Da mennesket forsvandt - om metaforer og menneskebilleder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Da mennesket forsvandt - om metaforer og menneskebilleder"

Transkript

1 Da mennesket forsvandt - om metaforer og menneskebilleder Udgivet i Tidsskrift for Sprogpsykologi 3, 3. årgang, 1997, 8-31, redaktør: Marie Louise Qvist (ansvarshavende) og Lars Henriksen. Se også artiklen Virkelighed, metaforer og tolkning for en mere teoretisk drøftelse, i: Tidsskrift for Sprogpsykologi 1, 4. årgang, 1998, af Carlo Grevy I denne artikel vil jeg efter en teoretisk drøftelse om metaforisk sprogbrug se på, hvordan medierne i dag anvender metaforer (1). Der er en tendens til i meget stort omfang at anvende metaforer, hvor mennesker ses som dyr: Bjarne er en ørn - Elmquist er en bjørn - Ellemann er en elefant - Kirsten er en grævling og Dronningen er ved at blive en gammel rotte (2). Der er også en række andre markante og nye måder at udtrykke sig metaforisk på, der vedrører vores opfattelse af ting og mennesker. Jeg vil i artiklen vise, hvordan nye tendenser i vores anvendelse af metaforer de sidste par år antyder konturerne af en ny selvforståelse. Det vi mennesker i bund og grund har som en af vores hovedbeskæftigelser er at forsøge at forstå. Vi søger at forstå hvem vi er, hvorfor vi er, og hvor vi er på vej hen. Dette at begribe er et af menneskets hovedopgaver - mennesket er det begribende dyr. Og det er vi ikke kun i en filosofisk forstand men også i en dagligdags. Vi forsøger i vores hverdag at begribe egen og andres adfærd for om muligt at indrette os hensigtsmæssig. Verden og vores egen natur er imidlertid ikke altid lige hensigtsmæssig indrettet, hvorfor vi sprogligt indretter os, så den alligevel kommer til at se fornuftig ud for os. Ved at sprogliggøre os kommer vi til en forståelse af os selv. Når vi forsøger at begribe og forstå, sker det gennem sproget. Vi sætter ikke blot ord på vores viden og erfaring - det er ikke sådan, at vi først har en forståelse, som vi derefter sætter på form. Forståelsen opstår sammen med at vi bruger sproget, først da ved vi, hvad vi taler om. Når vi bruger sproget knytter vi an til vores fællesskabs netværk af begreber, hvorved vi indlejrer vores egen forståelse i vores omgivende samfunds viden og erfaring. Forståelsen opstår således i brugen af sproget - den opstår via og i sproget sammen med andre me n- nesker og er forskellig i forskellige samfund og i forskellige tider. Det enkelte menneske bidrager til kommunikationsfællesskabet men er i stor udstrækning underlagt, hvilke sammenhænge og erfaringer, der kan siges noget om. Grænserne, for hvordan noget kan ses, ændrer sig. Fordi samfund ændrer sig, ændrer det, der umiddelbart kan forstås og siges, sig. Den viden, erfaring, forståelse og begribelse af verden, man kan hægte sig op på, er forskellig på forskellige historiske tidspunkter og i forskellige kulturer, fordi den begrebsliggørelse og dermed sprogliggørelse, der kan finde sted, er forskellig. I ethvert samfund er der således nedlagt en forhåndsviden og en forforståelse for, hvordan tingene forholder sig og for hvilke betragtninger, man kan gøre sig. Det gælder naturligvis også 1

2 for dagens Danmark, der er centralt placeret og i stort omfang er repræsentativ for den vestlige verdens tænkemåde. Studiet af metaforer får - ud fra ovenstående sprogteoretiske indledende bemærkninger - en særlig og central rolle. At bruge en metafor er netop en bestemt måde at iagttage en sag på, en bestemt måde at forstå noget på. En metaforisk sprogbrug er pragmatisk set en sproghandling, hvor man siger:"se - jeg har her noget særligt at fortælle dig, jeg har opdaget noget nyt, som jeg vil udtrykke via denne særlige sprogbrug". Hvori dette særlige består, er der skrevet mangt og meget om, men måden er bl.a. at man ikke bruger ordene i deres bogstavelige betydning. Når man fx siger Peter er en ræv bruger man ikke begrebet ræv i dets bogstavelige betydning - Peter, der er et menneske, kan ikke i bogstavelig betydning være et dyr - det man mener er, at Peter er noget i retning af snu eller lusket. Sprogbrugerens intention er at vi skal overføre karakteristika fra dyret, fra ræven, til mennesket Peter. Jeg vil også formulere det sådan, at man tilordner Peter dyriske egenskaber, eller at man ser Peter i samme lys - eller under samme kategori - som dyrene. I den metaforiske ytring sker der således mere end blot at sige, at han er snu, lusket m.v. - der siges også, at der er nogle særlig lave, anderledes eller indskrænkede egenskaber ved ham, egenskaber som ellers kun medlemmer af kategorien dyr kan være i besiddelse af. Havde man sagt at han var en ugle eller en ørn, havde man sat ham i lyset af hhv. klogskab og succesfuldhed - men på linie med ræveeksemplet ville det være en dyre-lig-gørelse og altså med indskrænkning af Peter som et fuldt og helt menneske og med et fokus på det indskrænkede eller rammesættende ved dyrekategorien. Metaforen kan forstås som en optik, der forbinder forskellige kategorier. Forskellige overvejelser går på, at man giver noget et navn, som tilhører noget andet, at man anvender en term, der er lånt fra et fremmed område, på et nyt (3). Man anvender - sådan vil jeg forstå det - et begreb, som er tilordnet en bestemt kategori på en anden. I eksemplet med ræven anvender man begrebet ræv (og hermed hvad det indbefatter af forestillinger om, hvad ræve er og kan) fra kategorien - eller overbegrebet om man vil - dyr (og hermed hvad det indbefatter af forestillinger om, hvad dyr er og kan) til at sige noget om et element, der er tilordnet en fremmed kategori nemlig den menneskelige. Via optikken/metaforen ser vi ræven, men bagved dette metaforisk forvrængede billede ved vi, at Peter befinder sig. Bemærk i øvrigt, at den metaforiske ytring Peter er en ræv sagtens kunne have et andet sigte, nemlig at sige noget om en ræv, som en sprogbruger kalder Peter. I en sådan sammenhæng virker optikken modsat, så er det overbegrebet eller kategorien menneske, som ræven ses under - og herved får den metaforiske ytring en ganske anden mening. Der sker således i den metaforiske sprogbrug nogle begrebslige bevægelser - nogle flytninger af et begreb fra en kategori til en anden. Den måde, som vi i dag bruger metaforer på, afhænger således af hvilke overbegreber vi benytter os af. Ved at undersøge hvordan vi konkret anvender metaforer, aftegner der sig et billede, hvor den moderne sprogbruger stort set flytter begreber mellem følgende overbegreber: det menneskelige - dyreriget - planteriget - ting - det abstrakte. Vi ved, hvem der i bogstavelig forstand fx kan tænke, planlægge, lægge strategier, spise, elske - hvad der kan æde, fortære, formere sig, være bytte, være flokdyr - hvad der kan gro, vokse, blomstre, blive bestøvet, forgrene sig - hvad der kan knuses, omformes, deformeres, smeltes, opløses i atomer, kalkulere - hvad der er abstrakt, imaginært, dyrt og uforudselig. Netop fordi vi skelner mellem brugen af begreber inden for overbegreberne, bliver det metaforisk, når vi lader pc-ere tænke, organisationer vokse og mennesker knuses. Men ytringerne er 2

3 ikke i sig selv metaforiske og de er ikke metaforiske i sprogbrugssammenhænge, hvor man sætter mennesker og dyr i samme kategori eller hvor sproglige forstyrrelser eller manglende sproglig udvikling gør, at man endnu ikke bruger disse overbegreber. Når vi begrebsligt skelner mellem fx dyr og mennesker hænger det sammen med vores forståelse af, at der er afgørende forskelle i den måde vi og dyrene fungerer på og skal behandles på fx i juridiske sammenhænge. Der er afgørende forskelle i den måde mekaniske og elektroniske enheder fungerer på og os, og det holder vi os for øje i vores sprogbrug: vi kan ikke i bogstavelig forstand elske en pc-er og den kan ikke tænke. Men metaforisk kan vi i vores måde at forstå disse ny elektroniske mekanismer se det sådan. I dag er brugen af metaforiske ytringer - fx i daglig sprogbrug og i medierne - meget udbredt. Netop undersøgelsen af brugen af metaforer er afslørende for, hvordan vi forstår vores omverden - hvordan vi forstår virkelighed - fordi metaforerne anvendes dér, hvor man vil sige noget særligt - noget nyt eller noget anderledes - eller man vil ytre sig om noget, der på en eller anden måde er problematisk. Brugen af metaforer afspejler ikke kun sproglige vaner men hele tankesystemer. Disse tankesystemer, disse måder at forstå og anskue verden på, er dog omvendt på et grundlæggende niveau basis for sproglige vaner. Ved at se på hvordan man rent konkret anvender metaforiske ytringer, kan vi også sige noget om, hvordan vi forstår verden. Netop fordi metaforer afspejler, hvad der sker, når ny viden skal formidles, er de velegnede i vores kultur. Den teknologiske udvikling med deraf følgende produktudvikling og markedsføring af ny produkter kræver vidensformidling på en hel række niveauer helt fra den overordnede markedsføring til introduktionen af produkterne i faglitteraturen, i brugervejledninger og anden produktinfo r- mation. Forbrugeren skal sættes ind i, hvad produkterne kan anvendes til. Det opskruede tempo, som produkterne lanceres i, betyder, at producenten og udbyderen af produkterne må gøre en særlig indsats for at få forbrugeren til at forstå, hvad hans produkter skal gøre godt for. Producenten henvender sig dog ikke direkte til forbrugeren - en hel række mellemled trækkes med ind i formidlingen af produktet. En hel række personer deltager i dette vidensformidlingsarbejde - og disse må løbende uddannes i den nye teknologi. Tænk fx her på den løbende markedsføring af informationsteknologiens produkter, der ikke kun kræver specialuddannelse af sælgere og konsulenter på alle niveauer, men også forandrer hele uddannelsessystemet, der må socialisere den ny generation i brugen og i de potentielle muligheder. I et innovativt samfund i hurtig teknologisk og vidensmæssig forandring får den metaforiske sprogbrug en speciel medierende funktion - og den afspejler forandringerne, som den er bærer af. En undersøgelse af brugen af metaforer har således mulighed for at pege på vores syn på os selv og vores omverden. Tilsvarende kan en sådan undersøgelse pege på og afsløre, hvorvidt vi holder fast i gamle vaner og dermed gamle forståelsesmåder af os selv og vores omverden. Metaforer i dagens medier Ovenfor så vi, at der var forskellige kategorier, som man så at sige kunne krydse imellem i skabelsen af metaforer. Siger man fx at en maskine føler noget, har man tillagt tingen - maskinen - egenskaber fra menneske-overbegrebet. Så er der tale om metaforik. For at forenkle denne sprogbrug vil jeg kalde sådan en krydsning ting er mennesker. Tilsvarende ville vi kunne tillægge ting egenskaber fra dyreriget, planteriget eller det abstrakte, hvor vi kunne bruge betegnelserne ting er dyr, ting er planter, ting er abstrakter. Når mennesket metaforisk får egenskaber fra dyreriget, planteriget, tin- 3

4 gene og det abstrakte vil jeg bruge betegnelserne mennesker er dyr, mennesker er ting og mennesker er abstrakter. Bemærk her, at de to metaforiske typer mennesker er ting og ting er mennesker er to væsensforskellige metaforiske bevægelser - i det første tilfælde siger man noget om mennesker, i det sidste tilfælde noget om ting (fx pc-ere). I praksis er det ikke alle kombinationsmulighederne der tages i anvendelse - vi gør i vores dagligdag brug af udvalgte krydsninger. Jeg ser en væsentlig pointe i at undersøge hvordan metaforerne faktisk anvendes - så i stedet for at finde eksempler på alle kombinationsmulighederne (som end ikke ville række, da vi i mindre omfang kan finde metaforiske krydsninger uden om de nævnte overbegreber) vil jeg inddrage eksempler, jeg er stødt på fra medierne de sidste års tid. Mennesker og dyr Vore talemåder afspejler et righoldigt opbud af metaforer af typen mennesker er dyr: Han forsvarede sig med næb og klør - hun var en ørn i køkkenet - han er fuld som en allike - lad hellere den fugl flyve - højt at flyve dybt at falde - spøgefugl - gadens løse fugle - hverken fugl eller fisk - der er ikke fugls føde på ham - fuglen var fløjet - jeg har hørt en fugl synge om det - det smager dog af fugl - en ensom svale - han er ikke nogen ørn - han har ørneblik - hun er en hejre - en grim ælling - osv. Peder Syv gjorde allerede i 1600-tallet mange iagttagelser vedr. husdyrs og andre dyrs indlemmelse i almindelig tale. Således kan man gå i hundene - være dum som en ko - være en gris - bides som en hest - og være en interessant giraf. Denne farvning af vores sprog kan forstås ud fra vores nære kontakt med dyrene gennem tiderne. I praksis viser det sig, at den alt overvejende brug af metaforer er af typen mennesker er dyr - også i dag! Lad os se på en række eksempler: I forbindelse med sportshelten Bjarne Riis succes i de franske bjerge kendte fuglemetaforikken ingen grænser herhjemme. Ørnen flyver igen - Riis var ørnen fra Herning - den flyvende ørn - kongeørnen. Da han stod på sejrsskamlen breder han sine vinger ud. Og derhjemme er det hans kones, Mettes, opgave at holde ham nede på jorden. I Tour de Frances slutning fløj han bort fra konkurrenterne - og blev en rovfugl (4). Men hans gode ven Fignon havde jo også vurderet, at han var flyvefærdig og mestrede højden(5). I alle eksemplerne siges enten direkte eller indirekte Bjarne er en ørn - og typen mennesket er et dyr anvendes. Denne brug kan forstås såvel fra en pragmatisk som en semantisk vinkel. Ved at fastholde sprogbrugen i det metaforiske formår man vedholdende at fortælle dette er noget særligt. Betydningsmæssigt låner man fra ørnemetaforikken medbetydninger som styrke, angreb, overlevelse - og måske også frihed. Man får etableret en metaforisk iscenesættelse af cykelrytteren, der fungerer væsentlig bedre end bogstavelige konstateringer som fx en mand i starten af 30-erne cyklede forbi alle de andre op ad bjerget... Bjarne Riis formåede igen at cykle hurtigst på ruten... Dyremetaforikken anvendes ikke kun i forbindelse med særlige sportsbegivenheder - man taler om De vilde fugle(om vagabonder) (6). Søde små pingviner mangler lidt pondus (7). Pingvinerne på hjemmebane (begge teksteksempler er om popgruppen Nice Little Penguins) (8). 4

5 Hvem tør sige det ikke er et problem at udskrive i netværk (ill.: en struds stikker hovedet i jorden) (9). Kunde (ill.: ørn)... Leverandør (ill.: ørn) (10). Sæt kløerne i markedets mest enkle løsninger til parallelporten (ill.: ugle med kløerne i edb-enhed) (11). Talenter i rugekassen(om idrætstalenter) (12). Morgenhaner og natteravne (13). Til alle dem, som ikke vil plukkes(ill.: and - reklame for fax) (14). Syge spillefugle (om folk med spillelidenskab) (15). Ulykkesfugle i trafikken (16). Skæbnefuglen i Vejle (om kunstneren Carl-Henning Pedersen) (17). En fugl uden vinger - sådan beskriver en kurdisk enlig mor det at være flygtning i Danmark (18). En almindelig PC? En pc har sine begrænsninger (ill.: fuglebur) - Eller en Globalyst PC&C (ill.: en fugl flyver ud af buret) (19). 5

6 "Den påstår den er naturlig, men den lyder kunstig." - Udenrigsministeren har været i Kina for at sælge varer og fortælle dem om demokrati. Andre dyr: Hvid du sætter den forkerte til at sælge huset i dag, kan du hænge på skaden de næste 20 år (ill.: snegl i ødelagt sneglehus) (20). Mennesker er fugle er en speciel udgave af metafortypen mennesker er dyr. Den er sammen med typen mennesker er fisk den mest udbredte jeg har fundet: Danmarks største lånehajer: 246% i rente (21). Der er sild på torvet i dag... hun er i farvandet (en pige, man skal henvende sig til på Kgs. Nytorv) (22). Tre sild frem for to frikadeller. Sild og frikadeller på sommersjov i Musikteatret(om forestilling med Dario Campeotto, Henrik Krogsgaard - Kirsten Siggaard, Lise-Lotte Norup og Kirsten Vaupel) (23). 6

7 Lokkedue i hvid kittel (kontaktbureau lover kontakt med kvindelige sygepejersker) (24). Havkatten pønser på flere øretæver. Furie, havkat og rappenskralde (om Kirsten Jacobsen) (25). - kun døde fisk flyder med strømmen. Rækken af spændende navne på bureauets kundeliste vokser konstant. Og det kræver, at vi - nu igen - sætter madding på krogen... (jobannonce) (26). Hajen og servitricen (om billardspiller) (27). Musikere på krogen (ill.: div. kunstnerhoveder med fiskehaler ser efter krog med penge som madding) (28). Åbenlyst fiskeri. Svømmeklub... annoncere[r...] efter svømmere fra andre klubber - Fiskeri ved højlys dag? - Tre trænere om talentfiskeri (29).. Langt de fleste dyremetaforer, jeg har fundet, inden for mennesker er dyr er altså de to typer mennesker er fugle og mennesker er fisk. Det er dog ikke sådan, at hvis det hverken er fugl eller fisk - så er det ikke noget. Der findes en lang række andre og ikke så anvendte typer. Mennesker kan ses både som husdyrene katte og hunde. Bjørnemetaforen er også populær - og en lang række andre dyr trænger sig på i fremstillingen af mennesket: Hunde: JobDanmark har også flere tilbud til unge stræbere (ill.: hønsehund trækker sin fører kraftigt fremad) (30). JobDanmark har også flere tilbud til de tunge drenge (ill. af bred og stærk hund) (31). Tal dansk din hund(vejledning til danskere om sprogbrug) (32). Vi skal jo først lige hilse på hinanden (ill.: 8 hunde hviler sig på en jagt og venter på en Gammel Dansk) (33). Er de ude at snuse efter nyt job? (ill.: hund der stikker snuden frem) (34). Katte: Nyt syn på [brillerne] You2 (ill.: katte "miss"/mangler briller) (35). Nyt syn på kontaktlinser (ill.: katte går i byen, læser bog og dyrker sport) (36). Når dine øjne skal se bedre (ill.: kat sidder og ser) (37). 7

8 Bjørne: Tre vågne konsulenter, der retter blikket mod skat, revision, natur og oplevelser (ill.: 3 bjørne retter blikket mod mål uden for billedet - job-annonce) (38). Butiksindretter (ill. lille bjørn følger en stor - jobannonce) (39). Det handler om at være Tryg (ill.: stor bjørn passer sin unge - del af større reklamekampagne) (40). Dumbo... - "Pas på..! Dømmekraft & realitetssant er i fare... Andre pattedyr: Løvernes hule brøl (om fodboldspillere i FC København) (41). Nye jagtmarker (ill.: gepard i løb) (42). 8

9 Vejle Amt jager svin - Vejle amt har skærpet kursen over for de "vejsvin", der smider affald...(første sætning overskrift på forsiden - kunne let misforstås - i perioden talte man meget om de løsslupne vildsvin) (43). Kochs lange snabel (ill.: Carsten Koch som elefant, der med snablen har fat i en skatteyder) (44). Er det dig, der styrer dit edb-system, eller er det det systemet, der styrer dig (ill.: mus i trædemølle) (45). Læsehest med godnat-historier (om Johannes Møllehave) (46). Kom en tiger i tanken (oprindelig reklame for benzin - her anvendt i forbindelse med ernæringsvejledning ) (47). Den serbiske ulv (om oppositionslederen Vuk Draskovic) (48). Insekter: Selv små organisationer ved at teamwork er vejen frem (ill.: 5 myrer bærer på en programpakke) (49). Farver giver kontakt (det véd enhver blomst) (ill.: bi klar til at stikke) (50). Denne meget udbredte brug af dyremetaforer i forbindelse med mennesker kan ses som udtryk for den måde man opfatter mennesker på. En måde at tolke brugen af metafortypen mennesker er dyr kunne være, at vi mennesker har et nært forhold til dyrene og naturen, og at det derfor er os nærliggende at gribe til dyremetaforik for at begribe os selv. Denne betragtning holder ikke, hvis vi ser på hvor fjernt vi er fra naturen og dyrene i vores hverdag. En mulighed er, at vi har en ide om hvad naturen og dyrene er - uanset hvor romantiserede og hvor fremmedgjorte vi måtte være vedr. disse størrelser -, og at vi i vores fælles sprogbrug har nogle erfaringer at trække på, nogle erfaringer der fortæller os, at det giver god mening at sprogliggøre mennesket i lyset af dyrene. At vi har brug for at gøre det ses af, at vi faktisk gør det - og vi kan derfor se den markante anvendelse af metafortypen som et udtryk for, at mennesket er blevet en problematisk størrelse. At vi bruger metafortypen så markant meget kan også ses som udtryk for, at vi ikke generelt opfatter mennesket som et moderne, rationelt og teknologisk væsen. Mennesket er blevet en problematisk størrelse, vi i stadig i højere grad nødsages til at sprogliggøre via det tidligere landbrugssamfunds dyremetaforer for at kunne begribe. Vi begriber stadig i høj grad mennesket via landbrugssamfundets talemåder og forståelsesrammer, hvilket kan ses som udtryk for, at vores forståelse af, hvad mennesket er, ikke har ændret sig synderligt i forhold til dengang Danmark var et agrarsamfund. Dyremetaforikken kan også ses som udtryk for, at vi nok har andre måder at sprogliggøre mennesket på metaforisk, men at vi ikke finder det lige så belejligt at bringe disse i anvendelse. 9

10 Ting og dyr Ikke kun mennesker ses i lyset af dyrene - ting gør det også. En lang række produkter animeres således - men især når der skal reklameres for pc-produkter, gør man brug af dyremetaforik af typen ting er dyr. Men det sker også i forbindelse med andre produkter fx produkter til huse, biler og fly Grrr... (ill.: undertekst til bil, der ses forfra) (51). Sådan kan man bedst beskrive styrken ved den nye HiAce...(ill.: næsehorn med ord som selestrammere, stødabsorberende karosseri, forlænget frontparti m.v. som forklaring de relevante steder på dyret) (52). De eneste flyvere, der kender Atlanten bedre end delta air lines (ill.: to delfiner flyvende i luften over vandet) (53). WC And. Endelig helt oppe under kanten (ill.: plastikbeholder med lang hals gør rent i kumme) (54). Type: edb-produkter er dyr Alle CAD/CAM programmer vil gerne ligne Pro-ENGINEER - men det er cad me svært (ill.: en dalmatiner og 7 katte i dalmatinerpels) (55). Her er jobbet til jer der synes, at computeren er menneskets bedste ven (ill.: en lille bred kraftig hund) (56). Når banken er hjemme spiller musen på bordet (ill.: musen er en pc-mus) (57). Network her er klar til at hjælpe Dem med at tjene penge på Internettet (ill.: stor godmodig hund sidder med penge i munden - ved ordet Network peger en pil på hunden ) (58). Museskader truer tusinder af danskere. Musen plager hver fjerde, der arbejder med computere (hhv. overskrift og manchet på artikel på avisforside - der skrives om arbejdet ved pc-ere og om pc-mus) (59). Det er her værd at bemærke, at metafortypen edb-produkter er dyr er populær i forskellige pcblades annoncer. Det er tydelig, at dyrene er et overbegreb læserne er fortrolige med, idet annoncørerne ved at anvende netop tilordninger hertil, får dem til bedre at forstå, hvad disse højteknologiske produkter er for noget. 10

11 Mennesker og ting - dyrekategorien indikerer, at der er en forbindelse Ovenfor så vi, at det giver god mening for os at tale om såvel elementer i overbegrebet ting (fx pcere) og i overbegrebet menneske i lyset af dyrene. Såvel ting som mennesker indordnes dyreoverbegrebet. Spørgsmålet er, hvorfor elementer i to så tilsyneladende forskellige overbegreber som ting og menneske metaforisk kan tilordnes dyrene? Er det fordi elementer begge steder ligner dyrene? Mit svar er nej. Grunden til at såvel ting som mennesker i stort omfang tilordnet dyreriget er, at de for sprogbrugerne ser ens ud - når både mennesker og ting i så stort omfang fint forstås i lyset af dyrene, er det fordi der for sprogbrugerne ikke er den store forskel mellem elementer fra ting- og menneskekategorien. Et par teksteksempler illustrerer dette: Det smagte da af fugl... (om Bjarne Riis modtagelse i Herning efter Tour de France) (60). En bitter smag af fugl (om Poul Henningsens lamper, der efterlignes) (61). I begge tilfælde menes der noget i retning at, at det ikke var så godt, som det burde - og i begge tilfælde lægger man sig op ad talemåden at noget smager af fugl. I Riis tilfælde smagte det af fugl - som det også burde, idet han jo er en ørn - men ikke så godt, som det burde gøre. I begge tilfælde - ved både mennesket og tingen - sker der en tilordning til fuglene - metafortypen mennesker er dyr og ting er dyr anvendes. Netop fordi det er vanskelig at skelne elementer i menneske- og tingkategorien, kan de så at sige sættes på samme brøkstreg - hvor dyrene er fællesnævneren - og dermed begribes. Min antagelse er altså her, at vi i dag har problemer med overbegreberne mennesker og ting. Mennesket er blevet en størrelse, som det er blevet mere og mere vanskeligt at få styr på - det samme gælder elementer i tingskategorien. De elementer i tingskategorien, der især trænger sig på, og som er med til at skabe forvirring om grænserne for dette overbegreb, er bl.a. edb-teknologiske produkter, hvis virkemåde og funktion, vi ikke helt forstår. Tilsvarende er menneskets rolle i visse sammenhænge ændret, og her har vi tilsvarende problemer - vi har problemer i vores selvforståelse. I vores bestræbelser dels på at forstå den ny status, disse vigtige overbegreber har og dels forstå vores relationer til dem, griber vi til metaforisk sprogbrug. Dyremetaforikken er én måde at gøre det på. Her griber vi tilbage til en sprogbrug, der ikke er tidssvarende, idet vi ikke har det nære samvær med dyrene mere. Sprogbrugen er derimod abstrakt og hviler på overleverede sprogvaner og forestillinger om, hvad dyr er. Der er dog også en mere direkte måde, hvorpå udglidningen mellem tingog menneske-overbegrebet kommer til udtryk. Ting og mennesker - grænserne mellem overbegreberne nedbrydes I mediernes bestræbelse på at få os til at begribe ting i vores omverden - og her drejer det sig især om ting, som udbydere af produkter gerne vil have, at vi forstår på en bestemt måde - anvendes ofte metaforer af typen ting er mennesker. Disse ting kan være biler, vine, huse m.v. - alle ting, der optræder i vores daglige nærmiljø. Især teknologiske produkter trænger sig dog på som ting, der metaforisk tillægges menneskelige egenskaber. 11

12 Hus og hjem: Hvad byder du din allerkæreste (reklame for olie, reklamen hentyder til den afbillede ejers bil) (62) Når du ta r på ferie... - skal din bil på arbejde (ill.: bil på vej op ad et bjerg) (63). Lyt til din pung! Tank Danmarks billigste benzin (64). Filosoffen og bilen der tænker selv. Ole Thyssen, filosof, tester Lexus LS 400 til 1,1 mio. kr. [...Thyssen udtaler:] "Hvor er computeren, der fortæller om tidspunktet for færgens afgang?" (bilen "tænker" og "fortæller" og er altså typen Masia Bach - den spanske forfører (ill.: vinflaske der hælder ca. 45 grader - i baggrunden de runde vintønder) (66). Sundhedsattesten giver flere fordele boligsælgere har allerede sikret sig mod problemer efter hussalg (husene kan som mennesker være sunde) (67). Teknologiske produkter (mobiltelefoner og edb-tilbehør m.v.): Mangler du en kreativ medarbejder, der kan lave spændende dokumenter på ingen tid? Ansæt en HP scanjet 4C (68). Farvel til en fast følgesvend. Nogle vil måske påstå, at hvis man er født i 1988, må man stadig være ung og frisk, men sådan forholder det sig desværre ikke længere med VLRs faste følgesvend! Vi fik ham i radioens første år, og på trods af, at han indtil i dag har fået hjælp af 30 andre, var det stadig ham, som kunne prale af at holde styr på hele VLRs pladearkiv med ikke færre end pladetitler. Han har aldrig protesteret eller givet udtryk for, at der blandt de mange kunstnere og musiktitler, han bar på, var enkelte numre, der ikke lige var hans smag, højst et lille beskedent bib, når vi trykkede de forkerte steder. Lysten var stor blandt os til at lade ham fortsætte, men donor-systemet af en årgang som hans er desværre meget dårligt, så i stedet vil vi samle ham igen og finde en hylde i pladearkivet, hvor han nu kan nyde sit otium og holde øje med sin helt nye afløser. VLR - Vejle lokal radio (69). Det kan være så yndigt at følges ad (ill.: en hånd sætter ring på en anden - pc-er og server ved siden af hinanden i ringformet billede) (70). "TrackMan Marble skal aldrig renses. Den passer til min arbejdsstil. Jeg elsker den!" (Mand holder pc-mus kært ind til sit hoved) (71). Den scanner, kopierer, arkiverer, faxer... i farver. Så nemt som ingenting, jeg elsker den" (72). 12

13 Spring ud med den nye Motorola Flare - Je t aime (skrevet med hjerte over i-et og snabel-a om m-et - ill.: mandeansigt foran mobiltelefonen) (73). Kontaktannonce. "Jeg er: Attraktiv og 100% stabil. Du er: Rejseglad og meget talende". "...Oplad mobiltelefonen [...] Så er den altid klar til at hjælpe (74). "Det er mig, der snakker" (ill.: pc snakker) (75). PC-ere på talefod (ill.: billede af mand v. pc over for et billede af pige v. pc) (76). I disse teknologieksempler ser vi pc-ere, som er gode medarbejdere, der fx kan ansættes, være født til noget, kunne prale, protestere, haft lyst til noget - og nu har fået sit otium. Teksten Farvel til en fast følgesvend er eksemplarisk. Teknologiske produkter fremstilles, så de kan indgå i ægteskabelige relationer - evt. efter først at have indsat en kontaktannonce i avisen - de kan sågar elskes. Ind i personificeringen indgår derfor også at de kan snakke eller være på talefod. 13

14 "Jeg er elektronisk og skal ikke tilsluttes elnettet." Jeg regulerer temperaturen med spareeffekt og giver bedre komfort." "Jeg kan regulere temperaturen efter individuelle tids- og varmeprogrammer i alle rum med radiatorer." At den illustrerede metaforiske markedsføring af de højteknologiske produkter er nødvendig skyldes, at det er kvalitativt ny produkter, som det er svært at få styr på. Hvad er det, der udmærker en lille plasticdims med en kugle indeni, der er forbundet med en ledning til en pc-er? Hvad er det gode ved at to pc-ere kan forbindes med en ledning? Hvorfor er det så godt at have en telefon, som ikke er fast forbundet med en ledning til telefonstikket? Svarene på disse spørgsmål bliver i bogstavelige formuleringer meget situationsbestemte og abstrakte. Det er ikke umiddelbart til at forstå, hvorfor man skal anskaffe sig disse produkter. Og der kommer stadig nye produkter i en stadig stigende forandringstakt. Hvert år kan fx pc-ere i samme prisklasse håndtere det dobbelte antal informationer. Dette giver ikke kun kvantitative muligheder men muligheder for at afvikle kvalitativt andre opgaver - opgaver, som på nogle måder og i et vist perspektiv ligner det, vi mennesker engang var ene om at kunne håndtere, fx løse store beregningsopgaver og opgaver, der kræver feed-back og selvregulering. At tendensen til at begribe især teknologiske produkter ud fra metafortypen ting er mennesker ser jeg således som udtryk for, at vi har problemer med at forstå disse ny ting. Men vi ville ikke i så udpræget grad gøre brug af denne metaforiske sprogbrug, hvis det ikke var fordi vi samtidig havde problemer med at begribe størrelsen menneske. 14

15 Det problematiske menneske I samme omfang som vi ser ting som mennesker, ser vi mennesker som ting. Tendensen er dobbeltsidet. I flere og flere sammenhænge får vi produkter som på nogle punkter ligner mennesker - eller fremstilles sådan - og tilsvarende afspejler brugen af metafortypen mennesker er ting en stadig større usikkerhed i vores menneskesyn. Hvorfor denne usikkerhed optræder har årsager, som jeg ikke her har mulighed for at gøre rede for. Usikkerheden skal dog også ses i sammenhæng med udbredelsen af metafortypen ting er mennesker. De to metaforiske bevægelser indvirker forstærkende på hinanden og udvisker grænsen mellem overbegreberne mennesker og ting. Hvordan er vores syn da på os selv? Den metaforiske sprogliggørelse kom til udtryk fx i forbindelse med EM i fodbold sidste år. På bundlinien af TV-skærmen markeredes udskiftninger af spillerne med "on", når en ny spiller kom ind på banen og med "off", når han gik ud. En fodboldspiller blev altså sat i on-off-position0er som en anden radio eller kontakt, man kan tænde for og afbryde. Kommentaren til en træt fodboldspiller Michael Larsen var at han er punkteret. Den strategisk gode cykelrytter Bjarne Riis bliver i kommentatorernes munde tingsliggjort via ytringer som at han indkoder oplysningerne i sit register - han har udbrudsforsøg i sig, idet han har lagret oplysninger. Denne sprogbrug afspejler at vi ofte begriber menneskelig mental aktivitet som en computeraktivitet. Nogle eksempler på det computeriserede menneskebillede er, hvor der tales om vidensmæssig opdatering (77) - og i sprogbrug som: hvordan processer du? - hvordan programmerer du dig selv om - hvordan afprogrammerer du uhensigtsmæssig adfærd - vi arbejder med neuro[-]lingvistisk programmering (78). Det tingsliggjorte menneskebillede dækker ikke kun menneskets mentale kvaliteter, men er mere omsiggribende. Også menneskets fysiske fremtræden forstås i tingslige kategorier: Kroppen som maskine. Hvordan klarer de det dog? Disse menneskelige maskiner, der dag efter dag piner deres kroppe i Tour de France[-]cykelløbet (79). 15

16 "Her ser du et billede af en hovedpine. Sådan kan du fjerne din egen" Det er metafortypen mennesker er ting der kommer til udtryk, når jeg fx får brev fra min kiropraktor, hvor han skriver Efter aftale tillader vi os herved at minde Dem om, at det er tiden for et eftersyn (80). Metafortypen ses også i udtryk som Jernhårde ladies går ind i metalindustrien og kvitter symaskinen (81) 16

17 og Danmarks jernhårde ladies (om fodboldpigerne) (82). I billedet af hovedpinen her, ser vi ikke kun et billede af en hovedpine men også et fortegnet menneske som en ting. Det fortegnede menneske kunne man også kalde denne form for tingsliggørelse. I en anden reklame fortegnes en kvinde Her er to vægtige grunde til, at Ajax har tabt sig 750 ml (83). - begge kvindens arme er trukket ud, ned og rører næsten gulvet, idet hun tidligere har båret for tunge rengøringsmidler. Det er en fortegning, som ikke er meget ulig den, der sker med bilsælgeren i en tv-reklame (84): han deformeres og omformes til en armbolt og en hammer - hans arme bliver boksehandsker. Det er en fortegning, som skal forstås i bredere forstand - det er nemlig mennesket mere generelt der tingsliggøres - ligesom når man fx i en printerreklame med overskriften hastighed (85)ser et utydeligt billede af et menneske på skøjter i fuld fart fremad i en fantomdragt. I reklamerne - og især reklamerne for teknologiske produkter - fremtræder mennesket i en tingsliggjort skikkelse. Det menneskebillede, som udspringer af nedenstående reklame er et tingsligt og fortegnet billede. De figurer her, der efterligner mennesker, er crashtest-dukker. Det er en fremstilling, som er blevet populær i reklamebranchen, og fx bruges i en kampagne for et kartoffelchipslignende produkt (86). Det er en fremstillingsform ikke meget ulig den mennesker via trædukker i en kontormøbelreklamekampagne (87) vises på: dukkerne får problemerne på afstand og arbejdsglæden tilbage. I dette billede kan alting ske - vi bliver fx opfordret til at tage en bid af Ghita Nørby - nu også som kage (88). Der er en tendens til at vi begriber ting i menneskebilledet. For at begribe mennesket - og få styr på, hvad denne mere og mere tilsyneladende diffuse, uforståelige og ustyrlige størrelse er - griber vi til tingsmetaforik. Derfor ser vi, at det er ting, der metaforisk får kontakt og kærlighed og mennesker der bliver isolerede og i deres søgen efter kontakt og kærlighed blot kan få reserveret (89) en partner. Ting har fået karakter af mennesker og mennesker har fået karakter af ting. De to tendenser følger hinanden. Forandringer i verden og i menneskebilledet Verden forandrer sig - nye teknologiske produkter dukker op og skal forstås og indordnes den måde vi i øvrigt oplever verden på. Ny måder at bruge sproget på afspejler disse forandringer. Den måde vi forstår os selv på forandrer sig også. Konturerne af det borgerlige samfunds rationelt tænkende individ forsvinder - måske på baggrund af de billeder vi via medierne til dagligt ser: fornuftigt udseende mennesker fra hele verden taler velformuleret til kameraet - men handlingerne bag ved billederne taler et ganske andet sprog. Mennesket er ikke altid sådan, som det gerne vil tage sig ud. Der er problemer med selvforståelsen. 17

18 Grænserne mellem ting og mennesker glider ud - og det må siges at være passende at forstå mennesket via ting vi omgiver os med til dagligt i stedet for at bringe til et bondesamfunds dyremetaforik på banen. Den udbredte dyremetaforik afspejler en søgen - men den formår ikke at begribe det forandrede mennesket i det moderne teknologiske samfund. Den udbredte metaforiske sprogbrug i bl.a. vores medier er udtryk for en søgen efter forståelse - og en holden fast i noget kendt. Reklamerne giver os de metaforer, vi gerne vil have - nemlig dem, der får os til at forstå. I det omfang reklamerne benytter disse typer metaforer - især mennesker er ting og ting er mennesker - lefler de for os i vores forsøg på at forstå. At de bestemte typer metaforer er så udbredte afspejler, at netop dé er med til at give os en særlig god forståelse. 18

19 Når vi præsenteres for ting, er det ofte mennesker vi får noget at vide om og omvendt: når vi præsenteres for mennesker, er det ofte ting vi får noget at vide om. De gamle forståelsesrammer rives på barsk vis ned - selv billedet af det uskyldige barn går ikke ram forbi. I illustrationen ovenfor er det en ting, nemlig et fly, der siges noget om - det er et fly i barneskikkelse. Metafortypen ting er mennesker er her anvendt (modsat billedet af Bjarne Riis med vinger; dér var det mennesket, der blev talt om). Vore begreber om mennesker, dyr og ting er i forandring - det afspejler den metaforiske sprogbrug. Den metaforiske sprogbrug er også udtryk for at vi kaster os ud i noget nyt, at vi opfatter dette som noget særligt, og at vi ofrer det en særlig opmærksomhed. Den metaforiske sprogbrug i dagens medier tegner samlet konturerne af et nyt menneskebillede. Illustrationen antyder også hvor det gamle menneskebillede er på vej hen: ud i det blå. Illustrationer I. Så angreb ørnen. Vejle Amts Folkeblad d II. Fuglenes sprog. Politiken d III. Dumbo, tegning af Morten Ingemann. Ekstra Bladet d IV. Kontaktannonce. Morgenavisen Jyllands-Posten d V. Duogyr-Plus. Landis & Gyr - del af reklame, produktinformation. VI. Her ser du et billede af en hovedpine. Samvirke november VII. Pålidelighed som selv en tysker vil se op til. Citroën - del af reklame fra. Citroën-brochure. VIII. Ny non-stop til Italien... Alitalia - reklame. Penge og privatøkonomi 6,

20 Noter 1. Artiklen tager udgangspunkt i et foredrag jeg holdt på Dansklærerforeningens kursus Sprogets mange veje i efteråret Vedr. Riis: se ill. - Elmquist: Morgenavisen Jyllands-Posten d Elleman: se ill. i denne artikel - Kirsten Jacobsen: Vejle Amts Folkeblad d Dronningen: Morgenavisen Jyllands-Posten d Se drøftelserne vedr. oversættelserne af Aristoteles og kriterierne for hvad der er metaforer i min Metaforer, sprogbrug og samfund - en studie i sammenhænge mellem forandringer i sprogbrugen og forandringer i samfundet i øvrigt. Prisopgavebesvarelse v. Odense Universitet 1984, 301 s. (fotokopi kan rekvireres hos Carlo Grevy) 4. Eksemplerne er taget fra tv-dækningen og fra Morgenavisen Jyllands-Posten bl.a. d Jørn Mader: Ørnen fra Herning, Hans Reitzel 1995 s Morgenavisen Jyllands-Posten d Vejle Amts Folkeblad Ugeavisen/Vejle Posten AXIS Communications - reklame. Computerworld nr. 44, Paritas Grafik - reklame 11. Dennis Bergström a/s - reklame. Computerworld nr. 44, Idrætsliv 21, Psykologiartikel af Thomas Nielsen i Morgenavisen Jyllands-Posten d Teledanmark, reklame for fax. Børn og unge Morgenavisen Jyllands-Posten d Morgenavisen Jyllands-Posten d Vejle Amts Folkeblad d Samvirke juni/juli AT&T - reklame. Microsoft magasinet nr. 2, sept Real gruppen - reklame. Morgenavisen Jyllands-Posten d Penge og privatøkonomi 11, Politiken d Hhv. Vejle Amts Folkeblad og Ugeavisen/Vejle Posten d Morgenavisen Jyllands-Posten d Penge og privatøkonomi nr. 2, Morgenavisen Jyllands-Posten d Vejle Amts Folkeblad d Morgenavisen Jyllands-Posten Idrætsliv nr. 10, Vejle Amts Folkeblad d Morgenavisen Jyllands-Posten d Børn og unge nr. 17, d Danisco Distillers - reklame for Gammel Dansk. Morgenavisen Jyllands-Posten d Morgenavisen Jyllands-Posten d Vejle Amts Folkeblad Ud og Se, marts Samvirke februar Jobannonce, Grønlands hjemmestyre. Morgenavisen Jyllands-Posten d

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Læsetræning 1A - læs og forstå

Læsetræning 1A - læs og forstå Læsetræning 1A - læs og forstå Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup OBS! Sidetallene gælder ikke i denne prøve. Se på opgavernes numre. Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng Projekt Godnat CD Se jeg ligger i min seng Se mig jeg ligger i min seng x 2 Og tænker på alle de skøre ting som jeg så ud-i-haven her idag Uh-ha - Jeg tror - jeg så en stor giraf, men dens prikker de var

Læs mere

Inspiration til erindringer og brudstykker af dit livs historie

Inspiration til erindringer og brudstykker af dit livs historie Overvejer du at skrive dit livs historie, eller brudstykker af den, så er her lidt inspiration. Alle mennesker har en helt speciel og enestående historie uanset hvor almindelig og ordinær man end måtte

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

SPROGVURDERING 3-6 SPROGVURDERINGSSKEMA, KLASSETESTEN

SPROGVURDERING 3-6 SPROGVURDERINGSSKEMA, KLASSETESTEN SPROGVURDERING 3-6 SPROGVURDERINGSSKEMA, KLASSETESTEN Rim: Find de to ord, der lyder ens INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne test siger noget om barnets lydlige opmærksomhed. Det skal du bruge

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug Her er nogle ting med i. Sæt kryds ved tingene. Farv i et. Skriv selv. Find i erne og sæt ring om. mus telt Pia violin mælk pindsvin hvid pige appelsin 2 Forlaget Delta Her er nogle ting med s. Sæt kryds

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/ Uge 11 Emne: Dyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge11_dyr.indd 1 06/07/10 12.02 Uge 11 l Dyr Hipp og Hopp står under træet. Det er koldt, og de fryser. De

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder.

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder. RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame John Hansen Baunegårdsvej 73 Bredegrund 7, 3. tv 2900 Hellerup 2300 Sundby København den 9. september 2004 Klage over tv-reklame for Dansk Tipstjeneste sendt på TV 2 John

Læs mere

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT 1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1 Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) De laver fakler og leger at de er i krig. BOOM POW! Albert kaster sig ned til jorden og tager en dyb indånding. Han tager

Læs mere

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn. LÆS BARE LØS A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist.. Han maler en lille ko.. Her er en glad lille pige. 2. Hun maler en ko. 2. Han råber vist noget. 3. Hun maler

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Sund mad. til din kat. Din kat vil elske maden. www.atelier.dk. Killinger hjælpeløs hyggelig sød. Andre kattebøger: ATELIER Sund mad til din kat

Sund mad. til din kat. Din kat vil elske maden. www.atelier.dk. Killinger hjælpeløs hyggelig sød. Andre kattebøger: ATELIER Sund mad til din kat Din kat vil elske maden Andre kattebøger: Killingen går på stille poter ind i dit liv Er dit hjerte allerede erobret af en lille killing, der tillidsfuldt ligger hos dig? Eller leder du stadig efter den

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11. Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Registreringsskema børnehaveklasse (gruppe)

Registreringsskema børnehaveklasse (gruppe) Registreringsskema børnehaveklasse (gruppe) BØRNEHAVEKLASSE (GR.) > REGISTRERINGSSKEMA > RIM 1 Rim Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets lydlige opmærksomhed.

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Lær at lede og. motivere frivillige

Lær at lede og. motivere frivillige Lær at lede og Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. motivere frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Hvor er du? 1) I har

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd LÆRERVEJLEDNINGER LÆSEROLLEMETODEN 1. TEKSTSAMTALE HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd 1. Introduktion af første strategi: Forudsige Vis 2-3 fagbøger.

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Jeg kunne godt gentage hvad jeg har sagt de sidste par år, men det bliver sgu så kedeligt. Og i ved alle at underholdninger er dyrt, konkurrencen er

Jeg kunne godt gentage hvad jeg har sagt de sidste par år, men det bliver sgu så kedeligt. Og i ved alle at underholdninger er dyrt, konkurrencen er 5 Jeg kunne godt gentage hvad jeg har sagt de sidste par år, men det bliver sgu så kedeligt. Og i ved alle at underholdninger er dyrt, konkurrencen er hård og alt det andet intetsigende plader 6 At kalde

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Ansvar for forandringer er et vilkår for langt de fleste ledere i dag. Men hvordan skal du kommunikere med dine medarbejdere om forandringerne? Og

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

Street Art på Vesterbro

Street Art på Vesterbro Street Art på Vesterbro! Byens Netværk 05.05.11 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen På Vesterbro gemmer der sig overalt skjulte visuelle skatte. Disse skatte består i gadekunst, også kendt som Street Art,

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Bilag 2 - Observation af fokusgruppe på Gallup 04.11.2014

Bilag 2 - Observation af fokusgruppe på Gallup 04.11.2014 Bilag 2 - Observation af fokusgruppe på Gallup 04.11.2014 M = Moderator Gruppemedlemmerne er nævnt som respondenter. Vores egne kommentarer, til det vi observerer, er markeret med parenteser. Moderator

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

Simon og Viktoria på skovtur

Simon og Viktoria på skovtur Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De

Læs mere

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten. Side 1 Jack og lygten historien om græskarlygten Side 2 Personer: Jack Fanden Side 3 Jack og lygten historien om græskarlygten 1 En tom pung 4 2 Fanden 6 3 En mønt 8 4 Et år mere 10 5 Fanden kommer igen

Læs mere

Goddag sang (Dalia Faitelson)

Goddag sang (Dalia Faitelson) Goddag sang Goddag goddag til alle sammen Idag idag vi mødes her Og ved I hvad, det ku være så dejligt Hvis I ta r med på eventyr Det handler om en lille tapper mus Der forlod sit hus Og solen den stakkel

Læs mere

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild s dagpleje Gunhilds dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild Rask Jensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme.

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. Få eller have 1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. 2) Få bruger man om en forandring eller udvikling. Derfor er det næsten altid få, når årsagen til forandringen er nævnt

Læs mere

dukapc spreder glæde i hele familien

dukapc spreder glæde i hele familien Det er en genial computer. Nu behøver vi ikke at hjælpe mine svigerforældre - de ringer bare til dukapc, hvis noget driller. Nu har vi fået oprettet en digital postkasse og kan nemt bruge netbank, når

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar Amors tjener Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Efter en ide af Shahbaz Sarwar Benjamin Dahlerup (2013) Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Test din viden om Substantiver

Test din viden om Substantiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Substantiver 7 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Madpolitik i overbygningen.

Madpolitik i overbygningen. Hold Øje uge 41. Lyden af efterårsferie og et bolsje.. Sanne, Sanne, Sanne.. Kære Alle. Så er der efterårsferie. I ønskes alle en dejlig uge vi ses igen om en uge bl.a. til musicalperiode for OB. Hilsen

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

Gud har en plan -4. Plan nr. 4: Jeg vil bruge dig!

Gud har en plan -4. Plan nr. 4: Jeg vil bruge dig! Gud har en plan -4 Plan nr. 4: Jeg vil bruge dig! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 4: At Gud vil bruge dem. Gud har skabt mennesker, fordi han ønsker et samarbejde med dem. Han har givet jorden til mennesker,

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1)

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1) Hvalpetræning del 1 Samling i rundkreds om træningsleder på eget medbragt tæppe. Tæppet er et sted hvor hunden, skal forholde sig i ro, og være glad for at være. Starter med at hvalpen skal sidde stille

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

+ 0. Socialforskningsinstituttet. IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve. Test 1. Us. nr December

+ 0. Socialforskningsinstituttet. IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve. Test 1. Us. nr December + 0 Socialforskningsinstituttet IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve Test 1 Us. nr. 8855-4 December 2006 + 0 + 0 Sæt et tydeligt kryds. RIGTIGT X FORKERT Hvis et felt er udfyldt forkert, sættes streger over krydset,

Læs mere

Angle-flying Sikkerhedskrav?! Hvad er flyveretningen? Hvor kraftig og hvad retning er vindene på jorden og i højden?

Angle-flying Sikkerhedskrav?! Hvad er flyveretningen? Hvor kraftig og hvad retning er vindene på jorden og i højden? Angle-flying Som i så mange andre lande er tracking eller angle-flying blevet rigtig populært, og det forstår man godt. For mange mennesker er det at eksperimentere med ens vinkel, hastighed og kropsposition

Læs mere