Fakta om sygeplejersker. samling af analyser oktober DSR Analyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fakta om sygeplejersker. samling af analyser oktober 2008. DSR Analyse"

Transkript

1 Fakta om sygeplejersker samling af analyser oktober 2008 DSR Analyse

2 Fakta om sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd ISBN Grafisk Enhed Copyright Dansk Sygeplejeråd 2008 Oktober 2008 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. En levende organisation med et stærkt demokrati 1.1 Hvem er dsr s potentielle medlemmer? Sygeplejerskernes organisering i dsr og sls Medlemsudvikling Medlemmernes herkomst En profession med høj værdi for samfundet 2.1 Sygeplejerskernes lønforhold Sygeplejerskernes arbejdstid, og deres over- og merarbejde Sygeplerskers sygefravær og langtidssygemelding Et stærkt fag i udvikling 3.1 Antallet af sygeplejersker Sygeplejerskers herkomst Sygeplejerskernes uddannelse optag, frafald og dimittering Sygeplejerskernes erhvervstilknytning og branchetilhør Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen 4.1 Mangel på sygeplejersker Mange sygeplejersker i vikarbureauer, den private sektor og uden for sygeplejerskefaget 39 3

4 Tabeller og figurer Tabel 1: Organisationsprocent fordelt på branche og sektor, Tabel 2: Organisationsprocent fordelt på branche og alder, Tabel 3: Organisationsprocent fordelt på landsdel og sektor, Figur 1: Samlet organisationsprocent SLS, Figur 2: Udvikling i medlemskaber i perioden Tabel 4: Alle medlemmer af DSR fordelt efter herkomst og medlemstyper i procent Figur 3: Offentligt ansattes løn i procent af privatansatte inden for samme uddannelse. 19 Figur 4: Kvinders løn i forhold til mænds inden for samme uddannelseslængde 20 Figur 5: Gennemsnitlig faktisk arbejdstid, Basis og specialsygeplejersker, Tabel 5: Sygeplejerskers erhvervstilknytning (20-69 år), Tabel 6: Sygeplejersker og medlemmer fordelt på herkomst, Tabel 7: Uddannelsesstatistik for professionsbacheloruddannelsen i sygepleje 27 Tabel 8: Udvikling af antal beskæftigede sygeplejersker i 1996 og 2006 (20-29 år) 28 Figur 6: Udviklingen i antallet af alle sygeplejersker og hospitalsansatte sygeplejersker i beskæftigelse,

5 Figur 7: Aldersfordelingen af beskæftigede sygeplejersker i 1996 og Figur 8: Sygeplejerskers ledighedsgrad i perioden Tabel 9: Andel af arbejdsløshed blandt sygeplejersker med vestlig oprindelse eller ikke-vestlig oprindelse i forhold til personer med dansk oprindelse, Index: Dansk oprindelse= Tabel 10: Beskæftigede sygeplejerskers branchetilhør i 1996 og 2006 (20-69 år) 32 Figur 9: Sygeplejerskers branchetilhør, fordelt på alder i Tabel 11: Beskæftigede sygeplejersker fordelt på branche og sektor (20-69 år), Tabel 12: Ubesatte sygeplejerskestillinger 35 Tabel 13: Andel ubesatte sygeplejerskestillinger, regionalt og nationalt 36 Tabel 14: Vækst i mangel på sygeplejersker i den offentlige sektor Tabel 15: Nettoafvandring fra den offentlige til den private sektor ( ) 40 Tabel 16: Så mange flere sygeplejersker vil være beskæftiget i det offentlige sundhedsvæsen og ældrepleje, hvis afvandringen væk fra sygeplejefaget reduceres 41 Tabel 17: Opfattelse af plads til seniorer på arbejdspladsen og forventet tilbagetrækning 42 5

6 6

7 Fakta om sygeplejersker Denne rapport er en samling af DSR Analyses arbejde i 2007 og Analyserne er primært baseret på information fra registeranalyser, spørgeskemaundersøgelser og opinionsundersøgelser, foretaget af DSR Analyse 1, hvilket afspejles i rapportens faktuelle form. Da rapporten er afgrænset til fakta om sygeplejersker, knyttes der ikke årsagsforklaringer eller forslag til indsatsområder til de præsenterede data. Rapporten er visse steder suppleret med resultater fra andre undersøgelser og forskningsresultater, herunder særligt SATH-undersøgelsen, som er foretaget af DSR i samarbejde med det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø (NFA). Formålet med denne samling af analyser er at give indblik i og oversigt over hvilken faktuel viden, der på nuværende tidspunkt eksisterer om sygeplejersker kategoriseret indenfor DSR s fire holdningspapirer: 1. En levende organisation med et stærkt demokrati 2. En profession med høj værdi for samfundet 3. Et stærkt fag i udvikling 4. Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen 1 Ved hver analyse vil det fremgå hvilke data analysen tager udgangspunkt i, men metoden vil af hensyn til rapportens forholdsvise korte version ikke indgå. I stedet kan analysernes metode findes i de tilgrundliggende notater 7

8 8

9 1. En levende organisation med et stærkt demokrati Organisationens mange forskellige aktiviteter tager afsæt i de forventninger og krav medlemmerne har til deres fagforening. DSR arbejder på alle niveauer for at opnå resultater, der er til gavn for medlemmerne og deres kollegaer, patienterne og borgerne og sundhedsvæsenet i sin helhed. Det er således af høj prioritet at varetage sygeplejerskernes og de studerendes interesser overfor arbejdsgivere og politiske beslutningstagere. Derfor taler DSR sygeplejerskernes sag og sætter sygeplejerskernes dagsorden, når det gælder løn og arbejdsvilkår, fagets og uddannelsens udvikling og de brede sundhedspolitiske spørgsmål. I dette afsnit indgår analyser af medlemmernes, deres organisering, udvikling i medlemskab og herkomst. De fleste af disse analyser er gennemført i forbindelse med Projekt Fastholdelse og Rekruttering. 1.1 hvem er dsr s potentielle medlemmer? Hovedparten af de autoriserede sygeplejersker arbejder inden for sygeplejens primære fagområde, som er de brancher, der henviser til sygeplejerskernes funktionsområde (hospitaler og kommunal sundhedsvæsen, samt relaterede undervisnings- og administrationsområder). Gruppen udgør 95 % af alle autoriserede sygeplejersker og betragtes som potentielle medlemmer af DSR. En mindre gruppe sygeplejersker er beskæftiget helt uden for sygeplejerskernes fagområder i f.eks. detailhandel, landbrug og industri. 1.2 sygeplejerskernes organisering i dsr og sls En stor andel af både sygeplejersker og sygeplejerskestuderende er organiseret i DSR eller SLS. Det viser opgørelser fra medlemsregisteret sammenholdt med Danmarks Statistik og opgørelser fra landets sygeplejeskoler. 9

10 Sygeplejerskers organisering i DSR i 2006 Ud af de i ca autoriserede sygeplejersker i beskæftigelse, var 90,1 % organiseret i DSR, jf. tabel 1. Fokuseres der på sygeplejersker ansat på hospitaler samt i det primære sundhedsvæsen, er organiseringsgraden 94,3 %. Tallene er baseret på en særkørsel fra Danmarks Statistik. Tabel 1. Organisationsprocent fordelt på branche og sektor, 2006 Offentlig Privat Total Primære brancher 95,5 75,5 94,3 Hospitaler 96,3 84,5 96,3 Sundhedsvæsen 97,3 82,6 91,7 Øvrige 92,5 62,1 89,9 Beslægtede brancher 54,7 39,6 44,4 Andre brancher 20,3 24,4 22,0 I alt 93,8 54,1 90,1 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og medlemsregisteret Definition af branchegruppering Primære brancher Primære brancher omfatter arbejdspladser som direkte kan henføres til sygeplejerskernes funktionsområde; at udføre sygepleje, at lede og koordinere sygepleje, at formidle sygepleje og at udvikle sygepleje. Med andre ord omfatter primær beskæftigelse sygepleje, administration, undervisning og forskning, hvilket finder sted på hospitaler, i det kommunale sundhedsvæsen, på uddannelsesinstitutioner, universiteter m.v. Den primære beskæftigelse inddeles i tre undergrupper: hospitaler, sundhedsvæsen og øvrige primære brancher. Øvrige primære brancher dækker f.eks. hjemmehjælp, plejehjem og døgninstitutioner. Beslægtede brancher Beslægtede brancher omfatter sygeplejersker, der arbejder med sundhedsrelaterede organisationer, institutioner eller virksomheder, hvor det ikke er en forudsætning at være sygeplejerskeuddannet, men hvor sygeplejersker kan bidrage med deres faglighed. Andre brancher Andre brancher omfatter sygeplejersker, der arbejder helt uden for sygeplejerskernes fagområde som i f.eks. detailhandel, landbrug eller industri uden relation til sundhedsvæsenet. 10

11 Sygeplejerskers organisering i DSR fordelt på arbejdsmæssige forhold viser, at jo længere væk sygeplejerskerne bevæger sig fra sygeplejefagets kerneområder, jo lavere er deres organisering. Analysen viser, at sygeplejersker ansat i den private sektor, i lægemiddelindustrien eller som underviser på universiteter/højere læreanstalter har en væsentlig lavere organiseringsgrad end sygeplejersker ansat i den offentlige sektor, på hospitaler eller som varetager sygeplejearbejde. Unge (20-39-årige) sygeplejersker er endvidere bedst organiseret jf. tabel 2. Den høje organisationsgrad blandt unge hænger sammen med, at de er ansat inden for de primære sygeplejefaglige brancher, hvor man finder de højeste organisationsgrader. Tabel 2. Organisationsprocent fordelt på branche og alder, år år år år år Total Primære brancher 95,5 93,7 94,6 95,6 87,7 94,3 Hospitaler 96,1 95,1 96,8 97,7 94,5 96,3 Sundhedsvæsen 96,1 91,8 93,6 92,1 77,1 91,7 Øvrige 89,8 88,0 89,5 93,3 84,0 89,9 Beslægtede brancher 62,1 36,5 45,8 50,2 37,0 44,4 Andre brancher ,0 I alt 94,4 89,8 88,4 89,8 75,9 90,1 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og medlemsregisteret 11

12 Desuden spiller sygeplejerskernes geografiske tilhørsforhold også ind på deres organisering. Sygeplejersker ansat i Nordsjælland og Københavnsområdet har en lavere organisationsprocent i forhold til sygeplejersker ansat i forskellige dele af Jylland jf. tabel 3. Tabel 3. Organisationsprocent fordelt på landsdel og sektor, 2006 Offentlig Privat Total København by 89,0 52,1 84,4 København omegn 91,9 44,7 85,7 Nordsjælland 89,6 46,7 82,6 Østsjælland 92,4 56,0 88,9 Vest- og Sydsjælland 95,1 60,9 91,8 Bornholm 91,2 62,5 89,8 Fyn 95,1 58,3 92,0 Sydjylland 96,3 62,6 93,6 Østjylland 95,0 53,5 91,6 Vestjylland 95,7 60,1 93,1 Nordjylland 96,3 59,6 93,8 I alt 93,8 54,1 90,1 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og medlemsregisteret 12

13 Studerendes organisering i SLS, ,7 % af de studerende er organiseret i SLS i 2008, jf. figur 1. Til sammenligning var organisationsprocenten 73,2 % i Figur 1. Samlet organisationsprocent SLS, % 75,0% 73,2% 70% 70,0% 69,8% 70,0% 72,5% 69,7% 60% Kilde: Indberetninger fra sygeplejeskolerne Der findes store regionale forskelle i organisationsprocenterne og store forskelle mellem skolerne. De studernde i Region Nordjylland er bedst organiseret (75,3%) og de studerende i Region Hovedstaden er dårligst organiseret (66,7%). Thisted er den uddannelsesinstitution, hvor organisationsprocenten er højest (91,9 %), mens uddannelsesinstitutionen ved Randers kun har organiseret 55,2 % af de studerende i 2008 og dermed den uddannelsesinstitution med lavest organisationsgrad. Bemærk dog, at organiseringen veksler meget over årene. 13

14 1.3 medlemsudvikling Over en 10-årig periode har DSRs medlemstal været stigende. Denne udvikling illustreres i figur 2. Pr var der aktive medlemmer i beskæftigelse (indland) og medlemmer i alt, hvilket er henholdsvis 6,6 % og 4,3 % flere medlemmer end der var pr Figur 2. Udvikling i medlemskaber i perioden Antal medlemmer Aktive i beskæftigelse Medlemmer i alt Note: Udvikling er angivet pr. 1. januar det pågældende år. Kilde: Medlemsstatistikken pr

15 1.4. medlemmernes herkomst DSR opdeler medlemmerne i fem overordnede typer jf. tabel 4. Når man sammenholder herkomsten for hver af de fem medlemstyper med samtlige medlemmer af DSR, findes følgende over- og underrepræsentationer: Dansk oprindelse er overrepræsenteret i gruppen af beskæftigede, seniorer og passive (marginalt) og underrepræsenteret i gruppen uden for beskæftigelse og studerende. Vestlig oprindelse er overrepræsenteret i gruppen uden for beskæftigelse, studerende og passive (marginalt), men underrepræsenteret blandt beskæftigelse og seniorer. Ikke-vestlig oprindelse er overrepræsenteret i gruppen af studerende og underrepræsenteret i de resterende fire beskæftigelsesformer. Tabel 4. Alle medlemmer af DSR fordelt efter herkomst og medlemstyper i procent 2006 Medlemstype i DSR Vestlig Ikke-vestlig Dansk I alt Beskæftigelse 2,3 0,9 96,8 100,0 Uden for beskæftigelse 3,5 0,6 95,9 100,0 Seniorer 1,5 0,9 97,6 100,0 Studerende 2,8 3,5 93,8 100,0 Passive 2,5 0,8 96,7 100,0 I alt 2,4 1,1 96,5 100,0 Kilde: særkørsel fra Danmarks statistik og medlemsregistret 15

16 16

17 2. En profession med høj værdi for samfundet Sygeplejerskeprofessionen har stor værdi for samfundet og for de enkelte patienter og borgere. Denne værdi skal derfor afspejles i sygeplejerskernes løn og arbejdsvilkår. Sygeplejersker skal honoreres på lige fod med medarbejderne i den private sektor. Det betyder, at sygeplejersker i basisstillinger skal have et lønniveau, der svarer til lønniveauet for medarbejdere med en mellemlang videregående uddannelse ansat i den private sektor. Sygeplejerskerne arbejder ofte i den offentlige sektor hvor hovedparten af de ansatte er kvinder mens mændene oftest er ansat i den private sektor. Lige løn handler derfor om lige løn mellem sektorer og lige løn mellem kønnene. I dette kapitel sættes der fokus på sygeplejerskernes arbejdsvilkår herunder løn, arbejdstid samt sygefravær. 2.1 sygeplejerskernes lønforhold Der er en tendens til, at privatansatte generelt tjener mere end offentligt ansatte, og at mandsdominerede faggrupper tjener mere end kvindedominerede faggrupper. Analyser fra Socialforskningsinstituttet viser, at gennemsnitslønnen for mænd er højere end for kvinder. Dette løngab kan forklares med en række faktorer som forskelle i mænd og kvinders uddannelsesniveau, erhvervserfaring, arbejdsfunktioner og sektor. Andre betydende forhold for løngabet er deltidsarbejde og børnepasningsorlov 2. DSR Analyse har set på sygeplejerskers lønforhold, og finder to dominerende problemstillinger: 1. Offentligt ansatte sygeplejersker i forhold til privatansatte sygeplejersker Sygeplejersker ansat i den offentlige sektor tjener i gennemsnit 175 kr. i timen ( ansættelsesforhold). I den private sektor er timelønnen for en sygeplejerske i gennemsnit 227 kr. (3.182 ansættelsesforhold). Lønnen i det offentlige er 52 kr. lavere end i det private, svarende til 23 %. 2. Offentligt ansatte sygeplejersker i forhold til beskæftigede i den private sektor med tilsvarende uddannelseslængde Sygeplejersker i den offentlige sektor tjener som nævnt ovenfor 175 kr. i timen. beskæftigede med en mellemlang videregående uddannelse i den private sektor tjener i gennemsnit 239 kr. ( ansættelsesforhold). Det er en lønforskel på 64 kr., hvilket svarer til et lønefterslæb på 27 % 3. 2 Rapport: Mænds og kvinders løn. En analyse af løngabet af Mette Deding & Kennson Wong, SFI, Det skal bemærkes, at benyttes alternativt timelønsbegrebet fortjeneste ekskl. gene, som typisk anvendes af Dansk Arbejdsgiverforening, så er lønefterslæbet for ikke-ledende sygeplejersker i den offentlige sektor på 25 % i forhold til privatansatte med tilsvarende uddannelseslængde. 17

18 Lønanalyser I de konkrete lønanalyser er der taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks Årslønsstatstikker for 2006 (eksklusiv unge og elever). Der er indberetningspligt og statistikken dækker således principielt alle offentlige lønmodtagere samt private lønmodtagere i virksomheder med over 10 ansatte. Danmarks Statistiks lønstatistikker er det bedste tilgængelige statistikgrundlag til at foretage lønanalyser på tværs af uddannelse, branche og sektorer. Lønanalyserne tager udgangspunkt i lønbegrebet smalfortjeneste inkl. pension, som er meget tæt på det lønbegreb, der anbefales i loven om kønsopdelte lønstatistikker, hvor dog skattepligtige personalegoder er inkluderet. Dette lønbegreb er det, der kommer tættest på en normal timeløn, idet der ikke indgår betaling i forbindelse med ferie, sygdom, personalegoder o.l., ligesom genetillæg heller ikke er inkluderet. Lønbegrebet er principielt uafhængig af antallet af præsterede timer og kommer dermed tættest på den aftalte timeløn. Lønsammenligningerne er udarbejdet for ikke-ledende sygeplejersker med en sygeplejerskeuddannelse sat i forhold til beskæftigede i ikke-ledende stillinger i den private sektor med en mellemlang videregående uddannelse. Offentligt ansatte i forhold til privatansatte inden for samme uddannelse Figur 3 viser, at når en privatansat med mellemlang videregående uddannelse tjener 100 kr., så tjener en offentlig ansat med samme uddannelseslængde 73 4 kr. For personer med en erhvervsfaglig uddannelse gælder det, at når en privatansat tjener 100 kr. så tjener en offentlig ansat med samme uddannelseslængde 86 kr. Ligeledes for personer med kort videregående uddannelse gælder det, at når en privatansat tjener 100 kr., tjener en offentlig ansat med samme uddannelseslængde 88 kr. 4 Tallene er fra Danmarks Statistik og trukket i statistikbanken. Privatansatte er fra lønstatistik for private Offentligt ansatte er sammenvejede tal fra lønstatistikken for staten 2006 samt lønstatistikken for amt og kommuner Uddannelsesgrupperne afspejler højeste fuldførte uddannelse og er afgrænset ud fra Danmarks Statistiks definition. Gymnasial er sammenvejet af almen gymnasieuddannelse og erhvervsgymnasial uddannelse. Tallene for I alt er et sammenvejet gennemsnit af alle uddannelser. 18

19 Figur 3. Offentligt ansattes løn i procent af privatansatte inden for samme uddannelse 100 Indeks (privat løn = 100) Grundskole Gymnasial Erhvervsfagl. KVU MVU LVU I alt Kilde: Danmarks Statistik, Lønstatistik for 2006 for private, stat og kommuner Kvinders løn i forhold til mænds inden for samme uddannelse Ser man på alle i beskæftigelse, hænger lønefterslæbet for offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse tæt sammen med den store andel af kvinder i denne uddannelsesgruppe. Det vil sige, at jo større kvindeandel, jo større lønefterslæb til mændene. Når en mand med mellemlang videregående uddannelse tjener 100 kr., tjener en kvinde med samme uddannelseslængde 76 kr. (fremgår af søjlerne), jf. figur 4. For personer med erhvervsfaglig uddannelse gælder det, at når en mand tjener 100 kr., så tjener en kvinde med samme uddannelseslængde 85 kr. Herudover viser figur 4 andelen af kvinder inden for den givne uddannelsesgruppe. Det fremgår, at kvinder udgør 69 % af beskæftigede med mellemlang videregående uddannelse (fremgår af kurven). For personer med erhvervsfaglig uddannelse udgør kvinderne 49 %. 19

20 Figur 4. Kvinders løn i forhold til mænds inden for samme uddannelseslængde Lønindeks (v.akse) Kvindeandel (h.akse) Indeks (Mænd løn = 100) Andel af kvinder 60 Grundskole Gymnasial Erhvervsfagl. KVU MVU LVU I alt 30 Kilde: Danmarks Statistik, Lønstatistik for 2006 for private, stat og kommuner 2.2 sygeplejerskernes arbejdstid, og deres over- og merarbejde Sygeplejersker arbejder lige så meget som tilsvarende grupper i befolkningen Sammenlignes sygeplejersker med resten af befolkningen viser beregningerne, at sygeplejersker arbejder lige så meget som resten af befolkningen, når der tages højde for alders- og kønsfordelingen. Den gennemsnitlige faktiske arbejdstid i befolkningen er godt 35 timer ugentlig 5. Tallet fra Danmarks Statistik er baseret på selvrapporterede data. Det tilsvarende tal for sygeplejersker er 35,5 timer pr. uge ifølge SATH undersøgelsen 6. 5 Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse. Tallet er korrigeret i forhold til sygeplejerskers alders- og kønsfordeling. 6 SATH er en spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskernes arbejdsmiljø, trivsel og helbred gennemført i 2007 af DSR i samarbejde med Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø. Undersøgelsen er baseret på et postomdelt spørgeskema, der er udsendt til aktive sygeplejersker i Danmark. Dataindsamlingen er foretaget fra 23. april til og med juni I undersøgelsen indgår deltagere, hvilket svarer til en besvarelsesprocent på 79,5 %. 20

21 Sygeplejerskers gennemsnitlige arbejdstid er ifølge SATH undersøgelsen sammensat af en aftalt ugentlig arbejdstid på 32,5 timer. Dertil kommer gennemsnitligt 2 ugentlige timers over- og merarbejde, der ikke afspadseres. Endelig kan arbejde i bijob opgøres til gennemsnitligt en time om ugen. Dette giver en samlet arbejdstid for sygeplejersker på 35,5 timer ugentligt. Færre fuldtidsansatte men den gennemsnitlige arbejdstid er stabil Opgørelser fra FLD 7, viser, at over halvdelen af sygeplejerskerne arbejder mindre end fuld tid (37 timer). I 1999 var det 50,3 % og i 2007 var det 55,2 %. Blandt de personer, der arbejder under 37 timer, arbejder langt hovedparten af disse imidlertid mellem timer. På baggrund heraf kan den gennemsnitlige aftalte arbejdstid i 2007 opgøres til 32 timer og 46 minutter. Niveauet vurderes til at være stort set uændret gennem de sidste 8 år. Stigende omfang af over- og merarbejde Omfanget af overarbejde (forstået som arbejde ud over aftalt arbejdstid dvs. både overog merarbejde) er vanskeligt at gøre op. Dels skal man sondre mellem over- og merarbejde, dels er der forskel på, hvorvidt dette over- og merarbejde afspadseres eller udbetales. Opgørelser af overarbejde har hidtil taget udgangspunkt i to spørgeskemaanalyser, nemlig SATH undersøgelsen samt en analyse fra FTF s medlemspanel (fra 2006). Disse analyser har vist, at syv ud af ti sygeplejersker har overarbejde. I SATH analysen er antallet af overarbejdstimer opgjort til to timer om ugen i gennemsnit. Med udgangspunkt i FLD viser analyser, at sygeplejersker (alle grupper) har 62 minutters udbetalt over- og merarbejde om ugen, således at arbejdstid inkl. over-/merarbejde er på 33 timer og 48 minutter (ekskl. bijob) 8. Udtrækket fra FLD kan ikke sige noget om, hvor stor en andel af sygeplejerskerne der arbejder over. Bemærk i øvrigt, at analyserne fra FLD ikke kan indregne FEA (frivillig ekstraarbejde) vagter o.l. For sygeplejersker i regionerne er over- og merarbejdet på 65 minutter om ugen, hvilket giver en arbejdstid inkl. over- og merarbejde i regionerne på 34 timer og 13 minutter (ekskl. bijob). Det totale overarbejde blandt sygeplejersker svarer til fuldtidsstillinger i Stigningen i overarbejde fra 2006 til 2007 har samlet set bidraget til at øge arbejdsstyrken med 512 fuldtidsstillinger. Specialuddannede sygeplejersker Specialuddannelser er nødvendige for at sygeplejersker på fuldt forsvarlig og selvstæn- 7 Det Fælleskommunale Løn Data Kontor (i Kommunernes Landsforening). 8 Dette tal er baseret på den faktisk registrerede arbejdstid, hvor ovenstående tal fra SATH undersøgelsen er baseret på selvrapporterede tal. Der er tendens til, at selvrapporterede tal afviger systematisk fra registerbaserede opgørelser det gælder alle uanset faggruppe. I nærværende opgørelser viser de selvrapporterede tal en arbejdstid inkl. overarbejde på 34,5 timer (ekskl. bijob), mens de registerbaserede oplysninger viser en arbejdstid inkl. overarbejde på 33 timer og 48 minutter. (ekskl. bijob). 21

22 dig vis kan varetage opgaver indenfor et givent område. Flere specialuddannede sygeplejersker betyder således et løft af den sygeplejefaglige kvalitet indenfor et givent område. Endvidere medvirker specialuddannelser til øget rekruttering og fastholdelse af fagligt stærke og kompetente sygeplejersker. Specialuddannede sygeplejersker har gennemsnitligt en højere aftalt arbejdstid og flere ugentlige over- og merarbejdstimer end basissygeplejersker. I alle aldersgrupper arbejder specialuddannede sygeplejersker ca. to timer mere om ugen end basissygeplejersker med undtagelse af gruppen med sygeplejersker mellem år, hvor de specialuddannede sygeplejersker arbejder ca. 4 timer mere end basissygeplejersker i samme aldersgruppe, jf. figur 5. Figur 5. Gennemsnitlig faktisk arbejdstid, Basis og specialsygeplejersker, Timer/uge ,8 37,7 35,8 33,9 35,5 33,4 Special 33,2 35,2 Basis 33, , år år år år år Kilde: Særudtræk fra FLD for 2007 Bijob Ifølge SATH undersøgelsen fra 2007 har 14 % af sygeplejerskerne et bijob á ca. seks timer om ugen. Omregnet til alle sygeplejersker svarer det til knap en times bijob om ugen i gennemsnit. I samarbejde med MEGAFON er 603 tilfældigt udvalgte sygeplejersker mellem år, med ansættelse på offentlige hospitaler blevet spurgt om, hvorfor de har et bijob og hvis ikke, om de overvejer at starte i et bijob. 22

23 13 % af de adspurgte har et bijob. Af disse arbejder 41 % for Et privat vikarbureau, 18 % på Et privathospital og 41 % for Anden arbejdsgiver. Hvis man sætter antallet af sygeplejersker i det offentlige hospitalsvæsen til , svarer det altså til, at i alt ca sygeplejersker arbejder i bijob med et privat vikarbureau som arbejdsgiver, og knap sygeplejersker arbejder i bijob med et privathospital som arbejdsgiver. Hertil kommer yderligere ca , der arbejder i et bijob med en anden arbejdsgiver. Det vil sige, at knap sygeplejersker i det offentlige hospitalsvæsen arbejder i et bijob ved siden af deres hovedansættelse. Hertil kommer naturligvis de sygeplejersker, der er fastansat i private vikarbureauer og på private hospitaler. Blandt de der ikke har et bijob, overvejer 11 % at finde et bijob. 89 % har ikke overvejet denne mulighed. Hovedparten overvejer et bijob i et privat vikarbureau (59 %), mens 10 % overvejer bijob på et privathospital, og 31 % overvejer en anden arbejdsgiver end de to ovenstående. 2.3 sygeplerskers sygefravær og langtidssygemelding Sygefraværet blandt basis- og specialsygeplejersker i kommuner og amter/regioner steg fra 11,6 dagsværk i 2005 til 12,8 dagsværk i 2006, en stigning på 10,5 %. Til sammenligning steg sygefraværet blandt alle beskæftigede i kommuner og amter/regioner med 9 % 9. Det stigende sygefravær fra 2005 til 2006 kostede det offentlige sundhedsvæsen ca. 63 mio. kr. i lønomkostninger. I tilfælde af at fraværet fra 2005 til 2006 blev dækket af vikarer, ville omkostningen udgøre knap 112 mio. kr. for det offentlige sundhedsvæsen. Tilfælde af langtidssygemeldte sygeplejersker er også stigende. Fra 2005 til 2006 er den procentvise stigning 31,8 % for sygdomsforløb over 28 arbejdsdages sygdom i træk. Størst er stigningen i den sekundære sektor. De langtidssygemeldte sygeplejersker er endvidere syge i længere tid. Eksempelvis steg den gennemsnitlige sammenhængende sygdomsperiode i gruppen af tilfælde over 28 arbejdsdages sygdom i træk fra 55,0 arbejdsdage i 2005 til 60,1 arbejdsdage i Det svarer til en stigning på 9,3 %, og igen ses den største stigning i den sekundære sektor. 9 Sygefraværet blandt basis- og specialsygeplejersker i amterne steg fra gennemsnitligt 11,6 dagsværk i 2005 til 12,8 dagsværk i Det er en stigning på 10,3 %. Blandt basis- og specialsygeplejerskerne i kommunerne steg sygefraværet med 11,1 % fra gennemsnitligt 11,7 dagsværk i 2005 til 13,0 dagsværk i

24 24

25 3. Et stærkt fag i udvikling Professionel sygepleje har afgørende betydning for patienternes og borgernes helbred, overlevelse og sikkerhed. Det dokumenterer international forskning. Derfor er det vigtigt, at sygeplejersker yder sygepleje af høj kvalitet. For at sikre sygepleje af høj kvalitet kræves et tilstrækkeligt antal sygeplejersker, som er uddannet på højt niveau. Dette kapitel omfatter analyser af antallet af sygeplejersker, sygeplejerskernes herkomst, deres uddannelse samt erhvervstilknytning og ledighed. 3.1 Antallet af sygeplejersker Ifølge Sundhedsstyrelsens bevægelsesregister over autoriserede sygeplejersker for 2006 var der beskæftigede, i arbejdsstyrken og i alt mellem år. Tabel 5. Sygeplejerskers erhvervstilknytning (20-69 år), år år år år I alt år Beskæftigede Arbejdsløse Arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken I alt Note: Beskæftigede omfatter alle beskæftigede inklusiv beskæftigede på orlov (arbejdsmarkedsorlov eller barsel) eller på sygedagpenge. I Arbejdsstyrken indgår beskæftigede og arbejdsløse og I alt indeholder alle autoriserede sygeplejersker. der er tale om befolkningen pr. 1/1-06 med arbejdsmarkedsoplysninger november året før. Kilde: Sundhedsstyrelsens Bevægelsesregister 25

26 Antallet af sygeplejersker sammenlignet med andre lande Analyser fra OECD viser, at der i 1995 var 7,0 beskæftigede sygeplejersker 10 pr borgere i Danmark. Dette antal steg til 7,7 pr borgere i Trods denne stigning er antallet af sygeplejersker pr. indbygger lavere i Danmark end i størsteparten af de vestlige OECD-lande (OECD-23) 11. I OECD-23 var der i gennemsnit 9,9 sygeplejersker pr indbyggere i Danmark ligger således nummer 15 ud af 21 lande i OECD-23. Kun følgende lande har færre sygeplejersker pr indbyggere end Danmark: Finland, Frankrig, Spanien, Italien, Portugal og Grækenland. Siden 1995 er OECD-23 gået fra at have 7,9 sygeplejerske pr indbyggere til 9,9 pr indbyggere i 2004, hvilket er en stigning på 25 %. Danmark har i samme periode kun haft en stigning på 10 % - fra 7,0 til 7,7 sygeplejerske pr indbyggere, og det fremgår tydeligt, at Danmark ikke kan følge med udviklingen i de øvrige OECD-lande. 3.2 sygeplejerskers herkomst En større andel af medlemmerne er af vestlig eller ikke-vestlig oprindelse i forhold til alle uddannede sygeplejersker. Det skyldes, at der indgår studerende i DSR s medlemsregister. Sammenholdes herkomstfordelingen blandt DSR medlemmer i beskæftigelse med alle beskæftigede kvinder, findes en noget mindre andel med ikke-vestlig oprindelse blandt medlemmerne (0,9 % mod 6,0 %). Tabel 6. Sygeplejersker og medlemmer fordelt på herkomst, 2006 Vestlig Ikke-vestlig Dansk I alt Medlemmer af DSR (1/1-06) Uddannede sygeplejersker Beskæftigede medlemmer af DSR Beskæftigede kvinder (nov. 2005) 2, 4 % 1,1 % 96,5 % 100,0 % 1,6 % 0,9 % 97,5 % 100,0 % 2,3% 0,9% 96,8% 100.0% 2,6 % 6,0 % 91,4 % 100,0 % Kilde: Danmarks Statistik og medlemsregisteret Arbejder inden for sundhedsområdet, jf. OECD s definition. 11 OECD-23: Australien, Belgien, Canada, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Irland, Italien, Japan, Luxembourg, Holland, New Zealand, Norge, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Tyskland, UK og USA, Østrig. 26

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Karakteristik af nyuddannede sygeplejersker årgang 1976-2006 Nyuddannede sygeplejersker bliver ældre og ældre, når de færdiggør deres uddannelse. Gennemsnitsalderen

Læs mere

Specialuddannede sygeplejersker og arbejdstid

Specialuddannede sygeplejersker og arbejdstid Specialuddannede sygeplejerskers arbejdstid Morten Bue Rath 28. november 2008 Specialuddannede sygeplejersker og arbejdstid 1. Sammenfatning Specialuddannede sygeplejersker har gennemsnitligt en højere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker

NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker Dan Yu Wang December 2015 NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker 1 ud af 6 sygeplejerske har en Pr. 1.1.2014 var der 90.820 personer i landet, der på et tidspunkt i livet har gennemført en sygeplejerskeuddannelse.

Læs mere

Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer

Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Maj 2009 Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015 Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 1.0 INDLEDNING Jobpatruljens sommerkampagne er nu nået til vejs ende for i år, og det er tid til at gøre status.

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Udflytning af statslige arbejdspladser

Udflytning af statslige arbejdspladser Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker Dan Yu Wang December 2013 Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker 1 ud af 6 uddannede sygeplejersker læser videre efter sygeplejestudiet Der var 86.996 uddannede

Læs mere

NOTAT Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt sygeplejersker

NOTAT Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt sygeplejersker Dan Yu Wang December 2015 NOTAT Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt sygeplejersker 1 ud af 6 sygeplejerske har en Pr. 1.1.2014 var da 90.820 personer i landet, der på et tidspunkt i livet

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Ledige lærere og sygeplejersker

Ledige lærere og sygeplejersker Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag Offentligt Ledige lærere og sygeplejersker 1. Indledning og sammenfatning Arbejdsmarkedsstyrelsen, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Danmarks

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

NOTAT Sygeplejersker beskæftiget i privat sektor

NOTAT Sygeplejersker beskæftiget i privat sektor Louise Kryspin Sørensen, Dan Yu Wang november 206 NOTAT Sygeplejersker beskæftiget i privat sektor 2002-205 Knap 9.800 sygeplejersker svarende til godt hver 7. beskæftigede sygeplejerske har hovedbeskæftigelse

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte

Læs mere

Lønstatistik. for statsansatte sygeplejersker 2016 (undtagen ledere)

Lønstatistik. for statsansatte sygeplejersker 2016 (undtagen ledere) Lønstatistik for statsansatte sygeplejersker 2016 (undtagen ledere) Lønstatistik for statsansatte sygeplejersker 2016 (undtagen ledere) Layout: Dansk Sygeplejeråd 16-78 Copyright Dansk Sygeplejeråd november

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet { CREAT- EDATE \@ 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Faktaark: Iværksætternes fortrop

Faktaark: Iværksætternes fortrop Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Disposition 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet 2. Seniorer

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Lønstatistik. for statsansatte sygeplejersker 2015 (undtagen ledere)

Lønstatistik. for statsansatte sygeplejersker 2015 (undtagen ledere) Lønstatistik for statsansatte sygeplejersker 2015 (undtagen ledere) Lønstatistik for statsansatte sygeplejersker 2015 (undtagen ledere) Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-85 Copyright Dansk Sygeplejeråd august

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Anvendelse af vikarer på sygehusene

Anvendelse af vikarer på sygehusene Kapitel 8 78 Anvendelse af vikarer på sygehusene Brug af vikarer er en naturlig del af det at drive et sygehusvæsen. Det kan være hensigtsmæssigt at bruge vikarer til for eksempel at lukke huller i forbindelse

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

KONGRES 2012. baggrundsbilag. Medlemmernes lønstigninger, ledighed, aldersfordeling m.m. i kongresperioden

KONGRES 2012. baggrundsbilag. Medlemmernes lønstigninger, ledighed, aldersfordeling m.m. i kongresperioden KONGRES 2012 baggrundsbilag Medlemmernes lønstigninger, ledighed, aldersfordeling m.m. i kongresperioden 1 Indholdsfortegnelse: Lønstigninger regionsansatte 3 o Ikke-ledende bioanalytikere og laboranter

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 30. november 2009 Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Siden efteråret 2008 har ledigheden været stigende inden for næsten alle

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR

LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR NOTAT US. 6206 8. DECEMBER 2008 BESKÆFTIGELSE & INTEGRATION LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ SUNDHEDSKARTELLETS OMRÅDE MONA LARSEN INDHOLD 1. FORMÅL OG HOVEDRESULTATER...3

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere