Fuglsanggårdsskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Transkript

1 Fuglsanggårdsskolen Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Fuglsanggårdsskolen 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www) Foto: kühnel a:s

3 Indhold Forord 5 1 Indledning Evalueringens baggrund og formål Organisering af evalueringen Dokumentation og metode Rapportens opbygning 11 2 Rammen om evalueringen Kvalitetsarbejde Grundlaget for evalueringens vurderinger Anbefalinger og opfølgning 16 3 Fuglsanggårdsskolen Skolen Organisering Ledelsen 18 4 Principper og retningslinjer Organisering og tilrettelæggelse Skolebestyrelsens arbejde Skole-hjem-samarbejde 21 5 Lærernes bidrag til kvalitetsarbejdet Årsplaner Den løbende evaluering 27

4 5.3 Samarbejde og videndeling 29 6 Ledelsens kvalitetsarbejde Indsigt i undervisningen Vurdering og opfølgning Kvalitetsarbejde i sammenhæng 35 Appendiks Appendiks A: Oversigt over kriterier 37 Udvalgte rapporter på grundskoleområdet 39

5 Forord Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fremlægger i denne rapport resultaterne af evalueringen af Fuglsanggårdsskolen. Evalueringen belyser hvordan man på Fuglsanggårdsskolen arbejder med at sikre, udvikle og dokumentere kvaliteten af undervisningen i forhold til de krav der fremgår af folkeskoleloven. I alt er 20 skoler i 10 kommuner blevet evalueret efter samme koncept. Konceptet er nyt for EVA i den forstand at hver evalueringsrapport er rettet direkte mod den enkelte skole. Dermed sikrer vi os at anbefalingerne er tilpasset hver enkelt skoles vilkår. Vi håber således at rapportens fremadrettede anbefalinger vil bidrage til refleksion, debat og udvikling på skolen. Evalueringen indgår i EVA s handlingsplan for 2006 og er gennemført i perioden april 2006 til juni Evalueringen blev således sat i gang inden de seneste krav om elevplaner og kommunale kvalitetsrapporter trådte i kraft. Men da evalueringen netop handler om at gøre forventningerne og systematikken i arbejdet med kvalitet tydelige, er det håbet at rapporten også kan støtte skolen og kommunen i det forestående arbejde med elevplaner og kvalitetsrapporter. Carsten Bendixen Formand for evalueringsgruppen Agi Csonka Direktør for EVA Fuglsanggårdsskolen 5

6

7 1 Indledning I de seneste 15 år er der kommet stor fokus på evaluering, kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i folkeskolen. Kravet om løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og kravet om undervisningsdifferentiering blev centrale i forbindelse med den gennemgribende reform af folkeskolen i Blandt de seneste tiltag er nationale test, skriftlige elevplaner og kravet om kommunale kvalitetsrapporter med oplysninger om og vurderinger af den enkelte folkeskole. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har tidligere gennemført evalueringer og undersøgelser der skriver sig ind i denne kontekst, bl.a. Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen (2004), Undervisningsdifferentiering i folkeskolen (2004) og Kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen (2005). Disse evalueringer og undersøgelser har peget på en række udfordringer som folkeskolerne står over for i forhold til at leve op til målene i folkeskoleloven. I 2006 igangsatte EVA dette pilotprojekt der ser på hvordan den enkelte folkeskole tackler disse udfordringer. Projektet omfatter individuelle evalueringer af 20 folkeskoler, herunder Fuglsanggårdsskolen. Denne rapport fremlægger resultaterne af evalueringen af Fuglsanggårdsskolen. 1.1 Evalueringens baggrund og formål Når man ser på tværs af EVA s hidtidige evalueringer, undersøgelser og andre opgaver på folkeskoleområdet, får man indtrykket af at der på de enkelte skoler foregår megen god undervisning og mange spændende udviklingstiltag af høj kvalitet. Kvaliteten kunne dog sikres og udvikles yderligere ved en tydeligere kobling til de gældende mål for skolens virksomhed centrale og lokale og ved systematisk evaluering og opfølgning. EVA s tidligere rapporter har typisk tegnet et generelt tilstandsbillede af et afgrænset tema i den danske folkeskole hvor enkelte skoler er indgået som cases. Formålet med skoleevalueringerne er at holde et spejl op for hver af de deltagende skoler og dermed give dem et konkret afsæt for at arbejde videre med at sikre og udvikle kvaliteten. Fuglsanggårdsskolen 7

8 Afsættet er dobbelt. Det består for det første af en mængde dokumentation som EVA har samlet om den enkelte skole (jf. afsnit 1.3). Dokumentationen afdækker hvordan og i hvilket omfang skoleledelsen sikrer at skolen lever op til centrale mål i folkeskoleloven om organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Den belyser også hvordan lærerne bidrager til kvaliteten og kvalitetssikringen gennem deres praksis. Endelig er der fokus på skolebestyrelsens arbejde med at formulere principper for skolens virksomhed. Det er håbet at den indsamlede dokumentation kan danne udgangspunkt for fælles drøftelser og diskussioner på den enkelte skole og dermed bidrage til fortsat at sikre og udvikle kvaliteten af skolens arbejde. Afsættet består for det andet af en række vurderinger af hvordan skolen pt. arbejder med de nævnte områder, og anbefalinger til hvordan det fortsatte arbejde kan gribes an. Vurderinger og anbefalinger gives af en gruppe faglige eksperter (jf. afsnit 1.2). Projektet er et pilotprojekt. Det indebærer bl.a. at konceptet skal evalueres og revideres efter at de 20 skoler er blevet evalueret i denne første runde. EVA planlægger at gennemføre skoleevalueringer ud fra det reviderede koncept i de kommende år. Desuden skal de metoder (spørgeskemaerne og vejledningen til selvevaluering, jf. afsnit 1.3) der anvendes i evalueringen, udvikles til værktøjer som alle skoler kan bruge til at danne sig et overblik over hvordan de hver især lever op til centrale krav i folkeskoleloven. Det er tanken at redskaberne på den måde kan bidrage til at sikre og udvikle kvaliteten på landets skoler, og at skolerne ved hjælp af disse redskaber kan frembringe dokumentation der kan supplere og nuancere den information som skolerne allerede er forpligtet til at offentliggøre på hjemmesiden, nemlig karaktergennemsnit, ved at pege på og dokumentere andre tegn på kvalitet. Dermed vil dokumentationen også være relevant for kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter. 1.2 Organisering af evalueringen Deltagende skoler Af hensyn til den praktiske gennemførelse af evalueringen er de deltagende skoler udvalgt inden for to regioner: Region Midtjylland og Region Hovedstaden. I hver af de to regioner udpegede EVA i foråret 2006 fem (daværende) kommuner af varierende størrelse og med geografisk spredning. Det var et kriterium at kommunerne ikke tidligere havde deltaget med selvevaluerende skoler i en EVA-evaluering. Hver af de ti kommuner har haft frie hænder til at udpege to skoler. I Region Hovedstaden har følgende skoler deltaget i evalueringen: Lyngby-Taarbæk Kommune: Engelsborgskolen og Fuglsanggårdsskolen Frederiksværk Kommune: Enghaveskolen og Melby Skole 8 Danmarks Evalueringsinstitut

9 Hillerød Kommune: Frederiksborg Byskole og Ålholmskolen Høje-Taastrup Kommune: Torstorp Skole og Sengeløse Skole Vallensbæk Kommune: Vallensbæk Skole og Egholmskolen. De deltagende skoler varierer meget i størrelse, og antallet af lærere varierer fra 34 til 81. Det har dog ikke været et kriterium at skolerne skulle være repræsentative, idet de indgår i evalueringen som enkeltstående skoler. En oversigt over de20 deltagende skoler kan ses på EVA s hjemmeside: Evalueringsgruppen EVA har nedsat to eksterne evalueringsgrupper der hver især har det faglige ansvar for at evaluere de ti skoler i en region. Evalueringsgrupperne foretager vurderinger og giver anbefalinger til hver enkelt skole på baggrund af evalueringens fokus og dokumentation. Hver evalueringsgruppe består af tre medlemmer der tilsammen har følgende kompetencer: Indsigt i pædagogik og didaktik i relation til undervisningen i folkeskolen på forskningsniveau Indsigt i skoleledelse Konkret erfaring fra skoleverdenen. I evalueringen af skolerne i Region Hovedstaden udgør følgende tre personer evalueringsgruppen: Lektor Carsten Bendixen, Blaagaard Seminarium, CVU Storkøbenhavn (formand) Skolechef Lissen Møller, Assens Kommune Skoleleder Annette Demant, Skovbyskolen, Skanderborg Kommune. EVA s projektgruppe EVA har nedsat en projektgruppe som skal sikre at der i evalueringsprocessen anvendes hensigtsmæssige og pålidelige metoder i overensstemmelse med evalueringens formål. Projektgruppen har det praktiske ansvar for evalueringerne, yder sekretariatsbistand til evalueringsgrupperne og skriver evalueringsrapporterne. Evalueringskonsulent Anne Kjær Olsen og evalueringsmedarbejder Rikke Steensig har været ansvarlige for evalueringen af de ti skoler i Region Hovedstaden, herunder Fuglsanggårdsskolen. En samlet oversigt over projektgruppens medlemmer kan ses på EVA s hjemmeside. 1.3 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium der blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april Kommissoriet, der også kan ses på EVA s hjemmeside, gør rede for evalueringens formål, organisering og metode. Nedenfor uddybes de enkelte metodeelementer. Fuglsanggårdsskolen 9

10 Spørgeskemaundersøgelse I august 2006 deltog lærerne på alle 20 skoler i en spørgeskemaundersøgelse. Målgruppen var de lærere der havde varetaget normalundervisning på klassetrin i skoleåret 2005/06, og som samtidig varetager normalundervisning i indeværende skoleår. På Fuglsanggårdsskolen var målgruppen på 45 lærere, hvoraf 33 besvarede spørgeskemaet. Det svarer til en svarprocent på 73. På tværs af de 20 skoler er svarprocenten på 86. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen på den enkelte skole blev sendt ud til skolerne i slutningen af september Selve spørgeskemaet kan ses på EVA s hjemmeside. Undersøgelsen belyser lærernes kendskab til eksisterende principper og retningslinjer, hvordan de tilrettelægger og gennemfører undervisningen, og hvordan de oplever ledelsens sikring af den gennemførte undervisnings kvalitet. I juni 2006 blev spørgeskemaet pilottestet gennem telefoninterview med ti tilfældigt udvalgte lærere, og spørgeskemaet blev efterfølgende rettet til inden det blev sendt ud til lærerne. Ikke desto mindre peger lærernes tilbagemeldinger i forbindelse med skolebesøgene (se nedenfor) på at mange af de spørgsmål der tager udgangspunkt i lovens formuleringer, har været svære at forstå og besvare. Resultaterne har imidlertid været et godt udgangspunkt for forberedelsen af skolebesøgene, og de vil indgå i denne rapport i det omfang det er relevant. Selvevaluering På hver af de 20 skoler har skolelederen været ansvarlig for at skoleledelsen har udarbejdet en selvevaluering af sin praksis for at sikre kvaliteten i skolens organisering af undervisningen og lærernes tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Fuglsanggårdsskolens selvevaluering er udarbejdet af skoleleder Søren Güllich i samarbejde med souschef Anette Thulin og afdelingsleder Finn Lauritzen. Selvevalueringen blev sat i gang i starten af august 2006 og løb frem til slutningen af oktober Det valgte tidsrum gav skoleledelsen mulighed for at inddrage resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt skolens lærere. Selvevalueringen tog udgangspunkt i en vejledning fra EVA. I vejledningen blev lederne bedt om både faktuelle oplysninger og om at reflektere over egen praksis. Desuden blev de opfordret til at vedlægge relevante bilag der kunne belyse eksisterende principper, retningslinjer og praksis. Vejledningen kan ses på EVA s hjemmeside. Skolebesøg I perioden fra den 27. november til den 8. december 2006 besøgte evalueringsgrupperne og medlemmer af EVA s projektgruppe alle skolerne. Formålet med besøgene var at få uddybet og nuanceret den øvrige dokumentation. Besøget på Fuglsanggårdsskolen fandt sted den 4. december. 10 Danmarks Evalueringsinstitut

11 Besøget varede en halv dag, og der blev gennemført tre separate møder af én times varighed: et med ledelsen, et med en gruppe lærere og et med skolebestyrelsesmedlemmer. EVA havde bedt skoleledelsen om at sammensætte grupperne ud fra en række kriterier der bl.a. skulle sikre aldersmæssig og faglig spredning blandt lærerne. På Fuglsanggårdsskolen deltog følgende i møderne: Ledelsen: skoleleder Søren Güllich, souschef Anette Thulin og afdelingsleder Finn Lauritzen Lærerne: en gruppe på syv lærere med mellem tre og ni års anciennitet på skolen. I gruppen var tillidsrepræsentanten og mødeleder Skolebestyrelsen: tre forældrerepræsentanter, herunder formanden. De tre medlemmer var valgt ind i skolebestyrelsen i foråret Rapportens opbygning Rapporten indeholder foruden dette indledende kapitel fem kapitler. Kapitel 2 beskriver rammerne for evalueringen. Her udfoldes begrebet kvalitetsarbejde. Desuden gøres der rede for det vurderingsgrundlag der ligger til grund for evalueringsgruppens vurderinger og anbefalinger, og for anbefalingernes status. Kapitel 3 indeholder nogle faktuelle oplysninger om Fuglsanggårdsskolen, mens kapitel 4-6 indeholder resultaterne af selve evalueringen. Kapitel 4 sætter fokus på principper og retningslinjer for undervisningens organisering og tilrettelæggelse. I denne sammenhæng spiller skolebestyrelsen en central rolle. Kapitel 5 fokuserer på lærernes dokumentation af egen praksis, mens kapitel 6 beskæftiger sig med skoleledelsens kvalitetsarbejde. Kapitel 6 er således centralt i forhold til evalueringens overordnede formål fordi det ser på hvordan skoleledelsen sikrer at der er overensstemmelse mellem principper, retningslinjer, mål og praksis. Fuglsanggårdsskolen 11

12

13 2 Rammen om evalueringen Med konceptet for skoleevalueringer sigter EVA mod at opfylde to forskellige behov der i løbet af de seneste fem år er blevet stadig tydeligere i forbindelse med EVA s evalueringer på skoleområdet: på den ene side behovet for at beskæftige sig mere indgående med den enkelte skole og give anbefalinger specifikt til hver enkelt skole, på den anden side behovet for at inddrage flere skoler og kommuner end hidtil. De to behov kan virke modstridende. Hvis behovet for større volumen skal opfyldes, er det svært samtidig at komme i dybden med alle aspekter af den enkelte skoles virksomhed, bl.a. kvaliteten af undervisningen. Derfor har EVA valgt en overordnet tilgang til den enkelte skole. I stedet for at vurdere undervisningens kvalitet, sætter EVA fokus på skolens eget arbejde med at sikre og udvikle denne kvalitet, dvs. skolens kvalitetsarbejde. Dette kapitel uddyber indholdet af begrebet kvalitetsarbejde (afsnit 2.1). I forlængelse heraf beskrives det vurderingsgrundlag der ligger til grund for evalueringsgruppens vurderinger af skolens kvalitetsarbejde (afsnit 2.2). Til sidst beskrives hvilken status de anbefalinger som vurderingerne munder ud i, har (afsnit 2.3). 2.1 Kvalitetsarbejde Det fremgår af folkeskoleloven at skolerne er ansvarlige for undervisningens kvalitet, og at skolelederen skal sikre at lærerne tilrettelægger en undervisning der udfordrer samtlige elever. Det er skolelederen der står til ansvar over for kommunen og skolebestyrelsen, men lederen skal udøve sin virksomhed i samarbejde med lærerne og den øvrige ledelse. Begrebet kvalitetsarbejde dækker i denne evaluering over det samspil, de dokumentationsformer og de dialogprocesser mellem lærere og skoleledelse der giver skolelederen reel mulighed for at opfylde lovens krav om at sikre kvaliteten af undervisningen. Begrebet kvalitetsarbejde dækker over et systematisk arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten på skolen. Med brugen af dette begreb ønsker EVA og evalueringsgruppen på den ene side at Fuglsanggårdsskolen 13

14 understrege at evalueringen tager udgangspunkt i folkeskoleloven, og at skoleledelsen har et ansvar for at sikre undervisningens kvalitet. På den anden side understreges det at kvalitetsarbejde er andet og mere end kontrol nemlig udvikling og vedligeholdelse af interne og eksterne samarbejdsrelationer, udvikling af en fælles forståelse af og et fælles sprog om kvalitet og forbedring af ledelsens muligheder for at give lærerne sparring. Samtidig skal det understreges at kvalitetsarbejde kun er en del af den samlede ledelsesopgave. Evalueringen forholder sig ikke til hvordan skolelederen udøver den samlede ledelsesopgave, ligesom den kun i begrænset omfang forholder sig til nationale og kommunale vilkår for skoleledelse. 2.2 Grundlaget for evalueringens vurderinger Grundlaget for evalueringens vurderinger og anbefalinger er folkeskoleloven. Foruden det overordnede krav om ledelsens kvalitetssikring af undervisningen (jf. afsnit 2.1) stiller loven en række krav til hvordan lærerne tilrettelægger undervisningen. Bl.a. skal tilrettelæggelsen tage hensyn til den enkelte elevs behov og forudsætninger ( 18), elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres løbende ( 13, stk. 2), og der skal arbejdes med mål for undervisningen ( 10) og for den enkelte elev ( 18, stk. 4). Men loven udstikker ikke retningslinjer for hvordan lærerne konkret opfylder disse krav. Dermed præciserer loven heller ikke hvordan skolens leder sikrer at lærerne udmønter kravene i praksis. EVA har derfor operationaliseret lovens paragraffer i en række kriterier. For hvert kriterium er der desuden opstillet en række indikatorer, dvs. forskellige tegn på at skolen lever op til kriterierne og i sidste ende loven. Listen med kriterier og tilhørende indikatorer blev præsenteret for skolerne forud for evalueringen så skolerne på forhånd vidste hvad de kunne blive vurderet i forhold til. I praksis har den samlede række af kriterier og indikatorer fungeret som en form for bruttoliste. Evalueringsgruppen har udvalgt centrale kriterier og indikatorer fra denne liste, og rapporten er struktureret ud fra disse valg. De mest centrale kriterier omhandler ledelsens kvalitetsarbejde. Ved at omskrive lovparagrafferne til kriterier og dernæst formulere dem som indikatorer har EVA peget på at kvalitetsarbejde forudsætter at skoleledelsen har dokumenteret indsigt i undervisningen, at denne indsigt danner udgangspunkt for kvalificerede dialogprocesser mellem ledelse og medarbejdere, og at ledelsen følger op på indgåede aftaler og retningslinjer. Desuden indgår der kriterier som handler om retningslinjer og principper for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen da disse udgør den lokale ramme for lærernes praksis og skoleledelsens kvalitetssikring af denne praksis. I denne sammenhæng er rammerne for teamdannelse og lærersamarbejde centrale idet forpligtende teamstrukturer på både ledelses- og lærerniveau kan medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af undervisningen. 14 Danmarks Evalueringsinstitut

