dem er dog, at de henvender sig til en målgruppe af folk, der ønsker at gøre en forskel i verden. MS arbejder hårdt på at få de frivillige integreret i organisationen i større grad end det har været tilfældet tidligere. Bl.a. har MS flytning til nye og større lokaler i starten af 2009 lagt grundstenen for et øget antal af frivillige. Den frivillige arbejdskraft tænkes nu ind i planlægningen, når MS starter nye kampagner op (bilag 2). Derudover tænker MS i dag meget på, at de kampagner, de starter op, er kampagner, som unge vil være interesserede i at engagere sig i (bilag F). For at hverve frivillige benytter MS i høj grad de hjemkomstweekender, der arrangeres for hjemvendte unge, som har rejst med MS rejseprogram Global Contact. På hjemkomstweekenderne præsenteres de aktuelle muligheder for frivilligt engagement, og interesserede har derefter mulighed for at melde sig til aktiviteter, de kunne have interesse i at engagere sig i (bilag E). Endvidere benytter MS deres hjemmeside til rekruttering af nye frivillige. Her kan man finde beskrivelser af deres frivilligaktiviteter og oplysninger om de ansvarlige for aktiviteterne, der kan tages kontakt til af mulige interesserede. For at fastholde de frivillige, der allerede er engagerede i MS, tilbyder MS forskellige goder i form af f.eks. uddannelse og kompetenceudvikling eller sociale tilbud såsom julefrokoster, frivilligaftener og fester for alle de frivillige (bilag E). 2.2 Ungdommens Røde Kors Vision Ungdommens Røde Kors (URK) har en vision om at være den mest vedkommende børne- og ungdomsorganisation i arbejdet for og med sårbare børn og unge (URK 2009a). Det er en vision, som kræver et stærkt bagland og mange hænder for at kunne efterleves. Det stærke bagland har URK som en del af Røde Kors bevægelsen. Desuden har URK eksisteret siden 1923 (URK 2009b), hvilket betyder, at organisationen har mange års erfaring at trække på. // 15

17 I 1988 blev URK en selvstændig organisation (URK 2009b) og har siden da udviklet sig til at være en veletableret ungdomsorganisation med over 2500 medlemmer (URK 2009c) Syv grundlæggende principper Til trods for selvstændigheden arbejder URK ud fra de samme syv grundlæggende principper, som kendetegner Røde Kors bevægelsen: Medmenneskelighed Upartiskhed Neutralitet Uafhængighed Frivillighed Enhed Almengyldighed Kort fortalt henviser de syv principper til, at Røde Kors hjælper alle, der har brug for det uden at gøre forskel på folk Frivillige Frivillighed dækker over det faktum, at der arbejdes ulønnet, hvilket også er tilfældet i URK, som er landets største humanitære ungdomsorganisation (DUF 2009) med frivillige engagerede på alle niveauer i organisationen. De frivillige i URK er engagerede i en række forskellige aktiviteter, der spænder lige fra lokale lektiecaféer over nationale ferielejre til internationalt hjælpearbejde i Uganda. Aktiviteterne appellerer til en bred vifte af kompetencer og interesser og dermed til en stor gruppe af unge med interesse i at udføre frivilligt arbejde. URK har på sin hjemmeside en detaljeret beskrivelse af de aktiviteter, man som interesseret kan engagere sig frivilligt i, og hvor man kan tage kontakt til den ansvarlige for hver enkelt aktivitet (URK 2009d). Udover hjemmesiden opsøger URK mulige frivillige via hvervning på gaden og på uddannelsesinstitutioner. Det er ofte de frivillige på den enkelte aktivitet, der selv rekrutterer nye frivillige til deres aktivitet, hvis de mangler flere frivillige hænder (bilag J). For at fastholde de frivillige i URK tilbyder de kurser, der kan give de frivillige nye kompetencer, og dermed dygtiggøre dem i det frivillige arbejde. På URK s sekretariat i København er der desuden fysisk plads til, at de frivillige kan mødes og holde møder (bilag J). På det sociale plan er det oftest de enkelte grupper, der laver noget sammen, da de frivillige i mange tilfælde føler en større tilknytning til deres aktivitet end til hele organisationen (bilag J) Sekretariatet Udover de frivillige har URK nogle få ansatte, som udgør URK s sekretariat. Sekretariatet består af et hovedkontor i København, og det er på dette kontor, de 9 lønnede medarbejdere sidder. De ansattes rolle er at rådgive og vejlede de frivillige samt at tage sig af tungere arbejdsopgaver såsom administration og økonomi (URK 2009e). // 16

18 Sammenlignet med de over 2500 frivillige, der er tilknyttet URK, viser dette, at de frivillige er en vigtig ressource for organisationen, som ikke ville eksistere uden deres indsats Organisationen Strukturen i URK er meget flad (URK 2009f), hvilket betyder, at de mange frivillige har en høj grad af indflydelse i organisationen. Den øverste myndighed i URK er landsstyrelsen, hvis primære ansvar er at sørge for, at URK følger den gældende handlingsplan (URK 2009g). Landsstyrelsen består af ni medlemmer, som er fordelt med en formand, en næstformand, en kasserer og seks menige medlemmer, der alle er frivillige. Under landsstyrelsen findes fem nationale udvalg, som arbejder med de projekter, der er landsdækkende. De fem udvalg har hvert deres fagområde (URK 2009h): HR-udvalget Ferielejrudvalget Internationalt udvalg PR-udvalget Sundheds- og Idrætsudvalget Politisk Udvalg De mere lokale aktiviteter administreres af lokalgrupper, som findes over hele landet. Lokalgrupperne administrerer de enkelte lokale aktiviteter, såsom lektiecaféer, børneklubber og aktiviteter for flygtningebørn. Også her bliver både det administrative samt det praktiske arbejde udført af frivillige hænder. Kort beskrevet er hele organisationen gennemsyret af frivillige medarbejdere, der varetager organisationens arbejde og aktiviteter på egen hånd med hjælp fra sekretariatet på de tungere områder. // 17

19 //Del 2 metodlogi: videnskabsteoretisk ramme og metode

20 KAPITEL 3 METODE OG VIDENSKABSTEORI 3.1 Indledning Formålet med dette kapitel er at redegøre for de metodiske valg og refleksioner, som ligger til grund for afhandlingens empiriske undersøgelse samt den metodemæssige anvendelse af afhandlingens teoretiske grundlag. I den forbindelse er det væsentligt at redegøre for den videnskabsteoretiske position, som afhandlingen bygger på. Herudover at redegøres for, hvordan det empiriske materiale er fremkommet samt hvilke overvejelser, der har været omkring denne proces. Desuden vil de kritiske overvejelser i forbindelse med metodevalg og anvendelse blive præsenteret. Endelig vil kapitlets overvejelser munde ud i en række analysetrin, som vil strukturere afhandlingens følgende kapitler. 3.2 Videnskabsteoretisk ramme Den videnskabsteoretiske ramme er vigtig at redegøre for, da den har afgørende betydning for, hvordan afhandlingens problemformulering besvares. Der findes ikke én sandfærdig måde at behandle en given problemstilling på, men den tilgang, der vælges, er relevant, da den har konsekvens for undersøgelsens design og de konklusioner, der kan drages. Denne afhandling bygger på det fortolkende paradigme, idet vi arbejder ud fra antagelsen om, at virkeligheden formes af vores erkendelse af den (Fuglsang & Olsen 2004: 39). Dermed tilslutter vi os den socialkonstruktivistiske position, hvis grundlæggende udgangspunkt er, at virkeligheden er et socialt konstrueret fænomen (Esmark et al. 2005: 16). Ser man på afhandlingens genstandsfelt, afspejler det denne position. Med udgangspunkt i det frivillige sociale arbejde og employer branding arbejder vi inden for to felter, hvor mening i høj grad skabes i den sociale kontekst. Motivationen for frivilligt arbejde afhænger af situation og kontekst, og det er ofte forskellige forestillinger, der driver den enkelte i forhold til det frivillige arbejde. Disse forestillinger opstår i kraft af den udveksling, som foregår mellem mennesker. På den måde bliver det frivillige arbejde og motivationen herfor noget, der fortsat genforhandles og genfortælles. Ligeledes er employer branding et begreb, hvor mening skabes i relationen mellem organisation og medarbejder samt medarbejdere imellem. Hermed opfatter vi ikke disse begreber som statiske men som foranderlige størrelser, der løbende udvikles og påvirkes. Denne forståelse er i tråd med socialkonstruktivismens forestilling om, at samfundsmæssige fænomener ikke er evige og uforanderlige, men derimod opstået og skabt via historiske og sociale processer (Rasborg 2004: 349). Set i forhold til afhandlingens undersøgelse er det vores primære interesse at forstå den sociale virkelighed ud fra vores informanters synsvinkel og herigennem fortolke os frem til deres subjektive mening i form af intentioner, motiver og følelser (Højbjerg 2003: 311). Hermed arbejder vi ud fra en forstående optik snarere end et forklarende perspektiv (Andersen 2002: 24-27), hvilket også er kendetegnende for det fortolkende verdenssyn. På den måde er vores tilgang til afhandlingens problem- // 19

VOLUnteer branding //et casestudie om employer branding i en frivillig kontekst

VOLUnteer branding //et casestudie om employer branding i en frivillig kontekst Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier Copenhagen Business School November 2009 VOLUnteer branding //et casestudie om employer branding i en frivillig kontekst Louise Fibiger Ravnkilde

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse

2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse 2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse AF FREDERIK FREDSLUND-ANDERSEN OM FORFATTEREN Frederik Fredslund-Andersen er chefkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), hvor han rådgiver

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN

Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN Skriv opgave Håndbog til succesfuld opgaveskrivning 2. udgave 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-998675-2-3 Forfatter Peter Skjold Mogensen Forlaget Retail

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for overordnede

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Udkast #3.0 til CISUs strategi 1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Problemformulering. Hvordan laver jeg en succesfuld præsentation til EAAA omkring akademisk rapportskrivning? (overordnet spørgsmål)

Problemformulering. Hvordan laver jeg en succesfuld præsentation til EAAA omkring akademisk rapportskrivning? (overordnet spørgsmål) 1 Problemformulering Hvordan laver jeg en succesfuld præsentation til EAAA omkring akademisk rapportskrivning? (overordnet spørgsmål) Hvem er jeg og hvad er Det Gyldne Overblik? (beskrivende underspørgsmål)

Læs mere

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Vejledende disposition for afgangsprojekt på diplomuddannelsen

Vejledende disposition for afgangsprojekt på diplomuddannelsen Vejledende disposition for afgangsprojekt på diplomuddannelsen i ledelse Tema/kontekst Refleksion over egen læring Problemfelt Empiri Teori Implementering Problemformulering Perspektivering Fremtidsscenarie

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk

Læs mere

Workshop 30. maj - Dome of Visions

Workshop 30. maj - Dome of Visions Workshop 30. maj - Dome of Visions Økonomi, Rekruttering og uddannelse og anerkendelse f o r m å l o g t e m a t i s e r i n g Sekretariatet for Europæisk Frivillighovedstad inviterede den 30. maj deltagere

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 , bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

Gider de unge foreningslivet?

Gider de unge foreningslivet? Gider de unge foreningslivet? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad man hører? 1. De unge falder i stor stil fra foreningerne! 2. De unge vil hellere

Læs mere

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Filosofi kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens

Læs mere

Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.

Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017 INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018

Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Eksamen og eksamensspørgsmål Jette Hannibal, fagkonsulent Side 1 Eksamen generelt Undervisningsbeskrivelsen dokumenterer eksaminationsgrundlaget!

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Forskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen

Forskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Forskningsbaserede studieophold i praksis Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Typisk kritik af studieophold Studieophold udvikler ikke relevante videnskabelige kompetencer! Hvordan skal vi evaluere praktisk

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

M-government i Silkeborg Kommune

M-government i Silkeborg Kommune M-government i Silkeborg Kommune - Et casestudie af Silkeborg Kommunes mobil kommunikation med borgerne Kandidatafhandling af: Katrine Vandborg Sneftrup (20093956) & Line Ulrikka Pedersen (LP86750) Vejleder:

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Frivilligheden på facebook

Frivilligheden på facebook Frivilligheden på facebook - Et stakeholderperspektiv på kommunikation af frivillighed Mathilde Kiær Larsen Studieretning: Cand.ling.merc. Virksomhedskommunikation Vejleder: Jette Eriksen-Benrós Afleveringsdato:

Læs mere

Almen Studieforberedelse

Almen Studieforberedelse Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse

Læs mere

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE

Læs mere