ANDERS LUNDKVIST. Politisk økonom, ekstern lektor ved Aalborg Universitet og forfatter til en stribe bøger om kapitalisme og nyliberalisme.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANDERS LUNDKVIST. Politisk økonom, ekstern lektor ved Aalborg Universitet og forfatter til en stribe bøger om kapitalisme og nyliberalisme."

Transkript

1 ANDERS LUNDKVIST Politisk økonom, ekstern lektor ved Aalborg Universitet og forfatter til en stribe bøger om kapitalisme og nyliberalisme. Jeg har været politisk økonom det meste af mit 64-årige liv, først som ortodoks marxist, senere mere bredt. I begyndelsen af 80 erne var jeg engageret i den rød-grønne linie indenfor SF. Derefter har jeg koncentreret mig om at udarbejde en politisk-økonomisk kritik af kapitalens magtovertagelse globalt, i EU og i Danmark: Magtovertagelsen kaldes også nyliberalisme. Desværre er den økologiske dimension derved rykket i baggrunden, hvilket jeg har dårlig samvittighed over. 222

2 KAPITALISME OG BÆREDYGTIG- HED ER SOM ILD OG VAND AF ANDERS LUNDKVIST Kapitalismen har sejret i Danmark og globalt. Alle de stopklodser, som tidligere satte grænser for dens ekspansion, er i dag stort set afskaffet til fordel for en nærmest grænseløs kapitalisme. Fremad eller dø er dens princip, hvorfor en stationær eller bæredygtig kapitalisme er en selvmodsigelse. Det sætter alle dem, der kæmper for en bæredygtig udvikling i et sandt dilemma, for på den ene side er dette udsigtsløst under det herskende system, mens det på den anden side er svært at for øje på hvem, der har viljen og magten til at ændre det. Kapitalismen har sejret, men dens sejr har været længe undervejs. Mange stopklodser har måttet fjernes, mange grænser for magten har måttet overvindes. Først var der bøndernes økonomiske selvforvaltning, organiseret i andelsbevægelse, sparekasser, kreditforeninger og gensidige forsikringsselskaber. Gårdmænd og husmænd var selvstændige erhvervsdrivende, der både var ejere og arbejdere. På dette grundlag skabtes foreninger, hvor medlemmerne bestemte, overvejende på demokratisk vis ( en person, én stemme ). Mælken og kødet skulle sælges på markedet, men foreningerne var ikke kapitalistiske. Vrå Sparekasse skal tjene penge for at eksistere, men den eksisterer ikke for at tjene penge, sagde sparekassens direktør. Idéen var, at en gruppe mennesker gik sammen om at løse en konkret opgave: At oprette og drive et mejeri, at opbevare medlemmernes penge sikkert (sparekasserne), at finansiere ejerskifte og ombygning af deres gårde til en lav rente (kreditforeningerne), at få billige forbrugsvarer uden fordyrende mellemled (brugsforeningerne) eller at forsikre sig mod brand og andre ulykker (gensidige forsikringsselskaber). De hæftede solidarisk for tab. Overskud blev ikke akkumuleret med henblik på ekspansion, men fordeltes til medlemmerne. I det 21. århundrede er folkets økonomiske selvforvaltning stort set afviklet. Kernen i andelsforeningerne mejerier og slagterier er sammenfattet i to multinationale selskaber, Arla og Danish Crown, der hver især har mere end 90% af marke- 223

3 Figur 1. Fra andelskapitalisme til selskabskapitalisme. Udvikling i Mejeribranchen i Danmark. Kilde: Dansk Landbrug/Landbrugsrådet. det. Formelt er de stadig foreninger, hvor de få tusinde medlemmer har lige stor indflydelse, men reelt er de ikke til at skelne fra kapitalistiske virksomheder. Sparekasser og kreditforeninger blev aktieselskaber i 1989, hvilket blot stadfæstede, at medlemsejet gennem en årrække var blevet udhulet. Samme udvikling har vi set indenfor brugs- foreningerne. Folkets økonomiske selvforvaltning er stort set afviklet. Kernen i andelsforeningerne mejerier og slagterier er sammenfattet i to multinationale selskaber. 224 Dernæst arbejderklassens modmagt til kapitalen udtrykt dels gennem fagforeningerne, dels gennem dens delvise kontrol med statsmagten. Denne historie er bedre kendt, så det kan gøres kort. Frem til 1970 erne herskede det historiske kompromis mellem kapital og arbejde, hvor kapitalismen bibeholdtes, mens arbejderne sikredes fuld beskæftigelse, en rimelig reallønsfremgang og en velfærdsstat. Under krisen i 70 erne ( oliekrisen ) brød dette system sammen. Fagbevægelsen krævede en demokratisering af økonomien (ØD), hvilket var en klar udfordring til kapitalen. Sidstnævnte vandt styrkeprøven, hvilket dybest set skyldtes, at arbejderklassen på dette tidspunkt allerede var under afvikling og derfor havde mistet sin magt. I den lange periode, hvor først bondebevægelsen og senere arbejderbevægelsen

4 lagde bånd på kapitalismen, havde væksten endnu ikke ramt grænsen for det bæredygtige. Forståeligt nok var bæredygtig udvikling ikke et tema. Temaet var i stedet, hvordan vækstens frugter skulle fordeles. Men det var altså også op til løbende diskussion, hvilke sociale kræfter der skulle styre væksten. I det 21. århundrede er stopklodserne fjernet. Kapitalen har opnået ubegrænset frihed og dermed også ubegrænset magt. Dette frigørelsesprogram indledtes af Reagan og Thatcher omkring 1980, kom til EU i 1985 (det indre marked), og i Danmark blev de sidste reguleringer fjernet omkring 1990, da kapitalen fik lov til at investere i hvad som helst og hvor som helst, dvs. også uden for landets grænser. Samtidig blev den såkaldte finansielle undertrykkelse dvs. den demokratiske kontrol med økonomien afskaffet indenlands, idet de tidligere hegnspæle mellem banker, kreditforeninger og forsikringsselskaber blev afviklet til fordel for dannelsen af nye, finansielle supermarkeder. Denne politik hedder nyliberalisme. Den eneste tilbageværende grænse er nu kapitalen selv, også kaldet kapitalismens indre modsigelser. Denne artikel ser ikke på, hvad der må gøres for at sikre en bæredygtig udvikling, men mulighederne for overhovedet at gøre noget. I den virkelige verden vel at mærke, hvor det ikke drejer sig om at have ret, men om at have magt; hvor de gode idéer trumfes af de dominerende interesser. Den rene kapitalisme, som vi altså har overgivet os til i de sidste årtier, er principielt ligegyldig overfor det konkrete, det nyttige, det holdbare. Kapital er penge, der gives ud med henblik på at få et afkast, især rente eller profit. Hvis jeg køber en stol for at have noget at sidde på, er formålet begrænset af mine konkrete behov (for at sidde komfortabelt), men hvis købet af en stol er et led i en virksomheds investeringer, er formålet ubegrænset, nemlig at profitmaksimere. Hvorfor egentlig ubegrænset? Hvorfor kan en virksomhedsejer efter at have scoret en profit på 5 mio. kr. ikke læne sig tilbage, sige at nok er nok og bruge disse 5 mio. kr. til at tilfredsstille sine konkrete behov? Det kan han selvfølgelig godt, men så vil virksomheden ikke overleve særlig længe. Den vil blive udkonkurreret, såfremt der blot er én anden virksomhed, der i stedet investerer overskuddet i nye maskiner, markedsføring osv., altså giver pengene ud med henblik på at få en yderligere profit. Fremad eller dø er princippet under kapitalismen. Derfor kan en kapitalist aldrig hvile, derfor er en stationær kapitalisme en selvmodsigelse, og derfor er kapitalisme og bæredygtig udvikling som ild og vand. I den aktuelle rene kapitalisme fjerner vi os nødvendigvis med stormskridt fra en bæredygtig udvikling. Miljø- og klimaproblemerne bliver stadig mere alvorlige, samtidig med at det bliver stadig mere urealistisk at løse dem. Kapitalen har ikke råd til sådanne hensyn, og ingen klasse eller stat har tilsyneladende magt til at sætte grænser for den. I tidligere faser var kapitalismen, som nævnt, modereret af sådanne modmagter, 225

5 hvilket gav mulighed for en økonomisk udvikling styret af konkrete målsætninger. Det er ikke længere tilfældet. Derfor kan en kapitalist aldrig hvile, derfor er en stationær kapitalisme en selvmodsigelse, og derfor er kapitalisme og bæredygtig udvikling som ild og vand. I det følgende skal vi se på de centrale træk i moderne dansk kapitalisme, og hvad de hver især betyder for muligheden for en bæredygtig udvikling. Selskabskapitalisme Den danske kapitalisme er som den internationale en selskabskapitalisme, dvs. aktieselskabsformen er den dominerende. Disse selskaber stod i 2007 for 69% af den danske omsætning mod 46% i De små enkeltmandsvirksomheder er tilsvarende gået tilbage, fra 21% til 9%, i takt med, at landbrug nedlægges, mindre butikker lukker, og mindre håndværkere mister terræn til de store firmaer. I overensstemmelse hermed er andelen af selvstændige med fod under eget bord og kontrol med deres arbejdsproces næsten halveret, fra 12% i 1980 til 7% i Andelen af lønmodtagere er omvendt vokset fra 88% til 93%. Det er en naturlig følge af nyliberalismen den uhæmmede kapitalisme at de små får lov at bukke under i konkurrencen med de store; de er ineffektive, når eneste Figur 2. Fra andelskapitalisme til selskabskapitalisme. Udvikling i slagteribranchen i Danmark. Kilde: Dansk Landbrug/Landbrugsrådet. 226

6 Figur 3. Næsten hele befolkningen er aktieejere anno 2010 og kan ej længere pege fingre ad eller kræve ansvarlighed fra kapitalisterne, da vi blot peger på os selv. mål for effektivitet er profitabilitet. Splittelsen mellem arbejde og kapital er således næsten ført til bunds. Men her skal vi være præcise. Der er nok blevet flere lønmodtagere, der må modtage ordre fra en arbejdsgiver og derfor savner magt over deres egen arbejdsproces. Men disse lønmodtagere er i stigende grad blevet fjernkapitalister, dvs. en stigende del af deres indkomst er kapitalindkomst. Det kan være renter fra penge i banken eller aktiegevinster, men består især i friværdi og pensionsordninger. Kapitalens sejr består også i dens generalisering. Kapitalejerne er ikke længere fortidens lille mindretal med høj hat, stor mave og fed cigar. Kapitalejerne er ikke længere fortidens lille mindretal med høj hat, stor mave og fed cigar. Dette er en af grundene til, at den gammeldags arbejderklasse er imploderet. En klasse er defineret ved at have en éntydig form for indkomst, men det er mindre og mindre tilfældet. Samtidig med at den økonomiske ulighed vokser, er det klassiske klasseskel nedbrudt. Flere og flere har nemlig fået en aktie i kapitalismen. Denne udvikling banede vejen for nyliberalismen, som har ført til reducerede 227

7 muligheder for at regulere og sætte grænser for kapitalen. Pensionskasserne er f.eks. af lovgivningen forpligtet til at søge at maksimere profitten på den kapital, som de råder over. Et opgør med denne målsætning, der naturligvis leder til uhæmmet og ustyret økonomisk vækst, ville umiddelbart koste pensionsafkast for mange mennesker. Videre er vi som forbrugere indvævet i kapitalismen, for vækst indebærer et øget forbrug, hvorfor forbrugerisme er blevet en livsstil for mange mennesker. Heraf skal man ikke slutte, at forbrugere og virksomheder er lige gode, for initiativretten (produktionsbeslutningen) ligger hos virksomhederne, mens forbrugernes magt er begrænset til at undlade at købe. Men det er klart at forbrugerismen, med alt hvad hertil hører af kommercialisering, reklame, jagt efter statussymboler osv., er blevet en integreret del af kapitalismen. Disse forhold vanskeliggør et opgør med den økonomiske vækst. Det er ikke de fås idealisme ( politisk forbrug ), men de manges kortsigtede økonomiske interesser, der styrer udviklingen. Finanskapitalens vækst Finanskapitalen vejer stedse tungere indenfor den danske kapitalisme. Fra slutningen af 1940 erne og frem til 1960 erne var den samlede balance (kapital) i den finansielle sektor 40% højere end bruttofaktorindkomsten (et mål for værdien af den årlige produktion i landet). Derefter er finanskapitalen nærmest eksploderet, således at nævnte balance i 2007 er syv gange så stor som bruttofaktorindkomsten. Den finansielle sektor frembringer ikke selv noget, men formodes at tjene realøko- Figur 4. Forholdet mellem finansøkonomien (den finansielle sektor) og realøkonomien (bruttofaktorindkomsten) i 1960 og

8 nomien ved at formidle vor opsparing over i produktive investeringer. Det lyder derfor ikke særlig effektivt, at den i den grad er svulmet op i forhold til den produktive realøkonomi; mange penge går op i røg eller mere præcist: Spekulation. For en umiddelbar betragtning betyder denne vægtforskydning fra den produktive til den ikke-produktive del af kapitalismen en gevinst for miljøet, fordi den materielle produktion dermed hæmmes. I samme retning trækker de kriser, som finanskapitalen med jævne og stadig kortere mellemrum udløser. Den Sydøstasiatiske krise i 1997/98, it-boblen i 2001, Lehmann Brother krisen i 2008 og nu i 2010 den europæiske gældskrise. Hver gang er produktionen faldet, og arbejdsløsheden steget, hvilket alt andet lige er til gavn for miljøet. Dette er den barske sandhed: Kapitalen, ikke politikerne, styrer den økonomiske og økologiske udvikling, så en opbremsning i tempoet for miljøødelæggelse forudsætter, at det går skidt for kapitalismen. Ruslands økonomiske katastrofe i 90 erne, da nationalindkomsten næsten blev halveret som følge af den radikale, nyliberale chokterapi under Jeltsin, reduceredes det globale kuldioxid-udslip langt mere, end alle hidtidige klimakonferencer har formået. Kapitalkoncentration Det tredje karakteristiske træk ved moderne kapitalisme ud over selskabsformens dominans og finanskapitalens himmelflugt er koncentrationen af kapitalmagten. For den enkelte lønmodtager vejer diverse former for kapitalindkomst stedse tungere, uden at det giver nævneværdig større indflydelse. Samtidig fordeles denne type indkomster stadig mere skævt: Mellem 1996 og 2003 øgede de 20% rigeste danskere (målt efter indkomst) deres andel af nettoformuen fra 43,6% til 48,6%. Hvis vi flytter fokus fra individerne til virksomhederne, viser det sig, at mens det største selskab i 1980 havde 5% af omsætningen i landet, havde det i 2006 ikke mindre end 28,6%. Det drejer sig i begge tilfælde om A. P. Møller-Mærsk, hvis magt er vokset så utroligt, dels fordi selve Møller- Mærsk er blevet meget større, dels fordi Dansk Supermarked og Danske Bank i dag er datterselskaber i koncernen. De 10 største selskabers vægt i dansk økonomi voksede også betydeligt i denne periode, nemlig fra 23% af omsætningen til 52%. Tendensen er formentlig den samme i andre lande og på globalt plan, omend næppe så ekstrem. En sådan koncentration af den økonomiske magt giver mindre spillerum til demokratisk valgte politikere sammenlignet med en situation, hvor den økonomiske magt er neutraliseret ved at være spredt ud på en lang række mindre virksomheder, således som vi kendte det i den gamle konkurrencekapitalisme. På dette sted er spørgsmålet imidlertid, hvad kapitalkoncentration betyder for miljøet? Mange multinationale selskaber er, økonomisk set, større end middelstore lande, hvortil kommer, at de gerne indgår strategi- 229

9 ske alliancer for at undgå de risici, der altid er knyttet til konkurrence. Det betyder, at omkring en tredjedel af verdensøkonomien er underlagt planøkonomi, men naturligvis den kapitalistiske version af denne, hvor der kun er ét mål, nemlig maksimal profit. Planøkonomi giver mulighed for styring. Disse selskaber har mulighed for at sætte betingelserne for økonomisk aktivitet. Her kan man lege med tanken om, at disse middelstore stater indser, at deres profitabilitet har som forudsætning, at alt ikke går under i møj og klimakaos. Under konkurrencekapitalismen, hvor et utal af mindre virksomheder konkurrerer, kan kun statsmagten sætte rammerne, herunder virkeliggøre de miljømæssige eksistensbetingelser for økonomisk aktivitet. Under oligopolistisk selskabskapitalisme ( oligopol betyder få sælgere) kan selskaberne udfylde denne funktion. Desværre tyder ikke meget på at denne mulighed realiseres. F.eks. blev den grønne profil, som BP pudsede af for et par år siden (BP = Beyond Petroleum), hurtigt glemt. Resultatet ser vi bl.a. i den Mexicanske Golf. Miljø er godt, men penge er bedre, og foreløbig falder cost-benefit beregningerne ikke ud til fordel for miljøet. Men det kan selvfølgelig skifte. Nyliberal økonomisk politik Nyliberalismes frisættelse af kapitalen betyder generelt et skift i magten fra demokratiet til kapitalen. Konkret kommer dette til udtryk i en tendens til, at den offentlige sektor vejer mindre i forhold til den private sektor. Dette markerer en afdemokratisering, for mens den offentlige sektor i sidste instans er underlagt Folketing og kommunalbestyrelser, er den private sektor underlagt marked og kapital. Den offentlige sektor er den demokratiske sektor, så minimalstat betyder minimaldemokrati. I England under Thatcher slog denne politik igennem med fuld styrke. I Danmark forsøgte man med 2010-planen, der anbefalede, at den demokratiske sektor kun skulle vokse med 0,5% årligt over for en vækst i den private sektor på 2% eller mere. VK-regeringen har dog ikke kunnet indfri målsætningen. Nu er der imidlertid med den europæiske gældskrise tændt et stort lys for nyliberalismen; overalt i Europa gennemføres der historiske nedskæringer af de offentlige udgifter, i England således mellem 25 og 40%. Udover den demokratiske omkostning indebærer denne vægtforskydning en klar forringelse af miljøet. Grunden er, at offentligt forbrug især består i udgifter til arbejdskraft (lærere, hjemmehjælpere, socialrådgivere osv.), mens det private forbrug i langt højere grad sluger materielle ressourcer (biler, køleskabe og andre dingenoter). Dette véd alle økonomer, men mærkeligt nok hører man meget sjældent dette miljøargument for en stor demokratisk sektor. Den private sektor udleder, forholdsmæssigt, langt mere kuldioxid end den offentlige sektor, så miljøet forværres i takt med, at nyliberalismen slår igennem. Hertil kommer bestræbelserne på at 230

10 Figur 5. Vi øger vores andel i kapitalen, mens vores samfundsmæssige indflydelse aftager. markedsgøre den offentlige sektor ved at indføre profit som overordnet effektivitetskriterium. DSB skal først og fremmest give overskud, mens andre målsætninger kommer i anden række, især lave priser for at begunstige mindre velaflagte borgere, der ikke har råd til bil eller for at gavne miljøet ved at lokke bilister over i den kollektive trafik. Konsekvenserne for miljødagsordenen af denne markedsgørelse er indlysende. Generelt nærmer vi os et kapitalistisk demokrati, hvor kapitalen sætter dagsordenen, og hvor de folkevalgtes værdier og prioriteringen får mindre vægt. I USA skrives de fleste love indirekte af selskaberne, fordi disse finansierer den demokratiske proces, især valgkampene ( lobbyisme ). Lad os til slut se på den mere konkrete, konjunkturbestemte økonomiske politik. Spørgsmålet er, hvad man skal stille op i en lavkonjunktur som den nuværende: Skal man søge at få gang i hjulene ved at pumpe penge ud (det hedder ekspansiv finanspolitik ) for at bekæmpe den stigende arbejdsløshed, enten ved at øge de offentlige udgifter (hvis man foretrækker den demokratiske sektor) eller ved at sænke skatterne (hvis man vil favorisere den private sektor)? Eller skal man i stedet fokusere på de store offentlige underskud (der altid kommer i en krisesituation, hvor folk er fattigere og derfor betaler mindre i skat), og enten reducere de offentlige udgifter (færre lærere, hjemmehjælpere osv.) eller øge skatterne, således at der atter er balance i statsbudgettet? Den første strategi er Keynesiansk, den sidste er monetaristisk (en nær fætter til nyliberalismen). Som bekendt har alle Europas lande (men ikke USA) valgt den sidste strategi, naturligvis i den variant der 231

11 hedder offentlige nedskæringer, for øgede skatter siges at være gift for konkurrenceevnen - det pæne ord for kapitalens profitabilitet. Hvilken af disse to strategier er bedst? Hvis man med bedst mener større vækst og mindre arbejdsløshed, synes Keynesianismen at være mest effektiv, for den monetaristiske metode reducerer nødvendigvis den økonomiske aktivitet. For 3-4 år siden, da Irland havde et stort offentlige underskud, skar man drastisk ned på de offentlige udgifter, med det resultat at væksten gik helt i stå, skatteindtægterne faldt, og det offentlige underskud voksede. På den anden side kan monetarister/ nyliberale (f.eks. vor statsminister) argumentere med, at de offentlige udgifter må reduceres her og nu, for ellers mister den internationale finanskapital tilliden til landet, og så bliver det meget dyrt at skaffe lån til at finansiere dette underskud. I dag er der i praksis intet valg, for det er finanskapitalen, der sætter lånebetingelserne, mens disse for 30 år siden i høj grad var politisk bestemte. Hvis man med bedst derimod tænker på miljøet, så er det klart, at den monetaristiske/nyliberale politik vil øge arbejdsløsheden og hæmme væksten, hvorfor den alt andet lige vil være mest miljøvenlig. Hvis man ikke kan lide dette valg højere arbejdsløshed eller bedre miljø må man ændre spillereglerne. Man må indføre et økonomisk system, hvor det er muligt at fordele en given rigdom, og hvor det er muligt at fordele det antal arbejdstimer, som produktionen af denne rigdom kræver, mellem borgerne, så ingen går arbejdsløse, men alle kan nyde godt af en kortere arbejdsdag. Perspektiver En bæredygtig udvikling kræver en ny, ikkekapitalistisk produktionsform. Dette er den nødvendige, omend ikke tilstrækkelige betingelse (jf. miljøsvineriet i de kommunistiske lande). En sådan er desværre svær at få øje på. Ifølge Marx går en produktionsmåde kun under, når den herskende klasse ikke længere kan regere, og den undertrykte klasse ikke længere vil lade sig regere. Derefter er Figur 6. Kapitalen har ikke råd til at tage hensyn til hverken natur, kultur, kærlighed, retfærdighed, eller klima. 232

12 den nye produktionsmåde imidlertid stadig ikke sikret, for alternativt kan kampen lede til de kæmpende klassers fælles undergang, altså almindeligt kaos. Lad os prøve at opsummere: I rige lande som Danmark kan modsætningerne, som sagt, ikke længere tænkes i klassetermer globalt er det en lidt anden sag. En strålende revolution, hvor arbejderne overtager produktionsmidlerne, ligger ikke i kortene. Den eneste modmagt til kapitalen, som er til at få øje på, er demokratiet. Det er pengemagt overfor folkemagt, kan man sige. Dette er ikke så meget en modsætning mellem to adskilte grupper af mennesker, som mellem pengepung og samfundssind i hver eneste af os. Det betyder at modmagten stedse gøres impotent af tvivl. Den eneste modmagt til kapitalen, som er til at få øje på, er demokratiet. Det er pengemagt overfor folkemagt. Derfor går kapitalismen først under, når den ikke længere kan fungere, men hvis der ikke står nogle stærke interesser klar til at tage over, vil resultatet blive kaos. Anbefalet læsning Anders Lundkvist: Hoveder og Høveder. En demokratisk kritik af det private samfund, 3. bind. Frydenlund, Anders Lundkvist: Den danske kapitalisme og demokratiets forfald. I: Dansk Nyliberalisme, red. af A. Lundkvist. Gyldendal, Hjemmesider Anders Lundkvists egen hjemmeside. Anders Lundkvist: Foreningsdanmarks storhed og fald / Dansk Selskabskapitalisme. 233

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012 SF er et folkeligt socialistisk parti med afsæt i den demokratiske venstrefløj, den danske arbejderbevægelse, selvforvaltningstraditionen

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati

Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati I flere år har meningsdannere forsøgt at få alle til at tro, at det største problem i Danmark er, at den offentlige

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen

Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen 1 Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen En af de danskere, der voksede op her på Bornholm, er arbejderforfatteren Martin Andersen Nexø. Og øen danner også rammen om første del

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension Det forpligter at rådgive om penge, pension og investeringer Hvad er forskellen på Bankpension og andre pensionsselskaber? Der er flere, men en af

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Tale til Folkemødet 2015. 14. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Tale til Folkemødet 2015. 14. juni 2015. (Det talte ord gælder) Tale til Folkemødet 2015 14. juni 2015 (Det talte ord gælder) Det er dejligt at være på Bornholm. Det er femte gang, der er Folkemøde. For fire år siden stod jeg her i Allinge på en lille scene oppe ved

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Udvikling af boliger i et marked i opgang

Udvikling af boliger i et marked i opgang Udvikling af Boligmarkedet 2014/2015 Udvikling af boliger i et marked i opgang ELF DEVELOPMENT A/S Udviklingsdirektør Anette Krarup ELF Development Præsentation af ELF Tendenser for udvikling Developer

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk på ret kurs FINANSFORBUNDETS forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark på ret kurs Finanskrisen har været øverst på dagsordenen det sidste års tid. Både i medier, på den politiske scene,

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE JAN PEDERSEN DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE IO-I o Multivers A C A D E M I C INDHOLD FORORD 11 i. PERIODEN 1910-1960: 12 Danmark i det 20. århundrede 13 Denne bogs argument " " 16 Ældre og nyere økonomisk

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Det vil glæde mig...

Det vil glæde mig... s Det vil glæde mig... Kære leder Det vil være en glæde for mig sammen med Dig - at designe en unik workshop tilpasset din virksomhed og jeres udfordringer Lad Dig inspirere af workshops, som andre allerede

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing.

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skat og rentes rente har stor betydning for det endelige afkast når man investerer over lang tid. Det giver anledning til nogle overvejelser om hvad

Læs mere

KANDIDATER TIL FÆLLESKASSENS REPRÆSENTANTSKAB. Generalforsamlingen den 17. april 2012

KANDIDATER TIL FÆLLESKASSENS REPRÆSENTANTSKAB. Generalforsamlingen den 17. april 2012 KANDIDATER TIL FÆLLESKASSENS REPRÆSENTANTSKAB Genopstiller: Generalforsamlingen den 17. april 2012 Julie B. Damlund, Gentofte 38 år sognepræst, andelshaver fra 1995 og medlem af repræsentantskabet fra

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Det er som regel lederen, der slår tonen an Men ikke alle er lige konstruktive Krav Regler Kontrol Den forkerte chef kan give dig hovedpine Og

Læs mere

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet.

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet. Tidløn Tidløn er en fast løn pr. tidenhed. Medarbejderen får altid den samme løn, uanset hvor meget han/hun laver. Akkordløn Akkordløn er aflønning i forhold til den ydede præstation. Lønnen stiger i takt

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN

GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN DIP generalforsamling 2015 Hovedpunkter i beretning: Afkast Samfundsansvar Pensioner hvordan udvikler pensionerne sig? Pensioner nye tiltag Strategi og fremtiden 2 Værd

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale

Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Bankdirektør Anders Jensen Disposition Dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Hvad kendetegner dansk landbrug? Landbrugets betydning for

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Samarbejdserklæring til borgerne

Samarbejdserklæring til borgerne Samarbejdserklæring til borgerne Det vil vi gerne Retssikkerhed i Skatteministeriet Retssikkerhed i Skatteministeriet Alt, hvad vi laver i Skatteministeriet, skal gerne give borgere og virksomheder oplevelsen

Læs mere

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 FORFALD og AFRAK Manglende formåen økonomisk og socialt Ligegyldighed En blanding 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 1 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 2 31-10-2012

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere