Samfundsfag C - Htx Undervisningsvejledning August 2009

Transkript

1 Samfundsfag C - Htx Undervisningsvejledning August 2009 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Opmærksomheden henledes i øvrigt på vejledningerne til samfundsfag i stx, hhx og hfe, hvor der kan hentes yderligere inspiration. I vejledningen for august 2009 er den eneste ændring, at minuttal for eksaminationstid og forberedelsestid er bragt i overensstemmelse med læreplanen. Indhold 1. Identitet og formål Identitet Formål Faglige mål og fagligt indhold Faglige mål Kernestof Supplerende stof Tilrettelæggelse Forudsætninger Didaktiske principper Arbejdsformer It Samspil med andre fag...12 Eksempler på samspil med andre fag Typer af undervisningsmaterialer Evaluering Løbende evaluering...14 Evaluering som en integreret del af undervisningen...15 Vejledning af den enkelte elev...15 Evaluering af undervisningen...16 Interne prøver Undervisningsbeskrivelsen Den mundtlige prøve Eksempler på eksamensspørgsmål Bedømmelseskriterier Karakterbeskrivelse Paradigmatiske eksempler Tema: Sundhed og livsstil Tema: Er vi løbet tør? Et emne om vækst og ressourcer

2 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling. Faget giver på et virkelighedsnært grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede samfunds kompleksitet og dynamik ved at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociale, økonomiske og politiske sammenhænge og dermed kvalificere egne standpunkter og handlemuligheder. Fire forhold fra fagets identitet kan fremhæves. For det første: Fagets genstandsområde er danske og internationale samfundsforhold, herunder samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling. Teknologisk udvikling indgår både som afhængigt og uafhængigt område. Det nationale genstandsområde omfatter også det lokale. For det andet: Faget er såvel empirisk som teoretisk funderet. Dette er samtidig et signal om, at teoretisk stof kun sjældent bør stå alene, men netop bør knyttes til empirisk materiale. Fremhævelsen af det empiriske medvirker til, at faget ikke kommer til at fremstå som et spekulativt fag. Modsat bør der altid etableres en forbindelse mellem det empiriske og relevante begreber og teorier. Netop ved at etablere sammenhænge mellem det empiriske og teoretiske kan undervisningen bidrage til indlæring af metodiske færdigheder og dermed honorere de faglige mål. For det tredje: Samfundsfag er også et holdningsfag, men standpunkter bør altid kvalificeres på et fagligt grundlag. Og for det fjerde: Samfundsfag er et undersøgende og nysgerrigt fag. I faget læses også om samfundsforhold, men centralt må stå de aktivt opsøgende og udadvendte aktiviteter samfundet er ikke noget, der alene læses om, men også noget der undersøges. 1.2 Formål Samfundsfag skal fremme elevernes lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat og gennem undervisningens indhold og arbejdsformer engagere dem i forhold af betydning for demokratiet og samfundsudviklingen. Endvidere skal undervisningen fremme elevernes selvstændighed til at kunne tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger på et fagligt kvalificeret niveau. Undervisningen skal give viden og forståelse af danske og internationale samfundsforhold og den dynamik, herunder den teknologiske udvikling, der har indflydelse på udviklingen i det moderne samfund. Elevernes studiekompetence skal udvikles ved anvendelse af viden, begreber og metoder fra de samfundsvidenskabelige discipliner på virkelighedsnære problemstillinger. Samfundsfag bidrager også til at opfylde de mål, som er anført i Lov om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx), og som yderligere er udfoldet i Uddannelsesbekendtgørelsen for htx. Det gælder både det studieforberedende; anvende forskellige arbejdsformer, selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden og det almendannende; personlig myndighed, forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og deres egen udvikling, kritisk sans. Endvidere skal eleverne gennem uddannelsen opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund, herunder forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab, at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære og som det europæiske og globa- 2

3 le perspektiv. Samfundsfag på C-niveau bidrager til overgangen fra folkeskoleelev til gymnasieelev. 2. Faglige mål og fagligt indhold De faglige mål angiver det eleven skal kunne ved undervisningens afslutning, mens kernestoffet angiver det eleven skal vide. Hverken mål eller elementer af kernestof må opfattes isoleret, men skal ses i sammenhæng med hinanden og med det supplerende stof. Det centrale er: eleverne skal kunne anvende viden om samfundsfaglige metoder, begreber og sammenhænge til at redegøre for/undersøge/forklare/diskutere aktuelle og konkrete problemstillinger og udviklingstendenser. De aktuelle og konkrete problemstillinger det empiriske stof vil typisk være at finde i det supplerende stof. De faglige mål bør også læses i sammenhæng. Det normale vil være, at der i et forløb parallelt arbejdes med flere faglige mål. I forbindelse med planlægningen af undervisningsforløb bør eleverne informeres om hvilke faglige mål, der er de centrale. Det betyder også, at der kun undtagelsesvist vil være en én-til-én relation mellem et fagligt mål og et bestemt kernestof. En konsekvens af dette er, at nogle faglige mål vil blive behandlet flere gange i løbet af det samlede forløb. I tilrettelæggelsen af det samlede forløb kan det overvejes, hvordan der sikres en faglig progression i arbejdet med opfyldelsen af de faglige mål, herunder præcisering af operative delmål 2.1 Faglige mål De faglige mål består af nogle særfaglige mål, som handler om at tilegne sig en videnskabeligbaseret tilgang til samfundsfag. Det er i læreplanen beskrevet i fem pinde, som nedenfor uddybes: a) anvende fagets terminologi til skriftligt og mundtligt at formidle viden på fagets taksonomiske niveauer: eleven skal tilegne sig den faglige terminologi, fordi det giver en sproglig og faglig præcision, der udtrykker en faglig indsigt. Et dagligdags sprog kan godt vise en grundlæggende forståelse for f.eks. nogle økonomiske politikker, men eleven bør på redegørelsesniveau både mundtlig og skriftlig kunne anvende f.eks. begrebet finanspolitik. Den faglige terminologi kan så på påvisningsniveau vise en forståelse for begrebet, mens det i en undersøgelse bør fremgå, at begrebet kan anvendes selvstændigt og sættes ind i en helhedsforståelse. Det kan f.eks. være forskellige partiers holdning til et finanspolitisk forslag. Endelig skal eleven kunne vurdere og diskutere enten med udgangspunkt i egne holdninger eller andre politiske tilgange til finanspolitik. Det er en god ide at sikre sig, at eleverne inden for alle særfaglige mål både arbejder med mundtlig og skriftlig formidling. Det skriftlige arbejde bidrager til at sikre denne progression. b) anvende viden om økonomi og politik til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå: eleven skal have en faglig viden om økonomi og politik, men den viden forventes ikke at dække alle aspekter af de faglige discipliner. Det er vigtigt, at eleverne oplever den faglige viden som øjenåbner til forståelse for det omgivende samfund og mediernes formidling af aktuelle løsningsmuligheder. 3

4 c) anvende viden om det politiske system i Danmark til at undersøge konkrete politiske beslutninger: med udgangspunkt i et konkret lovforslag eller beslutningsproces anvendes viden om de centrale aktører i det politiske system og deres interesser. Eleverne bør kunne forklare hvorfor beslutningen fik det indhold som den fik, ligesom det kan være relevant at inddrage ideologiske positioner og grundholdninger (fordelingspolitik, værdipolitik). Til at sikre overblik opdeles en politisk beslutningsproces i relevante faser. Også lokalpolitiske beslutninger kan bidrage til at opfylde målet. d) påvise - ved hjælp af konkrete eksempler - de rammer EU og globale forhold sætter for økonomiske og politiske handlemuligheder: det internationale aspekt kan på c-niveau ikke behandles udtømmende, men eleverne bør have en forståelse af at EU og globale forhold både begrænser de danske handlemuligheder, men også giver muligheder for indflydelse. Eksemplerne skal være konkrete, således at Danmarks samspil med EU og det globale kommer til at fremstå tydeligt. Et område kan være globalisering: Hvilke muligheder og trusler giver globalisering for det danske velfærdssamfund? e) gennemføre mindre empiriske undersøgelser: målet dækker at kunne indsamle data ved hjælp af empiriske undersøgelser. Undersøgelserne kan være kvalitative eller kvantitative, men også strukturerede observationer kan være en empirisk undersøgelse. Empiriske undersøgelser er væsentlige da de kan anvendes i samspil med både naturvidenskabelige og teknologiske fag. Derfor bør eleverne prøve at gennemføre empiriske undersøgelser f.eks. kvalitative interview eller kvantitative undersøgelser. Eleverne skal kunne bearbejde data og sætte dem ind i en samfundsfaglig sammenhæng. Den særlige htx-profil for samfundsfag er koblingen mellem teknologiske forandringer og samfundsmæssige forandringer og i problemorienterede og projektorienterede arbejdsformer selvstændigt at arbejde med et fagligt stof. Det beskrives i de næste to pinde. f) undersøge samspillet mellem teknologiske forandringer og samfundsmæssige forandringer på gruppe- og samfundsniveau: bl.a. sociologisk viden skal klargøre for eleverne, at konsekvenserne af forandringer kan bearbejdes, undersøges og vurderes på flere niveauer. F.eks. er der stor forskel på, om et nyt teknologisk hjælpemiddel til en handicappet letter et individs hverdag, eller det også understøtter muligheden for et erhvervsarbejde og dermed bidrager til at løse et samfundsmæssigt problem. g) formulere fagligt funderede problemstillinger, opsøge og kritisk vurdere informationer og anvende forskelligartede materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge: i undervisningen skal eleverne trænes i at opstille problemstillinger. Dette arbejde sker i samarbejde med teknologi og de naturvidenskabelige fag. Eleverne skal lære, at der er mange forskellige materialetyper f.eks. trykte aviser, faglitteratur og viden hos individer. Internet og elektronisk kommunikation er en oplagt kilde til viden, men det forudsætter en kildekritisk tilgang. Eleverne skal ved nedslag i forskelligartede materialetyper (tekst, tabel, diagram, TV-udsendelser) kunne dokumentere faglige sammenhænge. Eleverne skal også kunne skelne mellem beskrivende og vur- 4

5 derende materiale, herunder de forskellige faglige anvendelsesmuligheder. Samarbejde og en reflekteret tilgang til egne og andres holdninger er væsentlig i samfundsfag. Det beskrives i de sidste to pinde. h) argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i dialog derom: en præcis faglighed i samfundsfag betyder, at eleven kan anvende den rette terminologi til at understøtte egne synspunkter. Der bør i løbet af undervisningen arbejdes med argumentationsteknik, f.eks. kan dette ske i samarbejde med dansk. Eleverne skal kunne sætte egne holdninger i forhold til andres holdninger og forstå, at uenighed kan begrundes i f.eks. forskellige ideologiske udgangspunkter i) samarbejde konstruktivt og kritisk med andre om et samfundsfagligt projekt: eleverne skal med baggrund i en viden om forskellige former for samarbejde kunne indgå i samfundsfaglige arbejdsrelationer. Eleverne bør hver i sær bidrage både på det relationelle og det faglige plan til et udviklende samarbejde. 2.2 Kernestof Kernestoffet er det, eleverne skal beskæftige sig med. De enkelte obligatoriske områder i listen bør ikke opfattes isoleret. Hvert enkelt område vil typisk blive behandlet tematisk sammen med andre obligatoriske områder. Omtalen nedenfor må ikke opfattes som en udtømmende liste, men en anvisning på de muligheder, der ligger i de enkelte områder. Eksempelvis bør eleven kende begrebet økonomisk kredsløb og kunne give eksempler på, hvordan det kan udfoldes. Hvilke eksempler der vælges er op til læreren/holdet, herunder karakteren af det konkrete forløb. Kernestoffet er: a) det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter b) økonomisk vækst, velfærd og teknologisk udvikling c) politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme d) danske politiske beslutningsprocesser i et europæisk og globalt perspektiv, herunder demokrati og betydningen af retssystemet e) sammenhænge mellem teknologisk og samfundsmæssig udvikling, herunder betydningen af den teknologiske udvikling for ændringer i sociale mønstre og strukturer f) samfundsfaglige informationskanaler g) model-, tabel- og figurforståelse h) elementær kvantitativ metode I det følgende vil de enkelte punkter kort blive kommenteret. a) Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter: dækker det økonomiske kredsløb, de samfundsøkonomiske mål og økonomisk politik. Til at illustrere de økonomiske sammenhænge vil det være oplagt at anvende en simpel kredsløbsmodel med fokus på pengestrømme. Økonomiske styringsinstrumenter omfatter økonomisk politik, men også eksempler på hhv. markedsstyring og politisk styring. Det centrale er her en indføring i, at forde- 5

6 lingen sker via markedskræfterne og omfordelingen sker gennem den offentlige sektor. De to styringsprincipper markedsstyring og politisk styring vil normalt blive gennemgået i tilknytning til den offentlige sektor. Økonomisk politik kan f.eks. belyses med finanspolitiske indgreb og strukturpolitiske beslutninger. b) Økonomisk vækst, velfærd og teknologisk udvikling: indeholder, at eleven kender de vigtigste økonomiske størrelser og sammenhængene mellem dem. Sammenhængene kan være: at et højt BNP som en forudsætning for et højt velstandsniveau og høj beskæftigelse, at der skal være en arbejdsstyrke og teknologisk udvikling, som en forudsætning til at frembringe det høje BNP, teknologiudviklingens betydning for levevilkår og grøn vækst og at den offentlige sektor bidrager til at skabe forudsætninger for en velfungerende privat sektor, uddannelse, forskning, sundhed, sociale foranstaltninger. c) Politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme: området dækker de politiske grundholdninger i Danmark, herunder de politiske partiers ideologiske grundlag. Væsentlige elementer i principprogrammer og politikker på udvalgte områder kan inddrages, således at partierne kan sammenlignes og placeres i forhold til hinanden. Eleverne skal kende hovedtrækkene i de tre politiske ideologier, herunder menneskesyn, holdninger til lighed, frihed, marked, stat og opfattelser af fællesskabers betydning. Også centrale ligheder og forskelle mellem ideologierne vil være en naturlig del af området. Ideologiernes betydning i den aktuelle politiske proces bør også indgå. d) Politiske beslutningsprocesser i et globalt og europæisk perspektiv herunder demokrati og betydningen af retssystemet: området dækker centrale aktører og deres placering i det politiske system. Politiske partier, Folketing, folketingsudvalg og regering bør indgå, mens inddragelsen af yderligere centrale aktører, f.eks. interesseorganisationer, græsrodsbevægelser og medier vil afhænge af den beslutningsproces, som er i fokus. Endvidere bør eleverne kende væsentlige kommunalpolitiske aktører. Det er vigtigt, at behandle de politiske beslutningsprocesser i et globalt og europæisk perspektiv, hvilket naturligt vil inddrage de politiske beslutningsprocesser i EU i det omfang, de er relevante for den nationale beslutningsproces. Herunder Danmark som global og europæisk aktør. En forståelse af aktørernes placering og betydning i det politiske system fås bedst ved, at man arbejder med en konkret politisk beslutningsproces. e) Området demokrati og herunder betydningen af retssystemet vil omfatte forskellige demokratibegreber, herunder hvordan de kommer til udtryk i Danmark. Dvs. magtens tredeling, repræsentativt demokrati, parlamentarisme og direkte demokrati bør kendes, men også demokrati på forskellige niveauer. Et uafhængigt retssystem som en nødvendig forudsætning for demokrati inddrages, ligesom domstolenes rolle i konfliktløsning er en del af området. I sammenhæng med demokratibegreberne bør eleverne også kende de grundlæggende menneskerettigheder. f) Sammenhænge mellem teknologisk og samfundsmæssig udvikling, herunder betydningen af den teknologiske udvikling for ændringer i sociale mønstre og strukturer: indeholder teknologiudviklingens betydning for de samfundsmæssige strukturer og beslutningsprocesser. Herunder, sammenhænge mellem økonomisk, politisk og teknologisk udvikling. Sammenhænge kan være; 6

7 informationsteknologiens betydning for kommunikation og massemedier, teknologiens betydning for arbejdsmarkedsudvikling, herunder ændringer i arbejdsmarkedskvalifikationer, arbejdsmiljø, erhvervsstruktur. g) Samfundsfaglige informationskanaler: eleverne bør opnå kendskab til relevante samfundsfaglige informationskanaler, herunder hjemmesider og statistiske opslagsværker. I afsnit 3.4. om IT vil der komme flere anvisninger på hvordan dette centrale punkt dækkes. I forløb hvor i der indgår selvstændigt elevarbejde med informationssøgning kan der med fordel inddrages kildekritisk metode. h) Model-, tabel- og figurforståelse: modeller, tabeller og enkle figurer er vigtige redskaber til at opnå viden om, samt præcisere faglige sammenhænge. Eleven bør derfor kunne forstå og redegøre for, hvad en model og figur er, herunder opfattelse af modellens forudsætninger. Eleven bør forstå, at en model er et velegnet værktøj til at forenkle og dermed præcisere faglige sammenhænge. En enkel model vil oftest på C-niveau være af kvalitativ karakter, d.v.s. sammenhængene ikke er kvantificeret. Tabeller og diagrammer er et centralt værktøj i samfundsfag og det er en grundlæggende samfundsfaglige kompetence at kunne formidle indholdet i en tabel. En enkel tabel vil typisk indeholde to eller tre variable, f.eks. sammenhænge mellem øget BNP, energiforbrug og CO 2 -udslip. At kunne formidle indholdet betyder, at eleven i et nogenlunde klart og præcist sprog kan se væsentlige sammenhænge i tabellen, herunder skelne mellem overordnede udviklingstræk og evt. undtagelser. Eleverne bør kunne skelne mellem forskellige typer vækst samt forskellige diagramtyper. For at fremme elevens evne til at formidle indholdet i diagrammer bør eleven selv arbejde med at udarbejde diagrammer. Arbejdet med modeller, tabeller og diagrammer trænes ikke isoleret, men altid i tilknytning til konkrete forløb. i) elementær kvantitativ metode: metodisk bidrager faget med redskaber til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser. Disse undersøgelser kan ske som spørgeskema undersøgelser, fortrinsvist i lokalsamfundet eller nærområdet. It kan med fordel inddrages til databearbejdningen. At metode selvstændigt optræder i kernestoffet må indebære, at det klart af undervisningsbeskrivelsen bør fremgå hvordan metodestoffet er dækket. 2.3 Supplerende stof Det supplerende stof har karakter af eksempler fra den aktuelle samfundsmæssige debat, som anvendes til at tydeliggøre og perspektivere faglige sammenhænge. Samfundsfaglige synsvinkler på tværfaglige problemstillinger og udadvendte aktiviteter indgår i det supplerende stof. Eleverne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof har typisk karakter af eksempler fra den aktuelle samfundsmæssige debat, som anvendes til at illustrere og perspektivere faglige problemstillinger i undervisningen og i forbindelse med projektarbejde. Dette forhold gælder i særdeleshed aktuelle eksempler på sammenhænge mellem teknologisk udvikling og økonomiske, politiske forhold, EU-forhold, globale forhold og nationale 7

8 beslutninger. Eksempler på konkrete samfundsmæssige problemer i forbindelse med teknologisk udvikling og økonomiske og politiske forhold: herunder forskellige energikilder og deres miljømæssige konsekvenser, affald og de samfundsmæssige konsekvenser, vandmiljø planerne, byudvikling, trafikplanlægning, økonomisk afhængighed og bæredygtig udvikling indgår også. Begreber fra kernestoffet anvendes på det supplerende stof for at kunne opfylde de faglige mål. For det andet at aktualitetsdimensionen sikres ved hjælp af det supplerende stof, her kan med fordel anvendes digitale informationskanaler. Eksempelvis indgår der i de faglige mål en international dimension. På C-niveau er den internationale dimension både eksplicit og implicit formuleret. Den internationale dimension sikres kun i mindre grad i kernestoffet under danske politiske beslutningsprocesser i et europæisk og globalt perspektiv, herunder demokrati og betydningen af retssystemet, men konkretiseres ved hjælp af det supplerende stof. Det samme forhold gælder de eksemplificerede temaer indenfor teknologisk udvikling. Disse temaer kan med fordel behandles i samspil med andre fortrinsvis naturvidenskabelige og projektorienterede fag. Det er det supplerende stof som giver faget liv og aktualitet 3. Tilrettelæggelse 3.1 Forudsætninger Alle elever har i folkeskolen haft samfundsfag, men faget har der en anden tradition end i de gymnasiale uddannelser, ligesom eleverne kan forventes at komme med meget forskellige forudsætninger. Derfor kan det som samfundsfagslærer i en gymnasial uddannelse være svært at se, at der er foregået en indlæring. De to tilgange til faget har sammen genstand som interesse, men folkeskolens samfundsfag er orienteret mod en demokratisk dannelse, mens det gymnasiale samfundsfag mere er orienteret mod en indføring i et videnskabeligt funderet fag. Folkeskolens samfundsfag vægter en problemorienteret tilgang med udgangspunkt i eleven, mens den gymnasiale tradition vægter fagligheden. Det er vigtigt, at samfundsfag på htx tager udgangspunkt i den faglige tradition, eleverne kender, men samtidig tydeliggør gennem didaktikken og evalueringer, at der er tale om et gymnasialt niveau. Undervisningen kan påbegyndes med en screening af eleverne med henblik på at afdække elevernes viden og analytiske niveau. Til inspiration kan anvendes de opgaver som er vist i Bruun, Johansen og Allerup, Gymnasieungdommens politiske dannelse, DPU s forlag Didaktiske principper Undervisningen skal tilrettelægges tematisk med afsæt i elevernes undren og nysgerrighed omkring aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. Undervisningen tilrettelægges tematisk dvs. aktuelle problemstillinger og de faglige mål skal være i centrum når undervisningen planlægges, og fagets kernestof inddrages i sammenhæng dvs. når det er relevant for de problemstillinger der behandles i det aktuelle tema. Ved et tema forstås en sammenstilling af to eller flere samfundsfaglige emner, hvoraf der kan udle- 8

9 des samfundsfaglige problemstillinger f.eks. velfærdssamfundet og forsørgerbyrden. Helhedssynet i faget fremmes ved hjælp af tematiseringen f.eks. kan der tages udgangspunkt i aktuelle politiske beslutninger evt. med fokus på konkrete prioriteringsproblemer lokalt eller nationalt. Dette giver mulighed for at se faglige sammenhænge ved inddragelse af flere faglige mål og en bred vifte af kernestof. I praksis vil det betyde, at faglige begreber og metoder fra flere områder i kernestoffet inddrages med fokus på konkrete problemstillinger, og der fokuseres på kernestoffet som værktøj til at håndtere samfundsfaglige problemstillinger. Således kan det med 3-5 temaer være muligt at opfylde indholdet i kernestoffet. Eksempelvis vil et tema om kriminalitet og straf kunne indeholde både identitet, levevilkår, politiske beslutninger, partier/ideologier, og retssystemet. Et tema kan dog også være mere snævert og fortrinsvis inddrage eller vægte relativt få områder fra kernestoffet, men ethvert tema bør indeholde mere end nogle få områder fra kernestoffet. Temaer bør vælges med udgangspunkt i elevernes undren og nysgerrighed om aktuelle problemstillinger i samfundet. Der bør altid være mulighed for at tage helt aktuelle spørgsmål op og på denne måde give forståelse for og indsigt i fagets dynamik og potentiale i undersøgelsen og forklaringen af samfundsfaglige problemstillinger. Elevindflydelsen og elevens fokus på aktualitet kan fremmes ved brug af f.eks. skrivepædagogiske værktøjer, som kan anvendes før og under struktureringen af forløbet. I behandlingen af stoffet anlægges et helhedssyn med respekt for de enkelte discipliner. I undervisningen skal der veksles mellem det induktive og deduktive princip. Afgørende er det at konkrete problemstillinger er udgangspunktet og der lægges vægt på den enkelte elevs muligheder for på et fagligt grundlag at fremføre egne argumenter, synspunkter og vurderinger. Tilrettelægges undervisningen deduktivt, skal der efterfølgende ske en anvendelse af det faglige stof på virkelighedsnære samfundsfaglige problemstillinger. Undervisningsmaterialet skal være alsidigt i valg af synsvinkler, begreber og metoder herunder vægte fagets terminologi. I tilrettelæggelsen af undervisningen bør det induktive princip normalt være udgangspunktet. Det er derfor vigtigt, at der i behandlingen af stoffet lægges et helhedssyn på de samfundsfaglige problemstillinger, men at det gøres med respekt for de enkelte områder i kernestoffet, så eleven også får kendskab til fagets forskellige dele og samspil mellem disse i behandlingen af konkrete problemstillinger. Sjældent vil deduktivt eller induktivt tilrettelagte forløb optræde i ren form. I samfundsfag vil de to former normalt blandes, således at eleverne i det samme undervisningsforløb vil opleve både at gå fra det generelle stof til eksemplerne og modsat. Det afgørende er, at det teoretiske stof kommer i anvendelse. Det er vigtigt at give den enkelte elev mulighed for på et fagligt grundlag, at fremføre egne syns- 9

10 punkter, argumenter og vurdere egne og andres synspunkter. Dette kan f.eks. fremmes v.hj.a. Forsamlingshuset, hvor den enkelte elev forpligtes på at forholde sig til - og holde oplæg om et selvvalgt aktuelt samfundsfagligt spørgsmål normalt i relation til det behandlede stof og bringe dette til debat efter vægtning af egne standpunkter. På denne måde fremmes elevaktivitet og træning af holdning, argumentation og debat og synet på sig selv som samfundsborger. Forsamlingshuset kan også fremme og kvalificere elevens indflydelse på undervisningen, fordi den øger fokus på aktualiteten hos den enkelte elev. Det er endvidere vigtigt, at der lægges vægt på træning af elevens evne til at formulere samfundsfaglige spørgsmål, at forstå og formidle modeller, tabeller og diagrammer. Dette kan fremmes ved mindre skriftlige øvelser i klasserummet, hvor der med progression kan fokuseres på en eller flere af ovenstående elementer f.eks. stille spørgsmål med udgangspunkt i informationer fra en tabel, forklare en model, disponere et oplæg osv. Faget bør som hovedregel behandles induktivt på c-niveau, hvis undervisningen har en deduktivt tilgang til behandlingen af det faglige stof, så bør det efterfølgende behandles på konkrete og aktuelle eksempler. 3.3 Arbejdsformer I undervisningen skal der anvendes afvekslende og elevaktiverende arbejdsformer, således at eleverne får gode muligheder for at identificere, dokumentere, formidle og debattere faglige sammenhænge og synspunkter. Udadvendte aktiviteter integreres i undervisningsforløb og gennemføres i form af gæstelærere, virksomheds- og institutionsbesøg eller mindre empiriske undersøgelser. Der skal i det samlede forløb gennemføres mindst et projektarbejde, hvor samspillet mellem den teknologiske udvikling og den samfundsmæssige udvikling skal behandles med brug af metoder og begreber fra faget. Arbejdsformerne bør veksle mellem klasseundervisning, pararbejder, kortere og længerevarende gruppearbejder og enkelte egentlige projektarbejder. I alle arbejdsformerne kan der veksles mellem høj og lav grad af lærerstyring, således der i en progression arbejdes hen mod øget selvstændighed hos eleven. Arbejdsformerne vælges, så de passer til det faglige stof. Det faglige stof bør give anledning til, at eleverne kan identificere og dokumentere faglige sammenhænge og synspunkter. Der skal være aktiviteter, hvor eleverne har mulighed for at udtrykke deres egne holdninger f.eks. i debatter på klassen eller paneldiskussioner. Der kan i undervisningen inddrages kreative arbejdsformer f.eks. rollespil omkring finanslovsforhandlinger, dramatisering af teknologiske og samfundsmæssige forandringer hos forskellige grupper og tegneserier over ideologiernes historiske forankring. Det faglige stof bør varieres, således at der sikres eleven mulighed for at arbejde på mange taksonomiske niveauer i de enkelte arbejdsformer. Samfundsfag er et aktuelt fag, og det omgivende samfund bør inddrages i undervisningen, hvor det er relevant for temaet. Udadrettede aktiviteter kan inddrages i form af gæstelærere, virksomheds-, 10

11 organisations- eller institutionsbesøg. Det kan også være empiriske undersøgelser i lokalsamfundet eller spørgeskemaer lagt ud på Internettet. Der skal gennemføres mindst et projektarbejde, hvor samspillet mellem den teknologiske udvikling og den samfundsmæssige udvikling behandles. Projektet kan med fordel placeres i slutningen af forløbet, når eleverne har opbygget en faglig forståelse og har en faglig viden, som kan anvendes i projektet. Det kan være hensigtsmæssigt, at læreren klart afgrænser problemstillingen til et antal områder eller et fælles tema i klassen. Derved sikres, at alle elever kan anvende et fælles gennemgået kernestof eller supplerende stof, som de er hjulpet til en forståelse af. Der bør foreligge en klar beskrivelse af kravene til produktet, som samler op på projektarbejdet. Produktet kan være en skriftlig rapport, men da kun som dele af en traditionel teknologirapport. Hvorledes en rapport opbygges, bør indgå i almen studieforberedelse. Produktet kan også være en mundtlig præsentation, der understøttes af plancher eller et elektronisk præsentationsprogram. Rapporten skal være tydelig samfundsfaglig, hvilket vil sige, at eleven demonstrerer forståelse af relevant faglig terminologi og kunne anvende dette i analyser og vurderinger. Der anvendes også samfundsfaglig metode i projektet. Det kan være i form af en empirisk undersøgelse eller bearbejdning og formidling af andet samfundsfagligt materiale. Varierede skriftlige produkter bidrager til forståelse, uddybning og formidling af faglige sammenhænge. Med udgangspunkt i den fælles progression i arbejdet med skriveprocesser i almen studieforberedelse inddrages skriftlighed både i det mundtlige og skriftlige arbejde. Der kan arbejdes med teknikker inden for tænkeskrivning f.eks. hurtigskrivning og mindmap. I formidlingsskrivning kan der arbejdes med synopser, præsentationer, rapporter og skrivning i journalistiske genrer. Logbog og portfolio er også gode arbejdsredskaber. 3.4 It Informationsteknologiske redskaber skal anvendes i undervisningen til at støtte og supplere de faglige mål og den pædagogiske proces. Informationsteknologi anvendes til: - informationssøgning - bearbejdning og formidling - vidensdeling Anvisninger på elektroniske samfundsfaglige informationskanaler indgår i de enkelte forløb. Brug af elektroniske konferencer integreres i undervisningen. Brug af it i samfundsfag er ikke et mål i sig selv. It anvendes til at støtte og supplere de faglige mål og den pædagogiske proces. For det første kan it anvendes til informationssøgning. Dels bør eleverne kende relevante hjemmesider i forbindelse med de enkelte forløb. F.eks. vil det være oplagt at anvende Folketingets hjemmeside i forbindelse med en gennemgang af en konkret lovgivningsproces. Den lokale kommunes 11

12 hjemmeside kan også være et oplagt udgangspunkt, hvis der arbejdes med kommunalpolitiske forhold. Også Danmarks Statistiks statistikbank kan være et godt afsæt i flere forløb. Dels bør eleverne i forbindelse med selvstændigt arbejde anvende målrettede søgninger til at finde materiale. I forbindelse med informationssøgning kan eleverne udstyres med kildekritisk metode. Til at illustrere nødvendigheden af kildekritik kan hjemmesider med et propagandistisk sigte indgå. I starten af forløbet kan læreren selv lave arbejdssedler med link til relevante hjemmesider. Senere kan eleverne sendes ud i mere åbne søgninger. Brug af WebQuest s kan bidrage til at strukturere elevernes brug af Internet. For det andet kan it anvendes til informationsbearbejdning, dvs. informationer bearbejdes, således at: - der genereres ny viden/nye sammenhænge - der genereres et overblik/struktur - informationer sammenstilles Informationsbearbejdning vedrører ikke udelukkende tal. Også tekster kan bearbejdes og sammenstilles. F.eks. kan politiske partiers principprogrammer sammenstilles punkt for punkt og dermed give mulighed for en egentlig sammenligning. Overblik kan etableres ved at anvende punktopstillinger i tekstbehandling, herunder hensigtsmæssige opdelinger i hovedpunkter. Struktur og overblik forudsætter og bidrager til faglig indsigt. Informationsbearbejdning hænger sammen med formidling/vidensdeling. I mange sammenhænge vil informationsbearbejdning kun give mening hvis resultatet af bearbejdningen skal formidles til andre. Og heri vil næsten altid indgå en eller anden form for skriftlighed. Der kan skelnes mellem passiv og aktiv formidling. Passiv formidling vil normalt bestå i at resultatet lægges på en hjemmeside eller elektronisk konference, mens en aktiv formidling vil indebære at eleven aktivt anvender et præsentationsprogram eller lignende til at formidle resultatet af ens arbejde. Normalt vil man for et hold oprette en elektronisk konference for samfundsfag. Konferencen anvendes som opsamlingssted for de faglige aktiviteter, herunder planer for undervisningen, arbejdssedler, elevernes produkter, men kan også indeholde muligheder for aktiviteter af mere debatterende karakter. Fra starten af undervisningen bør elevernes vænnes til at bruge den elektroniske konference som stedet til at orientere sig og komme med indlæg. I takt med konference vokser i omfang bør den opdeles i underkonferencer. 3.5 Samspil med andre fag. Der samarbejdes med teknologifaget omkring konkrete problemstillinger til at belyse sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudvikling på C-niveau. Samfundsfag kan indgå i samspil med alle andre fag. Udgangspunktet for et samspil er, at hvert fag bidrager med sin teori og metode til belysning af et tema eller en konkret problemstilling. Fagene bør støtte hinanden, så eleverne både får en sammenhængende forståelse af et tema og en forståelse af fagenes specifikke teori og metode. Samspil mellem fagene skal styrke hinanden og ikke være på bekostning af hinanden. 12

13 Samspillet skal dække dele af fagenes kernestof eller supplerende stof og bidrage til at opfylde faglige mål, således at det kan inddrages til mundtlig eksamen. Samfundsfag bidrager med samfundsvidenskabelig teori og metode. Afhængig af niveauet indgår samfundsfaglige begreber, sammenhænge/forklaringer/modeller eller teorier. Metoden kan være kvantitativ, kvalitativ eller komparativ. Problemstillinger i andre fag vil i mange tilfælde også indeholde teknologiske, politiske og økonomiske dimensioner, hvortil samfundsfag kan bidrage med viden og begreber. I konkrete undervisningsforløb giver faget begreber og metoder til empiriske undersøgelser. I tilknytning til teknologi vil et forløb typisk implicere flere forskellige samarbejdsformer, temaforløb, parallelforløb og projektforløb. Det sikres, at samfundsfagets discipliner inddrages i tilstrækkeligt omfang. Samspil med teknologifaget sigter mod forståelse for teknologiudviklingens samspil med det øvrige samfund, at anvende samfundsmæssig viden i teknologiske sammenhænge, at redegøre og diskutere sammenhænge mellem den teknologiske - og samfundsmæssige forandring. Der kan med fordel arbejdes med problemorienterede arbejdsformer og inddragelse af supplerende stof i form af virksomhedsbesøg, gæstelærere o. lign. Samspil med andre fag end teknologi kan være: Dansk kan indgå i et samspil om emner om medier. Dansk kan også indgå i rapportskrivning med henblik på at styrke det kommunikative indhold i opgaven. Samarbejde med matematik kan være om bearbejdning af tabeller. Samarbejde med de naturvidenskabelige fag kan være i forbindelse med emner om teknologi. Her kan eleverne få bedre muligheder for kvalificeret vurdering af samfundsmæssige konsekvenser, hvis de har kendskab til den konkrete teknologi. Det er oplagt at samspillet sker i forbindelse med studieområdet i grundforløbet. Fx kan samfundsfag, teknologifag, fysik og kommunikation/it indgå i et samspil om temaer som klimaændringer, energiforsyning eller nødhjælp. Eksempel på samspil med andre fag Nedenfor er vist et eksempler på et tema med samfundsfag i samspil med teknologi. Flere eksempler er vist på Energi i husholdninger: fysik, samfundsfag, matematik, teknologi, evt. teknologihistorie Undersøgelse af energiforbruget i husholdninger, herunder betydningen af den øgede udbredelse af elektriske husholdningsapparater. Samfundsfag kan kortlægge udbredelsen af disse og betydningen for arbejdsdeling og kønsrollemønstre i familien. Fysik: Energi og energiformer, herunder måling af energiforbrug i forskellige typer apparater. Matematik: Proportionalitet, lineær vækst, eksponentiel vækst, modeller. Energiforbruget kan også anskues på samfundsplan: Hvordan er den danske energiforsyning? Hvordan anvendes denne? Hvordan kan forbruget styres (energipolitik)? Endelig er der også mulighed for at se problematikken i et globalt perspektiv. Hvad nu hvis alle kinserne får køleskab? 13

14 3.6 Typer af undervisningsmaterialer I samfundsfag kan snart sagt alle typer materiale indgå i undervisningen. Til behandling af kernestoffet vil bøger være det naturlige valg. Det supplerende stof kan eksempelvis være: - Elevproduceret materiale (projekter, synopser) - Statistiske opslagsværker/databaser - Avisartikler - Hjemmesider - TV-udsendelser - Spil (rollespil, prioriteringsspil osv.) - Udadrettede aktiviteter (besøg, gæstelærere, interviews, spørgeskemaundersøgelser m.v.) Der kommer til stadighed nye undervisningsmaterialer til samfundsfag, idet interesseorganisationer, offentlige myndigheder, institutioner og mediehuse udgiver materiale med et aktuelt sigte. Normalt omtales nye undervisningsmaterialer på fagets hjemmeside på eller 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Eleverne bør allerede tidligt i deres gymnasieforløb blive bevidste om, hvad der kræves af indsats for at opnå et givet udbytte, og de bør derfor allerede i grundforløbet løbende have klare tilbagemeldinger på deres faglige standpunkt og udviklingen heri, ligesom de bør vejledes målrettet og præcist i, hvorledes dette kan forbedres. Dette har konsekvenser dels for afviklingen af undervisningen, hvor der arbejdes på at tilvejebringe eleverne, både enkeltvis og som gruppe, viden om, hvorledes de lærer, og dels i forhold til den enkelte elev, hvorfor undervisningen planlægges, således at der gives plads for individuel vejledning og samtale. Det sikres, at de fire forhold: - elevens faglige standpunkt og udviklingen heri, - elevens refleksion over samme, - elevens arbejdsindsats, aktive deltagelse og engagement i undervisningen, og - elevens refleksion over undervisningen gøres til genstand for samtale, således at de hver for sig fremstår tydeligt for eleverne. Der bør benyttes et bredt spektrum af evalueringsredskaber: spørgeskemaer, hurtigskrivning, samtaler mellem grupper af elever m.v.., og der bør foregå en samtale i klassen om evaluering og formålet hermed, ligesom evalueringens resultat også ofte bør være genstand for samtale, fordi dette er med til 1) at højne elevernes bevidsthed om læring, 2) højne elevernes bevidsthed om, at de er en del af et fællesskab og 3) legitimerer de justeringer, der følger af evalueringen af undervisningen. 14

15 Nogle forhold er af en sådan karakter, at der for store deles vedkommende er tale om individuelle samtaler, men det vil være frugtbart, at elevernes refleksioner over undervisningen ind imellem er et fælles anliggende. Samtalerne tager udgangspunkt i den daglige undervisning, men kan også tage udgangspunkt i skriftlige produkter af forskellige karakterer: interne prøver, spørgeskema, korte skriftlige tilkendegivelser og egentligt skriftligt arbejde. Der foregår normalt evaluering løbende, som en aktivitet, der er en integreret del af undervisningen, og der bør 3-4 gange i forløbet afsættes tid til en systematisk evaluering, der inkluderer både at eleverne skriftligt evaluerer undervisningen og en klassesamtale om resultatet af evalueringen. Evaluering som en integreret del af undervisningen I begyndelsen af gymnasieforløbet bør metakognition og evaluering have et snævert afgrænset fokus. Det kan være på forskellige læringselementer som forberedelse, notetagning i forbindelse med forberedelse og i forbindelse med forskellige undervisningsformer, grafiske virkemidler og modeller. Elevernes bevidsthed om forskellige læringsstrategier kan højnes ved, at der argumenteres for og reflekteres over valg af arbejdsformer. Anvendelse af opponentgrupper kan anvendes som en integreret del af undervisningen. I forbindelse med fremlæggelser kan eleverne bevidstgøres om forskellige virkemidler, og ansvar for konstruktiv kritik kan fordeles mellem eleverne. Kritikken kan formuleres mundtligt og gøres til genstand for refleksion på klassen, og den kan også formuleres skriftligt og lægges i en konference til fælles hukommelse. I forbindelse med individuelt -, gruppe- og projektarbejde bør det systematisk og med korte intervaller sikres, at eleverne modtager evaluering af arbejdet og dets fremdrift. Et middel til at højne elevens indlæring i processen er aftalte terminer med krav om produkter (udkast til problemformulering, stikord, dispositioner, litteraturliste, m.v.). Vejledning af den enkelte elev Individuel skriftlig vejledning Skriftlig evaluering og vejledning kan finde sted i en skriftlig dialog v.hj.a. IT. På nogle skoler arbejdes med elektroniske kommentarer til eleverne. Også her kan det være fordelagtigt med en struktur, der sikrer, at evalueringen kommer omkring en række punkter. Skolerne kan have forskellig politik for, hvad en skriftlig kommentering af eleven skal indeholde, og denne bør naturligvis respekteres, men i samfundsfag på C niveau er relevante parametre: Elevens arbejdsindsats, aktivitetsniveau, vidensniveau, materialeanvendelse, metodeforståelse og - beherskelse, sammenhængsforståelse, dokumentations- og argumentationsevne, faglig korrekthed, formidlingskompetence og beherskelse af fagets taksonomiske niveauer. Evalueringen bør både indeholde en statusdel og en præcis vejledning, der hjælper eleven til at kun- 15

16 ne forbedre sit standpunkt. Evalueringssamtaler Mindst hvert semester sker der en evaluering af elevens arbejdsindsats, aktive deltagelse og engagement i undervisningen. Denne evaluering kan foregå som en samtale med den enkelte elev, og samtalen kan kvalificeres, hvis der tages udgangspunkt i et samtaleark, som eleven har forberedt. Eleven bør notere sig hovedpunkter fra samtalen, og læreren bør se disse hovedpunkter, således at elevens udbytte af samtalen er tydeligt. Samtalen kan tage udgangspunkt i elevernes logbog eller port folio. Mundtligt i klassen I en klassesamtale indebærer lærerens kommentering af elevernes input også et evalueringselement, og det er vigtigt både for den enkelte elev og for hele klassen, at der er en tydelig tilbagemelding, men det må naturligvis sker under hensyntagen til elevens personlighed. Evaluering af undervisningen Evaluering, som beskrevet ovenfor, indeholder elementer, der også giver evaluering af det enkelte undervisningsforløb, men i forbindelse med evalueringen af den enkelte elevs arbejdsindsats, aktive deltagelse og engagement i undervisningen skal der også ske en direkte evaluering af undervisningen. Evalueringen af undervisningen kan ske i form af spørgeskemaer med åbne og lukkede spørgsmål, der kan afleveres med navn eller anonymt, i form af klassesamtale, evt uden lærerens deltagelse i første omgang, og i form af prøver. Evaluering af undervisningen kan f.eks. ske, således at eleverne indbyrdes evaluerer undervisningen, imens enkeltelever har evalueringssamtaler med læreren. Eleverne kan blive bedt om at have fokus på bestemte elementer, og derudover må de naturligvis tage forhold op af egen drift. Eleverne tager notater og læreren præsenteres efterfølgende for elevernes konklusioner og går i dialog med eleverne herom. Spørgeskemaer, der evaluerer undervisningen, kan indeholde nogle af elementerne: Lektiemængde, sværhedsgrad af lektierne, hvad synes eleverne er godt, hvad synes eleverne er dårligt i forbindelse med undervisningen, spørgsmål til den afsatte tid til forskellige emner, spørgsmål til tidsanvendelse på forskellige arbejdsformer, er der mulighed for at den enkelte kan demonstrere, hvad vedkommende kan. Det er vigtigt, at der følges op på elevernes besvarelse af spørgeskemaerne på klassen. Dette kan f.eks. ske ved, at der udarbejdes en oversigt over deres svar, som fremlægges, og konsekvenser af besvarelserne kan således blive diskuteret på klassen og der kan komme fokus på den samlede evaluering. I forbindelse med evaluering tilbyder mange konferencesystemer evalueringsmoduler, som gør det meget nemt og hurtigt at udarbejde spørgeskemaer og efterbearbejde disse. 16

17 Interne prøver Interne prøver undervejs i forløbet kan være et udmærket middel til at bibringe eleven en klar opfattelse af niveauet. Prøverne kan udformes på mange forskellige måder, og de kan varieres m.h.t. anvendelse af hjælpemidler. Simple vidensspørgsmål i dagens lektie kan anvendes til at konfrontere eleven med udbyttet af lektielæsning, og prøver kan i et mindre forløb på samme måde tydeliggøre både for lærer og elever, hvad udbyttet af forløbet har været. Elevernes individuelle kunnen på højere taksonomiske niveauer kan også undersøges med korte tænke- og skriveopgaver, der skrives på klassen, og som rettes og evalueres af læreren. 4.2 Undervisningsbeskrivelsen Grundlaget for den mundtlige prøve er undervisningsbeskrivelsen, som offentliggøres på skolens hjemmeside. I undervisningsbeskrivelsen indgår en oversigt over de gennemførte forløb. For hvert forløb angives tema, faglige mål, kernestof og supplerende stof. 4.3 Den mundtlige prøve Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et kendt tema med ukendt bilagsmateriale af et omfang på mindre end 2 normalsider. I tilknytning til temaet stilles fokuserede underspørgsmål, der følger de taksonomiske niveauer. Prøvematerialet sendes til censor senest 5 hverdage før 1. prøvedag og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Et prøvemateriale må højest anvendes ved tre eksaminationer den samme dag og ikke ved følgende prøvedage på samme hold. Ved eksaminationen må kun medbringes prøvemateriale og notater udarbejdet i forberedelsestiden. Eksaminationstiden er minutter pr. eksaminand. Der gives minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale. Ukendt bilagsmateriale vil som hovedregel være aktuelt materiale af forskellig karakter (tekst, tabel, diagram mm) svarende til det, der er blevet behandlet i undervisningen. Bilagsmaterialet må maksimalt være på 2 normalsider (en normalside er ca tegn). Omregning af tabeller, diagrammer m.v. til normalsider foregår ved et skøn. I tilknytning til bilagsmaterialet formuleres en overskrift, som skal være identisk med et tema (forløb) i undervisningsbeskrivelsen, og der stilles fokuserede underspørgsmål, der følger de taksonomiske niveauer. Spørgsmålene vil normalt være parallelle til spørgsmål udarbejdet og behandlet i undervisningen. Der stilles to til tre underspørgsmål, som alle har et klart fagligt fokus, således at eleven kan læse bilagsmaterialet med et givent læseformål. Spørgsmålene skal stilles på en sådan måde, at både bilagsmateriale og relevante elementer fra undervisningen kan inddrages og så eksaminanden får mulighed for at demonstrere opfyldelse af faglige mål. Prøvematerialet skal give eksaminanden mulighed for at demonstrere argumentationsevne og forståelse og anvendelse af samfundsfaglige begreber og metode. Eksaminationen skal forme sig som en samtale, men eksaminanden opfordres til at starte eksaminationen med en fremlæggelse. Prøvemateriale (spørgsmål og bilag) fremsendes til censor senest 5 dage før prøvens afholdelse. Censor godkender opgaverne fx ved at sende en mail eller telefonere. Det er naturligt, at der er en dialog mellem censor og eksaminator om det tilsendte materiale. 17

18 Det samlede prøvemateriale skal dække de temaer, som er gennemgået i undervisningen. Ved prøvens start skal der være et samlet antal eksamensspørgsmål svarende til antal eksaminander plus 3. Et eksamensspørgsmål må anvendes maksimalt 3 gange på den samme prøvedag og ikke ved efterfølgende prøvedage på samme hold. Eksempel: Et hold på 24 elever: Dag 1 med 12 elever og dag 2 med 12 elever. Dag 1: Der skal ved prøvens start være mindst 15 numre. Bag de 15 numre vil der være mindst 5 forskellige sæt prøvematerialer. Det samme gøres dag 2, men prøvematerialerne her skal være forskellige fra dag 1. Der skal således i alt udarbejdes mindst 10 forskellige sæt prøvemateriale. Hvis man benytter sig af at lade spørgsmål gå igen den samme dag, er det en fordel at eksaminator laver nogle pakker af spørgsmål til hver dag. For at undgå at eksaminator styrer hvilke pakker, der kommer i brug de enkelte dage, kan det anbefales, at første eksamensenhed hver dag ved lodtrækning afgør, hvilken pakke af spørgsmål der skal bruges på dagen. Eksaminator og censor eller skolens ledelse skal være til stede, når der trækkes. I forberedelseslokalet må alt medbringes også pc undtagen mulighed for kommunikation med omverden. I eksamenslokalet må kun medbringes notater plus prøvemateriale. Eksaminationen skal forme sig som en samtale, hvor eleven begynder med at fremlægge sin besvarelse. Eleverne skal i undervisningen være præsenteret for eksempler på eksamensspørgsmål inklusive bilag, og man bør have afprøvet eksempler på den mundtlige prøve som en del af undervisningen sidst i forårssemesteret, idet det må påregnes, at samfundsfag kan være det første fag, som eleverne kommer til eksamen i. Eleverne skal være grundigt instruerede i, hvorledes de forholder sig ved den mundtlige prøve i samfundsfag, hvorledes bilag kan inddrages og i hvilke faktorer, der spiller en rolle for bedømmelsen. 4.4 Eksempler på eksamensspørgsmål Bilag: aktuel artikel hvori indgår to partiers holdning til et sundhedsproblem. Relevant statistik/figur vedlagt, hvis det ikke indgår i artiklen Redegør for de holdninger til sundhedsproblemet der kommer til udtryk i artiklen Påvis hvilke ideologier holdningerne har rod i Diskuter mulige løsninger på sundhedsproblemet. Du bør komme ind på både teknologiske og samfundsmæssige aspekter Bilag: aktuel artikel om den seneste økonomiske udvikling Redegør for den økonomiske udvikling, som den beskrives i bilaget Vurder hvorvidt udviklingen vil mindske nogle af balanceproblemerne/økonomiske problemer i Danmark Diskuter, hvorledes man politisk kan kontrollere og styre udviklingen Bilag: aktuel artikel omhandlende arbejdsløshed 18