Enkandidatafhandling afirinaskjødt. Vejleder:FrankThinggaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Enkandidatafhandling afirinaskjødt. Vejleder:FrankThinggaard"

Transkript

1 Enkandidatafhandling afirinaskjødt Vejleder:FrankThinggaard Cand.merc.aud. Aalborguniversitet2008

2 1 IFRS for SMV

3 Indhold FORORD INDLEDNING SPECIALETS SYSTEMATIK PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING VÆSENTLIGSTE KILDER KAPITEL 1. REGNSKABSBRUGERE REGNSKABSPRODUCENTER Årsregnskabslovens Internationalisering Regnskabsaflæggelse for mindre (kl. B) virksomheder IFRS for SME REGNSKABSBRUGERE Årsregnskabslov Virksomhedens interessegrupper: Regnskabsbrugerens ressourceallokering Regnskabsbrugerens forvaltningsinteresse Virksomhedens ressourcefordeling Regnskabsvejledning for mindre virksomheder Full IFRS IFRS for SMV DELKONKLUSION KAPITEL 2. STANDARDEN INTRODUKTION Argumenter for anvendelse af IFRS for SMV Argumenter imod anvendelse af IFRS for SMV KONCEPTUELLE PROBLEMER OPBYGNING OG INDHOLD Eliminering af emner, der ikke er relevante for SMV Fjernelse af valgmuligheder i regnskabsmæssig behandling Simplificering af metoder for indregning og måling af visse regnskabselementer Goodwill Udviklingsprojekter Finansielle instrumenter Kapitalandele i associerede og fællesledede virksomheder Beregning af udskudt skat Biologiske aktiver Ydelsesbaserede pensionsordninger Aktiebaseret vederlæggelse Leasede aktiver Førstegangs anvendelse af IFRS for SMV Foreslåede, men afviste ændringer DELKONKLUSION KAPITEL 3. FINANSIELLE INSTRUMENTER

4 INTRODUKTION I BEGREBSRAMME IASB begrebsramme Formål Anvendelsesområde Begrebsrammen i ÅRL. Kvalitetskrav til regnskabsinformation Kriterier for hensigtsmæssig regnskabsaflæggelse FINANSIELLE INSTRUMENTER Full IFRS Årsregnskabslov Kategorisering af finansielle instrumenter Ophør med indregning af finansielle forpligtelser Måling af finansielle instrumenter, hvis dagsværdi ikke kan opgøres pålideligt Regnskabsmæssig afdækning IFRS for SMV DELKONKLUSION KONKLUSION EXECUTIVE SUMMARY LITTERATURLISTE

5 Forord. Dette speciale er udarbejdet i sommeren 2008 i forbindelse med afslutning af cand.merc.aud. studiet på Aalborg Universitet. Med henblik på at afdække formålet med specialet, som er udarbejdelse af en større selvstændig afhandling af relevans for et statsautoriseret virke, der skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne, skrives denne afhandling, hvis overordnede emne er Problemstillinger i forbindelse med udarbejdelsen af et regnskab for små/mellemstore virksomheder. Det nærværende speciale koncentrerer sig om den kommende Internationale Regnskabsstandard for Små og Mellemstore Virksomheder (IFRS for SMV), der forventes at blive vedtaget i slutningen af Denne sammenholdes på et overordnet niveau med et fuldt sæt af IFRS, den danske Årsregnskabslov samt den danske regnskabsvejledning for små virksomheder, og forskelle herimellem vil blive afklaret. Det ønskes bl.a. belyst, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at indføre reglerne i IFRS for SMV på området den regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter, herunder konsekvenser af vedtagelsen af denne standard for danske virksomheder. Specialet henvender sig til alle, som ønsker et hurtigt overblik over den nye IFRS for SMV. Jeg vil gerne takke min vejleder, Frank Thinggaard, som har inspireret mig til en række spændende problemstillinger, og var yderst behjælpelig med konstruktiv vejledning og feedback, samt et hyggeligt samvær. God læselyst! Irina Skjødt. 4

6 Indledning. Regnskabsregulering har udviklet sig meget gennem tiden i takt med stigende økonomisk udveksling på tværs af landsgrænser. Det gælder for såvel, hvor reglerne kommer fra, som for mængden af de regler, der er gældende. Nutidens regnskabsregulering er i høj grad præget af det internationale samarbejde med det formål at udforme fælles regnskabsregulering. Tidligere foregik reguleringen nationalt, og i Danmark har reguleringen hovedsageligt bestået af bestemmelserne i Årsregnskabsloven (ÅRL). The International Accounting Standards Board - IASB - har til formål at udvikle, i offentlighedens interesse, et enkelt sæt af forståelige globale regnskabsstandarder af høj kvalitet, som kan håndhæves, og som kræver, at alle former for finansielle rapportering til brug for offentligheden indeholder gennemskuelige og sammenlignelige oplysninger. 1 Internationale regnskabsstandarder (IFRS) er standarder og fortolkningsbidrag, der er blevet vedtaget af IASB. Siden IASB indledte sin virksomhed i april 2001, er antallet af lande, som anvender IFRS, vokset væsentligt, hvilket bringer IASB tættere på sin målsætning om et fælles sæt af regnskabsstandarder, der anvendes globalt. Regnskabsreguleringen i de fleste europæiske lande har grundlæggende været baseret på den nationale lovgivning. Set fra et dansk perspektiv, er der sket mange ændringer siden vedtagelsen af den første årsregnskabslov i Der blev gennemført gennemgribende ændringer i årsregnskabsloven i 2001 med henblik på bedre overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder - IFRS. Med den sidste vedtagelse af loven forventede mange, at reglerne ville være uændret i en årrække. Det har imidlertid slet ikke vist sig at være tilfældet. Siden loven er blevet vedtaget i 2001, har der været to væsentlige lovændringer, som er udtryk for dels den hastige internationale udvikling på regnskabsområdet, dels på det store fokus, der har været på behovet for at reducere de administrative byrder for især små virksomheder, hvilket har medført forenkling af regler for regnskabsaflæggelse for klasse B-virksomheder. Sideløbende med lempelser for disse 1 Forord til IFRS p.6. 5

7 virksomheder, er de børsnoterede selskaber overgået til - eller på vej over til - de internationale IFRS regnskabsstandarder. I forhold til årsregnskabslovens oprindelige målsætning om en regnskabslovgivning tæt op af de internationale regnskabsstandarder, er der, dels på grund af de gennemførte lempelser, dels på grund af den fortsatte udvikling af selve de internationale standarder, i dag væsentlige forskelle mellem regnskabsaflæggelse efter IFRS og efter ÅRL. IFRS blev som udgangspunkt udviklet som regnskabsstandarder for store børsnoterede virksomheder med offentlig interesse. Der er dog over 90 % ikke-børsnoterede virksomheder i Danmark og andre lande over hele EU, som betragtes som små og mellemstore. 2 Små, herunder mikrovirksomheder, og mellemstore virksomheder (SMV'er) spiller en væsentlig rolle i EU's økonomi. De er en vigtig kilde til iværksætterfærdigheder, innovation og beskæftigelse. De ca. 23 millioner SMV'er i det udvidede EU med 27 lande tegner sig for ca. 75 millioner arbejdspladser og beskæftiger over 67 % af medarbejderne, jf. Figur 1. 3 Figur 1. Beskæftigelse i forhold til virksomhedsstørrelse i EU i Kilde: De er dog ofte konfronteret med markedes ufuldkommenhed. SMV'er har hyppigt problemer med at skaffe kapital eller opnå lån, især i den tidlige opstartsfase. På grund af deres 2 Accounting in Europe, Vol.2, 2005, s. 25. Problems and Opportunities of an International Financial Reporting Standard for Small and Medium-sized Entities. The EAA FRSC s Comment on the IASB s Discussion Paper. 3 6

8 begrænsede ressourcer er de også delvist afskåret fra adgang til ny teknologi og innovation. Støtte til SMV'er er en af Europa- Kommissionens prioriteringer, for så vidt angår økonomisk vækst, jobskabelse samt økonomisk og social samhørighed. Mange landes nationale lovgivning om regnskabsaflæggelse for ikke-børsnoterede virksomheder tilpasser sig i større eller mindre grad de internationale standarder, men oftest med mindre afvigelser. Disse afvigelser er forskellige fra land til land. Derfor er der en risiko for, at der alene i Europa vil der være 27 sæt af næsten IFRS regnskabsstandarder for ikkebørsnoterede virksomheder. Konsekvenser af det ovennævnte kan være følgende: Der kan let opstå overdrivelser om overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder Der kan opstå uoverensstemmelser mellem nationale regnskabsstandarder for små og mellemstore virksomheder, og IASB Begrebsramme Der kan blive fokuseret for lidt på de eksterne regnskabslæseres behov i de nationale standarder Der kan være manglende sammenlignelighed mellem regnskaber fra forskellige lande Der kan opstå unødige vanskeligheder for virksomheder, som ønsker at skifte fra regnskabsaflæggelse efter de nationale standarder til full IFRS. I juni 2004 har IASB udstedt Discussion Paper, Preliminary Views of Accounting Standards for Small and Medium-Sized Entities, hvor de inviterer alle interesserede virksomheder og organisationer til at deltage i diskussionen om, hvorvidt det er nødvendigt, at IASB skal udarbejde et særskilt sæt af forenklede IFRS-baserede regnskabsstandarder for små og mellemstore - ikke-børsnoterede - virksomheder. Udkast til den nye standard - IFRS for SMV - er blevet udsendt i 2007, og standarden i sin endelige version forventes at blive vedtaget sidst i

9 Den nye regnskabsstandard IFRS for SMV er et udgangspunkt for nærværende speciale. Dens relevans og betydning for regnskabsbrugere, samt forskelle i forhold til det nugældende sæt af full IFRS, samt forskelle fra den danske ÅRL, vil være omdrejningspunktet. Specialets systematik. Dette afsnit er en slags brugervejledning, som har det formål at give læseren et hurtigt overblik over opbygningen og indholdet af de enkelte kapitler. Specialet er opdelt i følgende dele samt en bilagssamling. Først præsenteres problemformuleringen. Denne beskrives nærmere og suppleres af uddybende underspørgsmål til brug for analysen. Herefter skulle læseren have et klart indtryk af, hvad der bliver belyst i den senere analyse. Afsnittet indeholder desuden definitioner og afgrænsning, samt en beskrivelse af de væsentligste kilder, som specialet er skrevet på grundlag af. Kapitel 1 indeholder analyse af relevansen af en selvstændig regnskabsstandard for regnskabsbrugerne, samt belysning af hvem der kan betragtes som brugere af de udarbejdede regnskaber. Kapitel 2 er specialets kerne og den mest omfangsrige del. Det indeholder overblik over standarden IFRS for SMV, gennemgang af dens struktur og et overordnet gennemgang af forskelle mellem standarden og full IFRS sammenholdt med ÅRL og Regnskabsvejledning for mindre virksomheder. Kapitel 3 indeholder en analyse af hensigtsmæssigheden af den foreslåede i IFRS for SMV regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter, sammenholdt med full IFRS og ÅRL. 4. Kapitel er specialets sidste og indeholder konklusioner. Dette samler op på analysens resultater og virker opsummerende i forhold hertil, uden dog at være udtømmende, da dette ville føre for vidt. 8

10 Bilagssamlingen indeholder relevant litteratur. Herudover er der henvisninger til litteraturkilder i fodnoterne, som vil være angivet med evt. forkortelse af hensyn til overskueligheden i disse. Der vil igennem projektet blive benyttet forkortelser, i de tilfælde dette antages at forbedre læsevenligheden. Første gang en forkortelse benyttes, vil den præsenteres i en parentes umiddelbart efter det begreb, den er en forkortelse for. Problemformulering. Med udgangspunkt i udviklingen indenfor området - IFRS for små og mellemstore virksomheder, som medførte udarbejdelse af et selvstændigt sæt af regnskabsstandarder for SMV - ønsker jeg at afdække følgende problemformulering. Hvem er den udarbejdede regnskabsinformation relevant for - dansk og international målgruppe for SMV standard - set med regnskabsbrugernes og producenternes øjne? Hvad indeholder IFRS for SMV, principper for opbygning af standarden samt en overordnet gennemgang af ændringer/afviste forslag til ændringer i den regnskabsmæssige behandling af de for SMV udvalgte områder, sammenholdt med full IFRS, ÅRL og den danske regnskabsvejledning for små virksomheder. Hensigtsmæssighed af den foreslåede indregning og måling af finansielle instrumenter jf. IFRS for SMV, sammenholdt med IFRS og ÅRL. Metode: med henblik på at afklare den opstillede problemformulering vil jeg analysere de ovennævnte problemformuleringer hver for sig, med vægt på nedenstående plan. Fremgangsmåde er beskrevet under hvert underpunkt. Der vil blive konkluderet på hver af de tre delproblemformuleringer, for at opsummere resultaterne af undersøgelsen, efterfulgt af en fælles konklusion, hvor der vil blive givet svar på den overordnede problemformulering. Besvarelsen på den første del af problemformuleringen baseres på de problemstillinger, der knytter sig til de principielle forskelle i målgruppen for IFRS for SMV, sammenholdt med full IFRS og ÅRL. Hovedformålet med besvarelsen vil være at afdække relevansen af den nye 9

11 SMV standard for regnskabsbrugerne - regnskabsproducenter og eksterne regnskabsbrugere - i Danmark og internationalt. Disse problemstillinger analyseres under følgende underpunkter: Hvem er regnskabsbrugere - regnskabsproducenter (SMV er) og eksterne regnskabsbrugere? o Regnskabsproducenter: Hvilke kriterier er gældende for om en virksomhed skal kunne betragtes som SMV i Danmark og internationalt - er der sammentræf mellem definitioner af SMV er? De enkelte parametre for evt. udvælgelse er: Størrelse - omsætning, balancesum, antal ansatte - herunder hvilke problemer kan forekomme i forbindelse med den gældende fordeling af virksomheder i regnskabsklasser jf. ÅRL og Regnskabsvejledning for klasse B? Internationale kontra nationale virksomheder: hvilken betydning har det faktum, at en virksomhed arbejder på tværs af grænser - f.eks. har kunder, leverandører, datterselskaber eller finansiering fra udlandet, i modsætning til de virksomheder, som kun arbejder lokalt på det danske marked? Herunder vil jeg berøre betydning af den nye standard for de mindste aktører på markedet - mikrovirksomheder - med max. 10 ansatte. o Eksterne regnskabsbrugere: Hvem opfatter IFRS for SMV, full IFRS henholdsvis ÅRL som eksterne brugere? Investorer - behov for regnskabsinformation af en høj informationsværdi Finansieringsvirksomheds informationsbehov Øvrige eksterne regnskabsbrugere - herunder skattemyndigheder (f.eks. skatteregler i Tyskland), kunder og leverandører 10

12 Besvarelsen på den anden del af problemformulering vil have sin hovedvægt på indholdet af IFRS for SMV, principper for opbygning af regnskabsstandarden, samt overordnet på ændringer i IFRS for SMV i forhold til full IFRS, sammenholdt med ÅRL samt den danske regnskabsvejledning for små virksomheder. Problemstillingen dekomponeres i en række underspørgsmål: Argumenter for og imod anvendelsen af standarden for SMV Oversigt over standarden, opdeling i afsnitter, principper og koncepter Hvilke væsentlige forskelle der er i IFRS for SMV i forhold til full IFRS, sammenholdt med ÅRL regelsæt og den danske regnskabsvejledning for mindre virksomheder. Metoden for besvarelsen vil være gennemgang af de afsnit af udkastet til IFRS for SMV, som er modificeret i forhold til full IFRS, samt de afsnit, der er blevet foreslået at modificere, men hvor modifikationerne er blevet afvist, herunder kort begrundelser dertil. Den tredje del af problemformuleringen vil handle om at fremhæve forskelle i den regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter jf. IFRS for SMV i forhold til full IFRS og ÅRL. Dette emne vil omfatte følgende underpunkter: Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af regnskaber - herunder regnskabets kvalitative egenskaber - forståelighed, relevans og pålidelighed, sammenlignelighed samt et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat af virksomhedens aktivitet - vil defineres yderligere for at omfatte de elementer, som begrebsrammen består af. Metoden til at opnå formålet vil være forklaring af ÅRL begrebsrammens vigtigste elementer sammenholdt med IFRS begrebsramme samt anden litteratur med henblik på bedre afklaring af definitioner. Derudover skal begrebet hensigtsmæssigheden indføres. Er det hensigtsmæssigt at anvende SMV standardens retningslinjer for indregning og måling af finansielle instrumenter? Svaret på dette spørgsmål vil jeg give gennem følgende handlinger: 11

13 Afgrænsning. o Analyse af hensigtsmæssigheden for regnskabsproducenter og eksterne regnskabsbrugere i forhold til ÅRL og IFRS o Vurdering af resultater af Field Test med henblik på analyse af metoden for SMV- standarden jf. Report on the field tests in Germany regarding the ED- IFRS for SMEs. Under hensyntagen til opgavens omfang, har jeg valgt at begrænse analysen af hensigtsmæssigheden af IFRS for SMV til ét område - regnskabsmæssig behandling af finansielle instrumenter. Jeg vil afgrænse mit projekt til kun at omhandle lande indenfor EU-området henholdsvis Danmark. Dvs., alle problemstillinger i forbindelse med implementeringen af en fælles SMV standard, relaterer sig til EU-området. Derudover gælder den tidsmæssige afgrænsning til at omfatte ændringer i ÅRL og IFRS/IFRS for SMV, der er foretaget til og med juni Øvrige relevante afgrænsninger vil blive angivet i de respektive kapitler i forbindelse med behandling af et bestemt emne. Væsentligste kilder. Et selvstændigt sæt af regnskabsstandarder for små og mellemstore virksomheder er et forholdsvis nyt emne, hvorfor det kan tydelig mærkes generel mangel af litteratur omkring undersøgelser og analyser på området, især omkring de delemner, som jeg har valgt at omhandle i mit speciale. IASB foretager visse undersøgelser og analyser i forbindelse med implementeringen af IFRS for SMV, men baggrund, forudsætninger og formålet med disse undersøgelser er forskellige fra dem, som jeg ville fastsætte for at afdække formålet i mit speciale. Jeg anvender dog visse resultater af de foretagne analyser for at fremme enkelte problemstillinger og i øvrigt at underbygge de teoretiske konklusioner. 12

14 Den væsentligste litteraturkilde er Udkast til International Financial Reporting Standard for Small and Medium-sized Entities, der var tilgængelig fra juli Jeg anvender også Staff Overview of IFRS for SMV i kapitel 1 og 2, hvor jeg berører de behandlede der emner. I forbindelse med implementeringen af IFRS for SMV er blevet foretaget Field test of SMV Exposure Draft (anvendes i Kapitel 2), som efter min mening ikke er repræsentativ for at testresultater og testkonklusioner kan projiceres til resterende del af populationen af alle europæiske små og mellemstore virksomheder. Desuden mangler der mere information omkring forudsætninger, selve processen og resultater af overgang af SMV er, der deltog i testen, til den nye standard. Derfor anvendes den pt. tilgængelige litteratur om testen, dog med de ovennævnte begrænsninger for øje. Jeg anvender IFRS begrebsramme i min hensigtsmæssighedsanalyse i Kapitel 3, tillagt årsregnskabslovens begrebsramme yderligere krav for at indføre forskellige definitioner af regnskabselementer samt metoder for indregning og måling af disse elementer. Vurdering af resultater af Field Test foretages ved hjælp af Report on the field tests in Germany regarding the ED-IFRS for SMEs. 13

15 Kapitel 1. Regnskabsbrugere. Hvem er den udarbejdede regnskabsinformation relevant for - dansk og international målgruppe for SMV standard - set med regnskabsbrugernes og producenternes øjne? For at besvar spørgsmålet om, hvem regnskabsinformationen er relevant for, er det nødvendigt at opstille definitioner af, hvem SMV s regnskabsbrugerne teoretisk kan være - regnskabsproducenterne på én side, og eksterne regnskabsbrugere på anden side. Ud fra de to gruppers behov for regnskabsinformation, diskuteres gruppen for reelle regnskabsbrugere. Regnskabsproducenter. Jeg vil i det følgende gennemgå definitioner fra forskellige kilder om, hvem der betragtes som små og mellemstore virksomheder efter ÅRL, herunder internationalisering af små og mellemstore danske virksomheder, henholdsvis på det internationale plan for at tage stilling til, hvorvidt der er sammenfald mellem definitionerne på SMV i Danmark og internationalt. Årsregnskabslovens 1-7. Virksomheder i både Danmark og EU defineres på baggrund af kvantitative kriterier såsom omsætning, balancesum og antal beskæftigede. Disse kriterier lægges til grund for at fastsætte virksomhedsklasse i Danmark og på EU plan for at bestemme, hvilke virksomheder er små, og hvilke er mellemstore. Der er visse størrelsesmæssige forskelle imellem Danmark og EU, som dog er blevet reduceret efter de seneste ændringer i ÅRL. Derudover har virksomhedens selskabsform betydning for, hvilken regnskabsklasse virksomheden hører til. Det bemærkes, at klasse A ikke er omfattet af EU selskabsdirektiverne, hvilket medfører et sammenlignelighedsproblem mellem ÅRL og EU s 4. direktiv. For at blive omfattet af ÅRL, skal virksomheden først og fremmest være erhvervsdrivende efter lovens 1. Loven omfatter som udgangspunkt alle erhvervsdrivende virksomheder, uanset juridisk form eller størrelse, også virksomheder med ubegrænset ansvar, som dog kan blive placeret i regnskabsklasse A og derved undtaget af lovens regnskabspligt. 14

16 Reglerne for udarbejdelse af årsrapporter er i ÅRL baseret på den såkaldte byggeklodsmodel, som er en pyramidemodel, hvor fire "klodser" - bestående af klassificerings-, værdiansættelses- og oplysningsbestemmelser - er lagt ovenpå et grundlag af helt generelle regler, som alle virksomheder skal opfylde. Derefter følger byggeklodserne - regnskabsklasserne - som fra neden kaldes A, B, C og D. De fire regnskabsklasser fremgår af lovens afsnit II - V. Lovens 7 fastlægger, hvilken regnskabsklasse de forskellige virksomheder mindste skal følge. Regnskabsklasserne omfatter følgende: Klasse A: frivillige årsrapporter, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, jf. 3, stk. 2. Klasse B: lovpligtige årsrapporter for små virksomheder omfattet af 3, stk. 1, nr Klasse C: lovpligtige årsrapporter for mellemstore og store virksomheder omfattet af 3, stk. 1, nr. 1-4, Klasse D: lovpligtige årsrapporter for statslige og børsnoterede aktieselskaber uanset størrelse, jf. 3, stk. 1, nr. 1. Loven bestemmer, hvilken regnskabsklasse en given virksomhed som minimum skal følge i byggeklodsmodellen, jf. følgende: Regnskabsklasse A gælder ifølge stk. 1, nr. 1, for virksomheder som ikke har pligt til at aflægge årsrapport, men som frivilligt aflægger en årsrapport, der ikke udelukkende er beregnet til virksomhedens eget brug, jf. 3, stk. 2. Der er tale om et meget enkelt sæt regler, der reelt svarer til dem, som de pågældende virksomheder hidtil har fulgt efter bekendtgørelsen om bogføringspligtiges årsregnskaber (nr. 518 af 25. juni 1999). Regnskabsklasse A gælder først og fremmest for alle virksomheder med personligt ansvar. Endvidere er interessentskaber og kommanditselskaber, hvori de ansvarlige deltagere ikke alle er kapitalselskaber, omfattet af regnskabsklasse A. 15

17 Desuden gælder regnskabsklasse A for meget små virksomheder ("mikrovirksomheder") med begrænset ansvar omfattet af 3 og 4 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, som efter de nugældende størrelseskriterier i den nævnte lovs 19, stk. 2, er undtaget fra pligten til at aflægge årsregnskab efter den gældende årsregnskabslov - f.eks. meget små andelsvirksomheder med begrænset ansvar. Efter lovens 4 skal disse "mikrovirksomheder" fortsat være undtaget fra pligten til at aflægge årsrapport. Størrelseskriterierne i den nævnte lovs 19, stk. 2, er blevet videreført i ÅRL 4, stk. 1, med visse modifikationer. Overskrider virksomheden størrelsesgrænserne i 4, stk. 1, er den forpligtet til at aflægge årsrapport, jf. 3, stk. 1, nr. 4, og skal i så fald følge reglerne i regnskabsklasse B eller C, afhængig af virksomhedens størrelse. Regnskabsklasse B, C og D gælder for virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport, jf. lovens 3, stk. 1. Aktieselskaber, som ikke er statslige eller børsnoterede aktieselskaber, samt de øvrige virksomheder, der er nævnt i 3, stk. 1, er enten omfattet af regnskabsklasse B eller C afhængig af virksomhedens størrelse. Der opereres som tidligere anført med tre størrelser: små virksomheder skal følge regnskabsklasse B, mens mellemstore og store virksomheder skal følge klasse C. Størrelsesgrænserne fremgår af 7 stk. 2, mens stk. 3 bestemmer, hvordan størrelserne beregnes. Statslige og børsnoterede aktieselskaber skal uanset størrelse følge regnskabsklasse D. Regnskabsklasserne B og C omtales nærmere, som følger af valget af emnet til specialet. Regnskabsklasse B gælder ifølge lovens 7 stk. 1, nr. 2, for "små virksomheder" omfattet af 3, stk. 1. "Små virksomheder" er defineret i 7, stk. 2, nr. 1. Regnskabsklasse B gælder således for små aktie- og anpartsselskaber samt små partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), små interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er såkaldte kapitalselskaber, små erhvervsdrivende fonde, samt små virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder 3 (små virksomheder og foreninger med begrænset ansvar) og 4 (små andelsselskaber med begrænset ansvar), medmindre disse er så små, at de er omfattet af undtagelsen i lovens 4 og dermed omfattet af klasse A. 16

18 Regnskabsklasse C omfatter samme typer virksomheder som klasse B, men gælder ifølge stk. 1, nr. 3, for "mellemstore og store virksomheder". "Mellemstore virksomheder" er defineret i stk. 2, nr. 2, "store virksomheder" i stk. 2, nr. 3. Ved en ændringslov nr. 516 af 17. juni 2008, som skal gælde for regnskabsår, der begynder d. 1. september 2008 eller senere, blev der foreslået visse ændringer af 7, stk. 1, nr. 4, som er gennemført med henblik på at bringe betegnelsen på de pågældende virksomheder i overensstemmelse med den finansielle lovgivning og den seneste modernisering af EU selskabsdirektiverne. 4. selskabsdirektivets beløbsgrænser er blevet forhøjet ved ændringsdirektiv 2006/46/EF, der trådte i kraft den 5. september På denne baggrund vedtages det, at de danske beløbsgrænser for små og mellemstore virksomheder forhøjes således, at de svarer til de nye direktivgrænser, som er baseret på 4. direktivs artikel 11 henholdsvis 27, jf. Tabel 1. Tabel 1. Ændring af beløbsmæssige størrelsesgrænser i ÅRL Regnskabs- Nuværende grænser +20 % klasse Helt små - A Antal ansatte 10 Antal ansatte 10 mikrovirksomheder Balancesum 6mill. Balancesum 7mill. (LEV) Nettoomsætning 12mill. Nettoomsætning 14mill. Små virksomheder B Antal ansatte 50 Antal ansatte 50 Balancesum 29mill. Nettoomsætning 58mill. Balancesum 36mill. Nettoomsætning 72mill. Mellemstore/store C Antal ansatte 250 Antal ansatte 250 virksomheder Balancesum 119mill. Balancesum 143mill. Nettoomsætning 238mill. Nettoomsætning 286mill. Koncernregnskabspligten Antal ansatte 50 Antal ansatte 50 Kilde: Fagligt Fokus PwC, nr. 6/2008. Balancesum 29mill. Nettoomsætning 58mill. Balancesum 36mill. Nettoomsætning 72mill. 4 Der henvises til s. 24 nedenfor. 17

19 Det fremgår af nedenstående Figur 2, som viser fordeling af arbejdssteder i Danmark efter virksomhedsstørrelse i 2006, at størstedelen af virksomheder - over 40 % - er virksomheder med én ansat, herefter følger med knap 41 % virksomheder med 2 til 9 ansatte, som tilsammen med over 80 % i Danmark betragtes som mikrovirksomheder, dog skal andelen af disse korrigeres med antallet af virksomheder med 10 ansatte, som også indgår i gruppen af mikrovirksomheder, men som ikke opdeles på tilsvarende måde i det pågældende diagram. Det er muligt at sammenligne tallene med de internationale tal fra Figur 1, idet fordelingen af virksomheder med antal ansatte fra 1 til 9 er sammenlignelig i disse to diagrammer. Der er således knap 30 % mikrovirksomheder med 1-9 ansatte på den internationale plan. Figur 2. Diagram over fordeling af arbejdssteder efter størrelse. Kilde: Danmarks Statistik 2006, Danmarks virksomheder tegner knap 16 % af små virksomheder med 10 til 49 ansatte mod ca. 21 % i EU. Antallet skal ligeledes korrigeres med virksomheder med 50 ansatte for at modsvare definitionen af små virksomheder. 18

20 Kun en brøkdel af virksomheder i Danmark - lidt over 3 % - betragtes som både mellemstore og store med antal beskæftigede på 50 og derover mod ca. 50 % på EU plan. Alle fuldtidsbeskæftigede i Danmark i 2006 fordeler sig i forhold til virksomheds selskabsform jf. diagrammet i Figur 3. Figur 3. Fuldtidsansatte i Danmark i 2006, fordelt efter virksomhedsform. Kilde: Danmarks Statistik 2006, Størstedelen af fuldtidsbeskæftigede i Danmark er ansat i aktieselskaber (A/S) - hele 42 %, efterfulgt de offentlig ansatte med 28 % og anpartsselskaber (ApS) med knap 10 %. Enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og andelsforeninger - dem, som normalt omfattes af regnskabsklasse A i årsregnskabsloven - forudsat at omsætningsstørrelsen og balancesummen ligger indenfor de ovennævnte grænser, tegner sig kun for under 10 % af alle fuldtidsbeskæftigede. Det betyder, at væsentlig del af mikrovirksomheder samt små og mellemstore danske virksomheders ansatte arbejder i anpartsselskaber, fonde og foreninger samt aktieselskaber. Det er ikke muligt at undersøge tilsvarende fordeling af 19

21 fuldtidsbeskæftigede på EU plan, idet der ikke er de samme selskabsformer i de øvrige EU lande, som i Danmark. Spørgsmålet om, hvorvidt den nye IFRS for SMV kan afdække behovet for en fælles international regnskabsstandard for hele den omfattende gruppe af virksomheder, kan besvares ved bl.a. at undersøge, i hvilket omfang disse virksomheder arbejder på tværs af landsgrænser. Internationalisering. Internationale relationer mellem virksomheder kan tage forskellige former, herunder handel - eksport og import, finansiering af virksomheds aktivitet, kapitaltilførsel fra udenlandske investorer og kreditinstitutter, koncernrelationer på tværs af landsgrænser osv. Jeg vil i det følgende forsøge at fastlægge, hvorvidt små og mellemstore virksomheder er involveret i den internationale samhandel, og hvorvidt det er relevant for SMV er at søge kapitalen på det europæiske marked. Jeg vil afgrænse etableringen af datterselskaber af danske virksomheder i udlandet fra min analyse, da oprettelse af koncernrelationer medfører koncernregnskabspligten, med visse hørende dertil særlige regler, som vil ikke blive behandlet indenfor rammene af dette speciale. Jeg vil blot nævne, hvorvidt det er relevant for udenlandske virksomheder, som ejer virksomheder i Danmark, at have en særskilt regnskabsstandard. Det fremgår af rapporten fra Danmarks Statistik i Figur 4 nedenfor, at A/S og ApS stod for 90 % af hele Danmarks eksport, mens resten af virksomhederne kun har eksporteret 10 % i Det betyder, at størstedelen af enkeltmandsvirksomheder, som indgår i gruppen mikrovirksomheder, ikke arbejder med eksporten. Afhængighed af eksporten på baggrund af virksomhedsstørrelse er ikke muligt at undersøge grundet manglende information omkring emnet, dog kan nedenstående Eurostats undersøgelse af små og mellemstore virksomheders aktiviteter hjælpe med at finde ud af, hvordan perspektivet for at arbejde internationalt, ser ud. Det forudsættes, at tilsvarende mønster også er gældende for Danmark. Det bemærkes, at det ikke var muligt at skaffe informationen om importen af danske virksomheder, fordelt efter virksomhedsformer, men efter min vurdering, vil importen være noget højere for mindre 20

22 virksomheder end eksporten, vurderet på baggrund af at der ikke produceres så stort et varesortiment i Danmark. Rapporten fra Eurostat fra undersøgelsen Enterprises by size class - overview of SMEs in the EU 5, der er blevet gennemført i 2005 for 27 EU-lande, viser, at størstedelen af små og mellemstore europæiske virksomheder beskæftiger sig med serviceydelser såsom hoteller og restauranter, handel og logistik, distribution, bygningskonstruktion samt mindre produktion. Disse aktiviteter efterspørges oftest lokalt, uden at gå over landsgrænserne, som bekræfter den ovennævnte tendens. Jo større virksomhed er, jo mere går aktiviteten i retning mod produktion af varer i stedet for ydelser, hvilket øger mulighed for salg af det producerede på det internationale marked. Jeg vurderer på den baggrund, at der ikke er øget behov for en særskilt international regnskabsstandard i forbindelse med disse virksomheders samhandel. Figur 4. Eksport i Danmark i 2006, fordelt efter virksomhedsform. Kilde: Danmarks Statistik 2006,

23 Danske virksomheder finansierer generelt deres aktiviteter ved optagelse af et lån gennem kreditinstitutter. Det er en relativ billig måde at sikre sig adgang til kapitalen for erhvervelse af bygninger og det nødvendige produktionsapparat til produktionen af sine varer og ydelser. Som regel, foregår finansiering gennem sikkerhedsstillelse i det belånte, hvilket øger kreditinstitutters garanti for tilbagebetaling af lånet og tilskrevne renter. Udviklingen i den danske Nationalbanks udlånsrente i er vist i Figur 5 nedenfor. Udviklingen i udlånsrenten, fastsat af EU Centralbanken for perioden , vises i Figuren 6. Da kreditinstitutter fastesætter deres udlånsrenten såvel i Danmark som i EU på baggrund af Nationalbankens henholdsvis Centralbankens udlånsrente (i kolonnen Marginal lending facility), var det utvivlsom billigere at finansiere aktiviteten gennem kreditinstitutter indenfor Danmark i perioden , under forudsætning, at kreditinstitutternes egen rentesatstillæg er ens for Danmark og i øvrige EU-lande. Figur 5. Udvikling i Nationalbankens udlånsrente i Kilde: 22

Europa Kommissionens høring om anvendelse af SME-standarden i EU

Europa Kommissionens høring om anvendelse af SME-standarden i EU Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 283 Offentligt 3. marts 2010 /lje,jcn Sag Europa Kommissionens høring om anvendelse af SME-standarden i EU Indledning Europa Kommissionen har i november 2009 udsendt

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 20. marts 2009 2009-0018853 /mtg Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets

Læs mere

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 24.7.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 193/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 662/2010 af 23. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008

Læs mere

ESMAs fokusområder 2014

ESMAs fokusområder 2014 ESMAs fokusområder 2014 Det europæiske værdipapirtilsyn (ESMA) har udsendt en meddelelse (Public Statement), hvori der er redegjort for fokusområderne for de europæiske tilsynsmyndigheders regnskabskontrol

Læs mere

Indregning af omsætning under Årsregnskabsloven efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens notat om anvendelse af produktionsmetoden

Indregning af omsætning under Årsregnskabsloven efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens notat om anvendelse af produktionsmetoden Cand. Merc. Aud Institut for regnskab og revision Kandidatafhandling Indregning af omsætning under Årsregnskabsloven efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens notat om anvendelse af produktionsmetoden Rikke

Læs mere

13. reviderede udgave. Introduktion til. Koncernregnskaber. Introduktion til. koncernregnskaber. Peder Fredslund Møller. Gjellerup / Gads Forlag

13. reviderede udgave. Introduktion til. Koncernregnskaber. Introduktion til. koncernregnskaber. Peder Fredslund Møller. Gjellerup / Gads Forlag Peder Fredslund Møller Introduktion til Koncernregnskaber Introduktion til koncernregnskaber 13. reviderede udgave Gjellerup / Gads Forlag Peder Fredslund Møller Introduktion til koncernregnskaber 13.

Læs mere

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern 6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale

Læs mere

Ændringer til årsregnskabsloven

Ændringer til årsregnskabsloven Ændringer til årsregnskabsloven i høring Af Jan Fedders og Kim Tang Lassen Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467

Læs mere

Mistede oplysninger i forbindelse

Mistede oplysninger i forbindelse Mistede oplysninger i forbindelse med fravalg af revision -Analyse af 2014-regnskaberne www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 146 endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 146 endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 L 146 endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Bilag: Udkast til eventuelt ændringsforslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love Ændringsforslag

Læs mere

EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME

EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME HVAD ER REGNSKABSVÆSEN? HVAD ER ET REGNSKAB? AAA: A Statement of Basic Accounting Theory (1966).... the process of identifying, measuring, and communicating

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EU) nr. 258/2014 om oprettelse

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S periodemeddelelse for 1. januar - 31. marts 2009.

Jensen & Møller Invest A/S periodemeddelelse for 1. januar - 31. marts 2009. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven

Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven Konsekvenser for Venture Capital og Private Equity selskaber ved indregning og måling af kapitalandele i andre virksomheder Kontakt Niels Henrik B. Mikkelsen

Læs mere

Ændring i regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn

Ændring i regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn Ændring i regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn Ændringer kan opdeles i områderne ændring i regnskabspraksis og ændring af regnskabsmæssige skøn. Herudover kan der være ændringer som følge af fejl.

Læs mere

Regnskabskrav til klasse A-virksomheder

Regnskabskrav til klasse A-virksomheder 18. oktober 2016 /JANNIL Sag 2016-11207 Regnskabskrav til klasse A-virksomheder Formålet med nærværende notat er at beskrive Erhvervsstyrelsens opfattelse af en række regnskabsmæssige problemstillinger

Læs mere

FONDE REGNSKAB OG REVISION INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

FONDE REGNSKAB OG REVISION INDLEVELSE SKABER UDVIKLING FONDE REGNSKAB OG REVISION FONDE REGNSKAB OG REVISION Erhvervsdrivende fonde Ny årsregnskabslov Udfordringer Ikke-erhvervsdrivende fonde God regnskabsskik Tilsynsforpligtelse Kommunale overvejelser Blandet

Læs mere

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 2948 - Økofin Bilag 2 Offentligt 26. maj 2009 Supplement til samlenotat vedr. ECOFIN den 9. juni 2009 Dagsordenspunkt1b: Internationale regnskabsstandarder Resumé På ECOFIN den 9. juni

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme 3. april 2009 /jcn og lfo Sag Notat om måling (værdiansættelse) af ejendomme Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både

Læs mere

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. L 312/8 Den Europæiske Unions Tidende 27.11.2009 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1142/2009 af 26. november 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) Udkast til Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) I medfør af 16, stk. 4, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Læs mere

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Ændringer til årsregnskabsloven: Forhøjelse af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Kontakt Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467 E-mail: kil@pwc.dk Rasmus Risager Eriksen Telefon:

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

Regnskabskrav til klasse A-virksomheder version 1.1 (opdateret notat)

Regnskabskrav til klasse A-virksomheder version 1.1 (opdateret notat) 6. marts 2017 /JANNIL Sag 2016-11207 Regnskabskrav til klasse A-virksomheder version 1.1 (opdateret notat) Formålet med nærværende notat er at beskrive Erhvervsstyrelsens opfattelse af en række regnskabsmæssige

Læs mere

Ændringer til årsregnskabslovens størrelsesgrænser

Ændringer til årsregnskabslovens størrelsesgrænser Temaartikel 1 / november 2015 Årsregnskabsloven 2016 Ændringer til årsregnskabslovens størrelsesgrænser OPDATERET DECEMBER 2015 Hvad skal du vide? Alle størrelsesgrænser for opdeling i regnskabsklasser

Læs mere

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven m.v.

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven m.v. Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Att. Carina Gaarde Sørensen og Mia Simonsen Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven m.v. Finansrådet har den 7. november

Læs mere

Regnskabsklasse B ændringer på paragrafniveau

Regnskabsklasse B ændringer på paragrafniveau Oversigten kan ved hjælp af farvemarkeringen i venstre side anvendes til at få et overblik over ændringerne for regnskabsklasse B. Farvemarkeringernes betydning fremgår af Beierholms publikation Den nye

Læs mere

for ejendomsvirksomheder

for ejendomsvirksomheder Ændringer til årsregnskabsloven: Konsekvenser for ejendomsvirksomheder Kontakt Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467 E-mail: kil@pwc.dk Kasper Elkjær Nielsen Telefon: 8932 5588 Mobil: 2321

Læs mere

SURVEY. Årsregnskaberne Hvilke væsentlige fejl retter revisor under revisionen af 2013-årsregnskaberne.

SURVEY. Årsregnskaberne Hvilke væsentlige fejl retter revisor under revisionen af 2013-årsregnskaberne. Årsregnskaberne 2013 - Hvilke væsentlige fejl retter revisor under revisionen af 2013-årsregnskaberne SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

SME-STANDARDEN - EN ANALYSE AF INDHOLDET OG VURDERING AF HENSIGTSMÆSSIGHEDEN. (IFRS for Small and Medium-sized Entities)

SME-STANDARDEN - EN ANALYSE AF INDHOLDET OG VURDERING AF HENSIGTSMÆSSIGHEDEN. (IFRS for Small and Medium-sized Entities) SME-STANDARDEN (IFRS for Small and Medium-sized Entities) - EN ANALYSE AF INDHOLDET OG VURDERING AF HENSIGTSMÆSSIGHEDEN Udarbejdet af: Ole Peder Christophersen Carsten Støvring Pedersen Vejleder: Frank

Læs mere

L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009

L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009 L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 16 Sikring af nettoinvesteringer i en udenlandsk virksomhed HENVISNINGER IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) 2015/534 af 17. marts 2015 om indberetning af finansielle oplysninger i tilsynsøjemed (ECB/2015/13)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) 2015/534 af 17. marts 2015 om indberetning af finansielle oplysninger i tilsynsøjemed (ECB/2015/13) 31.3.2015 DA L 86/13 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) 2015/534 af 17. marts 2015 om indberetning af finansielle oplysninger i tilsynsøjemed (ECB/2015/13) STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

Læs mere

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

Læs mere

Årsregnskab Cand. merc. aud. Introduktion

Årsregnskab Cand. merc. aud. Introduktion Årsregnskab Cand. merc. aud. Introduktion Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Introduktion Præsentation Lektionsplan: http://hdc6.hha.dk/regn/cma_regn/ Litteratur Lektionsplan

Læs mere

47 Hensatte forpligtelser Ændringslovens 8,

47 Hensatte forpligtelser Ændringslovens 8, 18. oktober 2016 Sag 2016-3181 Vejledning om overgangsbestemmelser ved anvendelse af visse bestemmelser i årsregnskabsloven Indledning Erhvervsstyrelsen har udstedt en bekendtgørelse 1, der skal gøre det

Læs mere

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S 20. maj 2015 Side: 1 af 5 PSO/lijo Retningslinjer for Danske Spil A/S I medfør af selskabslovens (SEL) 357 skal bestyrelsen i et statsligt aktieselskab sørge for, at der fastsættes retningslinjer, som

Læs mere

GK AGIO ApS. Årsrapport for CVR-nr Stensballe Strandvej Horsens

GK AGIO ApS. Årsrapport for CVR-nr Stensballe Strandvej Horsens GK AGIO ApS Stensballe Strandvej 195 8700 Horsens CVR-nr. 26 73 91 95 Årsrapport for 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 15/03 2016 Gert Kristiansen Dirigent

Læs mere

Omfang af anmærkninger i revisors

Omfang af anmærkninger i revisors Omfang af anmærkninger i revisors påtegninger Analyse af selskabernes 2015-årsregnskaber Undersøgelse af revisionsanmærkninger i regnskaberne Godt 232.000 selskaber har indleveret et regnskab for 2015

Læs mere

N Y E B E K E N D T G Ø R E L S E R F O R P R O S P E K T E R

N Y E B E K E N D T G Ø R E L S E R F O R P R O S P E K T E R N Y E B E K E N D T G Ø R E L S E R F O R P R O S P E K T E R Som en konsekvens af de seneste års ændringer til Prospektdirektivet 1 ( Ændringsdirektivet ) og Prospektforordningen 2 ( Ændringsforordningen

Læs mere

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nr. 8 september 2006 Indhold Fondsrådet Vejledning om konsekvenser af Fondsrådets afgørelser. IASB Standardpause. IFRIC Udkast til fortolkning relateret til indregning

Læs mere

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade København K. Att. Lars Poulsen og Niels Ebbe Andersen. Sendt pr.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade København K. Att. Lars Poulsen og Niels Ebbe Andersen. Sendt pr. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8 1306 København K Att. Lars Poulsen og Niels Ebbe Andersen 29. januar 2009 Sag /lje Deres ref. lp/lki/dor Sendt pr. mail Forespørgsel om regnskabsaflæggelse

Læs mere

Overgang til IFRS i 2005 (ikke revideret)

Overgang til IFRS i 2005 (ikke revideret) Pr. 1. januar 2005 ændres den anvendte regnskabspraksis til at være i overensstemmelse med kravene i de internationale regnskabsstandarder, IFRS. Overgangsdatoen er 1. januar 2004. De i Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse for Grønland om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer mv. (Erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse for Grønland om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer mv. (Erklæringsbekendtgørelsen) BEK nr 799 af 28/07/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, j.nr. 2008-0016885

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Årsregnskabsloven og andelsboligforeninger

Årsregnskabsloven og andelsboligforeninger 3. september 2009 /jcn Sag 2009-20.142 Årsregnskabsloven og andelsboligforeninger Beskrivelse af den generelle problemstilling Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget spørgsmål vedrørende andelsboligforeningers

Læs mere

D044554/01 BILAG. Investeringsvirksomheder: Anvendelse af konsolideringsfritagelsen. (Ændringer til IFRS 10, IFRS 12 og IAS 28)

D044554/01 BILAG. Investeringsvirksomheder: Anvendelse af konsolideringsfritagelsen. (Ændringer til IFRS 10, IFRS 12 og IAS 28) DA D044554/01 BILAG Investeringsvirksomheder: Anvendelse af konsolideringsfritagelsen (Ændringer til IFRS 10, IFRS 12 og IAS 28) Ændringer til IFRS 10 Koncernregnskaber Afsnit 4 og 32 ændres, og afsnit

Læs mere

Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt

Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt 30. november 2005 Supplerende samlenotat vedr. ECOFIN den 6. december 2005 Dagsordenspunkt 8: 4. og 7. selskabsdirektiv

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 175 Bilag 6 Offentligt Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Af erhvervs- og vækstministeren

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

UDKAST. Resumé til. Udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af visse bestemmelser i forskellige love om ændring af årsregnskabsloven

UDKAST. Resumé til. Udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af visse bestemmelser i forskellige love om ændring af årsregnskabsloven Erhvervsstyrelsen, Grethe Krogh Jensen, den 22. januar 2016 UDKAST Resumé til Udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af visse bestemmelser i forskellige love om ændring af årsregnskabsloven

Læs mere

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1004/2008 af 15. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters

Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters 2. januar 2012 Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters årsregnskaber for 2011 Den igangværende krise i international økonomi har indflydelse på de danske pengeinstitutter. FSR danske

Læs mere

HOVED- OG NØGLETAL FOR KONCERNEN

HOVED- OG NØGLETAL FOR KONCERNEN HOVED- OG NØGLETAL FOR KONCERNEN 1. halvår 1. halvår 2013/2014 2012/2013 2012/13 2011/12 2010/2011 Hovedtal (t.dkk) Nettoomsætning 16.633 13.055 29.039 17.212 13.448 Bruttoresultat 8.710 9.404 16.454 14.740

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Ny IAS/IFRS om anlægsaktiver til salg og ophørte

Ny IAS/IFRS om anlægsaktiver til salg og ophørte Indhold: Standarden i hovedtræk Hvornår skal aktiver klassificeres som disponible for salg Regnskabsmæssig behandling af aktiver disponible for salg Hvornår skal betragtes som ophørt i resultatopgørelsen

Læs mere

Oplysninger om nærtstående parter og. transaktioner med nærtstående parter. Hvad skal oplyses i årsregnskabet?

Oplysninger om nærtstående parter og. transaktioner med nærtstående parter. Hvad skal oplyses i årsregnskabet? Oplysninger om nærtstående parter og transaktioner med nærtstående parter Hvad skal oplyses i årsregnskabet? Alle erhvervsdrivende fonde skal i årsregnskabet oplyse om transaktionerne med nærtstående parter.

Læs mere

Juridisk Kontor CPH ApS. Årsrapport 2015/16

Juridisk Kontor CPH ApS. Årsrapport 2015/16 Palægade 3, 4. th. 1261 København K CVR-nr. 32478786 Årsrapport 2015/16 7. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 14. marts 2017 Johnny Hast Hansen

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr af 15. december 2015 om overgangsbestemmelser ved anvendelse af visse bestemmelser i årsregnskabsloven

Vejledning til bekendtgørelse nr af 15. december 2015 om overgangsbestemmelser ved anvendelse af visse bestemmelser i årsregnskabsloven 30. maj 2016 Sag 2016-3181 Vejledning til bekendtgørelse nr. 1849 af 15. december 2015 om overgangsbestemmelser ved anvendelse af visse bestemmelser i årsregnskabsloven Indledning Erhvervsstyrelsen har

Læs mere

I medfør af 11 c i konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 375 af 27. maj 2008, fastsættes:

I medfør af 11 c i konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 375 af 27. maj 2008, fastsættes: BEK nr 590 af 20/06/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0304-8800-0001 Senere

Læs mere

P.O.K. Holding ApS CVR-nr

P.O.K. Holding ApS CVR-nr P.O.K. Holding ApS CVR-nr. 21 27 62 35 Årsrapport 2012/13 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 20. februar 2014. Per Oddershede Kanstrup Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

København, september 2015. Notat: Selskaber med begrænset hæftelse. Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner:

København, september 2015. Notat: Selskaber med begrænset hæftelse. Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner: København, september 2015 Notat: Selskaber med begrænset hæftelse Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner: Antallet af anpartsselskaber er steget fra ca. 77.700 selskaber i 2001 til ca. 199.500

Læs mere

Undervisningsnote til emne 10:

Undervisningsnote til emne 10: HD-R, 6. SEMESTER Årsregnskab Undervisningsnote til emne 10: Strømningsregnskaber Valdemar Nygaard Temaet gennemgås med udgangspunkt i lærebogens kapitel 13. Indledning: Der er 3 vigtige områder i information

Læs mere

12 Bilag. Bilag 1. Balancen. 1a, stk. 3, litra a

12 Bilag. Bilag 1. Balancen. 1a, stk. 3, litra a 12 Bilag Bilag 1 Balancen ÅRL bilag 2, skema 1 Aktiver ANLÆGSAKTIVER I. Immaterielle anlægsaktiver 1. Færdiggjorde udviklingsprojekter 2. Erhvervede patenter, licenser osv. 3. Goodwill 4. Udviklingsprojekter

Læs mere

Artikel 1. Genstand og anvendelsesområde

Artikel 1. Genstand og anvendelsesområde L 107/76 25.4.2015 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2015/656 af 4. februar 2015 om betingelserne, hvorunder kreditinstitutter har tilladelse til at medregne foreløbige overskud og overskud ved

Læs mere

ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S

ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S Årsrapport 1. januar 2013-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31/05/2014 Lars B. Petersen Dirigent Side 2

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

2013- Valgfag, finansøkonom og. financial controller, EAA

2013- Valgfag, finansøkonom og. financial controller, EAA Valgfag, finansøkonom og 2013- financial controller, EAA 2015 Fagbeskrivelser for valgfag på 3. semester af uddannelsen til finansøkonom og financial controller på Erhvervsakademi Aarhus Version 1.0 Indhold

Læs mere

V.S. Automatic, Medarbejder A/S

V.S. Automatic, Medarbejder A/S V.S. Automatic, Medarbejder A/S Ormhøjgårdvej 15 8700 Horsens CVR-nr. 31 42 53 28 Årsrapport for 2014/15 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 23/10 2015 Torben

Læs mere

LE Bolig ApS CVR-nr

LE Bolig ApS CVR-nr LE Bolig ApS CVR-nr. 32 57 17 51 Årsrapport 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29. maj 2013. Jørgen Eriksen Dirigent Indholdsfortegnelse Side Påtegninger

Læs mere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere - 1 Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med de nye regler for aktieselskaber og anpartsselskaber, der trådte i kraft den 1. marts 2010, er der indført nogle

Læs mere

Ændring i 2016 af bekendtgørelse om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension

Ændring i 2016 af bekendtgørelse om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension Finanstilsynet 22. marts 2016 FIRA J.nr. 1982-0003 FIRA/fp Ændring i 2016 af bekendtgørelse om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension Ændringen omfatter følgende elementer: 1) Ophævelse

Læs mere

Calum Randers Centrum K/S CVR-nr

Calum Randers Centrum K/S CVR-nr CVR-nr. 33 87 99 03 Årsrapport for 2013 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. 29.05.14 Jakob Axel Nielsen Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af

Læs mere

DINSUNDHED FONDEN. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

DINSUNDHED FONDEN. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den DINSUNDHED FONDEN Årsrapport 1. januar 2013-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30/05/2014 Advokat Jakob S. Arrevad Dirigent Side 2 af 14

Læs mere

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten September 2014 /Vibsyl Sag Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten I Danmark har små og mellemstore virksomheder siden 2006 kunnet fravælge lovpligtig

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres.

ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv.

Offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv. I det følgende gengives med tilladelse fra Revision & Regnskabsvæsen indholdet af en artikel, som er offentliggjort i Revision & Regnskabsvæsen nr. 9, 2009, s. 31 ff. Af chefkonsulent Grethe Krogh Jensen,

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 79 Offentligt 27. november 2008 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovforslagets enkelte kapitler

Læs mere

Nye og ændrede IFRS/IAS standarder fra ultimo 2014

Nye og ændrede IFRS/IAS standarder fra ultimo 2014 Nye og ændrede IFRS/IAS standarder fra ultimo 2014 Af Allan Wøhlk Høgh og Jan Fedders Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Allan Wøhlk Høgh Telefon: 3945 3137 Mobil:

Læs mere

1 181 Trafikministeriet. København, den 21. maj 2002. a. Trafikministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at ændre beløbsgrænsen for DSB s investeringer, jf. 12, stk. 1, i lov om den

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

AC Lundbæk A/S CVR-nr

AC Lundbæk A/S CVR-nr AC Lundbæk A/S CVR-nr. 28 27 94 77 Årsrapport 1. januar - 31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 14. maj 2014. Claus Lundbæk Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvad er en koncern? Overordnet kan en koncern defineres som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige selskaber

Hvad er en koncern? Overordnet kan en koncern defineres som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige selskaber Koncernregnskaber Definition på koncerner i årsregnskabet Formålet med koncernregnskaber Kunne konsolidere koncernvirksomheders regnskaber Forstå og kunne anvende konsolideringsskemaet Forstå og kunne

Læs mere

12. maj 2009. Bestyrelsen i Land & Leisure A/S har på sit bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt halvårsrapporten for perioden 01.10.08-31.03.09.

12. maj 2009. Bestyrelsen i Land & Leisure A/S har på sit bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt halvårsrapporten for perioden 01.10.08-31.03.09. Fondsbørsmeddelelse 2009/12 NASDAQ OMX København Nikolaj Plads 6 1007 København K 12. maj 2009 Vedr.: halvårsrapport Bestyrelsen i har på sit bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt halvårsrapporten

Læs mere

Sofies Holdingselskab ApS. Årsrapport for 2015

Sofies Holdingselskab ApS. Årsrapport for 2015 Koldingvej 2 7190 Billund CVR-nr. 32099106 Årsrapport for 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 25. maj 2016 Sidsel Marie Kristensen Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Omsætning DKK 5,4 mio. Balancesum DKK 2,7 mio. Gennemsnitligt antal ansatte 10.

Omsætning DKK 5,4 mio. Balancesum DKK 2,7 mio. Gennemsnitligt antal ansatte 10. Den 28. januar 2015 fremsatte Erhvervs- og Vækstministeren et lovforslag til ændring af årsregnskabsloven Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Kim Tang Lassen

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne. Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING

Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne. Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 1.12.2016 COM(2016) 756 final 2016/0372 (NLE) Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING

Læs mere

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forvaltere af alternative investeringsfonde

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forvaltere af alternative investeringsfonde Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forvaltere af alternative investeringsfonde I medfør af 131, stk. 6, 132, stk. 1, og 190, stk. 4, i lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative

Læs mere

Oversigt over forskellige ejerformer

Oversigt over forskellige ejerformer Oversigt over forskellige ejerformer Juridisk enhed og antal ejere Oprettelse Krav til indskud Enkeltmandsvirksomhed I/S ApS A/S 1 person 2 eller flere 1 selskab, personer som ejes af 1 eller flere anpartshavere

Læs mere

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

Faxe Ladeplads Fiskerihavn A.M.B.A. Favrbyvej 66 4654 Faxe Ladeplads. CVR-nr.: 31334470. Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2012

Faxe Ladeplads Fiskerihavn A.M.B.A. Favrbyvej 66 4654 Faxe Ladeplads. CVR-nr.: 31334470. Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2012 I ReviFaxe Registrerede revisorer Poul Johansson Søren Holt-Nielsen Faxe Ladeplads Fiskerihavn A.M.B.A. Favrbyvej 66 4654 Faxe Ladeplads CVR-nr.: 31334470 Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2012 fe

Læs mere

kendelse: Kvalitetskontrollanten har afgivet erklæring med følgende forbehold og konklusion:

kendelse: Kvalitetskontrollanten har afgivet erklæring med følgende forbehold og konklusion: Den 9. december 2013 blev der i sag nr. 100/2013 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor A afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 8. august 2013 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens

Læs mere

BEK nr 559 af 01/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september (Delårsrapportbekendtgørelsen)

BEK nr 559 af 01/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september (Delårsrapportbekendtgørelsen) BEK nr 559 af 01/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2016-1425 Senere ændringer

Læs mere

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende:

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: 1. 2. 3. Først afslutte indtastningen af årsrapporten. Det gør du på den sidste side under punktet

Læs mere