METAMODERNA. Dette dokument udgives af tænketanken METAMODERNA og er ikke ALTERNATIVETS officielle politik.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "METAMODERNA. Dette dokument udgives af tænketanken METAMODERNA og er ikke ALTERNATIVETS officielle politik."

Transkript

1 En Alternativ Økonomisk politik Et økonomisk system som tager udgangspunkt i menneskers virkelige behov og forstærker væksten i samfundets kreative og innovative motor Diskussionsunderlag for videreudvikling af ALTERNATIVETS økonomiske politik. Dette dokument udgives af tænketanken METAMODERNA og er ikke ALTERNATIVETS officielle politik. METAMODERNA

2 Forklaring - hvad handler dette dokument om? Dette er en revolutionær tekst. Men den er ikke marxistisk. Den er ikke libertariansk. Den handler om hvordan vi udkonkurrerer og udskifter det kapitalistiske system. Ved du, hvordan man gør? Her er vores bud. Det er et konkret, realistisk bud på fremtidens radikalt anderledes økonomiske system. Hvis du var statsminister eller du måske er en hvordan skulle du styre Danmarks økonomiske politik? Hvilken samtidsanalyse skulle du gå ud fra? Hvilke grundlæggende principper skulle du bruge i dit arbejde? Og hvordan skulle du investere i opbyggelsen af fremtidens økonomi? Vi giver her vores svar på disse spørgsmål. Først fortæller vi om de store forvandlinger som udfolder sig gennem globaliseringen, miljøforandringerne, de mange pågående teknologiske revolutioner og problemerne i det finansielle system. Derefter opstiller vi seks centrale perspektiver og analyseredskaber, som alle er nødvendige for at navigere i vores tid og for at kunne forme en effektfuld økonomisk politik på langt sigt. Her kan den kreative økonomi nævnes. Den kreative økonomi udgør i dag en voksende del af vores nuværende økonomi, og alt tyder på at den kommer til at få en dominerende rolle i løbet af dette århundrede. Denne har kapaciteten til at udkonkurrere den kapitalistiske industriøkonomi, eftersom den følger en helt anden form for økonomisk logik. Denne mekanisme og mere af stor vigtighed for fremtidens politik vil vi redegøre for her. Et andet perspektiv er det som kaldes for lykkens økonomi, som bl.a. kan bruges som redskab til at måle de reelle effekter af vores økonomiske aktiviteter gennem undersøgelsen af, hvordan vi kan prioriterer menneskers tid og opmærksomhed for at opnå de resultater som virkelige betyder noget, nemlig menneskelig trivsel på en social og miljømæssig bæredygtig måde. Till sidst præsenterer vi elve politisk forslag for skabelsen af et nyt økonomisk system som bygger på de seks perspektiver. Denne tekst indeholder idéer og forslag der går langt udover alle nuværende eksisterende partiers og bevægelsers politik. Forslag som tager konsekvensen af at fremtidens samfund fungerer i forhold til helt andre spilleregler end gårsdagens. God læsning!

3 Indhold... 4 Den nye økonomiske virkelighed... 4 Perspektiv 1: Ingen game denial!... 6 Heller ingen bad guys!... 8 Perspektiv 2: Arbejdets rationalitet... 8 Perspektiv 3: Den kreative økonomi dimensioner af den kreative økonomi: Kulturelt kapital og gode formålsdrevne netværk Et konkret eksempel fra hverdagen At udkonkurrere kapitalismen Perspektiv 4: Lykkens økonomi Enkle lykkeøkonomiske ræsonnementer Avancerede lykkeøkonomiske ræsonnementer Perspektiv 5: Vækstkritikken Perspektiv 6: Det mangedimensionelle klassesamfund Syv klasser, den nye klasseanalyse Det nye klasse-repræsentantskab: Prekariatet og den nye kreative klasse Lighedens fire dimensioner Konkrete planer: Et nyt økonomisk system Forslag 1: Et vækstbegreb, som udkonkurrerer BNP Forslag 2: Nye juridiske firmaformer

4 Forslag 3: Basisindkomst Forslag 4: Omlægning af beskatning fra arbejde til ressourcer og ejendom Den ultimative velfærdsstat, den ultimative markedsøkonomi Forslag 5: Ressourcebeskatning Forslag 6: Fjerde sektor eksperimentalzoner Forslag 7: Grøn statslig investeringsbank Forslag 8: Reformer for flere valutaer Forslag 9: Green-Lab Forslag 10: Mod en åben digital økonomi Forslag 11: Forskning i BINK-alderen Afslutning: En ny helhed

5 Verdens økonomiske tilstand er midt i en dramatisk transformation som kommer til at forandre hele måden vi indretter vores samfund på. Indledningsvis vil vi præsentere fire afgørende faktorer for denne forandring og kort forklare hvordan de påvirker økonomien. Den nye økonomiske virkelighed 1) Teknologi og globalisering: Tidligere udviklingslande er ved at overtage det meste af industriproduktionen. Dette skaber både muligheder og udfordringer for tidligere industrilande som Danmark. F.eks. har vi privilegiet at en større mængde kreativt, teknologisk og videnskabeligt arbejde, af høj værdi globalt set, kan udføres i Danmark og udbydes på et voksende verdensmarked. På den anden side risikerer vi at personer uden de rette kompetencer marginaliseres i den nye økonomi. Samtidigt med at industriarbejdet flytter til udlandet er teknologien også i gang med at afskaffe et voksende antal jobs. Man har regnet ud at ca. 1/3 af alle jobs i Finland, en økonomi som ligner den danske, kunne afskaffes med den nuværende teknologi. I USA drejer det sig om ca. halvdelen. 1 Det som gør at mange jobs stadig findes beror på den kroniske mangel på ingeniører og it-udviklere til at implementere den eksisterende teknologi. Så når vi taler om vigtigheden af de tekniske og naturvidenskabelige erhverv handler det altså om at der er stor efterspørgsel efter personer som kan afskaffe andres job. Ikke sagt at vi ikke bør satse på teknologien, men på lang sigt løses arbejdsløsheden ikke ved at satse på disse erhverv. Da den teknologiske udvikling er eksponentiel, kan vi forvente at flere jobs forsvinder i fremtiden. Det drejer sig ikke blot om manuelle industrijobs og ufaglærte servicejobs, men også om faglærte og højtspecialiserede jobs. Populært sagt kan man sige at arbejdet er ved at afskaffes, i hvert fald en stor del af det vi opfatter som arbejde i dag. Dette åbner op for store muligheder; fra et industrisamfund hvor alle er afhængige af lønarbejde, til et samfund med stor frihed fra arbejdets nødvendighed. Men omstillingen kommer uden tvivl at blive smertefuld. Spørgsmålet er hvordan vi håndterer udviklingen bedst, og undervejs formår at tilbyde mennesker en meningsfuld tilværelse. 2) Miljø og klima: En anden faktor som er vigtig at indregne, og som kan have dramatiske og uforudsete konsekvenser, er at de miljømæssige begrænsninger fremover kommer til at have en tydeligere påvirkning på økonomien. Resursemangel og klimaforandringer kommer til at i større grad påvirke de økonomiske forudsætninger og kan i værste fald stå i vejen for videreudviklingen af samfundet. Eftersom vores nuværende økonomiske tankegang og modeller endnu ikke inkluderer disse aspekter, kan vi forvente os et stort antal uforudsete konsekvenser og negative effekter. På den anden side skaber det store muligheder for de 1 4

