KROPSMÅL OG VÆGT PÅ JERSEYKVIER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KROPSMÅL OG VÆGT PÅ JERSEYKVIER"

Transkript

1 FARMTEST KVÆG NR. 108 DECEMBER 2015 FarmTest KROPSMÅL OG VÆGT PÅ JERSEYKVIER

2 Kropsmål og vægt på jerseykvier FARMTEST KVÆG NR. 108 DECEMBER 2015 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park Aarhus N T F W seges.dk Forfattere Anja Juul Freudendal, LMO Statistik og grafik Jørgen Nielsen; Inger Dalgaard, SEGES Kvæg; Anja Juul Freudendal, LMO Review Inger Dalgaard, SEGES Kvæg Layout, grafik og produktion Inger Camilla Fabricius; Christian E. Christensen, SEGES Kvæg Foto Anja Juul Freudendal, LMO Tryk PrimaPrint Oplag 35 stk. ISSN T Forsidefoto: LandbrugsMedierne Side 2 FarmTest, Kvæg nr. 108 Kropsmål og vægt på jerseykvier 2015

3 INDHOLD 1. Sammendrag og konklusion Vægt og alder Vægt og kropsmål Anbefaling Indledning og baggrund Formål Mål Gennemførelse og metode Beskrivelse af besætninger Beskrivelse af registreringer Beskrivelse af registreringer Resultat af analyser af alder, vægt og kropsmål Sammenhæng mellem vægt og alder for kvier Sammenhæng mellem vægt og kropsmål for kvier Diskussion og konklusion Vægt og alder Vægt og kropsmål Anbefaling Kilder FarmTest, Kvæg nr. 108 Kropsmål og vægt på jerseykvier 2015 Side 3

4 1. SAMMENDRAG OG KONKLUSION 650 jerseykvier fra seks besætninger blev målt og vejet i sommeren Målene vil fremover anvendes i forbindelse med indretning af stalde til jerseykvier, således at de passer til deres alder, vægt og kropsmål. 1.1 Vægt og alder Værdier for jerseykviers alder og vægt (målinger og beregninger) fra tre forskellige kilder er indsat i figur 1.1 sammen med FarmTestens data. Som graferne viser, er værdierne fra denne FarmTest og de beregnede værdier i Danske anbefalinger 2010 entydige med et lille fald i den målte vægt, når kvierne nærmer sig 22 måneder og derover. Set i forhold til de tidligere værdier fra Danske Anbefalinger 2005 og Fisker et al., 2003 var kvierne i denne FarmTest ca. 50 kg tungere. Ved at zoome ind på de yngste kvier i figur 1.1 fremkommer figur 1.2. Den afslører stor forskel i værdierne fra de forskellige kilder. F.eks. er en kvie på 220 kg, 9-13 måneder gammel afhængig af hvilken graf man aflæser. Tilsvarende vejer en 10 måneder gammel kvie kg afhængig af kilden. Det fremgår også, at de yngre kvier var tungere end hidtil antaget Danske Anbefalinger, 2005 Danske Anbefalinger, 2010 (beregning) FarmTest, 2015 (måling) Fisker et al., 2003 (måling) Figur 1.1 Sammenhørende værdier for alder og vægt fra fire forskellige kilder og undersøgelser viste, at de to og to er relativt ens Alder, mdr Danske Anbefalinger, 2005 Danske Anbefalinger, 2010 (beregning) FarmTest, 2015 (måling) Fisker et al., 2003 (måling) Figur 1.2 Afhængig af kilden er en kvie på 220 kg 9-13 måneder gammel. De yngre kvier er tungere end hidtil antaget Alder, mdr. Side 4 FarmTest, Kvæg nr. 108 Kropsmål og vægt på jerseykvier 2015

5 >> De yngre jerseykvier er tungere end hidtil antaget. Zoomer man ind på de sendrægtige kvier i figur 1.1, fremkommer figur 1.3. Her viser målingerne fra FarmTesten, at tilvæksten aftog efter 22 måneder. Kvierne i FarmTesten nåede ikke kg inden kælvning selvfølgelig afhængig af kælvningsalder. >> Sendrægtige kvier voksede langsommere og vejer derfor kun omkring 440 kg ved 24 måneder. 1.2 Vægt og kropsmål De yngre kvier (optil 250 kg) i FarmTesten havde fuldstændig samme krydshøjde (figur 1.4), som kvierne i en tilsvarende, men lidt mindre undersøgelse fra 2003 (Fisker et al.). De større kvier (over 250 kg) var højere end kvierne i undersøgelsen fra En forklaring kan være, at der i undersøgelsen fra 2003 kun indgik ca. 325 kvier. Resultaterne fra dén undersøgelse viste også en større spredning imellem besætningerne, når kvierne kom over 250 kg. Det er også muligt, at der med tiden er sket en udvikling, således at kvierne nu bliver højere end tidligere. >> De yngre kvier har samme højde som hidtil antaget, mens de ældre kvier er blevet højere. I FarmTesten var kviernes totallængde noget kortere end hidtil antaget (Danske Anbefalinger, 1995) Danske Anbefalinger, 2005 Danske Anbefalinger, 2010 (beregning) FarmTest, 2015 (måling) Fisker et al., 2003 (måling) Alder, mdr. Figur 1.3 Ifølge FarmTesten aftager tilvæksten hos kvierne fra omkring 22 måneder. Kvierne når derved ikke kg inden kælvning forudsat at de kælver ved 24 måneder. Krydshøjde, cm Figur 1.4 Kvier optil 250 kg var samme højde, som kvier i en tidligere undersøgelse, mens kvierne over 250 kg var højere. Årsagen kan være, at der i den tidligere undersøgelse ikke var nær så mange kvier med, samt at der var stor spredning mellem besætningerne, når kvierne blev over 250 kg Fisker et al., 2003 FarmTest, FarmTest, Kvæg nr. 108 Kropsmål og vægt på jerseykvier 2015 Side 5

