Enkandidatafhandling afirinaskjødt. Vejleder:FrankThinggaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Enkandidatafhandling afirinaskjødt. Vejleder:FrankThinggaard"

Transkript

1 Enkandidatafhandling afirinaskjødt Vejleder:FrankThinggaard Cand.merc.aud. Aalborguniversitet2008

2 1 IFRS for SMV

3 Indhold FORORD INDLEDNING SPECIALETS SYSTEMATIK PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING VÆSENTLIGSTE KILDER KAPITEL 1. REGNSKABSBRUGERE REGNSKABSPRODUCENTER Årsregnskabslovens Internationalisering Regnskabsaflæggelse for mindre (kl. B) virksomheder IFRS for SME REGNSKABSBRUGERE Årsregnskabslov Virksomhedens interessegrupper: Regnskabsbrugerens ressourceallokering Regnskabsbrugerens forvaltningsinteresse Virksomhedens ressourcefordeling Regnskabsvejledning for mindre virksomheder Full IFRS IFRS for SMV DELKONKLUSION KAPITEL 2. STANDARDEN INTRODUKTION Argumenter for anvendelse af IFRS for SMV Argumenter imod anvendelse af IFRS for SMV KONCEPTUELLE PROBLEMER OPBYGNING OG INDHOLD Eliminering af emner, der ikke er relevante for SMV Fjernelse af valgmuligheder i regnskabsmæssig behandling Simplificering af metoder for indregning og måling af visse regnskabselementer Goodwill Udviklingsprojekter Finansielle instrumenter Kapitalandele i associerede og fællesledede virksomheder Beregning af udskudt skat Biologiske aktiver Ydelsesbaserede pensionsordninger Aktiebaseret vederlæggelse Leasede aktiver Førstegangs anvendelse af IFRS for SMV Foreslåede, men afviste ændringer DELKONKLUSION KAPITEL 3. FINANSIELLE INSTRUMENTER

4 INTRODUKTION I BEGREBSRAMME IASB begrebsramme Formål Anvendelsesområde Begrebsrammen i ÅRL. Kvalitetskrav til regnskabsinformation Kriterier for hensigtsmæssig regnskabsaflæggelse FINANSIELLE INSTRUMENTER Full IFRS Årsregnskabslov Kategorisering af finansielle instrumenter Ophør med indregning af finansielle forpligtelser Måling af finansielle instrumenter, hvis dagsværdi ikke kan opgøres pålideligt Regnskabsmæssig afdækning IFRS for SMV DELKONKLUSION KONKLUSION EXECUTIVE SUMMARY LITTERATURLISTE

5 Forord. Dette speciale er udarbejdet i sommeren 2008 i forbindelse med afslutning af cand.merc.aud. studiet på Aalborg Universitet. Med henblik på at afdække formålet med specialet, som er udarbejdelse af en større selvstændig afhandling af relevans for et statsautoriseret virke, der skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne, skrives denne afhandling, hvis overordnede emne er Problemstillinger i forbindelse med udarbejdelsen af et regnskab for små/mellemstore virksomheder. Det nærværende speciale koncentrerer sig om den kommende Internationale Regnskabsstandard for Små og Mellemstore Virksomheder (IFRS for SMV), der forventes at blive vedtaget i slutningen af Denne sammenholdes på et overordnet niveau med et fuldt sæt af IFRS, den danske Årsregnskabslov samt den danske regnskabsvejledning for små virksomheder, og forskelle herimellem vil blive afklaret. Det ønskes bl.a. belyst, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at indføre reglerne i IFRS for SMV på området den regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter, herunder konsekvenser af vedtagelsen af denne standard for danske virksomheder. Specialet henvender sig til alle, som ønsker et hurtigt overblik over den nye IFRS for SMV. Jeg vil gerne takke min vejleder, Frank Thinggaard, som har inspireret mig til en række spændende problemstillinger, og var yderst behjælpelig med konstruktiv vejledning og feedback, samt et hyggeligt samvær. God læselyst! Irina Skjødt. 4

6 Indledning. Regnskabsregulering har udviklet sig meget gennem tiden i takt med stigende økonomisk udveksling på tværs af landsgrænser. Det gælder for såvel, hvor reglerne kommer fra, som for mængden af de regler, der er gældende. Nutidens regnskabsregulering er i høj grad præget af det internationale samarbejde med det formål at udforme fælles regnskabsregulering. Tidligere foregik reguleringen nationalt, og i Danmark har reguleringen hovedsageligt bestået af bestemmelserne i Årsregnskabsloven (ÅRL). The International Accounting Standards Board - IASB - har til formål at udvikle, i offentlighedens interesse, et enkelt sæt af forståelige globale regnskabsstandarder af høj kvalitet, som kan håndhæves, og som kræver, at alle former for finansielle rapportering til brug for offentligheden indeholder gennemskuelige og sammenlignelige oplysninger. 1 Internationale regnskabsstandarder (IFRS) er standarder og fortolkningsbidrag, der er blevet vedtaget af IASB. Siden IASB indledte sin virksomhed i april 2001, er antallet af lande, som anvender IFRS, vokset væsentligt, hvilket bringer IASB tættere på sin målsætning om et fælles sæt af regnskabsstandarder, der anvendes globalt. Regnskabsreguleringen i de fleste europæiske lande har grundlæggende været baseret på den nationale lovgivning. Set fra et dansk perspektiv, er der sket mange ændringer siden vedtagelsen af den første årsregnskabslov i Der blev gennemført gennemgribende ændringer i årsregnskabsloven i 2001 med henblik på bedre overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder - IFRS. Med den sidste vedtagelse af loven forventede mange, at reglerne ville være uændret i en årrække. Det har imidlertid slet ikke vist sig at være tilfældet. Siden loven er blevet vedtaget i 2001, har der været to væsentlige lovændringer, som er udtryk for dels den hastige internationale udvikling på regnskabsområdet, dels på det store fokus, der har været på behovet for at reducere de administrative byrder for især små virksomheder, hvilket har medført forenkling af regler for regnskabsaflæggelse for klasse B-virksomheder. Sideløbende med lempelser for disse 1 Forord til IFRS p.6. 5

7 virksomheder, er de børsnoterede selskaber overgået til - eller på vej over til - de internationale IFRS regnskabsstandarder. I forhold til årsregnskabslovens oprindelige målsætning om en regnskabslovgivning tæt op af de internationale regnskabsstandarder, er der, dels på grund af de gennemførte lempelser, dels på grund af den fortsatte udvikling af selve de internationale standarder, i dag væsentlige forskelle mellem regnskabsaflæggelse efter IFRS og efter ÅRL. IFRS blev som udgangspunkt udviklet som regnskabsstandarder for store børsnoterede virksomheder med offentlig interesse. Der er dog over 90 % ikke-børsnoterede virksomheder i Danmark og andre lande over hele EU, som betragtes som små og mellemstore. 2 Små, herunder mikrovirksomheder, og mellemstore virksomheder (SMV'er) spiller en væsentlig rolle i EU's økonomi. De er en vigtig kilde til iværksætterfærdigheder, innovation og beskæftigelse. De ca. 23 millioner SMV'er i det udvidede EU med 27 lande tegner sig for ca. 75 millioner arbejdspladser og beskæftiger over 67 % af medarbejderne, jf. Figur 1. 3 Figur 1. Beskæftigelse i forhold til virksomhedsstørrelse i EU i Kilde: De er dog ofte konfronteret med markedes ufuldkommenhed. SMV'er har hyppigt problemer med at skaffe kapital eller opnå lån, især i den tidlige opstartsfase. På grund af deres 2 Accounting in Europe, Vol.2, 2005, s. 25. Problems and Opportunities of an International Financial Reporting Standard for Small and Medium-sized Entities. The EAA FRSC s Comment on the IASB s Discussion Paper. 3 6

8 begrænsede ressourcer er de også delvist afskåret fra adgang til ny teknologi og innovation. Støtte til SMV'er er en af Europa- Kommissionens prioriteringer, for så vidt angår økonomisk vækst, jobskabelse samt økonomisk og social samhørighed. Mange landes nationale lovgivning om regnskabsaflæggelse for ikke-børsnoterede virksomheder tilpasser sig i større eller mindre grad de internationale standarder, men oftest med mindre afvigelser. Disse afvigelser er forskellige fra land til land. Derfor er der en risiko for, at der alene i Europa vil der være 27 sæt af næsten IFRS regnskabsstandarder for ikkebørsnoterede virksomheder. Konsekvenser af det ovennævnte kan være følgende: Der kan let opstå overdrivelser om overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder Der kan opstå uoverensstemmelser mellem nationale regnskabsstandarder for små og mellemstore virksomheder, og IASB Begrebsramme Der kan blive fokuseret for lidt på de eksterne regnskabslæseres behov i de nationale standarder Der kan være manglende sammenlignelighed mellem regnskaber fra forskellige lande Der kan opstå unødige vanskeligheder for virksomheder, som ønsker at skifte fra regnskabsaflæggelse efter de nationale standarder til full IFRS. I juni 2004 har IASB udstedt Discussion Paper, Preliminary Views of Accounting Standards for Small and Medium-Sized Entities, hvor de inviterer alle interesserede virksomheder og organisationer til at deltage i diskussionen om, hvorvidt det er nødvendigt, at IASB skal udarbejde et særskilt sæt af forenklede IFRS-baserede regnskabsstandarder for små og mellemstore - ikke-børsnoterede - virksomheder. Udkast til den nye standard - IFRS for SMV - er blevet udsendt i 2007, og standarden i sin endelige version forventes at blive vedtaget sidst i

9 Den nye regnskabsstandard IFRS for SMV er et udgangspunkt for nærværende speciale. Dens relevans og betydning for regnskabsbrugere, samt forskelle i forhold til det nugældende sæt af full IFRS, samt forskelle fra den danske ÅRL, vil være omdrejningspunktet. Specialets systematik. Dette afsnit er en slags brugervejledning, som har det formål at give læseren et hurtigt overblik over opbygningen og indholdet af de enkelte kapitler. Specialet er opdelt i følgende dele samt en bilagssamling. Først præsenteres problemformuleringen. Denne beskrives nærmere og suppleres af uddybende underspørgsmål til brug for analysen. Herefter skulle læseren have et klart indtryk af, hvad der bliver belyst i den senere analyse. Afsnittet indeholder desuden definitioner og afgrænsning, samt en beskrivelse af de væsentligste kilder, som specialet er skrevet på grundlag af. Kapitel 1 indeholder analyse af relevansen af en selvstændig regnskabsstandard for regnskabsbrugerne, samt belysning af hvem der kan betragtes som brugere af de udarbejdede regnskaber. Kapitel 2 er specialets kerne og den mest omfangsrige del. Det indeholder overblik over standarden IFRS for SMV, gennemgang af dens struktur og et overordnet gennemgang af forskelle mellem standarden og full IFRS sammenholdt med ÅRL og Regnskabsvejledning for mindre virksomheder. Kapitel 3 indeholder en analyse af hensigtsmæssigheden af den foreslåede i IFRS for SMV regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter, sammenholdt med full IFRS og ÅRL. 4. Kapitel er specialets sidste og indeholder konklusioner. Dette samler op på analysens resultater og virker opsummerende i forhold hertil, uden dog at være udtømmende, da dette ville føre for vidt. 8

10 Bilagssamlingen indeholder relevant litteratur. Herudover er der henvisninger til litteraturkilder i fodnoterne, som vil være angivet med evt. forkortelse af hensyn til overskueligheden i disse. Der vil igennem projektet blive benyttet forkortelser, i de tilfælde dette antages at forbedre læsevenligheden. Første gang en forkortelse benyttes, vil den præsenteres i en parentes umiddelbart efter det begreb, den er en forkortelse for. Problemformulering. Med udgangspunkt i udviklingen indenfor området - IFRS for små og mellemstore virksomheder, som medførte udarbejdelse af et selvstændigt sæt af regnskabsstandarder for SMV - ønsker jeg at afdække følgende problemformulering. Hvem er den udarbejdede regnskabsinformation relevant for - dansk og international målgruppe for SMV standard - set med regnskabsbrugernes og producenternes øjne? Hvad indeholder IFRS for SMV, principper for opbygning af standarden samt en overordnet gennemgang af ændringer/afviste forslag til ændringer i den regnskabsmæssige behandling af de for SMV udvalgte områder, sammenholdt med full IFRS, ÅRL og den danske regnskabsvejledning for små virksomheder. Hensigtsmæssighed af den foreslåede indregning og måling af finansielle instrumenter jf. IFRS for SMV, sammenholdt med IFRS og ÅRL. Metode: med henblik på at afklare den opstillede problemformulering vil jeg analysere de ovennævnte problemformuleringer hver for sig, med vægt på nedenstående plan. Fremgangsmåde er beskrevet under hvert underpunkt. Der vil blive konkluderet på hver af de tre delproblemformuleringer, for at opsummere resultaterne af undersøgelsen, efterfulgt af en fælles konklusion, hvor der vil blive givet svar på den overordnede problemformulering. Besvarelsen på den første del af problemformuleringen baseres på de problemstillinger, der knytter sig til de principielle forskelle i målgruppen for IFRS for SMV, sammenholdt med full IFRS og ÅRL. Hovedformålet med besvarelsen vil være at afdække relevansen af den nye 9

11 SMV standard for regnskabsbrugerne - regnskabsproducenter og eksterne regnskabsbrugere - i Danmark og internationalt. Disse problemstillinger analyseres under følgende underpunkter: Hvem er regnskabsbrugere - regnskabsproducenter (SMV er) og eksterne regnskabsbrugere? o Regnskabsproducenter: Hvilke kriterier er gældende for om en virksomhed skal kunne betragtes som SMV i Danmark og internationalt - er der sammentræf mellem definitioner af SMV er? De enkelte parametre for evt. udvælgelse er: Størrelse - omsætning, balancesum, antal ansatte - herunder hvilke problemer kan forekomme i forbindelse med den gældende fordeling af virksomheder i regnskabsklasser jf. ÅRL og Regnskabsvejledning for klasse B? Internationale kontra nationale virksomheder: hvilken betydning har det faktum, at en virksomhed arbejder på tværs af grænser - f.eks. har kunder, leverandører, datterselskaber eller finansiering fra udlandet, i modsætning til de virksomheder, som kun arbejder lokalt på det danske marked? Herunder vil jeg berøre betydning af den nye standard for de mindste aktører på markedet - mikrovirksomheder - med max. 10 ansatte. o Eksterne regnskabsbrugere: Hvem opfatter IFRS for SMV, full IFRS henholdsvis ÅRL som eksterne brugere? Investorer - behov for regnskabsinformation af en høj informationsværdi Finansieringsvirksomheds informationsbehov Øvrige eksterne regnskabsbrugere - herunder skattemyndigheder (f.eks. skatteregler i Tyskland), kunder og leverandører 10

12 Besvarelsen på den anden del af problemformulering vil have sin hovedvægt på indholdet af IFRS for SMV, principper for opbygning af regnskabsstandarden, samt overordnet på ændringer i IFRS for SMV i forhold til full IFRS, sammenholdt med ÅRL samt den danske regnskabsvejledning for små virksomheder. Problemstillingen dekomponeres i en række underspørgsmål: Argumenter for og imod anvendelsen af standarden for SMV Oversigt over standarden, opdeling i afsnitter, principper og koncepter Hvilke væsentlige forskelle der er i IFRS for SMV i forhold til full IFRS, sammenholdt med ÅRL regelsæt og den danske regnskabsvejledning for mindre virksomheder. Metoden for besvarelsen vil være gennemgang af de afsnit af udkastet til IFRS for SMV, som er modificeret i forhold til full IFRS, samt de afsnit, der er blevet foreslået at modificere, men hvor modifikationerne er blevet afvist, herunder kort begrundelser dertil. Den tredje del af problemformuleringen vil handle om at fremhæve forskelle i den regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter jf. IFRS for SMV i forhold til full IFRS og ÅRL. Dette emne vil omfatte følgende underpunkter: Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af regnskaber - herunder regnskabets kvalitative egenskaber - forståelighed, relevans og pålidelighed, sammenlignelighed samt et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat af virksomhedens aktivitet - vil defineres yderligere for at omfatte de elementer, som begrebsrammen består af. Metoden til at opnå formålet vil være forklaring af ÅRL begrebsrammens vigtigste elementer sammenholdt med IFRS begrebsramme samt anden litteratur med henblik på bedre afklaring af definitioner. Derudover skal begrebet hensigtsmæssigheden indføres. Er det hensigtsmæssigt at anvende SMV standardens retningslinjer for indregning og måling af finansielle instrumenter? Svaret på dette spørgsmål vil jeg give gennem følgende handlinger: 11

13 Afgrænsning. o Analyse af hensigtsmæssigheden for regnskabsproducenter og eksterne regnskabsbrugere i forhold til ÅRL og IFRS o Vurdering af resultater af Field Test med henblik på analyse af metoden for SMV- standarden jf. Report on the field tests in Germany regarding the ED- IFRS for SMEs. Under hensyntagen til opgavens omfang, har jeg valgt at begrænse analysen af hensigtsmæssigheden af IFRS for SMV til ét område - regnskabsmæssig behandling af finansielle instrumenter. Jeg vil afgrænse mit projekt til kun at omhandle lande indenfor EU-området henholdsvis Danmark. Dvs., alle problemstillinger i forbindelse med implementeringen af en fælles SMV standard, relaterer sig til EU-området. Derudover gælder den tidsmæssige afgrænsning til at omfatte ændringer i ÅRL og IFRS/IFRS for SMV, der er foretaget til og med juni Øvrige relevante afgrænsninger vil blive angivet i de respektive kapitler i forbindelse med behandling af et bestemt emne. Væsentligste kilder. Et selvstændigt sæt af regnskabsstandarder for små og mellemstore virksomheder er et forholdsvis nyt emne, hvorfor det kan tydelig mærkes generel mangel af litteratur omkring undersøgelser og analyser på området, især omkring de delemner, som jeg har valgt at omhandle i mit speciale. IASB foretager visse undersøgelser og analyser i forbindelse med implementeringen af IFRS for SMV, men baggrund, forudsætninger og formålet med disse undersøgelser er forskellige fra dem, som jeg ville fastsætte for at afdække formålet i mit speciale. Jeg anvender dog visse resultater af de foretagne analyser for at fremme enkelte problemstillinger og i øvrigt at underbygge de teoretiske konklusioner. 12

14 Den væsentligste litteraturkilde er Udkast til International Financial Reporting Standard for Small and Medium-sized Entities, der var tilgængelig fra juli Jeg anvender også Staff Overview of IFRS for SMV i kapitel 1 og 2, hvor jeg berører de behandlede der emner. I forbindelse med implementeringen af IFRS for SMV er blevet foretaget Field test of SMV Exposure Draft (anvendes i Kapitel 2), som efter min mening ikke er repræsentativ for at testresultater og testkonklusioner kan projiceres til resterende del af populationen af alle europæiske små og mellemstore virksomheder. Desuden mangler der mere information omkring forudsætninger, selve processen og resultater af overgang af SMV er, der deltog i testen, til den nye standard. Derfor anvendes den pt. tilgængelige litteratur om testen, dog med de ovennævnte begrænsninger for øje. Jeg anvender IFRS begrebsramme i min hensigtsmæssighedsanalyse i Kapitel 3, tillagt årsregnskabslovens begrebsramme yderligere krav for at indføre forskellige definitioner af regnskabselementer samt metoder for indregning og måling af disse elementer. Vurdering af resultater af Field Test foretages ved hjælp af Report on the field tests in Germany regarding the ED-IFRS for SMEs. 13

15 Kapitel 1. Regnskabsbrugere. Hvem er den udarbejdede regnskabsinformation relevant for - dansk og international målgruppe for SMV standard - set med regnskabsbrugernes og producenternes øjne? For at besvar spørgsmålet om, hvem regnskabsinformationen er relevant for, er det nødvendigt at opstille definitioner af, hvem SMV s regnskabsbrugerne teoretisk kan være - regnskabsproducenterne på én side, og eksterne regnskabsbrugere på anden side. Ud fra de to gruppers behov for regnskabsinformation, diskuteres gruppen for reelle regnskabsbrugere. Regnskabsproducenter. Jeg vil i det følgende gennemgå definitioner fra forskellige kilder om, hvem der betragtes som små og mellemstore virksomheder efter ÅRL, herunder internationalisering af små og mellemstore danske virksomheder, henholdsvis på det internationale plan for at tage stilling til, hvorvidt der er sammenfald mellem definitionerne på SMV i Danmark og internationalt. Årsregnskabslovens 1-7. Virksomheder i både Danmark og EU defineres på baggrund af kvantitative kriterier såsom omsætning, balancesum og antal beskæftigede. Disse kriterier lægges til grund for at fastsætte virksomhedsklasse i Danmark og på EU plan for at bestemme, hvilke virksomheder er små, og hvilke er mellemstore. Der er visse størrelsesmæssige forskelle imellem Danmark og EU, som dog er blevet reduceret efter de seneste ændringer i ÅRL. Derudover har virksomhedens selskabsform betydning for, hvilken regnskabsklasse virksomheden hører til. Det bemærkes, at klasse A ikke er omfattet af EU selskabsdirektiverne, hvilket medfører et sammenlignelighedsproblem mellem ÅRL og EU s 4. direktiv. For at blive omfattet af ÅRL, skal virksomheden først og fremmest være erhvervsdrivende efter lovens 1. Loven omfatter som udgangspunkt alle erhvervsdrivende virksomheder, uanset juridisk form eller størrelse, også virksomheder med ubegrænset ansvar, som dog kan blive placeret i regnskabsklasse A og derved undtaget af lovens regnskabspligt. 14

16 Reglerne for udarbejdelse af årsrapporter er i ÅRL baseret på den såkaldte byggeklodsmodel, som er en pyramidemodel, hvor fire "klodser" - bestående af klassificerings-, værdiansættelses- og oplysningsbestemmelser - er lagt ovenpå et grundlag af helt generelle regler, som alle virksomheder skal opfylde. Derefter følger byggeklodserne - regnskabsklasserne - som fra neden kaldes A, B, C og D. De fire regnskabsklasser fremgår af lovens afsnit II - V. Lovens 7 fastlægger, hvilken regnskabsklasse de forskellige virksomheder mindste skal følge. Regnskabsklasserne omfatter følgende: Klasse A: frivillige årsrapporter, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, jf. 3, stk. 2. Klasse B: lovpligtige årsrapporter for små virksomheder omfattet af 3, stk. 1, nr Klasse C: lovpligtige årsrapporter for mellemstore og store virksomheder omfattet af 3, stk. 1, nr. 1-4, Klasse D: lovpligtige årsrapporter for statslige og børsnoterede aktieselskaber uanset størrelse, jf. 3, stk. 1, nr. 1. Loven bestemmer, hvilken regnskabsklasse en given virksomhed som minimum skal følge i byggeklodsmodellen, jf. følgende: Regnskabsklasse A gælder ifølge stk. 1, nr. 1, for virksomheder som ikke har pligt til at aflægge årsrapport, men som frivilligt aflægger en årsrapport, der ikke udelukkende er beregnet til virksomhedens eget brug, jf. 3, stk. 2. Der er tale om et meget enkelt sæt regler, der reelt svarer til dem, som de pågældende virksomheder hidtil har fulgt efter bekendtgørelsen om bogføringspligtiges årsregnskaber (nr. 518 af 25. juni 1999). Regnskabsklasse A gælder først og fremmest for alle virksomheder med personligt ansvar. Endvidere er interessentskaber og kommanditselskaber, hvori de ansvarlige deltagere ikke alle er kapitalselskaber, omfattet af regnskabsklasse A. 15

17 Desuden gælder regnskabsklasse A for meget små virksomheder ("mikrovirksomheder") med begrænset ansvar omfattet af 3 og 4 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, som efter de nugældende størrelseskriterier i den nævnte lovs 19, stk. 2, er undtaget fra pligten til at aflægge årsregnskab efter den gældende årsregnskabslov - f.eks. meget små andelsvirksomheder med begrænset ansvar. Efter lovens 4 skal disse "mikrovirksomheder" fortsat være undtaget fra pligten til at aflægge årsrapport. Størrelseskriterierne i den nævnte lovs 19, stk. 2, er blevet videreført i ÅRL 4, stk. 1, med visse modifikationer. Overskrider virksomheden størrelsesgrænserne i 4, stk. 1, er den forpligtet til at aflægge årsrapport, jf. 3, stk. 1, nr. 4, og skal i så fald følge reglerne i regnskabsklasse B eller C, afhængig af virksomhedens størrelse. Regnskabsklasse B, C og D gælder for virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport, jf. lovens 3, stk. 1. Aktieselskaber, som ikke er statslige eller børsnoterede aktieselskaber, samt de øvrige virksomheder, der er nævnt i 3, stk. 1, er enten omfattet af regnskabsklasse B eller C afhængig af virksomhedens størrelse. Der opereres som tidligere anført med tre størrelser: små virksomheder skal følge regnskabsklasse B, mens mellemstore og store virksomheder skal følge klasse C. Størrelsesgrænserne fremgår af 7 stk. 2, mens stk. 3 bestemmer, hvordan størrelserne beregnes. Statslige og børsnoterede aktieselskaber skal uanset størrelse følge regnskabsklasse D. Regnskabsklasserne B og C omtales nærmere, som følger af valget af emnet til specialet. Regnskabsklasse B gælder ifølge lovens 7 stk. 1, nr. 2, for "små virksomheder" omfattet af 3, stk. 1. "Små virksomheder" er defineret i 7, stk. 2, nr. 1. Regnskabsklasse B gælder således for små aktie- og anpartsselskaber samt små partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), små interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er såkaldte kapitalselskaber, små erhvervsdrivende fonde, samt små virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder 3 (små virksomheder og foreninger med begrænset ansvar) og 4 (små andelsselskaber med begrænset ansvar), medmindre disse er så små, at de er omfattet af undtagelsen i lovens 4 og dermed omfattet af klasse A. 16

18 Regnskabsklasse C omfatter samme typer virksomheder som klasse B, men gælder ifølge stk. 1, nr. 3, for "mellemstore og store virksomheder". "Mellemstore virksomheder" er defineret i stk. 2, nr. 2, "store virksomheder" i stk. 2, nr. 3. Ved en ændringslov nr. 516 af 17. juni 2008, som skal gælde for regnskabsår, der begynder d. 1. september 2008 eller senere, blev der foreslået visse ændringer af 7, stk. 1, nr. 4, som er gennemført med henblik på at bringe betegnelsen på de pågældende virksomheder i overensstemmelse med den finansielle lovgivning og den seneste modernisering af EU selskabsdirektiverne. 4. selskabsdirektivets beløbsgrænser er blevet forhøjet ved ændringsdirektiv 2006/46/EF, der trådte i kraft den 5. september På denne baggrund vedtages det, at de danske beløbsgrænser for små og mellemstore virksomheder forhøjes således, at de svarer til de nye direktivgrænser, som er baseret på 4. direktivs artikel 11 henholdsvis 27, jf. Tabel 1. Tabel 1. Ændring af beløbsmæssige størrelsesgrænser i ÅRL Regnskabs- Nuværende grænser +20 % klasse Helt små - A Antal ansatte 10 Antal ansatte 10 mikrovirksomheder Balancesum 6mill. Balancesum 7mill. (LEV) Nettoomsætning 12mill. Nettoomsætning 14mill. Små virksomheder B Antal ansatte 50 Antal ansatte 50 Balancesum 29mill. Nettoomsætning 58mill. Balancesum 36mill. Nettoomsætning 72mill. Mellemstore/store C Antal ansatte 250 Antal ansatte 250 virksomheder Balancesum 119mill. Balancesum 143mill. Nettoomsætning 238mill. Nettoomsætning 286mill. Koncernregnskabspligten Antal ansatte 50 Antal ansatte 50 Kilde: Fagligt Fokus PwC, nr. 6/2008. Balancesum 29mill. Nettoomsætning 58mill. Balancesum 36mill. Nettoomsætning 72mill. 4 Der henvises til s. 24 nedenfor. 17

19 Det fremgår af nedenstående Figur 2, som viser fordeling af arbejdssteder i Danmark efter virksomhedsstørrelse i 2006, at størstedelen af virksomheder - over 40 % - er virksomheder med én ansat, herefter følger med knap 41 % virksomheder med 2 til 9 ansatte, som tilsammen med over 80 % i Danmark betragtes som mikrovirksomheder, dog skal andelen af disse korrigeres med antallet af virksomheder med 10 ansatte, som også indgår i gruppen af mikrovirksomheder, men som ikke opdeles på tilsvarende måde i det pågældende diagram. Det er muligt at sammenligne tallene med de internationale tal fra Figur 1, idet fordelingen af virksomheder med antal ansatte fra 1 til 9 er sammenlignelig i disse to diagrammer. Der er således knap 30 % mikrovirksomheder med 1-9 ansatte på den internationale plan. Figur 2. Diagram over fordeling af arbejdssteder efter størrelse. Kilde: Danmarks Statistik 2006, Danmarks virksomheder tegner knap 16 % af små virksomheder med 10 til 49 ansatte mod ca. 21 % i EU. Antallet skal ligeledes korrigeres med virksomheder med 50 ansatte for at modsvare definitionen af små virksomheder. 18

20 Kun en brøkdel af virksomheder i Danmark - lidt over 3 % - betragtes som både mellemstore og store med antal beskæftigede på 50 og derover mod ca. 50 % på EU plan. Alle fuldtidsbeskæftigede i Danmark i 2006 fordeler sig i forhold til virksomheds selskabsform jf. diagrammet i Figur 3. Figur 3. Fuldtidsansatte i Danmark i 2006, fordelt efter virksomhedsform. Kilde: Danmarks Statistik 2006, Størstedelen af fuldtidsbeskæftigede i Danmark er ansat i aktieselskaber (A/S) - hele 42 %, efterfulgt de offentlig ansatte med 28 % og anpartsselskaber (ApS) med knap 10 %. Enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og andelsforeninger - dem, som normalt omfattes af regnskabsklasse A i årsregnskabsloven - forudsat at omsætningsstørrelsen og balancesummen ligger indenfor de ovennævnte grænser, tegner sig kun for under 10 % af alle fuldtidsbeskæftigede. Det betyder, at væsentlig del af mikrovirksomheder samt små og mellemstore danske virksomheders ansatte arbejder i anpartsselskaber, fonde og foreninger samt aktieselskaber. Det er ikke muligt at undersøge tilsvarende fordeling af 19

21 fuldtidsbeskæftigede på EU plan, idet der ikke er de samme selskabsformer i de øvrige EU lande, som i Danmark. Spørgsmålet om, hvorvidt den nye IFRS for SMV kan afdække behovet for en fælles international regnskabsstandard for hele den omfattende gruppe af virksomheder, kan besvares ved bl.a. at undersøge, i hvilket omfang disse virksomheder arbejder på tværs af landsgrænser. Internationalisering. Internationale relationer mellem virksomheder kan tage forskellige former, herunder handel - eksport og import, finansiering af virksomheds aktivitet, kapitaltilførsel fra udenlandske investorer og kreditinstitutter, koncernrelationer på tværs af landsgrænser osv. Jeg vil i det følgende forsøge at fastlægge, hvorvidt små og mellemstore virksomheder er involveret i den internationale samhandel, og hvorvidt det er relevant for SMV er at søge kapitalen på det europæiske marked. Jeg vil afgrænse etableringen af datterselskaber af danske virksomheder i udlandet fra min analyse, da oprettelse af koncernrelationer medfører koncernregnskabspligten, med visse hørende dertil særlige regler, som vil ikke blive behandlet indenfor rammene af dette speciale. Jeg vil blot nævne, hvorvidt det er relevant for udenlandske virksomheder, som ejer virksomheder i Danmark, at have en særskilt regnskabsstandard. Det fremgår af rapporten fra Danmarks Statistik i Figur 4 nedenfor, at A/S og ApS stod for 90 % af hele Danmarks eksport, mens resten af virksomhederne kun har eksporteret 10 % i Det betyder, at størstedelen af enkeltmandsvirksomheder, som indgår i gruppen mikrovirksomheder, ikke arbejder med eksporten. Afhængighed af eksporten på baggrund af virksomhedsstørrelse er ikke muligt at undersøge grundet manglende information omkring emnet, dog kan nedenstående Eurostats undersøgelse af små og mellemstore virksomheders aktiviteter hjælpe med at finde ud af, hvordan perspektivet for at arbejde internationalt, ser ud. Det forudsættes, at tilsvarende mønster også er gældende for Danmark. Det bemærkes, at det ikke var muligt at skaffe informationen om importen af danske virksomheder, fordelt efter virksomhedsformer, men efter min vurdering, vil importen være noget højere for mindre 20

22 virksomheder end eksporten, vurderet på baggrund af at der ikke produceres så stort et varesortiment i Danmark. Rapporten fra Eurostat fra undersøgelsen Enterprises by size class - overview of SMEs in the EU 5, der er blevet gennemført i 2005 for 27 EU-lande, viser, at størstedelen af små og mellemstore europæiske virksomheder beskæftiger sig med serviceydelser såsom hoteller og restauranter, handel og logistik, distribution, bygningskonstruktion samt mindre produktion. Disse aktiviteter efterspørges oftest lokalt, uden at gå over landsgrænserne, som bekræfter den ovennævnte tendens. Jo større virksomhed er, jo mere går aktiviteten i retning mod produktion af varer i stedet for ydelser, hvilket øger mulighed for salg af det producerede på det internationale marked. Jeg vurderer på den baggrund, at der ikke er øget behov for en særskilt international regnskabsstandard i forbindelse med disse virksomheders samhandel. Figur 4. Eksport i Danmark i 2006, fordelt efter virksomhedsform. Kilde: Danmarks Statistik 2006,

23 Danske virksomheder finansierer generelt deres aktiviteter ved optagelse af et lån gennem kreditinstitutter. Det er en relativ billig måde at sikre sig adgang til kapitalen for erhvervelse af bygninger og det nødvendige produktionsapparat til produktionen af sine varer og ydelser. Som regel, foregår finansiering gennem sikkerhedsstillelse i det belånte, hvilket øger kreditinstitutters garanti for tilbagebetaling af lånet og tilskrevne renter. Udviklingen i den danske Nationalbanks udlånsrente i er vist i Figur 5 nedenfor. Udviklingen i udlånsrenten, fastsat af EU Centralbanken for perioden , vises i Figuren 6. Da kreditinstitutter fastesætter deres udlånsrenten såvel i Danmark som i EU på baggrund af Nationalbankens henholdsvis Centralbankens udlånsrente (i kolonnen Marginal lending facility), var det utvivlsom billigere at finansiere aktiviteten gennem kreditinstitutter indenfor Danmark i perioden , under forudsætning, at kreditinstitutternes egen rentesatstillæg er ens for Danmark og i øvrige EU-lande. Figur 5. Udvikling i Nationalbankens udlånsrente i Kilde: 22

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 20. marts 2009 2009-0018853 /mtg Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets

Læs mere

Indregning af omsætning under Årsregnskabsloven efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens notat om anvendelse af produktionsmetoden

Indregning af omsætning under Årsregnskabsloven efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens notat om anvendelse af produktionsmetoden Cand. Merc. Aud Institut for regnskab og revision Kandidatafhandling Indregning af omsætning under Årsregnskabsloven efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens notat om anvendelse af produktionsmetoden Rikke

Læs mere

Ændringer til årsregnskabsloven

Ændringer til årsregnskabsloven Ændringer til årsregnskabsloven i høring Af Jan Fedders og Kim Tang Lassen Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 24.7.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 193/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 662/2010 af 23. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008

Læs mere

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,

Læs mere

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nr. 8 september 2006 Indhold Fondsrådet Vejledning om konsekvenser af Fondsrådets afgørelser. IASB Standardpause. IFRIC Udkast til fortolkning relateret til indregning

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) Udkast til Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) I medfør af 16, stk. 4, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Læs mere

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Ændringer til årsregnskabsloven: Forhøjelse af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Kontakt Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467 E-mail: kil@pwc.dk Rasmus Risager Eriksen Telefon:

Læs mere

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme 3. april 2009 /jcn og lfo Sag Notat om måling (værdiansættelse) af ejendomme Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både

Læs mere

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten September 2014 /Vibsyl Sag Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten I Danmark har små og mellemstore virksomheder siden 2006 kunnet fravælge lovpligtig

Læs mere

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1004/2008 af 15. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

Oversigt over forskellige ejerformer

Oversigt over forskellige ejerformer Oversigt over forskellige ejerformer Juridisk enhed og antal ejere Oprettelse Krav til indskud Enkeltmandsvirksomhed I/S ApS A/S 1 person 2 eller flere 1 selskab, personer som ejes af 1 eller flere anpartshavere

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001 om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium (CON/00/32) 1. Den 22. december 2000 modtog Den Europæiske

Læs mere

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S 20. maj 2015 Side: 1 af 5 PSO/lijo Retningslinjer for Danske Spil A/S I medfør af selskabslovens (SEL) 357 skal bestyrelsen i et statsligt aktieselskab sørge for, at der fastsættes retningslinjer, som

Læs mere

Hvad er en koncern? Overordnet kan en koncern defineres som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige selskaber

Hvad er en koncern? Overordnet kan en koncern defineres som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige selskaber Koncernregnskaber Definition på koncerner i årsregnskabet Formålet med koncernregnskaber Kunne konsolidere koncernvirksomheders regnskaber Forstå og kunne anvende konsolideringsskemaet Forstå og kunne

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009

L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009 L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 16 Sikring af nettoinvesteringer i en udenlandsk virksomhed HENVISNINGER IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige

Læs mere

Årsregnskabsloven og andelsboligforeninger

Årsregnskabsloven og andelsboligforeninger 3. september 2009 /jcn Sag 2009-20.142 Årsregnskabsloven og andelsboligforeninger Beskrivelse af den generelle problemstilling Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget spørgsmål vedrørende andelsboligforeningers

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004 Indhold: Standarden i hovedtræk Omfang Indregning Måling Ændring eller erstatning af ordninger Afregning eller annullering af ordninger Afdækningsstrategier Oplysningskrav Overgangsbestemmelser Ikrafttrædelsestidspunkt

Læs mere

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Deloitte Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Fra 1. januar 2014 bliver det muligt at stifte et iværksætterselskab med en kapital på 1 kr. og stifte et anpartsselskab

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Udarbejdelse af halvårsrapport. Koncernregnskab samt regnskab for fusion m.v. Pligt til at aflægge koncernregnskab Koncernregnskabets indhold

Udarbejdelse af halvårsrapport. Koncernregnskab samt regnskab for fusion m.v. Pligt til at aflægge koncernregnskab Koncernregnskabets indhold Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) LBK nr 196 af 23/03/2004 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Afsnit I Kapitel 1 Kapitel

Læs mere

Vejledning om virkningen af Fondsrådets afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter

Vejledning om virkningen af Fondsrådets afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter Vejledning om virkningen af Fondsrådets afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter Version 1.0 23. august 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Regelgrundlag... 5

Læs mere

Finanstilsynets holdning er i overensstemmelse med indholdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers revisionsvejledning nr. 11.

Finanstilsynets holdning er i overensstemmelse med indholdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers revisionsvejledning nr. 11. Kendelse af 23. april 1998. 97-95.528. Kommanditselskab, som indgik i en finansiel koncern, skulle aflægge separat regnskab undergivet revision. Bank- og sparekasselovens 37 a. (Morten Iversen, Connie

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. Udkast Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. I medfør af 143 og 144, stk. 4 og 5 i lov om social service,

Læs mere

Undervisningsnote til emne 10:

Undervisningsnote til emne 10: HD-R, 6. SEMESTER Årsregnskab Undervisningsnote til emne 10: Strømningsregnskaber Valdemar Nygaard Temaet gennemgås med udgangspunkt i lærebogens kapitel 13. Indledning: Der er 3 vigtige områder i information

Læs mere

Aalborg Universitet, august 2005 Cand.Merc.Aud. - studiet Kandidatafhandling REVISION AF LEDELSESBERETNINGEN

Aalborg Universitet, august 2005 Cand.Merc.Aud. - studiet Kandidatafhandling REVISION AF LEDELSESBERETNINGEN Aalborg Universitet, august 2005 Cand.Merc.Aud. - studiet Kandidatafhandling REVISION AF LEDELSESBERETNINGEN Forfatter: Laust R. Jakobsen Vejleder: Peter Thor Kellmer Indholdsfortegnelse 1 Indledning...

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013 Vermundsgade 38A, 2. th. 2100 København Ø CVR-nr. 35389660 Årsrapport for 2013 1. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Bent Dahl Jensen Dirigent

Læs mere

2 Valg af virksomhedsform

2 Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

Overgangsbekendtgørelsen

Overgangsbekendtgørelsen vedrørende Overgangsbekendtgørelsen Den længe ventede bekendtgørelse er nu en realitet Væsentligt supplement 2 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har udsendt Bekendtgørelse om undtagelser fra lov om erhvervsdrivende

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende:

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: 1. 2. 3. Først afslutte indtastningen af årsrapporten. Det gør du på den sidste side under punktet

Læs mere

VEJLEDNING OM. Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom i praksis

VEJLEDNING OM. Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom i praksis VEJLEDNING OM Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom i praksis Erhvervsstyrelsen 27. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Baggrund...

Læs mere

2013- Valgfag, finansøkonom og. financial controller, EAA

2013- Valgfag, finansøkonom og. financial controller, EAA Valgfag, finansøkonom og 2013- financial controller, EAA 2015 Fagbeskrivelser for valgfag på 3. semester af uddannelsen til finansøkonom og financial controller på Erhvervsakademi Aarhus Version 1.0 Indhold

Læs mere

Ringsted Forsyning. Vurderingsberetning med tilhørende udkast til overdragelsesbalance pr. 26. juni 2012. pwc

Ringsted Forsyning. Vurderingsberetning med tilhørende udkast til overdragelsesbalance pr. 26. juni 2012. pwc Ringsted Forsyning A/S Vurderingsberetning med tilhørende udkast til overdragelsesbalance pr. 26. juni 2012 pwc Indholdsfortegnelse Side Påtegninger Bestyrelsens underskrifter i Vurderingsberetning afgivet

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet.

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet. Tidløn Tidløn er en fast løn pr. tidenhed. Medarbejderen får altid den samme løn, uanset hvor meget han/hun laver. Akkordløn Akkordløn er aflønning i forhold til den ydede præstation. Lønnen stiger i takt

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

Årsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S

Årsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S Københavns Lufthavne A/S Lufthavnsboulevarden 6 DK - 2770 Kastrup CVR-nr. 14 70 72 04 Årsregnskab for moderselskabet Københavns Lufthavne A/S 2014 I henhold til årsregnskabsloven 149, stk. 2 er årsregnskabet

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Modificerede revisionspåtegninger. Tendenser i regulering og praksis

Modificerede revisionspåtegninger. Tendenser i regulering og praksis Cand.merc.aud.-studiet Institut for Regnskab og Revision Kandidatafhandling Modificerede revisionspåtegninger Tendenser i regulering og praksis Studerende: Line Kirstine Hansen København den 1. november

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

De europæiske tilsynsmyndigheders

De europæiske tilsynsmyndigheders De europæiske tilsynsmyndigheders prioriteringer for regnskabskontrollen i 2015 Af Anton Sibast Laugesen og Jan Fedders Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Anton

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) 1)

Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) 1) Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) LBK nr 196 af 23/03/2004 (Gældende) Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 IFRS 8 Driftssegmenter GRUNDPRINCIP 1. En virksomhed skal give oplysninger, der gør det muligt for brugere af dens årsregnskab at vurdere arten og

Læs mere

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT Tlf: 96 23 54 00 hjoerring@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro 15, Box 140 DK-9800 Hjørring CVR-nr. 20 22 26 70 TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2013 Årsrapporten er

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 186 Offentligt Udkast til lovforslag Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Læs mere

1. Hvad er en koncern?

1. Hvad er en koncern? 1. Hvad er en koncern? En koncern kan kort defineres som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige virksomheder. Der er et koncernforhold, når en modervirksomhed har en kontrol over undervirksomheder,

Læs mere

Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139

Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139 KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139 (Vejledningen er alene konsekvensrettet som følge af den seneste

Læs mere

www.pwc.dk Årsregnskabsloven Forslag til den største ændring i 15 år Februar 2015

www.pwc.dk Årsregnskabsloven Forslag til den største ændring i 15 år Februar 2015 www.pwc.dk Årsregnskabsloven Forslag til den største ændring i 15 år Februar 2015 Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Læs mere

kendelse: Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende

kendelse: Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 21. august 2012 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens 43,

Læs mere

Undervisningsnote 3: Årsregnskabets lovgivningsmæssige ramme og grundlæggende regnskabsprincipper

Undervisningsnote 3: Årsregnskabets lovgivningsmæssige ramme og grundlæggende regnskabsprincipper HA, 3. SEMESTER 2002 ÅRSREGNSKAB Undervisningsnote 3: Årsregnskabets lovgivningsmæssige ramme og grundlæggende regnskabsprincipper Valdemar Nygaard Love, bekendtgørelser, standards og vejledninger m.v.,

Læs mere

Nyheder inden for regnskab

Nyheder inden for regnskab Nyheder inden for regnskab Nr. 9 december 2007 Indhold Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Høringsudkast om ændring af årsregnskabsloven Høringsudkast om ændring af årsregnskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Årsrapport 1. juli - 31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den /. Carsten Iversen

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

K/S Danskib 16. Årsrapport for 2013. CVR-nr. 17 54 39 89. (21. regnskabsår)

K/S Danskib 16. Årsrapport for 2013. CVR-nr. 17 54 39 89. (21. regnskabsår) K/S Danskib 16 CVR-nr. 17 54 39 89 Årsrapport for 2013 (21. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / Dirigent Indholdsfortegnelse Side Påtegninger

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Nyt fra Roesgaard & Partners

Nyt fra Roesgaard & Partners Nyt fra Roesgaard & Partners Maj/juni 2015 Revision & regnskab indsigt & forståelse Ny årsregnskabslov er vedtaget Formålet med nyhedsbrevet er at give et kort overblik over den nye årsregnskabslov, som

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 Koncessionsaftaler REFERENCER: Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Læs mere

Revision eller udvidet gennemgang?

Revision eller udvidet gennemgang? www.pwc.dk/udvidetgennemgang Revision eller udvidet gennemgang? Stil skarpt på din virksomheds behov Få et indblik i de overvejelser, du skal gøre dig, når du skal vælge mellem fortsat revision eller udvidet

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Nærværende notat og skemaer er baseret på den opdaterede version af IAS 24, der gælder for regnskabsår, der begynder 1. januar 2011 eller senere.

Nærværende notat og skemaer er baseret på den opdaterede version af IAS 24, der gælder for regnskabsår, der begynder 1. januar 2011 eller senere. Standarden fastlægger oplysningskrav vedrørende nærtstående parter og transaktioner med disse. Transaktioner og mellemværender mellem en virksomhed og andre virksomheder i samme koncern skal oplyses i

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Komplementarselskabet Motala II ApS

Komplementarselskabet Motala II ApS Komplementarselskabet Motala II ApS CVR-nr. 28 68 93 06 Årsrapport for 2013 (9. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 03/06 2014 Jacob Götzsche

Læs mere

Krav om digital indberetning for klasse C og D (opdateret)

Krav om digital indberetning for klasse C og D (opdateret) Krav om digital indberetning for klasse C og D (opdateret) Erhvervsstyrelsen udsendte den 14. august 2012 en ny indsendelsesbekendtgørelse¹, som trådte i kraft den 20. august 2012. Bekendtgørelsen regulerer

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Jnr.: 2:8032-30/cb Rådsmødet den 26. august 1998 1. Resumé Post Danmark og ARTE har anmeldt en aftale om etablering

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Dansk Træforening Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Kvæsthusgade 3 DK-1251 København K Tlf. (+45) 39 16 36 36 Fax (+45) 39 16 36 37 E-mail:copenhagen@n-c.dk Aalborg København

Læs mere

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Danmark Indirect Tax September 2015 Af Cliff Kristoffersen, Director, Deloitte FSI VAT Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Den danske momslov er baseret på et EU-direktiv,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2012 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Ændring af årsregnskabsloven

Ændring af årsregnskabsloven Ændring af årsregnskabsloven - betyder det noget for mit årsregnskab? Dato 21. maj 2015 Version 2 Folketinget har den 21. maj 2015 vedtaget lov om ændring af årsregnskabsloven (ÅRL). Med ændringerne, som

Læs mere

God regnskabspraksis

God regnskabspraksis God regnskabspraksis i DLBR kort fortalt Dagsværdi Mælke - kvoter Udskudt skat Gældsforpligtelser Anlægsnote 1 Indhold Aflægning af regnskab efter reglerne i klasse B............. 6 Måling til dagsværdi..................................

Læs mere

Fusionsredegørelse 27. marts 2014

Fusionsredegørelse 27. marts 2014 Fusionsredegørelse 27. marts 2014 for fusion mellem Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling PensionPlanner 7 og Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling PensionPlanner 4 Bestyrelsen i Investeringsforeningen

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 L 131 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 21. marts 2013 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Christina Hjeresen Sagsnr.:

Læs mere

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering SANNE NEVE DAMGAARD EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering Jurist- og Økonomforbundets Forlag EU-selskabs- og skatterettens betydning

Læs mere

Fusionsredegørelse 27. marts 2014

Fusionsredegørelse 27. marts 2014 Fusionsredegørelse 27. marts 2014 for fusion mellem Investeringsforeningen CPH Capital, Afdeling Globale Aktier - KL og Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling Global Minimum Variance Bestyrelsen

Læs mere

Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809. Årsrapport 2013

Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Egtved Allé 4 6000 Kolding Telefon 75 53 00 00 Telefax 75 53 00 38 www.deloitte.dk Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809 Årsrapport

Læs mere