Læseplan for DSA supplerende

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læseplan for DSA supplerende"

Transkript

1 Læseplan for DSA supplerende Indledning Faget supplerende dansk som andetsprog er beregnet for elever, som ved optagelsen har sproglige forudsætninger for at kunne deltage i klassens undervisning, men som alligevel har behov for undervisning i dansk som andetsprog, jævnfør formålet med faget. Undervisningen er opdelt i fire forløb: 1-2. klasse, 3 5. klasse, 6 7. klasse og 8 9. klasse. Reglerne for organisering af undervisningen i faget findes i BEK nr. 31 af 20/01/2006. Læseplanen indeholder en angivelse af supplerende dansk som andetsprog og en progression i faget over fire forløb. Undervisningen i dansk som andetsprog skal betragtes som et samlet hele fra 1. klasse til 9./10. klasse uden mærkbare overgange for eleverne. Dansk som andetsproget er et sprogfag. I læseplanen er der en tydelig fokusering på dansk som andetsprog som et sprogfag, hvilket kommer til udtryk i fagets fire kompetenceområder: Læse Skrive Lytte Tale Undervisningen skal indeholde alle fire kompetenceområder, så eleverne bliver så dygtige, som de kan. Undervisningen i supplerende dansk som andetsprog kan foregå både som selvstændig undervisning på særlige hold uden for klassen og som undervisning integreret i fagene, hvor der er et tæt samarbejde mellem faglærer og dansk som andetsprogslærer. Eleverne opbygger gennem hele forløbet strategier i forhold til de fire kompetenceområder, som er af betydning for elevernes sprogtilegnelse. Dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen er beskrevet eksplicit i de øvrige fags videnog færdighedsmål under det tværgående emne sproglig udvikling. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne og under hensyntagen til de tværgående temaer. Læseplanen beskriver undervisningens progression i fagets trinforløb og danner grundlag for en helhedsorienteret undervisning, hvor faglige aktiviteter og stof kombineres. Undervisningen skal tilrettelægges, så den imødekommer målsætningerne om en længere og mere varieret skoledag, jf. lovforslag nr. L 1640, heriblandt varieret og anvendelsesorienteret undervisning, bevægelse, åben skole og understøttende undervisning. 1. trinforløb klassetrin Læse Læse omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Afkodning fokuserer på bogstav-lydforbindelser Sprogforståelse fokuserer på ords betydning Tekstforståelse fokuserer på at forstå teksters indhold fokuserer på afkodnings- og forståelsesstrategier for at udvikle metabevidste læsere Centralt i det første forløb står den tidlige skriftsprogstilegnelse med fokus på både afkodning og forståelse. Læsning og skrivning skal i den konkrete undervisning tænkes sammen, da begge færdigheder styrker hinanden.

2 Afkodning Først i forløbet skal der fokuseres på, at eleverne tilegner sig de grundlæggende bogstav-lydforbindelser, sådan at de kommer godt i gang med afkodning. Der skal først i forløbet arbejdes med de enkelte bogstavers lyde med særligt fokus på forlyd. Senere i forløbet skal der arbejdes med at sætte lydene sammen til en syntese. Eleverne kan arbejde med afkodning gennem vende-spil med fokus på enkeltord og den tilsvarende forlyd. Sprogforståelse Arbejdet med sprogforståelse skal være en integreret del af undervisningen i læsning, der skal sikre, at eleverne får arbejdet aktivt med ordene i læseteksterne. Først i forløbet skal fokus særligt være på ordenes betydning. Senere skal eleverne også arbejde med ordenes form (bøjning og ordklasse). Som en del af sprogforståelsen skal eleverne også arbejde med sætningsstrukturer. Eleverne kan arbejde med at klippe en sætning i stykker og prøve, på hvilke måder den kan sættes sammen igen for på den måde at blive bevidst om sprogets syntaktiske muligheder. Tekstforståelse I tekstforståelse skal eleverne vænnes til at tænke over det, de læser og til at være opmærksomme på, om de forstår det, de læser. Først i forløbet er der særligt fokus på forforståelse og på at forstå hovedindholdet af det læste. Senere skal der arbejdes med at formidle det læste i en anden form. Eleverne kan ved hjælp af et digitalt billed- eller tegneprogram (eller ved tegning i hånden) gengive de centrale steder i den tekst, de har læst. Eleverne skal introduceres for både basale afkodnings- og forståelsesstrategier med henblik på at gøre dem til aktive og metabevidste læsere. Arbejdet med afkodningsstrategier skal hjælpe dem til at komme godt i gang med lyderingen. Først i forløbet skal fokus være særligt på enkle afkodningsstrategier såsom forlyd. Senere skal der arbejdes med mere avancerede afkodningsstrategier som rim. I hele forløbet skal der arbejdes med læseforståelsesstrategier: først i forløbet med særligt fokus på forforståelse som en hjælp til læsningen. Læreren kan ved hjælp af modellering præsentere og vise konkrete afkodnings-og forståelsesstrategier for eleverne. Skrive Skrive omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Stavning fokuserer på bogstav-lydforbindelse Tekstproduktion fokuserer på skrivning af korte tekster sforhold fokuserer på sammenhængen mellem tekst og modtageren af teksten Skrivestrategier fokuserer på skrivestrategier, så skrivning kan bruges til forskellige formål. Centralt i det første forløb står den tidlige skriftsprogstilegnelse med fokus på både afkodning og forståelse. Læsning og skrivning skal i den konkrete undervisning tænkes sammen, da tilegnelsen af begge dele forudsætter en lang række sammenfaldende delfærdigheder. I første forløb er der er også fokus på, at eleverne skal indføres i skriften som meningsbærende kommunikationsmiddel.

3 Stavning Fokus i arbejdet med elevernes stavning skal være, at eleverne tilegner sig bogstav-lydforbindelser, de 120 hyppige ord og andre hverdagsord, sådan at de kommer godt i gang med at stave og bruge skriftsproget aktivt. Først i forløbet skal eleverne arbejde med at skrive lydrette ord tæt koblet med arbejdet med begynderlæsning og senere med ord, der følger andre lydfølgeregler. Et bud på en konkret aktivitet kunne være at lade eleverne beskrive en tegning, de har lavet individuelt eller i makkerpar. Tegningen giver støtte til skrivningen, og eleverne skal anvende de bogstaver og lyde, de mestrer på det aktuelle tidspunkt Tekstproduktion Inden for området tekstproduktion skal eleverne undersøge og afprøve deres eget skriftsprog i form af først enkelte bogstaver, der repræsenterer lyde eller ord, senere enkeltord og siden forskellige sætningstyper og sætningskoblinger, fx bindeord. Senere i forløbet skal eleverne arbejde mere fokuseret med at skrive begyndelse, midte og slutning, og sidst i forløbet arbejdes der i en vis udstrækning med forskellige faser af tekstproduktion, fx brainstorm, disposition og redigering. Eleverne kan også arbejde med at skrive i logbog som forberedelse og efterbehandling af de aktiviteter, der sker i både dansk som andetsprog og de øvrige fag. sforhold Området kommunikationsforhold er i første forløb tæt knyttet sammen med området tekstproduktion, fordi eleverne her gradvist skal lære at skrive i forhold til forskellige modtagere. Først skal eleven lære at afstemme indhold i forhold til modtagerens viden om verden, senere at skrive små sammenhængende tekster, der er tilpasset både i sprog og indhold i forhold til den kontekst, der skrives ind i. Eleverne kan fx skrive s eller postkort til familiemedlemmer eller venner om en oplevelse de har haft i skolen. Skrivestrategier Eleverne skal fx gennem lærerens modellering - introduceres for basale skrivestrategier med henblik på at gøre dem bevidste om, hvordan man kan bruge skrivningen til forskellige formål. Disse formål kan være at fastholde tanker, huske hvad de har læst og få nye ideer. I første omgang kan arbejdet med skrivestrategier kobles til fx opdagende skrivning, hvor man bl.a. træner stavestrategier og færdigheden i at opbygge et sammenhængende narrativt forløb vha. sætninger og tekster. Senere kan eleverne fokusere på andre genrer og flere dele af skriveprocessen. De kan fx hurtigskrive for at blive bevidste om deres forforståelse, før et emne sættes i gang i dansk som andetsprog eller i et andet fag, og de kan begynde at skrive læselog som efterlæsningsaktivitet. Lytte Lytte omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Lytning fokuserer på sammenhængen mellem at lytte og at handle på baggrund af det sagte fokuserer på sammenhængen mellem at tale og at lytte Samtale fokuserer på at lytte til dialog og samtale fokuserer på strategier til at lytte efter helheder og detaljer. Centralt i dette forløb er arbejdet med at få eleverne til at lytte aktivt samt indgå i forskellige kommunikative sammenhænge. Lytning I begyndelsen af forløbet udbygger eleverne deres lyttekompetence, så de får forståelse for sammenhængen mellem lærerens kollektive beskeder og deraf følgende handlinger.

4 Det skal bl.a. ske gennem varierede lytteaktiviteter i form af lege og spil, hvor det er afgørende, at eleverne har lyttet og forstået beskeden. Senere i forløbet skal undervisningen fokusere på elevernes tilegnelse af et ordforråd knyttet til de enkelte fag, herunder også førfaglige begreber som fx malebøtte, pensel, lineal, lup og rovdyr. Det er væsentligt, at eleverne sidst i forløbet kan forstå en kollektiv besked og gengive den til andre, der ikke har hørt beskeden. Det er værd at understrege vigtigheden af denne aktivitet, da læreren omgående kan se, om eleven har forstået beskeden. Hvis eleven ikke kan gengive beskeden, er beskeden ikke forstået. I kommunikation arbejdes der med elevernes forståelse af at talt dansk har et indhold og et budskab. Eleverne skal lære at lytte efter indholdet for at forstå det. Udgangspunktet for elevernes arbejde med kommunikation er naturligvis en sammenhæng mellem at lytte og at tale. Lytteaktiviteter fordrer, at eleverne kan gengive, tale om eller handle på det, de har forstået. Samtale Der arbejdes med at lytte til dialog og samtale i klassen både fagligt og socialt. Fokus er på forståelsen af, hvad to eller flere personer siger, når de samtaler i klassen. Der arbejdes dels med forståelsen af det der bliver sagt, og dels med at uddrage informationer af det sagte. Gennem hele forløbet er vigtigt at understrege betydningen af, at eleverne tilegner sig lyttestrategier. I begyndelsen af forløbet skal eleverne gøres bevidste om, at man kan lytte efter en helhed og efter detaljer. I begyndelsen drejer det sig om, at eleverne også har strategier til at stille spørgsmål, når eller hvis der er noget, de ikke forstår. Læreren skal opfordre eleverne til også at stille spørgsmål af generel karakter. Sidst i forløbet arbejdes der med, at eleverne lærer at aktivere deres forforståelse som en lyttestrategi i forbindelse med emner og samtaler. Eleverne opfordres til at forsøge at gætte betydningen af ukendte ord og vendinger ud fra sammenhængen. Tale Tale omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Mundtlig fremstilling fokuserer på fortælling og samtale fokuserer på at stille spørgsmål og give svar Artikulation fokuserer på sprogets artikulation, intonation og prosodi fokuserer på kodeskift og modersmål i tilegnelsen af målsproget dansk. Centralt i forløbet er, at eleverne kan udtrykke sig i et talesprog, som passer til den situation, som de indgår i. I mundtlig fremstilling Omdrejningspunktet i mundtlig fremstilling er, at eleverne bliver i stand til at fortælle og samtale om egne og fælles oplevelser. Eleverne har et dækkende ordforråd, så oplevelsen kan forstås. Sidst i forløbet er fokus på, at eleverne kan fremlægge et lille fagligt oplæg for klassen, hvor der gøres brug af visuelle hjælpemidler.

5 I kommunikation arbejdes der med, hvordan eleverne sprogligt konstruerer spørgsmål og svar. Det er vigtigt at være særlig opmærksom på, hvordan ordstillingen er på dansk, når man stiller et spørgsmål (inversion) og når man giver et svar. Aktiviteter knyttet til inversion kunne fx være forskellige task-opgaver. Sidst i forløbet er turtagning et væsentligt område at arbejde med; hvordan skiftes man til at tage ordet i en samtale, hvilke sproglige og kropslige signaler skal eleverne være opmærksomme på, så eleverne kan vide, hvornår de skal tale og hvornår de skal lytte. Elevernes intersprog skal anerkendes som den proces tosprogede elever sprogligt gennemgår på vej mod målsproget dansk. Artikulation Der arbejdes med sprogets artikulation, intonation og prosodi gennem leg med sproget fx rim og remser, talemåder og faste vendinger, så eleverne bliver fortrolige med dansk artikulation. Gennem hele forløbet er vigtigt at understrege betydningen af, at eleverne gør brug af strategier, der understøtter eleverne i at anvende kodeskift og modersmål i tilegnelsen af målsproget dansk. I begyndelsen drejer det sig om, at eleverne lærer at anvende forskellige risikostrategier i stedet for reduktionsstrategien, som vil hæmme dem i at udtrykke sig mundtligt. Aktiviteter, der kan understøtte elevernes brug af risikostrategier, er fx brug af kropssprog, omskrivning, lån fra andre sprog samt at bede om hjælp fra andre elever med samme modersmål. Læse Læse omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Afkodning fokuserer på automatisering af afkodningen Sprogforståelse fokuserer på fagligt ordforråd Tekstforståelse fokuserer på tekstens stuktur og genre fokuserer på automatisering af afkodnings- og læseforståelsesstrategier. Centralt i det andet forløb står, at eleverne får automatiseret læsningen og gjort den flydende, samtidig med at eleven lærer at læse i flere forskellige genrer, der gør eleven i stand til at læse skolens fagtekster. Afkodning I andet forløb skal der fokuseres på, at elevernes afkodning bliver automatiseret, hvis det ikke allerede er sket. Der skal nu også fokus på at få læsehastigheden øget, da det hjælper læseforståelsen. Som en konkret aktivitet kan eleven enten individuelt eller i makkerpar arbejde med gentagen læsning for at få gjort læsningen mere flydende. Sprogforståelse Arbejdet med sprogforståelse skal også i 2. forløb være en integreret del af undervisningen i læsning. Arbejdet med sprogforståelsen har i det andet forløb særligt fokus på det faglige ordforråd. Der skal arbejdes med, at eleven tilegner sig nye ord gennem læsningen og vænner sig til selv at søge forklaring på betydningen af nye ord. Som en konkret aktivitet kan eleven arbejde med søgestrategier i ordbøger og andre digitale resurser.

6 Tekstforståelse Arbejdet med tekstforståelse skal udbygge elevernes metabevidsthed i forhold til læsningen, nu med særligt fokus på tekstens struktur og genre. Først i forløbet er der fokus på de overordnede genretræk, sådan at eleven kan kategorisere tekster i hovedgenrer. Senere i forløbet udbygges det til at omhandle mere sprogligt specifikke træk ved teksten. Som en konkret aktivitet kan eleven arbejde med at sammenligne tekster i forskellige genrer. Eleverne skal i andet forløb have automatiseret afkodningsstrategierne, hvis det ikke er sket i første forløb. I forhold til læseforståelsesstrategierne arbejdes der stadig med forforståelsen. Senere i forløbet arbejdes der nu også med fokus på at organisere tekstlæsningen og perspektivere det læste til forskellige sammenhænge. Som en konkret aktivitet kan eleven udarbejde mind maps til den læste tekst med henblik på at få overblik over tekstens indhold og støtte hukommelsen. Skrive Skrive omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Stavning fokuserer på at videreudvikle og automatisere stavningen Tekstproduktion fokuserer på konsolidering af både ord fra hverdagen og det førfaglige og faglige ordforråd sforhold fokuserer på mellemtrinnets typiske genrekrav fokuserer på skrivestrategier i forhold genrer. Centralt i det andet forløb står elevens færdigheder i og viden om at skabe gode og sammenhængende fiktive og faktatekster, tekster med brug af et ordforråd fra både hverdagssproget og fagsproget. Stavning Fokus i stavning er at videreudvikle og automatisere stavningen af lydrette og ikke lydrette ord og på de lydfølgeregler, der handler om de mest gængse betingede udtaler. Dette kan gøres ved, at eleverne går på jagt i egne læsetekster efter ord, der afviger fra lydprincippet, fx ord med stumt h. Eleverne kan i tæt samarbejde med læreren overveje, hvilke regler for hvornår fx stumt h optræder, de kan slutte sig til ud fra konkrete eksempler. Tekstproduktion Tekstproduktion handler i dette forløb særligt om, at eleverne aktivt får brugt og derigennem konsolideret både ord fra hverdagen og det førfaglige og faglige ordforråd, der knytter sig til de fag og teksttyper, eleverne møder på mellemtrinnet. Dette meget eksplicitte fokus på ordforrådet går igen i den faglige læsning. Man kan fx lade eleverne skrive en instruktion i makkerpar til et andet makkerpar om, hvordan et konkret computerspil virker. Læreren kan stille krav om bestemte fagord, der skal indgå i instruktionen. sforhold I dette forløb skal eleven lære at målrette sin skrivning i forhold til mellemtrinnets typiske genrekrav, fx at skrive berettende og instruerende i forhold til en given modtager. Undervisningen tilrettelægges her i et tæt samspil med fagene. I forlængelse af aktiviteten nævnt under tekstproduktion kan man lade makkerparrene udføre instruktionen og efterfølgende give hinanden respons i forhold til om instruktionen var muligt at udføre altså om tekstens formål lykkedes.

7 Elevens viden om genrer og tekster og deres brug af skrivestrategier skal også i dette forløb stilladseres og modelleres af læreren. Først skal eleverne arbejde med førskrivningsaktiviteter, hvor deres viden om genrer og tekster sættes i spil. Siden arbejder de fx ud fra modeltekster, der kan konkret og tydeligt kan anskueliggøre, hvad der fagligt forventes elevernes egne tekster fra makro- til mikroniveau. Der arbejdes også med flere faser i skrivearbejdet, fx redigering og respons og med at skrive læselog. Lytte Lytte omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Lytning fokuserer på forståelsen af mundtlig og faglig instruktion fokuserer på forståelse af indholdet i lyd- og billedmedier Samtale fokuserer på faglig dialog og samtale fokuserer på at lytte efter medbetydninger i det sagte. Centralt i dette forløb er, at eleverne lærer at lytte aktivt til talt dansk i faglige sammenhænge med henblik på at tilegne sig ny faglig viden. Lytning I begyndelsen af forløbet arbejdes der med at lytte og forstå både elevernes og lærerens højtlæsning. Senere i forløbet er der fokus på forståelsen af den mundtlige, og faglige instruktion. Det er væsentligt, at eleverne opnår en forståelse for de fagbegreber, der anvendes og for den progression, der er i en faglig instruktion. Til sidst i forløbet er der fokus på, at eleven kan lytte til andre elevers fremlæggelser og uddrage viden heraf. Det er væsentligt, at der arbejdes med at udvide elevernes ordforråd under vekslende arbejdsformer, så eleverne vænner sig til at tale og lytte i par, grupper og i klassen. I kommunikation arbejdes der med elevernes forståelse af indholdet i lyd- og billedmedier, så eleverne først præsenteres for lyd og billede i kombination for til sidst i forløbet kun at arbejde med lyddelen. Udgangspunktet for elevernes arbejde med kommunikation er naturligvis en sammenhæng mellem at lytte og at tale. Lytteaktiviteter fordrer, at eleverne kan gengive, tale om eller handle på det, de har forstået. Samtale Der arbejdes med at lytte til dialog og samtale i klassen både fagligt og socialt. Fokus er på at lytte til og forstå, hvad en diskussion indeholder og selv give sin mening til kende. Aktiviteter knyttet til samtale og dialog kan være forskellige små demokratiske øvelser, hvor eleverne oplever, at de kan diskutere områder, der vedrører dem selv fx klasseregler. Gennem hele forløbet er det vigtigt at understrege betydningen af, at eleverne tilegner sig lyttestrategier. I begyndelsen af forløbet skal eleverne gøres bevidste om, at man kan lytte efter medbetydninger i det talte og opnå en dybere forståelse af det sagte. Det drejer sig om, at eleverne har strategier til forstå, at talerens stemmeleje udtrykker følelser. At baggrundslyd og stemninger hænger sammen med indholdet af det sagte.

8 Eleverne skal løbende arbejde på at anvende forståelsesstrategier som et led i en tilegnelse af faglig viden. Tale Tale omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Mundtlig fremstilling fokuserer på mundtligt referat af forståelsen af læste tekster fokuserer på kommunikation med et fagligt indhold Artikulation fokuserer på fremlæggelser med klar og tydelig artikulation fokuserer på at tilpasse sin tale i forhold til samtalepartner og situation. Fokus i dette forløb er rettet mod forskellige former for mundtlig fremstilling, så eleverne lærer at udtrykke sig i forskellige faglige sammenhænge. Mundtlig fremstilling Der arbejdes med elevernes indholdsforståelse af tekster og deres kompetence til at kunne referere mundtligt, hvad de har læst og forstået. Der arbejdes ligeledes med forståelsen af faglige instruktioner og elevernes kompetence til at kunne gengive instruktionerne. Der er fokus på at referere og gengive, fordi det vil afspejle elevernes forståelse af, hvad de har læst og hørt. Sidst i forløbet arbejdes der med, at eleverne selv kan indsamle viden og formidle en faglig fremlæggelse. Der arbejdes med elevernes evne til at kunne samtale, samarbejde og kommunikere omkring et fagligt indhold. Der skal være fokus på, at eleverne kan forstå det faglige indhold i en sådan grad, at de selv kan have en holdning til indholdet, og at de er i stand til at tale med andre både om det faglige område og om forskellige holdninger til området. Sidst i forløbet er fokus på, at eleverne kan kommunikere et fagligt budskab ved hjælp af it og medier. It og medier skal være en integreret del af elevernes faglige redskaber, når de skal fremlægge et emne for klassen. Der arbejdes med, at it-baserede præsentationsprogrammer bliver hjælpemidler, der kan støtte elevernes faglige fremlæggelser. Elevernes intersprog skal anerkendes som den proces tosprogede elever sprogligt gennemgår på vej mod målsproget dansk. Artikulation Der arbejdes med, at eleverne kan udtrykke sig klart og tydeligt både i dialog og i et samarbejde med flere elever. Sidst i forløbet er der fokus på, at eleverne udtrykker sig klart og tydeligt, når de fremlægger for klassen. Det er vigtigt, at eleverne udtrykker sig tydeligt både i deres hverdagssprog, og når de anvender faglige begreber. Det er ligeledes væsentligt, at eleverne selv har forståelse for vigtigheden af tydelig udtale, når de skal kommunikere om et fagligt budskab. Der arbejdes med bevidsthed omkring det faktum, at man udtrykker sig forskelligt, alt efter hvem man taler med, og hvordan situationen er. Eleverne skal tilegne sig strategier, der gør dem i stand til at tilpasse deres talesprog efter samtalepartner og situation. Det kan fx gøres ved hjælp af små rollespil, cases og task-opgaver. Sidst i forløbet er fokus på fag og fagsprog. Eleverne skal tilegne sig strategier, der gør dem i stand til at udvide og anvende deres faglige ordforråd inden for de forskellige fag.

9 3. trinforløb klassetrin Læse Læse omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Afkodning fokuserer på flydende og automatiseret afkodning Sprogforståelse fokuserer på sproglige begreber og udtryksformer Tekstforståelse fokuserer på tekstens i forhold til form og indhold fokuserer på strategier i forhold til faserne før, under og efter tekstlæsningen. Centralt i det tredje forløb står at få udbygget og cementeret den faglige læsning, sådan at eleverne bliver i stand til at læse de forskellige genrer i skolens fag. Afkodning Afkodningen skal fortsat fokusere på en flydende og automatiseret afkodning med passende tempo. Der skal også fokuseres på, at eleverne fortsat kan have brug for at lydere sig ind i nye og ukendte ord, og derfor skal der forstsat arbejdes med dette. Sprogforståelse Elevernes arbejde med sprogforståelse skal også i 3. forløb være en integreret del af undervisningen i læsning. Arbejdet med sprogforståelsen har særligt fokus på de sproglige begreber og udtryksformer, der er knyttet til fagtekster. Der skal fokuseres på, hvordan eleverne tilegner sig et nuanceret fagligt ordforråd, og hvordan de kan søge forklaring på ordene både i bredden og dybden. Eleverne kan som en konkret aktivitet udarbejde ordkort på centrale nøgleord fra en læst tekst. Ordkortet kan fx indeholde en definition af ordet, ordet på elevens modersmål, illustration af ordet og ordet anvendt i en konkret sammenhæng. Tekstforståelse Arbejdet med elevernes tekstforståelse skal videreudvikle deres metabevidsthed i forhold til læsningen, nu med særligt fokus på tekstens sammenhæng, både i forhold til form og indhold. Eleverne skal arbejde med at diskutere teksters indhold og forholde sig kritisk til det læste. Eleverne kan i grupper arbejde med rollelæsning, sådan at hver elev varetager en strategi i læsearbejdet: En elev opsummerer, en forudsiger, hvad der kommer senere i teksten, en opklarer vanskelige ord og en stiller spørgsmål til, hvad teksten handler om. Eleverne skal i tredje forløb videreudvikle læseforståelsesstrategierne, sådan at det bliver et konkret arbejdsredskab til læsning i alle skolens fag og genrer. Der skal således været fokus på faserne både før, under og efter tekstlæsningen. Eleverne kan som en konkret aktivitet arbejde med VØL-modellen, sådan at de inden læsningen overvejer hvad ved i forvejen (V), hvad de ønsker at få at vide (Ø) eller hvad der er relevant at få ud af teksten og efter læsningen hvad de har lært (L). Skrive Skrive omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Stavning fokuserer på stavning af låne- og fremmedord Tekstproduktion fokuserer på anvendelse af faglige registre til at skrive sammenhængende tekster

10 sforhold fokuserer på faglige genrer med fokus på indhold og form fokuserer på konkrete arbejdsredskaber til skrivning i alle skolens fag og genrer Centralt i det tredje forløb står at få udbygget og cementeret elevernes faglige skrivning, sådan at eleverne bliver i stand til at skrive i de forskellige genrer i skolens fag. Stavning I tredje forløb arbejdes der intensivt hen imod beherskelsen af dansk retskrivning. Der skal især fokuseres på stavning af låne- og fremmedord. Tekstproduktion Undervisningen i tekstproduktion skal have et særligt fokus på, at eleverne kan anvende faglige registre til at skrive sammenhængende tekster i et flydende sprog i en form, der passer til situationen. Tekstproduktion knyttes tæt sammen med arbejdet med skrivestrategier, og der arbejdes med forskellige responsformer og redigering. sforhold Eleverne kan arbejde med skrive i mange forskellige faglige genrer med fokus på både indhold og form og med stor vægt på de sproglige udtryksformer. Eleverne skal i tredje forløb videreudvikle deres egne skrivestrategier, sådan at de bliver konkrete arbejdsredskaber til skrivning i alle skolens fag og genrer. Der skal således være fokus på mange faser i skrivearbejdet fra idéfase til offentliggørelse af den færdige tekst og på forskellige responsformer. Der arbejdes også med at skrive læselog. Lytte Lytte omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Lytning fokuserer på arbejdet med at sætte sig i afsenderens sted i forhold til følelser, holdninger og værdier i det sagte fokuserer på forståelsen af en faglig kommunikation Sprogforståelse fokuserer på forståelse af idiomatiske udtryk fokuserer på lytte efter og forstå faglige informationer og detaljer Centralt i dette forløb er elevernes arbejde med at lytte til faglig kommunikation i forskellige former. Lytning Eleverne arbejder med at lytte og forstå talt sprog, både i form af samtale, foredrag, højtlæsning og i lyd- eller billedmedier. Der arbejdes med en viden om, at sprog udtrykker følelser, holdninger og værdier. Eleverne skal arbejde med at sætte sig i afsenderens sted, at kunne afkode følelser, holdninger og værdier i det sagte. Eleverne skal arbejde med identifikation og indlevelse i det talte sprog og dermed i afsenderen. Det er væsentligt, at eleverne arbejder bevidst med deres evne til at lytte til og forstå en faglig kommunikation. Der arbejdes både med forståelse af detaljer og af helheder.

11 Sprogforståelse Der arbejdes bevidst med elevernes forståelse af idiomatiske udtryk. Arbejdet kan udformes som spil, lege eller små konkurrencer, hvor det drejer sig om at forklare udvalgte idiomatiske udtryks betydninger. Der er ligeledes fokus på forståelsen af ordsprog. Det vil kræve en del forklaring, da der både er tale om dobbelttydighed og typisk et gammeldags ordforråd, også her kan arbejdet planlægges som små spil eller konkurrencer. Der arbejdes bevidst med at lytte efter og forstå faglige informationer og detaljer. Der arbejdes med at udarbejde strategier, der sætter eleverne i stand til at forstå ikke blot det faglige oplæg i sin helhed, men også i detaljer. Tale Tale omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Mundtlig fremstilling fokuserer på anvendelse af faglige begreber fokuserer på argumentation i faglige sammenhænge Grammatik fokuserer på korrekt anvendelse af dansk grammatik fokuserer på at udtrykke sit budskab fagligt sprogligt. Centralt i dette forløb er, at eleverne anvender et talt sprog, der er karakteriseret ved anvendelsen af et fagsprog i den rette faglige sammenhæng. Mundtlig fremstilling Der arbejdes i dette forløb i stigende grad med anvendelse af faglige begreber. I den mundtlige fremstilling er det væsentligt, at eleverne selv anvender de faglige begreber, som de har hørt lærere og kammerater anvende, og at de kender de faglige begrebers betydning. Her arbejdes specifikt med begrebernes betydning fx i CL-strukturer, inden eleverne begynder at anvende begreberne i den faglige samtale. Det er væsentligt, at eleverne er opmærksomme på forskellen mellem faglige begreber og hverdagssprog. Der arbejdes på, at eleverne kan argumentere for faglige sammenhænge. Der trænes i argumentationsteknikker, således at eleverne ikke blot kan påpege faglige sammenhænge, men også kan argumentere for dem. Der arbejdes bevidst med, hvordan man argumenterer for egne meninger og holdninger på en saglig måde. Elevernes intersprog skal anerkendes som den proces, tosprogede elever sprogligt gennemgår på vej mod målsproget dansk. Grammatik I det mundtlige arbejde fokuseres der i stigende grad på elevens korrekte anvendelse af dansk grammatik. Der arbejdes mod en bevidst og korrekt anvendelse af regelmæssige såvel som uregelmæssige former af de forskellige ordklasser. I starten er fokus på grammatisk korrekthed i den almindelige samtale, siden fokuseres der også på, at der i den faglige samtale anvendes korrekt brug af grammatik. Her arbejdes med tilegnelse af strategier, der sætter eleverne i stand til at tale, så tilhørerne lytter. Der arbejdes med forskellige måder at udtrykke sit budskab på, både fagligt, sprogligt og med brug af kropssprog og stemmeføring. Der arbejdes med begrebet målgruppe ; hvem skal det faglige oplæg passe til, og hvordan kan man tale for at tilpasse sit budskab til sin målgruppe.

12 4. trinforløb klassetrin Læse Læse omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Afkodning fokuserer på flydende læsning med passende hastighed Sprogforståelse fokuserer på vurdering af sproget i de fagtekster Tekstforståelse fokuserer på vurdering af tekster i forskellige sammenhænge fokuserer på mange strategier til hukommelse, overvågning, elaborering og organisering. Centralt i det tredje forløb står at få videreudviklet og nuanceret den faglige læsning, sådan at eleven kan læse de forskellige genrer, som de møder i skolens fag med relevante strategier og metabevidsthed. Afkodning I 4. forløb skal der fortsat arbejdes med afkodning for at sikre, at læsningen bliver flydende og med passende hastighed til formålet. Derudover skal eleven arbejde med at vurdere, hvilke strategier der er mest hensigtsmæssige, når han/hun støder på et ukendt ord, der ikke kan læses automatisk. Sprogforståelse Arbejdet med sprogforståelse skal også i 4. forløb være en integreret del af undervisningen i læsning. Arbejdet med sprogforståelsen har som i 3. forløb fokus på fagteksters sproglige begreber og udtryksformer, men nu også i forhold til at kunne vurdere sproget i de fagtekster, eleverne arbejder med, sådan at de er opmærksomme på teksters særlige sproglige udfordringer i forhold til læseforståelsen. Eleverne kan arbejde med at analysere de fagtekster, de læser i forskellige fag, for at blive opmærksomme på de sproglige udfordringer, fagteksterne indeholder. Tekstforståelse I tekstforståelse skal elevernes metabevidsthed udvikles i forhold til læsningen, nu med særligt fokus på at kunne vurdere en tekst og dens indhold i forhold til den sammenhæng, den indgår i og sætte den ind i en ny sammenhæng. Eleverne kan arbejde med at læse en tekst i én genre og omskrive den til en anden genre. Eleverne skal i fjerde forløb videreudvikle arbejdet med læseforståelsesstrategierne, sådan at eleven har en bred vifte af strategier i forhold til hukommelse, overvågning, elaborering og organisering til både før, under og efter læsningen. Eleven skal desuden kunne vælge den relevante strategi i forhold til formål, fag og genre. Skrive Skrive omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Stavning fokuserer på at korrigere fejl i andres tekster Tekstproduktion fokuserer på sammenhængende tekster i forskellige faglige registre sforhold fokuserer på at skrive perspektiverende og vurderende fokuserer på videreudvikling af det skrivetekniske I fjerde forløb skal eleverne beherske alle dele af deres skriveproces samt at kunne redigere og korrigere deres egne og andres tekster på både makro- og mikroniveau.

13 Stavning I fjerde forløb skal eleverne bruge deres viden og færdigheder i stavning til at finde og korrigere fejl i deres egne og i andres tekster. Der arbejdes med sprogrigtighed og korrektur. Tekstproduktion Eleverne arbejder videre med at skrive sammenhængende tekster i de forskellige faglige registre. Her lægges vægten særligt på elevernes viden og færdigheder inden for ordforråd, ordklasser, bøjning, syntaks og stavning. sforhold Eleverne kan nu skrive perspektiverende og vurderende i forhold til forskellige faglige kontekster, og de ved, hvad de forskellige fags tekster kræver sprogligt og indholdsmæssigt i forhold til skrivesituationen. Eleverne er nu blevet erfarne skrivere, og deres skrivestrategier skal i fjerde forløb videreudvikles og understøttes på det skrivetekniske plan i de forskellige faser af skriveprocessen. Samtidig skal eleverne i løbet af 4. forløb blive bevidste om og målrettede i forhold til, hvordan deres skrivestrategier kan synliggøre deres viden om sprog og fag. Lytte Lytte omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Lytning fokuserer på tilegnelse af viden og sprog fokuserer på indholdet og budskabet er i det sagte. Sprogforståelse fokuserer på sproglige vendinger og udtryk uden for elevernes primære erfaringshorisont. fokuserer på bevidst valg mellem lyttestrategier. Centralt i sidste forløb er, at eleverne kan lytte aktivt med fuld forståelse af det sagte i forskellige faglige og komplekse former med det formål at tilegne sig viden. Lytning I forløbet er det væsentligt, at eleverne udvikler viden om, at de ved hjælp af lytning kan tilegne sig sprog og viden. På dette trin er det ofte det usagte og det underliggende i et udsagn, der er mest fokus på. Det er væsentligt, at der arbejdes med at udvide elevernes tolkninger af forskellige udsagn i forskellige situationer, med forskellige emner samt måden, sproget bruges på. Aktiviteter knyttet til lytning kan være meget korte filmsekvenser eller autentiske situationer, hvor eleverne oplever, at det der bliver sagt, ikke er det samme, som det der bliver ment. I kommunikation arbejdes der med elevernes forståelse af lytning, som en vigtig måde at kommunikere hensigtsmæssigt på i alle situationer. Udgangspunktet for elevernes arbejde med kommunikation er naturligvis en sammenhæng mellem at lytte og at tale. Lytteaktiviteter fordrer, at eleverne præcist kan udtrykke, hvad indholdet og budskabet er i det sagte.

14 Sprogforståelse Der arbejdes med at lytte til og lytte efter sproglige vendinger og udtryk herunder fx slang eller andre sprogvarianter, der ligger uden for elevernes primære erfaringshorisont. Aktiviteter knyttet til sprogforståelse er fx indsamlinger af sproglige vendinger og udtryk, som eleverne hører i små filmsekvenser og lignende, der ikke er tæt på elevernes dagligdag. Det kunne være politiske taler, ældre film, eller film der foregår i en historisk tid, og som bruger ældre sprog. Det er væsentligt, at eleverne stifter bekendtskab med ældre talt dansk [eller dansk i forskellige varianter det er jo ikke kun det historiske!], som det fremstår i fx film eller teaterstykker, således at de kender ældre udtryk og stil. Gennem hele forløbet er vigtigt at understrege betydningen af, at eleverne lærer at vælge bevidst blandt de lyttestrategier, som de kender, så den bedst mulige forståelse for talt dansk opnås. Tale Tale omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Mundtlig fremstilling fokuserer på talt dansk i komplekse former fokuserer på saglige argumenter i forskellige situationer. Grammatik fokuserer på præcist og korrekt dansk grammatik. fokuserer på alle former for kommunikationsstrategier herunder risikostrategier. Centralt i sidste forløb er, at eleverne arbejder med at få et talt dansk, der er så tæt på målsproget dansk samt mestrer forskellige komplekse former for talt fagsprog herunder fremstillingsformer som bl.a. argumentation og diskussion med det henblik tilegne sig faglig viden. Mundtlig fremstilling I arbejdet med mundtlig fremstilling skal det prioriteres, at eleverne kan udtrykke sig præcist eller så tæt på målsproget dansk, som muligt. I kommunikation arbejdes der med, hvordan eleverne sprogligt udfører saglige argumenter i forskellige situationer. Aktiviteter knyttet til argumentation og debat kan fx være, at eleverne aktivt skal forklare, hvilke stilistiske virkemidler, der er de mest hensigtsmæssige. Der er stor semantisk forskel på at sige: ansigt, fjæs og åsyn. Andre aktiviteter kunne fx være paneldiskussioner, hvor eleverne hver især får tildelt en rolle og en holdning, som de så skal spille under hensynstagen til målet om at konstruere de bedste argumenter. Elevernes intersprog skal anerkendes som den proces tosprogede elever sprogligt gennemgår på vej mod målsproget dansk. Grammatik Grammatikken skal fokusere på, at eleverne kan udtrykke sig mundtligt med brug af en korrekt dansk grammatik. Aktiviteter knyttet til dette kan være forskellige øvelser, hvor elevernes skal forklare om det hedder fx både og, enten eller, fordi at osv. på korrekt dansk. I arbejdet med strategier fokuseres på tilegnelse af kommunikationsstrategier, så eleverne kan bruge sproget aktivt og funktionelt med inddragelse af risikostrategier.

15 Aktiviteter, der kan understøtte elevernes brug af risikostrategier, er fx brug af kropssprog, omskrivning, lån fra andre sprog samt bede om hjælp fra andre med samme modersmål.

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning

Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning Indhold Indledning 3 Trinforløb for basisundervisning 4 Læsning 4 Skrivning 5 Lytning 6 Tale 7 It og medier 8 Innovation og entreprenørskab 9 Indledning

Læs mere

Læseplan for faget supplerende dansk som andetsprog

Læseplan for faget supplerende dansk som andetsprog Læseplan for faget supplerende dansk som andetsprog Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 1. - 2. klassetrin 4 Læsning 4 Skrivning 5 Lytning 6 Tale 7 2. trinforløb for 3. - 5. klassetrin 8 Læsning 8 Skrivning

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder

Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetencemål Kompetenceområder Basisundervisning enkle tekster Eleven kan skrive enkle ord og sætninger som middel til med forståelse til talt dansk

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Modersmålsundervisning

Modersmålsundervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan samtale om egne oplevelser og kendte emner Eleven kan deltage i samtaler og diskussioner

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Læseplan for faget dansk som andetsprog supplerende. 10. klasse

Læseplan for faget dansk som andetsprog supplerende. 10. klasse Læseplan for faget dansk som andetsprog supplerende 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Læsning 5 Lytning 6 Skrivning 7 Tale 8 It og medier 9 Innovation og entreprenørskab 10

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for engelsk. Formål med engelsk. Formålet med undervisningen

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Med nedenstående tilføjelse af delmål og slutmål til vores læreplan har vi haft til hensigt at opfylde lovens krav.

Med nedenstående tilføjelse af delmål og slutmål til vores læreplan har vi haft til hensigt at opfylde lovens krav. Engelsk Folketinget har d. 18. maj 2005 vedtaget en lov (nr. 336 af 18. maj 2005), der vedrører friskoler. I loven står der, at friskolerne skal opstille delmål og slutmål for undervisningen, og at opstillingen

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læseplan for faget modersmålsundervisning

Læseplan for faget modersmålsundervisning Læseplan for faget modersmålsundervisning Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 1.- 3. klassetrin 4 Mundtlig kommunikation 4 Skriftlig kommunikation 5 Kultur og samfund 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger

Læs mere

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest Undervisningens tilrettelæggelse: Danskundervisningen tager overordnet afsæt i den første læsning 1. klasse, hvor det primære fokus omhandler at udvikle elevernes læsekundskaber samt læselyst med henblik

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP) Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016

Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016 Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Tage del i en Uge 33 41 diskussion om 60 erne skriftligt med rimelig og vise deres præcision og i et kulturelle

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har FÆLLES MÅL - Dansk Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har I Fået større viden og forståelse af målenes opbygningen og indhold i dansk Tænkt over sammenhængen mellem jeres

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Fagformål for faget tysk

Fagformål for faget tysk Fagformål for faget tysk Formålet med faget tysk er, at eleverne skal erhverve sig viden, kompetencer og redskaber, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både skriftligt og mundtligt i et klart

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Elevplan Skrivekompetence med fokusnoter

Elevplan Skrivekompetence med fokusnoter Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan Skrivekompetence med fokusnoter STATUS skrive 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Skrive i div genrer skrive enkle

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte Forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk

Undervisningsplan for faget engelsk RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Tysk (2. fremmedsprog)

Tysk (2. fremmedsprog) Tysk ( fremmed) Kompetencemål Kompetenceområde Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Mundtlig kommunikation Skriftlig kommunikation Kultur og samfund Eleverne kan kommunikere mundtligt om nære i et meget

Læs mere

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog basis. Til løbende opfølgning på én elev TRIN

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog basis. Til løbende opfølgning på én elev TRIN Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog

Læs mere

DANSK SOM ANDETSPROG PÅ US10 - TÅRNBY

DANSK SOM ANDETSPROG PÅ US10 - TÅRNBY DANSK SOM ANDETSPROG PÅ US10 - TÅRNBY Formål med faget dansk som andetsprog s. 1 Slutmål for faget dansk som andetsprog efter 10. klassetrin s. 1 Læseplan for faget dansk som andetsprog s. 3 Dansk som

Læs mere

Rollespil Lærespil Den gode stol. Tal om klasseregler og trivsel på skolen og i klassen. Have samtale med den enkelte elev.

Rollespil Lærespil Den gode stol. Tal om klasseregler og trivsel på skolen og i klassen. Have samtale med den enkelte elev. ÅRSPLAN I DANSK 2. KLASSE 2013/2014 Lærer: Boushra Chami Uge Emne Formål og aktiviteter 33 34 35 36 Repetition af alfabetet: Hvilke er vokaler/konsonanter? Bogstavernes - form og lyd Arbejde med stavelser,

Læs mere

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster 1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med

Læs mere

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt)

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Fra div. grundbøger for 9.klasse, herunder Kanon Dansk i niende (incl. arbejdsbog) Lærerkopier Forfatterskab:

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Årsplan dansk - 3. klasse

Årsplan dansk - 3. klasse M 13.08 20.08 27.08 03.09 Kunst Sommer- Læsekursus oplevelser 3.-4. O Norsk svensk Pennevenner F 10.09 17.09 24.09 01.10 8.10 Læsekursus Palle Faglig læsning Drenge- Pige emne 33 34 35 36 37 38 39 40 41

Læs mere

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Undervissningen knytter sig til fælles mål for dansk, trinmål efter 6. Klassetrin samt læseplanen for 5 og 6. Klasse. De elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder udvikles

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

Fælles Mål 2009. Tysk. Faghæfte 17

Fælles Mål 2009. Tysk. Faghæfte 17 Fælles Mål 2009 Tysk Faghæfte 17 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 19 2009 Fælles Mål 2009 Tysk Faghæfte 17 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 19 2009 Indhold Formål for faget tysk 3

Læs mere

Årsplan engelsk 2017/ CU

Årsplan engelsk 2017/ CU Årsplan engelsk 2017/2018 - CU Elevforudsætninger Klassen består af elever fra forskellige skoler, som nu er samlet i 10. kl. på udelt engelskhold. Alle elever kan med varierende sproglig sikkerhed deltage

Læs mere