Udskrift af dombogen DOM. Afsagt den 11. december 2013 i sag nr. BS R4-370/2008:

Transkript

1 1 o S-Km Ses s Retten i Svendborg Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 11. december 2013 i sag nr. BS R4-370/2008: Karen Pedersen Odensevej Svendborg mod Transportministeriet, Vej direktoratet Thomas Helsteds Vej Skanderborg Sagens baggrund og parternes påstande I denne sag er der tvist om, hvorvidt sagsøgte kan tilpligtes at overtage hele sagsøgers ejendom, efter at der var foretaget et mindre ekspropriativt indgreb på ejendommen i forbindelse med anlæggelsen af Svendborgmotorvejen, subsidiært om sagsøgte kan tilpligtes at betale en større erstatning end den samlede erstatning på kr., som sagsøger blev tilkendt af Taksationskommisionen ved kendelse af 23. august Sagsøger, Karen Pedersen, har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Transportministeriet, Vejdirektoratet, skal tilpligtes at overtage hendes ejendom matr.nr. 37a Sørup, Svendborg Jorder, beliggende Odensevej 215, 5700 Svendborg, for kr. med tillæg af rente 3,5 %fra31. januar 2007 til sagens anlæg og herefter med procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Karen Pedersen har subsidiært nedlagt påstand om, at Transportministeriet, Vejdirektoraret, tilpligtes at betale hende kr. med rente 3,5 % fra den 31. januar 2007 til sagens anlæg og fra sagens anlæg med tillæg af procesrente til betaling sker. Transportministeriet, Vejdirektoratet, har påstået frifindelse. Karen Pedersen er meddelt fri proces. Oplysningerne i sagen Karen Pedersen er ejer af ejendommen matr.nr. 37a Sørup, Svendborg Jorder, beliggende Odensevej 215, 5700 Svendborg. Ejendommen er en landejendom på m2 og anvendes til bolig og planteskoledrift med detailsalg. Det er Karen Pedersens søn, Bjarne Pedersen, der driver planteskolen. STD STO l-k 194-T3-L01 -M<XMD2(jO

2 Side 2/98 I forbindelse med anlæg af en motorvejfraodense til Svendborg blev der foretaget et ekspropriativt indgreb på Karen Pedersens ejendom. Der blev eksproprieret permanent 120 m2 til motorvej og 740 m2 til offentlig sti. Der blev tillagt ejendommen 120 m2 afskåret areal af matr.nr. 36b, ibd. Ekspropriationskommisionen bestemte i kendelse af 22. februar 2007, at Karen Pedersen ikke kunne kræve ejendommen overtaget i sin helhed. Kommissionen tildelte Karen Pedersen en samlet erstatning på kr., hvoraf kr. vedrørte arealafståelse, mens kr. vedrørte ulempeerstatning. I kendelsen hedder det blandt andet følgende: Ejendommens nuværende indkørsel bevares. Syd for indkørslen afbrydes hovedlandevejen, og vejen omklassificeres til kommunevej. Ca. 45 meter nord for indkørslen etableres en vendeplads på arealet mellem kommunevejen og motorvejen, således at store lastkøretøjer kan vende her og bakke ind gennem indkørslen. Nord for vendepladsen indsnævres kørebanen til ca. 6 meter, hvorimod vejbelægningen bibeholdes som hidtil mellem vendepladsen og afgrænsningen ved motorvejen. Vejdirektoratet har fremlagt luftfoto med kørekurver, som viser, at der er plads for sættevognstog til at bakke ind på ejendommen. Personbiler og mindre køretøjer får mulighed for at vende indkørslen til planteskolen. I Taksationskommisionens kendelse af 23. august 2007 hedder det blandt andet følgende: Karen Andrea Pedersen har som ejer af ovennævnte ejendom og planteskoleejer Bjarne Pedersen (ejerens søn) har som bruger ønsket efterprøvet den erstatning, der ved kendelse af 22. februar 2007 er fastsat af Ekspropriationskommissionen vedrørende anlægget af en motorvej mellem Odense og Svendborg (Rute 9) I sagens behandling for Taksationskommissionen har deltaget dennes formand, professor, dr. jur. Orla Friis Jensen, de af formanden for denne sag udtagne medlemmer, gårdejer Niels Knud Eriksen og plejeassistent Carl Erik Jensen, samt de kommunalt udpegede medlemmer, souschef Poul Erik Knudsen, Nyborg, og fiskeriforeningsformand Allan Buch, Middelfart. Til stede var endvidere brugeren, planteskoleejer Bjarne Pedersen, sammen med konsulent Ole Kirk og formanden for Danske Planteskoleejerforening, planteskoleejer Peter Schjøtt. For anlægsmyndigheden mødte landinspektør Nils Nybro Eriksen, landinspektør Kirsten Friis-Christensen og tilsynsingeniør Leif Sørensen, ligesom den ledende landinspektør, landinspektør Gunnar Aage, samt kommissionssekretær, fuldmægtig, cand.jur. Jens Hork var til stede. STD SO l-sto 1-K194-T3-LOI-M004D260

