KROPPEN. »fremragende « »genialt « »sjældent visionært« Viden i verdensklasse. Jørgen Carlsen, Kristeligt Dagblad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KROPPEN. »fremragende « »genialt « »sjældent visionært« Viden i verdensklasse. Jørgen Carlsen, Kristeligt Dagblad"

Transkript

1 Verner Møller æn e au e

2

3 KROPPEN Viden i verdensklasse»fremragende «Jørgen Carlsen, Kristeligt Dagblad»genialt «Johs. Nørregaard Frandsen, Kulturkontoret P1»sjældent visionært«rune Engelbreth Larsen, Politiken

4 Tænkepauser 1 FRIHED af Hans-Jørgen Schanz Tænkepauser 2 NETVÆRK af Jens Mogens Olesen Tænkepauser 3 MONSTRE af Mathias Clasen Tænkepauser 4 TILLID af Gert Tinggaard Svendsen Tænkepauser 5 LIVSHISTORIEN af Dorthe Kirkegaard Thomsen Tænkepauser 6 FJENDSKAB af Mikkel Thorup Tænkepauser 7 FOLK af Ove Korsgaard Tænkepauser 8 DANMARK af Hans Hauge Tænkepauser 9 NATUR af Rasmus Ejrnæs Tænkepauser 10 VREDE af Thomas Nielsen Tænkepauser 11 MYRER af Hans Joachim Offenberg Tænkepauser 12 POSITIV PSYKOLOGI af Hans Henrik Knoop Tænkepauser 13 KROPPEN af Verner Møller Tænkepauser 14 KÆRLIGHED af Anne Marie Pahuus Se mere på Her finder du også gratis lydbøger og e-bøger T K P S R

5 VERNER MØLLER ÆN E AU E

6 KROPPEN Tænkepauser 13 Verner Møller 2013 Omslag og tilrettelægning: Trefold Ebogsproduktion: Narayana Press ISBN Tænkepauser viden til hverdagen af topforskere fra AARHUS AU UNIVERSITET Diskuter bogen på litteratursiden.dk, og find mere materiale på dr.dk/taenkepauser

7 KROPPEN ER MIN? 6 PORNO OG PROSTITUTION 17 KØDMARKEDET 35 DE ANDRES SKØNHED 42 EFTER UNGDOMSOPRØRET: KOSMETISK KIRURGI 49

8 KROPPEN ER MIN? ET SPØRGSMÅL OM IDENTITET Min krop er min. Din er din. Sådan oplever vi det. Kroppen er den selvfølgeligste ting i verden. Vi tager den for givet og oplever den som vor egen. Det er mine hænder, der skriver disse linjer. Dine øjne, der løber hen over dem. Men selvom det ligger lige for at opfatte kroppen som hvert enkelt menneskes individuelle ejendom, skal man ikke tænke længe over den, før selvfølgeligheden fortoner sig. Retten til at bestemme over kroppen er ret beset ikke vores hver især. Ikke helt. Kroppen er underlagt sociale normer og præget af kultur. Når vi overhovedet tænker på kroppen som vor egen, så understreger det blot, at individualismen er kendetegnende for den moderne samfundsudvikling. I moderniteten er identitetsdannelse blevet en livsopgave og ikke som tidligere noget, der i vid udstrækning var tilrettelagt fra livets begyndelse. Identitetsdannelse med kroppen i centrum er for mange blevet fast arbejde. Ikke mindst det har gjort spørgsmålet om retten til kroppen aktuelt. Ideen, som jeg her vil udfolde, begyndte at spire i 2006, da jeg i Københavns lufthavn på vej til de caribiske øer for første gang med egne øjne og helt tæt på så 6

9 virkningerne af kosmetisk kirurgi. Et ældre amerikansk par skulle med samme fly som mig. Let foroverbøjede kom de trissende imod stolerækken ved gaten, hvor jeg sad. En særlig hvidhed strålede fra kvindens ansigt. Skæbnen ville, at de satte sig på stolene over for mig. Forskellen var slående. Mandens ansigtshud var furet af lysslugende rynker, kvindens derimod stram som lagnet på en nyredt seng. Fænomenet ansigtsløftning havde jeg læst om, set billeder af og hørt debatteret længe før, men altså aldrig set et så påfaldende resultat af i virkeligheden. Var ansigtsløftningen mon en gave? Havde hun ønsket den? Eller havde hun fået den foretaget på eget initiativ uden mandens opbakning og vidende? Under alle omstændigheder sad parret nu der i udtryksmæssig disharmoni. Ud af det blå meldte spørgsmålet sig, hvordan de mon så ud nøgne sammen. Den gamle kones barm sad flad og dybt under trøjen. Den kirurgiske opstramning omfattede øjensynligt ikke den del af kroppen, tøjet holdt skjult. Billedet af et glat, pigeligt ansigt på skuldrene af en runken krop var en bizar påmindelse om, hvor kompliceret et forhold vi har til kroppen som natur. MENNESKEDYRET SKAL TØJLES At klæde sig på er blevet en så selvfølgelig del af tilværelsen, at det ligger lige for at tro, at vi tager tøj på af naturlige årsager. F.eks. fordi det er koldt. Men årsagsforholdet er modsat. Vi tager tøj på, fordi vi skal, og dét har gjort os kuldskære. Fordi vi har vænnet os til at 7

10 være påklædte, føles det koldt, når vi er nøgne. Langt størstedelen af kroppen er for det meste skjult af tøj. Det gælder både i det offentlige rum og hjemme. Det er imidlertid værd at bemærke, at vesterlændinge ofte lader de mest følsomme områder: øjne, næse, mund og ører, forblive utildækkede. Som regel er civiliserede mennesker kun nøgne, når de går i bad, eller når de er intime sammen. Selv under hedebølger går folk påklædt, når de færdes ude. Ikke for at beskytte huden, det kan klares med solcreme, men fordi de ikke må være nøgne og er blevet blufærdige. Skulle nogen alligevel lade sig inspirere af sol og varme til at promenere i byen uden tøj, ville det næppe vare længe, før ordensmagten greb ind og belærte vedkommende om det ulovlige i at færdes offentligt i adamskostume. Så det kan godt være, at alle, der har råd, har ret til en ansigtsløftning, men individets ret til sin egen krop rækker ikke så langt som til at føre den frem, som den er skabt. At påklædning er påbudt i de fleste civiliserede samfund, vidner om, at mennesker ikke kan forvalte kroppen efter forgodtbefindende. Retten er indskrænket ud over, hvad der med rimelighed kan siges at være til skade for andre. Hvorfor ansigtsløftning accepteres, men offentlig nøgenhed ikke gør, er der ikke noget indlysende svar på. Bag den offentlige debats mange tilsyneladende paradokser, inkonsistenser og selvmodsigelser anes ikke desto mindre et rationale, som ligger til grund for den 8

11 kropsdisciplin, vi lever under. Menneskedyret skal tøjles og camoufleres. DEN NØGNE KROP I sin bog Bodies (2009) illustrerer psykoterapeuten Susie Orbach den nøgne krops (u)naturlighed med et træffende eksempel. Den engelske dreng Tony Bell blev efter sine forældres død under 2. verdenskrig som fireårig sendt ned til sin tante, der havde bosat sig i den britiske koloni Rhodesia, det nuværende Zimbabwe. Tanten var ikke interesseret i knægten og lod ham passe sig selv. Så han strejfede om og brugte det meste af sin tid hos den nærtliggende Ndebele-stamme. Med tiden blev han uformelt adopteret af stammen. Han levede som et medlem af Ndebele, indtil han var ti år gammel, og briterne af uvisse grunde fattede interesse for hans skæbne og satte en eftersøgning i gang. Drengen blev fundet og ført tilbage til England. Forventningen var åbenbart, at han uden videre ville kunne fungere dér som en hvilken som helst anden tiårig englænder. Men Tony Bell var anderledes. Tiden hos stammen havde sat sig spor i kroppen. Uvant med ting som kniv, gaffel, rindende vand og sæbe forsøgte han at tilpasse sig. Det værste var sæben, som han syntes stank afskyeligt og gjorde det umuligt for ham at bruge sin veludviklede lugtesans. Hans kropslighed var atypisk. Skolegangen og siden arbejdslivet bag skrivebordet med jakkesæt, slips, sko og fyldepen var og forblev fremmed for ham. Når 9

12 han kom hjem til sig selv, smed han tøjet, så han kunne mærke luften mod sin hud og bevæge sig frit. Hans trang til at være nøgen, gjorde det svært for ham at fungere i konventionelle parforhold. Selv hans datter, der fra barnsben havde været vant til, at han gik nøgen rundt derhjemme, fandt, efterhånden som hun blev ældre, i stigende grad sin fars adfærd aparte. Tony Bells problemfyldte situation gør det tydeligt, i hvor høj grad kropslighed beherskes af sociale konventioner. I modsætning til Ndebele-stammen er det kommet så vidt med moderne menneskers kropslighed, at den naturlige, nøgne krop opfattes som upassende. Skønt nøgenbadning har været tilladt på alle offentlige danske badestrande siden 1976, gør vor tids naturister derfor bedst i at holde sig til særligt udpegede naturist-strande, hvis de vil undgå at støde nogen. Og de skal bestemt ikke hoppe i Haderslev Dam, som to kåde piger gjorde en nat i juni 2011, for så vanker der bøde i henhold til ordensbekendtgørelsen. Dammen lå over for byens bibliotek, hvilket efter de patruljerende politibetjentes skøn var for bynært til, at pigerne kunne slippe med en løftet pegefinger. Skønt det var sent og mørkt, kunne tilfældige nattevandrere jo blive ilde tilpas ved synet af de af klædte nymfer. Tusind kroner hver måtte de to piger slippe. Og det var billigt sluppet. Hvis betjentene havde følt sig blufærdighedskrænkede, ville pigerne i stedet være blevet sigtet efter straffeloven. 10

13 KUNSTEN AT VÆRE NØGEN Så den nøgne krop er ingen spøg. Men morsomt er det, at forbrydelsen fandt sted tæt ved Jørgen Gudmundsen Holmgreens naturtro skulptur To drenge, som stadig står (henholdsvis sidder) uantastet nøgne, med deres stenhårde om end slapt hængende genitalier til fryd eller forfærdelse for sagesløse forbipasserende, og den afgørende forskel er ikke, at det er drengeskikkelser. For Echo-skulpturen i Eventyrhaven i Odense, Aarhuspigen foran rådhuset i Aarhus og sågar Den lille havfrue i København poserer ligeledes uden en trevl på kroppen i det offentlige rum. Rundt om i landet står et rigt antal nøgenskulpturer endda i ret udfordrende positurer. Det gælder f.eks. Gerhard Hennings Danaë, som ligger dampende af erotik i Kongens Have i Odense. I øvrigt samme have, hvor Elskovskampen står og giver associationer i retning af voldtægt. Man kan selvfølgelig sige, at det er så som så med det naturtro i nøgenskulpturerne, da de er støbt i bronze og ofte har et grønligt skær, som ikke kan forveksles med menneskehud. Men i mørke er, som bekendt, alle katte grå, så om natten gør det næppe den store forskel. Forklaringen på tolerancen over for disse skulpturer er derfor snarere definitorisk: Det er kunstværker. Som sådan er de udfordrende, provokerende, men ikke krænkende, for så var de selvsagt ikke blevet indkøbt og stillet op af byernes kulturforvaltninger. Traditionen for nøgenskulpturer er ældgammel og indlejret i vestlig kultur. Tolerancen over for andre former for nøgenhed i det offentlige 11

14 rum er, i betragtning af de to Haderslevpigers oplevelse, vanskeligere at forklare. Siden 1976 altså samme år som nøgenbadning blev tilladt har tabloidavisen Ekstra Bladet underholdt sine læsere med Side 9-pigen. Lige siden har en kvinde hver dag stillet sin helt eller delvist nøgne krop til skue for køberne helt lovligt, uden at det har givet anledning til ballade. Til gengæld protesterede mange læsere, da avisen i 2004 reducerede Side 9-pigens billedstørrelse. Så avisen bøjede sig og vendte tilbage til det store billedformat. Fotografiske fremstillinger af nøgne mennesker i aviser og blade virker tilsyneladende ikke i samme grad krænkende, som nøgne mennesker gør i virkeligheden. I hvert fald er der ikke forbud imod dem. Og interessen for at se dem er stor. Det har reklamebranchen længe vidst. Gang på gang har branchen iscenesat den nøgne hud på nye måder. De helt eller delvist nøgne modeller i reklamerne og ikke mindst de modreaktioner, de undertiden har vakt, yder et væsentligt bidrag til vores forståelse af grænserne for individets ret til sin krop. REKLAMENS MAGT I 1971 lancerede firmaet Rexona en reklame for et nyt sæbeprodukt. En ny tid. En ny Rexona lød overskriften på et fotografi af fem unge mennesker, der pjanker nøgne rundt i en lavvandet sø. Modellerne to mænd og tre kvinder går i vand til knæene. De er fotograferet skråt bagfra, så genitalierne er skjult, men deres balder og et bryst på to af kvinderne er synlige for betragteren. 12

15 Ideen bag reklamen var formentlig at forbinde produktet med ungdomsoprørets idealer om frigjorthed og naturlighed. Men den nye tid var ikke så vidt fremskreden, at naturlig frontal nøgenhed var blevet gangbar i reklamer. 25 år senere, i 1996, erfarede Carlsberg, at tiden stadig ikke var moden til frontal nøgenhed. I hvert fald blev firmaet af forbrugerombudsmanden belært om, at deres reklame Glas er der nok af, nu mangler vi bare vores øl stred mod god markedsføringsskik. Hvad der fik ombudsmanden til at reagere, var reklamefotoet, som viste en nøgen kvinde, der stod og kradsede med sine lange negle på en sløret glasvæg med et inviterende kropsudtryk direkte rettet mod beskueren. Ombudsmanden fandt reklamen kønsdiskriminerende og bad bryggeriet om at droppe reklamen. På bryggeriet var man uenig i ombudsmandens vurdering, men tog reprimanden til efterretning. Sådan da. Der gik ikke lang tid, før bryggeriet indrykkede en stort set identisk reklame. Modellen bag det matterede glas var nu blot af hankøn. Ombudsmanden overvejede et forbud mod reklamen, der selvfølgelig var lige så meget i strid med markedsføringsloven som den første, men valgte at afstå fra mere kritik ud fra den noget resignerede betragtning, at en forbudssag ville være i bryggeriets interesse, idet den ville give firmaet megen værdifuld ekstraomtale. Endnu et tiår passerede, så var den gal igen. Denne gang var synderen undertøjsproducenten JBS, der i 2007 lancerede en kampagne, hvor halvnøgne modeller var iscenesat så seksuelt, at de kunne være tænkt som kari- 13

16 katurer over mænds sexfantasier. Serien bestod af fire reklamefotos med henholdsvis en sekretær, en nonne, en sygeplejerske og en stuepige. Hver især poserede de med lukkede øjne, iført selvsiddende strømper, øjensynligt trusseløse og indsnusede med halvvejs blottede bryster lystfuldt duften af et par herreunderbukser. Billedserien talte for sig selv. Eneste tekst var JBS logo. Her tog især fagforbundene anstød af kampagnen. 3F, HK, Dansk Magisterforening, FOA og Dansk Sygeplejeråd gik sammen med Kvinderådet om en fælles klage til forbrugerombudsmanden. På 3F s hjemmeside kunne man læse, at de klagende fandt reklamen uetisk, anstødelig og kønsdiskriminerende, og at den fremstiller kvinderne i en uværdig position. Forbrugerombudsmanden gav klagerne medhold. Kvindekønnet er efter vores opfattelse reduceret til sexobjekter, slog ombudsmanden fast og føjede til, at kvindekønnet i de pågældende reklamer af bildes på en nedsættende og ringeagtende måde. Begrundelserne er lige så bemærkelsesværdige som de umiddelbart kan forekomme indlysende. For hvis meningen er, at kvinderne på billederne er fremstillet i en uværdig position, og hvis den seksualiserede iscenesættelse fremstiller kvinderne på en nedsættende og ringeagtende måde, er opfattelsen da, at kvinders seksualdrift ikke tåler dagens lys, fordi deres seksualitet er ringeagtet, og det er uværdigt for dem at blive set give sig lysten i vold? Fagforbundene og ombudsmanden vil næppe læse 14

17 teksten så bogstaveligt, men hævde, at det blot er den offentlige udstilling af kvindekønnet som seksuelt objekt, der vækker anstød ikke mindst fordi kønsobjekterne i reklamen associeres med særlige professioner, som altså desavoueres. I virkeligheden er det altså fagene, ikke kvinderne, der nedværdiges og ringeagtes. Det uværdige opstår ved, at kameraet i den forestillede erotiske situation på arbejdet fanger dyret i den forventeligt civiliseret arbejdende sekretær, sygeplejerske og stuepige. Det er værd at notere, at det ikke er de konkrete fotomodeller, som fagforbundene bekymrer sig om. Det er tilsyneladende i orden, at kvinder, der arbejder inden for modelbranchen, bliver bedt om at optræde nøgne som i Carlsberg-reklamen, iklæde sig frække kostumer som i JBS-reklamen eller posere mere eller mindre erotisk i diminutivt undertøj i aviser, magasiner og reklametryksager. Kvinder må gerne arbejde i brancher, der indebærer, at de kan blive bedt om at udstille sig selv i situationer, man finder nedværdigende, hvorimod det ikke er i orden, at de selvsamme kvinder fremstilles i kostumer, der associerer særlige faggrupper med seksuelt begær. Det er nemlig ikke nøgenheden, men det naturlige, det vil sige det dyriske, som manifesterer sig i seksualiteten, der er problemets kerne. Hvis vi overhovedet tænker på modellerne som modeller, når vi ser reklamer, der spiller på sex, forstår vi, at det er en arbejdsmæssig fordring, at de poserer som seksualobjekter. Det er ikke reelt begær, der af bildes, men et professionelt, forestil- 15

18 let og kultiveret begær. Lader vi os derimod forføre ind i reklamens univers, er der ifølge næstformand i 3F, Jane Korczak, fare for, at vi kan komme til at forveksle arbejdende sygeplejersker, stuepiger og sekretærer i uniform med et naturligt, altså uhæmmet, seksuelt begær: Inden for de brancher, hvor de fire kvinder af billedes, er sexchikane i forvejen udbredt. Reklamen kan gøre ondt værre. Hvis man kører sådan nogle reklamer, påtager man sig et medansvar for at sige, at sexchikane er i orden, fordi reklamerne sender nogle helt forkerte signaler. Men hvorfor så acceptere samme problemstilling på et nært beslægtet område som pornografi, kunne man spørge. 16

19 PORNO OG PROSTITUTION NØGENHEDENS GRÅZONE Danmark kan bryste sig af at have været hjemsted for pornografiens avantgarde. Kulturradikalismens indsats i efterkrigstiden for at bekæmpe en snerpet seksualmoral og irrationelle tabuer banede vej for ophævelsen af forbuddet mod pornografiske fortællinger i 1967, og to år senere blev også billedpornografi lovliggjort. Siden er pornografi blevet en global industri. Ifølge magasinet Forbes omsætter pornoindustrien ganske vist kun for mellem 14 og 22 milliarder kroner om året. Men er pornoindustriens betydning for verdensøkonomien til at overse, er betydningen af pornografiens frigivelse til gengæld opsigtsvækkende. Før lovliggørelsen blev pornografi betragtet som perverst materiale tiltænkt forhutlede, ensomme mænd uden alternativer. I dag er porno blevet mainstream, og modellerne i visse tilfælde stjerner, som inviteres til at deltage i andre dele af underholdningsindustrien. Et hjemligt eksempel er Suzanne Bjerrehuus, der debuterede som pornoskuespiller i filmen I tyrens tegn (1974). Desuagtet blev hun i 1980 erne nummerpige i DR s populære primetime bingoprogram Super-Chancen, 17

20 hvorefter hun blev vært på TV2 s underholdningsprogram Eleva2ren. Senest i har hun sammen med journalisten Karen Thisted været frontfigur i programmet Mormors bordel, hvor hun rejser rundt for at belyse forskellige aspekter af prostitutionsdebatten. Og i fald nogen skulle mene, at Bjerrehuus er undtagelsen, der bekræfter reglen, eller at hendes videre karriere kun har været mulig, fordi sengekantsfilmene, hun optrådte i, var lystspil og ikke virkelig hardcore porno efter dagens målestok, kan vores internationale superstjerne Katja K dementere den forestilling. For Katja K, der slog sine folder som pornomodel i Los Angeles, optrådte efter alle kunstens regler, uden at det diskvalificerede hende fra andre opgaver i underholdningsbranchen. Blandt andet har hun herhjemme sunget duet med den folkekære Dario Campeotto på hans cd Love is in the Air (2001) og spillet med i Casper Christensen og Frank Hvams komedieserie Langt fra Las Vegas ( ), hvor hun meget apropos spillede chefsekretær. PORNO TIL FAMILIEN DANMARK Den ytringsfrihed og seksuelle frigørelse, som lå til grund for pornografiens frigivelse, indebar i sagens natur, at det blev legitimt at tjene penge på at dyrke sex for rullende kameraer med fremvisning og salg for øje. Efterhånden som branchen er vokset, er konkurrencen om kundernes opmærksomhed taget til. Internettets muligheder har accelereret udviklingen, hvorved modelarbejdet, som dokumenteret i sociologiprofessor 18

21 Gail Dines indsigtsgivende bog Pornland (2010), er blevet betydeligt mere anstrengende. Enhver kropsåbning af passende størrelse benyttes så vidt muligt til formålet, gerne af flere mænd samtidig eller efter tur. Der er med andre ord kommet et gevaldigt pres på modellerne. Man skulle tro, at arbejdspresset ville vanskeliggøre rekrutteringen af i hvert fald kvindelige modeller til branchen, men det er øjensynligt ikke tilfældet. I Politiken kunne man i januar 2009 læse en artikel om emnet med overskriften Mange unge vil være pornostjerner, og selvom hovedparten af de ansøgninger, som rekrutteringsbureauerne dagligt modtager, er sendt af mænd, var der én kvindelig ansøger i bunken mindst hver anden dag, hvilket med en konservativ omregningsfaktor løber op i godt halvandet hundrede kvinder om året. Og der er ikke nødvendigvis tale om kvinder uden andre muligheder. Ifølge redaktøren på det erotiske livsstilsmagasin Tidens Kvinder, Lene Byriel, er kvindelige pornoskuespillere selvbevidste kvinder, der bevidst har taget et valg og skaber sig et navn. De vil være pornoskuespillerinder og gerne i nogle år. Legitimeringen af pornografi har paradoksalt nok gjort arbejdet mindre skamfuldt, samtidig med at det er blevet langt hårdere. Dines, der gennem sin forskning har opnået indgående kendskab til området, forklarer udviklingen som en konsekvens af, at porno er blevet mainstream. Når pornomodeller får opmærksomhed og promoveres i andre dele af medieindustrien, bliver porno 19

22 normaliseret, og pornostjernerne bliver, som alle andre mediekendisser, rollemodeller og trendsættere. Virkningerne er til at få øje på. Ikke kun i reality-programmer som Paradise Hotel, hvor unge konkurrencedeltagere ikke er blege for at have sex med hinanden for øjnene af familien Danmark enten skjult under et lagen eller helt åbenbart. Også pornoindustriens normer for skønhed er slået igennem, så brystimplantater, læbeforstørrelse og intimbarbering ikke længere er forbeholdt kvinder og mænd, som arbejder inden for pornobranchen. Ifølge Dines har det også medført forråelse af den seksuelle praksis hos generationen, som er vokset op med fri adgang til hård porno på internettet. I modsætning til Carlsbergs og JBS periodiske reklamekampagner med (halv)nøgne fotomodeller foreligger porno konstant tilgængelig på internettet, hvor kvinder optræder nøgne eller udklædt som f.eks. sekretærer, sygeplejersker, stuepiger og nonner i voldsom forestillet eller ægte lystfuld fornedrelse. I lyset heraf forekommer fagforbundenes klage over JBS-reklamen som en afmægtig markering og ombudsmandens afgørelse som en tom sandsæk til værn mod syndfloden. Man kan kun gisne om, at fagforbundene også kunne ønske brugen af kvindefagskostumer i pornografi forbudt. Sagen er imidlertid, at skønt kostumerne ligner hinanden i pornoen og JBS-reklamen, er der en verden til forskel på angrebsvinklen. Når forbrugerombudsmanden finder anledning til at angribe JBS- og Carlsberg-reklamen, er det, fordi den seksuelle iscenesættelse bruges 20

23 til at fremme salg af sexuaf hængige produkter. Det er som sagt bruddet på god markedsføringsskik, ikke nedværdigelsen af de arbejdende fotomodeller, der angribes. Pornografien, derimod, er selve produktet. Det er fantasier om sex med sekretæren, sygeplejersken og stuepigen, der sælges. Det gør ingen principiel forskel, om modellerne spiller forfører eller forført. I de iscenesatte fantasier fremstilles de forskellige professioners ansatte iblandt et væld af andre fantasier om f.eks. underviseren, babysitteren, rengøringskonen, direktøren, landmanden, konduktøren, politimanden etc. som umanerligt letantændelige. Med lovliggørelsen af pornografien forsvandt beskyttelsen af professionerne mod nedværdigende fremstillinger imidlertid på dette konkrete område. For det er fraset vanskelighederne med at opretholde et forbud mod en på alle måder grænseoverskridende pornoindustri selvsagt ikke konsekvent at forbyde pornografisk iscenesættelse af visse faggrupper som sekretærer og sygeplejersker, men ikke af andre såsom politimænd, piloter og læger. Ønsker man at angribe problemstillingen inden for pornografi, må man gå imod alle former for porno. Men det slag er formentlig tabt på forhånd inden for det liberale demokratis rammer, idet idealet om den enkeltes frihed og ret til at forvalte sin egen krop her er fremherskende. Ligesom konkrete fotomodeller har ret til vise deres kroppe frem i reklameøjemed, har pornoindustrien ret til at producere film og billeder med udklædte modeller, der imødekommer markedets efterspørgsel 21

24 efter særlige sexfantasier. Grænsen går, hvor individet forvalter sin krop på en måde, der skader, krænker eller risikerer at krænke andre. Men som eksemplet med nøgenbadning viser, er grænsen ikke veldefineret. Den er derimod karakteriseret ved en bred gråzone, der giver anledning til megen offentlig debat. PROSTITUTION En af de mest ophedede debatter om individets ret til at forvalte sin krop drejer sig om prostitution. Betragter man fænomenet i globalt perspektiv, kan man konstatere, at verden er splittet i spørgsmålet på kryds og tværs af alliancer, styreformer og øvrige værdifællesskaber. Prostitution er f.eks. legalt i hele Sydamerika, med undtagelse af et lille nordøstligt hjørne bestående af Surinam, Guyana og Fransk Guyana. Derimod er det illegalt i USA, der paradoksalt nok er verdens største producent af pornofilm. Prostitution er også illegalt i den del af verden, som USA s tidligere præsident George W. Bush udråbte som ondskabens akse: Irak, Iran og Nordkorea. I Mexico og Canada er det til gengæld tilladt, ligesom det er det i Australien og New Zealand i den modsatte ende af verden. I de fleste afrikanske stater er prostitution forbudt, men i nogle af dem, ikke så få endda, er det alligevel tilladt. Over det meste af Asien er det forbudt, men undtagelser findes også her i Indien, Kirgisistan og de transkontinentale lande Kasakhstan og Tyrkiet. I Asien er Japan i øvrigt specielt interessant, idet prostitution i form af coitalt samleje her har været forbudt 22

25 ved lov siden Loven er dog så specifik i sin ordlyd, at den ikke har været i vejen for landets sexindustri, der anslås at stå for mellem 2 og 3 % af landets bruttonationalprodukt. For ikke at komme i karambolage med lovgivningen nøjes japanske sexklubber blot med at tilbyde alle andre former for seksuelt samkvem end almindeligt samleje. Endelig er prostitution tilladt i det meste af Europa. Undtagelserne er Litauen, det tidligere Jugoslavien, og for så vidt også Norge og Sverige. I sidstnævnte lande er det dog således, at det er køberen, ikke sælgeren, der står til ansvar og strafforfølges ved overtrædelse af forbuddet. De indbyrdes forskelle landene imellem viser med al tydelighed, at det ikke står alle og enhver frit for at bruge sin krop efter forgodtbefindende. I det slørede billede er der dog en tendens til, at retten til at sælge seksuelle ydelser i overvejende grad findes i frie, sekulære og oplyste samfund, hvorimod et sådant salg er forbudt i religiøse og totalitære samfund. Hvilket er til at forstå, for hylder man i øvrigt det frie, oplyste samfunds ideologi, er det ikke nemt at argumentere konsistent mod prostitution. Et hastigt blik på den danske diskussion og lovgivning vil være nok til at give en fornemmelse af, hvilke principielle problemer fænomenet volder. For en fordomsfri betragtning er der ingen principiel forskel mellem almindelig massage, fodmassage og intimmassage. Alle massører arbejder intimt, hud mod hud, med henblik på at give deres kunder en behandling, der højner deres velvære, og alle tager sig betalt for servi- 23

26 cen. Om det er nakke, ryg, balder, fødder eller genitalierne, der får en omgang, og hvilken del af legemet massøren bruger til formålet, er strengt taget ligegyldigt, så længe massøren udfører sin praksis frivilligt og i overensstemmelse med kundens ønsker. Alligevel er der mange, der tager anstød af fænomenet prostitution og ønsker det forbudt. De bryder sig ikke om, at nogen tager sig betalt for at give andre mennesker seksuel tilfredsstillelse. Konflikten mellem moralfølelsen og den lidenskabsløse rationalitet træder frem i det mærkværdige kompromis, som den danske lovgivning på området er udtryk for. KRIMINALISERING ELLER EJ? I Danmark har prostitution skiftevis været tilladt og forbudt, siden de første bestemmelser på området blev nedfældet i Kong Hans Håndfæstelse i Den nugældende lovtekst blev formuleret i 1999 og erstattede loven fra 1930, der forbød prostitution som hovederhverv, men tillod det som bierhverv. Med ændringen i 1999 blev det fuldt legalt for danske mænd og kvinder at tjene deres brød ved at dyrke sex, ligesom mænd og kvinder gerne må købe sig til seksuelt samkvem med andre mennesker. Lovteksten fra 1999 indeholder dog en mærkværdighed svarende til loven fra Ganske vist må prostitution nu gerne være en persons hovedindtægtskilde, men det betyder alligevel ikke, at prostitution er lovliggjort som arbejde. I lovteksten uddybes det, at af kriminaliseringen af de prostituerede ikke er ensbetydende med legalisering af prostitution som erhverv. Konsekvensen 24

27 for de prostituerede er, at de skal lade sig registrere som selvstændige erhvervsdrivende og betale skat og moms af deres indtægt. Derimod har de ikke adgang til A- kasse, dagpenge, erhvervsforsikring osv. På den ene side ser det ud til, at lovgivningen anerkender de prostitueredes ret til at bruge deres kroppe som indtægtskilde. På den anden side implicerer den en miskendelse af deres valg af levevej, idet den ikke tilstår de prostituerede samme privilegier, som anerkendte erhverv har. Også erklærede prostitutionsmodstandere adresserer problemet på en måde, som giver indtryk af respekt for, at myndige mennesker i et frit samfund bør have ret til selvforvaltning. Kvinderådet, f.eks., vil ikke kriminalisere prostitution, men arbejder i stedet for kriminalisering af prostitutionskunder kombineret med en bedre social indsats for kvinder i prostitution. Det er indlysende, at for de mennesker, der ønsker at leve af at sælge sex, er det som påpeget af professor i antropologi Don Kulick, der har forsket i konsekvenserne af denne svenske model, faktisk værre, at deres kunder kriminaliseres, end at de selv bliver det. For den prostituerede kan for egen regning og risiko vælge at bryde loven, hvis erhvervet kriminaliseres, som det altid er sket, når og hvor prostitution er forbudt. Hvis strafansvaret flyttes over på kunden, står den prostituerede imidlertid i den kedelige situation, at vedkommende nu kun kan opnå en indtægt, hvis kunderne vil løbe den risiko, det er at bryde loven. Kriminalisering af kunderne vil uvæ- 25

28 gerligt få gode, lovlydige borgere og de, der har job og renommé at miste, til at afstå fra købesex. Tilbage er de risikovillige kunder, og det siger næsten sig selv, at det også er dem, de prostituerede løber den største risiko ved at være sammen med. Ved at angribe kunden frem for sælgeren slipper prostitutionsmodstanderne imidlertid for i strid med det liberale demokratis frihedsidealer at skulle anfægte det synspunkt, at mennesker bør have ret over deres egen krop, for så vidt de ikke forvalter den til skade for andre. Det får i stedet deres mission til at fremstå som et forsvar for de prostituerede mod skrupelløse kunders udnyttelse af dem. Perspektivskiftet fra sælger til kunde gør det muligt at iscenesætte kampagnen som et nødvendigt værn mod mennesker, som mener at have ret til at give sig kødets lyst i vold på en måde, der (potentielt) er til skade for dem, der byder sig til. Trods prostitutionsmodstandernes synspunkt er det ikke lykkedes at finde rationelt holdbare argumenter for et forbud. Et illustrativt eksempel er det såkaldte 8. marts-initiativs begrundelse for deres kampagne Stop købesex nu. 8. marts-initiativet består af 29 frivillige organisationer, sociale institutioner og politiske bevægelser, der er gået sammen om at arbejde for mindre prostitution og kvindehandel i Danmark. Derfor skal det være ulovligt at købe sex. Men det skal stadigvæk være lovligt at prostituere sig, hedder det i fælleserklæringen på deres hjemmeside, uden at underskriverne tilsyneladende har opdaget, at de to sætninger strider 26

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Retningslinjer om kønsrelateret reklame af 1. april 2012. Indhold:

Retningslinjer om kønsrelateret reklame af 1. april 2012. Indhold: Retningslinjer om kønsrelateret reklame af 1. april 2012. Indhold: 1. Indledning 2. Lovgrundlag 3. Definitioner 4. Generelle bemærkninger 4.1. Kønsdiskrimination 4.2. Anstændighed og social ansvarlighed

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION

AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION 1 AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION Tirsdag den 11. august 2015 vedtog Amnesty International at arbejde for at dekriminalisere alle aspekter af sexarbejde på globalt plan. Man mener, at denne politik

Læs mere

På bar med Blond Anett

På bar med Blond Anett Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 På bar med Blond Anett Møde med en prostitueret, der gerne tager imod kunder med handicap uden at tage ekstra for det Af Carsten Tolbøll Pludselig står hun i døren.

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Glæden ved at kvitte cannabis

Glæden ved at kvitte cannabis Glæden ved at kvitte cannabis Af Chris Sullivan www.quitcannabis.net 1 Bag om forfatteren Som ung levede Chris Sullivan det hårde liv, hvor han indtog stort set hvilket som helst stof han kunne få fat

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over kønsdiskriminerende reklame for Fitness World vist på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over kønsdiskriminerende reklame for Fitness World vist på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 25. februar 2014 Sagsnr. 2014-001065 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN

LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN 3 Hvad tænker jeg på om morgenen? A. Første tanke er, at jeg gerne vil spille. B. Jeg vågner stille og roligt og tænker ikke på spil. C. Jeg tænker på, hvad jeg skal

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Human Performance Institute.dk. By Johan Munck Larholm. Unleash The. Champion. Within. 6 Hours Concept. Professional Business Advisor Human Resource

Human Performance Institute.dk. By Johan Munck Larholm. Unleash The. Champion. Within. 6 Hours Concept. Professional Business Advisor Human Resource Unleash The Champion Within 6 Hours Concept Titelbælte 2014 Hvad Human performance Institute har betydet for mig! Af Joachim Christensen Hvis man ser bort fra Johans og min relation fra de tidligere år

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920.

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Nokia Lumia 920 Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Finnerne har lanceret deres første model, der er baseret på Windows

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

SNEMÆND. Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet

SNEMÆND. Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet SNEMÆND Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet midt i en kold og snerig vinter udenfor Steens hus. Steen og Stoffer er helt vilde med at lave snemænd om vinteren. Men de

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kronik JP 8 juni 05 Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Den danske ligheds-

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

Med kurs mod kærligheden

Med kurs mod kærligheden Med kurs mod kærligheden Dating-junglen: Henrik Gehrt opgav de krævende danske kvinder og søgte i stedet en østeuropæisk. Hans nye kæreste er fra Ukraine, og alt virker bedre og nemmere Af Rikke Struck

Læs mere

Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber.

Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber. HØRINGSSVAR FRA 8. MARTS-INITIATIVET VEDRØRENDE SERVICESTYRELSENS PROJEKT OM DEFINITION AF PROSTITUTIONSBEGREBER Indledning Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Len Beskrivelse Len er et stykke jord man kan eje. Der er stor forskel på de forskellige len, både i hvor de ligger, hvad de koster, men også hvilke

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. juli 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

Hvad er homoseksualitet?

Hvad er homoseksualitet? Hvad er homoseksualitet? 1. Homoseksualitet er en psykologisk, social og biologisk afvigelse, som har eksisteret altid og mere eller mindre skjult i de fleste civilisationer. Da homoseksualitet er skadelig

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere