Indholdsfortegnelse Indledning Emne Problemfelt Problemformulering Læsevejledning Teori...

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse Indledning Emne Problemfelt Problemformulering Læsevejledning Teori..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Emne Problemfelt Problemformulering Læsevejledning Teori Videnskabsteori Indledning Socialkonstruktivisme Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse Indledning Overordnet præsentation Strukturalistisk og poststrukturalistisk sprogforståelse Samfundets struktur Sociale strukturer og sprog Social praksis og diskursorden Ideologi Social handling og tekst Intertekstualitet Sammenfatning Videnskabsteoretisk refleksion Realisme og kritisk forskning Ulrich Beck Nationalisme Præmisserne for den metodiske nationalisme Kritikken af det nationale perspektiv Kosmopolitisme og det globale Kosmopolitisme Videnskabsteoretisk refleksion Metode Indledning Fagdimensioner og transdisciplinaritet Sondringen mellem normativ og deskriptiv Undersøgelsesniveau Teori Videnskabsteori Kritisk Diskursanalyse Kritik af kritisk diskursanalyse Ulrich Beck Kritik af Ulrich Beck Empiri Kildemateriale og litteratur

2 Empirigrundlag for afsnittet om EU s landbrugspolitik og dens konsekvenser Kritik af empirigrundlag Analysematerialet Kommissionen for de europæiske fællesskaber CEFS Oxfam Kritik af analysemateriale Operationalisering Analysestrategi Analyseteknik Analysestrategi for Beck Refleksiv konklusion Kritik af analysen Afgrænsning Empiri Historie EU s landbrugspolitik og dens konsekvenser Protektionisme EU s støtteordninger Konsekvenserne for den tredje verden Videnskabsteoretiske refleksioner Analyse Diskursanalyse Indledning Analyse af dokument 1.: meddelelse fra kommissionen til Rådet og Europa parlamentet Sociale praksisser Intertekstualitet Dominerende diskurs(er) Analyse af dokument 2: Comité Européen des Fabricants de Sucre communique Sociale praksisser Intertekstualitet Dominerende diskurs(er) Analyse af dokument 3.: A sweeter future? Sociale praksisser Intertekstualitet Dominerende diskurs(er) Sammenligning af konkurrerende diskurser Delkonklusion Legitimationsanalyse Indledning Dokument 1. Kommissionen til rådet og parlamentet Dokument 2. CEFS Sammenfatning og diskussion Delkonklusion Opsummering Konklusion Perspektivering...91 Litteraturliste

3 1. Indledning 1.1. Emne Der er de seneste år kommet øget fokus på EU's fælles landbrugspolitik, idet den volder større og større problemer både i forhold til EU internt og i forhold til resten af verden. For at klarlægge den problemstilling, vi arbejder med i dette projekt, vil vi i det følgende præcisere genstandsfeltet Problemfelt Landbrugsstøtten blev oprindeligt indført for at beskytte den europæiske landbrugsproduktion mod konkurrence og for at sikre levestandarden således, at EU kunne være selvforsynende. Nye målsætninger er blevet tilføjet, og flere lande er optaget i unionen, siden den oprindelige aftale blev indført. Sideløbende med dette er støtten blevet udsat for en del kritik. Oprindeligt udgjorde landbrugserhvervet en stor del af den samlede produktion i EU, men i dag udgør den kun 2 % af BNP (Chatzopoulou:26). Dette skal sættes i forhold til, at udgifterne til landbrugsstøtten udgør en andel af EU's samlede budget på ca. 45 % (Chatzopoulou:26). De europæiske skatteborgere betaler godt 300 mia. kroner årligt for at finansiere landbrugsstøtteordningerne. Udover denne omkostning kommer der yderlig en udgift på ca. 400 mia. kroner i form af kunstigt høje priser, som bliver betalt af de europæiske forbrugere (note 1). I forbindelse med østudvidelsen stod EU overfor en stor udfordring. Landbruget i disse lande er en vigtig sektor, der beskæftiger en stor del af befolkningen. Hvis disse lande skulle optages på lige vilkår med de etablerede EU lande, ville det resultere i et stort økonomisk problem i EU, fordi udgiften til støtte ville stige markant. Dette var et internt økonomisk pres, der medførte, at landbrugsstøtten måtte tages op til revurdering. Det er ikke kun internt i EU, i forhold til østudvidelsen, at der eksisterer et pres for at afvikle landbrugsstøtten. WTO og interesseorganisationer, der arbejder for en liberalisering af verdenshandelen, forsøger i stigende grad at påvirke lande med 3

4 protektionistiske politikker til at afvikle landbrugsstøtteordningerne. Et af argumenterne for dette er, at ideen om en friere samhandel skaber vækst og velstand. Vi har undret os over, at EU som et medlem i WTO fortsat bevarer en protektionistiskpolitik på trods af målet om en liberaliseret verdenshandel. Hvorfor afskaffer EU ikke støtten, hvis den er økonomisk urentabel, skaber højere forbrugerpriser og øget samhandel skaber vækst? Hvis det er en økonomisk fordel for EU at afskaffe støtten, må der være andre argumenter, der spiller ind for at bevare den. I diskursen om landbrugsstøtten vil disse argumenter derfor have indflydelse på, hvorledes politikken om landbrugsstøtten udformer sig i praksis. Landmændene vil sandsynligvis mærke et indkomsttab, hvis støtten bortfalder, og det er konsekvenserne for dem, der giver anledning til diskussion. Problemet i EU er altså hensynet til de nuværende landmænd, som frygter at miste markedsandele, hvis støtten fjernes. Hvis EU frygter at tabe markedsandele ved en afvikling, må det betyde, at andre mister markedsandele ved at støtten bibeholdes. Der er ingen tvivl om, at det er de fattige lande, der er taberne i dette spil. Ved at opretholde toldmure afskæres tredjeverdenslandene for at afsætte varer på EU's marked. Eksportstøtten til de europæiske producenter gør, at de kan dumpe priserne i tredjeverdenslandene. Produktionsstøtte til de europæiske producenter giver lavere produktionsomkostninger, hvilket medfører, at de bliver konkurrencedygtige overfor tredjeverdenslandene. I tredjeverdenslandene er produktionsomkostningerne derimod naturligt lave i forhold til EU, men denne fordel kan de ikke benytte sig af på grund af EU s støtteordninger og toldbarrierer. I dette projekt har vi valgt at eksemplificere landbrugsstøtten med den del, der omhandler sukker. Dette skyldes, at det er et område, der tydeligt fremhæver problemstillingen. I den tredje verden er der sjældent alternative indtægtskilder til landbrug, og derved bliver landbrugsproduktionen af afgørende betydning for deres vilkår. I den tredje verden fremstilles der billigt sukker af en høj kvalitet, der bliver udkonkurreret af det europæiske sukker. Dette er på trods af, at det europæiske sukker er dyrere at raffinere og ikke har den samme kvalitet som det finere rørsukker. Det vil 4

5 sige, at bønderne i den tredje verden, på trods af de lave omkostninger og den høje kvalitet, bliver afskåret fra handel både på deres egne markeder og på det europæiske marked. Dette sker som følge af den europæiske landbrugsstøtte til sukkerproducenterne. Hvorfor bevarer EU støtten, når den har så store bivirkninger for tredjeverdenslandene, at deres eksistensgrundlag bliver forværret? De reformændringer, støtten har gennemgået, har sat mere fokus på afvikling og omlægning af støtten i retning af en mindre protektionistisk støtteform. En definitiv afvikling ser stadig ud til at ligge langt ude i fremtiden, men er der ved at ske en diskursændring hen imod en afvikling af landbrugsstøtten? Har et stigende pres fra bl.a. NGO er og omverdenen gjort, at vi er ved at se en diskursændring i EU s landbrugspolitik? Selv om det på kort sigt ville være en ulempe for EU at åbne grænserne, så undrer det os, hvordan vi i EU kan acceptere, at vi får afsat en del af vores produkter på bekostning af tredjeverdenlandene. Vi er bevidste om, at der er landmænd i EU, som vil opleve negative konsekvenser ved at miste støtten, men hvordan kan dette regionale perspektiv sættes højere end de konsekvenser, det har for bønderne i den tredje verden. Påvirker konsekvenserne for tredjeverdenslande ikke diskursen for EU s landbrugspolitik? Vi undrer os over, hvorledes landbrugspolitikken legitimeres i en verden, hvor den globale ulighed aldrig har været større og adgangen til informationer om dette er tilgængelige for enhver. Det leder os frem til følgende problemformulering: 1.3. Problemformulering Hvorledes påvirker konsekvenserne for den tredje verden diskursen for EU's landbrugsstøtte, og hvordan kan denne globale ulighed legitimeres i et regionalt perspektiv? 5

6 1.4. Læsevejledning Efter at have fået indblik i vores undren og genstandsfelt, forklarer vi i dette afsnit opgavens opbygning for dermed at skabe en forståelse af, hvordan problemformuleringen vil blive besvaret igennem opgaven. I kapitel 2 redegøres for de anvendte teorier. Vi har valgt at præsentere teorien før metoden, hvilket skyldes, at den primære teori, kritisk diskursanalyse, er retningsgivende for analysestrategien. Det er derfor vigtigt, at læseren har kendskab til teoriens bagvedliggende ontologi, inden den metodiske fremgangsmåde bliver præsenteret. Vi har valgt at præsentere den grundlæggende videnskabsteoretiske diskussion i begyndelsen af kapitlet, da den er central for forståelsen af den videnskabsteoretiske tilgang, som projektet tager udgangspunkt i. Ved at benytte Faircloughs kritiske diskursanalyse metodisk tager vi automatisk afsæt i en bestemt forståelse af verden, og det er derfor relevant for den samlede forståelse af projektet at have kendskab dertil. Efter at have præsenteret Fairclough s videnskabsteoretiske placering i forhold til andre tilgange, forklares teorien dybdegående med fokus på hans opfattelse af samfundets relationer og en præsentation af, hvorledes disse kan afdækkes. I sidste del af teorikapitlet præsenteres Ulrich Becks teori om nationalstatsprincippet, idet den senere vil blive inddraget i analysen omkring legitimeringen af landbrugsstøtten. Metodeafsnittet indgår i projektet som 3. kapitel og forklarer vores metodiske tilgang ud fra dels kritisk diskursanalyse og dels operationaliseringen af begge teorier. Samtidig vil der bl.a. blive redegjort for de metodiske valg og fravalg samt analysens reliabilitet og validitet. Kapitel 4 har til formål at give et indblik i, hvorfor EU's landbrugsstøtte kan problematiseres. Vi søger at give et billede af de konsekvenser, som støtten medfører for tredjeverdenslandene ud fra et empirisk grundlag. For at give en forståelse af, hvordan politikken omkring støtten har forandret sig, gives først et historisk oprids af de mest centrale reformændringer fra den blev indført til i dag. Herefter forklares EU's politik ud fra den påvirkning, den har på det interne marked og føres derefter over på de konsekvenser en sådan politik har for øvrige samhandelspartnere. Denne tilgang ses ud fra et økonomisk perspektiv, idet landbrugsstøtten udmøntes i økonomiske tiltag. 6

7 I kapitel 5 tages der udgangspunkt i de virkninger, som er belyst i forrige kapitel, hvorefter vi stiller spørgsmålet, hvorfor støtten bibeholdes, når der er tydelige negative konsekvenser ved den. Det belyser vi ud fra tekstanalyse af forskellige diskurser for at se, hvilken diskurs der er den dominerende og identificere konkurrerende diskurser. Samtidig vil vi analysere, om den forandring, der sker i politikken, betyder, at der er tendenser i retning af en ændring af diskursen og herved en afvikling af EU s landbrugsstøtte. Svaret på ovennævnte spørgsmål skal således findes hos den dominerende diskurs. I sidste del af analysen vil vi ved hjælp af Ulrich Beck s teori tage udgangspunkt i et nyt perspektiv, der giver et bud på, hvordan EU legitimerer en politik, der underminerer tredjeverdenslandene. Kapitel 6 er en opsummering af projektets forskellige dele henholdsvis det empiriske og analysernes delkonklusioner. Kapitel 7 består af konklusionen, som besvarer vores undren om, hvorfor støtten stadig er der. I kapitel 8 afsluttes opgaven med en perspektivering vedrørende relevante aspekter, som kunne være inddraget i projektet, men som er udeladt grundet de fysiske rammer. Yderligere skal det pointeres, at vi har valgt at referere til Internetsider, ved at skrive en parentes med et nummer, der referere til henvisningens placering i litteraturlisten under punktet Internetpublikationer. Eks. (note 1). 7

8 2. Teori 2.1. Videnskabsteori Indledning Vi vil i dette afsnit anskueliggøre, hvilket videnskabsteoretisk udgangspunkt der ligger til grund for projektet. Dette gør vi for at anskueliggøre overfor læseren, hvorledes vi iagttag genstandsfeltet. Det vil fremgå nedenfor, at kritisk diskursanalyse giver et redskab, til at gennemføre en del af analysen af EU's landbrugspolitik. Da kritisk diskursanalyse tager afsæt i socialkonstruktivismen, vil det have betydning for måden vi griber problemstillingen an og betragter EU som institution. I det følgende vil vi introducere socialkonstruktivisme og kritisk diskursanalyse. Vi vil starte med en bred introduktion, hvor vi belyser de grundlæggende elementer for derefter at placere kritisk diskursanalyse i konstruktivismen. Yderligere vil vi til sidst belyse, hvorledes vi vil omsætte videnskabsteorien i praksis via refleksionsafsnit i henhold til genstandsfeltet om afviklingen af den europæiske landbrugsstøtte Socialkonstruktivisme Ved at tage en socialkonstruktivistisk tilgang behandler vi samfundsmæssige fænomener som værende skabt af menneskelige handlinger. På denne baggrund kan der udledes, at samfundsmæssige fænomener forandres, som et resultat af historiske og sociale processer. Yderligere mener konstruktivisterne, at der ikke er nogen objektive fænomener hinsides vores bevidstheder, der kan afdækkes som essentielt virkeligelige og sande. Overordnet og generaliserende kan man placere socialkonstruktivismen som en modstilling til realismen. Det skal dog præciseres, at konstruktivismen som videnskabsteoretisk retning dækker over et stort udsnit af teoretiker, hvoraf deres placeringer kan gradbøjes på en skala fra den radikale relativisme til den mere realistiske form. (Rasborg 2004: ). Det skal præciseres, at denne opstilling er generaliserende, og senere i dette afsnit vil vi placere projektet mere specifikt indenfor socialkonstruktivismen. Den ontologiske indkredsning af socialkonstruktivismen som videnskabsteori bygger på følgende præmisser. Anti-essentialisme, som betyder, at der ikke findes nogen 8

9 underliggende essens, der er bestemmende for, hvorledes samfundet og individerne former sig. Samfundet og individerne skabes af historiske og sociale processer. Dette fører til anti-realisme, som bl.a. bygger på en opfattelse af, at viden altid vil være subjektiv. Hermed er vores erkendelse af verden altid er en fortolkning af subjektets perspektiv, fordi vi ikke har adgang til en underliggende essens. (Rasborg 2004:351). Grundlæggende dækker realismen over, at virkelighedens eksistens og egenskaber er uafhængige af erkendelsen (Collin 2003:13). Idet viden ifølge socialkonstruktivismen altid har en historisk og kulturel specifik karakter, betyder det, at den menneskelige viden ikke er evig eller almengyldig, men at viden bygger på en historisk kontekstuel baggrund, hvori individet befinder sig. Udover dette betragtes sproget som en forudsætning for tænkning, fordi sprogets begreber er redskaber, der muliggør, hvad vi kan tænke. Med denne antagelse får sproget primat i forhold til tænkning. Dette leder til en tese, der bygger på, at sproget er en handling. Sproget bliver konstitueret via social handling, hvilket vil sige, at når en person siger noget, kan dette føre til, at en andens handling. Det betyder, at talehandlinger i sprogets semantiske eller udøvende form bliver konstituerende for eller konstitueret af det sociale. Der er derfor kausale sammenhænge mellem sproget og handlinger, som bliver artikuleret performativt. Yderligere er der fokus på social interaktion og social praksis. Det betyder, at sociale handlinger bliver dannet via de sociale praksisformer som fx de strukturer, hvori vi interagerer i forskellige sociale samspil, når vi er sammen med andre individer. Dette fører til, at der bliver fokus på processer. I dette ligger der implicit, at når man studerer et givent felt, vægtes den sociale interaktion højere frem for statiske strukturer. (Rasborg 2004:351-2). Finn Collin 1 opstiller systematisk to hovedgrupper i socialkonstruktivismen for at kategorisere de mange teoretiske perspektiver, der befinder sig i denne brede videnskabsteoretiske retning. Den første gruppe er den epistemologiske erkendelsesteoretiske konstruktivisme, og den anden gruppe kaldes ontologisk konstruktivisme. Collin belyser, hvorledes de to grupper anser dels den fysiske virkelighed og dels den samfundsmæssige og menneskelige virkelighed. 1 Finn Collin (1949- ) blev doktor i filosofi ved Københavns Universitet i Han beskæftiger sig især med emner indenfor samfunds- og humanvidenskabernes filosofi, videnskabsteori og sprogfilosofi. (Collin 2003: omslag) 9

10 Den erkendelsesteoretiske konstruktivisme er en opfattelse af, at videnskabens teorier forudsætter sociale faktorer, der danner grundlaget for etableringen af al forskning. Eller med andre ord: Vores videnskabelige viden om den fysiske virkelighed er en konstruktion (Rasborg 2004:353). Modstykket til denne variant er den mere radikale ontologiske konstruktivisme, der mener, at virkeligheden konstitueres af vores erkendelse af den (Collin 2003:23). Kendsgerningerne opstår først, når der etableres ord, hvormed man kan begrebsliggøre erkendelsen af dem. Med andre ord vil det sige, at du rent filosofisk ikke ville vide, at dette er et projekt om EU s landbrugsstøtte, før du har erkendt det, sat ord på den observation du har fortaget og opnået konsensus omkring din erkendelse mellem andre individer. Begge ovennævnte tilgange i konstruktivismen lægger afstand til den realistiske erkendelsesteori. Den overordnede forskel mellem de to tilgange er, at den erkendelsesteoretiske konstruktivisme bekender sig til, at vores erkendelse altid er afhængig af sociale omstændigheder dvs. en social konstruktion. Hvorimod den ontologiske konstruktivisme bekender sig til, at den fysiske virkelighed først bliver til, når vi erkender den via vores viden (Rasborg 2004:353). Projektet tager afsæt i den epistemologiske erkendelsesteoretiske konstruktivisme. Konstruktivismen tilvejebringer ikke nogen konkret, entydig og sand epistemologisk metodologi, der kan bruges til at operationalisere en undersøgelse af et givent genstandsfelt. (Hansen 2004:406). Dette betyder, at vi må vælge et teoretisk omdrejningspunkt inden for konstruktivismen, hvorved vi kan opbygge en metodologi. Dermed skaber vi rammerne for, hvorledes vi vil gribe vores genstandsfelt an. Ved at foretage et sådan valg, transformerer vi epistemologien til ontologi, men vi gør det inden for rammerne af konstruktivismen Ved at tage udgangspunkt i en teori med socialkonstruktivistisk baggrund behandles EU s landbrugsstøtte som en konstruktion, der er skabt af individer indenfor en historisk kulturel kontekst. Det betyder også, at der som sådan ikke er nogen bagvedliggende essens vedrørende genstandsfeltets beskaffenhed, vi kan afdække Kritisk diskursanalyse 10

11 Når vi tage udgangspunkt i kritisk diskursanalyse har vi fokus på landbrugsstøtten som social praksis, og empirien dækker de processer, der forsøger at ændre denne praksis. Som nævnt i læsevejledningen har vi i projektet valgt at bruge Norman Fairclough s kritiske diskursanalyse som metodologisk redskab. Fairclough s kritiske diskursanalyse placerer vi, på baggrund af Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips bog Diskursanalyse, i den realistiske del af den epistemologiske erkendelsesteoretiske konstruktivisme. Fairclough s teori bygger b.la. på, at sociale praksiser er socialt indlejret (Jørgensen & Phillips 1999:89). Dette betyder, at forhold som fx økonomi, stat eller familien oprindeligt er diskursivt konstitueret, men at de sidenhen er blevet indlejret i institutioner og ikke-diskursive praksiser. (Jørgensen & Phillips 1999:74). Dette resulterer i, at der er forhold i samfundet, der får en grad af fast form. Derfor tillader vi os at bruge betegnelsen semirealist om Fairclough s og hans teori. Det skal dog præciseres, at betegnelsen tages med forbehold, fordi Fairclough arbejder med dialektik mellem det indlejrede og det diskursive. Dette vil sige, at når vi kalder ham semirealist, så refererer realist til det indlejrede, og semi refererer til dialektikken. Vi vil efterfølgende i teoriafsnittet introducere Fairclough s teori om den kritiske diskursanalyse, og i metodeafsnitte vil vi forklare, hvorledes vi vil operationalisere teorien i praksis som styrende redskab for analysen Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse Indledning I det følgende kapitel vil vi præsentere Faircloughs kritiske diskursanalyse. Fairclough er vores hovedteoretiker, da vi som nævnt både anvender hans teori og metode. I afsnittet ovenfor gav vi et indblik i hans videnskabsteoretiske placering for at gøre det klart, hvordan han ser verden. Dette er afgørende, når vi anvender hans analyseredskaber, da de bygger på en opfattelse af, at fx institutionen EU er konstrueret og foranderlige, mens andre genstandsfelter som fx økonomi kan være mere indlejrede og permanente. 11

12 Præsentationen nedenfor tjener det formål at introducere til Faircloughs begrebsunivers, som vi anvender i vores analyse. I metodeafsnittet redegør vi for, hvordan vi konkret vil anvende hans begreber i analysen. Vi har valgt at præsentere det uddrag af Faircloughs teori, som vi mener, er relevant for at undersøge forholdene omkring EU's landbrugsstøtte. Vi begynder med at lave en afdækning af, hvorledes han ser samfundet konstrueret, og derefter placerer vi hans begreber i forhold hertil for derved at få en samlet model for, hvordan samfundet kan afdækkes. Til sidst i afsnittet gør vi os nogle videnskabsteoretiske refleksioner omkring realisme og kritisk forskning Overordnet præsentation Målet med den kritiske diskursanalyse er ifølge Fairclough dels at fremme en bedre forståelse for, hvordan det samfund, vi lever i, fungerer og dels at belyse, hvordan de skadelige effekter af samfundets produktion kan dæmpes. (Fairclough 2003: 203). Det er ønsket om forandring, der driver den kritiske diskursanalyse, og den tager derfor afsæt i samfundet, som han betegner som det sociale rum. Faircloughs forskning kan herved kategoriseres som kritisk forskning, der tager udgangspunkt i samfundet med fokus på behovet for forandring. 2 Da vi tager udgangspunkt i en undren om, hvordan EU's landbrugsstøtte kan bibeholdes, når den har så fatale følger for tredjeverdenslandene, stemmer det overens med den kritiske diskursanalyses formål, idet vi lægger op til, at der er behov for forandring. Det er analysen af sproget, der er det primære i Faircloughs teori, hvilket knytter sig til, at han har et konstruktivistisk udgangspunkt, hvor sproget er det redskab, der muliggør tænkning. 3 Den kritiske diskursanalyse trækker på poststrukturalistisk sprogteori, hvilket kommer til udtryk ved, at sproget har primat. Det vil sige, at det er igennem sproget, at vi får adgang til virkeligheden. (Jørgensen 1999: 17) 2 Se nedenstående afsnit om videnskabsteoretiske refleksioner. 3 Se ovenstående afsnit: videnskabsteori. 12

13 Poststrukturalisterne tager afsæt i Ferdinand de Saussueres 4 konstruktivistiske sprogteori, som introducerede ideen om, at sproget kan forstås som et net. Denne opfattelse afspejler sig i den kritiske diskursanalyse, idet Fairclough tager udgangspunkt i en meget strukturel måde at anskue sprog på. (note 2:1). Herved forstås sproget som et system fyld af tegn, som gensidigt relaterer sig til hinanden gennem forskelle. Nedenfor uddybes Saussueres strukturalistiske måde at anskue sproget på, da den er grundlaget for den måde Fairclough arbejder med sproget Strukturalistisk og poststrukturalistisk sprogforståelse Ferdinand de Saussure så, som det er nævnt ovenfor, sproget som et net. Det der i nettet var knudepunkter beskrev han som tegn. Disse tegn kan forklares som ord eller symboler, der beskriver et objekt. Eksempelvis er ordet mus beskrivende for et bestemt dyr (objektet). Heraf kommer, at et tegn består af to dele: det beskrivende ord og objektet. Det afgørende i denne henseende er, at tegnet defineres eller afgrænses af det, som tegnet ikke er. Eksempelvis er en mus ikke en hund, og en hest er ikke en krikke, selvom sidstnævnte betegner den samme slags dyr. Dette betyder, at det er relationerne mellem tegnene, der er afgørende for tegnets betydning. Tegnenes relationer til andre tegn kan ses som forskelle og ligheder. Dette betyder, at det er tegnets placering i sprogets net, der er afgørende for, hvordan tegnet bliver forstået. Sagt på en anden måde, relationerne til andre tegn er konstituerende for tegnet. Disse relationer så Saussure som faste konstellationer, hvilket betød, at tegnene blev fastholdt i deres positioner i forhold til hinanden. Dette medførte, at det bagvedliggende sprog blev forstået som uforanderligt eller konstant. Modsat dette bagvedliggende sprog (langue), som er beskrevet hidtil i afsnittet, indførte Saussure, en sprogtype vi kan kalde det subjektive sprog (parole). Sidstnævnte sprog bar, ifølge Saussure, præg af mange fejl eller tilfældigheder i udførelsen grundet subjektive aspekter og var følgelig ikke mål for hans analyse. (Jørgensen 1999: 17-21). I det følgende vil vi beskrive, hvordan poststrukturalisterne, og dermed også Fairclough, bruger og kritiserer dele af Saussures tradition. 4 Ferdinand de Saussure ( ) sprogforsker og professor i Genève og regnes for ophavsmand til den strukturelle lingvistik. 13

14 Ifølge den kritiske diskursanalyse er det sproget, der kan fortælle os noget om verden, og derved er det sproget og dets anvendelse, der bliver analysens omdrejningspunkt. Poststrukturalisterne anerkender tanken om at sproget består af tegn, som relaterer sig i forhold til hinanden, men lancerer disse tegn som flydende. Dette vil sige, at tegnene ikke er fastlåst i de positioner, som relationerne til andre tegn giver, da relationerne hele tiden ændres, forsvinder og dukker op. Desuden ser de, at den subjektive sprogbrug godt kan være et analyseobjekt, da det benytter sig af de strukturer, der eksisterer i det overordnede sprog. (Jørgensen 1999: 20-21). Selve anvendelsen af sproget sker i forbindelse med en social handling, idet der er en person, der skal vælge at handle, før sproget bliver anvendt. Denne handling foregår indenfor nogle grænser, der alt efter handlingens gentagelse medfører en form for kontinuitet. Vi vil i det følgende beskrive, hvorledes disse grænser kan forstås, og herved hvordan samfundet er konstrueret. Det gør vi ved først at præsentere, hvorledes Fairclough ser det sociale aspekt af samfundet opdelt, og derefter hvordan det sproglige aspekt er struktureret Samfundets struktur Fairclough opdeler i sin forståelse af samfundet, der sidestilles med det sociale, i tre niveauer, som er henholdsvis: Figur 1. Det sociale De sociale strukturer De sociale praksiser De sociale handlinger (Fairclough 2003:24) Ud fra figur 1. ovenfor kan det ses, at samfundet består af sociale strukturer, sociale praksiser og sociale handlinger. En social struktur er defineret ved at være en abstrakt størrelse som fx de økonomiske strukturer og sammenhænge i samfundet. (Fairclough 2003: 23) De sociale praksiser er ifølge Fairclough det netværk, der former samfundet, 14

15 og som er udtryk for en relativ stabil form for social aktivitet. (Fairclough 2003: 205). De sociale handlinger er de konkrete handlinger, som individerne foretager. Det vil sige, at eksempelvis en familie har forskellige sociale praksisser som fx middagsmaden, søndagsudflugten osv. Den sociale praksis middagsmaden består af sociale elementer som fx den dialog, der foregår over bordet, hvor hvert udsagn er en social handling. Den sociale praksis er således det, der også former den sociale handling. Den mellemliggende instans mellem de sociale strukturer og de sociale handlinger er de sociale praksisser. En social praksis eller praksiser består af flere elementer: aktiviteter, subjekter og deres sociale relation, instrumenter, objekter, tid og sted, former for bevidsthed, værdier og diskurser. (Fairclough 2003: 205) Det vil sige, at enhver praksis både indeholder diskursive og ikke diskursive elementer. Den sociale praksis fungerer som et filter for, hvilke strukturer der henholdsvis ekskluderes eller får mulighed for at påvirke de sociale handlinger. Da de sociale strukturer ligger til grund for, hvilke praksisser der muliggøres. De sociale handlinger er knyttet til bestemte områder af det sociale liv, og de er derfor resultat af netværk af sociale praksisser jf. eksemplet ovenfor med familien. (Fairclough 2003: 23-25). De tre niveauer påvirker derfor gensidigt hinanden. Det sproglige aspekt af samfundet kan beskrives i form af en tredeling. Denne kan sammenholdes med tredelingen for det sociale: Figur 2. Det sociale Det sproglige De sociale strukturer Sprog De sociale praksiser Diskurs ordener De sociale handlinger Tekst (Fairclough 2003:24) Figur 2. skal læses oppe fra og ned. Det øverstes lag i form af de sociale strukturer, og sproget sætter rammerne for, hvad der er potentielt muligt, samt hvad der konkret sker i de sociale handlinger. Sproget ses som et element af det sociale på niveauet sociale strukturer, men sproget påvirker alle niveauer af det sociale. På niveauet social praksis 15

16 kommer det til udtryk i form af diskursordnerne, mens det på niveauet sociale handlinger ses i form af tekst. (Fairclough 2003:24-25) I det følgende vil vi præcisere relationerne mellem det sproglige og det sociale startende øverst i figur 2 med at gennemgå forholdet mellem sociale strukturer og sproget. Det mellemliggende niveau, social praksis og diskursordnen får relativ stor vægt i dette teori afsnit, da det er koblingen mellem de sociale strukturer/ sproget og den sociale handling/ tekst Sociale strukturer og sprog Idet sproget er det element, der skaber mulighederne for, hvad der kan lade sig gøre, kan tekst ses som et resultat af de muligheder, sproget har skabt. Det skal forstås på den måde, at sproget er individers redskab til at formulere sig, og de kan kun formulere sig indenfor det ordforråd, der nu engang eksisterer. Hvor det er sproget, der sætter grænserne, så styrer de sociale praksiser, hvad der konkret bliver muligt eller kommer til udtryk. Dermed menes, at der indenfor EU er nogle rammer for, hvordan man taler om landbrugsstøtten. Det er subjektet, der skaber tekst igennem dets handling, hvor det er sproget, der sætter grænserne for, hvad der for subjektet er muligt at ændre. (Fairclough 2003:24) Subjekterne kan således ikke ses som helt frie forstået på den måde, at de i en hvis udstrækning er socialt determinerede. Det vil sige, at de sociale strukturer og sproget begrænser den proces, hvorigennem individet skaber relationer i tekster. Det kan fx være i forhold til andre individer, som har udtalt sig om noget, den pågældende kan relatere sig til. Her er individet begrænset af de sproglige rammer for, hvad der kan siges indenfor den sociale struktur, som vedkommende befinder sig i. Subjekterne har dog frihed, idet de har mulighed for at sammensætte tekst på nye måder og derved ændre det, der allerede er. (Fairclough 2003:22). Det kan fx være, hvis individet selv producerer en tekst og inddrager aspekter og argumenter fra andre tekster for dermed at skabe forandring. 16

17 Social praksis og diskursorden Det centrale ved den sociale praksis er, at den artikulerer diskurs med de ikke diskursive sociale elementer. Den er udtryk for en artikulation af handling, sociale relationer, personer, den materielle verden og diskurser. De sociale relationer, der indgår i den sociale praksis, er delvis diskursive, og diskurser er delvis sociale relationer. Der kan således ses et dialektisk forhold mellem de forskellige elementer i den sociale praksis. (Fairclough 2003: 24-25) Det sproglige modstykke til de sociale praksisser er diskursordner, jf. figur 2. ovenfor. Fairclough definerer diskursordner som den sociale organisation og kontrol med lingvistisk variation (Fairclough 2003:24), hvormed diskursordenen altså er det sproglige aspekt i netværket af sociale praksiser. Idet det er relationer, der er i fokus i diskursanalysen, bliver de sociale praksiser og diskursordnen hovedfokus for teorien. En diskursorden består af diskurser, som eksisterer som elementer i diskursorden. Diskursen kommer til udtryk på tre måder: Figur 3. Genrer Diskurser Stile (Fairclough 2003: 28) Ifølge Fairclough kan genre ses som forskellige måder at handle diskursivt på. Diskurser kan ses som udtryk for den materielle verden, andre sociale praksiser samt refleksion over ens egen selv-repræsentation. Stile er udtryk for den kropslige adfærd, hvilket vil sige bestemte sociale eller personlige identiteter. Diskurserne påvirker altså alle aspekter af subjektets liv. De påvirker, hvordan subjektet handler (genre), hvordan den verden subjektet handler i fremstår (diskurser), samt hvordan subjektet opfører sig (stile) (Fairclough 2003: 26). Diskursordenens tre elementer består ikke kun af sproglige aspekter men bevæger sig i høj grad mellem dels det sproglige og ikke sproglige og dels det diskursive og ikke diskursive. Diskursordenen er ikke statisk, da det er muligt at ændre den, hvis subjekterne enten anvender genrer og diskurser på en ny måde eller anvender genrer og diskurser fra andre 17

18 diskursordener. De diskursordener der er lettest at ændre er dem, der bliver påvirket af genrer og diskurser fra andre diskursordener (Jørgensen 1999:83). Des længere vi bevæger os fra abstrakte strukturer til mere konkrete handlinger, jo sværere bliver de at adskille det sproglige element fra det sociale (Fairclough 2003:24). Da vi i analysen vil definere forskellige diskurser indenfor den sociale praksis landbrugsstøtten, vil vi nedenfor uddybe Faircloughs forståelse af diskursbegrebet. Det er vigtigt at slå fast, at Fairclough anvender diskurser på to måder. Dels er der diskurser, som til sammen udgør diskursordenen, og dels er der diskurser, som sammen med genrer og stile er elementer i de enkelte diskurser indenfor diskursordenen. Når der tales om diskurser som en del af den sociale praksis, skal ordet forstås som et konkret navneord, hvor diskursen repræsenterer en bestemt holdning. (Fairclough 2003:206). Det skal pointeres at diskurser som del af en praksis altid i mere eller mindre grad påvirker de andre elementer. (Fairclough 2003: 205) Ud fra den anden måde at analysere diskurser på, forstås ordet som et abstrakt navneord i en sproglig forståelse. For at kunne anvende det konkrete navneord diskurs i vores analyse af, hvorledes EU s landbrugsstøtte bliver styret af forskellige diskurser, vil vi her beskrive begrebet diskurs. En diskurs kan overordnet siges at være forskellige måder at se verden på. (Fairclough 2003:214) Det vil sige, at diskurser kan ses som et udtryk for den måde, hvorpå individer taler, samt hvorpå de giver betydning til den hverdag, de indgår i. Diskurser er således et udtryk for de briller, hvorigennem det sociales ses og forstås. Diskurser er ikke kun udtryk for, hvordan verden er, men ved at være del af en bestemt diskurs udtrykker man et ønske om, hvordan verden bør være. Når Fairclough mener, at det er vigtigt at identificere de eksisterende diskurser, er det fordi, de repræsenterer forskellige dele af verden, som bliver repræsenteret forskelligt afhængig af, hvilken diskurs de er en del af. Det afhænger af, hvem der repræsenterer dem, hvilken position de har, og hvilke relationer der er mellem dem og andre diskurser. Omfanget af en diskurs kan måles ud fra gentagelsen, udbredelsen og stabiliteten af den over tid. (Fairclough 2003:124). Forholdet mellem forskellige subjekter kan ses som element i forholdet mellem forskellige diskurser. De forskellige subjekter kan supplere hinanden, men de kan også dominere hinanden (Fairclough 2003:124). Det kan 18

19 sammenlignes med, at vi øver indflydelse på andre, lige såvel som andre øver indflydelse på os Ideologi I forlængelse af ovenstående er det relevant at inddrage Fairclough s ideologibegreb, som han har hentet inspiration til i Paul-Michel Foucault s 5 magtforståelse. Foucault mente, at magt er allesteds nærværende og dermed, at magt er noget, der er og ikke noget, der kan besiddes (Jørgensen 1999:22). Iflg. Foucault er magt ikke noget negativt, idet han mente, at magt er produktiv og diskurs skabende (Jørgensen 1999:23). Fairclough er enig med denne måde at se magt på som noget, der er, men han mener dog, at der er diskurser, som kan besidde magt. Disse diskurser er ideologiske diskurser. Det kan fx være den neoliberale diskurs i det vestlige samfund, som er bestemmende for den måde samfundet grundlæggende fungerer på. Dette viser, at Fairclough forstår ideologi som holdninger, der er med til at bestemme magtbalancen. (Fairclough 2003:9). Foucaults forståelse af magt som produktiv stemmer godt overens med den kritiske diskursanalyses ønske om forandring, idet magt kan ændre diskurser, skabe nye diskurser og dermed hjælpe til forandring. Set i forhold til problemfeltet giver denne opfattelse mulighed for, at der skabes en ny ideologisk diskurs, som måske kan give tredjeverdenslandene en bedre position. Det betyder, at en ideologi kan blive inddraget i diskurser og derved udøve indflydelse Social handling og tekst Fairclough ser tekst som en del af den sociale interaktion, som foregår individer imellem i samfundet. Tekst opstår igennem en social handling, der enten er præget af en enkelt persons handlen eller flere personers handlen. Det er således produktet tekst samt processerne omkring produktionen af teksten, der skal afdækkes, og han ser tekst som objektet i analysen. (Fairclough 2003:21) Tekst skal i dette tilfælde ikke kun forstås som skrevet tekst, men dækker også over talt tekst, som er blevet transskriberet fx et 5 Michel Foucault ( ) fransk filosof og blev i 1968 professor og præfekt ved universitet i Vincennes, Pairs. (Lindgren 2003:327) 19

20 interview eller en tale. (Fairclough 2003:24) Foruden at fokus for Fairclough ligger på produktet tekst, er processerne omkring produktionen af teksten også central, fordi teksterne skabes i denne proces. Meninger opstår i processen omkring skabelsen af tekst og bliver derfor en vigtig del af begrebet. (Fairclough 2003:10) Ifølge Fairclough er der to kræfter, der former en tekst. Det er henholdsvis de sociale strukturer og praksisser samt de sociale agenter (subjekter). De sociale agenter er de personer, der er involveret i de sociale handlinger. (Fairclough 2003:22) I det ovenstående opstillede vi en figur over det sociale og det sproglige, figur 2. Vi vil nu opstille en underopdeling til den figur, hvor det sociale er placeret i den venstre side, og det sproglige er placeret i den højre. Figur 4. Udtryk for diskurser Tekstmening Genre Handling Diskurser Repræsentation Stile Identifikation (Fairclough 2003: 26-27) Teksten er en del af den proces, som den er skabt i (handlingen), udtryk for relationen til den fysiske og sociale verden, den er skabt i (repræsentation), samt udtryk for relationen til subjektet involveret i handlingen (identifikation). Fairclough tillægger begrebet mening to betydninger. Dels skal mening forstås som subjektets holdning, dels som den mening teksten udtrykker. Fairclough ser tekst som udtryk for tre typer af mening. Herved bliver Fairclough tekstbegreb yderligere præciseret ved, at tekst bliver multifunktionel. Multifunktionalitetsbegrebet er knyttet til Systemic Functional Linguistics (SFL) teorien, der har fokus på sproget og andre elementer af det sociale liv. (Fairclough 2003:5) Teksten kan derfor ikke kun ses som et endeligt produkt, men også som noget, der skaber og omformer den verden, den er produceret i Intertekstualitet Ifølge Fairclough er der flere niveauer i en tekstanalyse. Der er henholdsvis analyse af de eksterne relationer og de interne relationer. De interne relationer kommer til udtryk 20

21 igennem semantiske relationer, grammatiske relationer, ordforråds relationer og fonologiske relationer. (Fairclough 2003: 36) Vi vil fokusere på tekstens eksterne relationer, der er tekstens relationer med andre elementer af social handling, social praksis og sociale strukturer. Dette gøres igennem analyse af tekstmening, handling, identifikation og repræsentation. Yderligere introducerer Fairclough begrebet intertekstualitet som redskab til at analysere de eksterne relationer til andre tekster. (Fairclough 2003:36) Dermed forstås en analyse af, om en tekst er påvirket af andre tekster ved at indeholde elementer fra disse. Det kan fx være en analyse af en tale for at undersøge, hvorvidt den inddrager argumenter fra tidligere taler. (Fairclough 2003: 39) Intertekstualitet finder sted, når der sker påvirkning mellem historien og de tekster, der produceres. Teksten trækker på historien fx gennem brug af argumenter og citater, og samtidig er den med til at påvirke og forandre den kommende historie. En tekst vil altid være påvirket af tidligere begivenheder, hvormed intertekstualiteten skabes, jf. ovenstående afsnit om strukturalisme. Som beskrevet tidligere kan diskurser forandres ved at individet sammensætter diskursens elementer, genre, diskurser og stile på nye måder. Dette sker blandt andet igennem intertekstualitet hvor en tekst, som udtryk for en given diskurs, placeres i en ny sammenhæng. Muligheden for forandring vil ifølge Fairclough dog afhænge af de magtforhold, der eksisterer mellem de forskellige diskurser, jf. ideologi. Han ser derfor intertekstualitet som udtryk for både stabilitet og ustabilitet, kontinuitet og forandring (Jørgensen 1999: 85) Sammenfatning Efter at have præsenteres Fairclough s teori har vi nu skabt en forståelse for det begrebsapparat, som vi anvender i analysen. Det er en kritisk analyse, som har til formål at producere viden, der kan give anledning til forandring. Det har stor relevans for vores problemstilling i forhold til landbrugsstøttens bivirkninger overfor tredjeverdenslandene. Fairclough opdeler samfundet i sociale strukturer, social praksis og social handlen, som alle tre har en sproglig dimension. Fairclough tager metodisk udgangspunkt i 21

22 tekstanalyse, men han anerkender samtidig, at der er ikke-diskursive forhold, som kræver en særskilt analyse gennem andre metoder. Overordnet er det vigtigt at pointere, at elementerne i den kritiske diskursanalyse eksisterer i et dialektisk forhold med hinanden. Dette betyder bl.a., at elementerne gensidigt påvirker hinanden og har forskellige sider Videnskabsteoretisk refleksion Realisme og kritisk forskning. Som nævnt kan Fairclough ses som semirealist. Det vil sige, at han vedkender sig, at der eksisterer en fysisk verden uafhængigt af vores erkendelse af denne verden. Det der kan diskuteres er så, hvorvidt vi har adgang til at sige noget endegyldigt om denne verden. Idet Fairclough siger, at diskurser altid er en del af en praksis, og at den sociale verden består af netværk af social praksis, så er alt påvirket af diskurser. Der er således ikke noget i verdenen, der kan siges at være udenfor diskursen. Det skal dog ikke forstås som om, at alt så er diskursivt. Han mener, at diskurser kun er delelementer i en større helhed. Dialektikken mellem det diskursive og det ikke-diskursive, det vil sige, at det der kan erkendes, altid vil være påvirket af den, der erkender det og omvendt. Vi kan derfor ikke nå frem til en endegyldig sandhed om verden. Det kritiske i Faircloughs analyse kommer til udtryk, idet at han ønsker, at afdække hvordan det diskursive i samfundet er med til at opretholde den sociale verden og herved også det ulige magtforhold, der eksisterer. (Jørgensen 1999:76) Fokus bliver, hvilken betydning de diskursive konstruktioner har i forhold til at fremme en bestemt gruppes sociale interesser. (Jørgensen 1999:75) Den kritiske forskning tager således de svages parti, og driver forskning for at skabe en social forandring. Det medfører, at vi i vores projekt allerede i valget om anvendelse af Faircloughs teori tager parti. Det medfører yderligere, at vi placerer os selv således, at vi er mere normative end deskriptive i vores projekt. 22

23 2.4. Ulrich Beck Indledning I dette afsnit introduceres Ulrich Beck s teori om nationalstatsprincippet. Beck er mest kendt for sin teori om risikosamfundet, men i projektet er det hans teori, eller videreudvikling af Zygmunt Baumans 6 begreb, metodisk nationalisme som vi tager op. Dette gør vi, fordi vi vil bruge begrebet til forståelsen af de nationalstatslige rammer i analysen. Hermed skal det understøtte den kritiske diskursanalyse, således at legitimationsanalysen giver et bud på, hvordan en region kan legitimere de politikker, der har konsekvenser uden for de regionale grænser. I det følgende vil vi præsentere begreber og præmisser, der definerer nationalismen, og de teser der legitimere disse politiske handlinger. Ulrich Beck knytter desuden et løsningsforslag til sin problematisering af den metodiske nationalisme; kosmopolitisme, hvorfor vi til sidst i afsnittet vil komme ind på dette. Samlet skulle dette kunne give et bud på, hvordan vi i som borgere i et velstående Europa kan legitimere en politik, som landbrugsstøtten, når vi kender til konsekvenserne, der følger af politikker som denne Nationalisme Ifølge Beck er det vigtigt, at man skelner mellem metodisk nationalisme og normativ nationalisme. Normativ nationalisme ligger til grund for den metodiske nationalisme og indbefatter at stammer eller folkeslag med en kulturel særegenhed bør have selvbestemmelse. Dette betyder, at nationer skal ses som befolkninger med en kulturel særegenhed. En forskel på begreberne normativ nationalisme og metodisk nationalisme er, at den metodiske nationalisme knytter sig til et samfundsfagligt perspektiv, hvilket fremgår af følgende citat: Den sociologiske fantasi er styret af et nationalstatsligt blik på samfund, politik, ret, retfærdighed og historie. Til en vis grad kan man derfor sige, at store dele af samfundsvidenskaberne er taget til fange af nationalstaterne (Beck 2003:14). Vi vil i det efterfølgende forklare præmisserne for den metodiske nationalisme. 6 Zygmunt Bauman (1925) er polsk født sociolog. Bauman skriver om det postmoderne samfund og de problemer han ser i forbindelse med dette. ( Pedersen 2000:468). 23

24 Præmisserne for den metodiske nationalisme Den metodiske nationalisme tager udgangspunkt i nationalstaten, hvilket medfører, at der er en række præmisser, som er gældende for denne. De generelle samfundsobservatører såsom forskere, journalister eller andre meningsdannere har i følge Ulrich Beck en tendens til ureflekteret at bygge deres analyser på disse præmisser. Disse præmisser er; at samfundet er underordnet staten, hvilket medfører, at der ikke blot findes et enkelt men flere samfund. Samfundsbegrebet et territorialt defineret begreb af statsligt konstruerede grænser. Dermed går man ud fra, at menneskeheden automatisk opdeler sig i et endeligt antal nationer, som indadtil inddeler sig i stater og udadtil afgrænser sig i et system overfor hinanden. Yderligere er der et cirkulært forhold mellem stat og samfund, idet den territoriale nationalstat både skaber og står som garant for de individuelle statsborgerrettigheder samtidig med, at borgerne organiserer sig for at påvirke og legitimere statens handlinger. Genstandsfeltet i samfundsvidenskaberne bliver hermed intuitivt staterne og deres regeringer. Derudover tilvejebringer staten som garant for den sociale orden statistik om sociale og økonomiske processer til brug for den empiriske samfundsvidenskab. Folketællingernes kategorier udgør de vigtigste oprationelle kategorier i den empiriske samfundsvidenskab ved bl.a. at afgrænse staten udadtil. Dette gøres udfra spørgsmålet om medlemskab og statistisk repræsentation, hvor den metodiske nationalisme opererer med et enten-eller princip, som udelukker muligheden af et både-og. Troen på nationalstaten bliver desuden begrundet med, at det er det eneste sted, hvor demokratiet er blevet realiseret, hvoraf man tror, at det er det eneste sted, det er muligt at realisere dette. (Beck 2003:13 & Beck 2002:50). Af ovenstående kan man udlede, at den metodiske nationalisme er en udpræget opfattelse af nationalstaten. I og med at præmisserne er noget, der til dagligt arbejdes ureflekteret udfra. Det fremgår hermed, at Ulrich Beck anser disse præmisser som fakta Kritikken af det nationale perspektiv Fra Ulrich Becks synspunkt opstår der et svigt, når man tager udgangspunkt i nationalstaten, fordi der er problemstillinger, der udfordrer nationalstaterne. Det 24

25 nationale perspektiv udelukker globale problemer som b.la. fattigdomsproblematikken. Til at illustrerer dette definerer Beck, hvorledes social ulighed tænkes. Beck opstiller to måder, hvorpå man kan definere social ulighed. Til dette indfører han begreberne positiv og negativ legitimering i teorien om nationalstatsprincippet. Den positive legitimering lægger sig til interne statslige anliggender og danner grundlaget for forståelsen af den negative legitimering. Inden for nationalstatens grænser legitimerer borgerne staten ved at overdrage magten til en suveræn instans, der i det nationale perspektiv er staten, jf. præmisserne for den metodiske nationalisme. Dette bevirker, at befolkningen inden for nationalstatens grænser gensidigt har udviklet kulturelle værdier, der danner grundlager for normer om lighed. I praksis betyder denne gensidighed eller refleksivitet, at de underprivilegerede i samfundet accepterer deres rolle omstændigheder. Denne accept muliggøres ved meritsystemet, som fx kan betegnes som socialsikring. Meritsystemet tilvejebringer, at små uligheder tolereres af de underprivilegerede. Denne accept findes ikke i det globale perspektiv, fordi nationerne imellem, ikke har den samme kultur og historie. Nationalstatsprincippet skaber derimod en negativ legitimering af store globale uligheder, fordi der mellem nationalstaterne og det globale ikke er en refleksivitet, og der findes derfor ikke en gensidighed mellem os og dem. Dette bevirker, at de globale uligheder ikke retfærdiggøres, hvilket betyder at der indenfor nationalstaterne findes en form for institutionaliseret tavshed. Rammerne om nationalstaten bygger på en forestilling om, at opmærksomheden alene rettes mod interne forhold. Beck tager for givet, at der findes et flertal af stater med hvert deres syn på social ulighed via deres kulturhistorie. Yderligere forudsætter han, at social ulighed defineres igennem normer om lighed. Dette gøres klart, jf. ovennævnte, at statsborgerskab, som er dannet på baggrund af kulturel homogenitet, medfører de nationale principper for inklusion og eksklusion. (Beck 2003:14). Yderligere skal det nævnes, at der eksisterer et metodisk problem, fordi globale problemer ikke bliver synlige grundet den metodiske nationalisme. Der eksisterer ikke nogen global metode til at undersøge de nationale forskelle på. Herved bliver de globale problemer udregnet på baggrund af det nationale, hvilket medfører summen af ca. 200 intrastatslige forskelle, der ikke stemmer overens med de globale problemer. (Beck 2003:13). 25

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

- En ordning i modvind

- En ordning i modvind - En ordning i modvind Projektet er udarbejdet af Faranak Sasha Hedayati Sofie Dam Maja Sasser Iben Nørgaard Liep Sohn Tine Maria Borresø Roskilde Universitets Center K.1.2. Samfundsvidenskabelige basis

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Strukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt

Strukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Strukturalisme stærk betoning af det teoretiske tendens til det overgribende og universaliserende mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Synkroni/diakroni Hvor sprogforskeren kan forholde sig til

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund

At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund At konstruere et socialt rum Annick Prieur og Lennart Rosenlund Vort sigte Vise hvorledes vi er gået frem, når vi har konstrueret et socialt rum ud fra surveydata fra en dansk by Aalborg efter de samme

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe{a}agrsci.dk www.alroe.dk/hugo Oversigt Er forskning i økologisk

Læs mere

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering En diskursanalyse af den grønlandske sprogdebat - læst som identitetspolitisk forhandling Ulrik Pram Gad Eskimologis

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale!

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale! 1.Indledning...2 2.Problemformulering...3 3.Afgrænsning...4 4.Dimensionsforankring...5 5.Metodologiogempiri...5 5.1Teoretikerne...6 5.2Reklamerne...6 5.3Semiotiskanalyse...7 5.4Reklamenversusvidenskaben...8

Læs mere

Medier, Muslimer og Muhammedtegninger

Medier, Muslimer og Muhammedtegninger Socialvidenskab modul 1 og 2 2005/ 2006 Medier, Muslimer og Muhammedtegninger Gruppe: Benedikte Maul Andersen Helga Snare Herve Serge N cho Marie Fonvig Vejleder: Mustafa Hussain Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BASISSTUDIUM HUS 19.1, 3. SEMESTER 2011 AFLEVERET 21-12-2011 GRUPPE 5: AF: JOSEFINE SKOVGAARD HANSEN, SEBASTIAN BRERUP, RONNI F. NORDSTRØM, MAJA

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Indhold. Styring i et sikkerhedsperspektiv - Samfundsvidenskabeligt Basisstudium 3. semester

Indhold. Styring i et sikkerhedsperspektiv - Samfundsvidenskabeligt Basisstudium 3. semester Indhold 1.0 Introduktionskapitel... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Problemfelt... 5 1.2.1 Uddybning af problemformulering... 6 1.3 Visitationszonerne... 6 1.3.1 Visitationszonernes betydning... 7 1.4 Læsevejledning...

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER AT i 3.g. Med afslutningen af forelæsningerne mangler I nu: To flerfaglige forløb - uge 44 - uge 3 Den afsluttende synopsiseksamen - AT-ressourcerummet

Læs mere

SOFAVÆLGERNE I NORDVEST

SOFAVÆLGERNE I NORDVEST Det Samfundsvidenskabelig Basisstudium 3. Semester Hus 22.2 December 2011 ROSKILDE UNIVERSITET SOFAVÆLGERNE I NORDVEST Vejleder: Jesper Visti Hansen Lasse Friis Hansen, Line Liv Lütken, Maya Vestergaard

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

V I D E N T E O R I R Ø N N

V I D E N T E O R I R Ø N N A L M E N V I D E N S K A B S T E O R I F O R P R O F E S S I O N S U D D A N N E L S E R N E I A G T T A G E L S E V I D E N T E O R I R E F L E K S I O N C A R S T E N R Ø N N A l m e n v i d e n s k

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Laila Gardezi Aggergaard, Lisbeth Bruus-Jensen, Jørgen Christiansen (red.), Lene Eriknauer, Helle Fisker, Steen Gaardsted,

Læs mere

Kommunal frivillighed

Kommunal frivillighed Speciale på Kandidatuddannelse i Socialt Arbejde Aalborg Universitet April 2012 Kommunal frivillighed en kritisk diskursanalyse Udarbejdet af: Annika West & Kirsten Daugbjerg Thomasen Studienummer: 20080565

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere