Årsberetning september Indledning 2. Bestyrelsens sammensætning 3. Medlemsstatus 4. Bestyrelsens løbende arbejde

Transkript

1 SEKTIONEN FOR LÆRERUDDANNELSE september 2016 Årsberetning Indledning 2. Bestyrelsens sammensætning 3. Medlemsstatus 4. Bestyrelsens løbende arbejde 4.1. Kurser og arrangementer 4.2. Udgivelser 4.3. Dansk sprognævn 4.4. Nordspråk 5. Fællesbestyrelsens initiativer 5. Valg til bestyrelsen 1. Indledning Formålet med Dansklærerforeningens arbejde er sammen med de andre tre sektioner af Dansklærerforeningen at varetage medlemmernes fælles faglige og pædagogiske interesser og repræsentere danskfaget over for offentlige myndigheder. Vi har derfor også i dette år arbejdet sammen med de øvrige sektioner med henblik på overordnet at styrke Dansklærerforeningen og danskfaget gennem hvervning af nye medlemmer og udvikling af nye medlemsformer. Dansklærerforeningen kommunikerer med medlemmerne via nyhedsbreve, ny hjemmeside, danskfaglige møder og foreningens forskellige facebooksider. I en tid præget af mange forskellige medier opfordrer vi til, at Dansklærersektionens sektion for læreruddannelsen udnytter de muligheder, der potentielt er tilstede i de sociale mediers betydning for kontakt og kommunikation mellem foreningen og medlemmerne og medlemmerne imellem til at føre danskfaglige samtaler med hinanden. Vi går ind i det fjerde år med en læreruddannelse, der ikke er så ny længere. Bestyrelsen har løbende drøftet betingelserne for danskfaget i læreruddannelsen og de tilstande, som de faglige DANSKLÆRERFORENINGEN CVR RATHSACKSVEJ FREDERIKSBERG C DANSKLF@DANSKLF.DK DANSKLF.DK TLF.:

2 miljøer befinder sig i. Samlet set er det ikke opmuntrende at konkludere, hvordan danskfaget er presset på tid, indhold og ressourcer. Bestyrelsens brev til Folketingets Uddannelses- og forskningsudvalg vedrørende afgørende mangler i danskfaget i læreruddannelsen fik ikke den ønskede virkning. I brevet til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg kunne man læse følgende Side 2/6 Det forekommer besynderligt, at man i stedet for at genindføre de to karakterer, én for det skriftlige og én for det mundtlige felt, har indført en skriftlig såkaldt gymnastiksalsprøve i et af fagets moduler med udgangspunkt i dette moduls færdigheds- og kompetencemål. Den nye prøve skal afprøve de studerendes skriftlige færdigheder på et instrumentelt og sprogligt niveau og skal afdække, om den studerende kan formulere sig tilstrækkeligt hensigtsmæssigt i forhold til gængse sprognormer og retskrivningsregler. Senere på året, den 8. april 2016, indkaldte vi sammen med Nationalt Center for Læsnings literacynetværk til et møde omkring Literacy i læreruddannelsen og med et særligt fokus på modulprøven. 2. Bestyrelsens sammensætning Bestyrelsen består i september2016 af følgende medlemmer: Lene Reichstein Lund UCSyddanmark, Læreruddannelsen i Haderslev,formand, repræsentant i Fællesbestyrelsen, projektleder for Nordspråk, bestyrelsesmedlem i Husets bestyrelse. Bettina Buch ( Orlov ) UCSjælland, Læreruddannelsen i Roskilde, næstformand Torben Mundbjerg UCC, Læreruddannelsen, Zahle, medlem af Dansk Sprognævns Repræsentantskab, Repræsentant i Nordspråk Hanne Beermann UCNord, Læreruddannelsen i Hjørring, Jacob Buris Andersen ( orlov) UCSyd, Læreruddannelsen i Haderslev, sekretær, formand for Fællesbestyrelsen, Lars Stubbe Arndal Professionshøjskolen Metropol Eva Dam Christensen(suppleant) UCSyd, Læreruddannelsen i Esbjerg

3 3. Medlemsstatus Den seneste opgørelse pr viser, at Dansklærerforeningen har i alt medlemmer. Det er et fald på i alt 168 medlemmer sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Det er et noget mindre medlemsfrafald end året før, men samlet set er medlemsfaldet i Dansklærerforeningen stadig en aktuel og akut problemstilling, som foreningen i samarbejde med Dansklærerforeningens Hus forsøger at imødegå og ændre med flere forskellige og målrettede tiltag i L-sektionen er der en lille stigning. Antallet af ordinære medlemmer er nu 131 (mod 120 samme tidspunkt sidste år), 10 ledige, 3 pensionister og i alt 47 interessemedlemmer (mod 36 sidste år). Som sagt ser vi i Dansklærerforeningen med vedvarende bekymring på medlemsfaldet, for uden medlemmer, ingen forening. Vi har brug for flere nye medlemmer, og igen i år har foreningen brugt mange resurser på dels at diskutere og dels indføre nye og tidsvarende medlemsformer, kommunikations- og distributionsformer. Vækstpotentialet i forhold til medlemmer er og bliver i folkeskolen og i læreruddannelsen, og derfor har vi som sektion en særlig udfordring i, hvordan tilslutningen til foreningen øges herfra, så der kan skabes et løft i forhold til Dansklærerforeningens gennemslagskraft og liv. Bestyrelsen ønsker, at sektionens medlemmer har en bred repræsentation fra de syv professionshøjskoler. På den måde opretholdes en faglig platform for danskunderviserne i læreruddannelsen på nationalt plan, især fordi læreruddannerne udgør et vigtigt bindeled til de kommende medlemmer, nemlig de danskstuderende i læreruddannelsen. Side 3/6 4. Bestyrelsens løbende arbejde Bestyrelsen har i 2016 afholdt 4 ordinære bestyrelsesmøder og to skypemøder. Den 8. og 10. november 2016 er der planlagt to fagmøder før censormøderne i henholdsvis Århus og København (kl ). Den 3. november er bestyrelsen på kursus i Conference Manager, Kongevejen 268, 2830 Virum Et af temaerne for de afholdte møder er, hvordan kursusvirksomheden skal se ud fremover. Vi har forsøgt os med forskellige modeller og samarbejdsflader Kurser og konferencer Den 8. april havde vi som omtalt et fælles møde omkring literacy i læreruddannelsen med Nationalt videncenter for Læsnings literacynetværk. Der var en pæn opslutning omkring arrangementet. I 2016 har vi i L-sektionen valgt at holde årsmødet sammen med G og E. Det er et forsøg, som vi har været spændt på og gerne vil drøfte på generalforsamlingen. Ser vi på udbuddet af danskfaglige kurser, er der efterhånden mange udbydere på markedet, og flere af Dansklærerforeningens medlemmer herunder bestyrelsen er engageret i forskellige typer af kursusvirksomhed inden for forskellige faglige sammenhænge. Konferencen Dansk i mange retninger er et eksempel på et sådant fagligt samarbejde på tværs af danskfaget. Konferencen er et samarbejde mellem Professionshøjskolen UCC, Institut for Kulturvidenskab IKV, Syddansk Universitet, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab INSS, Københavns Universitet,

4 Dansklærerforeningen, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet og Nationalt Videncenter for Læsning. Hertil kommer nordiske kurser og konferencer arrangeret af Nordspråk og De Nordiske Sprogpiloter, og der kunne nævnes mange flere. Som det sidste nye på kursusfronten vil jeg nævne kompetenceudviklingskurserne arrangeret af Læreruddannelsens Ledernetværk og den nationale faggruppe i dansk. Disse kurser må ses som et samlet forsøg på at løfte alle dansklæreres faglige niveau på UC erne. Baggrunden for tiltaget er den nye læreruddannelses modulstruktur og de nye minimerede rammer for danskfaget. Der er derfor god grund til at drøfte, hvordan Dansklærerforeningens læreruddannelsessektion bedst muligt markerer sig i dette kursus- og efteruddannelseslandskab. Side 4/6 Et andet vigtigt tema i bestyrelsens drøftelser er danskfagets sammenhængskraft. Sidste år drøftede vi på generalforsamlingen Dansklærerforeningens henvendelse til Folketingets Uddannelses- og forskningsudvalg. Ser vi på anbefalingerne fra Censorformandskabet oktober 2015 er bekymringerne for kvalitet og sammenhængskraft i faget ikke blevet mindre. I censorformandskabets rapport fra 2015 er konklusionen, at mange finder uddannelsens kvalitet tilfredsstillende, men at mange finder grund til bekymring. Set i forhold til karaktererne ligger gennemsnittet på 7,1 og færre dumper. I censorrapporten anbefales: - at der igen gives en karakter for den skriftlige og en karakter for den mundtlige del - At der fokuseres mere på fagdidaktik og faglig fordybelse/forskningsbaseret viden - At der gives mere tid til feedback i modulerne - At danskfaget tildeles flere time Rapportens anbefalinger vil blive drøftet på Censorformandskabets møder i november Udgivelser På udgivelsesfronten har Dansklærerforeningens Hus opgraderet bogpakken og dermed udgivelse og distribution af danskfaglige undervisningsmaterialer. Samarbejdet med Systime blev et dyrt bekendtskab på flere måder, men den viste, at p-bogen stadig er aktuel og levende. Derfor arbejdes der nu på at fremme salg og distribution af både analoge og digitale udgivelser. Vi har i bestyrelsen haft et møde med redaktionschef Lotte Hjortshøj omkring forlagets udgivelsesstrategi. L-sektionen udtrykte her et ønske om flere materialer, analoge som digitale, til læreruddannelsen i bogpakken. Der synes at være flere titler/oversættelser fra norsk på vej til læreruddannelsen særligt inden for mundtlighed og sprogdidaktik Dansk Sprognævn Dansk Sprognævn består af et repræsentantskab, en bestyrelse og et forsknings- og informationsinstitut. Repræsentantskabet består af 40 repræsentanter for forskellige institutioner og sammenslutninger som arbejder med det danske sprog, fx Stats-, Justits-, Kultur- og

5 Undervisningsministeriet, universiteterne, radio og tv samt lærernes, journalisternes, forfatternes og skuespillernes foreninger. Derudover kan repræsentantskabet vælge op til 3 personlige medlemmer, fx på grund af deres specialviden på bestemte områder. Medlemmerne udpeges for 4 år ad gangen. Repræsentantskabet mødes mindst to gange om året. Torben Mundbjerg repræsenterer L-sektionen. Side 5/ Nordisk Udvalg og Nordspråk Nordisk udvalg består af en repræsentant for hver af de fire sektioner. Torben Mundbjerg er repræsentant for læreruddannelsessektionen. De faglige foreninger har et særligt fokus på det nordiske som et lille, men attraktivt og vigtigt danskfagligt område, som mange gerne vil arbejde med. Nordspråk er en organisation bestående af repræsentanter for de nordiske modersmålsforeninger og foreninger for undervisere i nordiske sprog som fremmedsprog. Nordspråks primære opgave er at sikre, at nordiske undervisere på grundskoler, gymnasier og læreruddannelsen har en opdateret viden om de andre nordiske landes kultur og litteratur, og at de har redskaber til at varetage undervisningen i de nordiske sprog som nabosprog eller fremmedsprog. Nordspråk har arbejdet med udvikling af kurser/konferencer og udgivelser i mere end 40 år og er en del af program for sprogkurser, som støttes af Nordisk råd. Centrale aktører inden for det nordiske sprogsamarbejde er: Nordkurs, De Nordiske Perler, Nordspråk, Nordiske sprogpilloter, Netværket for Sprognævnene i Norden, Nordisk gruppe for parallelsproglighed Hjemmesiden Hjemmesiden forandrer sig løbende. Efter at samarbejdet med Systime er ophørt er shoppen genindført, så der igen kan handles med alle foreningens udgivelser og materialer Kursusplanlægning På grund af besparelser i Foreningens administrationsudgifter er det planen, at bestyrelserne selv skal stå for administration af kurser vha. Conference Maneger. Et system, der administrerer tilmelding og administration af konferencer og kurser. Bestyrelserne får tilbudt kurser i systemet og L-bestyrelsen tager hul på denne del i november Initiativer inden for Fællesbestyrelsen I bestræbelsen på at finde nye medlemmer og nye medlemsformer har Fællesbestyrelsen taget initiativ til fokusgruppeinterview med medlemmerne. Man lagde ud med fire fokusgrupper, som blev til 2, som afholdes i efteråret 2016 med henblik på at indføre nye medlemsformer i foråret Fælleskonferencen er udskudt til 2017 Fællesskriftet hviler Der drøftes om de to resterende to faglige tidsskrifter: Dansk og Dansk Noter, skal tilbydes som digitale og/eller analoge udgivelser.

6 6. Valg til bestyrelsen Bestyrelsen består af mindst fem og højst 7 medlemmer. Ifølge vedtægterne er bestyrelsen på valg i ulige år. Der er derfor ikke valg i Bestyrelsen skulle meget gerne afspejle de forskellige UC er rundt i landet og valget 2017 er et vigtigt valg, da vi alle er på valg og flere af bestyrelsen har bedt om orlov i perioden frem mod næste valg. Bestyrelsen konstitueres på førstkommende møde i januar Side 6/6 Lene Reichstein Lund Formand for Sektionen for læreruddannelse September 2016