Rapport, Kulturhistorisk laboratorium, Ølgod Museum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport, Kulturhistorisk laboratorium, Ølgod Museum"

Transkript

1 Rapport, Kulturhistorisk laboratorium, Ølgod Museum Kontaktperson: Projektleder og museumsformidler Mette Bjerrum Jensen, Projektets titel: Udvikling af Kulturhistorisk Laboratorium. Link til rapporten: Hvilket genstandsfelt/fagområde bygger projektet på? Projektet skal formidle andelsbevægelsens opblomstring med udgangspunkt i Hjedding Andelsmejeri. Desuden sættes fokus på før-moderne landbrug, teknologiudvikling omkring 1880, tidlig smørproduktion og mejeridrift. Hvem er projektets primære målgruppe? Børnefamilier samt elever på folkeskolens mellemtrin og udskolingsniveau. Målgruppen er ny. Den eksisterende udstilling fra 1979 har primært været benyttet af et +50, meget lokalt publikum samt elever på folkeskolens indskoling og mellemtrin. Hvad er projektets resultater og læringsudbytte? Det tager meget lang tid og koster mange penge at opfinde eksperimenterende elementer til kulturhistorisk formidling i samarbejde med eksterne partnere. Det er givende for museets planlægning af udstilling at inddrage de kommende brugere og det øger chancen for at udstillingen fænger målgruppen. Hvilken pulje/puljer har projektet modtaget støtte fra: Formidlingspulje 1 Hvilke formidlingsformer er projektet baseret på? Projektet går ud på at skabe et Kulturhistorisk experimentarium, hvor leg og læring mødes. Ideen er at inddrage erfaringerne fra de naturvidenskabelige science-centres formidling til børn, unge og familier i det kulturhistoriske museum. Hvad er projektets formål? At udvikle idéer, effekter og redskaber til et Kulturhistorisk Laboratorium. At formidle Andelsbevægelsens fremkomst og succes via hands on og aha-oplevelser. At give læring gennem eksperimenteren, og dermed tiltale børn og voksne, der hellere besøger science centre end kulturhistoriske museer. Samarbejdspartnere: Frederiksen (Ølgod-virksomhed, der leverer udstyr til naturfagsundervisning ). Brorsonsskolen i Varde. Landbrugsmuseet Gl. Estrup. Bødkerhuset Tistrup. Ølgod Museumsforening. CAT formidling gennem oplevelser. Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup.

2 Rapport, Kulturhistorisk Laboratorium, Ølgod Museum Hvad var formålet? Projektet gik ud på at udvikle idéer, effekter, redskaber og metoder til et indendørs Kulturhistorisk Laboratorium omkring emnet andelsbevægelsens fremkomst og succes. Tanken var at formidle via hands on metoder. Formålet var at forene høj faglig kvalitet med underholdning og læring gennem leg, og dermed tiltale børn og voksne, der hellere besøger science centre end kulturhistoriske museer. I den oprindelige titel på projektet hed projektet Udvikling af Kulturhistorisk Experimentarium. Ordet experimentarium er imidlertid omfattet af ophavsret. Titlen er derfor ændret til den nuværende. Brugerinddragelse Museet har besøgt to klasser på Brorsonsskolen i Varde en klasse på mellemtrinnet (4b) og en klasse i udskolingen (8c). Vi valgte en klasse på mellemtrinnet med det mål for øje, at dette klassetrin skal have et kronologisk overblik, og det er ofte i disse klasser, vi i forvejen har besøg på museet. Landbrugshistorie er en væsentlig del af deres læseplan i historie. Vi valgte desuden en 8.klasse ud fra helt andre kriterier. På 8. klassetrin gennemgår eleverne i historie emner omkring landbrugshistorie og demokratihistorie, og de undervises blandt andet i Hjedding Andelsmejeri og historie heromkring. Til gengæld har eleverne meget få historietimer og kommer derfor aldrig på Ølgod Museum. Vi ville altså gerne høre eleverne og deres lærere hvad der skulle til, for at de ville besøge museet. Brugerinddragelsen foregik på denne måde for 4. kl.: Vi kom to fra museet og præsenterede os for klassen. Den ene af os fortalte ved en mundtlig fremlæggelse om Hjedding Andelsmejeri, om hvordan mejeriet fungerede og om smørproduktion. Den anden tog noter og supplerede. Vi fortalte, at vi manglede input til at lave en sjovere udstilling om disse emner. Eleverne kom meget hurtigt ind i en dialog, og ved håndsoprækning deltog alle i klassen i en brainstorm om, hvilke ting, der kunne være sjove at vise, hvordan man kunne gøre det, og hvilke historier, der var gode. Især historier om børneliv og mælk var interessante. Børnene ville gerne mærke på egen krop, hvordan det var at komme ind i en mørk stald om morgenen, og hvordan de forskellige slags mælk (sødmælk, kærnemælk mm) og smør smager. Brugerinddragelsen foregik på denne måde for 8. kl.: Vi kom to fra museet og præsenterede os for klassen. Den ene tog notater. Den anden af os gav en 10 minutters powerpoint introduktion til historien omkring andelsbevægelsen og Hjedding Andelsmejeri. Klassen havde i pensum beskæftiget sig med emnet inden vores besøg. To lærere deltog sammen med klassen i en brainstorm på, hvilke emner, der kunne være interessante og hvilke, der var kedelige. Især det fysiske om at forstå, hvordan centrifugen og dampmaskiner virker, var interessant for både piger og drenge. Historier om tyfus, bakterier og mejeristen, der døde, var uinteressante. Fysiklærer og historielærer deltog i brainstormen, og bidrog til måder, man kunne demonstrere de forskellige funktioner på. Efter vores besøg fik klassen til opgave at tegne den udstilling, de gerne ville se i de rum af museets eksisterende udstilling, hvor vi ville lave forandring. De fik en grundplan af museet, og har selv tegnet

3 deres udstilling, i dialog med deres historielærer. I elevernes forslag til udstillinger har mange af dem fokus på et flow i historien, så man forstår sammenhæng mellem mælken, der kommer til mejeriet, og smørret, der kommer ud af det til sidst. Desuden er der lagt vægt på at udstillingen bliver behagelig at opholde sig i gerne med stole og borde, og at der formidles gennem ting og billeder mere end gennem ord og tekst. Brugerinddragelse familier: To familier har været inddraget i udviklingen af udstillingen. Èn familie bestående af forældre og tre børn i alderen 4-9 år fra Varde Kommune, samt en familie med forældre og to børn på 5 og 8 år fra en anden kommune. Den sidste familie var valgt, da faren i familien er tidligere landmand og nu historiker, med speciale i andelsbevægelsen. Familien havde derfor på forhånd har en viden om emnet, i modsætning til den første familie, der ikke havde forhåndskendskab til emnet, og kun sjældent besøger museer. De elementer, de blev lagt vægt på at formidle hos den første familie var ting man kan røre ved og noget, man kan prøve. Den anden familie var med på en brainstorm om, hvordan man kan formidle ideen med andelsbevægelsen. Inddragelse af lokale virksomheder Et af ønskerne til udstillingen var at inddrage den lokale virksomhed Frederiksen, der laver udstyr til skolernes fysikeksperimenter, i udviklingen af de fysiske eksperimentariedele til udstillingen. Vi holdt i projektfasen et opstartsmøde med Frederiksen, hvor vi sammen med to udviklere i virksomheden fik snakket os frem til mulige elementer. Vi valgte at fokusere på to fysiske elementer, nemlig damp og centrifuge. Damp fandt vi i samråd frem til bedst kunne demonstreres på traditionelle dampmaskiner, så der ville vi ikke lægge energi. Frederiksen arbejdede derefter på at udvikle en centrifuge i plexiglas, der ved at skille to væsker fra hinanden kunne demonstrere centrifugalkraften, hvis man drejede glasset hurtigt rundt, eks. ved maskinkraft eller håndkraft. Efter flere forsøg opgav Frederiksen imidlertid forsøget. Det kunne godt lykkes at lave en centrifuge, men det var ikke muligt for virksomheden at finde to væsker, der synligt ville skille sig fra hinanden, og ideen i mælkecentrifugen kunne dermed ikke demonstreres. Det produkt, der findes fra denne proces, er et videoklip med optagelse af forsøgscentrifugen. Vores fokus på at inddrage samarbejdspartnere fra nærområdet betød, at vi ikke tidsnok fik talt med virksomheder, der måske bedre ville have kunnet hjælpe os. Først sent i processen inddrog vi en virksomhed, der har udviklet eksperimenterende elementer til blandt andet Økolariet i Vejle og Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup; CAT. Pga. tidspres og økonomi valgte vi at basere vores produktudvikling på et element, som CAT havde udviklet til Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup. Produktet var oprindeligt udviklet med brugerinddragelse af samme målgruppe som i vores projekt, og kunne derfor med fordel tilpasses vores ideer og emne. Inspirationsbesøg Den udstilling, vi ville ændre, var bygget i Museet for Varde By og Omegn er i gang med en proces, hvor vi vil forandre hovedparten af museets udstillinger, der alle er lavet i en periode, hvor der ikke var fokus på forskellige formidlings- og læringsstile. For at finde inspiration til at formidle bedst muligt til børn

4 og børnefamilier, har vi i udstillingsgruppen på 3-4 mand været på inspirationsture til andre nyere udstillinger med dette fokus. Vi har besøgt Brede Værk, Økolariet i Vejle, Skive Museums børnemuseum Gadespejlet, Børnemuseet på Nationalmuseet, Børnemuseet på Hjerl Hede, Struer Museums Byskriver samt Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup, der i 2011 lavede ny udstilling med mejeri som omdrejningspunkt. Inspirationen fra de forskellige museer er enten blevet eller bliver i 2012 indarbejdet i forskellige målestok på Ølgod Museum. Desuden er der indarbejdet elementer med direkte inspiration fra Museum of Natural Sciences i Bruxelles. Hvad har vi lavet? Vi har gennemgået den eksisterende udstillingen af to omgange med henblik på at pille de dele af udstillingen ned, der virkede forældede efter de nye formidlingsprincipper målrettet børnefamilier. Resultatet var, overraskende for os selv, at store dele af udstillingen faktisk fungerer meget pædagogisk. Udstillingen var foregangsbillede i 1979 ved at være en kombination af åbent magasin og pædagogisk udstillingen om historien fra stenalder til stationsby målrettet skoleklasser i Ølgod og omegn. Vi valgte derfor at bevare kernen i udstillingen, der handler om landbrugssamfundets forvandling fra hedebonde til moderne landmand, eller periode ca Vi har derfor valgt at shine udstillingen op med maling og nye tekster (fra efterår 2012), men beholde genstandene som de er fremvist i åbne displays uden glasmontrer. Den del af udstillingen, der omhandler andelsbevægelsen og Hjedding Andelsmejeri har vi valgt at gøre til et kulturhistorisk laboratorium. Hvor der før var en traditionel udstilling med genstande uden forklarende tekst, er udstillingen nu bygget op efter de ideer, vi har fået fra brugerinddragelsen og de inspirerende besøg i andre udstillinger. Umiddelbart efter et eksisterende interiør med en bondestue, har vi bygget en stald. I stalden står der en levende ko projiceret på væggen. Denne ko kan man malke, hvis man sætter sig på malkeskamlen. Dette element var et af de, som der blev lagt mest vægt på blandt 4.kl. under brugerinddragelsen. Når vi har valgt at projicere koen på væggen i stedet for at sætte yver på en model-ko er det for at understrege fornemmelse af at stå overfor en levende ko, som man som barn har ansvaret for at få malket. Efter morgenmalkningen kan man nu gå i skole. Hvor skolebænkene før var museumsgenstande, kan man nu gå i skole på skolebænken. Vi har etableret et areal, hvor man kan prøve at lege som i frikvarteret for godt 100 år siden, samt en kæmpe fotostat med moderne børn i en gammel skolestue, så børnene kan lave en kobling mellem deres egen nutid og fortiden. I mejeriet har vi fulgt de største elevers ønske om at følge mælkens vej fra det kommer til mejeriet, til det bliver sendt videre i verden som smør. Den besøgende kan forsøge at veje forskellige mælkejunger af på vægten, og mærke og måle forskel på mælkemængden. Når mælken er vejet ind, skal den i centrifugen. Vores oprindelige ønske var at skabe en plexiglascentrifuge, hvor man ved tryk på en knap kunne sætte centrifugen i gang og se mælk og fløde blive skilt fra hinanden. Efter flere eksperimenter i samarbejde med Frederiksen opgav vi denne idé, da vi ikke kunne finde to væsker, der kunne skille.

5 8. klasserne og deres fysiklærer gav os imidlertid en idé, nemlig at demonstrere centrifugalkraften et mysterium, 8. klasserne var meget fascinerede af og gerne ville forstå. Derfor har vi integreret et simpelt forsøg i udstillingen, hvor man ved hjælp af centrifugalkraft kan løfte en bordtennisbold med et omvendt glas, samt et forsøg, hvor man kan mærke kraften ved at svinge en snor med lod. Et andet element, der fascinerede den unge målgruppe af 8. klasser, var dampmaskinen. Vi har derfor valgt at stille en dampmaskine op, der driver elementer med et remtræk, så de besøgende kan forstå denne teknik. De små forsøg skulle gerne give en forståelse for, hvad de første industrielle mejeriredskaber, dampmaskinen og centrifugen, betød for opkomsten af effektive mejerier, der lynhurtigt gjorde hjemmeproduktionen af smør utidssvarende. Efter brainstormen med 8. klasserne har vi valgt at sætte mejeriets hovedfunktioner i fokus. Når man kommer med mælkejungen, og placerer den på en tackaflæser, kan man se en film om, hvordan mælken blev bragt til mejeriet i mælkejunger og vejet ind. Placerer man i stedet kærnen her, vises kærnen i funktion på skærmen. Det samme gælder den revolutionerede maglekilde-centrifuge, og dampmaskinen, der drev det hele. Til sidst kan den besøgende placere smørdritlen det færdige produkt. Dette centrale element valgte vi at gøre til et element, der er elektronisk, men hvor det er det er de fysiske genstande, der bærer fortællingen, og kobler den besøgende kropslige erfaring (jeg sætter mælkejungen fra mig her) med læring. For at forstå, hvor revolutionerende, maglekilde-centrifugen var, har vi valgt at sætte fokus på den langsomme proces, det er at skille fløde fra mælk uden centrifuge. I et miljø med mælkefade stillet frem på et mejeri, har vi placeret en vendbar flaske med olie og vand, som man ved at vende flasken kan blande og se skille. Hjedding Andelsmejeri blev belagt med fliser for at imødekomme datidens hygiejnebehov, hvor urenheder i mælken var en udfordring for at skabe højkvalitets smør. Men fliserne gav andre problemer, da mælken sev ned gennem revnerne mellem fliserne og skabte grobund for tyfusbakterier. Løfter man fliserne kan man se en petriskål med tyfusbakterier, som slog en mejerist ihjel i den første tid i Hjedding mejeristen er der selvfølgelig også, foruden et billede der viser, at tyfus stadig er et problem i store dele af den ikke-vestlige verden. Hvad er projektets resultater og læringsudbytte? Et væsentligt resultat for museet har været at børn, unge og lærere på Brorsonsskolen har følt sig inddraget i udstillingsprocessen, og på forhånd har et ejerskab til udstillingen. Museet har omvendt lært af brugerinddragelsen. Vi vidste på forhånd, at folkeskolens udskolingstrin og ungdomsuddannelser er svære at nå ind til med en historie om landbrug, mejeri og andelsbevægelse. Brugerinddragelsen af især 8. kl. gav en fornemmelse for, hvilke veje, der er ind til de unges interesse. Det er vigtigt at lægge vægt at give forståelse for fysiske og mekaniske sammenhænge hvordan en dampmaskine og centrifuge faktisk virker, og hvordan processen er i et mejeri fra mælk til smør. Overraskende fandt de industrihistorien mere relevant og spændende end personhistorier fra mejeriet. De unges egne tegninger af museet viser et ønske om at udstillingen viser netop processen fra råvare til produkt. Desuden er det relevant at skabe fysiske rammer, der sætter den unge i centrum og signalerer afslapning og plads til at fordybe sig gennem opgaver

6 og spørgsmål altså at bruge de læringsmetoder, den unge allerede kender fra undervisningen, men i nye rammer. Museet har fået ny viden om brugerne gennem projektet. Samarbejdet med Frederiksen har vist, at det ikke er let at udvikle eksperimentelle elementer til kulturhistoriske udstillinger. Det kræver store ressourcer og meget tid at udvikle bare få elementer, når der ikke er tale om færdige pakkeløsninger. Vi troede i projektgruppen, at vi kunne lave et kulturhistorisk experimentarium med lavteknologiske løsninger, men vores inspirationsbesøg viste os tydeligt, at det stort set er umuligt i dag, hvis projektet skal virke tidssvarende og virke interessant for brugerne. Blandt de udstillinger, vi så, var dér hvor vi selv følte, at vi gennem eksperimenteren kunne nå frem til erkendelse, var et element på Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup, udviklet af formidlingsvirksomheden CAT i Århus. Projektet har derfor betydet at Museet for Varde By og Omegn har indledt et samarbejde med Gl. Estrup Landbrugsmuseum, da vi har en fælles interesse i at udvikle hands-on formidlingen af mejeribrug, landbrug og andelsbevægelse, der kan udnyttes fremadrettet. Projektet har resulteret i et nyt afsnit på Ølgod Museum, der bruger konceptet om hands-on formidling, og er indrettet efter ønsker fra børn og unge i lokalområdet. Resultatet og erfaringerne har givet blod på tanden til at udvikle et decideret formidlingssted i direkte tilknytning til Hjedding Andelsmejeri, efter principperne om en eksperimentarisk tilgang til historien.

Fortidens ansigter projiceret levende formidling

Fortidens ansigter projiceret levende formidling Rapport: Fortidens ansigter projiceret levende formidling Et samarbejdsprojekt mellem Ringkøbing-Skjern Museum og Museet for Varde By og Omegn. Kulturstyrelsens j.nr.: 2011-7.42-03-0025 Kontaktperson:

Læs mere

Hvem vil med på Historisk Oplevelsescenter i Blåvand?

Hvem vil med på Historisk Oplevelsescenter i Blåvand? Rapport for projektet: Hvem vil med på Historisk Oplevelsescenter i Blåvand? Brugerundersøgelse i planfasen for opgradering af museumstilbud i Blåvand og omegn. Kulturstyrelsens j.nr.: 2011-7.42.06-0011

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Vores lokalsamfund Vores lokalsamfund Portræt af en virksomhed Klassens jobbog Job i andre lokalområder 1. modul

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Afrapportering for projektet Lydkompositioner i Greve Museums permanente udstilling

Afrapportering for projektet Lydkompositioner i Greve Museums permanente udstilling Til Kulturstyrelsen Ang. J.nr. 2011-7.42.03-0022 Afrapportering for projektet Lydkompositioner i Greve Museums permanente udstilling Greve Museum d. 25. oktober 2013 På Greve Museum modtog vi i 2011 tilsagn

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm

Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling 8. nov. 2016 kl. 8.30 15.00 Museumscenter Hanstholm Hvem er jeg? Uddannet lærer i 2004, bl.a. som historielærer og kristendomskundskabslærer.

Læs mere

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012 Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for

Læs mere

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand mærk! lugt! smag! Undervisningen understøtter folkeskolens Forenklede Fælles Mål. Alle

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Mælkebehandling og teknologihistorie

Mælkebehandling og teknologihistorie Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 2 b Mælkebehandling og teknologihistorie Man kan beskrive og forstå teknologihistorie på mange måder. Det kan være interessant at se film og rekonstruktioner

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter...

Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter... Koncept/idé Koncept - resonans Resonans... Faglighed som ringe i vandet... Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter... Koncept

Læs mere

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 Århus den 13/6 2013 Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 I henhold til lov om friskoler og private grundskoler har undertegnede i skoleåret 2012-13 ført tilsyn med N. Kochs Skole, Skt.

Læs mere

vision 2020 for VejleMuseerne

vision 2020 for VejleMuseerne vision 2020 for VejleMuseerne Det vi gør Vi skaber ny viden om kunst- og kulturarven, bevarer den og formidler den for at skabe identitet og selvforståelse. Det vi vil Vi vil være et museum, der er førende

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Vikingemuseet ladby. et vikingeskibs rejse fra hav til grav. Tilbud til skoler

Vikingemuseet ladby. et vikingeskibs rejse fra hav til grav. Tilbud til skoler Vikingemuseet ladby et vikingeskibs rejse fra hav til grav Tilbud til skoler Vikingemuseet ladby Vikingemuseet Ladby udstiller Danmarks eneste bevarede skibsgrav fra vikingetiden. Omkring år 925 blev en

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk Vardes Kulturelle Rygsæk Juni 2016 Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk, og eleverne på

Læs mere

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand?

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand? Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Hvordan kom samarbejdet i stand? Outreach-projekt

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

History Makers elever skaber historiske monumenter

History Makers elever skaber historiske monumenter HistorieLab http://historielab.dk History Makers elever skaber historiske monumenter Date : 25. januar 2016 Hvordan kan man få elever til at reflektere over deres egen rolle som medskabere af historie?

Læs mere

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen Transit EN LÆRERGUIDE TIL EN UDSTILLING om Menneskets forhold til naturen INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 19. februar til 17. marts kan du og din klasse opleve udstillingen TRANSIT. Med denne lærerguide

Læs mere

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen I det følgende beskrives et projekt, der sigter på at give matematik- og naturfagsundervisningen, i første omgang på Risbjergskolen

Læs mere

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆLUDSTILLINGERNE GENNEMBILLEDER Vælg et overordnet tema Fortældennehistoriegennem3-4 billeder Upload til

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser Fysiske omgivelser Indledning Ved Roskilde Tekniske Gymnasium overvejes pt. en bearbejdning af de fysiske rammer, således at disse i højere grad understøtter, afspejler og inspirerer et tidssvarende læringsmiljø.

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at

Læs mere

Foto: Museum Vestsjælland

Foto: Museum Vestsjælland Målgruppe: Modtagelsesklasser (mellemtrinnet) Din historie - min historie - vores historie Fagområder: Dansk som andet sprog, historie Kort beskrivelse: Din historie - min historie - vores historie er

Læs mere

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner 94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet

Læs mere

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Landbrugsmuseet:

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Landbrugsmuseet: Rammeaftale Februar 2012 Dansk Landbrugsmuseum 2012-2015 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Dansk Landbrugsmuseum på den anden side fastlægger mål for Landbrugsmuseets

Læs mere

Rapport vedr. projekt Public Archeology i praksis - international erfaringsudveksling med henblik på realisering af Arkeolab.

Rapport vedr. projekt Public Archeology i praksis - international erfaringsudveksling med henblik på realisering af Arkeolab. Rapport vedr. projekt Public Archeology i praksis - international erfaringsudveksling med henblik på realisering af Arkeolab. Projektets formål. 1. At indsamle erfaringer med hvordan man arbejder med Public

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2300 København S www.skramloteket.dk

Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2300 København S www.skramloteket.dk Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2300 København S www.skramloteket.dk Information og nyhedsbrev fra Skramloteket Lyt til lyset! Skramloteket på Banen

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

Afrapportering: Beskrivelse af processen:

Afrapportering: Beskrivelse af processen: Afrapportering: Forløbet: Din historie-min historie- vores historie Målgruppe: Modtagelsesklasser på mellemtrinnet (4.-6. klassetrin) Deltagende institution: Museum Vestsjælland Formidler: Jesse-Lee Costa

Læs mere

Når Lars von Trier kommer på museum Gammel Estrup, Jyllands Herregårdsmuseums fortællefestival i uge 42

Når Lars von Trier kommer på museum Gammel Estrup, Jyllands Herregårdsmuseums fortællefestival i uge 42 ASSER AMDISEN, Når Lars von Trier kommer på museum Gammel Estrup, Jyllands Herregårdsmuseums fortællefestival i uge 42, udgivet på www.gammelestrup.dk 29. marts 2005. Gammel Estrup, Jyllands Herregårdsmuseum

Læs mere

SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING

SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE Et samarbejde mellem: Bakkeskolen, Kolding, Erritsø Fællesskole, Fredericia, Globale Skolepartnerskaber og SOS Børnebyerne Danmark Efteråret 2014

Læs mere

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet 1 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug

Læs mere

Navn: Skole: Anslag: Emne: Klasse: Dato: URL:

Navn: Skole: Anslag: Emne: Klasse: Dato: URL: Veronicas Portfolio Navn: Veronica Brun Jensen Skole: Erhvervsakademiet Lillebælt Anslag: 9.665 Emne: Obligatorisk Porfolio Klasse: Web B, 2012, 1 sem. Dato: 3/1-13 URL: http://vero0027.mmd.eal.dk/portfolio/index.html

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Undervisning 2015: Nyheder Grundskoler

Undervisning 2015: Nyheder Grundskoler Ny udstilling: Blackout! åbner til påske Nyt undervisningstilbud: Fang en fisk i Gudenåen Undervisning 2015: Nyheder Grundskoler 1 Oplevelser og læring for alle Få inspiration til undervisningen på energimuseet.dk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Social inclusion på Kulturen, Lund SVERIGE

Social inclusion på Kulturen, Lund SVERIGE Social inclusion på Kulturen, Lund SVERIGE Social inclusion på Kulturen, Lund I perioden 23. marts til den 30. april 2009 opholdt jeg mig seks uger ved Kulturen, Lund( Sverige) Målet med opholdet var at

Læs mere

Dampmaskinens sejr. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Teknologiudvikling. DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster.

Dampmaskinens sejr. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Teknologiudvikling. DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster. Tema: Fag: Målgruppe: Teknologiudvikling Fysik/kemi 8.-10. klasse DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster. Den pædagogiske vejledning lægger op til arbejdet med, hvordan videnskab

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Aktiviteter i Learning Lab

Aktiviteter i Learning Lab Aktiviteter i Learning Lab Efteråret 2012 1 Lær nyt i Learning Lab Learning Lab i Skolegade er rigtig godt i gang efter en lang sommerferie, og vi har igen en masse spændende aktiviteter på tapetet i løbet

Læs mere

Legeplads i Kærene, Rødovre

Legeplads i Kærene, Rødovre 1 Legeplads i Kærene, Afdelingen Ved Milestedet, AKB havde i mange år haft traditionelle modul-legepladser med asfalt, rutsjebaner, gynger og sandkasser. Men da afdelingen skulle renoveres, blev legepladserne

Læs mere

Tilbagemeldinger fra kurset. Ambassadørernes tilbagemeldinger Fra klimaambassadør kurset lørdag den 2. juni 2012

Tilbagemeldinger fra kurset. Ambassadørernes tilbagemeldinger Fra klimaambassadør kurset lørdag den 2. juni 2012 Tilbagemeldinger fra kurset Ambassadørernes tilbagemeldinger Fra klimaambassadør kurset lørdag den 2. juni 2012 6 7 timer på et kursus lørdag er noget af en mundfuld, men tiden blev udnyttet på en fornuftig

Læs mere

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,

Læs mere

DET PÆDAGOGISKE LABORATORIUM

DET PÆDAGOGISKE LABORATORIUM DET PÆDAGOGISKE LABORATORIUM Børn, kultur, teknologi, pædagogik v. Klaus Thestrup, ph.d.-stipendiat v. Institut for Informations- og Medievidenskab og Ole Caprani, lektor v. Datalogisk Institut, Århus

Læs mere

Lær med mælk Sjove opgaver til natur/teknik i indskolingen

Lær med mælk Sjove opgaver til natur/teknik i indskolingen Lær med mælk Sjove opgaver til natur/teknik i indskolingen Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug

Læs mere

Dialog som undervisningsmetode

Dialog som undervisningsmetode Dialog som undervisningsmetode I det museale læringsrum v/ Linda Nørgaard Andersen Hvem er vores målgruppe? Elever fra grundskolen Elever fra ungdomsuddannelserne Forhåndsviden Abstraktionsniveau Koncentrationsevne

Læs mere

5 måder at reducere dine Powerpoint tekster

5 måder at reducere dine Powerpoint tekster 1 Slides og præsentationer med alt for meget tekst er kedelige og kan ikke holde dit publikum fanget. Hvordan reducerer du mængden af tekst på dine slides? Hvordan får du gjort dem simple? // www.facebook.com/slidemarkting

Læs mere

- fra bar mark til museumsmontre-

- fra bar mark til museumsmontre- - fra bar mark til museumsmontre- JEG ER ARKÆOLOG er et computerbaseret læringsspil om arkæologi og naturvidenskab. I spillet kan man spille seks forskellige baner. Alle baner er baseret på virkelige arkæologiske

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2010/2011 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Årsrapport. AQUA Sø- og Naturcenter & Silkeborg Naturfagscenter

Årsrapport. AQUA Sø- og Naturcenter & Silkeborg Naturfagscenter Årsrapport AQUA Sø- og Naturcenter & Silkeborg Naturfagscenter 2014 Et helt nyt friluftsareal med bålhytte blev taget i brug i 2014. Her er der sommerskoleeleverne, der er i gang med at grave årest første

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Du kan læse mere om initiativet på www.erhvervsguiderne.dk. Håndbogen indeholder råd og

Læs mere

Vores projekt/vores undervisningsmateriale

Vores projekt/vores undervisningsmateriale Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25

Læs mere

Hvorfor ga r de ikke pa museum i deres ferie? Museet for Varde by og Ringkøbing-Skjern Museum Brugerundersøgelse 2013 Bork Vikingehavn

Hvorfor ga r de ikke pa museum i deres ferie? Museet for Varde by og Ringkøbing-Skjern Museum Brugerundersøgelse 2013 Bork Vikingehavn Brugerundersøgelse november 2013 Hvorfor ga r de ikke pa museum i deres ferie? Museet for Varde by og Ringkøbing-Skjern Museum Brugerundersøgelse 2013 Bork Vikingehavn 1 Brugerundersøgelse november 2013

Læs mere

Faktaoplysninger. Den integrerede institution Kaskelotten Nøreng Ribe. Telefon Hjemmeside:

Faktaoplysninger. Den integrerede institution Kaskelotten Nøreng Ribe. Telefon Hjemmeside: 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområder april 2014 til Marts 2017... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog....

Læs mere

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 Mine damer og herrer. I dag er en ganske særlig dag. I dag er en dag vi har ventet på længe. En dag vi har set frem til med stor

Læs mere

UNDERHOLDNING UNDERVISNING?

UNDERHOLDNING UNDERVISNING? Trine Hyllested UNDERHOLDNING eller UNDERVISNING? Naturfaglige ekskursioner til eksterne læringsmiljøer i hele skoleforløbet Indhold Forord.............................................................

Læs mere

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Evaluering, Ledelse af reform og forandring E14

Evaluering, Ledelse af reform og forandring E14 du planlægningen af modulet? du modulets relevans for dig? du modulets faglige indhold? 1 08.02.2015/Lis Carlsen du modulets pædagogiske indhold? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet:

Læs mere

Designpædagogik og Georg Jensen

Designpædagogik og Georg Jensen MUSEET PÅ KOLDINGHUS Postbox 91, DK - 6000 Kolding Telefon: + 45 76 33 81 00 Telefax: + 45 76 33 81 99 E-mail: museum@koldinghus.dk SE-nr.: 18 11 98 97 Internet: www.koldinghus.dk LÆRINGSEFTERMIDDAG PÅ

Læs mere

Inspiration - I hvilken grad er du blevet inspireret af kurset på Videns- og Innovationselevatoren?

Inspiration - I hvilken grad er du blevet inspireret af kurset på Videns- og Innovationselevatoren? Hvad er din alder? Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? cand.oecon cand. mag. cand merc Cand. mag. i samfundsfag og historie International markedsføringsøkonom, HD afsætning, merit lærer, innovation

Læs mere

Visuel og kreativ formidling af budskabet

Visuel og kreativ formidling af budskabet Visuel og kreativ formidling af budskabet Visuel og kreativ formidling af budskabet Sæt billeder på dine budskaber, og inspirér dit publikum Kreative virkemidler inspirerer dit publikum Effektiv formidling

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Rapport vedr. projekt ArkæoLAB, Holbæk Museum, 2013. Projektets formål

Rapport vedr. projekt ArkæoLAB, Holbæk Museum, 2013. Projektets formål Rapport vedr. projekt ArkæoLAB, Holbæk Museum, 2013 Projektets formål ArkæoLAB indgår som en del af en større vision, hvor museet ønsker at skabe et nyt image for arkæologien og for Holbæk Museum generelt.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Uddrag fra HE rapport

Uddrag fra HE rapport Uddrag fra HE rapport Tabel A viser elevernes vurdering af, om de føler de har oplevet et anderledes skoleår i forhold til deres tidligere skoleår i folkeskolen. Tabel A Føler du at du har oplevet et anderledes

Læs mere

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Problemformulering Hvordan evaluere man i IBSE, når produktet ikke er kendt på forhånd?

Problemformulering Hvordan evaluere man i IBSE, når produktet ikke er kendt på forhånd? Professionsprojekt Per Theill Lauritsen AMxxxxxx Indledning Denne praktik forløb på Skipper Clements Skole. Jeg havde i denne praktik 1. klasse til matematik, 3. klasse til matematik og natur/teknik og

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere