Parkpolitik. Konkretisering

Transkript

1 Parkpolitik Konkretisering

2 Kolofon Titel: Parkpolitik - Konkretisering Udgivet af: Herning Kommune Udarbejdet af: Teknik og Miljø, Parkgruppen: Cecilie Rosenberg Panduro, Thomas Hørby Andersen, Lars Østerbye, Hans Henrik Schmidt og Erik Skibsted i samarbejde med rep. fra Drift og øvrige forvaltninger. Konsulenter: Prof. Cecil C. Konijnendijk ved Københavns Universitet og journalist Hanne Ellgaard. Udgivelsestidspunkt: Februar 2011 Fotos: Borgere og medarbejdere ved Herning Kommune. Tegninger: Hans Henrik Schmidt

3 Indholdsfortegnelse 1 Forord Vision Baggrund Inddragelse af borgerne Værdi af grønne områder Oplevelsesværdier Afgrænsning Parkpolitikkens opbygning Handlingsplan Den Grønne Strukturplan for Herning, forstæderne og centerbyerne Perspektivplan Driftsplan Parkbevaringsplan Træregistrant Mål Udvikling af grønne områder Bevaring af grønne områder Træer i byerne Kort afstand til grønne områder Stier i de grønne områder Grønne indfaldsveje En stærk grøn profil At sikre en mangfoldighed af oplevelser Klimaet og de bynære grønne områder Samarbejde med borgere Resumé

4

5 1 Forord Herning Kommune har stolte traditioner, og et godt ry, for at være ambitiøs med søsætning af store projekter. Det har gennem årene gjort kommunen til et markant udviklings- og vækstcenter i det midtog vestjyske. Den særlige vestjyske mentalitet med kort afstand fra tanke til handling, og ikke mindst den massive lokale opbakning, har været drivkraft for udviklingen. Opbakningen har betydet, at Herning Kommune i dag er et sted, hvor alle muligheder er åbne. Finn Stengel Petersen Formand for Teknik- og Miljøudvalget De fysiske betingelser for udvikling har været til stede. Der er plads, da heden er stor og vidtrækkende, og der er højt til loftet. Dertil skal lægges, at Herning Kommune består af forholdsvis nye byer, hvor der har været plads og vilje til udvikling og fornyelse. Topografien med svært bebyggelige, forholdsvis åbne og sammenhængende engarealer har, historisk set, givet gode betingelser for at få landskaberne ind i byerne via landskabskiler. De grønne strukturer, som kilerne danner, er af høj rekreativ værdi og indgår som en vigtig del i nuværende og fremtidige planer for udvikling af byerne i Herning Kommune. Herning Kommune er i hastig udvikling. Parkpolitikken skal medvirke til fortsat at fastholde og tilvejebringe en bred vifte af grønne tilbud med mange funktioner og oplevelser. Det gælder både for borgerne i kommunens hoved- og centerbyer men også i de mindre byer, hvor de lokale grønne samlingssteder, tilknytningen til naturen og adgangen til det åbne land også har stor betydning. Der skal derfor tages forskellige hensyn, og det stiller store krav til planlægning og drift af områderne. En stor del af Herning Kommunes politikker berører de grønne områder perifert. Disse betragtninger om det grønne bliver inddraget i parkpolitikken. Det særlige ved parkpolitikken er, at indgangsviklen og emnet er det grønne. Parkpolitikken kan derfor opfattes som en opsamling og en udbygning af visionerne for det grønne i forhold til kommunens øvrige politikker. Herning Kommune har et ønske om, både i drift og udvikling, at sætte borgeren i centrum og løbende bidrage til en åben og konstruktiv dialog med borgere og brugere. For at leve op til det, og for at bringe lokal viden, behov og ønsker i spil, er det et mål, at parkpolitikken i videst mulig omfang bliver gennemført i samarbejde med borgerne og ved lokal forankring. Parkpolitikken indeholder de mål, som byrådet har for udviklingen af Herning Kommunes grønne fremtid over de næste 25 år. 5

6 2 Vision Det bynære grønne skal bevares og udvikles, så det skaber gode rammer, der bidrager til sundhed og opfordrer til mangfoldigt brug, der tilgodeser borgernes skiftende behov. 6

7 3 Baggrund Begrebet parkpolitik er ikke nyt. Hverken i den faglige debat eller for Herning Kommune. Begrebet parkpolitik markerede sig for alvor i den faglige debat, da bogen Parkpolitik i Sogn og Købstad, af landskabsarkitekt C. Th. Sørensen, blev udgivet i Det var en lærebog for kommunalpolitikere og embedsfolk. Bogen beskriver sagligt, og uden indpakning, en række synspunkter om god forvaltning af det grønne. Selvom det er længe siden landskabsarkitekt C. Th. Sørensen skrev om parkpolitikken, er begrundelserne i dag usvækkede i både deres aktualitet og visionære styrke. Grønt er godt for øjet skrev H. C. Andersen i eventyret om Den Grimme Ælling. Udtrykket er stadigt yderst aktuelt. Grønne områder er gode, ikke kun for ællinger, men også for mennesker. Byernes grønne områder kan hjælpe med at løse mange af de problemer, som i dag er aktuelle i byerne. De kan hjælpe med til at skabe et bedre bymiljø, og de kan give plads til fysisk udfoldelse uden social slagside, da alle kan færdes frit og gratis i byens grønne og rekreative resurse. Denne parkpolitik beskæftiger sig bl.a. med alle de gode indvirkninger, grønne områder bidrager med for mennesker i bymiljøet. Herning Kommune er en grøn kommune med mange muligheder for at få en oplevelse i et grønt område. Det skulle man gerne kunne blive ved med. I dag er det, på grund af den tekniske udvikling, muligt at bygge på selv de dårlige og våde jorde, som tidligere blev efterladt og overgik til at være grønne områder for borgernes rekreation. Herning Kommune ønsker at tilbyde nærhed til attraktive grønne områder, der bidrager til livskvalitet for borgere i hele kommunen. Udvidelsen af Herning Kommune, efter kommunesammenlægningerne i 2007, taler for at formulere et nyt fælles grundlag for den fremadrettede forvaltning af de bynære grønne områder. Udgangspunktet for at formulere en egentlig parkpolitik for Herning Kommune er således til stede og vil have konsekvenser, der rækker 25 år eller længere ud i fremtiden. 3.1 Inddragelse af borgerne Det har været vigtigt for Herning Kommune at bringe borgernes idéer, prioriteter og meninger i spil i arbejdet med parkpolitikken. Der er derfor blevet holdt tre borgermøde rundt om i kommunen. Ved borgermøderne blev begrundelserne for at formulere en parkpolitik fremlagt. Efter denne fremlæggelse inddelte borgerne sig i interessegrupper efter geografi. Hver gruppe fik til opgave at prioritere mellem de 10 mål og vælge de tre vigtigste. Grupperne gav udtryk for, at det var svært at prioritere mellem målene, da de fandt dem alle vigtige. Alle grupper var enige om, at det er vigtigt med attraktive velkomstområder ved indkørslen til kommunens byer. Et andet mål, som borgerne generelt fandt vigtigt, var at bevare og etablere flere træer i byerne, at sikre de grønne områder og at samarbejde med borgerne om lokalt forankrede løsninger. Borgerne gav udtryk for, at de gerne ville involveres. De var især interesserede i at deltage, når det drejede sig om at udvikle konkrete grønne områder i nærområdet. Det blev også nævnt flere gange, at det har allerhøjeste prioritet at passe og pleje de områder, som vi har, så de er pæne og fungerer. Dernæst kunne man ønske sig en særlig beplantning med identitetsskabende effekt ved de enkelte byer og bearbejdning af rundkørslerne, så de får et flottere udtryk, gerne med særkende for denne egn. Der mødte kun en meget lille procentdel af borgerne frem ved borgermøderne. Derfor er tilkendegivelserne ikke repræsentative for alle borgere i Herning Kommune, men dog retningsgivende. Som supplement til borgermøderne udskrev Herning Kommune en fotokonkurrence i et forsøg på at inddrage yngre borgere, som ikke er tiltalt af mere traditionelle borgermøder. Blandt de indsendte fotos blev udpeget to vinderbilleder, som sammen med andre udvalgte fotos blev udstillet på bibliotekerne hen over sommeren Det er svært at få borgerne i tale, så længe der ikke er noget på spil for dem. Det er forvaltningens indtryk, at stilen skal være mere provokerende, og at der skal annonceres mere massivt for at fange borgernes opmærksomhed. Opgaven er nu at gøre borgerne opmærksomme på den nye parkpolitik, og at inddrage dem i den lokale planlægning fremadrettet. 7

8 3.2 Værdi af grønne områder. Byens grønne områder bidrager på mange måder til bedre byer. Deres indvirkning på det sociale, kulturelle, økonomiske og på miljøet er med til at skabe et attraktivt og bæredygtigt bymiljø. Først og fremmest byder parker og andre grønne områder på mange rekreative muligheder. De bliver hyppigt brugt, og spiller især en vigtig rolle for dem, som ikke er så mobile. Flere undersøgelser viser, at halvdelen af danskernes besøg i natur og grønne områder foregår inden for 15 minutters afstand fra bopælen. Studier viser endvidere, at tilgængelighed af et grønt område nær boligen især inden for den første kilometer og gerne inden for 300 meter fra vores bopæl medfører signifikant flere besøg i disse områder. Besøgene er vigtige for vores helbred. Studier har konkluderet, at mennesker som bor tæt ved grønne områder og typisk indenfor 300 meter har mindre risiko for at få stress. Regelmæssig brug af grønne områder øger vores fysiske aktivitet og er med til at mindske fedme, hjerte-karsygdomme, osv. Studier i blandt andet Sverige har bevist, at natur også kan bruges som terapi for de, som er mentalt syge eller udbrændte. Afstand og tilgængelighed er vigtige faktorer for, om et grønt område bliver benyttet, men også et varieret tilbud af grønne oplevelser efterspørges. Undersøgelser har påvist, at stilhed er den mest efterspurgte kvalitet i forbindelse med skovbesøg. For en bypark er det ofte vigtigere, at der findes muligheder for leg og socialt samvær. Parkerne er blandt de vigtigste steder for mødet mellem borgere. Forskellige grønne områder tilbyder forskellige funktioner inden for den overordnede grønne bystruktur. Dette bevirker, at de ikke umiddelbart kan erstatte hinanden, da de imødekommer forskellige behov. For børn er kontakt med naturen i dagligdagen vigtig. Hvis børn ikke får denne kontakt med naturen, vil det kunne skade deres motoriske udvikling og sociale kompetencer. En del danske skoler bruger byens grønne områder som en integreret del af undervisningen. Potentialet udnyttes dog ikke til fulde. Anskues parkerne fra en kulturel vinkel, er der mange kulturmonumenter. Der findes mange historiske parker i Danmark, etableret i forskellige stilperioder. Men kultur har også at gøre med den identitet, som parkerne skaber for byerne og dermed den tiltrækningskraft, parkerne kan have på nye investeringer. Byens grønne områder byder på en vigtig økonomisk dimension. De kan være med til at markedsføre en by og til at tiltrække: Indbyggere, turister, opmærksomhed og investeringer. Studier i England og Holland har identificeret, at firmaer tager det grønne i betragtning, når de skal beslutte, hvor de skal etablere sig. Et grønt, attraktivt miljø øger arbejdspladsens prestige men også tilfredsheden blandt medarbejdere, der kan se på de grønne omgivelser og bruge dem i deres pauser. Den økonomiske dimension er afspejlet i studier, som har set på bynær skov og især skovrejsning og dennes effekt på huspriser. Alle studier viser, at bynær skovrejsning er en god forretning. Skovnære boligområder giver muligheder for rekreation og naturoplevelser, som beboerne sætter stor pris på. Det kommer til udtryk i betydelige stigninger i huspriser og ejendomsværdier, hvilket betyder flere indtægter til kommunen fra stigende grundskyld og ejendomsværdiskatter. Men der bliver også sat stor pris på de grønne områder, som allerede findes i byen. Flere undersøgelser fra Nordamerika og Storbritannien viser, at ejendomspriserne kan være op til 18 % højere, når der findes ældre træer i forbindelse med ejendommen. På tilsvarende måde har et studie i Holland for nyligt påvist en prisforøgelse på mellem 4,5 og 15 % for huse, som har udsigt til parker, vand eller åbne landskaber. Grønne områder er desuden med til at knytte borgerne til deres by. Fra et miljøperspektiv er byens grønne områder med til at beskytte naturen og dens mangfoldighed. Der findes typisk flere arter af planter og dyr i byer, end man ville forvente, bl.a. på grund af dens meget varierende grønne struktur. Bynær skov er med til at beskytte vores grundvand. Studier i især USA har kortlagt de mange miljøfunktioner betinget af byens træer og parker. De er for eksempel med til at formindske luftforening og især partikelforurening. På varme sommerdage byder træerne på skygge noget som bliver endnu vigtigere med hensyn til klimaforandringer. Generelt er byens grønne struktur en vigtig del af byernes strategier til at tilpasse sig til klimaforandringerne og deres konsekvenser, som for eksempel oversvømmelser og højere temperaturer. Af prof. Cecil C. Konijnendijk ved Københavns Universitet 8

9 3.3 Oplevelsesværdier Oplevelsesværdierne beskriver de grønne områders udseende og indretning, og er et udtryk for de oplevelser og rumlige kvaliteter, som vi mennesker registrerer i et grønt område. Et ophold i et grønt område (det fysiske miljø) fremkalder stemninger og oplevelser, der påvirker den enkeltes sindstilstand, dette kaldes det oplevede miljø. Oplevelsesværdien er en blanding af det oplevede miljø og det fysiske miljø, se figuren. I afsnittet om At sikre en mangfoldighed af oplevelser beskrives det, hvordan oplevelsesværdierne er tænkt brugt i Herning Kommune til at kortlægge og beskrive indholdet i de rekreative grønne områder. Kilde Thomas B. Randrup et al. (2008): Natur og sundhed Sammenhæng mellem grønne områders udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed. Park- og Landskabsserien nr. 40, Skov & Landskab, Hørsholm, Oplevelsen kan f.eks. være fredfyldt, rumlig, vild, artsrig osv. (se faktaboksen med alle 8 oplevelsesværdier i afsnit 5.8 s. 28). Brugerne har oplevelsesmæssige præferencer i forhold til, hvad et grønt område skal indeholde. Undersøgelser viser, at brugere med forskellig baggrund, alder, køn, uddannelse m.v., ikke oplever det fysiske miljø på samme måde. Et barn og en pensionist opfatter ikke et parkområde ens, da deres oplevelser på stedet er forskellige, ligesom de har forskellige behov og ønsker til området. De otte oplevelsesværdier er valgt som redskab til at beskrive de grønne områder i Herning Kommune, fordi de kan beskrive, hvordan områderne bliver opfattet af brugerne, og ikke udelukkende hvilke faciliteter de indeholder. Det kan muligvis synliggøre, hvad der er årsag til, at nogle grønne områder er mere populære end andre. Oplevelsesværdierne bliver anvendt til at udvikle Herning Kommunes grønne områder. De grønne områders udviklingspotentiale er beskrevet i såkaldte perspektivplaner (se mere herom i afsnit 4.4 s. 12) for udvalgte grønne områder i byerne. I perspektivplanerne vil det fremgå hvilke oplevelsesværdier, der allerede er til stede, og hvilke det vil være hensigtsmæssigt at udvikle. Oplevelsesværdierne kan hjælpe planlæggere og driftsansvarlige til at udvikle, udforme og pleje de grønne områder, så de giver varierede oplevelser og rumlige kvaliteter, der imødekommer borgernes ønsker. I den overordnede planlægning vil oplevelsesværdierne være et værdifuldt redskab til at sikre en stor variation af oplevelser, både i det enkelte grønne område men også områderne imellem. Borgerne vil få adgang til en bred vifte af forskellige oplevelser. 9

10 10

11 4 Afgrænsning Parkpolitikkens omdrejningspunkt det grønne er beskrevet som de gennemgående grønne strukturer. Det grønne består af: Parker, bynære grønne områder, idrætsarealer, bynære skove, beplantninger i byrum og langs veje, stiforbindelser gennem grønne korridorer og havekunstanlæg. En stor andel af Herning Kommunes politikker berører, i forskelligt omfang, de grønne områder. Disse hensigtserklæringer for det grønne er inddraget i parkpolitikken. Parkpolitikken kan derfor opfattes som en opsamling og en udbygning af visionerne for det grønne i kommunens øvrige politikker. Parkpolitikken beskæftiger sig hovedsagligt med det grønne inden for bygrænserne, men berører også det bynære grønne, som befinder sig i overgangen mellem land og by inden for en 300 meters zone omkring byen. Parkpolitikken omfatter hovedbyen: Herning, forstæderne: Snejbjerg, Tjørring, Gullestrup, Hammerum, Gjellerup og Lind, centerbyerne: Aulum, Kibæk, Sunds, Sønder Felding og Vildbjerg og landsbyerne. I parkpolitikken er formuleret en vision. Herfra udspringer ti mål for det grønne. Målene er overordnede og begrænser sig ikke til at dække særlige og begrænsende ejendomsforhold. Med udgangspunkt i målene er der bl.a. udarbejdet en grøn strukturplan for Herning, forstæderne og centerbyerne. Dertil kommer perspektivplaner for de centrale grønne områder, ligeledes i Herning, forstæderne og centerbyerne. Borgerne bliver inddraget i det konkrete arbejde med de lokale grønne områder efter deres eget ønske, for at lokal viden, lokale behov og ønsker bliver bragt i spil og for at skabe en lokal forankring. 4.1 Parkpolitikkens opbygning Parkpolitikken er suppleret med en række planer: Den Grønne Strukturplan, parkbevaringsplanen og træregistranten. Parkpolitikken bliver fulgt op af en handlingsplan, som beskriver hvilke handlinger Herning Kommune planlægger at sætte i gang for at nå parkpolitikkens ti oplistede mål, og for med tiden at nærme sig parkpolitikkens vision. Som supplement til den uddybende parkpolitik (Parkpolitik konkretisering) er der udarbejdet en populærudgave (Parkpolitik), som ridser indholdet af parkpolitikken op i hovedtræk. Figuren herunder beskriver opbygningen af parkpolitikken og forholdet mellem parkpolitikken og de enkelte planer. Illustration. Parkpolitikkens opbygning og relaterede planer. 11

12 4.2 Handlingsplan Ud fra parkpolitikkens vision udspringer 10 mål, se afsnit 5 s. 14. Det er disse mål, der skal arbejdes hen imod, for at Herning Kommune nærmer sig politikkens vision. Som bilag til parkpolitikken er udarbejdet en handlingsplan. Handlingsplanen er et værktøj til at gøre de ti mål konkrete og operationelle. Det er et bud på, hvordan parkpolitikken kan blive realiseret over de næste 25 år. Samtidig er det et værktøj til at være ajour med udviklingen og holde kursen. Det er her Herning Kommune sætter handling bag ordene. Handlingsplanen er et projektkatalog, der beskriver de fremtidige projekter, som bør realiseres for at opfylde parkpolitikkens vision og mål. I handlingsplanen beskrives projekternes formål, målgruppe, resurser, forventede resultater, konsekvenser, ansvarshavende samt tidshorisont. Hvert af disse projekter er med til, at vi nærmer os ét eller flere af parkpolitikkens mål. Flere af projekterne vil være afhængige af hinanden og skal realiseres i en naturlig rækkefølge og prioritet med hensyntagen til den aktuelle økonomiske situation. Handlingsplanen bliver revideret hvert 2. år for at imødegå skiftende tiders udviklinger. 4.3 Den Grønne Strukturplan for Herning, forstæderne og centerbyerne Den grønne strukturplan består af et kortmateriale samt en beskrivende og analyserende tekst. Kortet beskriver de rekreative grønne områder i Herning, forstæderne og centerbyerne, og analyserer hvor god adgang borgerne har til rekreative grønne områder. Kortene udpeger: De eksisterende rekreative grønne strukturer, som har en rekreativ værdi for borgerne. Planen tager ikke hensyn til ejerforholdene for de eksisterende grønne områder. Der er inddraget både kommunale og private arealer i analysen. De rekreative grønne arealer, som er inddraget i analysen, er parker, skolegårde, idrætsanlæg, kirkegårde, grundejerforeningers fælles- og friarealer og andre bynære grønne områder, som udgør en rekreativ grøn resurse for borgerne. Den Grønne Strukturplan synliggør i hvilke områder, inden for bygrænserne, der er mere end 300 meter til et rekreativt grønt areal. Det kræver en analyse og vurdering af resultatet at frasortere de områder, som er afskåret fra de grønne områder pga. fysiske barrierer, fx jernbaner og veje, se afsnit 5.4 s. 22. Den Grønne Strukturplan viser, hvor det i fremtiden kunne være fornuftigt at etablere grønne områder i byerne. Der er malet med den brede visionære pensel i udpegningen. De vigtigste overgange mellem by og landskab omkring indfaldsvejene er markeret for en bearbejdning af mødet med byerne. Oplysningerne fra Den Grønne Strukturplan skal være tilgængelig for planlæggerne og indarbejdes i det screeningsskema, som bliver anvendt ved screening af en planlægningsopgave. På den måde bliver eventuelle interessekonflikter i et område synliggjort allerede tidligt i planlægningsfasen. 4.4 Perspektivplan Der bliver udarbejdet perspektivplaner for udvalgte parker og grønne områder i Herning Kommune. Perspektivplanerne vil indeholde en kortfattet gennemgang af det grønne områdes historie, status og udviklingsperspektiv samt en plantegning af området. I afsnittet om områdets historie er tankerne bag området beskrevet sammen med eventuelle særlige historier om områdets tilblivelse. Statusafsnittet beskriver udtrykket i det grønne område i dag, hvilke elementer området rummer, hvilke oplevelser og funktioner der tilbydes og hvilken målgruppe, der typisk benytter området. Til sidst beskrives udviklingsmålene for områdets fremtid, hvilke oplevelsesmuligheder området skal rumme, og hvilke langsigtede mål der er for området. Perspektivplanerne vil således fremsætte pejlemærker for den daglige drift af arealerne. 4.5 Driftsplan En driftsplan forholder sig til den ønskede kvalitet og skal tegne et billede af, hvorledes det grønne område skal fremtræde både aktuelt og ud i fremtiden. Der udarbejdes en driftsplan for alle grønne arealer. Det er efterfølgende op til de udførende entreprenører at nå det ønskede udtryk indenfor de givne forudsætninger, hvad enten det drejer sig om egenproduktion eller private samarbejdspartnere. Driftsplanen kan omfatte et specifikt areal eller kan målrettes en bestemt type af grønne områder. Særligt for de arealer, som er omfattet af udbud, laves detaljerede driftsplaner typisk for specifikke 12

13 geografiske områder. Omdrejningspunktet i den grønne vedligeholdelse er en generel kvalitetsbeskrivelse, som omformer det ønskede grønne udtryk til faktiske handlinger ude i felten. Kvalitetsbeskrivelsen, som dokument, er helt centralt for de arbejdssteder, som udbydes til private entreprenører. Hvorvidt det ønskede grønne udtryk eller den ønskede kvalitet er tilstede ude i virkeligheden kan måles via en faglige kvalitetsvurdering. Ved at indarbejde principperne for en faglig kvalitetsvurdering i driftsplanen er det bl.a. muligt at sammenligne den interne produktion med private udøvere, og det er muligt at følge udviklingen i forhold til en ønsket ændring af det grønne udtryk. Efter behov kan modellen udvides til også at omfatte borgermålinger. Borgerne kan spørges om hvilket kvalitetsniveau, de vurderer, der aktuelt er tilstede via en karakterskala, og efterfølgende kan de spørges om kvaliteten og ydelserne i forhold til deres egne ønsker. Dette kan være et redskab til at holde plejeplanen ajour i forhold til at imødekomme og servicere borgerne og deres ønsker og behov i de grønne områder, inden for den politisk udstukne økonomiske ramme. 4.6 Parkbevaringsplan Parkbevaringsplanen er en del af Den Grønne Strukturplan. I strukturplanen er indarbejdet oplysninger om hvilke parker, der fredes. Udpegningen kan være begrundet af områdets beliggenhed, historiske eller landskabsarkitektoniske kvalitet, se afsnit 5.1 s. 16. Der er ikke tale om en egentlig fredning men en udpegning af områder, hvor der skal ekstra overvejelser til, inden der laves nye planer, der påvirker det grønne områdes eksistens negativt. 4.7 Træregistrant Træregistranten udpeger solitære træer og trægrupper, som er bevaringsværdige enten på grund af deres historie eller betydning for omgivelserne. Udpegningen omfatter kommunale træer og privatejede træer, som har en særlig betydning for byrummet, se afsnit 5.3 s

14 5 Mål De ti mål herunder udspringer af parkpolitikkens vision. Ved at arbejde hen imod opfyldelse af målene vil det være muligt for Herning Kommune, med tiden, at nærme sig parkpolitikkens vision. Nedenstående ti mål gælder ved vedtagelsen af parkpolitikken. Der kan dog komme flere mål til listen med tiden samtidig med, at andre bliver taget ud, fordi målet er blevet realiseret. 3 Træer i byerne 1 Udvikling af grønne områder 2 Bevaring af grønne områder 4 Kort afstand til grønne områder 5 Stier i de grønne områder 14

15 7 En stærk grøn profil 6 Grønne indfaldsveje 8En mangfoldighed af oplevelser 9 Klimaet og de bynære grønne områder 10 Samarbejde med borgere 15

16 5.1 Udvikling af grønne områder Byens grønne områder spiller en vigtig rumlig rolle som pauser i byens mønster bestående af: Bygninger, veje, gågader og pladser. De grønne områder fungerer som byens frirum, og giver mulighed for en anden menneskelig udfoldelse end den, som den omgivende by tilbyder. De grønne områder skal danne rammer for sociale samspil, personlige udfoldelsesmuligheder og fysiske aktiviteter, der ikke finder sted på samme måde andre steder i byen. Der skal være mulighed for sponant brug, og områderne skal opfordre til selvorganiseret idræt og leg. Det konkrete brug af de grønne områder udvikler sig med tiden. Denne udvikling finder sted på grund af f.eks. ændringer i befolkningssammensætningen, nye folkelige tendenser, mediernes og politikernes skiftende fokusområder osv. Derfor er det også vigtigt, at de grønne områder udvikler sig sammen med den øvrige samfundsudvikling. Udvikling af de grønne områder kan ses i relation til det enkelte anlæg. De grønne områder vil, set som en samlet resurse, vokse. Når byen udvider sig og nye bydele opstår, skal der også udvikles nye grønne områder, som er til rådighed for lokalområdet. Det enkelte grønne område skal løbende udvikles, så indretningen og udtrykket til stadighed afspejler brugernes behov, og så stedets potentiale bliver udnyttet. Udviklingen foregår i et tæt samarbejde mellem planlæggere og driftsansvarlige. Der bliver arbejdet helhedsorienteret med de grønne områder, så planlægning, design, projektering, udvikling, anlæg og drift bliver sat ind i den store sammenhæng, som hele Herning Kommune udgør. Udviklingen bliver påvirket af faktorer som: Økonomiske rammer, politiske udmeldinger, borgerønsker, ændrede planer og lovgivning. Økonomi Politik Planer Lovgivning UDVIKLING AF GRØNNE OMRÅDER Borgere Planlæggere Udførende Berøringsflader Illustration. Der er typisk to kontakt-flader i udviklingen af de grønne områder. Kontakten mellem administrationen og de udførende og kontakten mellem borgere og administrationen, som behandles særskilt under mål 10, afsnit 5,10 s. 32. Det faglige ansvar for de grønne områder, fra planlæggerens overblik og idé til entreprenørens færdigheder, er afgørende for en god udvikling. Der skal helt grundlæggende være en forståelse for det grønnes indbyggede dynamik og potentiale set i et langt perspektiv. Det er en forudsætning, at der er en god faglig og åben kultur i samarbejdet mellem planlæggeren og den udførende. En måde at indtænke det grønnes dynamik, fra planlægning til efterfølgende og mangeårig drift, er ved at udarbejde perspektivplaner. Perspektivplanerne beskriver det grønne områdes potentiale og det langsigtede mål for, hvordan anlægget kan udvikle sig med tiden. 16

17 Administration I forbindelse med ny byudvikling bør der allerede i planlægningsfasen tages hensyn til Den Grønne Strukturplans hensigter om byernes grønne strukturer. Handlinger Vi vil udarbejde perspektivplaner for særligt udvalgte parker og grønne områder. Vi vil etablere nye grønne områder og udføre udviklings- og renoveringsopgaver i de eksisterende. Hvor der finder byudvikling og udvidelse sted bliver nye arealer inddraget som grønne områder, f.eks. arealet ved regionshospitalet i Gødstrup og lignende. Flere byrum gøres til grønne byrum, evt. ved brug af tag- og facadebeplantning. Udvikling af det enkelte grønne område. Der skal tilstræbes samspil og sammenhæng mellem nærliggende områder, så der opnås større helheder. Forskellige funktioner, oplevelser og landskabelige udtryk skal sikre det grønne områdes rummelighed som socialt mødested, og give borgerne mulighed for at opleve forskellighed i områderne. 17

18 5.2 Bevaring af grønne områder Bynære grønne områder rummer det særlige potentiale, frem for fx udflugtsmål i det åbne land, at de befinder sig relativt tæt på borgerne. Det grønnes positive indflydelse på menneskers velbefindende kan derfor potentielt nå bredt ud til en stor gruppe af borgere. Det vil ofte være stedet, hvor man færdes til og fra hjemmet, og hvor man lige tager hen, hvis man vil ud i det grønne. Der er derfor vigtigt at sikre, at der er tilstrækkelig bynære grønne områder, at arealerne er, hvor folk bor og færdes, og at arealerne ikke bliver reduceret til uanvendelige størrelser. Arealer af en vis størrelse giver muligheder for særlige aktiviteter og sikrer, at rekreative og pladskrævende aktiviteter kan fastholdes i byen. Kvaliteten i de grønne områder er også vigtig og sikring af denne beskrives i mål 1 og 8, afsnit 5.1 s. 16 og 5.8 s. 28. Herning Kommune har tidligere haft fokus på sikring af de grønne områder. Den Grønne Strukturplan fra 1996 beskriver landskabs- og naturværdierne omkring Herning og forstæderne og angiver en overordnet struktur for en fortsat opdeling af byområderne. Planen, som er en pendant til Københavns fingerplan, fungerer retningsgivende for den overordnede byudvikling. Den stramme overordnede struktur har form som et hjul med eger. Hjulet er den rekreative grønne ring omkring byen og egerne er de grønne kiler, som når langt ind i byerne. Denne struktur har sikret tilstedeværelsen af rekreative tilbud i form af landskabs- og naturområder ganske tæt på byerne. Landskabs- og naturområderne har medvirket til en rumlig fastholdelse og adskillelse af byområderne. Planens styrke er imidlertid begrænset i forhold til aktuel og fremtidig byudvikling i Herning Kommune. Nye bydannelser og store infrastrukturelle anlæg udfordrer intentionerne i planen. Desuden omfatter planen kun Herning og forstæderne, men ikke centerbyerne, som er underlagt samme problematik med inddragelse af rekreative grønne områder til byudvikling. Endelig forholder planen sig udelukkende til arealerne omkring byerne og ikke til byudviklingen indadtil, hvor det også er vigtigt at sikre tilstedeværelse af rekreative grønne områder. Prioriteringer af interesser er en fortsat udfordring i de bynære områder, betinget af knappe arealreserver. Den fysiske planlægning lægger af og til beslag på arealer med landskabs- og naturinteresser - med tab af rekreative værdier og sammenhænge til følge. Byudviklingen skal ikke standses, men de vigtigste bynære grønne områder skal udpeges og beskrives for at sikre en mere kvalificeret vægtning af interesser og værdier for eftertiden. Det er kendetegnende for landskabet omkring flere af kommunens byer, at sammenhængen mellem byen og det åbne land er skabt af karakteristiske landskabskorridorer, betinget af ådale og engområders topografi og udpeget i Den Grønne Strukturplan. Landskabskorridorerne adskiller rumligt byer eller bydele, og er grundlaget for værdifulde rekreative stianlæg, udflugtsområder og aktiviteter for borgerne i de omkringliggende bydele. Sammenhængen mellem landskabskorridorerne og byernes grønne strukturer skal styrkes for at sikre sammenhængen mellem landskabet og indre byområder. Den Grønne Strukturplan er taget op i en fornyet bearbejdning, så den også kommer til at omfatte kommunens centerbyer, og den indarbejdes i Kommuneplanen som en integreret del af udviklingsplanerne. I kommunens byer er der eksempler på særligt værdifulde og/eller fine historiske anlæg som f.eks. Jens Jensens Anlæg i Haderup, Aulum Anlæg, Baneparken i Sunds, Herningsholmparken i Herning, Vildbjerg Lund samt Kibæk Møllesø. Disse anlæg er med til at gøre hver bys historie synlig og sætte den i et større perspektiv. Anlæggene kan have en særlig betydning i byens grønne struktur, rumme værdifulde gamle træer, klassiske haveanlæg i form af hække og bede, terrænanlæg, historiske mindesmærker osv. De særlige grønne områder er udpeget, så der er opmærksomhed om deres værdier og kvaliteter, som bør bevares til gavn for eftertiden. De særlige grønne områder kommer til at fremgå af Den Grønne Strukturplan. 18

19 Administration Ved byudvikling og etablering af ny infrastruktur søges rekreative arealer af særlig høj bevaringsværdi bevaret, og fragmentering søges så vidt muligt undgået. Handlinger Den grønne strukturplan for parker og grønne områder indarbejdes i kommuneplanen med udpegningen af særlig bevaringsværdige parker/grønne områder. Foto øverst th: De Geometriske Haver, foto øverst tv: Møllesøen i Kibæk, foto nederst: Aulum Anlæg. 19

20 5.3 Træer i byerne. Herning Kommune består af mange unge byer, ca. fra slutningen af 1800 tallet. Derfor er der ikke gamle kvarterer og bygninger, som kan give karakter til byerne. Der er dog forholdsvis mange ældre karaktergivende træer i byerne, og de bidrager positivt til bymiljøet og byrummet. Træerne besidder mange nyttige egenskaber både funktionelt, æstetisk og biologisk. De bidrager til byøkologien, da de mindsker påvirkningerne fra klimaet samt bidrager til naturoplevelser i byerne. Træerne er derfor en vigtig faktor i forhold til klima, bæredygtighed og oplevelsesværdier i byerne. Dertil kommer, at træerne i deres mangfoldighed og grønne udtryk bidrager til at forskønne byen. Træer indgår i byen som væsentlige byarkitektoniske elementer. De er rumdannende, skalaformidlende, historieformidlende og anvendes i mange sammenhænge som dekorative elementer. Træernes varierende volumener og vækstformer kan understøtte byelementer, forstærke, sløre eller skabe sammenhænge. Træbeplantninger er i stand til at skabe harmoniske grønne vejforløb f.eks. i erhvervsområder, hvor mange forskelligartede bygninger, i volumen og arkitektur, ofte giver et usammenhængende og rodet helhedsindtryk. Strukturerende elementer som alléer kan bruges til at opdele eller binde byer og bebyggelser sammen. Træerne i byerne lever et udsat liv på grund af vanskelige vækstvilkår. Der er mange om at udnytte pladsen under jorden, hvor ledninger, vejanlæg og tekniske forhold kan gøre det svært at finde tilstrækkelig med plads til bytræer. Ved større arbejder skal eksisterende træer beskyttes mod svækkende indgreb i trækroner og rødder ved rådgivning i planlægningsforløbet, inden renoveringsarbejdet går i gang. Ved planlægning af nye træplantninger bliver der arbejdet videre med de gode erfaringer om anvendelsen af bytræer, så de både størrelses- og vækstmæssig kan indpasses i bymiljøet. Trævalget skal tage udgangspunkt i hvilke arter, der klimamæssigt klare sig bedst i byerne. Der skal tages hensyn til, hvordan der skabes den fornødne plads og gode vækstvilkår for træerne. Kriterier for udpegning af værdifulde træer Art Alder Forventet resterende levetid Arkitektonisk betydning Egen værdi Historie Forkerte valg af træarter i byer medfører ofte funktions- og vækstproblemer. Et træs vækstform, størrelse, skyggedannelse og evt. frugtsætning må indgå som en vigtig parameter i planlægning af nye plantninger, så problemer så vidt muligt bliver undgået. Der plantes f.eks. ikke store skovtræer tæt op ad private haver, og det forsøges at tage hensyn til borgernes generelle ønsker om et vist solindfald fra syd og vest. Der tilstræbes ikke træer for enhver pris men lægges vægt på, at det rigtige træ plantes på rette sted. Samtidigt lægges der vægt på at opnå en stor diversitet. Ud over at etablere flere velfungerende træer i byerne er målet at bevare de Gode eksempler på vejplantninger Egetræerne langs H.P. Hansens Vej Egeplantninger langs Holstebrovej Vejplantningerne langs Dronningens Boulevard. Gode eksempler på træer anvendt som byelement. Herning Torv Bredgade Skolegade Østergade Søndergade Banegårdspladsen 20

21 betydningsfulde eksisterende træer. Ved overvejelse om bevaring tages udgangspunkt i en systematisk træregistrant for Herning, centerbyerne og forstæderne. I registranten udpeges værdifulde træer ud fra en række kriterier. Formålet med udpegningen er at skabe overblik over træernes sundhedstilstand og bevaringsværdi i nærmiljøet. Træer er med til at køle omgivelserne og optage vand og dermed modarbejde klimaforandringerne. Det er dog ikke altid muligt at finde plads til træer på offentlige arealer. Her er der flere steder indgået samarbejde mellem kommunen og borgere, der gerne vil bidrage til at forskønne veje med træer. Det foregår sådant, at borgeren stiller en del af sin private jord til rådighed for et kommunalt bytræ. Fremover bliver træet plejet af borgeren. Det er vigtigt at huske, at også træer på privat jord bidrager til at opretholde et godt byklima. Træer påvirker klimaet lokalt med skyggedannelse, læ, binding af svævestøv, optag af kuldioxid og dannelse af ilt. Et bøgetræ optager i løbet af en periode på 100 år, 61 kg CO2 pr. år i gennemsnit. Byernes biologiske mangfoldighed er i høj grad knyttet til bytræerne. Årstidsvariation ses på træernes forskellige løvstrukturer, farver, blomster og frugtsætning, dufte og varierede efterårsfarver. Administration Der søges skabt en praksis for, at der i erhvervsområder plantes et vist antal træer pr. m2 bebyggelse i en fælles grøn rabat ud mod vejen. Handlinger Vi vil etablere eller renovere beplantninger langs med eller i tilknytning til udvalgte vejstrækninger. Foto. De store kasseformede lindetræer er blevet et markant kendetegn for Hernings gågade. Træerne giver skygge og læ, så de handlende kan nyde en strøgtur i et rart bymiljø. 21

22 5.4 Kort afstand til grønne områder Afstanden til grønne områder er helt afgørende for, hvor meget de bliver brugt. Jo længere væk et grønt område ligger fra boligen, desto færre besøg foretager man. Afstanden i sig selv gør det grønne område utilgængeligt. Varigheden af opholdet i det grønne område bliver længere, jo kortere tid man har skullet bruge på transporten derhen, se grafen på modstående side. I byerne findes barrierer, som er med til at besværliggøre borgernes adgang til de grønne områder. De kraftigste barrierer er jernbaner og motorveje. Dette skyldes, at det er forbundet med både livsfare og stort besvær at krydse dem. Et industriområde kan også fungere som en kraftig barriere, da der sjældent er stier og derfor ikke mulighed for at skyde genvej. Borgerne har forskellige behov for grønne områder, afhængigt af om det er weekend eller hverdag. I hverdagen er der behov for et lokalt grønt område tæt på hjemmet. Det lokale område bruges til hverdagsture fx omvejen på vej til eller fra skole eller arbejde, lufteturen med hunden, turen på legepladsen med ungerne eller den korte motionstur gennem det grønne område. I weekenden kan turen til det grønne område være af længere varighed. Til weekendture efterspørges arealmæssigt større udflugtsmål med flere og længere rundture eller flere aktivitetstilbud. Der er skrevet stakkevis af videnskabelige artikler og empiriske undersøgelser om, hvordan ophold i de grønne områder påvirker menneskers fysiske og psykiske velbefindende positivt. Herning Kommune ønsker, at borgerne benytter de grønne områder ofte og gerne dagligt som en del af kommunens sundhedsfremmetilbud. Derfor er det vigtigt, at de er nemt tilgængelige. Det sunde valg skal gøres let tilgængeligt ved at dyrke nærhedsprincippet, så der er kort fra borgernes bopæl til det lokale grønne område. Desuden skal det opleves trygt og sikkert at færdes i de grønne områder, da det, ligesom afstand, er af stor betydning for brugen af de grønne områder. Områderne skal rumme mulighed for det spontane eller planlagte møde, som ud over at give tryghed også understøtter det lokale sociale netværk og derved motiverer til øget brug af de grønne områder. Administration Arbejde for at alle borgere i Herning, forstæderne og centerbyerne har et lokalt grønt område inden for 300 m. Bedre adgang til de grønne områder for borgere med handicap. Handlinger Vi vil sikre tilstedeværelsen af grønne områder i nye boligområder. Adgangen til de grønne områder forbedres. 22

23 Længde af ophold (timer) og antal besøg pr. uge 6 5 Antal besøg/pr. uge Længden af besøg (timer/uge) Antal meter fra bopæl til grønt område Graf. Forholdet mellem hvor længe (antal timer pr. uge) og hvor ofte (antal besøg pr. uge) et grønt område besøges alt efter afstanden til det. (forsimplet udgave af graf fra Grahn & Stigsdotter, 2003). Foto th.: Den daglige gåtur, foto nederst tv: Læsning i Vestre Anlæg, foto øverst tv: Knudmosebjerget bestiges, Lokalhistorisk Arkiv Herning / Ole Jørgensen. 23

24 5.5 Stier i de grønne områder Et netværk af stier skal skabe kortest mulig afstand fra bolig til grønne områder, forbinde grønne områder indbyrdes og gøre de bynære landskaber til en aktiv del af byen. Stinetværk for de bløde trafikanter øger de grønne områders værdi, skaber tilgængelighed og fysisk og mental sammenhæng. Muligheden for rundture skal tilgodese behovet både hos borgeren med handicap og motionisten. Behovet for stiforbindelser vil være forskelligt fra bydel til bydel og fra by til by. Fokus skal være på at give de boligområder, der er underforsynet med grønne nærområder, en lettere adgang til det grønne. Jo større afstand, jo større behov for at stien kan føre hurtigt frem til målet. Under andre forhold kan stien i sig selv have rekreativ værdi, hvis dens forløb f.eks. indbyder til ophold og leg. Udvikling af stiforbindelser tager sit udgangspunkt i lokalområdet og dets beboere. Med overblikket over udbuddet af grønne områder i og i nærheden af et boligområde kan der stilles spørgsmål som: Hvor stien skal føre os hen? Om den skal lede os ud eller rundt? Om behovet er den to meter brede asfalterede sti, der kan bruges på alle årstider eller en trampesti, der udnytter eksisterende forbindelseslinjer som læhegn og skovbryn? Der er erfaringer at trække på, som viser, at lokale ønsker finder udveje for lokale løsninger, både når det drejer sig om anlæg og vedligehold af stier. Økonomien er grundlaget for udbygning af stierne i de grønne områder. Cyklister og fodgængeres forskellige krav til udformning af stier er undersøgt, og der er standarder for mindstekravene til stier, som er egnet for borgere med handicap. Handlinger Udvalgte stiforløb opgraderes med særligt fokus på tilgængelighed for alle. Vi vil udbygge og renovere stinetværket. Foto: Sti mellem et nyt boligområde og et bynært naturområde i Lind.. 24

25 5.6 Grønne indfaldsveje Byernes ankomstområder sender signaler til omverdenen og har betydning for, om den besøgende føler sig velkommen. Ofte er mødet med de større byer ikke let aflæseligt. Byerne er vokset ud over deres tidligere markerede grænser, og der er ikke længere defineret en klar overgang mellem byen og det omgivende landskab. Mødet med byen sker ofte via hovedindfaldsveje og rundkørsler. Her mødes man af bebyggelse, beplantning og åbne arealer, en blanding som gør bygrænsen svært opfattelig. Adgangsoplevelsen kan være forskellig fra by til by, så hver by fremtræder med sin egen identitet, der fremhæver byens særlige kvaliteter og kendetegn. Temaet er beplantning af forskellig art, så der opnås en sammenhæng og et fælles niveau inden for kommunegrænsen. Byportenes beplantninger skal ses som en markedsføring og branding af Herning som en grøn kommune. I Den Grønne Strukturplan udpeges de vigtige ankomstveje, der skal bearbejdes for at danne en defineret byport. I Herning Kommune er anlagt en del rundkørsler, dels for at trafiksikre bestående vejanlæg i byerne, dels i forbindelse med udbygning af infrastrukturen med nye motorveje, indfaldsveje og udbygning af interne vejstrækninger. Der har ikke, ved disse trafikanlæg, været gennemført en samlet og målrettet planlægning for udformning af de mange forskellige rundkørsler. I mange tilfælde udgør rundkørsler det første møde med byen. Derfor skal disse trafikelementer også bearbejdes landskabeligt, så de kommer til at fremstå dekorative. Rundt om i landet er der mange eksempler på, hvordan en rundkørsel kan dekoreres. De kan udstyres med et kunstværk, beplantes med buske, træer eller slet og ret ligge hen som græs det meste af året, for i foråret at åbenbare sin skjulte skat af løgplanter. Det skal i alle nye projekter bestræbes, at den årlige drift efter etableringsfasen bliver så minimal som mulig. Mødet med byen skal defineres, udformes og anlægges ud fra en samlet vurdering af byernes ønsker og behov. Ankomstarealerne skal fremstå med referencer til lokale forhold og understøtte byernes identiteter. Handlinger Vi vil forskønne rundkørslerne og udvalgte grønne byporte. Foto: H.P Hansensvej er med sine store ege en af de flotteste indkørsler til Herning. 25

26 5.7 En stærk grøn profil Herning er en ung by, som over kort tid har udviklet sig fra en fattig hedeby til et regionalt kraftcenter med store ambitioner. Dynamikken og fremdriften er i fokus hos både borgerne og virksomheder. I den globaliserede verden kæmper byer hårdt om penge og opmærksomhed, men også om borgere og virksomheder som rummer talent, innovation og kreativitet. Herning Kommune byder på et unikt netværk af grønne områder af forskellig karakter. Disse grønne områder bidrager til kommunens identitet, men er også af en kvalitet, som kan fremhæves yderligere i markedsføringen. Et stærkt grønt brand som fokuserer på Herning Kommune som attraktiv kommune med en høj livskvalitet blandt borgerne. Dette kan være med til at tiltrække både turister og virksomheder. Det er vigtigt, at byens grønne identitet kobles til de rekreative bynære muligheder. Den grønne branding kan være med til at styrke lokalt sammenhold og gøre indbyggere stolte af deres by. Fra et grønt perspektiv byder Herning Kommune både på hverdagsnatur, grønne oplevelser af særlig høj international arkitektonisk kvalitet og naturprægede friluftsoplevelser i det åbne land. Disse grønne områder er alle vigtige set fra et branding perspektiv og de skal supplere hinanden. Borgerne i Herning Kommune er forholdsvis tætte på naturen og kan hurtigt komme ud og få frisk luft og gode oplevelser. Herning Kommunes grønne identitet udgøres af parkerne, bytræerne, landskabskilerne og den vildere natur i moseområderne og skovene. Den grønne oplevelse er ofte helt tæt på. Det 27 ha store grønne område Lillelund Engpark indeholder fx både hjertesti, lysløjpe og poster til orienteringsløb. Parken ligger kun nogle få hundrede meter fra Herning midtby. Der findes parker af høj kvalitet i bykernerne, og gennem et netværk af cykel- og vandrestier i byens grønne netværk er de grønne områder nemme at komme til. Det grønne i Herning Kommune er koblet til byens arv samt nutidens og fremtidens by og kultur. Knudmosen er et godt eksempel på et anlæg med historisk værdi. Det er en stor højmose, som byder på gode naturoplevelser, ligesom den forbinder byen med historien om Enrico Mylius Dalgas forsøg med opdyrkning af mosen, og hvordan mosens tørv under Anden Verdenskrig blev udnyttet til brændsel. Mindeparken i Herning, tegnet af landskabsarkitekt Georg Boye, er en højt værdsat og meget indbydende bypark, som også rummer minder om fortiden, idet mindelunden er opført til minde om besættelsestidens hændelser, og som et udtryk for glæden over befrielsen og freden. Herning Kommune byder på mange alternative muligheder for borgernes friluftsliv. Som et eksempel kan nævnes Fuglsang Sø, Hernings store kunstige sø, som alt efter årstid byder velkommen med blandt andet skøjtebaner, badestrande, mulighed for sejlads og naturoplevelser. Oplevelserne i de grønne bynære områder suppleres af naturoplevelser i andre dele af kommunen, som f.eks. Nationalpark Skjern Å. H.P. Hansens Vej er et godt eksempel på, at en bred rabat omkring en vej kan planlægges og udvikles til et værdifuldt parkstrøg. De solitære egetræer har udviklet sig til et stærkt landskabselement med værdsatte oplevelsesværdier. Beplantningen er et godt eksempel på rettidig omhu, tålmodighed og god planlægning. Nogle af Danmarks mest anerkendte landskabsarkitekter har været med til at udforme kommunens grønne områder til områder af høj national og international klasse. Hernings grønne brand består her af et spændende samspil mellem kunst, kultur, uddannelsesinstitutioner, landskab og arkitektur. I Birk Centerpark danner landskabet fx den perfekte ramme for museer, storslået kunst, uddannelse, og et innovativt erhvervs- og uddannelsesmiljø. I Birk finder man desuden et eksempel på landskabskunst af international klasse i den storslåede hækskulptur, De Geometriske Haver, ni geometriske former tegnet af landskabsarkitekt C. Th. Sørensen. Med hensyn til branding af Herning Kommune, gennem de grønne områder, skal følgende aspekter prioriteres i planlægning og drift: Det er vigtigt, at de bynære grønne områder og deres unikke muligheder for rekreation og aktivitet formidles til borgere, turister og erhvervsliv. Formidlingen skal foregå via mange forskellige medier, så flest mulige målgrupper nås. 26 Af prof. Cecil C. Konijnendijk ved Københavns Universitet

27 Handlinger Vi vil sætte fokus på formidling og markedsføring af udvalgte parker og grønne områder. Foto øverst: De Geometriske haver i Birk, foto midten: Ege langs H. P. Hansens Vej, foto nederst: Vandhaven i Mindeparken. 27

28 5.8 At sikre en mangfoldighed af oplevelser Hvor attraktivt og benyttet et grønt område er afhænger af hvor mange og hvor varierede oplevelser og rumlige kvaliteter, der findes i det grønne område. Oplevelsen, udseendet, indretningen og de rumlige kvaliteter kan beskrives med oplevelsesværdier. De oplevelser og stemninger, som opleves i det fysiske miljø, påvirker den enkeltes sindstilstand. Oplevelsen varierer fra person til person og kaldes det oplevede miljø. Oplevelsesværdierne er en blanding af det oplevede miljø og det fysiske miljø. Undersøgelser viser, at der findes et ønske blandt byboere om et stort og varieret antal oplevelser og rumlige kvaliteter i byens grønne områder. Derfor skal de grønne områder i Herning Kommune tilbyde flere oplevelsesværdier. Når de grønne områder bliver udviklet, sikres mangfoldigheden ved en vurdering af områdets indhold af oplevelsesværdier. Forskelligheden i de grønne områder i byerne prioriteres højt. I overensstemmelse med naturpolitikken udpeges der, i de enkelte områder, naturelementer eller sammenhængende områder med en særlig status. Disse grønne områder udgår af den regelmæssige drift. Driften tilrettelægges i stedet, så den giver grobund for naturoplevelser i det bynære grønne område. Et naturhjørne, hvor større grene fra anlægget for lov at ligge, kan fx tiltrække pindsvin, gærdesmutter og insekter. Det vil således være muligt at få en naturoplevelse i byerne, da varierende græslængder, bunker af døde grene og henlagte træstammer giver mulighed for et andet dyre- og planteliv end en traditionelt velplejet park. To grønne områder, med forskellig drift tæt på hinanden, vil på denne måde kunne tilbyde to meget forskellige oplevelser, og dermed supplere hinandens oplevelsesværdier. Undersøgelser viser, at byboere generelt synes bedst om grønne områder, som indeholder karaktererne: Fredfyldt, rumligt, vildt og artsrigt. Disse karakterer kræver alle et større areal, gerne større end arealet af tre fodboldbaner og med en sammenhængende form. Det størrelseskrav lever de færreste arealer op til i byerne. Derfor er det ikke et parameter i Den Grønne Strukturplan og ligeledes ikke i perspektivplanerne. Oplevelsesværdierne kan kombineres, så et område fx både kan være vildt, artsrigt og folkeligt. Områderne lægger op til forskellig adfærd, alt efter hvilke kombinationer af oplevelsesværdier de rummer. Adfærden kan således delvis styres ved at anvende oplevelsesværdierne bevidst i de grønne områder. Blandes oplevelserne trygt og vildt, viser forskningen, at der opstår et område, som fremmer mental sundhed. Hvis det ønskes at fremme fx fysisk sundhed via bevægelse, kræver det andre kombinationer af oplevelser. Undersøgelser viser, at motionister, som benytter grønne områder fysisk aktivt, foretrækker oplevelsen af det stille og fredfyldte. I dialogen mellem kommunen og borgerne, om planlægningen af et grønt område, fokuseres der ofte på hvilke fysiske elementer et grønt område skal indeholde, og mindre på hvilke oplevelsesværdier det skal indeholde. Institutioner og foreninger for børn og unge efterspøger sanseoplevelser i de grønne områder. Det som efterspørges er: At opleve naturen, årstidernes skiften, frisk luft m.m. Det at kunne bygge en hule er vigtigt for børnehaverne, mens både vuggestuer og børnehaver gerne vil lege med ting fra naturen. Skolerne har mere studieorienterede ønsker, f.eks. at lære om naturen og studere planter og dyr. Dog er det, som alle børneinstitutionerne fremhæver som det vigtigste, at de grønne områder rummer beplantninger, som kan tåle, at der bliver leget i dem. Også klatretræer, plante- og dyreliv er i høj kurs. Fremover vil Herning Kommune anvende oplevelsesværdierne i planlægningen af de grønne områders udvikling. Det sker for at opfylde målsætningen om, at kommunens grønne områder er attraktive, og samtidig søge at øge borgernes brug af de grønne områder. 28