Da mennesket forsvandt - om metaforer og menneskebilleder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Da mennesket forsvandt - om metaforer og menneskebilleder"

Transkript

1 Da mennesket forsvandt - om metaforer og menneskebilleder Udgivet i Tidsskrift for Sprogpsykologi 3, 3. årgang, 1997, 8-31, redaktør: Marie Louise Qvist (ansvarshavende) og Lars Henriksen. Se også artiklen Virkelighed, metaforer og tolkning for en mere teoretisk drøftelse, i: Tidsskrift for Sprogpsykologi 1, 4. årgang, 1998, af Carlo Grevy I denne artikel vil jeg efter en teoretisk drøftelse om metaforisk sprogbrug se på, hvordan medierne i dag anvender metaforer (1). Der er en tendens til i meget stort omfang at anvende metaforer, hvor mennesker ses som dyr: Bjarne er en ørn - Elmquist er en bjørn - Ellemann er en elefant - Kirsten er en grævling og Dronningen er ved at blive en gammel rotte (2). Der er også en række andre markante og nye måder at udtrykke sig metaforisk på, der vedrører vores opfattelse af ting og mennesker. Jeg vil i artiklen vise, hvordan nye tendenser i vores anvendelse af metaforer de sidste par år antyder konturerne af en ny selvforståelse. Det vi mennesker i bund og grund har som en af vores hovedbeskæftigelser er at forsøge at forstå. Vi søger at forstå hvem vi er, hvorfor vi er, og hvor vi er på vej hen. Dette at begribe er et af menneskets hovedopgaver - mennesket er det begribende dyr. Og det er vi ikke kun i en filosofisk forstand men også i en dagligdags. Vi forsøger i vores hverdag at begribe egen og andres adfærd for om muligt at indrette os hensigtsmæssig. Verden og vores egen natur er imidlertid ikke altid lige hensigtsmæssig indrettet, hvorfor vi sprogligt indretter os, så den alligevel kommer til at se fornuftig ud for os. Ved at sprogliggøre os kommer vi til en forståelse af os selv. Når vi forsøger at begribe og forstå, sker det gennem sproget. Vi sætter ikke blot ord på vores viden og erfaring - det er ikke sådan, at vi først har en forståelse, som vi derefter sætter på form. Forståelsen opstår sammen med at vi bruger sproget, først da ved vi, hvad vi taler om. Når vi bruger sproget knytter vi an til vores fællesskabs netværk af begreber, hvorved vi indlejrer vores egen forståelse i vores omgivende samfunds viden og erfaring. Forståelsen opstår således i brugen af sproget - den opstår via og i sproget sammen med andre me n- nesker og er forskellig i forskellige samfund og i forskellige tider. Det enkelte menneske bidrager til kommunikationsfællesskabet men er i stor udstrækning underlagt, hvilke sammenhænge og erfaringer, der kan siges noget om. Grænserne, for hvordan noget kan ses, ændrer sig. Fordi samfund ændrer sig, ændrer det, der umiddelbart kan forstås og siges, sig. Den viden, erfaring, forståelse og begribelse af verden, man kan hægte sig op på, er forskellig på forskellige historiske tidspunkter og i forskellige kulturer, fordi den begrebsliggørelse og dermed sprogliggørelse, der kan finde sted, er forskellig. I ethvert samfund er der således nedlagt en forhåndsviden og en forforståelse for, hvordan tingene forholder sig og for hvilke betragtninger, man kan gøre sig. Det gælder naturligvis også 1

2 for dagens Danmark, der er centralt placeret og i stort omfang er repræsentativ for den vestlige verdens tænkemåde. Studiet af metaforer får - ud fra ovenstående sprogteoretiske indledende bemærkninger - en særlig og central rolle. At bruge en metafor er netop en bestemt måde at iagttage en sag på, en bestemt måde at forstå noget på. En metaforisk sprogbrug er pragmatisk set en sproghandling, hvor man siger:"se - jeg har her noget særligt at fortælle dig, jeg har opdaget noget nyt, som jeg vil udtrykke via denne særlige sprogbrug". Hvori dette særlige består, er der skrevet mangt og meget om, men måden er bl.a. at man ikke bruger ordene i deres bogstavelige betydning. Når man fx siger Peter er en ræv bruger man ikke begrebet ræv i dets bogstavelige betydning - Peter, der er et menneske, kan ikke i bogstavelig betydning være et dyr - det man mener er, at Peter er noget i retning af snu eller lusket. Sprogbrugerens intention er at vi skal overføre karakteristika fra dyret, fra ræven, til mennesket Peter. Jeg vil også formulere det sådan, at man tilordner Peter dyriske egenskaber, eller at man ser Peter i samme lys - eller under samme kategori - som dyrene. I den metaforiske ytring sker der således mere end blot at sige, at han er snu, lusket m.v. - der siges også, at der er nogle særlig lave, anderledes eller indskrænkede egenskaber ved ham, egenskaber som ellers kun medlemmer af kategorien dyr kan være i besiddelse af. Havde man sagt at han var en ugle eller en ørn, havde man sat ham i lyset af hhv. klogskab og succesfuldhed - men på linie med ræveeksemplet ville det være en dyre-lig-gørelse og altså med indskrænkning af Peter som et fuldt og helt menneske og med et fokus på det indskrænkede eller rammesættende ved dyrekategorien. Metaforen kan forstås som en optik, der forbinder forskellige kategorier. Forskellige overvejelser går på, at man giver noget et navn, som tilhører noget andet, at man anvender en term, der er lånt fra et fremmed område, på et nyt (3). Man anvender - sådan vil jeg forstå det - et begreb, som er tilordnet en bestemt kategori på en anden. I eksemplet med ræven anvender man begrebet ræv (og hermed hvad det indbefatter af forestillinger om, hvad ræve er og kan) fra kategorien - eller overbegrebet om man vil - dyr (og hermed hvad det indbefatter af forestillinger om, hvad dyr er og kan) til at sige noget om et element, der er tilordnet en fremmed kategori nemlig den menneskelige. Via optikken/metaforen ser vi ræven, men bagved dette metaforisk forvrængede billede ved vi, at Peter befinder sig. Bemærk i øvrigt, at den metaforiske ytring Peter er en ræv sagtens kunne have et andet sigte, nemlig at sige noget om en ræv, som en sprogbruger kalder Peter. I en sådan sammenhæng virker optikken modsat, så er det overbegrebet eller kategorien menneske, som ræven ses under - og herved får den metaforiske ytring en ganske anden mening. Der sker således i den metaforiske sprogbrug nogle begrebslige bevægelser - nogle flytninger af et begreb fra en kategori til en anden. Den måde, som vi i dag bruger metaforer på, afhænger således af hvilke overbegreber vi benytter os af. Ved at undersøge hvordan vi konkret anvender metaforer, aftegner der sig et billede, hvor den moderne sprogbruger stort set flytter begreber mellem følgende overbegreber: det menneskelige - dyreriget - planteriget - ting - det abstrakte. Vi ved, hvem der i bogstavelig forstand fx kan tænke, planlægge, lægge strategier, spise, elske - hvad der kan æde, fortære, formere sig, være bytte, være flokdyr - hvad der kan gro, vokse, blomstre, blive bestøvet, forgrene sig - hvad der kan knuses, omformes, deformeres, smeltes, opløses i atomer, kalkulere - hvad der er abstrakt, imaginært, dyrt og uforudselig. Netop fordi vi skelner mellem brugen af begreber inden for overbegreberne, bliver det metaforisk, når vi lader pc-ere tænke, organisationer vokse og mennesker knuses. Men ytringerne er 2

3 ikke i sig selv metaforiske og de er ikke metaforiske i sprogbrugssammenhænge, hvor man sætter mennesker og dyr i samme kategori eller hvor sproglige forstyrrelser eller manglende sproglig udvikling gør, at man endnu ikke bruger disse overbegreber. Når vi begrebsligt skelner mellem fx dyr og mennesker hænger det sammen med vores forståelse af, at der er afgørende forskelle i den måde vi og dyrene fungerer på og skal behandles på fx i juridiske sammenhænge. Der er afgørende forskelle i den måde mekaniske og elektroniske enheder fungerer på og os, og det holder vi os for øje i vores sprogbrug: vi kan ikke i bogstavelig forstand elske en pc-er og den kan ikke tænke. Men metaforisk kan vi i vores måde at forstå disse ny elektroniske mekanismer se det sådan. I dag er brugen af metaforiske ytringer - fx i daglig sprogbrug og i medierne - meget udbredt. Netop undersøgelsen af brugen af metaforer er afslørende for, hvordan vi forstår vores omverden - hvordan vi forstår virkelighed - fordi metaforerne anvendes dér, hvor man vil sige noget særligt - noget nyt eller noget anderledes - eller man vil ytre sig om noget, der på en eller anden måde er problematisk. Brugen af metaforer afspejler ikke kun sproglige vaner men hele tankesystemer. Disse tankesystemer, disse måder at forstå og anskue verden på, er dog omvendt på et grundlæggende niveau basis for sproglige vaner. Ved at se på hvordan man rent konkret anvender metaforiske ytringer, kan vi også sige noget om, hvordan vi forstår verden. Netop fordi metaforer afspejler, hvad der sker, når ny viden skal formidles, er de velegnede i vores kultur. Den teknologiske udvikling med deraf følgende produktudvikling og markedsføring af ny produkter kræver vidensformidling på en hel række niveauer helt fra den overordnede markedsføring til introduktionen af produkterne i faglitteraturen, i brugervejledninger og anden produktinfo r- mation. Forbrugeren skal sættes ind i, hvad produkterne kan anvendes til. Det opskruede tempo, som produkterne lanceres i, betyder, at producenten og udbyderen af produkterne må gøre en særlig indsats for at få forbrugeren til at forstå, hvad hans produkter skal gøre godt for. Producenten henvender sig dog ikke direkte til forbrugeren - en hel række mellemled trækkes med ind i formidlingen af produktet. En hel række personer deltager i dette vidensformidlingsarbejde - og disse må løbende uddannes i den nye teknologi. Tænk fx her på den løbende markedsføring af informationsteknologiens produkter, der ikke kun kræver specialuddannelse af sælgere og konsulenter på alle niveauer, men også forandrer hele uddannelsessystemet, der må socialisere den ny generation i brugen og i de potentielle muligheder. I et innovativt samfund i hurtig teknologisk og vidensmæssig forandring får den metaforiske sprogbrug en speciel medierende funktion - og den afspejler forandringerne, som den er bærer af. En undersøgelse af brugen af metaforer har således mulighed for at pege på vores syn på os selv og vores omverden. Tilsvarende kan en sådan undersøgelse pege på og afsløre, hvorvidt vi holder fast i gamle vaner og dermed gamle forståelsesmåder af os selv og vores omverden. Metaforer i dagens medier Ovenfor så vi, at der var forskellige kategorier, som man så at sige kunne krydse imellem i skabelsen af metaforer. Siger man fx at en maskine føler noget, har man tillagt tingen - maskinen - egenskaber fra menneske-overbegrebet. Så er der tale om metaforik. For at forenkle denne sprogbrug vil jeg kalde sådan en krydsning ting er mennesker. Tilsvarende ville vi kunne tillægge ting egenskaber fra dyreriget, planteriget eller det abstrakte, hvor vi kunne bruge betegnelserne ting er dyr, ting er planter, ting er abstrakter. Når mennesket metaforisk får egenskaber fra dyreriget, planteriget, tin- 3

4 gene og det abstrakte vil jeg bruge betegnelserne mennesker er dyr, mennesker er ting og mennesker er abstrakter. Bemærk her, at de to metaforiske typer mennesker er ting og ting er mennesker er to væsensforskellige metaforiske bevægelser - i det første tilfælde siger man noget om mennesker, i det sidste tilfælde noget om ting (fx pc-ere). I praksis er det ikke alle kombinationsmulighederne der tages i anvendelse - vi gør i vores dagligdag brug af udvalgte krydsninger. Jeg ser en væsentlig pointe i at undersøge hvordan metaforerne faktisk anvendes - så i stedet for at finde eksempler på alle kombinationsmulighederne (som end ikke ville række, da vi i mindre omfang kan finde metaforiske krydsninger uden om de nævnte overbegreber) vil jeg inddrage eksempler, jeg er stødt på fra medierne de sidste års tid. Mennesker og dyr Vore talemåder afspejler et righoldigt opbud af metaforer af typen mennesker er dyr: Han forsvarede sig med næb og klør - hun var en ørn i køkkenet - han er fuld som en allike - lad hellere den fugl flyve - højt at flyve dybt at falde - spøgefugl - gadens løse fugle - hverken fugl eller fisk - der er ikke fugls føde på ham - fuglen var fløjet - jeg har hørt en fugl synge om det - det smager dog af fugl - en ensom svale - han er ikke nogen ørn - han har ørneblik - hun er en hejre - en grim ælling - osv. Peder Syv gjorde allerede i 1600-tallet mange iagttagelser vedr. husdyrs og andre dyrs indlemmelse i almindelig tale. Således kan man gå i hundene - være dum som en ko - være en gris - bides som en hest - og være en interessant giraf. Denne farvning af vores sprog kan forstås ud fra vores nære kontakt med dyrene gennem tiderne. I praksis viser det sig, at den alt overvejende brug af metaforer er af typen mennesker er dyr - også i dag! Lad os se på en række eksempler: I forbindelse med sportshelten Bjarne Riis succes i de franske bjerge kendte fuglemetaforikken ingen grænser herhjemme. Ørnen flyver igen - Riis var ørnen fra Herning - den flyvende ørn - kongeørnen. Da han stod på sejrsskamlen breder han sine vinger ud. Og derhjemme er det hans kones, Mettes, opgave at holde ham nede på jorden. I Tour de Frances slutning fløj han bort fra konkurrenterne - og blev en rovfugl (4). Men hans gode ven Fignon havde jo også vurderet, at han var flyvefærdig og mestrede højden(5). I alle eksemplerne siges enten direkte eller indirekte Bjarne er en ørn - og typen mennesket er et dyr anvendes. Denne brug kan forstås såvel fra en pragmatisk som en semantisk vinkel. Ved at fastholde sprogbrugen i det metaforiske formår man vedholdende at fortælle dette er noget særligt. Betydningsmæssigt låner man fra ørnemetaforikken medbetydninger som styrke, angreb, overlevelse - og måske også frihed. Man får etableret en metaforisk iscenesættelse af cykelrytteren, der fungerer væsentlig bedre end bogstavelige konstateringer som fx en mand i starten af 30-erne cyklede forbi alle de andre op ad bjerget... Bjarne Riis formåede igen at cykle hurtigst på ruten... Dyremetaforikken anvendes ikke kun i forbindelse med særlige sportsbegivenheder - man taler om De vilde fugle(om vagabonder) (6). Søde små pingviner mangler lidt pondus (7). Pingvinerne på hjemmebane (begge teksteksempler er om popgruppen Nice Little Penguins) (8). 4

5 Hvem tør sige det ikke er et problem at udskrive i netværk (ill.: en struds stikker hovedet i jorden) (9). Kunde (ill.: ørn)... Leverandør (ill.: ørn) (10). Sæt kløerne i markedets mest enkle løsninger til parallelporten (ill.: ugle med kløerne i edb-enhed) (11). Talenter i rugekassen(om idrætstalenter) (12). Morgenhaner og natteravne (13). Til alle dem, som ikke vil plukkes(ill.: and - reklame for fax) (14). Syge spillefugle (om folk med spillelidenskab) (15). Ulykkesfugle i trafikken (16). Skæbnefuglen i Vejle (om kunstneren Carl-Henning Pedersen) (17). En fugl uden vinger - sådan beskriver en kurdisk enlig mor det at være flygtning i Danmark (18). En almindelig PC? En pc har sine begrænsninger (ill.: fuglebur) - Eller en Globalyst PC&C (ill.: en fugl flyver ud af buret) (19). 5

6 "Den påstår den er naturlig, men den lyder kunstig." - Udenrigsministeren har været i Kina for at sælge varer og fortælle dem om demokrati. Andre dyr: Hvid du sætter den forkerte til at sælge huset i dag, kan du hænge på skaden de næste 20 år (ill.: snegl i ødelagt sneglehus) (20). Mennesker er fugle er en speciel udgave af metafortypen mennesker er dyr. Den er sammen med typen mennesker er fisk den mest udbredte jeg har fundet: Danmarks største lånehajer: 246% i rente (21). Der er sild på torvet i dag... hun er i farvandet (en pige, man skal henvende sig til på Kgs. Nytorv) (22). Tre sild frem for to frikadeller. Sild og frikadeller på sommersjov i Musikteatret(om forestilling med Dario Campeotto, Henrik Krogsgaard - Kirsten Siggaard, Lise-Lotte Norup og Kirsten Vaupel) (23). 6

7 Lokkedue i hvid kittel (kontaktbureau lover kontakt med kvindelige sygepejersker) (24). Havkatten pønser på flere øretæver. Furie, havkat og rappenskralde (om Kirsten Jacobsen) (25). - kun døde fisk flyder med strømmen. Rækken af spændende navne på bureauets kundeliste vokser konstant. Og det kræver, at vi - nu igen - sætter madding på krogen... (jobannonce) (26). Hajen og servitricen (om billardspiller) (27). Musikere på krogen (ill.: div. kunstnerhoveder med fiskehaler ser efter krog med penge som madding) (28). Åbenlyst fiskeri. Svømmeklub... annoncere[r...] efter svømmere fra andre klubber - Fiskeri ved højlys dag? - Tre trænere om talentfiskeri (29).. Langt de fleste dyremetaforer, jeg har fundet, inden for mennesker er dyr er altså de to typer mennesker er fugle og mennesker er fisk. Det er dog ikke sådan, at hvis det hverken er fugl eller fisk - så er det ikke noget. Der findes en lang række andre og ikke så anvendte typer. Mennesker kan ses både som husdyrene katte og hunde. Bjørnemetaforen er også populær - og en lang række andre dyr trænger sig på i fremstillingen af mennesket: Hunde: JobDanmark har også flere tilbud til unge stræbere (ill.: hønsehund trækker sin fører kraftigt fremad) (30). JobDanmark har også flere tilbud til de tunge drenge (ill. af bred og stærk hund) (31). Tal dansk din hund(vejledning til danskere om sprogbrug) (32). Vi skal jo først lige hilse på hinanden (ill.: 8 hunde hviler sig på en jagt og venter på en Gammel Dansk) (33). Er de ude at snuse efter nyt job? (ill.: hund der stikker snuden frem) (34). Katte: Nyt syn på [brillerne] You2 (ill.: katte "miss"/mangler briller) (35). Nyt syn på kontaktlinser (ill.: katte går i byen, læser bog og dyrker sport) (36). Når dine øjne skal se bedre (ill.: kat sidder og ser) (37). 7

8 Bjørne: Tre vågne konsulenter, der retter blikket mod skat, revision, natur og oplevelser (ill.: 3 bjørne retter blikket mod mål uden for billedet - job-annonce) (38). Butiksindretter (ill. lille bjørn følger en stor - jobannonce) (39). Det handler om at være Tryg (ill.: stor bjørn passer sin unge - del af større reklamekampagne) (40). Dumbo... - "Pas på..! Dømmekraft & realitetssant er i fare... Andre pattedyr: Løvernes hule brøl (om fodboldspillere i FC København) (41). Nye jagtmarker (ill.: gepard i løb) (42). 8

9 Vejle Amt jager svin - Vejle amt har skærpet kursen over for de "vejsvin", der smider affald...(første sætning overskrift på forsiden - kunne let misforstås - i perioden talte man meget om de løsslupne vildsvin) (43). Kochs lange snabel (ill.: Carsten Koch som elefant, der med snablen har fat i en skatteyder) (44). Er det dig, der styrer dit edb-system, eller er det det systemet, der styrer dig (ill.: mus i trædemølle) (45). Læsehest med godnat-historier (om Johannes Møllehave) (46). Kom en tiger i tanken (oprindelig reklame for benzin - her anvendt i forbindelse med ernæringsvejledning ) (47). Den serbiske ulv (om oppositionslederen Vuk Draskovic) (48). Insekter: Selv små organisationer ved at teamwork er vejen frem (ill.: 5 myrer bærer på en programpakke) (49). Farver giver kontakt (det véd enhver blomst) (ill.: bi klar til at stikke) (50). Denne meget udbredte brug af dyremetaforer i forbindelse med mennesker kan ses som udtryk for den måde man opfatter mennesker på. En måde at tolke brugen af metafortypen mennesker er dyr kunne være, at vi mennesker har et nært forhold til dyrene og naturen, og at det derfor er os nærliggende at gribe til dyremetaforik for at begribe os selv. Denne betragtning holder ikke, hvis vi ser på hvor fjernt vi er fra naturen og dyrene i vores hverdag. En mulighed er, at vi har en ide om hvad naturen og dyrene er - uanset hvor romantiserede og hvor fremmedgjorte vi måtte være vedr. disse størrelser -, og at vi i vores fælles sprogbrug har nogle erfaringer at trække på, nogle erfaringer der fortæller os, at det giver god mening at sprogliggøre mennesket i lyset af dyrene. At vi har brug for at gøre det ses af, at vi faktisk gør det - og vi kan derfor se den markante anvendelse af metafortypen som et udtryk for, at mennesket er blevet en problematisk størrelse. At vi bruger metafortypen så markant meget kan også ses som udtryk for, at vi ikke generelt opfatter mennesket som et moderne, rationelt og teknologisk væsen. Mennesket er blevet en problematisk størrelse, vi i stadig i højere grad nødsages til at sprogliggøre via det tidligere landbrugssamfunds dyremetaforer for at kunne begribe. Vi begriber stadig i høj grad mennesket via landbrugssamfundets talemåder og forståelsesrammer, hvilket kan ses som udtryk for, at vores forståelse af, hvad mennesket er, ikke har ændret sig synderligt i forhold til dengang Danmark var et agrarsamfund. Dyremetaforikken kan også ses som udtryk for, at vi nok har andre måder at sprogliggøre mennesket på metaforisk, men at vi ikke finder det lige så belejligt at bringe disse i anvendelse. 9

10 Ting og dyr Ikke kun mennesker ses i lyset af dyrene - ting gør det også. En lang række produkter animeres således - men især når der skal reklameres for pc-produkter, gør man brug af dyremetaforik af typen ting er dyr. Men det sker også i forbindelse med andre produkter fx produkter til huse, biler og fly Grrr... (ill.: undertekst til bil, der ses forfra) (51). Sådan kan man bedst beskrive styrken ved den nye HiAce...(ill.: næsehorn med ord som selestrammere, stødabsorberende karosseri, forlænget frontparti m.v. som forklaring de relevante steder på dyret) (52). De eneste flyvere, der kender Atlanten bedre end delta air lines (ill.: to delfiner flyvende i luften over vandet) (53). WC And. Endelig helt oppe under kanten (ill.: plastikbeholder med lang hals gør rent i kumme) (54). Type: edb-produkter er dyr Alle CAD/CAM programmer vil gerne ligne Pro-ENGINEER - men det er cad me svært (ill.: en dalmatiner og 7 katte i dalmatinerpels) (55). Her er jobbet til jer der synes, at computeren er menneskets bedste ven (ill.: en lille bred kraftig hund) (56). Når banken er hjemme spiller musen på bordet (ill.: musen er en pc-mus) (57). Network her er klar til at hjælpe Dem med at tjene penge på Internettet (ill.: stor godmodig hund sidder med penge i munden - ved ordet Network peger en pil på hunden ) (58). Museskader truer tusinder af danskere. Musen plager hver fjerde, der arbejder med computere (hhv. overskrift og manchet på artikel på avisforside - der skrives om arbejdet ved pc-ere og om pc-mus) (59). Det er her værd at bemærke, at metafortypen edb-produkter er dyr er populær i forskellige pcblades annoncer. Det er tydelig, at dyrene er et overbegreb læserne er fortrolige med, idet annoncørerne ved at anvende netop tilordninger hertil, får dem til bedre at forstå, hvad disse højteknologiske produkter er for noget. 10

11 Mennesker og ting - dyrekategorien indikerer, at der er en forbindelse Ovenfor så vi, at det giver god mening for os at tale om såvel elementer i overbegrebet ting (fx pcere) og i overbegrebet menneske i lyset af dyrene. Såvel ting som mennesker indordnes dyreoverbegrebet. Spørgsmålet er, hvorfor elementer i to så tilsyneladende forskellige overbegreber som ting og menneske metaforisk kan tilordnes dyrene? Er det fordi elementer begge steder ligner dyrene? Mit svar er nej. Grunden til at såvel ting som mennesker i stort omfang tilordnet dyreriget er, at de for sprogbrugerne ser ens ud - når både mennesker og ting i så stort omfang fint forstås i lyset af dyrene, er det fordi der for sprogbrugerne ikke er den store forskel mellem elementer fra ting- og menneskekategorien. Et par teksteksempler illustrerer dette: Det smagte da af fugl... (om Bjarne Riis modtagelse i Herning efter Tour de France) (60). En bitter smag af fugl (om Poul Henningsens lamper, der efterlignes) (61). I begge tilfælde menes der noget i retning at, at det ikke var så godt, som det burde - og i begge tilfælde lægger man sig op ad talemåden at noget smager af fugl. I Riis tilfælde smagte det af fugl - som det også burde, idet han jo er en ørn - men ikke så godt, som det burde gøre. I begge tilfælde - ved både mennesket og tingen - sker der en tilordning til fuglene - metafortypen mennesker er dyr og ting er dyr anvendes. Netop fordi det er vanskelig at skelne elementer i menneske- og tingkategorien, kan de så at sige sættes på samme brøkstreg - hvor dyrene er fællesnævneren - og dermed begribes. Min antagelse er altså her, at vi i dag har problemer med overbegreberne mennesker og ting. Mennesket er blevet en størrelse, som det er blevet mere og mere vanskeligt at få styr på - det samme gælder elementer i tingskategorien. De elementer i tingskategorien, der især trænger sig på, og som er med til at skabe forvirring om grænserne for dette overbegreb, er bl.a. edb-teknologiske produkter, hvis virkemåde og funktion, vi ikke helt forstår. Tilsvarende er menneskets rolle i visse sammenhænge ændret, og her har vi tilsvarende problemer - vi har problemer i vores selvforståelse. I vores bestræbelser dels på at forstå den ny status, disse vigtige overbegreber har og dels forstå vores relationer til dem, griber vi til metaforisk sprogbrug. Dyremetaforikken er én måde at gøre det på. Her griber vi tilbage til en sprogbrug, der ikke er tidssvarende, idet vi ikke har det nære samvær med dyrene mere. Sprogbrugen er derimod abstrakt og hviler på overleverede sprogvaner og forestillinger om, hvad dyr er. Der er dog også en mere direkte måde, hvorpå udglidningen mellem tingog menneske-overbegrebet kommer til udtryk. Ting og mennesker - grænserne mellem overbegreberne nedbrydes I mediernes bestræbelse på at få os til at begribe ting i vores omverden - og her drejer det sig især om ting, som udbydere af produkter gerne vil have, at vi forstår på en bestemt måde - anvendes ofte metaforer af typen ting er mennesker. Disse ting kan være biler, vine, huse m.v. - alle ting, der optræder i vores daglige nærmiljø. Især teknologiske produkter trænger sig dog på som ting, der metaforisk tillægges menneskelige egenskaber. 11

12 Hus og hjem: Hvad byder du din allerkæreste (reklame for olie, reklamen hentyder til den afbillede ejers bil) (62) Når du ta r på ferie... - skal din bil på arbejde (ill.: bil på vej op ad et bjerg) (63). Lyt til din pung! Tank Danmarks billigste benzin (64). Filosoffen og bilen der tænker selv. Ole Thyssen, filosof, tester Lexus LS 400 til 1,1 mio. kr. [...Thyssen udtaler:] "Hvor er computeren, der fortæller om tidspunktet for færgens afgang?" (bilen "tænker" og "fortæller" og er altså typen Masia Bach - den spanske forfører (ill.: vinflaske der hælder ca. 45 grader - i baggrunden de runde vintønder) (66). Sundhedsattesten giver flere fordele boligsælgere har allerede sikret sig mod problemer efter hussalg (husene kan som mennesker være sunde) (67). Teknologiske produkter (mobiltelefoner og edb-tilbehør m.v.): Mangler du en kreativ medarbejder, der kan lave spændende dokumenter på ingen tid? Ansæt en HP scanjet 4C (68). Farvel til en fast følgesvend. Nogle vil måske påstå, at hvis man er født i 1988, må man stadig være ung og frisk, men sådan forholder det sig desværre ikke længere med VLRs faste følgesvend! Vi fik ham i radioens første år, og på trods af, at han indtil i dag har fået hjælp af 30 andre, var det stadig ham, som kunne prale af at holde styr på hele VLRs pladearkiv med ikke færre end pladetitler. Han har aldrig protesteret eller givet udtryk for, at der blandt de mange kunstnere og musiktitler, han bar på, var enkelte numre, der ikke lige var hans smag, højst et lille beskedent bib, når vi trykkede de forkerte steder. Lysten var stor blandt os til at lade ham fortsætte, men donor-systemet af en årgang som hans er desværre meget dårligt, så i stedet vil vi samle ham igen og finde en hylde i pladearkivet, hvor han nu kan nyde sit otium og holde øje med sin helt nye afløser. VLR - Vejle lokal radio (69). Det kan være så yndigt at følges ad (ill.: en hånd sætter ring på en anden - pc-er og server ved siden af hinanden i ringformet billede) (70). "TrackMan Marble skal aldrig renses. Den passer til min arbejdsstil. Jeg elsker den!" (Mand holder pc-mus kært ind til sit hoved) (71). Den scanner, kopierer, arkiverer, faxer... i farver. Så nemt som ingenting, jeg elsker den" (72). 12

13 Spring ud med den nye Motorola Flare - Je t aime (skrevet med hjerte over i-et og snabel-a om m-et - ill.: mandeansigt foran mobiltelefonen) (73). Kontaktannonce. "Jeg er: Attraktiv og 100% stabil. Du er: Rejseglad og meget talende". "...Oplad mobiltelefonen [...] Så er den altid klar til at hjælpe (74). "Det er mig, der snakker" (ill.: pc snakker) (75). PC-ere på talefod (ill.: billede af mand v. pc over for et billede af pige v. pc) (76). I disse teknologieksempler ser vi pc-ere, som er gode medarbejdere, der fx kan ansættes, være født til noget, kunne prale, protestere, haft lyst til noget - og nu har fået sit otium. Teksten Farvel til en fast følgesvend er eksemplarisk. Teknologiske produkter fremstilles, så de kan indgå i ægteskabelige relationer - evt. efter først at have indsat en kontaktannonce i avisen - de kan sågar elskes. Ind i personificeringen indgår derfor også at de kan snakke eller være på talefod. 13

14 "Jeg er elektronisk og skal ikke tilsluttes elnettet." Jeg regulerer temperaturen med spareeffekt og giver bedre komfort." "Jeg kan regulere temperaturen efter individuelle tids- og varmeprogrammer i alle rum med radiatorer." At den illustrerede metaforiske markedsføring af de højteknologiske produkter er nødvendig skyldes, at det er kvalitativt ny produkter, som det er svært at få styr på. Hvad er det, der udmærker en lille plasticdims med en kugle indeni, der er forbundet med en ledning til en pc-er? Hvad er det gode ved at to pc-ere kan forbindes med en ledning? Hvorfor er det så godt at have en telefon, som ikke er fast forbundet med en ledning til telefonstikket? Svarene på disse spørgsmål bliver i bogstavelige formuleringer meget situationsbestemte og abstrakte. Det er ikke umiddelbart til at forstå, hvorfor man skal anskaffe sig disse produkter. Og der kommer stadig nye produkter i en stadig stigende forandringstakt. Hvert år kan fx pc-ere i samme prisklasse håndtere det dobbelte antal informationer. Dette giver ikke kun kvantitative muligheder men muligheder for at afvikle kvalitativt andre opgaver - opgaver, som på nogle måder og i et vist perspektiv ligner det, vi mennesker engang var ene om at kunne håndtere, fx løse store beregningsopgaver og opgaver, der kræver feed-back og selvregulering. At tendensen til at begribe især teknologiske produkter ud fra metafortypen ting er mennesker ser jeg således som udtryk for, at vi har problemer med at forstå disse ny ting. Men vi ville ikke i så udpræget grad gøre brug af denne metaforiske sprogbrug, hvis det ikke var fordi vi samtidig havde problemer med at begribe størrelsen menneske. 14

15 Det problematiske menneske I samme omfang som vi ser ting som mennesker, ser vi mennesker som ting. Tendensen er dobbeltsidet. I flere og flere sammenhænge får vi produkter som på nogle punkter ligner mennesker - eller fremstilles sådan - og tilsvarende afspejler brugen af metafortypen mennesker er ting en stadig større usikkerhed i vores menneskesyn. Hvorfor denne usikkerhed optræder har årsager, som jeg ikke her har mulighed for at gøre rede for. Usikkerheden skal dog også ses i sammenhæng med udbredelsen af metafortypen ting er mennesker. De to metaforiske bevægelser indvirker forstærkende på hinanden og udvisker grænsen mellem overbegreberne mennesker og ting. Hvordan er vores syn da på os selv? Den metaforiske sprogliggørelse kom til udtryk fx i forbindelse med EM i fodbold sidste år. På bundlinien af TV-skærmen markeredes udskiftninger af spillerne med "on", når en ny spiller kom ind på banen og med "off", når han gik ud. En fodboldspiller blev altså sat i on-off-position0er som en anden radio eller kontakt, man kan tænde for og afbryde. Kommentaren til en træt fodboldspiller Michael Larsen var at han er punkteret. Den strategisk gode cykelrytter Bjarne Riis bliver i kommentatorernes munde tingsliggjort via ytringer som at han indkoder oplysningerne i sit register - han har udbrudsforsøg i sig, idet han har lagret oplysninger. Denne sprogbrug afspejler at vi ofte begriber menneskelig mental aktivitet som en computeraktivitet. Nogle eksempler på det computeriserede menneskebillede er, hvor der tales om vidensmæssig opdatering (77) - og i sprogbrug som: hvordan processer du? - hvordan programmerer du dig selv om - hvordan afprogrammerer du uhensigtsmæssig adfærd - vi arbejder med neuro[-]lingvistisk programmering (78). Det tingsliggjorte menneskebillede dækker ikke kun menneskets mentale kvaliteter, men er mere omsiggribende. Også menneskets fysiske fremtræden forstås i tingslige kategorier: Kroppen som maskine. Hvordan klarer de det dog? Disse menneskelige maskiner, der dag efter dag piner deres kroppe i Tour de France[-]cykelløbet (79). 15

16 "Her ser du et billede af en hovedpine. Sådan kan du fjerne din egen" Det er metafortypen mennesker er ting der kommer til udtryk, når jeg fx får brev fra min kiropraktor, hvor han skriver Efter aftale tillader vi os herved at minde Dem om, at det er tiden for et eftersyn (80). Metafortypen ses også i udtryk som Jernhårde ladies går ind i metalindustrien og kvitter symaskinen (81) 16

17 og Danmarks jernhårde ladies (om fodboldpigerne) (82). I billedet af hovedpinen her, ser vi ikke kun et billede af en hovedpine men også et fortegnet menneske som en ting. Det fortegnede menneske kunne man også kalde denne form for tingsliggørelse. I en anden reklame fortegnes en kvinde Her er to vægtige grunde til, at Ajax har tabt sig 750 ml (83). - begge kvindens arme er trukket ud, ned og rører næsten gulvet, idet hun tidligere har båret for tunge rengøringsmidler. Det er en fortegning, som ikke er meget ulig den, der sker med bilsælgeren i en tv-reklame (84): han deformeres og omformes til en armbolt og en hammer - hans arme bliver boksehandsker. Det er en fortegning, som skal forstås i bredere forstand - det er nemlig mennesket mere generelt der tingsliggøres - ligesom når man fx i en printerreklame med overskriften hastighed (85)ser et utydeligt billede af et menneske på skøjter i fuld fart fremad i en fantomdragt. I reklamerne - og især reklamerne for teknologiske produkter - fremtræder mennesket i en tingsliggjort skikkelse. Det menneskebillede, som udspringer af nedenstående reklame er et tingsligt og fortegnet billede. De figurer her, der efterligner mennesker, er crashtest-dukker. Det er en fremstilling, som er blevet populær i reklamebranchen, og fx bruges i en kampagne for et kartoffelchipslignende produkt (86). Det er en fremstillingsform ikke meget ulig den mennesker via trædukker i en kontormøbelreklamekampagne (87) vises på: dukkerne får problemerne på afstand og arbejdsglæden tilbage. I dette billede kan alting ske - vi bliver fx opfordret til at tage en bid af Ghita Nørby - nu også som kage (88). Der er en tendens til at vi begriber ting i menneskebilledet. For at begribe mennesket - og få styr på, hvad denne mere og mere tilsyneladende diffuse, uforståelige og ustyrlige størrelse er - griber vi til tingsmetaforik. Derfor ser vi, at det er ting, der metaforisk får kontakt og kærlighed og mennesker der bliver isolerede og i deres søgen efter kontakt og kærlighed blot kan få reserveret (89) en partner. Ting har fået karakter af mennesker og mennesker har fået karakter af ting. De to tendenser følger hinanden. Forandringer i verden og i menneskebilledet Verden forandrer sig - nye teknologiske produkter dukker op og skal forstås og indordnes den måde vi i øvrigt oplever verden på. Ny måder at bruge sproget på afspejler disse forandringer. Den måde vi forstår os selv på forandrer sig også. Konturerne af det borgerlige samfunds rationelt tænkende individ forsvinder - måske på baggrund af de billeder vi via medierne til dagligt ser: fornuftigt udseende mennesker fra hele verden taler velformuleret til kameraet - men handlingerne bag ved billederne taler et ganske andet sprog. Mennesket er ikke altid sådan, som det gerne vil tage sig ud. Der er problemer med selvforståelsen. 17

18 Grænserne mellem ting og mennesker glider ud - og det må siges at være passende at forstå mennesket via ting vi omgiver os med til dagligt i stedet for at bringe til et bondesamfunds dyremetaforik på banen. Den udbredte dyremetaforik afspejler en søgen - men den formår ikke at begribe det forandrede mennesket i det moderne teknologiske samfund. Den udbredte metaforiske sprogbrug i bl.a. vores medier er udtryk for en søgen efter forståelse - og en holden fast i noget kendt. Reklamerne giver os de metaforer, vi gerne vil have - nemlig dem, der får os til at forstå. I det omfang reklamerne benytter disse typer metaforer - især mennesker er ting og ting er mennesker - lefler de for os i vores forsøg på at forstå. At de bestemte typer metaforer er så udbredte afspejler, at netop dé er med til at give os en særlig god forståelse. 18

19 Når vi præsenteres for ting, er det ofte mennesker vi får noget at vide om og omvendt: når vi præsenteres for mennesker, er det ofte ting vi får noget at vide om. De gamle forståelsesrammer rives på barsk vis ned - selv billedet af det uskyldige barn går ikke ram forbi. I illustrationen ovenfor er det en ting, nemlig et fly, der siges noget om - det er et fly i barneskikkelse. Metafortypen ting er mennesker er her anvendt (modsat billedet af Bjarne Riis med vinger; dér var det mennesket, der blev talt om). Vore begreber om mennesker, dyr og ting er i forandring - det afspejler den metaforiske sprogbrug. Den metaforiske sprogbrug er også udtryk for at vi kaster os ud i noget nyt, at vi opfatter dette som noget særligt, og at vi ofrer det en særlig opmærksomhed. Den metaforiske sprogbrug i dagens medier tegner samlet konturerne af et nyt menneskebillede. Illustrationen antyder også hvor det gamle menneskebillede er på vej hen: ud i det blå. Illustrationer I. Så angreb ørnen. Vejle Amts Folkeblad d II. Fuglenes sprog. Politiken d III. Dumbo, tegning af Morten Ingemann. Ekstra Bladet d IV. Kontaktannonce. Morgenavisen Jyllands-Posten d V. Duogyr-Plus. Landis & Gyr - del af reklame, produktinformation. VI. Her ser du et billede af en hovedpine. Samvirke november VII. Pålidelighed som selv en tysker vil se op til. Citroën - del af reklame fra. Citroën-brochure. VIII. Ny non-stop til Italien... Alitalia - reklame. Penge og privatøkonomi 6,

20 Noter 1. Artiklen tager udgangspunkt i et foredrag jeg holdt på Dansklærerforeningens kursus Sprogets mange veje i efteråret Vedr. Riis: se ill. - Elmquist: Morgenavisen Jyllands-Posten d Elleman: se ill. i denne artikel - Kirsten Jacobsen: Vejle Amts Folkeblad d Dronningen: Morgenavisen Jyllands-Posten d Se drøftelserne vedr. oversættelserne af Aristoteles og kriterierne for hvad der er metaforer i min Metaforer, sprogbrug og samfund - en studie i sammenhænge mellem forandringer i sprogbrugen og forandringer i samfundet i øvrigt. Prisopgavebesvarelse v. Odense Universitet 1984, 301 s. (fotokopi kan rekvireres hos Carlo Grevy) 4. Eksemplerne er taget fra tv-dækningen og fra Morgenavisen Jyllands-Posten bl.a. d Jørn Mader: Ørnen fra Herning, Hans Reitzel 1995 s Morgenavisen Jyllands-Posten d Vejle Amts Folkeblad Ugeavisen/Vejle Posten AXIS Communications - reklame. Computerworld nr. 44, Paritas Grafik - reklame 11. Dennis Bergström a/s - reklame. Computerworld nr. 44, Idrætsliv 21, Psykologiartikel af Thomas Nielsen i Morgenavisen Jyllands-Posten d Teledanmark, reklame for fax. Børn og unge Morgenavisen Jyllands-Posten d Morgenavisen Jyllands-Posten d Vejle Amts Folkeblad d Samvirke juni/juli AT&T - reklame. Microsoft magasinet nr. 2, sept Real gruppen - reklame. Morgenavisen Jyllands-Posten d Penge og privatøkonomi 11, Politiken d Hhv. Vejle Amts Folkeblad og Ugeavisen/Vejle Posten d Morgenavisen Jyllands-Posten d Penge og privatøkonomi nr. 2, Morgenavisen Jyllands-Posten d Vejle Amts Folkeblad d Morgenavisen Jyllands-Posten Idrætsliv nr. 10, Vejle Amts Folkeblad d Morgenavisen Jyllands-Posten d Børn og unge nr. 17, d Danisco Distillers - reklame for Gammel Dansk. Morgenavisen Jyllands-Posten d Morgenavisen Jyllands-Posten d Vejle Amts Folkeblad Ud og Se, marts Samvirke februar Jobannonce, Grønlands hjemmestyre. Morgenavisen Jyllands-Posten d

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Ansvar for forandringer er et vilkår for langt de fleste ledere i dag. Men hvordan skal du kommunikere med dine medarbejdere om forandringerne? Og

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Goddag sang (Dalia Faitelson)

Goddag sang (Dalia Faitelson) Goddag sang Goddag goddag til alle sammen Idag idag vi mødes her Og ved I hvad, det ku være så dejligt Hvis I ta r med på eventyr Det handler om en lille tapper mus Der forlod sit hus Og solen den stakkel

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder.

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder. RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame John Hansen Baunegårdsvej 73 Bredegrund 7, 3. tv 2900 Hellerup 2300 Sundby København den 9. september 2004 Klage over tv-reklame for Dansk Tipstjeneste sendt på TV 2 John

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Materiale til klar til at knække læsekoden, 10 faglige forløb der får alle med. Kapitel 12, Forløb om forlyde.

Materiale til klar til at knække læsekoden, 10 faglige forløb der får alle med. Kapitel 12, Forløb om forlyde. Forlydsopgaver Børnene skal i hver opgave sætte streg fra hvert billede til det bogstav (bogstavslyd) som ordet starter med. Børnene skal have at vide inde, at de gerne må spørge sidemanden eller underviseren,

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough Denne Walktrough fører dig igennem højdepunkterne i Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen. Du vil dog gå glip af glæden ved at opdage tingene selv og du vil også gå glip af mange af dialogerne

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014 Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014 Kurset var min fødselsdags gave fra Tom sidste år. De har tidligere kun kørt begynder kursus, men jeg mente det ville være for nemt så jeg blev glædeligt

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. oktober 2006. Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. oktober 2006. Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup København den 2. oktober 2006 Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark Lise Broe har ved mail af 21. august 2006 indgivet

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Madpolitik i overbygningen.

Madpolitik i overbygningen. Hold Øje uge 41. Lyden af efterårsferie og et bolsje.. Sanne, Sanne, Sanne.. Kære Alle. Så er der efterårsferie. I ønskes alle en dejlig uge vi ses igen om en uge bl.a. til musicalperiode for OB. Hilsen

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Sange for de helt små

Sange for de helt små Sange for de helt små Hjulene på bussen Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, gennem hele byen. Dørene i bussen

Læs mere

Var giraffen opfundet i gamle dage?

Var giraffen opfundet i gamle dage? Var giraffen opfundet i gamle dage? Af Niels Lund og Charlotte Pardi En bog om hvordan den videbegærlige Emma kører rundt med sin stakkels far, der lader sig rive med af Emma s nådesløse og småfolkelige

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Lærervejledning. www.5nyeemner.dk

Lærervejledning. www.5nyeemner.dk Lærervejledning 5 nye emner er bygget op omkring emnerne: hverdag, lokalområde, sundhed, fester og miljø. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside,,

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Hund og børn. Lær hunden børnesprog

Hund og børn. Lær hunden børnesprog Hund og børn Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogen specielt børneegnede racer, men nogle racer

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

RadioRadio, Aarhus 26/4 2014

RadioRadio, Aarhus 26/4 2014 RadioRadio, Aarhus 26/4 2014 Undskyld. Men: Axel F med Harold Faltenmeyer var den Classic lytterne i Skandinavien reagerede mest positivt på i 2013. Det skal ikke ses om en opfordring til at playliste

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kærlighedsguide: Kom over din angst for at blive såret Angsten for at blive såret INDHOLD I DETTE HÆFTE: Kærlighedsguide:

Læs mere

Introduktion til Udspring. En guide for tilskuere

Introduktion til Udspring. En guide for tilskuere Introduktion til Udspring En guide for tilskuere Juli 2012 Udspring er en æstetisk sport, hvor ynde kombineres med styrke og smidighed, mens udspringeren bevæger sig gennem luften. Udspringeren skal have

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Semantiske vanskeligheder

Semantiske vanskeligheder Semantiske vanskeligheder Ordforråd kvantitet og kvalitet samt ordmobilisering 1 Ehris interaktive model Ordkendskab Ex diaphragma Når det opfattede visuelle ordbillede bearbejdes i hjernen, genkendes

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Roskilde Teknisk Gymnasium Dato 02/04/13 08/05/13 Side 1 af 9 Indhold Problem... 3 Overvejelser... 3 Produkt...

Læs mere

Kæreste nej tak- opgaver

Kæreste nej tak- opgaver Kapitler Spørgsmål teori med eksempler side 2 Kapitel 1 Mikkel side 3 Kapitel 2 Sport side 4 Kapitel 3 Arbejde side 5 Kapitel 4 Posthuset side 6 Kapitel 5 Chefen side 7 Kapitel 6 Postbud side 8 Kapitel

Læs mere

Små historier. sø ro so så tå. Rim

Små historier. sø ro so så tå. Rim Rim ko so mus hus får hår is ris lo to ti ni få lå se fe min din far har hat kat te le på gå at nat nu du by sy ny ly bi si mel hel mas las i hi tø sø ro so så tå Dyre-rim En hest får hø En fugl får frø

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

Lidt orientering om, hvad en computer består af

Lidt orientering om, hvad en computer består af Lidt orientering om, hvad en computer består af Lidt orientering om, hvad en computer består af...1 Introduktion...2 Skærm...2 Printer...2 Tastatur...2 Mus...3 CPU...3 Bundkort...4 Strømforsyning...4 RAM/

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare af Claus Flygare DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed Nygade 15 6300 Gråsten Telefon: 7465 1103 Telefax: 7465 2093 www.dats.dk dats@dats.dk Udgivet af DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed

Læs mere