Forslag til ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen

Transkript

1 Forslag til ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen Version 2 Version 2

2 Forord... 3 Indledning... 4 Opsamling Anbefalinger Bilag 1 kommissorium for arbejdet. Vedtaget i byrådet Bilag Følgende generelle bestemmelser Folkeskoleloven er grundlaget for arbejdet og anbefalingen i rapporten: Bilag 3 - handlingsforløbet med dialoggrupperne Bilag 4 - Optimering af klassedannelser på grundlag af pædagogisk holddannelse Bilag 5 - Eksempel på ledelsesstruktur og ansvarsfordeling

3 Forord Rapporten er blevet til på baggrund af det kommissorium, der blev vedtaget i Uddannelsesudvalget d. 30. august Skolevæsnets hovedudfordring er de senere års markant faldende elevtal. Befolkningsprognosen viser, at elevtallet vil falde yderligere de kommende år i visse områder af kommunen. Faldende elevtal har ikke indtil nu betydet, at antallet af klasser er reduceret. Forvaltningen er i den forbindelse, via kommissoriet, blevet bedt om at komme med et bud på hvordan en ændret organisering af skolevæsnet, gældende fra 1. august 2012, kan imødekomme denne udfordring. 1 Processen har inddraget repræsentanter for skolebestyrelser, repræsentanter for lærere, pædagoger, repræsentanter for ledere og relevante kommunale fagchefer. Repræsentanterne har bidraget aktivt og engageret i dialogerne. Dialogmøderne har været præget af mangeartede temaer og opmærksomhedspunkter, der hver for sig og til sammen har bidraget til at løfte blikket ud af den traditionelle skolekulturtænkning. Det altoverskyggende hovedfokus i dialogerne har været hvad skal der til for at sikre, at hver enkelt elev får det størst mulige udbytte af undervisningen i folkeskolen for de ressourcer, der er til rådighed. Temaerne der blandt andet har været berørt er: ændret organisering i nye og større distrikter, holdundervisning, profilskoler, opbygning af fællesskaber for børnene i distrikterne, fritidsperspektivet, nye skolebestyrelseskonstruktioner, nær- og ungedemokrati, hvad er god undervisning og god skoleledelse, hvad skal serviceniveauet være på skoleområdet på kort og lang sigt, brobygning fra daginstitution til skole, håndtering af forældreperspektivet ved en eventuel ændring, der ikke automatisk medfører ret til indskrivning i den nærmeste afdeling/skolebygning og kompetenceudvikling for lærere og pædagoger. Oplæg og referater i forbindelse med dialogerne er vedhæftet rapporten i bilagsform. Forvaltningen takker for en konstruktiv dialog og gode input til processen. Drøftelserne og de mange input indgår som vigtige bidrag i forbindelse med udformningen af den endelige rapport. 1 Kommissoriet er indlagt i rapporten som bilag. 3

4 Indledning Denne rapport beskriver ét forslag til fremtidig organisering af skolevæsnet i Faxe Kommune. Den nye organisering består af en områdemodel, hvor det kommunale skolevæsen deles op i tre distrikter: Øst, Vest og Midt. Organiseringen medfører: Teknisk og formelt nedlæggelse af eksisterende skoler Oprettelse af tre nye skoler med undervisningsafdelinger i de nuværende bygninger En ændret ledelsesstruktur (områdeledelse) Klassedannelse i distriktet med udgangspunkt i økonomisk bæredygtighed (klasseoptimering med op til 28 elever i klassen) Elever optages i klasser med ledig plads i det enkelte distrikt. Områderne etableres som faglige og økonomisk bæredygtige enheder, bestående af flere af de nuværende skoledistrikter. Der lægges i rapporten op til en anden og strammere styring indenfor såvel det fagligt/pædagogiske som det økonomiske område. Dette gøres for at indføre og opretholde et ensartet serviceniveau. Indenfor disse rammer arbejdes der med styrket decentralt ansvar overfor budget, drift og udvikling. Rapporten beskriver analysegrundlag, formål, mål, organisering, styring samt mulige besparelser ved den foreslåede nye organisering. Afslutningsvis samles der op i forhold til de anvisninger, der er givet i det kommissorium, uddannelsesudvalget har lagt til grund for arbejdet. Faxe Kommunes skolevæsen udfordres på flere felter: Økonomisk drejer det sig overordnet om, at kunne drive skole med et vejledende timetal i alle fag, selvom rammen til undervisning reduceres hvert år på grund af faldende elevtal. Demografisk er udfordringen et faldende elevtal samt en kommune med stor geografisk udstrækning og et antal mindre byer med hver sin skole. Der skal derfor findes en struktur indenfor hvilken, det på den ene side er muligt at bevare disse skoler som undervisningssteder og på den anden side muligt at etablere økonomisk og fagligt bæredygtige klasser. Fagligt/pædagogisk er udfordringen at frigøre ressourcer, så der er basis for at fastholde og optimere det faglige niveau. Arbejdet med øget inklusion fordrer i særlig grad ressourcemæssige rammer til kompetenceudvikling og ændrede organisationsformer. I forhold til sammenhæng, helhed og ensartet serviceniveau i det kommunale skolevæsen er der brug for opstilling af overordnede standarder for organisering af ledelse, faglighed, organisering og styring på tværs af enhederne i Faxe Kommunes skolevæsen. Ledelsesmæssigt er udfordringen, at de fleste eksisterende skoler har en størrelse på sigt, der gør, at ledelsen har begrænsede muligheder for specialisering og dermed også til en vis grad for effektivisering. For at sikre økonomisk og faglig bæredygtighed i det fremtidige skolevæsen må ressourcetildelingen tilpasses således, at der indenfor de enkelte områder er mulighed for at arbejde med mere langsigtede fagligt/pædagogiske udviklingsstrategier samt ressourcemæssig robusthed til at reagere på de ændringer, der løbende sker i forhold til kravene fra omverdenen. I forbindelse med dialogforum er der behov for opmærksom på tre områder i forbindelse med ny organisering, nemlig fritidsbrugernes adgang til faciliteter, overgangen fra børnehave til skole og det forældredemokratiske element. 4

5 Optimering af klassedannelser på grundlag af skoledistrikter i nye områder Af kommissoriet fremgår det, at der ikke må lukkes skoler, men der skal ses på: Skolestruktur Skoledistrikter Ledelsesstruktur Ny ressourcetildelingsmodel. På denne baggrund har forvaltningen valgt at arbejde videre med én model områdemodellen. Modellen indebærer, at eksisterende skoler teknisk nedlægges. Der oprettes nye skoler med fysiske afdelinger i alle de nuværende skolebygninger. Hver ny skole består af flere afdelinger, men har kun én skoleleder og én skolebestyrelse. Der opereres med klassedannelse på baggrund af en matematisk model (elevtal/28). Flest mulige elever optages i klasser tæt på deres bopæl. Konklusionen i denne rapport er, at forvaltningen anbefaler at indføre: En ny skolestruktur tre områdeskoler Vest, Midt og Øst Nye skoledistrikter tre områder: Vest, Midt og Øst En ny ledelsesstruktur nye ledelsesteams ledet af skoleleder Ny ressourcetildelingsmodel (er under udarbejdelse og færdiggøres efter den politiske vedtagelse og vil få virkning fra skoleåret 2012/2013). En områdeskole er en skole med et stort skoledistrikt og en bygningsmasse, der geografisk er fordelt på flere afdelinger. Hver områdeskole har én skoleleder, ét MED-udvalg og én skolebestyrelse. Udgiften til folkeskolen er i væsentlig grad bundet til lønninger og antallet af klasser, der undervises. Ifølge folkeskoleloven skal der dannes klasser. Antallet af elever må ikke ved skoleårets start overstige 28 elever. I alle rapportens beregninger hæves antallet af elever i klasserne så tæt på tallet 28 som muligt 2. Med de nuværende skoledistrikter er det i mange steder ikke muligt, at opnå klasser med et fornuftigt elevtal (klassestørrelser på min. 22 elever). Ønskes klassedannelsen optimeret kan det ikke ske i de nuværende skoledistrikter. Det vil være nødvendigt at ændre de eksisterende skoledistrikter til færre og større skoledistrikter (områder) Større skoledistrikter (områder) vil medføre at eksisterende skoler teknisk nedlægges som selvstændige skoler, og der opretteres nye skoler med afdelinger i de eksisterende bygninger. I forslaget opereres med tre områder, eftergennemførelse af forslaget vil være de tre nye skoledistrikter: Østskolen (bestående af nuværende Karise Skole, Rolloskolen og Hylleholt Skole) Midtskolen (bestående af nuværende Bavneskolen, Møllevangsskolen og Sofiendalskolen) Vestskolen (bestående af kommende Vibeengskolen og nuværende Nordskovskolen og Terslev Skole). Elever bosiddende i et af de nye skoledistrikter vil have et krav på at blive optaget i distriktsskolen, men ikke nødvendigvis den nærmeste afdeling. 2 Se bilag 2 - lovgrundlag 5

6 Konsekvenser af ny områdemodel Indskrivning til børnehaveklasse flyttes fra januar til december måned På baggrund af de indskrevne elever tages stilling til antallet af klasser, Uddannelsesudvalget indstiller til Byrådet Byrådet vedtager på møde i februar måned antallet af klasser, der oprettes jf. folkeskolelovens 40 stk. 2 3 På baggrund af de oprettede klasser fordeles eleverne i løbet af marts Primo april meddeles det forældrene, hvilken afdeling eleven optages på. Tabel 1. Klasseoptimering - kun børnehaveklasse Område Øst Nuværende distrikter 6 Nyt distrikt 4 Provenu Øst 2 Omårde Midt Nuværende distrikter 6 Nyt distrikt 5 Provenu Midt 1 Område Vest Nuværende distrikter 7 Nyt distrikt 5 Provenu Vest 2 Provenu i alt 5 Provenu i kr Beregnet på baggrund af elevoptag august Tabel 1 viser hvordan dannelsen af børnehaveklasserne 4 kunne se ud, såfremt eleverne var optaget i de 3 nye områder. 3 Se bilag 2 - lovgrundlag 4 Baseret på elevtallet skoleåret 2011/2012 6

7 Tabel 2. Klasseoptimering - kun udskoling Område Øst Nuværende distrikter Nyt distrikt Provenu Øst Område Midt Nuværende distrikter Nyt distrikt Provenu Midt Område Vest Nuværende distrikter Nyt distrikt Provenu Vest Provenu i alt Provenu i kr Tabel 2 viser hvordan klassedannelsen kunne være i de tre områder 5. Denne model kræver, at der første gang dannes nye klasser på de tre årgange. Nogle elever vil i denne forbindelse opleve at skulle skifte afdeling. Efterfølgende vil det kun være i 7. klasse, der dannes nye klasser. Denne model er fuldt indfaset efter første år. De nødvendige skift fra en afdeling til en anden afdeling på skolen kan muligvis i nogen udstrækning ske af frivillighedens vej, såfremt afdelingerne opretter linjer eller profiler. (International linje, musisk profil, teknisk linje osv.) Organiseringen af undervisningen i de tre områder kan ske i en enkelt eller flere afdelinger i hvert område. Bibeholdes undervisningen af udskolingselever i alle nuværende udskolingsskoler, vil udgifterne til transport af elever være væsentlig mindre end tilfældet var i de tidligere fremlagte modeller for egentlige overbygningsskoler. 5 Baseret på elevtallet skoleåret 2011/2012 7

8 Tabel 3. Klasseoptimering - Børnehaveklasse og udskoling Område Øst Nuværende distrikter Nyt distrikt Provenu Øst Område Midt Nuværende distrikter Nyt distrikt Provenu Midt Område Vest Nuværende distrikter Nyt distrikt Provenu Vest Provenu i alt Provenu i kr Tabel 3 viser klassedannelsen for børnehaveklasserne og udskolingen 6. Denne model kræver, at der første gang dannes nye klasser på de tre årgange i udskolingen. Nogle elever vil i denne forbindelse opleve at skulle skifte afdeling. Efterfølgende vil det kun være i børnehaveklasserne og i 7. klasse, at der klassedannes. Denne model er fuldt indfaset efter 6 år, herefter klassedannes alene i forbindelse med optagelse i børnehaveklasse. Klasseoptimering i praksis Forvaltningen har med baggrund i de elever, der på nuværende tidspunkt er indskrevet i børnehaveklassen på de skoler der tilsammen udgør Østskolen, forsøgt at lave en om indskrivning, som den ville have set ud, hvis den var foregået ved Østskolen. Tabel 4. Oversigt over Østskolen - nuværende børnehaveklasse elever Østskolen Nuværende Optimeret Antal klasser Elevtal Klassekoefficient Elevtal Antal klasser Antal elever der kunne være indskrevet ved anden afdeling Ny klassekoefficient Rolloskolen , ,5 Karise Skole , ,0 Hylleholt Skole , ,0 Elever i alt ,5 Matematisk klassetal 4 Tabel 4 viser hvordan Østskolens om indskrivning ville se ud med en områdemodel. I alt skulle 14 elever (13 %) indskrives ved en anden afdeling end den nuværende. Langt de fleste af disse omplacerede elever har i forvejen forholdsvis lang transport til skole. 6 Baseret på elevtallet skoleåret 2011/2012 8

