Læseforståelse under udvikling PIRLS-kursusdage Louise Rønberg Adjunkt, Professionshøjskolen UCC

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læseforståelse under udvikling PIRLS-kursusdage Louise Rønberg Adjunkt, Professionshøjskolen UCC"

Transkript

1 Læseforståelse under udvikling PIRLS-kursusdage Louise Rønberg Adjunkt, Professionshøjskolen UCC

2 Oversigt over oplægget Intro og teoretisk udgangspunkt En dansk undersøgelse af komponenter i læseforståelse fra klasse fordelt på tre studier. Forskningsspørgsmål og metode Overordnede resultater fra de tre studier Hvad kan vi bruge resultaterne til?

3 Hvad er det for en læsekompetence vi ønsker, børn skal udvikle? færdigheden til at forstå og anvende de skriftsproglige udtryksformer, der kræves af samfundet og/eller værdsættes af den enkelte person. Unge læsere kan danne sig en forståelse fra vidt forskellige tekster. De læser for at lære, for at deltage i fællesskaber med andre, der læser i skolen, eller i fritiden samt for deres egen fornøjelses skyld. PIRLS 2011

4 Læseforståelse er et samspil mellem flere faktorer! TEKSTEN Læseforståelse FORMÅLET (krav) LÆSEREN Snow, 2002

5 Overordnede forskningsspørgsmål Hvorfor er der forskel på, hvor godt børn forstår tekster på mellemtrinnet? Er det fordi børns viden om ord varierer? Hvilke komponenter i 3. klasse forklarer udviklingen i læseforståelse fra 3. til 4. klasse? Har sprogforståelse og ordlæsefærdigheder lige stor indflydelse på udviklingen?

6 Hvad gør du for at forstå det, du læser? Jeg prøver at lave billeder inde i hovedet af det, jeg læser. Dreng 2. klasse Jeg prøver at forestille mig det, jeg læser inde i hovedet. Nogle gange er der billeder i bogen, og så opdager jeg, at jeg har tænkt noget helt anderledes. Pige 4. klasse

7 Hvad er læseforståelse så? Læseforståelse kan beskrives som en proces, hvor man konstant er i gang med at opbygge og revidere forestillingen om det man læser ved aktivt at forholde sig til tekstens informationer og det man ved i forvejen (Snow, 2002; Kintsch & Kintsch, 2005).

8 Læseforståelse Sprogforståelse Ordforråd baggrundsviden inferenser syntaktisk viden Overvågning af forståelse Ordlæsefærdigheder kan læse vha lydstrategi kan genkende morfemer kan læse vha analogi kan genkende hele ord

9 Kategorisering læseforståelsesvanskeligheder Elever med svag ordlæsning Normal sprogforståelse Elever med normal ordlæsning Normal sprogforståelse Svag sprogforståelse Svag sprogforståelse (Aaron, Joshi, Gooden, Bentum, 2008; Catts, Adlof, & Weismer, 2006)

10 Tre studier i ph.d.-projektet Studie 1: Fokus på elever med specifikke læseforståelsesvanskeligheder Studie 2: Fokus på hvilke komponenter der betinger udvikling i læseforståelse Studie 3: Fokus på læseforståelseshastighed

11 En dansk undersøgelse af udvikling i læseforståelse: Metode Deltagere kl. Hvem? Tretten 3. klasser fra seks skoler i Ballerup kommune Undervist efter samme læsebogsmateriale første to år med systematisk undervisning i at læse ord sikkert. 224 elever i 3. klasse 105 drenge 119 piger (32 andetspr.) 232 elever i 4. klasse 112 drenge 120 piger (33 andetspr.)

12 En dansk undersøgelse af udvikling i læseforståelse: Metode Testmaterialer Læseforståelse: IEA-RL + PIRLS Ordlæsning: fonologisk + ortografisk kodning Sprogforståelse: ordkendskab (bredde), skriftligt ordkendskab (dybde) (nyudviklede) Nonverbal problemløsning: CHIPS Kendskab til teksttyper (nyudviklet) Spørgeskema om læsevaner og bøger i hjemmet

13 Studie 1: Fokus på elever med specifikke læseforståelsesvanskeligheder Studie 1: 224 elever i slutningen af 3. klasse Er der %, som har specifikke vanskeligheder med sprogforståelse dvs. er dårlige forståere? Har dårlige forståere en automatiseret ordlæsning og er deres læseerfaring den samme som normale læseres?

14 Studie 1 Læseforståelse IEA-RL IEA-RL 6 info og skønlitterære tekster Varierende længde ord 26 multiple choice spørgsmål og et åbent Max score tekstbaserede spørgsmål 9 inferentielle spørgsmål Tid 35 minutter 14

15 Studie 1 Læse nye ord: fonologisk kodning Find det, der lyder som et ord 38 opgaver Score: antal rigtige på 5 minutter Parasaurolophus Tak til

16 Studie 1 Genkende ord: ortografisk kodning Find det ord, der er rigtigt stavet Langeland, læbestift, sluge, show, stillads, tango, nihalet, abe, minutter varme, gro, bjæverskov, tilløbsstykke, skiløber, ansvar, mariekiks, hønsegård, forhåndenværende, jamen, altså, på, når, får, ja, sylespids, professor, vælge varmepude, skidt, argumentere, jordbærplukker, status, videncenter, læsehest, havehandske, 70 opgaver Score: antal rigtige på 2 pynde

17 Studie 1 Læsning efter skole Hvor ofte læser du historier og romaner (skønlitteratur) - Hver dag eller næsten hver dag gange om ugen gange om måneden - Aldrig eller næsten aldrig

18 Studie 1 Hvad er dårlig læseforståelse? Elever der scorer blandt de 25 % svageste (M =14 rigtige) Elever der scorer blandt de 16 % svageste (M = 12 rigtige) 18

19 Kategorisering af læsere alæseforståelsesvanskeligheder Elever med svag ordlæsning Normal sprogforståelse Elever med normal ordlæsning Normal sprogforståelse Svag sprogforståelse Svag sprogforståelse (Aaron, Joshi, Gooden, Bentum, 2008; Catts, Adlof, & Weismer, 2006)

20 Definition af specifikke forståelsesvanskeligheder i denne undersøgelse Elever der lå: Blandt de 16 eller 25 % svageste på læseforståelse + blandt de 40 % bedste på fonologisk kodning definerede vi som dårlige forståere.

21 Studie 1 Resultater studie 1 Hvor mange dårlige forståere? 3-6% har dårlig læseforståelse og samtidig fonologisk kodning over gennemsnittet Hvad med ordgenkendelse? Er den også over gennemsnittet? Blot 0,4-2,2 % har dårlig læseforståelse og samtidig god fonologisk og ortografisk kodning.

22 Studie 1 Ortografisk kodning Fonologisk kodning Jeg læser historier og romaner hver dag Normallæsere score % 8 % Dårlige forståere score

23 Studie 1 Sammenfatning De fleste elever i slutningen af tredje klasse med dårlig læseforståelse har heller ikke en automatiseret afkodning. Kun få dårlige forståere Undersøgelsen tyder på, at en del af de dårlige forståere mangler daglig erfaring med tekster. Refleksion.

24 Studie 2: Fokus på hvilke komponenter der betinger udvikling i læseforståelse Studie 2: 164 elever med dansk som 1. sprog Hvilke komponenter i 3. klasse har betydning for udvikling i læseforståelse i 4. klasse? Betyder læsning i fritiden og kendskab til teksttypers træk noget?

25 Studie 2 Resultater: Hvad forudsiger læseforståelse i 4.kl. Læseforståelse i 3.klasse 3. kl. Ordkendskab Tekstypekendskab Daglig frilæsning Nonverbal problemløsning Ordlæsefærdigheder?? Læseforståelse i 4. klasse (antal rigtige)

26 Test af læseforståelse i 4. klasse PIRLS-test En informerende tekst om små dyr 796 ord 17 multiple choice og åbne spørgsmål 6 tekstbaserede 9 inferentielle spørgsmål Tid 40 minutter Louise Rønberg, Tekst fra PIRLS 2006

27 Test af læseforståelse i 4. klasse PIRLS-test En informerende tekst om små dyr 796 ord 17 multiple choice og åbne spørgsmål 6 tekstbaserede 9 inferentielle spørgsmål Tid 40 minutter Louise Rønberg, Tekst fra PIRLS 2006

28 Studie 2 Receptivt mundtligt ordkendskab Sæt streg over vred Sæt streg over kok 30 opgaver Score: Antal rigtige

29 Studie 2 Kendskab til teksttypers træk 1. Hvem skal have invitationen? 2. Hvem er den fra? 8 teksttyper 29 opgaver i alt

30 Studie 2 Læsning efter skole Hvor mange minutter læser du ca. om dagen?

31 Studie 2 Resultater Studie 2 Læsning i fritiden: Gennemsnitligt 30 minutter Variation: 0 minutter til 3 timer Læseforståelse i 3. klasse hænger stærkt sammen med læseforståelse i 4. klasse. Derudover.

32 Studie 2 Resultater: Hvad forudsiger læseforståelse i 4.kl. Læseforståelse i 3.klasse 3. kl. Ordkendskab Tekstypekendskab Daglig læsning Læseforståelse i 4. klasse (antal rigtige)

33 Studie 2 Sammenhæng mellem ordlæsefærdigheder og læseforståelse over tid Der er forskning, der tyder på, at ordlæsefærdigheder får mindre betydning jo ældre og mere erfarne læserne er Men der er også forskning, der tyder på, at ordlæsefærdigheder fortsat hænger stærkt sammen med læseforståelse (se García & Cain, 2014)

34 Skiftende sammenhæng kan hænge sammen med valg af læseforståelsestest Genre: Skønlitterær informerende Format: udfyldningsopgave (cloze-test) længere tekster med spørgsmål Spørgsmål til tekst: tekstbaserede inferentielle spørgsmål Administration: Læser eleven højt for en lærer? Læser eleven stille for sig selv? Tid: Er prøven på tid? Er der rigeligt tid?

35 Studie 3 Har ordkendskab og ordlæsefærdigheder lige stor betydning for læseforståelse i 4. klasse? Louise Rønberg,

36 Studie 3 Læseforståelse gjort op på to måder Præcision Antal rigtige på læseforståelsesprøven Effektivitet Antal rigtige på læseforståelsesprøven pr. minut de bruger Er det forskelligt, hvad der har betydning for præcision og effektivitet? Fx 14 rigtige på 30 min. eller 14 rigtige på 15 min.??

37 Studie 3 To forskellige læseforståelsesprøver PIRLS-test En informerende tekst om små dyr 796 ord 17 multiple choice og åbne spørgsmål 6 tekstbaserede 9 inferentielle sp.mål Tid 40 minutter IEA-RL 6 info og skønlitterære tekster ord 26 multiple choice spørgsmål og et åbent 18 tekstbaserede 9 inferentielle sp.mål Tid 35 minutter

38 Studie 1 Genkende ord: ortografisk kodning Find det ord, der er rigtigt stavet Langeland, læbestift, sluge, show, stillads, tango, nihalet, abe, minutter varme, gro, bjæverskov, tilløbsstykke, skiløber, ansvar, mariekiks, hønsegård, forhåndenværende, jamen, altså, på, når, får, ja, sylespids, professor, vælge varmepude, skidt, argumentere, jordbærplukker, status, videncenter, læsehest, havehandske, 70 opgaver Score: antal rigtige på 2 pynde

39 Studie 2 Receptivt mundtligt ordkendskab Sæt streg over vred Sæt streg over kok 30 opgaver Score: Antal rigtige

40 Studie 3 Studie 3: Fokus på læseforståelseseffektivitet Studie 3: 221 elever i 4. klasse Betyder ordlæsning mere for niveauet af læseforståelse, hvis læseforståelse gøres op som rigtige pr. minut (altså effektivitet) i stedet for antal rigtige (altså præcision)? Test: To læseforståelsesprøver+ Receptivt ordkendskab + ortografisk kodning

41 Studie 3: Resultater Hvad forklarer forskelle i læseforståelse, når det er antallet af rigtige, vi kigger på? Ortografisk kodning Receptivt ordkendskab Hvad forklarer forskelle i læseforståelse, når det er antallet af rigtige pr. minut, vi kigger på? Ortografisk kodning Receptivt ordkendskab Læseforståelsespræcision Læseforståelses -effektivitet

42 Sammenfatning af resultater Korte svar på de tre studiers spørgsmål 1) Er der % dårlige forståere, dvs. elever som kun har problemer med læseforståelse og ikke også med ordlæsning i slutningen af 3. klasse? Nej, de fleste elever, der forstår tekster dårligt læser også ord mindre sikkert og hurtigt. 2) Hvilke komponenter i 3. klasse forklarer udvikling i læseforståelse fra 3. til 4. klasse? Det tidligere niveau af læseforståelse, ordkendskab, teksttypekendskab, daglig læsning 3) Har ordkendskab og ordlæsefærdigheder lige stor betydning for læseforståelse i 4. klasse? Ja stort set, når det er effektiviteten i læseforståelse (antal rigtige pr. minut), der undersøges. Receptivt ordforråd betyder mest, når læseforståelse vurderes som præcision (antal rigtige).

43 Og hvad så??

44 Og hvad så? Betydning for praksis Udvikling i læseforståelse. Ordlæsefærdigheder Sprogforståelse - ordkendskab Viden om teksttyper Fortsat læsning i fritiden!

45 Undervisning i ordkendskab Måder at fremme vækst i ordforråd (Sedita, 2005; Beck, McKeown, Kucan, 2002) Direkte måder - at lære ord (Undervis direkte i nye ord) - lære om ord (Frem ordbevidsthed - styrk leksikale repræsentationer) - at lære at lære ord (Undervis direkte i strategier til at lære ord, fx brug kontekst, brug orddele, brug ordbog) Indirekte måder Frem elevens selvstændige læsning lydbøger for ordblinde Udsæt børn for rigt og varieret mundligt sprog af høj kvalitet

46 for praksis Gavner stillelæsning i skolen?

47 Resultater fra National Reading Panel (2000) viser: at læseindsatser, der alene styrker mængden af stillelæsning er mindre effektiv for udvikling af læsefærdigheder end metoder, der fokuserer på at elever læser højt. Louise Rønberg,

48 Ulemper ved stillelæsning som metode til at styrke læsefærdigheder i skolen vejledning og feedback fra en lærer/makker mangler Vedr valg af bøger, samtale om indhold ingen kontrol med hvordan tiden bliver brugt Ingen kontrol med udbytte og mål med læsning

49 g for praksis Gavner stillelæsning i skolen?

50 Flydende læsning Rasinskis kriterier for oplæsning af tekst (forår klasse) 2. Klasse 100 rigtige ord i minuttet 4. Klasse 125 rigtige ord i minuttet 6. Klasse 135 rigtige ord i minuttet 8. Klasse 155 rigtige ord i minuttet Se Gertrud Brandts bog: Flydende læsning i praksis

51 Fælles Mål 2014 fokuserer mere på stillelæsning Men for at stillelæsning kan blive flydende, må oplæsningen også være det. Oplæsning styrker elevens fornemmelse for om læsningen giver mening Jævnlig oplæsning styrker lærerens fornemmelse for elevens forståelse.

52 Teksttypekendskab Viden om teksters træk -> udvikling i læseforståelse National Reading Panel (2000) viste at undervisning i narrative teksters struktur havde positiv betydning for læseforståelse Senere forskning tyder på, at undervisning i informerende teksters struktur (fx årsag-følge; sammenlign-modstil) har positiv betydning for forståelse af informerende tekster (NRTAC, 2010).

53 Betydning for praksis Bevidst arbejde med fortsat udvikling af ordlæsning og flydende læsning også efter begyndertrinnene Rammer om frilæsning og forventninger til den Udbygge og udvikle elevers ordkendskab Skærpe opmærksomhed på, om man forstår hvad man læser Strategier til at lære om ord, lære at lære ord og lære nye ord Læse, skrive, tale, lytte fra starten styrke elevernes kendskab til teksttyper (træk, struktur, funktion) Bredde i tekstgenrer i undervisningen Direkte undervisning i teksters træk

54 Publikationer om projektet Rønberg, Louise (2015). Gavner stillelæsning i skolen? Læsepædagogen. (i trykken) Rønberg, L. & Petersen, D. K. (2015). It matters whether reading comprehension is conceptualised as rate or accuracy, Journal of Research in Reading. (i trykken) Rønberg, L. & Petersen, D. K. (2015). How Specific are specific reading comprehension difficulties. An investigation of poor reading comprehension in nineyear-olds, Scandinavian Journal of Educational Research. Louise Rønberg,

55 Tak for opmærksomheden! Tak til skoler, børn, lærere og læsevejledere i Ballerup kommune! Særlig tak til Læsekonsulent Marianne Thougaard og vejleder Lektor Dorthe Klint Petersen Mere info, skriv til:

Oversigt over oplægget i dag

Oversigt over oplægget i dag Udvikling i børns læseforståelse på mellemtrinnet FUA Jubilæumskonference Odense 28. september 2012 Louise Flensted Rønberg Cand.mag Audiolopædi Center for Grundskoleforskning Aarhus Universitet 1 Oversigt

Læs mere

Det vil jeg fortælle jer om i dag

Det vil jeg fortælle jer om i dag Hvad har især betydning for, at elever forstår, hvad de læser på mellemtrinnet? X Louise Rønberg, ph.d. stipendiat Center for Grundskoleforskning, AU 1. marts 2011 Det vil jeg fortælle jer om i dag Baggrund

Læs mere

VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE

VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE PIRLS 2011 VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE Louise Rønberg roenberg@dpu.dkdk Center for Grundskoleforskning, DPU Definition af læseforståelse Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation

Læs mere

Internationale læseundersøgelser og PIRLS. Programme for International Student Assessment

Internationale læseundersøgelser og PIRLS. Programme for International Student Assessment Internationale læseundersøgelser og PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2010 2011 Programme for g International Student Assessment 1 Hvad undersøges: 2000 / 2009 2003 / 2012 2006 / 2015 Læsning Matematik

Læs mere

IT og Ordblindhed, projektets formål

IT og Ordblindhed, projektets formål Ordblindes It støtte brug af til it støtte ordblinde elever En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet Dorthe Klint Petersen

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS

INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS 8. & 10. FEBRUAR 2016 INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS SENIORFORSKER UNI VERSITET INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2011 2016 MEN DET BEGYNDTE FOR LÆNGE

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse. Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS

Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse. Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS Program Generelt om PIRLS PIRLS læsedefinition 3 aspekter

Læs mere

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest Undervisningens tilrettelæggelse: Danskundervisningen tager overordnet afsæt i den første læsning 1. klasse, hvor det primære fokus omhandler at udvikle elevernes læsekundskaber samt læselyst med henblik

Læs mere

Undervisning af unge og voksne ordblinde med dansk som andetsprog

Undervisning af unge og voksne ordblinde med dansk som andetsprog Undervisning af unge og voksne ordblinde med dansk som andetsprog Workshop FVU/OBU-inspirationsdag 24. marts 2015 Louise Rønberg, adjunkt, cand.mag. Audiologopædi Professionshøjskolen UCC, København lour@ucc.dk

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Om at læse (-og skrive) alle vegne. - særligt for elever i læse-skrive vanskeligheder 8.januar 2015 12:45-14:50 ved Charlotte og Majken (SLS)

Om at læse (-og skrive) alle vegne. - særligt for elever i læse-skrive vanskeligheder 8.januar 2015 12:45-14:50 ved Charlotte og Majken (SLS) Om at læse (-og skrive) alle vegne - særligt for elever i læse-skrive vanskeligheder 8.januar 2015 12:45-14:50 ved Charlotte og Majken (SLS) Det overordnede formål: - At give et praktisk indblik i, hvilke

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i

Læs mere

Læse- og skrivevanskeligheder i skolen

Læse- og skrivevanskeligheder i skolen Læse- og skrivevanskeligheder i skolen Formålet Formålet med denne guide er at give forslag til, hvordan en elevs skriftsproglige vanskeligheder kan afdækkes med henblik på udarbejdelse af undervisningsplan.

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1 Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype

Læs mere

Læsevejleder Netværkskursus - marts 210. Materialer Faglig læsning og skrivning

Læsevejleder Netværkskursus - marts 210. Materialer Faglig læsning og skrivning Læsevejleder Netværkskursus - marts 210 Materialer Faglig læsning og skrivning Slides fra 2011 Læsevejlederrollen EVA 2009 *** Det er nødvendigt, at skolen har rum til at læsevejlederen kan være med til

Læs mere

Læsning til mellemtrinnet

Læsning til mellemtrinnet Læsning til mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre At læse er ikke kun et spørgsmål om at kunne afkode en tekst. Man skal også kunne forstå den og læse den tilpas

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse Revideret udgave september 2017 Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Revideret udgave september

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Disposition. Flydende læsning hvad er det?

Disposition. Flydende læsning hvad er det? Den samlede læseundervisning Flydende læsning - hvad er det? - hvornår skal vi arbejde med det? - hvordan kan vi arbejde med det? Læseforståelse Hjemmeopgaven Disposition 12-10-2010 Marianne Aaen Thorsen

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Evaluering af Turbodansk

Evaluering af Turbodansk Greve Kommune Evaluering af Turbodansk Greve Kommune 2010-2011 Oktober 2011 Evaluering af Turbodansk i Greve Kommune 2010-11 Baggrund for forsøget... 2 Formål med forsøget... 2 Indhold... 2 Struktur...

Læs mere

16-01-2012. Sprog og læsevanskeligheder. Billedbenævnelse i 0. kl. Forudsigelse af læsning fra før 1. kl. (1)

16-01-2012. Sprog og læsevanskeligheder. Billedbenævnelse i 0. kl. Forudsigelse af læsning fra før 1. kl. (1) 16-1-212 Billedbenævnelse i. kl. Sprog og læsevanskeligheder Carsten Elbro http://laes.hum.ku.dk Syddansk Universitets børnesprogskonference Center for Børnesprog,18. januar 212 Forudsigelse fra. kl. af

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

elever sig bedre i de Nationale test

elever sig bedre i de Nationale test SÅDAN klarer dine elever sig bedre i de Nationale test Af Lis Pøhler, pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne De nationale test i dansk, læsning tester elevens færdigheder

Læs mere

Aktuelle materialer til læsevejlederen

Aktuelle materialer til læsevejlederen Aktuelle materialer til læsevejlederen Forskerklummer et nyt tiltag Læsesyn og kompleksitet En læseunderviser skal kunne se og kombinere læsning og literacy fra flere perspektiver. Et læsesyn er ikke nok.

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg

Læs mere

Læsevejlederuddannelsen

Læsevejlederuddannelsen udbyder i samarbejde med Læsevejlederuddannelsen - de gymnasiale uddannelser Nyt hold 2014-2015 i Aarhus Tid Mandage kl. 9.00-15.00 i perioden 30.09.14 til 13.04.15. Sted Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3,

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Faglig læsning i matematik - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Begrundelser Faglig læsning hvorfor? Fælles mål Mentale repræsentationer Tænkning Aktiv læsning Matematikbogen som genre Bogens opbygning

Læs mere

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation

Læs mere

Udarbejdet af Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro. Københavns Universitet

Udarbejdet af Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro. Københavns Universitet Udviklingen og afprøvningen af Vejledende Læsetest for Voksne Udarbejdet af Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro Center for Læseforskning Københavns Universitet Oplægsholder: Mette Nørgaard Sørensen

Læs mere

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Internationale læseundersøgelser og PIRLS

Internationale læseundersøgelser og PIRLS Internationale læseundersøgelser og PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2010 2011 Programme for International Student t Assessment PISA 2006 PISA 2006 resultatet PISA 2006 Læsning H N K 600 Korea

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

PIRLS 2006 Progress in International Reading Literacy Study

PIRLS 2006 Progress in International Reading Literacy Study PIRLS 2006 Progress in International Reading Literacy Study PROGRAM Baggrund for undersøgelsen Eksempler fra læsetesten Resultater: PIRLS 2006 Danske elever i en international sammenligning Resultater:

Læs mere

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster 1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med

Læs mere

Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse. Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC

Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse. Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC Færdigheder i læsning (Scarborough, 2001; Elbro, 2014) Sprogforståelse Aktive mentale modeller

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Ro, rum og rammer. Klasseledelse. v/ Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU-Herning

Ro, rum og rammer. Klasseledelse. v/ Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU-Herning Ro, rum og rammer Klasseledelse v/ Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU-Herning Trivsel At blive set At være god nok At være en del af en flok At deltage i noget meningsfyldt At føle sig

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Ordblindearrangement for pædagogiske ledere og læsevejledere, Aarhus

Ordblindearrangement for pædagogiske ledere og læsevejledere, Aarhus Ordblindearrangement for pædagogiske ledere og læsevejledere, Aarhus Mandag den 30. januar kl. 13-16 v. Trine Nobelius, Læringskonsulent Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Side 1 Indhold Ordblinderisikotesten

Læs mere

Den digitale ordblindetest - Hvordan skal vi bruge den?

Den digitale ordblindetest - Hvordan skal vi bruge den? Den digitale ordblindetest - Hvordan skal vi bruge den? Læsevejlederkonference november 2016 ina@borstroem.dk Den digitale ordblindetest indeholder 3 delprøver: Find det der lyder som et ord (ny) Find

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Dysleksi: symptomer, årsager og følger

Dysleksi: symptomer, årsager og følger Dysleksi: symptomer, årsager og følger Biblioteket som ressource i dyslektikeres studie- og arbejdsliv Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning, DPU Indhold 1. Centrale komponenter i læsning 2.

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

Little Red Riding Hood topic box

Little Red Riding Hood topic box Little Red Riding Hood topic box Ideer til aktiviteter i 3.-5. klasse Materialesættet består af fire forskelige bøger samt fingerdukker til Little Red Riding Hood. Det er primært ulven, der er fokus på

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Semantiske vanskeligheder

Semantiske vanskeligheder Semantiske vanskeligheder Ordforråd kvantitet og kvalitet samt ordmobilisering 1 Ehris interaktive model Ordkendskab Ex diaphragma Når det opfattede visuelle ordbillede bearbejdes i hjernen, genkendes

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015 Anbefalinger fra Silkeborg kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for læsning 2014. Metoder/undervisning Materialer/aktiviteter Ansvar Evaluering Det anbefales at man: Fokuserer på konsolidering

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Anbefalinger til læsning i fagene på mellemtrinnet i Ballerup Kommune

Anbefalinger til læsning i fagene på mellemtrinnet i Ballerup Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Et løft til mellemtrinnet... 3 Faglig læsning og skrivning... 5 Anbefaling til overordnede mål for skolernes anvendelse af den ekstra lektion på 4., 5. og

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer PIRLS 2011 Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer Denne vejledning er et uddrag af vejledningen, der blev anvendt i forbindelse med gennemførelse af PIRLS i marts 2011. Alle de praktiske oplysninger

Læs mere

Hvad sker der (egentlig)

Hvad sker der (egentlig) Hvad sker der (egentlig) inden for læseforskningsfeltet? FVU og ordblindekonference Odense, 27. november 2014 ina@borstroem.dk Nyeste læseforskningsprojekter Afdækning og afgrænsning af ordblindhed Afkodningsstrategier

Læs mere

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat

Læs mere