Bilag 3 Sammenfatning af høringssvar og forvaltningens bemærkninger. Bilag til byrådsindstilling: Endelig vedtagelse af Indsatsplan StautrupÅbo

Transkript

1 Fra Teknik og Miljø Dato Bilag til byrådsindstilling: Endelig vedtagelse af Indsatsplan StautrupÅbo Indledning Dette bilag indeholder beskrivelse af høringsprocessen og Teknik og Miljøs bemærkninger til de skriftlige høringssvar, der er kommet som følge af høringen om forslag til Indsatsplan StautrupÅbo 2015 i perioden fra 19. marts 2015 til 15. juni Der er indkommet 24 skriftlige høringssvar fra offentlige myndigheder, virksomheder, landbrug og foreninger, som fremgår af den efterfølgende oversigt over Høringssvar. Der er desuden afholdt 10 individuelle møder med lodsejere. Med sigte på at skabe overskuelighed og struktur er bemærkningerne blevet systematiseret i følgende hovedafsnit: 1. Overordnet sammenfatning af indkomne høringssvar og Teknik og Miljøs bemærkninger hertil Dokumentation for planens nødvendighed Økonomiske konsekvenser Driftsmæssige konsekvenser Øvrige konsekvenser side 1 af 26

2 2. Detaljeret gennemgang af indkomne høringssvar og Teknik og Miljøs bemærkninger hertil Generelt om indsatsplanlægningen o Tilslutning til forslaget o Bemærkninger til planens opbygning Bemærkninger til indsatser o Økonomiske konsekvenser o Driftsmæssige konsekvenser o Afgrænsning af berørte områder o Begrundelse for at pålægge restriktioner o Forurening fra andre forureningskilder o Andet Erstatningsjord Ekspropriation Slægtsgårde Proportionalitet 1. Overordnet sammenfatning af indkomne høringssvar og Teknik og Miljøs bemærkninger hertil Høringssvarene til planforslaget retter sig især mod dokumentationen for restriktioner i brug af pesticider og indsatsplanens økonomiske og driftsmæssige konsekvenser for landbrugere. I det følgende gives en overordnet sammenfatning af indkomne høringssvar og Teknik og Miljøs bemærkninger hertil. Forureningen med pesticider skyldes ikke landbrugets brug af pesticider, men andre kilder I flere af høringssvarene gøres der opmærksom på, at der er andre kilder til forurening af grundvandet end landbruget, herunder privates anvendelse af pesticider. Teknik og Miljøs bemærkninger Teknik og Miljøs gennemgang af fund af pesticider viser, at der kan være flere årsager til forurening med pesticider, herunder anvendelse i landbruget, udsivning fra gamle lossepladser og anvendelse i byer af private boligejere. Landbrugets organisationer og Aarhus Byråd har begge overfor Miljøministeriet påpeget, at det burde være muligt at forbyde private at bruge pesticider, hvor grundvandet er sårbart. Miljø- og Fødevareministeriet har i et brev til alle kommuner 1. september 2015 (vedlagt som bilag 6) side 2 af 26

3 revurderet sin fortolkning af lovgivningen og orienterede i brevet om, at kommunerne har mulighed for at påbyde private ikke at bruge pesticider, hvor grundvandet er sårbart. Et sådant forbud er ikke indarbejdet i indsatsplan StautrupÅbo, da dette kræver en fornyet høringsproces. Teknik og Miljø vil snarest fremlægge forslag til Byrådet med henblik på forbud mod privates brug af pesticider i sårbare områder. Dokumentation og grundlag for restriktioner overfor brug af pesticider I flere af høringsvarene gives der udtryk for, at Danmark har en restriktiv politik overfor anvendelse af pesticider, og at der mangler faglige argumenter og dokumentation for, at regelret anvendelse af pesticider medfører udvaskning til grundvandet. Teknik og Miljøs bemærkninger Teknik og Miljø har gennemgået forekomsten af pesticider i grundvandet i Aarhus Kommune. Gennemgangen viser, at antallet af boringer med fund af både godkendte stoffer og forbudte stoffer er konstant over en årrække, og der ingen tegn på, at stofferne forsvinder. Forekomsten af både forbudte og godkendte pesticider viser, at det er nødvendigt med en særlig beskyttelse mod forurening med pesticider i de sårbare områder. Miljø- og Fødevareministeriet har 1. september 2015 (brev vedlagt i bilag 6) overfor alle kommuner præciseret, at kommunerne gennem reglerne i miljøbeskyttelsesloven kan gennemføre en målrettet grundvandsbeskyttelse overfor pesticider lokalt, hvor der som følge af konkrete forureningsrisici er behov for at sikre drikkevandsinteresserne ved en særlig indsats. Økonomiske konsekvenser Flere lodsejere gør i høringssvarene opmærksom på, at der vil være voldsomme værdiforringelser på deres ejendomme. Forbud mod anvendelsen af pesticider vil således betyde, at landbrugene skal omstille sig til pesticidfri eller økologisk landbrug med store økonomiske side 3 af 26

4 konsekvenser til følge. På flere ejendomme dyrkes specialafgrøder, eller der er specialanvendelse af jorden, hvilket ikke vil kunne lade sig gøre fremover. En del anfører også i høringssvarene, at det ringere udbytte som følge af pesticidfri drift kræver opkøb af flere arealer til at opretholde en husdyrproduktion og nogle anfører, at der er ringe efterspørgsel efter økologisk jord ved både bortforpagtning og salg, som påvirker værdien kraftigt. Der gøres også opmærksom på, at indsatsplanen desuden kan have betydning for anvendelse af eksisterende staldanlæg, ligesom omlægning af driftsformen vil betyde, at hele eller dele af maskinparken skal udskiftes. Teknik og Miljøs bemærkninger Forudsætningen for at påbyde rådighedsindskrænkninger som beskrevet i planen er ifølge lovgivningen således, at det kun kan ske mod fuld erstatning, da det er et ekspropriativt påbud. Hvis gennemførelse af planen medfører et dokumenteret tab, skal det således erstattes fuldt ud. I vandværkernes beregning af erstatning indgår udover værdiforringelsen af ejendommen også omstillingsomkostninger og et tabt dækningsbidrag. Principperne for beregning af erstatning er mere detaljeret beskrevet i bilag 5. Vurderingen af værdiforringelsen foretages af en ejendomsmægler og indeholder f.eks. ringere efterspørgsel efter økologisk jord til både køb og forpagtning. Hvis der ikke er enighed om en eventuel erstatning eller størrelsen heraf, vil en uvildig taksationskommission skulle tage stilling til spørgsmålet om erstatning. Driftsmæssige konsekvenser De driftsmæssige konsekvenser af planen for landbruget har givet anledning til mange bemærkninger fra de høringsberettigede, og planen vil efter deres vurdering have stor indflydelse på betingelserne for landbrugsdriften i området. Flere lodsejere oplyser, at de har erfaring med side 4 af 26

5 pesticidfri drift, hvilket har ført til kraftigt faldende udbytter og store ukrudtsproblemer. De sårbare områder deler markerne vilkårligt og ikke efter skelgrænser. Det giver vanskelige driftsvilkår og mindre marker, samtidig med at en del af en mark kan sprøjtes, mens resten ikke må sprøjtes. Mange landbrug gør i høringssvarene opmærksom på, at driften skal ændres væsentligt, for at planens krav til omlægning til pesticidfri drift kan opfyldes. De større landbrug ejer eller forpagter i området jorde, som ligger i både sårbare og ikke sårbare områder, hvilket kan betyde, at der skal anvendes to forskellige driftsformer på et landbrug. I flere høringssvar er der udtrykt bekymring omkring ukrudtsspredning til både egen bedrift og til naboejendomme. Omlægning af dyrkningen vil også kræve, at der foretages mekanisk rensning, hvilket kan være vanskeligt på stenede jorde. Desuden nævnes i høringssvarene, at der kan blive mangel på økologisk husdyrgødning, hvilket vil betyde, at jordens kvalitet med tiden forringes. Det vil desuden være umuligt at avle økologiske svin på lerjord, fordi jorden ofte er vandmættet. Teknik og Miljøs bemærkninger og anbefaling Fælles for de økonomiske og driftsmæssige konsekvenser for gennemførelse af planen er, at påbud om rådighedsindskrænkninger som beskrevet i planen skal ske med fuld erstatning til lodsejerne. Det er således væsentligt for de berørte lodsejere, at de så grundigt som muligt beskriver de vanskeligheder, der vil være ved overgang til pesticidfri drift, når der forhandles om indgåelse af frivillig aftale. De driftsmæssige konsekvenser vil således afspejle sig i erstatningsberegningerne. I forbindelse med de frivillige aftaler er der mulighed for at side 5 af 26

6 indgå aftale om at tilpasse aftalearealet, så det passer til brugsgrænser. Samtidig med Byrådets vedtagelse af indsatsplan Beder blev der efter ønske fra landbrugets organisationer oprettet et Dialogforum, hvor grundlaget for indsatsplanerne kunne drøftes mellem landbrugets parter og kommunen. I Dialogforum er der også mulighed for at drøfte de indkomne bemærkninger på et generelt plan, samt hvordan implementering af planerne optimeres, og hvordan driften fremover kan tilpasses indsatsplanernes krav. Øvrige konsekvenser af indsatsplanen Flere af de berørte jordbrug påpeger andre konsekvenser end de driftsmæssige og økonomiske. Flere driver f.eks. slægtsgårde, hvor en omlægning, bortforpagtning, jordbytte eller eventuelt salg vil betyde, at gården ikke vil kunne videreføres som hidtil. Det kan desuden være svært som erfaren konventionel landmand at skulle omstille sig til en ny driftsform. En del høringssvar har desuden omhandlet muligheden for, at kommunen kan opkøbe jorden, eller at jordfordeling er en reel mulighed. Teknik og Miljøs bemærkninger og anbefaling Planen vil have effekter, som ikke umiddelbart kan prissættes. I nogle tilfælde kan der tages højde for dette, og i planen er det nævnt, at tidspunktet for påbud i særlige tilfælde kan udskydes, f.eks. i forbindelse med generationsskifter. I indsatsplanen nævnes også, at jordfordeling kan være en god løsning, og at Aarhus Kommune vil se positivt på, at kommunens jorde kan indgå i en jordfordeling, hvor det er praktisk muligt. side 6 af 26

7 2. Detaljeret gennemgang af indkomne høringssvar og Teknik og Miljøs bemærkninger hertil Høringsprocessen Forslag til indsatsplanen har været i 12 ugers offentlig høring, hvor relevante myndigheder, ejere og forpagtere af landbrugsejendomme eller virksomheder i de sårbare områder og private boligejere, som bliver direkte berørt af planen, er blevet orienteret individuelt. I alt ca lodsejere og forpagtere er på denne måde hørt skriftligt, hvilket er ca. 10 % af samtlige lodsejere i området. Forud for udarbejdelsen af forslag til indsatsplanen sendte Teknik og Miljø i juni 2014 et orienterende brev til de, der kunne blive direkte berørt af planens indsatser. I brevet blev de forventede konsekvenser af indsatsplanen beskrevet. Som beskrevet i indstilling om vedtagelse af forslaget til indsatsplan, modtog Teknik og Miljø skriftlige bemærkninger fra 76 ud af de ca. 1300, som fik tilsendt orienteringsbrevet. På grundlag af den allerede vedtagne indsatsplan for Beder og de indkomne bemærkninger, blev selve forslaget til indsatsplan StautrupÅbo udarbejdet og vedtaget af Byrådet 4. februar I høringsperioden er alle direkte berørte lodsejere blevet tilbudt et opklarende møde med Teknik og Miljø om planen og dens konsekvenser. Der er afholdt 10 møder med berørte lodsejere, hvoraf 8 efterfølgende har indsendt skriftlige høringssvar. Indkomne høringssvar oversigt Offentlige myndigheder Naturstyrelsen, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst (MTM ) Virksomheder Aarhus Vand A/S, Bautavej 1, 8210 Aarhus V (MTM ) Gartneriet Moss, Hovedvejen 167, 8361 Hasselager (MTM ) side 7 af 26

8 Aarhus Aadal Golf Club, Brydehøjvej 35, 8462 Harlev J, (MTM ) Landbrug Freddy Rasmussen, Hovvejen 65, 8361 Hasselager (MTM ) Christian Højgaard Weigelt, Snåstrupgaard, Snåstrupgård 9, 8462 Harlev (MTM ) Niels Jørgen Bønlykke, Lyngbygård, Lyngbygårdsvej 25, 8220 Brabrand (MTM ) Poul Jakob Bønlykke, Lyngbygårdsvej 25, 8220 Brabrand (MTM ) Jørn Gleesborg, Buggesgårdvej 42, 8260 Viby J (MTM ) Henrik S. Mortensen, Rismosevej 25, 8260 Viby J (MTM ) Marit og Knud B. Overgaard, Højbygård, Højbyvej 1, 8462 Harlev (MTM ) Heidi Brund Laursen og Lars Dahl Laursen, Gungdyvej 66, 8362 Hørning (MTM ) Lars Lyngby Pedersen, I/S Robakgård, Bavnegårdsvej 104, 8361 Hasselager (MTM ) Lars Tranberg, Skibbyvej 64, 8462 Harlev J (MTM ) Hanne Brandt, Åbovej 16, 8260 Viby J (MTM ) Anne Lysbjerg Brund, Borum Østergård, Borumvej 105, 8471 Sabro (MTM ) Jens Chr. Andersen, Trindballevej 40, Ormslev, 8260 Viby J (MTM ) Lone og Christian Højgaard Weigelt, Snåstrupgard, Snåstrupgård 9, 8462 Harlev (MTM ) Thomas Bent Andersen, Brydehøjvej 25, 8362 Hørning (MTM ) Jens Juul, Hesselballegaard, Ormslevvej 375, 8260 Viby J (MTM ) Hans Benfeldt Kjær, Aabo Enggard, Holmbækvej 98, 8260 Viby J (MTM ) Foreninger Landboforeningen Kronjylland, Trigevej 20, Søften 8382 Hinnerup (MTM ) Private boligejere Hans Christian Damgaard (MTM ) Alex Just Pedersen (MTM ) Individuelle orienteringsmøder er afholdt med nedenstående Johnny Aagaard Sørensen Erik Nørum Pedersen, Gartneriet Moss Niels Jørgen Bønlykke og Poul Jakob Bønlykke, Lyngbygaard Marit og Knud B. Overgaard (2 møder) side 8 af 26

9 Hanne Brandt Christian Højgaard Weigelt, Snaastrupgaard I/S Thomas Bent Andersen Hans Benfeldt Kjær Constantinsborg side 9 af 26

10 Høringssvar - generelt om indsatsplanlægningen Emne Høringssvar Forvaltningens kommentar Tilslutning til forslaget Finder beskyttelsen i kildepladszonerne (300 meter) meget væsentlig. Væsentligt at beskytte områder, som er vigtige for den fremtidige vandforsyning og ikke kun nuværende indvindingsoplande Det er helt nødvendigt at grundvandsbeskyttelsen i StautrupÅbo sker i et Vandsamarbejde. Aarhus Vand finder det ikke muligt at gennemføre grundvandsbeskyttelsen før samarbejdet er genoprettet VPU har anmodet NST om påbud om forpligtende samarbejde Godt forslag, fuld opbakning til pesticidfrit miljø 25 meter zonen bør udvides til 50 meter Landbruget er interesseret i godt grundvand, også til deres egen produktion. Aarhus Kommune støtter op om et forpligtende samarbejde omkring grundvandsbeskyttelsen og efter kommunens vurdering, er det er en forudsætning for en effektiv grundvandsbeskyttelse, at det sker i et samarbejde mellem vandforsyningerne. Med indsatsplanen sikres pesticidfrit grundvand i fremtiden. Med BNBO i StautrupÅbo vil der beskyttes mod pesticider i en radius af mellem 50 og 200 meter. side 10 af 26

11 Bemærkninger til planens opbygning Kommunens udpegning sker efter Vandforsyningslovens 13 a og bør benævnes prioriterede områder. OSD udpeges i VFL 11a Udpegninger og betegnelser præciseres i indsatsplanen. I Aarhus er betegnelsen sårbare områder benyttet siden 1997 og kommunen vil derfor fortsætte med denne betegnelse. Områdeudpegningen bør tydeliggøres. Overvågning bør beskrives mere detaljeret. Overvågning foregår via vandværkernes boringer og ifølge deres analysekontrolprogram. Der er allerede et stort antal boringer, som dækker væsentlige dele af de områder, hvor der indvindes vand i Aarhus Kommune. Der udarbejdes desuden nitratudvaskningsberegning er for hele området hvert år så udviklingen i belastningen kan følges. Nitratkoncentrationen hos enkeltindvindere følges til vurderingen af udviklingen i det øverste magasin. side 11 af 26

12 Høringssvar -bemærkninger til indsatser Hovedemne Høringssvar Forvaltningens kommentar 2.1 Økonomiske konsekvenser En stor andel af de berørte landbrug har stillet spørgsmål til den økonomiske betydning af gennemførelse af planen. Der gøres opmærksom på, at stop for brug af pesticider i dyrkningen af arealerne vil give voldsomme værdiforringelser. Ejendomsværdien vil falde, da det normale udbytte ikke kan opretholdes. Der gives fuld erstatning for værdiforringelser, som gennemførelse af planen medfører. Erstatningsberegningerne som ligger til grund for de frivillige aftaler og evt. påbud laves af en ejendomsmægler på grundlag af værdiforringelsen af ejendommen med de pålagte restriktioner. I erstatningsberegningen indgår udover værdiforringelsen også et tabt dækningsbidrag og omstillingsomkostninger. En del af værdiforringelsen kan bestå i en muligt ringere efterspørgsel efter økologisk jord både til køb og forpagtning. Hvis der ikke er enighed om en eventuel erstatning eller størrelsen heraf, vil en uvildig taksationskommission skulle tage stilling til spørgsmålet om erstatning. Se bilag 5 om principper for fastlæggelse af erstatning side 12 af 26

13 2.2 Økonomiske konsekvenser Frøavlere og fremavlere kan ikke afsætte deres afgrøder til samme høje pris som i dag. Udleje af arealer til forskning kan ikke lade sig gøre når der ikke må anvendes sprøjtemidler. Bortforpagtning besværliggøres/umuliggøres ligesom salg er tvivlsom fordi antallet af økologer med interesse i mere jord er meget lille Også i tilfælde, hvor der f.eks. er specialafgrøder, specialanvendelse af jorden, maskinpark skal omlægges eller drift skal omlægges f.eks. til/fra husdyrproduktion på grund af jordforhold gælder, at den konkrete værdiforringelse af hele ejendommen som følge af restriktionerne vil være grundlaget for erstatning. Erstatningsberegningerne som ligger til grund for de frivillige aftaler og evt. påbud laves af en ejendomsmægler på grundlag af værdiforringelsen af ejendommen med de pålagte restriktioner side 13 af 26

14 1.3 Økonomiske konsekvenser Indsatsplanen kan have betydning for udnyttelsen af eksisterende staldanlæg og der kan desuden være behov for at investere i nye maskiner til økologisk drift. I flere bedrifter er der både sårbare og ikke-sårbare arealer, som betyder, at der skal anvendes forskellige maskiner. Ved omlægning af hele bedriften skal en maskinpark udskiftes, som måske endnu ikke er afskrevet. Også her gælder, at den konkrete værdiforringelse af hele ejendommen som følge af restriktionerne vil være grundlaget for erstatning. I erstatningsberegningen indgår udover værdiforringelsen også et tabt dækningsbidrag allerede plantet afgrøde og omstillingsomkostninger. Det er således væsentligt for de berørte lodsejere, at de så grundigt som muligt beskriver de vanskeligheder, der vil være ved overgang til pesticidfri drift, når der forhandles om indgåelse af frivillig aftale. side 14 af 26

15 1.4 Økonomiske konsekvenser Bliver erstatningen opgjort som engangsbeløb eller årligt beløb? Engangsbeløb er ikke godt, idet kreditforeningen i så fald tager næsten hele erstatningen Kreditforeningen vil gøre deres krav gældende når ejendommens værdi forringes Flere lodsejere foreslår, at kommunen opkøber hele ejendommen og derefter sælger den videre. På den måde påtager kommunen og ikke lodsejeren sig den økonomiske risiko Ved varige aftaler udbetales erstatningen typisk men ikke nødvendigvis - som et engangsbeløb. Beløbet dækker over omkostningerne kapitaliseret for altid. Årlige udbetalinger af erstatninger vil normalt kræve uforholdsmæssig store administrationsomkostninge r. Udover forringelsen af ejendomsværdi erstattes der også for tab af dækningsbidrag og omstillingsomkostninger. Hvorledes midlerne anvendes/fordeles efterfølgende ligger udenfor indsatsplanens rammer. Udgangspunktet er, at kommunen kun kan pålægge de nødvendige restriktioner på arealerne. I særlige tilfælde kan kommunen dog overtage en ejendom helt, hvis den berøres særligt indgribende. Det kan være, hvis et ikke skønnes hensigtsmæssigt at den bevares som en selvstændig ejendom eller at den ikke kan udnyttes på rimelig måde. side 15 af 26

16 1.5 Økonomiske konsekvenser Er der økonomisk hjælp til at fastslå konsekvenserne for den enkelte lodsejer? VPU (Vandplanudvalgt i Aarhus) tilbyder lodsejeren en beregning af erstatningen, som er en økonomisk konsekvensvurdering ved indgåelse af en aftale på det berørte areal. Her ud over kan VPU tilbyde rådgivning om, hvordan arealet kan drives fremadrettet. I sager som kommer gennem taksationskommission kan forventes erstatning til sagkyndig bistand på kr. afhængig af bedriftens størrelse. side 16 af 26

17 2.1 Driftsmæssige konsekvenser Flere lodsejere har erfaring med pesticidfri drift, enten i forbindelse med økologisk drift eller ved aftaler med vandværker. Erfaringerne har været drastisk faldende udbytter og voldsomme ukrudtsproblemer. Naboer til marker dyrket uden pesticider vil også få øgede problemer med ukrudt på grund af frøspredning fra ukrudtet. Der vil være insektspredning fra økologiske marker til konventionelle, som så skal sprøjtes ekstra. Proteinindholdet falder i afgrøderne. Afsætning af halm bliver også vanskeligere med økologi, da det er fyldt med ukrudt. Dyrkningen af frøgræs og fremavl umuliggøres, da det skal være helt rent uden ukrudt, før det kan sælges. Ukrudt kan ikke fjernes efterfølgende. Økologisk drift ikke mulig, hvis man ikke har dyr, da man så ikke har adgang til husdyrgødning. Omlægning til pesticidfri eller økologisk drift vil betyde en ændring af afgrøder, sædskifter, gødningsniveau og ukrudtsbekæmpelse. Der vil også være tale om faldende udbytter, erfaringsmæssigt %. Nogle afgrøder, som fx frøgræs, bliver således vanskelige at dyrke. Som konsekvens må det forventes, at sædskifter må lægges om. Aarhus Kommune vil tage de indkomne emner om driftsmæssige konsekvenser op i sit Dialogforum, hvor emner relateret til indsatsplanerne drøftes med landbrugets organisationer. Evt. kan der opfordres til, at der lokalt bliver udvekslet erfaringer med, hvordan ukrudtsbekæmpelsen foretages hensigtsmæssigt med de pålagte restriktioner og hvordan øvrige vanskeligheder i driften kan håndteres. Det er væsentligt for de berørte lodsejere, at de så grundigt som muligt beskriver de vanskeligheder, der vil være ved overgang til pesticidfri side 17 af 26

18 Planteavlere kan få svært ved at købe økologisk husdyrgødning, som ses som nødvendig for at opretholde en god jordstruktur. drift, når der forhandles om indgåelse af frivillig aftale. De driftsmæssige konsekvenser vil således afspejle sig i erstatningsberegningerne Der vil være risiko for svampe og toxiner i afgrøderne. 2.2 Driftsmæssige konsekvenser 2.3 Driftsmæssige konsekvenser Private haver på landbrugene må ikke sprøjtes. På et gartneri med lukkede vandingssystemer og ingen nedsivning er det nødvendigt at bruge kemikalier, specielt til eksportafgrøder. En golfbane har ikke sprøjtet hidtil, men svampeproblemer gør banerne meget ringe og folk melder sig ud af klubben. I forbindelse med aftaler og påbud bliver der konkret taget stilling til de nødvendige indsatser. Det skal i forbindelse med opfølgningen på planen afklares, om driften kan indrettes, så håndtering af pesticider ikke udgør en risiko. Der erstattes for evt. driftsomstillingsomkostninge r. Golfbanen erstattes for den ekstra omkostning, der vil være ved pesticidfri drift. En del af golfbanen er i forvejen reguleret ift. brugen af pesticider i sammenhæng med lokalplanen for området. side 18 af 26

19 2.4 Driftsmæssige konsekvenser Den nuværende svineproduktion skal laves om, og svær lerjord gør, at der ikke rent praktisk kan være fritgående øko-svin. Svineproducenter får svært ved at få foder nok, fordi det ringere udbytte kræver et større dyrkningsareal. Se 1.1 og Driftsmæssige konsekvenser ved nitratrestriktioner 2.6 Driftsmæssige konsekvenser Stalde kan ikke ombygges til øko-svin og vil være værdiløse. Der kan opstå problemer med at afsætte husdyrgødning. Nogle dele af marker skal sprøjtes, andre ikke. Det er et praktisk problem som giver ekstra udgifter. Der vil opstå kiler, som giver overlap med såmaskine, gødningsspreder. Giver overdosering af såsæd, gødning og sprøjtevæske. Der skal beregnes fuld erstatning for planens konsekvenser. Planen kan i øvrigt medføre et øget behov for husdyrgødning, se 2.1. Se 1.1 og 2.1 På små marker er det vanskeligt at rense for ukrudt maskinelt, da det er svært at vende. side 19 af 26

20 2.7 Driftsmæssige konsekvenser 3.1 Afgrænsning af berørte områder Økologisk drift kræver mere arbejde både til mekanisk rensning og flere gange man skal ud på marken. Ofte også afhængigt af vejret. Flere mindre landbrug er deltidslandbrug. Det er ikke muligt at lægge flere timer i driften eller være tilstrækkelig fleksibel i forhold til, hvornår arbejdsmængden skal ligge. Der gøres opmærksom på, at nye EU-regler om jordbearbejdning kolliderer med planen Flere bemærker, at deres ejendom bliver skåret igennem af sårbare områder, så markerne er opdelt i sårbare og ikkesårbare områder. Dette vanskeliggør driften, og det bør være således, at enten skal hele marken være omfattet eller slet ikke. Desuden gøres der opmærksom på, at afgrænsningen virker tilfældig ift. jordbundsforhold og undergrund. Aarhus Kommune vil tage de indkomne emner om driftsmæssige konsekvenser op i sit Dialogforum, hvor emner relateret til indsatsplanerne drøftes med landbrugets organisationer. Evt. kan der opfordres til, at der lokalt bliver udvekslet erfaringer med, hvordan ukrudtsbekæmpelsen foretages hensigtsmæssigt med de pålagte restriktioner og hvordan øvrige vanskeligheder i driften kan håndteres. Afgrænsningen af de sårbare områder er baseret på en grundig kortlægning af geologi og grundvand i området. Denne kortlægning foretages på grundlag af jordlagenes egenskaber i dybder indtil ca. 30 meter og er således i mindre omfang afhængig af jordens beskaffenhed i terræn, og om der er skelgrænser eller naturlige afgrænsninger af marker. Ved den konkrete aftaleindgåelse med vandværkerne er der mulighed for at fremlægge uhensigtsmæssigheder ift. driften og drøfte muligheden af, at aftalen arronderes, så ulempen ved aftalen mindskes mest muligt. side 20 af 26

21 4.1 Begrundelse for at pålægge pesticidrestriktion er Danmark har i forvejen den mest restriktive lovgivning overfor brug og håndtering af pesticider. Forbruget af pesticider i Danmark er i forvejen på vej ned. Grundlaget for at gennemføre indsatserne overfor brug af pesticider fremgår af indsatsplanen og det baggrundsmateriale, som planen bygger på. Man bør holde øje med udviklingen så man kan stoppe med pesticidrestriktioner, hvis pesticiderne forsvinder. Måske kan vand, som ikke har drikkevandskvalitet bruges til andre formål. En forurenet boring kan på den måde holdes i drift indtil forhøjede koncentrationer kommer ned igen. Udviklingen i pesticider i grundvandet bør følges ligesom nitratudvaskningen. Er der stigende/faldende tendens? Brugen af konkrete midler kan forbydes. Nuværende beskedne forbrug af dagens miljøskånsomme pesticider giver ikke risiko for grundvandet. Sunde planter optager mere fra jorden, dvs. mindre forurening. Regelret anvendelse af pesticider er lovlig og forurener ikke grundvandet, jvf Miljøstyrelsens En undersøgelse af pesticider i grundvandet i Aarhus Kommune har vist, at antallet af boringer med fund af både godkendte stoffer og forbudte stoffer er konstant over en årrække. Der er altså ingen tegn på at stofferne forsvinder. De nye godkendte stoffer ses også i grundvandet. Det betyder bl.a. at nye godkendte midler kan dukke op efter en årrække. Hvis man venter og ser, kan det være for sent at forbyde anvendelsen. Miljø- og Fødevareministeriet har i brev af 21. august 2015 refereret til pressemeddelelsen af 25. marts 2015 og præciseret, at der hvor der som følge af konkrete forureningsrisici er behov for at sikre drikkevandsinteresserne ved en særlig indsats, kan kommunerne gennem reglerne i miljøbeskyttelsesloven gennemføre en målrettet grundvandsbeskyttelse side 21 af 26

22 pressemeddelelse fra 25. marts Der mangler faglige argumenter i det fremsendte materiale. Kan nitratfølsomme områder sidestilles med pesticidfølsomme arealer? lokalt. Påbud udstedes på baggrund af miljøbeskyttelsesloven og kan påklages. Ved en eventuel påklage vil Natur og Miljøklagenævnet vurdere om det faglige grundlag er tilstrækkeligt. Områder med stor grundvandsdannelse og dermed hurtig nedadgående vandtransport, er mere sårbare end andre overfor nedsivende stoffer. I nitratfølsomme områder er grundvandsdannelsen stor og disse vil derfor alt andet lige også være mere følsomme overfor pesticider end andre. Dette er i overensstemmelse med notat af 6. oktober 2011 fra Naturstyrelsen. side 22 af 26

23 5.1 Forurening fra andre forureningskilder Flere bemærker, at forureningen af grundvandet i højere grad sker fra spildevandsledninger, villakvarterer, veje, gamle lossepladser, giftdepoter, udspredning af spildevandsslam og vaske/fyldepladser samt at det ofte er gamle synder. Indsatsplanen skal indeholde alle de nødvendige tiltag til beskyttelse af grundvandet. Det er således korrekt, at der er risiko for forurening fra de nævnte kilder og indsatsplanen indeholder derfor også indsatser for, hvordan kommunen og andre myndigheder vil sørge for, at afværge fremtidig forureninger eller rydde op efter tidligere forurening. 6.1 Andet Erstatningsjord Flere lodsejere spørger, om det er muligt at få erstatningsjord. I det omfang det er praktisk muligt, vil jordfordeling kunne indgå som et virkemiddel. Det kræver, at der er jord til rådighed uden for de sårbare områder, som kan indgå i jordfordelingen. Aarhus Kommune ejer jord i området, og hvor det er praktisk muligt, vil kommunen se positivt til at kommunens arealer kan indgå i jordfordeling. side 23 af 26

24 6.1 Andet Ekspropriation En lodsejer mener, at indgrebene svarer til ekspropriation. Der bliver spurgt til om der er hjemmel til ekspropriation, og påpeget, at ekspropriation er et overgreb på den private ejendomsret. I indsatsplanbekendtgørelsen beskrives, at de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde målet med en indsatsplan, kan pålægges den enkelte ejer efter miljøbeskyttelseslovens 26 a. Landmændene er forskellige ift. alder og påvirkning fra planen. Mange problemer kan løses med dialog og frivillighed. Der skal være plads til forskellighed En lodsejer mener, at forbud mod pesticider kun er lovlig ved opkøb og frivillige aftaler. Man bør stoppe med påbud og gå frivillighedens vej. Rådighedsindskrænkningern e pålægges først, når det er forsøgt at indgå frivillige aftaler. Kun hvis det ikke kan lade sig gøre indenfor tidsrammen pålægges der påbud. Indgrebene har ganske rigtigt ekspropriativ karakter, Det betyder blandt andet, at der er særlige formalia i Vejloven, der skal overholdes. Der gives erstatning, fordi der er ekspropriativ karakter, hvilket også kan betyde, at erstatning fritages for skat. side 24 af 26

25 6.1. Andet Slægtsgårde Flere ejendomme har været i slægtens eje i flere generationer. Et salg kan være det mest rentable, men det vil have store personlige omkostninger. Der kan være alternative løsninger, som f.eks. bortforpagtning eller jordfordeling. Det kræver, at der er jord til rådighed uden for de sårbare områder, som kan indgå i jordfordelingen. Aarhus Kommune ejer jord i området, og hvor det er praktisk muligt, vil kommunen se positivt til at kommunens arealer kan indgå i jordfordeling. 6.1 Andet Proportionalitet 6.1 Andet Proportionalitet Pesticidrestriktionerne betyder en 3-dobling af vandprisen. Flere nævner, at pesticidrestriktioner betyder nedgang i eksportindtægter og færre arbejdspladser. Økologisk drift vil betyde en forøget CO2-udledning på grund af mekanisk rensning, opdeling af marker. Tidspunktet for påbud kan i særlige tilfælde udskydes, f.eks. i forbindelse med generationsskifte. Pesticidrestriktioner vil medføre en forøgelse af vandprisen i størrelsesordenen 0,5 kr/m 3. Prisen for rent drikkevand er inklusive afledning til rensning er i Aarhus Kommune ca. 50 kr/m 3 inkl moms. Folketinget har vedtaget lovgivningen og kommunerne har til opgave at gennemføre den på dette område. De overordnede samfundsmæssige afvejninger er foretaget i forbindelse med vedtagelsen af lovgivningen. side 25 af 26

26 side 26 af 26