Strategi- og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi- og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune"

Transkript

1 0

2 Forord Strategi- og handleplanens opbygning Politikker for sprog og læsning Dagtilbudsområdet Skoler Fælles overordnet værdigrundlag Strategi- og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune årige Sundhedsplejen Model til handleplan Børn fra 6 måneder til 2 år og 9 måneder Model til handleplan Daginstitutioner Model til handleplan årige Skole Model til handleplan Fritidshjem/SFO Model til handleplan Læringscentret Børn og Unges indsats Konklusion Litteraturliste...79 Bilag 1. Evaluering af Strategi- og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune

3 Forord Læsning og sprogforståelse er nøglen til viden, uddannelse, job, gode oplevelser, deltagelse i demokratiet og samfundslivet i øvrigt. Gode sprog-, skrive- og læsefærdigheder er centrale og essentielle forudsætninger for barnet og den unges udvikling og læring. Siden 1990 erne har resultater fra nationale, nordiske og internationale undersøgelser af folkeskoleelevers læsefærdigheder sat læsning i folkeskolen under lup, og der er blevet iværksat mange tiltag og udviklingsprojekter for at belyse og udvikle læseindsatsen. Baggrunden for at sætte dette ekstra fokus på børn og unges sprog-, skrive- og læsefærdigheder var bl.a. PISA-undersøgelserne i 2000 og 2003, der placerede danske børn og unges læsefærdigheder langt under de lande, vi normalt sammenligner os med. I 2010 kom resultaterne fra PISA 2009, hvor hoveddomænet igen var læsning i lighed med første PI- SA runde i Resultaterne herfra peger fortsat på, at danske unge læser som OECD gennemsnittet, men ligger lavest i sammenligning med de nordiske lande. På nationalt plan førte arbejdet med de mange udviklingsprojekter og tiltag bl.a. i 2005 til Forslag til National Handleplan for læsning. Flere af forslagene heri er senere blevet realiseret i form af en læseprøve efter 9. klasse (2007) og et tilbud om sprogvurdering i børnehaven (2007) med basis for efterfølgende sprogstøttende aktiviteter. Desuden indførelse af obligatorisk børnehaveklasse (2009) og obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen (2009). Verdens bedste folkeskole ses også som en del af Fogh-regeringens globaliseringsstrategi, og i 2010 kom desuden KL s udspil Nysyn på Folkeskolen; heri formuleres tre mål for folkeskolen, nemlig at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, at den danske folkeskole skal være blandt de fem bedste i verden, og at langt færre elever fremover skal udskilles til specialundervisning. Regeringen har i 2010 sendt skolernes rejsehold ud for at lave et 360 graders eftersyn af folkeskolen. Dette eftersyn har resulteret i 10 anbefalinger til fremtidens folkeskole, som stemmer godt overens med de tre formål i Nysyn på Folkeskolen. Flere af disse anbefalinger går endvidere fint i tråd med de emner og idéer/ inspiration denne Strategi- og 2

4 handleplan for sprog og læsning i Herning Kommune indeholder, fx Tydelige mål for hvad eleverne skal lære og elever i vanskeligheder skal have effektiv støtte. Nye resultater fra læseprøver i klasse fra 2010 peger på, at antallet af usikre læsere er faldet betydeligt i de tre første årgange siden 1999, mens resultatet ikke kan ses i fjerde årgang, hvor gruppen af usikre læsere er uændret. Øget fokusering på læsning og læsning i alle fag på mellemtrin og i overbygning, er derfor nødvendigt. I november 2010 skrev Undervisningsministeren en kronik med titlen Sådan kommer Anne og Anders i verdensklassen, hvori der formuleres syv mål til styrkelse af fagligheden, herunder at alle børn skal kunne læse efter 2. klasse, og at færre elever skal i specialklasser og på specialskoler. I oktober 2012 præsenterede Børne- og undervisningsministeren Ny Nordisk Skole, der er et tværgående forandringsprojekt dækkende 0-18 år. Målene med Ny Nordisk skole er, at udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan, at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater samt styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis. Der har ligeledes været fokus på betydningen af sprog- og læseudviklingen på småbørnsområdet både hos dagplejere, i vuggestuer og i institutioner. Sprogpakken blev i efteråret 2011 lanceret i hele landet og blev således også udbudt til børnehaver i Herning Kommune. Det overordnede formål med Sprogpakken var at tilbyde en massiv opkvalificering af det pædagogiske personales arbejde med børns sprog, der dels skal bidrage til, at alle børn får bedre sproglige kompetencer, og dels være med til at understøtte implementeringen af de nye regler om sprogvurdering og sprogstimulering, der trådte i kraft 1. juli Vedr. specialundervisning udgav Undervisningsministeriet og Finansministeriet i 2010 Specialundervisning i folkeskolen veje til en bedre organisering og styring. Denne rapport præsenterer et ændret syn på specialundervisning samt en styringsmodel, der fordrer inklusion. 3

5 Folkeskoleloven blev ændret pr. 1. maj Samtidig kom en ny bekendtgørelse BEK nr. 380 af : Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. I denne beskrives, at der først gives specialundervisning, når behovet overstiger 9 timer eller 12 lektioner. Med udgangspunkt i ovenstående, er denne Strategi- og handleplan for sprog og læsning i Herning Kommune blevet udarbejdet. Boks 1. Formål for Strategi- og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune At afstikke ramme, retning og kvalitet for en målrettet og sammenhængende indsats i sundhedspleje, dagtilbud og skoler. Hensigten er at udvikle børn og unges sprog-, skrive- og læsefærdigheder, samt at leve op til dagtilbudsloven, folkeskoleloven og Herning Kommunes politikker på området. Hensigten med denne Strategi- og handleplan for sprog og læsning i Herning Kommune er, at den skal danne ramme om og give inspiration og idéer til, hvordan sundhedsplejen, dagplejen, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem/sfo er og folkeskoler kan arbejde med sprog og læsning. Den enkelte institution og skole beslutter selv, hvordan de vil sammensætte netop deres Strategi- og handleplan, men med dette bidrag er rammerne givet, og der er masser af inspiration og konkrete idéer at hente. Strategi- og handleplan for sprog og læsning i Herning Kommune opdateres og evalueres løbende. Dette arbejde forestår gruppen bag denne Strategi- og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune 1 (Strategi- og handleplan herefter). 1 Se bilag 1 4

6 1.1 Strategi- og handleplanens opbygning Nærværende Strategi- og handleplan er opbygget, så der indledningsvis redegøres for Herning Kommunes politikker på områderne dagtilbud og skole, ligesom det fælles overordnede værdigrundlag for skoler og daginstitutioner præsenteres. Herefter er Strategi- og handleplanen opdelt i aldersgrupper for hhv. de 0 5-årige og de 6 18-årige, svarende til småbørn og skolebørn. Disse to grupperingers institutions- og/eller skoletilbud beskrives, så det centrale for netop dagtilbuddet/skolen tydeliggøres, og herefter præsenteres idéer til inspiration. Slutteligt findes en model til handleplan til hvert enkelt tilbud. 5

7 2. Politikker for sprog og læsning I Herning Kommune har man valgt at indarbejde politikkerne for sprog og læsning i børnepolitikkerne hhv. Herning Kommunes politik for Dagtilbudsområdet og Herning Kommunes politik for Skoleområdet. I nedenstående afsnit er de relevante passager fra de to politikker gengivet. 2.1 Dagtilbudsområdet Sprog er fremhævet i Herning Kommunes politik for Dagtilbudsområdet. I politikken hedder det: Boks 2. Herning Kommunes Politik på Dagtilbudsområdet (uddrag): Den sproglige udvikling er et vigtigt element i et barns læringsproces. Det enkelte barn skal have mulighed for at blive udfordret til at være sprogligt eksperimenterende samtidig med, at barnet får en positiv oplevelse af, at sproget erobres. Sproglig kreativitet, der udfordrer fantasien, skal medvirke til, at der hos det enkelte barn udvikles et aldersvarende og velfungerende sprog. Det vil Herning Kommune: Sikre, at barnet udvikler et nuanceret og begrebsmæssigt forankret ordforråd Have fokus på udvikling af barnets kommunikative kompetencer både verbalt og nonverbalt. Udfordre børnene til at bruge sproget alsidigt, kreativt og fantasifuldt 2.2 Skoler Sprog er ikke eksplicit fremhævet i Herning Kommunes skolepolitik, men følgende fremgår: 6

8 Boks. 3 Herning Kommunes skolepolitik (uddrag) I et læringsmiljø, der er præget af følgende værdier: Medbestemmelse, selvværd og synlige krav, skal den enkelte elev have en passende og en kontinuerlig udfordring i forhold til elevens aktuelle faglige niveau. Eleverne skal udfordres i et undervisningsmiljø, der er kendetegnet ved, at eleverne kan bruge følgende faglige kompetencer: - At anvende relevant viden - At vurdere informationer - At modtage og indhente viden Det vil Herning Kommune: At eleverne opnår optimale fagfaglige resultater At den kreative dimension er en integreret del af skolens læringssyn, og at den enkelte elev desuden indgår i innovative arbejdsprocesser Bruge forældreinddragelse som aktiv sparring i forhold til at udfordre den enkelte elevs læring Disse krav til faglighed forudsætter i høj grad, at sprog og læsning mestres. Det er, som nævnt indledningsvist, et mål, at denne Strategi- og handleplan lever op til Skole- og Dagtilbudspolitikkerne. Af afsnit 3 fremgår succeskriterierne, og som det ses, står de mål med Herning Kommunes politikker faktisk bliver de en forudsætning for især Herning Kommunes skolepolitik. 2.3 Fælles overordnet værdigrundlag Herning Kommunes skoler og dagtilbud har sammen udarbejdet et fælles overordnet værdigrundlag. Disse værdier fremgår af figur 1 nedenfor. 7

9 Figur 1. Fælles overordnet værdigrundlag Anerkendende menneskesyn Engagement Fællesskab og helhed Disse værdier bliver i øjeblikket implementeret i kommunens skoler og daginstitutioner ud fra den udarbejdede implementeringsplan. I arbejdet med Strategi- og handleplan respekteres og inddrages disse værdier. 8

10 3. Strategi- og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune Strategi- og handleplan har følgende succeskriterier for den efterfølgende implementering og brug af Strategi- og handleplanen: 45 % af eleverne er sikre og hurtige læsere 2 i marts 1. klasse. Efter 2. klasse har eleverne læsning som redskab Resultaterne fra de nationale test i 2., 4., 6. og 8. årgang følger eller ligger over landsgennemsnittet Gennemsnittet for elevernes karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøve stiger Færre elever bliver på grund af manglende læsefærdigheder udskilt fra almenundervisningen, hvorved større inklusion opleves Det er disse succeskriterier Strategi- og handleplan skal hjælpe med at leve op til. I nedenstående skelnes der mellem 0 5-årige og 6 18-årige. For hvert af de to områder belyses nedenstående fem emner tilpasset de institutionstyper og skoletrin, der er for aldersgrupperne. 1. Indsatser i forhold til sprog og læsning, herunder børn i sprog- og læsevanskeligheder 2. Rammer for den kommunale evaluering 3. Sammenhæng og kontinuitet ved overgange med fokus på den sproglige overlevering 4. Tosprogsområdet 5. De forskellige aktørers roller og opgaver, herunder kompetenceniveauet For hvert afsnit laves en kort beskrivelse af emnet, og herefter gives en række tiltag, der kan anvendes som idéer til inspiration i arbejdet med handle- og læreplan i skoler, dagtilbud, dagpleje/vuggestue samt for sundhedsplejen for at fremme formålsrealiseringen. Efter hvert afsnit findes en model til opbygning af egen handleplan. 2 At være en sikker læser betyder, at rigtighedsprocenten er >90 eller =90 9

11 årige Med udgangspunkt i formålet, som det er præsenteret i indledningen, er målet med indsatsen: At de 0 5-årige udvikler et alderssvarende og velfungerende talesprog samt udvikler interesse for og eksperimenterer med skriftsproget Beherskelse af sproget er særdeles vigtig både for barnets mulighed for at indgå i sociale relationer og kommunikative fællesskaber og for barnets erkendelse af den verden, der omgiver det. Gennem et godt og veludviklet sprog kan barnet udvikle sig både følelsesmæssigt, intellektuelt og socialt. I dag er der stor viden om sammenhængen mellem børns sproglige udvikling og risikoen for senere i livet at komme i sproglige vanskeligheder. Sprogstimuleringen i dagtilbuddet skal derfor understøtte og udvikle det enkelte barns evner og kompetencer inden for sprog og kommunikation, samt påbegynde aktiviteter inden for læsning og skrivning. Barnets sprogtilegnelse finder sted i et komplekst samspil mellem medfødte faktorer, erfaringer med sproget, miljø og sociale input. Sproglig udvikling er også ved det mindre barn karakteriseret ved aktivt og eksperimenterende brug af sproget i lege, dialog og ved højtlæsning. Understøttelse og stimulering af et barns talesproglige såvel som skriftsproglige udvikling er en fælles opgave og et fælles ansvar for både forældre og for de professionelle personer, der omgiver barnet. Allerede inden fødslen og i tiden umiddelbart efter, lægges de første kim til barnets sproglige udvikling i dets tid- 10

12 lige samspil med forældrene. Derfor er sundhedsplejens besøg og vejledning til familierne vigtig for, hvordan forældrene bedst understøtter barnets sproglige udvikling. I dagtilbuddet, vuggestuen og dagplejen får barnet mulighed for leg og sproglig udfoldelse sammen med andre børn og med personalet. De pædagogiske læreplaner har gennem flere år medvirket til en særlig opmærksomhed på barnets tale, skrift og sproglige udvikling. Talesproget er kendetegnet ved at være situationsafhængigt, mens skriftsproget er situationsuafhængigt. Hvor det situationsafhængige sprog er kendetegnet ved at være forankret i det konkrete og nærværende, i mimik og kropssprog, er det situationsuafhængige sprog forankret i skriftsproget. Barnets anvendelse af det situationsafhængige talesprog bliver derfor afgørende for at forstå det situationsuafhængige skriftsprog. Barnet udvikler således sit sprogbrug fra først og fremmest at være situationsafhængigt til også at kunne bruge sproget situationsuafhængigt om det, der ikke er til stede. I den forbindelse vil barnet, fx i rollelegen, udvikle det situationsuafhængige sprog, idet rollelegen knytter an til imaginære eller tidligere oplevede kontekster. Det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet må understøtte barnets udvikling af talesprog i de aktivitetsformer, der hører til rutiner og handlinger i løbet af dagen. Det er som oftest spontane samtaler, fx når støvlerne skal snøres eller under samtalen omkring frokostbordet. En anden aktivitetsform er, når de voksne inviterer til planlagte sprogaktiviteter, fx sproglege med et særligt fokus, højtlæsning af billedbøger, dialogisk læsning, gåture, rundkreds, bage boller, bygning af ting og lign. En tredje aktivitetsform er inddragelse af storyline lignende aktiviteter, hvor omdrejningspunktet er aktiviteter, som giver anledning til kreativ eller innovativ tænkning. De pædagogiske principper bag storyline er, at børnene i forvejen ved meget om det, de skal arbejde med, men deres viden er ofte uorganiseret og løst funderet. Børnene anvender den erkendte forhåndsviden og erfaring, og har hele tiden en ægte følelse af, at de arbejder i kendte områder, og at de gennem praktiske problemstillinger selv skaber sig et grundlag for nye erfaringer og ny viden, fx gennem emnearbejde. Samtidig må der være plads til barnets egen leg, der er en fjerde form for aktivitet, hvor barnet udfolder sig uden involvering af de voksne. Her spiller de voksne en stor rolle med hensyn til at give børnene tid, rum og mulighed for at lege med hinanden. Nogle børn vil i den sammenhæng have brug for at blive guidet for at kunne etablere og holde en leg i gang 11

13 med andre børn. Modellering og understøttende sprogstrategier ses her som vigtige parametre. Bevidstheden om det sproglige samvær er utroligt vigtigt overalt. Udfordringen i det pædagogiske arbejde med sproget er at integrere skriftsproget, så det indgår på en naturlig og meningsfuld måde i alle dagtilbuddets aktiviteter, således at børn i daginstitutionerne ikke bliver små skolebørn, men at indlæringen bliver en integreret del af legen og virksomhedsformen. Barnets tidlige leg med læsning og skrivning binder dets egen verden sammen med det skrevne sprog og udvikler gradvist indsigt i skriftsprogets grundlæggende principper. Barnets sprog udgør et hele, men i dag ved vi fra forskning, at der er nogle dele af sproget, som er kritiske forudsætninger for barnets senere udvikling af læse- og skrivefærdigheder. Det gælder sprogets byggesten, dvs. ordforråd, sætningsdannelse, begreber og udtale, samt sprogforståelse og anvendelse af sproget. Et velfungerende talesprog og interesse for skriftsproget er vigtige redskaber for barnets fortsatte læring, det være sig både i hjemmet, i fritiden og i institutionen. En forudsætning for, at alt dette lykkes er, at det pædagogiske personales egne erfaringer med barnets sproglige udvikling, bringes i spil med forsknings- og evidensbaseret viden, og der sikres mulighed for deling af viden og refleksion sammen med kollegaer og andre relevante samarbejdspartnere, fx kommende børnehaveklasseleder og læsevejleder. Den kommunale handleplan for de 0-5-årige er opdelt således, at den først behandler sundhedsplejen, dernæst dagplejen/vuggestuen (0-2 år og 9 måneder) og slutteligt afsnittet daginstitutionerne (2 år og 9 måneder 5 år). 12

14 4. 1 Sundhedsplejen Det nyfødte barn er opmærksomt på sprog og lyde helt fra starten, og den spæde pludren der påbegyndes i 6 8 ugers alderen, er barnets første skridt på vejen til at lære at tale. Da sundhedsplejen kommer i barnets hjem, allerede fra det er nyfødt, har den en helt særlig mulighed for at følge det lille barns sproglige udvikling. Sundhedsplejen har derfor en central rolle at spille i rådgivningen af forældre. Førstegangsfødende i Herning Kommune får fire besøg i barnets første leveår, et gruppetræf ved 8-10 måneder, samt et besøg ved 2,6 år. For andengangsfødende er der tre besøg i barnets første to måneders levetid, samt et 2,6 års besøg. Dette giver særlige muligheder i forhold til at støtte og vurdere barnets udvikling i almindelighed og den sproglige udvikling i særdeleshed. Fra Sundhedsstyrelsen anbefales det endvidere, at sundhedsplejen ved besøg i anden levemåned observerer om barnet forsøger at lytte, når der bliver talt til det, og genkender stemmer og evt. musik. Ligeledes anbefales det, at sundhedsplejen holder øje med, om barnet laver pludrende lyde i to måneders alderen, og om der sker en udvikling i barnets pludren frem mod 8-10 måneders alderen. Alle gravide par tilbydes et hjemmebesøg, når kvinden er omkring 30. graviditetsuge. Åbent hus tilbud i 15 lokalområder i lige uger. Oplæg om sprog kan indgå som tilbud i samarbejde med biblioteket. Indsatser i forhold til sprog og læsning Sundhedsplejen har en række konkrete initiativer, som de foreslår for forældrene, således at den sproglige udvikling stimuleres allerede tidligt i livet. Sundhedsplejen anbefaler og instruerer forældrene i betydningen af fx: Øjenkontakt og den tætte kontakt mellem forældre og barn bl.a. via pludren, talen og sang At indgå i og lære barnet at pludre i dialog og senere at give positiv respons på barnets forsøg på at benævne ting og handlinger 13

15 At den voksne benævner handlinger og tanker i samvær med barnet, og sætter ord på hverdagsting og følelser At læse og synge for og med barnet At stimulere mundmotorik, først ved amning og fx lære barnet at række tunge, pludre og gøre opmærksom på kostens betydning for udvikling af tyggemusklerne Sundhedsplejen sikrer således, at alle forældre bliver gjort opmærksomme på og guidet i vigtigheden af den tidlige kontakt og forældre-barn samspil, hvor barnets første sproglige udvikling understøttes. Inspiration og idéer Inspiration og idéer vedr. sundhedsplejens indsats i forhold til sprog og læsning: Igangsætte yderligere tiltag, såfremt barnet ikke har alderssvarende sprog, fx henvisning til egen læge, ørelæge, talelærerne på PPR eller sprogkonsulenterne i Center for Børn og Læring Aftale flere hjemmebesøg Marte Meo forløb 3 Ung mor-gruppe med fokus på bl.a. relationsopbyggende samvær De Utrolige År 4 forældregruppe om børneopdragelse med fokus på positive forældre/børn relationer Manual til 8 måneders træf og 2;6 års besøg Ved 8 måneders træf orienteres om Bogkufferten Ved 2;6 års besøg oplyses forældrene om, at de har pligt til at tage imod sprogvurderingen ved 3-års alderen samt en eventuel sprogstimulering af deres barn, hvis det vurderes, at der er et behov 3 Marte Meo er en videobaseret metode, der bygger på principperne for udviklingsstøttende kommunikation, metoden er konkret og løsningsorienteret, hvor vejledningen/ rådgivningen tager udgangspunkt i de ressourcer, der i forvejen er til stede hos personerne. 4 Evidensbaseret metode til stimulering af forældreevne 14

16 Tosprogsområdet Sundhedsplejen arbejder ud fra, at et barn skal have et primært sprog, og det bør prioriteres i hjemmet. Mange børn kan sagtens håndtere to sprog. Det anbefales, at forældrene taler deres modersmål - eller det sprog de taler bedst. Endvidere anbefaler sundhedsplejen, at tosprogede børn sendes i dagpleje/vuggestue, når de har alderen frem for at blive i hjemmet. Pasning i daginstitutioner med bl.a. dansktalende børn og dansktalende personale fremmer barnets mulighed for også at lære at tale dansk. Inspiration og idéer Inspiration og idéer vedr. sundhedsplejens indsats i forhold til tosprogsområdet: At der til barnet tales det/de sprog, som forældrene taler bedst At det tosprogede barn kommer i dagpleje/vuggestue med bl.a. dansktalende børn og dansktalende personale At forældrene arbejder med at imødekomme barnets sproglige forsøg og supplerer barnet i dets sætningskonstruktioner At forældrene oplyses om, at de har pligt til at tage imod sprogvurderingen ved 3- års alderen samt en eventuel sprogstimulering af deres barn, hvis det vurderes, at der er behov for det At sundhedsplejen igangsætter yderligere tiltag, såfremt barnet ikke har alderssvarende sprog, fx henvisning til talelærerne på PPR, sprogkonsulenter i Center for Børn og Læring, ørelæge eller egen læge De forskellige aktørers roller og opgaver, herunder kompetenceniveauet Relationen og samarbejdet mellem sundhedsplejen og forældrene er helt centralt. I sundhedsplejens arbejde rådgiver og støtter de netop op om forældrerollen, ligesom sundhedsplejen kan give forældrene en række redskaber til at stimulere barnets sproglige udvikling. Kommunikation indgår som en del af sundhedsplejens uddannelse. Herudover har man i Herning Kommune en række initiativer, der muliggør, at sundhedsplejen kan dygtiggøre sig inden for den enkelte sundhedsplejerskes interessefelt. Således er der sundhedsplejersker med særlige kompetencer vedr.: Marte Meo 15

17 De Utrolige År forældregruppe om børneopdragelse med fokus på positive forældre/børn relationer Sprog og motorik Inspiration og idéer Inspiration og idéer vedr. sundhedsplejens indsats i forhold til forskellige aktørers roller og opgaver, herunder kompetenceniveauet: Kompetenceniveauet ensrettes i de distrikter, sundhedsplejen arbejder i fx: o Kurser i relevante kompetencer har deltagelse fra mindst en sundhedsplejerske fra hvert distrikt, eller o Sundhedsplejersker med disse særlige kompetencer arbejder på tværs af distrikterne Såfremt sundhedsplejen ser et behov, opmuntres forældre til deltagelse i De Utrolige år Alle forældre gøres opmærksomme på og guides i vigtigheden af den tidlige kontakt og forældre-barn samspil, hvor barnets sproglige udvikling understøttes Forældrene opfordres til at komme på Herning Bibliotek ved barnets to års fødselsdag og modtage en Bogkuffert Sundhedsplejen konsulteres og inddrages i den sproglige overdragelse, når der mangler informationer vedr. den sproglige udvikling. Dette skal ses som supplement til den almindelige overlevering, og/eller hvis denne ikke fungerer Model til handleplan Handleplan for sprog og læsning i sundhedsplejen Skabelonen er modellen, inden for hvilken sundhedsplejen formulerer sig om sin egen indsats på sprog- og læseområdet. Intentionen er at: Sundhedsplejen formulerer sine mål, og profiterer af den deraf følgende pædagogiske og refleksive arbejdsproces. Handleplanen får den profil, som sundhedsplejen ønsker. 16

18 Mål for indsats i sundhedsplejen Ved at give svar på spørgsmålene formulerer man sundhedsplejens indsats på sprog- og læseområdet. Hvad er sundhedsplejens overordnede formål med indsatsen? Mål for indsatsen i forhold til sprog og læsning? Eksempelvis: bevidstgørelse om sprogudvikling Hvilke tilbagevendende tiltag foregår? Eksempelvis: gruppebesøg Indsats for børn i sproglige vanskeligheder? Eksempelvis: henvise til PPR Målrettet indsats på tosprogsområdet? Eksempelvis: fokus på dansktalende personer omkring barnet Hvordan samarbejdes der med forældre om sprog- og læseindsatsen? Eksempelvis: forældre som sproglige rollemodeller Hvordan synliggøres sundhedsplejens sprog- og læseindsats? Eksempelvis: forældrefoldere Udarbejdet den: Af: Senest opdateret: 4.2 Børn fra 6 måneder til 2 år og 9 måneder Sprog er et redskab for kommunikation og tænkning. Barnet bruger sproget til at komme i kontakt med andre, og når det deltager i leg eller anden form for samvær. Vi tænker med sprog, og sproget er således kilden til forståelse og erkendelse. Et 17

19 godt sprog er en væsentlig forudsætning for barnets sociale, følelsesmæssige og intellektuelle udvikling. Et barn lærer sprog ved at være en aktiv og eksperimenterende sprogbruger og ved at være i dialog med andre. Den voksne spiller en afgørende rolle som dialogpartner og som sproglig rollemodel og som den, der med udgangspunkt i barnet, skaber motivation og læringsmuligheder også for et barn, der ikke inviterer sig selv ind i sproglæringssituationer (samtale, højtlæsning, leg med skriftsprog osv.). Legen og de daglige aktiviteter er de bærende elementer i arbejdet med børnenes skriftsprogsudvikling. Når barnet legeskriver efterlignes de handlinger, som barnet har set de voksne udføre, men det sker på legens præmisser og ud fra egne forudsætninger. Dermed erfarer barnet hvad skriftsproget bruges til, og hvordan det bruges. Samtidig viser forskning, at børn, som tidligt begynder at legeskrive, gradvist udvikler indsigt i grundlæggende skriftsproglige principper. For denne aldersgruppe vil det typisk være at udvise interesse for at lytte til historier, lege med fingermaling, samt lære at holde på en blyant eller et farvekridt. Arbejdet med barnets tale- og skriftsproglige udvikling har en væsentlig funktion i forhold til det at lære at læse og skrive. I en tid med betydeligt fokus på barnets læsning og med stigende krav og forventninger til skolen om tidligere og bedre læseindlæring vil det især være det barn, der møder i skolen med et ikke-aldersvarende sprog og ringe erfaringer med skriftsproget, der kommer i klemme. Derfor har dagtilbuddet et særligt ansvar over for det barn, som viser manglende evne eller lyst til at beskæftige sig med skriftsproget. Et sprogligt udsat barn er meget afhængigt af den mulighed for at udforske skriftsproget uden tidspres i læreprocessen, som dagtilbuddet kan tilbyde. Det er vigtigt at understrege, at dagtilbuddenes arbejde med sprog hverken handler om at indføre læse- og sprogundervisning i dagtilbuddene, eller alene handler om at gøre barnet klar til at lære at læse. Sprogarbejdet i dagtilbuddene har en selvstændig værdi i og med, at det er barnets læring og udvik- 18

20 ling, der er omdrejningspunkt for indsatsen. Barnets sproglige kompetencer har værdi i sig selv som væsentligt redskab for barnets tænkning og kommunikation med andre, men er samtidig det fundament, hvorpå barnet lærer at læse og skrive. Sprogarbejdet i dagtilbuddet og hjemmet har dermed også en stor betydning for, at barnet ikke senere udvikler læse- og skrivevanskeligheder. Indsatser i forhold til sprog og læsning Sprog er en forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i barnets udviklingsproces. Når vi ønsker at give barnet mulighed for sprogtilegnelse, skal vi i kommunikative sammenhænge udfordre dem sprogligt. Sprogtilegnelse er en proces, som forudsætter, at barnet er aktivt og ikke kun en genstand, som den voksne arbejder med Inspiration og idéer Inspiration og idéer vedr. vuggestuernes og dagplejernes indsats i forhold til sprog og læsning: Være opmærksom på barnets lyd, dvs. giver svar og udvider barnets lydlige udtryk gennem leg og interaktion Lægge mærke til barnets gestus og blikretning og sætte ord på det, der ses og gøres i fællesskab Benævne barnets initiativer, så disse bliver italesat Føre samtaler med barnet, hvor den voksne sikrer sig barnets opmærksomhed gennem øjenkontakt, holde pauser i samtalen, skifte svære ord ud med lidt lettere ord, hvis det fremmer forståelsen, referere til nærværende ting/begivenheder, benævne handlinger, stille uddybende og interesserede spørgsmål Bidrage til at barnet oplever og erfarer sprog gennem dagligdagens samspil Anspore barnet til at turde bruge sproget gennem anerkendende kommunikation Introducere barnet til nye begreber og temaer gerne med udgangspunkt i fælles oplevelser 19

21 Synge sange med fagter, rim og remser Besøge biblioteket sammen med mindre grupper af børn Læse god børnelitteratur dialogisk 5 i små grupper, hvor alle kan se i bogen (fx i bøger hvor tekst og billede passer sammen, bøger hvor handlingen er virkelighedsnær, bøger der appellerer til de helt små børns følelser, erfaringer osv.) Adgang til god børnelitteratur på dansk, på andre sprog og med andre skrifttegn Etablere plads/rum til legelæsning (fx når barnet leger, at det læser en kendt bog op for sin bamse) For allerede i en tidlig alder at give barnet mulighed for at eksperimentere med skriftsproget anbefales det, at: Opfordre barnet til at lave egne skriblerier, fx kan skrift indgå som en del af rollelegen: indkøbssedler, breve og lign. Symboler og skrifttegn gøres synlige for barnet (fx navn på garderobeskab, LE- GO-klodser med tal, symboler og bogstaver, små skilte, barnets familiefoto med navne osv.) Arbejde med barnets egne billeder eller ord og ordkort 6, som barnet synes er spændende Inddrage kamera, tablets og pc og sammen med barnet skrive en historie til billederne barnet kan eventuelt selv skrible en tekst Arbejde med metasproglig opmærksomhed gennem fx lyttelege, samtale med barnet om sproget, undre sig sammen over sprog og ord mv. Indsatsen for børn i sproglige vanskeligheder Sprog er et styringsredskab og dermed også en forudsætning for at kunne være deltager i en leg. Sproglige kompetencer er derfor en inkluderende faktor i det sociale fællesskab. Der bør være særlig opmærksomhed på det ældre dagpleje/vuggestuebarn med følgende sproglige vanskeligheder, som kan være tegn på, at barnet er i risiko for senere at komme i læsevanskeligheder: 5 Metode hæftet Læs og Leg Leg og Læs, 6 Hjemmelavede kort med ord, som barnet har vist interesse for fx mor, far eller navne på vigtige personer i barnets liv. 20

22 Et barn med et lille eller passivt ordforråd, med syntagmatiske udtalefejl: fx udeladelse, ombytning eller tilføjelse af lyd Et barn, der ikke viser interesse for rim og remser Et barn, der har svært ved at blive opmærksomt på enkelte lyde i sproget Et barn med ordblindhed (dysleksi) i familien En generel indsats i dagplejen/vuggestuen gavner ikke nødvendigvis det svage barn. Der må gøres en individuel og særlig indsats for et barn med forsinket sproglig udvikling. Det ses ofte, at det sprogligt svage barn sjældent henvender sig til de voksne. Derfor skal arbejdet sikre en daglig dialog med alle børn. Opgaven er derfor at tilrettelægge sproginviterende miljøer, hvor alle børn inddrages. Alle børn - også dem, der ikke i første omgang opsøger det selv - må støttes i en læreproces, som kan vække nysgerrighed og interesse for sproget både tale og skrift, samt udvikle barnets lyst til at få læst højt, eksperimentere med og reflektere over skriftsproget. Inspiration og idéer Inspiration og idéer vedr. vuggestuernes og dagplejens indsats i forhold til børn i sproglige vanskeligheder: Dagplejen søger sparring, når de møder et barn, der er i sproglige vanskeligheder, bl.a. gennem dagplejepædagogen og deltager i samtaler med dagplejepædagog og forældre Dagplejepædagog/ vuggestue inddrager PPR Forældrene inddrages, rådgives og vejledes Der tages fx initiativer til: o Lege med lyde o Lege, der stimulerer alle sanser, fx føleposer, krop og bevægelse o Fællesoplevelser, der følges op med sprogligt udtryk o Sange, rim og remser o Dialogisk læsning o Legeskrivning og legelæsning 21

23 Sammenhæng og kontinuitet ved overgange Dagplejen/ vuggestuernes samlede indsats skal sikre kontinuitet og sammenhæng i det enkelte barns sprogudvikling mellem dagpleje/vuggestue og børnehave. Inspiration og idéer Inspiration og idéer vedr. vuggestuernes og dagplejernes indsats i forhold til sammenhæng og kontinuitet ved overgange: Etablere en fast procedure for overlevering af viden om det enkelte barns sproglige udvikling fra vuggestue/dagpleje til børnehave Samarbejde med dagtilbud om at skabe pædagogisk sammenhæng mellem dagpleje/vuggestue og børnehavens arbejde med sprog og skriftsprog. Dette kan for eksempel ske ved hjælp af skemaerne Her er jeg, se hvad jeg kan og Barnets bog, besøg i børnehave, hvis det er dagpleje eller ikke-integrerede institutioner eller andre overgangsaktiviteter Overlevering af TRAS i forbindelse med overgangen for et barn i sproglige vanskeligheder Tosprogsområdet Grundlæggende handler stimulering af det tosprogede og etsprogede barn om de samme typer aktiviteter og sproglige samspil, hvor barnet er aktivt i sin sprogtilegnelse. Det er endnu vigtigere for det tosprogede barn, at kommunikationen forankres i det konkrete og nærværende. Det tosprogede barn skal også opleve et situationsuafhængigt sprog - fx via højtlæsning, hvor man altid må sørge for, at det har basis i et sprogligt indhold, som barnet forstår. I forbindelse med aktiviteter alt fra ture i skoven til højtlæsning af bøger - må der arbejdes med børnenes forforståelse, ligesom der efterfølgende må sættes ord på oplevelser og handlinger, dette kan fx understøttes af fotos, der kan genkalde aktiviteten. Manglende ordforråd er for langt de fleste tosprogede børn det allerstørste problem. Barnet må gives forskelligartede muligheder for at udbygge sit ordforråd fx i form af temaarbejde, fortælling, billedbøger, dialogisk læsning, sange, rim og remser. Både den voksne og barnet må gentage ordene mange gange. 22

24 Et godt modersmål er grundlaget for et godt andetsprog. Tosprogede forældre opfordres til at tale det sprog, de selv behersker bedst, med deres barn. Inspiration og idéer Inspiration og idéer vedr. vuggestuernes og dagplejernes indsats i forhold til tosprogsområdet: Anerkende barnets egen historie, sprog og kultur Bygge sprogtilegnelsen på dialog præget af nærhed og interesse Have særligt fokus på at udvikle barnets ordforråd Sikre at kommunikationen handler om noget nærværende og centralt for barnet Give oplevelser og erfaringer, som kobles med sprog Anvende dialogisk læsning Anvende jævnlige sprogobservationer og -vurderinger for at sikre målrettet støtte Oplyse om barnets sproglige kompetence, som skønnes at have betydning for barnets senere udvikling, videreformidling mellem dagpleje/ vuggestue og børnehave De forskellige aktørers roller og opgaver, herunder kompetenceniveauet Alle dagplejere og dagplejepædagoger bør have en faglig viden vedrørende sprog og barnets sprogudvikling. Der udpeges og uddannes en sprogkoordinator i hvert dagtilbud med ansvar for videndeling og erfaringsudveksling om sprog og sprogstøttende aktiviteter, skriftsprog og skiftsprogsstimulering. Inspiration og idéer Inspiration og idéer vedr. vuggestuernes og dagplejernes indsats i forhold til de forskellige aktørers roller og opgaver: Udvikle bevidsthed og færdighed i at udnytte alle hverdagens situationer til også at stimulere barnets sprog Have viden om sammenhængen mellem tale- og skriftsproglig udvikling Have den faglige viden, der skal til for at tilrettelægge både tale- og skiftsprogsstimulering i forhold til det enkelte barn 23

25 Barnet gennemgår i løbet af dets første leveår en fantastisk sproglig udvikling, der kan synes nærmest at komme af sig selv. Barnets sproglige udvikling er imidlertid helt afhængig af dets nære kontakt til og dialog med forældrene. Forældrene er sproglige rollemodeller for deres barn, både når de taler, læser og skriver. En god sprogudvikling etableres primært i hjemmet. Dagtilbuddet/dagplejen må understrege og underbygge den afgørende betydning, som forældrene har for barnets sprogudvikling. Inspiration og idéer Inspiration og idéer vedr. vuggestuernes og dagplejernes indsats i forhold til samarbejdet med forældrene: Orientere forældrene om sprogudvikling og sprogstimulering samt om sammenhængen mellem tale- og skriftsproglig udvikling Drøfte med forældrene, hvordan de bedst stimulerer og understøtter barnets sproglige udvikling Drøfte vigtigheden af en tidlig indsats med forældrene, hvis barnet har forsinket sprogudvikling, særlige udtaleproblemer, eller hvis der er ordblindhed i familien Orientere om 7 hvor der til ordblinde forældre gives gode ideer til højtlæsning Opfordre forældrene til at komme på Herning Bibliotek ved barnets to års fødselsdag og modtage en Bogkuffert Dagplejens indsats for børn med særlige behov Observerer dagplejeren, at der er dårlig kontakt, manglende øjenkontakt, manglende sprogudvikling m.m., iværksættes yderligere tiltag. Det kan være: Ekstra besøg i dagplejehjemmet, hvor dagplejepædagogen vejleder i, hvordan dagplejeren kan støtte barnet Henvisning til PPR i samarbejde med forældrene

26 4.2.1 Model til handleplan Handleplan for sprog og læsning i vuggestue/dagpleje Skabelonen er modellen, inden for hvilken den enkelte vuggestue/dagpleje formulerer sig om sin egen indsats på sprog- og læseområdet. Intentionen er: Den enkelte vuggestue/dagpleje formulerer sine mål, og profiterer af den deraf følgende pædagogiske og refleksive arbejdsproces. Det er vigtigt, at de fagfaglige kompetencer i hver enkel vuggestue/dagpleje er en del af den proces. Handleplanen får den profil, som den enkelte vuggestue/dagpleje ønsker. Den fælles skabelon kan give genkendelighed og systematik i målbeskrivelsernes form, så det kommunale fællesskab kommer til udtryk. Mål for indsats i vuggestue og dagpleje Ved at give svar på spørgsmålene formulerer man vuggestuens og dagplejens indsats på sprog- og læseområdet. Hvad er vuggestuens og dagplejens overordnede formål med indsatsen? Mål for indsatsen i forhold til sprog og læsning? Eksempelvis: benævne barnets initiativer, så disse bliver italesat Hvilke tilbagevendende tiltag foregår? Eksempelvis: besøge biblioteket Indsats for børn i sproglige vanskeligheder? Eksempelvis: inddragelse af PPR Målrettet indsats på tosprogsområdet? Eksempelvis: særlig fokus på at udvikle barnets ordforråd Hvordan samarbejdes der med forældre om sprog- og læseindsatsen? Eksempelvis: forældre som sproglige rollemodeller Sprogkoordinatorens rolle? 25

27 Eksempelvis: støtte med råd og vejledning omkring tiltag, der skal fremme børnenes sproglige udvikling Hvordan sikres sammenhæng og kontinuitet ved overgangene? Eksempelvis: etablering af fast procedure mellem vuggestue og daginstitution Hvordan synliggøres vuggestuens og dagplejens sprog- og læseindsats? Eksempelvis: forældrefoldere Udarbejdet den: Af: Senest opdateret: 4.3 Daginstitutioner Børn starter som udgangspunkt i børnehave, når de er 2 år og 9 måneder gamle. På dette tidspunkt har de fleste børn et veludviklet talesprog, og arbejdet med sproget handler om at kvalificere dette talesprog samt at give barnet lyst til at eksperimentere yderligere med skriftsproget. Talesproget er centralt for barnets evne til at indgå i sociale sammenhænge med både andre børn og voksne. I rollelege er det vigtigt at kunne påtage sig en rolle, hvilket kræver, at barnet ved, hvad der hører til rollen fx at være buschauffør, men også kan sætte ord på, at der skal sælges billetter, gives byttepenge, køre bus osv. At eksperimentere med skriftsproget er vigtigt for barnets mulighed for at tilegne sig oplevelser med historier på egen hånd, samt at kunne gengive egne oplevelser skriftligt. Interessen for skriftsproget og lysten til at udforske det bør stimuleres i børnehaverne. 26

28 I Dagtilbudsloven fremhæves den sproglige udvikling eksplicit som et punkt i de pædagogiske læreplaner, hvor dagtilbuddet skal beskrive arbejdet med stimuleringen af sproget, således at mål og metode fremgår klart og kommer til at udgøre et brugbart og tilgængeligt stykke værktøj. Ligeledes fremgår, at en del af formålet med dagtilbuddene er, at: Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Handleplanen bør ligeledes afspejle de lokale forhold, som gør sig gældende, herunder Herning Kommunes politikker på området. Lederen af dagtilbuddet har ansvaret for og sikrer, at handleplanen for sprogstimulering udarbejdes og implementeres. Det anbefales, at handleplanen udarbejdes i samarbejde med det pædagogiske personale, fremlægges og drøftes i forældrebestyrelsen. Indsatsen i forhold til sprog og læsning Indsatsen i forhold til sprog og læsning for de 3 5-årige omhandler sprogtilegnelse, ordforråd, sætningsopbygning, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistens og anvendelse af tal og bogstaver samt IT/medier. Sprog er en forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes dog mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som man som fagperson skal have øje for, dette er fx skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Den sproglige udvikling er et vigtigt element i et barns læringsproces. Det er derfor vigtigt at støtte barnet i at sætte ord og begreber på oplevelser, som det har i hverdagen. Barnet har behov for at møde voksne mennesker, der lytter til det med forståelse og anerkendelse, så det får mulighed for at udtrykke det, det er i tvivl om, glad for eller ked af, og at det frit kan udtrykke meninger, følelser og tanker. Sproget er en forudsætning for løs- 27

29 ning af problemer og konflikter. Barnets deltagelse i det sociale fællesskab afhænger bl.a. af, at det har tilstrækkelige sproglige forudsætninger for at udtrykke, hvad det mener og dermed formår at blive forstået af andre børn og voksne, og at barnet evner at sige til og fra. Inspiration og idéer Inspiration og idéer vedr. daginstitutionernes indsats i forhold til sprog og læsning: Anvende de understøttende sprogstrategier fra Sprogpakken: 8 1. Følg barnets interesse 2. Brug åbnende spørgsmål 3. Vent på barnets svar 4. Fortolk og udvid, hvad barnet siger 5. Hjælp barnet med at sætte ord på 6. Forklar ord, barnet ikke kender i forvejen 7. Relater til noget, barnet kender 8. Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen 9. Ret ikke barnets fejl direkte 10. Leg med sproget, når det er muligt Opleve og erfare sproget gennem dagligdagsaktiviteter og rutiner Arbejde med sproglige aktiviteter, fx leg med ord og begreber, rim og remser, rytme og sang, fortælle gåder m.m. At barnet får kendskab til, hvordan sproget bruges i dagligdagen, fx hvordan man bliver en del af samtalen og skiftes til at tage ordet Bevare og udvikle barnets nysgerrighed Introducere nøglebegreber og temaer gennem fælles oplevelser Understøtte før, under og efter læseaktiviteter Styrke barnets fantasi og kreativitet, fx ved at støtte barnets fortælling, rolleleg m.m. Skabe gode rammer, så barnets mulighed for sociale og kommunikative færdigheder fremmes i et anerkendende miljø, fx ved at anspore til at turde bruge sproget Lære barnet sammenhængen mellem verbalt og nonverbalt sprog

30 Anvende dialog med udgangspunkt i barnets opmærksomhedsfokus Anvende læringshistorier 9 Gennem højtlæsning får barnet mulighed for at møde skriftsproget og erfare, at det adskiller sig fra talesproget, og at bøgerne gemmer på spændende historier, der er kilde til ny viden og spændende oplevelser. Samtidig byder oplæsning på god mulighed for en bredere og mere nuanceret sprog- og videntilegnelse end talesproget. I dagtilbuddet må der derfor være rig og synlig adgang til god børnelitteratur. Der må være dialogisk læsning i mindre grupper med mulighed for dialog om teksten, ligesom barnet bør understøttes i at legelæse. For at understøtte og stimulere en god sproglig udvikling skal der være et skriftsprogstimulerende miljø i dagtilbuddet, hvor barnet har rig mulighed for at opleve og gøre sig erfaringer med skriftsprogets forskellige udtryk og genrer. Der er en stærk gensidighed mellem tale- og skriftsprog. Skriftsproget er dog præget af at være situationsuafhængigt, da det skal kunne stå alene. Når barnet møder skriftsproget stimuleres barnets brug af et situationsuafhængigt talesprog. Omvendt er barnets brug af situationsuafhængigt talesprog afgørende for at forstå skriftsproget. I de senere år er det med baggrund i emergent literacy forskningen blevet almindeligt at se børnenes læseindlæring som en fortløbende skriftsprogsudvikling, der starter ganske tidligt fra barnet gør sig sine første erfaringer med bøger og skrift, fx gennem forældrenes højtlæsning og skærmlæsning. Mødes barnets nysgerrighed over for 9 Læringshistorie er en historie om et barns læring. Historien handler om at styrke barnets selvværd, identitet og viden om, at det er et aktivt og kompetent menneske, som kan lære sig selv nye ting. Læringshistorier er et redskab, der bidrager til at få teori og praksis til at hænge bedre sammen i hverdagen. Det er medvirken til at skabe et bedre kommunikationsled mellem hjem og institution, da man via redskabet lærer børnene, ud fra deres synsvinkel, godt at kende. 29

31 skriftsproget ikke med interesse, vil nysgerrigheden ophøre, og barnet vil miste muligheden for på sin egen måde at tilegne sig grundlaget for at komme godt i gang med læsning og skrivning. For et barn, som er i risiko for at komme i læse- og skrivevanskeligheder, vil dette være særligt alvorligt. Barnets første selvstændige erfaringer med skriftsproget foregår ofte gennem skriblerier, hvor formålet er kommunikation. Barnet skriver fx sit navn på en tegning eller skriver, hvad der er på tegningen. Disse skriblerier fører ofte til interesse for læsning. Legeskrivning er et vigtigt skridt i barnets videre læseudvikling. Hermed udvikles barnets opmærksomhed på sprogets formside, dvs. opmærksomhed på at sproget ud over et indhold også har en form, - at sproget består af ord, at ord kan opdeles i lyd, at man kan rime på ord m.m. Når barnet nærmer sig skolealderen, er den sproglige opmærksomhed en vigtig faktor i den videre læse- og skriveudvikling. Inspiration og idéer Inspiration og idéer vedr. daginstitutionernes indsats i forhold til sprog og læsning: Oplæse god og varieret børnelitteratur dialogisk, gerne i mindre grupper, hvor det enkelte barn kan se bogens skrift og illustrationer Pege på skriften i bogen og vise læseretning Legelæse, fx hvor barnet selv læser for bamsen Indrette en læsekrog med god og synlig børnelitteratur Etablere samarbejde med skolens læringscenter/herning Centralbibliotek/ lokalafdelinger Lyttelege Lege med sange, rim og remser Der er let adgang til tegne- og skriveredskaber Tekst og ord er en synlig del af dagtilbuddet, og at barnet ser skriftsproget anvendt Arbejde med barnets egne billeder eller ord og ordkort 10, som barnet synes er spændende Indrette skriveværksted med pc er, tablets og tavle 10 Hjemmelavede kort med ord, som barnet har vist interesse for fx mor, far eller navne på vigtige personer i barnets liv. 30

32 Samtale og undre sig over sproget sammen med barnet Anvende en kanon 11 målrettet de forskellige aldersgrupper i børnehaven, dette kan endvidere være en hjælp i overgangen til skole At arbejde med Leg & lær Leg & læs 12 Opmuntre og etablere rollelege, hvor bogstaver og tal indgår Etablere samarbejde mellem sprogkoordinator og læsevejleder (sprog-læseteam) Børn i sproglige vanskeligheder Ifølge Dagtilbudsloven skal der gennemføres en sprogvurdering ved 3 års alderen af det barn, der er optaget i dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Når dette er tilfældet, udarbejdes handleplan og der iværksættes målrettet sprogstimulering i institutionen for barnet, som på baggrund af Sprogvurderingen vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter (særlig eller fokuseret indsats). I tilfælde af at barnet placeres i særlig indsats i Sprogvurderingen, kontaktes talelærerne i PPR. Forældre har pligt til at lade barnet deltage i sprogvurderingen og sprogstimuleringen. Inspiration og idéer Inspiration og idéer vedr. daginstitutionernes indsats i forhold til børn i sproglige vanskeligheder: Barnet i sproglige vanskeligheder følges med TRAS 13 Der udarbejdes individuel handleplan for barnet i sproglige vanskeligheder, og der samarbejdes tæt herom med forældrene, så de også oplyses om, hvordan de bedst muligt kan støtte barnet Der skabes sprogstimulerende miljøer i børnehaven, der indeholder o Genkendelse af lyde, ord og rytmer i hverdagen o Lege med lyde o Lege der stimulerer alle sanser fx føleposer o Fællesoplevelser der følges op med sproglige udtryk o Sange, rim og remser 11 Se, 12 Leg & lær Leg & læs, en idémappe udarbejdet af PPR, Herning 13 TRAS: Tidlig Registrering Af Sprog, et iagttagelsesmateriale, anvendes fra 2-5 år 31

Strategi og handleplan for sprog

Strategi og handleplan for sprog Strategi og handleplan for sprog Baggrunden I oktober 2012 præsenterede Børne- og undervisningsministeren Ny Nordisk Skole, der er et tværgående forandringsprojekt dækkende 0-18 år. Målene med Ny Nordisk

Læs mere

Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune

Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune 1 Forord...3 1.1 Strategi og handleplanens opbygning...5 2. Politikker for sprog og læsning...6 2.1 Dagtilbudsområdet...6 2.2 Skoler...6 2.3 Fælles overordnet værdigrundlag...7 3. Strategi og handleplan

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Sprog- og læsepolitik

Sprog- og læsepolitik Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring

Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring S P R O G I S K Å D E D A G T I L B U D Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring I Skåde Dagtilbud er det en sprogvejleder og en sprogpædagog fra hver afdeling, der

Læs mere

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud Sprogvurdering Sprogvurdering i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud 1 Kære forældre Kommunerne har i henhold til Dagtilbudsloven 11 ansvar for, at der foretages en sprogvurdering af børn i alderen 3 år,

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE 3 INDHOLD KÆRE FORÆLDER SIDE 03 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 08 SIDE 08 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 KÆRE FORÆLDER SOM FORÆLDER

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje

Læs mere

Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse

Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Sammenhæng - Hvilke værdier og prioriteringer har vi Politisk beslutning

Læs mere

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres

Læs mere

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

At lære at tale At lære at læse At læse for at lære. Handleplan for sprog og læsning for 0-16-årige i Holstebro Kommune

At lære at tale At lære at læse At læse for at lære. Handleplan for sprog og læsning for 0-16-årige i Holstebro Kommune At lære at tale At lære at læse At læse for at lære Handleplan for sprog og læsning for 0-16-årige i Holstebro Kommune 1. Baggrund.............................................................. 4 2. Mål

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem. 12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog

Læs mere

Handleplan for læse- og sprogstrategier.

Handleplan for læse- og sprogstrategier. Handleplan for læse- og sprogstrategier. Daginstitution Midtbyen. Daginstitutionen "Midtbyen" er en gruppe af vuggestuer og børnehaver, som ligger i Midtbyen og på Silkeborg Bad, 2 km fra centrum. Vi er

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

SPROGVURDERING OG SPROGARBEJDE. Børnehuset Ved Åen

SPROGVURDERING OG SPROGARBEJDE. Børnehuset Ved Åen SPROGVURDERING OG SPROGARBEJDE Børnehuset Ved Åen FORMÅL DEN NYE RAMME SKAL SIKRE: At børn der skal sprogvurderes bliver det At der sker opfølgning på sprogvurderingerne At der skabes systematik og skriftlighed

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

for Dagtilbuddet Skovvangen

for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra

Læs mere

ET SOLIDT SPROGLIGT FUNDAMENT FOR BØRN OG UNGE. Politisk strategi for arbejdet med sprog i Børn- og Ungeforvaltningen

ET SOLIDT SPROGLIGT FUNDAMENT FOR BØRN OG UNGE. Politisk strategi for arbejdet med sprog i Børn- og Ungeforvaltningen ET SOLIDT SPROGLIGT FUNDAMENT FOR BØRN OG UNGE Politisk strategi for arbejdet med sprog i Børn- og Ungeforvaltningen 2018-2021 1 FORORD Sprog åbner tusinder af døre og kan give flere børn flere muligheder

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36 Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling

Læs mere

Rebild Kommunes Sprogstrategi. Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos de 0-16 årige

Rebild Kommunes Sprogstrategi. Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos de 0-16 årige Rebild Kommunes Sprogstrategi Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos de 0-16 årige Indledning Visionen for arbejdet med børn og unges sprog-, læse- og skrivefærdigheder i Rebild Kommune

Læs mere

Alle børns sprog og læsning-

Alle børns sprog og læsning- Alle børns sprog og læsning- En strategi for sprog og literacy i Holbæk Kommune Oktober 2018 Forord At beherske sprog og læsning åbner døre til et hav af muligheder for børn og unge. Det giver livsglæde,

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

ET SOLIDT SPROGLIGT FUNDAMENT FOR BØRN OG UNGE. Politisk strategi for arbejdet med sprog i Børn- og Ungeforvaltningen

ET SOLIDT SPROGLIGT FUNDAMENT FOR BØRN OG UNGE. Politisk strategi for arbejdet med sprog i Børn- og Ungeforvaltningen ET SOLIDT SPROGLIGT FUNDAMENT FOR BØRN OG UNGE Politisk strategi for arbejdet med sprog i Børn- og Ungeforvaltningen 2018-2021 1 FORORD Sprog åbner tusinder af døre og kan give flere børn flere muligheder

Læs mere

ET SOLIDT SPROGLIGT FUNDAMENT FOR BØRN OG UNGE. Strategi for arbejdet med sprog i Børn- og Ungeforvaltningen

ET SOLIDT SPROGLIGT FUNDAMENT FOR BØRN OG UNGE. Strategi for arbejdet med sprog i Børn- og Ungeforvaltningen ET SOLIDT SPROGLIGT FUNDAMENT FOR BØRN OG UNGE Strategi for arbejdet med sprog i Børn- og Ungeforvaltningen 2018-2021 1 FORORD Sprog åbner tusinder af døre og kan give flere børn flere muligheder for at

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere

Ti gode råd om dit barns sprog

Ti gode råd om dit barns sprog Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1 2 Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) I 2012 introducerede pædagogisk kvalitetsudvalg i BUF begrebet pejlemærker. Den overordnede tanke er at Københavns Kommune

Læs mere

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER 1 2 Sprog 2-kløveren Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var en af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Sprog: Øget fokus på sproget 0-3 års området.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

Sprogindsatsen i Greve Kommune

Sprogindsatsen i Greve Kommune Sprogindsatsen i Greve Kommune Tosprogede småbørn i alderen 3-6 år. Børnerådsmøde 14. september 2016 Dagtilbudsloven Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Siden 1/7. 2010 Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Struktureret tematisk sprogarbejde

Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Sprog og læsehandleplan 0-6 år:

Sprog og læsehandleplan 0-6 år: Sprog og læsehandleplan 0-6 år: På baggrund af den kommunale sprog og læsestrategi samt pjecerne Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn og 3-6 årige, har vi udarbejdet en lokal handleplan for

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Evaluering af pædagogiske læreplaner Evaluering af pædagogiske læreplaner 2016-2017 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan og dertil skal arbejdet med lærerplanerne evalueres, jf. 9,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Sprogarbejde i hele institutionen:

Sprogarbejde i hele institutionen: Sprogarbejde i hele institutionen: Sprog har stor betydning i vores pædagogiske arbejde på Fritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen. Sprogarbejde er en del af den faglige bevidsthed i alt, hvad vi gør, da

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen 12. marts 2009 / Side 1 af 9 Fokus på børns Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering i sproglige udvikling i dagtilbud Formålet med Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering

Læs mere

Når mor og far taler andre sprog end dansk

Når mor og far taler andre sprog end dansk Hvor kan du få yderligere oplysninger? Slagelse Kommune Litteratur anvendt i pjecen Når mor og far taler andre sprog end dansk Elaine Weitzman og Janice Greenberg: Sprog i samspil En praksisnær guide til

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere