2 Positiv udvikling, men stadig en stor udfordring
|
|
- Anna Maria Lindegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trafiksikkerhed i Europa Af Jesper Mertner, Gruppeleder Trafiksikkerhed og -planlægning, COWI A/S og Civilingeniør Michael Knørr Skov, COWI A/S Det går den rigtige vej med trafiksikkerheden i EU, men der er endnu lang vej til EUkommissionens mål i 2010 om at halvere antallet af dræbte personer i trafikken i forhold til COWI har som led i en midtvejsevaluering for EU-kommissionen gjort status på trafiksikkerheden i de 25 medlemslande. Evalueringen viser, at der er markante nationale forskelle på trafiksikkerheden. Dette paper omhandler trafiksikkerhedsarbejdet i nogle af de lande, der enten traditionelt har den bedste trafiksikkerhed eller igennem de seneste år har opnået markante forbedringer. Ud fra en detaljeret kortlægning af tilstanden i de enkelte lande fremhæves hovedtræk, der især har bidraget til at sænke antallet af dræbte og tilskadekomne personer i trafikken. 1 EU Kommissionens handleplan - "Saving lives on our roads" EU-kommissionens handleplan for trafiksikkerhed dækker de 25 medlemslande. Planens mål er at halvere antallet af dræbte i trafikken fra 2001 til I 2005 blev der gjort status midtvejs i perioden med en kortlægning af tilstanden i hvert af medlemslandene (EU25). Formålet med midtvejsevalueringen var at skabe grundlag for at Kommissionen kunne identificere, planlægge og definere nye initiativer for de kommende 5 års indsats. Paperet er baseret på en statuskortlægning, som COWI sammen med europæiske samarbejdspartnere har udført for EU-kommissionen. 2 Positiv udvikling, men stadig en stor udfordring EU-landene bevæger sig generelt i den rigtige retning med hensyn til forbedring af trafiksikkerheden (Figur 1). Det er dog ikke alle lande, der reelt har mulighed for at nå målet om en 50 % reduktion i antal trafikdræbte. Målet blev da også oprindeligt fastsat for de 15 "gamle" EU-lande. Kommissionen har efterfølgende valgt at inddrage de 10 nye lande i målsætningen. Med optagelsen af de 10 nye medlemslande (EU10) i 2004 steg udfordringen med at nå målet betragteligt. Sammenlignet med de 15 etablerede medlemslande (EU15) er antallet af trafikdræbte personer i forhold til indbyggertal i EU10 landene ganske højt. Forklaringen er en kombination af gunstig økonomisk udvikling og behov for en systematisk indsats. Den økonomiske udvikling i EU10 landene giver en stor årlig stigning i bilejerskab og transport, hvilket i sig selv udfordrer trafiksikkerheden på vejene - veje der givetvis ikke er dimensioneret til store trafikstigninger, nye biler med højere hastigheder m.v. Samtidig har Trafikdage på Aalborg Universitet
2 disse lande ikke tradition for en kontinuerlig, systematisk indsats for at forbedre trafiksikkerheden. Sådanne indsatser kender vi fra mange af EU15 landene - heriblandt Sverige, Danmark, England, Tyskland osv. 120 Udvikling i dræbte og tilskadekomne (indeks 1994=100) Trafikdræbte personer Trafikulykker Målkurve Kilde: CARE (EU road accidents database) Figur 1 Udviklingen i dræbte og tilskadekomne i EU-25 fra (1994 = indeks 100). Den røde fuldt optrukne linie viser indeks for dræbte personer, den blå viser ulykker og den stiplede grønne indikerer målet. Antallet af dræbte personer er faldet i perioden fra 1994 til 2004, mens antallet af registrerede ulykker steg indtil 1999 efterfulgt af en reduktion frem til 2004 (Kilde: CARE - EU uheldsdatabase). En status på trafiksikkerheden i alle 25 medlemslande (EU25) kan i den forbindelse - udover at vurdere udviklingen i forhold til målsætningen - også synliggøre muligheder for erfaringsudveksling på tværs af medlemslandene. 3 Nationale handleplaner og status Stort set alle EU-lande har en handleplan for trafiksikkerhed i brug eller under udarbejdelse. De fleste af planerne har kvantitative mål for udviklingen i trafiksikkerhed (Tabel 1). Der er dog enkelte lande, der ikke har handleplaner for trafiksikkerhed eller kvantitative mål. Luxembourg er det eneste land, der hverken har - eller planlægger - at udarbejde en handleplan for trafiksikkerhed. Tyskland, Frankrig og Luxembourg er de eneste lande, der har valgt ikke at have kvantitative mål for forbedring af trafiksikkerheden. Lande som Belgien, Tjekkiet, Cypern, Østrig, Portugal, Slovakiet og til dels Slovenien har valgt at følge EU's mål om en reduktion i antallet af trafikdræbte personer frem til 2010 på 50 %. I disse lande er trafiksikkerhedssituationen dårligere end EU-gennemsnittet. De øvrige EU-lande har fastsat egne mål og tidshorisonter for trafiksikkerhedsarbejdet, som typisk tilstræber en % reduktion i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne personer over en længere periode. Enkelte lande som Sverige, Letland og Litauen er mere ambitiøse og tilstræber en 50 % reduktion på kortere tid end Kommissionens handleplan foreskriver. Trafikdage på Aalborg Universitet
3 Tabel 1 Overblik over trafiksikkerhedshandleplaner og kvantitative mål i hver af de 25 EU lande. Landenes nuværende trafiksikkerhedssituation sammenlignet med gennemsnittet af EU25 er også vist. Land Har national trafiksikkerhedsplan Kvantitative mål Er ved at udarbejde national trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerheden sammenlignet med EU gennemsnittet Belgien Ja (2001) - 50% reduktion i antallet af dræbte i 2010 sammenlignet med 2000 Dårligere Tjekkiet Ja (2003) - 50% reduktion i antallet af dræbte i 2010 sammenlignet med 2001 Dårligere Danmark Ja (2000 ny*) - 40% reduktion i antallet af tilskadekomne i 2012 sammenlignet med 1998 Tyskland Ja (2001) - Ingen Estland Ja (2003) - Maksimum 100 dræbte i 2015 eller 50% sammenlignet med 2001 Dårligere Grækenland Ja (2001) - 20% reduktion i antallet af dræbte i 2005 og 40% i 2015 sammenlignet med 2000 Dårligere Spanien Ja (årligt) Ja (2005) 40% reduktion i antallet af dræbte i 2008 sammenlignet med 2004 Dårligere Frankrig Ja (årligt) - Ingen Irland Ja (2002 ny*) - 20% reduktion i antallet af dræbte i 2006 sammenlignet med gennemsnittet mellem 1998 og 2003 Italien Ja (1999) - 40% reduktion i antallet af dræbte i 2010 sammenlignet med gennemsnittet af 1999 til 2001 Samme Cypern Ja (2001) - 50% reduktion i antallet af dræbte i 2010 Dårligere Letland Ja (2000) - 50% reduktion i antallet af dræbte i 2006 sammenlignet med 1999 Dårligere Litauen Ja (2003) - 50% reduktion i antallet af dræbte i 2010 sammenlignet med 2004 Dårligere Luxembourg Nej Nej Ingen Dårligere Ungarn Ja (1993) Ja (2005) 20-30% reduktion i antallet af tilskadekomne i 2000 sammenlignet med 1992 Dårligere Malta Nej Ja (2005) 50% reduktion i personskadeuheld i 2014 Holland Ja (2001) Ja (2005) Maksimum 900 dræbte og 17,000 kvæstede i 2010 eller 17% sammenlignet med 2001 (dræbte) Østrig Ja (2002) - 50% reduktion i antallet af dræbte i 2010 sammenlignet med gennemsnittet af 1998 til 2000 Dårligere Polen Ja (2001) - 36% reduktion i antallet af dræbte i 2010 sammenlignet med 2000 Dårligere Portugal Ja (2003) - 50% reduktion i antallet af tilskadekomne i 2010 sammenlignet med gennemsnittet af 1998 til 2000 Dårligere Slovenien Ja - 50% reduktion i dræbte sammenlignet med 1995 Dårligere Slovakiet Nej Ja (2005) 50% reduktion i antallet af dræbte i 2010 Dårligere Finland Ja (2000) - Maksimum 250 dræbte in 2010 eller 42% sammenlignet med 2000 Sverige Ja (1999) - 50% reduktion i antallet af tilskadekomne i 2007 sammenlignet med 1996, visionen er 0 dræbte Storbritannien Ja (2000) - 40% reduktion i antallet af tilskadekomne i 2010 sammenlignet med gennemsnittet af 1994 til 1998 * afløser gammel trafiksikkerhedsplan Trafikdage på Aalborg Universitet
4 Målt på antal dræbte per million indbyggere er der en gruppe lande, der generelt ligger bedre end EU gennemsnittet i hele perioden 1994 til 2004 (Figur 2). Det drejer sig om de nordiske lande, Storbritannien og Nordirland, Tyskland, Malta og Holland. Lande, der ligger dårligere end EU gennemsnittet er generelt karakteriseret ved store udsving. Det er primært nye medlemslande som eksempelvis de baltiske lande og Polen, men også Cypern, Grækenland og Portugal, der har det højeste antal dræbte per million indbyggere. Trafikdræbte per mio. indbyggere EU EU Malta Holland Sverige Storbritanien Danmark Tyskland Finland Frankrig Irland Italien Østrig Luxembourg Spanien Slovakiet Belgien Portugal Estland Ungarn Tjekkiet Slovenien Grækenland Polen Cypern Litauen Letland Kilde: CARE (EU road accidents database) Figur 2 Udviklingen i dræbte per million indbyggere i hvert EU-land i 2001 og Frankrig og Portugal har opnået markante reduktioner i antallet af trafikdræbte personer i de seneste år. EU-landene er således forskellige både med hensyn til brugen af handleplaner for trafiksikkerhed, ulykkesudvikling og trafiksikkerhedsindsatser. 4 Eksempler på lande med tradition for høj trafiksikkerhed I det følgende ses nærmere på et udvalg af de lande, der siden midten af 1990'erne har haft færrest trafikdræbte personer per million indbyggere. Det gælder Finland, Sverige, Holland, Storbritannien og Nordirland, Malta og Tyskland (Figur 3). Heraf skiller Malta og Finland sig ud med særlige betingelser for den positive tilstand i trafiksikkerheden. Malta er en ganske lille østat med et samlet landareal på godt 300 km 2 og godt km veje. Befolkningen udgør knap personer. Motoriseringen blev udbredt forholdsvis sent på de maltesiske øer, således at der kunne etableres de nødvendige offentlige institutioner til fremme af trafiksikkerheden i takt med trafikkens stigning. Lovgivning, vejens udformning, kampagner osv. er blevet bearbejdet og forbedret løbende, og den første handleplan for trafiksikkerhed blev introduceret i Med denne løbende udbygning af virkemidler har malteserne kunnet fastholde et konstant lavt antal trafikdræbte personer per mio. indbyggere. I Finland var der i begyndelsen af 1990'erne lavkonjunktur, hvilket begrænsede trafikkens udvikling. Samtidig fortsattes indsatsen til forbedring af trafiksikkerheden, hvilket på daværende tidspunkt resulterede i en udvikling, der var mere positiv end forventet og Trafikdage på Aalborg Universitet
5 placerede Finland blandt landene med færrest trafikdræbte per mio. indbyggere. Det lykkedes således Finland at fastholde sikkerhedsniveauet på trods af senere stigninger i trafikken. Siden har niveauet været stabilt uden væsentlige forbedringer. Trafikdræbte personer per mio. indbyggere Tyskland Danm ark Finland Holland EU 25 gennemsnit Sverige Storbritannien og Nordirland Malta EU 25 gennemsnit Kilde: CARE (EU road accidents database) Figur 3. Igennem mange år har Danmark sammen med Finland, Sverige, Holland, Storbritannien og Nordirland, Tyskland og Malta haft et konstant lavt antal trafikdræbte personer per mio. indbyggere. I Holland er der tradition for et langsigtet og systematisk arbejde til forbedring af trafiksikkerheden. I mange tilfælde er hollænderne gået foran med at afprøve nye tiltag og implementere disse i større skala. Forskning og udvikling følges op af massive investeringer i infrastrukturen og betydelige midler til oplysning og kampagner. Indsatsen hviler på et princip om bæredygtig sikkerhed, der sætter fokus på den menneskelige adfærd i trafikken og fastslår, at forebyggelse skal tilstræbes i stedet for helbredelse. Konceptet er baseret på tre grundlæggende principper: 1 Funktionalitet - forebygge utilsigtet brug af infrastrukturen. 2 Homogenitet - forebygge blanding af forskellige hastigheder, køreretninger og forskellige størrelser køretøjer ved moderate og høje hastigheder. 3 Forudsigelighed - forebygge usikkerhed blandt vejens brugere. Den første fase af implementeringen af disse principper blev gennemført i perioden , hvorefter 90 % af alle vejbestyrelser havde klassificeret vejnettet. Mere end 50 % af vejene i bebyggede områder blev konverteret til 30 km/t zoner og 7 % af veje i åbent land Trafikdage på Aalborg Universitet
6 blev konverteret til 60 km/t zoner. Desuden blev der ved størstedelen af kryds på overordnede veje reguleret mere synligt ved ændring af skiltning og vejudformning, og håndhævelsen af nye færdselsregler blev intensiveret. I øjeblikket arbejdes der intensivt med uddannelse og information, strengere håndhævelse, køretøjsteknologi, fysisk planlægning og fremme af en sikkerhedskultur blandt aktører inden for godstransportsektoren. I Storbritannien og Nordirland (United Kingdom) tager indsatsen udgangspunkt i ganske omfattende handleplaner for trafiksikkerhed. I disse planer er der konkret formuleret en lang række anbefalinger til initiativer, hvoraf en stor del retter sig mod at påvirke trafikantadfærden gennem uddannelse, håndhævelse og oplysningskampagner. Gennemgående sigtes mod at fremdyrke en sund færdselskultur blandt alle trafikanter. Blandt særlige fokusgrupper er børn og lette trafikanter, som skal føle sig sikre ved at færdes i trafikken. Dette hænger sammen med et generelt politisk ønske om at fremme gang- og cykeltrafik frem for biltrafik. Som et lille kuriosum bør også nævnes et fokus på ca. 3 millioner hesteryttere, der skal beskyttes mod motoriseret trafik. I Tyskland lægger tilgangsvinklen i forhold til Storbritannien og Nordirland endnu mere vægt på, at den menneskelige adfærd er et meget væsentligt element i trafiksikkerhedskulturen. Kun ved fælles indsats af myndigheder og trafikanter kan trafiksikkerheden reelt forbedres. I Tysklands handleplan for trafiksikkerhed er det accepteret, at ikke alle ulykker kan undgås. Mobilitet giver frihed og livskvalitet og er en forudsætning for økonomisk vækst og velstand. En sund færdselskultur fremhæves som nøglen til mere sikker trafik, idet handleplanen lægger op til, at trafikanterne skal være ansvarlige, udvise respekt for hinanden og være påpasselige over for især lette trafikanter. Dette synes at være en særlig prioritet i den ganske omfattende handleplan, der desuden omfatter velkendte initiativer til bedre køretøjsteknologi og mere sikre veje samt lægger op til fortsat forskning og udvikling. I Sverige er nul-visionen for alvor slået igennem i den måde, hvorpå myndighederne håndterer forbedring af trafiksikkerhed. Konsekvensen af den meget ambitiøse målsætning om nul dræbte eller alvorligt tilskadekomne i trafikken er, at der på alle niveauer i vejsektoren arbejdes med stor ansvarlighed for at udforme trafiksikre løsninger. Nye kvalitetssikringssystemer er blevet udviklet, og alle dødsulykker granskes nøje med henblik på at klarlægge hvilke elementer i "transportsystemet", der har fejlet. Den tilvejebragte viden er grundlag for at højne sikkerhedsstandarder, så lignende ulykker undgås fremover. Sektoren er præget af åben dialog og læring på tværs af myndigheder. 5 Lande med markante forbedringer de senere år Det følgende præsenterer en række andre lande, der de seneste år har opnået betydelige positive resultater på at nedbringe antallet af dræbte per mio. indbyggere. Det gælder Frankrig, Portugal og Luxemburg (Figur 4). I Frankrig var trafiksikkerhed et at de politiske temaer ved valget i Det resulterede i, at regeringen efter valget havde trafiksikkerhed som ét af de højest prioriterede emner. Indsatsen startede ud med en markant forbedring af håndhævelsen af færdselsregler og skærpede straffe for hastighedsoverskridelser, spirituskørsel og kørsel uden sikkerhedssele. Politiet har efterfølgende bemærket en holdningsændring i befolkningen, som nu i markant højere grad respekterer færdselsreglerne - særligt af hensyn til risikoen for at få frakendt kørekortet. Frankrig har lige som Tyskland ingen handleplan med faste mål. I stedet benyttes en glidende Trafikdage på Aalborg Universitet
7 handleplan, der årligt udgives og monitoreres af den Interministerielle Komité for Trafiksikkerhed, hvor den franske statsminister er formand Trafikdræbte per mio. indbyggere Frankrig Portugal Luxemburg Kilde: CARE (EU road accidents database) Figur 4. Frankrig, Portugal og Luxemburg har nedbragt antallet af trafikdræbte personer markant fra 2001 til I Portugal er årsagen til den positive ændring lignende tiltag som i Frankrig, idet håndhævelsen og straffen for forseelser med hastighedsoverskridelser og spirituskørsel er skærpet. Hertil kommer, at der er sat fokus på trafiksikkerheden for lette trafikanter, der i forhold til gennemsnittet i EU15 landene udgør en forholdsvis stor andel af de trafikdræbte personer. I Luxembourg har trafiksikkerhed de seneste år været en af Regeringens prioriteter. Dette har - på trods af, at landet ikke har en handleplan for trafiksikkerhed - haft en positiv indvirkning på antallet af trafikdræbte personer. De største opstramninger i de senere år omfatter indførsel af et klippekort-system i tilknytning til kørekortet, sænkning af alkoholgrænsen, obligatorisk håndfri mobilinstallation, sænkning af skiltet hastighed i byområder og ombygning af kryds til rundkørsler. 6 Inspiration til den danske indsats De emner, der her er fremhævet, dækker kun en begrænset del af de mange interessante og effektfulde initiativer, der rundt omkring i Europa indføres til gavn for trafiksikkerheden. Afrapporteringen af tilstanden i hvert enkelt af EU25 landene beskriver yderligere, hvordan hvert enkelt land har indrettet sig for at nå målene om en bedre trafiksikkerhed. Ved at kigge på tværs af oplysningerne om hvert enkelt af EU25 landene kan fremlægges en enkel liste, der opsummerer fællestræk hos de lande, der især har haft en positiv udvikling med høj trafiksikkerhed: Ambitiøse målsætninger. Et højt niveau af kampagner og oplysning, der fremmer god færdselskultur. Forskning og udvikling af tiltag og efterfølgende udbredt og konsekvent implementering. Klar og konsekvent håndhævelse af færdselsregler. Trafikdage på Aalborg Universitet
8 Handleplan for trafiksikkerhed hos alle vejbestyrelser. Listen kan også ses som anbefalinger til fokusområder, som Danmark kan drage nytte af. Danmark er heldigvis godt med på mange af områderne, og skal naturligvis fortsætte det lange, seje træk med systematisk udbedring af sorte pletter, trafiksikkerhedsrevision, forbedring af skolebørns trafiksikkerhed osv. Men der er potentiale for erfaringsudveksling med trafiksikkerhedens europæiske foregangslande f.eks. med hensyn til yderligere forskning og udvikling af tiltag og efterfølgende konsekvent implementering, yderligere konsekvent håndhævelse af færdselsregler samt handleplan for trafiksikkerhed hos alle vejbestyrelser. 6 Landeprofiler - metoden og processen Som en bærende del af den samlede midtvejsevaluering har Kommissionen vurderet, at der var behov for at få tegnet et billede af trafiksikkerhedssituationen i hver enkelt af de 25 medlemslande, herunder med særlig fokus på de 10 nye medlemslande. COWI har udarbejdet landeprofiler for de 25 EU medlemslande. Det EU-finansierede projekt blev betegnet "Preparation of Country Profiles on Road Safety in the EU Member States" og blev gennemført med assistance af partnere fra andre EU-lande. Projektet bestod af 6 hovedaktiviteter, der skulle gennemføres i løbet 3 måneder: udarbejdelse af spørgeguide og landeprofilstruktur dataindsamling udarbejdelse af landeprofil vurdering og redigering af landeprofil slutrapport og placering af landeprofiler på Kommissionens hjemmeside. For hvert land blev der, baseret på interview og forudgående indsamling af data fra landene samt fra EU's CARE database, samlet information til de enkelte landeprofiler. Det skulle sikres, at data kunne blive indsamlet ensartet i samtlige 25 lande på relativ kort tid. Derfor blev der benyttet en spørgeguide og tidligt udarbejdet en struktur for landeprofilerne (Country Profile). Herved kunne dataindsamlingen struktureres, og dataene håndteres i den efterfølgende analyse. For hvert af de 25 lande er der på grundlag af de indsamlede informationer og data udarbejdet en landeprofil på 7-12 sider. Hver landeprofil indeholder: generelt overblik over trafiksikkerhedssituationen i landet organisering af trafiksikkerhedsarbejdet, hvem er ansvarlig, og hvilke ressourcer er der til rådighed for trafiksikkerhed transportpolitikker med relevans for trafiksikkerhed særlige emner/indsatsområder: - trafikanter - køretøjer - infrastruktur - andre emner kontaktpersoner. Det statistiske grundlag stammer fra CARE databasen. Herfra er der indsamlet og præsenteret data om trafiksikkerhed i EU som helhed og i de enkelte lande. Trafikdage på Aalborg Universitet
9 Profilerne skal danne en del af grundlaget for Kommissionens videre arbejde med trafiksikkerhed i de næste 5 år. Udover dette bidrag til at forbedre trafiksikkerheden er resultaterne af studiet gjort tilgængelige på Kommissionens hjemmeside for alle interesserede. Resultatet af kortlægningen af trafiksikkerhed i de enkelte lande kan bl.a. ses på: 7 Referencer "Preparation of Country Profiles - Final Report, April 2006, European Commission" prepared by COWI A/S Kommissions hjemmeside: Trafikdage på Aalborg Universitet
hvor den franske statsminister er formand.
anbefalinger til initiativer, hvoraf en stor del retter sig mod at påvirke trafikantadfærden gennem uddannelse, håndhævelse og oplysningskampagner. Gennemgående sigter man imod at fremdyrke en sund færdselskultur
Læs merePRESSEMEDDELELSE EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 19. marts 2013
EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Bruxelles, den 19. marts 2013 Trafiksikkerhed EU rapporterer om det laveste antal trafikdræbte nogensinde og tager de første skridt til en strategi, som skal reducere
Læs mereTrafiksikkerhed: det europæiske handlingsprogram giver fortsat gode resultater målet om færre trafikdræbte på Europas veje i 2010 kan nås
IP/07/584 Bruxelles, den 27 april 2007 Trafiksikkerhed: det europæiske handlingsprogram giver fortsat gode resultater målet om 25.000 færre trafikdræbte på Europas veje i 2010 kan nås Målet for det europæiske
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereUdviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene
DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af
Læs mereSEVILLA FEBRUAR 2010 ERKLÆRING FRA DET RÅDGIVENDE FORUM OM DEN PANEUROPÆISKE UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET
SEVILLA 11.-12. FEBRUAR 2010 ERKLÆRING FRA DET RÅDGIVENDE FORUM OM DEN PANEUROPÆISKE UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET HVAD STÅR DER PÅ MENUEN I EUROPA? EN PANEUROPÆISK UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET
Læs mereUniversity of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereHvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?
ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,
Læs mereMere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet
Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereDanmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande
15. maj 2019 Danmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande En helt ny opgørelse af indikatorer for arbejdskraftmangel i EU ved indgangen til 2. kvartal 2019,
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. maj 2017 (OR. en) 9438/17 ADD 1 MAP 12 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 17. maj 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereHØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT
HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mereTIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER
TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over
Læs mereSammenligning af færdselsregler, sanktionsrammer og håndhævelse i EU landene
Sammenligning af færdselsregler, sanktionsrammer og håndhævelse i EU landene Jesper Mertner, Gruppeleder - trafiksikkerhed og -planlægning, COWI A/S 1 Baggrund og formål EU er i gang med arbejdet med en
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs mereØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Læs mereNotat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle
Læs mereErhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014
Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation
Læs mereArbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande
20-09-2019 Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande En helt ny opgørelse ved indgangen til 3. kvartal 2019, viser at arbejdskraftmanglen i flere EU-lande herunder Danmark i flere brancher
Læs mereTrafikudvalget TRU alm. del Svar på Spørgsmål 671 Offentligt
Trafikudvalget 2008-09 TRU alm. del Svar på Spørgsmål 671 Offentligt Folketinget Trafikudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 23. april 2009 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mereDANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND
DANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND Kontakt: Projektmedarbejder, Kasper Skaaning +45 33 13 07 30 kontakt@thinkeuropa.dk RESUME Både økonomiske og kulturelle faktorer kan have betydning for folks
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive
Læs mereGældende for udenlandske biler. Vinter M+S dæk
Vinterudstyr til biler i Europa Belgien Land 1. november - 31. marts for pigdæk 1. oktober - 30. april for vinterdæk 90 km/t M-veje 60 km/t andre veje 50 i bebyggede områder på is ; anbefales ved is og
Læs mereHvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereØkonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU
Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager
Læs mereAnalyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier
Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken
Læs mereOffentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse
Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereflygtninge & migranter
Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre
Læs mereForeløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet
Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereDanmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen
29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereA8-0321/78. Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/ /0291(COD))
17.10.2018 A8-0321/78 Ændringsforslag 78 Keith Taylor for Verts/ALE-Gruppen Betænkning Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/2017 2017/0291(COD))
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereArbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg
Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg Morten Skov Christiansen Næstformand LO Dagsorden 1. Den aktuelle arbejdsmiljøsituation 2. Udfordringer ift. stigende tilbagetrækning. Hvad kan vi gøre?
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb
E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereBegyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter
Læs mereVirksomheder med e-handel og eksport tjener mest
Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat
ØKONOMISK ANALYSE 1. februar 219 Udenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat I Danmark var der 21.314 udenlandske beskæftigede omregnet til fuldtidspersoner i 218. Det er en ny rekord. Antallet steg
Læs mereDanske eksportvarer når 2.200 km ud i verden
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange
Læs mereFlere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse
24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år
Læs mereFigur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012
Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Færre skader og et godt finansielt resultat førte til et pænt overskud i de danske skadesforsikringsselskaber 212 Resultatet i de danske skadesforsikringsselskaber blev
Læs mereKLIMAÆNDRINGER. Særlig Eurobarometerundersøgelse Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede nationale tendenser
Generaldirektoratet for Kommunikation UNITE SUIVI DE L'OPINION PUBLIQUE Bruxelles, 15/10/2008 KLIMAÆNDRINGER Særlig Eurobarometerundersøgelse 300 - Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014
Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 234 Offentligt maj 2007 25. J.nr. 2007-218-0126 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. (Alm.
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt 8. marts 2018 J.nr. 2018-618 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 197 af 23. januar 2018
Læs mereProvenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.
Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning
Læs mereCO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet
CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den
Læs mereMobilitetskulturer i Europa en undersøgelse baseret på clusteranalyse af 28 europæiske lande
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDen danske erfaring og jagten på en europæisk social model
Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Jon Kvist SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Oplæg på Dansk velfærdspolitik som model for EU? Bidrag til en europæisk høring, konference
Læs mereDen Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya
Den Europæiske Union Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya INDHOLDSFORTEGNELSE: Baggrunden for EU.side 1 Hvad er EU? Kul og stålunionen EF EU Institutioner.side 2-3 Kommissionen Parlamentet
Læs mereKLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD
KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereInternationale erfaringer med love om røgfri miljøer
Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer Jørgen Falk, chefkonsulent Høring om lov om røgfri miljøer, 11. oktober 2010 Disposition Status på udviklingen i de sidste 10 15 år EU-landenes lovgivning
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereAalborg Trafikdage 2003
Aalborg Trafikdage 2003 Præsentation af EU-studiet Uddannelse og træning af jernbanepersonale i grænseoverskridende jernbanetrafik ( Training and Staff Requirements for Railway Staff involved in Cross-border
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2018 COM(2018) 475 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond Den Europæiske Udviklingsfond (EUF): prognoser
Læs mereEU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mereUdenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked
Dato: 2. marts 219 Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked Michel Klos Ref.nr.: D19-13416 Udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked er et emne, der fra tid til anden dukker op på
Læs mereStigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten
Læs mereDigital forskning fylder meget lidt
Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen
Læs mereØsteuropa vil mangle arbejdskraft
4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab
Læs merePriser og produktionstal for oksekød Nr. 29/17. Danmark
Priser og produktionstal for oksekød Nr. /17 19-07-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 6.000 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mereHermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D023442/01.
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 8. november 2012 (09.11) (OR. en) 15867/12 ENV 838 ENER 444 IND 186 COMPET 672 MI 700 ECOFIN 920 TRANS 381 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget:
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mereUden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2013
Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social
Læs mereInspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED
Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde Velkommen Erik Basse Kristensen 1 Program Velkomst og nye mål - hvad betyder de? Erik Basse Kristensen, COWI Hvad koster ulykkerne kommunerne? Svend
Læs mereEuropaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt
Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820
Læs mereEksporten til Sydeuropa er ligeledes uændret.
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 04/19-01-19 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 8.900 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.10.2017 COM(2017) 622 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Den Europæiske Udviklingsfond (): Prognoser over forpligtelser, betalinger og bidrag fra medlemsstaterne
Læs mere