SYGEPLEJE & HISTORIE DSHS 7. ÅRG. NR. 23 DECEMBER ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYGEPLEJE & HISTORIE DSHS 7. ÅRG. NR. 23 DECEMBER 2004. ISSN 1600-7727"

Transkript

1 SYGEPLEJE & HISTORIE DSHS 7. ÅRG. NR. 23 DECEMBER ISSN INDHOLD Leder Fagligt stof»de milde engle«på Julemærkehjemmene. Historier om forstanderinderne fra 1910 erne til 1960 erne. af Kenn Tarbensen Bekæmpelsen af tuberkulosen i første halvdel af 1900-tallet Implikationer for sygepleje og hygiejne af Birgit Lund Jakobsen. Museumshjørnet Alle tiders Julemærker af Inger-Marie Børgesen Nyt fra Dansk Sygeplejehistorisk Selskab DSHS beretning 2003/04 ved generalforsamlingen af Susanne Malchau Regnskab for DSHS 2003 Medlemsmøde i DSHS 14. april 2005 Møder, foredrag og udstillinger Dansk Sygeplejehistorisk Selskab Foto på forside: Plejemor i Juelsminde fra 1932 til 1956, frk. Astrid Lauridsen, med to af børnene. Foto omkring (ill. i Julemærket til gavn for børn 2004).

2 LEDER Den 16. september 2004 afholdt Dansk Sygeplejehistorisk Selskab (DSHS) generalforsamling i Lærerstandens Brandforsikrings lokaler i København. Min beretning, om året der gik, er gengivet inde i tidsskriftet. Her skal det dog kort resummeres, at selskabet siden sin etablering for 7 år siden nu må siges at være godt konsolideret. Der er et stadigt stigende medlemstal og øget aktivitetsniveau, hvilket udviklingen fra Nyhedsbrev til tidsskriftet Sygepleje & Historie bl.a. er et konkret udtryk for. Efter generalforsamlingen holdt sygeplejerske og litteraturhistoriker Kirsten Beedholm et foredrag udfra sin ph.d.-afhandling, som er en idéhistorisk analyse af udviklingen af dansk sygepleje i det 20. årh. Det var et engageret og spændende foredrag, hvor der kom helt nye perspektiver på sygeplejens historie. Julen nærmer sig og med dette tiden for de traditionsbundne julebreve til venner og familie. Julemærket er i alles hænder disse uger og netop Julemærket er temaet for dette nummer af Sygepleje & Historie. Julemærket fylder nemlig 100 år her i 2004 og det er værd at fejre ikke mindst i sygeplejekredse. Julemærket har historisk set i udtalt grad været forbundet med sygepleje og sygeplejerskers virke. Overskuddet fra Julemærket de første årtier gik som bekendt til hjælp af tuberkuloseramte børn. Sygeplejemuseet der har til huse i det allerførste Julemærkesanatorie - fejrer derfor mærkets fødselsdag med særudstillingen Alle tiders Julemærker. Om denne udstilling fortæller museumsleder Inger-Marie Børgesen i Museumshjørnet. Seniorforsker Kenn Tarbensen, der står bag bogen Julemærket til gavn for børn, har i artiklen De milde engle på Julemærkehjemmene fokus på sygeplejerskers virke som forstanderinder på Julemærkehjemmene. Her beskriver han, hvordan sygeplejersker i et oprigtigt og kaldsbetonet virke fungerede som plejemødre for et stort antal børn, der var ramt af tuberkulose. Disse børn tilbragte lange perioder på sanatorierne, og et lille plaster på såret må have været, at de fik en kærlig om end streng erstatningsmor. Gruppen af sygeplejersker var af gode grunde selv i stor risiko for at blive smittet med tuberkulose. Hvordan de blev uddannet for at forebygge denne risiko, og hvordan de oplevede sygdommen på egen krop er bl.a. i fokus i stud.cur. Birgit Lund Jakobsens artikel. Her ses der på bekæmpelsen af tuberkulose og dens implikationer for sygepleje og hygiejne. Glædelig jul og godt nytår. Susanne Malchau Formand

3 FAGLIGT STOF»De milde engle«på Julemærkehjemmene Historier om forstanderinderne fra 1910 erne til 1960 erne af Kenn Tarbensen, seniorforsker, Erhvervsarkivet Verdens første julemærke blev efter en idé af senere postmester Einar Holbøll udgivet i Danmark I de forløbne 100 år har danskerne købt over 3 milliarder julemærker. Indtægterne er gennem alle årene blevet brugt til at hjælpe børn. Julemærkekomitéen opførte først Julemærkesanatoriet i Kolding, der blev indviet i Driften af sanatoriet blev straks overladt Nationalforeningen til Bekæmpelse af Tuberkulose, der frem til 1960 erne behandlede tuberkuløse børn på sanatoriet. Fra 1912 og frem til i dag er indtægterne fra det årlige salg gået til drive Julemærkehjem. Formålet med Julemærkehjemmene var og er fortsat at hjælpe børn med behov for lidt ekstra hjælp. I starten gjaldt det underernærede børn, der efter sygdomsperioder trængte til lidt sol og sul på kroppen. I årene frem til efterkrigsårene var Julemærkehjemmene kort sagt rekonvalescenthjem for børn, der trængte til at komme til hægterne. I efterkrigsårene, hvor lægevidenskaben havde fået bugt med mange børnesygdomme, tog Julemærkehjemmene sig mere og mere af børn med adfærdsproblemer. Og siden 1980 erne er det især mobbede børn og overvægtige børn, der på Julemærkehjemmene har fundet et fristed. Det siger sig selv, at kravene til forstanderne og det øvrige personale under disse skiftende målgrupper har været forskellige. Nu om stunder er det især veluddannede socialpædagoger, der arbejder på Julemærkehjemmene. Men vi skal ikke mange årtier tilbage for at møde sygeplejersker på Julemærkehjemmene: Stramt udseende forstanderinder i hvide kitler med håret sat i en knude i nakken, men med stor kærlighed til børnene, der selv opfattede hende som plejemor. Mange af disse forstanderinder huskes af børn og ansatte som næstekærlige, ja som»milde engle«. Men hvordan var de så, disse»milde engle«på Julemærkehjemmene? Under arbejdet med bogen Julemærket til gavn for børn, der fortæller hele historien om Julemærkerne og deres betydning for børn gennem tiderne (udgivet af Julemærkefonden 2003), interviewede jeg flere tidligere ansatte på nogle af de Julemærkehjem, der endnu består. Det var bl.a. på Julemærkehjemmet i Hobro, at jeg hørte udtrykket»en mild engel«. Betegnelsen blev hæftet på forstanderinden, frk. Anna Frederiksen, der ledede hjemmet fra starten i 1939 til Tidligere assistenter på Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund huskede også den første forstanderinde som en sød og venlig plejemor. De fortalte en hel del om hjemmets første forstanderinde, frk. Johanne Mogensen. Hun ledede det sønderjyske Julemærkehjem fra starten i 1938 og også frem til Sådanne lange ansættelser har i øvrigt været typiske på landets Julemærkehjem. Skønt frk. Mogensen også huskes som»en mild engel«, var der heller ikke tvivl om, at hun var en skrap og myndig forstanderinde, der styrede huset med hård hånd og holdt opsyn dag og nat.»om natten gled hun gennem sovesalen som et spøgelse«, huskede de tidligere assistenter. Og de fortalte også, at frk. Mogensens stillede krav om, at også ældre børn skulle sove til middag, hvilket voldte store problemer. Hertil kom så en lille gribende historie: En lille pige på 3-4 år var netop ankommet til hjemmet. Nervøs og usikker klamrede hun sig til en lille dukke af papmaché. Pigen skulle i bad, men hun ville ikke give slip på dukken. Trods gråd og modstand sendte frk. Mogensen hende så i bad med dukken. Mens pigen græd opgivende og hjerteskærende opløstes dukken!

4 De ældre assistenter huskede også, at der generelt var et godt forhold mellem de ansatte piger (assistenter) og frk. Mogensen. Der var dog enkelte af assistenterne, der ikke blev godt behandlet af frk. Mogensen. Disse piger havde nemlig skaffet sig herrebekendtskaber, og dét fandt forstanderinden var upassende for gerningen. Hun blev formentlig selv bekræftet i sin tro en januardag Julemærkehjemmene har gennem alle årene været forskånet for skandaler og større ulykker, men pludselig gik det galt. En dyster tragedie bragte Frk.Mogensen og hendes Julemærkehjem i Kollund frem i Radioavisen og på avisernes forsider. Køkkenassistenten, en vellidt pige fra egnen, var af en forsmået kæreste blevet brutalt myrdet i hjemmets køkken. Ugerningen satte dog ikke skår i institutionens gode omdømme, tværtimod blev frk. Mogensen og assistenterne fremhævet for ved resolut handling at have sikret børnene i spisestuen, ringet efter politi og læge, samt tilbageholdt gerningsmanden, en nervenedbrudt skolelærer fra Fyn. Julemærkehjemmet i Svendborg, der blev indviet i 1914 og nedlagt i 1971, har også haft»milde engle«. Det startede lidt kedeligt med ballade om kvalifikationer, idet»fuldt uddannede Sygeplejersker«mente sig forbigået til stillingen som hjemmets første forstanderinde. Det var nu ikke helt rigtigt, for frk. Karin Nielsen, der var blevet ansat, var uddannet som sygeplejerske på Svendborg Sygehus, og havde desuden yderligere kvalifikationer, idet hun havde taget et kursus i barnepleje. Karin Nielsen valgte dog at udvandre til Amerika i 1916, og efterfølgeren blev frk. Julie Krogh. Hun kom fra en stilling som sygeplejerske på Rigshospitalet. Frk. Krogh holdt helt frem til 1956, og har med de 40 år rekorden som forstander på Julemærkehjemmene. Fra 1917 fik hun ansat frk. Ingrid Frøsig til at hjælpe sig. Hun blev også i sit job i mange år: Da frk. Krogh stoppede i 1956 overtog Ingrid Frøsig forstanderinde-stillingen, hvor hun blev frem til Vi véd ikke meget om, hvordan børn selv oplevede dét at være på Julemærkehjem i de allerførste år. Mange år senere har Orla, der som 12-årig blev sendt til Svendborg-hjemmet i 1916, givet en udførlig skildring om opholdet. Han husker dette som»en af de lyseste perioder i hele min barndom«. Naturligvis hæftede Orla sig ved dét, der adskilte sig fra de velkendte, hjemlige forhold. Det gjaldt f.eks. den lidt kostskoleagtig disciplin, der herskede fra morgenstunden:»da vi blev vækket fik vi besked på at lægge natskjorten og undertrøjen på sengen og stille op til morgenbad i række og geled henne ved en dør i et hjørne af sovesalen«. Der er ikke meget, der tyder på, at dette ændrede sig i løbet af frk. Kroghs tid. Hun var overbevist katolik og stod fast på gamle dyder. I 1944 besøgte Julemærkekomiteens sekretær, Gustav Hjort, hjemmet. Han fandt som sædvanligt alt i orden. Der var intet at udsætte på indretningen eller driften, og alle børnene havde det godt og så raske og kvikke ud.»men«, tilføjede han,»der er paa Svendborg Hjemmet som enkelte andre Steder en gammeldags Disciplin, bl.a. færdes Børnene med korslagte Arme til og fra Spisestuen. Det ser ikke godt ud og jeg henstiller, at Komitéen afskaffer denne Ordning«. Om det lykkedes, véd vi ikke, men for mange børn betød sådanne regler næppe så meget, for dengang var man vant til at indordne sig og»gøre som der blev sagt«. For mange af børnene fremstod forstanderinden som plejemor. Opførte man sig ordentlig, så var hun sød og venlig, men at hun måtte være bestemt og konsekvent, hvis man var uartig, det forstod børnene også godt. Mange forældre havde generelt en skeptisk holdning til børneinstitutioner. Det skyldtes især en generel meget dårlig behandling af børn på børnehjem og opdragelsesinstitutioner, en behandling, der medførte megen kritik af»børneværnet«som helhed. Gang på gang blev der i offentligheden rejst sager om mishandling og lignende på forskellige børneinstitutioner. Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse gik heller ikke ram forbi. I november 1914 blev forstanderinden ved Kystsanatoriet ved Kalø Vig afsløret som børnemishandler. Børnene

5 var blevet pryglet med en tæppebanker, de var blevet tvunget til at spise deres egen opkast, var blevet indspærret i linnedrum og kolde værelser, og tissede et barn i bukserne, fik det tørret sin næse med de våde bukser. Den offentlige harme var stor i sådanne sager, og myndighederne var tvunget til at skride ind. Sanatorieaffæren fra Kalø Vig blev sammen med en samtidig børnemishandlingssag på Børnehjemmet Bakkely ved Kalundborg således genstand for en kommissionsundersøgelse. Samtidig blev det klart, at Julemærkesagen fortsat blev forbundet med tuberkulosesagen. Ekstra Bladets redaktør, Freilif Olsen, og formanden for Socialdemokratisk Kvindeforening, Andrea Brochmann, opfordrede for eksempel til»julemærkestrejke«, altså boykot af årets julemærke. Julemærkekomitéens forretningsudvalg kunne dog berolige offentligheden med, at den allerede i 1912, da de første Julemærkehjem åbnede i Mørkøv og i Juelsminde, havde vedtaget en»instruks for Plejemødre«. I instruksen hed det uden omsvøb:»legemlig Revselse maa ikke anvendes overfor noget Barn«. Alligevel kunne det ikke helt undgås, at også Julemærkehjemmene blev genstand for enkeltsager. Gennemgangen af Julemærkekontorets arkiv viser dog kun ganske få sager. Disse blev typisk henlagt efter en mundtlig konference med klageren. Kun en enkelt sag ses at være blevet til en politisag. I 1934 klagede en far over»mishandling«af hans datter under hendes ophold på Julemærkehjemmet i Mørkøv. Her»regererede«fra 1929 til 1959 frk. Dagmar Bennike. Klagen blev sendt til Indenrigsministeriet, og blev undersøgt af Statspolitiet i Holbæk. Sagen viste sig efter en grundig undersøgelse»at være ganske grundløs«. Men frk. Bennike var formentlig en anelse for hård. I en stresset situation med mange håndværkere på hjemmet gik hun over stregen. Blandt forældrene gik der rygter om afstraffelse på hjemmet. Ét medlem af Julemærkekomiteen, Maja Christiansen, besøgte derefter hjemmet, og da hun fik bekræftet, at nogle børn var sat under bruseren i straffeøjemed, fik frk. Bennike prompte en advarsel. Når vi nu mange år senere betragter disse forhold, må vi ikke glemme, at det oftest er»sagerne«, der har sat sig spor i arkiverne, mens den stille og gnidningsløse hverdag lettere er gået i glemmebogen. At der på Julemærkehjemmene kun var været meget få sager om børnemishandling set i forhold til børnehjem og lignende institutioner illustrerer uden tvivl også udtalelserne om forstanderinderne som»milde engle«. De var uddannede sygeplejersker og opfatttede deres hverv som et kald. De var dybt forankrede i den kristne etik og i troen på, at deres gerning havde et højere mål, der på trods af en ringe løn gjorde det meningsfuldt i årtier at leve det slidsomme liv med børnene. Kaldstanken, der ganske vist i mange år hindrede udvikling af løn- og arbejdsforhold gik godt i spænd med den matriarkalske ledelse af Julemærkehjemmene. Kun ét af hjemmene, nemlig dét i Lindersvold, havde fra starten et forstanderpar. Resten af hjemmene blev ledet af forstanderinder, der var ugifte kvinder, og som næppe drømte om et selvstændigt familieliv, men betragtede sig selv som hyrde for deres flok som erstatning for de forældre, som barnet i en periode var fjernet fra. Først i 1960 erne blev dette mønster brudt. Ved de større hjem i Hobro og Skælskør tiltrådte da forstanderpar. På Julemærkehjemmet i Mørkøv blev traditionen brudt i 1962 forstanderinden giftede sig nemlig! Dette var i øvrigt helt i orden med Julemærkekomitéen, der tilmed et par år senere formåede hende til at rejse til Svendborg, for at drive det lidt større Julemærkehjem dér. I takt med forandringen i børnenes problemer skete der som allerede nævnt også et glidende skifte i forstandernes og det øvrige personales faglige uddannelse. Ved forstanderansættelserne før 2. verdenskrig var det altid en sygeplejerske, der blev valgt (Lindersvold undtaget), men efter krigen blev traditionen brudt. I 1948 blev som den første forstanderinde på»kildemose«ved Ølsted valgt Johanne Larsen, der var uddannet som børnehavelærerinde, men som havde erfaring fra Julemærkehjemmet Lindersvold, hvor hun havde været ansat siden 1933.»Kildemose«er i øvrigt lidt en undtagelse, idet hjemmet er

6 forblevet i pædagogernes hænder. Da Johanne Larsen døde i 1978, blev hun erstattet af børneforsorgspædagog Kirsten Larsen, der døde juleaften Herefter ansattes børnehaveog fritidspædagog Marie Høgsbro som forstander, og 2000 overtog socialpædagog Lene Schou stillingen i Ølsted. Men ellers er billedet klart: Pædagoger erstattede efterhånden den gamle tids sygeplejersker,»de milde engle«. Læs mere.. I bogen Julemærket til gavn for børn forenes Julemærkets historie med 100 års samfunds-udvikling. De fire hovedkapitler handler om tuberkuløse børn, om underernærede børn, om vanskelige børn og om overvægtige børn. Bogen er på 348 s., indbundet og rigt illustreret i s/h og farve. Sælges kun gennem Julemærkekontoret. Brolæggerstræde 14, 1211 København K. Tlf Website: Tekstboks: Julemærkehjem gennem tiderne Julemærkehjemmet i Juelsminde Grundlagt 1912, nedlagt 1956 Julemærkehjemmet i Mørkøv Grundlagt 1912, nedlagt 1970 Julemærkehjemmet»Holbøllsminde«, Svendborg Grundlagt 1912, nedlagt 1971 Julemærkehjemmet»Lindersvold«, Fakse Grundlagt 1928, nedlagt 1971 Julemærkehjemmet»Fjordmark«, Kollund Grundlagt 1938 Julemærkehjemmet i Hobro Grundlagt 1939 Julemærkehjemmet»Kildemose«, Ølsted Grundlagt 1948 Julemærkehjemmet i Skælskør Grundlagt 1962

7 Bekæmpelsen af tuberkulosen i første halvdel af 1900-tallet Implikationer for sygepleje og hygiejne af sygeplejerske, stud. cur. Birgit Lund Jakobsen. Tuberkulose og samfund Samfundets ældste borgere, født i begyndelsen af 1900-tallet, kan fortælle, hvordan deres barndom og ungdom var præget af en evig angst for at blive smittet med tuberkulose, (forkortet TB). De oplevede på nært hold, hvordan familiemedlemmer og personer i deres nære omgangskreds blev ramt af TB oftest lunge-tb, som var den hyppigst forekommende. Disse personer kan også fortælle om en datid, hvor gader og stræder var fyldt med profylaktiske opråb om, at man ikke måtte spytte, fordi spyt, og indtørret spyt i støv, kunne smitte. Disse opråb var begrundet i, at mænd havde for vane at spytte alle vegne - ikke blot på fortorve, men også i sporvogne, kirker og andre offentlige steder. Opråbene var et forsøg på at ændre den praksis, eller i hvert fald at kontrollere den gennem spyttebakker og spyttekrus på offentlige steder, og i mange private hjem. (Hilden 1987). Trods disse foranstaltninger, var angsten for at blive smittet med TB ganske forståelig, fordi det oftest var unge, og tilsyneladende sunde unge mennesker mellem år, der blev ramt af sygdommen. De fleste vidste også, eller havde erfaring med, at hvis der ikke blev sat ind med behandling i tide, blev sygdomsforløbet ofte hurtigt og dramatisk, og mange ville dø. I denne forbindelse har en ældre mand fortalt, at han som 7-årig blev sendt til TB-sanatoriet Koldingfjord, fordi han var tynd, bleg og svag. Her tilbragte han mange måneder uden familien, fordi lægerne havde konstateret en byld på den ene lunge. I dette tilfælde begrænsede tuberkulosen sig til den ene lunge, men sygdommen kunne også angribe andre organer som knogler eller rygmarv, og i disse tilfælde var der, foruden den langvarige sygepleje, en ikke ubetydelig risiko for varige og invaliderende men. (Hilden 1987). Et historisk tilbageblik viser, at Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse blev stiftet i 1901, og selv om dette tiltag var nogle borgeres helt private initiativ, fik foreningen en vis politisk sympati. Politikerne mente, at bekæmpelsen af TB var en national opgave, og derfor måtte den holdes uden for politik, men sandheden var nok, at opgaven var for stor til statskassen, og derfor bevilligede politikerne Nationalforeningen et årligt beløb fra staten på 2000 kr. (Danmarks Lungeforening 2004, Gøtzsche og Nygaard 1993, Schelde Møller 1950). Den politiske støtte samt en stor menneskelig indsats gjorde, at Nationalforeningen allerede samme år udsendte følgende opråb til den danske befolkning: Tuberkulosen er Danmarks farligste og mest udbredte Sygdom, det er den store Dødbringer, der trænger ind i alle Hjem, rige og fattige. Aarlig kræver den Samfundet over 6000 Menneskeliv og rammer særlig den kraftigste Alder, hvor Erhvervsevnen er størst. I Alderen fra 15 til 60 år er hvert tredje Dødsfald forårsaget af Tuberkulosen. Tusinder og atter Tusinder gøres ved denne Sygdom arbejdsudygtige og til Invalider. Til hele denne Sum af Sorg og Lidelse kommer yderligere den økonomiske Byrde [ ] i denne Kamp maa alle staa sammen ved at slutte sig til Nationalforeningen, hvis Arbejde skal være at stræbe hen til 1. at forebygge Tuberkulosens udbredelse, 2. at oprette Folkesanatorier, samt saa vidt muligt 3. at yde Støtte til de Angrebne Familier (Schelde Møller 1950, s )

8 Opråbet havde for danskerne et realistisk budskab, og interessen for bekæmpelsen af TB var stor, idet der i løbet af blot et år blev uddelt eksemplarer. Samtidig oprettede medlemmerne af Nationalforeningen de første af i alt 23 tuberkulosesanatorier rundt om i landet, først i Silkeborg, dernæst i Ry, og i 1903 i Haslev. Sanatorierne blev placeret på de mest naturskønne, isolerede steder i landet, fordi smitterisikoen derved blev mindsket, og fordi der i behandlingen indgik frisk ren luft og god kost. Nationalforeningen oprettede senere TB-stationer, den første i København 1908, og derpå en række i provinsen (Gøtzsche og Nygaard 1993, Schelde Møller 1950). Fra 1905 var det offentlige involveret i indsatsen mod TB. Det år vedtog Rigsdagen Lov om Foranstaltninger til Tuberkulosens Bekæmpelse, og af denne fremgik nogle helt konkrete hygiejniske anvisninger. Loven gjorde det åbenbart, at der var brug for sygeplejersker i indsatsen mod TB, og i 1913 etablerede Nationalforeningen derfor en række kurser i tuberkulosehygiejne for hjemmesygeplejersker og sygeplejersker ansat ved TB-stationer rundt om i landet. Et klogt initiativ, eftersom sygeplejersker kom til at udgøre en væsentlig del af arbejdskraften på TB-stationer og -sanatorier. Og netop derfor var sygeplejersker i stor risiko for selv at blive smittet. Derfor skulle de om nogen tage alle de forholdsregler mod sygdommen, som lægerne foreskrev. (Hilden 1987, Petersen 1989, Børgesen 2002). Hvordan sygeplejersker opfattede og forvaltede tuberkulosehygiejnen i deres teori og praksis, ses der på i de følgende afsnit. Sygepleje og hygiejne En væsentlig sygeplejerske i denne forbindelse var præstedatteren Charlotte Munck (f d. 1932), der var uddannet i USA. Hun blev i 1913 forstanderinde på Bispebjerg Hospital, hvor hun grundlagde landets første egentlige sygeplejeskole. Samme år blev en TBundersøgelse blandt sygeplejeeleverne på Bispebjerg Hospital sat i værk. Undersøgelsen blev afsluttet i 1928 og viste, at omkring 5 procent af eleverne var blevet smittet med TB. For at undgå smitte, var der altså brug for viden om hygiejne. Så da Munck sammen med overkirurg Frode Rydgaard udgav Lærebog og Haandbog i Sygepleje i 1926, var der i denne både teoretisk og praktisk beskrevet helt præcise krav til sygeplejerskens personlige hygiejne. (Butz m.fl. 1964, Børgesen 2002, Olesen 2001). I lærebogen blev det pointeret, at sygeplejersken, for at bevare sundheden, burde rette sig efter samfundets generelle love om hygiejne, fordi kendskab til disse love ville ruste sygeplejersken imod hospitalets og omgivelsernes mange sygdomsbakterier (Munck og Rydgaard 1926). Det var dog sådan, at lærebogen ikke henviste til specifikke love, men bemærkningen kan fx ses i forhold til 4 i Tubekuloseloven, der omhandlede hygiejniske foranstaltninger ved en TB-patients død, nemlig Renselse eller Desinfektion af lokaler, der havde været benyttet til varigt opholdssted af personer, der ere døde af Tuberkulose. Anvisningerne på dette område var nøje afspejlet i Muncks anvisninger om hygiejnisk sygepleje. Disse var, at lokalet, hvor den døde TB-patient havde ligget, skulle desinficeres med formalindampe. Inden proceduren blev iværksat, skulle sygeplejersken sørge for, at alle vinduer var lukkede, og at nøglehuller og ventiler var klistret til. Tæpper og puder skulle være bredt ud, så dampene kunne gennemtrænge dem. Formalindampene skulle sygeplejersken selv fremstille gennem en nærmere defineret blanding af formalin og vand, som så skulle fordampes ud i lokalet ved hjælp af en spritlampe. Efter endt procedure måtte dørene først åbnes efter 7 timer, som var den foreskrevne virkningstid. Derpå skulle remedier i værelset koges eller desinficeres på anden vis: Fx skulle voksdug lægges i desinficerende væske i 24

9 timer. Gennem denne procedure blev de hygiejniske forskrifter i Tuberkuloselovens 4 minutiøst overholdt. Hygiejnens love relaterede Munck også til solen, luften og vandet. Det var naturens egne renselsesmidler, som medvirkede til renlighed og sundhed, og skabte orden i naturens balance. I modsætning hertil blev der peget på, at det urene og det usunde som dårlig hygiejne, gav bakterier gode vækstbetingelser og var derfor en specifik årsag til tuberkulosesmitte. Sygeplejerskerne lærte, at solen dræbte TB-bakterierne, som ikke kunne overleve lys, og at luftens ilt indvirkede på både organiske og uorganiske stoffer, og uskadeliggjorde dem. Sygeplejerskerne lærte også, at luften havde hygiejniske egenskaber, idet landluften, strandluften og havluften tilførte det enkelte menneskes åndedræt styrke og sundhedsbringende påvirkninger, fordi lungerne fik tilført uforurenet ilt, kvælstof, vanddampe og en ringe mængde kulsyre. Ud over naturens hygiejniske egenskaber, blev der også peget på god mælkehygiejne, idet mælken kunne være smittekilde. (Munck og Rydgaard 1926). I lægevidenskabens litteratur var det beskrevet, hvordan bakterierne ved den mælkebårne infektion enten trængte ind gennem halsmandlerne, og bredte sig herfra gennem lymfeknuderne i halsen, eller gennem lymfeknuderne nederst i tyndtarmen, og transporteredes herfra via lymfeknuderne i tarmkrøset (Tørning 1950). Men mælken var trods TB-bakterierne et vigtigt fødemiddel, fordi sammensætningen af æggehvidestoffer, fedtstoffer og kulhydrater, vand, salte og vitaminer, var nødvendige for den gode trivsel og sundhedens bevarelse. Derfor lærte sygeplejerskerne borgerne, at TB-bakterierne ikke kunne overleve, hvis mælken blev opvarmet til 100 grader, eller blev pasteuriseret til 80 grader. Et lige så vigtigt budskab var det, at mælken ved denne proces mistede noget af dens fine fordøjelighed (blev kaldt børnemælk), men forringelsen var lille (Munck og Rydgaard 1926). Dette syn på hygiejne, sygepleje og tuberkulose i Danmark, hvor det rene, sunde og raske stod i modsætning til det urene, usunde og syge, var selve grundlaget for sygeplejerskers opgave. De skulle bevare sundheden og udføre profylaktisk arbejde for at undgå smitte, og dertil skulle de naturligvis også pleje de tuberkuloseramte. Sygeplejersker med tuberkulose En sygeplejerske ved navn Ruth blev smittet. Hun blev indlagt på et sanatorium og udsat for datidens behandling, som beskrevet på følgende måde: At fryse dødssyge mennesker halvt ihjel, fordi lægevidenskaben mente at have belæg for, at den bacille, patienternes kroppe var bærere af, kunne fryses til døde, var udtryk for en sygdomsopfattelse, som Ruth ville ønske, virkelig var udryddet. Tyrkertroen på patientens regelmæssige liv medførte en meningsløs rigiditet i behandlingen af både patienterne og deres pårørende: Intet var så vigtigt som døgnets timeinddeling. (Hilden 1987). Citatet viser, at procedurer og regelmæssighed var med til at opretholde den gode moral om naturens hygiejne, som lægerne mente frøs tuberkelbacillerne til døde. Citatet viser også, at Ruth fandt denne behandlingsform uværdig, - de lange timer i kulde og den rigide disciplin var for hende manglende medmenneskelig forståelse. Men Ruths lidelser var uundgåelige, fordi lægevidenskaben foreskrev behandling og helbredelse gennem langvarige ophold i frisk luft. Forklaringen herpå var, at tuberkelbaciller kunne holde sig svævende i luften i timevis, og de kunne overleve i måneder uden for menneskets organisme. Men kun i mørke. For i

10 almindeligt dagslys døde bakterierne i løbet af få timer - og i sollys i løbet af få minutter (Munck og Rydgaard 1926). Ruth stod ikke alene med sin oplevelse af en langvarig lægeordineret kur af frisk luft. En anden sygeplejerske har også beskrevet, hvordan det var at være tuberkulosepatient. I midten af 1930-erne - halvvejs i elevtiden blev hun smittet med TB. Hun måtte afbryde sin uddannelse for at gennemgå en 14 måneder lang behandling først på hospital og derefter på sanatorium. Hun beskrev sit sanatorieophold på følgende måde: Sanatoriebehandlingen var et rædselsregimente. Hver morgen kl. 7 stod den påklædte, nyvaskede, frysende patient ret for fodenden af sin seng med feberkurven strakt frem mod overlægen, der skridtede fronten af. Alle afdelingens vinduer stod på vid gab, kun én time morgen og aften, mens patienterne gjorde sig i stand, måtte de lukkes. De endeløse traveture dag ud og dag ind i sanatoriets højt besungne, skønne natur, gav patienterne en kondi, som en jogging - entusiast i dag ville misunde dem, og som gjorde det fristende for mange mænd at tage sig en springtur. Kvinder gør jo ikke den slags. (Hilden 1986). Gennemsyret er denne beskrivelse også af datidens opfattelse af hygiejne. Den friske luft igennem sanatoriets åbne vinduer var af større betydning, end hensynet til den feberramte, frysende og lidende patient. Måneder blev gennemlevet i et evindeligt principrytteri, som bl.a. indebar en uendelighed af traveture. Man kan ikke fortænke sygeplejeelevens ønsketænkning om at løbe sin vej fra dette principrytteri og se stort på reglementet om at overholde naturens hygiejniske orden. Men hun var en pæn lydig pige og forblev på sanatoriet. Dette var blot to sygeplejerskers erindringer. Rigtig mange sygeplejersker blev ramt af tuberkulose. En del af disse søgte efter helbredelse over i det profylaktiske tuberkulosearbejde. Det gjorde de måske, fordi de på egen krop havde lært, at det var væsentligt at videregive deres viden om den rette hygiejne og om tuberkulosens smittekilder. Måske også, fordi de ville lindre noget af den lidelse de havde erfaret - oplevet på egen krop - i plejen af de tuberkuloseramte de kom til at drage omsorg for. Afslutning Bekæmpelsen af TB blev i løbet af få år et fælles anliggende. Nationalforeningens medlemmer fik i første omgang gennem opråb befolkningens bevågenhed. I anden omgang blev det klart, at der også var brug for økonomiske og lovmæssige tiltag fra det offentlige. Staten begyndte derfor at bidrage økonomisk, og i 1905 vedtog Rigsdagen Lov om Foranstaltninger til Tuberkulosens Bekæmpelse. I henhold til denne lovs bestemmelser var der brug for sygeplejersker inden for to indsatsområder: bekæmpelse af bakteriespredning og pleje af TB-syge. Disse indsatsområder formåede Munck at synliggøre og nuancere, teoretisk og praktisk, gennem sin betoning af hygiejnen og dens mange betydninger i Lærebog og Haandbog i Sygepleje. Trods denne viden om tuberkulosehygiejnen blev sygeplejersker alligevel smittet, og nogle tilbragte lange perioder på sanatorier. Når de vendte tilbage til deres praksis som sygeplejersker, gav deres erfaringer som TB-patient nye perspektiver for deres personlige omsorg for den tuberkuloseramte. Litteratur Børgesen IM (2002): Dansk Sygeplejehistorisk museum - en præsentationsbog. Kolding: Dansk Sygeplejehistorisk Museum Danmarks Lungeforening (2004) - d

11 Gøtzsche I og Nygaard K (1993): Sygeplejens udvikling og kulturhistoriske baggrund. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Hilden A (1987): Tuberkulosesygeplejersken. Nationalforeningen til bekæmpelse af lungesygdomme. Vanløse: Nationalforeningen til bekæmpelse af lungesygdomme. Lov om Foranstaltninger til Tuberkulosens Bekæmpelse af 14. april Munck C og Rydgaard F (red.) (1926): Lærebog og Haandbog i Sygepleje. 1.bd., 2.udg. Kjøbenhavn: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck [kap. 1 og 2, og side ]. Olesen AM (2001): Charlotte Munck. Sygepleje en gerning udøvet i den rette ånd. I: Birkelund R (red.): Omsorg, kald og kamp. Personer og ideer i sygeplejens historie. København: Gyldendal, s Shelde Møller E (1950): Nationalforeningen til tuberkulosens bekæmpelse af København: Egmond H. Petersens Kgl. Hof- Bogtrykkeri. Tørning K (1945): Tuberkulosen og Samfundet. København: Store Nordiske Videnskabsboghandel Volteren J (1934): Hjemmesygeplejen, historisk og biografisk Haandbog. København: Alex Appels Forlag.

12 MUSEUMSHJØRNET Alle tiders Julemærker Af museumsleder Inger-Marie Børgesen Nu er det jul. Og med til julen hører også juleudstillinger på landets museer. På Dansk Sygeplejehistorisk Museum fejrer vi højtiden med særudstillingen Alle tiders Julemærker Folkekær velgørenhed i 100 år. Det første Julemærke i verden blev solgt i 1904 for 2 øre. Julemærkets opfinder var postmester Einar Holbøll. Holbølls tanke var, at salget af det lille mærke skulle støtte velgørenhed. Mærket blev en meget stor succes. Måske også større end nogen havde kunnet forestille sig. Faktisk havde Holbøll udtænkt sin ide, fordi postpersonalet hvert år i december var meget frustreret over de enorme mængder post, som skulle sorteres og udbringes. Måske kunne de overflødige julehilsener begrænses, mente han, hvis der blev lagt en ekstra afgift på posten. Og pengene kunne passende bruges til et godt formål. Der blev solgt mærker, der blev sendt julepost, og pengene strømmede ind. Julemærkekomiteen med Holbøll selv i spidsen bestemte, at indtægterne fra de første års salg skulle gå ubeskåret til en sanatorium for brystsyge børn. I 1911 åbnede Julemærkesanatoriet ved Kolding Fjord som Komiteens første projekt. Det store bygningsværk blevet givet til Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse som gave. Det var denne forening som drev sanatoriet til 1960, hvor det lukkede som en succeshistorie. Da var tuberkulosen bekæmpet i Danmark. Som det vil være mange af dette blads læsere bekendt huser to af bygningerne i dag Dansk Sygeplejehistorisk Museum. I udstillingen følger vi Julemærkets tilblivelse. Samtidig fortælles om tiden, hvor privat hjælp og godgørenhed gjorde en forskel i samfundslivet. Julemærket er et godt eksempel på den filantropi, som i 1904 dækkede mange af de opgaver, vi i dag løser via skattebilletten. Tuberkulosen var en frygtet sygdom i Danmark og med god grund. Den ramte især børn og unge, og dødeligheden var høj. Den eneste behandlingsmulighed var dengang et ophold på et sanatorium. Men staten ville og kunne ikke stå for tuberkulosebekæmpelsen alene filantropiske initiativer skulle til for at løfte den store opgave. De to foreninger eksisterer stadig og udfylder en plads i dagens Danmark. Julemærkekomiteen hedder i dag Julemærkefonden. Fondens formål er at drive de fire eksisterende Julemærkehjem, hvor børn med vægtproblemer kan få professionel hjælp. Julemærkesalget er med til at finansiere driften af de fire hjem. I et hjørne af Museets udstilling vises, hvorledes Julemærket igennem tiden også er blevet brugt, nemlig som julepynt på flettede hjerter, som dekorative Julemærke-uroer og som dekoration på små æsker og julepakker. Alt sammen til inspiration anno 2004 hvor det stadig tjener et godt formål at huske Julemærkerne til jul. Udstillingen kan ses på Museet indtil påske. Julemærkets historie er ikke fortalt i denne ene udstilling, så vi planlægger at sætte fokus på det lille mærke med den store betydning igen til næste jul i 2005.

13 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Dansk Sygeplejehistorisk Museum ved Koldingfjord, Fjordvej 152, 6000 Kolding Åbningstider: Onsdag 11-18, torsdag og fredag 11-16, lørdag og søndag (tlf ). Billetpriser: Fri adgang for enkeltmedlemmer af DSHS Øvrige: Voksne 30 kr., grupper over ti 20 kr., pensionister og studerende 20 kr., børn under16 samt skoleklasser gratis. Kaffe og hjemmebag til reduceret pris på Hotel Koldingfjord mod aflevering af entrebillet dog ikke søn- og helligdage (gælder ikke gruppebilletter). Der tages forbehold for eventuelle ændringer.

14 DANSK SYGEPLEJEHISTORISK SELSKAB DSHS beretning 2003/04 ved generalforsamlingen af formand Susanne Malchau I beretningen om Dansk Sygeplejehistorisk Selskabs (DSHS) virksomhed i året 2003/2004 vil jeg, i lighed med foregående år, gerne begynde med at rette en tak til Dansk Sygeplejeråd (DSR). DSR har fortsat ført medlemsregistre, holdt styr på økonomien, udsendt breve, trykt, pakket og udsendt nyhedsbrevene og stillet lokaler til rådighed ved bestyrelsesmøder afholdt i København. Jeg vil gerne rette en speciel tak til følgende medarbejdere i DSR: Jane Just Jensen og Mie Gaardstad der har stået opsætning af Nyhedsbreve og layout af selskabets nye tidsskrift "Sygepleje & Historie, Lone Poder der har taget sig af medlemsregistrering, økonomi og udsendelse af tidsskriftet, Tina Madsen der har varetaget selskabets mødeindkaldelser og Pia Gede Nielsen, der står for hjemmesiden. Medlemstal og økonomi I 2003 var der budgetteret med 225 enkeltmedlemmer og 65 organisationer. Budgettallet har holdt rimeligt godt så godt, at jeg med optimisme kan sige, at antallet af enkeltmedlemmer synes i stigning, der er nemlig 238 enkeltmedlemmer d.d. mod 214 på samme tid sidste år. Antallet af organisationsmedlemmer synes derimod at være stagneret: Der er d.d. 68, sidste år var der 70. Der er kontinuerligt er nye indmeldelser, men desværre også frafald. Derfor anbefaler bestyrelsen, at DSHS i regnskabsåret 2004 fortsat budgetterer med 225 enkeltmedlemmer og 65 foreninger/organisationer. Bestyrelsen er fortsat opmærksom på, at det er vigtigt med en aktiv indsats for at øge medlemstallet. Dertil fastholdes den i august 2001 indførte procedure om én gang årligt at udsende rykkerbrev til medlemmer i restance. Hidtil har det været med godt resultat. Selskabet har, som det fremgår af fremlagte regnskab, haft et overskud på kr i regnskabsåret 2003, at beløbet ligger over det budgetterede skyldes, at aktiviteter i form af støtte til museet først er kommet til udbetaling 2004 (hvilket kasserer Bodil Jacobsen gør nærmere rede for). Jeg vil i lighed med de foregående år gerne understrege, at udgiftssiden generelt må betragtes som lav, grundet den hjælp DSR yder selskabet. PR-arbejde Et væsentligt PR-arbejde det forløbne år har fortsat været, at fastholde den bestående medlemsskare samt at rekruttere nye medlemmer. Dette er bl.a. søgt varetaget gennem uddeling af selskabets informationsbrochure og Nyhedsbreve / Sygepleje & Historie i forbindelse med konferencer, møder og kurser, og dertil via skriftlig henvendelse til relevante organisationer. Dertil er der opstillet informationsbrochurer på Dansk Sygeplejehistorisk Museum (DSHM). Disse initiativer medfører kontinuerligt indmeldelser i selskabet. Et andet PR-middel er fortsat selskabets hjemmeside, der er oprettet som et link til DSRs hjemmeside. Hjemmesiden opdateres fortløbende og på denne findes der generel information om DSHS på engelsk og dansk, samt adresseliste, vedtægter, indmeldelsesblanket og mødekalender. Endelig er der via hjemmesiden links til sygeplejehistoriske selskaber o.l. i England og USA. Bestyrelsesmøder Efter sidste års generalforsamlings konstituerede bestyrelsen sig efterfølgende uden ændringer i bestyrelsens sammensætning. Genkommende punkter på bestyrelsesmødernes dagsorden har

15 været: Nyhedsbrevet/ Sygepleje & Historie, udvikling af selskabets virksomhed og nyt om samlingerne og museet. Der har været afholdt fem bestyrelsesmøder: fire i København og et på DSHM i Kolding. To af møderne er afholdt i forbindelse med generalforsamlingerne i september. De resterende foregik i november 2003, marts 2004 og juni Museumsleder Inger-Marie Børgesen har fortsat været fast deltager i bestyrelsesmøderne. Bestyrelsesmøderne har været præget af et konstruktivt samarbejde om at indfri selskabets tosidige formål: at medvirke til at fremme interessen for sygeplejens historie og at virke som støtteforening for Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Initiativer taget til indfrielse af DSHS formål I forhold til museet yder en række medlemmer stadig en stor indsats i form af PR-virksomhed, indsamling, beskrivelse og istandgørelse af effekter til museet. Specielt har bestyrelsesmedlem Birthe Mortensen gjort et stort arbejde for at styrke museets besøg og aktiviteter gennem kontakt og møder med de af DSRs amtskredse, der geografisk ligger nær museet. Museet og selskabet har i år fortsat haft nært samarbejde. I 2002 indgik selskabet jo aftale med museets bestyrelse om at selskabet enkeltmedlemmer fik fri adgang til museet mod en ydelse fra selskabet svarende til 30 kr. årligt per enkeltmedlem og medlemmerne benytter sig faktisk af dette tilbud. DSHS bugetterede i 2003 med kr til DSHM til udgivelse af en pjece om den frimærkesamling, der er i museets besiddelse. Den 12. maj 2004 udkom 600 kvinder og en mand. Sygeplejersker på frimærkerne skrevet af én af museets medarbejdere Susanne Stevnhoved. DSHS har desuden foræret DSHM en overheadprojekter i anledning af museets 5- års fødselsdag. En overheadprojektor vil givet finde god anvendelse, eftersom foredrag og undervisningsvirksomhed i stigende grad kendetegner museets virksomhed. Endelig havde DSHM og DSHS en fælles stand ved Dansk Sygeplejeråds Fagdag i Odense den 17. november 2003 samt ved Dansk Sygeplejeråds Kongres i København den 24. maj Standene blev godt besøgt og stor tak til Aja Høy-Nielsen, der stillede sig til rådighed til bemanding af standene. I maj 2002 indgik DSHS et samarbejde med Medicinsk Museion Københavns Universitet og Dansk Medicin-Historisk Selskab m.fl. med at arrangere et tværfagligt helse- og medicin historisk seminar. Dette seminar blev med stor succes afholdt over to dage i november På baggrund heraf besluttede planlægningskomiteen at afholde et årligt Helse- og medicinhistorisk seminar af én dag varighed. Den 14. november 2003 afholdtes seminaret De kilder, De kilder og det var som det første seminar en succes. For nuværende er der indkaldt til endnu et helse- og medicinhistorisk årsmøde den 3. december 2004 på Medicinsk Museion i København. Temaet for dette årsmøde er Re-konstruktioner af praksis. Patientjournaler, sygehistorier, dagbøger og fortællinger i tværfagligt perspektiv. Mødet er annonceret i Sygepleje & Historie nr. 22 august DSHS støtter disse seminarer med kr og undertegnede indgår på vegne af DSHS i planlægningskomiteen. DSHS er forsat medlem af Dansk Sygeplejeselskab (DASYS), der er et koordinerende selskab for Faglige Sammenslutninger under DSR, samt andre selskaber med hovedvægt af sygeplejersker som medlemmer. DSHS kontingent til selskabet er kr. 25 årligt per enkeltmedlem. DSHSs bestyrelse mener, at vi gennem dette medlemskab kan synliggøre og formidle viden af sygeplejehistorisk interesse. DASYS holder repræsentantskabsmøde den 15. november 2004 og medlemmer af DSHSs bestyrelse vil deltage her. Nyhedsbrevet

16 Siden selskabets stiftelse har det udgivet et tidsskrift. De første 20 bar navnet Nyhedsbrev. Efter en forudgående debat ved generalforsamlingen 2003 blev det besluttet, at Nyhedsbrevet skulle skifte navn til Sygepleje & Historie. To tidsskrifter er udkommet under dette navn, dog uden at den fortløbende nummerering er brudt, de bærer således numrene 21 og 22. Baggrunden for navneskiftet var, at Nyhedsbrevet efterhånden havde en profil, der gik udover formidling af nyheder af sygeplejehistorisk interesse, men i stigende grad også formidlede faglige artikler - teoretiske såvel som beskrivende/fortællende. Det sidste Nyhedsbrev nr. 20 udkom december 2003 og det første Sygepleje & Historie (nr. 21) udkom april Det andet Sygepleje & Historie (nr. 22) er udsendt august Med det ændrede navn blev layout, men ikke format ændret. Dertil blev billedsiden opgraderet, fx med et fotografi på forsiden. Der udgives fortsat tre numre årligt. Nyhedsbrevet har efterhånden så stor gennemslagskraft, at selskabet i 2003 modtog honorar fra Copy-Dan. Udgivelsen af Sygepleje & Historie varetages af et redaktionsudvalg bestående af formanden som ansvarshavende redaktør samt museumsleder Inger-Marie Børgesen, Marianne Mahler og Nete Balslev Wingender. Redaktionen afholdt et møde den 17. maj I redaktionen har man med bestyrelsens opbakning fastholdt, at Sygepleje & Historie indeholder: En leder der tegner selskabets holdninger, en rubrik benævnt "Museumshjørnet" skrevet af museumsleder Inger- Marie Børgesen, en til to faglige artikler og relevant informationsstof som omtale af udstillinger, aktuelle møder/konferencer, bogudgivelser m.m. Medlemsmøder De to medlemsmøder om året er en anden måde hvorpå selskabets formål søges nået. Ved generalforsamlingen september 2003 holdt historiker lektor Signild Vallgårda et foredrag med titlen: Selvstændighed og lydighed. Dobbelte budskaber i sundhedsvejledningen Årets andet medlemsmøde blev afholdt den 1. april 2004 på DSHM. Her holdt narkosesygeplejerske og neuropsykolog Lise Ehlers et foredrag om sin bog Store mænd og syge kvinder. Mødet var godt besøgt og tilføjede nye medlemmer til selskabet. Efter foredraget var der et lettere traktement i museets cafe og samtidig lejlighed til at kommentere og stille spørgsmål. Og det var et spørgelystent publikum, som delte spændende synspunkter og erfaringer med hinanden. Konklusion og perspektiver Afslutningsvis vil jeg konkludere, at DSHS har rundet sit syvende år på tilfredsstillende vis. Formålet med selskabets virke er fortsat blevet indfriet gennem tidsskriftet Sygepleje & Historie, medlemsmøder, udstillinger og støtte til museet på forskellig vis. Vedrørende aktiviteter det kommende år, kan jeg på nuværende tidspunkt sige, at DSHS fortsat arbejder på at arrangere en workshop eller en temadag om sygeplejehistorie på DSHM. Dertil arbejder selskabet på at få iværksat en undersøgelse, der kortlægger undervisningen i sygeplejens historie på alle uddannelsesniveauer og det på en sådan måde at den inkluderer alle uddannelser i sygepleje. Jeg vil runde beretningen af med at takke bestyrelsens medlemmer for godt samarbejde det forløbne år. Jeg vil også udtrykke bestyrelsens tak til Lærestandens Brandforsikring, der har stillet lokaler til rådighed for generalforsamlingen. Regnskab for DSHS 2003 (indsæt)

17 Medlemsmøde i Dansk Sygeplejehistorisk Selskab Den 14. april 2005 kl afholdes der medlemsmøde i Dansk Sygeplejehistorisk Selskab på Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Mødets tema er Mission og Sygepleje. Teologen Liselotte Malmgart fortæller om sin forskning i den missionsvirksomhed, der var/er knyttet til diakonissernes virke, og pensioneret sygeplejerske og missionær Rigmor Madsen fortæller om sit liv som missionær. Afslutningsvis gives der tid til debat og spørgsmål mellem foredragsholdere og publikum. Deltagelse er gratis for medlemmer, gæster kan deltage for kr. 30 eller gennem indmeldelse i DSHS. Under mødet serveres en forfriskning. Adresse: Dansk Sygeplejehistorisk Museum ved Koldingfjord, Fjordvej 152, 6000 Kolding. Tilmelding til museet senest mandag den 11. april 2005 på tlf

18 MØDER, FOREDRAG OG UDSTILLINGER Medlemsmøde i Dansk Sygeplejehistorisk Selskab Den kl afholdes der medlemsmøde i Dansk Sygeplejehistorisk Selskab på Dansk Sygeplejehistorisk Museum (se meddelelse side?). Third international Nursing History Conference Beyond Professionalisation: Towards A History of Practice. A conference devoted to nursing and midwifery historical research and methodology. 25 August 27 August The University of Melbourne, Australia. Arranged by the Australian Nursing and Midwifery Group. Closing date for abstracts 31 December For further information Møder i medicinsk historiske selskaber se hjemmesiderne Jysk Medicinhistorisk Selskab Dansk Medicinsk-historisk Selskab Medicinsk Historisk Selskab for Fyn

19 DANSK SYGEPLEHISTORISK SELSKAB Selskabets adresse: Dansk Sygeplejeråd Vimmelskaftet 38, Postbox København K Bestyrelsen: Formand: Susanne Malchau, Skolevej 18 F, 8250 Egå (e-post: Næstformand: Bente Sigvaldsen, Bernstorfflund Allé 25, 2920 Charlottenlund Sekretær: Kirsten Stallknecht, Tunet 31, 3450 Allerød Kasserer: Bodil Jacobsen, Nørre Alle 3, 4400 Kalundborg Birthe Mortensen, Sønder Alle 9, Strib, 5500 Middelfart Seniorsammenslutningen i DSR: Ruth Christensen, Katrinevej 14, 7800 Skive Dansk Sygeplejeråd: 2.næstformand Aase Langvad, Dansk Sygeplejeråd Suppleanter: Marianne Mahler, Ahlefeldtsgade 29, 3th, 1359 København k Karen Buhl, Stenstrups Allé 7 3tv, 1924 Frederiksberg C Lis Suhr, Udbakken 27, 2750 Ballerup Merete Thorsén, Dansk Sygeplejeråd (suppl. Dansk Sygeplejeråd) Hanne Kristensen, Fasanlunden 9, 8382 Hinnerup (suppl. Seniorsammenslutningen i DSR) Revisor: Benny Andresen, Odense Revisor: Hanne Schytte, København Revisorsuppleant: Sinne Kamstrup, København Nyhedsbrevets redaktion: Susanne Malchau, Århus (ansv. red.) Inger Marie Børgesen, Kolding Nete Balslev Wingender, København Marianne Mahler, København

20 Indmeldelsesblanket til Dansk Sygeplejehistorisk Selskab Navn:... Adresse:... Postnr./by... Dato:... Underskrift:... Som (sæt kryds) Enkeltmedlem:... Forening, organisation eller firma:... Enkeltmedlemmer: Kr. 150,00 pr. år. Forening, organisation eller firma: Kr. 500,00 pr. år. Sendes til: Dansk Sygeplejehistorisk Selskab, Dansk Sygeplejeråd, Vimmelskaftet 38, Postbox 1084, 1008 København K

Julemærkesanatoriet - bygningernes historie fra tuberkulosesanatorium til sygeplejemuseum og 4-stjernet hotel

Julemærkesanatoriet - bygningernes historie fra tuberkulosesanatorium til sygeplejemuseum og 4-stjernet hotel Julemærkesanatoriet - bygningernes historie fra tuberkulosesanatorium til sygeplejemuseum og 4-stjernet hotel Koldingfjord - bygningernes historie - fra julemærkehjem til sygeplejemuseum og 4-stjernet

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen Februar 2011 REFERAT AF GENERALFORSAMLING I FORBINDELSE MED SELSKABETS ÅRSKURSUS Fredag den 28. januar 2011, kl. 16.30 Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Protektor, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary

Protektor, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Protektor, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary her bliver børn - børn igen Sådan startede det Hurra for Einar Holbøll Behovet gennem tiderne 1904-1911: Tuberkuløse børn 1912-1939: Underernærede

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling 2015

Referat af ordinær generalforsamling 2015 ArbejdsmiljøNET Referat af ordinær generalforsamling 2015 26. april 2015 Sekretær Bente Nørgård Referat af Ordinær generalforsamling Onsdag den 15. april 2015, kl. 17.00-18.00 på Comwell Kolding, Skovbrynet

Læs mere

4. Formandens beretning for perioden 1.7.2011 30.6.2012 ved Gitte Ehlers

4. Formandens beretning for perioden 1.7.2011 30.6.2012 ved Gitte Ehlers Generalforsamling "Trinity", Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia. Den 3. november 2012 kl. 8.30 DAGSORDEN 1. Valg af stemmetællere 2. Valg af dirigent 3. Godkendelse af dagsorden 4. Formandens beretning

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

Referat af Generalforsamling

Referat af Generalforsamling Referat af Generalforsamling Dato: 20. april 2013 Tid: kl. 11.00 Sted: Vejle Center Hotel Årsmødet indledes med sang. Årets solfanger. Tag da kun min sidste spinkle mønt. Livets sol er min den sidste del

Læs mere

Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs

Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs 39 grunde repræsenteret inkl. Fuldmagter. Formand Bjarne Christensen bød velkommen til mødet.

Læs mere

Dagsorden bestyrelsesmøde fredag den 16.1.2015 kl. 10 16,

Dagsorden bestyrelsesmøde fredag den 16.1.2015 kl. 10 16, Dagsorden bestyrelsesmøde fredag den 16.1.2015 kl. 10 16, Hotel Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding 1. Velkomst til 2 nye suppleanter og gensidig præsentation 2. Konstituering af bestyrelsen 3. Nyt

Læs mere

Danske Naturister. www.naturister.dk

Danske Naturister. www.naturister.dk Referat fra DNs generalforsamling lørdag den 4. februar 2006. Generalforsamlingen blev afholdt i Vesterbro Kulturhus. Der var 31 personligt fremmødte medlemmer til generalforsamlingen. Ad. 1. Valg af dirigent

Læs mere

Åbent hus: Hver Tirsdag Klokken 13.00 16.00

Åbent hus: Hver Tirsdag Klokken 13.00 16.00 1. halvår 2014 Åbent hus: Hver Tirsdag Klokken 13.00 16.00 SAMVÆRdSHUSET Søndergade 27-3700 Rønne Kontakt: Formand: Ruth Kjær Hansen mob. 50 57 29 14 Kasserer: Kjeld Pedersen E-mail: pilgaarden@sol.dk

Læs mere

Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev.

Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev. TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MARTS 2015 Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

3. Formandens beretning i Seniornet 2005.

3. Formandens beretning i Seniornet 2005. Generalforsamling Senior Net Nordfyn Mandag d. 20. marts 2006 Ca. 30 medlemmer var mødt frem, incl. bestyrelse. Generalforsamlingen blev indledt med, at deltagerne blev bud på kaffe med horn og lagkage

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Referat Ordinær Generalforsamling GEV 13. april 2015

Referat Ordinær Generalforsamling GEV 13. april 2015 Referat Ordinær Generalforsamling GEV 13. april 2015 Indkaldelse til generalforsamlingen, der blev afholdt Jernbane Allé 48, Fiskafeen, er tilsendt alle medlemmerne pr. mail den 23. marts 2015 kl. 19.00.

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Dagsorden og referat

Dagsorden og referat Dagsorden og referat D. 23. februar 2012 kl. 17.00 Ortenvej 180, 6800 Varde Fraværende: Birthe 1. Godkendelse referat fra sidste møde Godkendt 2. Pårørendenetværk. Drøftelse af pjece samt indhold i øvrigt.

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Vi tog på generalforsamlingen i 2010 tre store beslutninger, som alle har vist sig rigtige, og som er blevet ført ud i livet uden problemer.

Vi tog på generalforsamlingen i 2010 tre store beslutninger, som alle har vist sig rigtige, og som er blevet ført ud i livet uden problemer. Bestyrelsens beretning begynder, som den plejer, med et velkommen til de andelshavere, der er kommet til siden sidste generalforsamling; i år drejer det sig om Emil, som pr. 1. juli (?) 2010 overtog Sandras

Læs mere

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske! Sygeplejekonference Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker 3. 4. juni 2015 på Hotel Koldingfjord Tema: Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Læs mere

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening En guide til etablering af nye lokalforeninger Indholdsfortegnelse 1.1 Etablering af ny lokalforening... 1 1.2 Roller i lokalforeninger... 3 1.3 Ansvarsområder i lokalforeninger... 4 1.4 Eksempel på en

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Sted: Aalborg Kongres og Kulturcenter, Aalborg Hallen Dato: 28. oktober 2010 kl. 17.30 Ved indgangen Kontrol af medlemskab.

Læs mere

FEBRUAR 2012 NR 4/49. AFTENENS VISEVÆRTER: Yrsa & Inge K. Tema: Livstræet

FEBRUAR 2012 NR 4/49. AFTENENS VISEVÆRTER: Yrsa & Inge K. Tema: Livstræet FEBRUAR 2012 NR 4/49 AFTENENS VISEVÆRTER: Yrsa & Inge K Tema: Livstræet Teatersalen Domus fredag den 23. marts 2012 kl. 20:00. Dørene åbnes kl. 18:30 OPLAGSTAL :350 - Udsendes 5 gange årligt til samtlige

Læs mere

E. Fremlæggelse og godkendelse af budget, herunder fastlæggelse af kontingent.

E. Fremlæggelse og godkendelse af budget, herunder fastlæggelse af kontingent. Generalforsamling Psykiatrisk Museum/ MADHouse Middelfart Den 25. marts 2015 Referat fra den ordinære generalforsamling i Dansk Rengøringsteknisk Forening Dagsorden: A. Valg Af dirigent. B. Formandens

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Marts 2011. Kære alle WS ere med familie,

Marts 2011. Kære alle WS ere med familie, Nyhedsbrev Marts 2011 Kære alle WS ere med familie, Fastelavn er mit navn.. Fastelavn er just overstået og straks er tankerne i årsmøde planlægning. 2011 er for Dansk forening for Williams Syndrom et lidt

Læs mere

SE DE SIDSTE NYHEDER PÅ www.aadum.com

SE DE SIDSTE NYHEDER PÅ www.aadum.com Næste Aadum Nyt udkommer i uge 5. Sidste frist for aflevering: FREDAG D. 23/1-15 til Dagmar Vestergaard, Tøstrupvej 13, 9737 6035, djvestergaard@bbsyd.dk SE DE SIDSTE NYHEDER PÅ www.aadum.com HUSK!!!!

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Deltagere: 22 personer (inklusiv siddende bestyrelse) var mødt op til generalforsamlingen. Dagsorden: 1. Valg af

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 5. Årgang nr. 30 januar / februar 2015 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Anni Hansen afd. B Avisen udkommer januar,

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling 2015

Referat af ordinær generalforsamling 2015 Side 1 af 5 Referat af ordinær generalforsamling 2015 Dato: Torsdag den 30. april 2015, kl. 19.30 til 20.25. Sted: Formål: Auditoriet på Østerhøjskolen Grundejerforeningen Fuglehavens årlige ordinære generalforsamling

Læs mere

Referat af generalforsamling 2012 i Dansk Selskab for Ergoterapeutisk Forskning den 16. marts 2012 (kl. 13.30)

Referat af generalforsamling 2012 i Dansk Selskab for Ergoterapeutisk Forskning den 16. marts 2012 (kl. 13.30) Referat af generalforsamling 2012 i Dansk Selskab for Ergoterapeutisk Forskning den 16. marts 2012 (kl. 13.30) Mette Leth, Sonja Vinkler, Eva Ejlersen Wæhrens, Lisa Østergård, Helle Dreier, Kirsten Petersen,

Læs mere

Vedtægter for Scramasax

Vedtægter for Scramasax Vedtægter for Scramasax Forening for håndværk, klædedragter og krigskunst. Paragraf 1 : Foreningens navn er Middelalderforeningen Scramasax og den hører hjemme i Odense Kommune. Navnet Scramasax er forbeholdt

Læs mere

NYHEDSBREV NR 1 2012. ASF DANSK FOLKEHJÆLP Viborg-Skive afd. En hilsen fra formanden

NYHEDSBREV NR 1 2012. ASF DANSK FOLKEHJÆLP Viborg-Skive afd. En hilsen fra formanden NYHEDSBREV NR 1 2012 ASF DANSK FOLKEHJÆLP Viborg-Skive afd. Allerførst en rigtig trist nyhed. D. 1. februar blev Marianne ramt af en hjerneblødning, hun blev opereret og lagt i coma. I fredags vækkede

Læs mere

Generalforsamlingsreferat

Generalforsamlingsreferat Generalforsamlingsreferat The Danish Society for Biomedical Engineering Affiliate to: International Federation for Medical and Biological Engineering (IFMBE) and European Alliance for Medical and Biological

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Hjerneskadeforeningen - Lokalforening SYDFYN Referat af Generalforsamling 21. januar 2008

Hjerneskadeforeningen - Lokalforening SYDFYN Referat af Generalforsamling 21. januar 2008 Hjerneskadeforeningen - Lokalforening SYDFYN Referat af Generalforsamling 21. januar 2008 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning til godkendelse 3. Forelæggelse af regnskab a. regnskabet

Læs mere

Menighedsrådets ordinære møde torsdag den 25. september 2014

Menighedsrådets ordinære møde torsdag den 25. september 2014 Blad nr. 2982 Menighedsrådets ordinære møde torsdag den 25. september 2014 : Anne Rosendal, Jens Arendt, Ulla Thorbjørn Hansen, Elisabeth Fogh Hansen, Annie Larsen, Susanne Malmstrøm, Kirsten Christiansen,

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Beredskabsbunkeren i Bernstorffsparken

Beredskabsbunkeren i Bernstorffsparken 14. årgang Kære Venner af Fortet Dette FORTNYT er en udgave med forskellige praktiske informationer til medlemmerne; først og fremmest invitationen til udflugten til Beredsskabsbunkeren i Bernstorffparken.

Læs mere

Generalforsamling. mandag den 28. november 2011 kl. 19.30 i Multihuset Referat

Generalforsamling. mandag den 28. november 2011 kl. 19.30 i Multihuset Referat Generalforsamling. mandag den 28. november 2011 kl. 19.30 i Multihuset Referat Dagsorden iflg. vedtægterne: 1. Valg af ordstyrer: Tage Kristensen 2. Valg af skriftsfører: Lars Barslund 3. Formandens beretning:

Læs mere

Nyhedsbrev Biyun Qi Gong Foreningen i Danmark

Nyhedsbrev Biyun Qi Gong Foreningen i Danmark Januar 2014 Nyhedsbrev Biyun Qi Gong Foreningen i Danmark Årgang 2014 nummer 2 Redaktion Elsebeth Krogh Foredrag for Qi gong interesserede Mandag den 14. april kl. 18.30 20.00 ved Instruktør Inge Thegler

Læs mere

Referat af Bestyrelsesmøde hos Jan Marker, Ledreborg Allé 10 søndag den 25. maj 2014

Referat af Bestyrelsesmøde hos Jan Marker, Ledreborg Allé 10 søndag den 25. maj 2014 Referat af Bestyrelsesmøde hos Jan Marker, Ledreborg Allé 10 søndag den 25. maj 2014 Tilstede: Peter Vestergaard Charlotte Christoffersen Jan Marker Jesper Petersen Mogens Frølund Michael Jakobsen Fleur

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

REFERAT. Distrikt Fyn generalforsamling torsdag, den 6. maj 2010 kl. 19.00. Formanden Preben Mohr bød velkommen til generalforsamlingen.

REFERAT. Distrikt Fyn generalforsamling torsdag, den 6. maj 2010 kl. 19.00. Formanden Preben Mohr bød velkommen til generalforsamlingen. REFERAT Distrikt Fyn generalforsamling torsdag, den 6. maj 2010 kl. 19.00. Formanden Preben Mohr bød velkommen til generalforsamlingen. 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen foreslår Preben Salling. Preben

Læs mere

PATIENTFORENING. Ectodermal Dysplasi. Vedtægter. Bestyrelsen V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX

PATIENTFORENING. Ectodermal Dysplasi. Vedtægter. Bestyrelsen V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX PATIENTFORENING A Ectodermal Dysplasi Vedtægter Bestyrelsen 2010 V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX Indholdsfortegnelse Vedtægter:...3 1 Navn:...3 Hjemsted:...3 Foreningens

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

- Renoveringsarbejde Travlt kaffestuen mm.

- Renoveringsarbejde Travlt kaffestuen mm. Stabil fremgang i medlemstallet Støtteforeningen Hirtshals Fyr bag en lang række aktiviteter i 2013 398 medlemmer i Støtteforeningen Hirtshals Fyr ved årsskiftet, og det skulle være mærkeligt, hvis ikke

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden Orientering fra formanden I denne sommer har Dansk Folkehjælp fået mange budskaber ud i pressen. Jeg tænker bl.a. på TV2 s Go morgen DK / Go Folkehjælp, hvor danskerne blev opfordret af Dansk Folkehjælp

Læs mere

Vi holder kurserne lørdag den 22. marts kl 15 16.30 og søndag den 13. april kl 14.30 16.00. Husk at tilmelde dig i kalenderen

Vi holder kurserne lørdag den 22. marts kl 15 16.30 og søndag den 13. april kl 14.30 16.00. Husk at tilmelde dig i kalenderen Kære medlem Brush up kursus for frigivne roere og turpas Hvis du ikke har fået roet ret meget siden frigivelsen eller måske slet ikke, og er utryg ved at skulle i en kajak til foråret. Så er her et tilbud

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Generalforsamlingen afholdes hos: Kontakt mellem Mennesker, Havnegade 3 a, 5700 Svendborg

Generalforsamlingen afholdes hos: Kontakt mellem Mennesker, Havnegade 3 a, 5700 Svendborg s generalforsamling Tirsdag d. 08. april 2014 kl. 19:00 21.00 Hermed indbydes til generalforsamling incl. bestyrelsens forslag til dagsorden. Generalforsamlingen afholdes hos: Kontakt mellem Mennesker,

Læs mere

NY H E D S B R E V UniqueDanmark M A J 2008 N R . 1

NY H E D S B R E V UniqueDanmark M A J 2008  N R . 1 NYHEDSBREV DEN LANDSDÆKKENDE FORENING UniqueDanmark For forældre til børn med sjældne kromosomafvigelser MAJ 2008 Farvel. NR. 1 Så må vi desværre sige farvel til vores formand Jette Ziegler som efter 7

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2010

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2010 NØDEBO NIMBUS NYT 1. kvartal 2010 Nødebo Nimbus Klub Nødebo Nimbus Klub er en af de gamle lokalklubber for Nimbus i Danmark, startet i 1976 som en gruppe af MC-ejere med interesse for den dansk producerede

Læs mere

Lederforeningen Lokalafdelingen

Lederforeningen Lokalafdelingen Lederforeningen Lokalafdelingen Vends Herreds Lærerkreds Nyhedsbrev 3. årgang nr. 3 16. marts 2004 Genra Referat fra generalforsamling Beretning Regnskab budget Tilmeldinger til elektroniske medier Generalforsamling

Læs mere

Emne: Generalforsamling 2007. Dato: Fredag den 27. april 2007. Byggecentrum, Middelfart. Dagsorden:

Emne: Generalforsamling 2007. Dato: Fredag den 27. april 2007. Byggecentrum, Middelfart. Dagsorden: Emne: Generalforsamling 2007 Dato: Fredag den 27. april 2007 Sted: Deltagere: Byggecentrum, Middelfart Se deltagerliste Dagsorden: 1) Valg af dirigent 2) Fremlæggelse af beretning 3) Fremlæggelse af regnskab

Læs mere

Kære beboere, pårørende og personale

Kære beboere, pårørende og personale Kære beboere, pårørende og personale Violhuset har fået et flot akvarium, og der ventes allerede familieforøgelse Holbergcentrets månedsnyt for november 2014 Kære beboere, pårørende og personale November

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Vestegnens Harmonika Klub

Vestegnens Harmonika Klub HARMONIK-AVISEN 22. årgang December 2014 Nummer 4 Friske VHK ere på Damhusengen God jul og godt nytår Efterlysning Aktivitetskalender Rytmer Harmonicafé Vestegnens Harmonika Klub 1 HARMONIK-AVISEN Medlemsavis

Læs mere

Efter generalforsamling / årsmøde 29.-30.april 2014 på Sørup Herregård, Sørupvej 26, 4100 Ringsted, bestod bestyrelsen af følgende:

Efter generalforsamling / årsmøde 29.-30.april 2014 på Sørup Herregård, Sørupvej 26, 4100 Ringsted, bestod bestyrelsen af følgende: 1 Dansk Socialrådgiverforening Seniorsektionen Oversigt over seniorbestyrelser Efter generalforsamling / årsmøde 29.-30.april 2014 på Sørup Herregård, Sørupvej 26, 4100 Ringsted, bestod bestyrelsen af

Læs mere

Pkt. 2 Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år.

Pkt. 2 Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år. Den ny bestyrelse har konstitueret sig som følger: Formand Bo Brahtz Christensen DA 217 43 94 81 61 Næstformand Henrik Marker DA 185 43 61 17 67 Kasserer Tania Vingum DA 181 43 40 49 28 Sekretær Mogens

Læs mere

Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015.

Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015. Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015. Mødt 26 (heraf 8 fra Styrelsen). Referent: Hanne Christensen, webmaster for LASS. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Godkendelse af afholdelse af årsmødet. 3.

Læs mere

Referat af Ordinær Generalforsamling i Hellerup Roklub, afholdt den 27.02.2013.

Referat af Ordinær Generalforsamling i Hellerup Roklub, afholdt den 27.02.2013. Referat af Ordinær Generalforsamling i Hellerup Roklub, afholdt den 27.02.2013. Sted: Hellerup Roklub Referent: Maureen Jørgensen 1. Valg af dirigent og referent. Bestyrelsen foreslog Dorthe Budtz som

Læs mere

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri Dansk Erhverv Aftale med Psykologgruppen af 1984 om Psykologisk krisehjælp ved vold/røveri Ét nummer ét opkald Dan Kontrol 70 22 19 84 (svarer hele døgnet) Dan Kontrol tager imod dit opkald og modtager

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Love og Vedtægter for SYDVESTJYSK FUGLEFORENING

Love og Vedtægter for SYDVESTJYSK FUGLEFORENING Side 1 Love og Vedtægter for SYDVESTJYSK FUGLEFORENING 1. NAVN, ADRESSE OG HJEMSTED Foreningens navn er SYDVESTJYSK FUGLEFORENING. Foreningens adresse/hjemsted er Esbjerg Kommune. Foreningens formål er:

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Hjerneskadeforeningen Vestsjælland kan med glæde og stolthed fortælle, at vi har modtaget Handicapprisen 2014 uddelt af Handicaprådet i Sorø Nyhedsbrev Januar 2015 Aktivitetskalender

Læs mere

ICOM Danmark. Referat af ICOM Danmarks generalforsamling onsdag d.05.05. 2015 kl. 13.00-16.00 Sted: Møntergården, Odense Bys Museer

ICOM Danmark. Referat af ICOM Danmarks generalforsamling onsdag d.05.05. 2015 kl. 13.00-16.00 Sted: Møntergården, Odense Bys Museer ICOM Danmark Referat af ICOM Danmarks generalforsamling onsdag d.05.05. 2015 kl. 13.00-16.00 Sted: Møntergården, Odense Bys Museer Til stede fra bestyrelsen: Vinnie Nørskov (formand), Mille Gabriel (sekretær),

Læs mere

Ordinær Generalforsamling for Grundejerforeningen Fuglebakken den 24. Oktober 2007 - klokken 19.00-21.00 på Lokalcenter Fuglebakken

Ordinær Generalforsamling for Grundejerforeningen Fuglebakken den 24. Oktober 2007 - klokken 19.00-21.00 på Lokalcenter Fuglebakken Ordinær Generalforsamling for Grundejerforeningen Fuglebakken den 24. Oktober 2007 - klokken 19.00-21.00 på Lokalcenter Fuglebakken Tilmelding til Generalforsamlingen til: John Hermansen, Fuglesangs Alle

Læs mere

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 27. marts 2014

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 27. marts 2014 VESTRE BAADELAUG Bådehavnsvej 6 9000 Aalborg Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 27. marts 2014 1 Vestre Baadelaug Indledning: Den ordinære generalforsamling startede kl. 19.00

Læs mere

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! REFERAT GENERALFORSAMLING D. 26.4.2015 1. Valg af stemmetællere Ingen valgt, da der ikke mentes at være behov for det. 2. Valg af dirigent/ordstyrer Kjeld Holm 3.

Læs mere

Mødereferat. Generalforsamling

Mødereferat. Generalforsamling Mødereferat Generalforsamling Tidspunkt: Sted: MAN 9 OKT 2006 kl.1900 Klubhuset Højdevangen 25 3480 Fredensborg Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Fremlæggelse af foreningens reviderede

Læs mere

Dansk Pæon Selskab. Generalforsamling. Den 23. februar 2013 kl. 15.30. Det Biovidenskabelige Fakultet. Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C

Dansk Pæon Selskab. Generalforsamling. Den 23. februar 2013 kl. 15.30. Det Biovidenskabelige Fakultet. Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C Dansk Pæon Selskab Generalforsamling Den 23. februar 2013 kl. 15.30 Det Biovidenskabelige Fakultet Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C Der var incl. bestyrelsen 24 personer til stede (15 året før).

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007 Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007 (ref. fra ekstraordinær generalforsamling 16/4 nederst i dette referat) Til generalforsamlingen var mødt i alt 14 husstande (16 personer inkl.

Læs mere

Åben 1. juni til 31. August: Lørdage og søndage fra kl. 14 17. Generalforsamling, Onsdag den 28. marts 2007, kl. 19, i kontoret for Bælum Varmeværk

Åben 1. juni til 31. August: Lørdage og søndage fra kl. 14 17. Generalforsamling, Onsdag den 28. marts 2007, kl. 19, i kontoret for Bælum Varmeværk Bælum Møllelaug Åben 1. juni til 31. August: Lørdage og søndage fra kl. 14 17. Generalforsamling, Onsdag den 28. marts 2007, kl. 19, i kontoret for Bælum Varmeværk 1. Valg af en dirigent, referent og 2

Læs mere

Foreningen KLIMASKÆRM

Foreningen KLIMASKÆRM Foreningen KLIMASKÆRM Dr. Neergaards Vej 15, 2970 Hørsholm Tlf. +45 4566 2922 Emne: Generalforsamling 2008 Dato: Fredag den 25. april 2008 Sted: Fjeldsted Skov Kro, Store Landevej 92, 5592 Ejby, Fyn Deltagere:

Læs mere

E. Fremlæggelse og godkendelse af budget, herunder fastlæggelse af kontingent.

E. Fremlæggelse og godkendelse af budget, herunder fastlæggelse af kontingent. Generalforsamling Nordisk Film, Valby Den 27. marts 2014 Referat fra den ordinære generalforsamling i Dansk Rengøringsteknisk Forening Dagsorden: A. Valg Af dirigent. B. Formandens beretning. C. Regnskab

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere