Bryggeriforeningens dilemma(er)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bryggeriforeningens dilemma(er)"

Transkript

1 Øl og etik Bryggeriforeningens dilemma(er) Af Orla Vigsø Giv mig en Bajer! Jeg vil berømme det ravgule Øl fra Fad. Det er isafkølet, og det fraader af Kulsyre, Død og Djævel, hvor mine Tænder længes efter det! Mit Svælg drikker, allerede naar jeg ser det paa Afstand! Jeg vil begrave mig i en Slurk... Johannes V. Jensen: Ved Frokosten, Digte 1906 Da Tuborg fejrede sin halvtredsårs fødselsdag i 1923, udgav man en bog med titlen Jubelbryg. Bogen var fyldt med fremstående danske digtere og forfatteres hyldest til øllet og dets virkninger på menneskets sindstilstand (fx et uddrag af Johannes V. Jensens digt Ved frokosten ), og historier, hvori øllet spillede en vigtig rolle. Bogen affødte en voldsom debat om sammenkædningen af øl og (seriøs) litteratur og om forfatternes moral eller rettere mangel på samme: hvordan havde de dog kunnet acceptere at deltage i dette projekt, når nu samfundet stod over for så alvorlige problemer, der netop skyldtes misbrug af alkohol? Aviser og tidsskrifter trykte talrige ofte temmelig følelsesladede indlæg, både for og imod, og indlæggene kom fra såvel præster, lærere, afholdsmænd og politikere som fra kunstnerne selv, og det tog en rum tid, inden debatten døde hen. 1 Denne historiske episode kaster et interessant lys over den seneste debat i Danmark angående reklame for og markedsføring af alkoholiske drikkevarer. Meget har ændret sig siden 1923, hvad angår interessenterne der er fx kun et forsvindende lille antal afholdsmænd i dagens Danmark men hovedproblemet er det samme: hvordan kan man 1) Jeg vil gerne sige tak til Tuborgs arkiv, som velvilligt har sendt mig kopier af deres omfattende samling af artikler om bogen. Jubelbryg blev i øvrigt genudgivet i

2 markedsføre et produkt, som er både et nydelsesmiddel og potentielt farligt, og som samtidig udgør en integreret del af den danske kultur? Den seneste debat udsprang af Bryggeriforeningens 2 nye kampagne. Baggrunden for kampagnen var en støt nedgang i øllets andel af salget af alkoholiske drikkevarer i Danmark. Bryggeriforeningen analyserede situationen og nåede frem til, at nedgangen skyldtes, at forbrugerne i stigende grad skiftede øllet ud med vin. I et forsøg på at tiltrække de unge, som var den befolkningsgruppe, hvor ølforbruget var faldet mest, planlagde man en kampagne som bestod af både reklamefilm (primært til biografbrug) og et nyt reklame-tidsskrift, som skulle distribueres via caféerne i de store byer. 3 Reklamefilmen bestod af en kort animationsfilm på 40 sekunders længde. Et ungt par er inviteret til middag hos hendes forældre, som fremstilles som en parodi på overklassen, og som bor i en lejlighed med jagttrofæer mm. på væggene. Under middagen praktiserer de konversation, hvilket den unge mand tilsyneladende slet ikke er i stand til. I det hele taget er han helt malplaceret: alle andre er fint klædt på, mens han sidder i t-shirt og jeans og flere gange får lagt en genstridig hårlok ned af kæresten. Middagen består af fisk, og der serveres hvidvin til, hvilket ikke behager den unge mand; han sidder og drømmer om et glas øl, som i bedste tegneseriestil dukker op i en tænkeboble over hans hoved. Da han får et jovialt dunk i ryggen af svigerfar, tipper glasset, og øllet løber ned i svigermors glas, uden at hun opdager det. Den unge mand ser skrækslagen til, da hun drikker, men i stedet for en katastrofe får hun et kick; hovedet snurrer rundt, og hun bliver pludselig helt menneskelig og levende (i modsætning til den hidtidige overfladiske facade), og alle tænker sig straks til et glas øl, som de så rækker op og tager. Musikken skifter fra den enstonige lyd af en plade med hak til partyagtig, glad musik, og filmens eneste voice-over synger: Skal vi ikke bare ta en øl? Moralen er tydelig: vin er snobbet, mere facade end indhold, mens øl er folkeligt, afslappet, og 2) Bryggeriforeningen har som medlemmer foruden Carlsberg/Tuborg og alle de bryggerier, de har opkøbt, Albani, Ceres, Faxe, Thor og Thisted Bryghus. 3) Den moderne danske café efter fransk inspiration (med Café Sommersko som den første) har efterhånden udkonkurreret det klassiske danske værtshus, med bl.a. dertil hørende fyraftensbajere. Se Jakobsen

3 *) Hold fast, hvor ku det være fedt med en *) åndsforfriskende fadøl, sådan lige for at smage at nu har jeg tid, men hvad tør man gøre, for jeg tror sgu, hun tænker, at hvis jeg drikker en øl, sådan bare uden videre og her på første data, så er det kun for at spille macho og kan den der kæmpe bøffel overhovet koge et æg. Og det ville være noget møg, da jeg faktisk er en ørn i et køkken, men har lyst til en øl og hun netop er pigen, jeg vil vise det vil. Altså hvor kunne det dog være dejligt med en læskende frokostbajer, men det går jo virkelig slet ikke, for jeg ved, at han tror, at hvis jeg drikker en øl netop lige nu og her, er det for at fremhæve manden i mig selv og for at signalere ligestilling helt ud i overdrevet og her kommer jeg, så fingrene væk din klamme stodder. Og det ville være både synd og trist, da jeg i virkeligheden er en lille prinsesse, der har lyst til en øl og han bare er sådan en rar fyr med nogle virkelig påne hænder. 113

4 ægte nydelse. 4 Filmen dubleredes af go-cards (gratis postkort, som er til fri afbenyttelse på caféer og værtshuse i de større byer) over samme tema. Det var imidlertid tidsskriftet, som skabte det store postyr. Heri så man Lene Espersen, ungt konservativt folketingsmedlem sidde på en ølkasse 5 i et træningslokale med en øl i hånden, iført træningstøj og med svedige lokker, så det så ud som om, hun lige havde afsluttet et træningspas. Teksten til denne del af tryksagen lød som følger: Hvis man i et københavnsk motionscenter træffer en lyshåret spirrevip, der til forveksling ligner en kendt konservativ politiker, så har man sandsynligvis ikke set forkert. Folketingsmedlemmet Lene Espersen har løbet tre marathon-løb, går til styrketræning, svømmer og cykler selvfølgelig til arbejde på Christiansborg om morgenen. Folk har nemlig et ansvar for deres eget helbred, mener hun. Og med til at styrke det gode helbred hos den borgerlige politiker hører lidt utraditionelt en god, dansk frokost, med øl og vendelbo-brændevinen bjesk. Lene Espersen er opvokset i fiskerbyen Hirtshals, og det har haft en afgørende indflydelse på hendes madvaner. Lene og hendes kæreste spiser nemlig masser af fisk og desuden krydret, orientalsk inspireret mad til aften noget hun dog ikke har lært i Hirtshals, men på ferier sydpå. Faktisk tror jeg, jeg har haft et fusionskøkken, længe før det blev moderne, forklarer hun. Og med mindre der er en ostetallerken på bordet, så drikker Lene Espersen helst øl. For krydret mad passer ikke godt til vin, mener hun. Der er nok mange kvinder, der har en fornemmelse af, at vin er finere og mere feminint at drikke end øl. Og måske er der heller ikke så mange mænd, der kan lide kvin- 4) Som en lille sidebemærkning kan man nævne, at placeringen af reklamen ikke altid var lige vellykket: 13/ viste TV3+ den i reklameblokken kl midt i tegnefilmserien The Simpsons men det, som netop var sket i serien var, at Homer Simpson havde opført sig ualmindeligt dårligt til en fest, fordi han var plakatfuld. Det kan man vist kalde dårlig timing. Samtidig viser det, at reklamefilmens programmæssige kontekst også har betydning for dens modtagelse. Var noget lignende sket på den mere sete kanal TV2, ville det uden tvivl have affødt protester. 5) Sjovt nok er ølkassen mærket etiket (som er navnet på bladet) og ikke med bryggeriets navn, som det ellers altid er tilfældet i Danmark. Det skyldes selvfølgelig, at Bryggeriforeningen ikke kan reklamere for en enkelt af deres medlemmer, men det får billedet til at fremstå konstrueret og kaster en skygge over autenciteten af såvel billedet som Lene Espersens udtalelser. 114

5 der med en lunken håndbajer. Men vin passer ikke til al slags mad, hvorimod en øl kan gå an til det meste, mener Lene Espersen. Selv om der ikke bliver sparet på hverken pastaen eller de kulørte krydderier hjemme hos Lene, er hun alligevel en smule bekymret for den traditionelle, danske mad. Det er interessant med en diskussion om, hvorvidt vi har en madkultur, og hvad vi i givet fald kan gøre for at bevare den. For vi har ikke været gode til at overlevere den. Men det handler nok om, at vi skal vænne os til at bruge råvarerne på en anden måde at bruge rodfrugter, grøntsager og fibre i vores mad, uden at retterne af den grund mister deres traditionelle præg. Faktisk har politikerne på Christiansborg diskuteret at åbne et Måltidets Hus for at bevare traditionerne og øge kvaliteten. Frikadeller, hakkebøf og ribbenssteg skal nok overleve, men hvad med den stuvede hvidkål? Som Det Konservative Folkepartis fødevarepolitiske ordfører har Lene Espersen også fulgt med i sommerens passionerede debat om fødevarernes tilstand og hygiejne. Og der skal stadig stilles store krav til landmændene, mener hun, men fødevarehygiejnen er lige så vigtig i de små hjem: Kødet skal ikke ind og ud af fryseren for mange gange, og man skal huske at have to spækkebrætter. Men der er ingen grund til at blive hysterisk og hverken kærnemælkskoldskål eller en tatarmad med rå æggeblomme kan gøre Lene Espersen nervøs for et mavetilfælde. Og så vil jeg gerne have en almindelig HOF eller måske en Ceres Royal, til. Altså til frokosten efter træningen. Det var for meget for forbrugerombudsmanden, som på eget initiativ, dvs. uden at have modtaget nogen klage fra forbrugere hvilket også ville have været lidt besynderligt, eftersom tryksagen endnu ikke var blevet offentliggjort greb ind og erklærede, at Bryggeriforeningen her brød mod den fælles, frivillige aftale mellem staten (i form af forbrugerombudsmanden) og alkoholbranchen om reklame for alkohol. I aftalen står, at branchen skal afstå fra at anvende sig af velkendte personer og stjerner, ikke blande alkohol og sport sammen og afholde 115

6 sig fra at lave reklamer, som henvender sig til unge. Ombudsmanden mente, at denne reklame brød mod alle tre punkter, eftersom Lene Espersen var en velkendt person og et forbillede for unge; 6 billederne var taget i et træningslokale, og publikationen var henvendt til cafégæster, som generelt må siges at tilhøre kategorien unge (måske især i deres egne øjne...). Ved at true Bryggeriforeningen med et direkte indgreb lykkedes det ombudsmanden at få stoppet publikationen allerede inden den var trykt. Siden da har der været, hvad man vel nærmest må betegne et spændt forhold mellem Bryggeriforeningen og ombudsmanden, 7 hvor bryggerierne forsøger at trække grænsen for det tilladte så langt som muligt, og ombudsmanden forsøger at begrænse alkoholreklamer i det hele taget, tilsyneladende med det mål at få al form for alkoholreklame forbudt inden for en overskuelig fremtid præcis som det snart bliver tilfældet med tobaksreklamer i hele EU. For at kunne forstå, hvorfor Bryggeriforeningen iværksatte denne kampagne, og hvorfor forbrugerombudsmanden følte sig foranlediget til at gribe ind, må vi kaste et blik på forbrugsmønstret i Danmark. Vi ligger i det såkaldte ølbælte, hvilket betyder, at øl traditionelt har været det, man drak, både for tørst og for fornøjelse, med snapsen som det lille tilskud. 8 Dette afspejler sig i næsten alle aspekter af dansk kultur og kunst, fra de anerkendte malere og forfattere til de traditionelle frokostborde. Den store internationale succes, som Carlsberg og Tuborg har haft (selvom de i forhold til de største bryggerier i verden stadig er dværge), har bidraget til danskernes opfattelse af øllet som en integreret del af den danske kultur. Det kan også ses af det store antal af betegnelser, vi har for øl ikke, som i Belgien, knyttet til de forskellige slags øl, eftersom vi stort set kun har pilsnerøl i Danmark, men i stedet knyttet til de situationer, hvor øllet drikkes: fyraftensøl, 6) Hvilket i manges øjne var noget af en overvurdering hun havde, i deres øjne, ikke været kendt for andet end at være ung, køn og konservativ, selv om hun siden er steget i graderne. 7) Det er dog ikke kun Bryggeriforeningen, som har et spændt forhold til forbrugerombudsmanden. Der har fra mange sider været rettet kritik mod hans måde at forvalte sit job på, idet man mener, at han i alt for høj grad kører sine egne sager fremfor at gribe ind på forbrugernes opfordring. 8) I alle fald efter at der blev indført en kraftig skat på snaps i århundredets begyndelse. Man behøver bare at tænke på Ludvig Holbergs Jeppe på Bjerget for at indse, i hvor høj grad snaps har været fattigmands trøst og et socialt problem. 116

7 fredagsbajer, reparationsøl, håndbajer, høkerbajer, stilladsbajer (hvilket vist må være fra før Arbejdstilsynets dage) osv. Dette mønster har imidlertid ændret sig siden 1960 erne, hvor folk fik flere penge og for alvor begyndte at rejse sydpå og fik smag for vin til maden. Stille og roligt drak danskerne mere og mere vin, og godt nok holdt man ikke op med at drikke øl, men det var ikke længere lige selvfølgeligt, at man altid skulle drikke øl, og rent imagemæssigt fik øllet problemer. Vin blev forbundet med syden, varmen, det temperamentsfulde, det sofistikerede, de nye tider, mens øllet ud fra en forklarlig logik blev skubbet ned ad rangstigen; øl var det traditionelle, det gammeldags, og følgelig det usofistikerede. Specielt hos yngre mennesker er øl blevet fortrængt af især spiritus (især i form af bolcheshots ), og bryggerierne kan derfor forudse, at ølforbruget vil stagnere yderligere, når disse unge vokser op. Men denne forandring i forbrugsmønstret har ikke haft nogen virkning på danskernes totale forbrug af alkohol, målt i liter per capita. Danmark ligger langt fremme i statistikken, både i forhold til de øvrige nordiske lande og i forhold til Mellem- og Sydeuropa. 9 Og det gælder også, hvad angår alkoholrelaterede skader, for tidlige dødsfald og sociale omkostninger. Problemet er det konstante forbrug, hele ugen, hele året, ikke bersærkergang i weekenden, hvilket også er en indikation af alkoholens integrerede plads i hverdagslivet og -kulturen. Kort sagt virker det som om, danskerne har skiftet øllet ud med stærkere drikkevarer uden at tilegne sig det forbrugsmønster, 9) Lidt statistik: I 1997 drak hver dansker over 14 år 12,1 liter ren alkohol, et tal som har holdt sig forholdsvist stabilt siden midten af 1970 erne. Men fra 1950 erne til 1970 erne steg forbruget fra ca. 4 liter til ca. 12 liter. Vinforbruget er blevet mere end fordoblet siden 1975, mens spiritusforbruget er sunket med en tredjedel. Mængden af øl er forblevet nogenlunde konstant, men dets markedsandel er gået ned. Sammenlignet med andre lande, er det kun Spanien, Portugal, Frankrig og Luxembourg, som har et højere forbrug per capita. For yderligere information se Sundhedsstyrelsen Men bortset fra det faktum, at danskerne drikker for meget, så er det svært helt at regne med de cifre, som kommer frem i statistikken. Efter at alkoholskatten blev formindsket med ca. 40%, er den private import af øl og vin fra især Tyskland blevet mindre. Indtil da var der en betragtelig privat import, som ikke kunne ses i statistikkerne. Tax free spiritus kan heller ikke ses, men er formodentlig steget, eftersom danskerne rejser mere med både fly og båd. På den anden side har andre skandinaviske lande store problemer med smugling og hjemmebrænding, hvilket gør det svært at sammenligne tallene. Men alt andet lige ser det ud til, at danskerne drikker betydeligt mere end andre skandinaver. 117

8 som findes i de traditionelle vinlande, og uden at tænke på procentsatsen. Dette har fået alarmklokkerne til at ringe hos landets sundhedsmyndigheder, og siden 1990 har man hvert år i uge 40 kørt kampagner for at få danskerne til at drikke mindre. 10 Målet har ikke været at få danskerne til at holde op med at drikke, hvilket også ville være et uopnåeligt mål med tanke på alkoholens kulturelle betydning, men i stedet har man forsøgt at begrænse forbruget. Det gennemgående slogan har været tallene 14/21 i et forsøg på at få befolkningen gjort bevidst om, hvor meget, man egentlig drikker i løbet af en uge, og at det ikke bør være mere end 14 genstande for kvinder og 21 for mænd. 11 Man har altså villet kaste lys på det skjulte (over)forbrug, og midlerne har været alt fra dødsangst via dårlig samvittighed til risiko for impotens. Men samtidig med dette er danskerne meget negativt indstillet til myndigheder, som forsøger at fortælle, hvad man skal og især hvad man ikke skal, og som forsøger at begrænse den frie adgang til nydelsesmidler, uanset hvor skadelige de måtte være. (Undtagelsen er dog narkotika, men selv hvad angår cannabis er der en del modstand mod forbuddet.) Danskerne er særdeles liberalistiske i synet på, hvad staten har ret til at (forsøge at) styre; ja, faktisk må man næsten betegne danskeren som anarkist på dette område: ingen skal komme her og sige, at jeg ikke må gøre, som det passer mig! Sverige står for mange danskere som skrækeksemplet; her har vi en storebrorstat, hvor man ikke kan få lov til at drikke hvad man vil, hvor man vil, hvor meget man vil og til billig pris. 12 Derfor går næsten alle politikere og organisationer inden for sundhedsoplysning på kattepoter når det gæl- 10) Studerende på at Roskilde Universitetscenter har lavet flere rapporter om disse kampagner. (Søgning kan gøres i Roskilde Universitetsbiblioteks database: Den seneste kampagne kan ses på: 11) Kampagnen har vakt en del forundring i fx Sverige, hvor man har undret sig over, om de danske sundhedsmyndigheder anbefalede 14 eller 21 genstande om ugen, ligesom kampagnerne for at få folk til at spise 6-8 skiver brød om dagen eller 600 g frugt og grøntsager. Men bortset fra det er det umuligt at forestille sig en lignende kampagne i de øvrige skandinaviske lande; det pragmatiske syn på alkoholforbrug med et fornuftigt forbrug som mål betragtes som noget typisk dansk. 12) Efter at have boet 6 år i Sverige har jeg ofte følt mig kaldet til at forsøge at korrigere danskernes opfattelse af Sverige som et storebrorsamfund, som kontrollerer indbyggerne i hoved og hale. Utallige gange har jeg måttet forklare, at man kan købe lige så meget alkohol, man vil, 118

9 der begrænsninger i tilgængeligheden af alkohol. I stedet taler man om gensidige frivillige aftaler og sund fornuft og anvender sig i ret høj grad af humor. Denne lille gennemgang skulle gerne have vist, at de danske bryggerier står over for en ret så kompliceret situation, som det kan være svært at finde en umiddelbar løsning på. Baggrunden kan opsummeres i følgende punkter: 1) Øl er en alkoholholdig drik og er derfor potentielt skadelig for kroppen og for sociale relationer. 2) Mange danskere lider af (og dør måske) af sygdomme, som er alkoholrelaterede. 3) Øl er en integreret del af dansk kultur og indtages i store mængder i mange forskellige situationer. 4) Danskere kan ikke lide at få fortalt, hvad de skal gøre og især ikke, hvad de ikke skal gøre. 5) Politikere og sundhedsmyndigheder samt den danske forbrugerombudsmand er meget negative over for alkoholreklamer, og det er meget sandsynligt at der i nær fremtid vil komme (i det mindste forslag om) et forbud mod alkoholreklamer. 6) Vin er blevet mere og mere populært ligesom forskellige former for spiritus, hvilket har efterladt en stadig mindre markedsandel til bryggerierne. Det problem, Bryggeriforeningen (og de enkelte bryggerier) står overfor, kan kort formuleres således: hvordan skal bryggerierne markedsføre sig selv og deres produkter, således at man kan imødegå nedgangen i markedsandel i forhold til vin og spiritus, uden at risikere at få et stempel som værende uetiske ved at opfordre folk til at drikke mere alkohol, end sundt er? Bryggeriforeningen står over for mindst fire interessenter på dette område: forbrugerne (eller måske endda offentligheden); staten; bare man ikke er mindreårig eller fuld, når man går til Systembolagsbutikken, som i øvrigt ofte har et langt større udvalg i såvel vin som øl end danske butikker. Den nedsættende betegnelse svenske tilstande bruges af mange, som rent faktisk ved meget lidt om, hvordan tingene i virkeligheden fungerer i Sverige. Mange af misforståelserne går tilbage til Mogens Berendts bog Tilfældet Sverige, som var fyldt med kritik og befriet for forskning i forholdene, og som satte en ny (lav) standard for diskussionen af forskellene mellem de skandinaviske lande i alle fald på den danske side. 119

10 sundhedsmyndighederne (inkl. forbrugerombudsmanden) og producenter af andre alkoholholdige drikke end øl. Det PR-arbejde, som Bryggeriforeningen skal udføre, må tage alle disse interessenter i betragtning, men eftersom deres interesser i høj grad er modstridende, giver det virkelig problemer. Samtidig er Bryggeriforeningen en medlemsorganisation, som må tage hensyn til de enkelte medlemsbryggeriers interesser. Over for staten ønsker Bryggeriforeningen at understrege bryggeriernes samfundsøkonomiske betydning: de giver beskæftigelse til et stort antal danskere, såvel i produktionen som i distributionen; de er med til at styrke handelsbalancen via eksporten, og sidst men ikke mindst giver skatter og afgifter på alkohol staten en betydelig indkomst, som kan anvendes til sundhed og undervisning (og andre nyttige ting). På denne måde fremhæver bryggerierne deres placering i den danske økonomiske struktur, og de hævder at staten optræder dobbeltmoralsk, når man på den ene side ønsker at begrænse forbruget af alkohol, på den anden side forsøger at få så høj indkomst fra skatter og afgifter som muligt. Det økonomiske aspekt berører selvfølgelig også det faktum, at det at drive et bryggeri er en forretning, og at bryggerier tjener penge på at sælge øl, der er et fuldt ud lovligt produkt. Hvad angår forbrugerne, så understreger både Bryggeriforeningen og de enkelte bryggerier i høj grad øllets traditionelle plads i det danske samfund. Især Tuborg og Carlsberg har fremhævet dette i deres kampagner, fx ved at introducere øl fremstillet efter traditionelle opskrifter og ved at udforme plakater mm. i en gammeldags æstetik. En anden måde at fremhæve de nære forbindelser mellem dansk kultur og øl er ved lanceringen af sæsonbetingede ølsorter omkring jul, påske og pinse. Bryggerierne fremhæver også deres produkters høje kvalitet ved at henvise til mere end hundrede års forskning og produktudvikling. 13 Spørgsmålet om alkoholens skadevirkninger forbigås for det meste i tavshed af bryggerierne i forholdet til kunderne, men når man pres- 13) Selv om bryggerierne igen og igen slår på kvaliteten, er det værd at bemærke, at dansk øl ikke har nogen høj status hos virkelige øl-kendere. Den engelske øl-ekspert Peter Jackson mener fx at danske øl generelt er temmelig kønsløse, bortset fra julebryggen (se Jackson 1998 og Boesen 1998), og i 1998 dannedes forbrugerorganisationen Danske Ølentusiaster, som har det som et af deres mål at få bedre øl i Danmark. Se: 120

11 ses til at komme med en udtalelse, behandler man det som et spørgsmål om de få over for de mange. De få, som ikke kan styre deres alkoholforbrug er, sådan lyder argumentet, selvfølgelig et problem, men hovedparten af danskerne har særdeles sunde alkoholvaner, og det kan ikke være meningen, at de få skal ødelægge det for de mange og vi ønsker ikke nogen Big Brother eller barnepige, som begrænser vores personlige frihed. Danskerne og bryggerierne har en udmærket forståelse for, hvordan øl skal nydes, og de få svage behøver hjælp, ikke begrænsninger og indgreb. Men for at vise den gode vilje er man gået med til at anvende et lille slogan på reklamerne og i visse tilfælde på bagetiketter: Husk øl er til tørst og ikke til trøst. Selvfølgelig kan Bryggeriforeningen ikke leve med et image som skruppelløse i anstrengelserne for at tjene penge på at sælge øl, men tilsyneladende er danskernes modvilje mod indgreb så stærk (eller anses for at være så stærk), at det er nok til at imødegå enhver påstand om skruppelløshed. Dette gøres oftest ved at gøre spørgsmålet om for stor alkoholindtagelse til et spørgsmål om kultur versus indgreb, sund fornuft versus formynderi, og flertallets subjektive interesser versus mindretallets objektive. I forhold til sundhedsmyndighederne forsøger Bryggeriforeningen at gøre skiftevis to ting: på den ene side stiller de igen og igen spørgsmålstegn ved farerne ved øldrikning, og på den anden side understreger de deres vilje til at samarbejde og medvirke til frivillige aftaler. Spørgsmålet om hvilken rolle, øl spiller for folkesundheden, involverer flere strategier. En strategi er at så tvivl om troværdigheden af de tal, som sundhedsmyndighederne lægger frem, og at fremhæve de statistiske og tekniske problemer med at måle disse forhold. Dette er korrekt, i det mindste i nogle tilfælde, eftersom det kan være svært at skille de direkte forbindelser mellem alkohol og sygdomme fra faktorer som rygning, kolesterol, stress osv., men det er svært ikke at se de personlige interesser, som ligger bag denne reaktion. Især når det gentages, hver gang der er en lejlighed til det, kan det slå tilbage på Bryggeriforeningens egen ethos. En anden strategi er at understrege øls relative harmløshed sammenlignet med andre alkoholholdige drikke; drikker man vin, er der større risiko for at overdosere, eftersom alkoholprocenten er højere. Det er selvfølgelig sandt, at såfremt man drikker det samme 121

12 kvantum, opnår man en markant højere promille, men dette argument er ikke gyldigt, når man tager drikkevanerne i betragtning: vin drikkes (næsten) kun om aftenen, mens øl drikkes ved mange tilfælde gennem hele dagen. Derfor er der få, som drikker vin som de ville drikke øl, og slet ikke i samme mængde. Og da det netop er dette stadige forbrug, som fremhæves af sundhedsmyndighederne (det såkaldte skjulte forbrug, som gør det svært for folk at opdage, at de drikker for meget), så virker argumentet ikke troværdigt. Når det drejer sig om andre producenter af alkohol, så har Bryggeriforeningen altid understreget, at alle grupperne har fælles interesser: alle er imod statlig indblanding, højere skatter og afgifter og andre former for begrænsning, og alle er for fælles aftaler. Men rent faktisk er dette i modstrid med nogle af de ovennævnte forhold, hvilket gør Bryggeriforeningens udtalelser til noget af et balancenummer: på den ene side forklarer man, at øl er mindre farligt end spiritus og vin, på den anden side arbejder bryggerierne og destillerier m.fl. sammen over for fjenden. Alt dette peger på, at Bryggeriforeningen forsøger at bedrive, hvad man kunne kalde multiple facework: de fremstiller sig selv forskelligt over for de forskellige interessenter, og de indgår i strategiske alliancer med flere af dem, i alle fald på det diskursive plan. 14 Dette kan fx ses i konstruktionen af vi i Bryggeriforeningens kommunikation. Gennem læsning af avisartikler, debatartikler, reklamemateriale og en samtale med Lars Bech Pedersen i Bryggeriforeningens informationsafdeling har jeg kunnet isolere i det mindste følgende forskellige anvendelser af vi : 1) Vi danskere forener Bryggeriforeningen og forbrugerne, for hvem øl er en integreret del af dansk kultur. 2) Vi fornuftige nydere som ikke drikker for meget, men nyder alkohol nu og da i rimelige mængder. 3) Vi modstandere af (overflødige) statsindgreb ofte sammenkoblet med det kulturelle aspekt, eftersom politisk liberalisme beskrives som en integreret del af dansk kultur. 14) Med dette menes, at de i deres version af verden, dvs. sådan som de italesætter den, tilkendegiver fælles interesser. Hvor dybt denne solidaritet stikker, er en helt anden sag. 122

13 4) Vi i (eksport)industrien understreger den fælles interesse hos alle, som er vigtige for dansk økonomi gennem eksport og beskæftigelse. Understreger også retten til at reklamere for ens produkt. 5) Vi alkoholproducenter som producerer noget, som efterspørges af forbrugerne. 6) Vi som indgår gensidige frivillige aftaler forener sundhedsmyndighederne og div. organisationer, ofte sammen med 3), som fremhævelse af et ikke-ekstremistisk synspunkt. Når man stiller det op på denne måde bliver det tydeligt, at flere af disse er i direkte modstrid med hinanden og umuligt kan opretholdes samtidigt, hvis Bryggeriforeningens etik skal forblive intakt. Listen tegner et billede af Bryggeriforeningen som i høj grad opportunistisk, i deres forsøg på at tilfredsstille alle. Skal man forsøge at sammenfatte de argumenter, som anvendes i opbygningen af et positivt image, når man følgende: Bryggeriforeningens argumenter i opbygningen af et positivt image over for interessenterne Forbrugerne Staten Sundhedsorganisationerne Andre producenter af alkoholiske drikkevarer Tradition; popularitet; kvalitet; fælles front mod indblanding ( vi vs. staten/sundhedsorganisationerne ); appel til sund dømmekraft ( vi vs. de få som ikke kan styre sig selv ) Bryggerier skaber jobs; positiv effekt på statens finanser gennem eksport; store indtægter fra afgifter og skatter; skaber positivt image i fremmede lande Øl er alkoholsvagt sammenlignet med såvel vin som spiritus; øl er ikke ulovligt; vi leverer et produkt som efterspørges af forbrugerne; danskere vil ikke have indblanding i privatlivet; gensidige aftaler er bedre end love Vi står sammen mod statslige indgreb og begrænsninger Og bag dette forsøg på at skabe et positivt image findes det mulige og i mange tilfælde eksplicit formulerede negative image over for interessenterne: 123

14 Bryggeriforeningens mulige negative image i forhold til interessenterne Forbrugerne Staten Sundhedsorganisationerne Andre producenter af alkoholiske drikkevarer Mangel på ansvarlighed; profit frem for etik Alkohol er årsag til store udgifter Forsøg på at tiltrække unge og kvinder; fremstiller alkohol som omdrejningspunktet i det sociale fællesskab; underdrivelse af øls følgevirkninger (sammenlignet med vin og spiritus); bruger kultur som argument; undlader at indrømme de generelle problemer som alkohol er skyld i (kvantitet); strækker gensidige aftaler til (og over) den yderste grænse Bryggerier tiltrækker opmærksomhed til alkohol gennem kampagner og risikerer dermed at skade andre produkters omdømme Det kan i fremtiden blive svært at opretholde denne multiple identitetshåndtering, samtidig med at det udgør en potentiel fare for Bryggeriforeningens ethos, men spørgsmålet er, hvad alternativet er. Hvordan skal Bryggeriforeningen kunne bedrive PR-arbejde i den foreliggende situation? 1) Bryggeriforeningen kan ignorere problemet og opstandelsen og håbe på, at det hele falder til ro, og debatten dør hen, og at der ikke bliver flere indgreb. Denne mulighed virker mere og mere umulig, eftersom der kommer mere og mere offentligt fokus på sundhedsspørgsmål. For eksempel lancerede man den 18. maj 1999 en større kampagne med det formål at stoppe nedgangen i middellevetiden, og set i lyset af dette vil business as usual fra Bryggeriforeningen virke som ren og skær provokation. Samtidig er der ingen tvivl om, at der er en tendens til mere restriktive regler for reklamer; man har lige sat begrænsninger for tv-reklamer vendt mod børn, og tobaksreklamer bliver snart forbudt, så næste logiske trin vil være et forbud mod (eller i alle fald kraftige begrænsninger over for) alkoholreklamer. Første trin kunne meget vel være det, som er taget i fx Sverige, hvor reklamer for alt stær- 124

15 kere end letøl er forbudt, men eftersom et sådant forbud blot leder til, at alle ølmærker får en alkoholsvag lillebror, som så i virkeligheden gør reklame for dets stærkere navnebroder, er det meget sandsynligt, at restriktionerne bliver endnu strammere. 2) Bryggeriforeningen kunne forsøge at vinde befolkningen over på sin side og gøre front mod politikerne ved at benytte det folkeligt-kulturelle argument: øl er en integreret del af dansk kultur, og folket er imod indgreb, altså er politikerne uden føling med, hvad danskerne (og dermed vælgerne) mener. Det er dog svært at forestille sig, at denne taktik skulle kunne virke, selv på kort sigt. For det første vil de færreste politikere nok bøje sig for et så direkte og styret pres, og for det andet er befolkningen ikke så dybt engageret i spørgsmålet, at man vil gøre samlet front mod politikerne. Resultatet kunne meget vel blive et voldsomt tab af face og gøre, at endnu mere restriktive regler ville blive gennemført hurtigere. 3) Bryggeriforeningen kan vælge at samarbejde med både staten og sundhedsorganisationerne; skære ned på reklamebudgettet; sætte fokus på problemerne med overdrevent alkoholforbrug, især blandt unge og kvinder, og på den måde håbe at få et bedre image. Modellen for denne form for reklame kunne være det svenske Systembolaget, som ikke annoncerer for at øge salget, men spiller en væsentlig rolle i den offentlige debat. I butikkerne kan man finde masser af brochurer med produktinformation og tips til kombinationer af mad og drikkevarer, som uden at køre skrækkampagner understreger vigtigheden i at holde forbruget på et fornuftigt niveau. 4) Bryggeriforeningen kunne bryde samarbejdet med producenter og importører af stærkere alkoholiske drikke og understrege de fordele, der er ved at drikke øl frem for andre former for alkohol. Dette vil selvfølgelig blive opfattet som et forræderi af de tidligere allierede, men det ville på kort sigt løse en del af problemerne. Men på lang sigt er det svært at se det som en løsning; ganske vist bry- 125

16 der det forbindelsen mellem Bryggeriforeningen og de mest skadelige produkter, men det beviser på ingen måde, at øl er uskadeligt. Men som om disse problemer ikke var tilstrækkelige, så står Bryggeriforeningen over for et helt generelt problem, som har at gøre med organisationens rolle som medlemsorganisation. For samtidig med, at foreningen skal forsøge at løse de ovennævnte PR-opgaver, kører hvert medlemsbryggeri sine kampagner, som kan gælde både imageopbygning og markedsføring af specifikke produkter. At man er medlem af en organisation som Bryggeriforeningen betyder nemlig ikke, at man så overlader al offentlighedsarbejde til foreningen; der er en intern konkurrencesituation mellem foreningens medlemmer (selv om De forenede Bryggerier Tuborg og Carlsberg har noget, der nærmer sig monopolstilling på det danske marked), og derfor gælder det for det enkelte bryggeri om at markedsføre sig selv og sine produkter i håbet om at vinde markedsandele og få et positivt image. Oftest giver disse individuelle kampagner ikke nogen problemer; Thor markedsfører sig som jysk med små parlører for københavnere, og de andre mindre bryggerier har hver deres måde at gøre opmærksom på sig selv på. Det er oftest kampagner i lille skala og ofte af mere lokal karakter. Men giganterne, Tuborg og Carlsberg, kører deres egne kampagner i stor skala, og de bevæger sig ofte ud i områder, som set i forhold til den ovenfor fremstillede situation for Bryggeriforeningen er dybt problematisk. To eksempler: Specielt Tuborg har de seneste år markedsført sin juleøl ( Snefnugøl ) meget intensivt. Øllet frigives til salg på en bestemt dato, dvs. ved midnat, og selve denne frigivelse er gjort til en event med alt hvad det indebærer af muligheder for de enkelte værtshuse til at køre med på vognen. Oftest involverer frigivelsen meget lave priser eller endog gratis udskænkning, forlænget åbningstid eller andre publikumsmagneter. Problemet er imidlertid, at det selvfølgelig er især unge mennesker, som synes den slags er sjovt så unge, at de går i gymnasiet (og dermed for en stor dels vedkommende slet ikke er fyldt 18 år endnu, og derfor ikke burde kunne få udskænket øl på værtshusene!), og da frigivelsen har været på en bestemt dato, uanset om det var en hverdag eller ej, har resultatet været stadig kraftigere protester fra gymnasieskolerne. Eleverne er enten ikke mødt op dagen efter eller er 126

17 kommet med tømmermænd, hvis de da ikke stadig har været berusede. Til sidst blev bryggeriet nødt til at vise en vis imødekommenhed over for protesterne, med det resultat at man flyttede frigivelsen til fredag aften, så man ikke kom i karambolage med undervisningen. Men man har tilsyneladende ikke tænkt sig at gøre noget ved det faktum, at man helt klart retter sig mod unge forbrugere og opfordrer til umådeholden druk. 15 Set i forhold til Bryggeriforeningens forsøg på at fremstå som etiske og ansvarlige er dette meget uheldigt, ikke kun fordi man får unge til at drikke umådeholdent én nat, men fordi det er med til at gøre alkohol (og, må man erkende, fuldskab) til en integreret del af ungdommens livsstil. Problemet har i mange år fundets med den såkaldte P-dag, hvor påskebryggen slippes fri på markedet, og hvor gymnasierektorer har klaget over berusede elever, men den aggressive markedsføring af julebryggen har stillet påskebryggen lidt i skyggen. Det andet eksempel gælder også Tuborg, nemlig deres introduktion af et nyt produkt på markedet i sommeren 1999, Twister. Der er tale om et fadølsprodukt i fire varianter: ølfarvet, rød, gul og grøn, som ikke er til salg i butikkerne, men kan købes på diskoteker og barer. Med dette produkt har man lykkedes at træde stort set alle kritikere over tæerne: det er fyldt med tilsætningsstoffer, retter sig entydigt mod unge og især piger, og holder en alkoholprocent på 6,3 langt over den normale pilsners 4,6%. Produktet er altså en øl med mindre humle og dermed bitterhed end almindelig øl. At man lancerer et sådant produkt skyldes naturligvis den faldende markedsandel hos unge og især hos piger. Man har helt sikkert analyseret nedgangen og fundet frem til, hvad det er de unge piger ikke kan lide ved øl, og hvad de kan lide ved de mere populære shots. Øllet er for bittert og ikke sødt nok, og så ser det kedeligt ud. Altså laver man øl med citron-lime, tranebær og æble-lime smagstilsætninger, dvs. masser af farvestoffer, aromastoffer og sødemidler. Blandt tilsætningsstofferne er tartrazin og aspertam, som dels 15) Se Mikaelsen 1998 samt Mikaelsen & Skajaa Enhver, som har færdets i en dansk by af rimelig størrelse natten, hvor julebryggen frigives, kan skrive under på, at der virkelig er tale om umådeholden druk blandt (især meget) unge mennesker. Derfor vil det også være svært for Tuborg at forsøge at overbevise kritikerne om, at man ikke specielt retter sig mod de unge: de udskænkningssteder, som deltager kraftigst i lanceringen, er unge steder, ofte på eller i nærheden af uddannelsessteder, og selve arrangementstypen vidner om den tiltænkte målgruppe. 127

18 kan fremkalde allergiske reaktioner, dels er farligt for folk med en bestemt sygdom. Chefen for Levnedsmiddelkontrollen i København kom i Morgenavisen Jyllandsposten (Boesen 1999) med kommentaren føj og fortsatte: Det er bekymrende, at man på den måde er med til at vænne de unge til dårlig syntetisk smag det er nøjagtig det samme, man gør med slik til børn. Men det er dog endnu mere bekymrende, at man her tydeligt vil have fat i et ungt publikum og få dem til at drikke øl. Det er jo Alcopop om igen. (Hvis man skulle have glemt det, var Alcopop alkoholholdige læskedrikke, som kunne købes i supermarkeder, og hvor alkoholen var camoufleret af kunstige aromaer og masser af sødestof). Bromatologen Orla Zinck er også stærkt kritisk: Her går folk og råber på bedre kvalitet og renere varer, og så præsenterer man sådan en omgang ren kemi. Hvor er respekten for kultur og tradition? Det er simpelthen for meget. [...] I øvrigt er det betænkeligt at servere farvestoffer eksempelvis tartrazin som nogle mennesker ikke kan tåle fra en bar, hvor kunden naturligvis ikke ser deklarationen. Og overlægen Finn Hardt siger: Det er meget muligt, at enkelte unge vil drikke det i stedet for stærkere sager som shots og den slags. Men generelt er jeg modstander af, at man slører smagen af alkohol, hvad enten det drejer sig om øl eller spiritus. Man skal vide og kunne smage, hvad man drikker. Twister kan dårligt undgå at bidrage til udviklingen af drikkevaner inden for en ungdomskultur, som der er god grund til at være bekymret for. En guldøl forklædt som slik, fyldt med kemiske tilsætninger og markedsført med unge som målgruppe det er sådan cirka sammenfatningen. Det er svært at se det som noget, der bidrager til eller er udtryk for sund alkoholkultur og ansvarlighed, for slet ikke at tale om lang tradition for kvalitet. Sådanne tiltag gør det svært for Bryggeriforeningen at skabe et eget og positivt image i offentligheden, bl.a. fordi de økonomiske ressourcer, som de to store bryggerier kan poste i deres reklamekampagner og produktlanceringer, langt overstiger Bryggeriforeningens budget. Tuborg og Carlsberg er i høj grad er synonyme med dansk øl ; deres navn er slået fast, mens Bryggeriforeningen ikke i samme grad kan (eller skal) markedsføre sig selv. De står med andre ord så svagt som afsender i forhold til de to store, at der er stor risiko for, at mange vil 128

19 sætte lighedstegn mellem De forenede Bryggerier og Bryggeriforeningen. Samtidig er det svært for Bryggeriforeningen at agere stærkt kritisk over for de to store, eftersom det i høj grad er dem, der betaler for foreningens eksistens. Der bør faktisk til den oversigt med interessenter, som jeg tidligere præsenterede, føjes endnu en gruppe, nemlig medlemsbryggerierne, og denne gruppe bør formodentlig deles i to, nemlig De forenede Bryggerier på den ene side og resten på den anden. Det er nemlig ikke selvklart, at der er fælles interesser for alle medlemsbryggerierne, i alle fald ikke på alle områder. Bryggeriforeningen står med andre ord i en situation, hvor man skal forsøge at bedrive PR-arbejde for medlemmerne samlet, men hvor der kan være modstridende interesser mellem disse medlemmer, og hvor den relative magtfordeling mellem medlemmerne er særdeles skæv. Så ikke nok med, at Bryggeriforeningen har problemer med at tegne en etisk profil for branchen som helhed, man har også det problem, at man let kan blive opfattet som PR-afdeling for Tuborg og Carlsberg. Dette bliver især tydeligt i relation til den problemstilling, som er udgangspunktet for denne artikel: ønsket om at få folk til at drikke mere øl, for her er det især de to store, som har været drivende i fremstillingen af den faldende markedsandel som et problem, ligesom det er dem, der har kørt de mest agressive kampagner, som har fået forbrugerombudsmanden til at kræve forbud. Så måske er det Carlsberg og Tuborg, som har alle de tidligere nævnte problemer, mens Bryggeriforeningens problem er, at de sidder som en lus mellem (mindst) to negle. Så en radikal løsning på nogle af problemerne kunne faktisk være, at man dannede en Bryggeriforening for mindre Bryggerier og lod de to store, som jo i virkeligheden er ét bryggeri, selv ligge og rode med deres (selvskabte) problemer. Især efter den kraftige kritik, som de mindre bryggerier i foråret og sommeren 1999 har rettet mod Carlsberg og Tuborg for deres måde at udnytte deres næsten-monopol situation og for deres prispolitik, 16 ville det ikke komme som nogen større overraskelse. 16) Seneste eksempel på De forenede Bryggeriers selvrådige ageren er lanceringen af en ny ølflaske af plastik, som man præsenterede i juli 1999 uden hensyn til de problemer dette vil give for de 129

20 Litteratur Benner, Torben & Grund, Jens, 1998: Øldrikkere har en øget kræftrisiko, i Morgenavisen Jyllands-Posten, 24/ Viby, Jylland. Bilenberg, Kristian, Munch-Andersen, Nina Z. & Jensen, Jan B., 1999: Hård kurs mod ølreklamer, i Morgenavisen Jyllands-Posten, 21/ Viby, Jylland. Boesen, Ulrik, 1998: Øllets kender, i Morgenavisen Jyllands-Posten, 5/ Viby, Jylland. Boesen, Ulrik, 1999: Kemi forklædt som øl, i Morgenavisen Jyllands-Posten, 15/ Viby, Jylland. Bryggeriforeningen, 1998: i Tal fra Bryggeriforeningen Kbh. Christoffersen, Helle, 1999: Unge på druk og stoffer, i Morgenavisen Jyllands-Posten, 15/ Viby, Jylland. Forbrugerstyrelsen, 1992: Retningslinier vedrørende markedsføring af øl, vin, spiritus og andre alkoholholdige drikkevarer. Kbh. Færch, Hjalmar, 1999: Vindrikkere lever sundest, i Morgenavisen Jyllands-Posten, 10/ Viby, Jylland. Grund, Jens, 1998: Koch: Danskere drikker for meget, i Morgenavisen Jyllands-Posten, 22/ Viby, Jylland. Heltberg, Bettina, 1998: Sket i ugen, i Politiken, 27/ Kbh. Højbo, Flemming; Hansen, Jens Chr. & Olesen, Stig, 1999: Rød Aberdeen?, i Morgenavisen Jyllands-Posten, 3/ Viby, Jylland. Højland, Niels, 1999: Nu også øl på plastflasker og Blandet modtagelse af plastøl, i Morgenavisen Jyllands-Posten, 27/ Viby, Jylland. Iversen, Lars, 1998: Forbyd dog alkoholreklamer, i Politiken, 6/ Kbh. Jackson, Michael, 1998: Den store ølbog. Kbh. Jakobsen, Maria, 1998: Dagens åndehul er gået af mode, i Morgenavisen Jyllands-Posten, 23/ Viby, Jylland. Jørgensen, Asbjørn, 1998: Unge siger ja til ølreklamer, i Morgenavisen Jyllands-Posten, 12/ Viby, Jylland. Kongstad, Jesper, 1998: Hård kritik af ølkampagne, i Morgenavisen Jyllands-Posten, 3/ Viby, Jylland. Kongstad, Jesper, 1998: Vi drikker alt for lidt øl mener branchen, i Morgenavisen Jyllands-Posten, 3/ Viby, Jylland. Kongstad, Jesper, 1999: Øl-kampagne slår fejl, i Morgenavisen Jyllands-Posten, 27/ Viby, Jylland. Kongstad, Jesper, 1999: Faldende ølsalg kommer bag på bryggerier, i Morgenavisen Jyllands-Posten, 28/ Viby, Jylland. mindre bryggerier og som i øvrigt ikke heller kan betegnes som noget forsvar for kvalitet og tradition. 130

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S,

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 135 Offentligt Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Hvem er VSOD? VSOD er talerør for vin- og spiritusorganisationer i Danmark Organisationens medlemmer står for

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Bryggeriforeningens alkoholpolitik

Bryggeriforeningens alkoholpolitik bryggeriforeningen.qxd 14/08/03 14:55 Side 2 Hvad er et moderat og ansvarligt forbrug? Bryggeriforeningen definerer et moderat og ansvarligt forbrug af øl, som: At drikke indenfor de grænser dit helbred

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...??

Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...?? Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...?? Antal / Procent (%kolonne) kvinde mand 6 526 5 419 59% 945 32% 260 41% 320 36% 580 26 6% 48 74

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) hallo det er Rasmus INTERVIEWER1: Goddag Rasmus, vi fik lov til at ringe til

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar Amors tjener Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Efter en ide af Shahbaz Sarwar Benjamin Dahlerup (2013) Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Hvor, hvornår og hvorfor drikker danskerne? Temamøde om alkohol d. 4. december 2012

Hvor, hvornår og hvorfor drikker danskerne? Temamøde om alkohol d. 4. december 2012 Hvor, hvornår og hvorfor drikker danskerne? Temamøde om alkohol d. 4. december 2012 Mette Grønkjær, Sygeplejerske, Ph.d., Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje Oversigt Alkoholbrug i Danmark Historisk

Læs mere

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.

Læs mere

Vi har pålagt os selv et særligt ansvar. Retningslinjer for markedsføring af læskedrikke

Vi har pålagt os selv et særligt ansvar. Retningslinjer for markedsføring af læskedrikke Vi har pålagt os selv et særligt ansvar Retningslinjer for markedsføring af læskedrikke Alle har krav på ordentlig markedsføring - børn har krav på særlig beskyttelse Danske læskedrikproducenter har pålagt

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Nu bliver det seriøst!

Nu bliver det seriøst! 1 Hej, jeg hedder Lotte og er datter til Lars og Mona. Jeg har haft MCADD siden, jeg var helt lille, hvor jeg blev syg og fik det diagnosticeret. Jeg har en storesøster Mai, som også har MCADD, så vi har

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

UNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+

UNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+ UNGE ALKOHOL FESTER Forældre til unge 16+ De er forstående og fortæller mig stille og roligt, hvis jeg har gjort noget forkert. De har lært mig, hvornår jeg skal passe på og jeg stoler meget på dem. De

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Fur Bryghus ApS - Erhvervscase

Fur Bryghus ApS - Erhvervscase Fur Bryghus ApS - Erhvervscase 1 Virksomhedsbeskrivelse Indholdsfortegnelse Virksomhedsbeskrivelse... 3 Problemstilling # 1... 3 Problemstilling # 2... 3 Problemstilling # 3... 4 Bilag 1... 6 Bilag 2...

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Fædres sundhed. En undersøgelse ved Forum for Mænds Sundhed

Fædres sundhed. En undersøgelse ved Forum for Mænds Sundhed Fædres sundhed En undersøgelse ved Forum for Mænds Sundhed Indledning Fædres sundhed: En undersøgelse af hvad det at blive far betyder for mænds sundhed Ændringer i forhold til: Kost Rygning Alkohol Motion

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu. Unge og rusmidler At balancere mellem fællesskab og mistrivsel Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.dk Intet ungdomsliv uden rusmidler Umuligt at gennemleve teenageårene

Læs mere

Den danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

Den danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Den danske alkoholkultur Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholkultur hvad er det? I Vores alkoholvaner og forestillinger om hvad der er rigtigt og forkert i forhold til at drikke

Læs mere

Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Workshop: Ældre og alkohol Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Dagens oplæg Formål Beskrive alkoholforbruget i den ældre del af befolkningen Helbredsmæssige konsekvenser Emner Folkesundhed og effekten af

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn.

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn. Overvægtige børn Af Fitnews.dk - onsdag 21. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/overvaegtige-born/ Antallet af overvægtige børn stiger, og hvis ikke der bliver gjort noget ved dette problem,

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

En rigtig Mand Trejde udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM

En rigtig Mand Trejde udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM En rigtig Mand Trejde udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Benjamin Dahlerup (C) 2014 Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale med forfatteren. Benjamindahlerup@gmail.com

Læs mere

Hvordan drikkes der i Finland?

Hvordan drikkes der i Finland? Hvordan drikkes der i Finland? 86 Finland var tidligere det land i Norden, hvor der blev indtaget mindst alkohol, få kvinder drak, stærk alkohol var mest populært, og alkoholskader var hyppigst forårsaget

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER

ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER TAG STILLING Inden du tager snakken om alkohol med din teenager, er det vigtigt, at du gør dig klart, hvad du vil have ud af samtalen. Giv dig god tid og overvej

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

RISIKOADFÆRD MULIGHEDER OG RISICI I UNGDOMSLIVET MED ALKOHOL SOM EKSEMPLET

RISIKOADFÆRD MULIGHEDER OG RISICI I UNGDOMSLIVET MED ALKOHOL SOM EKSEMPLET RISIKOADFÆRD MULIGHEDER OG RISICI I UNGDOMSLIVET MED ALKOHOL SOM EKSEMPLET Nyhederne i avisen, fjernsynet eller på nettet er fyldt med historier, der fortæller os, at danskeunge lever et risikofyldt liv:

Læs mere

TV 2 Danmark A/S Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 23. november 2006

TV 2 Danmark A/S Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 23. november 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Danmark A/S Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura København den 23. november 2006 Klage over tv-reklamen Fresh for Tuborg sendt på TV 2/Danmark Pastor Hartvig Wagner

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Tidligere elever fortæller:

Tidligere elever fortæller: Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har

Læs mere