15 Blandt de mange kriterier og indikatorer der omhandler lærernes praksis, har evalueringsgruppen valgt at fokusere på de områder der dokumenterer denne praksis og dermed skaber grundlaget for ledelsens indsigt i undervisningen. Det drejer sig især om den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og om årsplaner. Loven stiller ikke krav om at lærerne udarbejder årsplaner, og årsplanerne optræder derfor ikke på kriterieniveau. Årsplaner kan imidlertid være et centralt redskab i skolens kvalitetsarbejde hvis de indgår aktivt i lærernes og lærerteamenes arbejde med at tilrettelægge undervisningen, og i dialogen mellem ledelse, lærere og lærerteam. Årsplaner indgår derfor på indikatorniveau i forhold til mange af kriterierne (fx lærerne udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan [ ] indgår i lærernes tilrettelæggelse af undervisningen ). Årsplaner og skriftlighed generelt bliver derved fremtrædende i rækken af kriterier og indikatorer. Ved at behandle årsplaner i et selvstændigt afsnit i rapporten ønsker evalueringsgruppen at understrege vigtigheden af årsplaner, men samtidig påpeges det at årsplaner er et blandt flere udviklingsredskaber og en blandt flere dokumentationskilder. De resterende kriterier og indikatorer i forhold til lærernes praksis behandles ikke særskilt i rapporten, men peger på nogle centrale forhold i folkeskoleloven som dialogen mellem ledelse og lærere om kvalitetssikring og -udvikling bør fokusere på. Sammen med de øvrige kriterier har de dannet baggrund for dokumentationsindsamlingen, og indikatorernes ordlyd afspejles især i spørgeskemaets formuleringer. De kan derfor være med til at perspektivere afsnittet om ledelsens vurdering af undervisningens kvalitet. Her er evalueringsgruppen særligt opmærksom på de kriterier der omhandler differentiering af undervisningen for det første fordi folkeskoleloven tydeligst definerer ledelsens opgave i forhold til kvalitetssikring i forbindelse med differentiering ( 18, stk. 2), og for det andet fordi kravet om differentiering er helt centralt i forhold til de øvrige krav. Meningen med evaluering af elevens udbytte af undervisningen og samarbejde med eleven om individuel målfastsættelse fremstår først tydelig når evaluering og samarbejde udmøntes i en differentieret undervisning i form af holddannelse, individuelt tilrettelagte forløb eller andet. På visse punkter er folkeskoleloven meget tydelig og lægger op til kriterier der entydigt kan besvares med et opfyldt eller et ikke opfyldt. På de fleste punkter lægger loven dog op til mere komplekse kriterier hvor der i højere grad vil være tale om en vurdering af hvordan og i hvilken grad skolen opfylder kriterierne, fx: Lærer og elev skal samarbejde om fastlæggelse af individuelle elevmål, herunder mål for den alsidige personlige udvikling på hvert klassetrin og i hvert fag. I praksis har det vist sig vanskeligt at vurdere graden af kriterieopfyldelse. Når det handler om de kriterier der retter sig mod lærerne, skal forholdet mellem kvantitet og kvalitet fx overvejes. Er det bedre at mange lærere opfylder få indikatorer, end at få lærere opfylder mange indikatorer? I stedet for at beskæftige sig med dette beskriver rapporten hvordan skolen arbejder med de tematiske områder som evalueringsgruppen har valgt at fokusere på med udgangspunkt i bruttolisten over kriterier og indikatorer. Det er fortsat denne bruttoliste der danner baggrund for evalu- Fuglsanggårdsskolen 15

16 eringsgruppens vurderinger af skolen også i de tilfælde hvor evalueringsgruppen forholder sig direkte til om skolen opfylder kravene i folkeskoleloven. I appendiks A findes bruttolisten over kriterier. På EVA s hjemmeside findes en oversigt over kriterierne med henvisninger til folkeskolelovens relevante paragraffer og med tilhørende indikatorer. 2.3 Anbefalinger og opfølgning På baggrund af dokumentationen og det beskrevne vurderingsgrundlag har evalueringsgruppen formuleret anbefalinger til skolen. Anbefalingerne findes løbende i rapportens kapitel 4-6 og står i sammenhæng med de vurderinger de knytter sig til. Evalueringsgruppen har bestræbt sig på at forene det fælles vurderingsgrundlag med den enkelte skoles særkende når den har formuleret anbefalingerne. Med særkende tænkes der for det første på at skolerne kan have forskellige indsatsområder. Hvis en skole fx arbejder med en bestemt evalueringsmodel, kan anbefalingen være at fortsætte og forbedre arbejdet med denne model, mens evalueringsgruppen ikke vil anbefale bestemte evalueringsmodeller til skoler der ikke allerede har valgt selv. For det andet kan en skole være nået langt i sit kvalitetsarbejde sammenlignet med andre skoler. Imidlertid kan dette arbejde altid blive bedre, og rapporten kan indeholde anbefalinger der kan hjælpe skolen endnu længere. Hvad der udløser en anbefaling på en af skolerne behøver altså ikke nødvendigvis at føre til samme anbefaling på en anden skole. Dette forhold afspejler ønsket om i videst muligt omfang at bidrage til udvikling på den skole som er den primære målgruppe for rapporten. De skoler der indgår i evalueringen herunder Fuglsanggårdsskolen har ifølge bekendtgørelsen om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at udarbejde og offentliggøre en opfølgningsplan. Opfølgningsplanen skal ligge på skolens hjemmeside senest et halvt år efter rapportens offentliggørelse. 16 Danmarks Evalueringsinstitut

17 3 Fuglsanggårdsskolen Fuglsanggårdsskolen Askevænget Virum Hjemmeside: Dette kapitel beskriver kort Fuglsanggårdsskolen. Foruden størrelse og beliggenhed beskrives skolens organisering og ledelse. Beskrivelsen er faktuel og følges ikke umiddelbart af vurderinger og anbefalinger. Evt. forhold ved organiseringen eller ledelsesstrukturen der giver anledning til undren eller refleksion, vil blive behandlet senere i rapporten. 3.1 Skolen Fuglsanggårdsskolen ligger i Virum som er en del af Lyngby-Taarbæk Kommune. Skolen har i løbet af de sidste otte år gennemgået en række om- og nybygninger senest med opførelsen af et nyt indskolingshus for 0. og 1. klasse og skolens SFO. Skolen har 698 elever fordelt på 31 almindelige klasser og to modtageklasser. Skolen er tresporet bortset fra den nuværende 0. klasse som har fire spor. Der er 64 lærere ansat på skolen. Fuglsanggårdsskolens målsætninger for er bl.a. styrkelse af elevernes selvværd, arbejdet med Den fleksible skole, udvikling af ansvarlighed og respekt for andre og arbejdet med at forbedre skolens fysiske rammer. Desuden har skolen gennem en årrække løbende haft fokus på arbejdet med evaluering. Fuglsanggårdsskolen 17

18 3.2 Organisering Fuglsanggårdsskolen er organiseret efter ideerne om Den fleksible skole. Skolen sigter mod at opnå den højest mulige fleksibilitet i forhold til fag, skemalægning og holddeling. Skolens lærere er organiseret i selvstyrende team. Hvert team dækker en årgang og har ansvar for skemalægning og organisering af undervisningen på årgangen. Alle team arbejder med periodeskemaer hvor eleverne løbende får udleveret skemaer typisk for to uger ad gangen. Der arbejdes med holddeling på tværs af klasserne på en årgang, ligesom undervisningen ofte tilrettelægges i hold på tværs af fagene. 3.3 Ledelsen Ledelsen består af skoleleder Søren Güllich, souschef Anette Thulin og afdelingsleder Finn Lauritzen foruden skolens SFO-leder og SFO-souschef. Søren Güllich har været leder af skolen siden Anette Thulin og Finn Lauritzen har begge været ansat i deres nuværende stillinger siden Danmarks Evalueringsinstitut

19 4 Principper og retningslinjer Dette kapitel gennemgår de overordnede principper for organiseringen og tilrettelæggelsen af undervisningen (afsnit 4.1). Det er skolebestyrelsens opgave at formulere principper for skolens virksomhed. Derfor behandler rapporten i afsnit 4.2 skolebestyrelsens arbejde med organiseringen og tilrettelæggelsen. Et væsentligt fokus for skolebestyrelsens arbejde er skole-hjemsamarbejdet, herunder fastsættelse af principper for samarbejdet. Dette tema behandles i afsnit 4.3. Kapitlet bygger på ledelsens selvevaluering med tilhørende bilag og på samtalerne under skolebesøget, først og fremmest samtalen med skolebestyrelsen. Desuden inddrages enkelte tabeller fra spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne. 4.1 Organisering og tilrettelæggelse Lyngby-Taarbæk Kommune har formuleret kommunale målsætninger for skolevæsenet. Disse er vedlagt selvevalueringen fra Fuglsanggårdsskolen. Dokumentet hedder Målsætning. Det fremgår hverken af dokumentet hvornår det er udgivet eller vedtaget. Af principper for undervisningens organisering har Fuglsanggårdsskolen siden 1999/2000 arbejdet med Den fleksible skole. Skolens lærere er organiseret i selvstyrende team, og målene for dette arbejde er formuleret i dokumentet Rammer for fleksibel skole. Skolelederen skriver i sin selvevaluering at forskellige fora har været involveret i udviklingsprocessen mod den fleksible organisering af undervisningen: I de første år af processen mest systematisk. På udviklingsmøder i pædagogisk råd, på pædagogiske dage, møder med teamkoordinatorerne, i skolebestyrelse og kontaktforældremøder. I de seneste år har fokus været omkring evaluering. Organiseringen drøftes efter behov og når det ses i sammenhæng med udviklingen af Fuglsanggårdsskolen 19

20 evalueringskulturen. Herunder i forbindelse med holddannelse og undervisningsdifferentiering. Under besøget fremgik det af samtalen med forældrerepræsentanterne fra skolebestyrelsen at bestyrelsen har et godt kendskab til de overordnede principper, men det fremgik også at de som forældre til elever i forskellige klasser har forskellige oplevelser af hvordan principperne bliver håndteret i praksis i undervisningen. De nyvalgte medlemmer af skolebestyrelsen har ikke været med til at vedtage principperne for organiseringen af undervisningen. De gav imidlertid udtryk for at de gerne ville have indflydelse på indførelsen af forskellige principper, fx holddeling. Lærernes svar i spørgeskemaundersøgelsen og samtalen med nogle af lærerne under besøget efterlader ingen tvivl om at langt hovedparten af lærerne er bekendt med rammerne for Den fleksible skole. 91 % af lærerne svarer ja på spørgsmålet om hvorvidt skolen har skriftlige principper for organisering af undervisningen (tabel 1). Samtidig giver en stor gruppe lærere udtryk for at de har været med til at udarbejde principperne. 72 % af lærerne tilkendegiver at de i høj eller nogen grad har været med til at udarbejde principperne for organisering af undervisningen (figur 1). I relation til principperne for tilrettelæggelse af undervisningen svarer 58 % af lærerne at skolen har skriftlige principper for dette, mens 26 % svarer ved ikke på spørgsmålet. 72 % af lærerne svarer at de i høj eller nogen grad har været med til at udarbejde principperne for tilrettelæggelse af undervisningen (figur 1). Ledelsen skriver i selvevalueringen at skolen ikke har egentlige skriftlige principper, men henviser til Rammer for fleksibel skole hvor afsnittet om planlægning af forløb nævner en række punkter som teamet og den enkelte lærer skal overveje i tilrettelæggelsen af undervisningen. Derudover formulerer skolens dokument om værdier og målsætninger på hjemmesiden vedtaget af bestyrelsen i september 2003 følgende om undervisningens tilrettelæggelse: For at sikre den bedst mulige læring tilrettelægges undervisningen fleksibelt. Der benyttes forskellige metoder og arbejdsformer inden for fagområder og fag. Undervisningen tilpasses gruppens og den enkelte elevs behov og forudsætninger. 4.2 Skolebestyrelsens arbejde På Fuglsanggårdsskolens hjemmeside findes der en række principper og retningslinjer som er vedtaget af skolebestyrelsen. Af de ti principper der ligger på hjemmesiden, er flere af dem vedtaget for nogle år siden. Principperne for fagfordeling, forældremøder og udskoling er alle vedtaget af skolebestyrelsen i perioden 1994 til De senest vedtagne principper er fra september 2005 og omhandler ekskursioner og elevernes mødetider i fleksibel skole. 20 Danmarks Evalueringsinstitut

21 Under besøget fremgik det at bestyrelsesmedlemmerne stadig er i gang med at drøfte deres tilgang til de foreliggende principper. Indtrykket var at bestyrelsesmedlemmerne endnu ikke har besluttet om principperne skal gennemgås systematisk i den nye bestyrelse med henblik på en evt. revision eller opdatering. Forældrerepræsentanterne gav udtryk for at have et godt samarbejde med skolens ledelse. Ledelsen blev beskrevet som lydhør, og det fremgik også at dagsordener for møderne bliver udarbejdet i samarbejde mellem formanden og skolelederen. Under besøget påpegede ledelsen at der var tale om en ny bestyrelse som var ved at finde sin form. At hele bestyrelsen er nyvalgt blev fremhævet som en udfordring. Forældrerepræsentanterne mener ikke at de er blevet tilstrækkelig introduceret til bestyrelsesarbejdet. Der er blevet holdt et kommunalt arrangement af nogle timers varighed med introduktion til opgaven som bestyrelsesmedlem, men ellers har det krævet en personlig indsats af det enkelte medlem at sætte sig ind i bestyrelsesarbejdet. Evalueringsgruppen er opmærksom på at der er tale om en helt ny bestyrelse på Fuglsanggårdsskolen, og at samarbejdet mellem skolebestyrelsen og ledelsen derfor stadig er under udvikling. Bestyrelsen har endnu behov for at finde sin tilgang til bestyrelsesarbejdet og blive bevidst om sine muligheder og sit råderum som bestyrelse. Evalueringsgruppen anerkender forældrerepræsentanternes hidtidige initiativer i forhold til at inddrage skolens øvrige forældre. Evalueringsgruppen vurderer at ledelsen kan medvirke til at støtte bestyrelsen i dette arbejde, og at det er en opgave de engagerede forældrerepræsentanter fra samtalen på besøget må påtage sig. Evalueringsgruppen anbefaler - at skolens ledelse i samarbejde med bestyrelsen gennemgår skolens mange principper og retningslinjer med henblik på revision og opdatering. - at skolens ledelse understøtter bestyrelsen i arbejdet med at sætte grundlæggende rammer for bestyrelsesarbejdet. 4.3 Skole-hjem-samarbejde Skolens principper for skole-hjem-samtaler er vedtaget af bestyrelsen i april Heraf fremgår det at skole-hjem-samtalerne er den systematiske kontakt mellem skolen og hjemmet, men det understreges samtidig at disse samtaler ikke erstatter den løbende kontakt mellem lærer, elever Fuglsanggårdsskolen 21

22 og forældre. Principperne rummer overvejelser om indholdet af, formålet med og behovet for samtaler i løbet af elevens skolegang. Bestyrelsen foreslår i principperne at der gennemføres to årlige skole-hjem-samtaler mellem 0. og 3. klasse og i 9. klasse, men at der derudover kun holdes én årlig samtale mellem 4. og 8. klasse, dog med mulighed for at holde ekstra samtaler. Den siddende bestyrelse har ikke været med til at udarbejde disse principper, og ledelsens beskrivelse af skole-hjem-samtalerne er også lidt anderledes i selvevalueringen. Ledelsen skriver i sin selvevaluering at der holdes skole-hjem-samtaler to gange om året i samtlige klasser, og at der arbejdes med den såkaldte målskive som benyttes på samtlige klassetrin. Dette fremgår imidlertid ikke af de principper der er på skolens hjemmeside. Ledelsen har vedlagt dokumentet Arbejdspapir og instruktion til evaluering/målskive med undertitlen Evaluering i den fleksible skole og skole/hjemsamtalen som er et notat fra en arbejdsgruppe på skolen med forslag om at indføre Målskiven som evalueringsredskab på samtlige klassetrin. Af samtalen med forældrerepræsentanterne og referatet fra et kontaktforældremøde i november 2006 fremgik det at der blandt forældrene er stor tilfredshed med brugen af Målskiven som samtaleredskab. Ledelsen skriver i selvevalueringen at der i øjeblikket arbejdes med at videreudvikle brugen af målskiven og den samlede procedure omkring evalueringen. Derudover har skolebestyrelsen i april 1997 vedtaget principper for forældremøder. Der holdes to forældremøder om året, og principperne beskriver endvidere kravene til indholdet af møderne. Mellem 65 % og 78 % af lærerne svarer i spørgeskemaundersøgelsen at skriftlige resultater af den løbende evaluering i høj eller nogen grad bruges som grundlag for forældresamtaler og fælles elev- og forældresamtaler (figur 5). 88 % af lærerne angiver at skolen har skriftlige principper for hvor ofte forældrene skal underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af undervisningen. 61 % af lærerne svarer at der er skriftlige principper for om skolens underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen skal ske mundtligt eller skriftligt. I selvevalueringen undrer skoleledelsen sig over at 27 % af lærerne svarer ved ikke på dette spørgsmål (figur 2). Ledelsen mener at der findes en nøje beskrevet procedure for brugen af evaluering/målskive/skolehjemsamtaler, som benyttes i alle klasser. Ledelsen tilføjer at forklaringen muligvis ligger i forståelsen af hvad ordene principper og arbejdspapir/instruktion dækker. Evalueringsgruppen vurderer på baggrund af dokumentationen at der er behov for at ledelsen sammen med lærerne drøfter brugen af Målskiven og tydeliggør principperne for brugen af denne metode. Ledelsen bør sikre at den i samarbejde med skolens lærere samler op på erfaringerne med brugen af Målskiven og følger op på disse. 22 Danmarks Evalueringsinstitut

23 Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen drøfter og tydeliggør principperne for skole-hjem-samarbejdet, herunder anvendelsen af Målskiven som skolens fælles redskab. - at ledelsen systematisk og i samarbejde med skolens lærere samler op på lærernes erfaringer med at anvende Målskiven og følger op på disse. Fuglsanggårdsskolen 23

24

25 5 Lærernes bidrag til kvalitetsarbejdet Mens forrige kapitel handlede om de overordnede principper, ser dette kapitel nærmere på lærernes praksis. Dokumentation af lærernes praksis er afgørende for ledelsens mulighed for at sikre og udvikle kvaliteten af skolens undervisning. Derfor ligger fokus på lærernes arbejde med at dokumentere deres arbejde. Kapitlet trækker på spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne, samtaler med lærerne under besøget og til dels ledelsens selvevalueringsrapport. Undervisningspraksis kan beskrives som målsætning, planlægning og tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering som bidrager til ny planlægning. Den evaluering som folkeskoleloven og dermed EVA s kriterier fokuserer på, er den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. I løbende evaluering ligger imidlertid en forventning om at evaluering er en aktivitet der foregår samtidig med og i et tæt samspil med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. I et forsøg på at indfange dette komplekse samspil i en enkel fremstilling skelnes der i dette kapitel mellem to typer dokumentation: årsplaner (afsnit 5.1) og evalueringsresultater (afsnit 5.2). Desuden indgår samarbejde og videndeling mellem lærerne (afsnit 5.3). 5.1 Årsplaner På Fuglsanggårdsskolen er der formuleret krav om at lærerne skal udarbejde års- og indholdsplaner og gøre dem tilgængelige for forældrene. Ud over at formulere dette krav beskriver dokumentet Års- og indholdsplaner - Fuglsanggårdsskolen 2006/07 hvilke punkter en års- og indholdsplan skal indeholde. Formålet med års- og indholdsplanerne er at forældrene herigennem informeres om planerne for det kommende skoleår, og dokumentet påpeger endvidere at års- og indholdsplanerne er et meget vigtigt signal til forældrene om, hvordan der arbejdes, drøftes og overvejes i alle lærerteam mht. årets planlægning. Dokumentet beskriver at planerne skal give forældrene et indblik i elevens skolegang og undervisning, og at de derfor skal formuleres så forståeligt som muligt. I beskrivelsen af skabelonen for års- og indholdsplaner er der formuleret en lang række formmæssige krav der skal sikre ensartethed i de planer som lærerne i de forskellige team udarbejder. Fuglsanggårdsskolen 25

26 At ledelsen gennem flere år har stillet krav om at lærerne udarbejder årsplaner, afspejles tydeligt i lærernes svar på om de oplever at ledelsen indhenter skriftligt materiale, fx årsplaner, der belyser hvordan læreren konkret tilrettelægger sin undervisning. Her svarer 72 % af lærerne at det gør de for al eller mere end halvdelen af deres undervisning. 46 % af lærerne svarer imidlertid at de ikke oplever at ledelsen stiller krav om at det fremgår af årsplaner eller andre skriftlige dokumenter hvordan de inddrager den enkelte elev i fastsættelsen af mål, og 42 % svarer nej til at der stilles krav om at det fremgår hvordan elevens arbejde tilrettelægges i overensstemmelse med målene. Endelig svarer 58 % af lærerne at der ikke stilles krav om at se eksempler på hvordan de anvender redskaber til løbende evaluering (tabel 18). De årsplaner som lærerne på Fuglsanggårdsskolen udarbejder, viser i stor udstrækning følgende: Hvilke kundskabs- og færdighedsmål som den konkrete tværfaglige undervisning sigter mod. 87 % af lærerne svarer at det gælder for al eller mere end halvdelen af deres undervisning. Hvilke dele af undervisningen der har som mål at eleverne tilegner sig de erkendelses- og arbejdsformer som fremgår af faghæfterne. 82 % af lærerne svarer at det gælder for al eller mere end halvdelen af deres undervisning. Hvordan der veksles mellem undervisningen i fag og på tværs af fag. 78 % af lærerne svarer at det gælder for al eller mere end halvdelen af deres undervisning (tabel 4). 83 % af lærerne svarer at de tilrettelægger undervisningen med udgangspunkt i den løbende evaluering af elevernes udbytte i al eller mere end halvdelen af deres undervisning (tabel 6). Mellem 32 % og 40 % af lærerne svarer at de for al eller mere end halvdelen af deres undervisning udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan aktiviteter vedrørende den løbende evaluering og resultater heraf indgår i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisning i henholdsvis de enkelte fag og på tværs af fag (tabel 7). En årsplan er naturligvis ingen garanti for at de planlagte aktiviteter gennemføres efter planen, men krav til årsplanens indhold tydeliggør de lovgivningsmæssige krav og stimulerer lærerne til at reflektere over egen praksis. Under besøget gav de tilstedeværende lærere udtryk for have mange erfaringer med fælles pædagogiske refleksioner i lærergruppen. B Evalueringsgruppen anerkender at der både på individ- og teamniveau finder mange pædagogiske refleksioner sted, og disse kommer til udtryk gennem de års- og indholdsplaner som ledelsen stiller krav om at lærerne udarbejder. Kvalitetssikringen af disse gennem teamarbejde synes ligeledes at fungere tilfredsstillende. Evalueringsgruppen vurderer at lærerne på Fuglsanggårdsskolen i vid udstrækning udarbejder års- og indholdsplaner ud fra skolens udarbejdede skabelon for disse. Indtrykket er at det foregår på en god og velfungerende måde. Selvom lærerne under besøget også udtrykte skepsis over for udviklingen mod en højere og højere grad af skriftlighed i skoleverdenen, er Fuglsanggårdsskolen 26 Danmarks Evalueringsinstitut

27 efter evalueringsgruppens vurdering nået langt med udarbejdelsen af en skabelon for års- og indholdsplaner. Evalueringsgruppen bemærker at der imidlertid ingen krav stilles om løbende evaluering af skabelonen. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen bruger årsplanerne som et udgangspunkt for dialog med og sparring til lærerteamene. - at ledelsen i samarbejde med lærerne drøfter hvordan den løbende evaluering kan inddrages i arbejdet med årsplaner. 5.2 Den løbende evaluering Indtrykket er at lærerne foretager løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, og at det i høj grad sker med udgangspunkt i den fælles model, Målskiven. Der har fundet et udviklingsarbejde sted på skolen foranlediget af at evaluering har været et kommunalt indsatsområde i Lyngby-Taarbæk Kommune. Forskellige modeller til brug for den løbende evaluering af elevens udbytte er blevet undersøgt. Skolen har efterfølgende besluttet at samtlige lærere på alle klassetrin skal anvende Målskiven som evalueringsredskab. Lærerne udtrykker tilfredshed med den valgte model, og det fremgik som nævnt også af samtalen med repræsentanterne fra bestyrelsen at forældrene generelt er meget tilfredse med brugen af dette redskab. Målskiven nævnes i flere af de vedlagte dokumenter som det redskab lærerne skal anvende til løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, og spørgeskemaundersøgelsen viser at 91 % af lærerne foretager løbende evaluering i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever (tabel 5). 69 % af lærerne angiver i spørgeskemaundersøgelsen at de enten ikke kender til eller ikke mener at skolen har skriftlige principper eller retningslinjer for hvordan lærerne skal arbejde systematisk med indsamling af viden om elevens behov, forudsætninger og potentialer (tabel 2). Af evalueringsredskaber til brug i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er forskellige typer af samtaler med eleverne det mest anvendte. 66 % af lærerne gennemfører samtaler hvor der sættes individuelle mål, og 60 % gennemfører samtaler hvor der følges op på individuelle mål i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever. Måleredskaber som diagnostiske prøver og test anvendes af mellem 46 % og 61 % af lærerne i forhold til mere end halvdelen af eleverne. Logbog, portfolio og andre proces-/refleksionsredskaber anvendes i mindre Fuglsanggårdsskolen 27

28 grad. 38 % svarer at de anvender logbog i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever, mens 34 % svarer på tilsvarende vis på spørgsmålet om deres brug af portfolio (tabel 10). I spørgeskemaundersøgelsen spørges der om lærerens arbejde med den løbende evaluering af elevens udbytte er tilrettelagt sådan at den løbende evaluering belyser den enkelte elevs: status i forhold til trinmålene for de enkelte fag status i forhold til de individuelle mål for de enkelte fag progression i forhold til trinmålene for de enkelte fag progression i forhold til de individuelle mål for de enkelte fag alsidige og personlige udvikling. Mellem 46 % og 78 % af lærerne svarer at den løbende evaluering belyser ovenstående punkter i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever (tabel 9). Skriftlige resultater af den løbende evaluering indgår for mellem 65 % og 78 % af lærernes vedkommende som grundlag for forældre- og elevsamtaler i høj eller nogen grad (figur 5). Som beskrevet i afsnit 5.1 tilrettelægger 83 % af lærerne al eller mere end halvdelen af deres undervisning med udgangspunkt i den løbende evaluering af elevernes udbytte (tabel 6). Samtidig fremgår det at resultaterne af den løbende evaluering af elevernes udbytte kun i mindre omfang indgår i årsplanerne, og at aktiviteter vedrørende den løbende evaluering også kun i mindre omfang fremgår af lærernes årsplaner (tabel 7). Det fremgår af Fuglsanggårdsskolens virksomhedsplan for 2006/07 at styrkelsen af en evalueringskultur er et af de kommunale indsatsområder i Lyngby-Taarbæk Kommune. Under besøget fremhævede lærerne Målskiven som et meget centralt redskab i skolens arbejde med evaluering. Nogle lærere pegede samtidig på at systematik i og fastholdelse af overvejelser om den enkelte elevs standpunkt og mål er et svagt punkt i deres praksis. Under besøget blev det understreget at det er en central udfordring for den enkelte lærer at fastholde viden om den enkelte elev og videreformidle den til teamets øvrige lærere. Samtidig forholdt de fleste af de tilstedeværende lærere sig kritisk over for hvad de oplevede som stadig flere krav om skriftlighed i deres arbejde. Den generelle skepsis over for skriftlighed vedrørte bl.a. nytten af den, og der blev talt om at undgå skriftlighed for skriftlighedens skyld. I forlængelse af dette fremhævede nogle lærere at alt det skriftlige materiale som teamet gav videre til ledelsen, kun meget sjældent resulterede i en dialog med eller tilbagemelding fra ledelsen. Spørgeskemaundersøgelsen og samtalen med lærerne under besøget peger på at lærerne er nået meget langt i arbejdet med at gennemføre løbende evaluering af elevernes udbytte. Det er evalueringsgruppens vurdering af den valgte evalueringsmodel, Målskiven, med fordel kan suppleres med andre redskaber til løbende evaluering. 28 Danmarks Evalueringsinstitut

29 Indførelsen af elevplaner lægger op til mere systematik i den enkelte lærers måde at evaluere på, herunder en dokumentation af den viden læreren indhenter om den enkelte elevs udbytte. Måden som elevplanerne udformes på, og de mål som man på skolen vælger at opstille for vellykkede elevplaner, må forankres i lærergruppen, og principperne herfor drøftes med skolebestyrelsen. Skolen kan også med fordel overveje hvordan evaluering (herunder skolens brug af Målskiven) og udarbejdelsen af års- og indholdsplaner og elevplaner kan spille sammen. Evalueringsgruppen anbefaler - at skolens ledelse sammen med lærerne skaber generel anerkendelse af skriftlighed som en professionel måde at arbejde med fastholdelse af den pædagogiske praksis på. - at der på skolen gøres erfaringer med forskellige evalueringsredskaber, og at lærere og ledelse arbejder med viden- dele viden om og erfaringsdeling i forhold til god evalueringspraksis. 5.3 Samarbejde og videndeling Under besøget gav de tilstedeværende lærere tydeligt udtryk for at have et meget velfungerende samarbejde i de selvstyrende team med en høj grad af videndeling inden for det enkelte team om enkelte elever og om hinandens kompetencer. Videndeling mellem teamene sker på udviklingsmøder i pædagogisk råd og i forbindelse med pædagogiske dage på skolen. I spørgeskemaundersøgelsen har lærerne svaret på en række spørgsmål om hvad deres samarbejde vedrører. Nedenfor fremhæves nogle af punkterne (figur 6): 97 % af lærerne svarer at de i høj eller nogen grad samarbejder om at tilrettelægge undervisningen i tværgående emner og problemstillinger. Samtlige lærere svarer at de i høj eller nogen grad samarbejder om at vurdere den enkelte elevs behov, forudsætninger og potentialer. 81 % af lærerne svarer at de i høj eller nogen grad samarbejder med kolleger om at opstille mål for den enkelte elev. 77 % af lærerne svarer at de samarbejder om at tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i resultaterne af den løbende evaluering. Svarene bekræfter indtrykket af at samarbejdet blandt lærerne på Fuglsanggårdsskolen er omfattende. Derudover fremgår det af spørgeskemaundersøgelsen at lærerne også observerer hinandens undervisning og giver feedback. Ifølge undersøgelsen har over halvdelen af lærerne observeret kollegers undervisning efter en aftalt systematik (tabel 14). 54 % har en eller flere gange om Fuglsanggårdsskolen 29

30 året observeret en kollegas undervisning. 46 % har aldrig observeret kollegers undervisning. Andre besvarelser i undersøgelsen tyder imidlertid på at der derudover foregår mere uformelle eller mindre systematiske observationer af kollegers undervisning. 78 % af lærerne giver kolleger feedback på baggrund af deres observationer heraf gør 24 % det efter en aftalt systematik, mens 54 % ikke gør det efter en aftalt systematik (tabel 15). Samme mønster i besvarelsen gør sig gældende på spørgsmålet om hvorvidt kolleger observerer den enkelte lærers undervisning efter en aftalt systematik. Her har 54 % af lærerne på Fuglsanggårdsskolen oplevet at en kollega har observeret deres undervisning mellem en og to til fire gange om året (tabel 16). Samtidig svarer 78 % af lærerne at de modtager feedback fra kolleger på baggrund af deres observationer i undervisningen, men ikke efter en aftalt systematik. 21 % af lærerne svarer at kollegerne ikke giver dem feedback (tabel 17). Evalueringsgruppen anerkender det velfungerende teamsamarbejde lærerne giver udtryk for, men bemærker også at det tilsyneladende er et samarbejde der medvirker til både at udvikle nytænkningen i lærergruppen og fastholde modstanden mod skriftlighed og de mange eksterne krav til folkeskolen generelt. Det er evalueringsgruppens indtryk at skolens lærere arbejder ud fra mange pædagogiske og faglige intentioner og en stor vilje til at skabe relevante samarbejdsstrukturer. De selvstyrende team er det bærende princip på Fuglsanggårdsskolen, og indtrykket af samarbejdet efter besøget på skolen er at viden om de enkelte elever og klasser er bundet til teamet og deles inden for teamet. Den manglende skriftlighed bortset fra Målskiven gør det imidlertid vanskeligt skriftligt at fastholde videndeling og erfaringer hen over årgange. Evalueringsgruppen vurderer at videndelingen om den enkelte elev og klasserne kan styrkes ved at lærerne på tværs af teamene drøfter fordele og muligheder ved en øget grad af skriftlighed. Evalueringsgruppen anbefaler - at lærerne videreudvikler arbejdet med gensidig kollegial sparring, undervisningsobservation og metoder til feedback for at udvikle deres undervisningspraksis. - at lærerne på tværs af teamene drøfter fordele og ulemper ved en øget grad af skriftlighed, fx i forbindelse med arbejdet med skriftlige individuelle elevplaner. 30 Danmarks Evalueringsinstitut