9 I forbindelse med indskrivningen må forældrene naturligvis tilkendegive hvilken afdeling, de ønsker optagelse på. Erfaringsmæssigt ønsker gennemsnitlig 10 % at gøre brug af frit skolevalg. Befordring i forbindelse med områdemodellen I de tidligere fremlagte forslag, hvor udskolingerne skulle samles på færre skoler var befordringsudgiften meget stor idet hele klasser skulle flyttes. Ved denne distriktsmodel flyttes langt færre elever. I første omgang vil der være tale om, at elever med befordringsbehov optages på én afdeling. Af tabel 4 fremgår at 14 elever skulle optages på en anden afdeling. 10 af disse elever er i forvejen elever der jf. lovningen har krav på gratis befordring. Den eksakte merudgift til befordring kan på nuværende tidspunkt ikke fastlægges, blandt andet fordi Movia i forbindelse med indførelse af rejsekortet ændrer takstsystemet. Det ændrede takstsystem indebærer at et zonekort bortfalder og flerzone kort bliver billigere. Det betyder, at befordringsudgiften til elever i grundskolen generelt vurderes at stige, men det bliver billigere at rejse lidt længere. Fordele ved områdeskoler bæredygtige enheder - pædagogisk, fagligt og økonomisk mulighed for en ledelsesstruktur med højere fokus på pædagogisk ledelse skalerbar i forhold til den demografiske udvikling mulighed for profiler på forskellige afdelinger indenfor samme skole Bedre muligheder for specialisering og linjefag Inklusion i større skala, herunder kompetenceudvikling Ulemper ved områdeskoler eleverne kan ikke altid optages i nærmeste afdeling det fordrer generelt en større mobilitet for eleverne udenfor bycentrene risiko for at den enkelte forælder kan opleve øget afstand til skolebestyrelsen erfaringer viser, at hvis der ikke er en klar aftale om beslutningskompetencen i de enkelte ledelsesteam, kan der opstå flaskehalse i de daglige ledelsesmæssige beslutninger. Erfaringer fra andre kommuner (Lolland 7 og Bornholm 8 ) er, at den tætte daglige ledelse er et afgørende vilkår for et godt arbejds og undervisningsmiljø. En anden vigtig erfaring er, at faglig/pædagogisk ledelse og daglig personaleledelse skal foregå dagligt og tæt på adressen. En tredje erfaring er, at den afdelingsleder, der varetager ledelsen på den enkelte afdeling, skal have kompetencen til at træffe afgørelser med det samme i hverdagen. Der skal med andre ord være kort fra ord til handling. Derfor bør det være et mål i Faxe Kommune, at det enkelte ledelsesteam i området sikrer, at faglig/pædagogisk og personalemæssig ledelse er tilknyttet de enkelte afdelinger indenfor området, at afdelingslederen er til stede i hverdagen og har delegeret kompetencer til at agere på hverdagens udfordringer. 7 Evaluering af Lolland Kommunes skolestruktur udarbejdet af EVA side 9 8 Bornholms Regionskommune /evaluering af distriktsmodellen for skolevæsnet side 11 og side 40 KL 9

10 Opsamling Anvendelse af modellen forudsætter: Teknisk og formel nedlæggelse af de eksisterende skoler Oprettelse af tre skoler med afdelinger i de nuværende skolebygninger En anden ledelsesstruktur De tre nye områdeskoler ser i forvaltningens forslag således ud som figur 1. Figur 1 Optimering via skoledistrikter Område øst Karise Skole Rolloskolen Hylleholt Skole Område Midt Bavneskolen Sofiendalskolen Møllevangsskolen Område Vest Nordskovskolen Vibeengskolen (Svalebæk, Lysholm og Grøndalsskolen) Terslev Skole Geografisk vil de tre områder dække Faxe Kommune som det fremgår af nedenstående kort 10

11 Figur 2 Fakta om de tre områder: Antal elever 9 Område Øst Område Vest Område Midt Ved opbygningen af de tre områder er der taget højde for de muligheder, der ligger i den eksisterende kollektive trafik, således at en eventuel klasseoptimering ikke nødvendiggør tilkøb af lukkede busruter. I forbindelse med indskrivning af elever til de nye børnehaveklasser oprettes det antal klasser, som der er elever til (elevtal/28). Eleverne indskrives som udgangspunkt i en børnehaveklasse i den nærmeste afdeling. Der vil opstå situationer, hvor et mindretal af elever ikke kan optages i en klasse på nærmeste afdeling. Antallet af klasser varierer fra afdeling til afdeling men afspejler antallet af elever, som bor nærmest afdelingen. Det er således hensigten af flest mulige elever får kortest muligt til skole. 9 Elevtallet skoleåret 2011/

12 Forslag til fremtidig Ledelses- og styringsform, pædagogik og faglighed i områderne Ledelses - og styringsform En områdeskole er en skole med et stort skoledistrikt og en bygningsmasse, der geografisk er fordelt på flere afdelinger. Hver områdeskole har en skoleleder, et MED-udvalg og en skolebestyrelse. Byrådet kan beslutte retningslinjer for skolebestyrelsens sammensætning, således alle afdelinger er repræsenteret i den nye skolebestyrelse. Områdeskolen ledes af en skoleleder i samarbejde med et ledelsesteam. Ledelsesteamet løser de daglige pædagogiske og personalemæssige opgaver på de enkelte afdelinger og har kompetence til at træffe de nødvendige beslutninger. Af bilagsmaterialet fremgår det hvorledes en eventuel ny ledelsesstruktur og ansvarsfordeling kan se ud. Såfremt byrådet beslutter modellen, udarbejder forvaltningen i samarbejde med skoleledelserne den nye ledelsesstruktur. Strukturen forankres i tæt relation til det nye center for Undervisning. Udover dette er der følgende mål i forhold til områdeledelse: At der i fællesskab følges tæt op på de mål, der er opsat for serviceniveau og pædagogik At ledelserne tænker i specialisering og heraf følgende kompetenceudvikling indenfor de ledelsesområder, der relaterer sig strategisk ledelse og styring, relationsledelse, administrativ ledelse, relationsledelse, procesledelse og dele af personaleledelse. Alle ovennævnte områder kan i udgangspunktet løses på tværs i områderne At ledelsesteamene i de enkelte områder arbejder sammen om fastlæggelse af strategier, politikker, handleplaner, standarder, retningslinjer og evalueringsplaner At der i de enkelte områder arbejdes aktivt med vidensdeling og fælles udnyttelse af knappe specialkompetencer f.eks. vejledere. I det politisk vedtagne grundlag for god skoleledelse i Faxe Kommune, er det grundlæggende vilkår, at ledelse foregår i teams. Basis for at et team kan være effektivt og specialiserer sig er, at det består af et vist antal medlemmer. I Faxe Kommunes skolevæsen er ledelse derfor organiseret i områder. I grundlag for god skoleledelse i Faxe Kommune er følgende ledelsesområder beskrevet som ledelsesopgaver: Strategisk ledelse og styring faglig/pædagogisk ledelse administrativ ledelse personaleledelse relationsledelse og procesledelse 12

13 Nye styringsperspektiver Central styring Den centrale styring indebærer, at skolevæsnet som helhed trækker i samme retning på baggrund af overordnede politiske og strategiske beslutninger og pejlemærker. Den centrale styring omfatter blandt andet sikring af helheder og sammenhænge på tværs af områderne, bæredygtighed i skolevæsnets økonomi, videreformidling af politiske visioner og mål, samt fastlæggelse af fagligt/pædagogiske standarder. Endvidere prioriteres ressourcer til tværgående udviklingsprojekter. Decentral ledelse Den decentrale ledelse indebærer en høj grad af delegering af beslutningskompetence. Den decentrale ledelse omfatter blandt andet et entydigt ansvar for drift og udvikling af området, ansvar for budgetoverholdelse og personaleressourcer samt metodefrihed i forhold til at prioritere, hvordan ressourcerne benyttes til at opnå de opstillede mål og opfylde de overordnede standarder. Dialogbaserede aftaler For at sikre, at overholdelse af mål omsættes i konkrete initiativer og resultater benyttes dialogbaserede aftaler mellem forvaltning og skoleleder. Udgangspunktet for disse dialoger er kvalitetsrapporten, hvis udformning revideres således, at den konstruktivt kan indgå som styringsredskab i den nye organisationsmodel og de i denne opstillede formål, mål og standarder. Pædagogik og faglighed Fællesskabets betydning tillægges afgørende vægt i Faxe Kommunes skolevæsen. Arbejdet med inklusion er en væsentlig faktor i dette arbejde. Derfor skal alle områder indenfor skolevæsnet forholde sig metodisk og systematisk til netop dette. Det kan gøres på forskellig vis. Et fokus herpå og en beskrivelse heraf er et krav. Klassen som bærende enhed tillægges betydning i arbejdet gennem undervisning såvel som arbejdet med f.eks. klasseregler, klassemøder etc. I Faxe Kommune er der fokus på at tilbyde de bedst mulige sociale, faglige og personlige udfordringer for den enkelte elev, set i lyset af fælles mål og indenfor de rammer byrådet beslutter. Opdelingen i klasser repræsenterer ikke altid den mest optimale ramme for at leve op til netop det sidste element af kommunens vision. Det må til enhver tid være målet for undervisningen, hvad end det gælder det faglige, det sociale eller det personlige område, der danner udgangspunkt for strukturen. Derfor arbejder Faxe Kommunes skolevæsen med fleksible læringsmiljøer og holddeling. Skolerne er organiseret i selvstyrende teams af lærere og pædagoger, og disse er forpligtigede på de overordnede mål. De selvstyrende teams arbejder indenfor en af skolens faser; Indskoling, mellemtrin eller udskoling. Der udarbejdes de kommende år fagligt/pædagogiske standarder gældende for alle. Nedenstående mål er taget fra det politisk vedtagne ledelsesgrundlag for god faglig og pædagogisk skoleledelse i Faxe Kommune: Vi styrker elevernes muligheder for at udvikle sig til livsduelige individer Vi arbejder inkluderende ved at udfordre eleverne fagligt og socialt på en værdig måde Vi tilrettelægger undervisningen fleksibelt Vi har fokus på at skabe et trygt, tillidsfuldt og anerkendende undervisningsmiljø Vi indretter de fysiske rammer, så de rummer mangfoldige læringsmuligheder Vi lægger vægt på en undervisning, som finder en balance mellem hensynet til den enkelte elev og hensynet til fællesskabet Vi tager udgangspunkt i succesoplevelser og fortæller gode historier Vi lægger vægt på at inddrage eleverne i læringsprocesserne Vi har ambitioner på elevernes vegne Vi samarbejder med mange faggrupper 13

14 Vi giver forældrene mulighed for at tage ansvar for samarbejde med skolen Innovative processer er en naturlig del af hverdagen Forslag til nye målsætninger for kommende serviceniveau Serviceniveau Alle elever i Faxe Kommune tilbydes lige vilkår hvad angår vejledende undervisningstimetal samt andre tilbud. Det være sig holddannelse, specialundervisning, lejrskoler, pædagogiske tiltag. Det er betydningsfuldt, at flest mulige børn tilbydes at gå i skole så tæt på hjemmet som muligt. Undervisningstimetal Skolerne i Faxe Kommune arbejder fasedelt således at læringsmål og timetal ses i sammenhæng i skolegangens tre faser; indskolingen (0 10. kl. 3. kl.), mellemtrinet (4. kl. 6. kl.) og udskolingen (7. kl. 9. kl.). Hvis alle elever i Faxe Kommune skal sikres, at der tildeles undervisningsministeriets vejledende timetal, ser regnestykket således ud: Tabel 5. Undervisningsudgift pr. klasse pr. år, vejledende timetal Gennemsnitligt ugentlig lektionstal Undervisningsudgift årligt kl. 1. kl. 3. kl. 4. kl. 6. kl. 7.kl. 9. kl. 10. kl ,5 27, kr kr kr kr kr. Tabel 5 viser udgiften til undervisning i de forskellige faser. Her er ikke medregnet udgifter til specialundervisning, vikar, ledelse m.m. For at opnå et mere ensartet serviceniveau vil det være hensigtsmæssigt at angive normer for flere områder i budgettet, end det er tilfældet nu. Det er vigtigt at pege på, at rendyrket normstyring har den indbyggede svaghed at vigtige incitamenter til lokal driftsoptimering kan risikere at gå tabt i en sådan model. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at overveje en model, der både angiver normer og giver rum for incitament. Vikarudgift I forbindelse med kort - og langtidssygdom, efter/videreuddannelse samt andet fravær, er det i flere tilfælde nødvendigt at vikardække disse timer. Derfor afsættes 8 % af lønsummen til vikardækning. Holddannelse I en lang række tilfælde vil det være nødvendigt at undervise på hold, der er mindre end normalklassen. Det gør sig gældende i svømning, hvor der er skærpet tilsyn og hvor faglokaler ikke er indrettet til hele klasser eksempelvis sløjd og hjemkundskab. Derfor afsættes 3 ugentlige lektioner pr. klasse. 10 Børnehaveklassen hører med til indskolingen men deres minimumstimetal opgøres for sig selv 11 Undervisningsudgiften er udregnet på baggrund af gennemsnitsløn og gennemsnitlig timetal for en lærer i Faxe Kommune 14

15 Optimering på baggrund af holddannelse Det har undervejs været overvejet om man kunne organisere undervisning på den enkelte skole anderledes således, at elever som supplement til klasseundervisningen blev undervist en væsentlig del af tiden på hold med flere elever end i normalklassen. I forbindelse med dialogmøderne var der mange positive tilkendegivelser til fordel for holdundervisning ud fra faglige og pædagogiske overvejelser, men ingen anbefaler metoden som baggrund for en varig skolestruktur i Faxe Kommune. Der vil være mulighed for at reducere udgiften til undervisning ved at benytte holddannelse, men ikke i den nødvendige størrelsesorden. Modellen rummer heller ikke mulighed for løbende justering i forhold til den demografiske udvikling. Specialundervisning Ifølge folkeskoleloven skal der afsættes ressourcer til den nødvendige specialpædagogiske bistand. Derfor afsættes der 0,125 ugentlig lektion pr. elev til dækning af: Specialpædagogisk bistand AKT funktionen SSP arbejdet Dansk som andet sprog. Tid til anden undervisning De fleste undervisningstimer læses på skolen. For at sikre at alle elever får mulighed for ekskursioner, hytteture og lejrskoler afsættes 20 lektioner pr. klasse pr. år. Dog afsættes 150 timer i 8 kl. til lejrskole. Pædagogisk servicecenter Der afsættes 0,07 lektion pr. elev. Tiden dækker administrationstid og åbningstid. Overbygningsskoler eller overbygningsenheder Forvaltningen fremlagde i foråret 2011 en række forslag, der arbejdede med klasseoptimering på baggrund af samling af elever i udskolingen. Når hele klasser flyttes til anden skole, vil udgiften til befordring lægge beslag på en betydelig del af den mulige besparelse, og i nogle tilfælde vil befordringsudgiften overstige besparelsen. Endvidere vil en samling af overbygningselever på færre skoler medføre store anlægsinvesteringer. Overbygningsskoler løser samtidig kun 1/3 del af den samlede demografiske udfordring. Ved områdeskoler er det muligt at danne færre klasser ved at flytte langt færre elever. Idet der klasseoptimeres, er der ikke noget yderligere provenu ved at samle overbygningerne på færre skoler. Der arbejdes derfor ikke hen imod samling af udskolingseleverne på færre undervisningsteder. De tre områdeskoler kan i forslaget imidlertid hver for sig arbejde hen imod at samle udskolingseleverne på færre undervisningssteder. Indfasningen kan f.eks. ske i takt med ændringer i kontrakten med Movia. Der vil ikke være noget yderligere provenu ved sådan en samling. Øvrige samarbejdsflader der skal være opmærksomhed på Samarbejde/dialog med fritidsbrugerne Forvaltningen skal have en særlig fælles opmærksomhed på om de ændrede og større skoledistrikter vil have konsekvenser for skoleelevernes fritidsaktiviteter. Antagelse om at man ofte følges ad i: Skole og fritid Kammeratskabsdelen 15

16 Forventning at de enkelte centre med tilhørende afdelinger har samme muligheder for fritidsbrugernes udfoldelse som hidtil. Overgange og brobygning fra daginstitution til skole i områderne I Faxe Kommune er overgangen fra dagtilbud til skole et gennemgående opmærksomhedspunkt. For nuværende tager dette arbejde afsæt i en politisk vedtaget procedure for indskrivning i børnehaveklasse og formalisering af samarbejdet mellem institution og skole i den hensigt at lette børnenes overgang. I forbindelse med ny organisering af skolevæsnet vil det være hensigtsmæssigt at overgangsproceduren revideres så det indholdsmæssigt og strukturelt tilpasses den nye organisering. Arbejdet med dette vil involvere de relevante parter. Det forældredemokratiske element Ved dialogmøderne blev der tilkendegivet en bekymring for, at det ville være svært at opretholde en interesse for skolebestyrelsesarbejdet, elevrådsarbejdet og beholde den demokratiske indflydelse på skolernes virke, når disse skoler får en stor geografisk dækning med flere afdelinger. Forvaltningen vurderer, at det kan der være en risiko for, idet folkeskoleloven 12 klart tilkendegiver, at der ved en selvstændig skole skal være en skolebestyrelse. Den nye organisering indebærer at de 11 nuværende skolebestyrelser reduceres til 3 skolebestyrelser. Det skal i forbindelse med den foreslåede organiseringsmodel i nye større distrikter overvejes, hvordan den nære indflydelse på skolen kan bibeholdes, evt. ved afdelingsråd. Den samme problematik og overvejelser gælder elevrådsarbejdet. Opsamling og anbefalinger Kommissoriet foreskrev i sit formål: En besparelse på den årlige drift Rapporten lægger op til en besparelse på den årlige drift på 7 millioner kr. Dette opnås ved første år (2012/2013) at klasseoptimere i kommende børnehaveklasse samt hele udskolingen jf. tabel 3. Vi gør her opmærksom på, at der i budgettet er indlagt et demografitræk og en besparelse på ændret struktur. Det er nødvendigt at følge udviklingen i børnetallet og dermed demografien meget tæt, således at der ikke budgetteres med at tage den samme reduktion 2 gange. Hermed sigtes til, at de opnåede effektiviseringer har til hensigt at bringe budget og aktivitet i balance. Skal der derudover kompenseres for faldende elevtal, skal der effektiviseres yderligere. 13 Provenuet i forslaget er 7,8 millioner kr. årligt ved fuld indfasning i Det foreslås, at de kr. årligt reserveres til fusionsudgifter og andre omstillingsbehov. En model der imødekommer den demografiske regulering og hermed driver samlet set færre klasser Områdemodellen sikrer, at der kan oprettes bæredygtige klasser. De fleste elever vil i den model kunne gå på den nærmest beliggende skole, men der vil på de enkelte årgange ofte være tale om elever, der anvises plads på en anden afdeling end den nærmeste. Dette forhold kan mildnes ved, at der indenfor områderne oprettes profiler i overbygningen, såle- 12 Se bilag 2 13 Ændret skolestruktur sker på baggrund af den demografiske udvikling. Der gøres opmærksom på, at man ikke både kan trække for demografi og ændret struktur 16

17 des at overgangen til en anden afdeling end den nærmeste foregår med udgangspunkt i elevens eget valg. En styrket ledelsesfunktion med fokus på det pædagogiske og det faglige Ledelse i Faxe Kommune vil ved vedtagelse af forslaget om områdeledelse komme til at foregå i ledelsesteams, der er større end dem, vi ser i dag. Det vil øge mulighederne for en kompetenceudvikling, der i højere grad peger frem mod udfyldelse af de ledelsesroller, der er fastsat som mål i det politisk vedtagne grundlag for god skoleledelse. Det vil samtidigt mindske sårbarheden ved sygdom og andet fravær. En ressourcefordeling, der skaber ens vilkår for kommunens elever Hidtil har kommunens elever haft vidt forskellige vilkår. Nogle har siddet i klasser med meget få elever andre i meget store klasser. Der er forskningsmæssig evidens for 14, at det ikke gør nogen forskel målt på karaktergennemsnittet, om der er 16 eller 24 elever i en klasse. Der er ikke noget i vejen for, at der, når det er fornuftigt i forhold til målet med undervisningen, undervises på hold med flere elever end 28. I forhold til den gennemsnitlige holdstørrelse er det dog vigtigt, at holdene ikke bliver større end at relationsskabelse mellem lærer og elev er mulig, og at det enkelte barn føler sig set i hverdagen. Områderne vil have mulighed for at danne bæredygtige klasser både økonomisk og pædagogisk. Som minimum sikre en fastholdelse af kvaliteten i undervisningen Fuldt udfaset vil modellen være bæredygtig i forhold til en lang række forhold, der ikke blot kunne tjene til at fastholde kvaliteten i undervisningen. Der vil være mulighed for at øge undervisningstimetallet til vejledende timetal, til holddeling, til kvantitative standarder indenfor specialundervisning samt til afholdelse af lejrskoler, ekskursioner etc. Kommissoriet opstillede parametre for ønskede resultater: Områdeledelse Områdeledelse er en forudsætning for den model, der foreslås. Fastholdelse af kvalitet i undervisningen Grundlaget for fastholdelse og forbedring af kvaliteten er tilstede. Driftsoptimering der gør det muligt at drive skolevæsen for beløb, der er i overensstemmelse med det faktiske elevtal (løbende klasseoptimeringer ændringer af skoledistrikter). I det fremlagte er muligheden for at klasseoptimere tilstede. Det betyder, at det er muligt at drive skolevæsen indenfor et beløb, der er i overensstemmelse med det faktiske elevtal. Det betyder samtidig, at alle elever ikke kan forvente at blive optaget på nærmeste skole. I kommissoriet blev følgende ønskede muligheder afdækket: Områdeledelse Områdeledelse er en del af konceptet og fordrer én leder, ét MED udvalg og én skolebestyrelse. Vilkårene for områdeledelse er beskrevet tidligere i dokumentet. Sammenlægninger af skoler

18 Områdemodellen fordrer nedlæggelse af alle skoler og oprettelsen af tre nye med virksomhed på de nuværende matrikler i kommunen. Fødeskoler og skoler med udskoling I det fremtidige er Terslev Skole og Vibeengsskolen de eneste fødeskoler i Faxe Kommune. Terslev Skole indtænkes som en del af område Vest. Det betyder, at Terslev Skole tilsvarende alle andre skoler kan komme ud for at nogle elever, tilhørende det nuværende skoledistrikt, bliver tilbudt undervisning i en anden afdeling i området. Det modsatte kan lige såvel være tilfældet. Større og mere fleksible distrikter Områdemodellen tilbyder tre skoledistrikter med over elever i hvert. Det vil betyde en øget fleksibilitet i forhold til bæredygtig klassedannelse. Det vil samtidigt betyde ledelsesmæssige og pædagogisk/faglige muligheder. Se tidligere i rapporten. Timetildeling/klassetildeling/lønsumsstyring/normstyring Som tidligere nævnt er ressourcetildelingsmodellen under udarbejdelse. Der tænkes i en model, der både sikrer en ensartethed og samtidigt indeholder incitamenter til driftsoptimeringer. Altså en kombination af lønsums- og normstyring. 18

19 Anbefalinger Kommissoriet foreskrev en analyse med udgangspunkt i skolestruktur, skoledistrikter, ledelsesstruktur og ressourcetildeling. Alle punkter har været behandlet og er beskrevet i rapporten med det resultat, at der anbefales: En skolestruktur tre områdeskoler Nye skoledistrikter tre områder: Vest, Midt og Øst En ny ledelsesstruktur større ledelsesteams ledet af områdeleder Ny ressourcetildelingsmodel (Er under udarbejdelse og færdiggøres efter den politiske vedtagelse og vil få virkning fra skoleåret 12/13). Såfremt ovenstående anbefalinger vedtages i Byrådet, skal der iværksættes et arbejde der sikrer: Plan for presse og information Præcis fastlæggelse og afgrænsning af de tre nye skoledistrikter Procesplan for nedlæggelse af de eksisterende skoler og oprettelse af de tre nye områdeskoler Procesplan for udarbejdelse af ledelsesstrukturen og pædagogisk indhold Procesplan for håndtering af medarbejdergruppen Procesplan for inddragelse af borgere og brugere Procesplan for et harmoniseret serviceniveau herunder ny ressourcetildeling. 19

20 Bilag 1 kommissorium for arbejdet. Vedtaget i byrådet Kommissorium for arbejde med en ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen Baggrund Faxe Kommune har valgt en demografisk regulering af budgetter. Budgettet til skolevæsnet fordeles derfor efter antal elever. Da elevtallet er faldende, betyder dette, at der tildeles færre midler til skolerne. Udfordringen for skolevæsnet består i, at det faldende elevtal ikke reducerer antallet af klasser, tværtimod udløses der år for år flere klasser, og da elevgrundlaget i skoledistrikterne er meget forskellige betyder dette, at der ikke er overensstemmelse mellem aktivitet og budget. De distrikter med få elever er forholdsvis dyrere at drive, sammenlignet med de distrikter hvor elevgrundlaget gør, at der kan dannes klasser med større elevantal. Der arbejdes ikke med skolelukninger. Derfor igangsættes et analysearbejde, der tager udgangspunkt i følgende områder: Skolestruktur Skoledistrikter Ledelsesstruktur Ny ressourcetildelingsmodel Formål Formålet er, at finde en organisering af skolevæsnet i Faxe Kommune der sikrer: En besparelse på den årlige drift En model, der imødekommer den demografiske regulering og hermed driver, samlet set, færre klasser En styrkelse af ledelsesfunktionen En ressourcetildeling, der skaber ens vilkår for kommunens elever Som minimum sikrer en fastholdelse af kvaliteten i undervisningen. Organisering Politisk forankring: Uddannelsesudvalget Styregruppe: Direktionen (formand Eik Møller). Styregruppens funktion er at sørge for, at deadline og procesplan overholdes, samt arbejder på det strategiske plan og som 20

21 sparringspartner for projektgruppen. Projektgruppe: Dialogforum: Formand Marianne Stentebjerg (4-6 adm. medarbejdere fra økonomiafdelingen og Børn, Familie og Uddannelse). Projektgruppens opgave er bl.a. at belyse og bearbejde de kriterier, der er opstillet for at opnå målet med kommissoriet. Projektgruppen refererer til styregruppen. Formand Marianne Stentebjerg (repr. fra DLF kreds 60, repr. fra skolelederforeningen, repr. fra skolebestyrelser, BUPL og andre relevante parter). Dialogforum drøfter løbende i procesperioden, med afsæt i projektgruppens afrapportering, fordele og ulemper ud fra brugerperspektiv og medarbejderperspektiv. Tidsplan for projektet : Projektgruppen udarbejder en konkret afrapportering med forslag ud fra de kriterier, der er opstillet i kommissoriet og i sparring med dialogforum : behandling i Uddannelsesudvalg : behandling i Byråd : Offentliggørelse i dagblade : høringsperioden indledes (8 uger) Ultimo januar behandling Uddannelsesudvalg Feb. 2012: Endelig beslutning i Byråd Forslaget skal vedtages inden således, at ændringerne kan træde i kraft ved begyndelsen af skoleåret 2012/2013. Ressourceforbrug ¼ årsværk Ønskede resultater En model, der gør klasseoptimering muligt. En mere ensartet fordeling af ressourcer Fastholdelse af kvalitet i undervisningen Driftsoptimering der gør det muligt at drive skolevæsnet for beløb der er i overensstemmelse med det faktiske elevtal (løbende klasseoptimering ændringer af skoledistrikter) Arbejdet omfatter afdækning af muligheder indenfor: Områdeledelse Sammenlægning af skoler Fødeskoler og skoler med udskoling Større/mere fleksible distrikter Timetildeling/klassetildeling/lønsumstildeling/normstyring. 21

22 Mål og succeskriterier Der ønskes en besparelse på 6-8 millioner kr. med helårsvirkning fra skoleåret Der skal opnås bæredygtige skolemiljøer Fastholdelse af eleverne i Folkeskolen (færre elever til privatskoler). 22

23 Bilag 2 - Følgende generelle bestemmelser Folkeskoleloven er grundlaget for arbejdet og anbefalingen i rapporten: Folkeskolens organisering er reguleret gennem bestemmelser i Folkeskoleloven. Der er således i bestemmelser om klassestørrelser, holdundervisning, skoleledelse og skolebestyrelsens sammensætning som sætter snævre rammer for hvad der organisatorisk er muligt. Nedenfor gengives de vigtigste lovbestemmelser som vedrører rapporten. 17. Elevtallet i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over Skolen deles i klasser efter antallet af elever, jf. 17, stk. 1. På små skoler kan en klasse omfatte flere klassetrin op til 7. klassetrin. Stk. 2. Ved fordelingen af børn i kommunens skoler skal det tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen, jf. dog stk Stk. 2. Til hver skole hører et skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig. 40. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at ethvert undervisningspligtigt barn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Beslutning om følgende træffes af kommunalbestyrelsen på et møde: 1) Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler. 2) Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter 3, stk. 2, og 4, stk. 2, undervisning i fritiden efter 3, stk. 3, og skolefritidsordning efter 3, stk. 4. Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. 3) Kommunens inddeling i skoledistrikter. Beslutninger om distriktsændringer som følge af strukturændringer træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. 4) Antallet af skoledage samt rammer for klassedannelsen, eventuel undervisning efter 5, stk. 5, elevernes undervisningstimetal, skoledagens længde og specialundervisningen m.v. 5) Generelle retningslinjer for skolernes virksomhed efter 3, stk. 5 og Ved hver skole oprettes en skolebestyrelse, der består af: 1) 5 eller 7 repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen, jf. dog 43, stk. 1. Antallet af forældrerepræsentanter skal være 7, hvis skolen omfatter specialklasser på mindst 3 klassetrin, og forældrerepræsentationen for specialklasserne skal udgøre mindst 1. Lovgrundlag holddannelse: 25. Skolen deles i klasser efter antallet af elever, jf. 17, stk. 1. På små skoler kan en klasse omfatte flere klassetrin op til 7. klassetrin. Stk. 4. I børnehaveklassen og på klassetrin kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Holddannelsen kan ske af praktiske og pædagogiske grunde. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, jf. 13, stk. 2, kan inddrages som en del af grundlaget for den pædagogisk begrundede holddannelse. Hvis den løbende evaluering indgår som en del af grundlaget, kan holddannelsen inden for det enkelte fag 23

24 tidligst ske efter skoleårets begyndelse og kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere kurser. Stk. 5. På klassetrin kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Holddannelsen kan ske af praktiske og pædagogiske grunde eller på grundlag af en løbende evaluering af elevernes forskellige behov, jf. 13, stk. 2, og 18, stk. 4. Holddannelse på grundlag af en løbende evaluering kan ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår ad gangen. Stk. 6. Eleverne skal på alle klassetrin undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden. Lovgrundlag fælles skoleledelse Den lovmæssige baggrund for beslutninger omkring fælles skoleledelse fremgår af folkeskoleloven 24 og bekendtgørelse nr. 500 af 13/06/2003 (Bekendtgørelse om fælles ledelse for flere folkeskoler). Dette betyder, at fælles skoleledelse kan etableres på små skoler på landet eller mellem en lille skole på landet og en større skole. Beslutningen om Vibeengskolen betyder, at der reelt kun kan træffes en beslutning hvor Terslev Skole indgår sammen med én anden skole. For de øvrige skolers vedkommende kan træffes beslutninger om et forpligtende samarbejde i løs koblet netværk. Skal der tænkes i andre ledelsesstrukturer end de ovenstående, betyder det, at de eksisterende skoler skal nedlægges og nye etableres. Eksempelvis kan Hylleholt Skole, Karise Skole og Rolloskolen nedlægges som selvstændige skoler, og ny skole etableres med afdelinger på hver af de tre skoler. 24

25 Bilag 3 - handlingsforløbet med dialoggrupperne Dialogmøde 1 i dialogforum 14. september Power point fra dialogmødet Dias 1 Dialogmøde Onsdag d. 14. september 2011 Dias 2 Optimering Vi har arbejdet med Kvalitetssikring 1 Vibeengskolen og fusion af Karise og Spjellerup Skole Faglig og økonomisk bæredygtighedb ny struktur med overbygningsskoler og skolesammenlægninger Fordi 25

26 Dias 3 Den demografiske udfordring Den demografiske udvikling betyder, at budgettet i 2011 påp Uddannelsesudvalgets område samlet set reguleres ned med 10,7 mio. kr. Antallet af elever i folkeskolerne er faldet men antallet af klasser er steget Dias 4 Målsætningen for kommissoriets arbejde En mere ensartet fordeling af ressourcer serviceniveau Fastholdelse af kvalitet i undervisningen pædagogik Driftsoptimering der gør g r det muligt at drive skolevæsenet senet for beløb b der er i overensstemmelse med det faktiske elevtal (løbende klasseoptimering - ændringer af skoledistrikter) økonomi/struktur og ledelse Dias 5 Muligheder Optimering af klassedannelser påp grundlag af nye skoledistrikter Optimering af undervisningen påp baggrund af holddannelse 26

27 Dias 6 Loven hvilke muligheder optimering påp skoledistrikter Til hvert selvstændig skole hører h et skoledistrikt Den lovmæssige baggrund for beslutninger omkring fælles f skoleledelse fremgår r af folkeskoleloven 24 og bekendtgørelse nr. 500 af 13/06/2003 (Bekendtgørelse om fælles f ledelse for flere folkeskoler). Dette betyder at fælles f skoleledelse kan etableres påp små skoler påp landet eller mellem en lille skole påp landet og en større skole. Beslutningen om Vibeengskolen betyder at der reelt kun kan træffes en beslutning hvor Terslev Skole indgår r sammen med én n anden skole. Skal der tænkes t i andre ledelsesstrukturer end de ovenstående ende betyder det at de eksisterende skoler skal nedlægges og nye etableres. Eksempelvis kan Hylleholt Skole, Karise Skole og Rolloskolen nedlægges som selvstændige skoler og ny skole etableres med afdelinger påp hver af de tre skoler. Dias 7 Loven hvilke muligheder optimering påp holddannelse 25. Skolen deles i klasser efter antallet af elever, jf. 17, stk. 1. PåP små skoler kan en klasse omfatte flere klassetrin op til 7. klassetrin. Stk. 4. I børnehaveklassen b og påp klassetrin kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og påp tværs af klasser og klassetrin. Holddannelsen kan ske af praktiske og pædagogiske p grunde. Den løbende l evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, jf. 13, stk. 2, kan inddrages som en del af grundlaget for den pædagogisk p begrundede holddannelse. Hvis den løbende l evaluering indgår r som en del af grundlaget, kan holddannelsen inden for det enkelte fag tidligst ske efter skoleårets begyndelse og kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere kurser. Stk. 5. På klassetrin kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og påp tværs af klasser og klassetrin. Holddannelsen kan ske af praktiske og pædagogiske p grunde eller påp grundlag af en løbende l evaluering af elevernes forskellige behov, jf. 13, stk. 2, og 18, stk. 4. Holddannelse påp grundlag af en løbende l evaluering kan ikke fastlægges påp forhånd for et helt skoleår r ad gangen. Stk. 6. Eleverne skal påp alle klassetrin undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden, jf. stk. 1 Dias 8 Optimering via skoledistrikter Område øst Karise Skole Rolloskolen Hylleholt Skole Område Midt Bavneskolen Sofiendalskolen Møllevangsskolen Område Vest Nordskovskolen Vibeengskolen (Svalebæk, Lysholm og Grøndalsskolen) Terslev Skole 27

28 Dias 9 De tre områder Dias 10 Optimering ved holddannelse Undervisningen organiseres i egen klasse og påp hold ud fra folkeskolens tre faser Eksempel Normal klasse hold A klasse 19 B klasse 20 C klasse To hold med 28 elever 17 Dias 11 Debat punkter Områdeledelse Store skoledistrikter Holdundervisning påp tværs af årgange og trin Fødeskoler, overbygningsskoler Befordring 28

29 Dialogmøde mellem skolebestyrelsesformændene og skolelederne d. 26. september 2011 Følgende spørgsmål blev drøftet Debatspørgsmål møde mellem skolebestyrelsesformænd og skolelederne i Faxe Kommune Visionen Vi vil stille alle elever, uanset hvor henne de bor i kommunen og hvilken skole de går på, ens. Det vil sige, vi vil forsøge, at give et nogenlunde ensartede serviceniveau på de kommunale skoler. Dette betyder at al arbejde på Faxe Kommunes skoler tager sit udgangspunkt i de politisk vedtagne mål: Vi gør afstanden kort til undervisning af høj kvalitet Vi gør afstanden kort til lige muligheder for alle Vi gør afstanden kort til afprøvning af nye ideer. Faxe Kommune har ikke et klart defineret serviceniveau vi hører ofte igennem forældre hvis børn skifter skole i løbet af deres skoleforløb, at der er forskel på skolerne i Faxe Kommune. Vi har ikke en forventning om, at alle skoler skal drives ens men en forventning om, at alle skoler drives ud fra de samme kriterier. Hvordan defineres et serviceniveau de efterfølgende spørgsmål skulle gerne give en pejling og en drøftelse af hvordan Faxe Kommunes serviceniveau på skoleområdet kunne defineres. Serviceniveau Undervisningstimetal Der opereres med det vejledende timetal og minimumstimetallet. I forhold til tidligere budgetreduktioner opereres der ligeledes i Faxe Kommune med et begreb der hedder 20 % af forskellen mellem vejledende timetal og minimumstimetallet, dvs. at kommunes skoler ikke er på det vejledende timetal. Spørgsmål til debat I hvor høj grad skal Kommunen satse på højt timetal i fagene Er der nogle fag som efter din mening kunne lægge på et lavt niveau mens andre fag skulle opprioriteres Er der forskel på vigtigheden af boglige og praktisk/musiske fag Skal man have det samme timetal i fagene på alle skoler Vikardækning Hvis en skole tilbyder minimumstimetallet skal de aflyste timer i teorien vikardækkes. Dette betyder i praksis at skolen enten dækker timeren med løse vikarer eller med skolens faste lærere. Spørgsmål til debat Er der fag som efter din mening ikke behøver at bliver vikardækket? På hvilke årgange er det ok at vikardække? På hvilke årgange behøver man ikke at vikardække? 29