Fakta om sygeplejersker. samling af analyser oktober DSR Analyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fakta om sygeplejersker. samling af analyser oktober 2008. DSR Analyse"

Transkript

1 Fakta om sygeplejersker samling af analyser oktober 2008 DSR Analyse

2 Fakta om sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd ISBN Grafisk Enhed Copyright Dansk Sygeplejeråd 2008 Oktober 2008 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. En levende organisation med et stærkt demokrati 1.1 Hvem er dsr s potentielle medlemmer? Sygeplejerskernes organisering i dsr og sls Medlemsudvikling Medlemmernes herkomst En profession med høj værdi for samfundet 2.1 Sygeplejerskernes lønforhold Sygeplejerskernes arbejdstid, og deres over- og merarbejde Sygeplerskers sygefravær og langtidssygemelding Et stærkt fag i udvikling 3.1 Antallet af sygeplejersker Sygeplejerskers herkomst Sygeplejerskernes uddannelse optag, frafald og dimittering Sygeplejerskernes erhvervstilknytning og branchetilhør Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen 4.1 Mangel på sygeplejersker Mange sygeplejersker i vikarbureauer, den private sektor og uden for sygeplejerskefaget 39 3

4 Tabeller og figurer Tabel 1: Organisationsprocent fordelt på branche og sektor, Tabel 2: Organisationsprocent fordelt på branche og alder, Tabel 3: Organisationsprocent fordelt på landsdel og sektor, Figur 1: Samlet organisationsprocent SLS, Figur 2: Udvikling i medlemskaber i perioden Tabel 4: Alle medlemmer af DSR fordelt efter herkomst og medlemstyper i procent Figur 3: Offentligt ansattes løn i procent af privatansatte inden for samme uddannelse. 19 Figur 4: Kvinders løn i forhold til mænds inden for samme uddannelseslængde 20 Figur 5: Gennemsnitlig faktisk arbejdstid, Basis og specialsygeplejersker, Tabel 5: Sygeplejerskers erhvervstilknytning (20-69 år), Tabel 6: Sygeplejersker og medlemmer fordelt på herkomst, Tabel 7: Uddannelsesstatistik for professionsbacheloruddannelsen i sygepleje 27 Tabel 8: Udvikling af antal beskæftigede sygeplejersker i 1996 og 2006 (20-29 år) 28 Figur 6: Udviklingen i antallet af alle sygeplejersker og hospitalsansatte sygeplejersker i beskæftigelse,

5 Figur 7: Aldersfordelingen af beskæftigede sygeplejersker i 1996 og Figur 8: Sygeplejerskers ledighedsgrad i perioden Tabel 9: Andel af arbejdsløshed blandt sygeplejersker med vestlig oprindelse eller ikke-vestlig oprindelse i forhold til personer med dansk oprindelse, Index: Dansk oprindelse= Tabel 10: Beskæftigede sygeplejerskers branchetilhør i 1996 og 2006 (20-69 år) 32 Figur 9: Sygeplejerskers branchetilhør, fordelt på alder i Tabel 11: Beskæftigede sygeplejersker fordelt på branche og sektor (20-69 år), Tabel 12: Ubesatte sygeplejerskestillinger 35 Tabel 13: Andel ubesatte sygeplejerskestillinger, regionalt og nationalt 36 Tabel 14: Vækst i mangel på sygeplejersker i den offentlige sektor Tabel 15: Nettoafvandring fra den offentlige til den private sektor ( ) 40 Tabel 16: Så mange flere sygeplejersker vil være beskæftiget i det offentlige sundhedsvæsen og ældrepleje, hvis afvandringen væk fra sygeplejefaget reduceres 41 Tabel 17: Opfattelse af plads til seniorer på arbejdspladsen og forventet tilbagetrækning 42 5

6 6

7 Fakta om sygeplejersker Denne rapport er en samling af DSR Analyses arbejde i 2007 og Analyserne er primært baseret på information fra registeranalyser, spørgeskemaundersøgelser og opinionsundersøgelser, foretaget af DSR Analyse 1, hvilket afspejles i rapportens faktuelle form. Da rapporten er afgrænset til fakta om sygeplejersker, knyttes der ikke årsagsforklaringer eller forslag til indsatsområder til de præsenterede data. Rapporten er visse steder suppleret med resultater fra andre undersøgelser og forskningsresultater, herunder særligt SATH-undersøgelsen, som er foretaget af DSR i samarbejde med det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø (NFA). Formålet med denne samling af analyser er at give indblik i og oversigt over hvilken faktuel viden, der på nuværende tidspunkt eksisterer om sygeplejersker kategoriseret indenfor DSR s fire holdningspapirer: 1. En levende organisation med et stærkt demokrati 2. En profession med høj værdi for samfundet 3. Et stærkt fag i udvikling 4. Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen 1 Ved hver analyse vil det fremgå hvilke data analysen tager udgangspunkt i, men metoden vil af hensyn til rapportens forholdsvise korte version ikke indgå. I stedet kan analysernes metode findes i de tilgrundliggende notater 7

8 8

9 1. En levende organisation med et stærkt demokrati Organisationens mange forskellige aktiviteter tager afsæt i de forventninger og krav medlemmerne har til deres fagforening. DSR arbejder på alle niveauer for at opnå resultater, der er til gavn for medlemmerne og deres kollegaer, patienterne og borgerne og sundhedsvæsenet i sin helhed. Det er således af høj prioritet at varetage sygeplejerskernes og de studerendes interesser overfor arbejdsgivere og politiske beslutningstagere. Derfor taler DSR sygeplejerskernes sag og sætter sygeplejerskernes dagsorden, når det gælder løn og arbejdsvilkår, fagets og uddannelsens udvikling og de brede sundhedspolitiske spørgsmål. I dette afsnit indgår analyser af medlemmernes, deres organisering, udvikling i medlemskab og herkomst. De fleste af disse analyser er gennemført i forbindelse med Projekt Fastholdelse og Rekruttering. 1.1 hvem er dsr s potentielle medlemmer? Hovedparten af de autoriserede sygeplejersker arbejder inden for sygeplejens primære fagområde, som er de brancher, der henviser til sygeplejerskernes funktionsområde (hospitaler og kommunal sundhedsvæsen, samt relaterede undervisnings- og administrationsområder). Gruppen udgør 95 % af alle autoriserede sygeplejersker og betragtes som potentielle medlemmer af DSR. En mindre gruppe sygeplejersker er beskæftiget helt uden for sygeplejerskernes fagområder i f.eks. detailhandel, landbrug og industri. 1.2 sygeplejerskernes organisering i dsr og sls En stor andel af både sygeplejersker og sygeplejerskestuderende er organiseret i DSR eller SLS. Det viser opgørelser fra medlemsregisteret sammenholdt med Danmarks Statistik og opgørelser fra landets sygeplejeskoler. 9

10 Sygeplejerskers organisering i DSR i 2006 Ud af de i ca autoriserede sygeplejersker i beskæftigelse, var 90,1 % organiseret i DSR, jf. tabel 1. Fokuseres der på sygeplejersker ansat på hospitaler samt i det primære sundhedsvæsen, er organiseringsgraden 94,3 %. Tallene er baseret på en særkørsel fra Danmarks Statistik. Tabel 1. Organisationsprocent fordelt på branche og sektor, 2006 Offentlig Privat Total Primære brancher 95,5 75,5 94,3 Hospitaler 96,3 84,5 96,3 Sundhedsvæsen 97,3 82,6 91,7 Øvrige 92,5 62,1 89,9 Beslægtede brancher 54,7 39,6 44,4 Andre brancher 20,3 24,4 22,0 I alt 93,8 54,1 90,1 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og medlemsregisteret Definition af branchegruppering Primære brancher Primære brancher omfatter arbejdspladser som direkte kan henføres til sygeplejerskernes funktionsområde; at udføre sygepleje, at lede og koordinere sygepleje, at formidle sygepleje og at udvikle sygepleje. Med andre ord omfatter primær beskæftigelse sygepleje, administration, undervisning og forskning, hvilket finder sted på hospitaler, i det kommunale sundhedsvæsen, på uddannelsesinstitutioner, universiteter m.v. Den primære beskæftigelse inddeles i tre undergrupper: hospitaler, sundhedsvæsen og øvrige primære brancher. Øvrige primære brancher dækker f.eks. hjemmehjælp, plejehjem og døgninstitutioner. Beslægtede brancher Beslægtede brancher omfatter sygeplejersker, der arbejder med sundhedsrelaterede organisationer, institutioner eller virksomheder, hvor det ikke er en forudsætning at være sygeplejerskeuddannet, men hvor sygeplejersker kan bidrage med deres faglighed. Andre brancher Andre brancher omfatter sygeplejersker, der arbejder helt uden for sygeplejerskernes fagområde som i f.eks. detailhandel, landbrug eller industri uden relation til sundhedsvæsenet. 10

11 Sygeplejerskers organisering i DSR fordelt på arbejdsmæssige forhold viser, at jo længere væk sygeplejerskerne bevæger sig fra sygeplejefagets kerneområder, jo lavere er deres organisering. Analysen viser, at sygeplejersker ansat i den private sektor, i lægemiddelindustrien eller som underviser på universiteter/højere læreanstalter har en væsentlig lavere organiseringsgrad end sygeplejersker ansat i den offentlige sektor, på hospitaler eller som varetager sygeplejearbejde. Unge (20-39-årige) sygeplejersker er endvidere bedst organiseret jf. tabel 2. Den høje organisationsgrad blandt unge hænger sammen med, at de er ansat inden for de primære sygeplejefaglige brancher, hvor man finder de højeste organisationsgrader. Tabel 2. Organisationsprocent fordelt på branche og alder, år år år år år Total Primære brancher 95,5 93,7 94,6 95,6 87,7 94,3 Hospitaler 96,1 95,1 96,8 97,7 94,5 96,3 Sundhedsvæsen 96,1 91,8 93,6 92,1 77,1 91,7 Øvrige 89,8 88,0 89,5 93,3 84,0 89,9 Beslægtede brancher 62,1 36,5 45,8 50,2 37,0 44,4 Andre brancher ,0 I alt 94,4 89,8 88,4 89,8 75,9 90,1 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og medlemsregisteret 11

12 Desuden spiller sygeplejerskernes geografiske tilhørsforhold også ind på deres organisering. Sygeplejersker ansat i Nordsjælland og Københavnsområdet har en lavere organisationsprocent i forhold til sygeplejersker ansat i forskellige dele af Jylland jf. tabel 3. Tabel 3. Organisationsprocent fordelt på landsdel og sektor, 2006 Offentlig Privat Total København by 89,0 52,1 84,4 København omegn 91,9 44,7 85,7 Nordsjælland 89,6 46,7 82,6 Østsjælland 92,4 56,0 88,9 Vest- og Sydsjælland 95,1 60,9 91,8 Bornholm 91,2 62,5 89,8 Fyn 95,1 58,3 92,0 Sydjylland 96,3 62,6 93,6 Østjylland 95,0 53,5 91,6 Vestjylland 95,7 60,1 93,1 Nordjylland 96,3 59,6 93,8 I alt 93,8 54,1 90,1 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og medlemsregisteret 12

13 Studerendes organisering i SLS, ,7 % af de studerende er organiseret i SLS i 2008, jf. figur 1. Til sammenligning var organisationsprocenten 73,2 % i Figur 1. Samlet organisationsprocent SLS, % 75,0% 73,2% 70% 70,0% 69,8% 70,0% 72,5% 69,7% 60% Kilde: Indberetninger fra sygeplejeskolerne Der findes store regionale forskelle i organisationsprocenterne og store forskelle mellem skolerne. De studernde i Region Nordjylland er bedst organiseret (75,3%) og de studerende i Region Hovedstaden er dårligst organiseret (66,7%). Thisted er den uddannelsesinstitution, hvor organisationsprocenten er højest (91,9 %), mens uddannelsesinstitutionen ved Randers kun har organiseret 55,2 % af de studerende i 2008 og dermed den uddannelsesinstitution med lavest organisationsgrad. Bemærk dog, at organiseringen veksler meget over årene. 13

14 1.3 medlemsudvikling Over en 10-årig periode har DSRs medlemstal været stigende. Denne udvikling illustreres i figur 2. Pr var der aktive medlemmer i beskæftigelse (indland) og medlemmer i alt, hvilket er henholdsvis 6,6 % og 4,3 % flere medlemmer end der var pr Figur 2. Udvikling i medlemskaber i perioden Antal medlemmer Aktive i beskæftigelse Medlemmer i alt Note: Udvikling er angivet pr. 1. januar det pågældende år. Kilde: Medlemsstatistikken pr

15 1.4. medlemmernes herkomst DSR opdeler medlemmerne i fem overordnede typer jf. tabel 4. Når man sammenholder herkomsten for hver af de fem medlemstyper med samtlige medlemmer af DSR, findes følgende over- og underrepræsentationer: Dansk oprindelse er overrepræsenteret i gruppen af beskæftigede, seniorer og passive (marginalt) og underrepræsenteret i gruppen uden for beskæftigelse og studerende. Vestlig oprindelse er overrepræsenteret i gruppen uden for beskæftigelse, studerende og passive (marginalt), men underrepræsenteret blandt beskæftigelse og seniorer. Ikke-vestlig oprindelse er overrepræsenteret i gruppen af studerende og underrepræsenteret i de resterende fire beskæftigelsesformer. Tabel 4. Alle medlemmer af DSR fordelt efter herkomst og medlemstyper i procent 2006 Medlemstype i DSR Vestlig Ikke-vestlig Dansk I alt Beskæftigelse 2,3 0,9 96,8 100,0 Uden for beskæftigelse 3,5 0,6 95,9 100,0 Seniorer 1,5 0,9 97,6 100,0 Studerende 2,8 3,5 93,8 100,0 Passive 2,5 0,8 96,7 100,0 I alt 2,4 1,1 96,5 100,0 Kilde: særkørsel fra Danmarks statistik og medlemsregistret 15

16 16

17 2. En profession med høj værdi for samfundet Sygeplejerskeprofessionen har stor værdi for samfundet og for de enkelte patienter og borgere. Denne værdi skal derfor afspejles i sygeplejerskernes løn og arbejdsvilkår. Sygeplejersker skal honoreres på lige fod med medarbejderne i den private sektor. Det betyder, at sygeplejersker i basisstillinger skal have et lønniveau, der svarer til lønniveauet for medarbejdere med en mellemlang videregående uddannelse ansat i den private sektor. Sygeplejerskerne arbejder ofte i den offentlige sektor hvor hovedparten af de ansatte er kvinder mens mændene oftest er ansat i den private sektor. Lige løn handler derfor om lige løn mellem sektorer og lige løn mellem kønnene. I dette kapitel sættes der fokus på sygeplejerskernes arbejdsvilkår herunder løn, arbejdstid samt sygefravær. 2.1 sygeplejerskernes lønforhold Der er en tendens til, at privatansatte generelt tjener mere end offentligt ansatte, og at mandsdominerede faggrupper tjener mere end kvindedominerede faggrupper. Analyser fra Socialforskningsinstituttet viser, at gennemsnitslønnen for mænd er højere end for kvinder. Dette løngab kan forklares med en række faktorer som forskelle i mænd og kvinders uddannelsesniveau, erhvervserfaring, arbejdsfunktioner og sektor. Andre betydende forhold for løngabet er deltidsarbejde og børnepasningsorlov 2. DSR Analyse har set på sygeplejerskers lønforhold, og finder to dominerende problemstillinger: 1. Offentligt ansatte sygeplejersker i forhold til privatansatte sygeplejersker Sygeplejersker ansat i den offentlige sektor tjener i gennemsnit 175 kr. i timen ( ansættelsesforhold). I den private sektor er timelønnen for en sygeplejerske i gennemsnit 227 kr. (3.182 ansættelsesforhold). Lønnen i det offentlige er 52 kr. lavere end i det private, svarende til 23 %. 2. Offentligt ansatte sygeplejersker i forhold til beskæftigede i den private sektor med tilsvarende uddannelseslængde Sygeplejersker i den offentlige sektor tjener som nævnt ovenfor 175 kr. i timen. beskæftigede med en mellemlang videregående uddannelse i den private sektor tjener i gennemsnit 239 kr. ( ansættelsesforhold). Det er en lønforskel på 64 kr., hvilket svarer til et lønefterslæb på 27 % 3. 2 Rapport: Mænds og kvinders løn. En analyse af løngabet af Mette Deding & Kennson Wong, SFI, Det skal bemærkes, at benyttes alternativt timelønsbegrebet fortjeneste ekskl. gene, som typisk anvendes af Dansk Arbejdsgiverforening, så er lønefterslæbet for ikke-ledende sygeplejersker i den offentlige sektor på 25 % i forhold til privatansatte med tilsvarende uddannelseslængde. 17

18 Lønanalyser I de konkrete lønanalyser er der taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks Årslønsstatstikker for 2006 (eksklusiv unge og elever). Der er indberetningspligt og statistikken dækker således principielt alle offentlige lønmodtagere samt private lønmodtagere i virksomheder med over 10 ansatte. Danmarks Statistiks lønstatistikker er det bedste tilgængelige statistikgrundlag til at foretage lønanalyser på tværs af uddannelse, branche og sektorer. Lønanalyserne tager udgangspunkt i lønbegrebet smalfortjeneste inkl. pension, som er meget tæt på det lønbegreb, der anbefales i loven om kønsopdelte lønstatistikker, hvor dog skattepligtige personalegoder er inkluderet. Dette lønbegreb er det, der kommer tættest på en normal timeløn, idet der ikke indgår betaling i forbindelse med ferie, sygdom, personalegoder o.l., ligesom genetillæg heller ikke er inkluderet. Lønbegrebet er principielt uafhængig af antallet af præsterede timer og kommer dermed tættest på den aftalte timeløn. Lønsammenligningerne er udarbejdet for ikke-ledende sygeplejersker med en sygeplejerskeuddannelse sat i forhold til beskæftigede i ikke-ledende stillinger i den private sektor med en mellemlang videregående uddannelse. Offentligt ansatte i forhold til privatansatte inden for samme uddannelse Figur 3 viser, at når en privatansat med mellemlang videregående uddannelse tjener 100 kr., så tjener en offentlig ansat med samme uddannelseslængde 73 4 kr. For personer med en erhvervsfaglig uddannelse gælder det, at når en privatansat tjener 100 kr. så tjener en offentlig ansat med samme uddannelseslængde 86 kr. Ligeledes for personer med kort videregående uddannelse gælder det, at når en privatansat tjener 100 kr., tjener en offentlig ansat med samme uddannelseslængde 88 kr. 4 Tallene er fra Danmarks Statistik og trukket i statistikbanken. Privatansatte er fra lønstatistik for private Offentligt ansatte er sammenvejede tal fra lønstatistikken for staten 2006 samt lønstatistikken for amt og kommuner Uddannelsesgrupperne afspejler højeste fuldførte uddannelse og er afgrænset ud fra Danmarks Statistiks definition. Gymnasial er sammenvejet af almen gymnasieuddannelse og erhvervsgymnasial uddannelse. Tallene for I alt er et sammenvejet gennemsnit af alle uddannelser. 18

19 Figur 3. Offentligt ansattes løn i procent af privatansatte inden for samme uddannelse 100 Indeks (privat løn = 100) Grundskole Gymnasial Erhvervsfagl. KVU MVU LVU I alt Kilde: Danmarks Statistik, Lønstatistik for 2006 for private, stat og kommuner Kvinders løn i forhold til mænds inden for samme uddannelse Ser man på alle i beskæftigelse, hænger lønefterslæbet for offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse tæt sammen med den store andel af kvinder i denne uddannelsesgruppe. Det vil sige, at jo større kvindeandel, jo større lønefterslæb til mændene. Når en mand med mellemlang videregående uddannelse tjener 100 kr., tjener en kvinde med samme uddannelseslængde 76 kr. (fremgår af søjlerne), jf. figur 4. For personer med erhvervsfaglig uddannelse gælder det, at når en mand tjener 100 kr., så tjener en kvinde med samme uddannelseslængde 85 kr. Herudover viser figur 4 andelen af kvinder inden for den givne uddannelsesgruppe. Det fremgår, at kvinder udgør 69 % af beskæftigede med mellemlang videregående uddannelse (fremgår af kurven). For personer med erhvervsfaglig uddannelse udgør kvinderne 49 %. 19

20 Figur 4. Kvinders løn i forhold til mænds inden for samme uddannelseslængde Lønindeks (v.akse) Kvindeandel (h.akse) Indeks (Mænd løn = 100) Andel af kvinder 60 Grundskole Gymnasial Erhvervsfagl. KVU MVU LVU I alt 30 Kilde: Danmarks Statistik, Lønstatistik for 2006 for private, stat og kommuner 2.2 sygeplejerskernes arbejdstid, og deres over- og merarbejde Sygeplejersker arbejder lige så meget som tilsvarende grupper i befolkningen Sammenlignes sygeplejersker med resten af befolkningen viser beregningerne, at sygeplejersker arbejder lige så meget som resten af befolkningen, når der tages højde for alders- og kønsfordelingen. Den gennemsnitlige faktiske arbejdstid i befolkningen er godt 35 timer ugentlig 5. Tallet fra Danmarks Statistik er baseret på selvrapporterede data. Det tilsvarende tal for sygeplejersker er 35,5 timer pr. uge ifølge SATH undersøgelsen 6. 5 Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse. Tallet er korrigeret i forhold til sygeplejerskers alders- og kønsfordeling. 6 SATH er en spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskernes arbejdsmiljø, trivsel og helbred gennemført i 2007 af DSR i samarbejde med Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø. Undersøgelsen er baseret på et postomdelt spørgeskema, der er udsendt til aktive sygeplejersker i Danmark. Dataindsamlingen er foretaget fra 23. april til og med juni I undersøgelsen indgår deltagere, hvilket svarer til en besvarelsesprocent på 79,5 %. 20

21 Sygeplejerskers gennemsnitlige arbejdstid er ifølge SATH undersøgelsen sammensat af en aftalt ugentlig arbejdstid på 32,5 timer. Dertil kommer gennemsnitligt 2 ugentlige timers over- og merarbejde, der ikke afspadseres. Endelig kan arbejde i bijob opgøres til gennemsnitligt en time om ugen. Dette giver en samlet arbejdstid for sygeplejersker på 35,5 timer ugentligt. Færre fuldtidsansatte men den gennemsnitlige arbejdstid er stabil Opgørelser fra FLD 7, viser, at over halvdelen af sygeplejerskerne arbejder mindre end fuld tid (37 timer). I 1999 var det 50,3 % og i 2007 var det 55,2 %. Blandt de personer, der arbejder under 37 timer, arbejder langt hovedparten af disse imidlertid mellem timer. På baggrund heraf kan den gennemsnitlige aftalte arbejdstid i 2007 opgøres til 32 timer og 46 minutter. Niveauet vurderes til at være stort set uændret gennem de sidste 8 år. Stigende omfang af over- og merarbejde Omfanget af overarbejde (forstået som arbejde ud over aftalt arbejdstid dvs. både overog merarbejde) er vanskeligt at gøre op. Dels skal man sondre mellem over- og merarbejde, dels er der forskel på, hvorvidt dette over- og merarbejde afspadseres eller udbetales. Opgørelser af overarbejde har hidtil taget udgangspunkt i to spørgeskemaanalyser, nemlig SATH undersøgelsen samt en analyse fra FTF s medlemspanel (fra 2006). Disse analyser har vist, at syv ud af ti sygeplejersker har overarbejde. I SATH analysen er antallet af overarbejdstimer opgjort til to timer om ugen i gennemsnit. Med udgangspunkt i FLD viser analyser, at sygeplejersker (alle grupper) har 62 minutters udbetalt over- og merarbejde om ugen, således at arbejdstid inkl. over-/merarbejde er på 33 timer og 48 minutter (ekskl. bijob) 8. Udtrækket fra FLD kan ikke sige noget om, hvor stor en andel af sygeplejerskerne der arbejder over. Bemærk i øvrigt, at analyserne fra FLD ikke kan indregne FEA (frivillig ekstraarbejde) vagter o.l. For sygeplejersker i regionerne er over- og merarbejdet på 65 minutter om ugen, hvilket giver en arbejdstid inkl. over- og merarbejde i regionerne på 34 timer og 13 minutter (ekskl. bijob). Det totale overarbejde blandt sygeplejersker svarer til fuldtidsstillinger i Stigningen i overarbejde fra 2006 til 2007 har samlet set bidraget til at øge arbejdsstyrken med 512 fuldtidsstillinger. Specialuddannede sygeplejersker Specialuddannelser er nødvendige for at sygeplejersker på fuldt forsvarlig og selvstæn- 7 Det Fælleskommunale Løn Data Kontor (i Kommunernes Landsforening). 8 Dette tal er baseret på den faktisk registrerede arbejdstid, hvor ovenstående tal fra SATH undersøgelsen er baseret på selvrapporterede tal. Der er tendens til, at selvrapporterede tal afviger systematisk fra registerbaserede opgørelser det gælder alle uanset faggruppe. I nærværende opgørelser viser de selvrapporterede tal en arbejdstid inkl. overarbejde på 34,5 timer (ekskl. bijob), mens de registerbaserede oplysninger viser en arbejdstid inkl. overarbejde på 33 timer og 48 minutter. (ekskl. bijob). 21

22 dig vis kan varetage opgaver indenfor et givent område. Flere specialuddannede sygeplejersker betyder således et løft af den sygeplejefaglige kvalitet indenfor et givent område. Endvidere medvirker specialuddannelser til øget rekruttering og fastholdelse af fagligt stærke og kompetente sygeplejersker. Specialuddannede sygeplejersker har gennemsnitligt en højere aftalt arbejdstid og flere ugentlige over- og merarbejdstimer end basissygeplejersker. I alle aldersgrupper arbejder specialuddannede sygeplejersker ca. to timer mere om ugen end basissygeplejersker med undtagelse af gruppen med sygeplejersker mellem år, hvor de specialuddannede sygeplejersker arbejder ca. 4 timer mere end basissygeplejersker i samme aldersgruppe, jf. figur 5. Figur 5. Gennemsnitlig faktisk arbejdstid, Basis og specialsygeplejersker, Timer/uge ,8 37,7 35,8 33,9 35,5 33,4 Special 33,2 35,2 Basis 33, , år år år år år Kilde: Særudtræk fra FLD for 2007 Bijob Ifølge SATH undersøgelsen fra 2007 har 14 % af sygeplejerskerne et bijob á ca. seks timer om ugen. Omregnet til alle sygeplejersker svarer det til knap en times bijob om ugen i gennemsnit. I samarbejde med MEGAFON er 603 tilfældigt udvalgte sygeplejersker mellem år, med ansættelse på offentlige hospitaler blevet spurgt om, hvorfor de har et bijob og hvis ikke, om de overvejer at starte i et bijob. 22

23 13 % af de adspurgte har et bijob. Af disse arbejder 41 % for Et privat vikarbureau, 18 % på Et privathospital og 41 % for Anden arbejdsgiver. Hvis man sætter antallet af sygeplejersker i det offentlige hospitalsvæsen til , svarer det altså til, at i alt ca sygeplejersker arbejder i bijob med et privat vikarbureau som arbejdsgiver, og knap sygeplejersker arbejder i bijob med et privathospital som arbejdsgiver. Hertil kommer yderligere ca , der arbejder i et bijob med en anden arbejdsgiver. Det vil sige, at knap sygeplejersker i det offentlige hospitalsvæsen arbejder i et bijob ved siden af deres hovedansættelse. Hertil kommer naturligvis de sygeplejersker, der er fastansat i private vikarbureauer og på private hospitaler. Blandt de der ikke har et bijob, overvejer 11 % at finde et bijob. 89 % har ikke overvejet denne mulighed. Hovedparten overvejer et bijob i et privat vikarbureau (59 %), mens 10 % overvejer bijob på et privathospital, og 31 % overvejer en anden arbejdsgiver end de to ovenstående. 2.3 sygeplerskers sygefravær og langtidssygemelding Sygefraværet blandt basis- og specialsygeplejersker i kommuner og amter/regioner steg fra 11,6 dagsværk i 2005 til 12,8 dagsværk i 2006, en stigning på 10,5 %. Til sammenligning steg sygefraværet blandt alle beskæftigede i kommuner og amter/regioner med 9 % 9. Det stigende sygefravær fra 2005 til 2006 kostede det offentlige sundhedsvæsen ca. 63 mio. kr. i lønomkostninger. I tilfælde af at fraværet fra 2005 til 2006 blev dækket af vikarer, ville omkostningen udgøre knap 112 mio. kr. for det offentlige sundhedsvæsen. Tilfælde af langtidssygemeldte sygeplejersker er også stigende. Fra 2005 til 2006 er den procentvise stigning 31,8 % for sygdomsforløb over 28 arbejdsdages sygdom i træk. Størst er stigningen i den sekundære sektor. De langtidssygemeldte sygeplejersker er endvidere syge i længere tid. Eksempelvis steg den gennemsnitlige sammenhængende sygdomsperiode i gruppen af tilfælde over 28 arbejdsdages sygdom i træk fra 55,0 arbejdsdage i 2005 til 60,1 arbejdsdage i Det svarer til en stigning på 9,3 %, og igen ses den største stigning i den sekundære sektor. 9 Sygefraværet blandt basis- og specialsygeplejersker i amterne steg fra gennemsnitligt 11,6 dagsværk i 2005 til 12,8 dagsværk i Det er en stigning på 10,3 %. Blandt basis- og specialsygeplejerskerne i kommunerne steg sygefraværet med 11,1 % fra gennemsnitligt 11,7 dagsværk i 2005 til 13,0 dagsværk i

24 24

25 3. Et stærkt fag i udvikling Professionel sygepleje har afgørende betydning for patienternes og borgernes helbred, overlevelse og sikkerhed. Det dokumenterer international forskning. Derfor er det vigtigt, at sygeplejersker yder sygepleje af høj kvalitet. For at sikre sygepleje af høj kvalitet kræves et tilstrækkeligt antal sygeplejersker, som er uddannet på højt niveau. Dette kapitel omfatter analyser af antallet af sygeplejersker, sygeplejerskernes herkomst, deres uddannelse samt erhvervstilknytning og ledighed. 3.1 Antallet af sygeplejersker Ifølge Sundhedsstyrelsens bevægelsesregister over autoriserede sygeplejersker for 2006 var der beskæftigede, i arbejdsstyrken og i alt mellem år. Tabel 5. Sygeplejerskers erhvervstilknytning (20-69 år), år år år år I alt år Beskæftigede Arbejdsløse Arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken I alt Note: Beskæftigede omfatter alle beskæftigede inklusiv beskæftigede på orlov (arbejdsmarkedsorlov eller barsel) eller på sygedagpenge. I Arbejdsstyrken indgår beskæftigede og arbejdsløse og I alt indeholder alle autoriserede sygeplejersker. der er tale om befolkningen pr. 1/1-06 med arbejdsmarkedsoplysninger november året før. Kilde: Sundhedsstyrelsens Bevægelsesregister 25

26 Antallet af sygeplejersker sammenlignet med andre lande Analyser fra OECD viser, at der i 1995 var 7,0 beskæftigede sygeplejersker 10 pr borgere i Danmark. Dette antal steg til 7,7 pr borgere i Trods denne stigning er antallet af sygeplejersker pr. indbygger lavere i Danmark end i størsteparten af de vestlige OECD-lande (OECD-23) 11. I OECD-23 var der i gennemsnit 9,9 sygeplejersker pr indbyggere i Danmark ligger således nummer 15 ud af 21 lande i OECD-23. Kun følgende lande har færre sygeplejersker pr indbyggere end Danmark: Finland, Frankrig, Spanien, Italien, Portugal og Grækenland. Siden 1995 er OECD-23 gået fra at have 7,9 sygeplejerske pr indbyggere til 9,9 pr indbyggere i 2004, hvilket er en stigning på 25 %. Danmark har i samme periode kun haft en stigning på 10 % - fra 7,0 til 7,7 sygeplejerske pr indbyggere, og det fremgår tydeligt, at Danmark ikke kan følge med udviklingen i de øvrige OECD-lande. 3.2 sygeplejerskers herkomst En større andel af medlemmerne er af vestlig eller ikke-vestlig oprindelse i forhold til alle uddannede sygeplejersker. Det skyldes, at der indgår studerende i DSR s medlemsregister. Sammenholdes herkomstfordelingen blandt DSR medlemmer i beskæftigelse med alle beskæftigede kvinder, findes en noget mindre andel med ikke-vestlig oprindelse blandt medlemmerne (0,9 % mod 6,0 %). Tabel 6. Sygeplejersker og medlemmer fordelt på herkomst, 2006 Vestlig Ikke-vestlig Dansk I alt Medlemmer af DSR (1/1-06) Uddannede sygeplejersker Beskæftigede medlemmer af DSR Beskæftigede kvinder (nov. 2005) 2, 4 % 1,1 % 96,5 % 100,0 % 1,6 % 0,9 % 97,5 % 100,0 % 2,3% 0,9% 96,8% 100.0% 2,6 % 6,0 % 91,4 % 100,0 % Kilde: Danmarks Statistik og medlemsregisteret Arbejder inden for sundhedsområdet, jf. OECD s definition. 11 OECD-23: Australien, Belgien, Canada, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Irland, Italien, Japan, Luxembourg, Holland, New Zealand, Norge, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Tyskland, UK og USA, Østrig. 26

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker Dan Yu Wang December 2013 Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker 1 ud af 6 uddannede sygeplejersker læser videre efter sygeplejestudiet Der var 86.996 uddannede

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde. LIGELØN LIGELØN Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-065-3 Grafisk Enhed 09-105 Copyright Sundhedskartellet 2009 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 2013 Tandplejeprognose udbud af personale i tandplejen 2013-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Efter en flot indsats er du nu snart uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014

Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014 Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014 Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd 14-95 Foto: Lizette Kabré Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t: klc@fanet.dk issn

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn 1903-4857 maj 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt:

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: KLC@fanet.dk issn

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK 18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER Efter en flot indsats er du nu netop uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

Lønstatistik for begyndere. en introduktion

Lønstatistik for begyndere. en introduktion en introduktion en introduktion 1. Indledning I forbindelse med en forhandling har du brug for at kunne præsentere lønudviklingen blandt sygeplejersker i din egen (amts)kommune fra 2001 til 2002. Lønudviklingen

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere