OVERFLØDIGE MENNESKER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OVERFLØDIGE MENNESKER"

Transkript

1 OVERFLØDIGE MENNESKER Lars Rasmussen 2014 Det sker, at en gruppe mennesker bliver overflødige, enten brat ved et dekret eller indenfor et kortere eller længere tidsrum som følge af politiske, religiøse eller kulturelle forandringer eller af den teknologiske udvikling. For tusind år siden gik folk rundt i dette land og klagede over, at der ikke mere var nogen, der ville have hugget runesten. De var dog ellers de flotteste og mest bestandige mindesmærker, nogen kunne ønske sig. Runeristernes klage førte ikke til noget; deres kunst uddøde som følge af et kulturskifte, og mange af deres værker er siden respektløst blevet hugget op. Vi har bevaret navnene på enkelte af disse mestre; først og fremmest Ravnunge-Tue, der har efterladt sig fire sten i det jyske, som er bevaret til vor tid. På to af dem gør han sig til af at have rejst højen over dronning Thyra, hvormed han formodentlig sigter til Thyra Danebod. En ærværdig mand, og en af de sidste, der beherskede en fornem kunstart. Runestenene blev glemt. For femhundrede år siden gik folk i stedet rundt og beklagede sig over, at ingen længere ville have lavet illuminerede pergamenthåndskrifter, blot fordi en idiot ved navn Gutenberg havde opfundet noget bras, der hed bogtrykkerkunsten, og som gjorde alle bøger ensartede og uskønne. Ej heller disse protester formåede at standse udviklingen. I dag, fem hundrede år efter, bekymrer folk sig så over, at den trykte bog måske vil forsvinde, og at bogtrykkere, bogbindere, bibliotekarer og boghandlere vil blive overflødige. Måske er det ikke forkert at gætte på, at om femhundrede år vil alverdens computernørder gå rundt og beklage sig over, at computere, med alt hvad dertil hører, er ved at blive overflødiggjort af en eller anden teknologi, som vi i dag ikke kan fantasere om. Sådan er udviklingen. Vi har alle inden for de sidste tredive år set for eksempel telegrafister, typografer og litografer blive overflødiggjort. Jeg vil her skrive om et udvalg af spændende menneskegrupper, der til forskellige tider og i forskellige kulturer er blevet dømt overflødige. BERSÆRKERNE Kristendommens indførelse gjorde det ikke bare af med runeristerne, men også blótpræsterne, vølverne og bersærkerne. Mon der overhovedet er nogen af de danske mænd og drenge, der bærer navne som Bjørn og Ulf, der er klar over, at deres navne rummer mindet om en måske over tusind år lang storhedsperiode i Nordeuropas historie, hvor kernen i vore hærenheder udgjordes af krigere, der skabte skræk ved deres vilde fremfærd, og som gik under navnet bersærker? Og hvor mange, der bruger udtrykket "at gå bersærk" har nogen ide om, hvad der egentlig menes dermed? Betydningen af ordet bersærk diskuteres stadig. Det menes enten at betyde "bar særk", hvilket skal sigte til, at de pågældende krigere kæmpede uden rustning, en udlægning, der optræder allerede hos Snorre Sturlasson, eller "bjørnesærk", hvilket skulle betyde, at de i stedet for brynjer var iført bjørneskind. Den første udlægning understøttes af en del afbildninger, blandt andet på det ene guldhorn, af væbnede krigere, der synes halvnøgne, samt af en oplysning hos den græske historieskriver Prokopius om, at herulerne, en dansk stamme, der forlod deres hjemegn i 200-tallet e.v.t., og hvis mænd optrådte som lejesoldater vidt om i både Europa og Orienten, kæmpede uden skjold og rustning. 1

2 Men uanset påklædningen kendetegnedes bersærkerne først og fremmest af deres utrolige vildskab. Selvom man i dag er tilbøjelig til kun at bruge ordet i forbindelse med vikingerne, kan fænomenet have eksisteret helt tilbage til før vor tidsregnings begyndelse. Den romerske digter Lucan (39-65 e.v.t.) omtalte fænomenet furor teutonicus, det teutonske raseri, som måske sigter til bersærkergang. Teutonerne var en tysk stamme, som sidenhen har givet navn til nationen Deutschland, og som havde tilføjet romerne et par nederlag år 113 og 115 f.v.t., og som måske stod bag den romerske hærs største nederlag nogensinde, i Teutoburgerskoven år 9 e.v.t. Kilderne til den germanske oldtid er spinkle. Som Tacitus skriver i sit værk Germania, gav germanerne sig ikke af med at nedskrive deres historie; den mindedes man i digte og sange. Mange af disse må have handlet om bersærkernes bedrifter. Vor viden om fænomenet stammer derfor stort set udelukkende fra bersærkervæsenets sidste tid, hvor sagaerne blandt andet fortæller, at bersærker ofte optrådte i grupper på tolv som en central enhed i høvdingenes hirder. En opremsning hos Saxo af navnene i en sådan gruppe, hvor alle hedder noget med bjørn, tyder på, at de fik et nyt navn i forbindelse med deres optagelse som bersærker. Ud over deres enorme styrke tillagdes de usårlighed overfor både ild og våben. Hvad enten ber betyder bar eller bjørn, associeredes bersærkerne med vilde dyr og angreb altid under vild hylen. En særskilt gruppe optrådte i ulveskindsdragter og blev kaldt ulfhediner. Hedin betyder dragt eller specifikt kofte. De omtales blandt andet som en central del af Harald Hårfagers hær. Der findes flere afbildninger af dem, og de har formodentlig været en af de talrigeste bersærkerformer. Desuden findes der enkelte referencer til enheder af mår- og høgekrigere. Selvom han taler om hundehoveder, må det være bersærker eller ulfhediner, den italienske historiker Paulus Diaconus kort før år 800 skriver om i sit værk Langobardernes Historie. Efter at have beskrevet, hvorledes langobarderne, en stamme af langskæggede Odinsdyrkere - ikke identisk med herulerne - var draget ud fra Skandinavien, fortæller han nemlig: "De foregav, at de i deres Lejr havde Kynokefaler, det vil sige Mennesker med Hundehoveder; de udspredte blandt Fjenderne, at disse Væsener var haardnakkede i Krig og vilde have Menneskeblod at drikke, saa de endog drak deres eget Blod, hvis de ikke kunde faa fat paa Fjender." Bersærkergang er et pludseligt raseri. Hvor nyttigt dette end kan være i et slag, må det nødvendigvis administreres med en vis disciplin; udbruddet må hverken komme for tidligt eller for sent. Hvordan dette sikredes, ved man ikke. Snorre skriver kun i Ynglingesaga, at bersærkergangen indgydes af Odin, og nærmere kan man ikke komme det. Det er en udbredt myte, at bersærkernes vildskab fremmedes af indtagelse af rød fluesvamp; denne svamps virksomme stoffer kan afhængigt af dosis og andre omstændigheder lejlighedsvis skabe stor kropslig og sjælelig uro, men ikke aggression, og er generelt tværtimod af beroligende art, så dens association med bersærkergang er formodentlig en misforståelse. Mange hundrede år senere rapporteredes det dog, at Karl XIIs soldater forud for et slag søgte at styrke sig ved at spise fluesvamp. Desværre er der ikke bevaret nogen detaljerede beretninger om bersærkernes indsats i vikingehærene og de forudgående jernalderhære. Deres bedrifter blev som sagt besunget, ikke nedskrevet, og sangene er gået tabt, på nær en enkelt, der desværre handler om et af deres nederlag, idet hovedpersonen i Grettes saga på vers gør sig til af at have slået tolv trætte og berusede bersærker ihjel. Afviklingen af vikingehærene findes heller ikke beskrevet, men det må have været hårdt for bersærkerne at blive overflødiggjorte. Det 2

3 var religionsskiftet, der gav dem dødsstødet. Bersærkergang er i sig selv svært forenelig med den kristne tro, og dens udøvere var ydermere ihærdige Odinsdyrkere. Selve navnet Odin, hvis ældst kendte form lyder Wotanaz, kommer af glosen wut, der netop betyder raseri, og oversættes af Adam af Bremen til det latinske ord furor, den glose der som nævnt allerede tusind år tidligere muligvis blev brugt til at betegne netop bersærkergangen. Et andet af Odins halvhundrede navne var Ygg, der betyder rædsel. Selvom en mand som Snorre Sturlasson i sine skrifter afslører stor interesse og respekt for Odinskikkelsen, blev netop denne germanske gud af de kristne med god grund udlagt som en inkarnation af djævelen. Hvordan lægger man en sjælden egenskab som bersærkergang bag sig? Sagaerne rummer spredte passager om de sidste bersærker, der ikke længere var medlemmer af hærenheder, men som udøvede indviduel, spontan og ukontrolleret bersærkergang. De kan minde om Japans herreløse samuraier. I den nye udgave af islændingesagaerne hedder det bl.a.: "Når de blev vrede, gik de bersærkergang, og det menneskelige forlod dem. Så var de gale som hunde og frygtede hverken ild eller jern. Til hverdag var de omgængelige, hvis man ikke kom dem på tværs, men de opførte sig yderst besynderligt, hvis noget ikke gik efter deres vilje." (Øboernes saga; 25). I en anden saga optræder et rørende eksempel på en bersærks selvbebrejdelse: "Tore sagde, at han selv var den mindst betydelige [af et brødrepar, LR], "fordi jeg går bersærkergang, når jeg allermindst ønsker det. Jeg ville ønske, bror, at du kunne gøre noget ved det.""(vandsdølernes saga; 37). Tore får senere i samme kapitel en fostersøn, og, hedder det, "Bersærkergangen plagede aldrig mere Tore." Bersærkerne var altså brat reduceret fra værdifulde elitekrigere til sociale udskud. I henhold til den tidlige islandske lovsamling, som lidt pudsigt hedder Grågås, stod de resterende bersærker til landsforvisning. Sådan endte altså et spændende aspekt af den oldgermanske kultur, som vi herhjemme havde været en del af gennem hele jernalderen, men i hvis afsluttende storhedsepoke vi som vikinger havde spillet hovedrollen. Samtidig med afviklingen af bersærkervæsenet blev en anden betydningsfuld menneskegruppe, skjaldene, overflødiggjort; de havde som sagt blandt andet spillet en vigtig rolle ved i deres heltekvad at sikre mindet om centrale episoder af de germanske stammers historie. En enkelt brudstykkevis bevaret tekst, det angelsaksiske kvad Slaget ved Maldon, giver et indtryk af, hvordan deres digtninge har taget sig ud. Et andet, dybt personligt angelsaksisk kvad, Deor, giver et melankolsk billede af, hvordan skjalden Deor (Rådyret) oplevede netop det at blive overflødiggjort - ganske vist ikke som følge af et kulturskifte, men ved at blive erstattet af en rival. En tredje germansk menneskegruppe, som kristendommen nok overflødiggjorde, men som muligvis alligevel fik en spændende og dramatisk efterhistorie, er vølverne, oldtidens spåkvinder. Ligesom bersærkerne kan de have haft rod helt tilbage i den ældre jernalder; i hvert fald omtaler Tacitus germanske spåkvinder i sit værk Germania fra omkring år 100 e.v.t. Der er fra flere sider fremsat den teori, at vølverne overlevede kristendommens indførelse og udviklede sig til middelalderens hekse. Deres vigtigste redskab, staven, som de blandt andet kunne bruge til foretage magiske ridt på, skulle være oprindelsen til heksekosten. Fundet af et helt arsenal af bulmeurtsfrø i en vølvegrav ved vikingeborgen Fyrkat understøtter teorien - bulmeurt blev netop brugt af middelalderens hekse. Hvis vølverne vitterlig er heksenes forgængere, står vi med et godt eksempel på, hvordan en gruppe oprindeligt højagtede og betydningsfulde mennesker kan blive marginaliseret og sluttelig udsat for had og forfølgelse som følge af en kulturelt betinget overflødiggørelse. 3

4 GRÅBRØDRENE Pax et bonum! hilste gråbrødrene hinanden. Deres forbilleder var Jesus og Frans af Assisi, og de var i et og alt bersærkernes modsætning. I 1520erne, fem hundrede år efter at bersærkerne blev overflødige, var det imidlertid gråbrødrenes tur til at opleve en tilsvarende skæbne. Et samtidigt latinsk samleværk om de danske gråbrødreklostres skæbne er bevaret og udgivet i oversættelse under titlen Krøniken om gråbrødrenes fordrivelse fra deres klostre i Danmark. I udgiveren Henning Heilesens indledning tales der nok om "de fattige munke", men derefter hedder det: "Deres kirker var desuden fulde af kostbarheder [...]". Der findes ligefrem eksempler på, at abbederne truede folk med banstråler for at få dem til at testamentere deres formuer til klostrene. Vi møder her en af kristendommens store forbandelser: hykleriet. Gråbrødrene kaldte sig tiggermunke, men var reelt travlt beskæftiget med at hobe rigdomme op. I årene op til reformationen var brødrene splittet i to fraktioner, der netop stredes om, hvor tungt man skulle tage ordenens fattigdomskrav. Der er grunde nok til, at protestanterne tog hårdt fat. I 1532, fire år før protestantismens officielle indførelse, var 19 af de 26 danske gråbrødreklostre revet ned, heriblandt det, ovenpå hvis ruiner jeg står og skriver denne artikel. Gråbrødrekrøniken rummer desværre ikke oplysninger om netop det københavnske klosters skæbne blev gråbrødreordenen opløst ved lov. Gråbrødrene havde egentlig været afholdte og respekterede folk, der drev hospitalsvirksomhed og stod for en god del af landets fattigforsorg, men med eet blev munkene udsat for smædesange, indespærring, udsultning, plyndringer, stenkastning og andre former for voldelige overfald, der resulterede i mindst to brødres død. Nedrivningen af klostrene spredte gråbrødrene for alle vinde. En enkelt dansk munk, Villads eller Wilhadus, blev torteret og hængt i Holland og senere kanoniseret. En anden, bror Jacob, kendt fra Henrik Stangerups roman, endte som missionær i Mexico, mens en bror Peder sad i Roskilde og forsøgte at skrive både ordenens og kongerigets historie. Nogle forhenværende brødre nedsatte sig som håndværkere, idet de gjorde brug af færdigheder, de havde tilegnet sig i klostrene, andre blev genintegrerede i de familier, de havde forladt, og gjorde sig nyttige i husstandene; nogle opgav vel kyskhedsløftet og endte som familiefædre. Selvom gråbrødrekrøniken lægger vægt på brødrenes standhaftighed, resignerede en del og blev protestantiske præster. Et betragteligt antal die-hards måtte se sig henvist til betleri, hvilket ganske vist hele tiden havde været en del af deres levevis, men, som det fremgår af omtalen af deres ophobede velstand, måske til dels på skrømt. Datidens korte levetid taget i betragtning har det formodentlig kun drejet sig et eller to tiår, før skaren af gråbrødre var død og glemt. Historieskriveren bror Peder, der i dag gerne refereres til som Peder Olsen, levede dog til Det lykkedes ham aldrig at færdiggøre sine stort planlagte værker, men det materiale, han med stor flid nåede at indsamle, er bevaret. LUDERNE Kulturer opstår, kulturer blandes, og kulturer går under. Det er en uafbrudt kværnen, hvorunder der til stadighed overflødiggøres visse befolkningsgrupper, mens andre restitueres. Luderne er en sådan gruppe, der særligt har været udsat for tidernes omskiften; den stadige vekslen mellem frisind og bornethed har gennem årtusinder tumlet rundt med dem. Til tider har de haft status af tempeltjenerinder, til andre tider af udskud. Da reformationen havde gjort kål på gråbrødrene og de andre munke- og nonneordener, tog man fat på luderne. Gennem tiderne har en del kvinder stået overfor det valg at blive enten nonner eller ludere, og da afskaffelsen af nonneklostrene lukkede endeligt for den ene mulighed, kan det forekomme urimeligt straks også at ville lukke for den anden. Kirken indledte imidlertid et voldsomt angreb mod luderne, der ikke bundede i, at protestanter havde højere kønsmoral end katolikker, men at syfilis havde bredt sig til landet, 4

5 og at man var opmærksom på ludernes rolle i sygdommens spredning. Morten Luther havde i den anledning kaldt dem for mordersker. Selvom man gik hårdt til værks overfor gadens kvinder, med blandt andet offentlig piskning og halshugning, så var de sværere at få bugt med end munkene og nonnerne. De er her som bekendt den dag i dag og trives som aldrig før i den moderne verden, der ellers har formået at overflødiggøre og afskaffe andre sejlivede mennesketyper som eunukker og haremskvinder. Samtidigt med, at det tusindårgamle eunukvæsen afskaffedes i Kina, og serailerne lukkede i Mellemøsten, blev bordeldrift forbudt i talrige lande, blandt andet Danmark - men til ingen nytte. Prostitution er i de senere år med held blevet legaliseret i Holland og Tyskland og New Zealand. Herhjemme trives den så bravt, at snerper i Norge og Sverige har kaldt Danmark for Nordens bordel. Ludernes sejlivethed viser, at det ikke er nok, at myndighederne erklærer en gruppe mennesker for uønsket og forfølger dem med alle midler. Det er helt andre faktorer, der afgør, om de virkelig er overflødige. SAMURAIERNE Samuraierne var en japansk krigerkaste, der var under dannelse samtidig med, at vikingekulturen kulminerede herhjemme. Samuraierne var en hovedfaktor i Japans historie i omtrent tusind år; en periode der var præget af lange og blodige krige, men som også frembragte et utroligt væld af enestående åndsprodukter, litterære, filosofiske, kunstneriske og arkitektoniske. I 1200-tallet bredte zenbuddhismen sig fra Kina til Japan, hvor samuraierne hilste den velkommen og øjeblikkelig ophøjede den til deres livsfilosofi; det var, som om de kun havde ventet på at få tilføjet dette mentale grundlag, der skulle få samme betydning for dem, som Odinkulten havde haft for vikingerne. Det er vanskeligt at forstå, at buddhismen, som er en fredsfilosofi, skulle kunne bruges til at legitimere en voldskultur, men samuraierne så noget andet i zen, end vor tids lænestolsbuddhister. Krig var en del af datidens virkelighed, og enhver vidste, at hvis man opgav den uafbrudte krigsførelse, ville man blive slatten og snart væltet omkuld. Det var derfor ikke buddhismens fredsbudskab, der vandt samuraierne for den nye lære, men dens fremstilling af livet som en illusion. Samuraierne havde brug for en livsfilosofi, der indebar et rationelt syn på døden. De tog derfor beredvilligt til sig den buddhistiske grundopfattelse, at livet er illusorisk, og at døden bør tolkes positivt som den endelige ophævelse af tilværelsens gennemgribende illusion. De samme forestillinger blev lagt til grund for den gryende japanske æstetik, der snart kom til at præge alle aspekter af livet i øriget samt alle kunstarter, nemlig dyrkelsen af forfaldet og det flygtige. Krigsførelse var kun et enkelt aspekt af samuraitilværelsen. De ypperste samuraier var æsteter, digtere, kunstnere, kalligrafer, tænkere. Præcis på samme måde som zen kom til at præge samuraikulturen, havde Odin stået for alle de vigtigste sider af vikingens åndsliv. Han var gud for krig, digtekunst, visdom, skrift, druk, vandretrang, spådomskunst, magi og åndemaneri, og personificerede dermed temaer, der ikke blot var centrale for vikingerne, men også for samuraierne. Som krigsgud stod han som sagt for bersærkergangen, der havde en japansk parallel i begrebet shiniguru: at kaste sig rasende frem og ikke lade sig standse af andet end døden. Præcis samtidig med, at japanerne bød zenbuddhismen velkommen, sad Snorre Sturlasson ( ) imidlertid herhjemme og skrev Odins gravskrift. Det er først og fremmest i kraft af Snorres fascination af Odin og hans ønske om at nedfælde alt, hvad han vidste om denne døende gud, at vi har et detaljeret kendskab til den gamle alfader. 5

6 Betragter man udviklingen af den spændende japanske kultur fra zenbuddhismens indførelse til landets åbning overfor omverdenen i 1800-tallet og drager sammenligninger med vor hjemlige verden, må man inderligt beklage, at vi opgav vor selvstændige hedenske kultur med dens prægtige digtekunst, dens billedkunst og arkitekturen, hvis spor stadig kan ses i de skønne stavkirker, til fordel for den inderligt forlorne kristendom, hvis kardinaldyd aldrig har været andet end hykleri. Et blik på Japan viser os, hvor farverig en verden vi kunne have haft, hvis vi havde bevaret vores selvstændighed og holdt fast i alt det skønne, vi besad dengang. Død og ulykke hærgede, javist, men det har så sandelig også været tilfældet under kristendommens herredømme. Kristne stod bag pogromerne og inkvisitionens tortur og henrettelser, bag kolonialismen og slaveriet; kristne startede to verdenskrige og et utal andre krige; de opfandt atombomber, brintbomber og neutronbomber og utallige andre masseødelæggelsesvåben; apartheid, nazisme, fascisme og kommunisme er allesammen undertrykkende ideologier opstået i kristne lande, og kristne gejstlige har stået bag systematisk seksuel udnyttelse af menighedsmedlemmer, herunder børn. Man kan også nævne, at kristne står for en stor del af naturens ødelæggelse. Jeg er næppe den eneste, der har studset over, at jo mere folk prædiker fred og kærlighed, jo mere fortræd og ulykke synes de at skabe. Hykleri var ikke samuraiernes problem. Gennem århundrederne perfektionerede de deres våbenkunst og deres kampteknik til et niveau langt over vikingernes. Ikke des mindre tog det under tredive år for samuraikulturen at opløses. Efter Japans åbning overfor omverdenen, tvunget i gang af den amerikanske Commandor Perry i 1854, blev samuraiklassens magt stækket. Samuraierne, der talte ikke færre end to millioner ud af en samlet japansk befolkning på tredive millioner, blev økonomisk udsultede, og deres privilegier blev inddraget, bl.a. retten til at gå med sværd og retten til at foretage vilkårlige henrettelser. Dødsstødet kom med indførelsen af en national hær efter vestligt forbillede i Få år efter blev samuraiklassen ved dekret opløst. Det kom til et mislykket samuraioprør i 1877; en del samuraier begik selvmord, heriblandt oprørslederen Saigo Takamori, der ofte kaldes for den sidste samurai; andre gik med stor grundighed i gang med at nedrive deres borge (en del af de borge, der vises frem i dag, er small-scale rekonstruktioner). De fleste samuraier lod sig dog assimilere; nogle gik ind i den nyoprettede hær, hvor de havde gode forudsætninger for avancement, og landets politistyrke kom for en stor dels vedkommende også til at bestå af forhenværende samuraier. Atter andre gjorde brug af deres høje dannelsesniveau til at gøre karriere i uddannelsessystemet eller statsadministrationen, og en del gik ind i politik. En verden var tabt, og japanerne begyndte, ligesom vikingerne havde gjort små tusind år før, at overtage eller i hvert fald imitere en fremmed kultur. Det er vanskeligt at afgøre, om man eentydigt kan tolke Japans voldsomme militære aggression i første halvdel af det tyvende århundrede som en følge af amerikanernes krænkende tvangsåbning af landet. I en vis forstand kan militariseringen ses som en genoplivning af samuraikulturen, på samme måde som den tyske nazikultur, der udfoldede sig samtidig, såvel hvad æstetik og ideologi angår, kan ses som en genoplivning af den oldgermanske kultur. Om de rædsler og den ødelæggelse, der fulgte heraf, kunne have været undgået, hvis de to nationer havde holdt fast ved deres oprindelige kulturer, er svært at sige, men det er ikke umuligt at fortolke dem som de forfærdelige konsekvenser af, at to folkegrupper har følt sig tilsidesatte og overflødiggjorte. 6

7 TILBAGEVENDEN Det er drøjt at blive dømt overflødig, men historien viser, at muligheden for de mest forbløffende comebacks står åben. Nazismen kan som sagt tolkes som en kort, men nok så intens genoplivning af den over tusind år gamle germanske kultur; oplysningstiden afskaffede astrologerne, men hvem kunne dengang have anet, at astrologerne i det sidste tiår af 1800-tallet skulle vende tilbage og i det tyvende århundrede, den mest intellektuelle periode menneskeheden har oplevet, opleve en storhedstid, der bedst kan sammenlignes med deres gyldne dage i det gamle Babylon? Da muslimerne med magt blev drevet ud af Spanien, kunne ingen, end ikke de selv, have forestillet sig, at de mange hundrede år senere skulle vende tilbage i mangedobbelt tal og endda med et realistisk håb om uden brug af våbenmagt at kolonisere hele det europæiske kontinent. Muligheden for tilbagevenden står åben for enhver. Vil man af med folk, er det ikke nok at erklære dem for overflødige og smide dem ud - man må låse porten grundigt for dem. * * * * * 7

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Teater Refleksions klassiker: dukkeforestillingen Broder Sol, Søster Måne er en af teatrets største successer. Forestillingen er de senere år med stor succes blevet

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050

Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 1. Den europæiske sammenhæng 2. Begyndende rigsdannelse 3. De første byer 4. Den vældige ekspansion 5. Den gamle tro og den nye Europa ca. 800

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis, Luk 7,11-17. 1. tekstrække.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis, Luk 7,11-17. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 15. september 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 16. søndag efter trinitatis, Luk 7,11-17. 1. tekstrække. Salmer. DDS 750 Nu titte til hinanden de favre blomster

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

De nordiske guder. Aser: Odin:

De nordiske guder. Aser: Odin: De nordiske guder. Aser: Odin: Odin er søn af Bor og Bestla. Sammen med sine brødre Vile og Ve skabte han de første mennesker Ask og Embla. Odin er gift med Frigg. Odin er den øverste Gud blandt Asene.

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger RUNESTEN Signe og Bjørn hjælper hver dag deres far med arbejdet, så han kan nå at blive færdig med høvdingens store runesten inden solhvervsfesten. Billeder og runeindskrift

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

De syv dødssynder. Hvad er en dødssynd? Griskhed eller gerrighed Fråseri Vrede Liderlighed Misundelse Hovmod Dovenskab

De syv dødssynder. Hvad er en dødssynd? Griskhed eller gerrighed Fråseri Vrede Liderlighed Misundelse Hovmod Dovenskab De syv dødssynder Griskhed eller gerrighed Fråseri Vrede Liderlighed Misundelse Hovmod Dovenskab Syndsopfattelsen stammer oldgamle religiøse miljøer og til at begynde med var der mange flere synder end

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. Johs 2,28-3,3) Johs 4,5-26 Salmer: 411, 434, 292, 596, 467, 388v.4-5, 398 Du soles sol fra Betlehem hav

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Evne beskrivelser: Du kan læse gamle dokumenter, skriftruller og runer skrevet i det uddøde sprog.

Evne beskrivelser: Du kan læse gamle dokumenter, skriftruller og runer skrevet i det uddøde sprog. Evne beskrivelser: Evner: +1-4 LP: Giver dig ekstra LP til din total LP pulje. +1-4 SP: Giver dig ekstra SP til din total SP Læse/skrive oldskrift: Du kan læse gamle dokumenter, skriftruller og runer skrevet

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København.

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København. KONFIRMATIONSPRÆDIKEN.2013 Kender du typen. Det tv program, har I nok set næsten alle sammen.. Livestils-eksperter vandrer rundt i lejligheder og huse sammen med en journalist, og prøver at gætte, hvem

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Indvielsens Port. Vejen til den 3. Indvielse. Lucindra ~ 1 ~

Indvielsens Port. Vejen til den 3. Indvielse. Lucindra ~ 1 ~ Indvielsens Port Vejen til den 3. Indvielse Lucindra ~ 1 ~ Forsidebillede: Foto taget af Lucindra Udgivet september 2014. Hjemmeside: www.lucindra.dk Andre e-bøger af Lucindra: De Tre Grale - en spirituel

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes FANATIC LIVE : f a n a t i c l i v e Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014 war war : never : changes KP og skade. KP: Til Fanatic Live spilles der med

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

2015-2016. Foredragsrække på Viborg Katedralskole

2015-2016. Foredragsrække på Viborg Katedralskole 2015-2016 Foredragsrække på Viborg Katedralskole Foredragsliste KUNST OG ARKITEKTUR PÅ VIBORG KATEDRALSKOLE V/KAREN HADERUP GULDBERG Onsdag d. 7. oktober 2015 РУСЬ, КУДА НЕСЕШЬСЯ ТЫ? HVOR GÅR RUSLAND HEN

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010

SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010 SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010 På manges opfordring har Sengeløse Kirkes Menighedsråd besluttet at stå bag en sognerejse i 2010. Turen vil denne gang blive ledet af sognepræst Merry Lisbeth

Læs mere

Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld

Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld Af Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 31. august 2014, dagen der i kirkens kalender er 11. søndag i trinitatis. Evangelieteksten,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Tidsskriftet NOMOS (sept. 2005) Anmeldelse

Tidsskriftet NOMOS (sept. 2005) Anmeldelse SØREN ESPERSEN: Valdemar Rørdam. Nationalskjald og landsforræder. Forlaget Lysias. Danmark 2003. ISBN 87-989198-1-4. 223 sider. Kr. 238,00. Kan dog erhverves for kr. 100,00 inkl. moms og forsendelse ved

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere