OVERFLØDIGE MENNESKER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OVERFLØDIGE MENNESKER"

Transkript

1 OVERFLØDIGE MENNESKER Lars Rasmussen 2014 Det sker, at en gruppe mennesker bliver overflødige, enten brat ved et dekret eller indenfor et kortere eller længere tidsrum som følge af politiske, religiøse eller kulturelle forandringer eller af den teknologiske udvikling. For tusind år siden gik folk rundt i dette land og klagede over, at der ikke mere var nogen, der ville have hugget runesten. De var dog ellers de flotteste og mest bestandige mindesmærker, nogen kunne ønske sig. Runeristernes klage førte ikke til noget; deres kunst uddøde som følge af et kulturskifte, og mange af deres værker er siden respektløst blevet hugget op. Vi har bevaret navnene på enkelte af disse mestre; først og fremmest Ravnunge-Tue, der har efterladt sig fire sten i det jyske, som er bevaret til vor tid. På to af dem gør han sig til af at have rejst højen over dronning Thyra, hvormed han formodentlig sigter til Thyra Danebod. En ærværdig mand, og en af de sidste, der beherskede en fornem kunstart. Runestenene blev glemt. For femhundrede år siden gik folk i stedet rundt og beklagede sig over, at ingen længere ville have lavet illuminerede pergamenthåndskrifter, blot fordi en idiot ved navn Gutenberg havde opfundet noget bras, der hed bogtrykkerkunsten, og som gjorde alle bøger ensartede og uskønne. Ej heller disse protester formåede at standse udviklingen. I dag, fem hundrede år efter, bekymrer folk sig så over, at den trykte bog måske vil forsvinde, og at bogtrykkere, bogbindere, bibliotekarer og boghandlere vil blive overflødige. Måske er det ikke forkert at gætte på, at om femhundrede år vil alverdens computernørder gå rundt og beklage sig over, at computere, med alt hvad dertil hører, er ved at blive overflødiggjort af en eller anden teknologi, som vi i dag ikke kan fantasere om. Sådan er udviklingen. Vi har alle inden for de sidste tredive år set for eksempel telegrafister, typografer og litografer blive overflødiggjort. Jeg vil her skrive om et udvalg af spændende menneskegrupper, der til forskellige tider og i forskellige kulturer er blevet dømt overflødige. BERSÆRKERNE Kristendommens indførelse gjorde det ikke bare af med runeristerne, men også blótpræsterne, vølverne og bersærkerne. Mon der overhovedet er nogen af de danske mænd og drenge, der bærer navne som Bjørn og Ulf, der er klar over, at deres navne rummer mindet om en måske over tusind år lang storhedsperiode i Nordeuropas historie, hvor kernen i vore hærenheder udgjordes af krigere, der skabte skræk ved deres vilde fremfærd, og som gik under navnet bersærker? Og hvor mange, der bruger udtrykket "at gå bersærk" har nogen ide om, hvad der egentlig menes dermed? Betydningen af ordet bersærk diskuteres stadig. Det menes enten at betyde "bar særk", hvilket skal sigte til, at de pågældende krigere kæmpede uden rustning, en udlægning, der optræder allerede hos Snorre Sturlasson, eller "bjørnesærk", hvilket skulle betyde, at de i stedet for brynjer var iført bjørneskind. Den første udlægning understøttes af en del afbildninger, blandt andet på det ene guldhorn, af væbnede krigere, der synes halvnøgne, samt af en oplysning hos den græske historieskriver Prokopius om, at herulerne, en dansk stamme, der forlod deres hjemegn i 200-tallet e.v.t., og hvis mænd optrådte som lejesoldater vidt om i både Europa og Orienten, kæmpede uden skjold og rustning. 1

2 Men uanset påklædningen kendetegnedes bersærkerne først og fremmest af deres utrolige vildskab. Selvom man i dag er tilbøjelig til kun at bruge ordet i forbindelse med vikingerne, kan fænomenet have eksisteret helt tilbage til før vor tidsregnings begyndelse. Den romerske digter Lucan (39-65 e.v.t.) omtalte fænomenet furor teutonicus, det teutonske raseri, som måske sigter til bersærkergang. Teutonerne var en tysk stamme, som sidenhen har givet navn til nationen Deutschland, og som havde tilføjet romerne et par nederlag år 113 og 115 f.v.t., og som måske stod bag den romerske hærs største nederlag nogensinde, i Teutoburgerskoven år 9 e.v.t. Kilderne til den germanske oldtid er spinkle. Som Tacitus skriver i sit værk Germania, gav germanerne sig ikke af med at nedskrive deres historie; den mindedes man i digte og sange. Mange af disse må have handlet om bersærkernes bedrifter. Vor viden om fænomenet stammer derfor stort set udelukkende fra bersærkervæsenets sidste tid, hvor sagaerne blandt andet fortæller, at bersærker ofte optrådte i grupper på tolv som en central enhed i høvdingenes hirder. En opremsning hos Saxo af navnene i en sådan gruppe, hvor alle hedder noget med bjørn, tyder på, at de fik et nyt navn i forbindelse med deres optagelse som bersærker. Ud over deres enorme styrke tillagdes de usårlighed overfor både ild og våben. Hvad enten ber betyder bar eller bjørn, associeredes bersærkerne med vilde dyr og angreb altid under vild hylen. En særskilt gruppe optrådte i ulveskindsdragter og blev kaldt ulfhediner. Hedin betyder dragt eller specifikt kofte. De omtales blandt andet som en central del af Harald Hårfagers hær. Der findes flere afbildninger af dem, og de har formodentlig været en af de talrigeste bersærkerformer. Desuden findes der enkelte referencer til enheder af mår- og høgekrigere. Selvom han taler om hundehoveder, må det være bersærker eller ulfhediner, den italienske historiker Paulus Diaconus kort før år 800 skriver om i sit værk Langobardernes Historie. Efter at have beskrevet, hvorledes langobarderne, en stamme af langskæggede Odinsdyrkere - ikke identisk med herulerne - var draget ud fra Skandinavien, fortæller han nemlig: "De foregav, at de i deres Lejr havde Kynokefaler, det vil sige Mennesker med Hundehoveder; de udspredte blandt Fjenderne, at disse Væsener var haardnakkede i Krig og vilde have Menneskeblod at drikke, saa de endog drak deres eget Blod, hvis de ikke kunde faa fat paa Fjender." Bersærkergang er et pludseligt raseri. Hvor nyttigt dette end kan være i et slag, må det nødvendigvis administreres med en vis disciplin; udbruddet må hverken komme for tidligt eller for sent. Hvordan dette sikredes, ved man ikke. Snorre skriver kun i Ynglingesaga, at bersærkergangen indgydes af Odin, og nærmere kan man ikke komme det. Det er en udbredt myte, at bersærkernes vildskab fremmedes af indtagelse af rød fluesvamp; denne svamps virksomme stoffer kan afhængigt af dosis og andre omstændigheder lejlighedsvis skabe stor kropslig og sjælelig uro, men ikke aggression, og er generelt tværtimod af beroligende art, så dens association med bersærkergang er formodentlig en misforståelse. Mange hundrede år senere rapporteredes det dog, at Karl XIIs soldater forud for et slag søgte at styrke sig ved at spise fluesvamp. Desværre er der ikke bevaret nogen detaljerede beretninger om bersærkernes indsats i vikingehærene og de forudgående jernalderhære. Deres bedrifter blev som sagt besunget, ikke nedskrevet, og sangene er gået tabt, på nær en enkelt, der desværre handler om et af deres nederlag, idet hovedpersonen i Grettes saga på vers gør sig til af at have slået tolv trætte og berusede bersærker ihjel. Afviklingen af vikingehærene findes heller ikke beskrevet, men det må have været hårdt for bersærkerne at blive overflødiggjorte. Det 2

3 var religionsskiftet, der gav dem dødsstødet. Bersærkergang er i sig selv svært forenelig med den kristne tro, og dens udøvere var ydermere ihærdige Odinsdyrkere. Selve navnet Odin, hvis ældst kendte form lyder Wotanaz, kommer af glosen wut, der netop betyder raseri, og oversættes af Adam af Bremen til det latinske ord furor, den glose der som nævnt allerede tusind år tidligere muligvis blev brugt til at betegne netop bersærkergangen. Et andet af Odins halvhundrede navne var Ygg, der betyder rædsel. Selvom en mand som Snorre Sturlasson i sine skrifter afslører stor interesse og respekt for Odinskikkelsen, blev netop denne germanske gud af de kristne med god grund udlagt som en inkarnation af djævelen. Hvordan lægger man en sjælden egenskab som bersærkergang bag sig? Sagaerne rummer spredte passager om de sidste bersærker, der ikke længere var medlemmer af hærenheder, men som udøvede indviduel, spontan og ukontrolleret bersærkergang. De kan minde om Japans herreløse samuraier. I den nye udgave af islændingesagaerne hedder det bl.a.: "Når de blev vrede, gik de bersærkergang, og det menneskelige forlod dem. Så var de gale som hunde og frygtede hverken ild eller jern. Til hverdag var de omgængelige, hvis man ikke kom dem på tværs, men de opførte sig yderst besynderligt, hvis noget ikke gik efter deres vilje." (Øboernes saga; 25). I en anden saga optræder et rørende eksempel på en bersærks selvbebrejdelse: "Tore sagde, at han selv var den mindst betydelige [af et brødrepar, LR], "fordi jeg går bersærkergang, når jeg allermindst ønsker det. Jeg ville ønske, bror, at du kunne gøre noget ved det.""(vandsdølernes saga; 37). Tore får senere i samme kapitel en fostersøn, og, hedder det, "Bersærkergangen plagede aldrig mere Tore." Bersærkerne var altså brat reduceret fra værdifulde elitekrigere til sociale udskud. I henhold til den tidlige islandske lovsamling, som lidt pudsigt hedder Grågås, stod de resterende bersærker til landsforvisning. Sådan endte altså et spændende aspekt af den oldgermanske kultur, som vi herhjemme havde været en del af gennem hele jernalderen, men i hvis afsluttende storhedsepoke vi som vikinger havde spillet hovedrollen. Samtidig med afviklingen af bersærkervæsenet blev en anden betydningsfuld menneskegruppe, skjaldene, overflødiggjort; de havde som sagt blandt andet spillet en vigtig rolle ved i deres heltekvad at sikre mindet om centrale episoder af de germanske stammers historie. En enkelt brudstykkevis bevaret tekst, det angelsaksiske kvad Slaget ved Maldon, giver et indtryk af, hvordan deres digtninge har taget sig ud. Et andet, dybt personligt angelsaksisk kvad, Deor, giver et melankolsk billede af, hvordan skjalden Deor (Rådyret) oplevede netop det at blive overflødiggjort - ganske vist ikke som følge af et kulturskifte, men ved at blive erstattet af en rival. En tredje germansk menneskegruppe, som kristendommen nok overflødiggjorde, men som muligvis alligevel fik en spændende og dramatisk efterhistorie, er vølverne, oldtidens spåkvinder. Ligesom bersærkerne kan de have haft rod helt tilbage i den ældre jernalder; i hvert fald omtaler Tacitus germanske spåkvinder i sit værk Germania fra omkring år 100 e.v.t. Der er fra flere sider fremsat den teori, at vølverne overlevede kristendommens indførelse og udviklede sig til middelalderens hekse. Deres vigtigste redskab, staven, som de blandt andet kunne bruge til foretage magiske ridt på, skulle være oprindelsen til heksekosten. Fundet af et helt arsenal af bulmeurtsfrø i en vølvegrav ved vikingeborgen Fyrkat understøtter teorien - bulmeurt blev netop brugt af middelalderens hekse. Hvis vølverne vitterlig er heksenes forgængere, står vi med et godt eksempel på, hvordan en gruppe oprindeligt højagtede og betydningsfulde mennesker kan blive marginaliseret og sluttelig udsat for had og forfølgelse som følge af en kulturelt betinget overflødiggørelse. 3

4 GRÅBRØDRENE Pax et bonum! hilste gråbrødrene hinanden. Deres forbilleder var Jesus og Frans af Assisi, og de var i et og alt bersærkernes modsætning. I 1520erne, fem hundrede år efter at bersærkerne blev overflødige, var det imidlertid gråbrødrenes tur til at opleve en tilsvarende skæbne. Et samtidigt latinsk samleværk om de danske gråbrødreklostres skæbne er bevaret og udgivet i oversættelse under titlen Krøniken om gråbrødrenes fordrivelse fra deres klostre i Danmark. I udgiveren Henning Heilesens indledning tales der nok om "de fattige munke", men derefter hedder det: "Deres kirker var desuden fulde af kostbarheder [...]". Der findes ligefrem eksempler på, at abbederne truede folk med banstråler for at få dem til at testamentere deres formuer til klostrene. Vi møder her en af kristendommens store forbandelser: hykleriet. Gråbrødrene kaldte sig tiggermunke, men var reelt travlt beskæftiget med at hobe rigdomme op. I årene op til reformationen var brødrene splittet i to fraktioner, der netop stredes om, hvor tungt man skulle tage ordenens fattigdomskrav. Der er grunde nok til, at protestanterne tog hårdt fat. I 1532, fire år før protestantismens officielle indførelse, var 19 af de 26 danske gråbrødreklostre revet ned, heriblandt det, ovenpå hvis ruiner jeg står og skriver denne artikel. Gråbrødrekrøniken rummer desværre ikke oplysninger om netop det københavnske klosters skæbne blev gråbrødreordenen opløst ved lov. Gråbrødrene havde egentlig været afholdte og respekterede folk, der drev hospitalsvirksomhed og stod for en god del af landets fattigforsorg, men med eet blev munkene udsat for smædesange, indespærring, udsultning, plyndringer, stenkastning og andre former for voldelige overfald, der resulterede i mindst to brødres død. Nedrivningen af klostrene spredte gråbrødrene for alle vinde. En enkelt dansk munk, Villads eller Wilhadus, blev torteret og hængt i Holland og senere kanoniseret. En anden, bror Jacob, kendt fra Henrik Stangerups roman, endte som missionær i Mexico, mens en bror Peder sad i Roskilde og forsøgte at skrive både ordenens og kongerigets historie. Nogle forhenværende brødre nedsatte sig som håndværkere, idet de gjorde brug af færdigheder, de havde tilegnet sig i klostrene, andre blev genintegrerede i de familier, de havde forladt, og gjorde sig nyttige i husstandene; nogle opgav vel kyskhedsløftet og endte som familiefædre. Selvom gråbrødrekrøniken lægger vægt på brødrenes standhaftighed, resignerede en del og blev protestantiske præster. Et betragteligt antal die-hards måtte se sig henvist til betleri, hvilket ganske vist hele tiden havde været en del af deres levevis, men, som det fremgår af omtalen af deres ophobede velstand, måske til dels på skrømt. Datidens korte levetid taget i betragtning har det formodentlig kun drejet sig et eller to tiår, før skaren af gråbrødre var død og glemt. Historieskriveren bror Peder, der i dag gerne refereres til som Peder Olsen, levede dog til Det lykkedes ham aldrig at færdiggøre sine stort planlagte værker, men det materiale, han med stor flid nåede at indsamle, er bevaret. LUDERNE Kulturer opstår, kulturer blandes, og kulturer går under. Det er en uafbrudt kværnen, hvorunder der til stadighed overflødiggøres visse befolkningsgrupper, mens andre restitueres. Luderne er en sådan gruppe, der særligt har været udsat for tidernes omskiften; den stadige vekslen mellem frisind og bornethed har gennem årtusinder tumlet rundt med dem. Til tider har de haft status af tempeltjenerinder, til andre tider af udskud. Da reformationen havde gjort kål på gråbrødrene og de andre munke- og nonneordener, tog man fat på luderne. Gennem tiderne har en del kvinder stået overfor det valg at blive enten nonner eller ludere, og da afskaffelsen af nonneklostrene lukkede endeligt for den ene mulighed, kan det forekomme urimeligt straks også at ville lukke for den anden. Kirken indledte imidlertid et voldsomt angreb mod luderne, der ikke bundede i, at protestanter havde højere kønsmoral end katolikker, men at syfilis havde bredt sig til landet, 4

5 og at man var opmærksom på ludernes rolle i sygdommens spredning. Morten Luther havde i den anledning kaldt dem for mordersker. Selvom man gik hårdt til værks overfor gadens kvinder, med blandt andet offentlig piskning og halshugning, så var de sværere at få bugt med end munkene og nonnerne. De er her som bekendt den dag i dag og trives som aldrig før i den moderne verden, der ellers har formået at overflødiggøre og afskaffe andre sejlivede mennesketyper som eunukker og haremskvinder. Samtidigt med, at det tusindårgamle eunukvæsen afskaffedes i Kina, og serailerne lukkede i Mellemøsten, blev bordeldrift forbudt i talrige lande, blandt andet Danmark - men til ingen nytte. Prostitution er i de senere år med held blevet legaliseret i Holland og Tyskland og New Zealand. Herhjemme trives den så bravt, at snerper i Norge og Sverige har kaldt Danmark for Nordens bordel. Ludernes sejlivethed viser, at det ikke er nok, at myndighederne erklærer en gruppe mennesker for uønsket og forfølger dem med alle midler. Det er helt andre faktorer, der afgør, om de virkelig er overflødige. SAMURAIERNE Samuraierne var en japansk krigerkaste, der var under dannelse samtidig med, at vikingekulturen kulminerede herhjemme. Samuraierne var en hovedfaktor i Japans historie i omtrent tusind år; en periode der var præget af lange og blodige krige, men som også frembragte et utroligt væld af enestående åndsprodukter, litterære, filosofiske, kunstneriske og arkitektoniske. I 1200-tallet bredte zenbuddhismen sig fra Kina til Japan, hvor samuraierne hilste den velkommen og øjeblikkelig ophøjede den til deres livsfilosofi; det var, som om de kun havde ventet på at få tilføjet dette mentale grundlag, der skulle få samme betydning for dem, som Odinkulten havde haft for vikingerne. Det er vanskeligt at forstå, at buddhismen, som er en fredsfilosofi, skulle kunne bruges til at legitimere en voldskultur, men samuraierne så noget andet i zen, end vor tids lænestolsbuddhister. Krig var en del af datidens virkelighed, og enhver vidste, at hvis man opgav den uafbrudte krigsførelse, ville man blive slatten og snart væltet omkuld. Det var derfor ikke buddhismens fredsbudskab, der vandt samuraierne for den nye lære, men dens fremstilling af livet som en illusion. Samuraierne havde brug for en livsfilosofi, der indebar et rationelt syn på døden. De tog derfor beredvilligt til sig den buddhistiske grundopfattelse, at livet er illusorisk, og at døden bør tolkes positivt som den endelige ophævelse af tilværelsens gennemgribende illusion. De samme forestillinger blev lagt til grund for den gryende japanske æstetik, der snart kom til at præge alle aspekter af livet i øriget samt alle kunstarter, nemlig dyrkelsen af forfaldet og det flygtige. Krigsførelse var kun et enkelt aspekt af samuraitilværelsen. De ypperste samuraier var æsteter, digtere, kunstnere, kalligrafer, tænkere. Præcis på samme måde som zen kom til at præge samuraikulturen, havde Odin stået for alle de vigtigste sider af vikingens åndsliv. Han var gud for krig, digtekunst, visdom, skrift, druk, vandretrang, spådomskunst, magi og åndemaneri, og personificerede dermed temaer, der ikke blot var centrale for vikingerne, men også for samuraierne. Som krigsgud stod han som sagt for bersærkergangen, der havde en japansk parallel i begrebet shiniguru: at kaste sig rasende frem og ikke lade sig standse af andet end døden. Præcis samtidig med, at japanerne bød zenbuddhismen velkommen, sad Snorre Sturlasson ( ) imidlertid herhjemme og skrev Odins gravskrift. Det er først og fremmest i kraft af Snorres fascination af Odin og hans ønske om at nedfælde alt, hvad han vidste om denne døende gud, at vi har et detaljeret kendskab til den gamle alfader. 5

6 Betragter man udviklingen af den spændende japanske kultur fra zenbuddhismens indførelse til landets åbning overfor omverdenen i 1800-tallet og drager sammenligninger med vor hjemlige verden, må man inderligt beklage, at vi opgav vor selvstændige hedenske kultur med dens prægtige digtekunst, dens billedkunst og arkitekturen, hvis spor stadig kan ses i de skønne stavkirker, til fordel for den inderligt forlorne kristendom, hvis kardinaldyd aldrig har været andet end hykleri. Et blik på Japan viser os, hvor farverig en verden vi kunne have haft, hvis vi havde bevaret vores selvstændighed og holdt fast i alt det skønne, vi besad dengang. Død og ulykke hærgede, javist, men det har så sandelig også været tilfældet under kristendommens herredømme. Kristne stod bag pogromerne og inkvisitionens tortur og henrettelser, bag kolonialismen og slaveriet; kristne startede to verdenskrige og et utal andre krige; de opfandt atombomber, brintbomber og neutronbomber og utallige andre masseødelæggelsesvåben; apartheid, nazisme, fascisme og kommunisme er allesammen undertrykkende ideologier opstået i kristne lande, og kristne gejstlige har stået bag systematisk seksuel udnyttelse af menighedsmedlemmer, herunder børn. Man kan også nævne, at kristne står for en stor del af naturens ødelæggelse. Jeg er næppe den eneste, der har studset over, at jo mere folk prædiker fred og kærlighed, jo mere fortræd og ulykke synes de at skabe. Hykleri var ikke samuraiernes problem. Gennem århundrederne perfektionerede de deres våbenkunst og deres kampteknik til et niveau langt over vikingernes. Ikke des mindre tog det under tredive år for samuraikulturen at opløses. Efter Japans åbning overfor omverdenen, tvunget i gang af den amerikanske Commandor Perry i 1854, blev samuraiklassens magt stækket. Samuraierne, der talte ikke færre end to millioner ud af en samlet japansk befolkning på tredive millioner, blev økonomisk udsultede, og deres privilegier blev inddraget, bl.a. retten til at gå med sværd og retten til at foretage vilkårlige henrettelser. Dødsstødet kom med indførelsen af en national hær efter vestligt forbillede i Få år efter blev samuraiklassen ved dekret opløst. Det kom til et mislykket samuraioprør i 1877; en del samuraier begik selvmord, heriblandt oprørslederen Saigo Takamori, der ofte kaldes for den sidste samurai; andre gik med stor grundighed i gang med at nedrive deres borge (en del af de borge, der vises frem i dag, er small-scale rekonstruktioner). De fleste samuraier lod sig dog assimilere; nogle gik ind i den nyoprettede hær, hvor de havde gode forudsætninger for avancement, og landets politistyrke kom for en stor dels vedkommende også til at bestå af forhenværende samuraier. Atter andre gjorde brug af deres høje dannelsesniveau til at gøre karriere i uddannelsessystemet eller statsadministrationen, og en del gik ind i politik. En verden var tabt, og japanerne begyndte, ligesom vikingerne havde gjort små tusind år før, at overtage eller i hvert fald imitere en fremmed kultur. Det er vanskeligt at afgøre, om man eentydigt kan tolke Japans voldsomme militære aggression i første halvdel af det tyvende århundrede som en følge af amerikanernes krænkende tvangsåbning af landet. I en vis forstand kan militariseringen ses som en genoplivning af samuraikulturen, på samme måde som den tyske nazikultur, der udfoldede sig samtidig, såvel hvad æstetik og ideologi angår, kan ses som en genoplivning af den oldgermanske kultur. Om de rædsler og den ødelæggelse, der fulgte heraf, kunne have været undgået, hvis de to nationer havde holdt fast ved deres oprindelige kulturer, er svært at sige, men det er ikke umuligt at fortolke dem som de forfærdelige konsekvenser af, at to folkegrupper har følt sig tilsidesatte og overflødiggjorte. 6

7 TILBAGEVENDEN Det er drøjt at blive dømt overflødig, men historien viser, at muligheden for de mest forbløffende comebacks står åben. Nazismen kan som sagt tolkes som en kort, men nok så intens genoplivning af den over tusind år gamle germanske kultur; oplysningstiden afskaffede astrologerne, men hvem kunne dengang have anet, at astrologerne i det sidste tiår af 1800-tallet skulle vende tilbage og i det tyvende århundrede, den mest intellektuelle periode menneskeheden har oplevet, opleve en storhedstid, der bedst kan sammenlignes med deres gyldne dage i det gamle Babylon? Da muslimerne med magt blev drevet ud af Spanien, kunne ingen, end ikke de selv, have forestillet sig, at de mange hundrede år senere skulle vende tilbage i mangedobbelt tal og endda med et realistisk håb om uden brug af våbenmagt at kolonisere hele det europæiske kontinent. Muligheden for tilbagevenden står åben for enhver. Vil man af med folk, er det ikke nok at erklære dem for overflødige og smide dem ud - man må låse porten grundigt for dem. * * * * * 7

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Egil Skallagrímsson. Sønnetabet ca. 980

Egil Skallagrímsson. Sønnetabet ca. 980 Egil Skallagrímsson Sønnetabet ca. 980 1. Tungt og trægt tungen løftes, min sangs vægt sorg nedtynger; Vidurs rov ej venter jeg så snart strømmer af sjælsdybet. 2. Ikkun tungvindt af tankens hus mørk kummer

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27.

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27. 4. Søn.e.h.3.k. d.30.1.11. Matt.8,23-27. 1 Tit og ofte, når vi åbner for fjernsynet, vises der indslag fra krige, der foregår forskellige steder i verden. Indimellem er der også et indslag, der handler

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér? Prædiken til 2. påskedag 2014. Salme 16,5-11 - 1.Korinterbrev 15,12-20 - Johannesevangeliet 20,1-18 Er det mon sådan, at en sejr kan ligge gemt i nederlaget? Det har været temaet, som har klinget med i

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Lørdag d. 2. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed. DDS 2

Læs mere

Eftermiddagsgudstjeneste. 13.3.2011. 1. Mosebog 4,1-12; Mathæusevangeliet 5,20-26 498 660 // 690 192,7 769. Tema: Vold aggression og vrede.

Eftermiddagsgudstjeneste. 13.3.2011. 1. Mosebog 4,1-12; Mathæusevangeliet 5,20-26 498 660 // 690 192,7 769. Tema: Vold aggression og vrede. 1 Eftermiddagsgudstjeneste. 13.3.2011. 1. Mosebog 4,1-12; Mathæusevangeliet 5,20-26 498 660 // 690 192,7 769 Tema: Vold aggression og vrede. Vi kender alle vredens kropslige kendetegn. Der er dem, hvis

Læs mere

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30 Nu vil vi sjunge og være glad i Jesu Kristi navn! Guds Søn er født i Betlehems stad, os alle til glæde og gavn. Han steg fra tronen i Himmerig og blev et barn på jord; for os han daled så nederlig, hans

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Allehelgen 2009. Et billede fra vejen:

Allehelgen 2009. Et billede fra vejen: Allehelgen 2009 Danske Santiagopilgrimmes 10 års jubilæum Vollsmose Kirke, Odense Salmer: 754, 28, 29,-, 36, 121 Læsninger: Es.49,8-11 Åb.21,1-7 Matt. 5,13-16 Et billede fra vejen: Jeg vågnede brat en

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Middelalderen. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Middelalderen. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30.

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. 2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 234-219/ 244-240 Hinge kl.10.30: 234-219- 238/ 244-232- 240 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Historisk Bibliotek. Vikingerne. Jens Pietras

Historisk Bibliotek. Vikingerne. Jens Pietras Historisk Bibliotek Vikingerne Jens Pietras Danmarks Tropekolonier Forlaget Meloni 2011 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jens Pietras Redaktør: Sara Louise Harbo & Malene Mygind Serieredaktører: Henning

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Per-Olof Johansson: Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang Indlæg på blog om Bonde-Practica 13.januar 2014 Københavns

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen 1 Evighedens sange Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2012. Erik Høegh-Andersen Herre, dit rige er dér, hvor man død byder trods, det komme til os. Amen. Det er høstgudstjeneste

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl 139.1-12, Matt. 5.13-16 Forleden var jeg på Frederiksberg kirkegård. Det er jeg som regel, når jeg er i København, fordi jeg har en nevø, der er begravet

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 17. februar 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. Salmer. DDS 336 Vor Gud han er så fast en borg Dåb: DDS 450 Du

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.6,24-34 Der er et meget voldsomt sammenstød mellem denne søndags

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Salmer Indgangssalme: DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel.: Winding) Salme mellem læsninger: DDS 6: Dig være, mildeste Gud Fader Salme før prædikenen: DDS

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion: Mette

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 725 Det dufter lysegrønt 435 Aleneste Gud 493 Gud Herren så til jorden ned 11 Nu takker alle Gud Den intense

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

jeg sad i toget den anden dag overfor på den anden side af midtergangen

jeg sad i toget den anden dag overfor på den anden side af midtergangen 1 Da Jesus kom nærmere og så Jerusalem, græd han over den og sagde:»vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne. For der skal komme dage over dig,

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Seksagesima søndag 8. februar 2015 Mk 4,1-20 Haderslev Domkirke 10.00 og 16.30 385 392 448 152 / 154 208 399 Sognepræst Christian de Fine Licht Dette

Seksagesima søndag 8. februar 2015 Mk 4,1-20 Haderslev Domkirke 10.00 og 16.30 385 392 448 152 / 154 208 399 Sognepræst Christian de Fine Licht Dette Seksagesima søndag 8. februar 2015 Mk 4,1-20 Haderslev Domkirke 10.00 og 16.30 385 392 448 152 / 154 208 399 Sognepræst Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus: Jesus

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 Jesper Stange 16. søndag efter trinitatis, den 11. september 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009 Første del (efter epistel-læsningen) Det er jo en provokerende epistel på mange måder. I hvert fald er der et ord, jeg godt vil spørge dig om, Bjørn Nørgaard. Jeg kan vel sige uden at fornærme dig, at

Læs mere