Storytelling om bæredygtighed i værdikæden: Barrierer, motivationer og muligheder med Fairtrade som case.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Storytelling om bæredygtighed i værdikæden: Barrierer, motivationer og muligheder med Fairtrade som case."

Transkript

1 Storytelling om bæredygtighed i værdikæden: Barrierer, motivationer og muligheder med Fairtrade som case. Fokusgruppe-interview med danske forbrugere og NGO repræsentanter Jeppe Trolle Linnet, videnskabelig assistent Dannie Kjeldgaard, professor MSO Institut for Marketing og Management Syddansk Universitet Februar 2011 Side 1 af 29

2 Indhold Introduktion: Formål og flow i denne research Fair trade forbrug: Barrierer, motivationer og mulige tiltag Forbrugerne: To motivationer for at handle fair trade NGOerne: Bekymrede over forbruger-skepsis overfor fair trade Forbrugerne: En balancegang NGOerne: Mere information til forbrugerne om værdikæden Forbrugerne efterspørger ikke information NGOerne: Skal fair trade markedsføres mindre normativt, som oplevelse? Forbrugerne: Mere sanselig fair trade, tak NGOerne: Skal vi øge fokus på butikkerne? Forbrugerne: Ja tak til 100% fair trade butikker! NGOerne: Et øko-fair-trade multimærke? Forbrugerne: Ikke symbol-forvirrede, men ja tak til multimærket Hvad forskningen siger: Motivation, information og sanselighed Skepsis er meget udbredt Mere information om det gode for verden er ikke svaret Troen på fair trade er en etisk fordring, ikke viden At købe er at anerkende Fair trade butikker og branding som en vej ud af tvivlen Moralske og geografiske forskydninger i meningen med fair trade Ud over segment- og informations-tænkningen Andre emner rejst i fokusgrupperne NGO-roller i værdikæden rettet mod andre aspekter end forbrug Er danske forbrugere naive og derfor lavt involverede? Forbrugeres ideer til NGO roller i værdikæden Hvilke ressurcer har NGOerne brug for...23 Sammenfatning muligheder og begrænsninger for storytelling...25 Begrænsninger for storytelling...27 Litteratur...29 Side 2 af 29

3 Introduktion: Formål og flow i denne research Denne rapport analyserer resultaterne af research, som Syddansk Universitet har foretaget for Dansk Netværk for Kaffe, Te og Kakao, med det formål at sidstnævnte kan tilbyde danske NGO er en værdifuld viden angående NGO ernes mulighed for at spille en rolle i værdikæden, som de danske forbrugere vil forstå og værdsætte. Dataindsamlingen i denne research består af to fokusgrupper á 2 timer. Fokusgruppe 1 med 6 NGO repræsentanter blev afholdt hos Ibis i København den 6/ Dens formål var primært at lægge op til den efterfølgende gruppe med fair trade-forbrugere: At afsøge hvilke roller i værdikæden fra jord til bord som NGOerne selv kan se for sig, og som de forestiller sig at forbrugerne vil kunne forstå og opfatte positivt. Formålet var således til en begyndelse meget forbruger-orienteret. Forbrugernes ønsker og globale forestillinger var tænkt som rammen for diskussionen, indenfor hvilken NGOerne skulle komme op med tiltag, der kunne gøre dem mere synlige i forbrugernes øjne, og dermed til attraktive og nødvendige partnere for erhvervslivet. Diskussionen var altså tænkt som en idegenererings-session, hvor deltagerne skulle beskrive hvad de som NGO repræsentanter tror, at forbrugerne ønsker eller kan bringes til at forstå og ønske, og hvordan NGOerne vil addressere disse behov. Med andre ord, hvilke knapper hos forbrugerne ville NGOerne kunne trykke på i fremtiden, og hvordan? En stor del af diskussionerne har fair-trade som omdrejningspunkt. Det skyldes at der i designet af undersøgelsen blev taget højde for at fair-trade er den del af bæredygtighedsdiskussionen der er mest top-of-mind for øjeblikket. Rent metodisk har det været vigtigt at give deltagere i undersøgelsen noget konkret at diskutere snarere end meget abstrakte forestillinger. Ved en undersøgelse af et større omfang ville man kunne have afdækket et bredere sæt af bæredygtighedsbetydninger. Det viste sig i resultaterne også at termen fair-trade ofte bruges som en paraplybetegnelse for bæredygtighed snarere end udelukkende om produkter der bærer Side 3 af 29

4 fairtrade mærket. Fairtrade fungerer dermed som en case og konklusionerne er relevante for et bredere spektrum af bæredygtigt forbrug. Udgangspunktet for denne diskussion var spørgsmålet til NGO deltagerne: Hvad er jeres billede af forbrugerne? Hvilke barrierer eller behov har fair trade-forbrugere, og hvordan kan I addressere dem? Fokusgruppe 2 med 6 forbrugere blev afholdt den 15/ , også hos Ibis. Alle forbrugere i gruppen var på forhånd dedikeret til fair trade konceptet. Gruppens formål var primært at afsøge denne type forbrugeres opfattelse af fair trade fænomenet generelt, af værdikæden, og hvorvidt der foregår positive eller negative udviklinger omkring fair trade fænomenet, som NGO er kan have en rolle i forhold til. Grupperne kan altså tilsammen bruges til at give nogle pejlinger om, hvorvidt allerede engagerede fair trade forbrugere vil tage godt imod nye tiltag indenfor produktion, distribution og salg af fair trade produkter, og mod de roller som NGOerne kunne have i den forbindelse. I flere tilfælde var der ikke tid til en opfølgende diskussion af emnerne. Denne rapport må da stå som et katalog over kortfattede ideer, som kan tjene til inspiration for fremtidig opfølgning, enten i form af research eller i form af konkrete tiltag overfor produktion, distribution og markedsføring. I rapporten gennemgås først resultaterne af de to gruppeinterviews. Det former sig i visse tilfælde nærmest som en spørgsmål-svar dialog mellem NGO-repræsentanternes ønsker, bekymringer og forslag, som efterfølges af forbrugernes input hertil. Herefter sættes resultaterne i forhold til internationale undersøgelser for til sidst at munde ud i identifikation af konkrete muligheder og barrierer for storytelling ifm. Bæredygtighed generelt. Begge grupper og hovedparten af rapportskrivningen blev gennemført af Jeppe Trolle Linnet, cand. scient. anth og videnskabelig assistent, Institut for Marketing og Management, Syddansk Universitet. Side 4 af 29

5 1 Fair trade forbrug: Barrierer, motivationer og mulige tiltag 1.1 Forbrugerne: To motivationer for at handle fair trade Forbrugere i gruppen var udvalgt så de allerede havde en positiv indstilling til fair trade. Som forventeligt er de godt bekendte med fair trade fænomenet. Kaffe er det produkt der dominerer i deres bevidsthed om fair trade. Andre produkter der nævnes er te, tekstiler, chokolade og bananer. Fair trade køb opleves af disse forbrugere blandt andet som en solidarisk handling derved at man støtter gode ting i den 3. verden i forhold til vilkårene for produktion og handel. Men også som en mulighed for at søge en egen sanselig tilfredsstillelse idet fair trade produkter hidrører fra små producenter, hvilket giver sandsynlighed for en højere kvalitet end fx masseproduceret kaffe. Således er der helt overordnet to niveauer i forbrugernes motivation for at handle fair trade: Det etiske og det sanselige. 1.2 NGOerne: Bekymrede over forbruger-skepsis overfor fair trade Selvom nogle forbrugere i høj grad er positivt motiverede overfor fair trade, er præmissen for diskussionen i NGO gruppen, at flere forbrugere skal involveres dybere, med større omsætning til følge. Samt at man skal modarbejde risikoen for et fremtidigt fald i opslutningen. Indenfor denne diskussion søges der en rolle for NGOerne. Flere NGO repræsentanter er bekymrede for, at forbrugerne måske resignerer omkring den positive effekt af at købe fair trade: At forbrugerne mister tillid til at deres handlinger får en effekt, eller til om de firmaer og organisationer som markerer sig som fair trade nu virkelig er drevet af idealisme. De diskuterer hvorvidt de bør fokusere på at skabe en lyst hos forbrugeren til at bidrage til en positiv proces, i stedet for at anspore håbløshed. For eksempel ved at profilere fair trade bevægelsen som en succeshistorie, og lægge en generelt positiv tone af det går faktisk godt, hjælp os til at gøre det endnu bedre Forbrugerne: En balancegang Forbrugerne bekræfter at der række faktorer kan få dem til at fravælge fair trade, hvoraf nogle har med skepsis overfor mainstream fair trade at gøre, og andre er udtryk for en prioritering mellem flere idealistiske og indbyrdes modstridende agendaer, som fx fair trade vs. klima. Side 5 af 29

6 Fair trade overfor andre gode agendaer Da flere af disse forbrugere også er stærke tilhængere af økologi, kan økologi vs. fair trade blive en konkret afvejning for dem. Her blander individuelle økonomiske prioriteringer sig med ønsker om kvalitet og fysisk sundhed. For eksempel på kaffe-området; hvor der findes specifikke produkter i samme kategori, der er markedsført så de repræsenterer enten gourmet, øko eller fair trade. Hvad angår øko vs. fair trade er problemet at en del fair trade ikke er økologisk. Samtidigt er det en dybt principiel afvejning hos individet af, om man skal handle godt med ens egen krop og egen families sundhed i tankerne, eller den større verdensorden for øje. Hvis jeg havde valget mellem noget der var hverken økologisk eller fairtrade, og noget der var ikke-økologisk og fairtrade, ville jeg tage det sidste... og hvis jeg også kunne vælge økologisk men ikke-fair trade, så ville det blive prioriteret højere end fair trade (fair trade forbruger) På området klima vs. fair trade ser forbrugerne en modsætning mellem det at vælge 3. verdens produkter og støtte fair trade, og så det at vælge danske produkter der ikke indebærer miljøfjendtlig transport, og desuden kan være økologiske. Min holdning til fairtrade har ændret sig over de seneste år, efter at vi har fået tudet ørerne mere fulde af klima co2 og transport, så nu er det lige pludselig godt, hvis det er dansk produceret det er blevet meget kompliceret lige pludselig (fair trade forbruger) Forbrugerne registrerer en mainstreaming Disse forbrugere udtrykker ikke, modsat en del andre der beskrives i forskningen, direkte skepsis overfor den ofte omtalte proces; at aktørerne på fair trade området bliver større og får et mere professionelt corporate image. De har bemærket at fair trade som brand spreder sig: At flere aktører tegner en fair trade profil, for eksempel DSB, Roskilde festivalen, og fair trade byer som Århus og Frederiksberg. Altså det startede med ham der Max Havelaar og nu har vi da en dansk organisation med generalsekretær og Ture Lindhart som ambassadør og blad det er jo blevet til mere end blot kaffen nede i supermarkedet og det må da være et udtryk for at det ikke går helt skidt (fair trade forbruger) Side 6 af 29

7 Forbrugerne antyder den forestilling som ofte (men ikke her) udvikler sig til en kritik af ovenstående mainstreaming: At kun de små producenter holder fast i den autentiske sjæl eller tradition som mange forbrugere oplever eller forestiller sig, når de forholder sig til fair trade produkter: Jeg tænker at fair trade kan være en garant for små steder, hvilket er en god ting uanset hvordan kvaliteten er. De små steder prøver at have deres egen tradition (fair trade forbruger) Skepsis: For godt til at være sandt? Forbrugere udtrykker alle en vis grad af mistænksomhed overfor fair trade aktørerne både sandfærdigheden hos forhandlere, samt en skepsis om hvorvidt den øgede fortjeneste i den 3. verden er retfærdigt fordelt, eller om fair trade fænomenet snarere skaber sin egen form for korruption. Jeg tænker at for nogle år siden der var det sådan; hold da op det er fairtrade! Og så synes jeg at jeg har sådan et billede af, at der kom en masse historier om at det var bogus - at der ikke var hold i det og at det bare var noget, de satte på og snød lidt. Det ved jeg ikke om jeg helt har sluppet endnu (fair trade forbruger) Jeg ville nok tro på det, hvis Irma sagde vi har været ude på den her gård og nu køber vi derfra. Men igen et billede er bare et billede, som kan være manipuleret med nok så meget (fair trade forbruger)...så tænker jeg med det samme pamperi, især i mange Afrikalande sidder der en pave og styrer det hele, jeg ville håbe man kunne få en NGO til at styre et eller andet i det pågældende land... Min første tanke er at der er en eller anden der lever helt vildt højt og tager de 1000$ for fair trade-certificeringen (fair trade forbruger) 1.3 NGOerne: Mere information til forbrugerne om værdikæden Den skepsis som forbrugere udtrykker ovenfor er kendt for NGO repræsentanterne, som ser den som en barriere mod et større forbrug af fair trade. Deres primære forslag til hvordan man bearbejder den barriere, og spiller en rolle som NGO, handler om information. De forestiller sig at forbrugere vil bruge flere penge på fair trade, hvis de får mere information om deres køb. Dels vil Side 7 af 29

8 de gerne personliggøre købet, så forbrugeren får en oplevelse af det menneske, som har produceret varen, og hvordan vedkommende specifikt gavnes af købet. Desuden mener de at forbrugerne har brug for en mere enkel og konsistent forståelse af hvad fair trade er, så de kan sammenligne korrektheden af produkter på tværs af forskellige produktkategorier, og herved prioritere fair trade-delen af deres forbrug, så pengene gør mest gavn. Information skal mane skepsis i jorden så forbrugeren bliver mere overbevist og dermed mindre prisfølsom. NGO repræsentanter udtaler således at Jeg tror noget af grunden til forbrugernes prisfokus er, at pris i sig selv er umiddelbart sammenligneligt. Du kan sige den her koster 10 kroner og den her koster 5 kr., jeg vil have den til 5 kr., men du kan ikke sige den her, den er mere bæredygtig og den her den er mindre bæredygtig, fordi det bliver meget hurtigt sådan noget fluffy noget; det er godt for verden det er godt for dig det er godt for alt mulig andet, det er umuligt at sammenligne og det er noget der irriterer mig som forbruger. Fink nok at det er godt, men er det 20 kr. godt eller er det 40 kr. godt? Og det er umuligt at sammenligne. Det er i øvrigt også umuligt at sammenligne konventionelle produkter i forhold til fairtrade, hvor meget bedre er det? (NGO repræsentant) NGO repræsentanterne forestiller sig at skabe en mere klar viden hos forbrugerne om, hvilke centrale parametre fair trade vurderes på, og samtidig skabe et sammenligningsgrundlag på tværs af kategorier af produkter. Eventuelt ved at udvikle en certificering efter den amerikanske Good Guide model, hvor hvert produkt får del-karakterer på forskellige fair trade-parametre. Hvilket bl.a. omfatter en social karakter der beskriver hvordan et firma engagerer sig i det omkringliggende samfund og hvordan det forholder sig til at arbejde i lande med undertrykkende regimer. En arbejds-karakter beskriver hvordan medarbejdersammensætningen er, hvordan arbejdsforholdende er og om arbejds- og menneskerettigheder bliver overholdt. Andre karakterer beskriver firmaets ledelse og dets relation til forbrugerne. Herved får produktet en samlet social karakter, der sammen med karakterer for sundhed og miljø giver produktet den samlede Good Guide-karakter. De tre overordnede karakterer for miljø, sundhed og det sociale fremgår umiddelbart af Good Guide s guide. Good Guide adskiller sig fra mærkningsordninger ved ikke at være et initiativ fra producentens side. Derfor uddeler Good Guide også en del dårlige karakterer Side 8 af 29

9 og derfor er karakteren heller ikke trykt direkte på produktet, men kan findes på nettet. De bruger også mange kræfter på at promovere deres smartphone app. Med Good Guide har du som forbruger mulighed for at sige, det her ikkecertificerede produkt det opnår 3 og det her certificerede produkt det opnår 9 og jeg kan gå ind og se at det er fordi at de har valgt at bruge nogle delelementer i deres produkt som gør at deres menneskerettigheder er helt i top, de betaler gode lønninger og i øvrigt så er der lave klimaproblemer i det (NGO repræsentant) Der burde være en good guide certificering som vi har snakket om, fordi der bliver forbrugeren tvunget, altså man får informationen lige op i hovedet og så ved man det, så kan det godt være man stadig vælger at købe det billige, men så må man jo også have lov til det (NGO repræsentant) NGO repræsentanterne vil have forbrugerne til at føle, at de udøver en reel indflydelse ved at købe fair trade. Dette skal gøres ved gennem konkrete eksempler at understrege den forskel forbrugeren har gjort gennem sit køb, eller de negative konsekvenser det havde haft, hvis dette produkt ikke havde været fair trade. Forbrugere og alle vil gerne høre om effekten af det de har gjort, mange af dem der gør noget ud fra hjertet vil faktisk gerne vide hvad forskel har jeg gjort i denne situation, i stedet for at se alle de negative historier som kommer ud, der til sidst får folk til at føle puha så kan jeg ligeså godt give op, for jeg har fulgt med i det her og der lyder stadigvæk til at gå meget meget negativt. Det er rigtigt vigtigt at sætte tingene i perspektiv, lad os fokusere på de 20% for hvem det er gået godt, vi har stadig et mål om at få alle med, men lad os lige nu kigge på de 20% og se på, hvordan ting kan blive bedre (NGO repræsentant) Jeg tror det handler om at få eksemplificeret; ved at købe fairtrade så kan man rent faktisk.. Man kan give nogle eksempler: Når du køber fairtradekaffe så har du sikret en kaffeplantage familie et eller andet i mange dage. Altså hvad betyder det rent faktisk derude at man tager det valg, hvor er det udslagsgivende, er det i livskvaliteten? Er det at man sikrer nogen, at udover deres rettigheder ikke bliver overtrådt, så lever de ikke længere på fattigdomsgrænsen, men noget over? I sidste Side 9 af 29

10 ende handler det om. At mennesker giver til mennesker, mennesker forholder sig til andre mennesker, mennesker forholder sig ikke til en mærkning eller en stat eller en certificering, i sidste ende så handler det om at jeg kan gøre noget godt for et andet menneske ved at gøre noget herfra. Så jeg tror vi skal have personer på i den anden ende og nogle helt konkrete historier (NGO repræsentant) I det hele taget har NGO repræsentanterne en stærk tro på, at kunne nedbryde barriererne mod et højere fair trade forbrug gennem mere information. Både mere detaljerede certificeringer der inddrager flere faktorer, og personliggjorte historier om de gode konsekvenser. Alle disse informationer om det gode du gør skal gøre forbrugerne mere overbeviste om effekten af deres handlinger Forbrugerne efterspørger ikke information Der lader til at være en vis afstand mellem de løsninger NGOerne ser for sig, og de behov forbrugerne udtrykker. Ganske vist udtrykker en del forbrugere at de kan tvivle på sandfærdigheden og den moralske renhed af fair trade systemet, men ingen af dem eftersprøger nogen løsninger, der kan give dem mere vished. Desuden er tid i hverdagen en kæmpe barriere mod at modtage mere information, og gør at forbrugerne egentlig ikke er interesserede i mere information. I en almindelig handelssituation har man ikke tid til den slags (fair trade forbruger) Da fair trade forbrugerne i fokusgruppen er mere end normalt engagerede i fair trade, vil nogen af dem gerne tage mere information til sig. Men det skal vel at mærke serveres på en let måde: De vil ikke have den normativt ladede alvor ind over deres køb, som informationen kunne bringe med sig. Jeg tror det er et spørgsmål om tid, i stedet for at gide at stå og klikke ind og læse en historie, jeg tror det er bedre hvis der er et morsomt billede af en værdikæde, hvor man kan se, så meget går direkte til bønderne, i stedet for at skulle læse en længere historie (fair trade forbruger) Side 10 af 29

11 1.4 NGOerne: Skal fair trade markedsføres mindre normativt, som oplevelse? NGO repræsentanterne mener at alt for mange forbrugere er uvillige til at betale en merpris for fair trade, og diskuterer hvordan man kan skabe en accept af højere priser på fair trade. Ud over informations-aspektet nævnt ovenfor diskuteres det, om man i højere grad kan profilere de fordele, som fair trade produkter har for forbrugeren selv: Dem der ikke handler om global solidaritet, men er mere funktionelle eller æstetiske. For eksempel holdbarhed, sundhed, eller et unikt design for de enkelte objekter som resultat af, at forarbejdningen ikke sker gennem en industriel masseproduktion Kan folk få en ekstra gevinst ved at købe et eller andet, altså sådan helt personligt? Hvad er den funktionelle fordel ved at købe noget fairtrade, altså det der med at økologi det er faktisk sundere, der gør man det jo ikke for dyrenes skyld nødvendigvis, man gør det for sin egen skyld. Det kan også godt være, at der kan være noget sjovt, som man får ekstra med, når man køber noget der er fairtrade eller et eller andet? Det kan bare være det at man har det godt med sig selv eller at det smager bedre eller at man kan vise over for sine venner at man har gjort et eller andet superlækkert, man kunne også tænke i den bane, altså fordele for forbrugere (NGO repræsentant) Forbrugerne: Mere sanselig fair trade, tak Forbrugere bekræfter implicit at selvom de ser fair trade som et spørgsmål om global retfærdighed, vil de gerne væk fra den normative tone, og over i retning af sanseligheden. Dette bliver diskuteret som en rebranding af fair trade væk fra det frelste og over mod det mere trendy. Nogle forbrugere taler om at tørre støvet af fair trade : De vil gerne se flere trendy fair trade produkter i fx Illums Bolighus. En sådan reorientering af fair trade konceptet kunne evt. illustreres med en opdatering af fair trade logoet, foreslås det. Jeg vil mene at logoet godt kunne genopfriskes lidt på en moderne måde, altså fairtrade-logoet. Jeg synes måske det godt kan virke sådan lidt 80er-agtigt støvet (fair trade forbruger) Side 11 af 29

12 ...for at tørre lidt af det støv af butikkerne (der sælger fairtrade), som jeg synes der er. Der skulle gerne være ting der er så gode, bare en eller to ting, men det kunne være sjovt at se fairtrade i Illums Bolighus for eksempel (fair trade forbruger) 1.5 NGOerne: Skal vi øge fokus på butikkerne? I NGO gruppen diskuteres det hvordan man kan få forhandlerne til at tage flere fair trade produkter ind. Et problem er at butikker vælger ikke at føre fair trade for at undgå en kannibalisering af den del af deres afsætning, som ikke er fair trade. I forlængelse heraf ligger der en mulig rolle for NGOerne i at skabe mere opslutning hos forhandlere omkring at brande sig som 100% fair trade. Så vil det ikke længere være relevant at frygte konsekvenserne for deres ikke-fair trade afsætning. Der findes modstridende interesser, selv inden for den samme virksomhed, forstået på den måde, at der er begrænsninger for hvor meget man kan hive ud af verdensmarkedet på certificeret kakao. Det vil sige, for nu at tage Toms igen, de har ingen interesse i at kannibalisere deres egen forretning ved at bruge en masse krudt på at få folk til at købe mere og mere af deres fairtrade certificerede kakao fordi det kan de ikke levere, selvom de kunne tjene gode penge så kan de ikke levere det. Så de har en interesse i at tjene penge på deres eksisterende kakao, som er nogle rigtigt cash cows for dem, som de så kan investere i de nye fairtrade-produkter, som de jo godt ved at vejene er belagt med fremover... Her tror jeg at NGOerne har en rolle at spille, via vores lokale forankring, partnere, at hjælpe til at øge kapaciteten på verdensmarkedet. For der har vi en adgang via civilsamfundet. (NGO repræsentant) Her diskuteres det at udnytte den store indflydelse som ganske få forbrugere kan udøve på en forhandlers dispositioner Ud af 1000 forbrugere skal du bare have 100, 50 eller 10 til at sende meget insisterende s og breve osv til virksomhederne før end at de begynder at reagere, fordi de er bange for den dårlige presse. Derfor er det dybest set ligegyldigt at 600 af deres forbrugere er ligeglade og godt ville have købt det andet alligevel fordi de oplever frygten, nu snakker jeg virksomheden, der er så stor for at få dårlig Side 12 af 29

13 presse, at de er villige til at få en meromkostning ved at sælge noget andet. Jeg tror i virkeligheden at du kan få en succes med at få virksomheden til at tage en csrbeslutning der hedder, ok 100% det er nemmere vi slipper for alt bøvlet (NGO repræsentant) I det øjeblik, hvor man kan vende folk, så tror jeg at du får en kæmpe gevinst, fordi hvis jeg går ud og jeg ikke har nogen aktie i det personligt, men jeg er bare en forbruger, men fortæller alle at mit sofabord det kommer fra en bæredygtig produktion i Honduras og det er langt det fedeste og så videre, så sælger det meget mere end hvid Nepenthes eller nogle andre går ud og gør det, fordi du bruger jo nogle vennekontakter og så videre. Det er jo også det de store virksomheder går ud og gør, Firefox har fået millioner af mennesker til at skifte browser fordi deres venner siger de skal (NGO repræsentant) Forbrugerne: Ja tak til 100% fair trade butikker! NGO gruppens forslag om at arbejde for, at handlende sælger 100 % fair trade, bliver modtaget med et rungende ja blandt forbrugerne. Et fair trade supermarked i stil med de økologiske supermarkeder synes at have en vis appeal Det er jo klart at jo mere der er, jo mere køber man også, altså hvis jeg går ud og handler så køber jeg så meget jeg kan økologisk eller fairtrade, men der er mange ting jeg ikke kan få eller ikke altid kan få, så hvis der var mere til rådighed så ville jeg købe mere (fair trade forbruger) Omend ikke specifikt fair trade-relateret bliver Irma nævnt som et eksempel på et retailparaplybrand der giver en følelse af sikkerhed for, at alle varer der sælges under det er af høj standard. Jeg tænker at Irma for eksempel... Butikken er ikke så stor og det er allerede ret dyrt og derfor ville det være et naturligt sted, hvor de kunne markere sig med alt er fairtrade. Det synes jeg ville være noget! (fair trade forbruger) Side 13 af 29

14 1.6 NGOerne: Et øko-fair-trade multimærke? NGO repræsentanterne diskuterer om forbrugerne i højere grad har brug for at kunne styre efter et eller få visuelle symboler, der repræsenterer en generel fair trade-certificering, når de handler. Oplever forbrugerne en forvirrende mængde certificeringer? Forbrugerne: Ikke symbol-forvirrede, men ja tak til multimærket Forbrugerne selv fortæller, at de orienterer sig aktivt efter fair trade logoet når de handler. De er ikke forvirrede over betydningen af de logoer der findes på området. En del af forbruger-gruppens formål var at afsøge om forbrugere oplever at der er for meget information på området, og for mange aktører der påberåber sig en idealistisk status. Intet tyder på at dette er et problem. Disse ganske bevidste og idealistiske forbrugere er ikke forvirrede over antallet af certificeringer, eller forskellen på de forskellige former for fødevare godhed. De orienterer sig uden større problemer både mod begreberne økologi, fair trade, bæredygtighed og i nogle tilfælde biodynamik. På trods af at disse forbrugere er vant til at orientere sig i forhold til deres forskellige behov for fx fair trade og økologi, og de logoer der repræsenterer dem, opfattes det som et positivt træk, hvis der kunne opstå et multimærke som certificerede varer der både var garanteret økologiske, bæredygtige og fair trade. Jeg synes det kunne være en positiv udvikling, hvis der var et nyt mærke, som tog alt i betragtning, noget som eksempelvis hed Sustainable. For eksempel for nogle år siden var dansk økologi af højere standard end det var i EU, men måske i stedet for at have så høje krav på alt, så i stedet for have lidt lavere krav på alt og så kunne samle det i et Sustainable mærke (fair trade forbruger) 2. Hvad forskningen siger: Motivation, information og sanselighed 2.1 Skepsis er meget udbredt Det bør understreges at de former for skepsis og mistænksomhed, som forbrugerne her nærer over for fair trade, er meget udbredte. De kan være tilstede hos en forbruger uden at udgøre en barriere sig selv. I artiklen Making a difference: ethical consumption and the everyday (2010) rapporterer Matthew Adams og Jayne Raisborough at selv forbrugere der hyppigt køber fair trade oplever en suspicion of do-gooders : Side 14 af 29

15 a suspicion that supermarkets were overpricing to service some Mr Bigs in creaming off the profits, illustrates concerns about middlemen while others expressed confusion and worry when Fairtrade goods were cheaper than similar products (p. 265) Flere analyser understreger at man nøje skal overveje hvordan man forsøger at nedbringe denne skepsis, og om det overhovedet er der, man skal sætte ind. Flere forskere på feltet understreger at denne skepsis er indbygget i selve fair trade fænomenet og markedsøkonomien, og at man som forbruger dybest set vælger at handle på trods af den. Selvfølgelig kan handelen eller NGOer forsøge at give forbrugere mere information, men hvis den leveres af en part der har interesser i at få dem til at købe fair trade, omfattes informationen blot med samme skepsis som al øvrig reklame. Pris-sænkning er tydeligvis heller ikke vejen frem, det forvirrer blot forbrugerne i forhold til den moralske premium, fair trade produkter forventes at have. Generelt må man sige at problematikken om fair trade, ligesom problematikker om genetik, forurening, klima etc, tvinger moderne mennesker til at forholde sig til store abstrakte sammenhænge, som de aldrig selv kan begribe med deres eget sanseapparat. Derfor er de tvunget til at stole på eksperter, og derfor må de altid tvivle, eller snarere vælge at tro, for så at kunne handle. Denne helt grundlæggende problemstilling er glimrende beskrevet i bogen Risk Society af sociologen Ulrich Beck (1992). Også i købet af fair trade oplever forbrugeren en kompleks blanding af viden, forestilling og skepsis, men mange køber alligevel: our data suggests that shoppers weave complex lay knowledge of global problems; such as perceived bads of supermarket business with unease towards ethical consumption itself. What we find is that this does not deter all consumers from shopping ethically but demonstrates the complexity of their motivations, and understanding of their own ethical actions (Adams og Raisborough 2010: 266) 2.2 Mere information om det gode for verden er ikke svaret Både forskningen og de data vi samlede blandt fair trade forbrugere antyder at mere information om værdikæden og de lokale konsekvenser ikke nødvendigvis vil betyde ret meget. Dels er skepsis en indbygget i selve den markedsøkonomi, som fair trade både reagerer imod og virker igennem, dels køber folk fair trade alligevel. Men desuden vil godheds-diskursen ikke nødvendigvis Side 15 af 29

16 ramme det niveau, som forbrugerne oplever fair trade på. I artiklen The Social Dynamics and Durability of Moral Boundaries (2009) siger Keith R. Brown at fair trade forbrugere er tøvende overfor at diskutere moralske aspekter af deres hverdags-forbrug, og ofte ignorerer disse bevidst. De vil ikke placere sig selv i en helte-rolle hvor deres forbrug direkte afspejler deres værdier. Forbrugerne fokuserer i stedet på pris, smag og funktion, hvilket står i skærende kontrast til den stærkt moraliserede måde, som fair trade-produkterne fremstilles af forhandlere, ofte med detaljerede historier om de lykkelige konsekvenser for lokale producenter af et specifikt køb. Her bekræftes det, som NGO repræsentanterne selv var individuelle på ovenfor: At man måske skal gøre mere ud af det sanselige og æstetiske ved fair trade Troen på fair trade er en etisk fordring, ikke viden Desuden kan man måske gøre mere ud af at stimulere selve det valg at springe ud i det på trods af ens skepsis som forbrugeren foretager altså ikke gøre så meget for at nedbringe denne skepsis, men i stedet finde en anden vej, hvor man støtter forbrugeren i at man kan aldrig være sikker, men nu gør vi det alligevel. Motivationen her kan bedre sammenlignes med den tro der hører hjemme på et eksistentielt og følelsesmæssigt plan, end med rationel viden. der er mange der er skeptiske i forhold til fairtrade jeg har det sådan, at hvis man ikke har en tro på at det her faktisk er reelt, så får man ikke den her bølge i forhold til efterspørgsel hvis man tror på ideen så kan man faktisk skabe et større marked i forhold til fairtradeforbruget og så bliver der produceret mere og så bliver det måske bedre kvalitets sikret hvis der er ingen der tror på ideen så dør den (fair trade forbruger) Det man må forstå er, at forbrugerens tvivl er uundgåelig, og konstant genskabes af kræfter som det ville kræve utopisk megen kommunikation at hamle op med, men: Mange forbrugere VIL gerne tro, og de VIL gerne handle. Det er ikke kun et spørgsmål om at gøre noget godt for andre og føle sig god. På et mere eksistentielt plan handler det om, at handlinger som godgørende forbrug, ifølge mange analytikere, er blevet selve måden hvorpå folk deltager i verden omkring sig og det har de brug for at gøre. Side 16 af 29

17 good consumption is becoming the means through which individuals frame otherwise insurmountable problems and participate in solutions (Adams og Raisborough 2010: 257) Det der står på spil for forbrugeren er altså det overhovedet at kunne se sig selv som en aktør; som et menneske hvis livsstil er et udtryk for egne valg og handlinger, og ikke bare en konsekvens af, at individet skubbes rundt af større kræfter i samfundet. Forbrugeren har altså en motivation for at deltage og vælge verden til gennem sit forbrug, i stedet for at give efter for sin skepsis og vælge den fra At købe er at anerkende Endelig er der også en sidste grund til, at forhandlerne (og NGOerne hvis de kan finde en rolle i det) burde gøre mere ud af at betone det funktionelle, sanselige og æstetiske ved fair trade. Pointen er her, at disse dimensioner slet ikke handler så meget om forbrugernes selv-interesse, som de kunne se ud til. De handler faktisk om en særligt positiv og ligeværdig relation mellem forbrugeren og den oprindelige producent. I artiklen Ethical selving in cultural contexts: fairtrade consumption as an everyday ethical practice in the UK and Germany (2009) analyserer Matthias Zick Varul at mange fair trade forbrugere ønsker at støtte den 3. verden på en måde, der ikke har den let patroniserende karakter af godgørende almisse, som gælder for økonomiske donationer. I stedet er der gennem et regulært køb tale om betaling for den tid og kompetence, som et menneske har lagt i et udført arbejde. Det er markedsøkonisk udveksling som en anerkendende relation. Dog lykkes det aldrig for fair trade forbrugeren at opnå denne relation i sin rene form, idet forbrugeren altid har valget ikke at indgå i den, men i stedet vælge den masseproducerede standard-vare. Det basalt set altruistiske valg af fair frem for unfair gør at udvekslingen alligevel minder om godgørenhed. Når forbrugere betoner fair trade-produktets funktionelle eller æstetiske kvaliteter frem for det moralsk rigtige i global solidaritet, kan det altså ses som en måde at understrege deres egne behov som køber, og dermed det ligeværdige i relationen til fair trade producenten. Dette er meget vigtigt i forhold til overvejelserne om at informere forbrugere mere detaljeret om værdikæden, de lokale forbedringer som deres køb bidrager til, eller hvad der præcist ligger i fair trade certificeringen. Det er slet ikke sikkert at de ønsker denne information. Derimod bør NGOerne og forhandlerne overveje at betone alt det produkt-specifikke ved fair trade som Side 17 af 29

18 masseproduktion ikke kan tilbyde: Det funktionelle og/eller æstetiske ved produktet, som forbrugeren ofte forbinder med at producenten er lille og lokalt forankret, og (forestiller forbrugeren sig) er drevet af gamle traditioner og personlig ansvarlighed. Samt at mange af produkterne har et unikt individuelt særkende som tegn på deres ophav, især fair trade beklædning, møbler og kunsthåndværk som man kan se er forarbejdede ved hånd gennem små tegn herpå, men også fødevarer med lokalt prægede smagsvarianter. Derfor kan man konkludere at det nok vil være relativt risikofrit at betone det funktionelle, sanselige og æstetiske, for under disse præferencer drives købet stadigvæk af store og alvorlige emner som den globale solidaritet og de store eksistentielle behov hos forbrugeren - men sådanne emner skal ikke bøjes i neon, og få mennesker har tid eller lyst til at beskæftige sig med dem Fair trade butikker og branding som en vej ud af tvivlen Selvom man analytisk kan se skepsis som et naturligt element af fair trade-forbruget, betyder det ikke at forbrugerne ikke oplever denne tvivl som anstrengende. Blot vil moralsk ladet information på produktniveau næppe være vejen frem. Snarere er der perspektiv i at markedsføre produkterne under en paraply, som i sig selv er garanti for fair trade og eventuelt økologi, så det perspektiv en gang for alle er afklaret, og forbrugeren i stedet kan tage stilling til det enkelte produkt ud fra de samme parametre om sanselighed, funktionalitet, brand og pris, som præger almindelige indkøb. Med andre ord: Gør fair trade og eventuelt økologi til en standard, en minimumstærskel i stedet for selve hovedkvaliteten, og lad så være med at snakke mere om den sag. I dette lys kan man se opslutningen ovenfor til 100% fair trade butikker og et multimærke der på samme tid garanterer fair trade, økologi og bæredygtighed. Adams og Raisborough siger at de moralske hensyn og kravene til viden er blevet så komplekse for mange forbrugere, at de vælger at handle etisk mere som en moralsk skridsikker udvej fra tvivlen, end på grund af nogen dybtfølt overbevisning eller detaljeret viden om produktionsforhold, værdikæde etc. Ethical consumption allows a way through the moral maze (Adams og Raisborough 2010: 265) Side 18 af 29

19 Man kan forestille sig at 100% fair trade butikker ville tilbyde denne udvej på et mere tilfredsstillende niveau, idet valget for fair trade tages ved indgangen, så forbrugeren ikke derefter behøver at afkode hvert produkt, og herigennem konfronteres med sin tvivl. At dømme ud fra forbruger-gruppens opslutning til at butikker anlægger en 100% fair trade stil, ville der være opslutning til en alliance på det felt mellem NGOer og aktivist-anlagt fair trade forbrugere. Der er en rolle for NGOere i at presse handelen på det felt, som en del forbrugere burde sympatisere og identificere sig med. 2.3 Moralske og geografiske forskydninger i meningen med fair trade Som et sidste punkt i forhold til barrierer og motivationer omkring fair trade vil vi nævne den kendsgerning, at fair trade-moralen konkurrerer med andre gode former for forbrug om forbrugerens sjæl. Fair trade agendaen står i modsætning til andre moralske motivationer, som der også er opbygget et marked omkring, ligesom der er omkring fair trade. Det så vi tidligere i forhold til klima-agendaen og økologien, som kan stå i modsætning til fair trade. Som en understregning af at der er mange konkurrerende moraliteter kan det også nævnes, at fair trade jo også kan stå i modsætning til sparsommelighed, som i sig selv også kan være et dybt moralsk spørgsmål. Det gælder især for familier, hvor det at finde produkter der passer ens familie bedst muligt til en så billig penge som muligt, er en nødvendighed. Det er en tidskrævende aktivitet som mange forældre oplever som en moralsk rigtig ofring af deres tid, som beskrevet i antropologen Daniel Millers bog A Theory of Shopping (1998). Det interessante tema her ligger i at adskille de nære moraliteter fra fjerne. Vi så i forbrugernes udsagn at dem der stiller klima-emnet op overfor fair trade dermed også stiller lokale eller danske varer op som et køb, der er mere moralsk rigtigt end udenlandske. Shopping closer to home can be expressed as a political choice with or against Fairtrade purchasing, and so can even be explicitly claimed to be a form of ethical consumption. (Adams og Raisborough 2010: 267) Denne problematik peger frem mod en problemstilling, som i dag er ikke-eksisterende men kunne blive en stor trussel mod fair trade handel: I princippet er det muligt at erklære dansk landbrug for noget der skal støttes overfor konkurrence med omverden, og at det at købe dansk også er fair trade. Det kan virke usandsynligt, men der er denne risiko for at selve brandet Fairtrade en dag Side 19 af 29

20 kapres af politiske aktører gennem en diskurs, der blander en national køb dansk tanke med klima-agendaens diskurs om at undgå lang transport, og økologi-tankens forkærlighed for renhed. Adams og Raisborough sporer denne tanke hos en del britiske forbrugere, som argumenterer for at man børe støtte britiske landmænd snarere end producenter i den 3. verden. 2.4 Ud over segment- og informations-tænkningen Som en analytisk betragtning til inspiration for NGOernes videre arbejde med at informere befolkningen om fair trade, kan der stilles spørgsmåltegn ved værdien af at inddele folk alt for meget i segmenter med forskellige værdier. Det at købe fair trade er ikke nødvendigvis et særligt stabilt træk ved en forbruger, som udtrykker den information og de værdier som vedkommende indeholder, men mere en rolle som vedkommende tager på sig i visse forbrugs-situationer. Generelt skal almindelige, travle og lav-involverede forbrugere ikke ses som drevet af, at de rationelt forholder sig til information, men snarere af følelser der knytter sig til situationers stemninger, og af en løbende realisering af identitet gennem forbrug. Her er det vigtigt at indse, at mennesker ofte har flere indbyrdes modstridende identiteter, som de kan indtage i forskellige roller der hører til i skiftende situationer og former for socialt fællesskab. Brown (2009) understreger at fair trade forbrugerne ikke fremstiller sig selv som en type der er mere moralsk ren end andre forbrugere - og heller ikke rent objektivt er det. Faktisk er ideen om et fair trade-segment en illusion, hvis man dermed forestiller sig mennesker der uden indre tvivl abbonerer på fair trade-moralen og følger den så vidt muligt. Forbrugeren skal ses som en langt mere flydende og flertydig størrelse, som er i stand til at skifte mellem vidt forskellige sæt af moralske værdier alt efter, hvilken forbruger-rolle situationen ansporer dem til at indtage, og som altid oplever en ambivalens og tvivl overfor fair trade-fortællingernes sandhedsværdi, også selvom man vælger at købe fair trade. [A certain] body of literature tends to create a taxonomy of ethical consumers (committed, semicommitted, and nonparticipants). I find this approach compelling, but it often eclipses the relational nature of identity formation (2009:857) The relational nature handler om at folk vælger en måde at handle på, der er tilpasset situation og socialt selskab. Uanset at nogle forbruger-motivationer kan synes meget individ-orienterede, er de alle sammen i høj grad produkter af kulturelle normer. Uanset hvor selvcentrerede de er, er de Side 20 af 29

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS)

Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS) Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS) Anne Holst Andersen (AU, DMU) Laura Mørch Andersen (KU, LIFE) Tove Christensen (KU, LIFE) Sigrid Denver (KU, LIFE) Ulf Hjelmar

Læs mere

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Af Flemming Pedersen, Smagen Nordjylland Indhold Formål med markedsundersøgelsen... 2 Markedsundersøgelsen... 2 Resultater og diskussion, detailhandelen...

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016 Markedsanalyse 5. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer Bæredygtighed

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 15. maj 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: DIEH Hub, Overgaden Oven Vandet 10, st. 1415 København

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter ICROFS nyt 1/2009 Medierne rolle i det øgede forbrug af økologi Mediernes øgede fokusering på at økologi er sundt samt omtale af fund af pesticider i frugt og grønt kan måske være en del af forklaring

Læs mere

Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark

Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark Tendenser og fakta På den positive side Markedet for FSC og grønne produkter er i fremgang i Danmark. FSC Danmark i fremgang - vi bliver stærkere og større

Læs mere

Markedet for økologi. Efterspørgsel og forbrugertillid. Mette S. Meldgaard

Markedet for økologi. Efterspørgsel og forbrugertillid. Mette S. Meldgaard Markedet for økologi Efterspørgsel og forbrugertillid Mette S. Meldgaard Den Økologiske markedsandel % af den totale fødevareomsætning i dansk dagligvarehandel 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE

TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE Triumph har for første gang fået husstandsomdelt et katalog over de nordiske grænser.

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Bro kan give bagslag

Bro kan give bagslag Bro kan give bagslag En Kattegatforbindelse kan blive til fordel for hovedstadsområdet, mens Østjylland kan miste arbejdspladser, lyder advarslen fra flere eksperter. Dette er indledningen til en artikelserie

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Salgsledelse den 9. maj 2012

Salgsledelse den 9. maj 2012 Salgsledelse den 9. maj 2012 Hvem er ham der? Mads Skibdal, Partner, medejer af Key Learning A/S Managementkonsulent (15 år) med Mening-gitis Salgsledelse og salgsudvikling, Projektledelse, Ledelse, Profiler

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

HVAD MED FORBRUGERNE?

HVAD MED FORBRUGERNE? HVAD MED FORBRUGERNE? Peter Sandøe, Tove Christensen, Karsten Klint Jensen. Sara Kondrup & Jesper Lassen IPH, FOI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE www.dyreetik.dk UDGANGSPUNKT Forbrugerne har en berettiget

Læs mere

Hammershøy tilbyder reality check

Hammershøy tilbyder reality check Hammershøy tilbyder reality check Når vi er ude at lave reality check møder vi oftest 9 ekspedienter for hver sælger, så omsætning og fortjeneste fosser sikkert også ud af din virksomhed. Hvad vil du gøre

Læs mere

8 TRADE MARKETING INDSIGTER MOMENT OF TRUTH

8 TRADE MARKETING INDSIGTER MOMENT OF TRUTH MOMENT OF TRUTH 8 TRADE MARKETING INDSIGTER Kunden går forbi vores produkt i butikken. Ser hun det? Stopper hun op? Tager hun det op? Ser hun på prisen? Køber hun det, eller går hun videre? Shopper Marketing

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Erhvervsøkonomi: Fagsærtræk i innovationsprojekter

Erhvervsøkonomi: Fagsærtræk i innovationsprojekter Erhvervsøkonomi: Fagsærtræk i innovationsprojekter Produktion, forarbejdning og afsætning af varer og tjenester håndteres af erhvervsvirksomheder inden for rammerne af den globale markedsøkonomi og de

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

INNOVERSITY COPENHAGEN 2016 Få bedre sparring fra dit professionelle netværk side 1

INNOVERSITY COPENHAGEN 2016 Få bedre sparring fra dit professionelle netværk side 1 side 1 BLIV BEDRE TIL AT ANVENDE DIN INDERCIRKEL Metoden som beskrives i dette analyseværktøj er udviklet med inspiration fra mange års forskning og erfaring i netop styrkelsen af den vigtige indercirkel.

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

Opnå en god dialog med boligejeren

Opnå en god dialog med boligejeren Opnå en god dialog med boligejeren Kommunikationsguide til BedreBolig-rådgivere 26. marts 2014 Indhold 1. Formål...3 2. Generelt om kommunikation med boligejeren...4 2.1 Kropssprog...4 2.2 Aktiv lytning...4

Læs mere

Visionsaften 1.0 opsamling

Visionsaften 1.0 opsamling Visionsaften 1.0 opsamling Den 3. juni 2013 var der arrangeret Visionsaften på Gasværket, hvor ca. 25 medlemmer havde valgt at dukke op. Mødet handlede om at give bud på, hvordan BLF skal se ud om 5 år

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Få mere selvværd i livet

Få mere selvværd i livet En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

SÆRIMNER. Historien om Hen

SÆRIMNER. Historien om Hen SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Eftermiddagens program gennemførtes som en workshop. Deltagerne blev inddelt i 7 grupper. Hver gruppe blev bedt om at formulere ét fælles brændende,

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND SÆT DIT TALENT I SPIL SÅ FALDER BRIKKERNE NEMMERE PÅ PLADS IRIS ENGELUND

TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND SÆT DIT TALENT I SPIL SÅ FALDER BRIKKERNE NEMMERE PÅ PLADS IRIS ENGELUND TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND T A L E N T B E S K R I V E L S E HVORDAN OPFØRER TALENTET SIG? 1. Strategisk Du har strategisk overblik, kan forudse forhindringer og finder

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Sporbarhed som et værktøj for dokumentation og kommunikation

Sporbarhed som et værktøj for dokumentation og kommunikation Sporbarhed som et værktøj for dokumentation og kommunikation Thorkild Nielsen TechnicalUniversity of Denmark DTU Management Christian Coff, Ankerhus Kommunikere Fødevarer og Etik Ethical Traceability and

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Trusted Advisor. En metode til at opnå mere tillid, hurtigere.

Trusted Advisor. En metode til at opnå mere tillid, hurtigere. Trusted Advisor En metode til at opnå mere tillid, hurtigere. Kort om Garde Inc. og Trusted Advisor 1. Vi implementerer forretningsmæssige beslutninger i adfærd og kultur 2. Du skal ringe til os, når du

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere