Biofag. Nr.1 Februar 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biofag. Nr.1 Februar 2010"

Transkript

1 Biofag Nr.1 Februar 2010

2 Biofag Medlemsblad for Foreningen af Danske Biologer FaDB Udkommer 5 gange årligt Deadlines: 20/1, 20/3, 20/6, 20/8, 20/10 Redaktion: Jesper Ruggaard Mebus (ansv.) Erik Frausing Svend Erik Nielsen Forsidefoto: Søsalat i isen Erik Frausing, 2010 Grafisk tilrettelæggelse: Indtryk, ISSN Oplag eksemplarer Biofag trykkes på Cyclus 100 % dansk genbrugspapir Det er tilladt at citere Biofag med tydelig kildeangivelse. Meninger, der kommer til udtryk i Biofag, deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller foreningens bestyrelser. Redaktionen afsluttet Adresse: Biofag Lundingsgade Aarhus C Tlf Annoncer Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen og trykkeren Annoncepriser 1/1 side (143 x 203 mm) kr /2 side (143 x 90 mm) kr /4 side kr Særlig pris aftales for annonce på bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det skal ske efter aftale med redaktionen senest 14 dage før deadline. Alle priser er ekskl. moms. Indlæg Redaktionen modtager gerne indlæg til Biofag. Indlæg sendes til Den anvendte tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel til Word. Fotos leveres som tiff eller jpgfiler med god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kildeangivelser. Redaktionen forbeholder sig ret til at afkorte indlæg og at læse korrektur på indlæg. Adresseændringer Ændringsformularen på foreningens hjemmeside på EMU en anvendes. Ændringer kan evt. fremsendes via til FaDBsekretariatet: Foreningen af Danske Biologer Formand Erik Frausing Næstformand Jane Burkarl Kasserer Lisbeth Bødker Nielsen Revisor Benny Silvert

3 Biofags indhold: 4 Nyt fra bestyrelsen 5 Nyt fra fagkonsulente 6 Klummen: Fætterkusinetræf på KU 8 Biostrukturkemi 10 Forsskåls fisk 12 Anmeldelse: Bioteknologi 1 13 Anmeldelse: Økologibogen 16 FaDBkurser Evolutionsforedrag 18 Konference: Naturen i Byen 21 Kursus: Eksperimentel Genteknologi 22 Kursus: Fra gen til protein 3

4 Nyt fra bestyrelsen Af Erik Frausing Formand FaDB Revision af læreplanerne I skrivende stund venter vi på at se de reviderede læreplaner som skal i høring. På seneste møde i Pædagogisk Samarbejdsudvalg i GL blev arbejdsprocessen i forbindelse med revision af læreplanerne evalueret. Generelt var der, som hos os, stor tilfredshed med forløbet og samarbejdet med fagkonsulenterne blandt de faglige foreninger. Fagkonsulent Anne Krarup fik i forbindelse med Biokonferencen i september input med fra FaDB s medlemmer, som efterfølgende blev inddraget i arbejdet med læreplanerne i Fagligt forum. Det har desuden været muligt at deltage i debatten om revision af læreplanerne i de enkelte fag på EMU via et blogsystem. Rekruttering til de faglige foreninger På nævnte møde i PS blev der rejst bekymring om rekruttering til de faglige foreninger. Det er vanskeligt at skaffe folk til regional og bestyrelsesarbejde, samt andre opgaver i de faglige foreninger. Det hænger måske sammen med at vi internt på skolerne har koncentreret os om at implementere reformen, men også at skolernes ledelse ikke anerkender arbejde i de faglige foreninger, som værende værdifuldt for skolen. Det fremgik at det er meget forskelligt om der gives timer og vikardækning til den type arbejde. Dette på trods af at en meget stor del af den faglige efteruddannelse og udviklingsarbejde foregår i de faglige foreninger. Rekrutteringsproblemet kan derfor på sigt give ringere mulighed for efteruddannelse. Jeg skal dog, på trods af nævnte, ikke undlade at slå et slag for at indgå i foreningsarbejdet i regionerne, i udviklingskurser og inspirationsdage m.m. Man kan risikere at møde inspirerende, spændende og underholdende kollegaer fra egne og andre faggrupper m.m. 4

5 Nyt fra fagkonsulenten Af Anne Krarup Justering af læreplaner De justerede læreplaner er i skrivende stund sendt til høring, så justeringerne er endnu ikke endelige. Det forventes, at de endelige læreplaner ligger klar efter påske. Som tidligere nævnt er der ikke tale om nye læreplaner, men om justeringer af forskellig karakter. Justeringerne omfatter blandt andet, at de faglige mål på alle niveauer er renset for kernestof evolution er kommet med på Cniveau kernestoffet på Aniveau er specificeret inden for visse områder med henblik på i højere grad at få mulighed for at stille skriftlige prøveopgaver inden for fx fysiologi krav om samarbejde med matematik B er kommet ind både i kernestof og i samspil med andre fag på Aniveau det eksperimentelle arbejde udgør 20 % af undervisningen uden for og efterbehandling skriftlighed i faget er bredt ud og omfatter flere former for skriftligt arbejde muligheden for eksamensprojekt på C og Aniveau på stx bortfalder der er bedre sammenhæng mellem faglige mål, prøveformer og bedømmelseskriterier for nf ændres eksaminationstiden fra 30 min. til 40 min. Læreplanerne kommer til at gælde for de elever, der starter august Nogle af justeringerne i kernestoffet på Aniveau får konsekvenser for, hvad der kan stilles opgaver i. Fremover kan der fx stilles opgaver inden for muskler, blodkredsløb og åndedræt, hvad der har været ønske om ikke mindst i forhold til de studieretninger, hvori der indgår idræt B. Som reglerne er nu, vil justeringerne træde i kraft for de elever, der begynder august 2010, og der vil derfor først ved den skriftlige prøve sommeren 2013 indgå opgaver på baggrund af det justerede kernestof. Vejledninger I forlængelse af justeringen af læreplanerne, vil alle vejledningerne også blive justeret. Arbejdet med vejledningerne foregår i løbet af foråret og vil efter planen være tilgængelige omkring 1. juli. Status omkring bioteknologi A I skrivende stund vides det endnu ikke, hvor mange skoler, der har oprettet studieretninger med bioteknologi A. Skolerne har ikke sendt deres indberetning til uvm, men der kommer med mellemrum spørgsmål vedrørende faget. Status for arbejdet omkring forsøget er, at i begyndelsen af februar udsendes justering af læreplan, tilhørende vejledning og revision af FAQ. Omkring 1. april udkommer de 2 vejledende opgavesæt, så der er mulighed for at afprøve opgaverne i forbindelse med skriftlig årsprøve. I begyndelsen af næste skoleår bliver der afholdt to konferencer om forsøgsfaget bioteknologi A. Konferencer afholdes onsdag den og onsdag den henholdsvis øst og vest for Storebælt. Konferencerne vil blandt andet omhandle skriftlig prøve, herunder erfaringer fra sommerens årsprøver, studieretningsprojekter med faget bioteknologi A, mundtlig prøve, herunder prøveopgaver. Program og tilmelding til konferencerne udsendes uge 23. 5

6 Klummen Som noget nyt i Biofag vil vi indføre en fast rubrik: Klummen, hvor man kan skrive om forhold der er relevante for Biofags læsere i bredeste forstand. Det kan være debatindlæg, skarpe kommentarer, morsomme tiltag, spændende hjemmesider eller Der er sådan set ingen grænser. Vi håber på, at det vil kunne skabe debat om faget og udveksling af gode idéer mellem kollegaer, og dermed gøre bladet mere levende og debatterende. Klummen skal være et sted, hvor man kan skrive for egen regning. Meningerne der kommer til udtryk i klummen er ikke bestyrelsens, Biofagredaktionens eller andre organiserede fora s, men alene udtryk for, hvad skribenten selv mener. Fætterkusinetræf på KU Hej Thomas det er længe siden, dav med dig gamle dreng, hvordan går det, tak for sidst, jamen er det ikke, jo tak det går fint, hvor er du nu? har du også lærerkandidat, hej Jens godt at se dig, hej, hej med dig, har I biotek? vi må spise frokost sammen. Gensynsglæden var øjensynlig stor, mange kendte hinanden og der blev givet krammere til højre og venstre. Som konferencieren konkluderede, så virkede det som om vi var til fætterkusinetræf. Og det var det vi var. Selv om der på indbydelsen stod inspirationsdag på KU. Det er ikke hver dag man møder studiekammerater, nuværende og gamle fagkonsulenter og tidligere formænd for Foreningen af Danske Biologer i hobetal. Ja selv min gamle vejleder var der. Men denne fredag først i januar på KU var reelt et fætterkusinetræf. Vi var vel rundt regnet 250 biologer i blandt ca. 50 andre med baggrund i matematik, fysik og kemi. Jo, rigtig mange biologer var af huse denne fredag. Efter en ganske filosofisk tale af Rektor Ralf Hemmingsen om vigtigheden af naturvidenskab nu og op gennem tiden stod programmet på fire appetitvækkeroplæg der præsenterede ny spændende viden. Først blev vi bevidste om at laks fra den store vilde natur, der hvor der er højt til loftet, har en bedre og dermed sundere fedtsyresammensætning end dem der går i bure. Ny nordisk mad design af en sund og bæredygtig madkultur var titlen på foredraget. 6

7 Så fik vi natur på recept. Niels Ehlers Koch fortalte om naturens betydning for menneskets sundhed. Og det behøver ikke være den rigtige vare selv husmure med naturmotiver giver en klar virkning hos indlagte patienter på hospitaler grønt er godt for øjet og dermed for evnen til at blive hurtigere rask tankevækkende! Folk med stress eller depression får ofte medicinen en tur i skoven og wupti. Derfor er Byernes grønne områder af stor vigtighed. Brug bold og bliv sund foldbold på recept, var hvad Peter Krustrup havde i hatten. Og det var spændende og tankevækkende hvor sundt det er at spille fodbold. Forklaringen er at spille fodbold aktiverer rigtig mange muskler og dermed mange enzymsystemer. Den ene figur efter den anden som viste fodboldens sundhed må være vand på DBU s mølle. Søren Brøgger Christensen fra FARMA fortalte under overskriften Antikkens viden fremtidens lægemiddel om at naturstoffer stadig har en vigtig rolle i forbindelse med at forske og udvikle lægemidler. Prodrugs som frigives tæt på kræftknuden for derved at virke lokalt og ikke skade resten af kroppen var bare en af hans spændende pointer. Jo, formiddagens program på KU var mindeværdigt, ligeså med konceptet med denne inspirationsdag. Frokosten blev noget af en stresset oplevelse, for mens man prøvede at spise og drikke, skulle man nå at sige hej og godaw til dem fra nær og fjern. Eftermiddagens 15 forskellige workshops foregik rundt på institutterne mange med eksperimentelt tilsnit. I disse tider, hvor der tales meget om metaltræthed i gymnasieverdenen i forbindelse med implementering og reimplementering af reform og reformens reform, var det livgivende at se så mange friske og glade biologer samlet. En tanke som ikke kunne undgå at falde én ind måske skulle vi rykke foreningens generalforsamling til denne navnkundige fredag i januar? Så mange biologer med så meget energi og udstråling må kunne skabe noget stort måske en mere aktiv forening, hvor det ikke kun er Tordenskjolds soldater som er synlige på banen. Takuss vi ses samme sted næste år. Svend Erik Nielsen Frederiksborg Gymnasium og HF 7

8 Biostrukturkemi Svend Erik Nielsen Frederiksborg Gymnasium og HF Henning stik mig lige salvien, vi skal oprense genomisk DNA. Vi ifører os handsker for at beskytte forsøget mod fremmed DNA. Efter utallige runder i centrifugen og en tur i PCRmaskinen står vi med rystende hånd og sætter produktet på gelen. Få minutter efter kan vi konstatere, at der er DNA i salvie, oregano og krusemynte. Som små fyrtårne i et frådende hav af koncentration og næsten barnlig nysgerrighed står vi 30 kittelklædte biologer og kemikere skulder ved skulder på Molekylærbiologisk Institut på Århus Universitet. Geler, mikropipetter, Centrifuger og PCRmaskiner er vores fast holdepunkter i et DNA fyldt laboratorium, hvor Kim Kusk Mortensen regerer med hård hånd. Kursets program er kompakt og ambitiøst. Kims idé er, at man gennem en række sammenhængende eksperimenter, oprenser DNA fra forskellige plantematerialer, kloner det ønskede gen gennem to typer PCR. Herefter skæres genet og ligeres til et plasmid, som transformeres til nogle bakterier. Efter dyrkning undersøges bakterierne for succesfuld transformation af genet ved pladsmidoprensning, skæring og elektroforese. Centrifuger og PCRmaskiner arbejder på fuld tryk for at vi kan komme alle processerne igennem. Imens mikropipetterør fragtes rundt mellem laboratoriebordene. Alle får produceret kompetente celler, den ene koloni efter den anden vokser frem som tegn på at missionen er lykkes. Gelerne fotograferes og man får direkte syn for om DNA et er til stede. Kursets clue er uden diskussion elektroforesesættet fra Lonza (undskyld reklamen), som gør det umuligt at fjumre. FlashGelkasetten pakkes ud og wupti de indpakkede geler, hvor 8

9 ningen på ser efterhånden dagens lys: godt med tolærer system også til øvelserne, men for få timer, rammerne er forskellige fra skole til skole. Ideer til tematiseret undervisning ryger fra mund til mund og flere og flere begynder at se sig selv mere skarpt i den kommende undervisning. Og tema ideerne går bredt fra insulin over GMO er og DNAprofiler til produktion i havet og antifrostgener. I løbet af efteråret og januar måned 2010 har omkring 150 personer været igennem første led af firetrinsraketten til inspiration i undervisning om bioteknologi. kun brøndene er fri og lette at pippetere ned i, kommer til syne. Efter rundt regnet 5 minutter kommer båndene til syne og kan følges og fotograferes. Resultater og øvelsesvejledning mv. kan findes på; htm Imellem de forskellige eksperimenter, foredrager Kim om den teoretiske baggrund for forsøgene. Ved hjælp af den nyeste viden ajourføres vi indenfor problemfeltet bioteknologi. Der bliver imidlertid også drøftet praktiske, organisatoriske og aflønningsmæssige forhold ved de mange kaffepauser. Et komsamsurium af forskellige måder at organisere undervis Ingen tvivl om at det nye bioteknologi fag har tag i biologerne. Nysgerrigheden og legelysten lyser ud af øjnene her på kurset. Og vi er mange som synes det er skønt at være på fagligt kursus i en verden som de seneste år har haft fokus på samspil og tværfaglighed. Men hvordan vil fremtiden tegne for det nye Aniveau fag i relation til biologi på Aniveau. Vil de være i konkurrence eller vil de stå som kombinante størrelser. Vil det nye fag styrke biologi eller vil det svække? Vil biotek udkonkurrere biologi på Aniveau? Og hvor mange nye biotek klasser vil der blive oprettet og vil nyhedsinteressen holde ved eller.? Mange spørgsmål og få svar for som Storm P sagde; det er svært at spå...især om fremtiden. 9

10 Forsskåls fisk Af Erik Frausing Frederiksberg Gymnasium. For nylig var jeg til et møde, som var forlagt til Konservatorskolen i København. Inden mødet startede var vi et par stykker, som fik en rundvisning af Arne Redsted Rasmussen, som er leder af den Naturhistoriske linje. Vi var rundt i laboratorierne og så hvor, samt hørte om hvordan de lavede forskellige fysiske og kemiske analyser, arbejdede med DNA osv. Undervejs fik vi også en snak med nogle af de studerende, som sad og svedte over deres bacheloropgaver. De afslutter i år og det nye hold, som søger i marts, rykker ind til sommer. Der er kun optagelse hvert tredje år. De skulle dog også lige nå en tur til Grønland for at tage en udstilling om slanger ned inden afslutningen og talte også med begejstring om deres projekter. Projekter der naturligvis handler om konservering, samlingers stand, opbygning osv., men også inddrager historien samt personerne bag og omkring samlinger og sætter dem i en historisk kontekst. I forbindelse med rundturen hæftede jeg mig ved en tørret fisk, som lå i stinkskabet i et laboratorium. En af de studerende, Charlotte Hansen, lavede speciale om Forsskåls fisk. Dem har jeg læst om, så jeg fik lavet en aftale med Arne og Charlotte inde på Naturhistorisk museum for at høre om dette og andre projekter. Det skal nævnes at fisken i stinkskabet ikke var Forsskåls, men én der skulle anvendes til sammenlignende analyser. Peter Forsskål var en af Linnés mest ansete elever og deltog som naturvidenskabsmand i Den arabiske rejse med Carsten Niebuhr. Det var under denne rejse, som kostede ham 10 Erik Frausing hans liv, han bl.a. lavede et fiskeherbarium med 65 forskellige arter, hvoraf 58 er typeeksemplarer. Der er selvsagt tale om en samling, der såvel videnskabeligt som historisk, er fantastisk. Det er en samling der både har været brugt, men også på anden måde har haft en omtumlet tilværelse siden den blev fremstillet i perioden fra Dels har samlingen rejst fra Bombay (Mumbai) via Calcutta til den danske koloni på Trankebar, hvor dele af forsendelsen var beskadiget og måtte kasseres. Herfra blev de ompakket og fragtet med skib via Kina og syd om Afrika til København, hvor den blev modtaget i 1766 og nogle år senere overdraget til Universitetet. Det er et under at de er i så god stand. De har efterhånden været rykket rundt nogle gange bl.a. i forbindelse med Københavns bombardement og Universitets brand i 1807, hvor universitetsmuseets lokaler på Nørregade 10 blev inddraget og samlingerne blev fjernet og opmagasineret i andre lokaler. I en periode

11 har de været opmagasineret i 3040 år uden opsyn. Rygtet vil vide at de på et tidspunkt har haft ophold på loftet over Daells Varehus. Det kan dog ikke bekræftes. I dag befinder det fiskeherbarium, som Peter Forsskål etablerede, sig i et låst metalskab på fiskeafdelingens bibliotek på Naturhistorisk museum. De undersøgelser Charlotte laver, handler om opbevaringsforhold og hvor fremskreden Erik Frausing nedbrydningen af fiskeskindene er. Hun måler ph, collagenmængde og krympningstemperatur. Bliver skindene for sure sker der en selvnedbrydning og mængden af collagen i skindene samt deres krympningstemperatur giver et billede af hvor fremskreden nedbrydningen er. Et spørgsmål om hvorvidt typeeksemplarerne er kontaminerede rejser sig. Kontaminering kan være sket gennem tiden ved sammenlignende undersøgelser, hvor man kan have brugt samme måleredskab på typeeksemplaret og det nye eksemplar. Formodentlig kan det dog allerede være sket ved konserveringen, hvor man næppe har renset kniven mellem hvert fiskeskind. En anden samling Charlotte har beskæftiget sig med, er Den Saxtorphske Samling i forbindelse med et bachelorprojekt. Om Saxtorph fortæller hun: Matthias Saxtorph var næsten samtidig med Forsskål og tog sin medicinske eksamen i Han var den første overlæge på Den Kongelige Fødselsstiftelse, og underviste ud over fødselsvidenskaben og anatomi, også i kvinde og børnesygdomme og var berømt i Europa for sin dygtighed inden for sit felt. På Matthias Saxtorphs ( ) tid har der været en vis interesse for misdannelser og på daværende tidspunkt var den almene opfattelse, som han skriver at Imagination alene var Aarsag til Monstrorum Oprindelse. I stedet mente han, at det måtte være andre faktorer der spillede ind, når et foster fødtes med misdannelser som et monstrum. Anlæggelsen af samlingen kan meget vel havde været interessen for at komme væk fra overtroen omkring tilblivelsen af misfostrene og få en mere naturvidenskabelig tilgang til årsagen til deres tilblivelse. Der er ingen tvivl om at der, med udgangspunkt i persongalleriet og historierne bag mange af samlingerne, kan hentes inspiration til almen studieforberedelse men også til nogle studieretningsprojekter på Konservatorskolen. Ikke mindst når de bliver fortalt af folk som brænder for det. 11

12 Anmeldelse Bioteknologi 1 Af Jesper Ruggaard Mebus Bioteknologi 1 er den første bog i en serie på 5 som kommer til at omhandle bioteknologiske temaer til faget bioteknologi, men bogen kan udmærket bruges på biologi A eller B. Bogen gennemgår 2 temaer, nemlig cellernes kemi og DNA og DNAteknikker. Det er ingen hemmelighed at denne anmelder ikke er kemiker, men alene biolog og derfor ikke har mulighed for at kunne gennemskue eventuelle detaljer vedrørende kemiske faktabokse (selvom jeg nu godt mener jeg kan følge med til det meste). Bogens format er det velkendte Bniveauformat i blødt bind, som vi kender fra f.eks. Mikroskopisk liv eller Genetikbogen. Temaet om cellernes kemi er skrevet af både Bodil Blem Bidstrup (biologi) og Johanne Jensen (kemi) og gennemgår cellers opbygning med organeller og deres funktion og gennemgår de kemiske substanser en celle udgøres af, herunder noget ret svær kemi om fedtstoffers navngivning og lidt mere anvendelsesorienterede begreber som bl.a. molar koncentration, navngivning af salte mv. Temaet integrerer fagene biologi og kemi, således at man når man underviser i dette tema virkelig kommer ud for, at eleverne udfordres med skiftende lærerbesætning (hvis man er 2 om at undervise i bioteknologi), men også et velintegreret forløb. Flere svære ting som membranproteiner, glykoproteiner og transportformer over en cellemembran beskrives og forklares. Det er normalt hård kost, at man som første tema kommer igennem alt dette. Hvordan gør man så disse temaer interessante og vedkommende for bioteknologiklasserne? Her er svaret lige så Titel: Bioteknologi 1 Forfattere: Bodil Blem Bidstrup og Johanne Jensen Forlag: Nucleus Forlag Antal sider: 78 Vejledende pris: 98,00 kr. moms enkelt som man kan formode. Man skriver i et vedkommende og overskueligt sprog. Der sidder i øjeblikket mange klasser med bioteknologi i 1.g., og de har brug for tekster der er til at læse for 1.g ere og her har denne bog ramt i plet. Indholdet er pædagogisk og godt forklaret, og det virker som om, man taler til elever og ikke til andre fagkollegaer. Det fine ved, at cellernes kemi er det første tema, er, at man når en masse basisviden inden for fagene biologi og kemi samtidig med, at man har tematiseret emnet. Begge temaer er fyldt af gode illustrationer, som på overskuelig måde videreformidler tekstens budskab. Figurerne er gennemtænkte således at forskellige stoffer har samme farve igennem bogen. Det eneste minus er, at man ikke nødvendigvis har taget de farveblinde til indtægt. Det er f.eks. umuligt at se halvmetallerne i det periodiske system (grøn lige ved siden af orange). Bogens andet tema om DNA og DNAtek 12

13 nikker er skrevet af Bodil Blem Bidstrup alene. Temaet er da også biologisk kernestof, som normalt er kendt fra biologi A og B. Det spændende ved at læse dette tema er at der via bogens hjemmeside hele tiden er links til ny viden, supplerende stof eller animationer. Gennemgangen af dette emne er igen meget undervisningsnært og svarer i høj grad til, hvorledes man underviser i PCR, gelelektroforese og sekventering. Også henvisninger til databaser med STR data giver et meget godt overblik over de DNAteknikker der eksisterer, og det de kan bruges til. Vanskeligt stof som RNAinterferens og RISCmetoden gennemgås, således man i ord, figurer og ekstramateriale på hjemmesiden får forklaret processen. Jeg har ikke tidligere set en bog (tema) med så konsekvent brug af internetmediet til at gennemgå et tema. Jeg tror at det vil forøge indlæringen af stoffet og at eleverne vil finde det interessant og udfordrende at gennemgå et biologisk tema på den måde. Selv om stoffet er vanskeligt tror jeg faktisk det vil lykkes at undervise i dette tema i 1.g. Jeg vil i hvert fald selv gøre forsøget. Anmeldelse Økologibogen Der er kommet en fantastisk god økologibog på markedet Af Jesper Ruggaard Mebus Michael Arvedlund Lis RavnstedLarsen AnneMette Vire ØKOLOGIBOGEN Økologibogen er en ny bog i serien A og Bbøger til gymnasiet i den kendte næsten kvadratiske form med stift og solidt hardcover på mange måder det der håndværksmæssigt kendetegner en god og holdbar bog. Og med hensyn til indhold bliver man heller ikke snydt. Bogen er delt op i en første del om økologiens grundbegreber, hvor mange begreber gennemgås på en god og saglig måde, svarende til den almindelige undervisning der normalt vil være indenfor økologi. Kort og præcist gennemgås typisk på 27 sider emner som klimaforandringer, fotosyntese, fosfors kredsløb, nedbrydningsprocesser med videre. Den første fjerdedel af bogen er således fyldt med begrebsafklaring og helt alminde Titel: Økologibogen Forfattere: Michael Arvedlund, Lis RavnstedLarsen, AnneMette Vire Forlag: Nucleus Forlag Antal sider: 197 Vejledende pris: 240 kr. moms 13

14 lig økologiundervisningsmateriale ordnet i overskuelige enheder. Disse grundlæggende økologibegreber er markeret i bogen ved at være trykt på lysegrønne sider, som dermed markerer forskellen på denne del af bogen og de øvrige sider mellem kernestof og anvendte temaer. Bogens øvrige sider gennemgår forskellige biotoper og deres økologi, og derved bliver basisbegreberne inden for de forskellige biotoper anvendt på en bestemt biotop. Biotoperne er de nære (Danmarks skove og strandenge) og de mere eksotiske som alpin natur, Arktis og tropiske koralrev. Det spændende ved denne økologibog er netop at den tager udgangspunkt i en biotop og ud fra biotopen giver den eksempler på mange forskellige typer økologiske samspil. På mig virker det som om man på denne måde får gennemgået økologien på samme måde som i de gamle store værker som f.eks. Danmarks Natur selvfølgelig bare på et plan, hvor eleverne kan følge med. Der er virkeligt lagt en stor indsats i at fortælle de gode historier fra økologien på et plan, hvor samspillet mellem organismer og samspillet mellem organismerne og det omgivende miljø er i fokus. Det sidste gælder specielt for kapitlerne om Arktis og de tropiske koralrev. Bogen fortæller om metoder i økologi i praksis samtidig med at bogen kommer frem til vigtige pointer ved de foretagne undersøgelser og dermed fortæller om økologiske principper på en videnskabelig måde. De nære biotoper er skov og strandeng der behandles grundigt i forhold til at bruge kapitlerne til økologiske feltundersøgelser i netop disse biotoper og mængden af information i netop disse to kapitler er rigtigt gode til at skabe sig det teoretiske overblik det kræver at beskæftige sig med netop de biotoper. Kapitlerne er pakket med gode figurer og tekst med højt informationsniveau, således at aniveauelever kan få et optimalt udbytte af disse kapitler. Mit favoritkapitel er den alpine natur. Det er rigtigt godt beskrevet og der er mange sjove eksempler på alpin økologi. Det er specielt velegnet til succession og fortællinger om sårbar natur og naturforvaltning. Hvis man skulle være så heldig at komme sydpå med en klasse kunne dette kapitel også danne baggrund for megen god biologi på en studietur. Som sædvanlig (fristes man til at sige) er bogens figurer og billeder af meget stor kvalitet og selvfølgelig er de frit tilgængelige på bogens hjemmeside, hvor også links til yderligere information og øvelsesvejledninger findes. Figurerne er diagrammer, stregtegninger og fotografier som er brugt med omtanke for at illustrere emnerne efterhånden som de behandles. Eksempelvis er skovbundens økologi beskrevet med meget gode figurer der netop illustrerer teksten i kapitlet på fin vis. Når man kigger samlet på forlagets udgivelser de sidste år fra Biologi til tiden, Biologi i fokus, Fysiologibogen, Biokemibogen, Genetikbogen, fungerer Økologibogen som en forlængelse af disse udgivelser. De ting der ikke er beskrevet i f.eks. Biokemibogen C4 og CAMfotosyntese er med i Økologibogen og på den måde udgør forlagets udgivelser de sidste år et meget fint afrundet hele. Bogen virker helstøbt tekstmæssig (jeg har fundet en fejl i afsnittet om økosystemets energiomsætning), læsevenlig og fuld af gode økologiske eksempler. En bog som redaktionsmæssigt ikke kan mærkes er skrevet af 3 personer, men som virker som et hele. Bogen medgives hermed min varmeste anbefaling. 14

15 Figur 75. Stofkredsløb i skov mellem bøgetræer og anemoner gennem en sæson. 72 Man kan få et indblik i nedbrydningsprocessernes hastighed og plantematerialets C:N forhold ved en simpel undersøgelse af førnlagets tykkelse. Prøv fx at sammenligne førnlaget i henholdsvis nåleskov, hede, bøg på morbund, bøg på muldbund, egekrat osv. Skovens stofkredsløb for bøgetræerne De bestøves af humlebier Juli Der er et fint samspil mellem insekter, anemoner og bøgetræer i økosystemet, hvor hver enkelt art har en betydning, se figur 75. Anemonerne sørger for at der ikke tabes nitrogen ud af økosystemet og giver samtidig føde til humlebierne på et afgørende tidspunkt. Humlebien sørger for anemonernes bestøvning og frøsætning. Anemonen har en blomst der sikrer bestøvning af insekter i det tidlige forår. Der er ikke mange planter der har pollen på dette tidspunkt, og mikroklimaet i selve blomsten trækker bestøvende insekter til. Bier kan med deres sammensatte øjne se uvrefleksion, det kan mennesker ikke. Gul anemone er ikke ensfarvet for en bi, den har tydelige markeringer i blomsten, hvor bien skal lande og hvor det vigtige pollen befinder sig, se figur 76. Man kan se de første humlebier allerede i marts måned hvor de kommer ny vækstsæson frem af vinterdvalen og skal etablere deres bo. Den enlige humlebi er en dronning, hun bygger en lille krukke som bo og fylder den med nektar og pollen. Her lægger hun sine æg, og 21 dage efter kommer de første nye humlebier frem som er arbejdere. Næringsstofferne i en skov er bundet i ve ge tationen hele året, og der er en meget lille udvaskning af nitrogen fra et skovareal. Dette har man fundet frem til ved at studere søer og vandløb der er beliggende i skov, og disse vådområder er oftest næringsfattige. Nitrogenomsætningen i form af ammonifikation og nitrifikation stiger i skovbunden i takt med forårets varme. I april har træerne ingen blade endnu, og væksten af træerne er ikke begyndt. Her vil der være fare for nitratudvaskning, men skovbundens urtevegetation udnytter dette næringsoverskud til deres korte vækst og blomstring. Anemonerne som vokser i bunden af mange bøgeskove, optager nitrogenet og udnytter at der på dette tidspunkt også er stor solindstråling til skovbunden. Anemoneblomstringen og væksten stopper når der kommer blade på træerne. Anemonen oplagrer næringsstoffer i rodstænglen til næste forår, og hen over sommeren bliver den overjordiske del af planten omsat i skovbunden til fordel for træernes vækst. Se også afsnittet Nitrogens kredsløb side 34. Udvaskning fra skoven Skov og Landskab har i samarbejde med det tidligere Århus Amt udarbejdet en model der kan forudsige udvaskningen af nitrat fra skovdækkede arealer mere præcist. Modellen er delvis empirisk og delvis opstillet ud fra teoretiske overvejelser. Den teoretiske del i modellen tager højde for viden man allerede har, at udvaskning af nitrat forekommer, når mineralisering, gødskning eller luftforureningen er større end det planter og mikroorganismer formår at optage. Dette kombineres så med viden og observationer fra det aktuelle område, fx viden fra kortlægningen over jordbundstype og deposition. Modellen kan med rimelig sikkerhed forudsige Danmarks skove fotograferet i normalt lys og med metode der registrerer uvrefleksionen. 73 ØkoLogi til AniveAu 197 sider 240 kr. ekskl. moms. Bøgetræerne skygger så anemonernes overjordiske dele visner væk og omsættes til næring Majjuni April Marts Oktober Træerne trækker klorofyl og andre stoffer tilbage fra bladene Omsætningen af sommerens blade kan begynde Anemonerødderne optager næringsstoffer fra nedbrudte blade og gør klar til en a b Figur 76. Gul anemone Anemonerne er afhængige af lys og afblomstrer inden løvspring. ØkologibogEN Økologibogen er skrevet til gymnasiets Aniveau i biologi. Den består af seks kapitler: kapitlerne 26 kan læses uafhængigt af hinanden idet det fælles kernestof økologiens grundbegreber er placeret i 12 selvstændige afsnit i første kapitel. Afsnittene er tydeligt markeret på en farvet baggrund. Bogen er skrevet af Michael Arvedlund, Lis RavnstedLarsen og AnneMette vire. På findes bogens figurer, artikler til projekter, links samt eksperimenter og opgaver. nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, , 15

16 FaDB Kursusplan ) Brushup gentek, uge ) Eksperimentel gentek kørerkort Solrød og Horsens, marts ) BioFysik (dykkersygefysiologi), udbydes efteråret ) Biologi/matematik, efterår ) Malaria og bioteknologi, efterår ) Biokonference: Molekylærgastronomi, september ) Cellulær kommunikation og hjernen (receptorer, hjerne, bindinger, molekyler), udbydes forår ) Biomedicin (medicin og organisk syntese, antibiotika, naturstoffer, kurare), ) Tropesygdomme, bæredygtighed og sundhed i Himalaya, efterår ) Verdens største fjordsystem Østgrønland, juli ) Jämtlandsfjeldet, udbydes august/september ) Andalusien, sommer ) Hormonforstyrrende stoffer, efterår 2011 i samarbejde med KU Henvendelse vedrørende disse kurser: Svend Erik Nielsen Udpluk af vores mange nyheder Startsæt Capp 3 pipetter Nu fås de robuste og brugervenlige kvalitetspipetter fra danske Capp i et praktisk startsæt. Sættet indeholder 3 pipetter (220 µl, µl og µl), praktisk modulstativ og 3 kasser pipettespidser. Startsæt Capp 3 pipetter (nr ). Pris pr. sæt kr ,00 Gundlach A/S Silkeborgvej Brabrand Tlf Fax

17 Evolutionsforedrag Kære Biologilærer! Statens Naturhistoriske Museum har hermed fornøjelsen af at invitere dig og din klasse til evolutionsforedrag på Zoologisk Museum. Foredragene er målrettet biologihold i gymnasiet samt på hf og VUC, og foredragsholderne er forskere og formidlere ved Statens Naturhistoriske Museum. Der er dermed tale om en enestående mulighed for at høre om den nyeste viden inden for evolutionsbiologien formidlet til gymnasieelever af eksperterne på området. Der vil være to foredrag á 40 minutter pr. gang, og efter foredragene vil der være mulighed for, at klasserne på egen hånd kan gå på opdagelse i museets evolutionsudstilling. De enkelte foredrag kan høres uafhængigt af hinanden, og klassen tilmelder sig blot den eller de datoer, der måtte være interesse for. Tid Sted Pris Tilmelding Tilmeldingsfrist Målgruppe Program 1. marts, 12. april og 3. maj (kl ) Evolutionsudstillingen på Zoologisk Museum Universitetsparken 15, 2100 København Ø 25 kr. pr. elev (inkluderer entré og to foredrag) Lars Green Dall på Torsdag inden den pågældende foredragsdag Biologihold på stx, hf og VUC Mandag d. 1. marts 2010, kl Tema: Hvad fossilerne fortæller Fra dinosaur til fugl (v. palæontolog Bent Lindow) Menneskets afstamning de fossile vidnesbyrd (v. forfatter, oversætter og biolog Jørn Madsen) Mandag d. 12. april 2010, kl Tema: Evolution i dag? Kan vi observere evolution den dag i dag? (v. biolog Peter Gravlund) Menneskets evolution før, nu og i fremtiden (v. forfatter, oversætter og biolog Jørn Madsen) Mandag d. 3. maj 2010, kl Tema: Evolutionsforskningen i det 21. århundrede Metoder i moderne evolutionsforskning (v. biolog Peter Gravlund) Fossilt DNA på sporet af fortiden (navn på foredragsholder oplyses senere) 17

18 National konference på Naturhistorisk Museum i Århus Naturen i Byen byen i naturen Arrangør Tid Sted Pris Frokost Tilmelding Tilmeldingsfrist Naturhistorisk Forening for Jylland og Jydsk Forening For Naturvidenskab Lørdag d. 17. april 2010 kl Naturhistorisk Museum Århus Gratis for studenter For øvrige deltagere er der et konferencegebyr på kr. 100 Kan bestilles og koster kr Tilmeldingsblanket og flere detaljer om konferencen kan findes på hjemmesiden 12. april 18 Målgruppe Foredrag Formål Konferencen er åben for alle Cecil Konijnendijk Bynatur mellem hverdagens grønt og det urbane vildnis perspektiver for fremtidens grønne by Henning Ettrup Fuglene i byen Sussie Pagh Det perfekte bypattedyr kan der findes en model, som kan spå om fremtidens pattedyrfauna i byen? Hans Henrik Dietz Vildtlevende dyr i byen Michael Carlsen Undslupne kæledyr endnu et zoologisk tilskud til bynaturen Hans Baagøe Flagermus i byen Peter Wind Storbyens gule håb storbyens vilde planter Eigil Holm Bier i Byen Jens Reddersen Kan byen bidrage til dansk naturbeskyttelse med mere end mejsekasser og ruderatflora? Camilla Berner Der er muligheder i det skidt ukrudt i kunstnerisk udsagn At give et bredt indtryk af naturen i byen i dag og i fremtiden: At skabe et overblik over hvilke arter og naturtyper der findes i danske byer. Teoretisk at forholde sig til hvad det er for arter der klarer sig i byerne, frem for andre arter, herunder både hjemmehørende og fremmede arter. At give et bud på hvordan fremtidens bynatur vil se ud, hvordan man i fremtiden kan øge befolkningens naturoplevelser og afbøde konflikter man måske allerede vil kunne forudse i dag. At diskutere muligheden for at man med byplanlægning kan fremme bestemte plante og dyresamfund i byen. Konferencens foredrag udgives i Flora og Fauna.

19 Bioteknologi 1 Nyhed Bioteknologi 1 Første bog til faget Bioteknologi A. 78 sider, 98 kr. ekskl. moms. Bioteknologi 1 indeholder to temaer om cellernes kemi samt dna og dnateknikker. Temaernes indhold er fastlagt ud fra læreplanen for bioteknologi og bygger på biologi C og kemi C. Temaerne vil også være anvendelige i den øvrige biologi og kemiundervisning på A og Bniveau. Bioteknologi har sin egen hjemmeside, med figurer, opgaver, forsøg, litteraturlister og linkhenvisninger som følger bogens henvisninger. FAKTA Navngivning af salte Ved opskrivning af de kemiske formler for salte skal den eller de positive ioner altid angives først. Det samme gælder dermed også når de navngives. Metalionen benævnes med grundstoffets navn. Endelsen ion tilføjes hvis metalionen står alene. Hvis metallet kan optræde med flere forskellige positive ladninger, angives ladningen med et romertal i parentes: NaF MgCl2 FeCl2 FeCl3 Natriumflourid Magnesiumchlorid Jern(II)chlorid Jern(III)chlorid Bemærk at de negativt ladede enatomige ioner har endelsen id på grundstoffets navn. Salte med sammensatte ioner kan fx være: Na2CO3 Ca3(PO4)2 Natriumcarbonat Calciumphosphat Hvis der indgår flere enheder af den sammensatte ion i formlen, angives antallet efter en parentes. Sammensatte ioner kan have endelserne at eller it afhængig af deres opbygning. K2SO3 NaNO2 Kaliumsulfit Natriumnitrit På fast form kan saltene binde vandmolekyler til sig selvom de sidder i krystaller. Krystallerne indeholder derfor krystalvand. Formlen for saltet angives med dette krystalvand hvor tallet foran angiver antallet af vandmolekyler. Der skal være en prik mellem saltets formel og krystalvandet for at angive adskillelsen. Bemærk måden hvorpå krystalvandet er angivet ved navngivningen af stoffet: CaSO4 2 H2O Calciumsulfatvand (1/2) Vand kan opløse mange salte. Det skyldes at vand er polært og kan trække i ionerne der sidder i krystalgitteret, læs om polære stoffer side 26. Den negative ende af vandmolekylet tiltrækker de positive ioner, og de negative ioner tiltrækkes af den positive ende af vandmolekylet. Herved opløses iongitteret, og ionerne bevæger sig rundt i vandet omgivet af vandmolekyler. Ionerne er hydratiserede, se figur 19. Det er forskelligt hvor meget salt der kan opløses i vand. Man skelner mellem de letopløselige salte og de tungtopløselige salte. Et salt siges at være letopløseligt hvis der kan opløses mere end 1 g fast stof i 100 ml vand. Hvis der kan opløses mindre end 1 g stof i 100 ml vand, siges stoffet at være tungtopløseligt. Ioner fra letopløselige salte som fx NaCl eller K2SO4 optræder i vævsvæsker. Det er ikke hensigtsmæssigt med tungtopløselige salte i cellens cytoplasma. Derfor vil salte enten være letopløselige, eller findes i så lav koncentration at de ikke overskrider grænsen for, hvornår de kan udfældes som tungtopløselige salte. I organismen optræder der tungtopløselige salte i knogler og tænder. Nyresten der hyppigt består af calciumoxalat og calciumphosphat, er desuden eksempler på tungtopløselige salte, se figur 20. Proteiner og enzymer Figur 20. Eksempler på forekomst af tungtopløselige salte i kroppen. Cellernes kemi NaCl(s) o Na(aq) Cl(aq) Proteiner er en vigtig stofgruppe med mange funktioner i cellen. Som eksem 20 Figur 19. Hydratiserede ioner ved opløsning af NaCl i vand. Saltkrystaller Tænder Ca5(PO4)3OH Hydroxyapatit Ca5(PO4)3F Flourapatit Knogler Ca5(PO4)3OH Hydroxyapatit CaCO3 Calciumcarbonat MgSO4 Magnesiumsulfat Nyresten Calciumoxalat Ca(COO)2 Ca3(PO4)2 Calciumphosphat NH4MgPO4 6 H2O Ammoniummagnesiumphosphatvand (1/6) (Struvit) Cellernes kemi 21 nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, , 19

20 20 Erik Frausing

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi B

Læs mere

Hurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi.

Hurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi. Bioteknologi BioAktivator 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761635846 Forfatter(e) Troels Wolf, Henrik Falkenberg, Peder K. Gasbjerg, Henning Troelsen, Annette Balle Sørensen, Chris Østergaard, Bodil Junker

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleår 2013/2014 Institution Herning HF og VC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Biologi A stx, juni 2010

Biologi A stx, juni 2010 Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Biologi B Elisabeth

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012/2013 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi C Skjalm A. Biba/

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Bent Nielsen. Kære selvstuderende i: Biologi B

Bent Nielsen. Kære selvstuderende i: Biologi B Kære selvstuderende i: Biologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Du skal anskaffe dig bogen: Biologi i fokus. Bodil Blem Bidstrup m.fl.. Nucleus forlag.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Kursuskatalog efteråret 2010

Kursuskatalog efteråret 2010 P. E. Eriksensvej 1-8850 Bjerringbro www.nvhus.dk Kursuskatalog efteråret 2010 Hvad skal jeg i natur og teknik? Bioteknologi i grundskolen Edvotek Anvendelsesorienteret bioteknologi i gymnasiet Arbejdsmåder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campusvejle/VUC Vejle Hf Biologi B (stx)

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Hf er en almen, gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og giver adgang til videregående uddannelser. Hf giver dig en bred og alsidig viden, og du lærer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi

Læs mere

Grundbog: Falkenberg, H. m.fl. 2014. BioAktivator (i-bog). Systime, 1. udg., 1. opl.

Grundbog: Falkenberg, H. m.fl. 2014. BioAktivator (i-bog). Systime, 1. udg., 1. opl. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016, eksamen maj/juni 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2016 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi B Ejner Damholt

Læs mere

Biofag. Nr.5 Novem ber 2009

Biofag. Nr.5 Novem ber 2009 Biofag Nr.5 Novem ber 2009 Biofag Medlemsblad for Foreningen af Danske Biologer FaDB Udkommer 5 gange årligt Deadlines: 20/1, 20/3, 20/6, 20/8, 20/10 Redaktion: Jesper Ruggaard Mebus (ansv.) Erik Frausing

Læs mere

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren

Læs mere

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge A k a d e m i e t Program for foråret 2011 Årgang Akademiet Mørkhøjvej 78 2700 Brønshøj Tlf: 4454 4736 info@ungetalenter.dk www.ungetalenter.dk Akademiet er støttet af Region Hovedstaden Forår 1.g Akademisk

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

INDHOLD. 1 Verdens-billeder 10

INDHOLD. 1 Verdens-billeder 10 INDHOLD Forord 7 1 Verdens-billeder 10 Myter eller naturvidenskab 11 Observationer 12 Modeller 20 Keplers model Teori og praksis 36 Solen 37 Mælkevejen verdensbilledet fra 1609 til 1924 38 Det moderne

Læs mere

Bent Nielsen. Kære selvstuderende i: Biologi B

Bent Nielsen. Kære selvstuderende i: Biologi B Kære selvstuderende i: Biologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Du skal anskaffe dig bogen: Biologi i fokus. Bodil Blem Bidstrup m.fl.. Nucleus forlag.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Hvidovre Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Slutrapport til Region Hovedstaden

Slutrapport til Region Hovedstaden 14. februar 2013 Slutrapport til 1. Fakta om projektet Projektets navn: Bioteknologi i gymnasiet i Projektperiode: 1. januar 2009 til 31. december 2012 Projektets finansiering: Tilskud fra : 9,65 mio.

Læs mere

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] 2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 14/15. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 14/15. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 14/15 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Vordingborg Gymnasium & HF

Vordingborg Gymnasium & HF Orientering om uddannelser 2008-2009 Vordingborg Gymnasium & HF Det almene Gymnasium (STX) * Højere Forberedelseskursus (HF) Åbent Hus Mandag den 28. januar 2008 kl. 19.00 indbyder Vordingborg Gymnasium

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution København Syd Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Vuc Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig faggruppe

Læs mere

Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013

Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013 Allan Haurballe Madsen alhm@sdu.dk Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013 Anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag på de gymnasiale uddannelser Bagrund for projektet Regionens unge

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Afrapportering af Rollemodeller møde mellem elev og forsker ved Aarhus Universitet projektnummer 119856

Afrapportering af Rollemodeller møde mellem elev og forsker ved Aarhus Universitet projektnummer 119856 Afrapportering af Rollemodeller møde mellem elev og forsker ved Aarhus Universitet projektnummer 119856 Formål Formålet med projektet er at skabe veje til og fora for mange elever til at møde forskere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Vuc Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig faggruppe

Læs mere

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013/2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi A Ditte H. Carlsen

Læs mere

have- og parkingeniør

have- og parkingeniør have- og parkingeniør Praktisk og fagligt studie Have- og parkingeniør er en professionsbachelor for dig, der vil arbejde med byens grønne områder på et højt niveau. Uddannelsen har både et praktisk og

Læs mere

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 Med baggrund i Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 15/16, eksamen maj-juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Kolding HF og VUC HF

Læs mere

HF & VUC København Syd Undervisningsbeskrivelse 4biB615 Side 1 af 6

HF & VUC København Syd Undervisningsbeskrivelse 4biB615 Side 1 af 6 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Biologi B Christian

Læs mere

Naturvidenskab og teknologi som makkerpar

Naturvidenskab og teknologi som makkerpar THOMAS RASMUSSEN Naturvidenskab og teknologi som makkerpar Et styrket samarbejde mellem gymnasier, virksomheder og universiteter er en væsentlig faktor, når man skal vise, hvad basisviden kan bruges til

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bib13u 0812 Biologi B, STX

Undervisningsbeskrivelse for: 1bib13u 0812 Biologi B, STX Undervisningsbeskrivelse for: 1bib13u 0812 Biologi B, STX Fag: Biologi B, STX Niveau: B Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi 0-B enkeltfag uniform Termin: Juni 2013 Uddannelse: STX Lærer(e):

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013. Her efterår 2011 og forår 2012 Institution Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013-maj 2015 Institution Københavns Tekniske Skole Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2014/2015 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi C Jeppe Lund (JL) 2.b bic Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skive-Viborg HF&VUC Hfe Biologi C Pernille Kirstine

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni, skoleår 12/13 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Hf 2 Fag og niveau Naturvidenskabelig faggruppe,

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011/2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Vejle Hf Naturvidenskabelig faggruppe

Læs mere

KEMI 2000 GYMNASIE / HF. www.haase.dk

KEMI 2000 GYMNASIE / HF. www.haase.dk O2 H A A S E U N D E R V I S N I N G KEMI 2000 GYMNASIE / HF Med dette katalog præsenterer vi forlagets materialer til undervisningen i kemi på gymnasieniveau. Bag i kataloget findes en bestillingsseddel

Læs mere

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM STUDIESTART 2017 BORUPGAARD GYMNASIUM HVORFOR BOAG? HVORFOR STX? Det, der for dig er opgaven lige nu, er at vælge gymnasium. Når du vælger Borupgaard, kommer du til et stort gymnasium med mange muligheder.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 Juni 2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Bioteknologi

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 11 Københavns tekniske

Læs mere

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid.

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Emne Indgående fag Niveau Læringsmål Omfang - herunder konkret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012/2013 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi A Skjalm A. Biba/Ditte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj/juni 2011 Institution VUC Sønderjylland Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Studieplan for naturvidenskabelig faggruppe,

Studieplan for naturvidenskabelig faggruppe, 32-40 41 42 Forløb 1: Intro og metode Introduktion til naturvidenskabelig faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt? Hvad er en teori og hvad er et eksperiment?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, august-september,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi B Ida Jakobsen t393bi-b

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2016/2017, eksamen maj/juni 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2011 Institution Sukkertoppen, KTS Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Rapport fra 26. Internationale Biologi Olympiade (IBO) afholdt i Danmark d. 12.-19. juli 2015. To bronzemedaljer og 1 merit til Danmark

Rapport fra 26. Internationale Biologi Olympiade (IBO) afholdt i Danmark d. 12.-19. juli 2015. To bronzemedaljer og 1 merit til Danmark Rapport fra 26. Internationale Biologi Olympiade (IBO) afholdt i Danmark d. 12.-19. juli 2015 To bronzemedaljer og 1 merit til Danmark IBO i Aarhus 19. juli 2015. Fra venstre: Karen Yang (Bronze), Anders

Læs mere

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Horsens HF og VUC Hfe Biologi C Mette

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 10/11 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Flemming Madsen

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe på HF:

Naturvidenskabelig faggruppe på HF: Rapport til projekt om negativ social arv 2009. Naturvidenskabelig faggruppe på HF: Deltagere: Lotte Dalgaard Frederiksborg Gymnasium og HF, Mette Pedersen (VUCFyn Svendborg Langeland), Jens Korsbæk Jensen

Læs mere

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS INVITATION Præsentation Mit navn er Henning Dalhoff og jeg har mere end 25 års erfaring som grafisk designer og illustrator og har igennem årene opbygget stor erfaring med at udvikle grafiske løsninger

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj og Juni 2015 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) 2-årigt hf Naturvidenskabelig Faggruppe Rikke Jørgensen (RJ), Karsten Bay Jensen (KJ)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUC Skive-Viborg, Skive. Hfe Biologi C Pernille

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni, skoleår 2012/13 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Hf 2 Fag og niveau Naturvidenskabelig faggruppe,

Læs mere