WWF Verdensnaturfonden juni 09 LEVENDENATUR. Spirende. fremtid for skov i Uganda. Usynlige klimaløsninger omkring os. Fire årtier i naturens tjeneste

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "WWF Verdensnaturfonden juni 09 LEVENDENATUR. Spirende. fremtid for skov i Uganda. Usynlige klimaløsninger omkring os. Fire årtier i naturens tjeneste"

Transkript

1 WWF Verdensnaturfonden juni 09 LEVENDENATUR Spirende fremtid for skov i Uganda Usynlige klimaløsninger omkring os Fire årtier i naturens tjeneste

2 LEDER Medansvar for Ugandas natur Indhold Tidligere har man flere steder i verden forsøgt at beskytte truet natur ved at nægte de lokale mennesker adgang til naturområderne. Det var også tilfældet i Uganda, da regeringen i 1930 erne satte ind for at beskytte et stort skovområde. Med et måtte lokalbefolkningen ikke længere samle træ til brænde, hente medicinplanter eller lade kvæg græsse i skoven. Men i stedet for at hjælpe naturen, resulterede beslutningen i illegal skovhugst og voldelige konflikter om, hvem der havde adgang til skovens ressourcer. WWF arbejder på femte år på et projekt, der skal hjælpe mænd og kvinder i området med at få en retfærdig andel af de goder, som den frodige skov rummer. I stedet for at være nødt til at trænge ulovligt ind i skoven, er befolkningen i dag i fuld gang med at plante træer, teplanter og andre aktiviteter, der betyder, at naturen i området nu bliver udnyttet på en bæredygtig måde. I dette nummer af Levende Natur tager vi til det sydvestlige Uganda, hvor konkrete resultater viser, at succesfuld naturbevarelse og lokal inddragelse er to sider af samme sag. Hvor de positive gevinster for naturen og lokalsamfundet er meget tydelige i Uganda, kræver det, at man kigger lidt nærmere efter, når det gælder de små enzymer, der findes overalt i vores hverdag. Men selvom de mikroskopiske proteiner ikke er til at se med det blotte øje, rummer de et enormt potentiale for at løse de klimaudfordringer, verden står over for. Ved at efterligne naturens små underværker, kan vi ikke alene spare atmosfæren for millioner tons CO 2. Det kan også være med til at bane vejen for en ny, grøn økonomi og et bæredygtigt samfund. Levende Natur sætter fokus på usynlige klimaløsninger på de næste sider. Den usynlige klimaløsning 4 Præsident for verdens natur 7 Medansvar sikrer skovens fremtid 10 Et koralhav af oplevelser 14 Globale resultater 16 En naturhistorisk perle 18 En særlig gave til naturen 20 WWF Nyt 22 Rigtig god læselyst! Gitte Seeberg Generalsekretær WWF World Wide Fund for Nature er en privat og uafhængig organisation, som arbejder for at løse globale natur- og miljøproblemer. WWF arbejder over hele kloden, og WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling. Formålet med WWF s arbejde er at sikre naturen som livsgrundlag for mennesker og dyr. Læs mere om WWF Verdensnaturfonden på 2

3 4 Den usynlige klimaløsning Små enzymer omkring os rummer enormt potentiale. 7 Præsident for verdens natur HKH Prins Henrik har været præsident for WWF siden Medansvar sikrer skovens fremtid Lokalbefolkningen bruger naturen bæredygtigt i Uganda. 14 Et koralhav af oplevelser Tag med Alberte Winding til Tahiti i det sydlige Stillehav. Forsidefoto Polfoto/Corbis Udgivet af WWF Verdensnaturfonden, Svanevej 12, 2400 København NV Tlf Fax Giro Redaktion Ansv. redaktør, Rasmus Helveg Petersen Redaktør Karoline Rahbek Mail til redaktionen Design koncept Bysted A/S AD en:60, Tryk Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Oplag Papir Arctic Volume White. Man kan blive medlem ved at betale minimum 275 kr. om året. Levende Natur udsendes gratis til medlemmerne Tryksag 3

4 Klimaløsninger Den usynlige klimaløsning Hvad er det, der kommer fra naturen, og som findes overalt i vores hverdag uden at vi ser dem? Hvad er det, der sidste år sparede atmosfæren for ikke mindre end 50 millioner tons drivhusgasser, og som kan være med til at bane vejen for en ny, grøn økonomi? Svaret er enzymer. Af: John Kornerup Bang, leder af WWF s globaliseringsprogram og Nette Kirkegaard, kommunikationsmedarbejder WWF Foto: Polfoto 4 LEVENDENATUR / Juni 09

5 WWF og Novozymes går sammen i nyt initiativ Politikere og investorer har endnu ikke rigtig har fået øje på bioteknologi som klimaløsning. Det er WWF Verdensnaturfonden og Novozymes gået sammen om i et nyt, globalt initiativ for at ændre på. Biosolutions Initiative Eliminating the first billion tonnes of CO 2 skal udforske bioteknologiens potentiale og kortlægge, hvordan den første strategiske milliard tons CO 2 kan elimineres ved hjælp af bioteknologiske løsninger. Novozymes og WWF vil også indgå i dialog med vigtige politiske beslutningstagere og indgå partnerskaber med erhvervsliv og industri med henblik på at sikre, at bioteknologiske klimaløsninger bliver en integreret del af alle væsentlige klimaprojekter og initiativer på globalt plan. Foto: Polfoto/corbis Et enzym er et protein, der fra naturens hånd er specialiseret til at klare en række opgaver. Bioteknologivirksomheder, som danske Novozymes, høster enzymerne ude i naturen og tager dem med tilbage i laboratoriet, hvor de finder frem til det enkelte enzyms særlige egenskaber. Derefter kopierer de enzymet ved at masseproducere det, og så har man pludselig en hel hær af specialister. Det er blandt andet disse specialister, der findes i vaskepulver, og som gør, at vi kan vaske rent ved 30 grader i stedet for 60. De optimerer også processer inden for produktion af en lang række andre produkter, blandt andet mozzarella, madolie, juice, brød osv. Kort sagt: uanset hvor enzymer bliver brugt, så hjælper de med at spare energi, og det betyder i sidste ende, at der bliver udledt færre drivhusgasser til atmosfæren. Enzymer er altså en usynlig klimaløsning, som findes overalt i vores hverdag, i mange af de produkter, vi omgiver os med, uden at vi kan se dem. Det er formentlig også derfor, at enzymernes og bioteknologiens potentiale ikke for alvor er blevet udforsket af politikerne endnu. Det er rigtig skidt for klimaet. Bioteknologi afgørende for at løse klimaproblemet Det er vigtigt at udforske netop bioteknologiens potentiale, fordi den nuværende klimaindsats primært består i at reducere udslippet fra de store, svinende industrier samt ved at effektivisere de produkter, vi bruger i vores hverdag; det kan fx være at få en bil til at køre længere på literen. Populært sagt kan man sige, at vi bruger vores kræfter på at skrue ned for blusset. Det sparer godt nok atmosfæren for 5

6 Klimaløsninger drivhusgasser, hvilket er med til at reducere klimaproblemet, men det vil aldrig være nok til at løse det. For samtidig med, at løsningen på den globale opvarmning kræver et samfund og en økonomi, der er helt fri for at bruge fossile brændsler, som kul, olie og gas, har vi brug for fortsat at skabe jobs, velstand og velfærd. Det er med andre ord ikke nok at se på, hvad vi skal gøre mindre af, vi skal også se på, hvad vi skal gøre mere af for at holde gang i hjulene og det er her enzymer og bioteknologi kommer ind i billedet igen. Brugen af de enzymer, Novozymes producerede sidste år, sparede atmosfæren for omkring 28 millioner tons drivhusgasser, mens der ved fremstilling af råmaterialer og produktion af enzymerne kun blev udledt en million tons samlet set. Ved at afkode, efterligne og masseproducere enzymer er bioteknologien altså med til at skabe grøn vækst og bane vejen for, at vi kan løse klimakrisen. Med dette klimapositive regnestykke spiller bioteknologiindustrien en vigtig rolle i opbygningen af en ny, grøn økonomi, fordi den bidrager til at reducere udslippet af drivhusgasser, samtidig med at der bliver skabt jobs, siger Steen Riisgaard, administrerende direktør for Novozymes. Naturens egne arbejdsheste skaber grøn vækst En virksomhed, der på den måde tjener penge og skaber jobs på at afhjælpe klimaproblemet, er i sig selv en rigtig god nyhed. Men faktisk er biotek-virksomheder også med til at ændre vores økonomi og sætte gang i grøn vækst. Et eksempel er tekstilindustrien, hvor små WWF Mener Bioteknoligi leverer klimaløsninger, der er nemme at overse for politiske beslutningstagere, virksomheder og investorer. Det skyldes, at løsningerne ikke er synlige for det blotte øje, fordi de findes i industrielle processer og i en lang række produkter, der ofte ikke ændrer udseende, fordi de er baseret på eller bruger bioteknologiske løsninger. Man kan fx ikke se på et stykke tøj, om der er brugt enzymer eller kemikalier til at fremstille det, ligesom vi heller ikke kan se enzymerne i den bioethanol, vi tanker på bilen. Enzymer gør det muligt at spare energi i både fremstillingen og brugen af mange forskellige produkter, som vi omgiver os med i hverdagen. mængder enzymer sparer store mængder energi, kemikalier og vand ved fremstillingen af tøj. Derved mindsker tekstilvirksomheden forureningen fra sin produktion væsentligt, mens den samtidig efterspørger enzymer frem for kemikalier. Det betyder, at kemikalieindustrien, der er en tung og energikrævende industri med en højt udslip af drivhusgasser, mister markedsandele, mens bioteknologi-virksomheder med klimapositive regnskaber bliver styrket. Enzymerne naturens egne arbejdsheste fortrænger på den måde forurening og giver os det, vi har brug for, på en ny og mere bæredygtig måde. Ved at afkode, efterligne og masseproducere enzymer er bioteknologien altså med til at skabe grøn vækst og bane vejen for, at vi kan løse klimakrisen og samtidig skabe vækst og velstand i vores samfund. Muligheder og potentiale naturligvis For at udnytte dette enorme potentiale kan politikere i fremtiden ikke nøjes med at fokusere på alt det, samfundet skal begrænse og gøre mindre af. Ligesom en lang række andre klimavenlige industrier, virksomheder og teknologier skal bioteknologien udforskes, afprøves og investeres i. Det vil kræve nytænkning og politisk mod, men vi kommer ikke udenom det på vejen mod et bæredygtigt samfund og en grøn økonomi. Bioteknologiens muligheder og potentiale giver grund til optimisme og håb. Og egentlig er det forunderligt, at vi, ved at gå ud i naturen, kan tage ved lære af den og efterligne den, og kan finde løsninger på det klimaproblem, vi har skaffet os selv og kloden på halsen. Det er med til at understrege, hvor værdifuld naturen er, og hvorfor det er så vigtigt, at vi sørger for at bevare den til gavn for både mennesker og naturen selv. 6

7 præsident for verdens natur Præsident for Verdens natur foto: Toppx2 Hans Kongelige Højhed Prins Henrik har siden 1972 været præsident for WWF Verdensnaturfonden. Det har bragt ham på rejser til fjerne egne af verden. Fra uberørte bjergskråninger i Kina til et gensyn med den frodige men pressede natur i barndomslandet Vietnam. Rejserne har budt på oplevelser, der bekræfter ham i vigtigheden af fortsat at sikre naturen som grundlag for alt liv på jorden. Af Karoline Rahbek, redaktør WWF 7

8 Post Danmarks velgørenhedsfrimærke støtter i år WWF Verdensnaturfondens arbejde for at forbedre levevilkårene for fattige bønder og mindske presset på naturen i det sydlige Vietnam. FOTO: Kristian Jespersen / WWF Prins Henrik har som præsident for WWF Verdensnaturfonden fulgt organisationen på nært hold. I løbet af de sidste godt fire årtier har han været med til at føre mange sejre for naturen sikkert i hus. Den 11. juni fylder Prinsgemalen 75 år. I den anledning har Post Danmark som en fødselsdagshilsen til Prins Henrik ladet ham vælge, hvad Vi står over for en større udfordring end nogensinde før med at sikre en levende verden, hvor mennesker lever i balance med naturen. årets velgørenhedsfrimærke skal støtte. Valget faldt på WWF Verdensnaturfondens arbejde med bæredygtig cashew- og kakaoproduktion i det sydlige Vietnam. Levende Natur har mødt Prinsgemalen til en samtale om opgaven som præsident, hans forhold til naturen, Vietnam og velgørenhedsfrimærket. WWF Verdensnaturfonden kan takke Dem for, at overskuddet fra salget af Post Danmarks velgørenhedsfrimærke i år går til vores arbejde i Vietnam. Helt konkret går pengene til at hjælpe fattige bønder omkring nationalparken Cat Tien med at opdrætte cashew og kakao på en bæredygtig måde, som skåner naturen, og som samtidig sikrer bønderne en bedre indkomst. Hvorfor faldt valget på dette projekt? Der er et væld af problemstilligner og projekter rundt omkring i verden, som WWF arbejder med, der har brug for økonomisk støtte. Projektet i Sydvietnam er et af dem. Jeg selv har besøgt det på en rejse med WWF. Turen var det første gensyn efter mange år med mit barndomsland. I løbet af to uger rejste vi hele vejen ned gennem landet og besøgte også Cat Tien nationalparken. Der så jeg med mine egne øjne, hvilke vilkår de fattige bønder lever under, og hvordan de på grund af fattigdom kan være nødt til at trænge ind i parken for at fælde tømmer eller jage dyr for at få mad på bordet til familien. Igennem projektet lærer bønderne om bæredygtige dyrkningsmetoder og afgrøder, der giver befolkningen bedre indtægtsmuligheder. Det betyder bl.a., at de ikke længere behøver at fælde træ i den pressede nationalpark. Naturen i området er helt unik, bl.a. lever der en lille bestand af det truede Java-næsehorn, der kun findes et eneste andet sted i verden, nemlig på Java. Jeg oplevede, at WWF har et godt samarbejde med både myndigheder og lokale i landet, hvilket er utroligt vigtigt, hvis indsatser som den i Cat Tien nationalparken skal blive en succes. Jeg er særligt glad for, at pengene fra frimærket i år går til de fattige bønder og Vietnams fantastiske natur. Projektet er et godt eksempel på, hvordan WWF arbejder rundt omkring i verden med at sikre naturen og samtidig skabe nye muligheder for lokalbefolkninger. Dertil har jeg et meget nært forhold til landet, fordi jeg tilbragte de første fem år af mit liv i Vietnam og senere vendte tilbage for at studere. Som præsident for WWF Verdensnaturfonden har De adskillige gange lagt hus til arrangementer og været med ude og se vores projekter over hele kloden med egne øjne. Der er ingen tvivl om, at De i Deres egenskab af at være royal ambassadør har været med til at åbne mange døre for vores arbejde. Vil De fortælle lidt om, hvordan De selv har oplevet rollen som præsident for WWF Verdensnaturfonden? Jeg har været stolt af at stå i spidsen for den vigtige indsats, som WWF Verdensnaturfonden gør over hele verden. 8 LEVENDENATUR / j uni 09

9 præsident for verdens natur Mit arbejde for organisationen har omfattet mange og alsidige opgaver med at støtte op omkring dette. Samtidig har det givet mig uforglemmelige oplevelser i vidt forskellige afkroge af kloden. Jeg gemmer på fantastiske minder fra så forskellige steder som Vadehavet og koraltrekanten omkring Borneo. Rejserne har givet mig stærke naturoplevelser, som gang på gang har bekræftet mig i, hvor vigtigt det er at passe på livet på Jorden, så også de kommende generationer kan få glæde af verdens naturrigdomme. I 2002 var jeg fx i Malaysia, hvor jeg var heldig at opleve Borneos ældgamle regnskove. Men jeg så også, hvordan skovene bliver ødelagt, og hvordan deres unikke dyre- og planteliv langsomt forsvinder. WWF gør heldigvis en enorm indsats i området, som er med til at sikre orangutanger, næseaber, orkideer og de andre fascinerende dyr og planter, der lever i den vilde natur. Men hvorfor er det så vigtigt at arbejde med natur og miljø i Deres øjne? Naturen og dermed hele vores klodes fremtid ligger i vore hænder. Desværre lever vi bl.a. i Danmark, som havde vi hele tre jordkloder til rådighed. Derfor er det vigtigt, at den udvikling bliver stoppet i tide. WWF arbejder for at sikre en bæredygtig naturudnyttelse, hvor vi ikke tager mere, end naturen kan nå at genetablere. Alle mennesker har ret til at leve i en verden med en rig natur og et sundt miljø. Hver gang du køber et frimærke, går merprisen på 50 øre ubeskåret til WWF s arbejde i Vietnam. Hvad har været det største i Deres tid som præsident for WWF Verdensnaturfonden? Efter 37 års arbejde har jeg selvfølgelig en masse oplevelser og minder med i bagagen. Men allermest glæder det mig at se, hvordan organisationen har udviklet sig til i dag at have en stor opbakning og mange aktiviteter rundt omkring på kloden. Og jeg håber, at det vil fortsætte i fremtiden. Ikke mindst fordi vi står over for en større udfordring end nogensinde før med at sikre en levende verden, hvor mennesker lever i balance med naturen. FOTO: POLFOTO Historien bag WWF Verdensnaturfonden Den 15. maj tilbage i 1972 kl. 11 troppede 35 indflydelsesrige personer op på Fredensborg Slot. Det var Hans Kongelige Højhed Prins Henrik, der havde indbudt dem i naturens tjeneste. Mødet blev begyndelsen på WWF Verdensnaturfonden, den danske afdeling af WWF. Målet var enkelt: At skabe en dansk base, der kunne støtte op omkring den internationale organisations indsats for at sikre en levende verden i en tid, hvor flere og flere dyrearter blev truet af krybskytteri, forurening og andre trusler. Prins Henrik blev præsident for WWF Verdensnaturfonden, og det er han stadig i dag 37 år efter. Gennem de sidste godt fire årtier er WWF både herhjemme og på verdensplan vokset i udbredelse. Organisationens fokus har løftet sig fra i begyndelsen at beskæftige sig med lokale indsatser og truede arter, til i dag også at omfatte komplekse globale problemstillinger som klimaforandringer, bæredygtigt forbrug og naturforvaltning. 9

10 WWF i felten Medansvar sikrer skovens fremtid I det bjergrige sydvestlige Uganda er mænd, kvinder og børn i fuld gang med at plante træer, teplanter og passe bistader, så de ikke længere udelukkende er afhængige af at hente brænde og andre goder inde i skoven. Af Maj Manczak, feltprojekt manager Østafrika, WWF Uganda 10 LEVENDENATUR / Juni 09 FOTO: Maj Manczak / wwf

11 Kæmpe bananbjerge, der bevæger sig møjsommeligt fremad på to hjul er et almindeligt syn i Kasyoha-Kitomi i det sydvestlige Uganda. Det frodige område er fyldt med grønne bananplantager, der breder sig op ad bjergskråningerne. Og når de lokale transporterer frugterne til markedet, bliver cyklerne læsset, så man tit slet ikke kan se, at der gemmer sig et menneske bag de store klaser. Jeg er på vej til Busheny, der er den nærmeste større by i det område, hvor WWF Verdensnaturfonden arbejder på femte år med det såkaldte PEMA-projekt. Ved at give lokalbefolkningen adgang til skovens ressourcer, går de nu aktivt ind i arbejdet med at beskytte den. FOTO: Charles Erhart / WWF Skovrydning for at skaffe jord til landbrug gør et omfattende indhug på naturen. Det er WWF-projektet i Kasyoha-Kitomi med til at ændre. PEMA står for Participatory Environmental Management eller deltagerorienteret forvaltning af miljøet. Ideen med projektet er at hjælpe folk på landet med at organisere sig i netværk, så de kan blive aktive deltagere i en bæredygtig udnyttelse af de naturressourcer, som de i sin tid har mistet adgang og ret til. En slags hjælp til selvhjælp, det samme princip, der skabte andelsbevægelsen i Danmark, og som dermed gav bønderne mere magt over deres tilværelse. Fejlslagen naturbevarelse I 1930 erne besluttede regeringen i Uganda, at Kasyoha- Kitomi-området skulle have status af permanent skov, dvs. at den ikke måtte anvendes til landbrug eller omlægges til anden brug. I samme omgang blev det ulovligt at fælde træer i skoven, med mindre man havde opnået tilladelse fra landets skovmyndigheder. Men den slags tilladelser var så dyre, at det stort set var umuligt for de lokale kvinder og mænd at få lov til at fælde træer på lovlig vis. Det var heller ikke længere tilladt at samle brænde, honning, medicinplanter eller at lade sit kvæg græsse i skoven. Med et mistede lokalbefolkningen i området altså adgang til den skov, som de i generationer havde været afhængige af for at få hverdagen til at hænge sammen. I stedet for at komme skoven til gode, fik regeringens beslutning katastrofale konksekvenser for både områdets natur og menneskene i Kasyoha-Kitomi. Under mit besøg i Kasyoha-Kitomi hører jeg ofte historier om, hvordan regeringens tiltag faktisk resulterede i illegal skovhugst og voldelige konflikter om, hvem der har ret til skovens ressourcer. Tusindvis af teplanter Da jeg ankommer til en kommune i den østlige mere bjergrige del af området, bliver jeg mødt af kvinder, mænd og børn, der side om side er i gang med at passe og pleje små teplanter, indtil de senere skal plantes ud på bjergskråningerne. De små planter, der beskæftiger alle i det lille samfund, er et af de konkrete resultater af WWF s indsats i området. Vil man beskytte truet natur, nytter Maj Manczak har arbejdet med miljø og udviklingsprojekter siden hun blev færdig som kandidat i international udvikling og miljøplanlægning i Hun har ansvaret for WWF s feltprojekter projekter i Uganda, Tanzania, Mozambique og Zambia, hvor WWF arbejder for at sikre en bæredygtig forvaltning og brug af naturressourcer og skabe nye muligheder for den fattige lokalbefolkning. 11

12 WWF i felten det nemlig ikke at nægte folk adgang til naturområderne, sådan som det har været tilfældet med skoven i Kasyoha- Kitomi. Erfaringer viser derimod, at bæredygtig naturforvaltning hænger uløseligt sammen med fattigdomsbekæmpelse. Siden projektets start for fem år siden, har lokalbelkningen i Kasyoha-Kitomi fået ret til at udnytte det frodige område efter bæredygtige principper i begrænsede områder både i og uden for skoven. En kvinde, der står bøjet over de små sirlige rækker af teplanter, fortæller mig, hvor stor en betydning det har, at alle nu er inddraget i at passe på skoven. Efter vi har fået lov til at dyrke afgrøder på nye områder, er vi ikke længere nødt til at hente planter og træ i skoven. Vi har fået nye indtægtsmuligheder. Det er både godt for os og for skoven, fortæller hun. Afrikas perle På vejen til den næste landsby, som jeg besøger på turen, kommer vi forbi flere af de enorme kratersøer, som præger det vulkanske område. Et svimlende smukt syn møder mig, som jeg står der, på en bro højt oppe over søernes spejlblanke vandoverflade. Uganda bliver i folkemunde kaldt Afrikas perle på grund af sin smukke natur, sit behagelige klima og venlige befolkning. Mine møder med landet lever i den grad op til navnet. Afrikanerne udtrykker ofte glæde igennem dans og sang, og indbyggerne i Kasyoha- Kitomi er ingen undtagelse. En udtryksform, som projektet også bruger. En vigtig del af WWF s indsats handler nemlig om oplysning, hvor de lokale lærer, om deres rettigheder, skovlovgivning, og hvordan de løser konflikter. Et andet væsentligt element i undervisningen fokuserer på, hvordan de udnytter naturen på en bæredygtig måde. Da de færreste kan læse, bruger man i stedet teater, sang og dans. Det er et festligt syn, der møder mig i landsbyen, hvor kvinderne optræder i farvestrålende kjoler, og mændene synger med smukke stemmer. I mange af hytterne rundt omkring i kommunen finder man nye komfurer, som WWF har lært lokalbefolkningen at lave. Tidligere lavede kvinderne mad over et åbent ildsted, hvor gryden blev placeret oven på tre sten. Det foregik i det fri og krævede store mængder brænde. I dag har mange husholdninger bygget permanente ovne lavet af en masse af mudder og planter. De nye komfurer har nedsat brændeforbruget med 40 procent. Det mindsker både presset på skoven, og giver kvinderne en masse tid til andre gøremål, fordi de ikke længere skal samle så store mængder brænde. En af kvinderne fortæller stolt, at ovnene endda er så populære, at de er begyndt at producere og sælge en transporterbar udgave til hushold i andre kommuner. Hendes mand supplerer grinende, at de nye ovne også har andre fordele: Tidligere lugtede kvinderne hele tiden af røg, fordi de brugte så meget tid med at stå bøjet over de åbne ildsteder. Det slipper vi for i dag med de nye ovne. Færre opgaver til politiet Skovprojektet har haft stor betydning for hverdagen for både kvinder, mænd og børn i Kasyoha-Kitomi. Tidligere, da mændenes aktiviteter var baseret på illegal skovhugst, var de ofte hjemmefra i ugevis. Når de havde solgt træet, brugte de ikke sjældent pengene på sig selv og tog en Efter skole hjælper børn i området med til at plante små træer, som de passer, inden træerne bliver plantet ud eller solgt videre. Tidligere skaffede befolkningen honning fra vilde bier inde i skoven ved at brænde de træer, som bierne havde bikuber i. I dag samler de i stedet honning fra egne bistader uden for skoven. FOTO: Maj Manczak / WWF FOTO: Maj Manczak / WWF 12 LEVENDENATUR / Juni 09

13 Skoven i Kasyoha-Kitomi er et helt unikt naturområde med over 900 træsorter, ca. 500 chimpanser, 300 fuglearter og omkring 50 forskellige slags pattedyr. FOTO: Charles Erhart / WWF mindre del med hjem til familien. Det er helt anderledes i dag. Og den udvikling har blandt andet fået de voldelige konflikter, der tidligere prægede området, til at falde drastisk. Faktisk i så høj grad, at det lokale politi klager over, at de ikke længere har nok at lave. En politimand fra området forklarer mig, at de ganske enkelt ikke skal foretage så mange arrestationer, som de plejede. Mændene har færre rede kontanter at købe bananøl for, når de ikke som tidligere sælger illegalt tømmer. Og det kan vi direkte mærke, fordi vi ikke oplever slåskampe så tit, som vi gjorde før. I dag bliver naturressourcerne i Kasyoha-Kitomi udnyttet under lovlige former, og det betyder også, at mændene oftere er hjemme og er med til at få hverdagen til at hænge sammen. De hjælper mere til på marken og er engageret i de aktiviteter, der skaffer familierne leveindtægter uden for skoven. Til fordel for kvinderne og børnene. Og til fordel for naturen: Lokalbefolkningen og skovmyndighederne har indgået aftaler om at arbejde sammen om at udnytte skoven på en bæredygtig måde. Med det positive resultat, at den illegale træfældning og den ulovlige jagt i skoven er blevet begrænset væsentligt. Ved at give lokalbefolkningen adgang til skovens ressourcer, går de nu i stedet aktivt ind i arbejdet med at beskytte den. Det er med en god fornemmelse i maven og med masser af indtryk i bagagen, at jeg forlader Uganda. Mødet med lokalbefolkningen i Kasyoha-Kitomi har bekræftet mig i, at naturbevarelse og lokal er to sider af samme sag. Hvis de lokale tages med i opgaven om at passe på naturen, og får en retfærdig andel af de goder, som skoven rummer, ser de også værdien i at beskytte den både nu og for fremtidige generationer. Vulkansøer, chimpanser og frodige planter Kasyoha-Kitomi består af en skov på knap 400 km 2, dvs. lidt større end Mors. Den ligger mellem maleriske bjerge og søer formet af vulkanske kratere. Kasyoha-Kitomi er blevet udpeget som det andet mest bevarelsesværdige naturområde i Uganda, og er et af de rigeste områder i Afrika, hvad angår dyr og planter. Skoven er også et yderst vigtigt hjemsted for menneskeaber. Her lever ca. 500 chimpanser. Men Kasyoha-Kitomi er også ekstremt tæt beboet, og det frodige landskab danner livsgrundlag for omkring mennesker, hvoraf ca lever rundt om skoven. 13

14 Et koralhav af oplevelser Af Karoline Rahbek, redaktør WWF 14 FOTO: POLFOTO/Corbis

15 Verdens bedste sted FOTO: POLFOTO En fantastisk verden beboet af fisk og koraller i alle tænkelige farver, enorme rokker, hajer og legende delfiner. Det er, hvad der gemmer sig under vandoverfladen omkring Tahiti og de andre øer i det sydlige Stillehav. Her, midt i mellem Australien og Sydamerika, findes verdens bedste sted, hvis man spørger Alberte Winding. Sanger og skuespiller Alberte Winding fik i 1994 sammen med 64 familiemedlemmer en invitation, hun ikke kunne sige nej til: En skibsreder inviterede dem alle på krydstogt i Tahiti, hvis han til gengæld måtte opkalde skibet efter den verdensberømte maler Paul Gauguin Albertes oldefar. Det blev en rejse, som Alberte særligt husker for de overvældende naturoplevelser og stærke sanseindtryk, der var forbundet med at være midt ude på det enorme ocean. Det var en stor oplevelse at være på skibet og se nysgerrige delfiner danse i forstavnen. Men det bedste var selv at svømme i det krystalklare vand blandt de utrolige mængder af liv. Jeg husker særligt, hvordan der på et tidspunkt kom en hel stime af små, blå fisk, der helt frygtløst undersøgte min mave. Det var fantastisk at få lov til at iagttage, hvordan de uforstyrret af mig fortsatte i deres egen rytme og færden nede under havoverfladen. Blå laguner og hvide sandstrande Tahiti er en del af Fransk Polynesien og består af 188 øer, der spreder sig over et område på størrelse med Europa i det sydlige Stillehav. Fransk Polynesien består af fem øgrupper, hvor Tahiti er den største. Øerne i det vulkanske område er kendt for sine hvide sandstrande, fantastiske koraller, blå laguner og frodige bjergskråninger. Det slog mig, hvor tydeligt det er, at vi stammer fra havet. Stort set alle mennesker har det godt i vand, om det så drejer sig om at ligge i et varmt badekar. Vi har alle et uforklarligt forhold til det våde element. Alberte oplevede også, hvordan Tahitianerne har et helt anderledes forhold til naturen og ikke mindst til de dyr i havet, som vi normalt opfatter som farlige. Sammen med de lokale svømmede hun og hendes familie med store hajer, og børnene fodrede giftige rokker. Uden at nogen på noget tidspunkt følte, at de var i fare. Naturen er nemlig noget, man lever med, ikke noget man frygter. En af aftnerne sad en flok lokale og spillede på ukulele nede ved vandet. De kaldte mig hen for at synge med dem. Jeg glemmer aldrig hvordan måneskinnet lignede sølvstykker i havoverfladen. Eller hvordan en hel sky af flyvefisk pludselig sprang hen over mig, da jeg trådte ud i vandkanten. Og netop det minde rammer meget godt ind, hvordan alle oplevelserne på turen var tæt forbundet til havet og naturen. 15

16 Globale resultater Der er godt nyt for planeten, hvis man kigger ordentligt efter og hvilket sted er bedre at starte end i WWF s globale sagsmappe. Her er et udpluk blandt de hundredvis af projekter, som WWF er involveret i over hele verden. Af Tommy Dybbro, miljøfaglig medarbejder WWF Store afrikanske vådområder beskyttet Ramsar-konventionen er den vigtigste internationale aftale om beskyttelse af vådområder verden over. Hvert nyt område, der bliver omfattet af konventionens bestemmelser, er med til at sikre denne vigtige naturtype. Den vestafrikanske stat Gabon benyttede Verdens Vådområde Dag i februar til at udnævne tre nye Ramsar-områder inden for landets grænser. Det største af områderne er det godt km 2 store Bas Ogooué (der er på størrelse med Sjælland). Det består af fugtige sletter, søer, sumpskove og floder i det vestlige Gabon og huser bl.a. gorillaer, chimpanser, elefanter, flodheste og den afrikanske søko manaten. WWF, der hjælper med til udforskningen af området, udtrykker meget stor tilfredshed med beslutningen. FOTO: Martin Harvey / WWF-Canon FOTO: Peter Prokosch / WWF-Canon Stop for fiskeri i USA s arktiske farvande Myndighederne i USA har for nylig forbudt kommercielt fiskeri i alle de farvande i Arktis, som ligger inden for landets fiskerigrænser. Isdækket i Arktis har ændret sig dramatisk i de senere år, hvilket har gjort det muligt at fiske i langt større områder af Ishavet omkring Nordpolen end tidligere. Siden 1980 erne er isdækket om sommeren faldet med hele 40 procent. Forbuddet mod kommercielt fiskeri i Arktis er en meget stor sejr for WWF, der længe har argumenteret for, at et sådant er nødvendigt, så længe der ikke er en forvaltningsplan for området. WWF har påpeget, at man ved alt for lidt om det sårbare økosystem til, at man kan tillade kommercielt fiskeri, navnlig i en tid, hvor klimaændringerne truer hele systemet. Repræsentanter for fiskeriorganisationerne i Alaska er blevet overbevist om, at det er et nødvendigt skridt, og at man må følge forsigtighedsprincippet, når det gælder om at sikre fiskebestandene, der er yderst påvirkelige af temperaturstigningen i de arktiske farvande. WWF håber, at andre arktiske lande vil følge det amerikanske eksempel. 16

17 Stop for handel med havskildpadder Der er godt nyt om en af verdens mest truede havskildpadder den ægte karetteskildpadde. Nyheden kommer fra Den Dominikanske Republik i Caribien, hvor myndighederne siden november 2008 har gjort en enorm indsats for at få stoppet den ulovlige handel af skildpaddeprodukter til turisterne. Gennem en landsdækkende kampagne har man søgt at fremme salget af alternative produkter, fremstillet af fx kohorn og ben. Og det har været en stor succes. WWF s undersøgelse viste, at skildpaddeprodukterne i februar 2009 kun udgjorde en brøkdel af, hvad der var tilfældet i Og de handlende har vist stor forståelse for at stoppe salget af produkter af skildpadder. Den ægte karette er en af tre arter af havskildpadder, der yngler på strandene i Den Dominikanske Republik. Millioner af skildpadder er i tidens løb blevet dræbt for at forsyne markederne i USA og Europa og for at blive solgt til turister i de lokale butikker. WWF har i de senere år kæmpet for og argumenteret med, at de lande som huser havskildpadder på deres strande kan tjene langt flere penge ved at vise de levende dyr som attraktioner for turisterne i stedet for at dræbe dyrene. FOTO: Martin Harvey / WWF-Canon FOTO: Maren Esmark/WWF-Canon Fremskridt for bæredygtig akvakultur Forbrugerne vil kunne finde certificerede produkter fra opdrættede fisk og skaldyr i havbrug og andre akvakulturer inden for nær fremtid. Det blev besluttet på et stort anlagt møde tidligere på året, hvor deltagere fra hele verden var samlet. WWF har været en aktiv drivkraft i bestræbelserne på at nå frem til mere bæredygtige måder at producere fisk og skaldyr på i farme og udtrykker meget stor tilfredshed med dette vigtige skridt. Med de standarder, som bliver indført, får erhvervet nogle klare retningslinjer, og samtidig vil forbrugerne få sikkerhed for, at de produkter, de køber, er fremstillet på en bæredygtig måde. Inden for det næste år regner man med, at der er udarbejdet standarder for produktionen af ni arter af fisk og skaldyr, som repræsenterer nogle af de højeste handelsværdier på det globale marked. Det drejer sig om bl.a. laks, ørred, rejer og muslinger. Aftalen er et meget vigtigt skridt i WWF s bestræbelser på at beskytte verdens have og kystområder ved at anvise veje, hvor produktionen af vigtige fødevarer sker på en bæredygtig måde. Økoturisme forhindrer skovfældning Ansvarlig økoturisme er en af de veje, der kan være med til at sikre regnskovene i Amazonas. Det viser undersøgelser langs med en af Amazonflodens bifloder Aripuana, som WWF for nylig har medvirket til. Analyserne gav et klart billede af, at der i lokalbefolkningen er stemning for at ændre deres hidtidige levevis og indkomster, der udelukkende kom fra svedjebrug, som er stærkt ødelæggende for skoven. Befolkningen har et ønske om også at satse på alternative indtægtskilder fra turister, der kommer for at opleve regnskoven. Turisme i Amazonas er i dag kun praktiseret i meget begrænset omfang, fordi der mangler kortlægning af, hvor det er muligt. Men efter WWF s opfattelse er bæredygtig turisme den mest skånsomme aktivitet over for regnskoven. Tømmerfirmaernes fældning af regnskoven og lokalbefolkningens svedjebrug er langt den største trussel mod Amazonas dyre- og planteliv. En tiendedel af verdens dyr og planter findes i Amazonas. Økoturisme skal forvaltes og styres af myndighederne i samarbejde med lokalbefolkningerne. I flere andre lande, bl.a. Madagaskar, har ansvarlig turisme vist gode resultater og bidraget til at begrænse at regnskoven bliver fældet. FOTO: Michel Roggo / WWF-Canon 17

18 Tag ud i sommeren En naturhistorisk perle Strøm og bølger har i millioner af år ændret de danske kyster. På Stevns Klint kan du få et unikt indblik i den geologiske historie helt tilbage til dinosaurernes tid. Af Tommy Dybbro, miljøfaglig medarbejder WWF / Foto: Scanpix I Østdanmark findes to af landets største nationale naturklenodier Møns og Stevns berømte hvide klinter. Ud over at være en enestående smuk landskabsform, er det ikke uden grund, at den godt 14 km lange og op til 41 meter høje Stevns Klint er kendt af geologer verden over. Her er der nemlig muligheder for detaljerede studier af den skarpe grænse mellem de geologiske tidsperioder Kridt og Tertiær, der hver især indeholder vidt forskellige faunaer, som eksisterede i datidens have. Overgangen mellem de to perioder skete for 65 millioner år siden. Det var også på det tidspunkt, at en verdensomspændende katastrofe fandt sted. Den efterlod sig dybe spor, som den dag i dag kan ses ganske tydeligt i klinten. I dinosaurernes fodspor I den veludviklede lagserie omkring Kridt-Tertiær grænsen finder man i det tynde lag af fiskeler de direkte vidnesbyrd om den katastrofe, der blandt andet førte til dinosaurernes uddøen. Ingen steder i verden kan man studere dette bedre end i Stevns Klint. Det var i prøver fra fiskeleret ved Højerup, at man først fandt det usædvanligt høje indhold af grundstoffet iridium, som gav ophav til teorien om et kæmpe meteornedslag på dinosaurernes tid. Nederst består klinten af skrivekridt fra Kridttiden. Skrivekridtet ligger i et tykt lag i Danmarks undergrund. Det er dannet af kalkskaller fra mikroskopiske dyr (coccolither) i et varmt tropisk hav og har ophobet sig gennem mere end 40 millioner år. Det er disse lag, man også ser i den endnu højere Møns Klint. I Stevns Klint kan man dog kun se det øverste lag af skrivekridtet. Over dette kommer et lag fra den senere tidsperiode, Tertiær, og det består af en anden type kalksten. Det er hovedsageligt dannet af kalk fra dyregruppen bryozoer, og bliver derfor også kaldt bryozokalk. 18

19 Det bløde skrivekridt nederst i klinten bliver eroderet kraftigt af havet. Det får den hårdere bryozokalk ovenpå til at stå frem som en næse, der rager op til flere meter ud over skrivekridtet. Stevns klint Kandidat som Verdensarv-område Netop i år er der en særlig anledning til at besøge den smukke Stevns Klint. Forskningsmæssigt er den af international topklasse. Dette prædikat deler klinten med Molers-klinterne i Limfjorden, hvilket er årsagen til, at de to områder for nylig er blevet udpeget som danske naturlokaliteter af så høj klasse, at de kandiderer til at blive betegnet som verdensarv. Det er områder, der betragtes som umistelige for menneskeheden, og derfor er omfattet af FN-organisationen UNESCO s såkaldte Verdensarv-konvention. I Danmark er der endnu ingen naturområder, som UNESCO har anerkendt som Verdensarv-områder. Tre danske kulturperler har dog allerede opnået denne status, nemlig Kronborg, Roskilde Domkirke og Jelling-området. Nu vil Kulturministeriet imidlertid forsøge også at få et af de to nævnte naturområder anerkendt. Hvad end det lykkes eller ej, indbyder sommeren til at gå på oplevelse i den naturhistoriske perle, som Stevns Klint er. Tips til turen Langt de fleste, som besøger Stevns Klint, kører til Højerup for at se den berømte kirke, der ligger helt ud til klintens kant, og hvor koret styrtede i havet i Herfra har man en imponerende udsigt over Østersøen, ligesom en stejl trappe fører ned til stranden, hvor man (dog først efter en klatretur over nedfaldne blokke) kan studere klinten på nærmeste hold. Et andet smukt udsigtspunkt er Mandehoved længere nordpå, hvor man finder Stevns Naturcenter med informationer om klinten. Dette kan man også få i det spændende museum i Højerup. Mit eget foretrukne besøgsmål er Holtug Kridtbrud, der ligger øst for landsbyen Holtug. Her kommer der langt færre besøgende. Brydningen af kalk stoppede i 1972, og bruddet er overtaget af staten. En sti fra P-pladsen fører ned i bruddet og videre ned på stranden, hvorfra man kan studere klinten helt tæt på. 19

20 Støt WWF En særlig gave til naturen Af Betina Albrechtsen, WWF / Foto: Kim Vadskær 20

Sluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30. Vær en del af verdens største klimakampagne

Sluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30. Vær en del af verdens største klimakampagne Sluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30 Vær en del af verdens største klimakampagne Sluk lyset Foto: Kim Vadskær Earth Hour er verdens største klimakampagne, hvor mennesker over hele kloden står sammen, viser deres

Læs mere

ARVEN EFTER DIG. giv livet videre. Med et testamente bestemmer du selv, hvem der skal have glæde af det, du har skabt.

ARVEN EFTER DIG. giv livet videre. Med et testamente bestemmer du selv, hvem der skal have glæde af det, du har skabt. ARVEN EFTER DIG giv livet videre Med et testamente bestemmer du selv, hvem der skal have glæde af det, du har skabt 1 2 ET TESTAMENTE ER SUND FORNUFT Når du åbner denne folder, er det nok ikke første gang,

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

ARV. Hvem skal have del i din arv?

ARV. Hvem skal have del i din arv? ARV Hvem skal have del i din arv? LAD DIN ARVAFGIFT SKABE GLÆDE OG UDVIKLING Hvis du inkluderer BØRNEfonden i dit testamente er du bl.a. med til at sikre: Bedre livsvilkår for børn og unge i nogle af

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

FOR LIVET EN GAVE. En arv gør en vigtig forskel for mennesker med psykiske sygdomme og problemer

FOR LIVET EN GAVE. En arv gør en vigtig forskel for mennesker med psykiske sygdomme og problemer EN GAVE HKH Kronprinsessen er protektor for PsykiatriFonden FOR LIVET Det er PsykiatriFondens vision, at fysisk og psykisk sygdom bliver accepteret på lige fod, og at man kan tale åbent om psykiske problemer

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik Sammen er vi stærkere Stafet For Livet 2016 - et indblik INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Vi fejrer Stafet For Livet 2016 3 Sammen er vi stærkere 4 Hvad betyder Stafet For Livet for Fighterne? 5 Hvad betyder

Læs mere

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år Beboer i skoven Rot Vannsin, 56 år Prey Lang er mit hjem. Jeg bor i skoven, og jeg lever af skoven. Fx samler jeg mad, urtemedicin og byggematerialer i skoven. Jeg tapper også harpiks fra træerne, som

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus -

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus - Storyline: Dette er historien om Gajus Werner Alexander, en dagdrømmende dreng på 6 år, der bliver kontaktet af jorden, fordi den har brug for hjælp. Gajus beder alle Jordens børn om hjælp, og det lykkes

Læs mere

SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente

SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente 1 Skriv kræft ud af historien Indhold Din arv kan være med til at finde kuren mod kræft 3 Kræftens Bekæmpelse arbejder for et liv

Læs mere

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling De nye verdensmål for bæredygtig udvikling Nu skal I høre om nogle fælles mål for at gøre verden et bedre sted, som ledere fra alle lande har arbejdet med. Først vil nogle måske gerne vide, hvad et mål

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer. Dimission 2016 Kære 9. klasse Først vil jeg ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det har for de fleste af jer været en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres

Læs mere

Arv & Testamente ARV. WWF Verdensnaturfonden i dit testamente. En gave til en levende verden

Arv & Testamente ARV. WWF Verdensnaturfonden i dit testamente. En gave til en levende verden Arv & Testamente ARV WWF Verdensnaturfonden i dit testamente En gave til en levende verden 1 WWF Verdensnaturfonden James Morgan / WWF International Skrevet og redigeret af: Ditte Roslyng Tastesen WWF

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold Nyrernes Dag inspirationskatalog Nyrernes Dag er en fast tradition i Nyreforeningen. Siden starten i 2006 har dagen udviklet sig og markeres i dag på forskellig vis rundt om i landet. Dette katalog er

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort en afgift der ellers tilfalder staten, kan du give videre til verdens fattigste Det vil være en stor støtte for vores arbejde blandt verdens

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og

I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og altid over det ene og det andet. Den gør det kun for

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,

Læs mere

FOLKEMØDE OM NATUR I DANMARK. Idé og layout af Weltklasse reklame + pr

FOLKEMØDE OM NATUR I DANMARK. Idé og layout af Weltklasse reklame + pr FOLKEMØDE OM NATUR I DANMARK Vi danskere har brugt hundredvis af år på at tæmme og tøjle vores natur. Nu - i en urbaniseret virkelighed med stigende fokus på økologi og bæredygtighed vender vi igen blikket

Læs mere

Kontakt os for at høre mere. Beskyt dem, du holder af. En folder om arv og testamente. Tidligere hed vi WSPA

Kontakt os for at høre mere. Beskyt dem, du holder af. En folder om arv og testamente. Tidligere hed vi WSPA Kontakt os for at høre mere Du er meget velkommen til at kontakte os via telefon eller e-mail for at høre nærmere om, hvordan du kan betænke World Animal Protection i dit testamente. Beskyt dem, du holder

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper MAD. Skov KLIMA JORD HANDEL. 1 CARE Danmarks arbejde. Foto: Nepal / CARE - / Lucy Beck

Bæredygtig. Spare og låne grupper MAD. Skov KLIMA JORD HANDEL. 1 CARE Danmarks arbejde. Foto: Nepal / CARE - / Lucy Beck AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov MAD KLIMA JORD HANDEL Foto: Nepal / CARE - / Lucy Beck 1 OM CARE DANMARK Fattigdom og klimaforandringer truer hver dag millioner af mennesker og deres

Læs mere

En dag med socialrådgiveren Elsa på arbejde i Addis, Etiopien

En dag med socialrådgiveren Elsa på arbejde i Addis, Etiopien En dag med socialrådgiveren Elsa på arbejde i Addis, Etiopien Jeg, Rikke Stauning Klestrup sagskoordinator og socialrådgiver i DanAdopt, havde under mit sidste besøg I Etiopien i marts 2014, mulighed for

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse?

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse? Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras NEPENTHES GRATIS! Vil du ud at rejse? Læs mere om rejser i udviklingslande, og hvordan du ved at rejse

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

n Forsvar for folkestyret og velfærden

n Forsvar for folkestyret og velfærden n Forsvar for folkestyret og velfærden Vi lever i dag i et samfund, hvor vi værdsætter begreber som demokrati, selvbestemmelse og velfærd. Det er værdier, som vi har arvet fra tidligere generationers indsats

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Gode råd om arv og testamente. Hvad vil du. efterlade verden?

Gode råd om arv og testamente. Hvad vil du. efterlade verden? Gode råd om arv og testamente Hvad vil du efterlade verden? Foto: Tony Lauge Madsen Har du tænkt over din sidste gave? Hvis du betænker SOS Børnebyerne i dit testamente, giver du forældreløse børn en gave

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Tale ved gallamiddag i Silkeborg den. 18.01.13 Kære Rotary-venner og venner af Rotary Kære præsident: Jette Phillipsen

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Marimbas Rejse. En musikalsk fortælling om pigen Marimba og hendes venskab til elefanten Ngoma

Marimbas Rejse. En musikalsk fortælling om pigen Marimba og hendes venskab til elefanten Ngoma Marimbas Rejse En musikalsk fortælling om pigen Marimba og hendes venskab til elefanten Ngoma Opført af: Cahit Ece (musiker) Jimmi Mhukayesango (fortæller) I hæftet finder du historien om Marimba og forslag

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag. Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2015 Velkommen til den årlige generalforsamling

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Det bedste i verden er håb

Det bedste i verden er håb Det bedste i verden er håb 1 I mit arbejde som generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp ser jeg, hvordan en lille håndsrækning kan ændre livet for verdens fattigste familier. Ofte har familiens ældste

Læs mere

Om Dansk Skoleskak...6. Hvorfor skal jeg oprette testamente?...8. Hvordan kan jeg testamentere?...9

Om Dansk Skoleskak...6. Hvorfor skal jeg oprette testamente?...8. Hvordan kan jeg testamentere?...9 2 Indhold Afklaring og omtanke - et smukt træk...5 Om Dansk Skoleskak...6 Hvorfor skal jeg oprette testamente?...8 Hvordan kan jeg testamentere?...9 Hvem arver, hvis du ikke opretter testamente?... 10

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster]

Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster] 1 Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster] Fiji/Oceanien DSC_0152.JPG: Marked i Lautoka, Fiji. DSC_0202.JPG: De to fijianske piger går i gymnasiet. De er gode til engelsk

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere