KROPPEN. »fremragende « »genialt « »sjældent visionært« Viden i verdensklasse. Jørgen Carlsen, Kristeligt Dagblad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KROPPEN. »fremragende « »genialt « »sjældent visionært« Viden i verdensklasse. Jørgen Carlsen, Kristeligt Dagblad"

Transkript

1 Verner Møller æn e au e

2

3 KROPPEN Viden i verdensklasse»fremragende «Jørgen Carlsen, Kristeligt Dagblad»genialt «Johs. Nørregaard Frandsen, Kulturkontoret P1»sjældent visionært«rune Engelbreth Larsen, Politiken

4 Tænkepauser 1 FRIHED af Hans-Jørgen Schanz Tænkepauser 2 NETVÆRK af Jens Mogens Olesen Tænkepauser 3 MONSTRE af Mathias Clasen Tænkepauser 4 TILLID af Gert Tinggaard Svendsen Tænkepauser 5 LIVSHISTORIEN af Dorthe Kirkegaard Thomsen Tænkepauser 6 FJENDSKAB af Mikkel Thorup Tænkepauser 7 FOLK af Ove Korsgaard Tænkepauser 8 DANMARK af Hans Hauge Tænkepauser 9 NATUR af Rasmus Ejrnæs Tænkepauser 10 VREDE af Thomas Nielsen Tænkepauser 11 MYRER af Hans Joachim Offenberg Tænkepauser 12 POSITIV PSYKOLOGI af Hans Henrik Knoop Tænkepauser 13 KROPPEN af Verner Møller Tænkepauser 14 KÆRLIGHED af Anne Marie Pahuus Se mere på Her finder du også gratis lydbøger og e-bøger T K P S R

5 VERNER MØLLER ÆN E AU E

6 KROPPEN Tænkepauser 13 Verner Møller 2013 Omslag og tilrettelægning: Trefold Ebogsproduktion: Narayana Press ISBN Tænkepauser viden til hverdagen af topforskere fra AARHUS AU UNIVERSITET Diskuter bogen på litteratursiden.dk, og find mere materiale på dr.dk/taenkepauser

7 KROPPEN ER MIN? 6 PORNO OG PROSTITUTION 17 KØDMARKEDET 35 DE ANDRES SKØNHED 42 EFTER UNGDOMSOPRØRET: KOSMETISK KIRURGI 49

8 KROPPEN ER MIN? ET SPØRGSMÅL OM IDENTITET Min krop er min. Din er din. Sådan oplever vi det. Kroppen er den selvfølgeligste ting i verden. Vi tager den for givet og oplever den som vor egen. Det er mine hænder, der skriver disse linjer. Dine øjne, der løber hen over dem. Men selvom det ligger lige for at opfatte kroppen som hvert enkelt menneskes individuelle ejendom, skal man ikke tænke længe over den, før selvfølgeligheden fortoner sig. Retten til at bestemme over kroppen er ret beset ikke vores hver især. Ikke helt. Kroppen er underlagt sociale normer og præget af kultur. Når vi overhovedet tænker på kroppen som vor egen, så understreger det blot, at individualismen er kendetegnende for den moderne samfundsudvikling. I moderniteten er identitetsdannelse blevet en livsopgave og ikke som tidligere noget, der i vid udstrækning var tilrettelagt fra livets begyndelse. Identitetsdannelse med kroppen i centrum er for mange blevet fast arbejde. Ikke mindst det har gjort spørgsmålet om retten til kroppen aktuelt. Ideen, som jeg her vil udfolde, begyndte at spire i 2006, da jeg i Københavns lufthavn på vej til de caribiske øer for første gang med egne øjne og helt tæt på så 6

9 virkningerne af kosmetisk kirurgi. Et ældre amerikansk par skulle med samme fly som mig. Let foroverbøjede kom de trissende imod stolerækken ved gaten, hvor jeg sad. En særlig hvidhed strålede fra kvindens ansigt. Skæbnen ville, at de satte sig på stolene over for mig. Forskellen var slående. Mandens ansigtshud var furet af lysslugende rynker, kvindens derimod stram som lagnet på en nyredt seng. Fænomenet ansigtsløftning havde jeg læst om, set billeder af og hørt debatteret længe før, men altså aldrig set et så påfaldende resultat af i virkeligheden. Var ansigtsløftningen mon en gave? Havde hun ønsket den? Eller havde hun fået den foretaget på eget initiativ uden mandens opbakning og vidende? Under alle omstændigheder sad parret nu der i udtryksmæssig disharmoni. Ud af det blå meldte spørgsmålet sig, hvordan de mon så ud nøgne sammen. Den gamle kones barm sad flad og dybt under trøjen. Den kirurgiske opstramning omfattede øjensynligt ikke den del af kroppen, tøjet holdt skjult. Billedet af et glat, pigeligt ansigt på skuldrene af en runken krop var en bizar påmindelse om, hvor kompliceret et forhold vi har til kroppen som natur. MENNESKEDYRET SKAL TØJLES At klæde sig på er blevet en så selvfølgelig del af tilværelsen, at det ligger lige for at tro, at vi tager tøj på af naturlige årsager. F.eks. fordi det er koldt. Men årsagsforholdet er modsat. Vi tager tøj på, fordi vi skal, og dét har gjort os kuldskære. Fordi vi har vænnet os til at 7

10 være påklædte, føles det koldt, når vi er nøgne. Langt størstedelen af kroppen er for det meste skjult af tøj. Det gælder både i det offentlige rum og hjemme. Det er imidlertid værd at bemærke, at vesterlændinge ofte lader de mest følsomme områder: øjne, næse, mund og ører, forblive utildækkede. Som regel er civiliserede mennesker kun nøgne, når de går i bad, eller når de er intime sammen. Selv under hedebølger går folk påklædt, når de færdes ude. Ikke for at beskytte huden, det kan klares med solcreme, men fordi de ikke må være nøgne og er blevet blufærdige. Skulle nogen alligevel lade sig inspirere af sol og varme til at promenere i byen uden tøj, ville det næppe vare længe, før ordensmagten greb ind og belærte vedkommende om det ulovlige i at færdes offentligt i adamskostume. Så det kan godt være, at alle, der har råd, har ret til en ansigtsløftning, men individets ret til sin egen krop rækker ikke så langt som til at føre den frem, som den er skabt. At påklædning er påbudt i de fleste civiliserede samfund, vidner om, at mennesker ikke kan forvalte kroppen efter forgodtbefindende. Retten er indskrænket ud over, hvad der med rimelighed kan siges at være til skade for andre. Hvorfor ansigtsløftning accepteres, men offentlig nøgenhed ikke gør, er der ikke noget indlysende svar på. Bag den offentlige debats mange tilsyneladende paradokser, inkonsistenser og selvmodsigelser anes ikke desto mindre et rationale, som ligger til grund for den 8

11 kropsdisciplin, vi lever under. Menneskedyret skal tøjles og camoufleres. DEN NØGNE KROP I sin bog Bodies (2009) illustrerer psykoterapeuten Susie Orbach den nøgne krops (u)naturlighed med et træffende eksempel. Den engelske dreng Tony Bell blev efter sine forældres død under 2. verdenskrig som fireårig sendt ned til sin tante, der havde bosat sig i den britiske koloni Rhodesia, det nuværende Zimbabwe. Tanten var ikke interesseret i knægten og lod ham passe sig selv. Så han strejfede om og brugte det meste af sin tid hos den nærtliggende Ndebele-stamme. Med tiden blev han uformelt adopteret af stammen. Han levede som et medlem af Ndebele, indtil han var ti år gammel, og briterne af uvisse grunde fattede interesse for hans skæbne og satte en eftersøgning i gang. Drengen blev fundet og ført tilbage til England. Forventningen var åbenbart, at han uden videre ville kunne fungere dér som en hvilken som helst anden tiårig englænder. Men Tony Bell var anderledes. Tiden hos stammen havde sat sig spor i kroppen. Uvant med ting som kniv, gaffel, rindende vand og sæbe forsøgte han at tilpasse sig. Det værste var sæben, som han syntes stank afskyeligt og gjorde det umuligt for ham at bruge sin veludviklede lugtesans. Hans kropslighed var atypisk. Skolegangen og siden arbejdslivet bag skrivebordet med jakkesæt, slips, sko og fyldepen var og forblev fremmed for ham. Når 9

12 han kom hjem til sig selv, smed han tøjet, så han kunne mærke luften mod sin hud og bevæge sig frit. Hans trang til at være nøgen, gjorde det svært for ham at fungere i konventionelle parforhold. Selv hans datter, der fra barnsben havde været vant til, at han gik nøgen rundt derhjemme, fandt, efterhånden som hun blev ældre, i stigende grad sin fars adfærd aparte. Tony Bells problemfyldte situation gør det tydeligt, i hvor høj grad kropslighed beherskes af sociale konventioner. I modsætning til Ndebele-stammen er det kommet så vidt med moderne menneskers kropslighed, at den naturlige, nøgne krop opfattes som upassende. Skønt nøgenbadning har været tilladt på alle offentlige danske badestrande siden 1976, gør vor tids naturister derfor bedst i at holde sig til særligt udpegede naturist-strande, hvis de vil undgå at støde nogen. Og de skal bestemt ikke hoppe i Haderslev Dam, som to kåde piger gjorde en nat i juni 2011, for så vanker der bøde i henhold til ordensbekendtgørelsen. Dammen lå over for byens bibliotek, hvilket efter de patruljerende politibetjentes skøn var for bynært til, at pigerne kunne slippe med en løftet pegefinger. Skønt det var sent og mørkt, kunne tilfældige nattevandrere jo blive ilde tilpas ved synet af de af klædte nymfer. Tusind kroner hver måtte de to piger slippe. Og det var billigt sluppet. Hvis betjentene havde følt sig blufærdighedskrænkede, ville pigerne i stedet være blevet sigtet efter straffeloven. 10

13 KUNSTEN AT VÆRE NØGEN Så den nøgne krop er ingen spøg. Men morsomt er det, at forbrydelsen fandt sted tæt ved Jørgen Gudmundsen Holmgreens naturtro skulptur To drenge, som stadig står (henholdsvis sidder) uantastet nøgne, med deres stenhårde om end slapt hængende genitalier til fryd eller forfærdelse for sagesløse forbipasserende, og den afgørende forskel er ikke, at det er drengeskikkelser. For Echo-skulpturen i Eventyrhaven i Odense, Aarhuspigen foran rådhuset i Aarhus og sågar Den lille havfrue i København poserer ligeledes uden en trevl på kroppen i det offentlige rum. Rundt om i landet står et rigt antal nøgenskulpturer endda i ret udfordrende positurer. Det gælder f.eks. Gerhard Hennings Danaë, som ligger dampende af erotik i Kongens Have i Odense. I øvrigt samme have, hvor Elskovskampen står og giver associationer i retning af voldtægt. Man kan selvfølgelig sige, at det er så som så med det naturtro i nøgenskulpturerne, da de er støbt i bronze og ofte har et grønligt skær, som ikke kan forveksles med menneskehud. Men i mørke er, som bekendt, alle katte grå, så om natten gør det næppe den store forskel. Forklaringen på tolerancen over for disse skulpturer er derfor snarere definitorisk: Det er kunstværker. Som sådan er de udfordrende, provokerende, men ikke krænkende, for så var de selvsagt ikke blevet indkøbt og stillet op af byernes kulturforvaltninger. Traditionen for nøgenskulpturer er ældgammel og indlejret i vestlig kultur. Tolerancen over for andre former for nøgenhed i det offentlige 11

14 rum er, i betragtning af de to Haderslevpigers oplevelse, vanskeligere at forklare. Siden 1976 altså samme år som nøgenbadning blev tilladt har tabloidavisen Ekstra Bladet underholdt sine læsere med Side 9-pigen. Lige siden har en kvinde hver dag stillet sin helt eller delvist nøgne krop til skue for køberne helt lovligt, uden at det har givet anledning til ballade. Til gengæld protesterede mange læsere, da avisen i 2004 reducerede Side 9-pigens billedstørrelse. Så avisen bøjede sig og vendte tilbage til det store billedformat. Fotografiske fremstillinger af nøgne mennesker i aviser og blade virker tilsyneladende ikke i samme grad krænkende, som nøgne mennesker gør i virkeligheden. I hvert fald er der ikke forbud imod dem. Og interessen for at se dem er stor. Det har reklamebranchen længe vidst. Gang på gang har branchen iscenesat den nøgne hud på nye måder. De helt eller delvist nøgne modeller i reklamerne og ikke mindst de modreaktioner, de undertiden har vakt, yder et væsentligt bidrag til vores forståelse af grænserne for individets ret til sin krop. REKLAMENS MAGT I 1971 lancerede firmaet Rexona en reklame for et nyt sæbeprodukt. En ny tid. En ny Rexona lød overskriften på et fotografi af fem unge mennesker, der pjanker nøgne rundt i en lavvandet sø. Modellerne to mænd og tre kvinder går i vand til knæene. De er fotograferet skråt bagfra, så genitalierne er skjult, men deres balder og et bryst på to af kvinderne er synlige for betragteren. 12

15 Ideen bag reklamen var formentlig at forbinde produktet med ungdomsoprørets idealer om frigjorthed og naturlighed. Men den nye tid var ikke så vidt fremskreden, at naturlig frontal nøgenhed var blevet gangbar i reklamer. 25 år senere, i 1996, erfarede Carlsberg, at tiden stadig ikke var moden til frontal nøgenhed. I hvert fald blev firmaet af forbrugerombudsmanden belært om, at deres reklame Glas er der nok af, nu mangler vi bare vores øl stred mod god markedsføringsskik. Hvad der fik ombudsmanden til at reagere, var reklamefotoet, som viste en nøgen kvinde, der stod og kradsede med sine lange negle på en sløret glasvæg med et inviterende kropsudtryk direkte rettet mod beskueren. Ombudsmanden fandt reklamen kønsdiskriminerende og bad bryggeriet om at droppe reklamen. På bryggeriet var man uenig i ombudsmandens vurdering, men tog reprimanden til efterretning. Sådan da. Der gik ikke lang tid, før bryggeriet indrykkede en stort set identisk reklame. Modellen bag det matterede glas var nu blot af hankøn. Ombudsmanden overvejede et forbud mod reklamen, der selvfølgelig var lige så meget i strid med markedsføringsloven som den første, men valgte at afstå fra mere kritik ud fra den noget resignerede betragtning, at en forbudssag ville være i bryggeriets interesse, idet den ville give firmaet megen værdifuld ekstraomtale. Endnu et tiår passerede, så var den gal igen. Denne gang var synderen undertøjsproducenten JBS, der i 2007 lancerede en kampagne, hvor halvnøgne modeller var iscenesat så seksuelt, at de kunne være tænkt som kari- 13

16 katurer over mænds sexfantasier. Serien bestod af fire reklamefotos med henholdsvis en sekretær, en nonne, en sygeplejerske og en stuepige. Hver især poserede de med lukkede øjne, iført selvsiddende strømper, øjensynligt trusseløse og indsnusede med halvvejs blottede bryster lystfuldt duften af et par herreunderbukser. Billedserien talte for sig selv. Eneste tekst var JBS logo. Her tog især fagforbundene anstød af kampagnen. 3F, HK, Dansk Magisterforening, FOA og Dansk Sygeplejeråd gik sammen med Kvinderådet om en fælles klage til forbrugerombudsmanden. På 3F s hjemmeside kunne man læse, at de klagende fandt reklamen uetisk, anstødelig og kønsdiskriminerende, og at den fremstiller kvinderne i en uværdig position. Forbrugerombudsmanden gav klagerne medhold. Kvindekønnet er efter vores opfattelse reduceret til sexobjekter, slog ombudsmanden fast og føjede til, at kvindekønnet i de pågældende reklamer af bildes på en nedsættende og ringeagtende måde. Begrundelserne er lige så bemærkelsesværdige som de umiddelbart kan forekomme indlysende. For hvis meningen er, at kvinderne på billederne er fremstillet i en uværdig position, og hvis den seksualiserede iscenesættelse fremstiller kvinderne på en nedsættende og ringeagtende måde, er opfattelsen da, at kvinders seksualdrift ikke tåler dagens lys, fordi deres seksualitet er ringeagtet, og det er uværdigt for dem at blive set give sig lysten i vold? Fagforbundene og ombudsmanden vil næppe læse 14

17 teksten så bogstaveligt, men hævde, at det blot er den offentlige udstilling af kvindekønnet som seksuelt objekt, der vækker anstød ikke mindst fordi kønsobjekterne i reklamen associeres med særlige professioner, som altså desavoueres. I virkeligheden er det altså fagene, ikke kvinderne, der nedværdiges og ringeagtes. Det uværdige opstår ved, at kameraet i den forestillede erotiske situation på arbejdet fanger dyret i den forventeligt civiliseret arbejdende sekretær, sygeplejerske og stuepige. Det er værd at notere, at det ikke er de konkrete fotomodeller, som fagforbundene bekymrer sig om. Det er tilsyneladende i orden, at kvinder, der arbejder inden for modelbranchen, bliver bedt om at optræde nøgne som i Carlsberg-reklamen, iklæde sig frække kostumer som i JBS-reklamen eller posere mere eller mindre erotisk i diminutivt undertøj i aviser, magasiner og reklametryksager. Kvinder må gerne arbejde i brancher, der indebærer, at de kan blive bedt om at udstille sig selv i situationer, man finder nedværdigende, hvorimod det ikke er i orden, at de selvsamme kvinder fremstilles i kostumer, der associerer særlige faggrupper med seksuelt begær. Det er nemlig ikke nøgenheden, men det naturlige, det vil sige det dyriske, som manifesterer sig i seksualiteten, der er problemets kerne. Hvis vi overhovedet tænker på modellerne som modeller, når vi ser reklamer, der spiller på sex, forstår vi, at det er en arbejdsmæssig fordring, at de poserer som seksualobjekter. Det er ikke reelt begær, der af bildes, men et professionelt, forestil- 15

18 let og kultiveret begær. Lader vi os derimod forføre ind i reklamens univers, er der ifølge næstformand i 3F, Jane Korczak, fare for, at vi kan komme til at forveksle arbejdende sygeplejersker, stuepiger og sekretærer i uniform med et naturligt, altså uhæmmet, seksuelt begær: Inden for de brancher, hvor de fire kvinder af billedes, er sexchikane i forvejen udbredt. Reklamen kan gøre ondt værre. Hvis man kører sådan nogle reklamer, påtager man sig et medansvar for at sige, at sexchikane er i orden, fordi reklamerne sender nogle helt forkerte signaler. Men hvorfor så acceptere samme problemstilling på et nært beslægtet område som pornografi, kunne man spørge. 16

19 PORNO OG PROSTITUTION NØGENHEDENS GRÅZONE Danmark kan bryste sig af at have været hjemsted for pornografiens avantgarde. Kulturradikalismens indsats i efterkrigstiden for at bekæmpe en snerpet seksualmoral og irrationelle tabuer banede vej for ophævelsen af forbuddet mod pornografiske fortællinger i 1967, og to år senere blev også billedpornografi lovliggjort. Siden er pornografi blevet en global industri. Ifølge magasinet Forbes omsætter pornoindustrien ganske vist kun for mellem 14 og 22 milliarder kroner om året. Men er pornoindustriens betydning for verdensøkonomien til at overse, er betydningen af pornografiens frigivelse til gengæld opsigtsvækkende. Før lovliggørelsen blev pornografi betragtet som perverst materiale tiltænkt forhutlede, ensomme mænd uden alternativer. I dag er porno blevet mainstream, og modellerne i visse tilfælde stjerner, som inviteres til at deltage i andre dele af underholdningsindustrien. Et hjemligt eksempel er Suzanne Bjerrehuus, der debuterede som pornoskuespiller i filmen I tyrens tegn (1974). Desuagtet blev hun i 1980 erne nummerpige i DR s populære primetime bingoprogram Super-Chancen, 17

20 hvorefter hun blev vært på TV2 s underholdningsprogram Eleva2ren. Senest i har hun sammen med journalisten Karen Thisted været frontfigur i programmet Mormors bordel, hvor hun rejser rundt for at belyse forskellige aspekter af prostitutionsdebatten. Og i fald nogen skulle mene, at Bjerrehuus er undtagelsen, der bekræfter reglen, eller at hendes videre karriere kun har været mulig, fordi sengekantsfilmene, hun optrådte i, var lystspil og ikke virkelig hardcore porno efter dagens målestok, kan vores internationale superstjerne Katja K dementere den forestilling. For Katja K, der slog sine folder som pornomodel i Los Angeles, optrådte efter alle kunstens regler, uden at det diskvalificerede hende fra andre opgaver i underholdningsbranchen. Blandt andet har hun herhjemme sunget duet med den folkekære Dario Campeotto på hans cd Love is in the Air (2001) og spillet med i Casper Christensen og Frank Hvams komedieserie Langt fra Las Vegas ( ), hvor hun meget apropos spillede chefsekretær. PORNO TIL FAMILIEN DANMARK Den ytringsfrihed og seksuelle frigørelse, som lå til grund for pornografiens frigivelse, indebar i sagens natur, at det blev legitimt at tjene penge på at dyrke sex for rullende kameraer med fremvisning og salg for øje. Efterhånden som branchen er vokset, er konkurrencen om kundernes opmærksomhed taget til. Internettets muligheder har accelereret udviklingen, hvorved modelarbejdet, som dokumenteret i sociologiprofessor 18

21 Gail Dines indsigtsgivende bog Pornland (2010), er blevet betydeligt mere anstrengende. Enhver kropsåbning af passende størrelse benyttes så vidt muligt til formålet, gerne af flere mænd samtidig eller efter tur. Der er med andre ord kommet et gevaldigt pres på modellerne. Man skulle tro, at arbejdspresset ville vanskeliggøre rekrutteringen af i hvert fald kvindelige modeller til branchen, men det er øjensynligt ikke tilfældet. I Politiken kunne man i januar 2009 læse en artikel om emnet med overskriften Mange unge vil være pornostjerner, og selvom hovedparten af de ansøgninger, som rekrutteringsbureauerne dagligt modtager, er sendt af mænd, var der én kvindelig ansøger i bunken mindst hver anden dag, hvilket med en konservativ omregningsfaktor løber op i godt halvandet hundrede kvinder om året. Og der er ikke nødvendigvis tale om kvinder uden andre muligheder. Ifølge redaktøren på det erotiske livsstilsmagasin Tidens Kvinder, Lene Byriel, er kvindelige pornoskuespillere selvbevidste kvinder, der bevidst har taget et valg og skaber sig et navn. De vil være pornoskuespillerinder og gerne i nogle år. Legitimeringen af pornografi har paradoksalt nok gjort arbejdet mindre skamfuldt, samtidig med at det er blevet langt hårdere. Dines, der gennem sin forskning har opnået indgående kendskab til området, forklarer udviklingen som en konsekvens af, at porno er blevet mainstream. Når pornomodeller får opmærksomhed og promoveres i andre dele af medieindustrien, bliver porno 19

22 normaliseret, og pornostjernerne bliver, som alle andre mediekendisser, rollemodeller og trendsættere. Virkningerne er til at få øje på. Ikke kun i reality-programmer som Paradise Hotel, hvor unge konkurrencedeltagere ikke er blege for at have sex med hinanden for øjnene af familien Danmark enten skjult under et lagen eller helt åbenbart. Også pornoindustriens normer for skønhed er slået igennem, så brystimplantater, læbeforstørrelse og intimbarbering ikke længere er forbeholdt kvinder og mænd, som arbejder inden for pornobranchen. Ifølge Dines har det også medført forråelse af den seksuelle praksis hos generationen, som er vokset op med fri adgang til hård porno på internettet. I modsætning til Carlsbergs og JBS periodiske reklamekampagner med (halv)nøgne fotomodeller foreligger porno konstant tilgængelig på internettet, hvor kvinder optræder nøgne eller udklædt som f.eks. sekretærer, sygeplejersker, stuepiger og nonner i voldsom forestillet eller ægte lystfuld fornedrelse. I lyset heraf forekommer fagforbundenes klage over JBS-reklamen som en afmægtig markering og ombudsmandens afgørelse som en tom sandsæk til værn mod syndfloden. Man kan kun gisne om, at fagforbundene også kunne ønske brugen af kvindefagskostumer i pornografi forbudt. Sagen er imidlertid, at skønt kostumerne ligner hinanden i pornoen og JBS-reklamen, er der en verden til forskel på angrebsvinklen. Når forbrugerombudsmanden finder anledning til at angribe JBS- og Carlsberg-reklamen, er det, fordi den seksuelle iscenesættelse bruges 20

23 til at fremme salg af sexuaf hængige produkter. Det er som sagt bruddet på god markedsføringsskik, ikke nedværdigelsen af de arbejdende fotomodeller, der angribes. Pornografien, derimod, er selve produktet. Det er fantasier om sex med sekretæren, sygeplejersken og stuepigen, der sælges. Det gør ingen principiel forskel, om modellerne spiller forfører eller forført. I de iscenesatte fantasier fremstilles de forskellige professioners ansatte iblandt et væld af andre fantasier om f.eks. underviseren, babysitteren, rengøringskonen, direktøren, landmanden, konduktøren, politimanden etc. som umanerligt letantændelige. Med lovliggørelsen af pornografien forsvandt beskyttelsen af professionerne mod nedværdigende fremstillinger imidlertid på dette konkrete område. For det er fraset vanskelighederne med at opretholde et forbud mod en på alle måder grænseoverskridende pornoindustri selvsagt ikke konsekvent at forbyde pornografisk iscenesættelse af visse faggrupper som sekretærer og sygeplejersker, men ikke af andre såsom politimænd, piloter og læger. Ønsker man at angribe problemstillingen inden for pornografi, må man gå imod alle former for porno. Men det slag er formentlig tabt på forhånd inden for det liberale demokratis rammer, idet idealet om den enkeltes frihed og ret til at forvalte sin egen krop her er fremherskende. Ligesom konkrete fotomodeller har ret til vise deres kroppe frem i reklameøjemed, har pornoindustrien ret til at producere film og billeder med udklædte modeller, der imødekommer markedets efterspørgsel 21

24 efter særlige sexfantasier. Grænsen går, hvor individet forvalter sin krop på en måde, der skader, krænker eller risikerer at krænke andre. Men som eksemplet med nøgenbadning viser, er grænsen ikke veldefineret. Den er derimod karakteriseret ved en bred gråzone, der giver anledning til megen offentlig debat. PROSTITUTION En af de mest ophedede debatter om individets ret til at forvalte sin krop drejer sig om prostitution. Betragter man fænomenet i globalt perspektiv, kan man konstatere, at verden er splittet i spørgsmålet på kryds og tværs af alliancer, styreformer og øvrige værdifællesskaber. Prostitution er f.eks. legalt i hele Sydamerika, med undtagelse af et lille nordøstligt hjørne bestående af Surinam, Guyana og Fransk Guyana. Derimod er det illegalt i USA, der paradoksalt nok er verdens største producent af pornofilm. Prostitution er også illegalt i den del af verden, som USA s tidligere præsident George W. Bush udråbte som ondskabens akse: Irak, Iran og Nordkorea. I Mexico og Canada er det til gengæld tilladt, ligesom det er det i Australien og New Zealand i den modsatte ende af verden. I de fleste afrikanske stater er prostitution forbudt, men i nogle af dem, ikke så få endda, er det alligevel tilladt. Over det meste af Asien er det forbudt, men undtagelser findes også her i Indien, Kirgisistan og de transkontinentale lande Kasakhstan og Tyrkiet. I Asien er Japan i øvrigt specielt interessant, idet prostitution i form af coitalt samleje her har været forbudt 22

25 ved lov siden Loven er dog så specifik i sin ordlyd, at den ikke har været i vejen for landets sexindustri, der anslås at stå for mellem 2 og 3 % af landets bruttonationalprodukt. For ikke at komme i karambolage med lovgivningen nøjes japanske sexklubber blot med at tilbyde alle andre former for seksuelt samkvem end almindeligt samleje. Endelig er prostitution tilladt i det meste af Europa. Undtagelserne er Litauen, det tidligere Jugoslavien, og for så vidt også Norge og Sverige. I sidstnævnte lande er det dog således, at det er køberen, ikke sælgeren, der står til ansvar og strafforfølges ved overtrædelse af forbuddet. De indbyrdes forskelle landene imellem viser med al tydelighed, at det ikke står alle og enhver frit for at bruge sin krop efter forgodtbefindende. I det slørede billede er der dog en tendens til, at retten til at sælge seksuelle ydelser i overvejende grad findes i frie, sekulære og oplyste samfund, hvorimod et sådant salg er forbudt i religiøse og totalitære samfund. Hvilket er til at forstå, for hylder man i øvrigt det frie, oplyste samfunds ideologi, er det ikke nemt at argumentere konsistent mod prostitution. Et hastigt blik på den danske diskussion og lovgivning vil være nok til at give en fornemmelse af, hvilke principielle problemer fænomenet volder. For en fordomsfri betragtning er der ingen principiel forskel mellem almindelig massage, fodmassage og intimmassage. Alle massører arbejder intimt, hud mod hud, med henblik på at give deres kunder en behandling, der højner deres velvære, og alle tager sig betalt for servi- 23

26 cen. Om det er nakke, ryg, balder, fødder eller genitalierne, der får en omgang, og hvilken del af legemet massøren bruger til formålet, er strengt taget ligegyldigt, så længe massøren udfører sin praksis frivilligt og i overensstemmelse med kundens ønsker. Alligevel er der mange, der tager anstød af fænomenet prostitution og ønsker det forbudt. De bryder sig ikke om, at nogen tager sig betalt for at give andre mennesker seksuel tilfredsstillelse. Konflikten mellem moralfølelsen og den lidenskabsløse rationalitet træder frem i det mærkværdige kompromis, som den danske lovgivning på området er udtryk for. KRIMINALISERING ELLER EJ? I Danmark har prostitution skiftevis været tilladt og forbudt, siden de første bestemmelser på området blev nedfældet i Kong Hans Håndfæstelse i Den nugældende lovtekst blev formuleret i 1999 og erstattede loven fra 1930, der forbød prostitution som hovederhverv, men tillod det som bierhverv. Med ændringen i 1999 blev det fuldt legalt for danske mænd og kvinder at tjene deres brød ved at dyrke sex, ligesom mænd og kvinder gerne må købe sig til seksuelt samkvem med andre mennesker. Lovteksten fra 1999 indeholder dog en mærkværdighed svarende til loven fra Ganske vist må prostitution nu gerne være en persons hovedindtægtskilde, men det betyder alligevel ikke, at prostitution er lovliggjort som arbejde. I lovteksten uddybes det, at af kriminaliseringen af de prostituerede ikke er ensbetydende med legalisering af prostitution som erhverv. Konsekvensen 24

27 for de prostituerede er, at de skal lade sig registrere som selvstændige erhvervsdrivende og betale skat og moms af deres indtægt. Derimod har de ikke adgang til A- kasse, dagpenge, erhvervsforsikring osv. På den ene side ser det ud til, at lovgivningen anerkender de prostitueredes ret til at bruge deres kroppe som indtægtskilde. På den anden side implicerer den en miskendelse af deres valg af levevej, idet den ikke tilstår de prostituerede samme privilegier, som anerkendte erhverv har. Også erklærede prostitutionsmodstandere adresserer problemet på en måde, som giver indtryk af respekt for, at myndige mennesker i et frit samfund bør have ret til selvforvaltning. Kvinderådet, f.eks., vil ikke kriminalisere prostitution, men arbejder i stedet for kriminalisering af prostitutionskunder kombineret med en bedre social indsats for kvinder i prostitution. Det er indlysende, at for de mennesker, der ønsker at leve af at sælge sex, er det som påpeget af professor i antropologi Don Kulick, der har forsket i konsekvenserne af denne svenske model, faktisk værre, at deres kunder kriminaliseres, end at de selv bliver det. For den prostituerede kan for egen regning og risiko vælge at bryde loven, hvis erhvervet kriminaliseres, som det altid er sket, når og hvor prostitution er forbudt. Hvis strafansvaret flyttes over på kunden, står den prostituerede imidlertid i den kedelige situation, at vedkommende nu kun kan opnå en indtægt, hvis kunderne vil løbe den risiko, det er at bryde loven. Kriminalisering af kunderne vil uvæ- 25

28 gerligt få gode, lovlydige borgere og de, der har job og renommé at miste, til at afstå fra købesex. Tilbage er de risikovillige kunder, og det siger næsten sig selv, at det også er dem, de prostituerede løber den største risiko ved at være sammen med. Ved at angribe kunden frem for sælgeren slipper prostitutionsmodstanderne imidlertid for i strid med det liberale demokratis frihedsidealer at skulle anfægte det synspunkt, at mennesker bør have ret over deres egen krop, for så vidt de ikke forvalter den til skade for andre. Det får i stedet deres mission til at fremstå som et forsvar for de prostituerede mod skrupelløse kunders udnyttelse af dem. Perspektivskiftet fra sælger til kunde gør det muligt at iscenesætte kampagnen som et nødvendigt værn mod mennesker, som mener at have ret til at give sig kødets lyst i vold på en måde, der (potentielt) er til skade for dem, der byder sig til. Trods prostitutionsmodstandernes synspunkt er det ikke lykkedes at finde rationelt holdbare argumenter for et forbud. Et illustrativt eksempel er det såkaldte 8. marts-initiativs begrundelse for deres kampagne Stop købesex nu. 8. marts-initiativet består af 29 frivillige organisationer, sociale institutioner og politiske bevægelser, der er gået sammen om at arbejde for mindre prostitution og kvindehandel i Danmark. Derfor skal det være ulovligt at købe sex. Men det skal stadigvæk være lovligt at prostituere sig, hedder det i fælleserklæringen på deres hjemmeside, uden at underskriverne tilsyneladende har opdaget, at de to sætninger strider 26

ET SPØRGSMÅL OM IDENTITET

ET SPØRGSMÅL OM IDENTITET KROPPEN ER MIN? ET SPØRGSMÅL OM IDENTITET Min krop er min. Din er din. Sådan oplever vi det. Kroppen er den selvfølgeligste ting i verden. Vi tager den for givet og oplever den som vor egen. Det er mine

Læs mere

KROPPEN. »fremragende « »genialt « »sjældent visionært« Viden i verdensklasse. Jørgen Carlsen, Kristeligt Dagblad

KROPPEN. »fremragende « »genialt « »sjældent visionært« Viden i verdensklasse. Jørgen Carlsen, Kristeligt Dagblad æn e au e Verner Møller KROPPEN Viden i verdensklasse»fremragende «Jørgen Carlsen, Kristeligt Dagblad»genialt «Johs. Nørregaard Frandsen, Kulturkontoret P1»sjældent visionært«rune Engelbreth Larsen, Politiken

Læs mere

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

fakta Læs mere om undersøgelsen HER.

fakta Læs mere om undersøgelsen HER. mormors bordel indhold om mormors bordel 5 om suzanne bjerrehuus 7 om karen thisted 9 episode 1 (se programmet) 11 episode 2 13 episode 3 15 episode 4 17 episode 5 19 episode 6 21 episode 7 23 download

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre.

Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre. Hej læser! Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre. Bogen fortæller om et svært emne, som skaber utryghed i ungdomslivet - digitale sexkrænkelser. I bogen kan du læse om unge,

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Prædiken til 4. s. efter påske

Prædiken til 4. s. efter påske 1 Prædiken til 4. s. efter påske 5 - O havde jeg dog tusind tunger 300 Kom sandheds Ånd 249 Hvad er det at møde 492 Guds igenfødte 439 O, du Guds lam 245 v. 5 på Det dufter lysegrønt 234 Som forårssolen

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Grundlovstale Det talte ord gælder. ****

Grundlovstale Det talte ord gælder. **** Grundlovstale 2018 Det talte ord gælder. Det er altid dejligt at være samlet på grundlovsdag. Samlet om at markere denne meget vigtige dag. En helt særlig dag, hvor vi får mulighed for at minde hinanden

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

at jeg forstod, at hun havde kræft.

at jeg forstod, at hun havde kræft. at jeg forstod, at hun havde kræft. I dag er løgplænen smukkere end nogensinde. Jeg står og beundrer den side om side med et gammelt ægtepar og en mand med barnevogn. Dorthealiljerne ser misfornøjede ud,

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

FILMET OG DELT - OM BILLEDDELING UDEN SAMTYKKE. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad betyder billeddeling uden samtykke?

FILMET OG DELT - OM BILLEDDELING UDEN SAMTYKKE. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad betyder billeddeling uden samtykke? FILMET OG DELT - OM BILLEDDELING UDEN SAMTYKKE Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema kommer vi omkring - Billeddeling uden samtykke Hvad betyder billeddeling uden samtykke? Billeddeling uden samtykke

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Ja, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot.

Ja, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3. SEPTEMBER 2017 12. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 BRAHETROLLEBORG KL. 14 Tekster: Sl. 115,1-9; 2. Kor. 3,4-9; Mark. 7,31-37 Salmer: 28,309,443,388,10 Ja, påskens budskab

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Den underligste oplevelse 1

Den underligste oplevelse 1 Den underligste oplevelse 1 Dette afsnit er om drengenes møde med seksualiteten, men I piger må også godt følge med. Det er sikkert interessant nok at vide, hvad der sker hos det andet køn. Et jordskælv

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks FORESTILLINGEN OM DEN LYKKELIGE LUDER Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks Kære lærer Tak fordi du har valgt at se Forestillingen om den Lykkelige Luder med dine elever.

Læs mere

Human Performance Institute.dk. By Johan Munck Larholm. Unleash The. Champion. Within. 6 Hours Concept. Professional Business Advisor Human Resource

Human Performance Institute.dk. By Johan Munck Larholm. Unleash The. Champion. Within. 6 Hours Concept. Professional Business Advisor Human Resource Unleash The Champion Within 6 Hours Concept Titelbælte 2014 Hvad Human performance Institute har betydet for mig! Af Joachim Christensen Hvis man ser bort fra Johans og min relation fra de tidligere år

Læs mere

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet

Læs mere

Naboens søn arver dig

Naboens søn arver dig Socialudvalget 2013-14 B 90 Bilag 1 Offentligt Til Socialudvalget I frustration over min magtesløse situation, og aktualiseret af den diskussion der i i foråret blev ført i pressen, tillader jeg mig hermed

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Når man vil fortælle, hvad man ville gøre i en hypotetisk situation, gør man stort set som på engelsk: Man bruger datid om en hypotetisk

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod I dag er det helligtrekongers søndag. Nu skulle man jo tro, at det i dag handler om de hellige tre konger, men faktisk var de hverken konger, tre eller hellige. Egentlig får vi bare at vide, at der var

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Alternativ markedsføring

Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring Kom/IT Projekt HTX Roskilde Joachim K. Bodholdt 05-05-2009 Indholdsfortegnelse Alternativ markedsføring online.... 3 Projekt beskrivelse:... 3 Case: Projekt 'Mørk & Juhl'... 4

Læs mere

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han 22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: 753-523-522 885-845-598 Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han selv skal gå over. Det er rigtigt. Vi er klart afhængige

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

20.s.e.trin. I 2017 Bejsnap

20.s.e.trin. I 2017 Bejsnap Kim Larsen har skrevet en sang, der hedder festen. Den handler om at gå rundt en kold nat og få øje på et sted, hvor der er fest. Omkvædet til sangen lyder: Da jeg bankede på, var der en, der åbnede døren

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme og svede i saunaen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af Michala Rosendahl For

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Tekster: 1 Kong 8,1.12-13.22-30; 1. joh 2,28-3,3, Joh 4,5-26

Tekster: 1 Kong 8,1.12-13.22-30; 1. joh 2,28-3,3, Joh 4,5-26 Tekster: 1 Kong 8,1.12-13.22-30; 1. joh 2,28-3,3, Joh 4,5-26 Salmer: Lihme 10.30 410 Som tørstige hjort 298 Helligånden trindt på jord 277 Herre når din time kommer 305 Kom Gud Helligånd 438 Hellig, hellig,

Læs mere