6 Den kortere totallængde (figur 1.5) kan formentlig delvist forklares ud fra kviernes kropsholdning i vægten, hvor flere kvier trykkede sig imod bagpladen under måling. Kviernes totallængde kunne derfor variere meget, alt efter om de trykkede sig sammen i vægten eller ej. Modsat totallængden er kviernes kropslængde øget i forhold til hidtil kendte mål (Danske Anbefalinger, 1995). Kvierne var blevet 6-8 cm længere (figur 1.6). Ændringerne i totallængde og kropslængde, som ovenikøbet er modsat rettede, er vanskelige at forklare, men her er nogle bud: Oprindelsen af de hidtil kendte mål, som står i Danske Anbefalinger fra 1995, er ukendt. Derfor er forudsætningerne og sikkerheden for målene også ukendt. I Danske Anbefalinger fra 1995 står målene som der sammenlignes med, under jerseykøer og ikke jerseykvier. Måske vokser jerseykøerne i længden også efter kælvning. Erfaring fra de netop gennemførte målinger er, at det er endog meget vanskeligt at få kvierne til at stå normalt, imens de bliver målt. Der var meget stor forskel på kviernes størrelse fra besætning til besætning i undersøgelsen fra >> Med denne FarmTest kender vi nu jerseykviers totallængde og kropslængde, uanset at de afviger fra hidtil kendte mål som jo er af ukendt oprindelse, og derfor ikke særligt tilregnelige. 1.3 Anbefaling FarmTesten har vist, at de yngre jerseykvier (optil måneder) er større end hidtil antaget. Det betyder, at der kan være sengebåse, som er for små til dyr, der pga. deres alder, går i afsnittet. Især hvis stalden er opført før udgivelsen af Danske anbefalinger, Og modsat at dyrene tæt på kælvning er lidt mindre end antaget i Danske anbefalinger, Figur 1.5 Når kvierne trykker sig sammen mod bagpladen i vægten, bliver de kortere, end hvis de står naturligt. Det er formentlig en del af forklaringen på, at målene for totallængden af kvierne er kortere end hidtil kendte mål, hvis oprindelse er ukendt. De hidtil kendte mål er desuden på jersey køer - ikke kvier. Figur 1.6 Kviernes kropslængde er øget i forhold til hidtil kendte mål (Danske Anbefalinger, 1995). Kvierne var blevet 6-8 cm længere. Oprindelsen af de tidligere mål er ukendt. Side 6 FarmTest, Kvæg nr. 108 Kropsmål og vægt på jerseykvier 2015

7 Figur 1.7 Det var vanskeligt at måle total- og kropslængden, fordi en del af kvierne pressede imod bagpladen i vægten, når de skulle måles. Vi anbefaler derfor, at du bruger 10 minutter hos kvierne, hvor du gennemgår deres alder og bredden på sengebåsene. Måske skal bøjlerne flyttes, så der bliver bedre plads til kvierne. Tabel 1.1 viser kviernes vægt og alder samt anbefalet bredde på sengebåse. Brug den ude i stalden, så dyrene får den plads, de har behov for i din stald. Ud fra denne FarmTest er det ikke muligt at angive præcist, hvilken højde inventaret skal placeres i. Der er derfor et stort behov for og ønske om, at der i fremtiden laves undersøgelser til afklaring af, hvilken højde nakkebom og øvrigt inventar der tilgodeser dyrenes faktiske størrelse og adfærd bedst muligt. TABEL 1.1 KVIERNES VÆGT OG ALDER (FARMTEST, 2015) OG DE TILHØRENDE ANBEFALEDE SENGEBÅSEBREDDER (ANO- NYM, 2010) Alder, mdr. (FarmTest, 2015) < 20 Bredde på sengebåse, m (Anonym, 2010) 0,70 0,75 0,80 0,90 1,00 FarmTest, Kvæg nr. 108 Kropsmål og vægt på jerseykvier 2015 Side 7

8 2. INDLEDNING OG BAGGRUND I forbindelse med indretning af stalde til kvier er det nødvendigt at kende deres vægt og størrelse ved en given alder. Af FarmTesten: Sengebåse til ungdyr (Holm og Freudendal, 2009) fremgår det, at det var besværligt for mange ungdyr at bruge deres sengebåse. Sengebåsene var for smalle, og nakkebom og frontrør var uhensigtsmæssigt placeret. Desuden var flere kvier for store til sengebåsene. Der er derfor behov for en tilpasning af sengene, så ungdyrene kan ligge bedre, samt rejse og lægge sig mere naturligt. Indtryk fra nylige besøg i danske ungdyrstalde (Freudendal, 2015) viste ligeledes, at sengebåsene til tider var for små til de kvier, som skulle ligge der. Dette var mest udtalt for kvier i de små vægtklasser. Jo tættere på kælvning, des bedre passede dyr og sengebåse sammen. Der er indenfor det sidste årti set en stigning i størrelsen på fuldt udvoksede køer. De seneste værdier for vægt ved en given alder på kvier i Danske Anbefalinger (2010) er derfor baseret på en teoretisk beregning. Det var derfor nødvendigt at undersøge, om kvierne var vokset tilsvarende. Dermed var det relevant at udføre disse sammenhørende vejninger og målinger af kviekalve og kvier (herefter betegnet kvier). I 2013 blev 683 Dansk Holsteinkvier vejet og målt. Det førte til FarmTest Kvæg nr. 104 fra 2014 (Freudendal, 2014). Konklusionerne her var, at kvierne var større end tidligere antaget. Det var derfor relevant også at veje jerseykvier, for at undersøge om tendensen var den samme for denne race. 2.2 Formål Formålet er at kunne indrette stalde til hundyropdræt af lille race, der passer til deres fysiske kropsmål. 2.3 Mål Målet er at kende de sammenhørende værdier for hundyropdræts alder og vægt, samt for vægt og kropsmål, ved at indsamle data for følgende parametre: CHR-nr./fødselsdato Vægt Krydshøjde Totallængde Kropslængde Hoftebredde Undersøgelsen er begrænset til jersey. En tilsvarende undersøgelse for hundyropdræt af Dansk Holstein blev gennemført i (Freudendal, 2014). Side 8 FarmTest, Kvæg nr. 108 Kropsmål og vægt på jerseykvier 2015

9 3. GENNEMFØRELSE OG METODE 3.1 Beskrivelse af besætninger Der er vejet og målt i alt 650 jerseykvier fra seks forskellige malkekvægsbesætninger. Hver kvie blev målt og vejet én gang. I hver besætning blev der målt og vejet 4-5 kvier i hver aldersgruppe. Det vil f.eks. sige, at for kvier i alderen 6-7 mdr. blev der vejet og målt 4-5 kvier. De yngste kviekalve i Farm- Testen var 3 mdr. og de ældste kvier 26 mdr. Der blev målt og vejet mindst 100 kvier i hver besætning. Besætningerne varierede i størrelse fra årskøer. 3.2 Beskrivelse af registreringer I sommer/efterår 2015 blev alle jerseykvier vejet og målt af to konsulenter fra LMO med stor hjælp fra mandskabet i besætningerne. Dyrene blev vejet i en digital kreaturvægt med dæmpning (figur 3.1 og 3.2). Krops- og totallængde samt hoftebredde blev målt med en håndholdt tommestok. Krydshøjde blev målt med en tommestok, der var fastgjort på vægten. Figur 3.1 Kreaturvægt anvendt til vejning af jerseykvier. Figur 3.2 Displayet på kreaturvægten. FarmTest, Kvæg nr. 108 Kropsmål og vægt på jerseykvier 2015 Side 9

10 Figur 3.3 Tablet med program til direkte tastning af data i stalden. Alle data blev registreret direkte i et lille registreringsprogram på en tablet udarbejdet til FarmTesten. Figur 3.3 viser tablet med registreringsprogram. I det følgende er hver parameter, som blev registreret, uddybet: CHR-nr./fødselsdato Dyrets CHR-nr. blev registreret manuelt, da dyret gik op i vægten. Efterfølgende er dyrets fødselsdato fundet via Kvægdatabasen. Vægt Kalve og kvier blev vejet på medbragt dæmpet kreaturvægt. Krydshøjde Angiver den lodrette afstand fra klovenes underste flade, til punktet ved overgangen fra lænd til korsben lige mellem hofterne (se figur 3.4). Totallængde Angiver afstanden fra pandeben til sædebensknude, når hovedet er løftet (se figur 3.4). Kropslængde Angiver afstanden fra skulderblad til sædebensknude (se figur 3.4). Hoftebredde Angiver afstanden mellem hoftehjørnerne (se figur 3.4). 3.3 Statistiske analyser Stikprøvestørrelsen er beregnet for et konfidensniveau på 95 % og et konfidensinterval på 4, og det antages, at de valgte besætninger er repræsentative for alle jerseykvier i Danmark. I forbindelse med den statistiske analyse af det indsamlede datamateriale er der trukket oplysninger (fødselsdato) om kalve og kvier fra Kvægdatabasen. Efterfølgende er datama- Figur 3.4 Kvægs kropsmål (Anonym, 2010) terialet kontrolleret for krydsningskalve, som er udtaget, ligeledes er Dansk Hostein-kalve. Det antages, at dyrenes kropsmål og logaritmen af dyrenes vægt er normalfordelt med en spredning, som er uafhængig af dyrets størrelse og af besætningen. Til analysen af vægt som funktion af alder er der anvendt en lineær regression, hvor vægten er logaritmetransformeret og alder kan indgå med polynomielle led. Dvs. med mulighed for at både alder, alder 2, alder 3, alder 4 og alder 5 har betydning. Til analysen af de fire kropsmål som funktion af vægt er der anvendt lineær regression, hvor vægt kan indgå med polynomielle led. Dvs. med mulighed for at både vægt, vægt 2, vægt 3, vægt 4 og vægt 5 har betydning. Side 10 FarmTest, Kvæg nr. 108 Kropsmål og vægt på jerseykvier 2015

11 4. RESULTAT AF ANALYSER AF ALDER, VÆGT OG KROPSMÅL TABEL 4.1 KVIERNES SAMMENHØRENDE VÆGT OG ALDER. Måneder Dage Spredning på log 10 (vægt) estimeres til 0, Sammenhæng mellem vægt og alder for kvier Jerseykvier i denne undersøgelse antages at være repræsentative for alle jerseykalve og -kvier i Danmark. Dermed kan jerseykviernes vægt i forhold til alder beskrives med ligning 1. Figur 4.1 viser grafisk forholdet mellem kviernes vægt og alder. Tabel 4.1 viser sammenhørende værdier for vægten og alder. Ligning 1. Vægt som funktion af alder Log 10 (vægt) = 1, , * alder / 10-2, * alder² / , * alder³ / , * alder 4 / Vægt kan ud fra dette beregnes som 10^( log 10 (vægt)) Alder angives i måneder. Vægt beregnes i kg. 600 Figur 4.1 Kviernes vægt (kg) som funktion af alder (mdr.). Den gennemsnitlige variation i vægt udtrykt ved 95 % konfidensintervallet Alder, mdr. FarmTest, Kvæg nr. 108 Kropsmål og vægt på jerseykvier 2015 Side 11

12 4.2 Sammenhæng mellem vægt og kropsmål for kvier Kropsmål på jerseykvier i forhold til vægt kan beskrives med nedenstående ligninger 2 5. Ligningerne er bestemt ud fra de målte data. Data med tilhørende konfidensgrænser er vist i nedenstående figur Tabel 4.2 viser sammenhørerende værdier for kropsmål og vægt. Ligning 2. Krydshøjde som funktion af vægt Krydshøjde = 76, , * vægt 0, * vægt² / 100 Vægt = vægt i kg, krydshøjden beregnes i cm. Krydshøjde, cm Figur 4.2 Sammenhørende værdier for vægt (kg) og krydshøjde (cm) for jersey kalve og kvieopdræt. De stiplede linjer viser den gennemsnitlige variation i krydshøjde udtrykt ved 95 % konfidensinterval Ligning 3: Totallængde som funktion af vægt Totallængde= 83, , * vægt 0, * vægt² / 100 Vægt = vægt i kg. Totallængde beregnes i cm. Totallængde, cm Figur 4.3 Sammenhørende værdier for vægt (kg) og totallængde (cm) for jersey kalve og kvieopdræt. De stiplede linjer viser den gennemsnitlige variation i totallængde udtrykt ved 95 % konfidensinterval Side 12 FarmTest, Kvæg nr. 108 Kropsmål og vægt på jerseykvier 2015

13 Ligning 4. Kropslængde som funktion af vægt Kropslængde = 65, , * vægt 0, * vægt² / 100 Vægt = vægt i kg. Kropslængde beregnes i cm. Kropslængde, cm Figur 4.4 Sammenhørende værdier for vægt (kg) og kropslængde (cm) for jersey kalve og kvieopdræt. De stiplede linjer viser den gennemsnitlige variation i kropslængde udtrykt ved 95 % konfidensinterval Ligning 5: Hoftebredde som funktion af vægt Hoftebredde = 12, , * vægt 0, * vægt² / 100 Vægt = vægt i kg. Hoftebredde beregnes i cm Hoftebredde, cm Figur 4.5 Sammenhørende værdier for vægt (kg) og hoftebredde (cm) for jersey kalve og kvieopdræt. De stiplede linjer viser den gennemsnitlige variation i hoftebredde udtrykt ved 95 % konfidensinterval FarmTest, Kvæg nr. 108 Kropsmål og vægt på jerseykvier 2015 Side 13

14 TABEL 4.2 JERSEYKVIERS SAMMENHØRENDE VÆGT OG KROPSMÅL INKL. SPREDNING. Krydshøjde, cm Totallængde, cm Kropslængde, cm Hoftebredde, cm , , , , , , , , , ,7 Spredning, cm 3,02 6,53 7,05 2,03 Side 14 FarmTest, Kvæg nr. 108 Kropsmål og vægt på jerseykvier 2015

15 5. DISKUSSION OG KONKLUSION Med denne undersøgelse kender vi nu jerseykviers vægt ved en given alder, samt kropsmål ved en given vægt anno Resultaterne giver mulighed for bedre tilpasning af inventar og indretning til dyrenes reelle størrelse og vækst. 5.1 Vægt og alder Værdier for jerseykviers alder og vægt (målinger og beregninger) fra tre forskellige kilder er indsat i figur 5.1 sammen med FarmTestens data. Som graferne viser, er værdierne fra denne FarmTest og de beregnede værdier i Danske anbefalinger 2010 entydige med et lille fald i den målte vægt, når kvierne nærmer sig 22 mdr. og derover. Set i forhold til de tidligere værdier fra Danske Anbefalinger 2005 og Fisker et al., 2003 var kvierne i denne FarmTest vurderet ca. 50 kg tungere. Ved at zoome ind på de yngste kvier i figur 5.1 fremkommer figur 5.2. Den afslører stor forskel i værdierne fra de forskellige kilder. F.eks. er en kvie på 220 kg, 9-13 måneder gammel afhængig af hvilken graf man aflæser. Tilsvarende vejer en 10 måneder gammel kvie kg afhængig af kilden. Det fremgår også, at de yngre kvier var tungere end hidtil antaget Danske Anbefalinger, 2005 Danske Anbefalinger, 2010 (beregning) FarmTest, 2015 (måling) Fisker et al., 2003 (måling) Figur 5.1 Sammenhørende værdier for alder og vægt fra fire forskellige kilder og undersøgelser viste, at de to og to er relativt ens Alder, mdr Danske Anbefalinger, 2005 Danske Anbefalinger, 2010 (beregning) FarmTest, 2015 (måling) Fisker et al., 2003 (måling) Figur 5.2 Afhængig af kilden er en kvie på 220 kg 9-13 måneder gammel. De yngre kvier er tungere end hidtil antaget Alder, mdr. FarmTest, Kvæg nr. 108 Kropsmål og vægt på jerseykvier 2015 Side 15

16 >> De yngre jerseykvier er tungere end hidtil antaget. Zoomer man ind på de sendrægtige kvier i figur 5.1, fremkommer figur 5.3. Her viser målingerne fra FarmTesten, at tilvæksten aftog fra 22 måneder. Kvierne i FarmTesten nåede ikke kg inden kælvning selvfølgelig afhængig af kælvningsalder Danske Anbefalinger, 2005 Danske Anbefalinger, 2010 (beregning) FarmTest, 2015 (måling) Fisker et al., 2003 (måling) Alder, mdr. Figur 5.3 Ifølge FarmTesten aftager tilvæksten hos kvierne fra omkring 22 måneder. Kvierne når derved ikke kg inden kælvning forudsat at de kælver ved 24 måneder. >> Sendrægtige kvier voksede langsommere og vejer derfor kun omkring 440 kg ved 24 måneder. Krydshøjde, cm Figur 5.4 Kvier optil 250 kg var samme højde, som kvier i en tidligere undersøgelse, mens kvierne over 250 kg var højere. Årsagen kan være, at der i den tidligere undersøgelse ikke var nær så mange kvier med, samt at der var stor spredning mellem besætningerne, når kvierne blev over 250 kg Fisker et al., 2003 FarmTest, Side 16 FarmTest, Kvæg nr. 108 Kropsmål og vægt på jerseykvier 2015

17 5.2 Vægt og kropsmål De yngre kvier (optil 250 kg) i FarmTesten havde fuldstændig samme krydshøjde (figur 5.4), som kvierne i en tilsvarende, men lidt mindre undersøgelse fra 2003 (Fisker et al.). De større kvier (over 250 kg) var højere end kvierne i undersøgelsen fra En forklaring kan være, at der i undersøgelsen fra 2003 kun indgik ca. 325 kvier. Resultaterne fra den undersøgelse viste også en større spredning imellem besætningerne, når kvierne kom over 250 kg. Det er også muligt, at der med tiden er sket en udvikling, således at kvierne nu bliver højere end tidligere. >> De yngre kvier har samme højde som hidtil antaget, mens de ældre kvier er blevet højere. De yngre kvier har samme højde som hidtil antaget, mens de ældre kvier er blevet højere. I FarmTesten var kviernes totallængde noget kortere end hidtil antaget (Danske Anbefalinger, 1995). Den kortere totallængde (figur 5.5) kan formentlig delvist forklares ud fra kviernes kropsholdning i vægten, hvor flere kvier trykkede sig imod bagpladen under måling. Kviernes totallængde kunne derfor variere meget, alt efter om de trykkede sig sammen i vægten eller ej. Modsat totallængden er kviernes kropslængde øget i forhold til hidtil kendte mål (Danske Anbefalinger, 1995). Kvierne var blevet 6-8 cm længere (figur 5.6). Totallængde, cm Figur 5.5 Når kvierne trykker sig sammen mod bagpladen i vægten, bliver de kortere, end hvis de står naturligt. Det er formentlig en del af forklaringen på, at målene for totallængden af kvierne er kortere end hidtil kendte mål, hvis oprindelse er ukendt. De hidtil kendte mål er desuden på jersey køer - ikke kvier Danske Anbefalinger, 1995 FarmTest, 2015 vægt, kg Kropslængde, cm Figur 5.6 Kviernes kropslængde er øget i forhold til hidtil kendte mål (Danske Anbefalinger, 1995). Kvierne var blevet 6-8 cm længere. Oprindelsen af de ældre mål er ukendt Danske Anbefalinger, 1995 FarmTest, 2015 FarmTest, Kvæg nr. 108 Kropsmål og vægt på jerseykvier 2015 Side 17

18 Ændringerne i totallængde og kropslængde, som ovenikøbet er modsat rettede, er vanskelige at forklare, men her er nogle bud. Oprindelsen af de hidtil kendte mål, som står i Danske Anbefalinger fra 1995, er ukendt. Derfor er forudsætningerne og sikkerheden for målene også ukendt. I Danske Anbefalinger fra 1995 står målene som der sammenlignes med, under jersey køer og ikke jerseykvier. Måske vokser jersey køerne i længden også efter kælvning. Erfaring fra de netop gennemførte målinger er, at det er endog meget vanskeligt at få kvierne til at stå normalt, imens de bliver målt. Der var meget stor forskel på kviernes størrelse fra besætning til besætning i undersøgelsen fra >> Med denne FarmTest kender vi nu jerseykviers totallængde og kropslængde, uanset at de afviger fra hidtil kendte mål som jo er af ukendt oprindelse, og derfor ikke særligt tilregnelige. 5.3 Anbefaling FarmTesten har vist, at de yngre jerseykvier (optil måneder) er større, dvs. tungere, end hidtil antaget. Det betyder, at der kan være sengebåse, som er for små til dyr, der pga. deres alder, går i afsnittet. Især hvis stalden er opført før udgivelsen af Danske Anbefalinger Og omvendt at dyrene tæt på kælvning er lidt mindre end antaget i Danske Anbefalinger Vi anbefaler derfor, at du bruger 10 minutter hos kvierne, hvor du gennemgår deres alder og bredden på sengebåsene. Måske skal bøjlerne flyttes, så der bliver bedre plads til kvierne. Tabel 5.1 viser kviernes vægt og alder samt anbefalet bredde på sengebåse. Brug den ude i stalden, så dyrene får den plads, de har behov for i din stald. Ud fra denne FarmTest er det ikke muligt at angive præcis hvilken højde, inventaret skal placeres i. Der er derfor et stort behov for og ønske om, at der i fremtiden laves undersøgelser til afklaring af, hvilken højde nakkebom og øvrigt inventar der tilgodeser dyrenes faktiske størrelse og adfærd bedst muligt. Figur 5.7 Det var vanskeligt at måle total- og kropslængden, fordi en del af kvierne pressede imod bagpladen i vægten, når de skulle måles. TABEL 5.1 KVIERNES VÆGT OG ALDER (FARMTEST, 2015) OG DE TILHØRENDE ANBEFALEDE SENGEBÅSEBREDDER (ANONYM, 2010) Alder, mdr. (FarmTest, 2015) < 20 Bredde på sengebåse, m (Anonym, 2010) 0,70 0,75 0,80 0,90 1,00 Side 18 FarmTest, Kvæg nr. 108 Kropsmål og vægt på jerseykvier 2015

19 6. KILDER Anonym, Indretning af stalde til kvæg Danske Anbefalinger. 2. udgave. Landbrugets Rådgivningscenter. 192 pp. Anonym, Tværfaglig rapport Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger. 4. udgave Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, 138 pp. Anonym, Tværfaglig rapport Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger. 5. udgave, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, 184 pp. Fisker, I., F. Skjøth (red.), K. Sejrsen & T. Kristensen Vurdering af kviers vækst resultater fra projektet styring af kvieproduktionen. Rapport 107. Dansk Kvæg. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Aarhus N., Tlf Freudendal, A. J., Kropsmål og vægt på DH-kvier. Farm- Test Kvæg nr Videncentret for Landbrug, Kvæg. Aarhus. 18 pp. Freudendal, A. J., Personlig meddelelse. Bygningsrådgiver. LMO, Asmildklostervej 11, 8800 Viborg, tlf Holm, A. M. & A. J. Freudendal., Sengebåse til ungdyr Indretning og funktion. FarmTest Kvæg nr. 41. Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg. Aarhus. 62 pp. FarmTest, Kvæg nr. 108 Kropsmål og vægt på jerseykvier 2015 Side 19

20 SEGES P/S skaber løsninger til fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv. Vi udvikler forretningsmuligheder og serviceydelser i tæt samarbejde med vores kunder, forskningsinstitutioner og virksomheder over hele verden. SEGES er det nye navn for Videncentret for Landbrug, som nu også omfatter Videncenter for Svineproduktion. SEGES P/S Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N T E W seges.dk

FarmTest. Kvæg. nr. 41 2009. Sengebåse til ungdyr. Indretning og funktion KVÆG

FarmTest. Kvæg. nr. 41 2009. Sengebåse til ungdyr. Indretning og funktion KVÆG FarmTest Kvæg nr. 41 2009 Sengebåse til ungdyr Indretning og funktion KVÆG Sengebåse til ungdyr indretning og funktion FarmTest nr. 41 september 2009 Forfatter Anne Marcher Holm Anja Juul Freudendal, DLBR

Læs mere

Det er i dag ikke muligt som landmandsbruger at registrere højde på dyret. Krydshøjde skal tilføjes som en mulighed f.eks. i dette billede.

Det er i dag ikke muligt som landmandsbruger at registrere højde på dyret. Krydshøjde skal tilføjes som en mulighed f.eks. i dette billede. Notat SEGES P/S Kvæg Kravspecifikation, registrering og enkeltdyrslister Ansvarlig SANC/LAN Redigeret 18-08-16 Projekt: Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Side 1 af 7 Kravspecifikation vedr. registreringsfelter

Læs mere

Drikkestedets indretning

Drikkestedets indretning FarmTest Kvæg nr. 47 2010 Drikkestedets indretning til ungdyr KVÆG Drikkestedets indretning til ungdyr FarmTest nr. 47 april 2010 Forfatter Anne Marcher Holm Review Inger Dalgaard Layout Inger Camilla

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

Få overblik over klovtilstanden

Få overblik over klovtilstanden Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen

Læs mere

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer Side 1 af 6 Bilag 1 - Kvæg Landbrug Afklarende spørgsmål : 1. Skotsk højlandskvæg og beregning for ammekøer 2. Hvornår kan begrebet jersey anvendes? 3. Beregning af DE for opdræt 4. Korrektion i forbindelse

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

SEGES Software. DLBR Mark Mobile KOM GODT I GANG...

SEGES Software. DLBR Mark Mobile KOM GODT I GANG... SEGES Software DLBR Mark Mobile KOM GODT I GANG... DLBR MARK MOBILE er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Support Kundecenter, se www.dlbr.dk/it eller ring på +45 7015

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning

Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning Emne Prio ritet Status i dag (pr. kontrol 4.april 06) Delmål / Ketose - hos køer inden for den første måned til halvanden 1. 20 registrerede tilfælde

Læs mere

Besætning A. Sengebåse med Green Stall og alm. jernbøjler

Besætning A. Sengebåse med Green Stall og alm. jernbøjler Besætning A. Sengebåse med og alm. jernbøjler Liggeadfærd i sengebåsene Tabel 2. Liggende køer i sengebåse med eller alm. jernbøjler. Alm. jernbøjler Lå lige 8 32 Lå på skrå/under bøjlen 9 4 Liggende køer

Læs mere

Fristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen,

Fristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen, Fristelser ved afgræsning Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen, Høgsted Kvægbrug I/S 420 årskøer, 460 stk. hundyrsopdræt Ydelse på 10.000 kg EKM Kvægstald fra 2002 med 429 senge Ungdyrstald fra 2010 med

Læs mere

Styr på klovsundheden - hvordan?

Styr på klovsundheden - hvordan? Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan, Ungdyr. Med DLBR NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Strømme og beholdninger af produkter og næringsstoffer i en kvægejendom

Strømme og beholdninger af produkter og næringsstoffer i en kvægejendom Strømme og beholdninger af produkter og næringsstoffer i en kvægejendom Juli 2004 stk kg/år kg K/år kg P/år kg N/år... stk/år Vesthimmerlands Landboforening Nordjyllands Amt Danedi Indhold Indledning...3

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

TERMORESISTENTE BAKTERIER

TERMORESISTENTE BAKTERIER TERMORESISTENTE BAKTERIER TERMORESISTENTE BAKTERIER er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 W seges.dk Forfatter Helge Kromann, SEGES Review Per Justesen Layout og produktion

Læs mere

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 Madrasser er yt vi vil have sand Konsulent Inger Dalgaard, Videncentret for Landbrug, Kvæg Erstat madrasser med sand og opnå sundere køer og højere ydelse. Skiftet fra madras

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Af innovationskonsulent Malene Vesterager Laursen og seniorkonsulent Finn Strudsholm Sammendrag Et demonstrationsprojekt i 8 besætninger

Læs mere

Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech

Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech Én fuldfoderblanding til alle kvier Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech INDHOLD Én fuldfoderblanding til alle kvier... 3 Forskelligt næringsstofbehov... 3 Hvordan vokser kvierne på

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Ungdyr Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning til ungdyr i DLBR NorFor Foderstyring. Med DLBR

Læs mere

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala

Læs mere

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food

Læs mere

Sæt mål for indsatsområder

Sæt mål for indsatsområder Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

EFFEKT AF SKIFT TIL SANDSENGE

EFFEKT AF SKIFT TIL SANDSENGE FARMTEST KVÆG NR. 107 JANUAR 2016 FarmTest EFFEKT AF SKIFT TIL SANDSENGE Økonomisk og praktisk EFFEKT AF SKIFT TIL SANDSENGE FARMTEST KVÆG NR. 107 JANUAR 2016 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2013 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2014 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

Vejledende besvarelse

Vejledende besvarelse Ib Michelsen Svar: stx B 29. maj 2013 Side 1 1. Udfyld tabellen Vejledende besvarelse Givet funktionen f (x)=4 5 x beregnes f(2) f (2)=4 5 2 =4 25=100 Den udfyldte tabel er derfor: x 0 1 2 f(x) 4 20 100

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg

Læs mere

Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier

Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Arbejdspakke 4 Udvikling af udskrifter og værktøjer i DMS Lars A. H. Nielsen, Redigeret d. 9. dec. 2015 Notat på områder som bør dækkes af DMS Dyreregistrering

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6 Nu-situation Bedriften er en blandet besætning bestående af frilandsgrise og kvæg 200 årskøer med fuldt opdræt Kostalden er en løsdriftsstald, med sengebåse og

Læs mere

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 Orientering om Lov om hold af malkekvæg Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 1 Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. juli 2010 For bedrifter, der etableres efter 1-7-10 og tages i brug inden 30.

Læs mere

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde... Modul 13: Exercises 13.1 Substrat.......................... 1 13.2 Polynomiel regression.................. 3 13.3 Biomasse.......................... 4 13.4 Kreatinin.......................... 7 13.5 Læsefærdighed......................

Læs mere

Prøveudtagning fra silotanke

Prøveudtagning fra silotanke Prøveudtagning fra silotanke Slutrapport September 2013 vfl.dk Indhold Forord... 4 Sammendrag og konklusion... 4 Permanent monteret prøvehane... 4 Engangskit-sæt... 5 Testens gennemførelse... 5 Silotanke

Læs mere

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde... Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen Modul 13: Exercises 13.1 Substrat........................................ 1 13.2 Polynomiel regression................................

Læs mere

Kvæg nr FarmTest. Indretning og funktion af sengebåse

Kvæg nr FarmTest. Indretning og funktion af sengebåse Kvæg nr. 22 2006 FarmTest Indretning og funktion af sengebåse Indretning og funktion af sengebåse Af Jannie Rodenberg Hattesen, Anja Juul Freudendahl og Iben Alber Jakobsen, Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2010 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2011 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2011 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2012 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Professionel styring i kalve- og kviestalden

Professionel styring i kalve- og kviestalden Professionel styring i kalve- og kviestalden Systematik er nøgleordet til succes! Dyrlæge Katrine Lawaetz, Vestjyske Dyrlæger Dyrlæge Ole Rasmussen, Ribeegnens Dyrlæger Kalven er staldens kommende stjerne

Læs mere

Introduktion til Bedriftsbegrebet

Introduktion til Bedriftsbegrebet Introduktion til Bedriftsbegrebet Det er vigtigt at du læser dette dokument grundigt inden du anvender DMS! Udgivet September 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression Regressionsanalyse Regressionsanalyser

Læs mere

Kvæg nr. 36 2006. FarmTest. Strøelse i sengebåse

Kvæg nr. 36 2006. FarmTest. Strøelse i sengebåse Kvæg nr. 36 2006 FarmTest Strøelse i sengebåse Strøelse i sengebåse - Spåner eller snittet halm til køer - Spåner eller halm til kalve i enkeltbokse af Inger Dalgaard og Anja Juul Freudendal, Dansk Landbrugrådgivning,

Læs mere

Inspiration og ideer til indretning og forbedring af økologiske Sengebåse

Inspiration og ideer til indretning og forbedring af økologiske Sengebåse Inspiration og ideer til indretning og forbedring af økologiske Sengebåse sengebåse Tekst og foto: Anja Juul Freudendal, Kirstine Lauridsen og Jens Chr. Skov Layout: ph7 kommunikation www.ph7.dk Tryk:

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2015 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2016 Jørgen Skov Nielsen Landskonsulent Indhold

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

Holdinddeling for de enkelte racer 20. juli 2016

Holdinddeling for de enkelte racer 20. juli 2016 Holdinddeling for de enkelte racer 20. juli 2016 Skotsk Højlandskvæg Kvier Køer Tyre > 1 år 30 36 mdr. > 12 mdr. 12 18 mdr. 36 48 mdr. 12 24 mdr. 18 24 mdr. > 36 mdr. 24 36 mdr. 24 36 mdr. > 36 mdr. Ved

Læs mere

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

sammenhänge for C-niveau i stx 2013 Karsten Juul

sammenhänge for C-niveau i stx 2013 Karsten Juul LineÄre sammenhänge for C-niveau i stx y 0,5x 2,5 203 Karsten Juul : OplÄg om lineäre sammenhänge 2 Ligning for lineär sammenhäng 2 3 Graf for lineär sammenhäng 2 4 Bestem y når vi kender x 3 5 Bestem

Læs mere

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige

Læs mere

Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg

Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg I nedenstående statistik er vist niveau af fødselsegenskaber (livskraft og forløb), samt slagteegenskaber (slagtevægt og form) for kalve som har malkeracemødre

Læs mere

Er der økonomi i Lov om hold af malkekvæg? Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, LandboNord & Bygningsrådgiver Anja Juul Freudendal, LMO

Er der økonomi i Lov om hold af malkekvæg? Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, LandboNord & Bygningsrådgiver Anja Juul Freudendal, LMO Er der økonomi i Lov om hold af malkekvæg? Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, LandboNord & Bygningsrådgiver Anja Juul Freudendal, LMO Der er arbejdet med følgende 7 cases Indretning før og efter Prisoverslag

Læs mere

KOM GODT I GANG... INDBERETNING AF PESTICIDFORBRUG

KOM GODT I GANG... INDBERETNING AF PESTICIDFORBRUG SEGES Software Mark Online KOM GODT I GANG... INDBERETNING AF PESTICIDFORBRUG MARK ONLINE INDBERETNING AF PESTICIDFORBRUG er udgivet af SEGES Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Support

Læs mere

Indretning af stalde til kvæg

Indretning af stalde til kvæg Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger, 4. udgave, 2005 Tabel 2.1 Sammenhæng mellem alder og vægt for ungkvæg af malkerace. Vægt, kg Alder Stor race Jersey Mdr. Dage Kvier Tyre Kvier Tyre 0,5

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015 Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 16. februar 2016

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Afdeling for Biostatistik. Eksempel: Systolisk blodtryk

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Afdeling for Biostatistik. Eksempel: Systolisk blodtryk Eksempel: Systolisk blodtryk Udgangspunkt: Vi ønsker at prædiktere det systoliske blodtryk hos en gruppe af personer. Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Afdeling for Biostatistik.

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Kvæg nr. 59 2008. FarmTest. Kviehoteller

Kvæg nr. 59 2008. FarmTest. Kviehoteller Kvæg nr. 59 2008 FarmTest Kviehoteller Titel: Kviehoteller Forfatter: Konsulent Anne Marcher Holm, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Review: Jens Bech Andersen, AgroTech Institut for

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130

Læs mere

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Slagtekalve resultater og økonomi

Slagtekalve resultater og økonomi Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve

Læs mere

Dyr, som ikke er på reservelisten, og som frameldes senest den 3. november 2016 får 50 % af tilmeldingsgebyret refunderet.

Dyr, som ikke er på reservelisten, og som frameldes senest den 3. november 2016 får 50 % af tilmeldingsgebyret refunderet. Opdateret: 25. oktober 2016 Tilmelding Tilmeldingsskemaerne skal være sekretariatet i hænde senest fredag den 21. oktober 2016. Tilmeldinger kan sendes med post til Kødkvægsskuet s sekretariat Jonna Christoffersen,

Læs mere

MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU Samling af delrapporter om måling i vandløb og dræn samt om måling af nitrat i jord som grundlag for emissionsbaseret

Læs mere

Pasningsaftale: Opdræt af kvier

Pasningsaftale: Opdræt af kvier Pasningsaftale: Opdræt af kvier Ejer Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Opdrætter Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Side 1 af 7 Generelt Opdrætter passer kvierne efter god landmandsskik. Opdrætter

Læs mere

Testdagsmodel for ydelse

Testdagsmodel for ydelse Bilag til Tema C Testdagsmodel for ydelse Testdagsmodel for ydelse Resultater fra testkørsler for Jersey v/jørn Pedersen og Jette Halkjær Jakobsen, Afdeling for Avlssystemer, Dansk Kvæg samt Per Madsen,

Læs mere

Kønssorteret sæd giver mange muligheder!

Kønssorteret sæd giver mange muligheder! Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...

Læs mere

12. september Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 4 Uge 3, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Regressionsanalyse

12. september Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 4 Uge 3, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Regressionsanalyse . september 5 Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning Uge, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression

Læs mere

Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering

Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering Indhold Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering... 1 Opstart af Foderplan... 2 Opret en Foderplan... 3 Kvier... 4 Rediger foderplan...

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. Et initiativ af SEGES i samarbejde med Danmarks nationalparker

INSPIRATIONSKATALOG. Et initiativ af SEGES i samarbejde med Danmarks nationalparker Et initiativ af SEGES i samarbejde med Danmarks nationalparker ET er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N +45 8740 5000 seges.dk December 2016 SIDE 3 5 7 8 INDHOLD Initiativet Muligheder

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Tabellen herunder viser udviklingen af USA's befolkning fra 1850-1910 hvor befolkningstallet er angivet i millioner: Vi har tidligere redegjort for at antallet

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm

Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm Indhold Indledning:... 2 Svanholm:... 3 Kælvning... 4 De første døgn... 4 Skift til fællesholdet...

Læs mere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere 1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har

Læs mere

Birgit Winther Sørensen

Birgit Winther Sørensen Birgit Winther Sørensen Fra: Kirstine Simoni Faurholt Sendt: 19. marts 2015 08:26 Til: 'ka@landbosyd.dk'; 'Anders Andersen'; dca@landbosyd.dk Cc: Ann Zaar Christensen; Karen Tegllund Emne: Dagsorden til

Læs mere

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Dansk kvæg kongress 2011 Aftenmøde Holstein Morten Hansen Højgård B. S. Christiansen Jeg er mig sådan er jeg vi er alle særlinger Sig sandheden

Læs mere