Strategisk analyse af den danske computerspilbranche

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategisk analyse af den danske computerspilbranche"

Transkript

1 Strategisk analyse af den danske computerspilbranche Producentforeningen Januar 2009 Manto A/S Knabrostræde 30, 1. sal 1210 København K Denmark Phone: CVR:

2 Indhold 1 Indledning Formål, metode og proces Anbefalinger Strategiske temaer og problematikker Branchens struktur Kompetencer og uddannelse Forretningsudvikling Spilbranchen er mere end konsolspil og underholdning...error! Bookmark not defined. 3.5 Finansiering: investeringskapital og støtteordninger Internationalisering Aktiviteter og indhold i oplevelseszonen Netværksaktiviteter Forretningsudvikling Matchmaking Kortlægningsaktiviteter Vækst- og inkubatormiljø Opkvalificering af den danske computerspilsbranche Stærkere kobling mellem uddannelse og erhverv Kommunikation Zonens vision...18

3 1 Indledning Der er ingen tvivl om, at den danske computerspilbranche rummer et stort potentiale. Flere analyser har udpeget den som en spirende styrke i den danske oplevelsesøkonomi og alle er enige om, at talentmassen er stor. Men spilbranchen står overfor en række alvorlige udfordringer, hvis potentialet skal realiseres. Den største udfordring er økonomisk, og kan ikke udelukkende tilskrives den nuværende finansielle krise, der har ramt alle brancher. Tværtimod har der manglet finansiering og risikovillig kapital længe før finanskrisen satte ind. I dag er virksomhederne i den danske spilbranche så udfordrede, at mange stiller spørgsmålstegn ved, om den danske branche overhovedet eksisterer om fem år. En del er gået konkurs og flere virksomheder påtænker at flytte til udlandet, på grund af manglende adgang til risikovillig kapital og kvalificeret arbejdskraft. På den positive side gælder, at den danske computerspilsbranche er meget kreativ. Talentet for at udvikle godt indhold er stort og det samme gælder i forhold til teknologi. Samtidig er der etableret gode uddannelsesmiljøer, som sørger for at talenterne uddannes. Det kniber mere med forretnings- og markedsforståelse, hvilket er meget væsentlige kompetencer, hvis man skal overleve i branchen. Derfor er der et stort behov for opkvalificering af branchen og en forståelse for at kreativitet og forretning ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger, men forudsætter hinanden, hvis man skal kunne tjene penge og blive bæredygtig. Spilbranchen er ung og spil som kulturel udtryksform er i rivende udvikling. Nogle laver store, avancerede 3D spil til konsoller, nogle laver 2D spil til mobiltelefoner og andre laver interaktive læringsspil til uddannelsesmiljøer, virksomheder og private. Produktionsomkostningerne stiger og stiger, hvilket gør det stort set umuligt at udvikle konsolspil uden et stort internationalt forlag i ryggen, som så samtidig ejer rettighederne. Set i det lys er det positivt, at flere af virksomhederne tænker i nye og alternative forretningsmodeller og platforme, som gør deres omkostninger væsentligt mindre og som sikre dem rettighederne til deres produktioner. Samtidig prøver flere i branchen at udbrede forståelsen for computerspil som et medie, der både kan være underholdning og et værktøj til læring i andre sammenhænge. Oveni de nævnte udfordringer og styrker kommer et mere strukturelt problem, som er, at spilbranchen ikke er etableret som branche endnu. Analysen viser, at der ikke er en stærk indre sammenhæng i branchen. Dette hænger sammen med problematikken omkring spil på forskellige platforme jf. ovennævnte. Der er stor forskel i kulturen blandt udviklere af spil til konsoller og spil til eksempelvis nettet. Virksomhederne kender endvidere ikke hinanden og der mangler i høj grad mødesteder og fælles tilhørsforhold, hvis branchen skal styrkes. Dette notat vil i det følgende stille skarpt på de indsatsområder, som analysen har identificeret som de mest centrale i forhold til at styrke udviklingen af den danske computerspilbranche. Derefter følger en diskussion af de strategiske temaer og problematikker som kendetegner branchen pt. samt en beskrivelse af de aktiviteter, som bidragsyderne til denne analyse har fundet væsentlige for en spilzone. Side 1

4 Selve konceptet for spilzonen udarbejdes i et selvstændigt dokument. 1.1 Formål, metode og proces Formålet med den strategiske analyse er: 1. At give Producentforeningen input til arbejdet med at sikre de bedst mulige rammer for den danske computerspilsbranche. 2. At udarbejde et koncept for den danske spilbranche som oplevelseszone (separat dokument). Den strategiske analyse er udarbejdet på baggrund af følgende kilder og metoder: Desk research i eksisterende kilder og rapporter vedr. den danske og internationale spilbranche. Kvalitative, eksplorative interviews med: o Virksomheder. o Uddannelsesmiljøer. o Organisationer. o Væksthuse. Workshop med styregruppen. Følgende personer har bidraget til processen: Interviewpersoner Morten Thorning, The Animation Workshop. Per Rosendal, Guppyworks. Gunnar Wille, DADIU. Tom Togsverd og Birthe Ritter, DI ITEK. Klaus Hansen, Producentforeningen. Henrik Bo Nielsen, Det danske Filminstitut. Simon Egenfeldt Nielsen, Serious Games. Lars Henriksen, Apex. Jakob Møller, Kiloo. Dolan Sund Nielsen, Bretteville. Henrik Riis, Watagame. Tom Nørregaard Andersen, Tonic Games. Chris Mottes, Deadline Games. Thomas Howalt, IO Interactive & DFI (New Danish Screen) Niels Jørgensen, IO Interactive. Eric Robertson, Nordic Game Program. Jacob Riis, Nordic Game Program. Sten Selander, School of Future Entertainment. Fred Hasson, European Games Developer Federation (EGDF) Side 2

5 Styregruppe Søren E. Jakobsen, SejConsult. Lars Henriksen, Apex. Gunnar Wille, DADIU. Thomas Howalt, IO Interactive. Morten Thorning, The Animation Workshop. Klaus Hansen, Producentforeningen. Side 3

6 2 Anbefalinger I dette afsnit præsenterer vi anbefalinger til Producentforeningen i form af forslag til aktiviteter, der kan være med til at styrke både branchen som helhed og virksomhederne. Den strategiske analyse viser en række centrale indsatsområder, som relaterer sig til forskellige niveauer for indsatser: Vækstlaget og uddannelsesmiljøerne. Virksomhederne. Branchen. Internationalisering. Omverdenen og markedet. Konceptet for spilzonen skal rumme aktiviteter, der understøtter udviklingen på alle fire niveauer. Denne del skrives færdig efter udarbejdelse af konceptet for zonen. Afsnittet skal stå som overordnet ramme, men kan ligeledes have anbefalinger til aktiviteter, der også vil ligge i zonen. Side 4

7 3 Strategiske temaer og problematikker I det følgende præsenteres en række strategiske temaer og problematikker, der kendetegner den danske spilbranche. Temaerne er: Branchens struktur. Kompetencer og uddannelse. Forretningsudvikling. Produkterne. Finansiering: Investeringskapital og støtteordninger. Internationalisering. 3.1 Branchens struktur Udfordringer: Branchen er stadigvæk meget lille og består af ganske få større virksomheder, få mellemstore og mange mikrovirksomheder. Den struktur tyder på, at de små virksomheder har svært ved at konsolidere sig og vokse. Samtidig er branchen meget ung og karakteriseret ved, at langt de fleste virksomheder etableres af en kreativ ildsjæl, der brænder for computerspil. Der er således ikke en tradition for at se sig selv som branche, hvilket også afspejles i at langt de fleste virksomheder ikke har et stærkt tilhørsforhold til en organisation eller samarbejder og netværker med andre virksomheder eller spilmiljøer. Det er et problem, fordi det derfor er vanskeligt at igangsætte initiativer, som kommer branchen til gode. Samtidig viser erfaringer fra Sverige, at en stærk organisering af computerspilbranchen har været en væsentlig faktor i forhold til at udvikle branchen fra at have været på niveau med den danske til i dag for længst at have overhalet Danmark inden om. Den svenske computerspilsbranche tæller i dag langt flere virksomheder og har et større mellemlag af mellemstore computerspilsvirksomheder end Danmark. Muligheder: Skab bevidsthed om spilbranchen overfor politikere og arbejd for at computerspil kommer mere på nethinden både som kulturel udtryksform og som et erhverv i rivende udvikling. Branding af branchen i offentligheden vil have en positiv effekt overfor virksomhederne, i forhold til at se sig selv som en branche. For at gøre dette kan man eksempelvis gennemføre en studietur til et internationalt spilmiljø med henblik på at vise god praksis og give input til en statslig spilpolitik. Styrk organiseringen af branchen. Lav opsøgende arbejde overfor virksomhederne med henblik på at informere dem om fordelene ved at deltage i brancherelateret arbejde i relation af de eksisterende organisationer og en eventuel zone for computerspil. Parallelt med dette, skal der naturligvis udvikles attraktive tilbud til både de store, etablerede virksomheder og de små nystartede af både organisationer og andre aktører. Side 5

8 Skab og udnyt rammerne for at branchen kan mødes afhold mindre arrangementer i løbet af året, hvor branchen kan samles. Udnyt de aktiviteter der allerede er, som fx Dreamgames i Aalborg og Nordic Game Programs årlige, nordiske konference og samling af den nordiske computerspilsbranche. 3.2 Kompetencer og uddannelse Udfordringer: En af udfordringerne er, at der er en mangel på erfarne medarbejdere. De fleste af virksomhederne er tilfredse med fagligheden blandt medarbejderne, men de efterspørger både større kritisk masse og større rekrutteringsgrundlag. Mange af virksomhederne har svært ved at rekruttere gode medarbejdere, der samtidig har erfaring fra branchen. De danske spiludviklere, programmører, illustratorer, animatorer etc. er generelt set dygtige, men mangler ofte erfaring. Det er derfor ofte nødvendigt for virksomhederne at hente erfaren arbejdskraft fra udlandet, hvilket er forbundet med en række praktiske udfordringer som opholdstilladelse, bolig etc. En anden udfordring som enkelte af virksomhederne påpeger er, at ikke alle uddannelsesmiljøer arbejder med de samme projektlederredskaber som man gør i branchen. En sådan metode er eksempelvis scrum, som flere af de større virksomheder gør brug af. Generelt er der tilfredshed med uddannelsesmiljøerne men næsten alle virksomheder efterspørger et større samspil med uddannelsesmiljøerne fx gennem praktikordninger, netværk og mere uformelle samarbejder, hvor virksomhederne inddrages i undervisningen. Netop fordi det generelt går godt i uddannelsesmiljøerne, vil det blive en udfordring at sikre en kontinuerlig udvikling og opdatering af talentmassen. Uddannelsesmiljøerne må ikke hvile på laurbærrene og skal hele tiden sørge for at levere dygtige talenter til branchen. Der skal derfor løbende gennemføres behovsanalyser både i større skala og gennem inddragelse af virksomheder i eksempelvis aftagerpaneler. Flere af virksomhederne ser en udfordring i at opkvalificere deres medarbejdere, hvor de mere erfarne ofte er autodidakte. Derfor efterlyser virksomhederne attraktive efteruddannelsesmuligheder, der har fokus på branchens specifikke behov og som tager udgangspunkt i den virkelighed, som virksomhederne befinder sig i. Og her er der naturligvis forskel afhængig af om virksomheden er stor eller lille, mere eller mindre erfarne, etc. Særligt de større virksomheder der pludselig sidder med et større produktionsapparat med en fast medarbejderstab har brug for ikke kun at kunne styre produktioner, men også at lede medarbejdere til at styre produktioner. Og det er de sjældent kvalificerede til, derfor er der en generel mangel på erfarne medarbejdere, der kan lede de øvrige i spilvirksomhederne. Flere tidligere gennemførte analyser påpeger, hvilket denne analyse også underbygger, at de kreative erhverv herunder spilbranchen, sjældent opnår nogen værdi ved at sende deres medarbejdere på uddannelsesprogrammer, der sigter generelt mod de kreative erhverv. Derfor er det en meget stor udfordring at sikre kvalificerede efteruddannelsesforløb for netop denne branche, som både er lille og meget specialiseret. Side 6

9 Muligheder: Gør praktik obligatorisk, som en mulighed for at sikre at de studerende opnår branchekendskab og virksomhedsforståelse, hvilket giver dem erfaring og gør dem mere attraktive for virksomhederne. Uddannelsesmiljøerne skal have endnu mere fokus på at samarbejde med virksomhederne og på den måde sikre de nyuddannede en bedre overgang til arbejdslivet efter endt uddannelse. Samarbejdet kan eksempelvis have form af virksomhedsbesøg, foredrag, behovsanalyser blandt aftagerne (analyser og aftagerpaneler), etc. Uddannelsesmiljøerne bør i videst udstrækning inddrage virksomhedernes metoder og redskaber i de tilfælde, hvor det giver mening fagligt. Eksempelvis kan det anbefales at uddannelsesmiljøerne introducerer de studerende for scrummetoden. Udvikl DADIU uddannelsesmiljøet gennem et øget nordisk og internationalt samarbejde, der gør det muligt for nordiske studerende at komme gennem DADIUs uddannelsesforløb. Det vil derudover styrke internationaliseringen i branchen og hjælpe de studerende til at forholde sig øvrige forhold end de danske. I den sammenhæng er det også en ide at formidle information om udenlandske efteruddannelsesmuligheder. Tilbyd både nystartede og etablerede virksomheder efteruddannelse med fokus på at styrke kompetencerne inden for ledelse, projektledelse, forretningsforståelse, markedsforståelse etc. Det vil også resultere i et bedre og mere erfarent rekrutteringsgrundlag. 3.3 Forretningsudvikling Udfordringer: Virksomhederne er generelt meget opmærksomme på, at de stort set alle mangler er forretningsforståelse og bevidsthed om, hvordan og hvor i værdikæden de skaber værdi og tjener deres penge. Dette gælder naturligvis ikke for de større og store virksomheder, men da branchen karakteriseres af mange mikrovirksomheder, som har den udfordring, er det et stort problem. Udsagnet: det er sværere at klare succes end fiasko, synes at give genklang i branchen, forstået på den måde, at det er en meget stor udfordring at styre og lede en virksomhed videre efter den første succes. Succes skaber vækst og flere medarbejdere og dermed også flere krav til drift og et kontinuerligt flow af kapital til lønninger. Eftersom virksomhederne får midler til produktioner og ikke til drift, stiller det krav til at de hele tiden, skal skalere op og ned på deres medarbejderstab. Derfor er det at drive en virksomhed der vækster og udvikler sig en meget stor udfordring. Ofte ender de kreative med at sidde med den daglige drift, hvilket de sjældent er kvalificerede til. Samtidig er det også en udfordring at gentage en succes, fordi lederne sjældent er bevidste om, hvad der skabte den første succes. Processerne er ikke dokumenterede undervejs og det gør det vanskeligt at arbejde struktureret med at skabe den næste succes. Side 7

10 Enkelte af de større virksomheder har en permanent, driftsorienteret medarbejderstab, hvilket har gjort dem i stand til at rekruttere folk med eksempelvis en merkantil eller juridisk baggrund, som kan varetage de mere forretningsmæssige og juridiske funktioner. Som oftest er det ikke en mulighed for de mindre virksomheder, idet de sjældent har et lønniveau, der gør dem attraktive for folk med den type faglighed. Dertil kommer, at det kan være svært at finde en person, som både har spidskompetencer inden for forretningsudvikling eller jura og et indgående kendskab til branchens specifikke udfordringer. Det er også en forretningsmæssig udfordring, at få virksomhederne til at tænke deres forretnings- og produktudvikling i forhold til markedet og brugeren. De danske spilvirksomheder er som alle andre kommercielle virksomheder afhængige af, at der er aftagere af deres produkter. Alligevel sker det ofte, at et nyt produkt tænkes uden at der samtidig er fokus på målgrupper og marked. Det betyder, at alt for mange produkter ikke bliver en økonomisk succes. De fleste virksomheder er etableret på baggrund af en kreativ og ofte unik ide, som har været bevæggrunden for at starte og drive virksomhed. De virksomheder, der primært er markedsdrevne, ser en tendens til, at man i branchen tænker de meget kommercielle og markedsdrevne produktioner som mindre prestigefulde. Derfor oplever de vanskeligheder i forhold til at rekruttere medarbejdere og få generel anerkendelse i branchen. For at sikre succesfulde danske produktioner er det nødvendigt, at produkterne skabes med en kunde for øje. Heri ligger et væsentlig udfordring og et paradigmeskifte, idet både uddannelsesmiljøer og virksomheder skal lære at tænke mere markedsorienteret med en slutbruger for øje. Muligheder: Etabler et rådgivningsorgan, hvor de enkelte virksomheder kan hente gode råd og vejledning vedrørende forretningsdelen. Samme organ kan hjælpe virksomhederne med at holde fokus på brugere og marked ved at facilitere de nødvendige processer, der fx knytter sig til tests af nye spilprodukter, så produktet møder brugerne inden det kommer på markedet. Etabler kontakt til merkantile uddannelser (fx CBS) med henblik på at udvikle uddannelsestilbud til de studerende med særligt fokus på indholdsproduktion. Det vil skabe et stærkere grundlag for rekruttering af merkantile kompetencer i spilbranchen. Branchen skal lære at koble forretningsmæssige, markedsmæssige kompetencer med kunstnerisk talent. Og hvis ikke den enkelte besidder de merkantile kompetencer, bør de teame op med andre, der kan hjælpe med de mere forretningsmæssige aspekter. I forlængelse af det skal der arbejdes med kulturen hos både virksomheder, vækstlag og uddannelsesmiljøer. Der skal skabes accept af at det er sund fornuft at have fokus på forretningen fra starten. Det kan fx ske gennem opkvalificering, efteruddannelse og en øget virksomhedsrådgivning. Uddannelsesmiljøerne kan i endnu højere grad fokusere på den forretningsmæssige side af spilproduktionerne, hvor de studerende skal tage udgangspunkt i et marked og Side 8

11 en bruger. Der bør være fokus på at markedsforståelse og brugerkendskab godt kan gå hånd i hånd med de kunstneriske produktioner. 3.4 Produkterne Udfordringer: Computerspil er en mangfoldighed af forretningsmodeller og platforme. Internettet har gjort sit til at branchen ikke længere udelukkende består af de store konsolspil. Dette til trods er der en tendens til, at ikke alle har fulgt denne udvikling inden for spilbranchen og som oftest forbindes computerspilsbranchen med de store konsolproduktioner og god underholdning. Det er en udfordring af flere grunde. For det første er det ekstremt dyrt at udvikle et konsolspil og det er derfor meget få, der har succes. Markedet er domineret af de store internationale forlag og udviklingsvirksomhederne er derfor hele tiden i fare for at blive droppet af forlagene, hvilket gør det yderst risikabelt at satse på dette marked. Samtidig er der vækst i udviklingen af spil til andre platforme end konsoller og branchen mener selv, at Danmark har en potentiel styrke på det område. Men der er nogle kulturforskelle mellem dem, der arbejder med konsoller og dem der arbejder med nettet som platform, idet konsolspil ofte anskues som mere prestigefyldt. Det bevirker, at nogle virksomheder oplever vanskeligheder i forhold til rekruttering. For det andet er spil ikke kun underholdning. Flere virksomheder kæmper med at overbevise omverdenen om, at spil er et læringsredskab og værktøj på lige fod med andre medier som fx film. Det er særligt uddannelsesmiljøer og virksomheder, der skal skoles i at bruge spil som et redskab til interaktiv og involverende læring. Det ville også give mulighed for en større indtjening hos de virksomheder, der enten har læringsspil som deres kerneprodukt eller tilbyder disse som sekundære produkter. Muligheder: Der er behov for en oplysningskampagne henvendt til politikere, andre brancher og uddannelsesmiljøer generelt med henblik på at udbrede ideen om computerspil som læringsredskab. De gode historier skal fortælles vidt og bredt. Skab opmærksomhed omkring potentialet i at lave mindre produktioner a la dogmeproduktioner, der er mindre bekostelige og dermed nemmere at få finansiering og investorer til. Det er mindre risikofyldt for både investorer og virksomheder. Skab opmærksomhed om den synergi, der kan opstå ved at sprede et spil til andre platforme eller lav tillægsydelser til de større produktioner - som fx mobilspil, browserspil med mikrobetalinger etc. Eller ved valg af en helt anden forretningsmodel i form af onlinespil, gennem hvilken virksomhederne undgår at en stor del af indtjeningen går til detailleddet. Side 9

12 3.5 Finansiering: investeringskapital og støtteordninger Udfordringer: Det er en meget stor udfordring at tiltrække risikovillig kapital til spilvirksomhederne, hvilket der er flere årsager til. For det første er der et meget lille kendskab til spilbranchen blandt potentielle investorer og for det andet, er det blevet sværere at tiltrække risikovillig kapital som følge af finanskrisen. Typisk træder investorer først ind relativt sent i et projektudviklingsforløb, hvilket skaber et gap på finansieringskurven, fra de første konceptpenge (hvor de fleste offentlige støttemuligheder er) til der, hvor de store investeringspenge træder i kraft. Det gør det til en udfordring at komme hele vejen fra ide til produkt. Der har været flere analyser, der har påpeget potentialet af at investere i branchen, men dette til trods er det stadig svært at få de store danske fonde til at lægge deres investeringskroner i de danske spilproduktioner. Der findes kun en støtteordning i Danmark, som er specifikt målrettet udvikling af computerspil, nemlig New Danish Screen (NDS) i regi af Filminstituttet. NDS betragtes indtil videre som en succes, fordi man her kan få penge til at kvalificere koncepter og udvikle prototyper. Samtidig finder virksomhederne det meget ressource- og tidskrævende at udarbejde ansøgninger om offentlig støtte, hvilket afholder nogle fra at søge om midler. Men erfaringerne fra støtteordningen New Danish Screen viser, at ansøgningsprocessen er en god mulighed for at få screenet og kvalificeret sin ide og at de virksomheder, der har været igennem forløbet, efterfølgende har været bedre klædt på til at gå i dialog med andre investorer. Flere af de mere etablerede virksomheder tænker dog slet ikke i støtteordninger som finansieringskilde, idet de gerne vil tænke deres virksomheder som bæredygtige og derudover har svært ved at opnå finansiering gennem de offentlige initiativer, fordi de allerede er veletablerede. Hvis ikke der er kapital, må virksomhederne sælge deres rettigheder og så ender branchen i en situation, hvor virksomhederne hele tiden vurderes fra produktion til produktion, og dermed bliver yderst sårbare. Muligheder: Etabler kontakt til mulige investormiljøer og fonde og hold dem op på deres rapporter og lovord, som de har udarbejdet omkring den danske spilbranches potentialer for vækst. Investorerne og fondene har også et ansvar at løfte i forhold til branchen. Undersøg udenlandske erfaringer nærmere med henblik på at vurdere om den danske branche kan finde inspiration til finansiering og støtteordninger. Gør NDS til en permanent ordning og sørg for at den får flere midler. Endvidere bør støtteordningen udvides til også at have udviklingspenge, der støtter andet end nystartede projekter. Der bør dog foretages en grunding evaluering af NDS med henblik på at sikre at ordningen opfylder behovene. Side 10

13 Etabler gratis tilbud om rådgivning hvor vækstlaget kan finde information om de støttemuligheder der er både i Danmark, i Norden og i EU, og rådgivning om, hvordan man skriver ansøgninger. 3.6 Internationalisering Udfordringer: De danske virksomheder ser sig selv som internationalt orienterede og målretter deres produkter til et internationalt marked frem for et dansk. I praksis har flere af virksomhederne dog udfordringer med at nå ud på det internationale marked grundet den hårde konkurrence og det faktum at mange mindre virksomheder ikke bare kreative mangler kompetencerne til at arbejde professionelt med eksport. De virksomheder, der klarer sig bedst internationalt, er de virksomheder, der fra start har tænkt deres produkter og markedsføringsstrategier internationalt og eksempelvis har oprettet internationale kontorer, der står for internationalt salg, markedsføring og kontakt. En af udfordringerne er jura. Eksempelvis oplever de mere webbaserede spilvirksomheder, at det internationale marked ikke er underlagt de samme regler for reklamer og skjult markedsføring, som gør sig gældende i Danmark. Det mener enkelte virksomheder er konkurrenceforvridende og det gør det svært at konkurrere med internationale virksomheder, der har lettere ved at tiltrække investering fx gennem reklamepenge. En anden mere generel udfordring opstår i forbindelse med indgåelse af kontrakter med internationale samarbejdspartnere, investorer og medarbejdere, hvor det er afgørende, at man har styr på de internationale, juridiske forhold. Internationalisering handler også om udveksling af arbejdskraft. Og her står Danmark overfor en udfordring af mere praktisk karakter. Virksomhederne og skolerne har store problemer med at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, idet et ophold i Danmark som oftest forbindes med en masse besvær omkring opholds- og arbejdstilladelse etc. Derudover er det dyrt at bo i Danmark. Muligheder: Virksomhederne skal have et internationalt mindset, der gør dem i stand til at se hele værdikæden i et internationalt lys. Produkt, marked, bruger, markedsføring og salg skal være internationalt orienteret. Det skal integreres i iværksætterrådgivningen og det skal være muligt for uerfarne virksomheder at komme i kontakt med mere erfarne virksomheder, som kan advare om eventuelle faldgrupper. Lav flere samlede eksportfremstød for de danske spilvirksomheder, hvor de danske virksomheder kan møde internationale investorer, virksomheder og samarbejdspartnere. Her er det afgørende at virksomhederne klædes på forud for arrangementet og det er oplagt at bruge støtteprogrammerne Born Global og Born Creative i regi af Danmarks Eksportråd. Gør aktivt brug af og udbred kendskabet til Nordic Game Programs allerede eksisterende eksportfremstød af den nordiske computerspilsbranche. Nordic Game Side 11

14 Program er til stede ved alle de internationale spilevents for at promovere den nordiske computerspilsbranche som hospot. Skab muligheder og rammebetingelser der gør det attraktivt for udenlandske medarbejdere at komme til Danmark og arbejde. Tænk stort og kommuniker Danmark som hotspot og attraktivt spilmiljø. Internationalisering (både nordisk og bredere) af uddannelsesmiljøerne så vækstlaget lærer at se branchen gennem internationale briller fra start. Det kan ske gennem eksempelvis internationale praktikophold og udveksling, projektarbejde og netværk. Side 12

15 4 Aktiviteter og indhold i oplevelseszonen I dette afsnit går vi tæt på, hvad de interviewede har af ønsker til en zone. Afsnittet er udelukkende baseret på data fra de kvalitative interviews og dermed renset for enhver analyseaktivitet. Selve konceptet for computerspilzonen udvikles i et separat dokument og nedenstående skal ses som inspiration. Det er fælles for næsten alle de interviewede, at de ser oplevelseszonen som en slags netværksorgan, der kan være med til at samle branchen på tværs af uddannelsesmiljøer, virksomheder, vækstlag og investorer samt landsdele. Zonen tænkes som et nationalt koncept med tætte koblinger til de internationale miljøer. Flere udtrykker ønske om, at zonen tænkes fleksibel, distribueret og ikke knyttet til Hovedstadsområdet alene. Zonen skal samle og forbinde den danske computerspilsbranche og derfor er det også vigtigt, at det kun er virksomheder, uddannelsesmiljøer, vækstmiljøer og andre interessenter som har fokus på spil, der er tilknyttet zonen. Samtidig skal zonen være med til at knytte relationer mellem spilbranchen og det øvrige erhvervsliv i forhold til at vise, hvad spilbranchen kan tilbyde erhvervslivet. Nedenfor beskriver vi de aktiviteter, som de interviewede der medvirkede til den strategiske analyse, selv peger på en zone kunne indeholde. Aktiviteterne er: Netværksaktiviteter. Forretningsudvikling. Matchmaking. Kortlægningsaktiviteter. Væksthus og inkubatormiljø. Opkvalificering af den danske computerspilsbranche. Stærkere kobling mellem uddannelse og erhverv. Kommunikation. 4.1 Netværksaktiviteter Flere af de interviewede peger på, at zonen kunne være samlingssted for en række netværksaktiviteter af mere eller mindre formaliseret karakter. Af mere formelle aktiviteter kan peges på: Advisory boards eller bestyrelser: de mere erfarne spiludviklere kunne indtræde i de mindre erfarne virksomheders bestyrelser. Men det kan også være kompetente folk fra det øvrige erhvervsliv, der kan hjælpe med netværk og kontakter. Mentorordninger: her kunne man matche erfarne og uerfarne aktører på tværs af virksomheder, sådan at vækstlaget kan drage nytte af de mere etablerede virksomheders viden og kompetencer. Konsulentbistand: der kan være med til at kvalificere og pitche vækstlagets ideer og koncepter. Side 13

16 Et årligt branchetræf: hvor hele branchen mødes og udveksler erfaringer og drøfter branchens udfordringer og behov. Branchetræffet kunne understøttes af mere sociale aktiviteter som prisuddelinger for bedste spilkoncept, bedste computerspil og så videre. Af mindre formaliserede aktiviteter nævnes følgende: Inspiration og oplæg: det nordjyske tiltag Dreamgames nævnes som positivt, men også som et tiltag, der skal kvalificeres og løftes for for alvor at skabe værdi i branchen. Men det er vigtigt, at zonen tager højde for og drager nytte af flere af de aktiviteter, der allerede er i gang. Ideen er løbende at tilbyde oplæg og møder til et bredt netværk af aktører (studerende, virksomheder, organisationer, etc.) relateret til computerspil, med henblik på give inspiration og viden samtidig med at branchen mødes og lærer hinanden at kende. Erfagrupper: erfagrupper er kendt fra mange kreative miljøer og ideen er at sætte folk fra samme branche sammen for at udveksle erfaringer, udfordringer, muligheder, etc. Communities: små grupper af beslægtede virksomheder, der arbejder med samme produkter og problemstillinger. Pitch teams: her vil virksomheder og vækstlag sammen kunne hjælpe hinanden med at konkretisere og udvikle koncepter. Udlån af medarbejdere: for virksomheder der har en stor medarbejderskare kunne det være en mulighed at låne medarbejdere ud til andre virksomheder. Zonen kunne som et centralt organ være med til at koordinere og organisere netværk, kontakter og matchninger på tværs af aktørerne i spilbranchen. 4.2 Forretningsudvikling En af zonens primære aktiviteter er forretningsudvikling af branchens virksomheder. Zonens medarbejdere skal opsøge branchens virksomheder med henblik på at skabe forretningsudvikling. Der er brug for rådgivning i forhold til: Ledelsesredskaber og værktøjer. Økonomi og drift af virksomhed. Eksport og internationalisering. Målgrupper og markedsforståelse. Salg og markedsføring. Enkelte af de interviewede fortæller, at der hvor virksomhederne ofte fejler er i forhold til at tænke markedsorienteret og på de potentielle aftagere af produktet. Det er ganske få af virksomhederne, der arbejder systematisk med bruger tests og fokusgrupper. Zonen kunne Side 14

17 være med til at opkvalificere denne del af virksomhedernes relation til markedet ved at facilitere fokusgrupper og produkt tests i samarbejde med zonens virksomheder. For at sikre kvaliteten af fokusgrupperne er det væsentligt, at det er en antropolog eller etnolog, som har erfaring med metoderne, der i samarbejde med den pågældende virksomhed afvikler fokusgrupperne. En af de interviewede pegede på, at den viden, som der genereres ved fokusgrupperne kan arkiveres og bruges som markedsdata som er tilgængelig for alle. 4.3 Matchmaking Matchmaking er en væsentlig del af zonens aktiviteter og kan inddeles i flere underkategorier: Match mellem spilbranchen og det øvrige erhvervsliv. Zonen skal synliggøre hvad spilbranchen kan tilbyde det øvrige erhvervsliv. Fx spil som redskab til læring og kompetenceudvikling, reklame etc. Match mellem virksomheder og studerende i forbindelses med praktikforløb, rekruttering, foredrag etc. Match mellem spilvirksomheder og hard core forretningsprofiler sådan spilvirksomhederne kan lære af de bedste. Zonen skal matche branchen på flere niveauer og skal derfor fungere som et centralt organ, hvor man kan henvende sig, hvis man ønsker at blive matchet med branchen. Den kortlægning som zonen starter med at gennemføre, vil skabe et væsentligt fundament i forhold til at kunne generere en kvalificeret matchmaking. Zonen bør afsætte midler til at afholde præmatch møder, sådan at de involverede bliver matchet med de rette profiler. 4.4 Kortlægningsaktiviteter Kortlægning af branchen Zonen skal iværksætte en kortlægning af branchen, sådan alle virksomheder, organisationer, uddannelsesmiljøer, investorer, publishers og interessenter fremgår af en fælles liste, der lægges på zonens hjemmeside. Sekretariatet sørger for at opdatere listen kontinuerligt. Kortlægningen vil skabe værdi for branchen selv i forhold til at få et overblik over de øvrige aktører. Men den vil også være et redskab, som zonen skal bruge til at komme i kontakt med branchen i forbindelse med dens mange aktiviteter. Museal kortlægning Kortlægningen kunne også dække over en mere kulturhistorisk kortlægning, hvor samtlige computerspil gennem tiden afdækkes og hvor man samtidig laver interviews med producenterne. Udover at tjene et mere musealt, kulturhistorisk formål vil kortlægningen bidrage til brancheopbygning. Kortlægning af eksisterende markedsdata Zonen bør indsamle og registrere eksisterende, internationale markedsdata så branchen får adgang til data i samlet og redigeret form. Der findes ikke nogen dansk instans, der gør det Side 15

18 muligt at indhente internationale markedsdata fra samme centrale organ. Ideen er, at medlemmerne af zonen vil kunne få adgang til relevant markedsdata i forbindelse med produktudvikling, hvilket vil gøre dem i stand til at målrette og kvalificere deres produkter. 4.5 Vækst- og inkubatormiljø Mange af de interviewede peger på, at etableringen af et vækst- og inkubatormiljø er meget vigtigt. Der skal etableres nogle rammer, inden for hvilke vækstlaget får mulighed for at bruge de rådgivningstilbud, der ligger i zonen, sådan de kan afprøve deres forretningsmodeller af på zonens medarbejdere. Samtidig vil de øvrige netværkstilbud sikre, at vækstlaget har adgang til mere erfaren viden gennem de etablerede virksomheder. Zonen skal eksempelvis afholde udviklingsworkshops i vækstmiljøerne, hvor unge talenter samles og får mulighed for at pitche deres ideer sammen med zonens medarbejdere og eventuelt mere erfarne virksomheder. Foruden rådgivnings- og netværksaktiviteterne peger flere af de interviewede på, at zonen bør have nogle fysiske faciliteter, hvor vækstlaget kan leje sin ind til billige penge. Huslejen i hovedstadsområdet er høj for vækstvirksomhederne og der efterspørges derfor et egentligt vækstmiljø. 4.6 Opkvalificering af den danske computerspilsbranche Flere af virksomhederne efterspørger kvalificerede efteruddannelsesforløb for deres medarbejdere. Det skal være uddannelsesforløb, der er direkte relateret til computerspilsbranchen og undervisere, der har en dyb indsigt i branchens specifikke udfordringer og problematikker. Udover at de mere merkantile kompetencer skal styrkes, er det også nødvendigt at styrke ledelseskompetencerne hos flere af branchens mere erfarne aktører. For at uddannelsestilbuddene skal give værdi for de danske spilvirksomheder, er det vigtigt at kurserne tager udgangspunkt i de involveredes behov, som skal afdækkes mere præcist forud for udviklingen af diverse kursustilbud. Opkvalificeringen skal primært omhandle de mere forretningsmæssige kompetencer som fx: Ledelse i mere generel forstand. Forretningsforståelse. Økonomi. Budgetter. Projektledelse. Der er mindre behov for at opkvalificere de kreative kompetencer, fordi uddannelsesmiljøerne generelt opfattes som gode og stærke. Men enkelte peger på, at der er et behov for at opkvalificere branchens autodidakte fx inden for 3D animation. Andre peger på, at DADIU kunne udbygges og involvere hele norden, hvilket ville sikre en større talentmasse og et større rekrutteringsgrundlag. Sidst men ikke mindst ville det styrke DADIUs internationale profil. Side 16

19 4.7 Stærkere kobling mellem uddannelse og erhverv Zonen skal være med til at sikre en stærkere kobling mellem uddannelsesmiljøerne og virksomhederne. Zonen skal ligeledes sikre, at alle virksomhedsprofiler (både med hensyn til størrelse, indhold og produkter) er repræsenterede, sådan at de studerende opnår den bedste og mest realistiske indsigt i branchen. Af konkrete aktiviteter der kan iværksættes for at sikre en bedre kobling mellem uddannelsesmiljø og erhverv kan nævnes: Praktikordninger: flere af virksomhederne efterspørger muligheder for at få studerende i praktik, fordi de studerende på den måde kan afprøve deres kompetencer i praksis. Derudover gælder, at praktikforløbene er gode rekrutteringskanaler, idet virksomhederne ofte ender med at ansætte deres praktikanter efterfølgende. Dog skal der tages højde for, at det ofte er forbundet med en del omkostninger at stille en praktikantplads til rådighed i forhold til udstyr, computere og så videre. Derfor kunne zonen stille faciliteter til rådighed, hvilket vil gøre det nemmere for de mindre virksomheder at have praktikanter ansat. Mentorordninger: hvor en studerende kobles med en person, der arbejder i en af de danske spilvirksomheder. Formålet er, at de studerende har kontinuerlig kontakt med virksomhedsmiljøet og branchen og derigennem opnår indsigt. Samtidig med at mentoren kan vejlede den studerende i forhold til karriere, projekter etc. Projektforløb: forløb af kortere varighed end praktik, hvor en studerende tager ophold i en spilvirksomhed. Projektforløb er dog en udfordring, idet spilvirksomhederne bruger meget tid på at oplære de studerende og derfor ikke er interesserede i, at de kun skal være der i kortere perioder. 4.8 Kommunikation Ifølge de interviewede skal zonen fortælle historierne om den danske spilbranche. Zonen skal kommunikere på to niveauer - eksternt overfor omverdenen i form af virksomheder (B2B), slutbrugere (B2C), politikere og internt overfor branchens forskellige aktører. Flere af de interviewede fremhæver, at computerspil er mere og andet end underholdning og det skal zonen være med til at formidle. Zonen skal formidle, at computerspil også er et læringsredskab, som både uddannelsesinstitutioner og virksomheder kan gøre brug af. Flere af de spilvirksomheder der arbejder med spil som et læringsredskab, ønsker at sprede budskabet om spil som et værktøj til læring. En af grundene til at danske film støttes gennem finansloven skyldes at dansk film ses som et medie, der overleverer kultur og sprog til de næste generationer. I dag spiller børn og unge computerspil frem for at se film, og herigennem overleveres en masse kultur og sprog, hvilket gør det oplagt at støtte danske spil. Den pointe fremhæves af flere i branchen som et væsentligt argument i forhold til både at fortælle den gode historie om computerspils kulturelle betydning, men også i forhold til at opfordre til statslige finansieringsmuligheder. Side 17

20 Flere af de interviewede efterlyser et organ, som kan være med til at sætte den danske spilbranche og de danske spilaktiviteter på dagsorden, sådan at både politikere, samfund og uddannelsesmiljøer opnår et bedre kendskab til computerspil og dets anvendelsesmuligheder. Men zonen skal også kommunikere til branchen selv. Enkelte af virksomhederne mener, at der er behov for en kulturændring i branchen, sådan at der også i selve branchen opstår konsensus om, at computerspil har mange teknikker, formater, platforme og ikke mindst formål det er fx okay at tjene penge og have det som et formål. Det at skabe en fælles platform for kommunikation vil samtidig medvirke til at skabe en fælles identitet i branche og derfor virke brancheopbyggende, hvilket ses som en nødvendighed hvis branchen skal samles. 4.9 Zonens vision Zonen skal have en vision. Vi vil bruge mødet med styregruppen til at lægge op til en åben debat omkring, hvordan visionen for zonen skal lyde. Interviewrunden har dog allerede givet en række bud på en vision for den danske computerspilsbranche som oplevelseszone: Zonen skal medvirke til at skabe kritisk masse i den danske computerspilsbranche. Zonen skal skabe mest mulig værdi for flest virksomheder i branchen. Zonen skal medvirke til at udnytte de uudnyttede potentialer for vækst der allerede er i den danske branche. Zonen skal være med til at skabe 6000 nye stillinger på 6 år (mod de nuværende 1000). Zonen skal være med til at generere 300 nyuddannede per år. Side 18

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

NOTAT. Kapitaludfordringer i den danske computerspilbranche 9 bud på løsninger. København, juni 2012

NOTAT. Kapitaludfordringer i den danske computerspilbranche 9 bud på løsninger. København, juni 2012 NOTAT København, juni 2012 Kapitaludfordringer i den danske computerspilbranche 9 bud på løsninger Computerspilzonen anbefaler at der gennemføres 9 initiativer for at styrke udviklingen i den danske spilbranche,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt Bliv en troværdig samarbejdspartner for virksomhederne, og få flere virksomheder til at rekruttere medarbejdere gennem jobcentret! Rådgivning Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at styrke danske computerspil

Forslag til folketingsbeslutning om at styrke danske computerspil Beslutningsforslag nr. B 208 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. april 2010 af Mogens Jensen (S), Yildiz Akdogan (S), Leif Lahn Jensen (S), Anne-Marie Meldgaard (S), Flemming Møller Mortensen (S), Rasmus

Læs mere

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder Accelerace vækst din vej til hurtig Accelerer din vækst Fra idé til marked hurtigt og effektivt Har I udviklet et nyt produkt og har I behov for hjælp til

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

For at imødekomme Kulturministeriets ønsker til omverdensanalyse er følgende analyse bygget op i forhold til ovenstående disposition.

For at imødekomme Kulturministeriets ønsker til omverdensanalyse er følgende analyse bygget op i forhold til ovenstående disposition. Den Danske Filmskole Omverdensanalyse Formålet med denne omverdensanalyse er at skabe fælles viden og forståelse for skolens vilkår, situation og aktuelle udfordringer. Omverdensanalysen skal derfor klarlægge

Læs mere

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Anbefalinger og strategi for

Anbefalinger og strategi for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 105 Offentligt Dansk Mode Anbefalinger til en fremtidig erhvervsstrategi Eva Kruse, Direktør for Danish Fashion Institute Anbefalinger og

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Oplevelsesbaseret innovation

Oplevelsesbaseret innovation Oplevelsesbaseret innovation I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser oplevelser som fremtidens konkurrenceparameter i fødevarebranchen

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Vokser dit salg, som du ønsker? TofKo Business Development A/S Afsætnings- og Virksomhedskonsulenter. Ikke kun løsninger - men resultater!

Vokser dit salg, som du ønsker? TofKo Business Development A/S Afsætnings- og Virksomhedskonsulenter. Ikke kun løsninger - men resultater! Vokser dit salg, som du ønsker? TofKo Business Development A/S Afsætnings- og Virksomhedskonsulenter Ikke kun løsninger - men resultater! Hvem er vi? Mission Vi vil medvirke til vækst - nationalt og internationalt

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

Fremtidens UDFORDRINGER

Fremtidens UDFORDRINGER HUB NORTH - 2ND ANNOUNCEMENT Fremtidens UDFORDRINGER skal loses nu! Hub North inviterer til målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Du kan sikre dig en plads ved at

Læs mere

BUSINESS LOLLAND-FALSTER SAMMEN SKABER VI VÆKST I DIN VIRKSOMHED OG PÅ LOLLAND-FALSTER

BUSINESS LOLLAND-FALSTER SAMMEN SKABER VI VÆKST I DIN VIRKSOMHED OG PÅ LOLLAND-FALSTER BUSINESS LOLLAND-FALSTER SAMMEN SKABER VI VÆKST I DIN VIRKSOMHED OG PÅ LOLLAND-FALSTER 2 PROFIL VORES AMBITION: I 2020 SKAL LOLLANDFALSTER VÆRE DET BEDSTE STED AT DRIVE VIRKSOMHED I GREATER COPENHAGEN.

Læs mere

Vækstforum for Region Midtjylland Handlingsplan 2007-2008. Studentervæksthus under MidtJysk AnimationsVæksthus (MiJAV)

Vækstforum for Region Midtjylland Handlingsplan 2007-2008. Studentervæksthus under MidtJysk AnimationsVæksthus (MiJAV) Ansøgningsskema til: Etablering af studentervæksthuse 1. Oplysninger om ansøger Navn, Adresse, Kontaktperson Studentervæksthus under MidtJysk AnimationsVæksthus (MiJAV) The Animation Workshop Kasernevej

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

EFFEKTEN AF INNOVATIONSRADAR.DK

EFFEKTEN AF INNOVATIONSRADAR.DK EFFEKTEN AF UNDERSØGELSE AF BYGGERIETS FORUDSÆTNINGER OG ERFARINGER MED DEN DANSKE FUNDINGVERDEN HAR YDET RÅDGIVNING TIL MERE END 150 VIRKSOMHEDER OG UDVIKLINGSPROJEKTER I DET BYGGEDE MILJØ 1/8 EFFEKTEN

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i

Læs mere

erhvervs barometeret Kom tæt på de vigtigste tendenser i erhvervslivet i viborg kommune

erhvervs barometeret Kom tæt på de vigtigste tendenser i erhvervslivet i viborg kommune 2014 erhvervs barometeret Kom tæt på de vigtigste tendenser i erhvervslivet i viborg kommune Henrik Hansen Erhvervsdirektør vil du vide hvordan andre lokale virksomheder ser nutiden og fremtiden? så tjek

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser Fremtidens konkurrenceparameter i turisme-erhvervet Mange taler om kundeoplevelsen som et

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Erhvervs- og turismestrategi

Erhvervs- og turismestrategi Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Kommune Oplevelsesøkonomisk handlingsplan Aalborg

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Bornholm ud i verden - Vækst via internationalisering og salg uden for Bornholm

Bornholm ud i verden - Vækst via internationalisering og salg uden for Bornholm Bornholm ud i verden - Vækst via internationalisering og salg uden for Bornholm Effektkæde og kritiske antagelser Udfordring og muligheder Produktivitetskommissionen konkluderer blandt andet, at konkurrence

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Djøfs strategi 2016/ 17 godkendt af Djøfs repræsentantskab den 28.04.2016

Djøfs strategi 2016/ 17 godkendt af Djøfs repræsentantskab den 28.04.2016 DJØFS REPRÆSENTANTSKAB DEN 28. APRIL 2016 Djøfs strategi 2016/ 17 godkendt af Djøfs repræsentantskab den 28.04.2016 Djøfs strategi 2016/17 Djøf er en forening dannet af medlemmerne. Visionen for Djøf er,

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Dansk ErhvervsFremmes Globaliseringsnetværk

Dansk ErhvervsFremmes Globaliseringsnetværk Dansk ErhvervsFremmes Globaliseringsnetværk Onsdag den 23. Maj 2007, Horsens Kl. 14.00-17.00 Program for kick-off møde Velkomst Indlæg om Globalisering v. Jarl Frijs-Madsen, ambassadør, eksport og internationalisering

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...

Læs mere

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2015-2020 Vilje til vækst er erhvervslivet sat i centrum for indsatsen. For at tydeliggøre, at det ikke blot

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere April 2015 Hvad ved vi om højtuddannede i SMV erne? Tre ud af fire private virksomheder i Danmark har færre end 10 ansatte. Af disse har 1 ud

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse:

Aktivitetsbeskrivelse: Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

REG X cafe: Spørgsmål

REG X cafe: Spørgsmål REG X cafe: Spørgsmål 1. Hvordan skaber en klyngefacilitatorværdi for virksomhederne i klyngen (nævn de tre vigtigste faktorer)? 2. Hvad er de 3 vigtigste spørgsmål du stiller en virksomheder/et medlem

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018

Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018 Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018 10 1 Strategiens 5 indsatsområder I de kommende år vil store årgange forlade det kommunale arbejdsmarked, og kommunen vil på en

Læs mere

Organisering. Syddjurs Kommune 1. december 2016

Organisering. Syddjurs Kommune 1. december 2016 Organisering Syddjurs Kommune 1. december 2016 1 Organisering Vi ønsker at realisere målene igennem en række netværk, initiativer og projekter, som er forankret lokalt, og som udvikles i samspil mellem

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Fra spilbranche til interaktiv klynge med vækstpotentiale

Fra spilbranche til interaktiv klynge med vækstpotentiale Fra spilbranche til interaktiv klynge med vækstpotentiale Midtvejsevaluering af Interactive Denmark August 2015 Manto A/S Jorcks Passage Opg. B, 4. sal 1162 København K Denmark Tel.: +45 3311 0111 www.manto.dk

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. 1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

A D E N A A D E N A STØTTEPROGRAMMER OG FONDE UDVIKLINGSMULIGHEDER

A D E N A A D E N A STØTTEPROGRAMMER OG FONDE UDVIKLINGSMULIGHEDER FUNDING STØTTEPROGRAMMER OG FONDE Har din virksomhed eller organisation et stort udviklingspotentiale og arbejder I med innovative løsninger, udvikling, forskning eller teknologi? Så er nationale og europæiske

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Model for internationaliseringsstrategi

Model for internationaliseringsstrategi Model for internationaliseringsstrategi Detaljering af den internationale strategi Ambition, fokusområder og implementeringsplan for internationalisering Indhold 1. Forord 2. Mission og vision på det internationale

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

STRATEGI CAMPUS KØGE

STRATEGI CAMPUS KØGE STRATEGI CAMPUS KØGE 2016 2018 Udarbejdet af CAMPUS Køges Projektgruppe - til fordel for CAMPUS Køges elever, studerende, kursister, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af. INDIVIDET SKABES

Læs mere

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45)

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45) etwork Netværk Relationer Branding Mere end 70% får job gennem netværk Netværk, relationer og evnen til at tiltrække en kommende arbejdsgiver er afgørende, når vi gerne vil videre i karrieren i dag. Vi

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere