E-bøger & Library Bypass

Transkript

1 E-bøger & Library Bypass 2015 Den strategiske beslutning The long tail-biblioteket Fri og lige adgang? Kunsten at tilføre merværdi til noget, som andre gi r væk Hvem gider egentlig at læse bøger på dansk?

2 1 Den strategiske beslutning Bibliotekschef Jørgen Mortensen er træt efter en lang dag på biblioteket, der blev afsluttet med et møde i ledelsen. Der havde kun været ét punkt på dagsordenen: E-bøger og hvordan biblioteket fremover skulle forholde sig til dem. Men dagen er ikke omme, for der er en vigtig beslutning, der skal træffes en beslutning, som i allerhøjeste grad vil påvirke bibliotekets fremtid. Den situation, som bibliotekerne landet over står i, er dybt problematisk. Efterspørgslen på e-bøger fra brugerne er enorm, men forlagene udviser ingen interesse i at udvikle gunstige forretningsmodeller og tekniske løsninger på e-bogsområdet i forhold til bibliotekerne, der nærmest betragtes som en trussel. Forlagene har i stedet valgt at satse på levering til slutbrugerne. Til Jørgens store skuffelse og lettere irritation havde det ikke været muligt at samle en fælles front blandt bibliotekerne i forhold til at ændre på forlagenes strategi, og det er derfor nu op til hvert enkelt bibliotek at afgøre, hvordan man vil håndtere den store efterspørgsel fra brugerne. Havde e-bogsudbuddet ikke været så dyrt og den tekniske løsning været mere tilfredsstillende, tænker Jørgen, ville det måske se lysere ud. Men mange brugere klager over besværet med at downloade og læse bibliotekets e-bøger samt de mange restriktioner på antallet af udlån og lånetid. Og det har de egentlig ret i. Dertil kommer at bibliotekets medarbejdere roder rundt i de forskellige platforme, og Jørgen kan komme i tvivl om de giver brugerne en kvalificeret vejledning. Konkurrenterne er heller ikke til at overse. De fleste større tele- og energiselskaber er begyndt at tilbyde frit download af e-bøger sammen med deres forskellige abonnementsordninger. Jørgen undrer sig over, hvordan selskaberne kunne tjene penge med alle de services til en lav pris, og ved, at det ikke vil blive muligt at tilbyde brugerne lignende vilkår inden for download af e-bøger. Priserne er simpelthen for høje og bibliotekernes tekniske platform for brugerfjendske. Noget skal der altså gøres for at leve op til brugernes stigende efterspørgsel, og i morgen vil Jørgen fortælle ledelsesgruppen om sin beslutning: de næste to år skal 50 % af de nyindkøbte bøger være e-bøger, der er ingen vej udenom! Så må alle de andre problemer løses hen ad vejen..

3 2 The long tail biblioteket nu med Hjerl Hede funktion! Forfatter Albert Johansen har lige færdiggjort sin nye eksperimenterende roman, hvor han har bragt mange forskellige medier i spil. Til trods for, at han er en rimeligt etableret forfatter, så er der ingen forlag, der vil binde an med at udgive hans nye værk. Der var ikke flere penge på årets markedsføringskonto, sagde de. De ku lige så godt have sagt, at de kun ville satse på det sikre. E-bøger har ikke gjort det lettere at være forfatter. Det er egentlig ikke fordi der mangler e-bøger i mediebilledet, må Albert erkende. På supermarkedernes hjemmesider, hos netboghandlere, ja selv hos rejsebureauerne kan der downloades e-bøger. Bare ikke lige den slags bøger, som Albert skriver. Det er en svær opgave at trænge igennem til læserne, når man ikke har en forlagsorganisation i ryggen eller skriver kriminalromaner. Derfor er Albert sammen med en række andre forfattere i samme situation gået sammen om at tilbyde deres værker som download. De har sammen med folkebibliotekerne udviklet en forretningsmodel, så bibliotekerne ligesom bliver et slags showroom for al den litteratur, der ellers har svært ved at finde vej til sine læsere. Bibliotekerne er nemlig også stødt ind i en forlagsmur, idet forlagene er ret så uvillige til at lade bibliotekerne formidle og udlåne deres brede kommercielle succésser som e-bøger. De frygter, at det vil gå ud over bundlinien. Albert kan mærke en stigende interesse for at booke ham til arrangementer på bibliotekerne. Der er faktisk begyndt at komme lidt penge i det. Albert er i kommet tæt på sine læsere, og en hel undergrund af såvel forfattere som læsere, der elsker at eksperimentere med og udvikle værkerne, har set dagens lys. Alberts muligheder for fortsat at kunne udgive sine værker af mere eller mindre eksperimenterende stil, afhænger efterhånden af bibliotekernes villighed til at facilitere dem gennem det fysiske rum og diverse steder på nettet. Her er der måske et problem. Albert har hørt flere, specielt yngre, bibliotekschefer udtrykke deres irritation over, at bibliotekerne bliver en slags Hjerl Hede over umulige udgivelser, som kun forfattere og deres familier kan holde af. De vil hellere have noget af det, som der er efterspørgsel på; det man snakker om i medierne. Sådan ser Albert nu ikke på det.

4 3 Fri og lige adgang? Kamma Fuglendorff er kommet i tvivl. Hun skal holde et oplæg om ytringsfrihed i undervisningen på retorikstudiet næste fredag og har valgt at tage udgangspunkt i bogen Freedom of speech. Men der er noget som ikke stemmer i bogen! Studieordningen foreskriver, at alle studerende selv skal sørge for at downloade den nødvendige litteratur, og hun har for længst downloadet bogen og læst den. Universitetet har købt en særlig adgang til litteratur, som er på pensumlisten. Denne særlige adgang giver fri download for alle studerende. Der er ingen studerende, som køber bøger længere og tiden foran kopimaskinen er for længst passé. Alle titler fra studiet ligger på Kammas Ipad, og man behøver faktisk ikke gå på nettet for at hente dem. De kan bare hentes som e-bøger direkte fra en central server via universitets trådløse netværk. Det var nogle studerende fra økonomistudiet, som har forhandlet den gunstige forretningsmodel igennem med et privat firma, og det kommer nu alle de studerende til gode. Universitetets ledelse tog hurtigt konsekvensen og sparede alle institutbibliotekerne og bibliotekarerne væk, da alle studerende hellere ville benytte den private ordning. Al administration af ordningen ligger hos et privat firma. Firmaet ligger vist nok i Kina, har Kamma hørt. Underviserne mailer blot deres pensumliste til firmaet, og så sørger firmaet for at gøre titlerne tilgængelige på serveren. Ordningen er yderst økonomisk fordelagtig for de studerende, og universitet er tilfreds med at have minimeret tidsforbruget på administration af pensumlitteratur. Kamma er dog blevet en anelse bekymret i forhold til bogen Freedom of speech. Hun besøgte sit lokale folkebibliotek i går, fordi hendes ikke internetforbindelse ikke virkede derhjemme. Her stødte hun tilfældigt på folkebibliotekets e-bogs udgave af bogen og gav sig til at læse den. Den var markant forskellig fra universitetsudgaven, og der manglede tydeligvis nogle afsnit i hendes e-bogs udgave. Der står i begge bøger at det er 1. udgave, så det er ikke der fejlen ligger. Kamma får en tanke om, at nogen måske har fjernet afsnit fra universitetsudgaven, men hvem skulle da have gjort det? Hun vil lige sende en mail til det firma, som står bag universitetsordningen. Men da hun besøger deres hjemmeside, kan hun ikke finde nogen adresse og det kræver log in at få adgang til siden. Hun vil oprette som bruger, men undrer sig over alle de oplysninger, som hun skal give til firmaet. Samtidig koster det 100 $ at blive oprettet. Som retorikstuderende er Kamma optaget af princippet om fri adgang til viden, men dette matcher ikke hendes forestilling om lige adgang for alle. Hun sammenligner hurtigt et par andre e-bogs titler fra universitetet med folkebibliotekets samme. Også her er der afvigelser i teksten. Måske skulle hun helt lægge bogen Freedom of speech fra sig og gøre selve universitetets e-bogsordning til sit emne på oplægget næste fredag?...

5 4 Kunsten at tilføre merværdi til noget, som andre gi r væk Hans-Erik Vestergård sidder og tjekker sin betalingsservice på nettet. EnergiVest får betaling for forbrug af kilowatt, vand, fjernvarme og så for 14 e-bogs romaner. Det er egentlig ikke dyrt han betaler kun afgift for brugen af fibernettet; ikke for de enkelte romaner. De første 20 er nemlig gratis. De blev downloadet i sommerferien, hvor det regnede uafbrudt. Hans-Erik benytter også sit bibliotek som leverandør af e-bøger. Det er selvfølgelig også gratis. Og det er smart det med e-bøger. Der er ikke noget med bøder og man skal ikke stå i kø. Det hele er faktisk blevet så nemt, at Hans-Erik ikke går på Pirate Bay længere. Der kan man jo komme til at hente noget virus også. Næh, hos EnergiVest og på bibliotekets hjemmeside er det hele lige ved hånden; nemt, bekvemt og lovligt. Når Hans-Erik er inde på bibliotekets hjemmeside for at finde e-bøger, snubler han tit over anmeldelser af bøgerne og artikler om forfatterne. Det er ok selvom han som regel ved, hvad han går efter. Engang så han også en reklame for et arrangement. Helle Helle kom ned og snakkede om sine bøger på biblioteket. Det gad han nu ikke men han bestilte en sms-reminder, når Tor Nørretranders dukkede op. Hans-Erik kan egentlig godt li bibliotekets e-bogs hjemmeside. Altså i forhold til elværkets. Den er bedre sådan at sidde og glo på. Faktisk fandt Hans-Erik en reparationshåndbog til en gammel Norton 500. Det var en e-bogs udgave med noter. Der var en anden, som havde skrevet noter i den, og videregivet små tricks. Det var engang forbudt at skrive i de rigtige bøger nu spørger biblioteket, om man ikke godt vil gøre det i e-bøgerne!. Næste gang Hans-Erik får fat i en af havebøgerne, har han faktisk et par fif, som ikke mange kender til. Hans Erik kan sidde derhjemme og få adgang til næsten alle de bibliotekstilbud, som interesserer ham. Han behøver faktisk slet ikke at komme på biblioteket mere men det gør han nu alligevel. Kaffen er god og der er ret så hyggeligt på avis-cafeen..

6 5 Hvem gider egentlig at læse bøger på dansk? Luise Jensen sidder i toget med sin Kindle på skødet. Hun pendler hver dag mellem Silkeborg og Århus, hvor hun går på Universitetet. Hun er næsten færdig med Ken Folletts Fall of Giants, som hun har slugt på rekordtid, og hun glæder sig allerede til at næste bog i trilogien udkommer. Pendlertiden i toget udnytter Luise til at læse alt det hun kan komme i nærheden af. Hun køber en del på Amazon og hendes folkebibliotek leverer resten. Egentlig savner hun ikke den trykte bog med dens gnidrede typer og fedtede sider. Og så er det også bøvlet at rejse rundt med murstenstunge romaner. Det kan da også tænkes, at man redder par regnskove med overgangen til den digitale bog. Luises studiebøger har altid været digitale. Faktisk meget betryggende nu behøves hun ikke længere at være nervøs for forældede udgaver. Det rigtig fede var, da det blev muligt at smide romanerne ind på harddisken. Ligesom studielitteraturen er de romaner, som Luise har fundet på biblioteket eller på nettet, altid på engelsk. Faktisk har hun aldrig læst en dansk roman som e-bog. Og dog, vist nok en af Peter Høgh, men det var fordi den var oversat til engelsk. Men det er vel ganske naturligt, at man ikke kan få dansk litteratur som e-bøger. Dansk er nok for lille et sprogområde til romaner og de udenlandske forfattere er oftest også bedre. Egentlig er Luise ligeglad; hun er vant til engelsk. Al undervisning på Uni er på engelsk og i det firma, hvor hun var i praktik, talte de kun engelsk.tag nu for eksempel Ken Follett bogen. Hvor er det fedt, at en ny roman kan hentes som e-bog på engelsk samme dag som den udkommer i udlandet. Før i tiden skulle man vente på at en bog blev udgivet herhjemme, før man kunne komme til at læse den. Det må have været træls! Luises mor er godt nok ikke så god til sprog, men så kan hun jo bare reservere en af de rigtige bøger og stå i kø til den.