Fakta om sygeplejersker. samling af analyser oktober DSR Analyse

Transkript

1 Fakta om sygeplejersker samling af analyser oktober 2008 DSR Analyse

2 Fakta om sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd ISBN Grafisk Enhed Copyright Dansk Sygeplejeråd 2008 Oktober 2008 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. En levende organisation med et stærkt demokrati 1.1 Hvem er dsr s potentielle medlemmer? Sygeplejerskernes organisering i dsr og sls Medlemsudvikling Medlemmernes herkomst En profession med høj værdi for samfundet 2.1 Sygeplejerskernes lønforhold Sygeplejerskernes arbejdstid, og deres over- og merarbejde Sygeplerskers sygefravær og langtidssygemelding Et stærkt fag i udvikling 3.1 Antallet af sygeplejersker Sygeplejerskers herkomst Sygeplejerskernes uddannelse optag, frafald og dimittering Sygeplejerskernes erhvervstilknytning og branchetilhør Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen 4.1 Mangel på sygeplejersker Mange sygeplejersker i vikarbureauer, den private sektor og uden for sygeplejerskefaget 39 3

4 Tabeller og figurer Tabel 1: Organisationsprocent fordelt på branche og sektor, Tabel 2: Organisationsprocent fordelt på branche og alder, Tabel 3: Organisationsprocent fordelt på landsdel og sektor, Figur 1: Samlet organisationsprocent SLS, Figur 2: Udvikling i medlemskaber i perioden Tabel 4: Alle medlemmer af DSR fordelt efter herkomst og medlemstyper i procent Figur 3: Offentligt ansattes løn i procent af privatansatte inden for samme uddannelse. 19 Figur 4: Kvinders løn i forhold til mænds inden for samme uddannelseslængde 20 Figur 5: Gennemsnitlig faktisk arbejdstid, Basis og specialsygeplejersker, Tabel 5: Sygeplejerskers erhvervstilknytning (20-69 år), Tabel 6: Sygeplejersker og medlemmer fordelt på herkomst, Tabel 7: Uddannelsesstatistik for professionsbacheloruddannelsen i sygepleje 27 Tabel 8: Udvikling af antal beskæftigede sygeplejersker i 1996 og 2006 (20-29 år) 28 Figur 6: Udviklingen i antallet af alle sygeplejersker og hospitalsansatte sygeplejersker i beskæftigelse,

5 Figur 7: Aldersfordelingen af beskæftigede sygeplejersker i 1996 og Figur 8: Sygeplejerskers ledighedsgrad i perioden Tabel 9: Andel af arbejdsløshed blandt sygeplejersker med vestlig oprindelse eller ikke-vestlig oprindelse i forhold til personer med dansk oprindelse, Index: Dansk oprindelse= Tabel 10: Beskæftigede sygeplejerskers branchetilhør i 1996 og 2006 (20-69 år) 32 Figur 9: Sygeplejerskers branchetilhør, fordelt på alder i Tabel 11: Beskæftigede sygeplejersker fordelt på branche og sektor (20-69 år), Tabel 12: Ubesatte sygeplejerskestillinger 35 Tabel 13: Andel ubesatte sygeplejerskestillinger, regionalt og nationalt 36 Tabel 14: Vækst i mangel på sygeplejersker i den offentlige sektor Tabel 15: Nettoafvandring fra den offentlige til den private sektor ( ) 40 Tabel 16: Så mange flere sygeplejersker vil være beskæftiget i det offentlige sundhedsvæsen og ældrepleje, hvis afvandringen væk fra sygeplejefaget reduceres 41 Tabel 17: Opfattelse af plads til seniorer på arbejdspladsen og forventet tilbagetrækning 42 5

6 6

7 Fakta om sygeplejersker Denne rapport er en samling af DSR Analyses arbejde i 2007 og Analyserne er primært baseret på information fra registeranalyser, spørgeskemaundersøgelser og opinionsundersøgelser, foretaget af DSR Analyse 1, hvilket afspejles i rapportens faktuelle form. Da rapporten er afgrænset til fakta om sygeplejersker, knyttes der ikke årsagsforklaringer eller forslag til indsatsområder til de præsenterede data. Rapporten er visse steder suppleret med resultater fra andre undersøgelser og forskningsresultater, herunder særligt SATH-undersøgelsen, som er foretaget af DSR i samarbejde med det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø (NFA). Formålet med denne samling af analyser er at give indblik i og oversigt over hvilken faktuel viden, der på nuværende tidspunkt eksisterer om sygeplejersker kategoriseret indenfor DSR s fire holdningspapirer: 1. En levende organisation med et stærkt demokrati 2. En profession med høj værdi for samfundet 3. Et stærkt fag i udvikling 4. Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen 1 Ved hver analyse vil det fremgå hvilke data analysen tager udgangspunkt i, men metoden vil af hensyn til rapportens forholdsvise korte version ikke indgå. I stedet kan analysernes metode findes i de tilgrundliggende notater 7

8 8

9 1. En levende organisation med et stærkt demokrati Organisationens mange forskellige aktiviteter tager afsæt i de forventninger og krav medlemmerne har til deres fagforening. DSR arbejder på alle niveauer for at opnå resultater, der er til gavn for medlemmerne og deres kollegaer, patienterne og borgerne og sundhedsvæsenet i sin helhed. Det er således af høj prioritet at varetage sygeplejerskernes og de studerendes interesser overfor arbejdsgivere og politiske beslutningstagere. Derfor taler DSR sygeplejerskernes sag og sætter sygeplejerskernes dagsorden, når det gælder løn og arbejdsvilkår, fagets og uddannelsens udvikling og de brede sundhedspolitiske spørgsmål. I dette afsnit indgår analyser af medlemmernes, deres organisering, udvikling i medlemskab og herkomst. De fleste af disse analyser er gennemført i forbindelse med Projekt Fastholdelse og Rekruttering. 1.1 hvem er dsr s potentielle medlemmer? Hovedparten af de autoriserede sygeplejersker arbejder inden for sygeplejens primære fagområde, som er de brancher, der henviser til sygeplejerskernes funktionsområde (hospitaler og kommunal sundhedsvæsen, samt relaterede undervisnings- og administrationsområder). Gruppen udgør 95 % af alle autoriserede sygeplejersker og betragtes som potentielle medlemmer af DSR. En mindre gruppe sygeplejersker er beskæftiget helt uden for sygeplejerskernes fagområder i f.eks. detailhandel, landbrug og industri. 1.2 sygeplejerskernes organisering i dsr og sls En stor andel af både sygeplejersker og sygeplejerskestuderende er organiseret i DSR eller SLS. Det viser opgørelser fra medlemsregisteret sammenholdt med Danmarks Statistik og opgørelser fra landets sygeplejeskoler. 9

10 Sygeplejerskers organisering i DSR i 2006 Ud af de i ca autoriserede sygeplejersker i beskæftigelse, var 90,1 % organiseret i DSR, jf. tabel 1. Fokuseres der på sygeplejersker ansat på hospitaler samt i det primære sundhedsvæsen, er organiseringsgraden 94,3 %. Tallene er baseret på en særkørsel fra Danmarks Statistik. Tabel 1. Organisationsprocent fordelt på branche og sektor, 2006 Offentlig Privat Total Primære brancher 95,5 75,5 94,3 Hospitaler 96,3 84,5 96,3 Sundhedsvæsen 97,3 82,6 91,7 Øvrige 92,5 62,1 89,9 Beslægtede brancher 54,7 39,6 44,4 Andre brancher 20,3 24,4 22,0 I alt 93,8 54,1 90,1 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og medlemsregisteret Definition af branchegruppering Primære brancher Primære brancher omfatter arbejdspladser som direkte kan henføres til sygeplejerskernes funktionsområde; at udføre sygepleje, at lede og koordinere sygepleje, at formidle sygepleje og at udvikle sygepleje. Med andre ord omfatter primær beskæftigelse sygepleje, administration, undervisning og forskning, hvilket finder sted på hospitaler, i det kommunale sundhedsvæsen, på uddannelsesinstitutioner, universiteter m.v. Den primære beskæftigelse inddeles i tre undergrupper: hospitaler, sundhedsvæsen og øvrige primære brancher. Øvrige primære brancher dækker f.eks. hjemmehjælp, plejehjem og døgninstitutioner. Beslægtede brancher Beslægtede brancher omfatter sygeplejersker, der arbejder med sundhedsrelaterede organisationer, institutioner eller virksomheder, hvor det ikke er en forudsætning at være sygeplejerskeuddannet, men hvor sygeplejersker kan bidrage med deres faglighed. Andre brancher Andre brancher omfatter sygeplejersker, der arbejder helt uden for sygeplejerskernes fagområde som i f.eks. detailhandel, landbrug eller industri uden relation til sundhedsvæsenet. 10

11 Sygeplejerskers organisering i DSR fordelt på arbejdsmæssige forhold viser, at jo længere væk sygeplejerskerne bevæger sig fra sygeplejefagets kerneområder, jo lavere er deres organisering. Analysen viser, at sygeplejersker ansat i den private sektor, i lægemiddelindustrien eller som underviser på universiteter/højere læreanstalter har en væsentlig lavere organiseringsgrad end sygeplejersker ansat i den offentlige sektor, på hospitaler eller som varetager sygeplejearbejde. Unge (20-39-årige) sygeplejersker er endvidere bedst organiseret jf. tabel 2. Den høje organisationsgrad blandt unge hænger sammen med, at de er ansat inden for de primære sygeplejefaglige brancher, hvor man finder de højeste organisationsgrader. Tabel 2. Organisationsprocent fordelt på branche og alder, år år år år år Total Primære brancher 95,5 93,7 94,6 95,6 87,7 94,3 Hospitaler 96,1 95,1 96,8 97,7 94,5 96,3 Sundhedsvæsen 96,1 91,8 93,6 92,1 77,1 91,7 Øvrige 89,8 88,0 89,5 93,3 84,0 89,9 Beslægtede brancher 62,1 36,5 45,8 50,2 37,0 44,4 Andre brancher ,0 I alt 94,4 89,8 88,4 89,8 75,9 90,1 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og medlemsregisteret 11

12 Desuden spiller sygeplejerskernes geografiske tilhørsforhold også ind på deres organisering. Sygeplejersker ansat i Nordsjælland og Københavnsområdet har en lavere organisationsprocent i forhold til sygeplejersker ansat i forskellige dele af Jylland jf. tabel 3. Tabel 3. Organisationsprocent fordelt på landsdel og sektor, 2006 Offentlig Privat Total København by 89,0 52,1 84,4 København omegn 91,9 44,7 85,7 Nordsjælland 89,6 46,7 82,6 Østsjælland 92,4 56,0 88,9 Vest- og Sydsjælland 95,1 60,9 91,8 Bornholm 91,2 62,5 89,8 Fyn 95,1 58,3 92,0 Sydjylland 96,3 62,6 93,6 Østjylland 95,0 53,5 91,6 Vestjylland 95,7 60,1 93,1 Nordjylland 96,3 59,6 93,8 I alt 93,8 54,1 90,1 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og medlemsregisteret 12

13 Studerendes organisering i SLS, ,7 % af de studerende er organiseret i SLS i 2008, jf. figur 1. Til sammenligning var organisationsprocenten 73,2 % i Figur 1. Samlet organisationsprocent SLS, % 75,0% 73,2% 70% 70,0% 69,8% 70,0% 72,5% 69,7% 60% Kilde: Indberetninger fra sygeplejeskolerne Der findes store regionale forskelle i organisationsprocenterne og store forskelle mellem skolerne. De studernde i Region Nordjylland er bedst organiseret (75,3%) og de studerende i Region Hovedstaden er dårligst organiseret (66,7%). Thisted er den uddannelsesinstitution, hvor organisationsprocenten er højest (91,9 %), mens uddannelsesinstitutionen ved Randers kun har organiseret 55,2 % af de studerende i 2008 og dermed den uddannelsesinstitution med lavest organisationsgrad. Bemærk dog, at organiseringen veksler meget over årene. 13

14 1.3 medlemsudvikling Over en 10-årig periode har DSRs medlemstal været stigende. Denne udvikling illustreres i figur 2. Pr var der aktive medlemmer i beskæftigelse (indland) og medlemmer i alt, hvilket er henholdsvis 6,6 % og 4,3 % flere medlemmer end der var pr Figur 2. Udvikling i medlemskaber i perioden Antal medlemmer Aktive i beskæftigelse Medlemmer i alt Note: Udvikling er angivet pr. 1. januar det pågældende år. Kilde: Medlemsstatistikken pr

15 1.4. medlemmernes herkomst DSR opdeler medlemmerne i fem overordnede typer jf. tabel 4. Når man sammenholder herkomsten for hver af de fem medlemstyper med samtlige medlemmer af DSR, findes følgende over- og underrepræsentationer: Dansk oprindelse er overrepræsenteret i gruppen af beskæftigede, seniorer og passive (marginalt) og underrepræsenteret i gruppen uden for beskæftigelse og studerende. Vestlig oprindelse er overrepræsenteret i gruppen uden for beskæftigelse, studerende og passive (marginalt), men underrepræsenteret blandt beskæftigelse og seniorer. Ikke-vestlig oprindelse er overrepræsenteret i gruppen af studerende og underrepræsenteret i de resterende fire beskæftigelsesformer. Tabel 4. Alle medlemmer af DSR fordelt efter herkomst og medlemstyper i procent 2006 Medlemstype i DSR Vestlig Ikke-vestlig Dansk I alt Beskæftigelse 2,3 0,9 96,8 100,0 Uden for beskæftigelse 3,5 0,6 95,9 100,0 Seniorer 1,5 0,9 97,6 100,0 Studerende 2,8 3,5 93,8 100,0 Passive 2,5 0,8 96,7 100,0 I alt 2,4 1,1 96,5 100,0 Kilde: særkørsel fra Danmarks statistik og medlemsregistret 15

16 16

17 2. En profession med høj værdi for samfundet Sygeplejerskeprofessionen har stor værdi for samfundet og for de enkelte patienter og borgere. Denne værdi skal derfor afspejles i sygeplejerskernes løn og arbejdsvilkår. Sygeplejersker skal honoreres på lige fod med medarbejderne i den private sektor. Det betyder, at sygeplejersker i basisstillinger skal have et lønniveau, der svarer til lønniveauet for medarbejdere med en mellemlang videregående uddannelse ansat i den private sektor. Sygeplejerskerne arbejder ofte i den offentlige sektor hvor hovedparten af de ansatte er kvinder mens mændene oftest er ansat i den private sektor. Lige løn handler derfor om lige løn mellem sektorer og lige løn mellem kønnene. I dette kapitel sættes der fokus på sygeplejerskernes arbejdsvilkår herunder løn, arbejdstid samt sygefravær. 2.1 sygeplejerskernes lønforhold Der er en tendens til, at privatansatte generelt tjener mere end offentligt ansatte, og at mandsdominerede faggrupper tjener mere end kvindedominerede faggrupper. Analyser fra Socialforskningsinstituttet viser, at gennemsnitslønnen for mænd er højere end for kvinder. Dette løngab kan forklares med en række faktorer som forskelle i mænd og kvinders uddannelsesniveau, erhvervserfaring, arbejdsfunktioner og sektor. Andre betydende forhold for løngabet er deltidsarbejde og børnepasningsorlov 2. DSR Analyse har set på sygeplejerskers lønforhold, og finder to dominerende problemstillinger: 1. Offentligt ansatte sygeplejersker i forhold til privatansatte sygeplejersker Sygeplejersker ansat i den offentlige sektor tjener i gennemsnit 175 kr. i timen ( ansættelsesforhold). I den private sektor er timelønnen for en sygeplejerske i gennemsnit 227 kr. (3.182 ansættelsesforhold). Lønnen i det offentlige er 52 kr. lavere end i det private, svarende til 23 %. 2. Offentligt ansatte sygeplejersker i forhold til beskæftigede i den private sektor med tilsvarende uddannelseslængde Sygeplejersker i den offentlige sektor tjener som nævnt ovenfor 175 kr. i timen. beskæftigede med en mellemlang videregående uddannelse i den private sektor tjener i gennemsnit 239 kr. ( ansættelsesforhold). Det er en lønforskel på 64 kr., hvilket svarer til et lønefterslæb på 27 % 3. 2 Rapport: Mænds og kvinders løn. En analyse af løngabet af Mette Deding & Kennson Wong, SFI, Det skal bemærkes, at benyttes alternativt timelønsbegrebet fortjeneste ekskl. gene, som typisk anvendes af Dansk Arbejdsgiverforening, så er lønefterslæbet for ikke-ledende sygeplejersker i den offentlige sektor på 25 % i forhold til privatansatte med tilsvarende uddannelseslængde. 17

18 Lønanalyser I de konkrete lønanalyser er der taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks Årslønsstatstikker for 2006 (eksklusiv unge og elever). Der er indberetningspligt og statistikken dækker således principielt alle offentlige lønmodtagere samt private lønmodtagere i virksomheder med over 10 ansatte. Danmarks Statistiks lønstatistikker er det bedste tilgængelige statistikgrundlag til at foretage lønanalyser på tværs af uddannelse, branche og sektorer. Lønanalyserne tager udgangspunkt i lønbegrebet smalfortjeneste inkl. pension, som er meget tæt på det lønbegreb, der anbefales i loven om kønsopdelte lønstatistikker, hvor dog skattepligtige personalegoder er inkluderet. Dette lønbegreb er det, der kommer tættest på en normal timeløn, idet der ikke indgår betaling i forbindelse med ferie, sygdom, personalegoder o.l., ligesom genetillæg heller ikke er inkluderet. Lønbegrebet er principielt uafhængig af antallet af præsterede timer og kommer dermed tættest på den aftalte timeløn. Lønsammenligningerne er udarbejdet for ikke-ledende sygeplejersker med en sygeplejerskeuddannelse sat i forhold til beskæftigede i ikke-ledende stillinger i den private sektor med en mellemlang videregående uddannelse. Offentligt ansatte i forhold til privatansatte inden for samme uddannelse Figur 3 viser, at når en privatansat med mellemlang videregående uddannelse tjener 100 kr., så tjener en offentlig ansat med samme uddannelseslængde 73 4 kr. For personer med en erhvervsfaglig uddannelse gælder det, at når en privatansat tjener 100 kr. så tjener en offentlig ansat med samme uddannelseslængde 86 kr. Ligeledes for personer med kort videregående uddannelse gælder det, at når en privatansat tjener 100 kr., tjener en offentlig ansat med samme uddannelseslængde 88 kr. 4 Tallene er fra Danmarks Statistik og trukket i statistikbanken. Privatansatte er fra lønstatistik for private Offentligt ansatte er sammenvejede tal fra lønstatistikken for staten 2006 samt lønstatistikken for amt og kommuner Uddannelsesgrupperne afspejler højeste fuldførte uddannelse og er afgrænset ud fra Danmarks Statistiks definition. Gymnasial er sammenvejet af almen gymnasieuddannelse og erhvervsgymnasial uddannelse. Tallene for I alt er et sammenvejet gennemsnit af alle uddannelser. 18

19 Figur 3. Offentligt ansattes løn i procent af privatansatte inden for samme uddannelse 100 Indeks (privat løn = 100) Grundskole Gymnasial Erhvervsfagl. KVU MVU LVU I alt Kilde: Danmarks Statistik, Lønstatistik for 2006 for private, stat og kommuner Kvinders løn i forhold til mænds inden for samme uddannelse Ser man på alle i beskæftigelse, hænger lønefterslæbet for offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse tæt sammen med den store andel af kvinder i denne uddannelsesgruppe. Det vil sige, at jo større kvindeandel, jo større lønefterslæb til mændene. Når en mand med mellemlang videregående uddannelse tjener 100 kr., tjener en kvinde med samme uddannelseslængde 76 kr. (fremgår af søjlerne), jf. figur 4. For personer med erhvervsfaglig uddannelse gælder det, at når en mand tjener 100 kr., så tjener en kvinde med samme uddannelseslængde 85 kr. Herudover viser figur 4 andelen af kvinder inden for den givne uddannelsesgruppe. Det fremgår, at kvinder udgør 69 % af beskæftigede med mellemlang videregående uddannelse (fremgår af kurven). For personer med erhvervsfaglig uddannelse udgør kvinderne 49 %. 19

20 Figur 4. Kvinders løn i forhold til mænds inden for samme uddannelseslængde Lønindeks (v.akse) Kvindeandel (h.akse) Indeks (Mænd løn = 100) Andel af kvinder 60 Grundskole Gymnasial Erhvervsfagl. KVU MVU LVU I alt 30 Kilde: Danmarks Statistik, Lønstatistik for 2006 for private, stat og kommuner 2.2 sygeplejerskernes arbejdstid, og deres over- og merarbejde Sygeplejersker arbejder lige så meget som tilsvarende grupper i befolkningen Sammenlignes sygeplejersker med resten af befolkningen viser beregningerne, at sygeplejersker arbejder lige så meget som resten af befolkningen, når der tages højde for alders- og kønsfordelingen. Den gennemsnitlige faktiske arbejdstid i befolkningen er godt 35 timer ugentlig 5. Tallet fra Danmarks Statistik er baseret på selvrapporterede data. Det tilsvarende tal for sygeplejersker er 35,5 timer pr. uge ifølge SATH undersøgelsen 6. 5 Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse. Tallet er korrigeret i forhold til sygeplejerskers alders- og kønsfordeling. 6 SATH er en spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskernes arbejdsmiljø, trivsel og helbred gennemført i 2007 af DSR i samarbejde med Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø. Undersøgelsen er baseret på et postomdelt spørgeskema, der er udsendt til aktive sygeplejersker i Danmark. Dataindsamlingen er foretaget fra 23. april til og med juni I undersøgelsen indgår deltagere, hvilket svarer til en besvarelsesprocent på 79,5 %. 20

21 Sygeplejerskers gennemsnitlige arbejdstid er ifølge SATH undersøgelsen sammensat af en aftalt ugentlig arbejdstid på 32,5 timer. Dertil kommer gennemsnitligt 2 ugentlige timers over- og merarbejde, der ikke afspadseres. Endelig kan arbejde i bijob opgøres til gennemsnitligt en time om ugen. Dette giver en samlet arbejdstid for sygeplejersker på 35,5 timer ugentligt. Færre fuldtidsansatte men den gennemsnitlige arbejdstid er stabil Opgørelser fra FLD 7, viser, at over halvdelen af sygeplejerskerne arbejder mindre end fuld tid (37 timer). I 1999 var det 50,3 % og i 2007 var det 55,2 %. Blandt de personer, der arbejder under 37 timer, arbejder langt hovedparten af disse imidlertid mellem timer. På baggrund heraf kan den gennemsnitlige aftalte arbejdstid i 2007 opgøres til 32 timer og 46 minutter. Niveauet vurderes til at være stort set uændret gennem de sidste 8 år. Stigende omfang af over- og merarbejde Omfanget af overarbejde (forstået som arbejde ud over aftalt arbejdstid dvs. både overog merarbejde) er vanskeligt at gøre op. Dels skal man sondre mellem over- og merarbejde, dels er der forskel på, hvorvidt dette over- og merarbejde afspadseres eller udbetales. Opgørelser af overarbejde har hidtil taget udgangspunkt i to spørgeskemaanalyser, nemlig SATH undersøgelsen samt en analyse fra FTF s medlemspanel (fra 2006). Disse analyser har vist, at syv ud af ti sygeplejersker har overarbejde. I SATH analysen er antallet af overarbejdstimer opgjort til to timer om ugen i gennemsnit. Med udgangspunkt i FLD viser analyser, at sygeplejersker (alle grupper) har 62 minutters udbetalt over- og merarbejde om ugen, således at arbejdstid inkl. over-/merarbejde er på 33 timer og 48 minutter (ekskl. bijob) 8. Udtrækket fra FLD kan ikke sige noget om, hvor stor en andel af sygeplejerskerne der arbejder over. Bemærk i øvrigt, at analyserne fra FLD ikke kan indregne FEA (frivillig ekstraarbejde) vagter o.l. For sygeplejersker i regionerne er over- og merarbejdet på 65 minutter om ugen, hvilket giver en arbejdstid inkl. over- og merarbejde i regionerne på 34 timer og 13 minutter (ekskl. bijob). Det totale overarbejde blandt sygeplejersker svarer til fuldtidsstillinger i Stigningen i overarbejde fra 2006 til 2007 har samlet set bidraget til at øge arbejdsstyrken med 512 fuldtidsstillinger. Specialuddannede sygeplejersker Specialuddannelser er nødvendige for at sygeplejersker på fuldt forsvarlig og selvstæn- 7 Det Fælleskommunale Løn Data Kontor (i Kommunernes Landsforening). 8 Dette tal er baseret på den faktisk registrerede arbejdstid, hvor ovenstående tal fra SATH undersøgelsen er baseret på selvrapporterede tal. Der er tendens til, at selvrapporterede tal afviger systematisk fra registerbaserede opgørelser det gælder alle uanset faggruppe. I nærværende opgørelser viser de selvrapporterede tal en arbejdstid inkl. overarbejde på 34,5 timer (ekskl. bijob), mens de registerbaserede oplysninger viser en arbejdstid inkl. overarbejde på 33 timer og 48 minutter. (ekskl. bijob). 21

22 dig vis kan varetage opgaver indenfor et givent område. Flere specialuddannede sygeplejersker betyder således et løft af den sygeplejefaglige kvalitet indenfor et givent område. Endvidere medvirker specialuddannelser til øget rekruttering og fastholdelse af fagligt stærke og kompetente sygeplejersker. Specialuddannede sygeplejersker har gennemsnitligt en højere aftalt arbejdstid og flere ugentlige over- og merarbejdstimer end basissygeplejersker. I alle aldersgrupper arbejder specialuddannede sygeplejersker ca. to timer mere om ugen end basissygeplejersker med undtagelse af gruppen med sygeplejersker mellem år, hvor de specialuddannede sygeplejersker arbejder ca. 4 timer mere end basissygeplejersker i samme aldersgruppe, jf. figur 5. Figur 5. Gennemsnitlig faktisk arbejdstid, Basis og specialsygeplejersker, Timer/uge ,8 37,7 35,8 33,9 35,5 33,4 Special 33,2 35,2 Basis 33, , år år år år år Kilde: Særudtræk fra FLD for 2007 Bijob Ifølge SATH undersøgelsen fra 2007 har 14 % af sygeplejerskerne et bijob á ca. seks timer om ugen. Omregnet til alle sygeplejersker svarer det til knap en times bijob om ugen i gennemsnit. I samarbejde med MEGAFON er 603 tilfældigt udvalgte sygeplejersker mellem år, med ansættelse på offentlige hospitaler blevet spurgt om, hvorfor de har et bijob og hvis ikke, om de overvejer at starte i et bijob. 22

23 13 % af de adspurgte har et bijob. Af disse arbejder 41 % for Et privat vikarbureau, 18 % på Et privathospital og 41 % for Anden arbejdsgiver. Hvis man sætter antallet af sygeplejersker i det offentlige hospitalsvæsen til , svarer det altså til, at i alt ca sygeplejersker arbejder i bijob med et privat vikarbureau som arbejdsgiver, og knap sygeplejersker arbejder i bijob med et privathospital som arbejdsgiver. Hertil kommer yderligere ca , der arbejder i et bijob med en anden arbejdsgiver. Det vil sige, at knap sygeplejersker i det offentlige hospitalsvæsen arbejder i et bijob ved siden af deres hovedansættelse. Hertil kommer naturligvis de sygeplejersker, der er fastansat i private vikarbureauer og på private hospitaler. Blandt de der ikke har et bijob, overvejer 11 % at finde et bijob. 89 % har ikke overvejet denne mulighed. Hovedparten overvejer et bijob i et privat vikarbureau (59 %), mens 10 % overvejer bijob på et privathospital, og 31 % overvejer en anden arbejdsgiver end de to ovenstående. 2.3 sygeplerskers sygefravær og langtidssygemelding Sygefraværet blandt basis- og specialsygeplejersker i kommuner og amter/regioner steg fra 11,6 dagsværk i 2005 til 12,8 dagsværk i 2006, en stigning på 10,5 %. Til sammenligning steg sygefraværet blandt alle beskæftigede i kommuner og amter/regioner med 9 % 9. Det stigende sygefravær fra 2005 til 2006 kostede det offentlige sundhedsvæsen ca. 63 mio. kr. i lønomkostninger. I tilfælde af at fraværet fra 2005 til 2006 blev dækket af vikarer, ville omkostningen udgøre knap 112 mio. kr. for det offentlige sundhedsvæsen. Tilfælde af langtidssygemeldte sygeplejersker er også stigende. Fra 2005 til 2006 er den procentvise stigning 31,8 % for sygdomsforløb over 28 arbejdsdages sygdom i træk. Størst er stigningen i den sekundære sektor. De langtidssygemeldte sygeplejersker er endvidere syge i længere tid. Eksempelvis steg den gennemsnitlige sammenhængende sygdomsperiode i gruppen af tilfælde over 28 arbejdsdages sygdom i træk fra 55,0 arbejdsdage i 2005 til 60,1 arbejdsdage i Det svarer til en stigning på 9,3 %, og igen ses den største stigning i den sekundære sektor. 9 Sygefraværet blandt basis- og specialsygeplejersker i amterne steg fra gennemsnitligt 11,6 dagsværk i 2005 til 12,8 dagsværk i Det er en stigning på 10,3 %. Blandt basis- og specialsygeplejerskerne i kommunerne steg sygefraværet med 11,1 % fra gennemsnitligt 11,7 dagsværk i 2005 til 13,0 dagsværk i

24 24

25 3. Et stærkt fag i udvikling Professionel sygepleje har afgørende betydning for patienternes og borgernes helbred, overlevelse og sikkerhed. Det dokumenterer international forskning. Derfor er det vigtigt, at sygeplejersker yder sygepleje af høj kvalitet. For at sikre sygepleje af høj kvalitet kræves et tilstrækkeligt antal sygeplejersker, som er uddannet på højt niveau. Dette kapitel omfatter analyser af antallet af sygeplejersker, sygeplejerskernes herkomst, deres uddannelse samt erhvervstilknytning og ledighed. 3.1 Antallet af sygeplejersker Ifølge Sundhedsstyrelsens bevægelsesregister over autoriserede sygeplejersker for 2006 var der beskæftigede, i arbejdsstyrken og i alt mellem år. Tabel 5. Sygeplejerskers erhvervstilknytning (20-69 år), år år år år I alt år Beskæftigede Arbejdsløse Arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken I alt Note: Beskæftigede omfatter alle beskæftigede inklusiv beskæftigede på orlov (arbejdsmarkedsorlov eller barsel) eller på sygedagpenge. I Arbejdsstyrken indgår beskæftigede og arbejdsløse og I alt indeholder alle autoriserede sygeplejersker. der er tale om befolkningen pr. 1/1-06 med arbejdsmarkedsoplysninger november året før. Kilde: Sundhedsstyrelsens Bevægelsesregister 25

26 Antallet af sygeplejersker sammenlignet med andre lande Analyser fra OECD viser, at der i 1995 var 7,0 beskæftigede sygeplejersker 10 pr borgere i Danmark. Dette antal steg til 7,7 pr borgere i Trods denne stigning er antallet af sygeplejersker pr. indbygger lavere i Danmark end i størsteparten af de vestlige OECD-lande (OECD-23) 11. I OECD-23 var der i gennemsnit 9,9 sygeplejersker pr indbyggere i Danmark ligger således nummer 15 ud af 21 lande i OECD-23. Kun følgende lande har færre sygeplejersker pr indbyggere end Danmark: Finland, Frankrig, Spanien, Italien, Portugal og Grækenland. Siden 1995 er OECD-23 gået fra at have 7,9 sygeplejerske pr indbyggere til 9,9 pr indbyggere i 2004, hvilket er en stigning på 25 %. Danmark har i samme periode kun haft en stigning på 10 % - fra 7,0 til 7,7 sygeplejerske pr indbyggere, og det fremgår tydeligt, at Danmark ikke kan følge med udviklingen i de øvrige OECD-lande. 3.2 sygeplejerskers herkomst En større andel af medlemmerne er af vestlig eller ikke-vestlig oprindelse i forhold til alle uddannede sygeplejersker. Det skyldes, at der indgår studerende i DSR s medlemsregister. Sammenholdes herkomstfordelingen blandt DSR medlemmer i beskæftigelse med alle beskæftigede kvinder, findes en noget mindre andel med ikke-vestlig oprindelse blandt medlemmerne (0,9 % mod 6,0 %). Tabel 6. Sygeplejersker og medlemmer fordelt på herkomst, 2006 Vestlig Ikke-vestlig Dansk I alt Medlemmer af DSR (1/1-06) Uddannede sygeplejersker Beskæftigede medlemmer af DSR Beskæftigede kvinder (nov. 2005) 2, 4 % 1,1 % 96,5 % 100,0 % 1,6 % 0,9 % 97,5 % 100,0 % 2,3% 0,9% 96,8% 100.0% 2,6 % 6,0 % 91,4 % 100,0 % Kilde: Danmarks Statistik og medlemsregisteret Arbejder inden for sundhedsområdet, jf. OECD s definition. 11 OECD-23: Australien, Belgien, Canada, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Irland, Italien, Japan, Luxembourg, Holland, New Zealand, Norge, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Tyskland, UK og USA, Østrig. 26