Læringsopsamling for projektperioden

Transkript

1 August 2014 Læringsopsamling for projektperioden Straksindsats for match 2 over 30 år i Kalundborg

2 Indhold Indhold... 2 Introduktion... 2 Kort om projektet... 3 Kort om udviklingsbehov i indsatsen for match 2 og foreløbige resultater... 3 Modtagelse og visitation... 3 Tidlig, tværfaglig indsats... 4 Virksomhedsrettet indsats... 5 Overblik over tidlig, tværfaglig og virksomhedsrettet indsats... 6 Erfaringer fra projektet nærmere beskrevet... 6 Direkte visitation fra Jobbutikken... 7 Fysisk træning og personlig udvikling... 8 Overgang til virksomhedsforløb Case 1: Klar til virksomhedspraktik Case 2: Tilbage til tidligere branche Case 3: Klar til virksomhedspraktik Case 4: Hvorfor samarbejdet med virksomhedskonsulenterne skal styrkes Opsamling på læringstemaer...15 Introduktion Dette er en læringsopsamling for projektet Straksindsats for match 2 over 30 år et projekt i puljen Udvikling af den tidlige tværfaglige og virksomhedsrettede indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 2, der er igangsat af Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Formålet med puljen er at udvikle og kvalificere en tidlig, tværfaglig og virksomhedsrettet indsats, der kan understøtte kontanthjælpsmodtagere i match 2 i at få tilknytning til arbejdsmarkedet eller påbegynde ordinær uddannelse samt forebygge en bevægelse mod ressourceforløb og førtidspension. Projekterne har udviklet en tidlig jobrettet indsats i efterår og vinter 2013 og efterfølgende afprøvet indsatsen i starten af Læringspapiret formidler erfaringer og resultater fra projektperioden. Først præsenteres projektet kort, derefter udviklingsbehovet i indsatsen og hvilke resultater der er opnået. Herefter følger en mere detaljeret beskrivelse af, hvordan indsatsen er udviklet fra modtagelse og visitation over tidlig og tværfaglig indsats til virksomhedsforløb, og hvilke erfaringer der er gjort i afprøvningen af indsatsen. Så gøres status på projektets læringsmål. Sidst er der en kort opskrift på udviklingsprocessen. Læringsopsamlingen bygger på: - 2 -

3 projektbeskrivelse (ansøgning) og projektark (overblik over projektet) projektets selvevalueringer i projektperioden fokusgruppeinterview med repræsentanter for ekstern aktør og Genoptræningsenheden, sagsbehandler, kontanthjælpsteamets fagansvarlige og medarbejder i Jobbutikken efter henholdsvis udviklings- og afprøvningsfasen produkter fra projektet (tjekliste til visitationen og borgerrettet folder om forløbet) Kort om projektet Jobcentret har i samarbejde med en ekstern aktør og Forebyggelses- og genoptræningscentret Kommune udviklet en straksindsats for kontanthjælpsmodtagere i match 2 over 30 år. I jobcentret har man gode erfaringer med straksindsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Med projektet ville man udvikle og afprøve straksindsats for ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere og få viden om, om der ligeledes kunne opnås gode erfaringer med straksindsats for denne målgruppe. Desuden ville man kvalificere overgangene mellem forskellige elementer i en samlet tidlig, tværfaglig og virksomhedsrettet indsats, så der er et flow med glidende overgange mellem henvendelse i jobcentret og visitation, tidlig tværfaglig indsats og virksomhedsrettet indsats. Kort om udviklingsbehov i indsatsen for match 2 og foreløbige resultater I Kalundborg har man identificeret en række elementer i indsatsen for ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere, der kan kvalificeres og har sat ind med udviklingstiltag: Modtagelse og visitation Ved at identificere målgruppen og visitere til straksindsats allerede i jobcentrets modtagelse, Jobbutikken, kan man forkorte den tid, der ellers går fra ledige henvender sig og søger kontanthjælp, til de får tilknyttet en sagsbehandler, indkaldes til samtale og får tilbudt en indsats. Derfor har man i projektet sat ind med kompetenceudvikling i Jobbutikken, hvor medarbejderne er blevet klædt på til at screene de borgere, der henvender sig, informere om, og visitere direkte til en tidlig, tværfaglig indsats i form af et nyudviklet forløb (beskrives herunder). Resultater Projektet har udviklet: jobcentrets beredskab Medarbejderne i Jobbutikken er blevet klædt på til at bruge et screeningsredskab og et visitationsskema samt informere borgere om tilbuddet om et for-forløb til virk

4 somhedspraktik i det første møde med borgere, der søger kontanthjælp og har problemer udover ledighed. samarbejdet mellem borger og jobcenter Borgere kan nu komme i gang med en aktiv indsats direkte fra jobbutikken uden at skulle afvente en samtale med sagsbehandler først. redskaber Udarbejdet et visitationsskema til brug i Jobbutikken, der skal sikre, at de rigtige borgere inkluderes i projektet Lavet en informationsfolder til borgerne om forløbets formål og opbygning, samt hvad de kan forvente at få ud af deltagelsen. Tidlig, tværfaglig indsats Initiativet Brug for Alle viste, at målgruppens barrierer i forhold til arbejdsmarkedet ofte er både fysiske og psykiske. Desuden er erfaringerne i jobcentret, at holdstørrelse og varighed har betydning for effekten af forløb til målgruppen holdstørrelsen skal ikke være for stor, og varigheden tilpas lang til, at deltagerne kan opnå progression på de områder, hvor der er barrierer. Hvis man skal kunne fastholde borgeren i indsatsen og skabe progression, er der brug for en målrettet indsats, hvor den enkelte ledige oplever, at der bliver taget hånd om lige præcis de barrierer, den enkelte har. For at få borgere med både fysiske og psykiske barrierer i job, har man derfor sat ind med udvikling af et 12 ugers forløb, der består af en kombination af opkvalificering, personlig udvikling og fysisk træning tilpasset deltagernes individuelle ressourcer og behov. Et vigtigt element er at skabe og anvende et fælles værktøj til at arbejde med mål og delmål for borgeren for at sikre et sammenhængende forløb fra opstarten til borgerens endelige mål om job og/eller uddannelse. Man vil have en koordineret plan, der udarbejdes i løbet af et 12 ugers forløb hos ekstern aktør og derefter fungerer som en fælles langsigtet køreplan for sagsbehandler, virksomhedskonsulent og borger. Desuden har man brugt projektet til at identificere muligheder og barrierer for synergi i det tværfagliges samarbejde. Dels har man opbygget et nyt samarbejde mellem den eksterne aktør og det kommunale genoptræningscenter om selve 12 ugers forløbet. Dels har projektmedarbejderne og den eksterne aktør sammen taget fat på at opbygge et netværk med kontaktpersoner i andre forvaltninger for at få et tættere og bedre samarbejde og et større tværfagligt beredskab, hvis deltagere har brug for en bredere eller specifik tværfaglig indsats til at supplere dén, der er i selve forløbet. Resultater Projektet har udviklet: jobcentrets beredskab Der er udviklet et ugers opkvalificerende forløb for borgere i match 2 over 30 år med fysisk træning, undervisning og coaching som for-forløb til virksomhedspraktik. samarbejdet mellem borger og jobcenter - 4 -

5 Via udvikling af tilbuddet kan jobcentret nu tilbyde en tidligere indsats, der er målrettet de barrierer, borgere i målgruppen har af fysisk og psykisk karakter, og som forbereder en efterfølgende virksomhedsrettet indsats, og via en koordineret plan kan skabe bedre sammenhæng i borgerens forløb. redskaber En koordineret plan for den enkelte borger skal sikre, at der arbejdes mod et fælles mål efter den tidlige tværfaglige indsats. Virksomhedsrettet indsats Erfaringen i jobcentret var, at der oftest var (for lang) ventetid, fra borgere havde været i et aktivt forløb og var blevet klar til et virksomhedsforløb til virksomhedsforløbet blev igangsat. Derfor har man i projektet sat ind ift. at lægge en plan for overdragelsen til virksomhedstilbud og gennemføre denne. Det skal sikres, at virksomhedspraktikker kan sættes hurtigt i gang, og at der er en flydende overgang fra den tidlige tværfaglige indsats til virksomhedsindsatsen. Det skal lykkes ved at informere sagsbehandler og sende borgeren direkte fra forløbet hos den eksterne aktør til jobcentrets task force, der varetager virksomhedscenter-indsatsen i en og samme arbejdsgang, i stedet for, som tidligere at sende borgeren tilbage til sagsbehandler, der så først skal indkalde borgeren til en samtale og afholde samtalen, før borgeren kan komme videre til jobcentrets virksomhedskonsulenter. Ved at bruge task forcen vil man samtidig sikre, at der umiddelbart kan etableres en praktik i et virksomhedscenter. Resultater: Jobcentrets beredskab En god overlevering sikres nu ved, at anden aktør i projektet tager direkte kontakt til jobcentrets task force, når borgeren er klar til at deltage i en virksomhedsrettet indsats, i stedet for som tidligere, at borgeren først skal visiteres tilbage til sagsbehandleren, der derefter kontakter task force enheden i jobcentret. Vejen til en virksomhedsrettet indsats er dermed forkortet. Samarbejdet mellem borger og jobcenter Jf. ovenstående er overgangen for borgeren fra tidlig, tværfaglig indsats til virksomhedsrettet indsats forkortet Desuden er det tidlige, tværfaglige forløb forlænget med en overgangsperiode på 14 dage, hvor anden aktør følger borgeren i det videre forløb over møder med virksomhedskonsulenten, der overtager borgerens forløb, og ud i en virksomhedsrettet indsats. Redskaber En koordineret plan for den enkelte borger skal sikre, at der arbejdes mod et fælles mål efter den tidlige tværfaglige indsats. Overgang til virksomhedsrettet indsats er imidlertid stadig et udviklingsområde. Samarbejdet mellem sagsbehandler og virksomhedskonsulenter kunne med fordel være tættere, hvilket ville kvalificere informationen til borgerne om det jobrettede forløb hos virksomhedskonsulenterne. Ligeledes ser man i projektet mulighed for at kvalificere indsatsen via - 5 -

6 større inddragelse af mentorer blandt andet til at understøtte fastholdelse i virksomhedspraktik. Overblik over tidlig, tværfaglig og virksomhedsrettet indsats Projektet Straksindsats for match 2 over 30 år kan illustreres med figuren herunder, der giver overblik over indsatsen fra modtagelse til virksomhedsforløb: Modtagelse og visitation Visitation til straksindsats for match 2 direkte fra Jobbutikken Kompetenceudvikling af modtagelsens medarbejdere Direkte i tidligt, tværfagligt tilbud Tidlig tværfaglig indsats 12 ugers forløb (samarbejde mellem ekstern aktør og genoptræningscenter) Udvikling af synergi i det tværfaglige samarbejde (netværk/indgange) Udvikling af fælles værktøj til at arbejde med mål og delmål (sagsbehandlere/ekstern aktør/genoptræning/andre) Udvikling af overgang til virksomhedstilbud (fra ekstern aktør til task force for virksomhedscen- Virksomhedsrettet indsats Overgang fra tidlig, tværfaglig indsats til virksomhedsforløb Direkte i virksomhedspraktik via task force og virksomhedscentre (ikke først omkring sagsbehandleren) Erfaringer fra projektet nærmere beskrevet Her beskrives erfaringerne med udvikling af indsatsen for ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere fra modtagelse og visitation til virksomhedsforløb mere grundigt. Du kan læse om: direkte visitation fra Jobbutikken fysisk træning og personlig udvikling fra tværfaglige indsats til virksomhedspraktik - 6 -

7 Direkte visitation fra Jobbutikken Allerede når ledige henvender sig i Jobbutikken for at søge kontanthjælp, og det står klart, at de har både fysiske og psykiske problemer ud over ledighed, får de tilbud om deltagelse i et tidligt, tværfagligt forløb med 12 ugers fysisk træning og personlig udvikling. Når borgerne ikke først skal omkring kontakthjælpsteamets sagsbehandlere, minimeres ventetiden fra henvendelse i jobcentret til tilbud om indsats, og borgerne kommer hurtigere i gang. Kvalificering af mødet med ledige i jobcentrets modtagelse, Jobbutikken Ledige, der henvender sig i Jobcenter Kalundborg for at søge kontanthjælp, modtages j Jobbutikken. Hvis de ledige har problemer ud over ledighed, er de hidtil blevet visiteret af Jobbutikkens medarbejdere til et team af sagsbehandlere i jobcentret, der varetager indsatsen for kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3. Med projektet ville man fremrykke indsatsen ved at udvikle en ny arbejdsgang for modtagelse og visitation. I udviklingsfasen har fire medarbejdere i Jobbutikken fået nye redskaber og kompetenceudvikling, så de nu kan visitere borgere i projektets målgruppe direkte til en tidlig, tværfaglig indsats. I Jobbutikken screener medarbejderne de ledige ud fra et visitationsskema udviklet af projektets eksterne aktør. Skemaet understøtter medarbejderne i at afklare, om borgeren er i målgruppen for projektet ud fra den enkeltes oplevede begrænsninger. Samtidig har medarbejderne fået information om det tidlige, tværfaglige forløb, samt en brochure med beskrivelse af forløbets indhold, dets formål og forventede konkrete udbytte, de kan formidle til borgerne. Heri har borgerne kunnet få overblik over indholdet i forløbet og programmet for de enkelte uger, og medarbejderne er på den baggrund blevet mødt af positive borgere, der gerne ville i gang: Dem jeg har visiteret til forløbet, har været tilfredse og glade for det - Susanne Jørgensen, Jobbutikken Da Jobbutikken ikke har fået tilstrækkeligt mange borgere i målgruppen ind ad døren i udviklingsfasen til at fylde projektets første prøvehold, har man forsøgt at give de resterende pladser på holdet til borgere, der allerede var i kontanthjælpssystemet fra både match 1 og 2. Her har man set en forskel på, hvordan borgerne, der får præsenteret tilbuddet ved deres første henvendelse i Jobbutikken, og borgere der allerede har været i kontakt med jobcentret i et stykke tid, inden de har fået præsenteret tilbuddet, har reageret. I Jobbutikken har oplevelsen været, at borgerne har været positive og tilfredse med tilbuddet, mens det har været en udfordring først at finde borgere i eksisterende sagsstammer hos sagsbehandlerne i kontanthjælpsteamet: Sagsbehandlerne vurderede slet ikke, at de var klar til at deltage i sådan et projekt, fortæller Karen Ankersen, fagansvarlig i teamet. Og herefter at motivere de borgere, man fandt, for deltagelse i forløbet: Borgerne havde svært ved at se sig selv leve op til kravene i forløbet det så for hårdt ud, siger Karen Ankersen videre

8 I projektet synes man, det er interessant at de to borgergrupper (og forskellige medarbejdergrupper) tilsyneladende har helt forskellige forventninger til hvilken indsats, kontanthjælpsmodtager i match 2 kan profitere af, og hvad de kan magte. I projektet er den første forsigtige konklusion, at borgernes erfaring med jobcentret former deres forventninger til, hvad der fremadrettet kan og bør ske. Det ser ud til at være svært at motivere borgere, der allerede har været igennem flere andre tilbud, der erfaringsmæssigt typisk har været meget mindre intensive, og hvor der har været pauser mellem tilbud, til deltagelse i projektets forløb, mens nye kontanthjælpsmodtagere har set det som et relevant og godt tilbud: Et interessant læringspunkt er, at borgere i match 2, der ellers ofte kommer til at hænge og kan have svært ved at komme i gang, rent faktisk umiddelbart kan komme ind på et forløb, hvor de kan fastholdes og blive klar til at komme i gang i en virksomhed. De har faktisk rigtig god gavn af at blive straksaktiveret ud i et forløb, som det vi har her - Jesper Knudsen, ekstern aktør I projektet har man udviklet et intensivt tværfagligt forløb, der leder hen til virksomhedskontakten, men man overvejer også, hvad der yderligere kunne være behov for. For nogle borgere i match 2 kunne det bedste forløb også være at starte direkte i en virksomhed uden et længerevarende forudgående forløb. I jobbutikken mener de, at de godt ville kunne finde og visitere ledige direkte til virksomhedsforløb på samme måde, som de nu finder og visiterer ledige til det tværfaglige forløb hos ekstern aktør. Problemet er ikke de ledige, men snarere at jobcentret ikke har tilbud nok til målgruppen: Problemet er, at vi ikke har steder nok at straksaktivere dem. Nogle af de borgere, vi møder i Jobbutikken, ville kunne gå direkte ud i en virksomhedsaktivering, men jeg mener ikke, at vi har steder nok - Susanne Jørgensen, Jobbutikken I projektet mener man derfor, at der fortsat ligger en udfordring i at få udviklet en tidlig tværfaglig og virksomhedsrettet indsats for borgere i match 2 over 30 år, der både omfatter en tidlig, tværfaglig indsats til de, der har brug for dét, før de er klar til et virksomhedsforløb, og som også omfatter flere tilbud om forløb i virksomheder der eventuelt kunne gives allerede i modtagelsen. Fysisk træning og personlig udvikling En tidlig tværfarlig indsats målrettet (genop)træning og personlig udvikling skal hjælpe borgerne til at overkomme de fysiske og psykiske barrierer, der står i vej for job. Udvikling af 12 ugers intensivt forløb Tidligere erfaringer i Jobcentret har vist, at ellers effektive tilbud til målgruppen af borgere i match 2 ikke fungerer, hvis antallet af deltagere bliver for stort. Derfor har jobcentret og den eksterne aktør bevidst valgt at begrænse antallet af deltagere i projektets forløb til 12 deltagere ad gangen. Derved tror man bedre, at man kan flytte barrierer som selvværdsproblemer, manglende netværk, angst og/eller et mindre misbrug samt at træne f.eks. smertehåndtering. Ligeledes har erfaringer fra genoptræningscentret og projektets eksterne aktør sat rammerne for forløbets længde og indhold

9 Vores erfaringer for at arbejde med personlig udvikling er, at vi skal have gentagelser alene ved de individuelle samtaler for at være rimelig sikre på at opnå succes. I genoptræningscentret har de samme rate: De har viden om, at de skal kunne give borgere i denne målgruppe tre måneders træning tre gange om ugen, før det kan have effekt - Jesper Knudsen, ekstern aktør Forløbet blev derfor planlagt til at vare 12 uger i afprøvningsfasen, men blev undervejs forlænget med to uger til 14 uger i alt. De sidste to uger er der ikke længere fysisk træning. Her er indsatsen fokuseret mod udslusning fra den eksterne aktør til den videre optimalt set virksomhedsrettede indsats. Her ligger møder med jobcentrets virksomhedskonsulenter, der overtager indsatsen for projektdeltagerne efter forløbet hos den eksterne aktør, for at sikre en god overlevering. I tilrettelæggelsen af forløbet er der også taget højde for genoptræningscentrets ønske om at arbejde med borgerne tre gange om ugen. Derfor er forløbet bygget op omkring en ugeplan som illustreret herunder: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Træning Coaching Træning Coaching Træning Coaching Coaching Undervisning Coaching Undervisning Coaching Gruppecoaching Coaching Coaching Coaching Coaching Coaching Coaching Coaching Coaching Mandag, onsdag og fredag er hele gruppen af borgere samlet først til halvanden times træning i genoptræningscentret og dernæst til tre timers undervisning mandag og onsdag samt to timers gruppecoaching om fredagen med projektets eksterne aktør. På tirsdage og torsdage er der individuel coaching, hvor den enkelte borger har én times coaching hver uge. I udviklingen af forløbet, var noget af det vi havde brug for at afklare, om borgerne kan holde til 1½ times intensiv træning og derefter 3 timers undervisning kan de magte det? Det har vist sig absolut ikke at være noget problem - Jesper Knudsen, ekstern aktør Erfaringerne viser dermed, at der ikke er noget til hinder for, at borgere i målgruppen match 2 over 30 år indgår i et intensivt forløb, hvor der kræves forholdsvist meget fremmøde og en - 9 -

10 meget aktiv indsats fra den enkelte. Snarere peger de første erfaringer i projektet på, at netop kombinationen mellem den fysiske træning og arbejdet med personlig udvikling kan understøtte hinanden. Synergieffekt i det tværfaglige arbejde Jobcentret har ikke tidligere haft et så tæt samarbejde med genoptræningscentret, og projektet er således et nyt forsøg på at skabe en synergi i det tværfaglige samarbejde. På baggrund af udviklingsfasen fortæller ekstern aktør, Jesper Knudsen, at den fysiske træning ser ud til at øge overskuddet og lette psykiske helbredsproblemer, som depression, for flere af deltagerne. Derudover er træningen af stor betydning for at skabe et gruppesammenhold: Det at gøre noget fysisk sammen og derefter fordybe sig i noget mentalt, det er en fantastisk kombination. Vi kan se, at det fysiske banker gruppesammenholdet sammen meget hurtigt i forløbet, og det er en vigtig faktor for arbejdet med personlig udvikling. Desuden kan vi se, at de også mødes og hjælper hinanden privat, så de får også udvidet deres private netværk - Jesper Knudsen, ekstern aktør Dialogen mellem den eksterne aktør og genoptræningscentret beskrives som god, men han ser også her et fortsat udviklingsbehov i koordinationen af de små mål, hvor han peger på, at samarbejdet vil kunne udnyttes endnu mere. Genoptræningscentret kan med deres viden om deltagerne, ud over træningen, bruges som et sted, hvor borgerne i trygge rammer kan udfordre deres psykiske barrierer gennem opgaver aftalt i det individuelle coachingforløb. Ud over samarbejdet mellem projektets eksterne aktør og genoptræningscentret, har projektet også lagt spor ud til et bredere tværfagligt samarbejde i kommunen. Det er gjort ved, at projektmedarbejderne i jobcentret og den eksterne aktør har fået kortlagt kontaktpersoner i kommunens relevante forvaltninger og hvordan disse kontaktes, men det har endnu ikke været nødvendigt at bruge mulighederne. Både fordi borgerne ikke har ønsket det, og fordi man har håndteret problematikker alene gennem træning og personlig udvikling. Projektets fagansvarlige, Karen Ankersen fortæller, at der er generelle udfordringer, der gør det svært at etablere et bredt tværfagligt samarbejde i konkrete borgerforløb. Mellem forvaltningerne er der forskellige målsætninger og visitationskriterier, der gør, at der kan være ventetider på indsatser, der kan stå i vejen for flow i borgerens forløb, og derudover spiller økonomien også ind: Der er hele tiden en diskussion om økonomi, og det handler måske ikke altid om, hvad der er mest hensigtsmæssigt for borgeren - Tina Syhler, Sagsbehandler Dels holder mange af borgerne sig tilbage i forhold til selv at efterspørge hjælp til at overkomme de sociale problematikker de ofte har i form af misbrug, familieproblemer og økonomiske problemer mv.. Som et nyt tiltag er misbrugscentret og familieafdelingen derfor inviteret ind på forløbet for at fortælle om deres tilbud. Ligeledes samarbejdes der med gældsrådgivningen. Det opleves mere uformelt at disse aktører kommer og fortæller, frem for at borgerne individuelt sendes ud til dem

11 Et andet tiltag, der er positive erfaringer med, er tværfaglige møder. Det er et godt redskab, der skaber helhed og fælles retning i indsatsen, er projekterfaringen. Fælles værktøj i arbejdet med mål og delmål Både den eksterne aktør og genoptræningscentret bruger konkrete værktøjer til at sætte mål og delmål for den enkelte deltagers fysiske og psykiske/personlige udvikling. Hos den eksterne aktør, laver man en startmåling sammen med borgeren på et opstartsmøde. Det sker i form af helbredstesten sf-36, der måler borgerens selvvurderede helbred i form af fysisk funktionsevne og psykisk velvære. Deltagerne beholder testen igennem hele forløbet og ved afslutningen tages en ny måling for at se, om det er muligt at se en forandring. Testen danner udgangspunkt for at sætte individuelle mål i forløbet og virker samtidig som en progressionsmåling. Også i genoptræningscentret starter man med at teste deltagernes funktionsevne for at få et udgangspunkt for planlægning af træningsforløbet. Når mål og delmål skal sættes med borgeren bruger både ekstern aktør og genoptræningscentret de officielle mål for forløbet, der er beskrevet som konkret udbytte i den brochure, borgerne får udleveret, når de visiteres til forløbet. Der er tale om i alt 11 færdigheder af både psykisk og fysisk karakter. Målene er blevet udviklet ud fra genoptræningscentret og den eksterne aktørs erfaringer: Genoptræningscentret har sammen med os afstemt, hvilke ting vi erfaringsmæssigt kan arbejde i retning af. Det er det, vi kan tilbyde, og det vi som udgangspunkt går efter, hvorefter vi afstemmer, om det også er meningsfuldt for borgeren, og hvordan prioriteringen af de forskellige mulige mål skal være. - Jesper Knudsen, ekstern aktør På den måde får man opsat individuelle mål for den enkelte og samtidig afklaret indsatsens fokus. Målene kan ændre sig efterhånden som borgeren udvikler sig, og derfor er det at sætte mål, noget man gør af flere omgange i forløbet. Den eksterne aktør arbejder i forløbet med mål på flere niveauer afhængigt af, hvad borgeren kan rumme. For borgere, der kan håndtere et stort perspektiv, fortæller Jesper Knudsen, at man tager udgangspunkt i borgerens langsigtede vision. Herfra går man baglæns for at finde ud af, hvilken strategi og hvilke handlinger, der skal til for at realisere den vision dermed skabes mål og delmål. For de borgere, hvor dette perspektiv bliver for stort, arbejder man i stedet med mindre og mere kortsigtede mål for konkrete barrierer, der skal overvindes det kan f.eks. være panikangst. Sammenhæng mellem forløbet hos ekstern aktør og genoptræningscentret og jobcentrets sagsbehandling Udviklingsfasen har vist, at løbende videndeling mellem den eksterne aktør, genoptræningscentret og jobcentrets sagsbehandlere er vigtig for at skabe det bedste forløb. Det giver sagsbehandlerne mulighed for at danne et overblik over, hvor sagen er, samt hvor de kan tage fat, hvis borgerne igen kommer til sagsbehandlerne. Samtidig mener jobcentret også, at det vil give sagsbehandlerne et begyndende ejerskab over projektet, hvis de kan se, at projektet har et formål og kan bruges til noget. Projektet vurderer, at faren ved brug af ekstern aktør er, at der ikke bliver sammenhæng mellem forløb og sagsbehandling:

12 Det kunne være vigtigt med en midtvejsevaluering under projektet. Det skal nok indarbejdes, så sagsbehandlerne ved, hvordan det går borgerne - Tina Syhler, sagsbehandler Overgang til virksomhedsforløb I Kalundborg er erfaringerne, at de ressourcer, en borger har bygget op i løbet af forløbet i den tidligere tværfaglige indsats, let og hurtigt kan forsvinde igen. Det sker, hvis der går for meget tid mellem forløbet og virksomhedsindsatsen. Derfor arbejder jobcentret på at få en smidig og hurtig overgang til virksomhedspraktik. Direkte i virksomhedspraktik overgang til virksomhedstilbud I overgangen fra den tidlige tværfaglige indsats til virksomhedsindsatsen, har man i projektet gjort det muligt med en direkte overgang fra forløbet hos ekstern aktør og genoptræningscenter til virksomhedsforløb frem for at deltagerne først skal tilbage til deres sagsbehandler i jobcentret, og herfra videre til jobcentrets virksomhedskonsulenter, der så skal hjælpe med at finde en relevant praktik. Sagsbehandleren skal selvfølgelig stadig følge sagen, men ikke være en bremsende faktor. Behovet for dette blev opdaget i projektets udviklingsfase, og det er undervejs i afprøvningsfasen gjort muligt ved at skabe direkte adgang til jobcentrets task force for virksomhedscentre, hvorfra der er adgang til en vifte af praktikpladser, så man ideelt set hurtigt kan finde en plads, når borgeren er klar til at starte i praktik: Erfaringen er, at der helst skal være flow hele vejen for disse borgere. Når vi ikke har nogen, der sikrer flowet, er det, at der går lang tid. Så taber vi dem på gulvet, og det er det, vi prøver at undgå - Tina Syhler, sagsbehandler Efter projektperioden er overgangen forbedret, men det er klart for aktørerne i projektet, at der er et behov for yderligere at udvikle overgangen fra den tidlige tværfaglige indsats til virksomhedsindsatsen. I projektet har man set, at borgere i målgruppen også har brug for at blive fulgt tæt, når de er i virksomhedspraktik. Ellers kan praktikken let blive uoverskuelig for dem, og det kan få dem til at falde fra. Derfor er det vigtigt, at der er en flydende overgang, hvor kontakten til borgerne ikke slippes, når de sendes i virksomhedspraktik. En god overlevering sikres nu ved, at anden aktør i projektet tager direkte kontakt til jobcentrets task force,når borgeren er klar til at deltage i en virksomhedsrettet indsats, i stedet for som tidligere, at borgeren først skal visiteres tilbage til sagsbehandler, der derefter kontakter task force enheden i jobcentret. Vejen til en virksomhedsrettet indsats er dermed forkortet. Desuden er det tidlige, tværfaglige forløb som nævnt forlænget med en overgangsperiode på 14 dage, hvor anden aktør følger borgeren i det videre forløb over møder med virksomhedskonsulenten, der overtager borgerens forløb og ud i en virksomhedsrettet indsats. De positive resultater er et skærpet fokus på virksomhedspraktik, så borgeren fra start ved, at det er formålet med forløbet. Opfattelsen af hvornår virksomhedspraktik skal introduce

13 res er ændret i jobcentret og hos anden aktør, og der er gode erfaringer med den tidlige introduktion af virksomhedspraktik. Men i projektet ser parterne stadig en udfordring i, at virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere er for langt væk fra hinanden og derfor ikke har et tilstrækkeligt tæt samarbejde. Der mangler overlevering og kontaktpunkter. Det er derfor aftalt, at også virksomhedskonsulenterne skal komme på forløbet hos den eksterne aktør og fortælle om virksomhedspraktik. En særlig koordineret plan For at sikre, at borgerens positive udvikling fortsættes når den tidlige, tværfaglige indsats slutter, og den virksomhedsrettede indsats skal starte, vil man i projektet gerne udvikle og bruge en særligt koordineret plan. Planen skal pege fremad og indeholde de mål, der skal forfølges. Derfor skal planen være afstemt mellem ekstern aktør, sagsbehandler, virksomhedsteamet og borgeren. Derved ønsker jobcentret at sikre, at alle de, der er involverede i borgerens forløb og borgeren selv arbejder mod den samme målsætning. Planen skal udarbejdes i et samarbejde mellem borger og ekstern aktør. Det er en plan for, hvordan borgeren fortsætter. De bliver klar til virksomhedsforløb hos os, men de skulle gerne køre videre, og der skal planen pege fremad og være et redskab til at sikre sammenhæng og fortsat udvikling i borgerens forløb - Jesper Knudsen, ekstern aktør Den koordinerede plan er taget i brug med de projektdeltagere, der har deltaget i forløbet hos den eksterne aktør i afprøvningsfasen, og planen har været et godt redskab både for de mere selvkørende borgere og også som samarbejdsredskab omkring borgere, der har brug for mere støtte

14 Case 1: Klar til virksomhedspraktik 1 En projektdeltager er en kvinde midt i 30 erne. Hun kom til Danmark for 5 år siden og har næsten intet netværk. Hun er enlig mor med tre børn, én af dem med ADHD. Børnene er ikke født i Danmark. Hun har modtaget kontanthjælp i flere år. Hun har påbegyndt en uddannelse som design/syerske, men aldrig færdiggjort den. Hun har arbejdet i børnehave og været i en del forskellige virksomhedspraktikker. Nu er hun meget fokuseret på begrænsninger. For eksempel kan hun ikke tage offentlig transport, og hendes børn må heller ikke køre med bus det er farligt. De bliver kørt alle steder hen. På forløbet er hun meget mødestabil og deltager aktivt. Hun møder bl.a. op til træning og tager sine børn med, fordi skolen er lukket. Hun er god til at planlægge, og hun løser sine hjemmeopgaver, men der er en del ting, der forstyrrer hende, som hun skal have styr på, før hun kan fokusere på noget andet. Med hjælp fra coachen på forløbet får hun bl.a. ryddet op i hjemmet, får involveret børnene i oprydning og pasning af hjemmet og træder mere ind i rollen som mor. Hun er fra start meget motiveret og mener, at forløbet er lige det tilbud, hun gik og manglede. Hun får gennem forløbet veninder, som bl.a. spiser sammen og deles om at hente og bringe børnene. Efterhånden som barriererne forsvinder, bliver hun klar til at fokusere på arbejde og vil gerne videre i virksomhedspraktik. Case 2: Tilbage til tidligere branche En af projektdeltagerne er enlig mor til tre. Hun er deprimeret og har en voldelig eksmand, som hun har svært ved at samarbejde med omkring børnene. Hun har oplevet svigt fra forældrene, men har haft en moster og onkel, som hun har støttet sig til i stedet. Undervejs i forløbet mister hun onklen, men håndterer tabet og deltager aktivt på holdet. Projektdeltageren er uddannet klinikassistent, men er fra start overbevist om, at hun ikke skal arbejde indenfor det fag længere. I løbet af forløbet modnes hun. Hun vil gerne uddannes inden for alternativ behandling og indser, at hende bedste chance er at søge tilbage til det felt, hvor hun har kompetencer (tandpleje) og tjene penge til uddannelsen. Arbejdet bliver midlet til målet, og så kan hun godt acceptere at skulle tilbage som klinikassistent. Hun søger på eget initiativ en praktik hos en tandplejer og får praktik med henblik på ansættelse

15 Case 3: Klar til virksomhedspraktik 2 En projektdeltager er en enlig mor til tre børn med forskellige fædre. Hun har været deprimeret i mange år og bliver diagnosticeret med ADD under forløbet, hvilket betyder, at hun hele tiden skal stimuleres, for at hendes hjerne ikke går i dvale. Coachen hos Anden Aktør har samtaler med hende sideløbende med diagnosticeringen, og hjælper hende med at lære at mestre sin psykiske lidelse. Projektdeltageren er uddannet klinikassistent, men da arbejdet primært består i at stå stille, falder hun næsten i søvn og har ofte fået skæld ud af de tandlæger, hun har assisteret og har en oplevelse af, at hun ikke en god til noget hverken arbejdsmæssigt eller privat. Det er et vigtigt skridt for hende at forstå, at hun ikke er dum, men bare har brug for være i gang, og derfor er et arbejde, hvor hun skal stå stille, ikke ideelt. Da hun lærer at acceptere dette og får strategier for, hvordan hun skal håndtere den barriere hendes psykiske lidelse udgør, kan hun stoppe med medicinering. Desuden arbejdes der med brancheskift. Hun har altid været vild med biler og er desuden meget kreativ, så hun vil gerne være mekaniker. Hun har grundforløbet som mekaniker, så planen bliver at finde voksenlæreplads, eventuelt med en virksomhedspraktik først. Case 4: Hvorfor samarbejdet med virksomhedskonsulenterne skal styrkes En projektdeltager er en ældre mand, der er uddannet elektriker med mange års erhvervserfaring, han har blandt andet været leder af sjak på forskellige projekter. Da han starter i forløbet, har han været arbejdsløs i flere år. Han bor til leje i et hus hos en ældre dame, og har misbrugsproblemer, primært alkohol. Han sover om dagen og ser fjernsyn om natten. Projektdeltageren vil gerne tilbage til elektrikerfaget. Projektets aktører vurderer, at den rigtige indsats ville være en mentor og en virksomhedskonsulent, der i forlængelse af forløbet hos anden aktør, der kunne hjælpe ham med at skaffe en virksomhedspraktik, for han snakker meget om, hvad han gerne vil, men er ikke i stand til at få gjort noget ved det. Men han er mødestabil og deltager fint i forløbet. Han kender sine styrker og ved, hvad han vil, så aktørerne i projektet er overbevist om, at med en håndholdt indsats fra en virksomhedskonsulent til at finde en virksomhedspraktik, ville han kunne være kommet videre. Desuden kunne han have gavn af en mentor til at få hjulpet ham med hans boligsituation og hans misbrug. Projektdeltageren kom ikke i virksomhedspraktik efter forløbet, og hans situation er stort set den samme som før forløbet. Opsamling på læringstemaer

16 Projektet har indledende opsat to læringstemaer som sigtepunkter for udviklingsprocessen: (1) udvikling af samspil mellem tværfaglig afklaring/indsats og konkrete virksomhedstilbud, og (2) udvikling af systematisk brug af mål og delmål, der kan fremme udslusning til arbejdsmarkedet. Her samles kort op på den læring projektet har opnået i projektperioden relateret til læringstemaerne: (1) Udvikling af samspil mellem tværfaglig afklaring/indsats og konkrete virksomhedstilbud Der er god synergi i projektets egen tværfaglige indsats, og udfordringer i en bredere tværfaglig indsats: Generelt oplever man forskellige udfordringer i det tværfaglige samarbejde, hvor der kan være forskellige målsætninger og visitationskriterier mellem forvaltninger. Det gør, at det kan være vanskeligt både at prioritere en tværfaglig indsats og flow i borgerens forløb. Inden for projektet har man et godt samarbejde mellem genoptræningscentret, der varetager målrettet fysisk træning, og ekstern aktør, der varetager indsatsen for målrettet personlig udvikling. Her kan man se en klar synergieffekt for borgerne, der får meget ud af kombinationen af målrettet fysisk genoptræning og målrettet personlig udvikling. Behovet og mulighederne for tværfaglige indsatser i udviklingsfasen har der ud over været mindre end forventet, men det tværfaglige samarbejde er styrket ved at invitere vigtige aktører ind og fortælle om deres tilbud (fx gældsrådgivning og alkoholbehandling), så deltagerne får bedre kendskab til mulighederne for hjælp til at overkomme de barrierer, de eventuelt har for job. Samspillet mellem tværfaglig indsats og virksomhedstilbud er kvalificeret, men kan kvalificeres yderligeres: Der er skabt mulighed for en direkte overgang mellem forløbet hos den eksterne aktør og den efterfølgende virksomhedsrettede indsats hos jobcentrets task force (virksomhedskonsulenter). Desuden er der udviklet en koordineret plan som fælles redskab til at sikre, at der er en fælles plan for borgerens forløb, der er accepteret af både borger og de forskellige aktører borgeren kommer i kontakt med. Endelig er virksomhedskonsulenter inviteret ind på forløbet hos ekstern aktør for at fortælle deltagerne om jobcentrets virksomhedsrettede tilbud og dermed kvalificere informationen til borgerne. Men der er stadig ved projektets afslutning potentiale for et tættere samarbejde mellem sagsbehandler, ekstern aktør og virksomhedskonsulenter om en systematisk tidlig tværfaglig og virksomhedsrettet indsats. (2) Udvikling af systematisk brug af mål og delmål, der kan fremme udslusning Der er behov for både specifikke og fælles værktøjer til at arbejde med mål og delmål: I projektet bruger både den eksterne aktør og genoptræningscentret (hver deres) tests som dialogredskaber og progressionsmålingsværktøjer til at sætte en klar retning for udvikling ift. henholdsvis de fysiske og psykiske barrierer, der gør sig gældende for den enkelte. Her har man arbejdet med at sætte individuelle mål på baggrund af start- og sluttest, der også giver et billede af borgerens progression. Mellem den eksterne aktør, sagsbehandlerne og virksomhedskonsulenterne mangler man fortsat at få afstemt, hvordan målet for borgerens fremtid på den lange bane kan tilrettelægges. Her forventes det, at den koordinerede plan fremadrettet kan understøtte og sikre, at der er en fælles

17 forståelse af borgerens fremtidige mål blandt alle aktører i sagen, så den kan fungere som et fælles pejlemærke. Tilrettelæggelse af optimal belastning for borgeren skaber størst mulig udvikling: Både i jobcentret, hos den eksterne aktør, og i genoptræningscentret har man erfaring med, at der skal være en tæt kontakt og et intensivt forløb for borgeren, hvis der på kort tid skal skabes udvikling ift. fysiske og psykiske barrierer. Derfor er forløbet designet som et meget intensivt forløb med fysisk træning 3 dage om ugen, gruppeforløb hos den eksterne aktør 3 gange om ugen og personlig coaching 2 gange om ugen. Indledende var man i tvivl om, om borgerne i målgruppen kunne deltage i så intensivt et forløb, men udviklingsfasen har vist, at det ikke har været et problem for deltagerne at magte forløbet heller ikke de længere dage, hvor der først er 1½ times intensiv træning med 3 timers undervisning derefter. Borgerne er mødt motiverede op og har fået positivt udbytte. I projektet vurderer man, at en væsentlig faktor for fremmøde er, at deltagerne oplever tilbuddet som meningsfuldt og udbytterigt for den enkelte. Andre væsentlige læringstemaer Evaluator vurderer, at yderligere to læringstemaer træder frem på baggrund af erfaringer og resultater af projektet. Det første er, at modtagelse og visitation det første møde med borgeren ser ud til at have stor betydning for det videre forløb. Det første møde, og herunder forventninger til borgeren og fokus i mødet, kan fremme eller begrænse borgerens motivation og udviklingsproces ift. at opnå job, og man bør sikre, at det fremmer motivation og udvikling. En forsigtig konklusion er, at medarbejdere i modtagelsen skal kunne sætte scenen ved at italesætte målet om job, informere om, hvad jobcentret kan hjælpe med og hvad borgeren skal i gang med, og borgeren skal derefter, så direkte som muligt, kunne komme i gang i et relevant tilbud. Der ser ud til at være potentiale i at udvide modtagelse og visitation til at omfatte mere end vurdering af match og visitation til det rette team i jobcentret for videre indsats. Desuden peger erfaringerne fra projektet også på, at ikke kun borgerens, men også sagsbehandlernes forventninger til borgerens ressourcer og formåen påvirkes af, hvordan mødet med borgeren sker. Det andet læringstema er, at der med fordel kan arbejdes virksomhedsrettet helt fra starten af borgerens forløb, og at der er et potentiale for en kvalificering af indsatsen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der kan realiseres via et tættere samarbejde mellem jobcentrets faggrupper. Virksomhedskonsulenterne kan fx med fordel inddrages tidligt i at informere borgerne om mulighederne i virksomhederne