Beskæftigelsesplan Juni 2014

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2015 Juni 2014

2 Indhold Indledning...3 Beskæftigelsesministerens mål for Resultatmål for Rudersdal Kommune...5 Strategi og mål for indsatsen...6 Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse...7 Mål 2: Færre personer på førtidspension...8 Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Bilag 1: Beskrivelse af de beskæftigelsespolitiske udfordringer Bilag 2: Budget for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Rudersdal Billedet på forsiden viser Rudersdal Kommunes straksaktivering på en opgave i Rude Skov Fotograf: Brian Berg 2

3 Indledning Beskæftigelsesplanen for 2015 beskriver de vigtigste udfordringer for det kommende år og sætter mål for den samlede beskæftigelsesindsats i jobcenteret i Rudersdal Kommune. Beskæftigelsesministeren har fastholdt nummer 1, 3 og 4 af de beskæftigelsespolitiske mål for 2014 i 2015 med henvisning til, at målene fortsat er aktuelle i forhold til de områder i beskæftigelsespolitikken, hvor der er behov for en styrket indsats i de kommende år. Videreførelsen af målene skal endvidere sikre kontinuitet og fokus i jobcenterets indsats og dermed en bedre indsats for borgere og virksomheder. De fire udmeldte ministermål skal understøtte, at beskæftigelsesindsatsen sætter fokus på, at flest muligt får en plads på arbejdsmarkedet og sættes i stand til at forsørge sig selv. Det er samtidigt afgørende, at jobcentrene har den bedst mulige kontakt til virksomhederne og arbejdsgiverne. Beskæftigelsesindsatsen skal gavne både borgerne og erhvervslivet. De fire udmeldte beskæftigelsespolitiske mål for 2014 er: 1. Flere unge skal have en uddannelse 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder I Beskæftigelsesplanen skal de udmeldte ministermål omsættes til konkrete mål, der understøtter de forventede udfordringer i netop Rudersdal Kommune. Det skal ske indenfor den beskæftigelsespolitiske ramme, der er sat i kommunen i form af Rudersdal Kommunes beskæftigelsespolitik, aktiveringsstrategi og strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden. I 2015 forventes det, at en beskæftigelsesreform træder i kraft, samt en finansieringsreform af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet. De nye regler og reformer vil formentlig betyde ændringer i aktiveringsstrategien og vil medføre nye initiativer i jobcenteret, der ikke kan tages fuldt højde for på det foreliggende grundlag. Ud over arbejdet med de udmeldte ministermål, vil beskæftigelsesområdet i Rudersdal arbejde på en mere empowerment-orienteret indsats overfor borgerne. 3

4 Beskæftigelsesministerens mål for 2014 Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire mål for beskæftigelsesindsatsen for Målene er en videreførelse af målene fra 2013 og 2014, dog præciseres det i mål 2, at der ikke kun skal være fokus på førtidspension, men at jobcentrene generelt skal styrke indsatsen for alle langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. 1. Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for, at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forbyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere - fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. 4

5 Resultatmål for Rudersdal Kommune Der er af beskæftigelsesministeren ikke udmeldt krav for opstilling af kvantitative mål, som det har været tilfældet tidligere. Den enkelte kommune kan dog opstille kvantitative mål for beskæftigelsesplanerne med udgangspunkt i de fire beskæftigelsespolitiske mål. 5

6 Strategi og mål for indsatsen Strategien og de konkrete initiativer vil formentlig ændre sig i forbindelse med den forventede reform af beskæftigelsessystemet og den forventede reform af refusionssystemet. De overordnede mål vil imidlertid ikke ændre sig, da det altid vil være hovedformålet for jobcenteret, at flest muligt får en plads på arbejdsmarkedet og sættes i stand til at forsørge sig selv. I det følgende beskrives strategierne, der skal føre til indfrielsen af ministerens mål. 6

7 Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Flere unge skal have en uddannelse Ungeindsats Uddannelsespålæg Tværfagligt samarbejde Ungeteam i jobcenteret Jobcenteret har en ungeindsats for unge under 30. Gennem ungeindsatsen arbejdes der målrettet på, at unge ledige uden erhvervskompetencegivende uddannelse begynder på en uddannelse så hurtigt som muligt. Hvis der er behov for opkvalificerende forløb, gennemføres disse. Der kan også være andre problemer end ledighed, eksempelvis misbrugsproblemer, der håndteres inden studiestarten. Hvis unge kontanthjælpsmodtagere ikke har andre problemer end ledighed, vil de blive henvist til straksaktivering i perioden frem til studiestart. Der vil i 2015 være øget fokus på unge, der har været på kontanthjælp i en længerevarende periode med henblik på at evaluere de nuværende tilbud til gruppen og den enkeltes progression. Uddannelsespålæg Jobcenteret giver unge under 30 år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, et uddannelsespålæg ved 1. samtale. Det betyder, at den unge kun kan modtage offentlig forsørgelse, hvis den unge vælger en kompetencegivende uddannelse med et forsørgelsesgrundlag fx SU og begynder på uddannelsen på det tidspunkt, det aftales med jobkonsulenten. Derudover arbejdes der med en tættere opfølgning i forhold til gruppen med flere samtaler og tættere samarbejde og dialog med aktiveringspartnere. Tværfagligt samarbejde Ungeindsatsen i jobcenteret arbejder på at udvikle et tættere samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og Ung i Rudersdal for at sikre en tidlig, helhedsorienteret og tværfaglig indsats for de unge i målgruppen. Jobcenteret har i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning særlig fokus på de unge, der vurderes ikke at være åbenlyst uddannelsesparate, idet jobcenteret kan tilbyde de unge særlige forløb, der styrker deres muligheder for at blive uddannelsesparate. Jobcenteret har desuden et samarbejde med Skole og Familieområdet i kommunen omkring de unge, fra de er 16 ½ år gamle, med henblik på at sikre en god overgang fra Skole og Familie til jobcenteret, når de bliver 18 år. Jobcenteret deltager derudover i Ungeforum, hvor indsatsen overfor unge i kommunen koordineres og udvikles. For unge med en kompetencegivende uddannelse prioriteres jobrotation eller privat løntilskud i den virksomhedsvirksomhedsrettede aktivering i det omfang, der giver mening for den enkelte ledige. Der arbejdes i 2015 fortsat med udvikling af organiseringen af ungeindsatsen. 7

8 Mål 2: Færre personer på offentlig forsørgelse Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Ressourceforløb Fleksjobambassadører Tværfagligt samarbejde Integrationsindsatsen Sygedagpenge Ressourceforløb Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjobområdet i kraft. Reformen betyder, at borgere under 40 år og i vid udstrækning også borgere over 40 år skal tilbydes et ressourceforløb, der skal sikre en tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats for den enkelte borger. Ressourceforløbene skal understøtte en udvikling af arbejdsevnen og kompetencerne hos den enkelte, således at borgeren kan få en plads på arbejdsmarkedet og dermed undgå førtidspension. Fleksjobambassadører Rudersdal Kommune har to fleksjobambassadører, der skal skabe kontakt mellem virksomheder og ledige fleksjobberettigede personer. Ambassadørerne skal via opsøgende og oplysende arbejde over for virksomhederne bidrage til, at også personer, der kun kan arbejde få timer om ugen, får ansættelse og fastholdes i fleksjob. Tværfagligt samarbejde Rudersdal Kommune har pr. 1. januar 2013, i forbindelse med reform af førtidspension og fleksjob, etableret et tværfagligt rehabiliteringsteam, der behandler sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Det skal sikre, at alle relevante kompetencer står sammen om at anlægge et helhedsorienteret perspektiv på borgere, der er i risiko for at komme på førtidspension. Udgangspunktet for arbejdet i rehabiliteringsteamet og arbejdet omkring teamet er en rehabiliterende indsats med afsæt i recovery-orientering. Integrationsindsatsen Jobcenter Rudersdal er ved at kortlægge og beskrive indsatsen med henblik på at kvalificere den og nedbringe ledigheden for flygtninge og ikke vestlige indvandrere. Sygedagpenge Den 1. juli 2014 indføres den nye sygedagpengemodel med jobafklaringsforløb samt den nye forlængelsesregel ved livstruende, alvorlig sygdom. Resten af reformen træder i kraft den 1. januar Jobcenter Rudersdal vil i 2015 fortsat arbejde med implementeringen af sygedagpengereformen, herunder med specielt fokus på en helhedsorienteret indsats gennem jobafklaringsforløb samt metodeudvikling og effektivisering af arbejdsgange. 8

9 Det vil være et mål for jobcenter Rudersdal at arbejde tættere sammen med virksomhederne blandt andet ved en tidlig indsats i sygedagpengeforløbet, hvor der er dialog med arbejdsgiver om fastholdelse og hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. Derudover vil virksomhedspraktikker indgå som en del af indsatsen. Koordinerende sagsbehandling I 2015 arbejdes der fokuseret på at udvikle og forankre den koordinerende sagsbehandlers rolle for borgere på langvarig offentlig forsørgelse i forbindelse med jobafklaringsforløb, ressourceforløb og kontanthjælp. 9

10 Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Langtidsledigheden skal bekæmpes Tidlig indsats Virksomhedsrettet indsats Særlig indsats for udfaldstruede ledige Tidlig indsats Det er afgørende med en tidlig indsats, hvis langtidsledigheden skal falde. Med den kortere dagpengeperiode skærpes kravene til beskæftigelsesindsatsen, da der er kortere tid til at lykkes med indsatsen. Jobcenteret vil derfor arbejde med en tidlig screening af de ledige, så de ledige der er i risikogruppen for langtidsledighed, får en forebyggende, individuel indsats med vægten på personlig jobformidling. Virksomhedsrettet indsats Jobcenteret har altid virksomhedsrettet aktivering som førsteprioritet det vil sige virksomhedspraktik og job med løntilskud da der er lang erfaring for, at dette virker. Virksomhedsrettet aktivering giver den ledige nye kompetencer, erfaringer og et netværk, der kan hjælpe den ledige videre i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Særlig indsats for udfaldstruede ledige Langtidsledige kan have andre udfordringer i forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet end nyledige. Derfor er indsatsen overfor langtidsledige og udfaldstruede tilrettelagt, så de imødekommer deres behov. De langtidsledige og udfaldstruede tilbydes med støtte fra en virksomhedskonsulent en håndholdt indsats, der støtter den ledige i at tænke i nye muligheder på baggrund af tidligere joberfaring og eventuel uddannelse. Jobcentrets virksomhedskonsulenter bliver brugt aktivt i forhold til indsatsen for denne gruppe. Aktivering Rudersdal Kommune arbejder på at udarbejde en ny aktiveringsstrategi, der er opdateret i forhold til gennemførte reformer. Aktiveringsstrategien vil forholde sig til nytteindsatsen og blandt andet inddrage DA og DIs fællesudmeldinger vedr. beskæftigelsesplanen 2015 i overvejelserne. 10

11 Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Virksomhedsbesøg Virksomhedsrettet aktivering Service overfor virksomheder Netværk Virksomhedsbesøg Jobcenterets virksomhedskonsulenter skal fortsat have tæt dialog med virksomhederne i kommunen for at skabe gode kontakter og åbne muligheder for job, virksomhedspraktik og løntilskudsansættelser. Virksomhedskonsulenterne skal kende virksomhedernes jobåbninger og jobmuligheder samt virksomhedernes behov, så indsatsen kan målrettes hertil det gælder både i forhold til det ordinære og det rummelige arbejdsmarked. Virksomhedsrettet aktivering Jobcenterets virksomhedskonsulenter skal øge dialogen med virksomhederne i Rudersdal Kommune, så endnu flere virksomheder inddrages i arbejdet med virksomhedsrettet aktivering. Det gælder både private og offentlige virksomheder. Service overfor virksomheder Jobcenteret skal levere professionel service til virksomhederne, så virksomhederne oplever, at indsatsen er virksomhedsfokuseret, at det er nemt at samarbejde med jobcenteret og at de får god service og hjælp i samspillet med jobcenteret. Den tættere kontakt og styrkede dialog med de lokale virksomheder skal sammentænkes med kommunens arbejde i forhold til erhvervsservice. Det efterstræbes, at samarbejdet med virksomhederne bliver tættere og i højere grad håndholdt, således at virksomhederne kun har en indgang til kommunen. Netværk Der arbejdes på at skabe bedre samarbejde og koordinering med jobcentrene i de omkringliggende kommuner om professionel matchning og rekruttering på tværs af kommunegrænserne. Strategi for samarbejde og servicering af virksomheder Rudersdal Kommune vil udarbejde en servicestrategi for virksomhederne, der spejler virksomhedernes behov, og hvad Rudersdal Kommune tilbyder forskellige typer af virksomheder. 11

12 Antal personer Ledighedsprocent Bilag 1: Beskrivelse af de beskæftigelsespolitiske udfordringer Rudersdal Kommune er kendetegnet ved mere gunstige rammevilkår end Østdanmark generelt. Der er flere borgere med mellemlang og lang videregående uddannelse, flere i beskæftigelse, lavere ledighedsprocent og generelt lavere andel af befolkningen på offentlig forsørgelse end i Østdanmark generelt 1. I Rudersdal Kommune er der flere borgere end i sammenlignelige kommuner, der arbejder med vidensservice og indenfor medico eller kemisk industri. Der er også en høj andel af borgerne, der pendler dagligt ud af deres kommune til arbejde i nabokommunerne og i København. Set over hele lavkonjunkturen fra ultimo 2007 har kommunerne i Østdanmark haft et fald i borgernes beskæftigelse, og det gælder også Rudersdal Kommune. Ledigheden i Rudersdal Kommune er steget under krisen ligesom i de fleste østdanske kommuner. Fra primo 2008 er der sket en kraftig stigning fra en ledighedsprocent på 1,4 pct. til en ledighedsprocent på 3,7 pct. ultimo I 2013 og frem har der været en faldende ledighed i Rudersdal Kommune og forventningen på baggrund af fremskrivninger i beskæftigelsesregionens arbejdskraftsbalance er en ledighedsprocent på 3 pct. ultimo Baggrunden er en forventet stigning i både antal beskæftigede og en stigning i arbejdsstyrken ,0% 3,5% 3,0% Arbejdsstyrken Beskæftigede Ledighedsprocent 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% Ultimo 2007 Ultimo 2008 Ultimo 2009 Ultimo 2010 Ultimo 2011 Ultimo 2012 Ultimo 2013 Ultimo 2014 Ultimo ,0% 1 Det følgende baserer sig på Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjællands rapport om de Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 3, april 2013, hvis andet ikke er specifikt anført. Jobcenternetværk 3 består af Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal. 12

13 Der skabes løbende jobåbninger på arbejdsmarkedet. Der er derfor en ret høj rotation på arbejdsmarkedet omkring en tredjedel af de ledige finder beskæftigelse inden for tre måneder. Borgerne i Nordsjælland har adgang til et stort og mangfoldigt arbejdsmarked inden for kort geografisk afstand. I de nordsjællandske kommuner var der ca nye jobåbninger i 2012, og i det storkøbenhavnske område er der adgang til jobåbninger om året. I det følgende beskrives de beskæftigelsespolitiske udfordringer inden for de fire ministermål. Flere unge i uddannelse Antallet af unge på offentlig forsørgelse er steget under krisen også i Rudersdal Kommune. Andelen af unge, der modtager offentlig forsørgelse i Rudersdal Kommune, er på 5,1 pct., hvilket er den laveste andel i klyngen. Andelen af ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp, der er påbegyndt en uddannelse i 2012, er på 21 pct. i Rudersdal mod 17 pct. i gennemsnit for hele Østdanmark. For gruppen af unge på dagpenge er andelen 19 pct. mod 12 pct. i gennemsnit for hele Østdanmark. For kontanthjælpsmodtagere er det 22 pct. af de unge, der har startet en uddannelse i 2012 mod 18 pct. for Østdanmark i gennemsnit. En del unge gennemfører ikke deres uddannelse. Frafaldsandelen er størst blandt unge, der kommer fra offentlig forsørgelse. I Rudersdal Kommune er det 35 pct. af de unge ufaglærte kontanthjælps- og dagpengemodtagere, der frafalder deres forberedende uddannelse inden for et år og 28 pct. der frafalder deres kompetencegivende uddannelse inden for et år. Rudersdal ligger dermed som nummer 5 i jobcenternetværk 3. Stigningen i frafald formodes at være et resultat af, at alle unge får et uddannelsespålæg ved første ledighedssamtale 2. Desuden er en del af forklaringen på frafaldet, at nogle unge efter basisuddannelsen ikke kan få en praktikplads. Virksomhedskontakten i jobcenteret kan derfor med fordel også vedrøre praktikpladser til unge, der ikke selv kan finde en plads. 2 En del af stigningen kan forklares med nye opgørelsesmetoder. Opgørelsen i netværksanalysen 2014 indeholder ikke kun unger der er afmeldte på uddannelserne, men bliver suppleret med unge, der ikke er afmeldt, men som bliver tilmeldt kontanthjælp. 13

14 Figur 1. Andelen af unge der modtager offentlig forsørgelse i december 2013 Figur 2. Andelen af ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp, der er påbegyndt en uddannelse i 2012, fordelt på ydelse og alder. 14

15 Figur 2. Andelen af unge ufaglærte kontanthjælps- og dagpengemodtagere, der frafalder deres uddannelse inden for et år Færre på offentlig forsørgelse I de senere år er antallet af personer på førtidspension faldet i de fleste østdanske kommuner også i Rudersdal Kommune. Tilgangen til førtidspension er generelt faldet i de fleste kommuner og mange førtidspensionister overgår til folkepension. I Rudersdal Kommune har tilgangen været svingende over årene, fra et højt niveau i 2004 til et lavt niveau i 2008 og nu tilbage på et højere niveau. Det samlede antal for førtidspension er uændret i 2011 og Tilgangen til førtidspension er faldet drastisk fra 2012 til 2013, således at der er sket et fald i borgere på førtidspension fra personer primo 2013 til personer ultimo 2013, hvilket svarer til et fald på 35 personer. Vejen til førtidspension går næsten altid via forløb på andre offentlige ydelser, hvilket giver kommunerne mulighed for at iværksætte en forebyggende indsats. De nye ressourceforløb og jobafklaringsforløb har netop til formål at forhindre, at langvarig sygdom eller kontanthjælp skal ende med en førtidspension. For gruppen af sygedagpengemodtagere er der sket en stigning i antallet af sygedagpengemodtagere fra april 2013 til marts I samme periode er der sket en stigning i antallet af sygedagpengemodtagere med forløb, der går ud over generel varighed på 52 uger. Antallet af sygedagpengemodtagere er i perioden april 2013 til marts 2014 steget fra 420 til 488 forløb svarende til en stigning på 16,2 pct. I samme periode er der sket en stigning i antallet af 15

16 sygedagpengemodtagere med forløb, der går ud over generel varighed på 52 uger fra 51 til 96 forløb svarende til en stigning på 88,2 pct. Sygedagpengemodtagere med forløb ud over generel varighed på 52 uger udgør derved 19,7 pct. af det samlede antal sygedagpenge forløb i marts Der er i perioden 2009 til primo 2013 sket en stigning i arbejdsstyrken i andelen af indvandrer med ikke vestlig baggrund, mens der for den øvrige gruppe er sket et lille fald. Beskæftigelsesfrekvenserne for ikke-vestlige indvandrer ligger stadigvæk markant under beskæftigelsesfrekvenserne for personer med dansk oprindelse. Indvandrer med ikke-vestlig baggrund har en beskæftigelsesfrekvens på 42 pct. mod 78 pct. for gruppen af personer med dansk oprindelse. Tabel 1. Antal forløb på førtidspension Rudersdal Antal forløb Antal forløb påbegyndt Antal forløb Antal forløb ultimo primo afsluttet perioden i perioden i perioden perioden Kilde: KMD's register for sociale pensioner 16

17 Tabel 2. sygedagpenge Rud ers dal 0-4 uge r 5-8 uge r 9-13 uge r uger Antal forløb fordelt på varighed på ydelsen Over forlø år år 3 år b i alt uger uger Forløb ud over genere l varigh ed forløb ud over generel varighed i procent af alle forløb mar ,1 apr ,7 maj ,4 jun ,6 jul ,8 aug ,5 sep ,2 okt ,6 nov ,9 dec ,1 jan ,8 feb ,6 mar ,7 Kilde: KMD's sygedagpengeregister, Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), Arbejdsmarkedsportalen, samt egne beregninger. 17

18 November 2008 = indeks 100 Fleksjob 300 Ledighedsydelse, fleksjob og revalidering Værdier Sum af Fleksjobtype i alt fuld Sum af Ledighedsydelse Matchkategori i alt fuld Sum af revalidering Antal fuldtidspersoner måned I perioden januar 2012 til juli 2014 er antallet af fuldtidspersoner, der er i fleksjob eller på ledighedsydelse stort set uændret. For gruppen af borgere, der er på revalidering, har antallet af fuldtidspersoner været støt faldende. Tabel 3. udvikling i arbejdsstyrken fordelt på Indvandrer fra ikke vestlige lande og øvrige Indekseret udvikling i arbejdsstyrken i Rudersdal fordelt på etnicitet, nov nov Ikke-vestlige Øvrige 18

19 Kilde: Danmarks statistik samt beskæftigelsesregionens beregninger Tabel 4. Beskæftigelsesfrekvenser fordelt på herkomst Befolkning og beskæftigede (16-64 år) i Rudersdal fordelt efter herkomst, nov Rudersdal Indvandre fra vestlige lande Befolkningen Antal beskæftigede Beskæftigelsesfrekvens I alt Mænd Kvinder % Indvandrere fra ikkevestlige lande % Efterkommere fra % 138 vestlige lande Efterkommere fra ikkevestlige lande % 236 Personer med dansk % oprindelse I alt % Kilde: Danmarks statistik samt beskæftigelsesregionens beregninger Langtidsledigheden skal bekæmpes Langtidsledigheden er steget kraftigt i alle kommuner i Østdanmark under krisen. På trods af at Rudersdal Kommune har oplevet en meget høj stigning i langtidsledigheden, ligger langtidsledigheden fortsat lavere i Rudersdal Kommune og andre nordsjællandske kommuner end i Østdanmark generelt. Langtidsledigheden i Rudersdal Kommune udgjorde 277 personer i december 2013, mod 325 personer i december 2012, hvilket svarer til et fald på 15 pct. Der er sket et fald i andelen af dagpengemodtagere og en stigning i andelen af kontanthjælpsmodtagere, hvilket formodes at kunne tilskrives den kortere dagpengeperiode. Figur 4. Antallet af langtidsledige i Rudersdal Kommune fra januar 2007 til marts

20 Styrkelse af virksomhedsindsatsen I de senere år har samarbejdet med virksomhederne spillet en stigende rolle i beskæftigelsesindsatsen, og der er øget fokus på, at virksomhederne og jobcentrene skal samarbejde om beskæftigelsesindsatsen. Rudersdal Kommune har et relativt lavt samarbejde med virksomhederne i kommunen, da samarbejdsgraden med virksomhederne og andelen af virksomhedsrettet aktivering ligger under gennemsnittet for jobcentrene i Østdanmark. Rudersdal Kommune har haft stort fokus på dette og har gennemført betydeligt flere virksomhedsbesøg i 2013 end i En øget dialog med virksomhederne kan medvirke til at synliggøre de løbende jobåbninger på arbejdsmarkedet samtidig med, at det vil styrke jobcentrenes muligheder for at imødekomme virksomhedernes behov via jobformidling, vejledning af ledige over i gode jobområder og via målrettet opkvalificering af de ledige. Tabel 2. Samarbejdsgraden (ift.aktiveringsindsatsen) med de lokale virksomheder fordelt efter størrelse og sektor 20

21 21

22 Bilag 2: Budget for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Rudersdal Den aktive beskæftigelsesindsats 2015 Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen Budget 2014 Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper Driftsudgifter ved aktivering i alt på Driftsudgifter ved ressourceforløb (inkl. mentor) Driftsudgifter vedr. modtagere af særlig uddannelsesydelse eller arbejdsmarkedsydelse NY Udgifter (konto , gruppering ) Udgifter (konto plus ny mentorgruppering vedr. ressourceforløb) Udgifter (konto eller 5.xx.xxx.00x) Budget 2015 mio. kr. * mio. kr. * 27,39 26,99 0,31 0,31 0,65 0,00 Ikke-forsikrede ledige m.v. Kontanthjælp i alt Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (inkl. forrevalidering) Ressourceforløb (minus driftsudgifter ved aktivering og mentorudgifter) NY Revalidering Løntilskud mv. til pers. i fleksjob og løntilskud i målgr. 2, nr. 6, jf. LAB (tidl. skånejobs) Sygedagpenge Udgifter (konto samt og ) 49,91 50,16 Udgifter (konto ) 39,05 39,63 Udgifter (konto minus driftsudgifter ved aktivering og mentorudgifter) 3,49 3,54 Udgifter (konto ) 2,58 2,62 Udgifter (konto ) 55,97 56,14 Udgifter (konto ) 63,09 68,70 Mentorordning for alle målgrupper (minus ved ressourceforløb) Udgifter (konto og 017) 1,12 1,14 22

23 Integrationsprogram for udlændinge NY Udgifter på gruppering ,14 10,36 Medfinansiering af dagpenge m.v. til forsikrede ledige Dagpenge i aktive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto ) 7,19 7,32 Dagpenge i aktive perioder og under selvvalgt uddannelse, 70 pct. kommunalt bidrag ** Dagpenge i passive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto ) 10,26 3,58 Udgifter (konto ) 52,89 50,02 Befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige, 50 pct. kommunalt bidrag ** Midlertidig arbejdsmarkedsydelse i alt ** Driftsudgifter (konto , gruppering 005) 0,15 0,16 NY Udgifter (konto 5.xx.xx, gruppering 00x) 0,00 Forsikrede ledige m.v. Løntilskud forsikrede ledige - offentlige og private arbejdsgivere Løntilskud forsikrede ledige - kommunale arbejdsgivere Løntilskud vedr. ledige, der ellers er på særlig udd.ydelse eller arbejdsmarkedsydelse NY Løntilskud ved uddannelsesaftaler (voksenlærlinge) Jobrotation Udgifter (konto , gruppering ) Udgifter (konto , gruppering 106) Udgifter (konto x og 5.xx.xxx.00x) Udgifter (konto , gruppering ) Udgifter (konto , gruppering tilsagn) Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftigede Personlig assistance til handicappede Driftsudgifter (konto , gruppering 006) 5,82 5,91 5,02 5,10 0,00 0,00 2,76 2,80 0,00 0,00 0,14 0,14 23

24 Særlig uddannelsesydelse NY Udgifter (konto , gruppering ) Udgifter (konto , gruppering ) 2,35 2,38 1,65 0,00 Hovedkonto 6. Administration mv. Budget 2014 Administrationsudgifter vedrørende jobcentre Budget 2015 mio. kr. * mio. kr. * Udgifter (konto ) 21,37 22,75 *Rudersdal Kommune har ikke indført et aktivitetsbaseret budget, hvorfor enhedsomkostningerne ikke er opgjort 24

25