3 S-Km 1023 :3«s s Side 3/98 Derfremlagdesblandt andet udskrift af forhandlingsprotokollen for Ekspropriationskommissionen 85. og 86. hæfte, tegning nr , arealfortegnelse nr. 20, etape 4530, december 2006, med tilhørende ekspropriationsplaner, ejendomsvurdering, ejendomsattest, tingbogsattest, ankebegæring af 13. marts 2007, kopi af en omfattende brevveksling mellem brugeren og dennes rådgivere og henholdsvis folketingsmedlem, nuværende minister for familieog forbrugeranliggender, Carina Christensen, Transport- og Energiminister Flemming Hansen samt Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen. Endvidere fremlagdes brev af 16. august 2007 fra konsulent Ole Kirk til Taksationskommissionen med ejerens erstatningskrav for Taksationskommissionen. Ejendommen, der er noteret som en mindre landbrugsejendom på m 2, er pr. 1. oktober 2005 vurderet til en ejendomsværdi på kr., heraf grundværdi kr. Ejendommen anvendes til bolig for ejeren og planteskoledrift, som varetages af ejerens søn. Der eksproprieres permanent 120 m 2 til motorvej og 740 m 2 til offentlig sti. Der tillægges ejendommen 120 m 2 afskåret areal af matr. nr. 36b, ibd. Der pålægges byggelinier som anført i arealfortegnelsen. Som følge af indgrebet fjernes det meste af hækkene langs ejendommens østlige skel samt træer og beplantning på det eksproprierede areal ved hovedlandevejen. Ejendommens nuværende indkørsel bevares. Syd for indkørslen afbrydes hovedlandevejen, og vejen omklassificeres til kommunevej. Ca. 45 meter nord for indkørslen etableres en vendeplads på arealet mellem kommunevejen og motorvejen, således at store lastkøretøjer kan vende her og bakke ind gennem indkørslen. Nord for vendepladsen indsnævres kørebanen til ca. 6 meter, hvorimod vejbelægningen bibeholdes som hidtil mellem vendepladsen og afgrænsningen ved motorvejen. Vejdirektoratet har fremlagt luftfoto med kørekurver, som viser, at der er plads for sættevogntog til at bakke ind på ejendommen. Personbiler og mindre køretøjer far mulighed for at vende ved indkørslen til planteskolen. Ejeren er i forbindelse med ekspropriationen blevet tilbudt et erstatningsareal på m 2 af matr. nr. 36a, ibd., beliggende umiddelbart syd for ejendommen. Ejeren har imidlertid ikke ønsket at modtaget arealet, da det ligger for langt fra det område, hvor kunderne skal betjenes. Arealet beholdes derfor af den hidtidige ejer. På en kortere strækning ud for ejendommen, med slut cirka 20 m syd for indkørslen, anlægges en lysvold mellem den offentlige sti og motorvejen, men ingen egentlig støjvold ud for ejendommen. Ifølge Vejdirektoratets støjberegninger vil støjen faldefraover 69 db (A) i dag til db (A) i STD S01 -STO I -K194-T3-L01-M00-\D260

4 Side 4/ uden støjdæmpende foranstaltninger. Taksationskommisionen besigtigede ejendommen og fik forevist de påtænkte indgreb og beskrevet de påtænkte følger af ekspropriationen. Parteme havde herunder og under en efterfølgende forhandling lejlighed til at forelægge deres synspunkter og fremkomme med deres bemærkninger, ligesom kommisionens medlemmer stillede spørgsmål til belysning af sagen. Ekspropriationskommisionen har fastsat erstatningen således: "For arealafståelse 860 m 2 å 25 kr.: kr. Fradrag for arealtillæg 120 m 2 ; 0 kr. For samtlige ulemper, herunder for tab af træer og bevoksning, tab og fomngelse som følge af mistet lævirkning og øgede saltpåvirkninger, udgifter til etablering af og beslaglæggelse af areal til nyt læhegn, udgifter til trådhegn, driftsomlægninger og midlertidige driftsforstyrrelser som følge af indgrebene, herunder flytning og evt. tab af kulturer på de berørte arealer: kr. I alt: kr. Renter 3 Vi % p.a. fra den 31. januar 2007." Taksationskommisionens bemærkninger Taksationskommisionen finder efter besigtigelse af ejendommen og drøftelse af sagen, at Ekspropriationskommisionens erstatningsfastsættelse bør ændres. Taksationskommisionen er enig med Ekspropriationskommisionen i, at der ikke er grundlag for, at ejeren kan kræve ejendommen overtaget i sin helhed. Taksationskommisionen lægger endvidere til grund, at der i forbindelse med motorvejsanlægget skabes fornøden adgang til offentlig vej både for beboelsesejendommens og for planteskolens vedkommende. Imidlertid er det Taksationskommisionens opfattelse, at den tilkendte erstatning er utilstrækkelig til at dække de tab og udgifter for brugeren, som følger af anlægget, herunder navnlig tab af hegn med deraf følgende øget saltpåvirkning, udgifter til etablering af og beslaglæggelse af driftsareal til plantning af et nyt læghegn samt til nødvendige driftsomlægninger og midlertidige driftsforstyrrelser, såsom flytning og eventuelle tab af kulturer på de berørte arealer. På grundlag af en samlet afvejning og vurdering af ekspropriationsindgrebets omfang for ejendommen og navnlig for planteskolebedriften har Taksationskommisionen besluttet at forhøje den samlede erstatning herfor skønsmæssigt til kr., idet den tilkendte arealerstatning stadfæstes. STDO6l446-S01-S'n)l-K194-'n-L0!-MOO-\D26O

5 16- IS-20 {3-Km?1023 -Sess Side 5/98 Taksationskommisionens afgørelse er truffet i henhold til 19, 22 og 29 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 672 af 19. august Taksationskommisionens afgørelse "For arealafståelse 860 m 2 å 25 kr.: kr. Fradrag for arealtillæg 120 m 2 ; 0 kr. For samtlige ulemper, herunder for tab af træer og bevoksning, tab og fomngelse som følge af mistet lævirkning og øgede saltpåvirkninger, udgifter til etablering af og beslaglæggelse af areal til nyt læhegn, udgifter til trådhegn, driftsomlægninger og midlertidige driftsforstyrrelser som følge af indgrebene, herunder flytning og evt. tab af kulturer på de berørte arealer: kr. I alt: kr. Renter 3 % p.a. fra den 31. januar For udgifter til sagkyndig bistand for Ekspropriationskommisionen er der tillagt ejeren kr. For tilsvarende udgifter for Taksationskommisionen tillægges der samme et beløb af kr. Opmærksomheden henledes på, at sag om erstatning skal indbringes for domstolen inden 6 måneder efter, at Taksationskommisionens kendelse er afsendt. Vedrørende adgangsforhold Skønsmanden Børge Madsen har i skønserklæringer af 12. november 2009, 13. april 2010 og 18. august 2011 udtalt sig om adgangsforholdene til den i sagen omhandlede ejendom. Kammeradvokaten har i et brev af 15. september 2010 til Karen Pedersens advokat meddelt, at man med hensyn til adgangsforholdene til ejendommen er indstillet på at bedre disse, idet man foreslår, at dette kan ske ved, at man fjerner en del af hækken syd for den nuværende indkørsel. Kammeradvokaten anmodede samtidig sagsøgers advokat til at tage kontakt for en drøftelse heraf. Skønsmanden Claus S. Nielsen har tillige i skønserklæring af 28. november 2013 ved besvarelsen af underspørgsmål 3 c i spørgsmål 20 udtalt sig om adgangsforholdene til ejendommen. Vedrørende støipåvirkning Vejdirektoratet har udarbejdet rapport 288 fra 2004 med titlen "Motorvejs- STD SO 1 -STO 1 -KIW-T3-L01 -M0O-\D26O

6 Side 6/98 afslutning i Svendborg. Revideret forslag 2004". I rapporten hedder det blandt andet: 7. Forslag med B-anlæg, konsekvenser 7.1 Trafikale konsekvenser for rute 9 og krydsene på Ring Nord Ifølge de senest gennemførte trafikberegninger kan der forventes følgende trafikmængder på denfremtidigerute 9: biler pr. årsdøgn i 2015 nord for Ring Nord og biler pr. årsdøgn i 2015 syd for Ring Nord. 7.3 Støj Ud fra trafiktallene for 2015 er gennemført foreløbige beregninger af støjudbredelsen omkring rute 9 på strækningen mellem Heldagervej og Faaborgvej i Svendborg. Figur 7.1 viser støj udbredelsen i den nuværende situation alene hidrørende fra rute 9. Figur 7.3 viser støjudbredelsen alene hidrørendefrarute 9 efter gennemførelse af Forslag med B-anlæg, men før etablering af støjafskærmning. Der er ingen lovregler eller retningslinjer, der fastsætter bestemmelser for vejtrafikstøj ved boliger langs veje. Men hvor nye motorveje skal passere samlede boligområder, tilstræbes som udgangspunkt, at støjen ikke kommer til at overstige Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for det udendørs støjniveau på 55 db (A), som er gældende ved etablering af nye boligbebyggelser ved eksisterende trafikanlæg. Ved gennemførelse af Forslaget med B-anlæg vil derfor blive opsat støjskærme langs den nye motorvej ud for de sammenhængende boligområder, hvor det vil være relevant. Vejdirektoratet har udarbejdet støjzonekort dateret den 13. marts På kortet er anført "Støjniveau Eksisterende fohold", dvs. støjniveauet ved landevejen i Vejdirektoratet har endvidere udarbejdet støjzonekort dateret den 1. marts På kortet er anført "Støjniveau 2020", dvs. støjniveauet ved motorve- STD SO I -STO 1 -K1 '»-TS-Ul 1-MOOAD260

7 S-Km 1023: Ses s Side 7/98 jen i I en erklæring af 16. august 2007 har ingeniør Karl Grove Sørensen anført følgende blandt andet: "Kommentarer til det af Vejdirektoratet fremlagte materiale om støjforholdene omkring Rute 9, strækningen Stenstrup - Svendborg. Nedenstående kommentarer skal primært ses i relation til situationen omkring ejendommen Odensevej 215 (planteskole). 1. Baggrund Der foreligger forskelligt materiale som ved støj kort belyser støj udbredelsen fra den nuværende hovedlandevej H205 Odensvej og fra denfremtidigemotorvej (Forslag med B-anlæg). Støjkortene belyser støjudbredelsesforholdene omkring hovedlandevejen og motorvejen for forskellige årstal og med divergerende oplysninger om trafikintensitet, hvilket indebærer, at der kan drages de forkerte konklusioner med hensyn til, om trafikstøjbelastingen på en given lokalitet bliver højere eller lavere i den fremtidige situation med motorvej." 5. Konklusion I udskrift af forhandlingsprotokollen for ekspropriationskommisionen (85. hæfte) er det bl.a. anført, at "støjen ifølge støjberegninger vil falde fra over 69 db (A) i dag til db (A) i 2020, uden støjdæmpende foranstaltninger". I udskrift af forhandlingsprotokollen for ekspropriationskommisionen (86. hæfte) er det bl.a. anført, at "kommisionen skal bemærke, at der efter de oplyste støjtal ikke bliver tale om øgede støjgener ved ejendommens bolig". Med baggrund i de forud anførte kommentarer, vurderes der ikke at være belæg for ekspropriationskommisionens konklusioner om støj ved ejendommen Odensevej 215, da grundlaget herfor er forkert. Den anførte støjreduktion vil næppe forekomme i praksis, og det er sandsynligt, at der i stedet vil blive tale om en øget støjbelastning." Vejdirektoratet har udarbejdet støjrapport oktober 2009, der ifølge indledningen indeholder en undersøgelse af støjforholdene ved beboelsesbygningen beliggende Odensevej 215 i Svendborg. I rapporten hedder det blandt andet: 2. Beregningsmetode STDOG 1446-SO I -STOl-K IM-T3-L0I -M0O-\D26O

8 Side 8/98 Beregningerne er gennemført på grundlag af den fællesnordiske beregningsmodel for beregning af vejtrafikstøj, der er angivet i Miljøstyrelsens og Vejdirektoratets rapport nr. 178, 1998 "Beregningsmodel for vejtrafikstøj, revideret 1996". Modellen beregner det A-vægtede energiækvivalente lydtryksniveau på døgnbasis: LAeq,24h Støj rapporten indeholder to typer beregninger. Dels en beregning af støjniveauet på facaden af beboelsesbygningen på det sted, hvor der er mest støj fra motorvejen, og dels et støjzonekort over boligens omgivelser. Begge støjberegninger er udarbejdet i programmet SoundPLAN 6.5. Facadestøjniveau Beregningen er foretaget i to punkter placeret hhv. 2 m over terræn, svaerende til stueetagen, og 5 m over terræn, svarende til 1. sal. Beregningsresultaterne er angivet som frifeltværdier, som betyder, at den reflekterende støj fra bygningens egen facade ikke er medregnet. Støjzonekort Beregningen er foretaget i et net af punkter med indbyrdes afstand på 10 m. Beregingshøjden er 1,5 m over terræn. I beregningsresultatet er medregnet den reflekterende støj ffa bygningens egen facade. Beregningsresultatet er et kort over området med forskellige farver for de forskellige støj zoner. 3. Støjgrænser Der er ingen lovkrav til beskyttelse mod trafikstøj ved anlæg af nye veje. Bygningsmyndighederne har fastsat grænseværdier for støj, som skal overholdes, når der opføres nye beboelsesbygninger ved eksisterende veje. 4. Forudsætninger Trafik Der anvendes trafikdata baseret på løbende tællinger udført på Odensevej og motorvejen. Efter motorvejs åbning: Odensevej Motorvej STDO61446-S01 -STO I -K MOO.\D260

9 S-Km 1023 J Sess Side 9/98 Årsdøgntrafik sept' Trafikdata for Odensevej i før situationen, er fra år 2006 og fremskrevet med 3 % pr. år til år 2009, så beregningerne er sammenlignelig. Før motorvejs åbning: Odensevej Årsdøgntrafik De anvendte hastigheder er skiltede hastigheder for motorvejen (130 km/h) og for Odensevej (80 km/h.) Terræn I begge beregninger er der taget hensyn til terrænets udformning mellem beboelsesbygningen og motorvejen, idet det fx har afgørende betydning for støjniveauet, om motorvejen ligger over eller under terræn ud for ejendommen. Bygninger 1 begge beregninger er der taget hensyn til både den støjdæmpende virkning og til reflektionen af støjen fra nabobygninger til beboelsesbygningen. Asfaltbelægning Odensevej er beregnet med traditionel asfaltbelægning. Motorvejen er regnet med minus 2 db pga. støj reducerende asfalt. 5. Beregningsresultater Facadestøjniveau Beregningsresultaterne for det udvendige facadestøjniveau fremgår af bilag 2 og nedenstående skema. En almindelig isoleret beboelsesbygning vil med lukkede vinduer normalt dæmpe støjniveauet med mindst 25 db (A). Det i skemaet anførte støjniveau inde er derfor fremkommet ved at reducere det beregnede udvendige støjniveau med 25 db (A). Beregningsresultater STD SO l-sto I-K194-T3-L0I-MOOAD260

10 Side 10/98 Modtagersted Modtagerhøjde m Ude db(a) Inde db(a) Stueetage før motorvej Stueetage efter motorvej Støjzonekort Beregningsresultaterne for det udvendige støjniveau omkring beboelsesbygningen fremgår af bilag Konklusion Motorvejen medfører et støjniveau, der overskrider den anbefalede grænseværdi." Som bilag til rapporten var vedlagt en skitse med angivelse af målepunktet samt et af Vejdirektoratet udarbejdet støjzonekort dateret den 20. oktober 2009, hvorpå der er anført "Støjzonekort - Udarbejdet efter Nordisk Beregningsmetode". Kortet viser efter det oplyste den endelige beregning i 2009 af støjniveauet ved motorvejen. Vejdirektoratet har tillige udarbejdet vejzonekort dateret den 5. marts 2010, dvs. efter den første skønsforretning med skønsmanden Palle Voss. På støj zonekortet, der viser støjniveauet ved landevejen, er anført : "Støjzonekort - Udarbejdet med Nordisk Beregningsmetode Støjniveau år 2020 uden motorvej -fremskrevetmed 3% pr. år. Skønsmanden Palle Voss har i skønserklæringer af 23. august 2010 og 5. juli 2012 udtalt sig om støjbelastningen i forhold til den omhandlede ejendom. Skønsmanden Claus S. Nielsen har tillige ved besvarelsen af underspørgsmål 3 a i spørgsmål 20 udtalt sig om støjgener. I arbejdsrappport nr. 1, 2013, fra Miljøstyrelsen, der har titlen "Forskel mellem genepåvirkning af motorvejsstøj og støj fra andre veje" hedder det følgende blandt andet: "Konklusion og sammenfatning På baggrund af undersøgelserne omtalt i denne rapport er der ikke tvivl om, STD S01-ST0I-KI94-T3-L01 -M0O-\D26O

11 IS-KHW1023iSess Side 11/98 at støj fra motorveje er mere generende end støj fra andre veje. Den ene af de to undersøgelser viser, at en given gene for motorveje optræder ved et ca. 5 db lavere støjniveau end forudsagt af EU-kurven, mens den anden undersøgelse viser et af størrelsesorden 10 db lavere støjniveau. Tilsvarende viser den første af de undersøgelser en gene for andre veje, som er stort set som forudsat af EU-kurven. Den anden undersøgelse viser for veje i byer omtrent samme gene som forudsagt EU-kruven ved høje støjniveauer (Lden større end 70dB), men ved lavere støjniveauer en lavere gene end forudsagt af EUkurven. På baggrund af de to undersøgelser kan det konkluderes, at forskellen i gene ffa motorveje og andre veje svarer til mindst 5 db men kan være større (op til af størrelsesorden 10 db), og at forskellen i forhold til lettere trafikerede veje i byer endda kan være endnu større. Desuden viser analysen, at EU-kurven bedst svarer til genen fra "andre veje", mens motorvej derfor giver anledning til en gene, som er større end forudsat af EU-kurven." 4. Diskussion Det er meget muligt, at der selv inden for grupperne motorveje og andre veje er forskellige gener for forskellige vejtyper. Det kan tænkes, at konventionelle veje med meget tæt trafik giver anledning til en gene, som minder om motorveje, mens at veje i byer med begrænset trafik med mere spredte støjhændelser kan give anledning til en lavere gene end gennemsnittet af gruppen andre veje. Ligeledes kan det tænkes, at der er forskelle i genen ffa motorvej med forskelle i trafikmønster. Nogle af de forskelle, der er set i omtalte undersøgelser, vil kunne forklares af denne hypotese, men materialet giver ikke mulighed for at konkludere, om det er korrekt." I et brev af 17. marts 2010 fra Vejdirektoratet til Kammeradvokaten hedder det følgende blandt andet: Advokat Claus Olsens replik af 22. februar 2010 giver Vejdirektoratet anledning til følgende bemærkninger: Støj rapporten fra oktober 2009 Støj rapporten er udarbejdet efter syns- og skønsforretningen den 1. oktober 2009 i overensstemmelse med de aftaler, der blev truffet på forretningen, jf. referatet fra forretningen udarbejdet af Børge Madsen og dateret den 6. oktober Ifølge aftalen har Vejdirektorarets "støjfolk" efter kontakt med Palle Voss foretaget støjberegninger efter den fællesnordiske støj beregningsmodel - og ikke efter den nyeste beregningsmodel, NORD for at gøre sammen- STD06 im-sol-sto I-K W-n-LO 1.M00AD260

12 Side 12/98 ligningen med de tidligere fremlagte støj vurderinger lettere. Støjrapporten indeholder dels en beregning af facadestøjniveauet ved beboelsesbygningen før og efter anlæggelsen af motorvejen og dels et støjzonekort, der viser støjnniveauet efter anlæggelsen af motorvejen på de omkringliggende arealer - og altså også på ejendommens salgs- og udstillingsareal - som skønsmanden skal udtale sig om jf. skønstemaets spørgsmål 6 og 7. Claus Olsen efterlyser (opfordring (1)) et tilsvarende støjzonekort for støjniveauet før anlæggelsen af motorvejen. Dette vedlægges hermed og er samtidig fremsendt direkte til Tage Voss, så det kan indgå i hans vurdering og svar på spørgmsål 6 og 7. Det er Vejdirektoratets opfattelse, at Tage Voss herefter har det nødvendige materiale til at kunne besvare spørgsmålene. Hvis dette ikke skulle være tilfældet, er kontakten stadigvæk åben mellem ham og Vejdirektorarets "støjfolk". Med hensyn til det supplerende syns- og skønstema, har Vejdirektoratet ingen bemærkninger hertil, udover, at hvis skønsmanden efter besvarelsen fastholder, at indkørselsforholdene er for snævre - i modsætning til Vejdirektoratets egne beregninger - så er direktoratet parat til at udvide indkørslen efter nærmere aftale med ejeren. Med hensyn til udvidelsen af den allerede etablerede vendeplads på den gamle hovedvej ud for gartneriet, vil Vejdirektoratet, jf. brev 19. oktober 2009 (sagens bilag A), sørge for, at arbejdet bliver udført, så snartfrostener gået af jorden. Af et fremlagt luftfoto fremgår det, at der fra stuehusets yderste kant er 15 meter ud til den tidligere landevejs midte, mens der er 40 meter ud til motorvejens midte. Vedrørende saltpåvirkning I Vejdirektoratets rapport nr. 64 med titlen "Vejsalt, træer og buske" hedder det følgende blandt andet: 9.1 Luftransport og sprøjt Der findes mange undersøgelser, der belyser hvor langt væk vejsalt kan udbredes fra vejkanten. Dragsted (1988b) konkluderede, at vejsalt i høj grad deponeres indenfor en afstand af 3 mfravejen. Tilsvarende afstande angav Bradshaw et al. (1995) som kritiske i forhold til hvomår saltkoncentrationer STD SO I -STO I -K1 l ;4-T3-L01 -M0O-\D26O

13 W-mmG2S-Sess Side 13/98 var skadelige for plantevæksten. Bowers & Hesterberg (1976) har dog målt forhøjede koncentrationer af natrium især i jordens øverste jordlag indtil 7 m fra vejkanten. Dette svarede til Harris (1992), der beskrev et studie fra maine, hvor jorden blev analyseret i 0,15-0,2 m dybde i forskellige afstande fra vejen. Efter 18 år var natriumklorid niveauet meget højere og gik helt ud til mindst 15 m fra vejkanten. Salt koncentrationen var halvt så stor i 15 m afstand som ved 2 m afstand. Colwill et al. (1982) beskrev at 2 m fra vejkanten var klorid koncentrationerne mindre end halvt så store som i tilsvarende arealer beliggende i midterrabatten. I midten af den 4 m bred midterrabat fandt Colwill et al. (1982) ca. havldelen af den samlede saltmængde indenfor ca. 0,5 m ffa vejkanten. Bredde & Scheck-Hoffman (1985) angav, at vejsaltet lufttransporteres ud over 10 m ffa vejkanten, (se figur 9). Hutchinsom (1966) beskrev lignende afstandsrelationer til vejkanten i det første år efter vej saltning. Efter 18 års saltning var saltkoncentrationen i jorden, 20 m fra vejkanten, øget med næsten 500 % i forhold til det første saltningsår. Golwer (1991) beskrev, at saltsprøjt kan nå ud på ca. 10 m ffa vejkanten, men at vindtransporteret vejsalt når helt ud på 60 m ffa vejkanten. Wentzel (1974) har fundet skader på rødgran omtrent 80 m ffa vejkanten. Hofstra & Hall (1971) mere end 100 m væk som følge af lufttransporteret vejsalt om skader på træer der stod 150 m fra vejkanten. I en undersøgelse foretaget i vinteren 1995/1996 langs en motorvej på Sydsjælland fandtes at saltkoncentrationen i jorden såvel som på nålene var mærkbart forøget over 40 meter ffa vejkanten (Pedersen & Christensen Pers.Komm.) Burton (1992) viste at saltkoncentrationen langs vejkanterne, er afhængigt af trafikhastigheden, (tabel 4). Det ses af tabel 4, at koncentrationen som forventet stiger i afstand ffa vejen i takt med at hastigheden af trafikken stiger. Ved hastigheder på ca km/timen fandtes de største saltmængder indenfor 2 meter af vejkanten. Ved hastigheder omkring km/timen fandtes de største koncentrationer i 8-10 meters afstand fra vejen. Burton (1992) angav ikke typen af trafik og trafikintensitetten, men resultaterne vurderes alligevel at kunne betragtes som retningsgivende. Trafikhastighed (km/t) Afstand til største saltkoncentration (m) Max afstand saltsprøjt blev registreret i (m) 50 1, Tabel 4. Saltspredning som følge af trafikhastighed. Fra Burton (1992). STD SOI-STO I-Kl 94-T)-LO l-m0o-\d26o

14 Side 14/98 Skønsmanden Christian Als har i en skønserklæring af 14. juli 2011, hvor der er sket besigtigelse den 30. juni 2011, udtalt sig om vind- og saltgener. I en mail af 9. maj 2012 til Karen Pedersens advokat meddelte skønsmand Christian Als, at supplerende spørgsmål 19, 20, 21 ikke lå i hans del af opgaven og fremkom samtidig - efter at have faet forelagt Vejdirektoratets rapport nr med sine bemærkninger til spørgsmål 22. I et brev af 26. juni 2012 til Kammeradvokaten gentog skønsmand Christian Als, at de supplerende spørgsmål faldt uden for hans del af sagen, idet han på ny fremkom med bemærkninger til spørgsmål 22. Skønsmanden Per Boisen Andersen har i en skønserklæring, der efter det oplyste er modtaget af Karen Pedersens advokat den 15. august 2011, ligeledes udtalt sig om vind- og saltskader. Skønsmanden Per Boisen Andersen har efterfølgende i et brev af 7. maj 2012 til Karen Pedersens advokat meddelt, at han ikke besidder den faglig kompetence til at besvare supplerende spørgsmål 20, 21 og 22. I en mail af 3. juli 2012 til Kammeradvokaten meddelte skønsmanden Per Boisen Andersen - efter at have fået forelagt Vejdirektoratets rapport nr ved besvarelse af spørgsmål 22, hvorfra han havde sit kendskab til skader på grund af vejsalt. Vedrørende tab Det fremgår af årsopgørelse 2007, at den i sagen omhandlede ejendom er anført med en ejendomsværdi på kr. og en grundværdi på kr. I et brev til Karen Pedersen fremkom statsautoriseret ejendomsmægler Lars Lyster med en vurdering af ejendommen. I brevet hedder det følgende blandt andet: Idet jeg henviser til aftale samt besigtigelse af ovennævnte ejendom den 23. januar 2007, fremsender jeg hoslagt min vurdering af ejendommen. Jeg skal gøre opmærksom på at der ved vurderingen ikke er taget hensyn til den igangværende planteskole, men vurderingen er alene baseret på den faste ejendom incl. jordtilligende. Jeg forudsætter derfor at ejendommen er fri for lejemål. Det er min bedste vurdering at ejendommens kontante salgspris vil ligge i niveauet omkring kr. 1,5 mill, kontant. STD SO1-ST0 l-k 194-T3-L01 -MOO-\D260

15 Km 1023: Ses s Side 15/98 Skønsmanden Birthe Pedesen har i skønserklæringer af 14. januar, 15. april og 27. maj 2013 udtalt sig om ejendommens værdi. Af breve af 23. og 26. august 2011 fra registreret revisor Richard Christensen til Karen Pedersens advokat fremgår det, at nettoomsætningen i 2006, 2007, 2008, 2009 og 2010 var kr., kr., kr., kr. og kr., mens resultatet før af- og nedskrivninger var kr., kr., kr., kr. og kr. Af årsrapporten for 2012 fremgår det, at nettoomsætningen i 2011 og 2012 udgjorde kr. og kr., mens resultat før af- og nedskrivninger var kr. og kr. Skønsmanden Claus S. Nielsen har ved besvarelsen af underspørgsmål 1 og 2 til spørgsmål 20 samt spørgsmål 21 udtalt sig om udgifter forbundet med nyetablering af salgs- og udstillingsarealer. Der er i sagen fremlagt en opgørelse over de træer, der er fældet i læhegnet. Opgørelsen er underskrevet af Bjarne Pedersen og Leif Sørensen fra Vejdirektoratet. Af tilbud af 17. februar 2011 fra P. Kortegaards Planteskole A/S indhentet af Bjarne Pedersen fremgår det, at prisen for en række planter udgør kr. ekskl. moms. Der er blandt andet tale om østrigsk fyr, skovfyr og ædelgran i forskellige størrelser. Skønsmanden Claus S. Nielsen er i skønserklæringen af 28. november 2013 ved besvarelse af spørgsmål 21.1 fremkommet med et forslag til beplantning ved reetablering af læhegnet og har angivet omkostningerne i forbindelse hermed. Han har efter det oplyste ved denne fastsættelse taget udgangspunkt i et tilbud af 27. november 2012 fra P. Kortegaards Planteskole A/S. Af prisberegning fra Svendborg Spildevand A/S dateret den 3. januar 2013 fremgår det, at den totale omkostning ved flytning af brandhane på ejendommen vil udgøre ,50 kr. / øvrigt Vejdirektoratet har i et brev af 15. juni 2012 til Kammeradvokaten anført følgende blandt andet: "FORESPØRGSEL VEDR. EVT. BYGGELINJEDISPENSATION PÅ EJENDOMMEN MATR. NR. 37 A SØRUP, SVENDBORG JORDER. MOTORVEJ NR. 41 SVENDBORGMOTORVEJEN, KM 37,120 HØJRE VEJSIDE. STD06U46-S0l-ST0l-K194- p n-l0l-m00-\d260

16 Side 16/98 Du har forespurgt, hvorledes Vejdirektoratet forventeligt vil stille sig, hvis Vejdirektoratet i fremtiden får en ansøgning vedr. dispensation ffa byggelinien til etablering af parkerings- og/eller salgsarealer på ovennævnte ejendom. Jeg har vedlagt et kortbilag, hvor byggelinjens udstrækning er vist med en blå stiplet linje. En dispensation fra byggelinjen beror naturligvis på en konkret ansøgning fra ansøger. En byggelinje har til formål at sikre, at motorvejen fremtidig kan udvides, samt sikre vejens tarv. Vejdirektoratet kan dispensere ffa byggelinjen hvis der ikke er tale om dyre bygværker, hvis det skønnes trafikalt forsvarligt og hvis hensynet til motorvejens fremtidige udvidelsesmuligheder tillader det. Der er ved en evt. anlæggelse af parkerings- og/eller salgsarealer på ovennævnte ejendom formodentligt ikke tale om et dyrt bygværk. Vejdirektoratet har pt. ikke udvidelsesplaner for Svendborgmotorvejen. Årsdøgnstrafikken på Svendborgmotorvejen er pt. ca , hvilket er noget under halvdelen af motorvejens kapacitet j.f. vejregelhåndbogen "kapacitet og serviceniveau" Vejregelrådet sept Vejdirektoratet vurderer, at der vil være gode muligheder for at opnå dispensation fra byggelinjen til etablering af parkeringsarealer og/eller salgs- og udstillingsarealer. Det må dog forventes, at Vejdirektoratet i forbindelse med en sådan dispensation vil stille vilkår om, at der tinglyses en deklaration, om at ejer, i tilfælde af vejudvidelse, med 3 måneders varsel, og uden omkostning fra vejbestyrelsen skal fjerne de anlagte parkeringsarealer og/eller salgs- og udstillingsarealer. Det skal for god ordens skyld bemærkes, at Vejdirektoratet, med dette brev, alene har foretaget en generel vurdering af evt. dispensationsmuligheder fra Svendborgmotorvejens vejbyggelinjer. En dispensation fra Svendborgmotorvejens vejbyggelinjer, må naturligvis bero på en vurdering af en konkret ansøgning fra ansøger. Karen Pedersen har endelig fremlagt et støttebilag med angivelse af afstanden fra vej midten af motorvejen til stuehuset i forhold til de ejendomme, der er eksproprieret, og de ejendomme, der har modtaget erstatning for støjgener. STD SO 1 -STO 1 -K194-T3-L01 -M0O-\D260

17 01 M ' 1Q S KAW Ses s l Side 17/98 M Ul) I M O ro uo cn (D u V M Ul) Ol M Syn og skøn Skønsmanden Børge Madsen har i en skønserklæring af 12. november 2009 anførte følgende blandt andet: Spørgsmål 8 Syns- og skønsmanden bedes angive/beskrive adgangsvejen til planteskolen før det ekspropriative indgreb for såvel planteskolens kunder som leverandører af varer m.v. Svar Ud ffa tilsendte planer samt besigtigelse på stedet kunne det konstateres, at planteskolen var placeret langs den daværende hovedvej A9 med den indkørsel, man ser i dag. Tilkørselsforholdene for personbiler og varevogne kunne foregå uhindret. Som oplyst bakkede lastbiler ind. De store sættevogne med standardlængde på 16,5 meter kunne kun bakke ind, når de holdt i nordgående retning i det nordgående spor. Herfra bakkede man sydover, ind over den sydgående kørebane og ind i indkørslen. En manøvre, der kræver stor agtpågivenhed overfor landevejstrafikken. Spørgsmål 9 Syns- og skønsmanden bedes angive/beskrive adgangsvejen til planteskolen efter det ekspropriative indgreb for såvel planteskolens kunder som leverandører af varer m.v. Svar Den gamle kørebane er intakt nordfra indtil 15 meter før indkørslen til Odensevej 215. Det vil sige en 10 meter bred kørebane. Herfra snævrer den ind mod syd og udfor midten af indkørslen er kørebanebredden 6 meter. Vejen ender blindt cirka 15 meter syd for indkørslen i en bredde af 2 meter. Her er opsat en spærrebom. Cirka 50 meter før indkørslen er der etableret en vendeplads således at det er muligt for person- og varevogne samt mindre lastbiler at vende. Det er min opfattelse, at adgangs- og parkeringsforhold for person- og varevogne er de samme, måske lidt bedre, som før motorvejen, da der er i dag bedre mulighed for at parkere udenfor ejendommen specielt syd for indkørslen. For mindre lastbiler er det muligt at vende og bakke ind i planteskolens indkørsel. Sættevogne, som har en standardlængde på 16,5, meter kan ikke vende under de nuværende forhold. De vil sandsynligvis slet ikke køre ind ad den blinde vej, altså en klar forringelse af tilkørselsforholdene STD SO 1 -STO 1 -Kl, )4-'n-LOl-MOO-\D260

18 Side 18/98 for varer. Spørgsmål 10 I forbindelse med sin besvarelse af spørgsmål 10 bedes syns- og skønsmanden oplyse, om det efter det ekspropriative indgreb efter skønsmandens opfattelse fortsat vil være muligt for planteskolens leverandører af varer m.v. at komme til og fra planteskolen med de til vareleverancerne nødvendige/sædvanlige lastbiler. Svar Leverancer med varebiler og mindre lastbiler er stadig mulig. Dog er det mere besværligt for lastbilerne, idet de alle er nødt til at vende så fronten peger mod nord før de kan bakke ind i indkørslen. Før motorvejen var det muligt at bakke ind både ffa en nordlig og sydlig retning. I stadig stigende grad benyttes sættevogne til godstransport. En sættevogn består af en "trækker" påmonteret en "trailer" og har en standardlængde på 16,5 meter. Ved vejdirektoratets skrivelse af 19. oktober oplyses det, at man nu etablerer en vendeplads for sættevogne. Se bilag A og C. Denne løser det ene problem. Ifølge mine opmålinger på stedet samt brug af Vejdirektoratets planche for en sættevogns arealbehov, vil det ikke være muligt at bakke ind i indkørslen. Sættevognens trailer skærer ind over det nordlige hækbeplantede hjørne. Hvad angår sættevogne må konklusionen være, at forholdene er blevet væsentligt forringet, idet man ikke kan vende å én gang på den nye vendeplads og nu skal bakke 75 meter, samt at man ikke kan bakke ind i indkørslen, hvis man skal holde sig på kørebanen. Varer leveret med sættevogn efter etablering af den nye vendeplads må sættes af udenfor ejendommen. Der vedlægges: Bilag 1: Tegning med arealbehov for en sættevogn på Odensevej 215. Bilag 2: Vejdirektoratets planche med arealbehov for sættevognstog. Bilag 3: Oversigtsbillede Skønsmanden Børge Madsen har i en supplerende skønserklæring af 13. april 2010 anført følgende blandt andet: Spørgsmål 13 I fortsættelse af skønsmandens svar på spørgsmål 9 og 10 ønske oplyst, om svaret er foretaget ud fra en forudsætning om, at sættevognene er 2- eller 3-akslede. STD SO 1 -STO 1 -K194-T3-LO1 -M0O-\D26U

19 01 S Side 19/98 Svar Aller først vil jeg fastslå nogle benævnelser. Jeg har selv medvirket til forvirringen: Når man taler om en sættevogn, så taler man om den påhængte del (traileren). Når man taler om et sættevognstog, taler man om både bil (trækkeren) og sættevogn. På planchen, "arealbehov for sættevognstog", skønserklæringens bilag 2, er afbilledet et sættevognstog, hvor sættevognen er 1-akslet. Denne er min forudsætning. Spørgsmål 14 Såfremt der i skønsmandens svar på spørgsmålene 9 og 10 er taget udgangspunkt i 2-akslede sættevogne, ønskes spørgsmålene 9 og 10 gentaget ud fra den forudsætning, at der er tale om 3-akslede sættevogne. Svar Dajeg ikke har taget udgangspunkt i 2 akslede sættevogne, burde jeg ikke besvare dette spørgsmål. Dog vil jeg alligevel kommentere det: Jeg har spurgt kompetente personer, om en 3-akslet standard sættevogn opfører sig forskelligt fra den 1-akslede. Alle har svaret, at de opfører sig ens, idet afstanden ffa påhængspunktet til den 3-aksledes midterste aksel, som her bliver den teoretiske drejeaksel, er den samme som den tilsvarende afstand på den 1-akslede. Spørgsmål 15 Syns- og skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt den faktiske udførte indsnævring af kørebanen er udført i overensstemmelse med det i sagens bilag 1 - udskrift af forhandlingsprotokollen, side 1, venstre spalte, sidste afsnit anførte, hvor bl.a. er oplyst, at "nord for vendepladsen indsnævres kørebanen til ca. 6 m..." I tilfælde af benægtende besvarelse anmodes syns- og skønsmanden om at oplyse, hvorvidt en eventuel afvigelse har forværret vejadgangen mellem offentlig vej og ejendommen. Svar Efter besigtigelse af adgangsforholdene til ejendommen den 8. april 2010, kan jeg meddele, at der ikke er foretaget ændringer siden afgivelsen af min skønserklæring af 12. november Adgangsvejen er ikke blevet indsnævret nord for vendepladsen, så vejadgangen er ikke blevet forværret. STD SO I -STO l-ki 94-n-UI -M0O-\D26O

20 Side 20/98 Skønsmanden Børge Madsen har i en supplerende skønserklæring af 18. august 2011 anført følgende blandt andet: Spørgsmål 16 I fortsættelse af syns- og skønsmandens svar på spørgsmål 13 ønskes oplyst, om den 1-akslede sættevogn, som synsog skønsmanden for sin besvarelse har forudsat er forsynet med drejeligt akselsæt? I benægtende fald anmodes syns- og skønsmanden om at oplyse, hvorvidt dette giver anledning til ændring i sin besvarelse. Svar Ved besvarelse af spørgsmål 13 er der forudsat en fast aksel. Jeg har forespurgt hos Vejdirektoratet, men man har ikke kørekurver for sættevognstog med drejelige aksler. Hos én af de store leverandører af sættevogne, Krone Skandinavien A/S i Åbenrå, har jeg faet oplyst, at standard sættevogne med én drejelig aksel er yderst sjældne. Den mest almindelige type med drejelig aksel er en sættevogn med 3 aksler, hvoraf den forreste er løftbar og den bagerste tvangsstyres. Se bilag A. (Krone er Europas næststørste leverandør af sættevogne). Ved at indlægge en kørekurve fra en sådan sættevogn fås et arealbehov, som vist på denne skrivelses bilag B. Heraf fremgår, at det ikke er muligt at bakke ind uden at skære hjørnet ind mod huset. Spørgsmål 17 Såfremt det lægges til grund, at ejendommen betjenes af et sættevognstog med 3-akslet sættevogn med faste, ikke drejeligt akselsæt, anmodes syns- og skønsmanden om at oplyse/angive arealbehovet, herunder oplyse, hvorvidt et sådant sættevognstog kan betjene ejendommen med tilkørsel af leverancer til planteskolen. Svar I min besvarelse af spørgsmål 14, sidste afsnit, anfører jeg, at en treakslet og en enakslet sættevogn opfører sig ens. Arealbehovet er derfor angivet på bilag 1 fra min besvarelse af 12. november Her vedlagt som denne skrivelses bilag C. Det er således ikke muligt at bakke ind ad den nuværende indkørsel. Spørgsmål 18 Syns- og skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt anlægsarbejdetsyd for vendepladsen med indsnævring af den gamle Odense-landevej med 4 meter ud for indkørslen STD SO1-ST01 -K194-T3-L01 -MIX)-\D260