Rapport, Kulturhistorisk laboratorium, Ølgod Museum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport, Kulturhistorisk laboratorium, Ølgod Museum"

Transkript

1 Rapport, Kulturhistorisk laboratorium, Ølgod Museum Kontaktperson: Projektleder og museumsformidler Mette Bjerrum Jensen, Projektets titel: Udvikling af Kulturhistorisk Laboratorium. Link til rapporten: Hvilket genstandsfelt/fagområde bygger projektet på? Projektet skal formidle andelsbevægelsens opblomstring med udgangspunkt i Hjedding Andelsmejeri. Desuden sættes fokus på før-moderne landbrug, teknologiudvikling omkring 1880, tidlig smørproduktion og mejeridrift. Hvem er projektets primære målgruppe? Børnefamilier samt elever på folkeskolens mellemtrin og udskolingsniveau. Målgruppen er ny. Den eksisterende udstilling fra 1979 har primært været benyttet af et +50, meget lokalt publikum samt elever på folkeskolens indskoling og mellemtrin. Hvad er projektets resultater og læringsudbytte? Det tager meget lang tid og koster mange penge at opfinde eksperimenterende elementer til kulturhistorisk formidling i samarbejde med eksterne partnere. Det er givende for museets planlægning af udstilling at inddrage de kommende brugere og det øger chancen for at udstillingen fænger målgruppen. Hvilken pulje/puljer har projektet modtaget støtte fra: Formidlingspulje 1 Hvilke formidlingsformer er projektet baseret på? Projektet går ud på at skabe et Kulturhistorisk experimentarium, hvor leg og læring mødes. Ideen er at inddrage erfaringerne fra de naturvidenskabelige science-centres formidling til børn, unge og familier i det kulturhistoriske museum. Hvad er projektets formål? At udvikle idéer, effekter og redskaber til et Kulturhistorisk Laboratorium. At formidle Andelsbevægelsens fremkomst og succes via hands on og aha-oplevelser. At give læring gennem eksperimenteren, og dermed tiltale børn og voksne, der hellere besøger science centre end kulturhistoriske museer. Samarbejdspartnere: Frederiksen (Ølgod-virksomhed, der leverer udstyr til naturfagsundervisning ). Brorsonsskolen i Varde. Landbrugsmuseet Gl. Estrup. Bødkerhuset Tistrup. Ølgod Museumsforening. CAT formidling gennem oplevelser. Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup.

2 Rapport, Kulturhistorisk Laboratorium, Ølgod Museum Hvad var formålet? Projektet gik ud på at udvikle idéer, effekter, redskaber og metoder til et indendørs Kulturhistorisk Laboratorium omkring emnet andelsbevægelsens fremkomst og succes. Tanken var at formidle via hands on metoder. Formålet var at forene høj faglig kvalitet med underholdning og læring gennem leg, og dermed tiltale børn og voksne, der hellere besøger science centre end kulturhistoriske museer. I den oprindelige titel på projektet hed projektet Udvikling af Kulturhistorisk Experimentarium. Ordet experimentarium er imidlertid omfattet af ophavsret. Titlen er derfor ændret til den nuværende. Brugerinddragelse Museet har besøgt to klasser på Brorsonsskolen i Varde en klasse på mellemtrinnet (4b) og en klasse i udskolingen (8c). Vi valgte en klasse på mellemtrinnet med det mål for øje, at dette klassetrin skal have et kronologisk overblik, og det er ofte i disse klasser, vi i forvejen har besøg på museet. Landbrugshistorie er en væsentlig del af deres læseplan i historie. Vi valgte desuden en 8.klasse ud fra helt andre kriterier. På 8. klassetrin gennemgår eleverne i historie emner omkring landbrugshistorie og demokratihistorie, og de undervises blandt andet i Hjedding Andelsmejeri og historie heromkring. Til gengæld har eleverne meget få historietimer og kommer derfor aldrig på Ølgod Museum. Vi ville altså gerne høre eleverne og deres lærere hvad der skulle til, for at de ville besøge museet. Brugerinddragelsen foregik på denne måde for 4. kl.: Vi kom to fra museet og præsenterede os for klassen. Den ene af os fortalte ved en mundtlig fremlæggelse om Hjedding Andelsmejeri, om hvordan mejeriet fungerede og om smørproduktion. Den anden tog noter og supplerede. Vi fortalte, at vi manglede input til at lave en sjovere udstilling om disse emner. Eleverne kom meget hurtigt ind i en dialog, og ved håndsoprækning deltog alle i klassen i en brainstorm om, hvilke ting, der kunne være sjove at vise, hvordan man kunne gøre det, og hvilke historier, der var gode. Især historier om børneliv og mælk var interessante. Børnene ville gerne mærke på egen krop, hvordan det var at komme ind i en mørk stald om morgenen, og hvordan de forskellige slags mælk (sødmælk, kærnemælk mm) og smør smager. Brugerinddragelsen foregik på denne måde for 8. kl.: Vi kom to fra museet og præsenterede os for klassen. Den ene tog notater. Den anden af os gav en 10 minutters powerpoint introduktion til historien omkring andelsbevægelsen og Hjedding Andelsmejeri. Klassen havde i pensum beskæftiget sig med emnet inden vores besøg. To lærere deltog sammen med klassen i en brainstorm på, hvilke emner, der kunne være interessante og hvilke, der var kedelige. Især det fysiske om at forstå, hvordan centrifugen og dampmaskiner virker, var interessant for både piger og drenge. Historier om tyfus, bakterier og mejeristen, der døde, var uinteressante. Fysiklærer og historielærer deltog i brainstormen, og bidrog til måder, man kunne demonstrere de forskellige funktioner på. Efter vores besøg fik klassen til opgave at tegne den udstilling, de gerne ville se i de rum af museets eksisterende udstilling, hvor vi ville lave forandring. De fik en grundplan af museet, og har selv tegnet

3 deres udstilling, i dialog med deres historielærer. I elevernes forslag til udstillinger har mange af dem fokus på et flow i historien, så man forstår sammenhæng mellem mælken, der kommer til mejeriet, og smørret, der kommer ud af det til sidst. Desuden er der lagt vægt på at udstillingen bliver behagelig at opholde sig i gerne med stole og borde, og at der formidles gennem ting og billeder mere end gennem ord og tekst. Brugerinddragelse familier: To familier har været inddraget i udviklingen af udstillingen. Èn familie bestående af forældre og tre børn i alderen 4-9 år fra Varde Kommune, samt en familie med forældre og to børn på 5 og 8 år fra en anden kommune. Den sidste familie var valgt, da faren i familien er tidligere landmand og nu historiker, med speciale i andelsbevægelsen. Familien havde derfor på forhånd har en viden om emnet, i modsætning til den første familie, der ikke havde forhåndskendskab til emnet, og kun sjældent besøger museer. De elementer, de blev lagt vægt på at formidle hos den første familie var ting man kan røre ved og noget, man kan prøve. Den anden familie var med på en brainstorm om, hvordan man kan formidle ideen med andelsbevægelsen. Inddragelse af lokale virksomheder Et af ønskerne til udstillingen var at inddrage den lokale virksomhed Frederiksen, der laver udstyr til skolernes fysikeksperimenter, i udviklingen af de fysiske eksperimentariedele til udstillingen. Vi holdt i projektfasen et opstartsmøde med Frederiksen, hvor vi sammen med to udviklere i virksomheden fik snakket os frem til mulige elementer. Vi valgte at fokusere på to fysiske elementer, nemlig damp og centrifuge. Damp fandt vi i samråd frem til bedst kunne demonstreres på traditionelle dampmaskiner, så der ville vi ikke lægge energi. Frederiksen arbejdede derefter på at udvikle en centrifuge i plexiglas, der ved at skille to væsker fra hinanden kunne demonstrere centrifugalkraften, hvis man drejede glasset hurtigt rundt, eks. ved maskinkraft eller håndkraft. Efter flere forsøg opgav Frederiksen imidlertid forsøget. Det kunne godt lykkes at lave en centrifuge, men det var ikke muligt for virksomheden at finde to væsker, der synligt ville skille sig fra hinanden, og ideen i mælkecentrifugen kunne dermed ikke demonstreres. Det produkt, der findes fra denne proces, er et videoklip med optagelse af forsøgscentrifugen. Vores fokus på at inddrage samarbejdspartnere fra nærområdet betød, at vi ikke tidsnok fik talt med virksomheder, der måske bedre ville have kunnet hjælpe os. Først sent i processen inddrog vi en virksomhed, der har udviklet eksperimenterende elementer til blandt andet Økolariet i Vejle og Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup; CAT. Pga. tidspres og økonomi valgte vi at basere vores produktudvikling på et element, som CAT havde udviklet til Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup. Produktet var oprindeligt udviklet med brugerinddragelse af samme målgruppe som i vores projekt, og kunne derfor med fordel tilpasses vores ideer og emne. Inspirationsbesøg Den udstilling, vi ville ændre, var bygget i Museet for Varde By og Omegn er i gang med en proces, hvor vi vil forandre hovedparten af museets udstillinger, der alle er lavet i en periode, hvor der ikke var fokus på forskellige formidlings- og læringsstile. For at finde inspiration til at formidle bedst muligt til børn

4 og børnefamilier, har vi i udstillingsgruppen på 3-4 mand været på inspirationsture til andre nyere udstillinger med dette fokus. Vi har besøgt Brede Værk, Økolariet i Vejle, Skive Museums børnemuseum Gadespejlet, Børnemuseet på Nationalmuseet, Børnemuseet på Hjerl Hede, Struer Museums Byskriver samt Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup, der i 2011 lavede ny udstilling med mejeri som omdrejningspunkt. Inspirationen fra de forskellige museer er enten blevet eller bliver i 2012 indarbejdet i forskellige målestok på Ølgod Museum. Desuden er der indarbejdet elementer med direkte inspiration fra Museum of Natural Sciences i Bruxelles. Hvad har vi lavet? Vi har gennemgået den eksisterende udstillingen af to omgange med henblik på at pille de dele af udstillingen ned, der virkede forældede efter de nye formidlingsprincipper målrettet børnefamilier. Resultatet var, overraskende for os selv, at store dele af udstillingen faktisk fungerer meget pædagogisk. Udstillingen var foregangsbillede i 1979 ved at være en kombination af åbent magasin og pædagogisk udstillingen om historien fra stenalder til stationsby målrettet skoleklasser i Ølgod og omegn. Vi valgte derfor at bevare kernen i udstillingen, der handler om landbrugssamfundets forvandling fra hedebonde til moderne landmand, eller periode ca Vi har derfor valgt at shine udstillingen op med maling og nye tekster (fra efterår 2012), men beholde genstandene som de er fremvist i åbne displays uden glasmontrer. Den del af udstillingen, der omhandler andelsbevægelsen og Hjedding Andelsmejeri har vi valgt at gøre til et kulturhistorisk laboratorium. Hvor der før var en traditionel udstilling med genstande uden forklarende tekst, er udstillingen nu bygget op efter de ideer, vi har fået fra brugerinddragelsen og de inspirerende besøg i andre udstillinger. Umiddelbart efter et eksisterende interiør med en bondestue, har vi bygget en stald. I stalden står der en levende ko projiceret på væggen. Denne ko kan man malke, hvis man sætter sig på malkeskamlen. Dette element var et af de, som der blev lagt mest vægt på blandt 4.kl. under brugerinddragelsen. Når vi har valgt at projicere koen på væggen i stedet for at sætte yver på en model-ko er det for at understrege fornemmelse af at stå overfor en levende ko, som man som barn har ansvaret for at få malket. Efter morgenmalkningen kan man nu gå i skole. Hvor skolebænkene før var museumsgenstande, kan man nu gå i skole på skolebænken. Vi har etableret et areal, hvor man kan prøve at lege som i frikvarteret for godt 100 år siden, samt en kæmpe fotostat med moderne børn i en gammel skolestue, så børnene kan lave en kobling mellem deres egen nutid og fortiden. I mejeriet har vi fulgt de største elevers ønske om at følge mælkens vej fra det kommer til mejeriet, til det bliver sendt videre i verden som smør. Den besøgende kan forsøge at veje forskellige mælkejunger af på vægten, og mærke og måle forskel på mælkemængden. Når mælken er vejet ind, skal den i centrifugen. Vores oprindelige ønske var at skabe en plexiglascentrifuge, hvor man ved tryk på en knap kunne sætte centrifugen i gang og se mælk og fløde blive skilt fra hinanden. Efter flere eksperimenter i samarbejde med Frederiksen opgav vi denne idé, da vi ikke kunne finde to væsker, der kunne skille.

5 8. klasserne og deres fysiklærer gav os imidlertid en idé, nemlig at demonstrere centrifugalkraften et mysterium, 8. klasserne var meget fascinerede af og gerne ville forstå. Derfor har vi integreret et simpelt forsøg i udstillingen, hvor man ved hjælp af centrifugalkraft kan løfte en bordtennisbold med et omvendt glas, samt et forsøg, hvor man kan mærke kraften ved at svinge en snor med lod. Et andet element, der fascinerede den unge målgruppe af 8. klasser, var dampmaskinen. Vi har derfor valgt at stille en dampmaskine op, der driver elementer med et remtræk, så de besøgende kan forstå denne teknik. De små forsøg skulle gerne give en forståelse for, hvad de første industrielle mejeriredskaber, dampmaskinen og centrifugen, betød for opkomsten af effektive mejerier, der lynhurtigt gjorde hjemmeproduktionen af smør utidssvarende. Efter brainstormen med 8. klasserne har vi valgt at sætte mejeriets hovedfunktioner i fokus. Når man kommer med mælkejungen, og placerer den på en tackaflæser, kan man se en film om, hvordan mælken blev bragt til mejeriet i mælkejunger og vejet ind. Placerer man i stedet kærnen her, vises kærnen i funktion på skærmen. Det samme gælder den revolutionerede maglekilde-centrifuge, og dampmaskinen, der drev det hele. Til sidst kan den besøgende placere smørdritlen det færdige produkt. Dette centrale element valgte vi at gøre til et element, der er elektronisk, men hvor det er det er de fysiske genstande, der bærer fortællingen, og kobler den besøgende kropslige erfaring (jeg sætter mælkejungen fra mig her) med læring. For at forstå, hvor revolutionerende, maglekilde-centrifugen var, har vi valgt at sætte fokus på den langsomme proces, det er at skille fløde fra mælk uden centrifuge. I et miljø med mælkefade stillet frem på et mejeri, har vi placeret en vendbar flaske med olie og vand, som man ved at vende flasken kan blande og se skille. Hjedding Andelsmejeri blev belagt med fliser for at imødekomme datidens hygiejnebehov, hvor urenheder i mælken var en udfordring for at skabe højkvalitets smør. Men fliserne gav andre problemer, da mælken sev ned gennem revnerne mellem fliserne og skabte grobund for tyfusbakterier. Løfter man fliserne kan man se en petriskål med tyfusbakterier, som slog en mejerist ihjel i den første tid i Hjedding mejeristen er der selvfølgelig også, foruden et billede der viser, at tyfus stadig er et problem i store dele af den ikke-vestlige verden. Hvad er projektets resultater og læringsudbytte? Et væsentligt resultat for museet har været at børn, unge og lærere på Brorsonsskolen har følt sig inddraget i udstillingsprocessen, og på forhånd har et ejerskab til udstillingen. Museet har omvendt lært af brugerinddragelsen. Vi vidste på forhånd, at folkeskolens udskolingstrin og ungdomsuddannelser er svære at nå ind til med en historie om landbrug, mejeri og andelsbevægelse. Brugerinddragelsen af især 8. kl. gav en fornemmelse for, hvilke veje, der er ind til de unges interesse. Det er vigtigt at lægge vægt at give forståelse for fysiske og mekaniske sammenhænge hvordan en dampmaskine og centrifuge faktisk virker, og hvordan processen er i et mejeri fra mælk til smør. Overraskende fandt de industrihistorien mere relevant og spændende end personhistorier fra mejeriet. De unges egne tegninger af museet viser et ønske om at udstillingen viser netop processen fra råvare til produkt. Desuden er det relevant at skabe fysiske rammer, der sætter den unge i centrum og signalerer afslapning og plads til at fordybe sig gennem opgaver

6 og spørgsmål altså at bruge de læringsmetoder, den unge allerede kender fra undervisningen, men i nye rammer. Museet har fået ny viden om brugerne gennem projektet. Samarbejdet med Frederiksen har vist, at det ikke er let at udvikle eksperimentelle elementer til kulturhistoriske udstillinger. Det kræver store ressourcer og meget tid at udvikle bare få elementer, når der ikke er tale om færdige pakkeløsninger. Vi troede i projektgruppen, at vi kunne lave et kulturhistorisk experimentarium med lavteknologiske løsninger, men vores inspirationsbesøg viste os tydeligt, at det stort set er umuligt i dag, hvis projektet skal virke tidssvarende og virke interessant for brugerne. Blandt de udstillinger, vi så, var dér hvor vi selv følte, at vi gennem eksperimenteren kunne nå frem til erkendelse, var et element på Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup, udviklet af formidlingsvirksomheden CAT i Århus. Projektet har derfor betydet at Museet for Varde By og Omegn har indledt et samarbejde med Gl. Estrup Landbrugsmuseum, da vi har en fælles interesse i at udvikle hands-on formidlingen af mejeribrug, landbrug og andelsbevægelse, der kan udnyttes fremadrettet. Projektet har resulteret i et nyt afsnit på Ølgod Museum, der bruger konceptet om hands-on formidling, og er indrettet efter ønsker fra børn og unge i lokalområdet. Resultatet og erfaringerne har givet blod på tanden til at udvikle et decideret formidlingssted i direkte tilknytning til Hjedding Andelsmejeri, efter principperne om en eksperimentarisk tilgang til historien.

Hvem vil med på Historisk Oplevelsescenter i Blåvand?

Hvem vil med på Historisk Oplevelsescenter i Blåvand? Rapport for projektet: Hvem vil med på Historisk Oplevelsescenter i Blåvand? Brugerundersøgelse i planfasen for opgradering af museumstilbud i Blåvand og omegn. Kulturstyrelsens j.nr.: 2011-7.42.06-0011

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Mælkebehandling og teknologihistorie

Mælkebehandling og teknologihistorie Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 2 b Mælkebehandling og teknologihistorie Man kan beskrive og forstå teknologihistorie på mange måder. Det kan være interessant at se film og rekonstruktioner

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 Århus den 13/6 2013 Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 I henhold til lov om friskoler og private grundskoler har undertegnede i skoleåret 2012-13 ført tilsyn med N. Kochs Skole, Skt.

Læs mere

Talenthold- hvorfor give det mening?

Talenthold- hvorfor give det mening? Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet,

Læs mere

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund?

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund? Forløb 2 Story-line på Kvostedgården Dansk Historie Titel : Vær en del af familien/husholdet på Kvostedgården anno 1800 Fag : Dansk Historie Klassetrin : 4. 6. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid

Læs mere

Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter...

Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter... Koncept/idé Koncept - resonans Resonans... Faglighed som ringe i vandet... Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter... Koncept

Læs mere

5 måder at reducere dine Powerpoint tekster

5 måder at reducere dine Powerpoint tekster 1 Slides og præsentationer med alt for meget tekst er kedelige og kan ikke holde dit publikum fanget. Hvordan reducerer du mængden af tekst på dine slides? Hvordan får du gjort dem simple? // www.facebook.com/slidemarkting

Læs mere

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet 1 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug

Læs mere

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen I det følgende beskrives et projekt, der sigter på at give matematik- og naturfagsundervisningen, i første omgang på Risbjergskolen

Læs mere

Natur, Kultur og Bevægelse Ydelseskatalog 2012

Natur, Kultur og Bevægelse Ydelseskatalog 2012 Natur, Kultur og Bevægelse Ydelseskatalog 2012 Indledning I årene 2012, 2013 og 2014 etableres en mulighed for, at institutionerne på børne- og ungeområdet kan trække på hjælp fra NaturKulturVarde, Museet

Læs mere

Social inclusion på Kulturen, Lund SVERIGE

Social inclusion på Kulturen, Lund SVERIGE Social inclusion på Kulturen, Lund SVERIGE Social inclusion på Kulturen, Lund I perioden 23. marts til den 30. april 2009 opholdt jeg mig seks uger ved Kulturen, Lund( Sverige) Målet med opholdet var at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2010/2011 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

- fra bar mark til museumsmontre-

- fra bar mark til museumsmontre- - fra bar mark til museumsmontre- JEG ER ARKÆOLOG er et computerbaseret læringsspil om arkæologi og naturvidenskab. I spillet kan man spille seks forskellige baner. Alle baner er baseret på virkelige arkæologiske

Læs mere

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Målgruppe: 6.klasse Fag: Historie (primært) Dansk (sekundært) Undervisningsmateriale: Film og audiofiler til download Materialet omhandler: 1930 Livet

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand?

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand? Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Hvordan kom samarbejdet i stand? Outreach-projekt

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Dampmaskinens sejr. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Teknologiudvikling. DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster.

Dampmaskinens sejr. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Teknologiudvikling. DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster. Tema: Fag: Målgruppe: Teknologiudvikling Fysik/kemi 8.-10. klasse DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster. Den pædagogiske vejledning lægger op til arbejdet med, hvordan videnskab

Læs mere

Med hensyn til fordeling af klassetrin er der ikke noget at bemærke, da der næsten er lige mange elever på årgangene.

Med hensyn til fordeling af klassetrin er der ikke noget at bemærke, da der næsten er lige mange elever på årgangene. Elevtallet maj 2010 Klassetrin/køn 9. klasse 10. klasse % andel Drenge 22 18 40/111*100 = 36 % Piger 34 37 71/111*100 = 64 % % andel 56/111*100 = 50,5 % 55/111*100 = 49,5 % Tabel 1: Elevtallet maj 2010.

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

FORTÆLLINGER VIS DIN HISTORIE I FREMTIDENS BIBLIOTEK

FORTÆLLINGER VIS DIN HISTORIE I FREMTIDENS BIBLIOTEK FORTÆLLINGER VIS DIN HISTORIE I FREMTIDENS BIBLIOTEK fremtidens Se introduktionsfilmen til arbejdet med Digitale Fortællinger bibliotek DIGITALE FORTÆLLINGER 3 Brugerne og biblioteket 3 Hvad er digitale

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Aktiviteter i Learning Lab

Aktiviteter i Learning Lab Aktiviteter i Learning Lab Efteråret 2012 1 Lær nyt i Learning Lab Learning Lab i Skolegade er rigtig godt i gang efter en lang sommerferie, og vi har igen en masse spændende aktiviteter på tapetet i løbet

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

Legeplads i Kærene, Rødovre

Legeplads i Kærene, Rødovre 1 Legeplads i Kærene, Afdelingen Ved Milestedet, AKB havde i mange år haft traditionelle modul-legepladser med asfalt, rutsjebaner, gynger og sandkasser. Men da afdelingen skulle renoveres, blev legepladserne

Læs mere

Danish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde

Danish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde 1 Danish Science Factory 10. april 2014 Titel ISI 2015 er et samarbejde mellem Industriens Fond, Odense Kommune og Danish Science Factory Fem skoler deltager med den årgang, som startede i 6. klasse i

Læs mere

Konference den 6. november 2012 Rekruttering og profilering Sidste nyt, forankring, camps og katalog

Konference den 6. november 2012 Rekruttering og profilering Sidste nyt, forankring, camps og katalog Konference den 6. november 2012 Rekruttering og profilering Sidste nyt, forankring, camps og katalog De første godt 2½ år Formål: Sikre kvalificeret arbejdskraft inden for offshore energibranchen i fremtiden.

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Haver til Maver E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G K A R E N W I S TO F T

Haver til Maver E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G K A R E N W I S TO F T Haver til Maver E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G K A R E N W I S TO F T Formål At evaluere det eksisterende Haver til Maver med henblik på at: A)

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Pernille Sjøgreen Kathrine Amalie Russell Harder Line Rasmussen www.pernillesjoegreen.com www.kathrineharder.com

Læs mere

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever

Læs mere

Rapport vedr. projekt Mere end nice - fra medproducent til medarbejder, Holbæk Museum, 2013.

Rapport vedr. projekt Mere end nice - fra medproducent til medarbejder, Holbæk Museum, 2013. Rapport vedr. projekt Mere end nice - fra medproducent til medarbejder, Holbæk Museum, 2013. Formål Formålet med projektet, som er en del af et større projekt om mangfoldighed og unges identitet, var i

Læs mere

Titel : Fåret som husdyr. Fag : Dansk - Historie. Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser. Årstid : Forår, sommer, efterår

Titel : Fåret som husdyr. Fag : Dansk - Historie. Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser. Årstid : Forår, sommer, efterår Forløb 4 Fåret Dansk - historie Titel : Fåret som husdyr Fag : Dansk - Historie Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid : Forår, sommer, efterår Kort om: Forløbet arbejder med fåret

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Børnehaveklasse BØRNEHAVEKLASSE WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Evaluering brobygning

Evaluering brobygning or_6739.mdb Evaluering brobygning November 2008 Sydvestjyllands Efterskole SELVEVALUERING 2008-09 Evaluering brobygning [ S Y D V E S T J Y L L A N D S E F T E R S K O L E N O V E M B E R 2 0 0 8 ] I ugerne

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN

Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN Mål for læringsudbytte I linjefagets første semester arbejdes der især med kulturelle udtryk og oplevelsesmæssige ind- og udtryk i værksted og natur. Herunder:

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Mona Lisa Willads Petersen, Pæd. konsulent Karen Grøn, Museumsdirektør på Trapholt Kristine Karlshøj, Leder af Nicolai for Børn Eva Knutz, Phd på

Mona Lisa Willads Petersen, Pæd. konsulent Karen Grøn, Museumsdirektør på Trapholt Kristine Karlshøj, Leder af Nicolai for Børn Eva Knutz, Phd på Mona Lisa Willads Petersen, Pæd. konsulent Karen Grøn, Museumsdirektør på Trapholt Kristine Karlshøj, Leder af Nicolai for Børn Eva Knutz, Phd på Designskolen Kolding Lena Krogsgaard, Bachelor studerende

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Hemmelige Stier. Årsrapport 2013

Hemmelige Stier. Årsrapport 2013 Hemmelige Stier Årsrapport 2013 KMØ Hemmelige Stier er et delprojekt under KOMON, som er et af 9 projekter under kulturaftalen Kulturmetropol-Øresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Tag jeres elever med til sjove oplevelser på vores skole

Tag jeres elever med til sjove oplevelser på vores skole Oplev Mercantec! Tilbud til vejledere og undervisere på folkeskolerne i Viborg Kommune Tag jeres elever med til sjove oplevelser på vores skole - kom og prøv at arbejde i de praktiske værksteder, eller

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune. 3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave

Læs mere

KULTURBUS tilbud. Carl-Henning og Else Alfelt Museum & HEART tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen.

KULTURBUS tilbud. Carl-Henning og Else Alfelt Museum & HEART tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. KULTURBUS tilbud Carl-Henning og Else Alfelt Museum & HEART tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. Tilbuddene er opdelt efter: Aktiviteter på HEART (2 aktiviteter) Fællesaktiviteter

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt!

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Af Pernille Ulla Andersen & Benny Lindblad Johansen, lektorer I biologiundervisningen ved Læreruddannelsen i Århus arbejder de studerende med

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovation og innovativ undervisning hvad forstår vi ved det? Hvad er din forståelse af begrebet

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

CIRKEL TIL ELEV START

CIRKEL TIL ELEV START Kære elev. Herunder ser du en oversigt over, en oversigt over hele forløbet i SevenJob. Du kan følge med undervejs og samtidig følge med i, hvilke opgaver eller hvilke ting du skal huske. Rigtig god fornøjelse.

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Med håndværkerne på valsen ind i det 21. århundrede

Med håndværkerne på valsen ind i det 21. århundrede Navercamp Internationalt arbejdsstævne for farende håndværkssvende Hjerl Hede 13. -27. september 2015 Hvorfor Internationalt arbejdsstævne? Vi vil gerne tiltrække vandrende håndværkssvende fra hele Europa

Læs mere