6 økonomier som aktivt satser på grønne teknologier der formår at håndtere de miljømæssige udfordringer; man taler om så kaldte first mover advantages. 2 3) Finanssystemet og den stigende ulighed: I en tid hvor globaliseringen accelerer bliver den finansielle sektor meget stor i forhold til resten af økonomien. Dette medfører at den finansielle sektor bruger uhensigtsmæssigt mange resurser og at der skabes økonomiske magtfoldhold som underminerer lighed, stabilitet, bæredygtighed og demokrati. Det finansielle system får en magtposition der gør at resten af vores økonomiske aktiviteter i alt for høj grad underordnes finanssystemets logik. Da det finansielle system har til opgave at håndtere fordelingen af penge, tid, ressourcer og risikohåndtering, gennem markedsmæssige mekanismer, bliver hvert enkelt lands økonomi i alt højere grad afhængigt af at kunne opvise økonomisk vækst. En anden konsekvens af dette er at de aktører som kontrollerer det finansielle system, dvs. banker, investmentaktører og finansvirksomheder, får en yderst central rolle i verdensøkonomien som de kan udnytte til at få deres eget kapital at vokse hurtigere end resten af økonomien. Forenklet kan det siges at disse aktører bruger sine centrale positioner i verdensøkonomiens netværk til at udmanøvrere resten af verden, lidt som i et kasino. Denne tendens forstærkes af at relativt få aktører opnår de centrale positioner og ejerskabet indenfor de mest centrale globale industrier. 3 Økonomien vokser som et globalt, skalafrit netværk: 4 Forenklet sagt beskriver modellen om skalafrie netværk at de som allerede har en central position i systemet, kan bruge denne til at øge sin centralitet yderligere på andres bekostning dvs., har du mange penge kan du bruge dem til at få flere. Thomas Piketty har i Kapitalen i det 21. århundrede konstateret at den globale top 1% af befolkningen bliver stadigt rigere og rigere, mens resten af befolkningen halter efter. Endnu mere markant bliver denne tendens når man studerer top 0,01%. Dette kan ses som en trussel mod vores demokrati, ikke kun i økonomisk mening, men også politisk, eftersom denne lille gruppe får en urimelig stor indflydelse på hvilke prioriteringer samfundet skal foretage. Europa er i krise og vi kan forvente et øget antal kriser frem til at vi i dybden har forvandlet den måde vores økonomi fungerer på. Dette hænger også sammen med at de finansielle

7 systemer er byggede på en måde der gør at centrale aktører, som f.eks. banker, kan skabe penge og udnytte sin position i det økonomiske netværk, mens vores nationale, politiske økonomier bærer det meste af risikoen. Vi kan desværre forvente os en global økonomisk udvikling med større følsomhed overfor kriser. Deraf behøver vi mere social og økonomisk bæredygtighed og modstandskraft, hvilket indebærer at vores økonomiske aktiviteter bør nærme sig menneskers virkelige behov. Vi behøver altså en konkretere økonomi for at skabe resiliens og stabilitet. Det bør dog nævnes at vi ikke har egentlige økonomiske problemer i hverken Danmark eller det meste af Vesteuropa. Problemet er ikke at økonomien er for lille, men derimod at rigdommene ikke fordeles på en hensigtsmæssig måde, og at mekaniseringen og globaliseringen får jobs til at forsvinde og medfører at mennesker ikke har noget meningsfuldt at tage sig til. Dette er i højere grad et socialt problem, end et, i streng mening, økonomisk. Vi vil i det følgende præsentere nogle perspektiver, som kan gøre det muligt at navigere i den nye økonomiske situation, samt transformere økonomien i en mere social, miljømæssig og økonomisk bæredygtig retning. Perspektiv 1: Ingen game denial! Dette er helt grundlæggende for hvordan resten af vores tanker skal læses. Det drejer sig om at være realistisk. Ikke én ting af det vi skriver bør forstås som blotte ønsker, gode intentioner eller utopiske idealer. Vi indtager to positioner samtidigt: At verden har store muligheder, men også store begrænsninger når det gælder hvad der er socialt og politisk muligt i den givne situation. Det er et videnskabeligt, analytisk og empirisk spørgsmål hvad der er muligt, og hvad der ikke er. I denne tekst præsenterer vi kun det vi anser være pragmatisk brugbare analyser, perspektiver og principper, ud fra bestræbelsen på at undgå enhver fornægtelse af spillets regler som vi her har valgt at med det engelske udtryk kalde for game denial. Game denial er et begreb vi anvender når man ignorerer eller ønsker bort visse ubehagelige sociale sandheder vedrørende menneskelige relationer, og i sine handlingsforslag udgår fra det blotte ønske om at verden og menneskene fungerede på en anden måde. At fornægte de sociale spilleregler, som vores nuværende relationer mellem hinanden bygger på, handler om at se gennem fingre med at der findes nogle usagte vilkår, sociale kontrakter om man vil, for hvordan vi realistisk set kan forholde os til hinanden i samfundet, dvs. for hvad vi i et givent tilfælde kan kræve af hinanden, og for hvad vi i øjeblikket kan forvente andre mennesker vil gå med på. F.eks. er det game denial at forvente at vi kan få alle til at blive vegetarer i morgen, at mennesker vil gå ned i løn og op i arbejdstid for at give flere penge til fattige lande, eller at vi i dagens globale virkelighed kan brandbeskatte virksomheder uden at de flytter sine aktiviteter ud af landet. Det er game denial at tro at alle sociale hierarkier forsvinder, bare ved at lade som om vi alle er lige, at tro at vi kan fjerne alle magtspil os mennesker imellem, og at det er muligt 6

8 at sørge for at alle altid får det de vil have. Såkaldte alt til alle argument er altid tegn på game denial og en manglende realistisk analyse af de rådende spilleregler og magtforhold, som findes i alle sociale sammenhænge, selv de mest intime. De sociale spilleregler kan forandres sådan at de bliver mere retfærdige og har blidere konsekvenser for mennesker når de taber i hverdagens sociale spil. Men der vil altid findes et spil og nogle regler som styrer det, og det har altid negative konsekvenser når vi ignorerer reglerne og ikke vil kendes ved spillet. Alle kan ikke få alt. Alle kan ikke (og vil ikke) være venner med alle. Vi lever i en verden med begrænsede resurser, og mennesker vil altid stræbe efter ting andre har. Vi kan ikke alle blive gift med den samme, eller få det samme job. Få kan blive rockstjerner. Idéen om kunne vi ikke bare være venner allesammen leder i sig selv ikke til noget, medmindre man går ind og undersøger de realistiske forudsætninger for hvordan menneskers venskaber og andre relationer kan udvikles og forbedres, på den enkeltes egne vilkår. Et af de mest markante eksempler på game denial var kommunismen som opbyggede et økonomisk system der gik ud fra at alle mennesker var solidariske og lige, og lod som om at menneskers relationer ikke var præget af konkurrence og magtspil. Det viste sig dog vanskeligt at planøkonomisere frem, samt påtvinge samfundet en politisk korrekthed om, at vi alle skal være solidariske, og så tro på at vi faktisk er det. I stedet bør man udvikle vilkårene for at en reel solidaritet kan blomstre, på baggrund af de rådende præmisser og forhold ved et givent tilfælde. På højrefløjen er der dog også game denial i form af idéer som f.eks. at det er forældrenes ansvar, og så tro på at det ændrer ved visse forældres evne at leve op til det pågældende ansvar, eller at mene at kriminelle bare skal tage sig sammen og opføre sig ordentligt og så tro at det gør en forskel. Game denial er ofte ubevidst. Derfor er det vigtigt at man tjekker sig selv, om ens analyse udgår fra en reel, nøgtern observation af hvordan verden faktisk er, eller om den bærer præg af ens ønsker om hvordan den burde være. Man bliver nødt til at kende spillereglerne, også selvom man synes de er forkerte, og til vis del spille med for at kunne ændre dem. Ellers taber man undervejs og mister derved evnen til at ændre tingenes tilstand. Det er vigtigt at vi har en realistisk analyse når der træffes politiske beslutninger, også selvom verdens reelle tilstand er både uretfærdig og umoralsk, og selvom ens beslutninger uden tvivl vil have dårlige konsekvenser for visse. Det er umuligt at træffe beslutninger som ikke på en eller anden måde er dårlige for noget eller nogen. Dette er dog ikke det samme som at acceptere at livet er uretfærdigt, og at det så bare gælder om at spille med efter de spilleregler som nu engang er rådende. Dette leder til game acceptance, hvilket er lige så uhensigtsmæssigt som game denial. Realisme og idealisme bør gå hånd i hånd. Jo større realisme, desto bedre forudsætninger for idealisme. Det vi behøver er en forandring af spillereglerne, dvs. game change. At inkludere realismen betyder helt enkelt at udgå fra en god analyse. 7

9 Heller ingen bad guys! En anden form for game denial er at lade følelser af indignation og vrede påvirke ens analyse. At skylde skylden på nogen derude som forårsager alt det onde, som f.eks. kapitalister, indvandrere, patriarkatet, terrorister, Illuminati eller andre, er altid et tegn på at man er ude på et sidespor. Det handler ikke så meget om moral, om nogen rent faktisk er umoralsk eller ikke, men om at alle bad guys fortællinger er dårlige analyser som ikke formår at komme nærmere hvordan verden egentlig fungerer og hvordan vi løser dets problemer. Ofte løser man ikke problemerne ved at fjerne the bad guys da de er strukturelt funderede og andre aktører dermed blot overtager deres plads. Alle konspirationsteorier har som udgangspunkt at nogle fordærvede enkeltindivider forårsager noget ondt. Konklusionen bliver dernæst at fjerner vi de onde, fjerner vi problemet. Dette kan føles trygt når man har svært ved at forholde sig til at det er abstrakte strukturer og ofte banal ondskab som er skyld i problemerne. Men i og med de fleste bad guys fortællinger ikke når ind til problemernes kerne, kan man som udgangspunkt gå ud fra at alle sådanne analyser grundlæggende er fejlbehæftede. At stille sig i en moralsk overlegen position er ikke det samme som at man formår at løse problemet. Indignation og skurkefortællinger leder ikke frem til løsninger, realistiske analyser gør. Perspektiv 2: Arbejdets rationalitet Politikken og samfundet bør optimere ikke bare mængden udført arbejde, ej heller mængden kapital, og ej heller produktionsvolumen, men derimod kvaliteten af det udførte arbejdets effekter på menneskers liv, samt hvordan dette kan gå til på en bæredygtig måde. Eftersom ingen aktiv politik er blevet ført ud fra en bevidst arbejdskritik befinder vi os stadig i et paradigme som kan kaldes for arbejdssamfundet. Vi taler om at folk skal i job, men ikke hvad de konkret skal gøre. Økonomien skal vokse, men vi taler ikke om hvad vi helt konkret skal have mere af. Ved i større udstrækning at stille spørgsmål ved arbejdets rationalitet, dvs. hvad formålet med arbejdet er (udover at tjene penge), om det udføres på den rigtige måde, og om vi udfører det af ret anledning, kan vi komme nærmere et svar på hvilket af det udførte arbejde som gør nytte, og hvilket som ikke gør. Det er ikke åbenbart hvad som kendetegner et rationelt arbejde, men politikken bør baseres en dybdegående og demokratisk diskussion om hvad som er rationelt, altså hvad vi ønsker at arbejdet skal opnå og på hvilken måde. Kort sagt, hvad som er arbejdets rationale. Der findes åbenlyse eksempler på irrationelt arbejde som er svære at argumentere imod: Krig, mafiavirksomhed, smugleri, narkotika osv. Men der findes også eksempler på lovlige aktiviteter hvis økonomiske rationalitet der bør stilles spørgsmål ved, f.eks. telemarketing, reklamer, produktionen af alkohol og tobak, og usunde industrifremstillede fødevarer. 8

10 Arbejdets rationalitet bør ses som noget der kan optimeres for samfundet som helhed. Den gennemsnitlige virksomhed kan være mere eller mindre rationel, både ud fra hvad der produceres og på hvilken måde det sker. Et godt eksempel findes i New Economics Foundations rapport om social value hvor det vises at et britisk pund investeret i en børnehavepædagog giver 7,5-9 gange pengene tilbage i værdi for samfundet og et pund investeret i en marketingschef skaber sociale omkostninger på 10 pund. 5 Man taler ofte om såkaldte market failures, dvs. når markedets regler skaber uforudsete og åbenlyst skadelige konsekvenser. I samme vending bør vi i større udtrækning blive i stand til at sætte spørgsmålstegn ved kapitalens logik. Kapitalismens primære funktion er ikke, som mange tror, at gennem fri konkurrence skabe de bedste og billigste services og produkter til vores alles bedste. Det som kendetegner kapitalismen er muligheden for at udnytte ubalancer i forholdet mellem udbud og efterspørgsel, og dermed opnå profit for den som har den stærkeste position i dette styrkeforhold. Fokusset på kapital som middel og mål i sig selv er det som giver kapitalismen dets status som isme. Målet er altså ikke menneskelig lykke og udvikling, men derimod at kapitalen skal vokse. Men at gå ind og med regler og love og forsøge at ændre markedsreglerne, og de strukturer hvori de fungerer, er ikke nok. Vi bør også udvikle kulturen og skabe bedre forudsætninger for den personlige udvikling hos de mennesker som agerer i økonomien. At stille spørgsmål ved arbejdets rationalitet er at være arbejdskritisk. At være arbejdskritisk betyder ikke at man anser arbejde som dårligt i sig selv, men simpelthen dét at man kultiverer et kritisk forhold til arbejdets rolle i samfundet. Arbejdskritikken går ud på at diskutere og måle arbejdets rationalitet ud fra forskellige kriterier som bæredygtighed, menneskelig udvikling, trivsel osv. Arbejdskritikken udfordrer dermed også den stærke, måske lidt hellige, stilling, som arbejdet har i protestantiske samfund og i vores tid. Arbejdskritikken undersøger de virkelige sociale konsekvenser af arbejdssamfundet. Det er i dette sammenhæng vigtigt at skabe forudsætninger for at mennesker skal kunne have en positiv identitet og selvværd, også i perioder hvor de ikke arbejder. Perspektiv 3: Den kreative økonomi Den kreative økonomi er et nyt stadie i samfundets udvikling på samme måde som overgangen fra landbrugs- til industrisamfundet var. Det er en omstilling som handler om at inkludere og overskride industri-kapitalismen; at udkonkurrere kapitalismen på dens egne vilkår. Den kreative økonomi er ikke en sektor, men en forvandling af arbejdets (produktion og distribution) og konsumtionens logik. Det er en forandring som gradvist overfører resurser (tid, opmærksomhed og kapital) fra den kapitalistiske til den kreative økonomi. 5 9

11 Det findes 12 samfundsmæssige forudsætninger for en sådan transformation. Den kreative økonomi bliver mulig gennem udvikling indenfor disse 12 områder. Det er politikkens og samfundets rolle at aktivt og bevidst med eksplicitte planer og mål støtte og forstærke hver eneste af disse udviklingsdimensioner. Disse 12 dimensioner bør sammen ses som en helhed. De kan påvirke og forstærke hinanden på komplekse og uforudsete måder. Og fremfor alt: Det er mønstret i disse 12 dimensioner som sammen skaber den dynamik der her kaldes for den kreative økonomi. 12 dimensioner af den kreative økonomi: 1) En øget samfundsforståelse. Fordi det som virkelig giver økonomisk merværdi for samfundet er entreprenørskab som løser svære samfundsproblemer, og derfor bygger på en forståelse for samfundet som går udover almindelig handelsskoleforretningssans. 2) Grundtryghed. Fordi når genuin kreativitet skal blomstre er det vigtigt at mennesker oplever en materiel grundtryghed, sådan at de ikke tvinges til at bruge deres tid og opmærksomhed på at bekymre sig om deres egen velfærd, og i stedet kan bruge den på at udvikle kreative løsninger for samfundet. 3) Postmaterialisme/kulturel progressivitet (world value survey 6 ). Fordi drivkraften i den kreative økonomi er mennesker som forstår sig på de seneste kulturelle udtryk og tendenser, samt besidder en dybfølt bekymring om verdens tilstand og vilje til at forandre den i en bedre retning. Gammeldags borgerlige værdier har svært ved at håndtere tidens store problemer eftersom det kræver nye progressive indsigter som går udover egennytten. 4) Stabile og gode venskaber med indhold. Fordi den kreative økonomis kerne baserer sig på relationer mellem mennesker og møder, hvor forskellige kompetencer kan kombineres, og hvor kvaliteten af det kreative arbejde er proportionelt med kvaliteten af disse relationer. Gode venskaber er karakteriseret af bl.a.: o Ikke-prestige, ikke-konkurrence o Gensidig tillid o Fælles forståelsesrammer o Fælles projekter og målsætninger o Se vores eget eksempel herunder 5) Bredde i kontaktnetværket, mange venner. Fordi ikke blot kvaliteten af den enkeltes relationer, men også kvantiteten er vigtig for den kreative økonomi. Gennem mange relationer åbnes nye døre for flere forskellige projekter, og det at mange forskellige kompetencer møder hinanden gør at helt nye potentialer bliver mulige. 6) Gode mødepladser. Fordi skabelsen af flere fysiske pladser hvor mennesker kan møde hinanden over indholdsfulde aktiviteter kan bidrage til bedre arbejdsrammer for vidensdeling, kontaktnetværk og nystartede projekter

12 7) Emotionel/social og kollektiv intelligens. Fordi mange af de udfordringer vi står overfor kun kan løses af mennesker med høj emotionel og social intelligens som formår at samarbejde, dele viden med hinanden, samt sætte sig ind i andre mennesker psykosociale problemstillinger. 8) Mangfoldighed af specifikke kompetencer. Fordi mennesker som har udviklet mere specifikke kompetencer bedre kan finde måder at samarbejde på hvor hvert enkelt individ kan gøre noget som de andre ikke kan. En forudsætning for dette er selvfølgelig uddannelse, men også at man har gode netværk og kendskab til hvordan unikke begavelser kan bidrage; f.eks. er programmører og ingeniører sammen med designers og sociologer en kraftfuld kombination. 9) Enkelt at starte og drive nye virksomheder. Fordi nyetablerede firmaer på mindre skala ofte er de som formår at løse hidtil uløste samfundsproblemer. Det er ydermere her mange af fremtidens arbejdspladser er at finde. 10) Informationsteknologi. Fordi den kreative økonomi grundlæggende er drevet af den informationsteknologiske revolution. Her er det ikke kapitel og ejerskab af maskiner der er mest afgørende, men snarere kompetencer, viden, samfundsforståelse, entreprenørskab, fantasi/innovationer, netværk og gode/mangfoldige relationer som kan omsættes i digitale løsninger. 11) Symbolbaseret økonomi. Fordi den kreative økonomi i alt højere grad drejer Videnskab sig om at skabe symbolbaserede værdier, og fordi det er her den største vækst kan findes. Nye afgørende symboler får stor økonomisk vægt gennem kombinationen af videnskab, kunst/kultur og software. Det er fordi Software Kultur den mest afgørende produktion er ikke-materiel at den kreative økonomi muliggøres. Den kreative økonomis kerne 12) Bedre rammer for 4. sektors-virksomheder. Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at skabe bedre rammer for de mange hybridvirksomheder. Dette kan gøres gennem at etablere den fjerde sektor som en officiel del af samfundet der fungerer på egne vilkår. Forskellige institutioner og nye juridiske virksomhedsformer er vigtige elementer for en sådan etablering. Kulturelt kapital og gode formålsdrevne netværk Samfund som det danske kan bruge kunst og kultur for at opnå en højere status på de globale markeder og til at fremme innovation og personlig udvikling hos befolkningen. Kunst og kultur samspiller med de andre dele af den kreative økonomi for at skabe vækst af høj kvalitet, mere bæredygtig konsumtion, mere kritisk sans og selvstændige borgere og medarbejdere og netværk som simpelthen er rigere på idéer og kreative impulser. Kunsten og kulturen spiller nemlig en afgørende rolle, både som produkt, og som en måde at stimulere den symbolbaserede økonomi. Økonomien som helhed kan have mere eller mindre kulturelt kapital. Gennem at udvikle vores kunstneriske sans og følsomhed overfor de seneste samfundstendenser øger vi evnen til at skabe fælles forståelse, stemninger og udtryk som mennesker i andre lande efterspørger. Det findes en reel kulturel udvikling når mennesker bliver bedre til på mangfoldige måder at udtrykke sig, reflektere over samfundet og 11

13 skabe nye symboler. Konsumtion af kulturelle tjenester og produkter er ikke kun mere bæredygtigt, men også en meget stærk motor i den kreative økonomi. Det er noget der styrker vores lands økonomiske, sociale og politiske position i verden i endnu højere grad end under industrialderen. Den symbolbaserede økonomi er kulturel, hvilket er en helt afgørende indsigt for at den kreative økonomis motor skal fungere. Kunst, design og formgivning er hårde, økonomiske fakta. Vi bør ikke undervurdere vigtigheden af stærke og formålsdrevne netværk med højt kulturelt kapital, for det er i og omkring noder i disse netværk at nye projekter skabes som formår at håndtere mange samfundsspørgsmål mere direkte end de traditionelle virksomheder er i stand til. Et konkret eksempel fra hverdagen Lad os give et konkret eksempel på den kreative økonomis motor fra vores eget liv (Emil Ejner Friis og Daniel Görtz): I løbet af en almindelig dag der Daniel kommer hjem til Emil snakkes der fra morgen til aften om hvordan verden og samfundet kan forandres. Vi taler om konkrete projekter og strategier, men prøver også at filosofisk forstå virkeligheden. Vi læser bøger og artikler om de emner vi synes har størst relevans og fortæller hinanden om nye indsigter. Vi skriver idéer ned og laver planer for hvordan disse idéer kan blive til virkelighed. I netværket af venner og allierede findes der akademikere og forskere fra mange forskellige områder, forretningsfolk, coacher, designers, filosoffer, forfattere, programmører, mødeledere, yoga- og meditationsinstruktører, journalister, læger, lærere, politikere, rige og etablerede filantroper, NGO-ledere, og mange generelt begavede og dannede personer, ofte med interesse for samfundet og bæredygtighed. De fleste bor tæt på os, men netværket udstrækker sig til hele Sverige, Skandinavien, USA, Tyskland, Schweiz og New Zealand. Vi holder kontakt med mange personer på en venskabelig måde, uden at nødvendigvis have specifikke grunde til kontakten i hvert øjeblik. Hvad alle har til fælles er at de er venlige, kompetente mennesker som gerne vil skabe en bedre verden. Vi bruger disse kontakter, inspirerer dem til at følge deres visioner, støtter dem på de måder vi kan, og sætter dem i kontakt med hinanden i forhold til konkrete projekter: En tænketank, selvudviklingsworkshops, et progressivt IT-firma, et politisk projekt, forskning, politiske dialoger, bogskriveri, med videre. I alle disse sammenhænge kan personer også fortælle om sine egne personlige udfordringer og udvikling. I f.eks. IT-firmaet har vi fået personer til partners, som kan tjene mange flere penge på det ordinere arbejdsmarked, men i stedet bruger deres tid på at udvikle demokratiske softwareredskaber og en ny progressiv arbejdskultur. I vores projekt Initiativ Samutveckling har vi fået konsulenter, der professionelt ellers tager tusindvis af kroner i timen for sine tjenester, men som gratis bruger tid på at forbedre samtaleklimaet i samfundet. Vi har fået mange flere idéer og kendskab til forskellige områder og dele af samfundet gennem vores venner, og de har muliggjort at vi kan deltage i områder hvor vi ellers ikke kunne være med. Selv føler vi os ikke begrænsede af vores positioner på arbejdsmarkedet og vores formelle titler og jobs (historiker og sociolog). Hvad som kendetegner mange af disse relationer er at der ikke findes nogen skarp opdeling mellem professionelle, venskabsmæssige og medborgerlige bånd. Ved at nogenlunde samme ideologi og mål for samfundet deles, og relationerne kendetegnes af dybe venskabelige 12

14 bånd, bliver det muligt for professionelle relationer af høj kvalitet at opstå. Politisk engagement og deltagerskab, professionelt og indkomstbaseret entreprenørskab, og loyale og solidariske venskabsrelationer trives side om side og forstærker hinanden. At udkonkurrere kapitalismen Det drejer sig om socialt kapital. Et andet udtryk, der omtrent fanger logikken i den kreative økonomi, er venskabets økonomi. Det er rigdommen af venskaber (det sociale kapital) der muliggør den politiske, sociale og økonomiske aktivisme. Relationerne er afgørende, ligesom informationsteknologien. Og fremfor alt er idéerne, vores stadigt rigere samfundsanalyse, afgørende. Disse er konkrete relationer og netværk, og derfor af en anden karakter end socialismens mere abstrakte idé om solidaritet med samfundet. Solidariteten vokser, ligesom evnen til at agere i verden, gennem relationerne. Disse dynamikker kan konkurrere med kapitalismen eftersom vores tid og opmærksomhed i større udstrækning rettes mod samfundsforbedrende aktiviteter og bevidst skaber værdi på måder som bypasser mange af de aktiviteter som ellers er styret af kapitalens logik. Den traditionelle kapitalisme bruger meget tid og kraft på at skabe rammer for administration og bureaukrati, kontrollere medarbejdere, og holde upersonlige og ofte vældigt uudviklende professionelle møder. I den kapitalistiske økonomi stræber de fleste aktører efter at maximere profitten. I takt med at medarbejderne kræver mere i løn, bliver virksomhederne nødsaget til at øge profitten gennem at presse frem yderligere produktionsstigninger fra medarbejderne, hvilket leder til yderligere krav om højere løn fra medarbejderne, i en uendelighed. Incitamentsstrukturen i det kapitalistiske system kredser omkring kapitalen, højere lønninger og chefers bonusser er ejernes instrumentet til at øge deres eget overskud. I den kreative økonomi er spillereglerne imidlertid anderledes, pengene er blot et middel til at få ting og sager til at fungere rent praktisk og målet er selve udførelsen af arbejde som føles meningsfuldt og selvudviklende. Den kreative økonomi kan faktisk stjæle dele af den dygtigste arbejdskraft, da disse ofte ser lønnen som sekundær, gennem at tilbyde mere meningsfuldt arbejde, større autonomi, autenticitet og personlig udvikling ofte til lavere løn for at klare konkurrencen. Yderligere er det svært for de traditionelle virksomheder f.eks. at imødegå abstrakte problemer som at unge ikke klarer skolen, at mennesker er stressede og deprimerede, eller at skabe bæredygtige landbrug, eftersom dette ikke kan oversættes i enkel profit. Her er de kreative virksomheder i front til at erobre store andele af samfundets økonomi. Når mennesker vælger at bruge deres tid på aktiviteter som leder til samfundsnytte, selvom de kunne bruge den på blot at tjene penge, har vi brudt kapitalens jernlov. Kapitalens logik kan siges at være brudt når: 13

15 1. Vi ikke længere bruger det meste af vores tid og opmærksomhed, samt selvidentitet, på at være producenter og konsumenter på et marked ifølge visse regler og logikker om egennytte. 2. Hensynet til samfundsnytten, vores relationer og den personlige udvikling tager over, og det kulturelle og sociale kapital vinder over pengekapitalen. På denne måde kan man sige at den kreative økonomi udkonkurrer kapitalismen på dets egne premisser. Når personer vælger at arbejde sammen med hinanden pga. etiske, venskabsmæssige og formålsbaserede grunde, bliver kapitalismens logik mindre vigtig. Grunden til at den kreative økonomi kan udkonkurrere kapitalismen er med andre ord at den er mere effektiv. Det er ikke (kun) for at være søde og rare vi gør det, men fordi vi har en bedre analyse og dermed en mere kraftfuld økonomisk logik og dynamik til rådighed. Vi behøver ikke spørge nogen om lov, ikke henvise til pligt og samvittighed. Vi behøver bare gøre det fordi vi simpelthen kan og har lyst. Dets overlegenhed viser sig også i højere væksttal, hvor væksten er mere bæredygtig og transnationalt nyttig end industrisamfundets kapitalistiske vækst (og den socialistiske tilsvarende vækst). Kapitalismen skal og kan ikke udkonkurreres af etiske skel alene, men af systemer og sammenhænge som er mere effektive til at tilfredsstille vores egne og andres menneskelige behov. I en kreativ økonomi er den grundlæggende mekanisme at man udkonkurrerer kapitalistiske virksomheder gennem fire konkurrencefordele: 1. Mere innovationskraft, 2. og en mere kreativ tilgang til arbejdet. 3. Dette mindsker afhængigheden af incitamentsstrukturer som løn og bureaukratisk magt, 4. og retter opmærksomheden mod virkelige samfundsproblemer, hvilket skaber mere effektive, resiliente og holdbare markedsrelationer, virksomheder og jobs. Sådanne strukturer bør selvfølgelig anvende mere tid og resurser på at opretholde gode relationer, samt på at forstå samfundet, end i den kapitalistiske, men i længden kan det betale sig hvis vi ser til almennytten. Det bør til sidst understreges at den kreative økonomi fungerer på et marked der er friere end det kapitalistiske. Det er fordi mennesker kan agere friere og mere autentisk, fordi deres entreprenørskab i mindre grad styres av kapitalen, og fordi de får nemmere ved at rette sin opmærksomhed mod relevante samfundsproblemer. Perspektiv 4: Lykkens økonomi I forlængelse af den kreative økonomi findes, når vi retter blikket indad mod menneskets oplevelser og følelser, det vi kalder for lykkens økonomi. 14

16 Her vil vi gerne understrege en grundlæggende forskel i hvordan vi bruger ordet økonomi. Den kreative økonomi er en konkret foreteelse ude i samfundet, en særlig struktur, som landbrugsøkonomi, gaveøkonomi, industrisamfundet, eller bare et lands konkret eksisterende økonomi. Når vi taler om lykkens økonomi mener vi en særlig form for økonomisk videnskab. Det er en måde at måle økonomiens resultater på. Den kreative økonomi er en model for hvordan økonomien fungerer. Lykkens økonomi, derimod, måler og formålsbestemmer vores økonomiske aktiviteter og resultater. Lykkens økonomi er et værktøj til at beskrive hvad økonomien gør og hvad den bør gøre. Vi vil også betone hvad lykkens økonomi ikke er. Betyder lykkens økonomi at alle simpelthen er glade på grund af nogle utopiske visioner om økonomien? o NEJ. Det er en videnskab med formålet at måle de reelle konsekvenser af vores økonomiske aktiviteter og prioriteringer! Betyder lykkens økonomi at kun glade følelser er velkomne og at alle negative følelser, som sorg, vrede, træthed og tvivl, hysterisk og manipulativt skal undertrykkes? o NEJ. Det drejer sig om på videnskabelig grund at undersøge hvad der giver mennesker et rigt liv. Psykologien har siden lang tid etableret at et rigt liv inkluderer produktive udtryk for sorg, tvivl, anstrengelse med videre. o Derimod kan der argumenteres for at alvorlige psykiske sygdomme, langvarige depressioner, selvhad og overdreven skam og angst, er ting vi på lykkeøkonomiske grunde bør forebygge. o Der kan også argumenteres for at menneskers gode helbred, selvværd, følelse af mening og tilfredshed med livet er ting vi på gode lykkeøkonomiske grunde bør optimere når muligheden findes. Happiness economics er et etableret område indenfor forskningen, hvor forskellige definitioner af begrebet bruges. Vores definition er: Lykkens økonomi er kunsten at husholde med vores tid og opmærksomhed på en måde, som maksimerer lykken og minimerer lidelsen, på bæredygtige måder, socialt såvel som miljømæssigt. Økonomien kan indrettes på en sådan måde at den producerer mere eller mindre menneskelig lykke og lidelse, for de samme resurser. Lykkens økonomi drejer sig om at husholde med noget: Vores tid og opmærksomhed. Den måler forholdet mellem prioriteringer af tid og opmærksomhed, og resultaterne af disse: Hvor godt mennesker (og dyr) trives. Her kan positiv psykologi og lykkeforskning vise os vejen. Andre afgørende akademiske felter er happiness economics, behavioristisk psykologi, socialpsykologi, emotionssociologi og udviklingspsykologi. Eksempler på lykkeøkonomiske positive udviklinger er: Kortere arbejdstid, støtte til gode relationer, kortere pendlertid, mindre reklame, engagement og meningsfuldhed (også i forhold 15

17 til mindsket arbejdstid, mindsket ensomhed), oplevet grundtryghed, selvværd (skolen, positiv personlig udvikling), dyrevelfærd, helbred og kost. Disse midler for at optimere lykken kan stilles op mod mere traditionelle, industrielle mål som BNP. BNP er et mål på det vi her kalder for den materielle økonomi. Den materielle økonomi er selvfølgelig nødvendig. Den ophører ikke med at eksistere bare fordi vi bliver bedre til at måle, diskutere og prioritere lykkens økonomi. Men dét der er pointen her er at lykkens økonomi måler noget der i menneskelig mening er mere væsentligt. Derfor er lykkens økonomi, selv om den er immateriel, egentlig mere grundlæggende og konkret end den materielle økonomi. Dette fordi den er bedre til at måle det som virkelig betyder noget for et godt og lykkeligt liv. Det er i dag kendt at BNP har en stærk korrelation med lykke (rige lande har generelt højere niveauer af lykke end fattige), men samtidigt at den har en kraftigt aftagende marginalnytte. Et godt eksempel på aftagende marginalnytte er sammenligningen mellem Danmark og Norge, hvor Norge er langt rigere, men har omtrent samme lykkeniveau som Danmark. Imidlertid findes der ikke nogle logiske eller videnskabelige grunde til at tro, at Danmark har opnået den ultimative menneskelige lykke, eller den mindst mulige niveau af lidelse hos befolkningen. Enkle lykkeøkonomiske ræsonnementer Lad os give nogle enklere eksempler på hvordan lykkeøkonomiske ræsonnementer kan se ud: Vi har en million kroner. For dem kan vi som samfund producere en Ferrari eller skabe et udviklende sammenhæng for børns fritidsinteresser. Vi har ti arbejdsløse menneskers fulde opmærksomhed i et års tid. Vi kan rette den mod arbejdsformidlingens computerskærme, papirarbejde, tester, aktiveringsforløb og informationsmøder eller mod frivilligarbejde for at hjælpe de hjemløse. Vi har en entreprenør. Hun kan rette sin opmærksomhed mod bureaukratisk papirarbejde eller mod at tænke på hvordan virksomheden kan udvikles. Vi har menneskers opmærksomhed når de går gennem byens gader. Opmærksomheden kan rettes mod reklamer (billeder på smukke, retoucherede kvinder) som stimulerer en ikke bæredygtig konsumtion gennem at skabe begær og tvivl på eget selvværd eller mod stimulerende kunst og kultur. Valgene er i disse eksempler åbenlyse. Men i virkeligheden er lykkeøkonomiske prioriteringer meget komplekse og svære. Vi bør som samfund og demokratisk fælleskab udvikle en mere kritisk og fintfølende evne til at ræsonnere lykkeøkonomisk i mange sammenhænge for at kunne træffe gode beslutninger og prioritere rigtigt. Bemærk at det ikke kun er staten og det offentlige der bestemmer. Også private virksomheder og de private konsumenter bør udvikle bedre evner til at agere på en lykkeøkonomisk rationel måde. Derfor er kulturen og den kulturelle udvikling en vigtig del af den lykkeøkonomiske udvikling. Altså: Lykkeøkonomisk vækst er når medborgeres private og samfundsmæssige prioriteringer giver bedre resultater. 16

18 Avancerede lykkeøkonomiske ræsonnementer Lad os gå videre til nogle lidt mere avancerede eksempler: 1) Det ville være en meget stor lykkeøkonomisk gevinst hvis flere mennesker trivedes på arbejdet. Forskning viser at en stor majoritet af alle lønarbejdere gerne ville slippe for sit arbejde hvis det var økonomisk muligt. 7 Dette viser altså at det der giver plus i den materielle økonomi faktisk kan være et tab for lykkens økonomi. Derfor kan ting som kortere arbejdstid, øget grundtryghed og at mennesker skifter arbejde eller tør sige op være ting som bidrager til at optimere lykkens økonomi, også selvom de mindsker den materielle økonomi. At mennesker arbejder af lyst er også afgørende for at de skal kunne være kreative og innovative, og derfor er en rigere lykkens økonomi noget der fremmer den kreative økonomis mekanismer. 2) Et andet eksempel er gratisvarer og ikke-markedsmæssige former for distribution som open source software. Disse konkurrerer selvfølgelig med den materielle vækst og BNP, men kan mange gange faktisk bedre tilfredsstille de behov som markedet alligevel har til formål at tilgodese. Her skabes distributionskanaler som i virkeligheden kræver meget mindre administration og derfor bruger menneskers tid og opmærksomhed på en mere fornuftig måde. 3) En tredje kalkule er den som vi lidt humoristisk kalder for ulideligheden økonomi, det at simpelthen stille spørgsmålet: Hvor store er omkostningerne for at mennesker ikke har kapaciteten til at kunne lide hinanden, eller omvendt, for at vi faktisk er ulidelige? Rent konkret er det ofte menneskers ulidelighed der forårsager at vi behøver betale mennesker for socialt arbejde, dvs. tage hånd om hinanden, at pleje dem hvis selskab andre mennesker ikke vil prioritere. En stor gevinst ved at gøre mennesker lykkeligere og mere socialt velfungerende er at mere arbejde da kan overføres til proaktive, langsigtede aktiviteter, i stedet for reaktive aktiviteter (domstole, staf, pleje af stress-sygdomme, psykiatri, socialt arbejde). De proaktive aktiviteter er ikke bare effektivere, men også oftere sjovere og mindre slidsomme: At fokusere på coaching, lærende, udvikling med videre. Det er vores ulidelighed der gør at vi vælger at bo relativt ensomme, i egne store boliger, at vi ikke kan finde ud af at dele vores ejendomme, biler, og andet. Hvis vi var lettere at omgås med, mere søde og rare, ville også deleøkonomien blive større. Gevinsten af at mennesker simpelthen bliver flinkere, til at stole på, og mere socialt velfungerende er med andre ord meget, meget stor f.eks. kunne vi spare mange penge på at bo tættere på hinanden, og dele ting med hinanden. Det er også kendt at lykkelige mennesker der har overskud, god selvindsigt og emotionel intelligens, er nemmere at vare sammen med, og at dette påvirker alle dele af samfundet gennem at samarbejdet forbedres og konflikter bliver mindre frekvente. 7 Se en populær undersøgelse på: 17

19 Vi nærmer os her en grundlæggende mekanisme som kan siges være afgørende for væksten i lykkens økonomi. Den kan summeres i denne model: Bedre kendskab till lykkens økonomi Forbedrede relationer og mere autenticitet Bedre prioritering af menneskers tid Lykkeligere mennesker Bedre samfundsmæssige resultater Lykkens økonomi er altså et bredere begreb end arbejdets rationalitet. Arbejdets rationalitet ser kun til de sociale effekter af vores udførte arbejde. Lykkens økonomi ser på hele samfundet og livets alle sfærer. Her bliver vi kapable at stille spørgsmål som: Hvor meget svinekød kan vi prioritere væk, for at få lov til at sove længere om morgenen? Hvad er det for værdi, som skabes af at der findes gode forudsætninger for børn at skabe venskaber tidligt i livet? Hvad er værdien af, at mennesker bliver bedre til at opleve de producerede goder og dele dem med hinanden? Et spørgsmål vi ofte får er: Hvordan får vi råd til denne lykkens økonomi? Men spørgsmålet viser at man ikke har forstået hvad lykkens økonomi egentlig er. Pointen er netop at lykkens økonomi finder veje udenom den materielle økonomis tænkning, sådan at man skaber et meget mere effektivt samfund. Det gør den fordi den muliggør prioriteringer og overvejelser som vores traditionelle økonomiske tænkning ikke inkluderer. Lykkens økonomi er meget mere konkret og reel end den klassiske, materielle økonomi. Den måler og prioriterer noget som er mere virkeligt: menneskers liv. 18

20 Perspektiv 5: Vækstkritikken Det siger sig selv at den materielle vækst ikke kan fortsætte ud i det uendelige på en planet med endelige resurser. Problemet er at vi i dag måler økonomisk vækst i materielle termer og ikke tager højde for de sociale og miljømæssige konsekvenser. Der efterstræbes vækst, ironisk nok ikke fordi vores økonomi er for lille, men fordi folk mister deres jobs uden vækst. Eftersom teknologien i stigende grad bortrationaliserer stadig flere jobs bliver vi nødt til at opfinde nye tjenesteydelser og produkter, og dertilhørende nye jobs i en uendelighed. Dette er hverken socialt eller miljømæssigt bæredygtigt i det lange løb. Som vi har været inde på er den manglende vækst vi oplever i dag ikke primært et økonomisk, men derimod et socialt problem. Men vækst behøver ikke nødvendigvis at måles i de nuværende termer. Vi bør gå fra et fokus på kvantitativ vækst til kvalitativ vækst. Schumacher taler om den subjektive side af økonomien. 8 Vi kan ikke kun se på hvad der produceres, men også på hvordan menneskers relation til verden udvikles. Det vi bør måle er graden af, og undersøge hvordan samfundet når højere stadier af forbedrede relationer og øget subjektiv velvære. Her spiller kulturen en afgørende rolle. Man kan ikke forvente at et land hvor mennesker er fattige og uuddannede skal udvikles i en postmaterialistisk og mere rationel retning. Imidlertid kan opinionen i et land hvor mere postmaterialistiske værdier vinder frem nemmere mobiliseres til en mere vækstkritisk politik. Her er de skandinaviske lande i en særligt god position. 9 En kritik af vores økonomiske fokus på hvad der kan måles i penge og abstrakte vækstkriterier kan lede til en mere konkret forståelse af økonomien, såsom vi har diskuteret under både lykkens økonomi og arbejdets rationalitet. Vækstkritikken drejer sig altså ikke om at være imod vækst, men derimod om at kultivere et kritisk forhold til vækstens indhold og reelle konsekvenser

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020" De usikre! Demographic development

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020 De usikre! Demographic development De usikre! Verden, Give me virksomheder, direction! kompetencer og Erhvervsskoler frem mod 2020" Unge, som har tøj, penge, mobil og I- pod Unge, som har ondt i selvværdet Unge, som ikke kan hente støtte

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Analyse: Alternativets partiprogram

Analyse: Alternativets partiprogram Analyse: Alternativets partiprogram Analyse af, og overvejelser om ALTERNATIVETS partiprogram: Et svar på Alternativets udkast til partiprogram af Initiativ Samutveckling METAMODERNA nyudgivelse METAMODERNA

Læs mere

Danmark, Region Syd, og. Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.

Danmark, Region Syd, og. Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk. Danmark, Region Syd, og ingeniører frem mod 2020 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.)

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid Unges digitale dannelse Unge, selvværd og selvtillid Unges rum A. Du skal selv vælge. Selvstændighed og egne valg som omdrejningspunkt i opdragelse B. Unge opsøger kanter del af identitet. Udødelighed

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Det er som regel lederen, der slår tonen an Men ikke alle er lige konstruktive Krav Regler Kontrol Den forkerte chef kan give dig hovedpine Og

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012 SF er et folkeligt socialistisk parti med afsæt i den demokratiske venstrefløj, den danske arbejderbevægelse, selvforvaltningstraditionen

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Virksomhedernes oplæringskapacitet Virkemidler der virker! Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Undersøgelsen Interview med 2o virksomheder Telefonundersøgelse med

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere