Biofag. Nr.1 Februar 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biofag. Nr.1 Februar 2010"

Transkript

1 Biofag Nr.1 Februar 2010

2 Biofag Medlemsblad for Foreningen af Danske Biologer FaDB Udkommer 5 gange årligt Deadlines: 20/1, 20/3, 20/6, 20/8, 20/10 Redaktion: Jesper Ruggaard Mebus (ansv.) Erik Frausing Svend Erik Nielsen Forsidefoto: Søsalat i isen Erik Frausing, 2010 Grafisk tilrettelæggelse: Indtryk, ISSN Oplag eksemplarer Biofag trykkes på Cyclus 100 % dansk genbrugspapir Det er tilladt at citere Biofag med tydelig kildeangivelse. Meninger, der kommer til udtryk i Biofag, deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller foreningens bestyrelser. Redaktionen afsluttet Adresse: Biofag Lundingsgade Aarhus C Tlf Annoncer Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen og trykkeren Annoncepriser 1/1 side (143 x 203 mm) kr /2 side (143 x 90 mm) kr /4 side kr Særlig pris aftales for annonce på bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det skal ske efter aftale med redaktionen senest 14 dage før deadline. Alle priser er ekskl. moms. Indlæg Redaktionen modtager gerne indlæg til Biofag. Indlæg sendes til Den anvendte tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel til Word. Fotos leveres som tiff eller jpgfiler med god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kildeangivelser. Redaktionen forbeholder sig ret til at afkorte indlæg og at læse korrektur på indlæg. Adresseændringer Ændringsformularen på foreningens hjemmeside på EMU en anvendes. Ændringer kan evt. fremsendes via til FaDBsekretariatet: Foreningen af Danske Biologer Formand Erik Frausing Næstformand Jane Burkarl Kasserer Lisbeth Bødker Nielsen Revisor Benny Silvert

3 Biofags indhold: 4 Nyt fra bestyrelsen 5 Nyt fra fagkonsulente 6 Klummen: Fætterkusinetræf på KU 8 Biostrukturkemi 10 Forsskåls fisk 12 Anmeldelse: Bioteknologi 1 13 Anmeldelse: Økologibogen 16 FaDBkurser Evolutionsforedrag 18 Konference: Naturen i Byen 21 Kursus: Eksperimentel Genteknologi 22 Kursus: Fra gen til protein 3

4 Nyt fra bestyrelsen Af Erik Frausing Formand FaDB Revision af læreplanerne I skrivende stund venter vi på at se de reviderede læreplaner som skal i høring. På seneste møde i Pædagogisk Samarbejdsudvalg i GL blev arbejdsprocessen i forbindelse med revision af læreplanerne evalueret. Generelt var der, som hos os, stor tilfredshed med forløbet og samarbejdet med fagkonsulenterne blandt de faglige foreninger. Fagkonsulent Anne Krarup fik i forbindelse med Biokonferencen i september input med fra FaDB s medlemmer, som efterfølgende blev inddraget i arbejdet med læreplanerne i Fagligt forum. Det har desuden været muligt at deltage i debatten om revision af læreplanerne i de enkelte fag på EMU via et blogsystem. Rekruttering til de faglige foreninger På nævnte møde i PS blev der rejst bekymring om rekruttering til de faglige foreninger. Det er vanskeligt at skaffe folk til regional og bestyrelsesarbejde, samt andre opgaver i de faglige foreninger. Det hænger måske sammen med at vi internt på skolerne har koncentreret os om at implementere reformen, men også at skolernes ledelse ikke anerkender arbejde i de faglige foreninger, som værende værdifuldt for skolen. Det fremgik at det er meget forskelligt om der gives timer og vikardækning til den type arbejde. Dette på trods af at en meget stor del af den faglige efteruddannelse og udviklingsarbejde foregår i de faglige foreninger. Rekrutteringsproblemet kan derfor på sigt give ringere mulighed for efteruddannelse. Jeg skal dog, på trods af nævnte, ikke undlade at slå et slag for at indgå i foreningsarbejdet i regionerne, i udviklingskurser og inspirationsdage m.m. Man kan risikere at møde inspirerende, spændende og underholdende kollegaer fra egne og andre faggrupper m.m. 4

5 Nyt fra fagkonsulenten Af Anne Krarup Justering af læreplaner De justerede læreplaner er i skrivende stund sendt til høring, så justeringerne er endnu ikke endelige. Det forventes, at de endelige læreplaner ligger klar efter påske. Som tidligere nævnt er der ikke tale om nye læreplaner, men om justeringer af forskellig karakter. Justeringerne omfatter blandt andet, at de faglige mål på alle niveauer er renset for kernestof evolution er kommet med på Cniveau kernestoffet på Aniveau er specificeret inden for visse områder med henblik på i højere grad at få mulighed for at stille skriftlige prøveopgaver inden for fx fysiologi krav om samarbejde med matematik B er kommet ind både i kernestof og i samspil med andre fag på Aniveau det eksperimentelle arbejde udgør 20 % af undervisningen uden for og efterbehandling skriftlighed i faget er bredt ud og omfatter flere former for skriftligt arbejde muligheden for eksamensprojekt på C og Aniveau på stx bortfalder der er bedre sammenhæng mellem faglige mål, prøveformer og bedømmelseskriterier for nf ændres eksaminationstiden fra 30 min. til 40 min. Læreplanerne kommer til at gælde for de elever, der starter august Nogle af justeringerne i kernestoffet på Aniveau får konsekvenser for, hvad der kan stilles opgaver i. Fremover kan der fx stilles opgaver inden for muskler, blodkredsløb og åndedræt, hvad der har været ønske om ikke mindst i forhold til de studieretninger, hvori der indgår idræt B. Som reglerne er nu, vil justeringerne træde i kraft for de elever, der begynder august 2010, og der vil derfor først ved den skriftlige prøve sommeren 2013 indgå opgaver på baggrund af det justerede kernestof. Vejledninger I forlængelse af justeringen af læreplanerne, vil alle vejledningerne også blive justeret. Arbejdet med vejledningerne foregår i løbet af foråret og vil efter planen være tilgængelige omkring 1. juli. Status omkring bioteknologi A I skrivende stund vides det endnu ikke, hvor mange skoler, der har oprettet studieretninger med bioteknologi A. Skolerne har ikke sendt deres indberetning til uvm, men der kommer med mellemrum spørgsmål vedrørende faget. Status for arbejdet omkring forsøget er, at i begyndelsen af februar udsendes justering af læreplan, tilhørende vejledning og revision af FAQ. Omkring 1. april udkommer de 2 vejledende opgavesæt, så der er mulighed for at afprøve opgaverne i forbindelse med skriftlig årsprøve. I begyndelsen af næste skoleår bliver der afholdt to konferencer om forsøgsfaget bioteknologi A. Konferencer afholdes onsdag den og onsdag den henholdsvis øst og vest for Storebælt. Konferencerne vil blandt andet omhandle skriftlig prøve, herunder erfaringer fra sommerens årsprøver, studieretningsprojekter med faget bioteknologi A, mundtlig prøve, herunder prøveopgaver. Program og tilmelding til konferencerne udsendes uge 23. 5

6 Klummen Som noget nyt i Biofag vil vi indføre en fast rubrik: Klummen, hvor man kan skrive om forhold der er relevante for Biofags læsere i bredeste forstand. Det kan være debatindlæg, skarpe kommentarer, morsomme tiltag, spændende hjemmesider eller Der er sådan set ingen grænser. Vi håber på, at det vil kunne skabe debat om faget og udveksling af gode idéer mellem kollegaer, og dermed gøre bladet mere levende og debatterende. Klummen skal være et sted, hvor man kan skrive for egen regning. Meningerne der kommer til udtryk i klummen er ikke bestyrelsens, Biofagredaktionens eller andre organiserede fora s, men alene udtryk for, hvad skribenten selv mener. Fætterkusinetræf på KU Hej Thomas det er længe siden, dav med dig gamle dreng, hvordan går det, tak for sidst, jamen er det ikke, jo tak det går fint, hvor er du nu? har du også lærerkandidat, hej Jens godt at se dig, hej, hej med dig, har I biotek? vi må spise frokost sammen. Gensynsglæden var øjensynlig stor, mange kendte hinanden og der blev givet krammere til højre og venstre. Som konferencieren konkluderede, så virkede det som om vi var til fætterkusinetræf. Og det var det vi var. Selv om der på indbydelsen stod inspirationsdag på KU. Det er ikke hver dag man møder studiekammerater, nuværende og gamle fagkonsulenter og tidligere formænd for Foreningen af Danske Biologer i hobetal. Ja selv min gamle vejleder var der. Men denne fredag først i januar på KU var reelt et fætterkusinetræf. Vi var vel rundt regnet 250 biologer i blandt ca. 50 andre med baggrund i matematik, fysik og kemi. Jo, rigtig mange biologer var af huse denne fredag. Efter en ganske filosofisk tale af Rektor Ralf Hemmingsen om vigtigheden af naturvidenskab nu og op gennem tiden stod programmet på fire appetitvækkeroplæg der præsenterede ny spændende viden. Først blev vi bevidste om at laks fra den store vilde natur, der hvor der er højt til loftet, har en bedre og dermed sundere fedtsyresammensætning end dem der går i bure. Ny nordisk mad design af en sund og bæredygtig madkultur var titlen på foredraget. 6

7 Så fik vi natur på recept. Niels Ehlers Koch fortalte om naturens betydning for menneskets sundhed. Og det behøver ikke være den rigtige vare selv husmure med naturmotiver giver en klar virkning hos indlagte patienter på hospitaler grønt er godt for øjet og dermed for evnen til at blive hurtigere rask tankevækkende! Folk med stress eller depression får ofte medicinen en tur i skoven og wupti. Derfor er Byernes grønne områder af stor vigtighed. Brug bold og bliv sund foldbold på recept, var hvad Peter Krustrup havde i hatten. Og det var spændende og tankevækkende hvor sundt det er at spille fodbold. Forklaringen er at spille fodbold aktiverer rigtig mange muskler og dermed mange enzymsystemer. Den ene figur efter den anden som viste fodboldens sundhed må være vand på DBU s mølle. Søren Brøgger Christensen fra FARMA fortalte under overskriften Antikkens viden fremtidens lægemiddel om at naturstoffer stadig har en vigtig rolle i forbindelse med at forske og udvikle lægemidler. Prodrugs som frigives tæt på kræftknuden for derved at virke lokalt og ikke skade resten af kroppen var bare en af hans spændende pointer. Jo, formiddagens program på KU var mindeværdigt, ligeså med konceptet med denne inspirationsdag. Frokosten blev noget af en stresset oplevelse, for mens man prøvede at spise og drikke, skulle man nå at sige hej og godaw til dem fra nær og fjern. Eftermiddagens 15 forskellige workshops foregik rundt på institutterne mange med eksperimentelt tilsnit. I disse tider, hvor der tales meget om metaltræthed i gymnasieverdenen i forbindelse med implementering og reimplementering af reform og reformens reform, var det livgivende at se så mange friske og glade biologer samlet. En tanke som ikke kunne undgå at falde én ind måske skulle vi rykke foreningens generalforsamling til denne navnkundige fredag i januar? Så mange biologer med så meget energi og udstråling må kunne skabe noget stort måske en mere aktiv forening, hvor det ikke kun er Tordenskjolds soldater som er synlige på banen. Takuss vi ses samme sted næste år. Svend Erik Nielsen Frederiksborg Gymnasium og HF 7

8 Biostrukturkemi Svend Erik Nielsen Frederiksborg Gymnasium og HF Henning stik mig lige salvien, vi skal oprense genomisk DNA. Vi ifører os handsker for at beskytte forsøget mod fremmed DNA. Efter utallige runder i centrifugen og en tur i PCRmaskinen står vi med rystende hånd og sætter produktet på gelen. Få minutter efter kan vi konstatere, at der er DNA i salvie, oregano og krusemynte. Som små fyrtårne i et frådende hav af koncentration og næsten barnlig nysgerrighed står vi 30 kittelklædte biologer og kemikere skulder ved skulder på Molekylærbiologisk Institut på Århus Universitet. Geler, mikropipetter, Centrifuger og PCRmaskiner er vores fast holdepunkter i et DNA fyldt laboratorium, hvor Kim Kusk Mortensen regerer med hård hånd. Kursets program er kompakt og ambitiøst. Kims idé er, at man gennem en række sammenhængende eksperimenter, oprenser DNA fra forskellige plantematerialer, kloner det ønskede gen gennem to typer PCR. Herefter skæres genet og ligeres til et plasmid, som transformeres til nogle bakterier. Efter dyrkning undersøges bakterierne for succesfuld transformation af genet ved pladsmidoprensning, skæring og elektroforese. Centrifuger og PCRmaskiner arbejder på fuld tryk for at vi kan komme alle processerne igennem. Imens mikropipetterør fragtes rundt mellem laboratoriebordene. Alle får produceret kompetente celler, den ene koloni efter den anden vokser frem som tegn på at missionen er lykkes. Gelerne fotograferes og man får direkte syn for om DNA et er til stede. Kursets clue er uden diskussion elektroforesesættet fra Lonza (undskyld reklamen), som gør det umuligt at fjumre. FlashGelkasetten pakkes ud og wupti de indpakkede geler, hvor 8

9 ningen på ser efterhånden dagens lys: godt med tolærer system også til øvelserne, men for få timer, rammerne er forskellige fra skole til skole. Ideer til tematiseret undervisning ryger fra mund til mund og flere og flere begynder at se sig selv mere skarpt i den kommende undervisning. Og tema ideerne går bredt fra insulin over GMO er og DNAprofiler til produktion i havet og antifrostgener. I løbet af efteråret og januar måned 2010 har omkring 150 personer været igennem første led af firetrinsraketten til inspiration i undervisning om bioteknologi. kun brøndene er fri og lette at pippetere ned i, kommer til syne. Efter rundt regnet 5 minutter kommer båndene til syne og kan følges og fotograferes. Resultater og øvelsesvejledning mv. kan findes på; htm Imellem de forskellige eksperimenter, foredrager Kim om den teoretiske baggrund for forsøgene. Ved hjælp af den nyeste viden ajourføres vi indenfor problemfeltet bioteknologi. Der bliver imidlertid også drøftet praktiske, organisatoriske og aflønningsmæssige forhold ved de mange kaffepauser. Et komsamsurium af forskellige måder at organisere undervis Ingen tvivl om at det nye bioteknologi fag har tag i biologerne. Nysgerrigheden og legelysten lyser ud af øjnene her på kurset. Og vi er mange som synes det er skønt at være på fagligt kursus i en verden som de seneste år har haft fokus på samspil og tværfaglighed. Men hvordan vil fremtiden tegne for det nye Aniveau fag i relation til biologi på Aniveau. Vil de være i konkurrence eller vil de stå som kombinante størrelser. Vil det nye fag styrke biologi eller vil det svække? Vil biotek udkonkurrere biologi på Aniveau? Og hvor mange nye biotek klasser vil der blive oprettet og vil nyhedsinteressen holde ved eller.? Mange spørgsmål og få svar for som Storm P sagde; det er svært at spå...især om fremtiden. 9

10 Forsskåls fisk Af Erik Frausing Frederiksberg Gymnasium. For nylig var jeg til et møde, som var forlagt til Konservatorskolen i København. Inden mødet startede var vi et par stykker, som fik en rundvisning af Arne Redsted Rasmussen, som er leder af den Naturhistoriske linje. Vi var rundt i laboratorierne og så hvor, samt hørte om hvordan de lavede forskellige fysiske og kemiske analyser, arbejdede med DNA osv. Undervejs fik vi også en snak med nogle af de studerende, som sad og svedte over deres bacheloropgaver. De afslutter i år og det nye hold, som søger i marts, rykker ind til sommer. Der er kun optagelse hvert tredje år. De skulle dog også lige nå en tur til Grønland for at tage en udstilling om slanger ned inden afslutningen og talte også med begejstring om deres projekter. Projekter der naturligvis handler om konservering, samlingers stand, opbygning osv., men også inddrager historien samt personerne bag og omkring samlinger og sætter dem i en historisk kontekst. I forbindelse med rundturen hæftede jeg mig ved en tørret fisk, som lå i stinkskabet i et laboratorium. En af de studerende, Charlotte Hansen, lavede speciale om Forsskåls fisk. Dem har jeg læst om, så jeg fik lavet en aftale med Arne og Charlotte inde på Naturhistorisk museum for at høre om dette og andre projekter. Det skal nævnes at fisken i stinkskabet ikke var Forsskåls, men én der skulle anvendes til sammenlignende analyser. Peter Forsskål var en af Linnés mest ansete elever og deltog som naturvidenskabsmand i Den arabiske rejse med Carsten Niebuhr. Det var under denne rejse, som kostede ham 10 Erik Frausing hans liv, han bl.a. lavede et fiskeherbarium med 65 forskellige arter, hvoraf 58 er typeeksemplarer. Der er selvsagt tale om en samling, der såvel videnskabeligt som historisk, er fantastisk. Det er en samling der både har været brugt, men også på anden måde har haft en omtumlet tilværelse siden den blev fremstillet i perioden fra Dels har samlingen rejst fra Bombay (Mumbai) via Calcutta til den danske koloni på Trankebar, hvor dele af forsendelsen var beskadiget og måtte kasseres. Herfra blev de ompakket og fragtet med skib via Kina og syd om Afrika til København, hvor den blev modtaget i 1766 og nogle år senere overdraget til Universitetet. Det er et under at de er i så god stand. De har efterhånden været rykket rundt nogle gange bl.a. i forbindelse med Københavns bombardement og Universitets brand i 1807, hvor universitetsmuseets lokaler på Nørregade 10 blev inddraget og samlingerne blev fjernet og opmagasineret i andre lokaler. I en periode

11 har de været opmagasineret i 3040 år uden opsyn. Rygtet vil vide at de på et tidspunkt har haft ophold på loftet over Daells Varehus. Det kan dog ikke bekræftes. I dag befinder det fiskeherbarium, som Peter Forsskål etablerede, sig i et låst metalskab på fiskeafdelingens bibliotek på Naturhistorisk museum. De undersøgelser Charlotte laver, handler om opbevaringsforhold og hvor fremskreden Erik Frausing nedbrydningen af fiskeskindene er. Hun måler ph, collagenmængde og krympningstemperatur. Bliver skindene for sure sker der en selvnedbrydning og mængden af collagen i skindene samt deres krympningstemperatur giver et billede af hvor fremskreden nedbrydningen er. Et spørgsmål om hvorvidt typeeksemplarerne er kontaminerede rejser sig. Kontaminering kan være sket gennem tiden ved sammenlignende undersøgelser, hvor man kan have brugt samme måleredskab på typeeksemplaret og det nye eksemplar. Formodentlig kan det dog allerede være sket ved konserveringen, hvor man næppe har renset kniven mellem hvert fiskeskind. En anden samling Charlotte har beskæftiget sig med, er Den Saxtorphske Samling i forbindelse med et bachelorprojekt. Om Saxtorph fortæller hun: Matthias Saxtorph var næsten samtidig med Forsskål og tog sin medicinske eksamen i Han var den første overlæge på Den Kongelige Fødselsstiftelse, og underviste ud over fødselsvidenskaben og anatomi, også i kvinde og børnesygdomme og var berømt i Europa for sin dygtighed inden for sit felt. På Matthias Saxtorphs ( ) tid har der været en vis interesse for misdannelser og på daværende tidspunkt var den almene opfattelse, som han skriver at Imagination alene var Aarsag til Monstrorum Oprindelse. I stedet mente han, at det måtte være andre faktorer der spillede ind, når et foster fødtes med misdannelser som et monstrum. Anlæggelsen af samlingen kan meget vel havde været interessen for at komme væk fra overtroen omkring tilblivelsen af misfostrene og få en mere naturvidenskabelig tilgang til årsagen til deres tilblivelse. Der er ingen tvivl om at der, med udgangspunkt i persongalleriet og historierne bag mange af samlingerne, kan hentes inspiration til almen studieforberedelse men også til nogle studieretningsprojekter på Konservatorskolen. Ikke mindst når de bliver fortalt af folk som brænder for det. 11

12 Anmeldelse Bioteknologi 1 Af Jesper Ruggaard Mebus Bioteknologi 1 er den første bog i en serie på 5 som kommer til at omhandle bioteknologiske temaer til faget bioteknologi, men bogen kan udmærket bruges på biologi A eller B. Bogen gennemgår 2 temaer, nemlig cellernes kemi og DNA og DNAteknikker. Det er ingen hemmelighed at denne anmelder ikke er kemiker, men alene biolog og derfor ikke har mulighed for at kunne gennemskue eventuelle detaljer vedrørende kemiske faktabokse (selvom jeg nu godt mener jeg kan følge med til det meste). Bogens format er det velkendte Bniveauformat i blødt bind, som vi kender fra f.eks. Mikroskopisk liv eller Genetikbogen. Temaet om cellernes kemi er skrevet af både Bodil Blem Bidstrup (biologi) og Johanne Jensen (kemi) og gennemgår cellers opbygning med organeller og deres funktion og gennemgår de kemiske substanser en celle udgøres af, herunder noget ret svær kemi om fedtstoffers navngivning og lidt mere anvendelsesorienterede begreber som bl.a. molar koncentration, navngivning af salte mv. Temaet integrerer fagene biologi og kemi, således at man når man underviser i dette tema virkelig kommer ud for, at eleverne udfordres med skiftende lærerbesætning (hvis man er 2 om at undervise i bioteknologi), men også et velintegreret forløb. Flere svære ting som membranproteiner, glykoproteiner og transportformer over en cellemembran beskrives og forklares. Det er normalt hård kost, at man som første tema kommer igennem alt dette. Hvordan gør man så disse temaer interessante og vedkommende for bioteknologiklasserne? Her er svaret lige så Titel: Bioteknologi 1 Forfattere: Bodil Blem Bidstrup og Johanne Jensen Forlag: Nucleus Forlag Antal sider: 78 Vejledende pris: 98,00 kr. moms enkelt som man kan formode. Man skriver i et vedkommende og overskueligt sprog. Der sidder i øjeblikket mange klasser med bioteknologi i 1.g., og de har brug for tekster der er til at læse for 1.g ere og her har denne bog ramt i plet. Indholdet er pædagogisk og godt forklaret, og det virker som om, man taler til elever og ikke til andre fagkollegaer. Det fine ved, at cellernes kemi er det første tema, er, at man når en masse basisviden inden for fagene biologi og kemi samtidig med, at man har tematiseret emnet. Begge temaer er fyldt af gode illustrationer, som på overskuelig måde videreformidler tekstens budskab. Figurerne er gennemtænkte således at forskellige stoffer har samme farve igennem bogen. Det eneste minus er, at man ikke nødvendigvis har taget de farveblinde til indtægt. Det er f.eks. umuligt at se halvmetallerne i det periodiske system (grøn lige ved siden af orange). Bogens andet tema om DNA og DNAtek 12

13 nikker er skrevet af Bodil Blem Bidstrup alene. Temaet er da også biologisk kernestof, som normalt er kendt fra biologi A og B. Det spændende ved at læse dette tema er at der via bogens hjemmeside hele tiden er links til ny viden, supplerende stof eller animationer. Gennemgangen af dette emne er igen meget undervisningsnært og svarer i høj grad til, hvorledes man underviser i PCR, gelelektroforese og sekventering. Også henvisninger til databaser med STR data giver et meget godt overblik over de DNAteknikker der eksisterer, og det de kan bruges til. Vanskeligt stof som RNAinterferens og RISCmetoden gennemgås, således man i ord, figurer og ekstramateriale på hjemmesiden får forklaret processen. Jeg har ikke tidligere set en bog (tema) med så konsekvent brug af internetmediet til at gennemgå et tema. Jeg tror at det vil forøge indlæringen af stoffet og at eleverne vil finde det interessant og udfordrende at gennemgå et biologisk tema på den måde. Selv om stoffet er vanskeligt tror jeg faktisk det vil lykkes at undervise i dette tema i 1.g. Jeg vil i hvert fald selv gøre forsøget. Anmeldelse Økologibogen Der er kommet en fantastisk god økologibog på markedet Af Jesper Ruggaard Mebus Michael Arvedlund Lis RavnstedLarsen AnneMette Vire ØKOLOGIBOGEN Økologibogen er en ny bog i serien A og Bbøger til gymnasiet i den kendte næsten kvadratiske form med stift og solidt hardcover på mange måder det der håndværksmæssigt kendetegner en god og holdbar bog. Og med hensyn til indhold bliver man heller ikke snydt. Bogen er delt op i en første del om økologiens grundbegreber, hvor mange begreber gennemgås på en god og saglig måde, svarende til den almindelige undervisning der normalt vil være indenfor økologi. Kort og præcist gennemgås typisk på 27 sider emner som klimaforandringer, fotosyntese, fosfors kredsløb, nedbrydningsprocesser med videre. Den første fjerdedel af bogen er således fyldt med begrebsafklaring og helt alminde Titel: Økologibogen Forfattere: Michael Arvedlund, Lis RavnstedLarsen, AnneMette Vire Forlag: Nucleus Forlag Antal sider: 197 Vejledende pris: 240 kr. moms 13

14 lig økologiundervisningsmateriale ordnet i overskuelige enheder. Disse grundlæggende økologibegreber er markeret i bogen ved at være trykt på lysegrønne sider, som dermed markerer forskellen på denne del af bogen og de øvrige sider mellem kernestof og anvendte temaer. Bogens øvrige sider gennemgår forskellige biotoper og deres økologi, og derved bliver basisbegreberne inden for de forskellige biotoper anvendt på en bestemt biotop. Biotoperne er de nære (Danmarks skove og strandenge) og de mere eksotiske som alpin natur, Arktis og tropiske koralrev. Det spændende ved denne økologibog er netop at den tager udgangspunkt i en biotop og ud fra biotopen giver den eksempler på mange forskellige typer økologiske samspil. På mig virker det som om man på denne måde får gennemgået økologien på samme måde som i de gamle store værker som f.eks. Danmarks Natur selvfølgelig bare på et plan, hvor eleverne kan følge med. Der er virkeligt lagt en stor indsats i at fortælle de gode historier fra økologien på et plan, hvor samspillet mellem organismer og samspillet mellem organismerne og det omgivende miljø er i fokus. Det sidste gælder specielt for kapitlerne om Arktis og de tropiske koralrev. Bogen fortæller om metoder i økologi i praksis samtidig med at bogen kommer frem til vigtige pointer ved de foretagne undersøgelser og dermed fortæller om økologiske principper på en videnskabelig måde. De nære biotoper er skov og strandeng der behandles grundigt i forhold til at bruge kapitlerne til økologiske feltundersøgelser i netop disse biotoper og mængden af information i netop disse to kapitler er rigtigt gode til at skabe sig det teoretiske overblik det kræver at beskæftige sig med netop de biotoper. Kapitlerne er pakket med gode figurer og tekst med højt informationsniveau, således at aniveauelever kan få et optimalt udbytte af disse kapitler. Mit favoritkapitel er den alpine natur. Det er rigtigt godt beskrevet og der er mange sjove eksempler på alpin økologi. Det er specielt velegnet til succession og fortællinger om sårbar natur og naturforvaltning. Hvis man skulle være så heldig at komme sydpå med en klasse kunne dette kapitel også danne baggrund for megen god biologi på en studietur. Som sædvanlig (fristes man til at sige) er bogens figurer og billeder af meget stor kvalitet og selvfølgelig er de frit tilgængelige på bogens hjemmeside, hvor også links til yderligere information og øvelsesvejledninger findes. Figurerne er diagrammer, stregtegninger og fotografier som er brugt med omtanke for at illustrere emnerne efterhånden som de behandles. Eksempelvis er skovbundens økologi beskrevet med meget gode figurer der netop illustrerer teksten i kapitlet på fin vis. Når man kigger samlet på forlagets udgivelser de sidste år fra Biologi til tiden, Biologi i fokus, Fysiologibogen, Biokemibogen, Genetikbogen, fungerer Økologibogen som en forlængelse af disse udgivelser. De ting der ikke er beskrevet i f.eks. Biokemibogen C4 og CAMfotosyntese er med i Økologibogen og på den måde udgør forlagets udgivelser de sidste år et meget fint afrundet hele. Bogen virker helstøbt tekstmæssig (jeg har fundet en fejl i afsnittet om økosystemets energiomsætning), læsevenlig og fuld af gode økologiske eksempler. En bog som redaktionsmæssigt ikke kan mærkes er skrevet af 3 personer, men som virker som et hele. Bogen medgives hermed min varmeste anbefaling. 14

15 Figur 75. Stofkredsløb i skov mellem bøgetræer og anemoner gennem en sæson. 72 Man kan få et indblik i nedbrydningsprocessernes hastighed og plantematerialets C:N forhold ved en simpel undersøgelse af førnlagets tykkelse. Prøv fx at sammenligne førnlaget i henholdsvis nåleskov, hede, bøg på morbund, bøg på muldbund, egekrat osv. Skovens stofkredsløb for bøgetræerne De bestøves af humlebier Juli Der er et fint samspil mellem insekter, anemoner og bøgetræer i økosystemet, hvor hver enkelt art har en betydning, se figur 75. Anemonerne sørger for at der ikke tabes nitrogen ud af økosystemet og giver samtidig føde til humlebierne på et afgørende tidspunkt. Humlebien sørger for anemonernes bestøvning og frøsætning. Anemonen har en blomst der sikrer bestøvning af insekter i det tidlige forår. Der er ikke mange planter der har pollen på dette tidspunkt, og mikroklimaet i selve blomsten trækker bestøvende insekter til. Bier kan med deres sammensatte øjne se uvrefleksion, det kan mennesker ikke. Gul anemone er ikke ensfarvet for en bi, den har tydelige markeringer i blomsten, hvor bien skal lande og hvor det vigtige pollen befinder sig, se figur 76. Man kan se de første humlebier allerede i marts måned hvor de kommer ny vækstsæson frem af vinterdvalen og skal etablere deres bo. Den enlige humlebi er en dronning, hun bygger en lille krukke som bo og fylder den med nektar og pollen. Her lægger hun sine æg, og 21 dage efter kommer de første nye humlebier frem som er arbejdere. Næringsstofferne i en skov er bundet i ve ge tationen hele året, og der er en meget lille udvaskning af nitrogen fra et skovareal. Dette har man fundet frem til ved at studere søer og vandløb der er beliggende i skov, og disse vådområder er oftest næringsfattige. Nitrogenomsætningen i form af ammonifikation og nitrifikation stiger i skovbunden i takt med forårets varme. I april har træerne ingen blade endnu, og væksten af træerne er ikke begyndt. Her vil der være fare for nitratudvaskning, men skovbundens urtevegetation udnytter dette næringsoverskud til deres korte vækst og blomstring. Anemonerne som vokser i bunden af mange bøgeskove, optager nitrogenet og udnytter at der på dette tidspunkt også er stor solindstråling til skovbunden. Anemoneblomstringen og væksten stopper når der kommer blade på træerne. Anemonen oplagrer næringsstoffer i rodstænglen til næste forår, og hen over sommeren bliver den overjordiske del af planten omsat i skovbunden til fordel for træernes vækst. Se også afsnittet Nitrogens kredsløb side 34. Udvaskning fra skoven Skov og Landskab har i samarbejde med det tidligere Århus Amt udarbejdet en model der kan forudsige udvaskningen af nitrat fra skovdækkede arealer mere præcist. Modellen er delvis empirisk og delvis opstillet ud fra teoretiske overvejelser. Den teoretiske del i modellen tager højde for viden man allerede har, at udvaskning af nitrat forekommer, når mineralisering, gødskning eller luftforureningen er større end det planter og mikroorganismer formår at optage. Dette kombineres så med viden og observationer fra det aktuelle område, fx viden fra kortlægningen over jordbundstype og deposition. Modellen kan med rimelig sikkerhed forudsige Danmarks skove fotograferet i normalt lys og med metode der registrerer uvrefleksionen. 73 ØkoLogi til AniveAu 197 sider 240 kr. ekskl. moms. Bøgetræerne skygger så anemonernes overjordiske dele visner væk og omsættes til næring Majjuni April Marts Oktober Træerne trækker klorofyl og andre stoffer tilbage fra bladene Omsætningen af sommerens blade kan begynde Anemonerødderne optager næringsstoffer fra nedbrudte blade og gør klar til en a b Figur 76. Gul anemone Anemonerne er afhængige af lys og afblomstrer inden løvspring. ØkologibogEN Økologibogen er skrevet til gymnasiets Aniveau i biologi. Den består af seks kapitler: kapitlerne 26 kan læses uafhængigt af hinanden idet det fælles kernestof økologiens grundbegreber er placeret i 12 selvstændige afsnit i første kapitel. Afsnittene er tydeligt markeret på en farvet baggrund. Bogen er skrevet af Michael Arvedlund, Lis RavnstedLarsen og AnneMette vire. På findes bogens figurer, artikler til projekter, links samt eksperimenter og opgaver. nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, , 15

16 FaDB Kursusplan ) Brushup gentek, uge ) Eksperimentel gentek kørerkort Solrød og Horsens, marts ) BioFysik (dykkersygefysiologi), udbydes efteråret ) Biologi/matematik, efterår ) Malaria og bioteknologi, efterår ) Biokonference: Molekylærgastronomi, september ) Cellulær kommunikation og hjernen (receptorer, hjerne, bindinger, molekyler), udbydes forår ) Biomedicin (medicin og organisk syntese, antibiotika, naturstoffer, kurare), ) Tropesygdomme, bæredygtighed og sundhed i Himalaya, efterår ) Verdens største fjordsystem Østgrønland, juli ) Jämtlandsfjeldet, udbydes august/september ) Andalusien, sommer ) Hormonforstyrrende stoffer, efterår 2011 i samarbejde med KU Henvendelse vedrørende disse kurser: Svend Erik Nielsen Udpluk af vores mange nyheder Startsæt Capp 3 pipetter Nu fås de robuste og brugervenlige kvalitetspipetter fra danske Capp i et praktisk startsæt. Sættet indeholder 3 pipetter (220 µl, µl og µl), praktisk modulstativ og 3 kasser pipettespidser. Startsæt Capp 3 pipetter (nr ). Pris pr. sæt kr ,00 Gundlach A/S Silkeborgvej Brabrand Tlf Fax

17 Evolutionsforedrag Kære Biologilærer! Statens Naturhistoriske Museum har hermed fornøjelsen af at invitere dig og din klasse til evolutionsforedrag på Zoologisk Museum. Foredragene er målrettet biologihold i gymnasiet samt på hf og VUC, og foredragsholderne er forskere og formidlere ved Statens Naturhistoriske Museum. Der er dermed tale om en enestående mulighed for at høre om den nyeste viden inden for evolutionsbiologien formidlet til gymnasieelever af eksperterne på området. Der vil være to foredrag á 40 minutter pr. gang, og efter foredragene vil der være mulighed for, at klasserne på egen hånd kan gå på opdagelse i museets evolutionsudstilling. De enkelte foredrag kan høres uafhængigt af hinanden, og klassen tilmelder sig blot den eller de datoer, der måtte være interesse for. Tid Sted Pris Tilmelding Tilmeldingsfrist Målgruppe Program 1. marts, 12. april og 3. maj (kl ) Evolutionsudstillingen på Zoologisk Museum Universitetsparken 15, 2100 København Ø 25 kr. pr. elev (inkluderer entré og to foredrag) Lars Green Dall på Torsdag inden den pågældende foredragsdag Biologihold på stx, hf og VUC Mandag d. 1. marts 2010, kl Tema: Hvad fossilerne fortæller Fra dinosaur til fugl (v. palæontolog Bent Lindow) Menneskets afstamning de fossile vidnesbyrd (v. forfatter, oversætter og biolog Jørn Madsen) Mandag d. 12. april 2010, kl Tema: Evolution i dag? Kan vi observere evolution den dag i dag? (v. biolog Peter Gravlund) Menneskets evolution før, nu og i fremtiden (v. forfatter, oversætter og biolog Jørn Madsen) Mandag d. 3. maj 2010, kl Tema: Evolutionsforskningen i det 21. århundrede Metoder i moderne evolutionsforskning (v. biolog Peter Gravlund) Fossilt DNA på sporet af fortiden (navn på foredragsholder oplyses senere) 17

18 National konference på Naturhistorisk Museum i Århus Naturen i Byen byen i naturen Arrangør Tid Sted Pris Frokost Tilmelding Tilmeldingsfrist Naturhistorisk Forening for Jylland og Jydsk Forening For Naturvidenskab Lørdag d. 17. april 2010 kl Naturhistorisk Museum Århus Gratis for studenter For øvrige deltagere er der et konferencegebyr på kr. 100 Kan bestilles og koster kr Tilmeldingsblanket og flere detaljer om konferencen kan findes på hjemmesiden 12. april 18 Målgruppe Foredrag Formål Konferencen er åben for alle Cecil Konijnendijk Bynatur mellem hverdagens grønt og det urbane vildnis perspektiver for fremtidens grønne by Henning Ettrup Fuglene i byen Sussie Pagh Det perfekte bypattedyr kan der findes en model, som kan spå om fremtidens pattedyrfauna i byen? Hans Henrik Dietz Vildtlevende dyr i byen Michael Carlsen Undslupne kæledyr endnu et zoologisk tilskud til bynaturen Hans Baagøe Flagermus i byen Peter Wind Storbyens gule håb storbyens vilde planter Eigil Holm Bier i Byen Jens Reddersen Kan byen bidrage til dansk naturbeskyttelse med mere end mejsekasser og ruderatflora? Camilla Berner Der er muligheder i det skidt ukrudt i kunstnerisk udsagn At give et bredt indtryk af naturen i byen i dag og i fremtiden: At skabe et overblik over hvilke arter og naturtyper der findes i danske byer. Teoretisk at forholde sig til hvad det er for arter der klarer sig i byerne, frem for andre arter, herunder både hjemmehørende og fremmede arter. At give et bud på hvordan fremtidens bynatur vil se ud, hvordan man i fremtiden kan øge befolkningens naturoplevelser og afbøde konflikter man måske allerede vil kunne forudse i dag. At diskutere muligheden for at man med byplanlægning kan fremme bestemte plante og dyresamfund i byen. Konferencens foredrag udgives i Flora og Fauna.

19 Bioteknologi 1 Nyhed Bioteknologi 1 Første bog til faget Bioteknologi A. 78 sider, 98 kr. ekskl. moms. Bioteknologi 1 indeholder to temaer om cellernes kemi samt dna og dnateknikker. Temaernes indhold er fastlagt ud fra læreplanen for bioteknologi og bygger på biologi C og kemi C. Temaerne vil også være anvendelige i den øvrige biologi og kemiundervisning på A og Bniveau. Bioteknologi har sin egen hjemmeside, med figurer, opgaver, forsøg, litteraturlister og linkhenvisninger som følger bogens henvisninger. FAKTA Navngivning af salte Ved opskrivning af de kemiske formler for salte skal den eller de positive ioner altid angives først. Det samme gælder dermed også når de navngives. Metalionen benævnes med grundstoffets navn. Endelsen ion tilføjes hvis metalionen står alene. Hvis metallet kan optræde med flere forskellige positive ladninger, angives ladningen med et romertal i parentes: NaF MgCl2 FeCl2 FeCl3 Natriumflourid Magnesiumchlorid Jern(II)chlorid Jern(III)chlorid Bemærk at de negativt ladede enatomige ioner har endelsen id på grundstoffets navn. Salte med sammensatte ioner kan fx være: Na2CO3 Ca3(PO4)2 Natriumcarbonat Calciumphosphat Hvis der indgår flere enheder af den sammensatte ion i formlen, angives antallet efter en parentes. Sammensatte ioner kan have endelserne at eller it afhængig af deres opbygning. K2SO3 NaNO2 Kaliumsulfit Natriumnitrit På fast form kan saltene binde vandmolekyler til sig selvom de sidder i krystaller. Krystallerne indeholder derfor krystalvand. Formlen for saltet angives med dette krystalvand hvor tallet foran angiver antallet af vandmolekyler. Der skal være en prik mellem saltets formel og krystalvandet for at angive adskillelsen. Bemærk måden hvorpå krystalvandet er angivet ved navngivningen af stoffet: CaSO4 2 H2O Calciumsulfatvand (1/2) Vand kan opløse mange salte. Det skyldes at vand er polært og kan trække i ionerne der sidder i krystalgitteret, læs om polære stoffer side 26. Den negative ende af vandmolekylet tiltrækker de positive ioner, og de negative ioner tiltrækkes af den positive ende af vandmolekylet. Herved opløses iongitteret, og ionerne bevæger sig rundt i vandet omgivet af vandmolekyler. Ionerne er hydratiserede, se figur 19. Det er forskelligt hvor meget salt der kan opløses i vand. Man skelner mellem de letopløselige salte og de tungtopløselige salte. Et salt siges at være letopløseligt hvis der kan opløses mere end 1 g fast stof i 100 ml vand. Hvis der kan opløses mindre end 1 g stof i 100 ml vand, siges stoffet at være tungtopløseligt. Ioner fra letopløselige salte som fx NaCl eller K2SO4 optræder i vævsvæsker. Det er ikke hensigtsmæssigt med tungtopløselige salte i cellens cytoplasma. Derfor vil salte enten være letopløselige, eller findes i så lav koncentration at de ikke overskrider grænsen for, hvornår de kan udfældes som tungtopløselige salte. I organismen optræder der tungtopløselige salte i knogler og tænder. Nyresten der hyppigt består af calciumoxalat og calciumphosphat, er desuden eksempler på tungtopløselige salte, se figur 20. Proteiner og enzymer Figur 20. Eksempler på forekomst af tungtopløselige salte i kroppen. Cellernes kemi NaCl(s) o Na(aq) Cl(aq) Proteiner er en vigtig stofgruppe med mange funktioner i cellen. Som eksem 20 Figur 19. Hydratiserede ioner ved opløsning af NaCl i vand. Saltkrystaller Tænder Ca5(PO4)3OH Hydroxyapatit Ca5(PO4)3F Flourapatit Knogler Ca5(PO4)3OH Hydroxyapatit CaCO3 Calciumcarbonat MgSO4 Magnesiumsulfat Nyresten Calciumoxalat Ca(COO)2 Ca3(PO4)2 Calciumphosphat NH4MgPO4 6 H2O Ammoniummagnesiumphosphatvand (1/6) (Struvit) Cellernes kemi 21 nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, , 19

20 20 Erik Frausing

Biofag. Nr.5 Novem ber 2009

Biofag. Nr.5 Novem ber 2009 Biofag Nr.5 Novem ber 2009 Biofag Medlemsblad for Foreningen af Danske Biologer FaDB Udkommer 5 gange årligt Deadlines: 20/1, 20/3, 20/6, 20/8, 20/10 Redaktion: Jesper Ruggaard Mebus (ansv.) Erik Frausing

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013/2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi A Ditte H. Carlsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Vuc Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig faggruppe

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Biologi C Lærer(e) Hold Mark Goldsmith

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

NGG Studieretning X: MA-FY-KE

NGG Studieretning X: MA-FY-KE Studieretning NGG Studieretning X: MA-FY-KE Matematik A - Fysik B - Kemi B Disse sider indeholder en række links til uddannelsessteder og bekendtgørelser etc. Derfor ligger de også på skolens hjemmeside.

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi C Ditte H. Carlsen

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe- toårigt hf, niveau C Rene Günter,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biologi-bioteknologi Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder Biologi-bioteknologi 1 2 LÆS BIOLOGI-BIOTEKNOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 14/15, eksamen maj-juni 15 Institution Kolding HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Lærervejledning

Gymnasium. Osteproduktion. Lærervejledning Osteproduktion Vejledning Generelt vedrørende lærervejledningen en herunder er beskrevet tværfagligt for fagene kemi, biologi og bioteknologi. Som udgangspunkt er forløbets niveau tænkt som C-niveau for

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleåret 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturfaggruppen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Vest, Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Biologi C Anna Muff

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Grafisk design og layout for ikke-grafikere

Grafisk design og layout for ikke-grafikere Grafisk design og layout for ikke-grafikere 4. og 5. maj 2009 Teknologisk Institut Taastrup 1. og 2. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Lær at opstille et appellerende og spændende layout Få indblik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi B, Stx Marianne

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Kick Off 2014 i Middelfart søndag den 16. & mandag den 17. marts Der er absolut sidste tilmelding onsdag den 12. marts 2014 kl.

Kick Off 2014 i Middelfart søndag den 16. & mandag den 17. marts Der er absolut sidste tilmelding onsdag den 12. marts 2014 kl. Kick Off 2014 i Middelfart søndag den 16. & mandag den 17. marts Der er absolut sidste tilmelding onsdag den 12. marts 2014 kl. 12:00 Det er med stor fornøjelse vi kan byde velkommen til et par dage som

Læs mere

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 juni 2016 Institution Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus Uddannelse Htx Fag og niveau Valgfag

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Underviser: Anne Katrine Lund, cand.mag. og ph.d. i retorik Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! med hjem Det får du ud af at deltage:

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Titel 1 Biologi: Forskellige økosystemers struktur, celler og deres opbygning, fotosyntese og respiration

Titel 1 Biologi: Forskellige økosystemers struktur, celler og deres opbygning, fotosyntese og respiration Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Sommer 2015 Vestegnen HF & VUC Uddannelse HF Fag og niveau Naturvidenskabelig faggruppe Lærer(e)

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Matema10k. Matematik for gymnasiet. Bind 3 A-niveau. af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen

Matema10k. Matematik for gymnasiet. Bind 3 A-niveau. af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen Matema10k Matematik for gymnasiet Bind 3 A-niveau af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen 4 Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen Matema10k Matematik for stx. Bind 3.

Læs mere

Børnekonferencen 2015

Børnekonferencen 2015 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 49 Offentligt Børnekonferencen 2015 Ida Schwartz Rasmus Alenkær Gry Rambusch Steen Wackerhausen Benny Andersen Thomas Adelskov Vibe Klarup Voetmann

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så!

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Det får du ud af at deltage: n Få ny inspiration til dine tekster n Bruger du tiden rigtigt? De fleste kan skrive hurtigere og bedre n Fang dine læsere

Læs mere

Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF. Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g

Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF. Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g Velkommen til BG Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g STX og HF Skræddersyede studieretninger og hf-toninger Målrettet forberedelse til videre uddannelse

Læs mere

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium 2. fremmedsprog: fransk fortsætter B, tysk fortsætter B, japansk begynder A, spansk begynder A, kinesisk begynder A Kunstnerisk fag: Inden gymnasiet skal du

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx bic Hans Jørgen Madsen Hold 2.s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Året 2012 begyndte med en undervisnings eftermiddag for lærere og pædagoger, hvor Atheas medarbejder underviste i benyttelse af vore nye interaktive

Læs mere

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Galathea 3 ekspeditionen Gennem tiderne er rejser, drevet af videnskabelig nysgerrighed, blevet hyppigere. Forskningsekspeditionerne Galathea 1 og Galathea 2

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje Kursuskatalog 2013-2014 En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Vi har en vigtig og betydningsfuld opgave i at styrke børns læring, udvikling og trivsel Velkommen til Vordingborg kommunes Fælles Pædagogiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution HF uddannelsen i Nørre Nissum, VIA University College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole er for dig, der gerne vil styrke din faglighed og samtidigt blive mere afklaret på dit valg af ungdomsuddannelse. Et år

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig

Læs mere

Børnekonferencen 2013

Børnekonferencen 2013 Børnekonferencen 2013 Lisbeth Zornig Andersen Per Larsen Anne-Dorte Hestbæk Morten Ejrnæs Per Schultz Jørgensen Lene Kamm Lola Jensen Karen Hækkerup Benny Andersen Velkommen til Børnekonferencen 2013 Den

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011

Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011 Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011 Velkommen til Odense Tekniske Gymnasium side 1 Fysik Show side 2 Mordgåde side 3 Kemi i hverdagen side 4 Mikroskopisk liv side 5 PhysiQue Du Soleil

Læs mere

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014 OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014 Onsdag den 15. januar kl. 14.00:... Foredrag: Det gode liv hvad er det? Tirsdag den 11. februar kl. 19.00:... Generalforsamling Onsdag den 26. marts kl. 14.00:... Foredrag

Læs mere

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser

Læs mere

Computerspil rapport. Kommunikation og IT. HTX Roskilde klasse 1.4. Casper, Mathias Nakayama, Anders, Lasse og Mads BC. Lærer - Karl Bjarnason

Computerspil rapport. Kommunikation og IT. HTX Roskilde klasse 1.4. Casper, Mathias Nakayama, Anders, Lasse og Mads BC. Lærer - Karl Bjarnason Computerspil rapport Kommunikation og IT HTX Roskilde klasse 1.4 Casper, Mathias Nakayama, Anders, Lasse og Mads BC Lærer - Karl Bjarnason Indledning Vi har lavet et computerspil i Python som er et quiz-spil

Læs mere

Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education

Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education 19. 20. 21. maj 2015 Intensivt certificering-kursus / Max. 10 deltagere [Målgruppe] Motivation Factor Job & Education er for dig, der Arbejder med

Læs mere

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2014/15 Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2014 UNGDOMSSKOLEN

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Biofag. Nr.4 September 2009

Biofag. Nr.4 September 2009 Biofag Nr.4 September 2009 Biofag Medlemsblad for Foreningen af Danske Biologer FaDB Udkommer 5 gange årligt Deadlines: 20/1, 20/3, 20/6, 20/8, 20/10 Redaktion: Jesper Ruggaard Mebus (ansv.) Erik Frausing

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Studieretninger 2009. Information om Ordrup Gymnasium

Studieretninger 2009. Information om Ordrup Gymnasium Studieretninger 2009 Information om Ordrup Gymnasium Velkommen til Ordrup Gymnasium I denne folder kan du orientere dig om, hvilke studieretninger vi udbyder i 2009 på OG. Der er 10 forskellige at vælge

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf 1. Højreklik et sted i det grå 2. Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf Hanne Kær Pedersen / Bente Hansen Vælg "Gitter og 3. Vælg "Vis hjælpelinjer på Side 1 1. Højreklik et sted i det grå 2.

Læs mere

KEMI GYMNASIE/HF/VUC

KEMI GYMNASIE/HF/VUC KEMI GYMNASIE/HF/VUC K HAASE FORLAG WWW.HAASE.DK Velkommen På de næste sider præsenteres BASISKEMI, som på nuværende tidspunkt har overgået mange salgsrekorder. Det er derfor, vi med sindsro kalder systemet

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

kommunikationsrådgiver

kommunikationsrådgiver UDDANNELSE Strategisk kommunikationsrådgiver Et udviklings- og uddannelsesforløb med udgangspunkt i dine udfordringer! Strategisk kommunikation Den gode rådgivers profil Din gennemslagskraft Din funktion,

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Motivation Factor Job & Education den 23. 24. 25. september 2014

Motivation Factor Job & Education den 23. 24. 25. september 2014 Motivation Factor Job & Education den 23. 24. 25. september 2014 Bliv uddannet i Motivation Factor Job & Education og få viden og metoder, der hjælper mennesker til at komme i mål med et job eller en uddannelse

Læs mere

Moms og afgifter for det private erhvervsliv

Moms og afgifter for det private erhvervsliv Deltag på et intensivt seminar om Moms og afgifter for det private erhvervsliv Det får du ud af at deltage: n Indblik i de seneste nyheder og ændringer n Overblik over moms- og afgiftsforhold i Danmark

Læs mere

Børnekonferencen 2014

Børnekonferencen 2014 Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 119 Offentligt Børnekonferencen 2014 Søren Langager Jill Mehlbye Stine Bosse Benny Andersen Anna Prip Steen Wackerhausen Margrethe Vestager Lisbeth Zornig Andersen

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

Mentaliseringsbegrebet og den mentaliseringsbaserede pædagogik

Mentaliseringsbegrebet og den mentaliseringsbaserede pædagogik INVITATION TIL KONFERENCE LØRDAG D. 12 SEPTEMBER 20 KL. 8.00-14. Aalborg Kongres- og Kultur Center Europa Plads 4. 9000 Aalborg Arrangører: VODSKOV SKOLE. EGEBAKKEN. ØSTER UTTRUP SKOLE GODTHÅBSKOLEN. HOSPITALSUNDERVISNINGEN

Læs mere

Biofag. Nr.2 april 2011

Biofag. Nr.2 april 2011 Biofag Nr.2 april 2011 Biofag Medlemsblad for Foreningen af Danske Biologer FaDB Udkommer 5 gange årligt Deadlines: 20/1, 20/3, 20/6, 20/8, 20/10 Redaktion: Jesper Ruggaard Mebus (ansv.) Erik Frausing

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Gymnasium. Næstved og Køge. Dit skridt videre til drømmestudiet!

Gymnasium. Næstved og Køge. Dit skridt videre til drømmestudiet! Gymnasium Næstved og Køge EUC S ælland Dit skridt videre til drømmestudiet! 1 Gry Knudsen Er i gang med at uddanne sig til bioanalytiker. HTX har givet stor indsigt i det tekniske og naturvidenskabelige,

Læs mere

Temadag om farlige stoffer i ældre huse

Temadag om farlige stoffer i ældre huse Temadag om farlige stoffer i ældre huse Bliv bedre forberedt på hvilke sundhedsskadelige stoffer, du kan møde ved nedrivning og renovering af ældre huse og få mere at vide om hvordan disse stoffer håndteres

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3gKE Denne

Læs mere

Jydsk Naturhistorisk Forening. Naturkalender 2015

Jydsk Naturhistorisk Forening. Naturkalender 2015 Jydsk Naturhistorisk Forening Naturkalender 2015 Vi arbejder for gode og spændende oplevelser i naturen - året rundt Jydsk Naturhistorisk Forening er en sammenslutning af de to tidligere foreninger Jydsk

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Velkommen til AG Master Class 2015 Sprog & Naturvidenskab. din fremtid starter her

Velkommen til AG Master Class 2015 Sprog & Naturvidenskab. din fremtid starter her Velkommen til AG Master Class 2015 Sprog & Naturvidenskab din fremtid starter her Kære elev i folkeskolen AG Master Class er for dig, der er dygtig, ambitiøs og har en særlig interesse for at lære mere

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere