Kolding Kommune INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE VIUF-BRAMDRUPDAM

Transkript

1 Kolding Kommune INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE VIUF-BRAMDRUPDAM FORSLAG 2016

2 FORORD Denne indsatsplan er skrevet på baggrund af Statens kortlægning. Kortlægningen er udført i perioden Indsatsplanen omfatter 5 vandværker. Planen er udarbejdet i samarbejde med vandværkerne og interesseorganisationer i området. Det er vigtigt at alle parter herunder borgere, landbrugserhvervet, virksomhederne, vandværker og kommunen bakker op om indsatserne, da kun samarbejde kan skabe konkrete resultater! HUSK - Du bor oven på dit grundvand! Planen er i offentlig høring i 12 uger i perioden 24. august 2016 til 16. november Kommentarer og forslag kan du sende til os pr. mail til mayn@kolding.dk. Herefter vil planen blive politisk behandlet med forventet vedtagelse i december Planen kan også ses på Udgiver: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Miljøområdet, Nytorv 11, 6000 Kolding. Udgivelsesår:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning Områdeudpegninger Baggrund for indsatser Vandværker i kortlægningsområdet Vandværker i kortlægningsområdet - vandindvindingsstruktur Almind Vandværk Indsatser for Almind Vandværk Bramdrupdam Vandværk Petersminde kildeplads Bramdrupdam Vandværk Sønderholm kildeplads Indsatser for Bramdrupdam Vandværk Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk Bøgebjerg kildeplads Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk Nr. Bjert kildeplads Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk Strandhuse kildeplads Indsatser for Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk Trefor Vand - Østre Vandværk Indsatser for Trefor Vand - Østre Vandværk Viuf Vandværk Indsatser for Viuf Vandværk Kolding Kommunes indsatser Kortlægningen Grundvandsressourcen Grundvandskvalitet Grundvandsressourcens størrelse og sårbarhed Habitat- og miljøvurdering Habitatvurdering af indsatsplanen for Viuf-Bramdrupdam Miljøvurdering af indsatsplanen for Viuf-Bramdrupdam Ordforklaring

4 1. INDLEDNING Formålet med indsatsplanen er at sikre en varig vandforsyning med rent drikkevand til forbrugerne i kortlægningsområdet for Viuf-Bramdrupdam. Viuf-Bramdrupdam kortlægningsområde ligger i den nordlige del af Kolding Kommune, og udgør i alt ca. 52 km 2. Indsatsplanen er udarbejdet på baggrund af Naturstyrelsens kortlægningsrapport Redegørelse for Viuf-Bramdrupdam. Indsatsplanen omfatter de 5 almene vandværker Almind Vandværk, Bramdrupdam Vandværk, Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk, Østre Vandværk v. Trefor samt Viuf Vandvæk (se figur 1). Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk har den 25. maj 2016 overtaget Eltang Vandværk med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar Kildepladsen ved Eltang Vandværk lukkes ned i løbet af Eltang Vandværk er derfor med i Naurstyrelsens kortlægning men er ikke en del af indsatsplanen for Viuf-Bramdrupdam. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse er en handlingsplan, som beskriver og fastlægger de tiltag, der skal til for beskytte grundvandet og sikre mod forurening. Indsatsplanen er udarbejdet af Kolding Kommune i dialog med vandværkerne og Vandforum. Vandforum består af repræsentanter for vandværker, landboforeninger, grønne organisationer, Region Syddanmark mv. Indsatsplanen er en dynamisk plan, hvor indsatserne i grundvandsbeskyttelsen løbende vurderes. Planen giver mulighed for at inddrage yderligere indsatser, hvis det viser sig nødvendigt. Indsatsplanen gælder til en ny indsatsplan vedtages. Det er hensigten, at indsatsplanen revideres efter 8 år, dvs. i I de følgende afsnit er indsatserne gennemgået. Indsatserne involverer både vandværker og kommunen. Endvidere er der en gennemgang af de enkelte vandværker og deres indsatsbehov, en redegørelse for formålet med hver enkelt indsats samt et resumé af kortlægningen. Figur 1. Viuf-Bramdrupdam kortlægningsområde med angivelse af vandværker. 3

5 Læsevejledning I Kolding Kommune bliver der i 2016 vedtaget de sidste 5 indsatsplaner i kommunen, som omhandler Trudsbro, Viuf-Bramdrupdam, Ødis-Bramdrup, Sommersted og Christiansfeld. Denne indsatsplan gælder for Viuf- Bramdrupdam. Der er lavet en generel del, som er gældende fælles for de 5 indsatsplaner. Disse afsnit fremgår på kommunens hjemmeside under De fælles afsnit er som følgende: a. Læsevejledning b. Trusler c. Gennemgang af indsatser a. Redegørelse b. Bruttoliste over indsatser d. Lovhieraki e. Ordforklaring Punkt b omfatter en beskrivelse af de generelle trusler mod drikkevandet. I dette afsnit er der særligt fokuseret på 3 områder, hvor der reelt kan være en trussel mod drikkevandet: Forureninger i forbindelse med vandindvindingen og vandforsyningen, punktkildeforureninger samt uhensigtsmæssig fladebelastning. Punkt c omfatter en detaljeret redegørelse af de forskellige indsatser, som kan indgå i de 5 indsatsplaner. Herudover er der en bruttoliste over indsatser, som er en samlet liste over mulige indsatser, som har været i spil ved gennemgangen af de enkelte vandværker i de 5 indsatsplaner. Under hvert vandværk i hver indsatsplan er de konkrete indsatser trukket ud, og det er disse indsatser, som gælder for de enkelte vandværker (jf. afsnit 4 i denne indsatsplan for Viuf-Bramdrupdam). For hver enkelt indsatsplan fremgår følgende afsnit (se også indholdsfortegnelsen): 1. Indledning 2. Områdeudpegning 3. Baggrund for indsatser 4. Vandværker i indsatsområdet 5. Kommunens indsatser 6. Resume af kortlægning 7. Miljø- og habitatvurdering 8. Ordforklaring Punkt 1 er indledningen til planen. I dette afsnit vises afgrænsningen af indsats-områderne og placering af vandværkerne, der er omfattet af indsatsplanen med tilhørende indvindingsoplande. Afsnit 2 beskriver områdeudpegningerne for indsatsplan Viuf-Bramdrupdam. Afsnit 3 omfatter en beskrivelse af baggrunden for indsatserne. Afsnit 4 beskriver vandværkerne i det aktuelle indsatsområde. Herudover er der redegjort for specifikke indsatser for hvert vandværk samt hvem der har ansvaret for igangsætning og opfølgning på de forskellige indsatser. Afsnit 5 beskriver kommunens indsatser og opfølgning på de forskellige indsatser. Afsnit 6 indeholder et resume af kortlægningen for det aktuelle indsatsplanområde. Afsnit 7 indeholder en miljø- og habitatvurdering for det pågældende indsatsplanområde. Afsnit 8 indeholder en ordforklaring på ord, som der er anvendt i den pågældende indsatsplan. 4

6 2. OMRÅDEUDPEGNINGER Ved hjælp af områdeudpegninger kan kommunen foretage en prioritering og zonering af indsatser, så de målrettes i forhold til beskyttelse af grundvandsressourcen. I det følgende gennemgås de forskellige typer af områdeudpegninger. Indsatsplanens indsatser er koncentreret i følgende områder: Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsområde med hensyn til nitrat (ION) Område med kort transporttid og det grundvandsdannende opland Indvindingsopland Områdeudpegningerne kan ses under de enkelte vandværker. KORTLÆGNINGSOMRÅDE Det område som Naturstyrelsens grundvandskortlægning dækker for det enkelte indsatsområde. INDVINDINGSOPLAND Indvindingsoplandet er det område, hvorfra vandværket henter sit vand nede i jorden. Indvindingsoplandene er beregnet med computermodeller af bl.a. grundvandets strømning i jorden og vandværkets indvindingsmængde. Hvis vandværket ændrer indvindingsmængde vil indvindingsoplandets størrelse ligeledes ændres. GRUNDVANDSDANNENDE OPLAND Inden for det grundvandsdannende opland vil en stor del af den nedbør, der rammer overfladen, ende i grundvandsmagasinet og senere indvindes af vandværkets boringer. Det grundvandsdannende opland beregnes med computermodeller af bl.a. grundvandets strømning i jorden og vandværkets indvindingsmængde. Hvis vandets transporttid fra terræn til indvindingsboringernes filtre er mere end 200 år, medtages det grundvandsdannende opland ikke. UNGT GRUNDVAND/KORT TRANSPORTTID Fra nedbøren rammer jorden og til det pumpes op i vandværkernes boringer, går der noget tid. Den tid, det tager en vandpartikel at nå fra terræn og til boringen, afhænger bl.a. af variationen og tykkelsen af ler- og sandlag i jorden, afstanden til indvindingsboringen og vandværkets indvinding. Man kan beregne vandpartiklernes transporttid vha. computermodeller. Jo kortere transporttid vandet har, des kortere tid er der til at omsætte evt. uønskede stoffer, som har nået grundvandsmagasinet. Det er derfor det yngste grundvand (0-25 år), der er mest fokus på i forhold til indsatser. Det kaldes også ungt grundvand. 5

7 OSD Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) udpeges af Naturstyrelsen. OSD er områder, hvor grundvand indvindes til større og mindre vandforsyninger af regional betydning, eller områder som kan få regional betydning i fremtiden fremtidige grundvandsinteresser. Hensynet til grundvandet priorteres højt i OSD. NFI Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) udpeges af Naturstyrelsen. NFI udpeges inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandværker, hvor grundvandsressourcen er særlig sårbar overfor udvaskning af nitrat. Det er områder, hvor grundvandsressourcen allerede er nitratbelastet eller områder, hvor lerlagene over grundvandsmagasinerne er tynde. ION Indsatsområder mht. nitrat (ION) udpeges af Naturstyrelsen. ION udpeges inden for NFI områderne. Er der risiko for udvaskning af nitrat fra rodzonen indenfor et NFI (eksempelvis landbrugsjord omdrift) udpeges området til ION. Inden for ION er der brug for en særskilt indsats over for nitrat for at opretholde en god grundvandskvalitet. Flere indsatser ligger inden for disse områder. Afgrænsningen sker ud fra en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcen. For den konkrete grundvandskortlægning for Viuf-Bramdrupdam er indsatsområderne (IO) de samme som NFI, da ikke har været belæg for at udtage noget af arealet. 1

8 IOS Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder og sprøjtemiddelfølsomme indsatsområder (IOS) udpeges af Naturstyrelsen. IOS er udpeget inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandværker. De sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder er udpeget på sandede arealer i omdrift ud fra jordens indhold af bl.a. ler og sand til 2 meters dybde. Der findes endnu ikke en metode til at udpege sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder i lerede områder. Udpegningen af IOS begrænser ikke kommunens mulighed for at planlægge en begrænsning af anvendelsen af sprøjtemidler til beskyttelse af grundvandet mod udvaskning af sprøjtemidler, når grundlaget er til stede. Der er ikke udpeget IOS indenfor vandværkernes indvindingsoplande. BNBO Risikoen for forurening af grundvandet er størst i de boringsnære beskyttelsesområder. Her bevæger grundvandet sig hurtigt mod indvindingsboringen og opholdstiden, hvo en nedbrydning af uønskede stoffer kan finde sted, er mindst. Orbicon har på vegne af Naturstyrelsen beregnet det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) for alle indvindingsboringer tilhørende almene vandværker i Kolding Kommune. BNBO varierer i størrelse for de enkelte boringer. Størrelsen afhænger bl.a. af boringens indvindingsmængde, grundvandsmagasinets tykkelse og hyppigheden af analyser for organiske mikroforureninger. BNBO ændres, hvis den indvundne vandmængde øges eller mindskes, samt hvis antallet af indvindingsboringer ændres. Begrænset transporttid til boringen samt en større sænkning af grundvandsspejlet omkring boringen er faktorer, der er afgørende for, om BNBO som helhed betragtes som særlig sårbart. BNBO har derfor højeste prioritet i forhold til grundvandsbeskyttende indsatser. Vejledende illustration af det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO). Ofte vil BNBO være mere ovalt. 1

9 3. BAGGRUND FOR INDSATSER I dette afsnit fremgår de indsatser, som vandværker og kommune skal udføre for at beskytte grundvandsressourcen. En mere deltaljeret beskrivelse af de enkelte indsatser kan findes i den generelle del af indsatsplanen. Indsatsnummeret refererer til de konkrete indsatser. VANDINDVINDING OG VANDFORSYNING Indsatserne har til formål at sikre vandværkets forsyningssikkerhed og kvaliteten af grundvandsressourcen, der indvindes fra nu og fremadrettet. Den måde, et vandværk indvinder på, er afgørende for, hvor stor en sænkning der skabes i grundvandsmagasinet. Jo større sænkningen er, des større er risikoen for at trække forurenende stoffer ned i grundvandsmagasinet. Ved at frekvensregulere vandpumperne til en lavere ydelse og i stedet indvinde over mange timer, opnås der en mere jævn indvinding over døgnet og en mindre sænkning i magasinet. Risikoen for at trække uønskede stoffer ned i magasinet falder dermed. Det er vigtigt at vandværk, boringer og ledningsnet holdes i en god stand, så risiko for forurening minimeres mest muligt. Det er ligeledes vigtigt, at klimaændringer tænkes ind i forhold til sikring af boringer, rentvandstanke og utidssvarende afløbsinstallationer. Med vedligeholdelsesplaner og langsigtede investeringsplaner kan risikoen for forurening mindskes. Der er forskellige forslag til handlinger i kommunens Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan. Handleplanen beskriver anbefalinger til det enkelte vandværk. Anbefalingerne bør indgå i vandværkernes vedligeholdelses- og investeringsplaner. Er uheldet ude, og konstateres der en forurening på et vandværk eller i et vandværks boringer, er det vigtigt, at vandværket har mulighed for stadig at sende vand ud til forbrugerne, så de ikke bliver afhængige af levering via tankvogne med vand. En måde at sikre sig på er fx ved nødledninger til nabovandværker. Det er derfor væsentligt, at vandværkerne har gjort sig klart, hvordan en nødforsyning skal foregå i tilfælde af forurening på vandværk eller i boring/grundvandsmagasiner samt ved længerevarende driftsproblemer. Disse oplysninger skal fremgå af en beredskabsplan for det enkelte vandværk. Almene vandværkers indvindingsboringer i bymæssig bebyggelse er både svære og dyre at beskytte mod forurening pga. gamle punktkilder og eksisterende kritiske anlæg. Det er derfor af stor betydning, at nye kildefelter eller nye boringer så vidt muligt etableres uden for byområder og i størst mulig afstand fra kendte punktkilder og risikoanlæg. Den geologiske kortlægning viser, hvor muligheden for placering af en ny kildeplads eller boring er mest optimal. Indsats 1-4, 15-16, 26 og Kolding Kommune aftaler specifikke indsatser for de enkelte vandværker. PUNKTKILDER Forurening af grundvandet kan ske ved punktkildeforureninger. De aktiviteter eller anlæg, der er fokus på i forbindelse med et uheld eller et udslip af forurenende stoffer, er følgende: Inaktive brønde og boringer Olietanke Jordvarmeanlæg Vaskepladser Nedsivningsanlæg til husspildevand Forurenede grunde Genanvendelse af lettere forurenet jord og affaldsprodukter Oplag af potentielt forurenende stoffer INAKTIVE BRØNDE OG BORINGER Indsatserne har til formål at sikre grundvandsmagasinerne imod forurening med uønskede stoffer fra overfladevand på jordoverfladen. Ubenyttede boringer og brønde vedligeholdes sjældent, og de kan fungere som passage for uønskede stoffer til dybere grundvandsmagasiner. 1

10 Indsats 5-6, 33-34, 36 Kolding Kommune arbejder for at få ubenyttede boringer sløjfet. Det sker bl.a. ved påbud om sløjfninger til lodsejere, opmærksomhed omkring ubenyttede boringer og brønde i forbindelse med fx landbrugs- og industritilsyn samt formidling og informationsmateriale. Denne opgave skal vandværkerne også tage del i ved at gøre kommunen bekendt med tilslutning af nye forbrugere til vandværk eller ved at indregne priser for sløjfning i takstbladet ved tilslutning til vandværk. OLIETANKE Indsatserne har til formål at sikre grundvandsmagasinerne imod forurening med uønskede stoffer fra olietanke. Særligt nedgravede olietanke, som ikke er blevet afblændet korrekt, kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet. Indsats Kolding Kommune arbejder på at få ubenyttede olietanke sløjfet og helst fjernet fra ejendommen. Det foregår ved tilsyn, anmeldelser af nye olietanke samt ved kortlægning af olietanke i relevante zoner. JORDVARMEANLÆG Indsatserne har til formål at sikre grundvandsmagasinerne imod forurening med uønskede stoffer fra jordvarmeanlæg. Indsats 37 Kolding Kommune foretager stikprøvekontroller af de tekniske anlæg i indsatsområdet. Herudover foretages en konkret risikovurdering i forhold til placering og indretning af anlæg inden for BNBO i forhold til at undgå brug af antikorrosionsmidler tæt på vandboringerne. VASKEPLADSER Indsatserne har til formål at sikre grundvandsmagasinerne imod forurening med uønskede stoffer fra vaskepladser. Vaskepladser, som ikke er etableret efter forskrifterne, eller som ikke vedligeholdes, vil belaste det samme område igen og igen og dermed udgøre en risiko for en punktforurening af grundvandet med pesticidrester. Indsats Der iværksættes en oplysningskampagne omkring anmeldelse forud for etablering af vaskepladser samt omkring vedligeholdelse af eksisterende vaskepladser. Herudover vil Kolding Kommune fortage tilsyn med eksisterende vaskepladser i indsatsområdet. NEDSIVNINGSANLÆG TIL SPILDEVAND Indsatserne har til formål at sikre grundvandsmagasinerne imod forurening med uønskede stoffer fra nedsivningsanlæg til spildevand samt at undgå en uønsket placering af nedsivningsanlæg i områder, hvor det efterfølgende vanskeliggør placering af nye indvindingsboringer til almene vandværker. Indsats 37 Kolding Kommune foretager risikovurderinger i forhold til placering af anlæg inden for indsatsområdet. GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD OG AFFALDSPRODUKTER Lettere forurenet jord og affaldsprodukter kan ifølge lovgivningen på bestemte vilkår anvendes til etablering af veje, jernbaneunderbygning, terrænregulering mv. Den forurenede jord og affaldsprodukterne inddeles i kategorier, hvor kategori 1 anses for uproblematisk for grundvandet, hvorimod kategori 2 og 3 kan udgøre en trussel mod grundvandet. Indsats 38 Kommunen vil foretage en risikovurdering af kategori 2 og 3. Risikoen for forurening af grundvandsressourcen er størst i zone 1 (BNBO), hvorfor en risikovurdering med stor sandsynlighed vil medføre, at der vil blive meddelt afslag på en anmeldelse om genanvendelse af jord og affaldsprodukter fra kategori 2 og 3. 2

11 FORURENEDE GRUNDE Forurenede grunde kan udgøre en trussel mod grundvandet, da uønskede stoffer kan udvaskes til grundvandet. De forurenede grunde kortlægges og oprenses af Regionen, men der er en fortsat udfordring i at få opsporet alle gamle forurenede grunde. Indsats Kommunen vil ved fund af potentielt forurenede grundvandstruende lokaliteter løbende indberette disse til Regionen med en indstilling om, at de snarest prioriteres til undersøgelse for forurening. Desuden benyttes påbudsmuligheden i lovgivningen til at få oprenset forurenede grunde. OPBEVARING OG HÅNDTERING AF FORURENENDE STOFFER Forkert opbevaring og håndtering af forurenende stoffer kan udgøre en trussel mod grundvandet. Indsats 25, 36 og 46 Kommunen vil udarbejde retningslinjer for, hvordan potentielt forurenende stoffer bør opbevares. Retningslinjerne vil blive brugt i forbindelse med virksomheds- og landbrugstilsyn og som oplysningsmateriale til virksomheder og landbrug. KVÆLSTOF Nitrat forekommer primært fra udvaskning af kvælstof fra landbrugsarealer, hvor husdyrgødning og jordbearbejdning bidrager med en betydelig kvælstofmængde. Forskellige former for dyrkningspraksis kan dog reducere udvaskningen. Hvorvidt den nedsivende nitrat når grundvandet, afhænger bl.a. af jordens og afgrødernes evne til at nedbryde og omsætte nitraten. Nitraten kan dog også nogle steder strømme gennem sprækker i lerlag, hvorved reduktionskapaciteten i jorden får mindre betydning. Grundvandskortlægningen har udpeget særlige indsatsområder for nitrat, hvor der skal ske en indsats. I BNBO samt i nitratfølsomt indsatsområde i indvindingsoplandet skal der gøres en ekstra indsats. Indsats 7-10, 42-43, 45, I nye godkendelser, tilladelser samt arealgodkendelser jf. husdyrbrugsloven er det i henhold til indsatsplanen muligt at pålægge landbruger en maksimal tilladelig udledning af nitrat fra rodzonen i de nitratfølsomme indsatsområder (ION). Såfremt BNBO ikke ligger inden for ION, vil maksimal udvaskning fra rodzonen blive fastholdt ved projekttilpasninger. Kravet om maksimal udledning af nitrat fra rodzonen er uden kompensation, da det er en del af godkendelsesprocessen jf. husdyrbrugsloven. For at forhindre en punktnedsivning af næringsstoffer tæt på indvindingsboringerne, må der ikke placeres markstakke af dybstrøelse eller ensilage inden for 300 m fra en vandværksboring. Kolding Kommune vælger en overvågningsstrategi, hvor nitratkoncentrationen i vandværkernes råvand følges. Såfremt nitratkoncentrationerne overstiger 5 mg nitrat/liter i råvandet, vil råvandet blive yderligere overvåget i en årrække i vandværkets råvandsboringer. Hvis nitratkoncentrationerne overstiger 10 mg nitrat/liter i råvandet, vil der blive iværksat yderligere indsatser. Hvis det bliver nødvendigt med frivillige dyrkningsaftaler, er der ønske om, at der indgås frivillige dyrkningsaftaler mod kompensation til lodsejere i de boringsnære områder (BNBO) mellem vandværket og lodsejerne inden for en rimelig tidsfrist. Såfremt der ikke kan indgås frivillige dyrkningsaftaler mellem vandværk og lodsejere, vil Kolding Kommune som udgangspunkt være sindet at pålægge arealerne en dyrkningsrestriktion på ekspropriationslignende vilkår efter miljøbeskyttelseslovens 26 a mod fuld erstatning. Udgifterne afholdes af de relevante vandværker. PESTICIDER Pesticider i grundvandet stammer fra marker, gårdspladser, veje og jernbaner, vaske- og fyldepladser, industriområder, private boligområder mv. I vandværkernes boringer er der flere steder fundet rester af pesticider, hvilket har bevirket, at mange af produkterne er blevet forbudt. En forudsætning for at pesticider kan godkendes i Danmark er, at de kan forventes at være nedbrudt, når de forlader rodzonen. 3

12 Der er grundvandsmagasiner, der er så følsomme, at det kan være nødvendigt at sikre kildepladsen mod nedsivning af pesticider. Der vil derfor blive anvendt et forsigtighedsprincip inden for BNBO, da det ikke kan afvises, at pesticiderne og deres nedbrydningsprodukter også i fremtiden vil kunne måles i grundvandet i koncentrationer over grænseværdien. Indsatserne for at udgå pesticider følger til dels de samme retningslinjer som indsatserne over for kvælstofbelastningen, da eventuelle dyrkningsaftaler kan blive indgået samlet for både pesticider og nitrat. Indsats 45 og Kolding Kommune vælger en overvågningsstrategi, hvor spor af organiske mikroforureninger i vandværkernes råvand følges. Såfremt der er gentagne spor af organiske mikroforureninger (f.eks. sprøjtemidler, benzinkomponenter mv.), vil råvandet blive overvåget i en årrække. Ved stigende tendens af organiske mikroforureninger vil der blive iværksat yderligere indsatser. Hvis det bliver nødvendigt med frivillige dyrkningsaftaler, er der ønske om, at der indgås frivillige dyrkningsaftaler mod kompensation for lodsejer i de boringsnære områder (BNBO) mellem vandværk og lodsejere inden for en rimelig tidsfrist. Såfremt der ikke kan indgås frivillige dyrkningsaftaler mellem vandværk og lodsejere, vil Kolding Kommune som udgangspunkt være sindet at pålægge arealerne en dyrkningsrestriktion på ekspropriationslignende vilkår efter miljøbeskyttelseslovens 26 a mod fuld erstatning. Udgifterne afholdes af de relevante vandværker. ANVENDELSEN AF SPILDEVANDSSLAM OG ANDRE JORDFORBEDRENDE AFFALDSPRODUKTER Indsatserne har til formål at sikre, at der ikke spredes spildevandsslam og andre affaldsprodukter til jordbrugsformål på arealer, hvor det kan udgøre en risiko for forurening af det indvundne grundvand. Indsats 44 Kommunen vil foretage en konkret risikovurdering og benytte påbudsmuligheden i lovgivningen, hvor det vurderes nødvendigt. FORMIDLING Indsatserne har til formål at gøre borgerne bevidste om, at de bor oven på deres eget drikkevand, samt at man ved særlige hensyn og driftsformer kan være med til at sikre rent drikkevand i nu og fremtiden. Indsats 11, 36 og Kommunen iværksætter udarbejdelse af aktuelt informationsmateriale. Diverse information kommer på kommunens hjemmeside, ugeaviser, m.v. Desuden udføres tilsynskampagner med fokus på grundvandsrelaterede emner. Vandværkerne udarbejder en strategi for, hvordan formidlingen skal tilrettelægges i lokalområdet. SKOVREJSNING Indsatserne har til formål at mindske udvaskningen af nitrat og pesticider inden for indsatsområderne - og specielt indenfor BNBO. Et par år efter tilplantning af løvfældende skov er udvaskningen af nitrat ud af rodzonen generelt lavere end fra landbrugsarealer. Der benyttes som oftest kun pesticider i etableringsfasen i skov. En undtagelse er ved dyrkning af juletræer og pyntegrønt, hvor der typisk er en vedvarende peticidanvendelse. Indsats 12, 30, 49 og 52 Vandværkerne kan derfor overveje at gøre brug af skovrejsning inden for indvindingsoplandet og specielt inden for BNBO. OVERVÅGNING Indsatserne har til formål at give en pejling af, hvorvidt der er behov for at sætte ind med ekstra indsatser i et vandværks indvindingsopland for at bibeholde en god vandkvalitet i de dybe grundvandmagasiner, som vandværkerne indvinder fra. Indsatserne har tillige til formål at overvåge, om forskellige iværksatte tiltag har den ønskede effekt. Overvågningsprogrammet er tiltænkt de vandværker, der indvinder i sårbare områder, hvor risikoen for forurening fra overfladen er større end i mere velbeskyttede områder. 4

13 Ved at overvåge grundvandets kvalitet i de terrænnære grundvandsmagasiner får man en ide om, hvad der er på vej imod de dybere grundvandsmagasiner, så man kan nå at sætte ind med indsatser for at imødegå de observerede tendenser. Indsats og Indsatsprogrammet træder i kraft, når et af følgende gør sig gældende: Råvandets nitratindhold overstiger 10 mg/l Råvandets nitratindhold overstiger 5 mg/l, og er stigende Der er gentagne spor af organiske mikroforureninger i råvandet. 5

14 4. VANDVÆRKER I KORTLÆGNINGSOMRÅDET 4.1 VANDVÆRKER I KORTLÆGNINGSOMRÅDET - VANDINDVINDINGSSTRUKTUR Kortlægningen omfatter 5 almene vandværker, som alle er beliggende i Kolding Kommune. Grundvandskortlægningen er udført for to grundvandskortlægningsområder (GKO). GKO Viuf udgør ca. 28 km 2 og GKO Bramdrupdam udgør ca. 24 km 2. Figur 1 viser indvindingsoplandene for de 5 vandværker, hvoraf to af vandværkerne her flere kildepladser. Figur 1. Indvindingsoplande i kortlægningsområdet. 6

15 Tabel 1 viser antallet af aktive boringer ved de enkelte vandværker, indvindingstilladelsen og den faktiske indvinding i 2015 samt en gennemsnitlig indvinding i årene Vandværkerne har en samlet indvindingstilladelse på 1,8 mio. m 3 /år i indsatsområdet. Indvindingen fra kildepladsen ved Nr. Bjert skal ophøre inden 2021, og den samlede indvindingstilladelse for Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk for kildepladsen ved Nr. Bjert og kildepladsen ved Bøgebjerg er på m 3 /år. Tabel 1. Vandværkerne i kortlægningsområde Viuf-Bramdrupdam. Vandforsyning/kildeplads Aktive boringer Tilladt indvinding (m 3 /år) Indvinding i 2015 (m 3 ) Indvinding i gennemsnit i (m 3 ) Alminde Vandværk Bramdrupdam Vandværk - Petersminde - Sønderholm Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk - Bøgebjerg - Nr. Bjert - Strandhuse ( ) Trefor Vand - Østre Vandværk Viuf Vandværk I alt (aktuelle tilladelse da der endnu ikke indvindes på Bøgebjerg)

16 4.2 ALMIND VANDVÆRK Alminde Vandværk Alminde Vandværk er beliggende midt i Almind by ca. 5 km nord for Kolding. Vandværket har en indvindingstilladelse fra marts 2014 på m 3 vand pr. år fordelt på 3 boringer. I 2015 indvandt vandværket m 3 /år og har i gennemsnit over de seneste tre år indvundet m 3 /år. Vandværket har forsyningsledning til Bramdrupdam Vandværk og Viuf Vandværk, hvilket øger forsyningssikkerheden. OMRÅDEUDPEGNINGER - ALMINDE VANDVÆRK Indsatsplanens indsatser er koncentreret i følgende områder: BNBO (boringsnært beskyttelsesområde) ION (indsatsområde i forhold til nitrat) Område med kort transporttid og grundvandsdannende opland Indvindingsopland 8

17 Figur 1. Zoneudpegning ved Almind Vandværk Figur 2. BNBO ved boringer BNBO Det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) for Alminde Vandværks tre indvindingsboringer er vist i figur 2. Tabel 1. Boringsnummer Boringsnummer/placering DGU nummer Indvindingstilladelse (m 3 /år) Nr. 1 Sydlige boring på Almind Stationsvej Nr. 2 Nordlige boring på Almind Stationsvej Nr. 3 Boring på matr. nr. 65b m 3 OSD, NFI, ION og indvindingsopland Indvindingsoplandet til boringerne på Almind Vandværk ses af figur 1. Indvindingsoplandet til Almind Vandværk er overlappende med indvindingsoplandene til Viuf Vandværk i nord og Nr. Bjert-Strandhuse Vandværk i den sydlige del. En mindre del af indvindingsoplandet til Alminde Vandværk er ligeledes overlappende med indvindingsoplandet til Bramdrupdam Vandværk. Da indvindingsoplandene er overlappende, skal indsatserne koordineres i forhold til de enkelte vandværkers handleplaner. Indvindingsoplandet til Almind Vandværk ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Hovedparten af indvindingsoplandet er beliggende i nitratfølsomt indvindingsområde (NFI), bortset fra mindre områder mod nord og mod syd-øst. Da NFI ligger i område med risiko for udvaskning af nitrat fra rodzonen (landbrugsarealer), er området samtidig udpeget som indsatsområde i forhold til nitrat (ION). Det betyder, at NFI og ION er sammenfaldende. ION er områder, hvor der er brug for en særlig indsats over for nitrat. Grundvandsdannende opland og områder med kort transporttid Figur 3 viser det grundvandsdannende opland. Det grundvandsdannende opland findes i hovedparten af indvindingsoplandet til Almind Vandværk. Figur 4 viser vandpartiklernes transporttid frem til vandværksboringernes filtre. Grundvandets transporttid er generelt lang. Transporttiden i hovedparten af oplandet er på år, og den resterende del er år undervej fra terræn og frem til boringernes filtre. Det vil være relevant at medtage indsatser inden for det grundvandsdannende opland men der er ikke områder med kort transporttid tæt ved boringerne. 9

18 Figur 3. Grundvandsdannende opland Figur 4. Transporttider ungt grundvand 0-25 år GRUNDVANDSKVALITET - ALMINDE VANDVÆRK Der er ingen fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter deraf i vandværkets boringer. Der er en lav koncentration af både arsen og nikkel i boringerne ved afgang vandværk. Der har tidligere været en stigning i sulfatindhold, men denne stigning er stagneret de seneste år. Et forhøjet sulfatindhold i boringerne kan skyldes, at der tidligere har været en kraftig oppumpning af grundvand, som nu er mere skånsom. Vandværket har ikke problemer med at overholde drikkevandskvalitetskravene. Der indvindes fra Kvartært Sand (s3). Boringerne er filtersat i hhv m.u.t. (DGU nr ), m.u.t. (DGU nr ) og m.u.t. (DGU nr ). Der indvindes fra det samme grundvandsmagasin. AREALANVENDELSEN - ALMINDE VANDVÆRK Indvindingsoplandet har en størrelse på ca. 3,7 km 2. Hovedparten af arealerne i indvindingsoplandet anvendes til landbrug (57 %) og skov- og naturarealer (32 %). Kun 9 % af indvindingsoplandet er bebygget. Vandværkets tre boringer er alle placeret omkring vandværket inde i Almind by. Området øst for indvindingsboringerne er udlagt til råstofområde. Nogen af områderne er endnu ikke gravet, og andre er reetablert eller er under reetablering (figur 5). 10

19 Figur 5. Råstofgraveområde og råstofinteresseområde Potentiel nitratudvaskning Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning ( ) i indvindingsoplandet til Almind Vandværk var på 34 mg nitrat pr. liter. På landsplan var den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning på 49 mg/l i samme periode. Figur 6. Kortlagte forureninger inden for indvindingsoplandet Figur 7. Nærbillede af kortlagte forureninger 11

20 Kortlagte grunde Region Syddanmarkdanmark har kortlagt to forureningslokaliteter på V1 niveau og to lokaliteter på V2 niveau, som stammer fra bearbejdning af metal samt salg af olie og benzin. Der er ikke fundet forurenende stoffer i grundvandet. Tabel 2. Informationer om kortlagte forureninger Lokalitetsnr. Navn Status Branche Problematiske stoffer / Konstateret forurening Afstand fra nærmeste boring til forurening J. M. Autoservice V1 Autoværksted 140 m (til DGU nr ) Anton Nielsens s Frøavl og Frøeksport V1 Engroshandel med korn, såsæd og foderstoffer Sysselbjergvej 1, Almind V2 Salg af benzin og olie Olieprodukter, benz(a)pyren Smede/vognmandsforretning, Almind Østergade 6 V2 Anden bearbejdning af jern og stål Dieselsolie, tungmetaller (tre placeringer på ejendommen) 150 m (til DGU nr ) 110 m (til DGU nr ) m (til alle tre boringer) RISIKOVURDERING - ALMINDE VANDVÆRK Alminde Vandværk er blevet renoveret i 2013, og de tidligere åbne filtre er blevet erstattet af trykfilteranlæg. Vandet iltes via kompressor, og iltningstrappen anvendes derfor ikke længere. Risikoen for forurening på vandværket er derfor reduceret. I hovedparten af oplandet er det primære grundvandsmagasin beskyttet af m moræneler. Grundvandet er generelt reduceret fra jern- og sulfatzonen eller methanzonen. Det vurderes derfor, at området har en god naturlig beskyttelse af det primære magasin. I den nordligste del af oplandet samt i forbindelse med den nedskårne dal, Almind Dalen, kan magasinet være mere sårbart pga. mindre mægtighed af moræneleret. Ved den eksisterende bynære kildeplads er grundvandsmagasinet godt beskyttet, men den bynære placering øger risikoen for forurening fra terræn. Skånsom indvinding, hvor alle tre boringerne kører samtidigt og konstant over døgnet men med en mindre ydelse, vil mindske sænkningen i grundvandsmagasinet, hvilket reducerer risikoen for forurening af grundvandet. Boringerne indvinder alle fra samme grundvandsmagasin, hvilket øger sårbarheden. På sigt bør der etableres en supplerende kildeplads uden for byområdet, som samtidigt indvinder fra et andet magasin eller med andre grundvandsstrømninger end de øvrige. Derved vil indvindingen på den eksisterende kildeplads kunne reduceres, hvilket reducerer risikoen for forurening af grundvandet. Alminde vandværk har en beredskabsplan ligesom der også er en vedligeholdelses- og investeringsplan. Fokusområder BNBO for alle indvindingsboringerne ligger i områder med private boliger. Der skal derfor være fokus på brugen af sprøjtemidler mv. i de private haver. Der er flere forurenede lokaliteter både inden for BNBO og i umiddelbar nærhed. Der skal derfor være fokus på skånsom indvinding, for ikke at trække forureninger ned i råvandet. Der er desuden iværksat et udvidet analyseprogram til overvågning af drikkevandskvaliteten i forhold til organiske mikroforureninger og uorganiske mikroforureninger som følge af de nærliggende forurenede grunde. 12

21 4.3 INDSATSER FOR ALMIND VANDVÆRK Indsatser for Almind Vandværk Almind Vandværk har tre aktive boringer. Almind Vandværk DGU nummer Indvindingstilladelse (m 3 /år) m 3 Indsats nr. Indsatser Vandindvinding og vandforsyning Tidsplan 1 Vandværket skal indføre en mere skånsom indvindingsstrategi. Senest udgang Vandværket skal vedligeholde beredskabsplanen med tilhørende actionscards. Vandværket skal afholde en beredskabsøvelse årligt. 3 Vandværket skal bibeholde investerings- og vedligeholdelsesplanen for vandværk og boringer. 4 Vandværket skal klimasikre boringer og anlæg. Punktkilder Inaktive brønde og boringer 5 Vandværket registrer inaktive boringer og informerer kommunen med henblik på sløjfning. 6a Vandværket skal medvirke til at sikre brønde og boringer, der tages ud af drift i forbindelse med tilslutning til vandværk, bliver sløjfet. Vandværket meddeler løbende kommunen om forbrugere, som tilsluttes vandværk. Nitrat og sprøjtemidler 7 Ved mere end 5 mg nitrat/l og stigende nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. 8 Ved mere end 10 mg nitrat/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol udarbejder vandværket retningslinjer for dyrkningsaftaler, som efterfølgende aftales med Kolding Kommune og lokale landbrugsrådgivere forud for gennemførelse af lodsejerforhandlinger. Kolding Kommunes skabelon kan eventuelt benyttes. 9 Ved mere end 10 mg nitrat/l nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol gennemfører vandværket lodsejerforhandlinger og indgåelse af frivillige aftaler på arealniveau indenfor BNBO. Aftalerne indgås for nitrat og sprøjtemidler eller udelukkende for sprøjtemidler. Vandværket fører tilsyn med vilkår i dyrkningsaftalen. Når nitrat er større end 5 mg/l og stigende eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er større end 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er større end 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler 13

22 10 Ved gentagne spor af sprøjtemidler udarbejder vandværket haveaftaler (herunder også gårdspladser) i forhold til pesticider inden for BNBO. Formidling 11 Vandværket udarbejder en formidlingsstrategi og en handleplan for beskyttelse af grundvandet inden for indvindingsoplandet med særlig fokus inden for BNBO. Skovrejsning 12 Vandværket afdækker interessen for skovrejsning i f.eks. BNBO, og der iværksættes om muligt et skovrejsningsprojekt. Muligheder for tilskud til skovrejsningsprojekter afdækkes. Der skal laves aftale om pesticidfri etablering og vedligehold. Overvågning 13 Vandværket driver og vedligeholder det aftalte overvågningsprogram. Analyseresultaterne mv. vurderes i samarbejde med Kolding Kommune. 14 Ved gentagne spor af organiske mikroforureninger ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. Diverse 25 Oplag af forskelligt affald mv. inden for indvindingsboringens fredningszone samt de nærliggende arealer skal væk. 29 Analyseprogrammet (prøvetagningsplan) for drikkevandskvalitet skal følges og kan kun reduceres efter aftale med Kolding Kommune. Ved gentagne spor af sprøjtemidler Senest 2017 Ved behov Igangsættelse se redegørelsen Ved gentagne fund af organiske mikroforureninger 14

23 4.4 BRAMDRUPDAM VANDVÆRK PETERSMINDE KILDEPLADS Bramdrupdam Vandværk - Petersminde Bramdrupdam Vandværk Petersminde kildeplads er beliggende i et industrikvarter i Bramdrupdam i den nordlige del af Kolding. Vandværket har på Petersminde kildeplads en indvindingstilladelse fra september 2011 på m 3 vand pr. år fordelt på 5 boringer. I 2015 indvandt vandværket m 3 /år og har i gennemsnit over de seneste tre år indvundet ca m 3 /år. Bramdrupdam Vandværks to kildepladser (Petersminde og Sønderholm) har hver kapacitet til at kunne forsyne alle forbrugere, hvilket øger forsyningssikkerheden. Desuden har vandværket nødforsyning til Almind Vandværk, der delvist kan forsyne Bramdrupdam Vandværks forbrugere. Der ligger forsyningsledninger til Trefor Vands vandværker, men de er ikke koblet sammen. OMRÅDEUDPEGNINGER - BRAMDRUPDAM VANDVÆRK PETERSMINDE KILDEPLADS Indsatsplanens indsatser er koncentreret i følgende områder: BNBO (boringsnært beskyttelsesområde) ION (indsatsområde i forhold til nitrat) Område med kort transporttid og grundvandsdannende opland Indvindingsopland 15

24 Figur 1. Zoneudpegning Petersminde kildeplads Figur 2. BNBO ved boringer BNBO Det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) for de fem indvindingsboringer på Bramdrupdam Vandværk Petersminde kildeplads er vist i se figur 2. Boringsnummer/placering DGU nummer Indvindingstilladelse (m 3 /år) Nr. 1 Vestligste boring Nr Nr Nr Nr. 5 Østligste boring m 3 OSD, NFI, ION og indvindingsopland Indvindingsoplandet til boringerne på Bramdrupdam Vandværk Petersminde kildeplads ses af figur 1. Indvindingsoplandet til Bramdrupdam Vandværk Petersminde kildeplads er i den sydlige del overlappende med indvindingsoplandene til Bramdrupdam Vandværk Sønderholm kildeplads og Østre Vandværk v. Trefor Vand. Da indvindingsoplandene er overlappende, skal indsatserne koordineres i forhold til de enkelte vandværkers handleplaner. Indvindingsoplandet til Bramdrupdam Vandværk Petersminde kildeplads ligger i et område, hvor den nordlige del og området lige syd for boringerne er udpeget med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Den resterende del af indvindingsoplandet er udpeget til almindelige drikkevandsinteresser (OD). Hovedparten af indvindingsoplandet ligger uden for nitratfølsomt indvindingsområde (NFI), bortset fra området lige omkring boringerne. Da NFI ligger i et område med risiko for udvaskning af nitrat fra rodzonen (landbrugsarealer), er området samtidig udpeget som indsatsområde i forhold til nitrat (ION). Det betyder, at NFI og ION er sammenfaldende. ION er områder, hvor der er brug for en særlig indsats over for nitrat. 16

25 Grundvandsdannende opland og områder med kort transporttid Figur 3 viser det grundvandsdannende opland. Det grundvandsdannende opland findes i hovedparten af indvindingsoplandet til Bramdrupdam Vandværk Petersminde kildeplads. Figur 4 viser vandpartiklernes transporttid frem til vandværksboringernes filtre. Grundvandets transporttid tæt ved boringerne er generelt kort. Transporttiden tættest på boringerne er kun 0-25 år og er i resten af indvindingsoplandet under 100 år fra terræn og frem til boringernes filtre. Indsatser inden for områder med kort transporttid og det grundvandsdannende opland vil derfor være relevant at medtage i indsatsplanen. Figur 3. Grundvandsdannende opland Figur 4. Transporttider ungt grundvand 0-25 år GRUNDVANDSKVALITET - BRAMDRUPDAM VANDVÆRK PETERSMINDE KILDEPLADS Vandværket har ikke problemer med at overholde drikkevandskvalitetskravene. Da vandbehandlingen foregår in situ nede i grundvandsmagasinet, repræsenterer råvandsprøverne ikke råvand men behandlet vand. Sulfatindholdet ligger stabilt på mg/l, hvilket tyder på, at grundvandet er reduceret fra jern- og sulfatzonen uden indhold af nitrat. Indholdet af jern, mangan, ammonium og aggressivt kuldioxid er på et niveau, der kan behandles ved in situ vandbehandling. Der er lavt og stabilt niveau af de øvrige parametre. Der er ingen fund af sprøjtemidler eller nedbrydningsprodukter. Analyser har vist, at der i sommeren 2015 var problemer med bakteriologi. Det viste sig, at det skyldtes en enkelt boring ( ), som blev taget ud af drift og renoveret. Boringen er i drift igen, og der er ikke længere problemer med bakteriologi. Der indvindes fra Kvartært Sand (s3), og grundvandsmagasinet er beskyttet af mere end 15 m ler. Boringerne indvinder alle fra samme grundvandsmagasin. Boringsnummer/placering DGU nummer Filtersætning (m.u.t.) Nr. 1 Vestligste boring Nr Nr Nr

26 43-54 Nr. 5 Østligste boring AREALANVENDELSEN - BRAMDRUPDAM VANDVÆRK PETERSMINDE KILDEPLADS Indvindingsoplandet har en størrelse på ca. 3,9 km 2. Hovedparten af arealerne i indvindingsoplandet anvendes til landbrug (59 %) og skov- og naturarealer (7 %). Ca. 4 % af indvindingsoplandet er bebygget, og 24 % er uklassificerede arelaer. De uklassificerede arealer omfatter primært det store industriområde nord for kildepladsen. Indvindingsoplandet tættest på kildepladsen består af motorvej, industri og grusgravning. Den resterende del af oplandet udgøres primært af landbrugsarealer. Boringerne er alle placeret ca m vest for vandværksbygningen på et grønt areal langs med den sønderjyske motorvej. Potentiel nitratudvaskning Ca. 23 % af indvindingsoplandet er udpeget til NFI, hvilket også er afgrænsningen af indsatsområdet, hvor der er behov for en særlig indsats overfor nitrat. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning ( ) i indvindingsoplandet til Bramdrupdam Vandværk - Petersminde kildeplads var på 17 mg nitrat pr. liter. På landsplan var den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning på 49 mg/l i samme periode. Kortlagte grunde Region Syddanmarkdanmark har kortlagt to forureningslokaliteter på V1 niveau og én lokalitet på V2 niveau, som stammer fra slaggeudlæg samt ikke specificeret branche. Der er ikke fundet forurenende stoffer i grundvandet. Figur 5. Kortlagte forureninger inden for indvindingsoplandet Figur 6. Nærbillede af kortlagte forureninger Lokalitetsnr. Navn Status Branche Problematiske stoffer / Konstateret forurening Afstand fra nærmeste boring til forurening 18

27 Autohuset Vestergaard A/S V1 Autoreparationsværksted MAN Last og Bus A/S V1 Autoreparationsværksted Slagger ved Kokholm 10 V2 Tilført/udlagt slagge fra affaldsforbrænding Indledende undersøgelse (V2) Indledende undersøgelse (V2) 230 m (til DGU nr ) 230 m (til DGU nr ) 95 m (til DGU nr og DGU nr ) RISIKOVURDERING - BRAMDRUPDAM VANDVÆRK PETERSMINDE KILDEPLADS Ved kildepladsen og i oplandet er grundvandsmagasinet godt beskyttet af minimum 30 m ler og en reduceret til stærkt reduceret grundvandstype. Der vurderes at være en god naturlig beskyttelse af det primære magasin. Bramdrupdam Vandværk er et veldrevet vandværk bestående af to vandværker og to kildepladser, der samlet har kapacitet til at fungere som nødforsyning til dele af Trefor Vands forsyningsområde i Kolding samt de omkringliggende private vandværker. Af nabovandværker er det kun Trefor Vand, der fuldt ud kan forsyne alle Bramdrupdam Vandværks forbrugere. Ved den eksisterende bynære kildeplads er grundvandsmagasinet godt beskyttet, men den bynære placering øger risikoen for forurening fra terræn. Skånsom indvinding, hvor alle fem boringerne kører samtidigt og konstant over døgnet men med en mindre ydelse, vil mindske sænkningen i grundvandsmagasinet, hvilket reducerer risikoen for forurening af grundvandet. Der udføres allerede skånsom indvinding fra boringerne. Boringerne indvinder alle fra samme grundvandsmagasin, hvilket øger sårbarheden. Bramdrupdam Vandværk er ved af afsøge muligheden for at etablere en ny kildeplads uden for byen for at have en større forsyningssikkerhed. Den nye kildeplads skal på sigt kunne forsyne hele Bramdrupdam Vandværks forbrugere, og de to bynære kildepladser kan dermed lukkes ned. I første omgang er det hensigten af bibeholde Petersminde kildeplads også når den nye kildeplads er etableret. Bramdrupdam Vandværk Petersminde kildeplads har en beredskabsplan, ligesom der også er en vedligeholdelses- og investeringsplan. Fokusområder BNBO for alle boringerne ligger i område med industrivirksomheder samt et gørnt område langs med motorvejen. Der skal derfor være fokus på brugen af sprøjtemidler mv. i de private haver og industriarealer, ligesom punktforurening fra virksomhederne skal forhindres. Der er flere forurenede lokaliteter i nærheden af BNBO. Der skal derfor være fokus på skånsom indvinding for ikke at trække forureninger ned i råvandet. Der er desuden iværksat et udvidet analyseprogram til overvågning af drikkevandskvaliteten i forhold til organiske mikroforureninger og uorganiske mikroforureninger som følge af de nærliggende forurenede grunde. 19

28 4.5 BRAMDRUPDAM VANDVÆRK SØNDERHOLM KILDEPLADS Bramdrupdam Vandværk - Sønderholm Bramdrupdam Vandværk Sønderholm kildeplads er beliggende i udkanten af et boligkvarter i Bramdrupdam i den nordlige del af Kolding. Vandværket har en indvindingstilladelse fra september 2011 på m 3 vand pr. år fordelt på 2 boringer. I 2015 indvandt vandværket m 3 /år og har i gennemsnit over de seneste tre år indvundet ca m 3 /år. Bramdrupdam Vandværks to kildepladser har begge kapacitet til at kunne forsyne hinandens forbrugere, hvilket øger forsyningssikkerheden. Desuden har vandværket nødforsyning til Almind Vandværk, der delvist kan forsyne Bramdrupdam Vandværks forbrugere. Der ligger forsyningsledninger til Trefor Vands vandværker, men de er ikke koblet sammen. OMRÅDEUDPEGNINGER - BRAMDRUPDAM VANDVÆRK SØNDERHOLM KILDEPLADS Indsatsplanens indsatser er koncentreret i følgende områder: BNBO (boringsnært beskyttelsesområde) ION (indsatsområde i forhold til nitrat) Område med kort transporttid og grundvandsdannende opland Indvindingsopland 20

29 Figur 1. Zoneudpegning Sønderholm kildeplads Figur 2. BNBO ved boringer BNBO Det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) for de to indvindingsboringer på Bramdrupdam Vandværk Sønderholm kildeplads er vist i figur 2. Boringsnummer/placering DGU nummer Indvindingstilladelse (m 3 /år) Nr. 1 Nordligste boring Nr. 2 Sydligste boring m 3 OSD, NFI, ION og indvindingsopland Indvindingsoplandet til boringerne på Bramdrupdam Vandværk Sønderholm kildeplads ses af figur 1. Indvindingsoplandet til Bramdrupdam Vandværk Sønderholm kildeplads er overlappende med indvindingsoplandet til Østre Vandværk i hovedparten af oplandet. Enkelte steder er der overlap til indvindingsoplandet til Strandhuse Vandværk, Almind Vandværk, Bøgebjerg Vandværk samt Bramdrupdam Vandværk Petersminde kildeplads. Da indvindingsoplandene er overlappende, skal indsatserne koordineres i forhold til de enkelte vandværkers handleplaner. Indvindingsoplandet til Bramdrupdam Vandværk Sønderholm kildeplads ligger i et område, hvor den nordlige og sydlige del er udpeget med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Den resterende del af indvindingsoplandet er udpeget til almindelige drikkevandsinteresser (OD). Den nordlige og sydlige del af indvindingsoplandet ligger inden for nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Da NFI ligger i område med risiko for udvaskning af nitrat fra rodzonen (landbrugsarealer), er området samtidig udpeget som indsatsområde i forhold til nitrat (ION). Det betyder, at NFI og ION er sammenfaldende. ION er områder, hvor der er brug for en særlig indsats over for nitrat. 21

30 Grundvandsdannende opland og områder med kort transporttid Figur 3 viser det grundvandsdannende opland. Det grundvandsdannende opland findes i ca. halvdelen af indvindingsoplandet til Bramdrupdam Vandværk Sønderholm kildeplads. Figur 4 viser vandpartiklernes transporttid frem til vandværksboringernes filtre. Grundvandets transporttid tæt ved boringerne er generelt kort. Transporttiden tættest på boringerne er kun 0-50 år og med hovedparten af indvindingsoplandet under 100 år fra terræn og frem til boringernes filtre. Kun den nordligste del af indvindingsoplandet vurderes at have en transporttid af vandet på over 100 år. Indsatser inden for områder med kort transporttid og det grundvandsdannende opland vil derfor være relevant at medtage i indsatsplanen. Figur 3. Grundvandsdannende opland Figur 4. Transporttider ungt grundvand 0-25 år GRUNDVANDSKVALITET - BRAMDRUPDAM VANDVÆRK SØNDERHOLM KILDEPLADS Vandværket har ikke længere problemer med at overholde drikkevandskvalitetskravene. Frem til 2008 har indholdet af nitrit i en længere periode jævnligt overskredet drikkevandskravet. Efter etablering af frekvensstyret indvinding i 2009 har der ikke været forhøjet indhold af nitrit. I 2009 er indvindingen omlagt til en mere skånsom indvinding således, at indvindingen foregår med mindre ydelse men over længere tid. Derved er vandbehandlingen blevet forbedret fordi opholdstiden i filtrene er øget. Samtidig er sænkningen af vandspejlet i grundvandsmagasinet blevet mindre, hvorved risikoen for at trække forurening ned til grundvandsmagasinet bliver mindre. I oplandet er grundvandet i de primære magasiner generelt reduceret fra jern/sulfatzonen, og der er ikke truffet indhold af nitrat eller pesticider i magasinerne. Ved Bramdrupdam Vandværks kildeplads ved Sønderholm er der i truffet nitrat og pesticider (BAM) over drikkevandskravet i et højereliggende grundvandsmagasin ca. 30 m u.t. Boringerne er derfor boret dybere i , så der i dag indvindes fra et dybere magasin. Men idet der er forurening i et øvre magasin, vil der være en risiko for at forureningen på sigt kan komme ned i det dybereliggende magasin. Vandværket har pt. ikke problemer med at overholde drikkevandskvalitetskravene. Der indvindes fra både Kvartært Sand (s3) og Bastrup Sand (s6) og dermed fra to forskellige magasiner. Grundvandsmagasinet er beskyttet af mere end 15 m ler i hovedparten af indvindingsoplandet. Boringerne er filtersat i hhv. 61,5-73,5 m.u.t. (DGU nr ) og m.u.t. (DGU nr ). 22

31 AREALANVENDELSEN - BRAMDRUPDAM VANDVÆRK SØNDERHOLM KILDEPLADS Indvindingsoplandet har en størrelse på ca. 8,8 km 2. Hovedparten af arealerne i indvindingsoplandet anvendes til landbrug (53 %) og skov- og naturarealer (11 %). Ca. 18 % af indvindingsoplandet er bebygget og 18 % er uklassificerede arelaer. De uklassificerede arealer omfatter primært det store industriområde nord for kildepladsen. Indvindingsoplandet tættest på kildepladsen består af golfbane, boliger og industri. Den resterende del af oplandet udgøres af primært af landbrugsarealer. Boringerne er begge placeret umiddelbart øst for vandværksbygningen på et grønt areal. Potentiel nitratudvaskning Ca. 65 % af indvindingsoplandet er udpeget til NFI, hvilket også er afgrænsningen af indsatsområdet, hvor der er behov for en særlig indsats overfor nitrat (ION). Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning ( ) i indvindingsoplandet til Bramdrupdam Vandværk Sønderholm kildeplads var på 21 mg nitrat pr. liter. På landsplan var den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning på 49 mg/l i samme periode. Kortlagte grunde Region Syddanmarkdanmark har kortlagt 4 forureningslokaliteter på V1 niveau, 6 lokaliteter på V2 niveau samt 2 lokaliteter på både V1 og V2 niveau inden for indvindingsoplandet. Nogen af lokaliteterne ligger meget tæt på boringerne til Bramdrupdam Vandværk Sønderholm kildeplads, og fremgår derfor også af redegørelsen for Petersminde kildeplads. Der er oplysninger om en række forurenede eller muligt forurenede lokaliteter i indvindingsoplandet. Disse er især placeret i den sydlige del af oplandet i det ældre industriområde vest for Vejlevej. Der er hovedsageligt tale om salg af olie og benzin eller losseplads. Der er fundet lossepladsperkolat i grundvandet samt olie- og benzinstoffer i jorden. Figur 5. Kortlagte forureninger inden for indvindingsoplandet Figur 6. Nærbillede af kortlagte forureninger Lokalitetsnr. Navn Status Branche Problematiske stoffer / Konstateret forurening Afstand fra nærmeste boring til forurening 23

32 Autohuset Vestergaard A/S Benzinanlæg ved Trefor Vand Bramdrupdam Autohandel ApS V1 Autoreparationsværksted Indledende undersøgelse (V2) V1 Salg af bemzin og olie Indledende undersøgelse (V2) V1 Indledende undersøgelse (V2) m (til boringer ved Sønderholm) Ligger tæt på boring på Petersminde kildeplads 370 m (til DGU nr ) Gulf Service V1 Salg af benzin og olie 490 m (til DGU nr ) Jordforurening vved Holmia A/S (to punkter) V2 Ikke specificeret Fund af olie i jord. Afværgeforanstaltninger for grundvand Kolding Metalværk V2 Støbning af metal Fund i jord: olie, tungmetaller, olieprodukter, kobber, bly, zink Losseplads Gl. Stationsvej 5B Losseplads Gl. Stationsvej 5C Losseplads Gl. Stationsvej 7 (to punkter) Losseplads Gl. Stationsvej 7A (tre punkter) V2 V2 V1 og V2 V1 og V2 Aktiviteter vedr. jord og affald Aktiviteter vedr. jord og affald Aktiviteter vedr. jord og affald Aktiviteter vedr. jord og affald Slagger ved Kokholm 10 V2 Tilført/udlagt slagge fra affaldsforbrænding Fund i grundvand: lossepladsperkolat. Fund i jord: tungmetaller, olieprodukter, bly Fund i grundvand: lossepladsperkolat. Fund i jord: tungmetaller, tjære Fund i grundvand: lossepladsperkolat Fund i grundvand: lossepladsperkolat Sysselbjergvej 1, Almind V2 Salg af benzin og olie Fund i jord: olieprodukter, olie, benz(a)pyren 615 m og 660 m (til DGU nr ) 450 m (til DGU nr ) 307 m (til DGU nr ) 300 m (til DGU nr ) m (til DGU nr ) m (til DGU nr ) m (til boringer ved Sønderholm) Ligger tæt på boring på Petersminde kildeplads 5 km (til boringer ved Sønderholm) Ligger tæt på boring på Almind Vandværk Ved Burcharths Farve- og Lakfabrik A/S på Gl. Donsvej 6 (ca. 430 m opstrøms for boringerne) er der en aktuel forurening med organiske opløsningsstoffer, primært xylen, i det terrænnære magasin. Forureningen er ved at blive oprenset. Der udføres afværgepumpning af grundvand på hotspot, hvorefter det rensede grundvand efterfølgende udledes til det nærliggende vandløb. Xylen er i stand til at bevæge sig langt i grundvandet, og forureningen med organiske opløsningsmidler har spredt sig med grundvandet i syd-sydøstlig retning i meget fortyndet grad. Region Syddanmark har kortlagt matriklen samt forureningen på V1 og V2 niveau i september Jord- og grundvandsforureningen er ikke omfattet af Region Syddanmarks offentlige indsats, da Kolding Kommunes påbudssag endnu ikke er afsluttet. RISIKOVURDERING - BRAMDRUPDAM VANDVÆRK SØNDERHOLM KILDEPLADS Bramdrupdam Vandværk er et veldrevet vandværk bestående af to vandværker og kildepladser, der samlet har kapacitet til at fungere som nødforsyning til dele af Trefor Vands forsyningsområde i Kolding samt de omkringliggende private vandværker. Af nabovandværker er det kun Trefor Vand, der fuldt ud kan forsyne alle Bramdrupdam Vandværks forbrugere. 24

33 Ved den eksisterende bynære kildeplads er grundvandsmagasinet godt beskyttet, men den bynære placering øger risikoen for forurening fra terræn. Skånsom indvinding, hvor begge boringerne kører samtidigt og konstant over døgnet men med en mindre ydelse, vil mindske sænkningen i grundvandsmagasinet, hvilket reducerer risikoen for forurening af grundvandet. Der udføres allerede skånsom indvinding fra boringerne. Bramdrupdam Vandværk er ved af afsøge muligheden for at etablere en ny kildeplads uden for byen for at have en større forsyningssikkerhed. Den nye kildeplads skal på sigt kunne forsyne hele Bramdrupdam Vandværks forbrugere, og de to bynære kildepladser kan dermed lukkes ned. I første omgang vil det dog kun være Sønderholm kildeplads, som lukkes som følge af forureningen i øvre liggende magasiner. I hovedparten af oplandet er begge primære magasiner beskyttet af over 30 m moræne- eller smeltevandsler. Grundvandet er reduceret til stærkt reduceret fra jern/sulfat- og methanzonen. Der vurderes derfor at være en god naturlig beskyttelse af de primære magasiner. Bramdrupdam Vandværk Sønderholm kildeplads har en beredskabsplan, ligesom der også er en vedligeholdelses- og investeringsplan. Fokusområder BNBO for begge boringerne ligger i område med skov og golfbane og kun delvist med private boliger. Der skal derfor primært være fokus på brugen af sprøjtemidler mv. i forbindelse med driften af golfbanen. Der er tinglyst en deklaration, som forbyder sprøjtning inden for afstanden på fra boringens centrum. Golfbanen fik i 2007 lagt en membran under det nordligste hul. Membranen opfanger alt væske, der siver ned igennem jordlagene og leder det i et lukket dræn til vandløbet syd-øst for området. Risikoen for at trække sprøjtemidler ned i boringen er derfor minimal. Der er flere forurenede lokaliteter i nærheden af BNBO. Der skal derfor være fokus på skånsom indvinding, for ikke at trække forureninger ned i råvandet. Der er desuden iværksat et udvidet analyseprogram til overvågning af drikkevandskvaliteten i forhold til organiske mikroforureninger og uorganiske mikroforureninger som følge af de nærliggende forurenede grunde. 25

34 4.6 INDSATSER FOR BRAMDRUPDAM VANDVÆRK Indsatser for Bramdrupdam Vandværk Bramdrupdam Vandværk Petersminde kildeplads har 5 aktive boringer. Petersminde kildeplads DGU nummer Indvindingstilladelse (m 3 /år) m 3 Bramdrupdam Vandværk Sønderholm kildeplads har 2 aktive boringer. Sønderholm kildeplads DGU nummer Indvindingstilladelse (m 3 /år) m 3 Indsats nr. Indsatser Vandindvinding og vandforsyning Tidsplan 1 Vandværket skal bibeholde en mere skånsom indvindingsstrategi 2 Vandværket skal vedligeholde en beredskabsplan med tilhørende actionscards. Vandværket skal afholde en beredskabsøvelse årligt. 3 Vandværket skal vedligeholde en investerings- og vedligeholdelsesplan for vandværk og boringer. Punktkilder Inaktive brønde og boringer 5 Vandværket registrer inaktive boringer og informerer kommunen med henblik på sløjfning. 6b Vandværket skal fortsat indregne en pris for sløjfning af brønde og boringer i takstbladet ved tilslutning af ejendom til vandværk. Nitrat og sprøjtemidler 7 Ved mere end 5 mg nitrat/l og stigende nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. 8 Ved mere end 10 mg nitrat/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol udarbejder vandværket retningslinjer for dyrkningsaftaler, som efterfølgende aftales med Kolding Kommune Når nitrat er større end 5 mg/l og stigende eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er større end 10 mg/l eller ved 26

35 og lokale landbrugsrådgivere forud for gennemførelse af lodsejerforhandlinger. Kolding Kommunes skabelon kan eventuelt benyttes. 9 Ved mere end 10 mg nitrat/l nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol gennemfører vandværket lodsejerforhandlinger og indgåelse af frivillige aftaler på arealniveau indenfor BNBO. Aftalerne indgås for nitrat og sprøjtemidler eller udelukkende for sprøjtemidler. Vandværket fører tilsyn med vilkår i dyrkningsaftalen. 10 Ved gentagne spor af sprøjtemidler udarbejder vandværket haveaftaler (herunder også gårdspladser) i forhold til pesticider inden for BNBO. Formidling 11 Vandværket udarbejder og vedligeholder en formidlingsstrategi og en handleplan for beskyttelse af grundvandet inden for indvindingsoplandet med særlig fokus inden for BNBO. Skovrejsning 12 Vandværket afdækker interessen for skovrejsning i f.eks. BNBO, og der iværksættes om muligt et skovrejsningsprojekt. Muligheder for tilskud til skovrejsningsprojekter afdækkes. Der skal laves aftale om sprøjtefri etablering og vedligehold. Overvågning 13 Vandværket etablerer, driver og vedligeholder det aftalte overvågningsprogram. Analyseresultaterne mv. vurderes i samarbejde med Kolding Kommune 14 Ved gentagne spor af organiske mikroforureninger ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. Overvågning Indsats nr. Indsatser 28 Organiske mikroforureninger skal indgå i vandværkets boringskontrol og ved prøver afgang vandværk (prøvetagningsplan). 29 Analyseprogrammet (prøvetagningsplan) for drikkevandskvalitet skal følges og kan kun reduceres efter aftale med Kolding Kommune. gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er større end 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Ved gentagne spor af sprøjtemidler Senest 2017 og løbende Igangsættelse - se redegørelsen Ved gentagne fund af organiske mikroforureninger Tidsplan 27

36 4.7 STRANDHUSE-NR. BJERT VANDVÆRK BØGEBJERG KILDEPLADS Vandværket ved Bøgebjerg er endnu ikke i drift. Arbejdet med etablering af en vandværksbygning er sat i gang i 2015 og forventes afsluttet i midten af Derefter vil der blive etableret flere boringer ud over den ene, som lige nu er ved kildepladsen. Der indvindes endnu ikke fra boringen. Indvindingen forventes at blive påbegyndt i slutningen af Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk har den 25. maj 2016 overtaget Eltang Vandværk med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar Kildepladsen ved Eltang Vandværk lukkes ned i løbet af OMRÅDEUDPEGNINGER STRANDHUSE-NR. BJERT VANDVÆRK BØGEBJERG KILDEPLADS Indsatsplanens indsatser er koncentreret i følgende områder: Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk - Bøgebjerg kildeplads BNBO (boringsnært beskyttelsesområde) ION (indsatsområde i forhold til nitrat) Område med kort transporttid og grundvandsdannende opland Indvindingsopland Kildepladserne ved Bøgebjerg og Nr. Bjert har en samlet indvindingstilladelse fra september 2013 på , og indvindingsoplandet ved Bøgebjerg er beregnet ud fra den samlede indvindingstilladelse på m 3 /år. Indvindingen ved Nr. Bjert skal ophøre inden den 1. januar Indvindingen forventes opstartet ved Bøgebjerg i slutningen af 2016, men det vides ikke, hvor længe indkøringsperioden varer. Der bibeholdes noget indvinding på kildepladsen ved Nr. Bjert frem mod Kildepladsen ved Nr. Bjert vil dog sandsynligvis blive lukket ned i løbet af

37 Figur 1. Zoneudpegning Bøgebjerg kildeplads Figur 2. BNBO ved boringer BNBO Det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) for den ene indvindingsboring, som pt. er på Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk Bøgebjerg kildeplads er vist i figur 2. Boringsnummer/placering DGU nummer Indvindingstilladelse (m 3 /år) Nr m 3 (hvoraf kildepladsen ved Nr. Bjert kan indvinde op til m 3 ) OSD, NFI, ION og indvindingsopland Det nuværende indvindingsopland til boringen på Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk Bøgebjerg kildeplads ses af figur 1. Indvindingsoplandet til Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk Bøgebjerg kildeplads er overlappende med indvindingsoplandene til de øvrige to kildepladser på vandværket (Strandhuse og Nr. Bjert). Indvindingsoplandet er beregnet på baggrund af den samlede indvindingstilladelse for Bøgebjerg og Nr. Bjert kildeplads. Indvindingsoplandet vil sandsynligvis ændre sig, da det påtænkes at etablere minimum en boring mere. Det nuværende indvindingsopland til Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk Bøgebjerg kildeplads ligger i et område, som er udpeget med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Et mindre område centralt i indvindingsoplandet er udpeget med almindelige drikkevandsinteresser (OD). Den nordlige og sydlige del af indvindingsoplandet ligger inden for nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Da NFI ligger i område med risiko for udvaskning af nitrat fra rodzonen (landbrugsarealer), er området samtidig udpeget som indsatsområde i forhold til nitrat (ION). Det betyder, at NFI og ION er sammenfaldende. ION er områder, hvor der er brug for en særlig indsats over for nitrat. Grundvandsdannende opland og områder med kort transporttid Det grundvandsdannende opland samt vandets transporttid fra terræn til indvindingsboringens filter er ikke beregnet. 29

38 GRUNDVANDSKVALITET STRANDHUSE-NR. BJERT VANDVÆRK BØGEBJERG KILDEPLADS Der er foretaget prøvepumpninger i december 2011 og februar 2012, hvor der er foretaget analyser for grundvandskemiske parametre. Det forventes ikke, at vandværket får problemer med at overholde drikkevandskvalitetskravene efter simpel vandbehandling fra kildepladsen på Bøgebjerg. Boringen er filtersat i Kvartært Sand (s3), men der indvindes endnu ikke fra boringen. Grundvandsmagasinet er beskyttet af mere end 15 m ler i hovedparten af indvindingsoplandet. Boringen er filtersat i 48,5-66,5 m.u.t. (DGU nr ). AREALANVENDELSEN STRANDHUSE-NR. BJERT VANDVÆRK BØGEBJERG KILDEPLADS Det nuværende indvindingsopland har en størrelse på ca. 8,8 km 2. Hovedparten af arealerne i indvindingsoplandet anvendes til landbrug (63 %) og skov- og naturarealer (18 %). Kun 7 % af indvindingsoplandet er bebygget. Boringen er placeret i et grønt område med marker omkring. Potentiel nitratudvaskning Ca. 39 % af indvindingsoplandet er udpeget til NFI, hvilket også er afgrænsningen af indsatsområdet, hvor der er behov for en særlig indsats overfor nitrat. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning ( ) i indvindingsoplandet til Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk Bøgebjerg kildeplads var på 23 mg nitrat pr. liter. På landsplan var den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning på 49 mg/l i samme periode. Kortlagte grunde Region Syddanmarkdanmark har kortlagt 2 forureningslokaliteter på V1 niveau og 3 lokaliteter på V2 niveau. Der drejer sig om losseplads, salg af olie og benzin samt ikke specificerede aktiviteter. Der er bl.a. fundet lossepladsperkolat i grundvandet. Figur 5. Kortlagte forureninger inden for indvindingsoplandet Lokalitetsnr. Navn Status Branche Problematiske stoffer / Konstateret forurening Afstand fra nærmeste boring til forurening 30

39 Anton Nielsen s Frøavl og Frøeksport V1 Ikke specificeret 4,7 km (til boring) J M Autoservice V1 Ikke specificeret 4,6 km (til boring) Losseplads, Møsvrå V2 Aktiviteter vedr. jord og affald Smede/vognmandsforretning, Almind Østergade 6 Grundvand: lossepladsperkolat V2 Ikke specificeret Jord: dieselolie, tungmetaller Sysselbjergvej 1, Almind V2 Salg af benzin og olie Jord: olieprodukter, olie, benz(a)pyren 4 km (til boring) 4,7 km (til boring) 4,7 km (til boring) RISIKOVURDERING STRANDHUSE-NR. BJERT VANDVÆRK BØGEBJERG KILDEPLADS I store dele af oplandet er grundvandsmagasinet vurderet til at have stor eller nogen sårbarhed overfor nitrat, da der kun er et lille beskyttende lerlag over magasinet. Disse områder er afgrænset som NFI og ION, da der samtidig er en stor grundvandsdannelse. BNBO for boringen ligger i et område med bevoksning. BNBO strækker sig ud på landbrugsjord, men BNBO for den enkelte boring kan blive reduceret, når indvindingstilladelsen fordeles på flere fremtidige boringer. Fokusområder Boringen ligger i et område med landbrugsdrift. Fokusområde er dermed på at få sikret BNBO bedst muligt mod nitrat og sprøjtemidler. En evt. ny boring vil sandsynligvis også komme til at ligge i et område med intensiv landbrugsdrift med de udfordringer, det medfører. 31

40 4.8 STRANDHUSE-NR. BJERT VANDVÆRK NR. BJERT KILDEPLADS Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk Nr. Bjert kildeplads er beliggende umiddelbart øst for Nr. Bjert by. Kildepladsen ved Nr. Bjert og Bøgebjerg kildeplads nord for Nr. Bjert har en samlet indvindingstilladelse fra september 2013 på Fra kildepladsen ved Nr. Bjert må der maksimalt indvindes m 3 /år, og indvindingen skal ophøre herfra inden den 1. januar Indvindingen forventes opstartet ved Bøgebjerg i slutningen af 2016 men det vides ikke, hvor længe indkøringsfasen varer. Der bibeholdes noget indvinding på kildepladsen ved Nr. Bjert frem mod Kildepladsen ved Nr. Bjert vil dog sandsynligvis blive lukket ned i løbet af Når kildepladsen ved Bøgebjerg kommer i drift, vil vandbehandlingsanlægget ved Nr. Bjert blive revet ned, men administrationsbygningen med rentvandsbeholderen bibeholdes. Rentvandstanken ved Nr. Bjert vil blive fyldt op om dagen fra Bøgebjerg kildeplads, og der pumpes ud fra rentvandstanken om natten. I 2015 indvandt vandværket ca m 3 /år fra kildepladsen ved Nr. Bjert og har i gennemsnit over de seneste tre år indvundet ca m 3 /år. Vandværket har delvist nødforsyning fra kildepladsen ved Strandhuse. I en kortere periode (dog minimum en uge) kan vandværket ved Nr. Bjert lukkes ned og forsynes fra Vandværket i Strandhuse via højdebeholderen. OMRÅDEUDPEGNINGER STRANDHUSE-NR. BJERT VANDVÆRK NR. BJERT KILDEPLADS Indsatsplanens indsatser er koncentreret i følgende områder: Strandhuse-Nr.Bjert Vandværk Nr. Bjert BNBO (boringsnært beskyttelsesområde) ION (indsatsområde i forhold til nitrat) Område med kort transporttid og grundvandsdannende opland Indvindingsopland 32

41 Figur 1. Zoneudpegning Nr. Bjert kildeplads Figur 2. BNBO ved boringer BNBO Det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) for de to indvindingsboringer på Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk Nr. Bjert kildeplads er vist på figur 2. Boringsnummer/placering DGU nummer Indvindingstilladelse (m 3 /år) Nr. 1 Nordligste boring Nr. 2 Sydligste boring m 3 OSD, NFI, ION og indvindingsopland Indvindingsoplandet til boringerne på Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk Nr. Bjert kildeplads ses af figur 1. Indvindingsoplandet til Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk Nr. Bjert kildeplads er overlappende med indvindingsoplandene til de øvrige to kildepladser på vandværket (Strandhuse og Bøgebjerg). Indvindingsoplandet til Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk Nr. Bjert kildeplads ligger i et område, hvor dele af indvindingsoplandet er udpeget med særlige drikkevandsinteresser (OSD), og den resterende del er udpeget med almindelige drikkevandsinteresser (OD). Den nordlige del samt en lille del centralt i indvindingsoplandet ligger inden for nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Da NFI ligger i område med risiko for udvaskning af nitrat fra rodzonen (landbrugsarealer), er området samtidig udpeget som indsatsområde i forhold til nitrat (ION). Det betyder, at NFI og ION er sammenfaldende. ION er områder, hvor der er brug for en særlig indsats over for nitrat. Grundvandsdannende opland og områder med kort transporttid Figur 3 viser det grundvandsdannende opland. Det grundvandsdannende opland findes kun i en lille del af det nordligste af indvindingsoplandet. Figur 4 viser vandpartiklernes transporttid frem til vandværksboringernes filtre. Grundvandets transporttid tæt ved boringerne er generelt kort. Transporttiden tættest på boringerne er kun 0-25 år og med hovedparten af indvindingsoplandet under 100 år fra terræn og frem til boringernes filtre. Indsatser inden for områder med kort transporttid og det grundvandsdannende opland vil derfor være relevant at medtage i indsatsplanen. 33

42 Figur 3. Grundvandsdannende opland Figur 4. Transporttider ungt grundvand 0-25 år GRUNDVANDSKVALITET STRANDHUSE-NR. BJERT VANDVÆRK NR. BJERT KILDEPLADS Der er fund af triclorethan (0,05 µg/l) og triclorethylen (0,25 µg/l) i boringen med DGU nr og fund af trichlorethylen (0,052 µg/l) i boringen med DGU nr Fundene af de chlorede oplæsningsmidler ligger under grænseværdien på 1 µg/l. Der er ingen fund af pesticider, og der er normale koncentrationer af sulfat og klorid. Der er desuden fundet et nitratindhold på 5,4 mg/l i boring med DGU nr men ingen nitrat i den anden boring. Generelt er grundvandet i det primære magasin af en kvalitet, der er velegnet til drikkevand efter almindelig vandbehandling (luftning og sandfiltrering). Der er usikkerhed om, hvorvidt der indvindes fra Kvartært Sand (s2) eller Kvartært Sand (s3). Grundvandsmagasinet er beskyttet af mere end 15 m ler i hovedparten af indvindingsoplandet. Boringerne er filtersat i hhv m.u.t. (DGU nr ) og m.u.t. (DGU nr ). AREALANVENDELSEN STRANDHUSE-NR. BJERT VANDVÆRK NR. BJERT KILDEPLADS Indvindingsoplandet har en størrelse på ca. 5,8 km 2. Arealanvendelsen er ikke beregnet i indvindingsoplandet men nærområdet udgøres hovedsageligt af skov og landbrugsarealer samt byområde. Vandværkets boringer ligger ca. 550 m nord-øst for vandværksanlægget i et grønt område. 34

43 Potentiel nitratudvaskning Ca. 19 % af indvindingsoplandet er udpeget til NFI, hvilket også er afgrænsningen af indsatsområdet, hvor der er behov for en særlig indsats overfor nitrat. Der er ikke beregnet en gennemsnitlige potentiel nitratudvaskning i indvindingsoplandet til Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk Nr. Bjert kildeplads, da kildepladsen nedlægges inden for en kort årrække. Kortlagte grunde Region Syddanmarkdanmark har kortlagt én forureningslokaliteter på V2 niveau. Der drejer sig om affaldsbehandlingsanlæg. Der er bl.a. fundet lossepladsperkolat i grundvandet. Figur 5. Kortlagte forureninger inden for indvindingsoplandet Figur 6. Nærbillede af kortlagte forureninger Lokalitetsnr. Navn Status Branche Problematiske stoffer / Konstateret forurening Losseplads, Møsvrå V2 Affaldsbehandlingsanlæg Maskinfabrik samt nedlagt gård, Rytterskolevej 17 V1/V2 Overfaldebehandling af metal Jord: aromatforbindelser Grundvand: lossepladsperkolat Jord: tjære Afstand fra nærmeste boring til forurening 5,5 km (til boringer) 475 m (til boringer) 50 m (til vandværksbygning) RISIKOVURDERING STRANDHUSE-NR.BJERT VANDVÆRK NR. BJERT KILDEPLADS Nr. Bjert-Strandhuse Vandværk er generelt et velfungerende vandværk. Vandværksbygningen og installationerne er nyrenoverede. Ved den eksisterende bynære kildeplads er grundvandsmagasinet sårbart overfor forurening, og i grundvandet er der spor af chlorerede opløsningsmidler. Når det nye vandværk ved Bøgebjerg tages i brug, vil kildepladsen og vandbehandlingsanlægget ved Nr. Bjert blive lukket ned, men administratiosnbygningen bibeholdes, da rentvandstanken er beliggende under bygningen. 35

44 Når den nye kildeplads ved Bøgebjerg kommer i drift, kan den både forsyne området ved Nr. Bjert samt området ved Strandhuse. På nuværende tidspunkt kan vandværket ved Nr. Bjert dog lukkes ned og forsyningen varetages fra vandværket i Strandhuse via højdebeholderen. Ved den nuværende kildeplads er det primære grundvandsmagasin kun beskyttet af omkring 10 m moræneler, og grundvandet er reduceret fra jern- og sulfatzonen, med spor af chlorerede opløsningsmidler. Der vurderes derfor at være en ringe beskyttelse af det primære grundvandsmagasin ved kildepladsen. I oplandet er det primære grundvandsmagasin beskyttet af over 35 m moræneler og grundvandet reduceret fra jern- og sulfatzonen. I oplandet vurderes der derfor at være en god naturlig beskyttelse af det primære magasin. I hovedparten af oplandet er grundvandsmagasinet vurderet til at have nogen eller lille sårbarhed overfor nitrat. I den nordlige og sydlige del af oplandet er der små områder med stor nitratsårbarhed. Disse områder er afgrænset som NFI. Fokusområder Vandværkets boringer ligger ca. 550 m nord-øst for vandværksanlægget. BNBO for begge boringer ligger i et grønt område ejet af Kolding Kommune. Der er fundet 3-5 mg nitrat pr. liter i DGU nr Udviklingen af nitratindholdet følges i de almindelige kontroller. Samme boring har ligeledes de højeste værdier af klorerede opløsningsmidler. Denne boring vil derfor blive lukket ned først. Da boringen lukkes ned inden for få år, vil der ikke blive iværksat overvågningsprogram ud over de almindelige løbende kontroller. Da kildepladsen og vandbehandlingsanlægget lukkes ned i løbet af få år, vil der ligeledes ikke være behov for indsatser inden for BNBO. Boringerne vil blive lukket eller afhændet til anden side, hvis det er muligt. 36

45 4.9 STRANDHUSE-NR. BJERT VANDVÆRK STRANDHUSE KILDEPLADS Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk Strandhuse kildeplads er beliggende i midten af Strandhuse helt ned til vandet. Kildepladsen ved Strandhuse har en indvindingstilladelse fra februar 2014 på m 3 frem til 1. januar 2021, hvorefter indvindingstilladelsen maksimalt er på m 3. I 2015 indvandt vandværket ca m 3 /år fra kildepladsen ved Strandhuse og har i gennemsnit over de seneste tre år indvundet ca m 3 /år. Vandværket har delvist nødforsyning fra kildepladsen ved Nr. Bjert. I en kortere periode kan vandværket ved Strandhuse lukkes ned og forsynes fra Vandværket i Nr. Bjert via højdebeholderen ved Lyshøjskolen. OMRÅDEUDPEGNINGER STRANDHUSE-NR. BJERT VANDVÆRK STRANDHUSE KILDEPLADS Indsatsplanens indsatser er koncentreret i følgende områder: Strandhuse-Nr.Bjert Vandværk - Strandhuse BNBO (boringsnært beskyttelsesområde) ION (indsatsområde i forhold til nitrat) Område med kort transporttid og grundvandsdannende opland Indvindingsopland 37

46 Figur 1. Zoneudpegning Strandhuse kildeplads Figur 2. BNBO ved boringer BNBO Det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) for de to indvindingsboringer på Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk Strandhuse kildeplads er vist i figur 2. Boringsnummer/placering DGU nummer Indvindingstilladelse (m 3 /år) Nr. 1 Nordligste boring tættest ved vandværksbygning Nr. 2 Sydligste boring længst fra vandværksbygning m 3 OSD, NFI, ION og indvindingsopland Indvindingsoplandet til boringerne på Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk Strandhuse kildeplads ses af figur 1. Indvindingsoplandet til Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk Strandhuse kildeplads er overlappende med indvindingsoplandene til de øvrige to kildepladser på vandværket (Nr. Bjert og Bøgebjerg) samt overlappende med indvindingsoplandet til Almind Vandværk i den nordlige del af indvindingsoplandet. Da indvindingsoplandene er overlappende, skal indsatserne koordineres i forhold til de enkelte handleplaner. Indvindingsoplandet til Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk Strandhuse kildeplads ligger i et område, hvor hovedparten af indvindingsoplandet er udpeget med særlige drikkevandsinteresser (OSD), og en lille del er udpeget med almindelige drikkevandsinteresser (OD). Den nordlige og sydlige del af indvindingsoplandet ligger inden for nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Da NFI ligger i område med risiko for udvaskning af nitrat fra rodzonen (landbrugsarealer), er området samtidig udpeget som indsatsområde i forhold til nitrat (ION). Det betyder, at NFI og ION er sammenfaldende. ION er områder, hvor der er brug for en særlig indsats over for nitrat. Grundvandsdannende opland og områder med kort transporttid Figur 3 viser det grundvandsdannende opland. Det grundvandsdannende opland findes i hovedparten af indvindingsoplandet. Figur 4 viser vandpartiklernes transporttid frem til vandværksboringernes filtre. Grundvandets transporttid tæt ved boringerne er generelt kort. Transporttiden tættest på boringerne er kun 0-25 år og 38

47 med hovedparten af indvindingsoplandet under 100 år fra terræn og frem til boringernes filtre. Indsatser inden for områder med kort transporttid og det grundvandsdannende opland vil derfor være relevant at medtage i indsatsplanen. Figur 3. Grundvandsdannende opland Figur 4. Transporttider ungt grundvand 0-25 år GRUNDVANDSKVALITET STRANDHUSE-NR. BJERT VANDVÆRK STRANDHUSE KILDEPLADS Der er fund af toluen (0,04 µg/l) i boringen med DGU nr Kilden er ikke identificeret. Fundet af toluen ligger under grænseværdien på 1 µg/l. Der er ingen fund af pesticider, og der er normale koncentrationer sulfat og klorid. Vandet er nitratfrit, og der er lave koncentrationer af arsen og nikkel. Generelt er grundvandet i det primære magasin af en kvalitet, der er velegnet til drikkevand efter almindelig vandbehandling (luftning og sandfiltrering). Der indvindes fra Billund Sand (s7). Grundvandsmagasinet er beskyttet af mere end 15 m ler i hovedparten af indvindingsoplandet. Boringerne er filtersat i hhv m.u.t. (DGU nr ) og m.u.t. (DGU nr ). AREALANVENDELSEN STRANDHUSE-NR. BJERT VANDVÆRK STRANDHUSE KILDEPLADS Indvindingsoplandet har en størrelse på ca. 9,8 km 2.Hovedparten af arealerne i indvindingsoplandet anvendes til landbrug (55 %) og skov- og naturarealer (18 %). Ca. 14 % af indvindingsoplandet er bebygget. Boringerne er placeret omkring vandværksbygningen. Vandværket ligger på skrænten ned til Kolding Fjord i Strandhuse i et parcelhuskvarter med ca. 60 meter til Kolding Fjord. Potentiel nitratudvaskning Ca. 46 % af indvindingsoplandet er udpeget til NFI, hvilket også er afgrænsningen af indsatsområdet, hvor der er behov for en særlig indsats overfor nitrat. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning ( ) i indvindingsoplandet til Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk Strandhuse kildeplads var på 25 mg nitrat pr. liter. På landsplan var den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning på 49 mg/l i samme periode. 39

48 Kortlagte grunde Region Syddanmarkdanmark har kortlagt 5 forureningslokaliteter på V1 niveau, 5 forureningslokaliteter på V2 niveau samt 2 lokaliteter på både V1 og V2 niveau. Der drejer sig om flere forskellige aktiviteter men fortrinsvis salg eller oplag af olie og benzin. Der er bl.a. fundet lossepladsperkolat i grundvandet samt olie- og benzinstoffer i jorden. Figur 5. Kortlagte forureninger inden for indvindingsoplandet Figur 6. Nærbillede af kortlagte forureninger Lokalitetsnr. Navn Status Branche Problematiske stoffer / Konstateret forurening Anton Nielsen s Frøavl og Frøeksport Afstand fra nærmeste boring til forurening V1 Ikke specificeret 7,7 km (til boringer) Benzinsalg V1/V2 Salg af benzin og olie Jord: benzin 1,6 km (til boringer) I/S Møllebageriet V1 Erhvervsmæssigt oplag af benzin og olie 1,7 km (til boringer) J M Autoservice V1 7,7 km (til boringer) Losseplads, Møsvrå V2 Aktiviteter vedr. jord og affald Maskinværksted i Nr. Bjert Nr. Bjært Smede- og Maskinfabrik A/S Smede/vognmandsforretning, Almind Østergade 6 V1 Aktiviteter vedr. metaller Grundvand: lossepladsperkolat Jord: andre aromatiske forbindelser 7,2 km (til boringer) 1,7 km (til boringer) V1/V2 Jord: olieprodukter 1,6 km (til boringer) V2 Jord: diesel, tungmetaller 7,7 km (til boringer) Strandhuse Varmeværk V2 Jord: fyringsolie 470 m (til boringer) Sysselbjergvej 1, Almind V2 Salg af benzin og olie Jord: olieprodukter, olie, benz(a)pyren Tidligere BP servicestation V1 Salg af benzin og olie 7,7 km (til boringer) 40

49 Vester Alle 32 V2 Erhvervsmæssigt oplag af benzin og olie Jord: olie, benzin 660 m (til boring) RISIKOVURDERING STRANDHUSE-NR.BJERT VANDVÆRK STRANDHUSE KILDEPLADS Strandhuse Vandværk er generelt et velfungerende vandværk. Vandværket forsyner den lave del af Strandhuse direkte fra vandværket, mens den øvre del af Strandhuse forsynes via højdebeholderen ved Lyshøjskolen. Vandværket leverer vand til højdebeholderen. Ved spidsbelastninger leverer Nr. Bjert Vandværk også vand til højdebeholderen. På Strandhuse Vandværk er der problemer med forhøjet turbiditet. Kildepladsen ligger bynært, og ved kildepladsen er grundvandsmagasinet sårbart overfor forurening. Vandværksbygningen og installationerne er ældre men velholdte. De to boringer er inden for de seneste par år blevet ført op i terræn. Højdebeholderen ved Lyshøjskolen er blevet renoveret i 2012 og vil fremadrettet blive gennemset hvert 5. år. Rentvandsbeholderen ved Strandhuse er kun på 50 m 3. Når kildepladsen ved Bøgebjerg er i drift, vil iltningstårnet på Strandhuse kildeplads blive nedlagt, og vandet vil blive iltet med kompressor. Sandfilteranlægget bibeholdes. Når iltningstårnet ændres, vil rentvandstanken ved samme lejlighed blive renoveret. Når den nye kildeplads ved Bøgebjerg kommer i drift kan den kildeplads både forsyne området ved Nr. Bjert samt området ved Strandhuse. På nuværende tidspunkt kan vandværket ved Strandhuse dog lukkes ned og forsyningen varetages fra vandværket i Nr. Bjert via højdebeholderen. Ved den nuværende kildeplads er det primære grundvandsmagasin beskyttet af omkring 15 m moræneler, og grundvandet er reduceret fra jern- og sulfatzonen. Der vurderes derfor at være nogen beskyttelse af det primære grundvandsmagasin ved kildepladsen. I oplandet er det primære grundvandsmagasin beskyttet af over 25 m moræneler og grundvandet reduceret fra jern- og sulfatzonen. I oplandet vurderes der derfor at være en god naturlig beskyttelse af det primære magasin. I hovedparten af oplandet er grundvandsmagasinet vurderet til at have nogen eller lille sårbarhed overfor nitrat. I den nordlige del af oplandet er der et lille område med stor nitratsårbarhed. Dette område er afgrænset som NFI. Fokusområder Vandværkets boringer ligger i umiddelbar tilknytning til vandværksanlægget. Den ene boring ligger tæt ved vejen. BNBO for begge boringer ligger i et parcelhusområde med private haver samt et grønt område tilhørende Trapholt. Der skal derfor være fokus på sprøjtemidler fra private haver. En del af indvindingsoplandet strækker sig ud i Kolding Fjord. 41

50 4.10 INDSATSER FOR STRANDHUSE-NR. BJERT VANDVÆRK Strandhuse kildeplads Nr. Bjert kildeplads Bøgebjerg kildeplads Indsatser for Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk Strandhuse kildeplads har to aktive boringer. Fra Strandhuse kildeplads er der tilladelse til at indvinde m 3 grundvand pr. år frem til 1. jan. 2021, hvorefter der maksimalt må indvindes m 3 pr. år. Strandhuse kildeplads DGU nummer Indvindingstilladelse (m 3 /år) m 3 Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk Nr. Bjert kildeplads har 2 aktive boringer. Fra Nr. Bjert kildeplads må der maksimalt indvindes m 3 grundvand pr. år. Indvindingen skal ophøre senest 1. jan Nr. Bjert kildeplads DGU nummer Indvindingstilladelse (m 3 /år) m 3 Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk Bøgebjerg kildeplads har 1 boring, som endnu ikke er aktiv. Der er tilladelse til at indvinde m 3 grundvand pr. år. Tilladelsen deles med Nr. Bjert kildeplads. Bøgebjerg kildeplads DGU nummer Indvindingstilladelse (m 3 /år) m 3 (heraf m 3 fra Nr. Bjert kildeplads) Indsats nr. Indsatser Tidsplan Vandindvinding og vandforsyning 1 Vandværket skal bibeholde en skånsom indvindingsstrategi. 2 Vandværket skal vedligeholde en beredskabsplan med tilhørende actionscards. Vandværket skal fortsat afholde en beredskabsøvelse årligt. 42

51 3 Vandværket skal vedligeholde en investerings- og vedligeholdelsesplan for vandværk og boringer. Punktkilder Inaktive brønde og boringer 5 Vandværket registrer inaktive boringer og informerer kommunen med henblik på sløjfning. 6a 6b Vandværket skal medvirke til at sikre brønde og boringer, der tages ud af drift i forbindelse med tilslutning til vandværk, bliver sløjfet. Vandværket meddeler løbende kommunen om forbrugere, som tilsluttes vandværk. eller Vandværket skal indregne en pris for sløjfning af brønde og boringer i takstbladet ved tilslutning af ejendom til vandværk. Nitrat og sprøjtemidler 7 Ved mere end 5 mg nitrat/l og stigende nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. 8 Ved mere end 10 mg nitrat/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol udarbejder vandværket retningslinjer for dyrkningsaftaler, som efterfølgende aftales med Kolding Kommune og lokale landbrugsrådgivere forud for gennemførelse af lodsejerforhandlinger. Kolding Kommunes skabelon kan eventuelt benyttes. 9 Ved mere end 10 mg nitrat/l nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol gennemfører vandværket lodsejerforhandlinger og indgåelse af frivillige aftaler på arealniveau indenfor BNBO. Aftalerne indgås for nitrat og sprøjtemidler eller udelukkende for sprøjtemidler. Vandværket fører tilsyn med vilkår i dyrkningsaftalen. 10 Ved gentagne spor af sprøjtemidler udarbejder vandværket haveaftaler (herunder også gårdspladser) i forhold til pesticider inden for BNBO. Når nitrat er større end 5 mg/l og stigende eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er større end 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er større end 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Ved gentagne spor af sprøjtemidler Formidling 11 Vandværket udarbejder og vedligeholder en formidlingsstrategi og en handleplan for beskyttelse af grundvandet inden for indvindingsoplandet med særlig fokus inden for BNBO og herefter årligt Skovrejsning 12 Vandværket afdækker interessen for skovrejsning i f.eks. BNBO, og der iværksættes om muligt et skovrejsningsprojekt. Muligheder for tilskud til skovrejsningsprojekter afdækkes. Der skal laves aftale om sprøjtefri etablering og vedligehold. Overvågning 43

52 13 Vandværket etablerer, driver og vedligeholder det aftalte overvågningsprogram. Analyseresultaterne mv. vurderes i samarbejde med Kolding Kommune. 14 Ved gentagne spor af organiske mikroforureninger ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. Diverse 16 / 26 Vandværket skal have fundet årsagen til gentagne problemer med bakteriologi ved afgang vandværk herunder inspicere rentvandstanken for revner. Rentvandstanken skal tjekkes hvert 5. år. 28 Organiske mikroforureninger skal indgå i vandværkets boringskontrol og ved prøver afgang vandværk (prøvetagningsplan). 29 Analyseprogrammet (prøvetagningsplan) for drikkevandskvalitet skal følges og kan kun reduceres efter aftale med Kolding Kommune Igangsættelse - se redegørelsen Ved gentagne fund af organiske mikroforureninger Når vandværket på Strandhuse renoveres eller første gang i

53 4.11 TREFOR VAND - ØSTRE VANDVÆRK Trefor Vand- Østre Vandværk Trefor Vand - Østre Vandværk ligger midt i Kolding by lidt nord for Kolding Sygehus. Boringerne er beliggende ca. 250 m nord, ca. 250 m øst og ca. 750 m syd for vandværksanlægget. Vandværket har en indvindingstilladelse fra november 2013 på m 3 vand pr. år fordelt på 4 boringer. I 2015 indvandt vandværket ca m 3 /år og har i gennemsnit over de seneste tre år indvundet ca m 3 /år. Der er nødforsyning til Trefor Vands øvrige vandværker i Kolding (Søndre Vandværk og Trudsbro Vandværk). OMRÅDEUDPEGNINGER TREFOR VAND - ØSTRE VANDVÆRK Indsatsplanens indsatser er koncentreret i følgende områder: BNBO (boringsnært beskyttelsesområde) ION (indsatsområde i forhold til nitrat) Område med kort transporttid og grundvandsdannende opland Indvindingsopland 45

54 Figur 1. Zoneudpegning Østre Vandværk Figur 2. BNBO ved boringer BNBO Det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) for de fire indvindingsboringer på Trefor Vand Østre Vandværk er vist i figur 2. Boringsnummer/placering DGU nummer Indvindingstilladelse (m 3 /år) Boring nord for vandværksbygning Boring øst for vandværksbygning Boring syd for vandværksbygning Boring syd længst væk fra vandværksbygning m 3 OSD, NFI, ION og indvindingsopland Indvindingsoplandet til boringerne på Trefor Vand - Østre Vandværk ses af figur 1. Indvindingsoplandet til Trefor Vand Østre Vandværk er i den nordlige del overlappende med indvindingsoplandene til Bramdrupdams Vandværks to kildepladser (Petersminde og Sønderholm). Da indvindingsoplandene er overlappende, skal indsatserne koordineres i forhold til de enkelte handleplaner. Indvindingsoplandet til Trefor Vand - Østre Vandværk ligger i et område, hvor den nordlige og sydlige del af indvindingsoplandet er udpeget med særlige drikkevandsinteresser (OSD), og den centrale del er udpeget med almindelige drikkevandsinteresser (OD). Den centrale del af indvindingsoplandet ligger inden for nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Da NFI ligger i område med risiko for udvaskning af nitrat fra rodzonen (landbrugsarealer), er området samtidig udpeget som indsatsområde i forhold til nitrat (ION). Det betyder, at NFI og ION er sammenfaldende. ION er områder, hvor der er brug for en særlig indsats over for nitrat. Grundvandsdannende opland og områder med kort transporttid Figur 3 viser det grundvandsdannende opland. Det grundvandsdannende opland findes i hovedparten af indvindingsoplandet. Figur 4 viser vandpartiklernes transporttid frem til vandværksboringernes filtre. Grundvandets transporttid tæt ved boringerne er generelt kort. Transporttiden tættest på boringerne er kun 0-50 år, 46

55 mens transporttiden i den øvrige del af indvindingsoplandet er på under 100 år fra terræn og frem til boringernes filtre. Indsatser inden for områder med kort transporttid og det grundvandsdannende opland vil derfor være relevant at medtage i indsatsplanen. Figur 3. Grundvandsdannende opland Figur 4. Transporttider ungt grundvand 0-25 år GRUNDVANDSKVALITET TREFOR VAND - ØSTRE VANDVÆRK Vandværket har ikke problemer med at overholde drikkevandskvalitetskravene. Der er ingen fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter deraf i vandværkets boringer. Der er lav koncentration af både sulfat, klorid, arsen og nikkel. Vandet er nitratfrit. Vandværket har ikke problemer med at overholde drikkevandskvalitetskravene efter simpel vandbehandling. Generelt er grundvandet i det primære magasin af en kvalitet, der er velegnet til drikkevand efter almindelig vandbehandling (iltning og sandfiltrering). Der indvindes fra Kvartært Sand (s2), Kvartært Sand (s3) og Bastrup Sand. Grundvandsmagasinet under Kvartært Sand (s3) er beskyttet af mere end 15 m ler i hovedparten af indvindingsoplandet mens beskyttelsen af Kvartært Sand (s2) er noget dårligere. Boringsnummer/placering DGU nummer Filtersætning (m.u.t.) Boring nord for vandværksbygning Boring øst for vandværksbygning Boring syd for vandværksbygning Boring syd længst væk fra vandværksbygning

56 AREALANVENDELSEN TREFOR VAND ØSTRE VANDVÆRK Indvindingsoplandet har en størrelse på ca. 9,8 km 2. Arealerne i indvindingsoplandet anvendes til landbrug (31 %), bebyggelse (22 %), skov- og naturarealer (22 %) samt uklassificerede arealer (24 %). De uklassificerede arealer omfatter primært industriområdet i den centrale del af oplandet. Potentiel nitratudvaskning Ca. 38 % af indvindingsoplandet er udpeget til NFI, hvilket også er afgrænsningen af indsatsområdet, hvor der er behov for en særlig indsats overfor nitrat. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning ( ) i indvindingsoplandet til Trefor Vand - Østre Vandværk var på 19 mg nitrat pr. liter. På landsplan var den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning på 49 mg/l i samme periode. Kortlagte grunde Region Syddanmarkdanmark har kortlagt 4 forureningslokaliteter på V1 niveau, 5 forureningslokaliteter på V2 niveau samt 2 lokaliteter på både V1 og V2 niveau. Der drejer sig om flere forskellige aktiviteter men fortrinsvis salg eller oplag af olie og benzin eller lossepladsaktiviteter. Der er bl.a. fundet lossepladsperkolat i grundvandet samt olie- og benzinstoffer i jorden. Figur 5. Kortlagte forureninger inden for indvindingsoplandet Figur 6. Nærbillede af kortlagte forureninger Lokalitetsnr. Navn Status Branche Problematiske stoffer / Konstateret forurening Autohuset Vestergaard A/S Benzinanlæg ved Trefor Vand V1 Autoreparationsværksted Indledende undersøgelse (V2) V1 Salg af benzin og olie Indledende undersøgelse (V2) Afstand fra nærmeste boring til forurening Ca. 2,8 km til nærmeste boring Ca. 3,1 km til nærmeste boring Gulf Service V1 Salg af benzin og olie 2,1 km (til DGU nr ) Jordforurening vved Holmia A/S (to punkter) V2 Ikke specificeret Fund af olie i jord. Afværgeforanstaltninger for grundvand. 2,2 km (til DGU nr ) 48

57 Kolding Metalværk V2 Støbning af metal Fund i jord: olie, tungmetaller, olieprodukter, kobber, bly, zink Losseplads Gl. Stationsvej 5B Losseplads Gl. Stationsvej 5C Losseplads Gl. Stationsvej 7 (to punkter) Losseplads Gl. Stationsvej 7A (tre punkter) Olietanke ved Kolding Sygehus (to punkter) V2 V2 V1 og V2 V1 og V2 Aktiviteter vedr. jord og affald Aktiviteter vedr. jord og affald Aktiviteter vedr. jord og affald Aktiviteter vedr. jord og affald Slagger ved Kokholm 10 V2 Tilført/udlagt slagge fra affaldsforbrænding V1 Fund i grundvand: lossepladsperkolat. Fund i jord: tungmetaller, olieprodukter, bly Fund i grundvand: lossepladsperkolat. Fund i jord: tungmetaller, tjære Fund i grundvand: lossepladsperkolat Fund i grundvand: lossepladsperkolat Indledende undersøgelse (V2) 2,1 km (til DGU nr ) 1,9 km (til DGU nr ) 1,9 km (til DGU nr ) 1,9 km (til DGU nr ) 1,9 km (til DGU nr ) m (til DGU nr ) m (til DGU nr ) 2,6 km (til DGU nr ) Ved Burcharths Farve- og Lakfabrik A/S på Gl. Donsvej 6 (ca. 2,1 km opstrøms for boring DGU nr ) er der en aktuel forurening med organiske opløsningsstoffer, primært xylen, i det terrænnære magasin. Forureningen er ved at blive oprenset. Der udføres afværgepumpning af grundvand på hotspot, hvorefter det rensede grundvand efterfølgende udledes til det nærliggende vandløb. Xylen er i stand til at bevæge sig langt i grundvandet, og forureningen med organiske opløsningsmidler har spredt sig med grundvandet i syd-sydøstlig retning i meget fortyndet grad. Region Syddanmark har kortlagt matriklen samt forureningen på V1 og V2 niveau i september Jord- og grundvandsforureningen er ikke omfattet af Region Syddanmarks offentlige indsats, da Kolding Kommunes påbudssag endnu ikke er afsluttet. RISIKOVURDERING TREFOR VAND ØSTRE VANDVÆRK Trefor Vand - Østre Vandværk er generelt et velfungerende vandværk. Trefor Vand er i gang med en generel opgradering af vandværkerne i Kolding Kommune til samme standard som Trefor Vands øvrige værker. Grundvandsmagasinet er rimeligt beskyttet, men en stor del af indvindingsoplandet er byområde. Vandværksbygningen, vandbehandlingsanlæg og installationerne er nyere og velholdte. Ved den eksisterende bynære kildeplads er grundvandsmagasinet sårbart overfor forurening. De kildepladsnære arealer er udlagt til skov og græsarealer. På trods af at kildepladsen er placeret i et område med skov og græsarealer, ligger kildepladsen stadig bynært. Den resterende del af oplandet udgøres primært af skov, golfbane, byområde samt kolonihaveområde. Det anbefales at omlægge indvindingen til en mere skånsom indvinding, hvor indvindingen foregår fra samtlige boringer over længere tid, men med mindre ydelse. Derved mindskes sænkningen af vandspejlet i grundvandsmagasinet, hvorved risikoen for at trække forurening ned til grundvandsmagasinet bliver mindre. Der er minimum m ler over grundvandsmagasinet samt en reduceret vandtype. I langt hovedparten af oplandet er de primære grundvandsmagasiner beskyttet af m moræneler. I de primære magasiner er grundvandet reduceret fra jern- og sulfatzonen. Der vurderes derfor at være en rimelig naturlig beskyttelse af de primære magasiner. 49

58 I hovedparten af oplandet er grundvandsmagasinet vurderet til at have nogen eller lille sårbarhed overfor nitrat. I den sydlige del af oplandet er der stor nitratsårbarhed. Den centrale del af oplandet er afgrænset som NFI. Der er skov, græsarealer, og golfbane i nærområdet til kildepladsen. Herudover er der hovedsageligt boligområder samt industriområder mod vest. Indenfor 300 m zonen til boring er der kortlagt en muligt forurenet lokalitet. Fokusområder Vandværkets boringer ligger i Marielundskoven ca m fra vandværksbygningen. Den sydligste boring ligger tæt på Marielundsøen. BNBO for de to sydligste boringer er placeret i skovområdet, hvorimod BNBO for den nordligste boring også strækker sig ind over et kolonihaveområde samt golfbane. Der skal derfor være fokus på sprøjtemidler fra kolonihaverne og golfbanen. 50

59 4.12 INDSATSER FOR TREFOR VAND - ØSTRE VANDVÆRK Indsatser for Østre Vandværk Østre Vandværk har 4 aktive boringer. Østre Vandværk DGU nummer Indvindingstilladelse (m 3 /år) m 3 Indsats nr. Indsatser Tidsplan Vandindvinding og vandforsyning 1 Vandværket skal indføre en mere skånsom indvindingsstrategi ved frekvensregulering. 2 Vandværket skal vedligeholde en beredskabsplan. Vandværket skal afholde en beredskabsøvelse årligt. 3 Vandværket skal vedligeholde en investerings- og vedligeholdelsesplan for vandværk og boringer. Senest udgang Vandværkets vandspild skal reduceres til 7 %. og senest i Vandværkets rentvandstank skal inspiceres hvert 5. år Senest 2017 og derefter hvert 5. år. Punktkilder Inaktive brønde og boringer 5 Vandværket registrer inaktive boringer og informerer kommunen med henblik på sløjfning. 6a Nitrat og sprøjtemidler Vandværket skal medvirke til at sikre brønde og boringer, der tages ud af drift i forbindelse med tilslutning til vandværk, bliver sløjfet. Vandværket meddeler løbende kommunen om forbrugere, som tilsluttes vandværk. 7 Ved mere end 5 mg nitrat/l og stigende nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkernes boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. 8 Ved mere end 10 mg nitrat/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol udarbejder vandværket retningslinjer for dyrkningsaftaler, som efterfølgende aftales med Når nitrat er større end 5 mg/l og stigende eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler 51

60 Kolding Kommune og lokale landbrugsrådgivere forud for gennemførelse af lodsejerforhandlinger. Kolding Kommunes skabelon kan eventuelt benyttes. 9 Ved mere end 10 mg nitrat/l nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol gennemfører vandværket lodsejerforhandlinger og indgåelse af frivillige aftaler på arealniveau indenfor BNBO. Aftalerne indgås for nitrat og sprøjtemidler eller udelukkende for sprøjtemidler. Vandværket fører tilsyn med vilkår i dyrkningsaftalen. 10 Ved gentagne spor af sprøjtemidler udarbejder vandværket haveaftaler (herunder også gårdspladser) i forhold til pesticider indenfor BNBO. Formidling 11 Vandværket udarbejder og vedligeholder en formidlingsstrategi og en handleplan for beskyttelse af grundvandet inden for indvindingsoplandet med særlig fokus indenfor BNBO. Overvågning 13 Vandværket etablerer, driver og vedligeholder det aftalte overvågningsprogram. Analyseresultaterne mv. vurderes i samarbejde med Kolding Kommune 14 Ved gentagne spor af organiske mikroforureninger ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. Diverse 30 Hvis der foreligger mulighed for at gennemføre grundvandsbeskyttelsesprojekter, f.eks. dyrkningsaftaler eller skovrejsning, inden for indvindingsoplandet til en kildeplads, og det vurderes, at projektet har høj omkostningseffektivitet i forhold til pesticider og/eller nitrat, skal det gennemføres. Når nitrat er 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Ved gentagne spor af sprøjtemidler Senest 2017 og herefter årligt Igangsættelse - se redegørelsen Ved gentagne fund af organiske mikroforureninger 52

61 4.13 VIUF VANDVÆRK Viuf Vandværk Viuf Vandværk er i den sydlige del af Viuf by. Boringerne er beliggende ca. 200 m øst for vandværksbygningen. Vandværket har en indvindingstilladelse fra maj 2013 på m 3 vand pr. år fordelt på 2 boringer. I 2015 indvandt vandværket ca m 3 /år og har i gennemsnit over de seneste tre år indvundet ca m 3 /år. Vandværket har nødforsyning til Almind Vandværk. OMRÅDEUDPEGNINGER VIUF VANDVÆRK Indsatsplanens indsatser er koncentreret i følgende områder: BNBO (boringsnært beskyttelsesområde) ION (indsatsområde i forhold til nitrat) Område med kort transporttid og grundvandsdannende opland Indvindingsopland 53

62 Figur 1. Zoneudpegning Viuf Vandværk Figur 2. BNBO ved boringer BNBO Det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) for de to indvindingsboringer på Viuf Vandværk er vist i figur 2. Boringsnummer/placering DGU nummer Indvindingstilladelse (m 3 /år) Nr. 1 Nordlige boring Nr. 2 Sydlige boring m 3 OSD, NFI, ION og indvindingsopland Indvindingsoplandet til boringerne på Viuf Vandværk ses af figur 1. Indvindingsoplandet til Viuf Vandværk er enkelte steder overlappende med indvindingsoplandet til Almind Vandværk, hvilket betyder, at indsatserne skal koordineres mellem de enkelte vandværker. Indvindingsoplandet til Viuf Vandværk ligger i et område, hvor hele indvindingsoplandet er udpeget med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Den vestligste del af indvindingsoplandet ligger inden for nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Da NFI ligger i område med risiko for udvaskning af nitrat fra rodzonen (landbrugsarealer), er området samtidig udpeget som indsatsområde i forhold til nitrat (ION). Det betyder, at NFI og ION er sammenfaldende. ION er områder, hvor der er brug for en særlig indsats over for nitrat. Grundvandsdannende opland og områder med kort transporttid Figur 3 viser det grundvandsdannende opland. Det grundvandsdannende opland findes i ca. halvdelen af indvindingsoplandet. Figur 4 viser vandpartiklernes transporttid frem til vandværksboringernes filtre. Grundvandets transporttid tæt ved boringerne er generelt kort. Transporttiden tættest på boringerne er kun 0-50 år og med hovedparten af indvindingsoplandet under 100 år fra terræn og frem til boringernes filtre. Indsatser inden for områder med kort transporttid og det grundvandsdannende opland vil derfor være relevant at medtage i indsatsplanen. 54

63 Figur 3. Grundvandsdannende opland Figur 4. Transporttider ungt grundvand 0-25 år GRUNDVANDSKVALITET VIUF VANDVÆRK Der er ingen fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter. Der er lettere forhøjet koncentration af sulfat i begge boringer, men det vurderes, at det skyldes en ældre sænkning af grundvandsspejlet. Vandet er nitratfrit. Der er højt arsenindhold i den ene boring, og grænseværdien for drikkevand er overskredet. Efter vandbehandling på vandværket, er grænseværdien for drikkevandskvalitet dog ikke overskredet. Siden 2002, hvor boring blev sat i drift, har der periodevist været indhold af ammonium, nitrit og mangan omkring og over drikkevandkravet. Det er derfor sandsynligt, at grundvandet i det dybe kvartssandsmagasin har et højere indhold af ammonium og mangan end grundvandet fra boring , hvilket stiller større krav til vandbehandlingen. Det dybtliggende kvartssandsmagasin, som der indvindes fra i boring er beskyttet af over 50 m moræneler og glimmerler. Der vurderes derfor at være en god naturlig beskyttelse af det dybtliggende kvartssandsmagasin. Det højere liggende magasin af smeltevandsand og grus, hvorfra der indvindes fra i boring er umiddelbart godt beskyttet af m moræneler, og grundvandet er svagt reduceret. Det lettere forhøjede sulfatindhold og det stigende indhold af aggressivt kuldioxid tyder dog på, at sårbarheden forøges helt eller delvist som følge af indvindingen. Der er nye trykfiltre, og vandværket er i drift igen efter renoveringen i Der indvindes fra Kvartært Sand (s2) og Bastrup Sand (s6). Grundvandsmagasinerne er beskyttet af mere end 15 m ler i hovedparten af indvindingsoplandet. Boringerne er filtersat i hhv m.u.t. (DGU nr ) og m.u.t. (DGU nr ). AREALANVENDELSEN VIUF VANDVÆRK Indvindingsoplandet har en størrelse på ca. 1,5 km 2. Hovedparten af arealerne i indvindingsoplandet anvendes til landbrug (82 %). Der er meget begrænset med skov og naturarealer. Ca. 16 % af indvindingsoplandet er bebygget. 55

64 Potentiel nitratudvaskning Ca. 22 % af indvindingsoplandet er udpeget til NFI, hvilket også er afgrænsningen af indsatsområdet, hvor der er behov for en særlig indsats overfor nitrat. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning ( ) i indvindingsoplandet til Viuf Vandværk var på 21 mg nitrat pr. liter. På landsplan var den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning på 49 mg/l i samme periode. Kortlagte grunde Region Syddanmarkdanmark har kortlagt én forureningslokalitet på V2 niveau. Det drejer sig om salg af olie og benzin, og der er fundet olie- og benzinstoffer i grundvandet. Figur 5. Kortlagte forureninger inden for indvindingsoplandet Figur 6. Nærbillede af kortlagte forureninger Lokalitetsnr. Navn Status Branche Problematiske stoffer / Konstateret forurening Storgaden 80 V2 Salg af benzin og olie Grundvand: olie, benzin Jord: benzin, olie-benzen Afstand fra nærmeste boring til forurening 290 m (til DGU nr ) 190 m (til vandværksbygning) RISIKOVURDERING VIUF VANDVÆRK Viuf Vandværk er generelt et velfungerende vandværk. Indvindingsboringerne er samlet på en kildeplads lidt uden for byen. Vandværket har fritaget et areal omkring kildepladsen for landbrugsdrift for at beskytte boringerne. Vandværksbygningen, vandbehandlingsanlæg og installationerne er nye, da vandværket blev renoveret i slutningen af Det renoverede vandværk blev taget i brug i foråret Råvandspumperne er i 2012 udskiftet til nogle mindre pumper, der til sammen kan yde ca. 20 m 3 /t. Der er desuden monteret en frekvensomformer på hver råvandpumpe, hvilket giver mulighed for en skånsom styret indvinding. Dette medfører til sammen, at der er mindre sænkninger af grundvandsmagasinerne end ved brugen af de tidligere pumper. Vandbehandlingsanlægget er to serieforbundne filtre (et forfilter og et efterfilter). Råvandet iltes ved indløb i toppen af filtrene ved brug af kompressor. 56

65 Vandværket indvinder vand fra to forskellige magasiner, hvilket øger forsyningssikkerheden. Desuden er der nødforsyning til Almind Vandværk, som yderligere har nødforsyning til Bramdrupdam Vandværk. I hovedparten af oplandet er grundvandsmagasinet vurderet til at have nogen eller lille sårbarhed overfor nitrat. I den sydvestlige del af oplandet er der et område med stor nitratsårbarhed. Dette område er afgrænset som NFI. Fokusområder Boringerne er begge placeret ca. 200 m øst for vandværket. BNBO for de to boringer er dels placeret i et område, som er friholdt for landbrugsdrift, men BNBO strækker sig også ind over landbrugsareal. Der skal derfor være fokus på landbrugsdriften. Der er kontakt til ejer af landbrugsjorden, som er bekendt med boringernes placering, og den risiko, der kan være forbundet med intensiv landbrugsdrift tæt på vandværksboringer. 57

66 4.14 INDSATSER FOR VIUF VANDVÆRK Indsatser for Viuf Vandværk Viuf Vandværk har 2 aktive boringer. Viuf Vandværk DGU nummer Indvindingstilladelse (m 3 /år) m 3 Indsats nr. Indsatser Tidsplan Vandindvinding og vandforsyning 1 Vandværket skal bibeholde en skånsom indvindingsstrategi. 2 Vandværket skal vedligeholde en beredskabsplan med tilhørende actionscards. Vandværket skal afholde en beredskabsøvelse årligt. 3 Vandværket skal vedligeholde en investerings- og vedligeholdelsesplan for vandværk og boringer. Punktkilder Inaktive brønde og boringer 5 Vandværkerne registrer inaktive boringer og informerer kommunen med henblik på sløjfning. 6a Nitrat og sprøjtemidler Vandværkerne skal medvirke til at sikre brønde og boringer, der tages ud af drift i forbindelse med tilslutning til vandværk, bliver sløjfet. Vandværket meddeler løbende kommunen om forbrugere, som tilsluttes vandværk. 7 Ved mere end 5 mg nitrat/l og stigende nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. 8 Ved mere end 10 mg nitrat/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol udarbejder vandværket retningslinjer for dyrkningsaftaler, som efterfølgende aftales med Kolding Kommune og lokale landbrugsrådgivere forud for gennemførelse af lodsejerforhandlinger. Kolding Kommunes skabelon kan eventuelt benyttes. 9 Ved mere end 10 mg nitrat/l nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol gennemfører vandværket lodsejerforhandlinger og indgåelse af frivillige aftaler på arealniveau indenfor BNBO. Aftalerne indgås for nitrat og Når nitrat er større end 5 mg/l og stigende eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er større end 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er større end 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler 58

67 sprøjtemidler eller udelukkende for sprøjtemidler. Vandværket fører tilsyn med vilkår i dyrkningsaftalen. 10 Ved gentagne spor af sprøjtemidler udarbejder vandværket haveaftaler (herunder også gårdspladser) i forhold til pesticider indenfor BNBO. Formidling 11 Vandværket udarbejder og vedligeholder en formidlingsstrategi og en handleplan for beskyttelse af grundvandet inden for indvindingsoplandet med særlig fokus inden for BNBO. Skovrejsning 12 Vandværket afdækker interessen for skovrejsning i f.eks. BNBO, og der iværksættes om muligt et skovrejsningsprojekt. Muligheder for tilskud til skovrejsningsprojekter afdækkes. Der skal laves aftale om sprøjtefri etablering og vedligehold. Overvågning 13 Vandværket etablerer, driver og vedligeholder det aftalte overvågningsprogram. Analyseresultaterne mv. vurderes i samarbejde med Kolding Kommune 14 Ved gentagne spor af organiske mikroforureninger ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. Diverse Ved gentagne spor af sprøjtemidler Ved gentagne fund af organiske mikroforureninger 16 Vandværkets rentvandstank skal inspiceres hvert 5. år. hvert 5. år. 29 Analyseprogrammet (prøvetagningsplan) for drikkevandskvalitet skal følges og kan kun reduceres efter aftale med Kolding Kommune 59

68 Indsatser for Kolding Kommune 5. KOLDING KOMMUNES INDSATSER Kolding Kommunes indsatsplan for Viuf-Bramdrupdam Kortlægningsområde for Viuf-Bramdrupdam Indsats nr. Indsatser Tidsplan Punktkilder 33 Kommunen udarbejder procedure for etablering og registrering af miljø- og undersøgelsesboringer samt procedure for sløjfning af ubenyttede boringer og brønde. 34 Kommunen meddeler påbud om sløjfning af inaktive brønde og boringer koordineres med offentlig information om emnet. Senest Kommunen foretager en kortlægning af olietanke indenfor BNBO. Senest I forbindelse med tilsyn på landbrugsejendomme (herunder også plantebrug og juletræsproduktion) og virksomheder i hele Indsatsområdet vil der være særlig fokus på Forekomst af olietanke og påfyldningsstudse 60

69 Inaktive brønde og boringer med henblik på efterfølgende sløjfning Vaskepladser Opbevaring og håndtering af potentielle grundvandsforurenende stoffer Brug af sprøjtemidler på kørearealer, gårdspladser, juletræer, mv. 37 Kommunen foretager en risikovurdering i forhold til Nedgravede olietanke inden for relevante zoner Anmeldelser af olietanke, så projektet tilpasses grundvandsinteresser i videst muligt omfang (ingen nedgravede olietanke eller placering indendørs inden for BNBO) Placering og indretning af jordvarmeanlæg indenfor BNBO Etablering af vaskepladser med evt. projekttilpasning ved etablering inden for BNBO Placering af nedsivningsanlæg inden for vandværkernes indvindingsoplande 38 Kolding Kommune vil kræve en miljømæssig vurdering af projekter, hvor bygherre fastholder brugen af genanvendte materialer i kategori 2 og 3 indenfor BNBO, ION, grundvandsdannende oplande, og området med kort transporttid. Ved risiko for nedsivning af forureningskomponenter til grundvandet, vil der blive stillet skærpede krav eller meddelt afslag. 39 Kolding Kommune vil udnytte påbudsmuligheden til at få foretaget oprensning i alle nye forureningssager. 40 Kommunen vil ved fund af gamle potentielt grundvandstruende lokaliteter løbende indberette disse til regionen med en indstilling om, at de snarest prioriteres til undersøgelse. 41 Kommunen vil årligt kommentere regionens forslag til prioritering af enkeltsager til undersøgelse og oprensning med prioritering af BNBO, ION, grundvandsdannende oplande, og området med kort transporttid. Nitrat, sprøjtemidler og slam 42a 42b Ved miljøgodkendelse efter husdyrbrugsloven stiller kommunen vilkår om en maksimal udvaskning af nitrat inden for BNBO og ION inden for indvindingsopland på max. 50 mg/l eller svarende til planteavlsniveau. Ved miljøgodkendelse efter husdyrbrugsloven stiller kommunen vilkår om ingen merbelastning, dvs. større udvaskning af nitrat fra rodzonen, såfremt udvaskningen af nitrat fra rodzonen overstiger 50 mg/l i efter-situationen i ION uden for indvindingsopland. 43 Ved miljøgodkendelse efter husdyrbrugsloven stiller kommunen vilkår om ingen markstakke af dybstrøelse og ensilage indenfor 300 m fra vandværksboringer. 44 Ved ansøgninger efter husdyrbrugsloven og en konkret vurdering inklusiv evt. projekttilpasninger kan kommunen stille fastholdelsesvilkår om ingen udspredning af slam i BNBO. Årligt 61

70 45 Kolding Kommune udarbejder forslag til retningslinjer samt samarbejdsaftale for dyrkningsaftaler i forhold til nitrat og sprøjtemidler. Formidling 46 Kolding Kommunes folder Retningslinjer for opbevaring af farlige stoffer uddeles til relevante virksomheder herunder landbrug og industri. 47 Kolding Kommune udarbejder informationsmateriale om sløjfning af inaktive brønde og boringer samt sløjfning/opgravning af gamle olietanke 48 Generel information på kommunens hjemmeside med fokus på aktiviteter indenfor BNBO (anvendelse af sprøjtemidler, genanvendelse af lettere forurenet jord mv.) Skovrejsning 49 Kommunen foretager udpegning af skovrejsningsområder og indarbejder områderne i retningslinjer i kommuneplanen. Overvågning 50 Kolding Kommune og det pågældende vandværk udarbejder i samarbejde et overvågningsprogram. 51 Kolding Kommune tilrettelægger et analyseprogram for de vandværker, der endnu ikke har modtaget et med fokus på forureningskilder i området. Råstoffer 52 Kolding Kommune arbejder for at få etableret naturarealer eller skovrejsning efter endt råstofindvinding. Når det bliver relevant Senest 2017 frem imod 2017 I forbindelse med revision af kommuneplan Igangsættelse - se redegørelsen 62

71 6. KORTLÆGNINGEN Kortlægningen af grundvandet i kortlægningsområdet Viuf-Bramdrupdam er udført af Naturstyrelsen. Formålet med kortlægningen er, at den nuværende og fremtidige grundvandsressource beskyttes, så forsyningen med drikkevand fortsat kan baseres på en simpel vandbehandling. Redegørelsen danner grundlag for udarbejdelsen af en indsatsplan til beskyttelse af grundvand og drikkevand i Viuf-Bramdrupdam området. 6.1 GRUNDVANDSRESSOURCEN GRUNDVANDSMAGASINER OG DÆKLAG Grundvandsmagasinernes sårbarhed er vurderet ud fra lerlagenes (dæklag) tykkelse over grundvandsmagasinerne og grundvandets kemiske sammensætning. Drikkevandet hentes i sandlagene. Sandlaget Kvartært Sand, S3, er udbredt over det meste af kortlægningsområdet med en tykkelse på mellem 5 og 20 m og er enkelte steder op til 70 m tykt. Bastrup Sand, S6, er udbredt centralt i området med en lagtykkelse på op til 50 m. Figur 1. Profilsnit af de geologiske lag i kortlægningsområdet. Et grundvandsmagasin skal være dækket af mere end 15 m ler for at kunne betragtes som velbeskyttet imod forurening fra terræn. Lerlagets beskyttende evne afhænger desuden af lertypen og graden af opsprækning, hvorved laget trods tykkelsen ikke yder nogen større beskyttelse. Dæklagenes over grundvandsmagasinerne udgøres af områdets samlede lerlag. Det er dæklagenes, der beskytter grundvandsmagasinerne imod påvirkning fra forurenende stoffer. Tykkelsen af lerlagene over både Kvartært Sand, S3, og Bastrup Sand, S6, er på mere end 15 m i langt det meste af området. De to grundvandsmagasiner er i hydraulisk kontakt over størstedelen af området. Figur 2 viser dæklagenes lertykkelser over magasinet Kvartært Sand, S3, og Bastrup Sand, S6. 63