METAMODERNA. Dette dokument udgives af tænketanken METAMODERNA og er ikke ALTERNATIVETS officielle politik.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "METAMODERNA. Dette dokument udgives af tænketanken METAMODERNA og er ikke ALTERNATIVETS officielle politik."

Transkript

1 En Alternativ Økonomisk politik Et økonomisk system som tager udgangspunkt i menneskers virkelige behov og forstærker væksten i samfundets kreative og innovative motor Diskussionsunderlag for videreudvikling af ALTERNATIVETS økonomiske politik. Dette dokument udgives af tænketanken METAMODERNA og er ikke ALTERNATIVETS officielle politik. METAMODERNA

2 Forklaring - hvad handler dette dokument om? Dette er en revolutionær tekst. Men den er ikke marxistisk. Den er ikke libertariansk. Den handler om hvordan vi udkonkurrerer og udskifter det kapitalistiske system. Ved du, hvordan man gør? Her er vores bud. Det er et konkret, realistisk bud på fremtidens radikalt anderledes økonomiske system. Hvis du var statsminister eller du måske er en hvordan skulle du styre Danmarks økonomiske politik? Hvilken samtidsanalyse skulle du gå ud fra? Hvilke grundlæggende principper skulle du bruge i dit arbejde? Og hvordan skulle du investere i opbyggelsen af fremtidens økonomi? Vi giver her vores svar på disse spørgsmål. Først fortæller vi om de store forvandlinger som udfolder sig gennem globaliseringen, miljøforandringerne, de mange pågående teknologiske revolutioner og problemerne i det finansielle system. Derefter opstiller vi seks centrale perspektiver og analyseredskaber, som alle er nødvendige for at navigere i vores tid og for at kunne forme en effektfuld økonomisk politik på langt sigt. Her kan den kreative økonomi nævnes. Den kreative økonomi udgør i dag en voksende del af vores nuværende økonomi, og alt tyder på at den kommer til at få en dominerende rolle i løbet af dette århundrede. Denne har kapaciteten til at udkonkurrere den kapitalistiske industriøkonomi, eftersom den følger en helt anden form for økonomisk logik. Denne mekanisme og mere af stor vigtighed for fremtidens politik vil vi redegøre for her. Et andet perspektiv er det som kaldes for lykkens økonomi, som bl.a. kan bruges som redskab til at måle de reelle effekter af vores økonomiske aktiviteter gennem undersøgelsen af, hvordan vi kan prioriterer menneskers tid og opmærksomhed for at opnå de resultater som virkelige betyder noget, nemlig menneskelig trivsel på en social og miljømæssig bæredygtig måde. Till sidst præsenterer vi elve politisk forslag for skabelsen af et nyt økonomisk system som bygger på de seks perspektiver. Denne tekst indeholder idéer og forslag der går langt udover alle nuværende eksisterende partiers og bevægelsers politik. Forslag som tager konsekvensen af at fremtidens samfund fungerer i forhold til helt andre spilleregler end gårsdagens. God læsning!

3 Indhold... 4 Den nye økonomiske virkelighed... 4 Perspektiv 1: Ingen game denial!... 6 Heller ingen bad guys!... 8 Perspektiv 2: Arbejdets rationalitet... 8 Perspektiv 3: Den kreative økonomi dimensioner af den kreative økonomi: Kulturelt kapital og gode formålsdrevne netværk Et konkret eksempel fra hverdagen At udkonkurrere kapitalismen Perspektiv 4: Lykkens økonomi Enkle lykkeøkonomiske ræsonnementer Avancerede lykkeøkonomiske ræsonnementer Perspektiv 5: Vækstkritikken Perspektiv 6: Det mangedimensionelle klassesamfund Syv klasser, den nye klasseanalyse Det nye klasse-repræsentantskab: Prekariatet og den nye kreative klasse Lighedens fire dimensioner Konkrete planer: Et nyt økonomisk system Forslag 1: Et vækstbegreb, som udkonkurrerer BNP Forslag 2: Nye juridiske firmaformer

4 Forslag 3: Basisindkomst Forslag 4: Omlægning af beskatning fra arbejde til ressourcer og ejendom Den ultimative velfærdsstat, den ultimative markedsøkonomi Forslag 5: Ressourcebeskatning Forslag 6: Fjerde sektor eksperimentalzoner Forslag 7: Grøn statslig investeringsbank Forslag 8: Reformer for flere valutaer Forslag 9: Green-Lab Forslag 10: Mod en åben digital økonomi Forslag 11: Forskning i BINK-alderen Afslutning: En ny helhed

5 Verdens økonomiske tilstand er midt i en dramatisk transformation som kommer til at forandre hele måden vi indretter vores samfund på. Indledningsvis vil vi præsentere fire afgørende faktorer for denne forandring og kort forklare hvordan de påvirker økonomien. Den nye økonomiske virkelighed 1) Teknologi og globalisering: Tidligere udviklingslande er ved at overtage det meste af industriproduktionen. Dette skaber både muligheder og udfordringer for tidligere industrilande som Danmark. F.eks. har vi privilegiet at en større mængde kreativt, teknologisk og videnskabeligt arbejde, af høj værdi globalt set, kan udføres i Danmark og udbydes på et voksende verdensmarked. På den anden side risikerer vi at personer uden de rette kompetencer marginaliseres i den nye økonomi. Samtidigt med at industriarbejdet flytter til udlandet er teknologien også i gang med at afskaffe et voksende antal jobs. Man har regnet ud at ca. 1/3 af alle jobs i Finland, en økonomi som ligner den danske, kunne afskaffes med den nuværende teknologi. I USA drejer det sig om ca. halvdelen. 1 Det som gør at mange jobs stadig findes beror på den kroniske mangel på ingeniører og it-udviklere til at implementere den eksisterende teknologi. Så når vi taler om vigtigheden af de tekniske og naturvidenskabelige erhverv handler det altså om at der er stor efterspørgsel efter personer som kan afskaffe andres job. Ikke sagt at vi ikke bør satse på teknologien, men på lang sigt løses arbejdsløsheden ikke ved at satse på disse erhverv. Da den teknologiske udvikling er eksponentiel, kan vi forvente at flere jobs forsvinder i fremtiden. Det drejer sig ikke blot om manuelle industrijobs og ufaglærte servicejobs, men også om faglærte og højtspecialiserede jobs. Populært sagt kan man sige at arbejdet er ved at afskaffes, i hvert fald en stor del af det vi opfatter som arbejde i dag. Dette åbner op for store muligheder; fra et industrisamfund hvor alle er afhængige af lønarbejde, til et samfund med stor frihed fra arbejdets nødvendighed. Men omstillingen kommer uden tvivl at blive smertefuld. Spørgsmålet er hvordan vi håndterer udviklingen bedst, og undervejs formår at tilbyde mennesker en meningsfuld tilværelse. 2) Miljø og klima: En anden faktor som er vigtig at indregne, og som kan have dramatiske og uforudsete konsekvenser, er at de miljømæssige begrænsninger fremover kommer til at have en tydeligere påvirkning på økonomien. Resursemangel og klimaforandringer kommer til at i større grad påvirke de økonomiske forudsætninger og kan i værste fald stå i vejen for videreudviklingen af samfundet. Eftersom vores nuværende økonomiske tankegang og modeller endnu ikke inkluderer disse aspekter, kan vi forvente os et stort antal uforudsete konsekvenser og negative effekter. På den anden side skaber det store muligheder for de 1 4

6 økonomier som aktivt satser på grønne teknologier der formår at håndtere de miljømæssige udfordringer; man taler om så kaldte first mover advantages. 2 3) Finanssystemet og den stigende ulighed: I en tid hvor globaliseringen accelerer bliver den finansielle sektor meget stor i forhold til resten af økonomien. Dette medfører at den finansielle sektor bruger uhensigtsmæssigt mange resurser og at der skabes økonomiske magtfoldhold som underminerer lighed, stabilitet, bæredygtighed og demokrati. Det finansielle system får en magtposition der gør at resten af vores økonomiske aktiviteter i alt for høj grad underordnes finanssystemets logik. Da det finansielle system har til opgave at håndtere fordelingen af penge, tid, ressourcer og risikohåndtering, gennem markedsmæssige mekanismer, bliver hvert enkelt lands økonomi i alt højere grad afhængigt af at kunne opvise økonomisk vækst. En anden konsekvens af dette er at de aktører som kontrollerer det finansielle system, dvs. banker, investmentaktører og finansvirksomheder, får en yderst central rolle i verdensøkonomien som de kan udnytte til at få deres eget kapital at vokse hurtigere end resten af økonomien. Forenklet kan det siges at disse aktører bruger sine centrale positioner i verdensøkonomiens netværk til at udmanøvrere resten af verden, lidt som i et kasino. Denne tendens forstærkes af at relativt få aktører opnår de centrale positioner og ejerskabet indenfor de mest centrale globale industrier. 3 Økonomien vokser som et globalt, skalafrit netværk: 4 Forenklet sagt beskriver modellen om skalafrie netværk at de som allerede har en central position i systemet, kan bruge denne til at øge sin centralitet yderligere på andres bekostning dvs., har du mange penge kan du bruge dem til at få flere. Thomas Piketty har i Kapitalen i det 21. århundrede konstateret at den globale top 1% af befolkningen bliver stadigt rigere og rigere, mens resten af befolkningen halter efter. Endnu mere markant bliver denne tendens når man studerer top 0,01%. Dette kan ses som en trussel mod vores demokrati, ikke kun i økonomisk mening, men også politisk, eftersom denne lille gruppe får en urimelig stor indflydelse på hvilke prioriteringer samfundet skal foretage. Europa er i krise og vi kan forvente et øget antal kriser frem til at vi i dybden har forvandlet den måde vores økonomi fungerer på. Dette hænger også sammen med at de finansielle

7 systemer er byggede på en måde der gør at centrale aktører, som f.eks. banker, kan skabe penge og udnytte sin position i det økonomiske netværk, mens vores nationale, politiske økonomier bærer det meste af risikoen. Vi kan desværre forvente os en global økonomisk udvikling med større følsomhed overfor kriser. Deraf behøver vi mere social og økonomisk bæredygtighed og modstandskraft, hvilket indebærer at vores økonomiske aktiviteter bør nærme sig menneskers virkelige behov. Vi behøver altså en konkretere økonomi for at skabe resiliens og stabilitet. Det bør dog nævnes at vi ikke har egentlige økonomiske problemer i hverken Danmark eller det meste af Vesteuropa. Problemet er ikke at økonomien er for lille, men derimod at rigdommene ikke fordeles på en hensigtsmæssig måde, og at mekaniseringen og globaliseringen får jobs til at forsvinde og medfører at mennesker ikke har noget meningsfuldt at tage sig til. Dette er i højere grad et socialt problem, end et, i streng mening, økonomisk. Vi vil i det følgende præsentere nogle perspektiver, som kan gøre det muligt at navigere i den nye økonomiske situation, samt transformere økonomien i en mere social, miljømæssig og økonomisk bæredygtig retning. Perspektiv 1: Ingen game denial! Dette er helt grundlæggende for hvordan resten af vores tanker skal læses. Det drejer sig om at være realistisk. Ikke én ting af det vi skriver bør forstås som blotte ønsker, gode intentioner eller utopiske idealer. Vi indtager to positioner samtidigt: At verden har store muligheder, men også store begrænsninger når det gælder hvad der er socialt og politisk muligt i den givne situation. Det er et videnskabeligt, analytisk og empirisk spørgsmål hvad der er muligt, og hvad der ikke er. I denne tekst præsenterer vi kun det vi anser være pragmatisk brugbare analyser, perspektiver og principper, ud fra bestræbelsen på at undgå enhver fornægtelse af spillets regler som vi her har valgt at med det engelske udtryk kalde for game denial. Game denial er et begreb vi anvender når man ignorerer eller ønsker bort visse ubehagelige sociale sandheder vedrørende menneskelige relationer, og i sine handlingsforslag udgår fra det blotte ønske om at verden og menneskene fungerede på en anden måde. At fornægte de sociale spilleregler, som vores nuværende relationer mellem hinanden bygger på, handler om at se gennem fingre med at der findes nogle usagte vilkår, sociale kontrakter om man vil, for hvordan vi realistisk set kan forholde os til hinanden i samfundet, dvs. for hvad vi i et givent tilfælde kan kræve af hinanden, og for hvad vi i øjeblikket kan forvente andre mennesker vil gå med på. F.eks. er det game denial at forvente at vi kan få alle til at blive vegetarer i morgen, at mennesker vil gå ned i løn og op i arbejdstid for at give flere penge til fattige lande, eller at vi i dagens globale virkelighed kan brandbeskatte virksomheder uden at de flytter sine aktiviteter ud af landet. Det er game denial at tro at alle sociale hierarkier forsvinder, bare ved at lade som om vi alle er lige, at tro at vi kan fjerne alle magtspil os mennesker imellem, og at det er muligt 6

8 at sørge for at alle altid får det de vil have. Såkaldte alt til alle argument er altid tegn på game denial og en manglende realistisk analyse af de rådende spilleregler og magtforhold, som findes i alle sociale sammenhænge, selv de mest intime. De sociale spilleregler kan forandres sådan at de bliver mere retfærdige og har blidere konsekvenser for mennesker når de taber i hverdagens sociale spil. Men der vil altid findes et spil og nogle regler som styrer det, og det har altid negative konsekvenser når vi ignorerer reglerne og ikke vil kendes ved spillet. Alle kan ikke få alt. Alle kan ikke (og vil ikke) være venner med alle. Vi lever i en verden med begrænsede resurser, og mennesker vil altid stræbe efter ting andre har. Vi kan ikke alle blive gift med den samme, eller få det samme job. Få kan blive rockstjerner. Idéen om kunne vi ikke bare være venner allesammen leder i sig selv ikke til noget, medmindre man går ind og undersøger de realistiske forudsætninger for hvordan menneskers venskaber og andre relationer kan udvikles og forbedres, på den enkeltes egne vilkår. Et af de mest markante eksempler på game denial var kommunismen som opbyggede et økonomisk system der gik ud fra at alle mennesker var solidariske og lige, og lod som om at menneskers relationer ikke var præget af konkurrence og magtspil. Det viste sig dog vanskeligt at planøkonomisere frem, samt påtvinge samfundet en politisk korrekthed om, at vi alle skal være solidariske, og så tro på at vi faktisk er det. I stedet bør man udvikle vilkårene for at en reel solidaritet kan blomstre, på baggrund af de rådende præmisser og forhold ved et givent tilfælde. På højrefløjen er der dog også game denial i form af idéer som f.eks. at det er forældrenes ansvar, og så tro på at det ændrer ved visse forældres evne at leve op til det pågældende ansvar, eller at mene at kriminelle bare skal tage sig sammen og opføre sig ordentligt og så tro at det gør en forskel. Game denial er ofte ubevidst. Derfor er det vigtigt at man tjekker sig selv, om ens analyse udgår fra en reel, nøgtern observation af hvordan verden faktisk er, eller om den bærer præg af ens ønsker om hvordan den burde være. Man bliver nødt til at kende spillereglerne, også selvom man synes de er forkerte, og til vis del spille med for at kunne ændre dem. Ellers taber man undervejs og mister derved evnen til at ændre tingenes tilstand. Det er vigtigt at vi har en realistisk analyse når der træffes politiske beslutninger, også selvom verdens reelle tilstand er både uretfærdig og umoralsk, og selvom ens beslutninger uden tvivl vil have dårlige konsekvenser for visse. Det er umuligt at træffe beslutninger som ikke på en eller anden måde er dårlige for noget eller nogen. Dette er dog ikke det samme som at acceptere at livet er uretfærdigt, og at det så bare gælder om at spille med efter de spilleregler som nu engang er rådende. Dette leder til game acceptance, hvilket er lige så uhensigtsmæssigt som game denial. Realisme og idealisme bør gå hånd i hånd. Jo større realisme, desto bedre forudsætninger for idealisme. Det vi behøver er en forandring af spillereglerne, dvs. game change. At inkludere realismen betyder helt enkelt at udgå fra en god analyse. 7

9 Heller ingen bad guys! En anden form for game denial er at lade følelser af indignation og vrede påvirke ens analyse. At skylde skylden på nogen derude som forårsager alt det onde, som f.eks. kapitalister, indvandrere, patriarkatet, terrorister, Illuminati eller andre, er altid et tegn på at man er ude på et sidespor. Det handler ikke så meget om moral, om nogen rent faktisk er umoralsk eller ikke, men om at alle bad guys fortællinger er dårlige analyser som ikke formår at komme nærmere hvordan verden egentlig fungerer og hvordan vi løser dets problemer. Ofte løser man ikke problemerne ved at fjerne the bad guys da de er strukturelt funderede og andre aktører dermed blot overtager deres plads. Alle konspirationsteorier har som udgangspunkt at nogle fordærvede enkeltindivider forårsager noget ondt. Konklusionen bliver dernæst at fjerner vi de onde, fjerner vi problemet. Dette kan føles trygt når man har svært ved at forholde sig til at det er abstrakte strukturer og ofte banal ondskab som er skyld i problemerne. Men i og med de fleste bad guys fortællinger ikke når ind til problemernes kerne, kan man som udgangspunkt gå ud fra at alle sådanne analyser grundlæggende er fejlbehæftede. At stille sig i en moralsk overlegen position er ikke det samme som at man formår at løse problemet. Indignation og skurkefortællinger leder ikke frem til løsninger, realistiske analyser gør. Perspektiv 2: Arbejdets rationalitet Politikken og samfundet bør optimere ikke bare mængden udført arbejde, ej heller mængden kapital, og ej heller produktionsvolumen, men derimod kvaliteten af det udførte arbejdets effekter på menneskers liv, samt hvordan dette kan gå til på en bæredygtig måde. Eftersom ingen aktiv politik er blevet ført ud fra en bevidst arbejdskritik befinder vi os stadig i et paradigme som kan kaldes for arbejdssamfundet. Vi taler om at folk skal i job, men ikke hvad de konkret skal gøre. Økonomien skal vokse, men vi taler ikke om hvad vi helt konkret skal have mere af. Ved i større udstrækning at stille spørgsmål ved arbejdets rationalitet, dvs. hvad formålet med arbejdet er (udover at tjene penge), om det udføres på den rigtige måde, og om vi udfører det af ret anledning, kan vi komme nærmere et svar på hvilket af det udførte arbejde som gør nytte, og hvilket som ikke gør. Det er ikke åbenbart hvad som kendetegner et rationelt arbejde, men politikken bør baseres en dybdegående og demokratisk diskussion om hvad som er rationelt, altså hvad vi ønsker at arbejdet skal opnå og på hvilken måde. Kort sagt, hvad som er arbejdets rationale. Der findes åbenlyse eksempler på irrationelt arbejde som er svære at argumentere imod: Krig, mafiavirksomhed, smugleri, narkotika osv. Men der findes også eksempler på lovlige aktiviteter hvis økonomiske rationalitet der bør stilles spørgsmål ved, f.eks. telemarketing, reklamer, produktionen af alkohol og tobak, og usunde industrifremstillede fødevarer. 8

10 Arbejdets rationalitet bør ses som noget der kan optimeres for samfundet som helhed. Den gennemsnitlige virksomhed kan være mere eller mindre rationel, både ud fra hvad der produceres og på hvilken måde det sker. Et godt eksempel findes i New Economics Foundations rapport om social value hvor det vises at et britisk pund investeret i en børnehavepædagog giver 7,5-9 gange pengene tilbage i værdi for samfundet og et pund investeret i en marketingschef skaber sociale omkostninger på 10 pund. 5 Man taler ofte om såkaldte market failures, dvs. når markedets regler skaber uforudsete og åbenlyst skadelige konsekvenser. I samme vending bør vi i større udtrækning blive i stand til at sætte spørgsmålstegn ved kapitalens logik. Kapitalismens primære funktion er ikke, som mange tror, at gennem fri konkurrence skabe de bedste og billigste services og produkter til vores alles bedste. Det som kendetegner kapitalismen er muligheden for at udnytte ubalancer i forholdet mellem udbud og efterspørgsel, og dermed opnå profit for den som har den stærkeste position i dette styrkeforhold. Fokusset på kapital som middel og mål i sig selv er det som giver kapitalismen dets status som isme. Målet er altså ikke menneskelig lykke og udvikling, men derimod at kapitalen skal vokse. Men at gå ind og med regler og love og forsøge at ændre markedsreglerne, og de strukturer hvori de fungerer, er ikke nok. Vi bør også udvikle kulturen og skabe bedre forudsætninger for den personlige udvikling hos de mennesker som agerer i økonomien. At stille spørgsmål ved arbejdets rationalitet er at være arbejdskritisk. At være arbejdskritisk betyder ikke at man anser arbejde som dårligt i sig selv, men simpelthen dét at man kultiverer et kritisk forhold til arbejdets rolle i samfundet. Arbejdskritikken går ud på at diskutere og måle arbejdets rationalitet ud fra forskellige kriterier som bæredygtighed, menneskelig udvikling, trivsel osv. Arbejdskritikken udfordrer dermed også den stærke, måske lidt hellige, stilling, som arbejdet har i protestantiske samfund og i vores tid. Arbejdskritikken undersøger de virkelige sociale konsekvenser af arbejdssamfundet. Det er i dette sammenhæng vigtigt at skabe forudsætninger for at mennesker skal kunne have en positiv identitet og selvværd, også i perioder hvor de ikke arbejder. Perspektiv 3: Den kreative økonomi Den kreative økonomi er et nyt stadie i samfundets udvikling på samme måde som overgangen fra landbrugs- til industrisamfundet var. Det er en omstilling som handler om at inkludere og overskride industri-kapitalismen; at udkonkurrere kapitalismen på dens egne vilkår. Den kreative økonomi er ikke en sektor, men en forvandling af arbejdets (produktion og distribution) og konsumtionens logik. Det er en forandring som gradvist overfører resurser (tid, opmærksomhed og kapital) fra den kapitalistiske til den kreative økonomi. 5 9

11 Det findes 12 samfundsmæssige forudsætninger for en sådan transformation. Den kreative økonomi bliver mulig gennem udvikling indenfor disse 12 områder. Det er politikkens og samfundets rolle at aktivt og bevidst med eksplicitte planer og mål støtte og forstærke hver eneste af disse udviklingsdimensioner. Disse 12 dimensioner bør sammen ses som en helhed. De kan påvirke og forstærke hinanden på komplekse og uforudsete måder. Og fremfor alt: Det er mønstret i disse 12 dimensioner som sammen skaber den dynamik der her kaldes for den kreative økonomi. 12 dimensioner af den kreative økonomi: 1) En øget samfundsforståelse. Fordi det som virkelig giver økonomisk merværdi for samfundet er entreprenørskab som løser svære samfundsproblemer, og derfor bygger på en forståelse for samfundet som går udover almindelig handelsskoleforretningssans. 2) Grundtryghed. Fordi når genuin kreativitet skal blomstre er det vigtigt at mennesker oplever en materiel grundtryghed, sådan at de ikke tvinges til at bruge deres tid og opmærksomhed på at bekymre sig om deres egen velfærd, og i stedet kan bruge den på at udvikle kreative løsninger for samfundet. 3) Postmaterialisme/kulturel progressivitet (world value survey 6 ). Fordi drivkraften i den kreative økonomi er mennesker som forstår sig på de seneste kulturelle udtryk og tendenser, samt besidder en dybfølt bekymring om verdens tilstand og vilje til at forandre den i en bedre retning. Gammeldags borgerlige værdier har svært ved at håndtere tidens store problemer eftersom det kræver nye progressive indsigter som går udover egennytten. 4) Stabile og gode venskaber med indhold. Fordi den kreative økonomis kerne baserer sig på relationer mellem mennesker og møder, hvor forskellige kompetencer kan kombineres, og hvor kvaliteten af det kreative arbejde er proportionelt med kvaliteten af disse relationer. Gode venskaber er karakteriseret af bl.a.: o Ikke-prestige, ikke-konkurrence o Gensidig tillid o Fælles forståelsesrammer o Fælles projekter og målsætninger o Se vores eget eksempel herunder 5) Bredde i kontaktnetværket, mange venner. Fordi ikke blot kvaliteten af den enkeltes relationer, men også kvantiteten er vigtig for den kreative økonomi. Gennem mange relationer åbnes nye døre for flere forskellige projekter, og det at mange forskellige kompetencer møder hinanden gør at helt nye potentialer bliver mulige. 6) Gode mødepladser. Fordi skabelsen af flere fysiske pladser hvor mennesker kan møde hinanden over indholdsfulde aktiviteter kan bidrage til bedre arbejdsrammer for vidensdeling, kontaktnetværk og nystartede projekter

12 7) Emotionel/social og kollektiv intelligens. Fordi mange af de udfordringer vi står overfor kun kan løses af mennesker med høj emotionel og social intelligens som formår at samarbejde, dele viden med hinanden, samt sætte sig ind i andre mennesker psykosociale problemstillinger. 8) Mangfoldighed af specifikke kompetencer. Fordi mennesker som har udviklet mere specifikke kompetencer bedre kan finde måder at samarbejde på hvor hvert enkelt individ kan gøre noget som de andre ikke kan. En forudsætning for dette er selvfølgelig uddannelse, men også at man har gode netværk og kendskab til hvordan unikke begavelser kan bidrage; f.eks. er programmører og ingeniører sammen med designers og sociologer en kraftfuld kombination. 9) Enkelt at starte og drive nye virksomheder. Fordi nyetablerede firmaer på mindre skala ofte er de som formår at løse hidtil uløste samfundsproblemer. Det er ydermere her mange af fremtidens arbejdspladser er at finde. 10) Informationsteknologi. Fordi den kreative økonomi grundlæggende er drevet af den informationsteknologiske revolution. Her er det ikke kapitel og ejerskab af maskiner der er mest afgørende, men snarere kompetencer, viden, samfundsforståelse, entreprenørskab, fantasi/innovationer, netværk og gode/mangfoldige relationer som kan omsættes i digitale løsninger. 11) Symbolbaseret økonomi. Fordi den kreative økonomi i alt højere grad drejer Videnskab sig om at skabe symbolbaserede værdier, og fordi det er her den største vækst kan findes. Nye afgørende symboler får stor økonomisk vægt gennem kombinationen af videnskab, kunst/kultur og software. Det er fordi Software Kultur den mest afgørende produktion er ikke-materiel at den kreative økonomi muliggøres. Den kreative økonomis kerne 12) Bedre rammer for 4. sektors-virksomheder. Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at skabe bedre rammer for de mange hybridvirksomheder. Dette kan gøres gennem at etablere den fjerde sektor som en officiel del af samfundet der fungerer på egne vilkår. Forskellige institutioner og nye juridiske virksomhedsformer er vigtige elementer for en sådan etablering. Kulturelt kapital og gode formålsdrevne netværk Samfund som det danske kan bruge kunst og kultur for at opnå en højere status på de globale markeder og til at fremme innovation og personlig udvikling hos befolkningen. Kunst og kultur samspiller med de andre dele af den kreative økonomi for at skabe vækst af høj kvalitet, mere bæredygtig konsumtion, mere kritisk sans og selvstændige borgere og medarbejdere og netværk som simpelthen er rigere på idéer og kreative impulser. Kunsten og kulturen spiller nemlig en afgørende rolle, både som produkt, og som en måde at stimulere den symbolbaserede økonomi. Økonomien som helhed kan have mere eller mindre kulturelt kapital. Gennem at udvikle vores kunstneriske sans og følsomhed overfor de seneste samfundstendenser øger vi evnen til at skabe fælles forståelse, stemninger og udtryk som mennesker i andre lande efterspørger. Det findes en reel kulturel udvikling når mennesker bliver bedre til på mangfoldige måder at udtrykke sig, reflektere over samfundet og 11

13 skabe nye symboler. Konsumtion af kulturelle tjenester og produkter er ikke kun mere bæredygtigt, men også en meget stærk motor i den kreative økonomi. Det er noget der styrker vores lands økonomiske, sociale og politiske position i verden i endnu højere grad end under industrialderen. Den symbolbaserede økonomi er kulturel, hvilket er en helt afgørende indsigt for at den kreative økonomis motor skal fungere. Kunst, design og formgivning er hårde, økonomiske fakta. Vi bør ikke undervurdere vigtigheden af stærke og formålsdrevne netværk med højt kulturelt kapital, for det er i og omkring noder i disse netværk at nye projekter skabes som formår at håndtere mange samfundsspørgsmål mere direkte end de traditionelle virksomheder er i stand til. Et konkret eksempel fra hverdagen Lad os give et konkret eksempel på den kreative økonomis motor fra vores eget liv (Emil Ejner Friis og Daniel Görtz): I løbet af en almindelig dag der Daniel kommer hjem til Emil snakkes der fra morgen til aften om hvordan verden og samfundet kan forandres. Vi taler om konkrete projekter og strategier, men prøver også at filosofisk forstå virkeligheden. Vi læser bøger og artikler om de emner vi synes har størst relevans og fortæller hinanden om nye indsigter. Vi skriver idéer ned og laver planer for hvordan disse idéer kan blive til virkelighed. I netværket af venner og allierede findes der akademikere og forskere fra mange forskellige områder, forretningsfolk, coacher, designers, filosoffer, forfattere, programmører, mødeledere, yoga- og meditationsinstruktører, journalister, læger, lærere, politikere, rige og etablerede filantroper, NGO-ledere, og mange generelt begavede og dannede personer, ofte med interesse for samfundet og bæredygtighed. De fleste bor tæt på os, men netværket udstrækker sig til hele Sverige, Skandinavien, USA, Tyskland, Schweiz og New Zealand. Vi holder kontakt med mange personer på en venskabelig måde, uden at nødvendigvis have specifikke grunde til kontakten i hvert øjeblik. Hvad alle har til fælles er at de er venlige, kompetente mennesker som gerne vil skabe en bedre verden. Vi bruger disse kontakter, inspirerer dem til at følge deres visioner, støtter dem på de måder vi kan, og sætter dem i kontakt med hinanden i forhold til konkrete projekter: En tænketank, selvudviklingsworkshops, et progressivt IT-firma, et politisk projekt, forskning, politiske dialoger, bogskriveri, med videre. I alle disse sammenhænge kan personer også fortælle om sine egne personlige udfordringer og udvikling. I f.eks. IT-firmaet har vi fået personer til partners, som kan tjene mange flere penge på det ordinere arbejdsmarked, men i stedet bruger deres tid på at udvikle demokratiske softwareredskaber og en ny progressiv arbejdskultur. I vores projekt Initiativ Samutveckling har vi fået konsulenter, der professionelt ellers tager tusindvis af kroner i timen for sine tjenester, men som gratis bruger tid på at forbedre samtaleklimaet i samfundet. Vi har fået mange flere idéer og kendskab til forskellige områder og dele af samfundet gennem vores venner, og de har muliggjort at vi kan deltage i områder hvor vi ellers ikke kunne være med. Selv føler vi os ikke begrænsede af vores positioner på arbejdsmarkedet og vores formelle titler og jobs (historiker og sociolog). Hvad som kendetegner mange af disse relationer er at der ikke findes nogen skarp opdeling mellem professionelle, venskabsmæssige og medborgerlige bånd. Ved at nogenlunde samme ideologi og mål for samfundet deles, og relationerne kendetegnes af dybe venskabelige 12

14 bånd, bliver det muligt for professionelle relationer af høj kvalitet at opstå. Politisk engagement og deltagerskab, professionelt og indkomstbaseret entreprenørskab, og loyale og solidariske venskabsrelationer trives side om side og forstærker hinanden. At udkonkurrere kapitalismen Det drejer sig om socialt kapital. Et andet udtryk, der omtrent fanger logikken i den kreative økonomi, er venskabets økonomi. Det er rigdommen af venskaber (det sociale kapital) der muliggør den politiske, sociale og økonomiske aktivisme. Relationerne er afgørende, ligesom informationsteknologien. Og fremfor alt er idéerne, vores stadigt rigere samfundsanalyse, afgørende. Disse er konkrete relationer og netværk, og derfor af en anden karakter end socialismens mere abstrakte idé om solidaritet med samfundet. Solidariteten vokser, ligesom evnen til at agere i verden, gennem relationerne. Disse dynamikker kan konkurrere med kapitalismen eftersom vores tid og opmærksomhed i større udstrækning rettes mod samfundsforbedrende aktiviteter og bevidst skaber værdi på måder som bypasser mange af de aktiviteter som ellers er styret af kapitalens logik. Den traditionelle kapitalisme bruger meget tid og kraft på at skabe rammer for administration og bureaukrati, kontrollere medarbejdere, og holde upersonlige og ofte vældigt uudviklende professionelle møder. I den kapitalistiske økonomi stræber de fleste aktører efter at maximere profitten. I takt med at medarbejderne kræver mere i løn, bliver virksomhederne nødsaget til at øge profitten gennem at presse frem yderligere produktionsstigninger fra medarbejderne, hvilket leder til yderligere krav om højere løn fra medarbejderne, i en uendelighed. Incitamentsstrukturen i det kapitalistiske system kredser omkring kapitalen, højere lønninger og chefers bonusser er ejernes instrumentet til at øge deres eget overskud. I den kreative økonomi er spillereglerne imidlertid anderledes, pengene er blot et middel til at få ting og sager til at fungere rent praktisk og målet er selve udførelsen af arbejde som føles meningsfuldt og selvudviklende. Den kreative økonomi kan faktisk stjæle dele af den dygtigste arbejdskraft, da disse ofte ser lønnen som sekundær, gennem at tilbyde mere meningsfuldt arbejde, større autonomi, autenticitet og personlig udvikling ofte til lavere løn for at klare konkurrencen. Yderligere er det svært for de traditionelle virksomheder f.eks. at imødegå abstrakte problemer som at unge ikke klarer skolen, at mennesker er stressede og deprimerede, eller at skabe bæredygtige landbrug, eftersom dette ikke kan oversættes i enkel profit. Her er de kreative virksomheder i front til at erobre store andele af samfundets økonomi. Når mennesker vælger at bruge deres tid på aktiviteter som leder til samfundsnytte, selvom de kunne bruge den på blot at tjene penge, har vi brudt kapitalens jernlov. Kapitalens logik kan siges at være brudt når: 13

15 1. Vi ikke længere bruger det meste af vores tid og opmærksomhed, samt selvidentitet, på at være producenter og konsumenter på et marked ifølge visse regler og logikker om egennytte. 2. Hensynet til samfundsnytten, vores relationer og den personlige udvikling tager over, og det kulturelle og sociale kapital vinder over pengekapitalen. På denne måde kan man sige at den kreative økonomi udkonkurrer kapitalismen på dets egne premisser. Når personer vælger at arbejde sammen med hinanden pga. etiske, venskabsmæssige og formålsbaserede grunde, bliver kapitalismens logik mindre vigtig. Grunden til at den kreative økonomi kan udkonkurrere kapitalismen er med andre ord at den er mere effektiv. Det er ikke (kun) for at være søde og rare vi gør det, men fordi vi har en bedre analyse og dermed en mere kraftfuld økonomisk logik og dynamik til rådighed. Vi behøver ikke spørge nogen om lov, ikke henvise til pligt og samvittighed. Vi behøver bare gøre det fordi vi simpelthen kan og har lyst. Dets overlegenhed viser sig også i højere væksttal, hvor væksten er mere bæredygtig og transnationalt nyttig end industrisamfundets kapitalistiske vækst (og den socialistiske tilsvarende vækst). Kapitalismen skal og kan ikke udkonkurreres af etiske skel alene, men af systemer og sammenhænge som er mere effektive til at tilfredsstille vores egne og andres menneskelige behov. I en kreativ økonomi er den grundlæggende mekanisme at man udkonkurrerer kapitalistiske virksomheder gennem fire konkurrencefordele: 1. Mere innovationskraft, 2. og en mere kreativ tilgang til arbejdet. 3. Dette mindsker afhængigheden af incitamentsstrukturer som løn og bureaukratisk magt, 4. og retter opmærksomheden mod virkelige samfundsproblemer, hvilket skaber mere effektive, resiliente og holdbare markedsrelationer, virksomheder og jobs. Sådanne strukturer bør selvfølgelig anvende mere tid og resurser på at opretholde gode relationer, samt på at forstå samfundet, end i den kapitalistiske, men i længden kan det betale sig hvis vi ser til almennytten. Det bør til sidst understreges at den kreative økonomi fungerer på et marked der er friere end det kapitalistiske. Det er fordi mennesker kan agere friere og mere autentisk, fordi deres entreprenørskab i mindre grad styres av kapitalen, og fordi de får nemmere ved at rette sin opmærksomhed mod relevante samfundsproblemer. Perspektiv 4: Lykkens økonomi I forlængelse af den kreative økonomi findes, når vi retter blikket indad mod menneskets oplevelser og følelser, det vi kalder for lykkens økonomi. 14

16 Her vil vi gerne understrege en grundlæggende forskel i hvordan vi bruger ordet økonomi. Den kreative økonomi er en konkret foreteelse ude i samfundet, en særlig struktur, som landbrugsøkonomi, gaveøkonomi, industrisamfundet, eller bare et lands konkret eksisterende økonomi. Når vi taler om lykkens økonomi mener vi en særlig form for økonomisk videnskab. Det er en måde at måle økonomiens resultater på. Den kreative økonomi er en model for hvordan økonomien fungerer. Lykkens økonomi, derimod, måler og formålsbestemmer vores økonomiske aktiviteter og resultater. Lykkens økonomi er et værktøj til at beskrive hvad økonomien gør og hvad den bør gøre. Vi vil også betone hvad lykkens økonomi ikke er. Betyder lykkens økonomi at alle simpelthen er glade på grund af nogle utopiske visioner om økonomien? o NEJ. Det er en videnskab med formålet at måle de reelle konsekvenser af vores økonomiske aktiviteter og prioriteringer! Betyder lykkens økonomi at kun glade følelser er velkomne og at alle negative følelser, som sorg, vrede, træthed og tvivl, hysterisk og manipulativt skal undertrykkes? o NEJ. Det drejer sig om på videnskabelig grund at undersøge hvad der giver mennesker et rigt liv. Psykologien har siden lang tid etableret at et rigt liv inkluderer produktive udtryk for sorg, tvivl, anstrengelse med videre. o Derimod kan der argumenteres for at alvorlige psykiske sygdomme, langvarige depressioner, selvhad og overdreven skam og angst, er ting vi på lykkeøkonomiske grunde bør forebygge. o Der kan også argumenteres for at menneskers gode helbred, selvværd, følelse af mening og tilfredshed med livet er ting vi på gode lykkeøkonomiske grunde bør optimere når muligheden findes. Happiness economics er et etableret område indenfor forskningen, hvor forskellige definitioner af begrebet bruges. Vores definition er: Lykkens økonomi er kunsten at husholde med vores tid og opmærksomhed på en måde, som maksimerer lykken og minimerer lidelsen, på bæredygtige måder, socialt såvel som miljømæssigt. Økonomien kan indrettes på en sådan måde at den producerer mere eller mindre menneskelig lykke og lidelse, for de samme resurser. Lykkens økonomi drejer sig om at husholde med noget: Vores tid og opmærksomhed. Den måler forholdet mellem prioriteringer af tid og opmærksomhed, og resultaterne af disse: Hvor godt mennesker (og dyr) trives. Her kan positiv psykologi og lykkeforskning vise os vejen. Andre afgørende akademiske felter er happiness economics, behavioristisk psykologi, socialpsykologi, emotionssociologi og udviklingspsykologi. Eksempler på lykkeøkonomiske positive udviklinger er: Kortere arbejdstid, støtte til gode relationer, kortere pendlertid, mindre reklame, engagement og meningsfuldhed (også i forhold 15

17 til mindsket arbejdstid, mindsket ensomhed), oplevet grundtryghed, selvværd (skolen, positiv personlig udvikling), dyrevelfærd, helbred og kost. Disse midler for at optimere lykken kan stilles op mod mere traditionelle, industrielle mål som BNP. BNP er et mål på det vi her kalder for den materielle økonomi. Den materielle økonomi er selvfølgelig nødvendig. Den ophører ikke med at eksistere bare fordi vi bliver bedre til at måle, diskutere og prioritere lykkens økonomi. Men dét der er pointen her er at lykkens økonomi måler noget der i menneskelig mening er mere væsentligt. Derfor er lykkens økonomi, selv om den er immateriel, egentlig mere grundlæggende og konkret end den materielle økonomi. Dette fordi den er bedre til at måle det som virkelig betyder noget for et godt og lykkeligt liv. Det er i dag kendt at BNP har en stærk korrelation med lykke (rige lande har generelt højere niveauer af lykke end fattige), men samtidigt at den har en kraftigt aftagende marginalnytte. Et godt eksempel på aftagende marginalnytte er sammenligningen mellem Danmark og Norge, hvor Norge er langt rigere, men har omtrent samme lykkeniveau som Danmark. Imidlertid findes der ikke nogle logiske eller videnskabelige grunde til at tro, at Danmark har opnået den ultimative menneskelige lykke, eller den mindst mulige niveau af lidelse hos befolkningen. Enkle lykkeøkonomiske ræsonnementer Lad os give nogle enklere eksempler på hvordan lykkeøkonomiske ræsonnementer kan se ud: Vi har en million kroner. For dem kan vi som samfund producere en Ferrari eller skabe et udviklende sammenhæng for børns fritidsinteresser. Vi har ti arbejdsløse menneskers fulde opmærksomhed i et års tid. Vi kan rette den mod arbejdsformidlingens computerskærme, papirarbejde, tester, aktiveringsforløb og informationsmøder eller mod frivilligarbejde for at hjælpe de hjemløse. Vi har en entreprenør. Hun kan rette sin opmærksomhed mod bureaukratisk papirarbejde eller mod at tænke på hvordan virksomheden kan udvikles. Vi har menneskers opmærksomhed når de går gennem byens gader. Opmærksomheden kan rettes mod reklamer (billeder på smukke, retoucherede kvinder) som stimulerer en ikke bæredygtig konsumtion gennem at skabe begær og tvivl på eget selvværd eller mod stimulerende kunst og kultur. Valgene er i disse eksempler åbenlyse. Men i virkeligheden er lykkeøkonomiske prioriteringer meget komplekse og svære. Vi bør som samfund og demokratisk fælleskab udvikle en mere kritisk og fintfølende evne til at ræsonnere lykkeøkonomisk i mange sammenhænge for at kunne træffe gode beslutninger og prioritere rigtigt. Bemærk at det ikke kun er staten og det offentlige der bestemmer. Også private virksomheder og de private konsumenter bør udvikle bedre evner til at agere på en lykkeøkonomisk rationel måde. Derfor er kulturen og den kulturelle udvikling en vigtig del af den lykkeøkonomiske udvikling. Altså: Lykkeøkonomisk vækst er når medborgeres private og samfundsmæssige prioriteringer giver bedre resultater. 16

18 Avancerede lykkeøkonomiske ræsonnementer Lad os gå videre til nogle lidt mere avancerede eksempler: 1) Det ville være en meget stor lykkeøkonomisk gevinst hvis flere mennesker trivedes på arbejdet. Forskning viser at en stor majoritet af alle lønarbejdere gerne ville slippe for sit arbejde hvis det var økonomisk muligt. 7 Dette viser altså at det der giver plus i den materielle økonomi faktisk kan være et tab for lykkens økonomi. Derfor kan ting som kortere arbejdstid, øget grundtryghed og at mennesker skifter arbejde eller tør sige op være ting som bidrager til at optimere lykkens økonomi, også selvom de mindsker den materielle økonomi. At mennesker arbejder af lyst er også afgørende for at de skal kunne være kreative og innovative, og derfor er en rigere lykkens økonomi noget der fremmer den kreative økonomis mekanismer. 2) Et andet eksempel er gratisvarer og ikke-markedsmæssige former for distribution som open source software. Disse konkurrerer selvfølgelig med den materielle vækst og BNP, men kan mange gange faktisk bedre tilfredsstille de behov som markedet alligevel har til formål at tilgodese. Her skabes distributionskanaler som i virkeligheden kræver meget mindre administration og derfor bruger menneskers tid og opmærksomhed på en mere fornuftig måde. 3) En tredje kalkule er den som vi lidt humoristisk kalder for ulideligheden økonomi, det at simpelthen stille spørgsmålet: Hvor store er omkostningerne for at mennesker ikke har kapaciteten til at kunne lide hinanden, eller omvendt, for at vi faktisk er ulidelige? Rent konkret er det ofte menneskers ulidelighed der forårsager at vi behøver betale mennesker for socialt arbejde, dvs. tage hånd om hinanden, at pleje dem hvis selskab andre mennesker ikke vil prioritere. En stor gevinst ved at gøre mennesker lykkeligere og mere socialt velfungerende er at mere arbejde da kan overføres til proaktive, langsigtede aktiviteter, i stedet for reaktive aktiviteter (domstole, staf, pleje af stress-sygdomme, psykiatri, socialt arbejde). De proaktive aktiviteter er ikke bare effektivere, men også oftere sjovere og mindre slidsomme: At fokusere på coaching, lærende, udvikling med videre. Det er vores ulidelighed der gør at vi vælger at bo relativt ensomme, i egne store boliger, at vi ikke kan finde ud af at dele vores ejendomme, biler, og andet. Hvis vi var lettere at omgås med, mere søde og rare, ville også deleøkonomien blive større. Gevinsten af at mennesker simpelthen bliver flinkere, til at stole på, og mere socialt velfungerende er med andre ord meget, meget stor f.eks. kunne vi spare mange penge på at bo tættere på hinanden, og dele ting med hinanden. Det er også kendt at lykkelige mennesker der har overskud, god selvindsigt og emotionel intelligens, er nemmere at vare sammen med, og at dette påvirker alle dele af samfundet gennem at samarbejdet forbedres og konflikter bliver mindre frekvente. 7 Se en populær undersøgelse på: 17

19 Vi nærmer os her en grundlæggende mekanisme som kan siges være afgørende for væksten i lykkens økonomi. Den kan summeres i denne model: Bedre kendskab till lykkens økonomi Forbedrede relationer og mere autenticitet Bedre prioritering af menneskers tid Lykkeligere mennesker Bedre samfundsmæssige resultater Lykkens økonomi er altså et bredere begreb end arbejdets rationalitet. Arbejdets rationalitet ser kun til de sociale effekter af vores udførte arbejde. Lykkens økonomi ser på hele samfundet og livets alle sfærer. Her bliver vi kapable at stille spørgsmål som: Hvor meget svinekød kan vi prioritere væk, for at få lov til at sove længere om morgenen? Hvad er det for værdi, som skabes af at der findes gode forudsætninger for børn at skabe venskaber tidligt i livet? Hvad er værdien af, at mennesker bliver bedre til at opleve de producerede goder og dele dem med hinanden? Et spørgsmål vi ofte får er: Hvordan får vi råd til denne lykkens økonomi? Men spørgsmålet viser at man ikke har forstået hvad lykkens økonomi egentlig er. Pointen er netop at lykkens økonomi finder veje udenom den materielle økonomis tænkning, sådan at man skaber et meget mere effektivt samfund. Det gør den fordi den muliggør prioriteringer og overvejelser som vores traditionelle økonomiske tænkning ikke inkluderer. Lykkens økonomi er meget mere konkret og reel end den klassiske, materielle økonomi. Den måler og prioriterer noget som er mere virkeligt: menneskers liv. 18

20 Perspektiv 5: Vækstkritikken Det siger sig selv at den materielle vækst ikke kan fortsætte ud i det uendelige på en planet med endelige resurser. Problemet er at vi i dag måler økonomisk vækst i materielle termer og ikke tager højde for de sociale og miljømæssige konsekvenser. Der efterstræbes vækst, ironisk nok ikke fordi vores økonomi er for lille, men fordi folk mister deres jobs uden vækst. Eftersom teknologien i stigende grad bortrationaliserer stadig flere jobs bliver vi nødt til at opfinde nye tjenesteydelser og produkter, og dertilhørende nye jobs i en uendelighed. Dette er hverken socialt eller miljømæssigt bæredygtigt i det lange løb. Som vi har været inde på er den manglende vækst vi oplever i dag ikke primært et økonomisk, men derimod et socialt problem. Men vækst behøver ikke nødvendigvis at måles i de nuværende termer. Vi bør gå fra et fokus på kvantitativ vækst til kvalitativ vækst. Schumacher taler om den subjektive side af økonomien. 8 Vi kan ikke kun se på hvad der produceres, men også på hvordan menneskers relation til verden udvikles. Det vi bør måle er graden af, og undersøge hvordan samfundet når højere stadier af forbedrede relationer og øget subjektiv velvære. Her spiller kulturen en afgørende rolle. Man kan ikke forvente at et land hvor mennesker er fattige og uuddannede skal udvikles i en postmaterialistisk og mere rationel retning. Imidlertid kan opinionen i et land hvor mere postmaterialistiske værdier vinder frem nemmere mobiliseres til en mere vækstkritisk politik. Her er de skandinaviske lande i en særligt god position. 9 En kritik af vores økonomiske fokus på hvad der kan måles i penge og abstrakte vækstkriterier kan lede til en mere konkret forståelse af økonomien, såsom vi har diskuteret under både lykkens økonomi og arbejdets rationalitet. Vækstkritikken drejer sig altså ikke om at være imod vækst, men derimod om at kultivere et kritisk forhold til vækstens indhold og reelle konsekvenser

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC.

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. Rapport for: John Doe ID: UH565702 Dato: 11 April 2016 2013 HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. INTRODUKTION Motives, Values, Preferences Inventory (MVPI) beskriver en persons kerneværdier, mål og interesser.

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY. CSR-concept DARE - CARE - SHARE. - stærk på logistik og samarbejde

CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY. CSR-concept DARE - CARE - SHARE. - stærk på logistik og samarbejde CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY CSR-concept DARE - CARE - SHARE - stærk på logistik og samarbejde CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY DARE WE Den Intelligente Havn tør satse på og investere i samarbejde, både

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

5 nøgler til større kreativitet Hvor kommer kreativiteten fra, og er det noget, vi selv kan fremelske?

5 nøgler til større kreativitet Hvor kommer kreativiteten fra, og er det noget, vi selv kan fremelske? Kronik af Jens Schultzer Rådgiver, forfatter og foredragsholder 5 nøgler til større kreativitet Hvor kommer kreativiteten fra, og er det noget, vi selv kan fremelske? Jens Schultzer Østre Pennehavevej

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige Side 48 Virkelyst og iværksætteri Sådan ligger landet > 4.00 7(4) Danmark Virkelyst og iværksætteri Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for virkelyst og iværksætteri er det land, som klarer

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

4. SOCIAL BÆREDYGTIGHED

4. SOCIAL BÆREDYGTIGHED 4. SOCIAL BÆREDYGTIGHED [NB: Tekst som er ændret eller tilføjet står i blåt] I Danmark har vi på mange områder opbygget et stærkt velfærdssamfund og et godt udgangspunkt for udviklingen af et socialt bæredygtigt

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Et sundt SAMFUND. En sund KROP. Et sundt SIND. En sund ØKONOMI. En sund FAMILIE. Hvorfor Nikken?

Et sundt SAMFUND. En sund KROP. Et sundt SIND. En sund ØKONOMI. En sund FAMILIE. Hvorfor Nikken? Et sundt SIND En sund KROP En sund FAMILIE Et sundt SAMFUND En sund ØKONOMI Hvorfor Nikken? ØKONOMI SAMFUND FAMILIE KROP SIND Vores filosofi Her hos Nikken bygger vi vores forretningsmodel på det grundlæggende

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Toplederne i krydspresset mellem

Toplederne i krydspresset mellem Børne- og kulturchefforeningen Årsmøde Vejle 10. november 2005 Toplederne i krydspresset mellem Politik, effektivitetskrav og faglighed. - er der nye roller på vej? Christian S. Nissen www.christiannissen.com

Læs mere

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer

Læs mere

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER 64 De kreative erhverv, og herunder modebranchen, er et af

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Deleøkonomi Potentialer og problemer Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Oversigt Deleøkonomiens rødder Velfærdsstatens storhed og fald Nyliberalismen og finanskrisen Deleøkonomi:

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere