D A G S ORDEN. Dagsorden til 14. møde i Kommunernes It- Arkitekturråd. Mødet afholdes 29. april 2015 i: KL-Huset. Weidekampsgade 10.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "D A G S ORDEN. Dagsorden til 14. møde i Kommunernes It- Arkitekturråd. Mødet afholdes 29. april 2015 i: KL-Huset. Weidekampsgade 10."

Transkript

1 D A G S ORDEN Dagsorden til 14. møde i Kommunernes It- Arkitekturråd Mødet afholdes 29. april 2015 i: KL-Huset Weidekampsgade København S Lokale S-10 Der vil være morgenmad fra og det ordinære møde starter kl Mødet forventes afsluttet ca. kl Den 9. april 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: ALB@kl.dk Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Telefon Side 1/25

2 Indhold Dagsorden til 14. møde i Kommunernes It-Arkitekturråd Velkommen Mundtlig status på arbejdet med ny digital strategi Status på arbejdet med Brugerportalen, med fokus på rammearkitektur og standarder Analyse af datadeling på socialområdet Forvaltningsmodeller Arkitekturrapport for ydelsesrefusion Arkitekturrapport: ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen Arkitekturrapport BBR Arkitekturrapport DAR Aktiviteter i netværket af kommunale it-arkitekter Datafællesskab Mundtlig status på tidsplan for støttesystemerne Mod en Grundfortælling for Støttesystemerne Eventuelt

3 1. Velkommen Henrik Brix og Ghita Thiesen 3

4 2. Mundtlig status på arbejdet med ny digital strategi Pia Færch og Pia Hansen 4

5 3. Status på arbejdet med Brugerportalen, med fokus på rammearkitektur og standa r- der Kit Roesen Baggrund: Brugerportalinitiativet skal give alle elever, forældre, lærere og skoleledere en samlet digital adgang til lokale it-systemer. De forskellige løsningskomponenter i brugerportalinitiativet for folkeskolen skal bindes sammen igennem en fælles rammearkitektur med tilhørende standarder og infrastruktur. I januar 2015 blev det besluttet i KL s bestyrelse, at opfordre kommunerne til fælles anskaffelse af samarbejdsplatform og dashboards samt at udarbejde fælles kravmateriale til at understøtte kommunernes lokale anskaffelse af læringsplatforme. Der er blevet nedsat et fælleskommunalt program, der skal bidrage til kommunernes anskaffelsesproces. Brugerportalinitiativet har tidligere været drøftet i arkitekturrådet på møderne hhv. 8. maj og 10. september Indstilling: Det indstilles, at Arkitekturrådet: Drøfter og kommer med input til referencearkitekturen for brugerportalinitiativet, der sendes i høring fra den 22. april Giver input i form af gode råd til, hvordan kommunerne skal håndtere det mulige dilemma mellem program- og arkitekturvisioner og de tilbud om konkrete produkter i suite-løsninger, som bliver tilbudt af leverandører på markedet i øjeblikket. Sagsfremstilling: Siden årsskiftet har en fællesoffentlig arbejdsgruppe med deltagelse af medlemmer fra bl.a. KL og Styrelsen for It- og Læring (STIL), arbejdet på at identificere og udarbejde standarder for snitfladerne imellem brugerportalinitiativets forskellige løsningskomponenter. Standardiseringsgruppen leverer rammearkitektur for læring og undervisning i grundskolen, som er det forretningsdomæne, der skal digitalt understøttes af brugerportalinitiativet. Leverancerne består i: - En overordnet begrebsmodel, der samtidig identificerer områdets Rammearkitektur-byggeblokke, bl.a.: o Mål og progression (Tilstand) 5

6 o Læringsforløb og Læringsressource (Indsats) o Organisation (og sammenhæng med Uni-Login) o Elevplan - En række informationsmodeller, der beskriver byggeblokkene og deres forretningsmæssige anvendelse i brugerportalinitiativet. Byggeblokkene udgør standarderne for det informationsindhold, der skal udveksles i brugerportalinitiativet. - For udvalgte integrationer, som fx tilbageførsel af resultater fra et læremiddel til en læringsplatform, bliver der givet anbefalinger om anvendelse af konkrete internationale standarder. Sideløbende er der i det fælleskommunale program for brugerportalinitiativet udarbejdet et udkast til en referencearkitektur, der skal understøtte anskaffelserne lokalt i kommunerne af læringsplatforme og den fælleskommunale anskaffelse af samarbejdsplatform og dashboards. Høringsversionen af referencearkitekturen beskriver, hvordan leverancerne fra standardiseringsgruppens arbejde bringes i spil i forhold til anskaffelserne, og bliver dermed en anvisning på anvendelse af rammearkitektur og standarder i brugerportalinitiativet. Derudover forholder den sig også aktivt til anvendelse af de fælleskommunale arkitekturprincipper, beskriver systemlandskabet og fordeling af funktionalitet og tager hul på det vigtige emne omkring sikkerhed. Referencearkitekturen er i høring til den 20. maj 2015 og forventes vedtaget i styregruppen for det fælleskommunale program inden sommerferien. Sideløbende med at det fælleskommunale og fællesoffentlige program arbejder på at komme med anbefalinger om fælles arkitekturkrav og egentlige standarder og anbefalinger, oplever kommunerne i øjeblikket, at der er større leverandører på markedet, som tilbyder dem sammenhængende suiteløsninger, der markedsføres i forhold til at kunne afløfte kommunernes forpligtigelser i forhold til brugerportalinitiativet. Her kan kommunerne opleve at stå i et krydspres imellem fælles visioner og krav på den ene side og umiddelbare løsninger her og nu på den anden. Det indstilles derfor til Arkitekturrådet at bidrage med input i form af gode råd til, hvordan kommunerne kan tage stilling til den type af tilbud og markedsføring i lyset af kommende fælles løsninger. Bilag: Bilag 1: Referencearkitektur for brugerportalsinitiativet. Bilag 1.1: Eksempel til inspiration Bilag 1.2: Udkast til model for læringsobjekt 6

7 4. Analyse af datadeling på socialområdet Peter Petersen og Michal Ingvald Sørensen Baggrund Øget deling af data vurderes at indeholde perspektiver for at borgere, i højere grad oplever en samlet offentlig sektor, der tilbyder en mere helhedsorienteret og sammenhængende indsats på tværs af offentlige myndigheder og skel. Hvor borgere i mindre grad skal indrapportere samme information til mange forvaltninger og myndigheder, og medarbejderen oplever at itsystemerne kan understøtte mere effektive og smidige arbejdsgange. Der er derfor et stor behov for at skabe bedre forudsætninger for datadeling. Staten 1, Danske Regioner og KL er blevet enige om at arbejde for at styrke forudsætningerne for øget deling af data på socialområdet, og har derfor indgået et samarbejde om initiativ 4.4a Kortlægning af konkrete databehov på sagsbehandlerniveau i socialsektoren. Digitaliseringsstyrelsen har i den forbindelse bestilt kontoret for Arbejdsgange og It-arkitektur, KL til at foretage en nærmere analyse af, hvordan man med rammearkitekturen og de igangværende digitaliseringsinitiativer kan skabe bedre forudsætninger for datadeling på den korte og lange bane samt hvilke løsningselementer, gevinster og forandringer der skal til for at kunne forankre løsningerne og dermed realisere gevinsterne. Resultaterne fra analysen overdrages parallelt til Deloitte, der på baggrund af KL s løsningselementer og identificerede gevinster beregner konkrete besparelser til ØA16. På arkitekturrådets møde gives en kort orienterende status på de foreløbige analyseresultater som analysen peger i retning af og som vil være forudsætningsbærende for, at socialområdet opnår en sammenhængende, helhedsorienteret såvel som resultatbaseret indsats i fremtiden. Indstilling Det indstilles, at Arkitekturrådet drøfter og kommer med input til: Hvordan udvalgte løsningselementer fra rammearkitekturen forankres bedst muligt i kommunerne fremover? Hvordan kommunerne komme videre med øget datadeling på socialområdet? Herunder hvilke konkrete forandringer (organisatoriske såvel som tekniske) kommunerne kan igangsætte, allerede nu, for at 1 Fra Staten er både Digitaliseringsstyrelsen og Socialstyrelsen med i projektgruppen. 7

8 skabe bedre forudsætninger for datadeling på socialområdet fremadrettet? Sagsfremstilling Initiativ 4.4a Kortlægning af konkrete databehov på sagsbehandlerniveau i socialsektoren er igangsat i regi af den Fællesoffentlige Strategi for Digital Velfærd. Initiativet tager afsæt i Service Lovens 50 den børnefaglige undersøgelse samt 85 tildeling af socialpædagogisk bistand (herefter 50 og 85). Som led i at undersøge datadelingsbehovet i sagsbehandlingen på socialområdet, har Deloitte udarbejdet en foranalyse i foråret Analysen indikerede, at der kan realiseres kvalitative og kvantitative gevinster ved øget datadeling mellem kommunale forvaltninger når der udarbejdes hhv. 50 eller 85. Særligt fandt Deloitte konkrete databehov, som kan forbedre effektiviteten og servicen for borgeren. Foranalysen viste desuden, at der er en række udfordringer forbundet med øget datadeling både af juridisk og teknisk karakter. Herunder skal de juridiske forudsætninger for øget datadeling afklares, og de tekniske løsningsscenarier skal beskrives, så de i større omfang tager højde for igangværende digitaliseringsinitiativer og den fælleskommunale rammearkitektur. På baggrund af foranalysens resultater har Staten, Danske Regioner og KL derfor igangsat et videre arbejde for at kortlægge de juridiske og tekniske forudsætninger. Resultaterne heraf forventes at danne grundlag for økonomiforhandlingerne 2016 om operationalisering af initiativets målsætning. Parterne har indgået en samarbejdsaftale, hvor Digitaliseringsstyrelsen kortlægger de juridiske forudsætninger, mens KL har til opgave, at validere og kvalificere databehovene fra foranalysen samt afdækker tekniske forudsætninger for øget datadeling. Resultaterne fra KL s analyse er funderet på 2 workshops med 10 kommuner hvor bl.a. behovet for at understøtte tværfaglige fora og netværk som borgerens egne ressourcer blev nævnt. Tværfaglig dialog, samarbejde og perspektiver mellem flere forskellige fagpersoner og mere åbenhed for, at inddrage borgeren til at håndtere, formidle og give samtykke til deling af egne data (tilstandsoplysninger) vil være en del af løsningsscenariet, der udfoldes nærmere på dagen. 8

9 5. Forvaltningsmodeller Søren Kromann, KOMBIT Baggrund Den fælleskommunale Serviceplatform er i drift, og godt 30 kommuner anvender den allerede til at trække forretningskritiske person- og virksomhedsdata. Og omkring årsskiftet idriftsættes de fælleskommunale støttesystemer. Det stiller væsentlig øgede krav til KOMBITs evne til at forvalte komplekse infrastruktur-løsninger, hvor fejl og utilsigtede ændringer kan påvirke et stort antal kommunale anvender-systemer. Indstilling Det indstilles, at It-arkitekturrådet tager den mundtlige orientering til efterretning. Sagsfremstilling Der gives en mundtlig orientering på mødet. Bilag: Bilag 2: Præsentation om Forvaltningsmodeller. 9

10 6. Arkitekturrapport for ydelsesrefusion Morten Hass og Erling Hansen, KOMBIT Baggrund Hermed fremlægges foreløbige arkitekturovervejelser for Ydelsesrefusion til drøftelse i Kommunernes It-Arkitekturråd. Indstilling Det indstilles, at It-Arkitekturrådet: - drøfter, om Ydelsesrefusion med den skitserede arkitektur på relevant vis baseres på og bidrager til at udbygge rammearkitekturen - giver kommentarer og opmærksomhedspunkter for det videre arbejde med projektet og dets arkitektur Sagsfremstilling Denne arkitekturrapport illustrerer det arkitekturoverblik, som projekt Ydelsesrefusion forventer at lægge til grund for færdiggørelse af ProjektInitieringsDokument (PID) for projektet, dvs. for afslutningen af Analyse og Plan-fasen og påbegyndelse af Krav og Kontrakt-fasen, herunder kravspecificering. Da PID skal indeholde omfang, tid og økonomi på alle projektets aktiviteter, er det afgørende, at alle arkitektur-elementer er identificeret, sådan at de kan blive estimeret som en del af PID. Det er derfor kritisk for projektet at få kommunernes og Arkitekturrådets kommentarer og forslag til arkitekturrapporten, sådan at projektets overblik over arkitekturen kan være komplet som forudsætning for PID. Jævnfør KOMBITs projektmetoder, der bygger på Prince II, bliver PID og dermed Arkitekturoverblikket opdateret projektet igennem. Beskrivelserne i Arkitekturrapporten kan derfor ikke opfattes som endelige beskrivelser af arkitekturen, men de vil blive opdateret, forventet jf. tidsplan bagerst i arkitekturrapporten. Før projektet kan gå i udbud, skal alle aftaler med omgivende it-løsninger samt infrastruktur-dele, som den nye løsning skal trække på, være på plads. Angivelserne af, at projektet påtænker at bruge fx eindkomst eller services på Serviceplatformen eller i Støttesystemerne, skal derfor opfattes som hensigter, indtil disse projekter eller myndigheder har givet endeligt forpligtende tilsagn om, at dette kan lade sig gøre iht. projektets tidsplan. Da lovforslaget omkring reformen pt. ikke er vedtaget, og at den følgende be- 10

11 kendtgørelse om it-understøttelsen derfor ikke foreligger, kan der også herfra komme ændringer til arkitekturen. Rapporten belyser baggrunden herunder lovgrundlaget for løsningen, arbejdsgange, brugen af rammearkitekturens arkitekturprincipper, anvendelsen af rammearkitekturens fælles forretningsservice og støttesystemer, brugen af andre services, samt anvendelsen af offentlige standarder, itinfrastruktur og it-sikkerhed. Særligt væsentlige arkitekturtemaer, som kommunerne og Arkitekturrådet evt. kan fokusere på i rapporten, vil være: Brug af eindkomst som indberetningskanal udbygning af myndighedernes eksisterende indberetning hertil Etablering af en fællesoffentlig Ydelsesklassifikation (standard) som forudsætning for projektet Udstilling af data til kommunerne, så de kan følge op på reformen i beskæftigelsesindsatsen En arkitektur for selve Ydelsesrefusion-løsningen, så løsningen kan bruges til refusioner og medfinansieringer udenfor reformen Bilag: Bilag 3: Arkitekturrapport for Ydelsesrefusion. Bilag 4: Opsamling på høringssvar til Arkitekturrapport for Ydelsesrefusion. 11

12 7. Arkitekturrapport: ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen Sanne Mi Poulsen og Sten Mogensen, KOMBIT Som led i rapporteringen af arkitekturen i Ejendomsskatte- og ejendomsbidragsløsningen, er der udarbejdet en arkitekturrapport. Rapporten beskriver forskellige aspekter fra forretningsgange til teknik. Indstilling Det indstilles, at arkitekturrådet drøfter, om: Rapportens omfang og indhold er dækkende Ejendomsskatte- og ejendomsbidragsløsningens brug af rammearkitekturen er sund. Sagsfremstilling Arkitekturrapporten er projektets formidling til arkitekturrådet af, hvordan Ejendomsskatte- og ejendomsbidragsløsningens arkitektur er specificeret. Rapporten belyser således baggrunden for løsningen, arbejdsgange, brugen af rammearkitekturens arkitekturprincipper, anvendelsen af rammearkitekturens fælles forretningsservice og støttesystemer, brugen af andre services, samt anvendelsen af offentlige standarder, it-infrastruktur og it-sikkerhed. Bilag: Bilag 5: Arkitekturrapport for Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen. Bilag 6: Opsamling på høringssvar til Arkitekturrapport for Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen. 12

13 8. Arkitekturrapport BBR Henrik Grønbæk Kristensen, KOMBIT Som led i rapporteringen af arkitekturen i BBR, er der udarbejdet en arkitekturrapport. Rapporten beskriver forskellige aspekter fra forretningsgange til teknik. Indstilling Det indstilles, at arkitekturrådet drøfter, om: Rapportens omfang og indhold er dækkende BBR s brug af rammearkitekturen er sund. Sagsfremstilling Arkitekturrapporten er projektets formidling til arkitekturrådet af, hvordan BBR s arkitektur er specificeret. Rapporten belyser således baggrunden for løsningen, arbejdsgange, brugen af rammearkitekturens arkitekturprincipper, anvendelsen af rammearkitekturens fælles forretningsservice og støttesystemer, brugen af andre services, samt anvendelsen af offentlige standarder, it-infrastruktur og it-sikkerhed. Bilag: Bilag 7: Arkitekturrapport for BBR. Bilag 8: Opsamling på høringssvar til Arkitekturrapport for BBR. 13

14 9. Arkitekturrapport DAR Henrik Grønbæk Kristensen, KOMBIT Som led i rapporteringen af arkitekturen i DAR, er der udarbejdet en arkitekturrapport. Rapporten beskriver forskellige aspekter fra forretningsgange til teknik. Indstilling Det indstilles, at arkitekturrådet drøfter, om: Rapportens omfang og indhold er dækkende DAR s brug af rammearkitekturen er sund. Sagsfremstilling Arkitekturrapporten er projektets formidling til arkitekturrådet af, hvordan DAR s arkitektur er specificeret. Rapporten belyser således baggrunden for løsningen, arbejdsgange, brugen af rammearkitekturens arkitekturprincipper, anvendelsen af rammearkitekturens fælles forretningsservice og støttesystemer, brugen af andre services, samt anvendelsen af offentlige standarder, it-infrastruktur og it-sikkerhed. Bilag: Bilag 9: Arkitekturrapport for DAR. Bilag 10: Opsamling på høringssvar til Arkitekturrapport for DAR. 14

15 10. Aktiviteter i netværket af kommunale it-arkitekter Natascha Hoffmann Müller Baggrund Netværket af kommunale forretnings- og it-arkitekter er en vigtig del af organiseringen af den fælleskommunale it-arkitekturstyring. Netværket skal sikre en bred kommunal involvering i it-arkitekturstyringen, ligesom der har været fokus på at sikre forankring af it-arkitekturstyring lokalt. I den kommende strategiperiode er der lagt op til et endnu større fokus på itarkitekturstyring, herunder udbredelse af rammearkitekturen og fokus på lokale kompetencer. Der er derfor behov for at drøfte, hvordan netværket fremadrettet skal spille en rolle, herunder mulighederne for en højere grad af aktiv involvering af medlemmerne. Indstilling Det indstilles, at Kommunernes It-Arkitekturråd tager orientering om arbejdet med planlægning af fremtidige aktiviteter til efterretning, og giver input til det videre arbejde med netværket. Sagsfremstilling I marts 2015 er der gennemført en undersøgelse blandt netværkets medlemmer om deres motivation for at deltage, og ønsker til aktiviteter m.v. På den baggrund bliver der i øjeblikket lagt en plan for, hvordan netværket skal drives fremadrettet, ligesom der gennemføres et konkret netværksarrangement i juni Resultatet af undersøgelsen viste, at der er en stor interesse for deltagelse, hvis man som medlem føler, at man får direkte indflydelse på det fælles arbejde med it-arkitekturstyring og rammearkitekturen. Derudover er der også en stor andel, som vægter det højt, at indholdet i tilbuddet har en aktualitet og relevans i forhold til det arbejde de sidder med i kommunen på dét specifikke tidspunkt, hvor tilbuddet står. Arbejdsgrupper i forbindelse med høringer og andre initiativer i regi af digitaliseringsstrategien Vi har brug for at sikre os, at netværket bliver brugt som en værdifuld ressource i forbindelse med f.eks. høringer. I spørgeskemaundersøgelsen viser det sig, at en stor andel vægter deltagelse i høringer højt, men paradokset består i, at høringsdeltagelsen på nuværende tidspunkt er lav. For at tiltrække medlemmernes deltagelse i høringer, er det derfor nødvendigt at skabe en incitamentsstruktur, hvor der er fokus på, hvad medlemmerne får ud af, at deltage aktivt i f.eks. høringer. 15

16 Når vi spørger medlemmerne, hvad deres forventninger er til netværket, er der en stor andel som viser interesse for, at deltage i arbejdsgrupper. Derfor kunne man eventuelt opkvalificere antal høringssvar, ved at nedsætte nogle arbejdsgrupper blandt medlemmerne, som mødes i forbindelse med en høring, og udarbejder høringssvar, som It-Arkitekturrådet vil have stor gavn af, at modtage. Derudover kan arbejdsgrupperne bruges i andre sammenhænge, i regi af initiativerne i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen viser en interesse for web seminarer ( webinar ), hvorfor man kunne overveje, at overbringe den viden og de resultater, som er skabt i arbejdsgrupperne, ved hjælp af dette værktøj. På den måde, tænker vi i nogle nye baner i forhold til at dele viden i netværket, og skabe dialog på en ny måde Løbende dialog og videns udveksling Det er vigtigt, at få afklaret hvordan vi får skabt et dialogforum, hvor medlemmerne finder værdi i at deltage. Det kan være relevant, at man udforsker andre dialogplatforme end dem vi benytter i dag (mail, dialogportalen mv.). I spørgeskemaundersøgelsen, bliver yammer nævnt som alternativ/supplement til dialogportalen. Facilitering Det er selvfølgelig nødvendigt, at der lægges en plan for, hvilke ressourcer det kræver at drive netværket, og hvordan og af hvem det skal faciliteres. Det er vurderet, at det først kan lade sig gøre, at estimere nødvendige ressourcer, når der er lagt en plan og en vurdering af hvad og hvor meget vi skal kunne tilbyde netværket. Temadag den 10. juni 2015 Programmet til temadagen er vedlagt som bilag. Programmet er sammensat på baggrund af resultaterne i spørgeskemaundersøgelsen, hvor det gennemgående resultat tegner et billede af, at medlemmerne efterspørger håndtag at dreje på i forhold til rammearkitekturen. Vi har derfor sammensat et program, som har fokus på lokal forankring af rammearkitekturen. Der vil blandt andet være oplæg som koncentrerer sig om it-anskaffelser fra specifikation til anskaffelse, med inddragelse af kommunale cases. Programmet vil endvidere bidrage med værktøjer og viden indenfor fælleskommunale løsninger til at sikre en bred kommunal it-arkitekturstyring. Årlig temadag På baggrund af ovenstående, og resultatet af spørgeskemaundersøgelsen foreslås det, at der årligt planlægges en stor temadag som baserer sig på, 16

17 hvad medlemmer af netværket efterspørger af viden. Denne dag skal tiltrække og oplyse medlemmer på et operationelt niveau, som motiverer dem til at gå hjem og arbejde videre. Bilag: Bilag 11: Resultat af spørgeskemaundersøgelse. Bilag 12: Program for temadagen den 10. juni

18 11. Datafællesskab Mette Holm Simonsen, KOMBIT Indstilling Det indstilles, at It-Arkitekturrådet tager den mundtlige status til efterretning for Datafællesskabet og Serviceplatformen. Sagsfremstilling Kommunernes Datafælleskab har fortsat god fremdrift ift. arbejdet med de fælleskommunale snitflader og samarbejdet med de øvrige offentlige myndigheder fungerer igen udmærket. Rammeaftalerne med de kommercielle leverandører på ERP, Jobcenter og ESDH-området vil blive underskrevet i løbet af de næste par måneder eneste udestående er, at leverandørerne afventer specifikationerne på Støttesystemerne, således at de har indblik i opgavens omfang. Men der er positive tilkendegivelser hele vejen rundt. Milepælene for de enkelte integrationer har rykket sig noget grundet forsinkelse på STS tekniske specifikationer samt de overordnede afklaringer omkring synkronisering mellem KMD Sag og Indekserne. Serviceplatformen vil på mødet præsentere status på at få udviklet den rette infrastruktur og de beskrevne snitflader - til monopolbruddet. Dertil vil der blive afgivet status på serviceplatformens eksterne strategiske målsætning at få samtlige 98 kommuner til at anvende de eksisterende services 18

19 12. Mundtlig status på tidsplan for støttesystemerne Michael Strand, KOMBIT 19

20 13. Mod en Grundfortælling for Støttesystemerne Henrik Kirkeskov og Lars Rosenberg Nielsen, KOMBIT Baggrund KOMBIT og KL arbejder på udviklingen af en såkaldt Grundfortælling for Støttesystemerne. Grundfortællingen er et kommunikationsprodukt, der har kommunernes ledelsesniveau som målgruppe, det vil sige direktioner og chefgrupper. Grundfortællingen har som ambition at formidle værdien ved Støttesystemerne set i et forretningsmæssigt perspektiv. Samtidig er Grundfortællingen tænkt som en løftestang for digitaliseringschefernes arbejde med at sætte Støttesystemer og Rammearkitektur på dagsordenen i kommunerne. Grundfortællingen har to formål. For det første skal den sikre, at digitaliseringschefen har de nødvendige ressourcer til at implementere Støttesystemerne i forbindelse med Monopolbrudsprojektet. For det andet, skal den være en hjælp til at gøre den konkrete implementering af støttesystemerne til en anledning til at overveje kommunens bredere strategi og ambitionsniveau for it-arkitekturstyring, Indstilling Arbejdet med Grundfortællingen er under udvikling, og forventes færdig, som en PowerPoint præsentation med tilhørende manuskript, i løbet af maj måned. Allerede nu ønsker Arbejdsgruppen for Grundfortællingen at fremlægge sit foreløbige arbejde for it-arkitekturrådet. Med afsæt i en præsentation af arbejdsgruppens arbejde, ønsker vi input til og dialog om Grundfortællingen lykkedes med sit formål og budskaber. Dialogen kan tage afsæt i følgende spørgsmål: Adresserer Grundfortællingen de reelle udfordringer for målgruppen i relation til implementeringen af Støttesystemerne i kommunerne? Benytter Grundfortællingen de rigtige budskaber og den rigtige form i forhold til målgruppens behov? Sagsfremstilling Historien om Monopolbrudsprojektet er kendt i kommunerne. Om ikke i alle detaljer, så for 25% besparelsen og for de potentielle effektiviseringsge- 20

21 vinster, der er ved at implementere fagsystemerne KY, KSD og SAPA. Men, Monopolbrudsprojektet er også historien om implementering af 8 fysiske arkitekturkomponenter, baseret på Rammearkitekturen, der skal implementeres i alle 98 kommuner. Monopolbrudsprojektet er derfor også en anledning til, at kommunerne tager et aktivt valg i forhold til, hvordan de vil udnytte de muligheder Støttesystemerne giver for kommunernes arbejde med at digitalisere deres forretning. Støttesystemerne har en kommunikationsmæssig udfordring både som projekt og som elementer i udbredelsen af den fælleskommunale rammearkitektur. Det er vores oplevelse, at kommunernes kendskab til Støttesystemerne i mange tilfælde er begrænset til alene at se dem som rene forudsætningssystemer for KY, KSD og SAPA. Langt færre ser Støttesystemerne som systemer, der rummer potentialet til at slanke den kommunale systemportefølje eller som systemer, der kan effektivisere og/eller løfte kvaliteten af den kommunale opgaveløsning. Mange digitaliseringschefer ønsker at sætte Støttesystemer og Rammearkitektur på dagsordenen i deres kommuner, men oplever, at det er vanskeligt at få taletid, da italesættelsen ofte grunder i tekniske argumenter på bekostning af de forretningsmæssige perspektiver ved udbredelsen af Støttesystemer og Rammearkitektur i den kommunale forretning. Samtidig vanskeliggøres denne diskussion af KOMBITs beslutning om, at Støttesystemerne først kan anvendes til kommunernes øvrige systemportefølje efter Monopolbrudsprojektet. Det vil sige, tidligst ultimo Konsekvensen kan derfor meget vel blive, at: Arbejdet med at støttesystemerne prioriteres lavt på grund af manglende gode grunde En mangelfuld implementering af Støttesystemerne kan få uoverskuelige konsekvenser, eksempelvis at kommunen ikke kan udbetale kontanthjælp i forbindelse med idriftsættelsen af KY Støttesystemerne ikke bliver andet end forudsætningssystemer for KY, KSD og SAPA, og at det fulde potentiale ved at arbejde med STS, som komponenter i rammearkitekturen, ikke bliver udnyttet, eksempelvis ved forretningsudvikling, ved nyanskaffelser af itløsninger eller ved udbud af kommunens eksisterende systemportefølje Formålet med Grundfortællingen De kommunale digitaliseringschefer, programledere mv. efterspørger et materiale, der gør dem i stand til at formidle de forretningsmæssige gevin- 21

22 ster ved at prioritere arbejdet med Støttesystemerne i kommunerne. Derfor en Grundfortælling for Støttesystemerne. Med Grundfortællingen ønsker KOMBIT/KL, at sikre en konsistent og fremadrettet kommunikation omkring Støttesystemerne. Ambitionen for Grundfortællingen er, at den skal: Støtte digitaliseringschefen med at sikre de nødvendige ressourcer og opbakning til at implementere Støttesystemerne i forbindelse med Monopolbrudsprojektet Give et klart billede af de forretningsmæssige gevinster ved at arbejde med Støttesystemerne, eksempelvis for en Jobcenterchef, en Børne- og Ungechef eller en Økonomidirektør Give en let forståelig og ikke-teknisk beskrivelse af Støttesystemernes formål og funktionalitet Fortælle om lanceringsplanen for Støttesystemerne og hvorfor de frem til 2017 er forbeholdt KY, KSD og SAPA Opleves som nødvendig og motiverende, uafhængigt af den enkelte kommunes digitale modenhed, ambitioner eller erfaringer med rammearkitektur Være handlingsanvisende vise forskellige muligheder og veje til at udnytte potentialerne i Støttesystemerne, både på kort og langt sigt Støtte digitaliseringschefen i at få besluttet hvilket ambitionsniveau kommunen har for anvendelsen af Støttesystemerne. Eksempler på ambitionsniveauer kunne være: A. Sikker drift KY, KSD og SAPA skal virke B. Fuldt udbytte og gevinster ved ét støttesystem, eksempelvis ved at gøre Organisation til kommunens Organisationssystem C. Foregangskommunen, der arbejder med den brede arkitekturstyring, og som går nye veje i udviklingen af forretningen ved hjælp af Den Fælleskommunale Rammearkitektur Budskaber i Grundfortællingen Budskaberne i Grundfortællingen vil være: Kom i gang nu der er ingen vej udenom Vælg ambitionsniveau - det vigtigste er ikke hvilket niveau kommunen vælger, men at den enkelte kommune bevidst tager stilling til hvordan og i hvilket omfang Støttesystemerne og rammearkitektur 22

23 skal bane vejen for en effektivisering af opgaveløsningen i den enkelte kommune Udnyt ventetiden hvad kan en kommune gøre frem til støttesystemernes frigørelse fra Monopolbrudsprojektet Tag aktivt stilling i forbindelse med løbende it-arkitekturstyring, udbud og anskaffelser Støttesystemer og Rammearkitektur er den rigtige vej - men det er en investering, som skal gøres nu, og effekterne kommer først på den lange bane Målgrupper for Grundfortællingen Grundfortællingen er i første omgang bygget op omkring en PowerPoint præsentation med tilhørende uddybende manuskript til taler, men fortællingen vil med fordel også kunne præsenteres som en video. Målgruppen for Grundfortællingen er det kommunale ledelseslag, med særligt fokus på direktør- og chefgruppe. Det er denne aktørgruppe, der kan høste de langsigtede gevinster ved udbredelsen af Støttesystemerne, men som også skal levere den nødvendige ledelsesopbakning til at prioritere arbejdet med Støttesystemer og Den Fælleskommunale Rammearkitektur. Afsenderen af budskaberne i Grundfortællingen kan være flere, men i første omgang er det KOMBIT, KL og de kommunale digitaliseringschefer. I KOMBIT vil det være de kommuneansvarlige, som oftest står svagt i forhold til at kommunikere tankerne og gevinsterne ved Støttesystemerne i dialogen med kommunerne. Men i princippet kan afsenderen være alle i KOMBIT, som har en formidlingsopgave i forhold til kommunerne. Tilsvarende gælder for KL. Endelig er Grundfortællingen tænkt som en løftestang for digitaliseringschefens eget arbejde med at sætte Støttesystemer og Rammearkitektur på dagsordenen i sin kommune. Proces for lancering og kommunikation af grundfortællingen Grundfortællingen forventes, som nævnt, færdig i løbet af maj, hvorefter den skal godkendes i styregruppen for Støttesystemerne. Vi forestiller os herefter følgende proces: Test/prøve-lancering for digitaliseringschefer i en række udvalgte kommuner Grundfortællingen lanceres internt i KOMBIT og KL 23

Socialanalyse Øget datadeling på socialområdet

Socialanalyse Øget datadeling på socialområdet Socialanalyse Øget datadeling på socialområdet Præsentation af foreløbige resultater til Arkitekturrådet 29. april 2015 v/projektleder Michal Ingvald Sørensen, Arbejdsgange & It-arkitektur, KL Baggrund

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen")

BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering (rammearkitekturen) 1 BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen") BRUGSVEJLEDNING Budskabspapiret er en hjælp til at sætte ord og sætninger på, når du som kommunal chef

Læs mere

Rammearkitekturer der hænger sammen

Rammearkitekturer der hænger sammen FDA2018 FÆLLESOFFENTLIG DIGITAL ARKITEKTUR Rammearkitekturer der hænger sammen Erfaringer fra udrulning og implementering af rammearkitekturen i kommunerne Henrik Brix Formand for kommunernes it-arkitekturråd

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

DIGITAL SAMMENHÆNG FOR BØRN OG UNGE

DIGITAL SAMMENHÆNG FOR BØRN OG UNGE DIGITAL SAMMENHÆNG FOR BØRN OG UNGE Kirsten Jørgensen, Chefkonsulent Kontoret for Børn og Folkeskole Kit Roesen, Programchef BPI Leverancer i den fælleskommunale digitale handlingsplan 4.1 Bedre sammenhæng

Læs mere

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN V/ Chefkonsulent Morten Hass Tre budskaber Rammearkitekturen er kommunernes fælles krav og infrastruktur Hvert fælles projekt udbygger rammearkitekturen Når ny fælles

Læs mere

FAGCHEFSEMINAR OKTOBER Gruppearbejde - Monopolbrud

FAGCHEFSEMINAR OKTOBER Gruppearbejde - Monopolbrud FAGCHEFSEMINAR OKTOBER 2017 Gruppearbejde - Monopolbrud 11-10-2017 GRUPPEARBEJDE Formål og output: Sikre at fagcheferne får overblik over projektaktiviteterne herunder KOMBIT versus DIGIT (STS, SAPA, KY,

Læs mere

Brugerportalinitiativet

Brugerportalinitiativet Brugerportalinitiativet Konference om digital samarbejdsplatform og læringsplatform den 23. april 2015 Sted: Comwell Middelfart Kontoret for Digitalisering og Borgerbetjening Weidekampsgade 10 Postboks

Læs mere

R EFERAT R e f e r a t af 14. møde i K o m m u- n e r nes It-Arkitekturråd

R EFERAT R e f e r a t af 14. møde i K o m m u- n e r nes It-Arkitekturråd R EFERAT R e f e r a t af 14. møde i K o m m u- n e r nes It-Arkitekturråd Den 4. juni 2015 Sags ID: SAG-2015-00440 Dok.ID: 2024389 Mødet blev afholdt den 29. april 2015 i: KL-Huset Weidekampsgade 10 2300

Læs mere

En ny folkeskole understøttet af it

En ny folkeskole understøttet af it En ny folkeskole understøttet af it 26. november 2014 Nyborg strand 27-11-2014 1 Programoversigt 09:30 Velkomst 09:45 Introduktion til Brugerportalinitiativet 10:15 Brugerportalsinitiativet i Vejle kommune

Læs mere

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop

Læs mere

Brugerportalinitiativet

Brugerportalinitiativet Brugerportalinitiativet Konference om digital læringsplatform og samarbejdsplatform d. 23. april 2015 Afdelingschef Ralf Klitgaard og projektchef Kit Roesen Agenda 1. Brugerportalinitiativet den politiske

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd

Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Besluttet 18. august 2014 Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Baggrund Der investeres massivt i digitalisering af den kommunale sektor. Der er forventning og krav om, at digitaliseringen

Læs mere

Brugerportalinitiativet

Brugerportalinitiativet Brugerportalinitiativet Kontoret for Digitalisering og Borgerbetjening Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf. 3370 3370 www.kl.dk Brugerportalinitiativet fremtidens digitale platforme for

Læs mere

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf.

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf. Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet 28. maj 2014 Koncept for brugerportalsinitiativ Digital

Læs mere

DHUV ARKITEKTURRAPPORT

DHUV ARKITEKTURRAPPORT DHUV ARKITEKTURRAPPORT Agenda Baggrund for projektet Projektoverblik (incl. rammearkitektur) Høringssvar Evt. DHUV-projektet har til Arkitekturrådet udarbejdet en arkitekturrapport. Rapporten beskriver

Læs mere

Bilag 8: Program for temadag. Bilag til dagsordenspunkt 13: Temadag om arkitekturstyring Revideret pr. 10. september 2013

Bilag 8: Program for temadag. Bilag til dagsordenspunkt 13: Temadag om arkitekturstyring Revideret pr. 10. september 2013 Bilag 8: Program for temadag Bilag til dagsordenspunkt 13: Temadag om arkitekturstyring Revideret pr. 10. september 2013 Tidspunkt Strategisk spor Fælles spor Specialist spor Tidspunkt 10.00-10.15 Velkomst

Læs mere

Projektaftale. Sagsnr P P20 Godkendt dato Dato Januar 2018 Revideret dato Sagsbehandler Lotte R. Fredberg

Projektaftale. Sagsnr P P20 Godkendt dato Dato Januar 2018 Revideret dato Sagsbehandler Lotte R. Fredberg Sagsnr. 00.30.00-P20-1-17P20 Godkendt dato Dato Januar 2018 Revideret dato Sagsbehandler Lotte R. Fredberg Projektaftale Projekt Ansvarlig enhed Projektejer Projektansvarlig Budgettemaanalyse af lokale

Læs mere

Temadag om den nye fælleskommunale handlingsplan Velkommen. Pia Færch og Søren F. Bregenov Digitalisering og Borgerbetjening, KL

Temadag om den nye fælleskommunale handlingsplan Velkommen. Pia Færch og Søren F. Bregenov Digitalisering og Borgerbetjening, KL Temadag om den nye fælleskommunale handlingsplan Velkommen Pia Færch og Søren F. Bregenov Digitalisering og Borgerbetjening, KL INDSÆT EMNE INDSÆT TITEL DAGENS PROGRAM INITIATIVER I DEN FÆLLESKOMMUNALE

Læs mere

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Arkitekturarbejdet for brugerportalinitiativet. Dialogforum 22. April 2015 Nikolaj Malkov, KL Chefkonsulent/forretningsarkitekt

Arkitekturarbejdet for brugerportalinitiativet. Dialogforum 22. April 2015 Nikolaj Malkov, KL Chefkonsulent/forretningsarkitekt Arkitekturarbejdet for brugerportalinitiativet Dialogforum 22. April 2015 Nikolaj Malkov, KL Chefkonsulent/forretningsarkitekt Status pt. for arkitektur og standarder Fællesoffentlig standardiseringsgruppe

Læs mere

1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir /

1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir / F ORELØBIG BUSINESS CASE F OR PROJEKT VEDR. SAGER P Å TVÆRS AF IT - LØSNINGER O G ORGANISATORISKE S K E L 1. Ledelsesresumé Der anvendes i dag mange ressourcer på at integrere forskellige it-løsninger

Læs mere

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund

Læs mere

Peter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT. Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration

Peter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT. Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration Peter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration REGIONERNE Selvstyre Egen økonomi Konkurrence = bedre priser Samarbejde Koordinering Udveksling SAMMENHÆNG

Læs mere

P R O J EKTSKITSE ( B I L A G 7. 1 )

P R O J EKTSKITSE ( B I L A G 7. 1 ) P R O J EKTSKITSE ( B I L A G 7. 1 ) Projekt omkring afprøvning af MOXspecifikationen 1. Formål og baggrund Projekter er et delprojekt under Sager på tværs af it-løsninger og organisatoriske skel, der

Læs mere

VELKOMMEN Kommunernes data- og infrastrukturdag 2019

VELKOMMEN Kommunernes data- og infrastrukturdag 2019 VELKOMMEN Kommunernes data- og infrastrukturdag 2019 Vi starter 9.00 Skab netværk og brug hinanden Har du hilst på dem, du sidder ved siden af KOMBIT eftersender link til dagens præsentationer VELKOMMEN

Læs mere

N OTAT. Dagsorden til 13. ordinære møde i Kommunernes. Mødet afholdes 25. februar 2015 i: KL-Huset. Weidekampsgade København S.

N OTAT. Dagsorden til 13. ordinære møde i Kommunernes. Mødet afholdes 25. februar 2015 i: KL-Huset. Weidekampsgade København S. N OTAT Dagsorden til 13. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd Mødet afholdes 25. februar 2015 i: KL-Huset Weidekampsgade 10 2300 København S. Lokale S-10 Der vil være morgenmad fra kl. 09.30 og

Læs mere

Referat af 13. ordinære møde i Kommunernes It- Arkitekturråd. ALB@kl.dk Direkte Mobil 2939 3723 Weidekampsgade 10

Referat af 13. ordinære møde i Kommunernes It- Arkitekturråd. ALB@kl.dk Direkte Mobil 2939 3723 Weidekampsgade 10 N OTAT Referat af 13. ordinære møde i Kommunernes It- Arkitekturråd Mødet blev afholdt d. 25. februar 2015 i: KL-Huset Weidekampsgade 10 2300 København S. Lokale S-10 Den 25. februar 2015 Sags ID: SAG-2015-00439

Læs mere

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,

Læs mere

Rammearkitekturen og services i et lokalt perspektiv

Rammearkitekturen og services i et lokalt perspektiv KL s Dialogforum for it-leverandører og konsulenthuse 21. oktober 2015 Rammearkitekturen og services i et lokalt perspektiv Henrik Brix Fmd for KIT@ Fmd for IT-arkitekturrådet Favrskov Kommune 1 Den fælleskommunale

Læs mere

1. ordinære møde og social-fagligt døgn i Kommunernes It-Arkitekturråd

1. ordinære møde og social-fagligt døgn i Kommunernes It-Arkitekturråd R EFERAT 1. ordinære møde og social-fagligt døgn i Kommunernes It-Arkitekturråd Mødet blev afholdt fra onsdag den 7. marts 2012, kl. 14.00 til torsdag den 8. marts 2012, kl. 14.00. 1. Velkomst... 2 2.

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1.2 Adgang til egne data. 1. Formål og baggrund

Projektbeskrivelse. 1.2 Adgang til egne data. 1. Formål og baggrund Projektbeskrivelse 1.2 Adgang til egne data 1. Formål og baggrund Udviklingen på borgerbetjeningsområdet er gået stærkt. I den foregående fælleskommunale strategiperiode har kommunerne flyttet store dele

Læs mere

Resultatkontrakt Tillæg maj 2016

Resultatkontrakt Tillæg maj 2016 Resultatkontrakt Tillæg maj 2016 4.4. Det fælles brugerportalsinitiativ for folkeskolen For at understøtte realiseringen af Brugerportalsinitiativet (BPI) for folkeskolen etablerede KL i 2015 et fælleskommunalt

Læs mere

ARKITEKTURARBEJDET FOR BRUGERPORTALINITIATIVET

ARKITEKTURARBEJDET FOR BRUGERPORTALINITIATIVET ARKITEKTURARBEJDET FOR BRUGERPORTALINITIATIVET ARKITEKTURARBEJDET FOR BRUGERPORTALINITIATIVET Nikolaj Malkov, KL Chefkonsulent/forretningsarkitekt ARKITEKTURARBEJDET FOR BRUGERPORTALINITIATIVET Status

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Digitaliseringsstrategi UDKAST Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde om digitalisering - infrastrukturen...5 3. Borgerbetjening

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR KOMMUNERNES IT-ARKITEKTURRÅD REVIDERET VERSION, VEDTAGET AF KL S DIREKTION DEN 5. APRIL 2016

KOMMISSORIUM FOR KOMMUNERNES IT-ARKITEKTURRÅD REVIDERET VERSION, VEDTAGET AF KL S DIREKTION DEN 5. APRIL 2016 KOMMISSORIUM FOR KOMMUNERNES IT-ARKITEKTURRÅD REVIDERET KOMMISSORIUM, VEDTAGET AF KL S DIREKTION DEN 5. APRIL 2016 Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Den fælleskommunale rammearkitektur...3 Formål...4 Mandat...4

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 1 Disposition 1. Det nuværende strategilandskab -Fælleskommunale, fællesoffentlige, fagspecifikke

Læs mere

Introduktion. Gitte Stoltenberg Teknisk projektleder Brugerportalsinitiativet Læringsplatformen

Introduktion. Gitte Stoltenberg Teknisk projektleder Brugerportalsinitiativet Læringsplatformen Introduktion Gitte Stoltenberg Teknisk projektleder Brugerportalsinitiativet Læringsplatformen Introduktion Fællesoffentlig samarbejdsplatform med UNI-Login Eksterne digitale læremidler Kommunens læringsplatform

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.6: Optimering af Digital Post og Fjernprint KL, September 2011 Baggrund Kommunerne er i 2010 begyndt at levere breve til Digital Post. Den fællesoffentlige

Læs mere

OS2KITOS. Kommunernes IT OverbliksSystem

OS2KITOS. Kommunernes IT OverbliksSystem OS2KITOS Kommunernes IT OverbliksSystem Formål Leverancer Succeskriterier Moving target, men som de langt hen ad vejen er blevet kommunikeret indtil nu! Idé Fælles kommunal digitaliseringsstrategi Indsatsområde

Læs mere

GENNEMGANG AF FORSLAG TIL REVIDERET KOMMISSORIUM FOR IT- ARKITEKTURRÅDET

GENNEMGANG AF FORSLAG TIL REVIDERET KOMMISSORIUM FOR IT- ARKITEKTURRÅDET GENNEMGANG AF FORSLAG TIL REVIDERET KOMMISSORIUM FOR IT- ARKITEKTURRÅDET 17. Møde i Kommunernes It-Arkitekturråd, fredag d. 4. marts 2016 Vibeke Normann Oversigt over afsnit Baggrund Rammearkitekturen

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR

DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR FDA2017 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - FRA VISION TIL PRAKSIS FDA 2017 Agenda Digitaliseringsstrategien og kommunernes udfordringer Rammearkitekturen som et fælles

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Arkitekturrapport: YDELSESREFUSION

Arkitekturrapport: YDELSESREFUSION Arkitekturrapport: YDELSESREFUSION Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets arkitekt (Erling Hansen).

Læs mere

Til Økonomiudvalget. Sagsnr Orientering om forsinkelser af KMD's leverancer til Monopolbruddet. Dokumentnr.

Til Økonomiudvalget. Sagsnr Orientering om forsinkelser af KMD's leverancer til Monopolbruddet. Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Koncern IT NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering om forsinkelser af KMD's leverancer til Monopolbruddet Baggrund Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune besluttede

Læs mere

STØTTESYSTEMERNE NØGLEN TIL NYE MULIGHEDER OG FREMTIDENS SAGSBEHANDLING

STØTTESYSTEMERNE NØGLEN TIL NYE MULIGHEDER OG FREMTIDENS SAGSBEHANDLING Bilag 8 seneste version af grundfortællingen Pkt. 11 Grundfortælling om støttesystemer STØTTESYSTEMERNE NØGLEN TIL NYE MULIGHEDER OG FREMTIDENS SAGSBEHANDLING 1 HISTORIEN BAG STØTTESYSTEMERNE KMD har monopol

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Programbeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016

Programbeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016 Programbeskrivelse 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen 1 Formål og baggrund Programmet Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen udgør en del af den fælleskommunale digitaliseringshandleplan.

Læs mere

Opsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013

Opsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Opsamling på kommunal høring Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Dagsorden Velkommen Høringsprocessen frem til udbuddet på KY Resultater fra høringen Udbudsmaterialet kapitel 1 4, 5 og 6 Temaer: EDSH, opgavelisten,

Læs mere

Digitalisering af løntilskud og fleksjob (2.3)

Digitalisering af løntilskud og fleksjob (2.3) R E SULTATKONTRAKT Digitalisering af løntilskud og fleksjob (2.3) Kommunerne ønsker at levere en langt mere effektiv beskæftigelsesindsats, både mere effektiv i betydningen bedre målopfyldelse (en indsats,

Læs mere

Læringsplatform - Brugerportalsinitiativet

Læringsplatform - Brugerportalsinitiativet Introduktion Læringsplatform - Brugerportalsinitiativet Gitte Stoltenberg (KL) 7/10 2015 Park-Inn, København Eksterne digitale læremidler Introduktion Fællesoffentlig samarbejdsplatform med UNI-Login (bla.

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

KL UDSPIL. Fremtidens digitale løsninger for skoler og daginstitutioner BRUGERPORTALSINITIATIVET

KL UDSPIL. Fremtidens digitale løsninger for skoler og daginstitutioner BRUGERPORTALSINITIATIVET KL UDSPIL Fremtidens digitale løsninger BRUGERPORTALSINITIATIVET 2 Fremtidens digitale løsninger Brugerportalsinitiativet fremtidens digitale løsninger Som et led i den senere års fokus på at gøre folkeskolen

Læs mere

Programbeskrivelse - Digitalt kompetente kommuner

Programbeskrivelse - Digitalt kompetente kommuner Programbeskrivelse - Digitalt kompetente kommuner August 2016 1. Formål og baggrund Programmets formål er at understøtte kommunernes arbejde med digital kompetenceudvikling. Det vil i første omgang ske

Læs mere

SAPA ARKITEKTURRAPPORT. Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 DCH & KMJ

SAPA ARKITEKTURRAPPORT. Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 DCH & KMJ SAPA ARKITEKTURRAPPORT Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 DCH & KMJ Indstilling Det indstilles, at arkitekturrådet drøfter, om: - Rapportens omfang og indhold er dækkende - SAPA-løsningens brug af

Læs mere

Dagsorden for 18. møde i Kommunernes It-Arkitekturråd. Mødet afholdes den 2. maj 2016 kl i: Indhold. Lukkede punkter

Dagsorden for 18. møde i Kommunernes It-Arkitekturråd. Mødet afholdes den 2. maj 2016 kl i: Indhold. Lukkede punkter Dagsorden for 18. møde i Kommunernes It-Arkitekturråd. Mødet afholdes den 2. maj 2016 kl. 10.00 i: KL, lokale S-10. Der er morgenmad fra kl. 09.30 Indhold Side 1 af 7 Indhold... 1 1. Velkommen og siden

Læs mere

RAMMEARKITEKTUR. Den fælleskommunale rammearkitektur

RAMMEARKITEKTUR. Den fælleskommunale rammearkitektur RAMMEARKITEKTUR Den fælleskommunale rammearkitektur Den fælleskommunale rammearkitektur 2. udgave 1. oplag 2017 KL Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 skar@kl.dk www.kl.dk Tekst: KL Foto:

Læs mere

SIKKERHEDSPROJEKT PÅ TVÆRS AF BPI

SIKKERHEDSPROJEKT PÅ TVÆRS AF BPI KOMMUNERNES IT-ARKITEKTURRÅD, DEN 6. SEPTEMBER 2016 BRUGERPORTALSINITIATIVET SIKKERHEDSPROJEKT PÅ TVÆRS AF BPI Kommunernes it-arkitekturråd, den 6. september 2016 v/ Kit Roesen Anskaffelse af læringsplatforme

Læs mere

Støttesystemerne. Det er tid til

Støttesystemerne. Det er tid til 1 Det er tid til Støttesystemerne 2 Kombit Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, hvor bedre borgerservice med færre ressourcer er i centrum. Kommunernes mål er at bevare

Læs mere

KL UDSPIL. Fremtidens digitale løsninger for skoler og dagtilbud BRUGERPORTALSINITIATIVET

KL UDSPIL. Fremtidens digitale løsninger for skoler og dagtilbud BRUGERPORTALSINITIATIVET KL UDSPIL Fremtidens digitale løsninger BRUGERPORTALSINITIATIVET 2 Fremtidens digitale løsninger Brugerportalsinitiativet fremtidens digitale løsninger Som et led i de senere års fokus på at gøre folkeskolen

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

KL s undersøgelse af omstilling af folkeskolen

KL s undersøgelse af omstilling af folkeskolen PowerPoint Plenum KL s undersøgelse af omstilling af folkeskolen De to højest prioriterede temaer er Målstyret undervisning Ledelsen tættere på den faglige praksis Kommunerne fastholder høj grad af fokus

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Denne vejledning er en af flere på KL s webside om Gevinstrealisering. Klik ind på og find flere. Vejledningen er udarbejdet for KL af Devoteam. Version Dato Hvad er der sket 0.5

Læs mere

Strategiplan for Digitaliseringsforeningen i perioden

Strategiplan for Digitaliseringsforeningen i perioden Strategiplan for Digitaliseringsforeningen i perioden 2016-2018 Version af 1. december 2015 Version Dato Status Kommentar 0.2 7/10-15 Udkast Struktur og eksisterende data lagt ind 0.5 5/11-15 Udkast Suppleret

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Introduktion Fokusområde: Kendskab Fokusområde: Kompetencer Fokusområde: Succes sammen Fokusområde: Politisk dagsorden...

Introduktion Fokusområde: Kendskab Fokusområde: Kompetencer Fokusområde: Succes sammen Fokusområde: Politisk dagsorden... N OT AT Kriterier for evaluering af indsatserne i Kommunernes It-Arkitekturråd det første år Introduktion... 2 Kendskab... 2 Kompetencer... 4 Succes sammen... 5 Politisk dagsorden... 7 Dagsorden i medierne...

Læs mere

Projektbeskrivelse. Adgang til egne data

Projektbeskrivelse. Adgang til egne data Projektbeskrivelse Adgang til egne data 1. Formål og baggrund 2.1 Baggrund Målsætningen i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi er, at digitalisering styrker og underbygger nær og tilgængelig, sammenhængende

Læs mere

Følgegruppemøde REFERAT. Kommunernes Datafællesskab og Serviceplatformen, 20. november 2014. Deltagere:

Følgegruppemøde REFERAT. Kommunernes Datafællesskab og Serviceplatformen, 20. november 2014. Deltagere: REFERAT Følgegruppemøde Kommunernes Datafællesskab og Serviceplatformen, 20. november 2014 Deltagere: Anders Tandrup, Fredensborg Kommune Brian Andersen, Roskilde Kommune Flemming Egeriis Hartwich, Sorø/Ringsted

Læs mere

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence

Læs mere

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet Projektbeskrivelse 2.2 Sammenhæng og viden om effekt på socialområdet 1. Formål og baggrund Kommunerne har i de senere år styrket kvaliteten i det socialfaglige arbejde gennem udvikling og implementering

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

IMPLEMENTERING AF MONOPOLBRUDDET OVERBLIK OG INDBLIK

IMPLEMENTERING AF MONOPOLBRUDDET OVERBLIK OG INDBLIK IMPLEMENTERING AF MONOPOLBRUDDET OVERBLIK OG INDBLIK Chefkonsulent Mette Vinther Poulsen Kommunedage november 2016 Den næste halve time Forestående opgaver Klar når det gælder? Hvad gør KOMBIT? Overblik

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

RAMMEARKITEKTUREN I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE

RAMMEARKITEKTUREN I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE RAMMEARKITEKTUREN I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE IT-arkitekturrådet, Den 1. dec. 2015 Kaare Pedersen, projektchef, KL Bevægelse 2010-15 Monopolbrud og strategi KOMBIT 15% af IT-markedet Arkitekturmål Principper

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Bilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser

Bilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser Bilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser Sekretariatet for arkitekturrådet har i forbindelse med foranalysen af hvordan rammearkitekturen kan bidrage til fælleskommunale standarder for

Læs mere

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 Et stærkere og mere trygt digitalt Samfund Maj 2016 Ny version på vej! PROCES NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd. Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering

Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd. Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering Phn, 22. februar 2012 Baggrund Sekretariatet iværksætter i 2012 en evaluering af rådets arbejde

Læs mere

Ansøgning til rammearkitekturpuljen 2017

Ansøgning til rammearkitekturpuljen 2017 1 Ansøgning til rammearkitekturpuljen 2017 Initiativets titel Videreudvikling af OS2kitos til understøttelse af registrering af opfyldelse af kravene i Persondataforordningen Kommune(r) og evt. eksterne

Læs mere

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring

Læs mere

It-Arkitekturrådets møde 28. februar Effektmåling af rammearkitektur

It-Arkitekturrådets møde 28. februar Effektmåling af rammearkitektur www.pwc.dk It-Arkitekturrådets møde 28. februar Effektmåling af rammearkitektur Revision. Skat. Rådgivning. Interviews og workshop har været primær input til udarbejdelsen af målepunkter, som har haft

Læs mere

INFORMATIONSDAGE ARKITEKTUR ARKITEKTUR. Kaare Pedersen, Projektchef, KL,

INFORMATIONSDAGE ARKITEKTUR ARKITEKTUR. Kaare Pedersen, Projektchef, KL, ARKITEKTUR Kaare Pedersen, Projektchef, KL, kaa@kl.dk Agenda Rammearkitekturprogrammet Det fællesoffentligt arkitekturarbejde HVORFOR ARKITEKTUR? Mindst fire gode grunde 1. Monopolbrud og leverandør lock

Læs mere

Programbeskrivelse. 5.5 Kommunal implementering af grunddata. 1. Formål og baggrund. Juni 2016

Programbeskrivelse. 5.5 Kommunal implementering af grunddata. 1. Formål og baggrund. Juni 2016 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Programbeskrivelse 5.5 Kommunal implementering af grunddata www.kl.dk Side 1 af 7 1. Formål og baggrund Det fælleskommunale program har til formål, at understøtte

Læs mere

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere

Læs mere

Relancering af wikien for den fælleskommunale rammearkitektur

Relancering af wikien for den fælleskommunale rammearkitektur Bilag 5 Punkt 13 Projektbeskrivelse Relancering af wikien for den fælleskommunale rammearkitektur Sammenfatning Projektets første fase skal afdække grundlaget for og stille forslag til den efterfølgende

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

DUBU digitalisering af udsatte børn og unge

DUBU digitalisering af udsatte børn og unge R E SULTATKONTRAKT DUBU digitalisering af udsatte børn og unge Projekt 3.6 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Fra den 19. december 2011 har første fase af DUBU kunne tages

Læs mere

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng.

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. IT Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer

Læs mere

Fælleskommunal infrastruktur - SAPA-seminar, marts Michel Sassene, KOMBIT

Fælleskommunal infrastruktur - SAPA-seminar, marts Michel Sassene, KOMBIT Fælleskommunal infrastruktur - SAPA-seminar, marts 2014 Michel Sassene, KOMBIT Agenda 1. Hvorfor fælleskommunal infrastruktur? 2. Hvad kan man med infrastrukturen? 3. Brug af infrastrukturen i kommunen

Læs mere

Møde med leverandører om vejledning til anvendelse af kommende fælleskommunale støttesystemer. KL-huset, tirsdag d. 4. juni 2013

Møde med leverandører om vejledning til anvendelse af kommende fælleskommunale støttesystemer. KL-huset, tirsdag d. 4. juni 2013 Møde med leverandører om vejledning til anvendelse af kommende fælleskommunale støttesystemer KL-huset, tirsdag d. 4. juni 2013 Agenda 1.Mødets formål 2.Der er forskel på leverandører 3.Fælleskommunale

Læs mere

Programbeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016

Programbeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016 Programbeskrivelse 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning 1. Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde et acceptabelt

Læs mere

FLIS-projektets mål og prioritering

FLIS-projektets mål og prioritering FLIS-projektets mål og prioritering Den 5. december 2018 fastlagde FLIS styregruppen 10 projektmål for FLIS-projektet. Målene bygger på FLIS strategien fra 2015, input fra FLIS følgegruppen og den løbende

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Økonomiudvalget godkendte på mødet den 17. marts 2015 Digitaliseringsstrategi

Økonomiudvalget godkendte på mødet den 17. marts 2015 Digitaliseringsstrategi Notat Vedrørende: Opfølgning pr. 2016 på Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Sagsnavn: Opfølgning på Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Sagsnummer: 85.13.00-G01-1-16 Skrevet af: Bent Højlund E-mail: bh@randers.dk

Læs mere