Guide. Ny undersøgelse: Derfor er du afhængig af slik og junkfood. sider. April Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Transkript

1 Foto: Iris Guide April Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Ny undersøgelse: Derfor er du afhængig af slik og junkfood Oversigt: Sådan pårvirker sukker og fedt din hjerne Derfor elsker vi salt, sukker og fed mad Fakta: Sådan gør producenterne

2 Slik, sukker og junkfood INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side 4 Så kynisk er industrien Side 6 Oversigt: Derfor er du afhængig af slik og junkfood Side 8 Derfor elsker vi salt, sukker og fed mad Side Sådan virker de forskellige stoffer på os - Fakta: Sådan gør producenterne PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: og Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. 2

3 3

4 Så kynisk er industrien Fødevareindustrien forsker helt bevidst i at gøre os afhængige af det usunde salt, sukker og fedt 4 Lykke Wiborg Christensen wib@bt.dk Salt, sukker og fedt stimulerer belønningscentret i hjernen, så maden bliver en fryd for os at spise. Sukker øger desuden appetitten, så vi hurtigt får lyst til mere. Det ved fødevareindustrien. Den har i årtier forsket i, hvordan virkningen af netop disse ingredienser kan skærpes og perfektioneres i deres produkter. Ikke kun for at deres produkter skal smage bedst muligt, men med det bevidste formål at øge folks afhængighed og dermed deres forbrug af slik, chips, sodavand og færdigretter. Med videnskabelig præcision har fødevareproducenter analyseret sig frem til at bruge disse tre ingredienser på en måde, så deres produkter både vækker størst mulig lyst og nydelse hos forbrugerne, men samtidig får os til at hungre efter mere. Og resultatet er tydeligt. Fødevareindustrien bliver større og større og mere og mere magtfuld, og samtidig er befolkningen i den vestlige verden blevet mere og mere overvægtig med sygdomme som diabetes 2, hjerte-kar-sygdomme og forhøjet blodtryk til følge. Halvdelen af os er for fede Alene i Danmark er 47 pct. af den voksne befolkning overvægtig. Flere end hver ottende voksne dansker er svært overvægtig. Og mere end hvert femte danske barn i niende klasse er overvægtigt. I USA er hele 36 pct. af den voksne befolkning svært overvægtig, og det samme gælder for 17 procent af børnene. Den amerikanske journalist Michael Moss fra The New York Times har i en ny bog afdækket kynismen bag fødevareindustriens evige jagt efter øget indtjening. I bogen Salt, Sugar, Fat - How the Food Giants Hooked Us afdækker Michael Moss, hvordan fødevareindustrien, med firmaer som Nestlé, Kraft og Kelloggs i spidsen, har forsket i at udvikle snacks og forarbejdet mad, som skaber afhængighed hos forbrugerne. De laver fødevarer, som er designet til at give os cravings (trang, red.) altså den tilstand, hvor trangen til chips, slik eller fastfood er så stærk, at vi ikke kan modstå. Hjernescannere Og opskriften er lige så enkel, som beregningerne bag er komplicerede, forklarer Michael Moss til BT. - Salt, sukker og fedt er de tre hovedingredienser, som hele fødevareindustrien lever af. Virksomhederne ved, at når opskrifterne og mængden af salt, sukker og fedt er helt perfekte, så sender de os op over månen af fryd, og produkterne vil blive revet ned fra hylderne. Vi vil købe mere, spise mere, og virksomhederne vil tjene mere, siger Michael Moss. Og de store fødevarevirksomheder er gået grundigt til værks. I bogen beskriver Michael Moss det sådan her: Industriens jagt efter at skabe nydelse er ekstremt avanceret og efterlader intet til tilfældighederne. Nogle af de største

5 virksomheder bruger hjernescannere til at undersøge, hvordan vi neurologisk reagerer på bestemte fødevarer, især sukker. De har opdaget, at hjernen reagerer på sukker på samme måde som på kokain. Enhver af de tre ingredienser er nøje blevet gransket af fødevareindustrien for at opnå varianter af salt, sukker og fedt, som har præcis de egenskaber, industrien ønsker, siger han. For eksempel er salt ikke bare salt. - Der findes 40 forskellige typer salt til brug i fødevareindustrien. Der er et super fint pulver af salt, som for eksempel bruges i supper. Og så er der noget salt, hvor formen på saltet er designet til at kunne sidde fast på maden, og til at det let opløses, når det kommer i kontakt med mundvandet, så det hurtigere kan signalere til hjernen: Hey, jeg elsker det her, spis mere, siger Michael Moss. At virksomhederne vil lave produkter, som sælger, er hverken nyt eller overraskende. Men man ved nu, at virksomhederne øgede mængderne af salt, sukker og fedt i produkterne, selv om de vidste, at folk blev overvægtige o g syge. Chefer, forskere og marketingfolk, der har været ansat i fødevareindustrien, står i bogen frem og fortæller, hvordan fødevrebranchen arbejder, og flere mener, at industrien er gået for langt. En af de angrende fødevareindustribosser er Michael Mudd, der har været topchef i Kraft, en af verdens allerstørste fødevareproducenter. Michael Mudd forsøgte i 1999 at få branchen til at forholde sig til fedmeepidemien. På et fortroligt møde blandt de øverste chefer fra de 11 største fødevareproducenter i USA opfordrede Michael Mudd industrien til at ændre strategi. Men de andre topchefer mente, at de allerede gjorde nok for at hjælpe forbrugerne, og de afviste at ændre noget. - Det er nu 14 år siden, og millioner af børn er født siden, som i dag er fede, og krisen er kun blevet værre, fortæller Michael Moss om topmødet. Industrien er skyldig Michael Mudd forlod Kraft i Men for nylig stod han for første gang officielt frem med sin kritik af branchen, da han i en kommentar i New York Times under overskriften Hvordan man tvinger moral ned over fødevare- og drikkevareindustrien skrev følgende: Jeg har i mere end 20 år været en del af fødevareindustrien. Ingen er så skyldige i fedme-epidemien som de store fødevare- og drikkevareproducenter. Industrien er skyldig, fordi den vidste, hvad konsekvenserne af dens handlinger ville være. Og selv mens bevidstheden om fedmens konsekvenser voksede, fortsatte industrien med at fremme billige og ofte usunde ingredienser for at maksimere smag, holdbarhed og indtjening. 5

6 6

7 7

8 Derfor elsker vi salt, sukker og fed mad Vi har brug for salt, sukker og fedt, og derfor er vores krop indrettet sådan, at vi belønnes, når vi spiser disse ingredienser. Lykke Wiborg Christensen I stenalderen var det vigtigt at spise meget af det søde og det fede, når det var der, og derfor er vi stadig indrettet sådan, at sukker, salt og fedt skaber nogle reaktioner i os, som tilskynder os til at spise mere af det. Hjerneforsker på Rigshospitalet Troels Kjær, der også er formand for foreningen HjerneForum, forklarer mekanismerne sådan: - Sødt er forbundet med frigivelse af dopamin i hjernen, og dopamin er vores glædeneurotransmitter. At spise søde sager giver en behagelig fornemmelse, og det betyder, at vi har spist mere af de søde sager, når vi har fundet dem i naturen, for de er mere næringsrige. Det er på grund af denne frigivelse af dopamin, at folk kan blive sukkerafhængige, siger Troels Kjær. Sukkertrang Når der bliver optaget sukker i kroppen, så stiger blodsukkeret. Kroppen forsøger at holde blodsukkeret konstant, og det gør den ved, at leveren har en buffer-kapacitet, så den optager sukker, når der er meget af det, og frigiver det, når der er mangel på det. - Lavt blodsukker kan give sukkertrang. Hvis man ikke har spist noget i lang tid, så sender kroppen besked om, at blodsukkeret er lavt. Og lavt 8

9 blodsukker kan være med til at give en craving-tilstand, hvor man får en stærk trang til noget sødt, siger Troels Kjær. Vant til et højt niveau Men når man ofte spiser meget sukker, så vænner man kroppen til et højt niveau, som Foto: Iris den så prøver at opretholde. - Folk forveksler det. De tror, at de har lavt blodsukker, men de har bare ikke det tårnhøje blodsukkerniveau, som de helst vil have. Og så spiser og spiser de, fordi man vænner kroppen til at have et højt blodsukker, siger han. En anden årsag til at vi spiser for meget, er det fænomen, at når først chipsposen er åben, så kan vi ikke stoppe, før den er tom. Wender Bredie, professor i sensorik på Københavns Universitet, siger, at det skyldes, at vi reagerer på intensiteten af smag. - Nogle produkter giver en hurtig smagsintensitet. Det betyder, at hvis man spiser chips med salt på, så vil saltet give en hurtig smagsrespons, hvor man vil opleve, at der er rigtig meget smag i det. Men smagen forsvinder også hurtigt igen. Og når den aftager, får vi trang til at tage endnu en chips, fordi vi gerne vil beholde den stærke smagsintensitet, siger Wender Bredie. Det tager tid Ifølge Wender Bredie kan vi godt vænne os af med vores trang til salt og sukker. - Man kan vænne sig til at spise mindre salt og sukker, men det tager lang tid. Hvis en enkelt kageproducent gerne vil komme mindre sukker i, men konkurrenterne ikke gør det, så har man et problem. For forbrugerne vil gerne have den smag, de er vant til, og hvis kagen så smager mindre sødt, så er forbrugerne ikke så interesseret i den. Men hvis alle gør det samtidigt og gradvist, så kan man opnå noget, siger Wender Bredie. 9

10 Sukker I fødevareindustrien taler man om sukkers bliss point. Det er dér, hvor et produkt er sødet så meget, at flest mulige personer vil synes, at det smager godt. Hvis der kommer for meget sukker i et produkt, synes vi ikke længere, det smager helt så godt. For at nå frem til den perfekte sødme i en sodavand, gennemførte en forsker smagstest med testpersoner fra hele USA. 61 variationer af sødme blev der testet, og herefter analyserede han sig frem til den helt rette mængde sukker i produktet. Sodavanden var Cherry Vanilla Dr Pepper, og den blev en kæmpe salgssucces. Fedt Modsat sukker kan vi ikke fornemme, at vi får for meget fedt. Det er ikke noget bliss point for fedt. Men forskere har fundet ud af, at hvis man tilsætter sukker i fedt, så tror folk, at produktet er mindre fedt, end det reelt er. Sukker medvirker til at skjule for forbrugere, hvor fedt et produkt egentlig er. Mange typer suppe, kiks, tærter og frosne færdigretter opfatter forbrugerne ikke som værende fede, selv om halvdelen eller mere af kalorierne kommer fra fedt. Det skyldes, at producenterne også har tilsat sukker. Størrelse At lave større portioner er et andet trick for at få os til at købe mere. Siden sodavandsproducenterne ændrede flaskestørrelserne fra 25 cl til 0,5 l, er forbruget kun gået én vej nemlig op. Markedsføring Markedsføring er ekstremt vigtigt for fødevareindustrien. For at få folk til at købe mere bruger man millioner af dollar på reklamer. Når man ser på omkostningerne til morgenmadsprodukter, så går en tredjedel til ingredienser og to tredjedele til marketing. Kilde: Salt, Sugar, Fat How the Food Salt Er et mirakelmiddel i forarbejdet mad. Salt får sukker til at smage sødere, det gør kiks sprøde, og det forlænger holdbarheden. 10

11 11

12 Sådan gør producenterne NESTLÉ - Fremtvinger overforbrug Nestlé har 29 produkter, som hver sælger for over en milliard dollar om året. Blandt dem er kendte mærker som Nesquik, Kit-Kat og Nestea. Bag disse salgssucceser ligger der enorme mængder af research i, hvordan sukker, salt og fedt påvirker hjernen. Nestlé har hjernescannere, EEG-scannere, som de bruger til at måle den elektriske aktivitet i hjernen, når forsøgspersonerne f.eks. spiser fedt. Undersøgelserne bliver brugt til at udvikle produkter, som fremtvinger et overforbrug hos forbrugerne. Nestlé Research oplyser selv i 2010, at man har over forskere, teknikere, ingeniører og antropologer i research-afdelingen. KRAFT - Kamuflerer fedt med sukker En forsker, Adam Drewnowski, dokumenterede, at sukker i fedt fjerner fornemmelsen af fedt i et produkt. Hvis der er sukker i et produkt, så troede forsøgspersonerne, at produktet var mindre fedt end det virkelig var. Kiksen Oreo er et af Krafts bedst sælgende produkter. Da en konkurrent lancerede nogle meget fede chokoladekiks, svarede Kraft tilbage ved at lancere nogle nye variationer af Oreo, som indeholdt meget mere fedt end originalen. Det var varianter som Oreo Fudge Sundae Creme, Banana Split Creme Oreo og triple Double Oreo. Når bare der også er sukker i et produkt, så er der ingen grænser for, hvor fede ting vi kan spise, og det udnytter producenterne til det yderste både i søde sager som is og kiks, men også i sundere madvarer som f.eks. supper og pastasovse. 12

13 FRITO-LAY - Får dig til at grovæde Chips-producenten Frito-Lay har et researchcenter i nærheden af Dallas, Texas, med næsten 500 kemikere, psykologer og teknikere ansat. De laver research for virkomheden for op imod 30 millioner dollar om året. Blandt deres redskaber er en mekanisk tyggemaskine, der med præcision kan måle, hvor meget pres, der skal tygges med, for at en chips knækker. De har fundet frem til, at folk vil have en chips, som knækker ved et tryk på 726 g pr. kvadratcentimeter. Frito-Lay har lavet en type chips, som minder om ostepops. De smelter hurtigt i munden og bliver nærmest til ingenting. En tidligere researcher for Nestlé, Steven Witherly, siger i bogen, at det får hjernen til at tro, at der ikke er kalorier i det, og derfor kan vi blive ved og ved med at spise dem. KELLOGG S - Går efter dine børn Morgenmadsprodukter er fulde af salt og sukker. Kellogg s Frosties indeholder 37 pct. sukker og 1,8 g salt pr. 100 g. Der er mere salt i Frosties end i franske kartofler. Men ud over salt, sukker og fedt er fødevareproducenternes stærkeste våben reklamer. Morgenmads-producenter som Kellogg s og Nestlé bruger flere penge på reklamer og markedsføring, end de bruger på at fremstille produkterne. To tredjedele af deres udgifter går til markedsføring og kun en tredjedel går til ingredienser. Og markedsføringen er benhårdt rettet mod børn med frosties Tigeren Tony og andre tiltag rettet mod børn. 13

14 14