D A G S ORDEN. Dagsorden til 14. møde i Kommunernes It- Arkitekturråd. Mødet afholdes 29. april 2015 i: KL-Huset. Weidekampsgade 10.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "D A G S ORDEN. Dagsorden til 14. møde i Kommunernes It- Arkitekturråd. Mødet afholdes 29. april 2015 i: KL-Huset. Weidekampsgade 10."

Transkript

1 D A G S ORDEN Dagsorden til 14. møde i Kommunernes It- Arkitekturråd Mødet afholdes 29. april 2015 i: KL-Huset Weidekampsgade København S Lokale S-10 Der vil være morgenmad fra og det ordinære møde starter kl Mødet forventes afsluttet ca. kl Den 9. april 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Telefon Side 1/25

2 Indhold Dagsorden til 14. møde i Kommunernes It-Arkitekturråd Velkommen Mundtlig status på arbejdet med ny digital strategi Status på arbejdet med Brugerportalen, med fokus på rammearkitektur og standarder Analyse af datadeling på socialområdet Forvaltningsmodeller Arkitekturrapport for ydelsesrefusion Arkitekturrapport: ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen Arkitekturrapport BBR Arkitekturrapport DAR Aktiviteter i netværket af kommunale it-arkitekter Datafællesskab Mundtlig status på tidsplan for støttesystemerne Mod en Grundfortælling for Støttesystemerne Eventuelt

3 1. Velkommen Henrik Brix og Ghita Thiesen 3

4 2. Mundtlig status på arbejdet med ny digital strategi Pia Færch og Pia Hansen 4

5 3. Status på arbejdet med Brugerportalen, med fokus på rammearkitektur og standa r- der Kit Roesen Baggrund: Brugerportalinitiativet skal give alle elever, forældre, lærere og skoleledere en samlet digital adgang til lokale it-systemer. De forskellige løsningskomponenter i brugerportalinitiativet for folkeskolen skal bindes sammen igennem en fælles rammearkitektur med tilhørende standarder og infrastruktur. I januar 2015 blev det besluttet i KL s bestyrelse, at opfordre kommunerne til fælles anskaffelse af samarbejdsplatform og dashboards samt at udarbejde fælles kravmateriale til at understøtte kommunernes lokale anskaffelse af læringsplatforme. Der er blevet nedsat et fælleskommunalt program, der skal bidrage til kommunernes anskaffelsesproces. Brugerportalinitiativet har tidligere været drøftet i arkitekturrådet på møderne hhv. 8. maj og 10. september Indstilling: Det indstilles, at Arkitekturrådet: Drøfter og kommer med input til referencearkitekturen for brugerportalinitiativet, der sendes i høring fra den 22. april Giver input i form af gode råd til, hvordan kommunerne skal håndtere det mulige dilemma mellem program- og arkitekturvisioner og de tilbud om konkrete produkter i suite-løsninger, som bliver tilbudt af leverandører på markedet i øjeblikket. Sagsfremstilling: Siden årsskiftet har en fællesoffentlig arbejdsgruppe med deltagelse af medlemmer fra bl.a. KL og Styrelsen for It- og Læring (STIL), arbejdet på at identificere og udarbejde standarder for snitfladerne imellem brugerportalinitiativets forskellige løsningskomponenter. Standardiseringsgruppen leverer rammearkitektur for læring og undervisning i grundskolen, som er det forretningsdomæne, der skal digitalt understøttes af brugerportalinitiativet. Leverancerne består i: - En overordnet begrebsmodel, der samtidig identificerer områdets Rammearkitektur-byggeblokke, bl.a.: o Mål og progression (Tilstand) 5

6 o Læringsforløb og Læringsressource (Indsats) o Organisation (og sammenhæng med Uni-Login) o Elevplan - En række informationsmodeller, der beskriver byggeblokkene og deres forretningsmæssige anvendelse i brugerportalinitiativet. Byggeblokkene udgør standarderne for det informationsindhold, der skal udveksles i brugerportalinitiativet. - For udvalgte integrationer, som fx tilbageførsel af resultater fra et læremiddel til en læringsplatform, bliver der givet anbefalinger om anvendelse af konkrete internationale standarder. Sideløbende er der i det fælleskommunale program for brugerportalinitiativet udarbejdet et udkast til en referencearkitektur, der skal understøtte anskaffelserne lokalt i kommunerne af læringsplatforme og den fælleskommunale anskaffelse af samarbejdsplatform og dashboards. Høringsversionen af referencearkitekturen beskriver, hvordan leverancerne fra standardiseringsgruppens arbejde bringes i spil i forhold til anskaffelserne, og bliver dermed en anvisning på anvendelse af rammearkitektur og standarder i brugerportalinitiativet. Derudover forholder den sig også aktivt til anvendelse af de fælleskommunale arkitekturprincipper, beskriver systemlandskabet og fordeling af funktionalitet og tager hul på det vigtige emne omkring sikkerhed. Referencearkitekturen er i høring til den 20. maj 2015 og forventes vedtaget i styregruppen for det fælleskommunale program inden sommerferien. Sideløbende med at det fælleskommunale og fællesoffentlige program arbejder på at komme med anbefalinger om fælles arkitekturkrav og egentlige standarder og anbefalinger, oplever kommunerne i øjeblikket, at der er større leverandører på markedet, som tilbyder dem sammenhængende suiteløsninger, der markedsføres i forhold til at kunne afløfte kommunernes forpligtigelser i forhold til brugerportalinitiativet. Her kan kommunerne opleve at stå i et krydspres imellem fælles visioner og krav på den ene side og umiddelbare løsninger her og nu på den anden. Det indstilles derfor til Arkitekturrådet at bidrage med input i form af gode råd til, hvordan kommunerne kan tage stilling til den type af tilbud og markedsføring i lyset af kommende fælles løsninger. Bilag: Bilag 1: Referencearkitektur for brugerportalsinitiativet. Bilag 1.1: Eksempel til inspiration Bilag 1.2: Udkast til model for læringsobjekt 6

7 4. Analyse af datadeling på socialområdet Peter Petersen og Michal Ingvald Sørensen Baggrund Øget deling af data vurderes at indeholde perspektiver for at borgere, i højere grad oplever en samlet offentlig sektor, der tilbyder en mere helhedsorienteret og sammenhængende indsats på tværs af offentlige myndigheder og skel. Hvor borgere i mindre grad skal indrapportere samme information til mange forvaltninger og myndigheder, og medarbejderen oplever at itsystemerne kan understøtte mere effektive og smidige arbejdsgange. Der er derfor et stor behov for at skabe bedre forudsætninger for datadeling. Staten 1, Danske Regioner og KL er blevet enige om at arbejde for at styrke forudsætningerne for øget deling af data på socialområdet, og har derfor indgået et samarbejde om initiativ 4.4a Kortlægning af konkrete databehov på sagsbehandlerniveau i socialsektoren. Digitaliseringsstyrelsen har i den forbindelse bestilt kontoret for Arbejdsgange og It-arkitektur, KL til at foretage en nærmere analyse af, hvordan man med rammearkitekturen og de igangværende digitaliseringsinitiativer kan skabe bedre forudsætninger for datadeling på den korte og lange bane samt hvilke løsningselementer, gevinster og forandringer der skal til for at kunne forankre løsningerne og dermed realisere gevinsterne. Resultaterne fra analysen overdrages parallelt til Deloitte, der på baggrund af KL s løsningselementer og identificerede gevinster beregner konkrete besparelser til ØA16. På arkitekturrådets møde gives en kort orienterende status på de foreløbige analyseresultater som analysen peger i retning af og som vil være forudsætningsbærende for, at socialområdet opnår en sammenhængende, helhedsorienteret såvel som resultatbaseret indsats i fremtiden. Indstilling Det indstilles, at Arkitekturrådet drøfter og kommer med input til: Hvordan udvalgte løsningselementer fra rammearkitekturen forankres bedst muligt i kommunerne fremover? Hvordan kommunerne komme videre med øget datadeling på socialområdet? Herunder hvilke konkrete forandringer (organisatoriske såvel som tekniske) kommunerne kan igangsætte, allerede nu, for at 1 Fra Staten er både Digitaliseringsstyrelsen og Socialstyrelsen med i projektgruppen. 7

8 skabe bedre forudsætninger for datadeling på socialområdet fremadrettet? Sagsfremstilling Initiativ 4.4a Kortlægning af konkrete databehov på sagsbehandlerniveau i socialsektoren er igangsat i regi af den Fællesoffentlige Strategi for Digital Velfærd. Initiativet tager afsæt i Service Lovens 50 den børnefaglige undersøgelse samt 85 tildeling af socialpædagogisk bistand (herefter 50 og 85). Som led i at undersøge datadelingsbehovet i sagsbehandlingen på socialområdet, har Deloitte udarbejdet en foranalyse i foråret Analysen indikerede, at der kan realiseres kvalitative og kvantitative gevinster ved øget datadeling mellem kommunale forvaltninger når der udarbejdes hhv. 50 eller 85. Særligt fandt Deloitte konkrete databehov, som kan forbedre effektiviteten og servicen for borgeren. Foranalysen viste desuden, at der er en række udfordringer forbundet med øget datadeling både af juridisk og teknisk karakter. Herunder skal de juridiske forudsætninger for øget datadeling afklares, og de tekniske løsningsscenarier skal beskrives, så de i større omfang tager højde for igangværende digitaliseringsinitiativer og den fælleskommunale rammearkitektur. På baggrund af foranalysens resultater har Staten, Danske Regioner og KL derfor igangsat et videre arbejde for at kortlægge de juridiske og tekniske forudsætninger. Resultaterne heraf forventes at danne grundlag for økonomiforhandlingerne 2016 om operationalisering af initiativets målsætning. Parterne har indgået en samarbejdsaftale, hvor Digitaliseringsstyrelsen kortlægger de juridiske forudsætninger, mens KL har til opgave, at validere og kvalificere databehovene fra foranalysen samt afdækker tekniske forudsætninger for øget datadeling. Resultaterne fra KL s analyse er funderet på 2 workshops med 10 kommuner hvor bl.a. behovet for at understøtte tværfaglige fora og netværk som borgerens egne ressourcer blev nævnt. Tværfaglig dialog, samarbejde og perspektiver mellem flere forskellige fagpersoner og mere åbenhed for, at inddrage borgeren til at håndtere, formidle og give samtykke til deling af egne data (tilstandsoplysninger) vil være en del af løsningsscenariet, der udfoldes nærmere på dagen. 8

9 5. Forvaltningsmodeller Søren Kromann, KOMBIT Baggrund Den fælleskommunale Serviceplatform er i drift, og godt 30 kommuner anvender den allerede til at trække forretningskritiske person- og virksomhedsdata. Og omkring årsskiftet idriftsættes de fælleskommunale støttesystemer. Det stiller væsentlig øgede krav til KOMBITs evne til at forvalte komplekse infrastruktur-løsninger, hvor fejl og utilsigtede ændringer kan påvirke et stort antal kommunale anvender-systemer. Indstilling Det indstilles, at It-arkitekturrådet tager den mundtlige orientering til efterretning. Sagsfremstilling Der gives en mundtlig orientering på mødet. Bilag: Bilag 2: Præsentation om Forvaltningsmodeller. 9

10 6. Arkitekturrapport for ydelsesrefusion Morten Hass og Erling Hansen, KOMBIT Baggrund Hermed fremlægges foreløbige arkitekturovervejelser for Ydelsesrefusion til drøftelse i Kommunernes It-Arkitekturråd. Indstilling Det indstilles, at It-Arkitekturrådet: - drøfter, om Ydelsesrefusion med den skitserede arkitektur på relevant vis baseres på og bidrager til at udbygge rammearkitekturen - giver kommentarer og opmærksomhedspunkter for det videre arbejde med projektet og dets arkitektur Sagsfremstilling Denne arkitekturrapport illustrerer det arkitekturoverblik, som projekt Ydelsesrefusion forventer at lægge til grund for færdiggørelse af ProjektInitieringsDokument (PID) for projektet, dvs. for afslutningen af Analyse og Plan-fasen og påbegyndelse af Krav og Kontrakt-fasen, herunder kravspecificering. Da PID skal indeholde omfang, tid og økonomi på alle projektets aktiviteter, er det afgørende, at alle arkitektur-elementer er identificeret, sådan at de kan blive estimeret som en del af PID. Det er derfor kritisk for projektet at få kommunernes og Arkitekturrådets kommentarer og forslag til arkitekturrapporten, sådan at projektets overblik over arkitekturen kan være komplet som forudsætning for PID. Jævnfør KOMBITs projektmetoder, der bygger på Prince II, bliver PID og dermed Arkitekturoverblikket opdateret projektet igennem. Beskrivelserne i Arkitekturrapporten kan derfor ikke opfattes som endelige beskrivelser af arkitekturen, men de vil blive opdateret, forventet jf. tidsplan bagerst i arkitekturrapporten. Før projektet kan gå i udbud, skal alle aftaler med omgivende it-løsninger samt infrastruktur-dele, som den nye løsning skal trække på, være på plads. Angivelserne af, at projektet påtænker at bruge fx eindkomst eller services på Serviceplatformen eller i Støttesystemerne, skal derfor opfattes som hensigter, indtil disse projekter eller myndigheder har givet endeligt forpligtende tilsagn om, at dette kan lade sig gøre iht. projektets tidsplan. Da lovforslaget omkring reformen pt. ikke er vedtaget, og at den følgende be- 10

11 kendtgørelse om it-understøttelsen derfor ikke foreligger, kan der også herfra komme ændringer til arkitekturen. Rapporten belyser baggrunden herunder lovgrundlaget for løsningen, arbejdsgange, brugen af rammearkitekturens arkitekturprincipper, anvendelsen af rammearkitekturens fælles forretningsservice og støttesystemer, brugen af andre services, samt anvendelsen af offentlige standarder, itinfrastruktur og it-sikkerhed. Særligt væsentlige arkitekturtemaer, som kommunerne og Arkitekturrådet evt. kan fokusere på i rapporten, vil være: Brug af eindkomst som indberetningskanal udbygning af myndighedernes eksisterende indberetning hertil Etablering af en fællesoffentlig Ydelsesklassifikation (standard) som forudsætning for projektet Udstilling af data til kommunerne, så de kan følge op på reformen i beskæftigelsesindsatsen En arkitektur for selve Ydelsesrefusion-løsningen, så løsningen kan bruges til refusioner og medfinansieringer udenfor reformen Bilag: Bilag 3: Arkitekturrapport for Ydelsesrefusion. Bilag 4: Opsamling på høringssvar til Arkitekturrapport for Ydelsesrefusion. 11

12 7. Arkitekturrapport: ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen Sanne Mi Poulsen og Sten Mogensen, KOMBIT Som led i rapporteringen af arkitekturen i Ejendomsskatte- og ejendomsbidragsløsningen, er der udarbejdet en arkitekturrapport. Rapporten beskriver forskellige aspekter fra forretningsgange til teknik. Indstilling Det indstilles, at arkitekturrådet drøfter, om: Rapportens omfang og indhold er dækkende Ejendomsskatte- og ejendomsbidragsløsningens brug af rammearkitekturen er sund. Sagsfremstilling Arkitekturrapporten er projektets formidling til arkitekturrådet af, hvordan Ejendomsskatte- og ejendomsbidragsløsningens arkitektur er specificeret. Rapporten belyser således baggrunden for løsningen, arbejdsgange, brugen af rammearkitekturens arkitekturprincipper, anvendelsen af rammearkitekturens fælles forretningsservice og støttesystemer, brugen af andre services, samt anvendelsen af offentlige standarder, it-infrastruktur og it-sikkerhed. Bilag: Bilag 5: Arkitekturrapport for Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen. Bilag 6: Opsamling på høringssvar til Arkitekturrapport for Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen. 12

13 8. Arkitekturrapport BBR Henrik Grønbæk Kristensen, KOMBIT Som led i rapporteringen af arkitekturen i BBR, er der udarbejdet en arkitekturrapport. Rapporten beskriver forskellige aspekter fra forretningsgange til teknik. Indstilling Det indstilles, at arkitekturrådet drøfter, om: Rapportens omfang og indhold er dækkende BBR s brug af rammearkitekturen er sund. Sagsfremstilling Arkitekturrapporten er projektets formidling til arkitekturrådet af, hvordan BBR s arkitektur er specificeret. Rapporten belyser således baggrunden for løsningen, arbejdsgange, brugen af rammearkitekturens arkitekturprincipper, anvendelsen af rammearkitekturens fælles forretningsservice og støttesystemer, brugen af andre services, samt anvendelsen af offentlige standarder, it-infrastruktur og it-sikkerhed. Bilag: Bilag 7: Arkitekturrapport for BBR. Bilag 8: Opsamling på høringssvar til Arkitekturrapport for BBR. 13

14 9. Arkitekturrapport DAR Henrik Grønbæk Kristensen, KOMBIT Som led i rapporteringen af arkitekturen i DAR, er der udarbejdet en arkitekturrapport. Rapporten beskriver forskellige aspekter fra forretningsgange til teknik. Indstilling Det indstilles, at arkitekturrådet drøfter, om: Rapportens omfang og indhold er dækkende DAR s brug af rammearkitekturen er sund. Sagsfremstilling Arkitekturrapporten er projektets formidling til arkitekturrådet af, hvordan DAR s arkitektur er specificeret. Rapporten belyser således baggrunden for løsningen, arbejdsgange, brugen af rammearkitekturens arkitekturprincipper, anvendelsen af rammearkitekturens fælles forretningsservice og støttesystemer, brugen af andre services, samt anvendelsen af offentlige standarder, it-infrastruktur og it-sikkerhed. Bilag: Bilag 9: Arkitekturrapport for DAR. Bilag 10: Opsamling på høringssvar til Arkitekturrapport for DAR. 14

15 10. Aktiviteter i netværket af kommunale it-arkitekter Natascha Hoffmann Müller Baggrund Netværket af kommunale forretnings- og it-arkitekter er en vigtig del af organiseringen af den fælleskommunale it-arkitekturstyring. Netværket skal sikre en bred kommunal involvering i it-arkitekturstyringen, ligesom der har været fokus på at sikre forankring af it-arkitekturstyring lokalt. I den kommende strategiperiode er der lagt op til et endnu større fokus på itarkitekturstyring, herunder udbredelse af rammearkitekturen og fokus på lokale kompetencer. Der er derfor behov for at drøfte, hvordan netværket fremadrettet skal spille en rolle, herunder mulighederne for en højere grad af aktiv involvering af medlemmerne. Indstilling Det indstilles, at Kommunernes It-Arkitekturråd tager orientering om arbejdet med planlægning af fremtidige aktiviteter til efterretning, og giver input til det videre arbejde med netværket. Sagsfremstilling I marts 2015 er der gennemført en undersøgelse blandt netværkets medlemmer om deres motivation for at deltage, og ønsker til aktiviteter m.v. På den baggrund bliver der i øjeblikket lagt en plan for, hvordan netværket skal drives fremadrettet, ligesom der gennemføres et konkret netværksarrangement i juni Resultatet af undersøgelsen viste, at der er en stor interesse for deltagelse, hvis man som medlem føler, at man får direkte indflydelse på det fælles arbejde med it-arkitekturstyring og rammearkitekturen. Derudover er der også en stor andel, som vægter det højt, at indholdet i tilbuddet har en aktualitet og relevans i forhold til det arbejde de sidder med i kommunen på dét specifikke tidspunkt, hvor tilbuddet står. Arbejdsgrupper i forbindelse med høringer og andre initiativer i regi af digitaliseringsstrategien Vi har brug for at sikre os, at netværket bliver brugt som en værdifuld ressource i forbindelse med f.eks. høringer. I spørgeskemaundersøgelsen viser det sig, at en stor andel vægter deltagelse i høringer højt, men paradokset består i, at høringsdeltagelsen på nuværende tidspunkt er lav. For at tiltrække medlemmernes deltagelse i høringer, er det derfor nødvendigt at skabe en incitamentsstruktur, hvor der er fokus på, hvad medlemmerne får ud af, at deltage aktivt i f.eks. høringer. 15

16 Når vi spørger medlemmerne, hvad deres forventninger er til netværket, er der en stor andel som viser interesse for, at deltage i arbejdsgrupper. Derfor kunne man eventuelt opkvalificere antal høringssvar, ved at nedsætte nogle arbejdsgrupper blandt medlemmerne, som mødes i forbindelse med en høring, og udarbejder høringssvar, som It-Arkitekturrådet vil have stor gavn af, at modtage. Derudover kan arbejdsgrupperne bruges i andre sammenhænge, i regi af initiativerne i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen viser en interesse for web seminarer ( webinar ), hvorfor man kunne overveje, at overbringe den viden og de resultater, som er skabt i arbejdsgrupperne, ved hjælp af dette værktøj. På den måde, tænker vi i nogle nye baner i forhold til at dele viden i netværket, og skabe dialog på en ny måde Løbende dialog og videns udveksling Det er vigtigt, at få afklaret hvordan vi får skabt et dialogforum, hvor medlemmerne finder værdi i at deltage. Det kan være relevant, at man udforsker andre dialogplatforme end dem vi benytter i dag (mail, dialogportalen mv.). I spørgeskemaundersøgelsen, bliver yammer nævnt som alternativ/supplement til dialogportalen. Facilitering Det er selvfølgelig nødvendigt, at der lægges en plan for, hvilke ressourcer det kræver at drive netværket, og hvordan og af hvem det skal faciliteres. Det er vurderet, at det først kan lade sig gøre, at estimere nødvendige ressourcer, når der er lagt en plan og en vurdering af hvad og hvor meget vi skal kunne tilbyde netværket. Temadag den 10. juni 2015 Programmet til temadagen er vedlagt som bilag. Programmet er sammensat på baggrund af resultaterne i spørgeskemaundersøgelsen, hvor det gennemgående resultat tegner et billede af, at medlemmerne efterspørger håndtag at dreje på i forhold til rammearkitekturen. Vi har derfor sammensat et program, som har fokus på lokal forankring af rammearkitekturen. Der vil blandt andet være oplæg som koncentrerer sig om it-anskaffelser fra specifikation til anskaffelse, med inddragelse af kommunale cases. Programmet vil endvidere bidrage med værktøjer og viden indenfor fælleskommunale løsninger til at sikre en bred kommunal it-arkitekturstyring. Årlig temadag På baggrund af ovenstående, og resultatet af spørgeskemaundersøgelsen foreslås det, at der årligt planlægges en stor temadag som baserer sig på, 16

17 hvad medlemmer af netværket efterspørger af viden. Denne dag skal tiltrække og oplyse medlemmer på et operationelt niveau, som motiverer dem til at gå hjem og arbejde videre. Bilag: Bilag 11: Resultat af spørgeskemaundersøgelse. Bilag 12: Program for temadagen den 10. juni

18 11. Datafællesskab Mette Holm Simonsen, KOMBIT Indstilling Det indstilles, at It-Arkitekturrådet tager den mundtlige status til efterretning for Datafællesskabet og Serviceplatformen. Sagsfremstilling Kommunernes Datafælleskab har fortsat god fremdrift ift. arbejdet med de fælleskommunale snitflader og samarbejdet med de øvrige offentlige myndigheder fungerer igen udmærket. Rammeaftalerne med de kommercielle leverandører på ERP, Jobcenter og ESDH-området vil blive underskrevet i løbet af de næste par måneder eneste udestående er, at leverandørerne afventer specifikationerne på Støttesystemerne, således at de har indblik i opgavens omfang. Men der er positive tilkendegivelser hele vejen rundt. Milepælene for de enkelte integrationer har rykket sig noget grundet forsinkelse på STS tekniske specifikationer samt de overordnede afklaringer omkring synkronisering mellem KMD Sag og Indekserne. Serviceplatformen vil på mødet præsentere status på at få udviklet den rette infrastruktur og de beskrevne snitflader - til monopolbruddet. Dertil vil der blive afgivet status på serviceplatformens eksterne strategiske målsætning at få samtlige 98 kommuner til at anvende de eksisterende services 18

19 12. Mundtlig status på tidsplan for støttesystemerne Michael Strand, KOMBIT 19

20 13. Mod en Grundfortælling for Støttesystemerne Henrik Kirkeskov og Lars Rosenberg Nielsen, KOMBIT Baggrund KOMBIT og KL arbejder på udviklingen af en såkaldt Grundfortælling for Støttesystemerne. Grundfortællingen er et kommunikationsprodukt, der har kommunernes ledelsesniveau som målgruppe, det vil sige direktioner og chefgrupper. Grundfortællingen har som ambition at formidle værdien ved Støttesystemerne set i et forretningsmæssigt perspektiv. Samtidig er Grundfortællingen tænkt som en løftestang for digitaliseringschefernes arbejde med at sætte Støttesystemer og Rammearkitektur på dagsordenen i kommunerne. Grundfortællingen har to formål. For det første skal den sikre, at digitaliseringschefen har de nødvendige ressourcer til at implementere Støttesystemerne i forbindelse med Monopolbrudsprojektet. For det andet, skal den være en hjælp til at gøre den konkrete implementering af støttesystemerne til en anledning til at overveje kommunens bredere strategi og ambitionsniveau for it-arkitekturstyring, Indstilling Arbejdet med Grundfortællingen er under udvikling, og forventes færdig, som en PowerPoint præsentation med tilhørende manuskript, i løbet af maj måned. Allerede nu ønsker Arbejdsgruppen for Grundfortællingen at fremlægge sit foreløbige arbejde for it-arkitekturrådet. Med afsæt i en præsentation af arbejdsgruppens arbejde, ønsker vi input til og dialog om Grundfortællingen lykkedes med sit formål og budskaber. Dialogen kan tage afsæt i følgende spørgsmål: Adresserer Grundfortællingen de reelle udfordringer for målgruppen i relation til implementeringen af Støttesystemerne i kommunerne? Benytter Grundfortællingen de rigtige budskaber og den rigtige form i forhold til målgruppens behov? Sagsfremstilling Historien om Monopolbrudsprojektet er kendt i kommunerne. Om ikke i alle detaljer, så for 25% besparelsen og for de potentielle effektiviseringsge- 20

21 vinster, der er ved at implementere fagsystemerne KY, KSD og SAPA. Men, Monopolbrudsprojektet er også historien om implementering af 8 fysiske arkitekturkomponenter, baseret på Rammearkitekturen, der skal implementeres i alle 98 kommuner. Monopolbrudsprojektet er derfor også en anledning til, at kommunerne tager et aktivt valg i forhold til, hvordan de vil udnytte de muligheder Støttesystemerne giver for kommunernes arbejde med at digitalisere deres forretning. Støttesystemerne har en kommunikationsmæssig udfordring både som projekt og som elementer i udbredelsen af den fælleskommunale rammearkitektur. Det er vores oplevelse, at kommunernes kendskab til Støttesystemerne i mange tilfælde er begrænset til alene at se dem som rene forudsætningssystemer for KY, KSD og SAPA. Langt færre ser Støttesystemerne som systemer, der rummer potentialet til at slanke den kommunale systemportefølje eller som systemer, der kan effektivisere og/eller løfte kvaliteten af den kommunale opgaveløsning. Mange digitaliseringschefer ønsker at sætte Støttesystemer og Rammearkitektur på dagsordenen i deres kommuner, men oplever, at det er vanskeligt at få taletid, da italesættelsen ofte grunder i tekniske argumenter på bekostning af de forretningsmæssige perspektiver ved udbredelsen af Støttesystemer og Rammearkitektur i den kommunale forretning. Samtidig vanskeliggøres denne diskussion af KOMBITs beslutning om, at Støttesystemerne først kan anvendes til kommunernes øvrige systemportefølje efter Monopolbrudsprojektet. Det vil sige, tidligst ultimo Konsekvensen kan derfor meget vel blive, at: Arbejdet med at støttesystemerne prioriteres lavt på grund af manglende gode grunde En mangelfuld implementering af Støttesystemerne kan få uoverskuelige konsekvenser, eksempelvis at kommunen ikke kan udbetale kontanthjælp i forbindelse med idriftsættelsen af KY Støttesystemerne ikke bliver andet end forudsætningssystemer for KY, KSD og SAPA, og at det fulde potentiale ved at arbejde med STS, som komponenter i rammearkitekturen, ikke bliver udnyttet, eksempelvis ved forretningsudvikling, ved nyanskaffelser af itløsninger eller ved udbud af kommunens eksisterende systemportefølje Formålet med Grundfortællingen De kommunale digitaliseringschefer, programledere mv. efterspørger et materiale, der gør dem i stand til at formidle de forretningsmæssige gevin- 21

22 ster ved at prioritere arbejdet med Støttesystemerne i kommunerne. Derfor en Grundfortælling for Støttesystemerne. Med Grundfortællingen ønsker KOMBIT/KL, at sikre en konsistent og fremadrettet kommunikation omkring Støttesystemerne. Ambitionen for Grundfortællingen er, at den skal: Støtte digitaliseringschefen med at sikre de nødvendige ressourcer og opbakning til at implementere Støttesystemerne i forbindelse med Monopolbrudsprojektet Give et klart billede af de forretningsmæssige gevinster ved at arbejde med Støttesystemerne, eksempelvis for en Jobcenterchef, en Børne- og Ungechef eller en Økonomidirektør Give en let forståelig og ikke-teknisk beskrivelse af Støttesystemernes formål og funktionalitet Fortælle om lanceringsplanen for Støttesystemerne og hvorfor de frem til 2017 er forbeholdt KY, KSD og SAPA Opleves som nødvendig og motiverende, uafhængigt af den enkelte kommunes digitale modenhed, ambitioner eller erfaringer med rammearkitektur Være handlingsanvisende vise forskellige muligheder og veje til at udnytte potentialerne i Støttesystemerne, både på kort og langt sigt Støtte digitaliseringschefen i at få besluttet hvilket ambitionsniveau kommunen har for anvendelsen af Støttesystemerne. Eksempler på ambitionsniveauer kunne være: A. Sikker drift KY, KSD og SAPA skal virke B. Fuldt udbytte og gevinster ved ét støttesystem, eksempelvis ved at gøre Organisation til kommunens Organisationssystem C. Foregangskommunen, der arbejder med den brede arkitekturstyring, og som går nye veje i udviklingen af forretningen ved hjælp af Den Fælleskommunale Rammearkitektur Budskaber i Grundfortællingen Budskaberne i Grundfortællingen vil være: Kom i gang nu der er ingen vej udenom Vælg ambitionsniveau - det vigtigste er ikke hvilket niveau kommunen vælger, men at den enkelte kommune bevidst tager stilling til hvordan og i hvilket omfang Støttesystemerne og rammearkitektur 22

23 skal bane vejen for en effektivisering af opgaveløsningen i den enkelte kommune Udnyt ventetiden hvad kan en kommune gøre frem til støttesystemernes frigørelse fra Monopolbrudsprojektet Tag aktivt stilling i forbindelse med løbende it-arkitekturstyring, udbud og anskaffelser Støttesystemer og Rammearkitektur er den rigtige vej - men det er en investering, som skal gøres nu, og effekterne kommer først på den lange bane Målgrupper for Grundfortællingen Grundfortællingen er i første omgang bygget op omkring en PowerPoint præsentation med tilhørende uddybende manuskript til taler, men fortællingen vil med fordel også kunne præsenteres som en video. Målgruppen for Grundfortællingen er det kommunale ledelseslag, med særligt fokus på direktør- og chefgruppe. Det er denne aktørgruppe, der kan høste de langsigtede gevinster ved udbredelsen af Støttesystemerne, men som også skal levere den nødvendige ledelsesopbakning til at prioritere arbejdet med Støttesystemer og Den Fælleskommunale Rammearkitektur. Afsenderen af budskaberne i Grundfortællingen kan være flere, men i første omgang er det KOMBIT, KL og de kommunale digitaliseringschefer. I KOMBIT vil det være de kommuneansvarlige, som oftest står svagt i forhold til at kommunikere tankerne og gevinsterne ved Støttesystemerne i dialogen med kommunerne. Men i princippet kan afsenderen være alle i KOMBIT, som har en formidlingsopgave i forhold til kommunerne. Tilsvarende gælder for KL. Endelig er Grundfortællingen tænkt som en løftestang for digitaliseringschefens eget arbejde med at sætte Støttesystemer og Rammearkitektur på dagsordenen i sin kommune. Proces for lancering og kommunikation af grundfortællingen Grundfortællingen forventes, som nævnt, færdig i løbet af maj, hvorefter den skal godkendes i styregruppen for Støttesystemerne. Vi forestiller os herefter følgende proces: Test/prøve-lancering for digitaliseringschefer i en række udvalgte kommuner Grundfortællingen lanceres internt i KOMBIT og KL 23

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN V/ Chefkonsulent Morten Hass Tre budskaber Rammearkitekturen er kommunernes fælles krav og infrastruktur Hvert fælles projekt udbygger rammearkitekturen Når ny fælles

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund

Læs mere

Referat af 13. ordinære møde i Kommunernes It- Arkitekturråd. ALB@kl.dk Direkte Mobil 2939 3723 Weidekampsgade 10

Referat af 13. ordinære møde i Kommunernes It- Arkitekturråd. ALB@kl.dk Direkte Mobil 2939 3723 Weidekampsgade 10 N OTAT Referat af 13. ordinære møde i Kommunernes It- Arkitekturråd Mødet blev afholdt d. 25. februar 2015 i: KL-Huset Weidekampsgade 10 2300 København S. Lokale S-10 Den 25. februar 2015 Sags ID: SAG-2015-00439

Læs mere

Arkitekturrapport: YDELSESREFUSION

Arkitekturrapport: YDELSESREFUSION Arkitekturrapport: YDELSESREFUSION Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets arkitekt (Erling Hansen).

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Opsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013

Opsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Opsamling på kommunal høring Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Dagsorden Velkommen Høringsprocessen frem til udbuddet på KY Resultater fra høringen Udbudsmaterialet kapitel 1 4, 5 og 6 Temaer: EDSH, opgavelisten,

Læs mere

Bilag 8: Program for temadag. Bilag til dagsordenspunkt 13: Temadag om arkitekturstyring Revideret pr. 10. september 2013

Bilag 8: Program for temadag. Bilag til dagsordenspunkt 13: Temadag om arkitekturstyring Revideret pr. 10. september 2013 Bilag 8: Program for temadag Bilag til dagsordenspunkt 13: Temadag om arkitekturstyring Revideret pr. 10. september 2013 Tidspunkt Strategisk spor Fælles spor Specialist spor Tidspunkt 10.00-10.15 Velkomst

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

KL høringssvar vedr. beskæftigelsesreformen - bilag om digitalisering

KL høringssvar vedr. beskæftigelsesreformen - bilag om digitalisering NOTAT Den 17. oktober 2014 KL høringssvar vedr. beskæftigelsesreformen - bilag om digitalisering Dette bilag indeholder nærmere bemærkninger til bestemmelserne om itunderstøttelsen i de to lovudkast, som

Læs mere

D a gsorden. Dagsorden til 11. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd. Mødet afholdes 10. september 2014 i: KL-Huset.

D a gsorden. Dagsorden til 11. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd. Mødet afholdes 10. september 2014 i: KL-Huset. D a gsorden Dagsorden til 11. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd Mødet afholdes 10. september 2014 i: KL-Huset Weidekampsgade 10 2300 København S. Lokale S-10 Der vil være morgenmad fra kl. 09.30

Læs mere

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. 8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen

Læs mere

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt.

Læs mere

Referat af 10. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd

Referat af 10. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd R e f e r a t Referat af 10. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd Mødet blev afholdt den 8. maj 2014, på Schæffergården, Gentofte Den 6. juni 2014 Sags ID: SAG-2013-07860 Dok.ID: 1867765 Fremmøde...

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT. Implementering af monopolbruddet

IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT. Implementering af monopolbruddet IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT Implementering af monopolbruddet Version 0.8, marts 2015 Indledning KOMBIT har udviklet en implementeringsmodel for at understøtte kommunernes succesfulde implementering

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Bilag: Resultat af spørgeskemaundersøgelse

Bilag: Resultat af spørgeskemaundersøgelse Bilag: Resultat af spørgeskemaundersøgelse Hvad er din titel? Student senior it-konsulent It-udviklings- og digitaliseringskonsulent Projektleder IKT-driftchef Projektleder enterprise architect Systemadministrator

Læs mere

Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune

Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune Monopolbrudsprogrammet Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune 1 Programleder, MPP Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Direkte Telefon: 7259 6858 Mobilnummer: 7259 6858 E-mail:

Læs mere

Følgegruppe for KDF og SP

Følgegruppe for KDF og SP REFERAT Følgegruppe for KDF og SP Kommunernes Datafællesskab og Serviceplatformen, 20. april 2015 Deltagere: Brian Andersen, Roskilde Kommune Flemming Egeriis Hartwich, Sorø/Ringsted Kommune Henrik Brix,

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

NETVÆRKSDAGE MARTS 2015. Michel Sassene

NETVÆRKSDAGE MARTS 2015. Michel Sassene NETVÆRKSDAGE MARTS 2015 Michel Sassene Emner Baggrund Ibrugtagning af Støttesystemerne Hvorfor dette initiativ? Dialog og opfølgning Status på udviklingsprojektet BAGGRUND Lidt historie I forbindelse med

Læs mere

INFORMATIONSMØDE 2.DEC. Ejendomsskatte- og ejendomsbidragssystem

INFORMATIONSMØDE 2.DEC. Ejendomsskatte- og ejendomsbidragssystem INFORMATIONSMØDE 2.DEC Ejendomsskatte- og ejendomsbidragssystem Dagsorden Velkommen Ved Leverandørchef Jesper Bo Seidler Intro til projekt Ejendomsskat og Ejendomsbidrag Ved Projektleder Sanne Mi Poulsen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Børn og Unge

Digitaliseringsstrategi for Børn og Unge Digitaliseringsstrategi for Børn og Unge Børn og Unge arbejder for, at alle børn og unge fra 0 til 18 år bliver så dygtige de kan, får lige muligheder og trives. Digitaliseringsstrategien understøtter

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Automatisering af systemadministration (1)

Automatisering af systemadministration (1) Automatisering af systemadministration (1) 01-01-2013 31-12-2015 Politisk udvalg: Økonomiudvalg Der findes i Faaborg-Midtfyn Kommune 13 systemer, hvor medarbejdere og organisatoriske enheder er registreret.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

YDELSESREFUSION. Dialog med it-leverandører af økonomisystemer Torsdag den 27. august 2015

YDELSESREFUSION. Dialog med it-leverandører af økonomisystemer Torsdag den 27. august 2015 YDELSESREFUSION Dialog med it-leverandører af økonomisystemer Torsdag den 27. august 2015 Opgaver på de kommunale økonomisystemer fra 2016 og 2018 Fra 2016 skal kommunernes refusioner og medfinansieringer

Læs mere

UDBETALING DANMARK STATUS OG PORTEFØLJE

UDBETALING DANMARK STATUS OG PORTEFØLJE UDBETALING DANMARK STATUS OG PORTEFØLJE V/ Hans Christian Jelstrup, UDK KOMBIT Kommunedage 1.-3. juni 2015 Udbetaling Danmarks Konkurrenceudsættelsesprogram Kommunedagene 1. - 3. juni 2015 1. juni 2015

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Bilag til SOCDIR. 10. juni 2015

Bilag til SOCDIR. 10. juni 2015 Bilag til SOCDIR 10. juni 2015 Punkt 6: Ledernetværk på det specialiserede voksensocialområde Bilag 1: Invitation til ledernetværk Bilag 2: Orientering om invitation til nyt ledernetværk på voksen socialområdet

Læs mere

Informationsmateriale til kommunerne om Den fælleskommunale Serviceplatform

Informationsmateriale til kommunerne om Den fælleskommunale Serviceplatform Informationsmateriale til kommunerne om Den fælleskommunale Serviceplatform Version 1.0, september 2013 Den fælleskommunale Serviceplatform Ved årsskiftet 2013/14 åbner Den fælleskommunale Serviceplatform

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Arkitekturrapport: Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området

Arkitekturrapport: Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området Arkitekturrapport: Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af

Læs mere

Dagsorden til 10. ordinære møde og temamøde i Kommunernes It-Arkitekturrådet

Dagsorden til 10. ordinære møde og temamøde i Kommunernes It-Arkitekturrådet DAGSORDEN Dagsorden til 10. ordinære møde og temamøde i Kommunernes It-Arkitekturrådet Den 30. april 2014 Sags ID: SAG-2013-07860 Dok.ID: 1836541 Mødet afholdes den 8.-9. maj 2014 på: Schæffergården Jægersborg

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer Sager på tværs MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer 2 Sager på tværs Vil I gerne gøre det nemmere at sende dokumenter på tværs af jeres kommune? Så er MOX noget for jer! En kommune

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT

Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT 13. maj 2014 NOTAT Governancemodel Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT Resume: Notatet beskriver den fælles governancemodel for kommunerne og KL s involvering,

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne KolleKolle - 25. November 2013 WS1 sat ind i et lokalt

Læs mere

KOMMUNERNES IMPLEMENTERING AF MONOPOLBRUDDET. - Chefkonsulent Flemming Engstrøm

KOMMUNERNES IMPLEMENTERING AF MONOPOLBRUDDET. - Chefkonsulent Flemming Engstrøm KOMMUNERNES IMPLEMENTERING AF MONOPOLBRUDDET - Chefkonsulent Flemming Engstrøm Hvornår starter implementeringen i kommunen? Den er i gang! Forberedende aktiviteter på alle projekter Forberedelse af monopolbruddet

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Møde i følgegruppen for den fælleskommunale Serviceplatform

Møde i følgegruppen for den fælleskommunale Serviceplatform REFERAT Møde i følgegruppen for den fælleskommunale Serviceplatform Møde i den kommunale følgegruppe for den fælleskommunale Serviceplatform, 3. april 2014 Deltagere: Brian Andersen, Roskilde Henrik Flindt,

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

SPOR 2 - PROJEKTLEDERE

SPOR 2 - PROJEKTLEDERE SPOR 2 - PROJEKTLEDERE Kort om Yammer V. Mia Valentiner Opfølgning på snitflader V. Steen Pedersen Hedensted Kommune Networking walk n talk YAMMER Digital videndeling for projektledere på KY og KSD V/

Læs mere

Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune

Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune 01. april 2015 Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune Baggrund I forsommeren 2014 indledte Silkeborg Kommunes

Læs mere

SERVICEPLATFORMEN ERFARINGER OG GEVINSTER

SERVICEPLATFORMEN ERFARINGER OG GEVINSTER SERVICEPLATFORMEN ERFARINGER OG GEVINSTER V. Projektleder Mette Holm Simonsen, KOMBIT It- og digitaliseringschef Henrik Brix, Favrskov Kommune Digitaliseringskonsulent Michael Breuning, Odense Kommune

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Beskæftigelsesområdet

Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Beskæftigelsesområdet Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Beskæftigelsesområdet Side 1 Indhold: Projektbeskrivelse 2.1: Data og snitflader på beskæftigelsesområdet...

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer

Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer KL/Kombit og Kommunerne hvad er Kombit? KOMBIT er kommunernes it-fællesskab, hvis forretningsområde er kommunal it og digitalisering. KOMBIT bestiller

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi. Koncernledelsen 1. Juni 2015

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi. Koncernledelsen 1. Juni 2015 Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Koncernledelsen 1. Juni 2015 Partnerskaber med borgere og virksomheder for at sikre den bedste udnyttelse af teknologien Samarbejde er afgørende succes, tillid og

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Stevns Kommune 2011-2015 Indledning Denne digitaliseringsstrategi har til formål at sætte retning på digitaliseringen i Stevns Kommune 2011-15. Strategien består af en vision og

Læs mere

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Børne-, Unge- og Familieudvalget Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsreferat Dato 03. februar 2015 Mødetidspunkt 17:00 Sluttidspunkt 19:00 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 1, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup

Læs mere

Svar på spørgsmål fra høring af referencearkitektur for Brugerportalsinitiativet

Svar på spørgsmål fra høring af referencearkitektur for Brugerportalsinitiativet Svar på spørgsmål fra høring af referencearkitektur for Brugerportalsinitiativet ARKITEKTURPRINCIPPER Hvilke af kommunens it-løsninger tænkes der forandringer i? Hvem er det der sammensætter brugergrupperne?

Læs mere

FREMTIDENS ESDH INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS ESDH INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS ESDH INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør Koncernchef og

Læs mere

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger Udfordringer i monopolarbejdet i kommunerne Hvad er koblingen til andre systemer og UDK? Ansvarsfordeling mellem kommune og KOMBIT? Hvad kommer

Læs mere

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger

Læs mere

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1 Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller 1 Disposition RDK s udgangspunkt i 2009 Strategiske overvejelser samt forberedelse til implementeringen

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

R E S U L T AT K O NT R AK T

R E S U L T AT K O NT R AK T R E S U L T AT K O NT R AK T Effektiv digital selvbetjening Projekt 1.2 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Det er projektets formål at sikre, at der på alle de obligatoriske

Læs mere

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi Silkeborg Kommune Digitaliserings- og Kanalstrategi 2013 2017 Forord At gå fra landbrugssamfund til industrisamfund forandrede verden radikalt. Lige nu befinder vi os i en brydningstid, der ser ud til

Læs mere

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Emner Rammerne for PDE (Projekt Digitalisering Erhverv) Formål. Hvad er

Læs mere

Konkurrenceudsættelse på syge- og barseldagpengeområderne: Oplæg til indledende teknisk dialog (nov. 2012)

Konkurrenceudsættelse på syge- og barseldagpengeområderne: Oplæg til indledende teknisk dialog (nov. 2012) 14. nov. 2012 Klik her for at angive tekst. NOTAT Konkurrenceudsættelse på syge- og barseldagpengeområderne: Oplæg til indledende teknisk dialog (nov. 2012) ATP og KOMBIT samarbejder om konkurrenceudsættelse

Læs mere

Fællesskabet der vil noget mere

Fællesskabet der vil noget mere Fællesskabet der vil noget mere Jens Kjellerup Digitaliseringschef Ballerup Kommmune & Bestyrelsen OS 2 - Offentlig Digitaliseringsfællesskab jeh2@balk.dk Tlf. +45 2477 4242 Agenda Digitaliseringslandskabet

Læs mere

YDELSESREFUSION. Indledende afklaringsmøder Juni 2015

YDELSESREFUSION. Indledende afklaringsmøder Juni 2015 YDELSESREFUSION Indledende afklaringsmøder Juni 2015 Hvorfor Ydelsesrefusion? Refusionsreform Politisk aftale ml. regeringen og V K DF Samme refusionsprocent for borgeren på tværs af ydelser Afhænger af

Læs mere

Forretningsmæssigt leverandørspor - Serviceplatformen

Forretningsmæssigt leverandørspor - Serviceplatformen Forretningsmæssigt leverandørspor - Serviceplatformen Dagsorden 1. Velkomst og ramme for dialogen 2. Forretningsmæssig ramme 3. Arbejdsgange 4. Services på Serviceplatformen 5. Forretningsmæssige muligheder

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

KOMMUNERNES IMPLEMENTERING AF MONOPOLBRUDDET. V/ Flemming Engstrøm og Nils Thor Rosted

KOMMUNERNES IMPLEMENTERING AF MONOPOLBRUDDET. V/ Flemming Engstrøm og Nils Thor Rosted KOMMUNERNES IMPLEMENTERING AF MONOPOLBRUDDET V/ Flemming Engstrøm og Nils Thor Rosted Hvornår starter implementeringen i kommunen? Den er i gang! Forberedende aktiviteter på alle projekter Forberedelse

Læs mere

FREMTIDENS KOMMUNE INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS KOMMUNE INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS KOMMUNE INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør Koncernchef

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere