Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne"

Transkript

1 Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår i livet man tjener mest. Lavtuddannede tjener mest i de unge år, mens højtuddannede tjener mest i de middel-sene leveår, dvs. fra 50'erne og frem til 80-års alderen. Ufaglærte når som hurtigst den højeste indkomst, nemlig som 46-årige, mens personer med uddannelse i bagagen typisk er nogle år ældre. Gør man den samlede indkomst op gennem livet, er der ingen tvivl om, at de danskere, der har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse, tjener mange millioner mere end ufaglærte. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 3. september 2012 Analysens hovedkonklusioner I gennemsnit tjener danskerne mest fra slutningen fra 40-årsalderen til slutningen af 50'erne. Ufaglærte er typisk 46 år, når indkomsten topper, mens akademikere næsten er fyldt 60 år. Årsagen er, at højtuddannede tjener hovedparten af deres indkomst fra 50- til 80-årsalderen, mens personer med kortere uddannelser tjener mest tidligt i livet. De personer, der har de længste uddannelser, tjener mange millioner mere gennem livet end ufaglærte, men selv blandt personer med samme uddannelse er der stor forskel på at være i midten af 50'erne og i 20'erne. For flere af uddannelsesgrupperne i analysen er den højeste indkomst, der optræder i de middel-sene år, 7-8 gange større end indkomsten i 25- årsalderen. De store variationer i danskernes indkomst betyder, at der er stor forskel på forbrugsmulighederne både mellem generationerne og uddannelsesgrupperne. De yngre generationer og de lavest uddannede har langt mindre til forbrug end midaldrende og højtuddannede. Indkomstprofilerne i analysen viser, at selvom højtuddannede i de helt unge år ikke har så høj en indkomst, så tjener det sig rigeligt ind at tage en uddannelse, da uddannede allerede tidligt i livet "løber fra" de ufaglærte, når det gælder den samlede livsindkomst. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Livsindkomsten topper i slutningen af 40-årsalderen AE har gennem flere år kortlagt danskernes indkomst gennem livet (se boks 1). I figur 1 ses den gennemsnitlige disponible årsindkomst 1 ved forskellige alderstrin. Typisk er indkomsten stigende frem til 40'erne, hvor indkomsten topper et sted i midten af 40-årsalderen. Fra slutningen af 50'erne falder indkomsten typisk igen. For den gennemsnitlige dansker topper indkomsten ved en årlig disponibel indkomst på omkring kr. (efter skatter). Figur 1. Gennemsnitlig årsindkomst ved forskellige alderstrin (2012-priser) Kr Kr år 30 år 35 år 40 år 45 år 50 år 55 år 60 år 65 år 70 år 0 Gns. Årsindkomst Anm: Den gennemsnitlige årsindkomst er beregnet som et vægtet snit ud fra befolkningens højeste fuldførte uddannelse i 2011 for årige. Den disponible livsindkomst er summen af al indkomst, dvs. løn, overskud af egen virksomhed og overførsler samt udbetalinger fra pensioner og kapitalindkomst fratrukket skatteindbetalinger. Indkomsten er beregnet som et gennemsnit for alle årige i 2010, dvs. både ledige og beskæftigede. Opregnet til 2012-priser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010). Uddannelse har stor betydning for indkomstniveauet Der er mange forhold, der har betydning for, hvor meget man tjener gennem livet. Høj jobsikkerhed og god løn er de to ting, der betyder allermest for livsindkomsten, og derfor er uddannelse også altafgørende. Tabel 1 viser, hvor meget af den samlede livsindkomst, der er indtjent ved forskellige aldersgrupper, samt ved hvilken alder indkomsten "topper". Ved 25-årsalderen er den opnåede livsindkomst for ufaglærte på niveau med faglærte og personer med en videregående uddannelse, når man ser bort fra akademikerne, der ligger lidt lavere. Men når livsindkomsten gøres op ved 40-års alderen, så har personer med en uddannelse i bagagen allerede tjent mere end ufaglærte. Forskellen bliver kun større med tiden. Ved 50-årsalderen er ufaglærte omkring en million kroner bagud. 2 I tabellen ses også den samlede livsindkomst. Mens ufaglærte i gennemsnit tjener knap 11 mio. kr., så ligger de forskellige uddannelsesgrupper flere millioner over. Livsindkomsten kan ses som et udtryk for de forbrugsmuligheder, der er gennem livet. Når ufaglærte i gennemsnit har 1,6 mio. kr. mindre i dispo- 1 Den disponible indkomst gælder summen af lønindkomst, kapitalindkomst og overførsler fratrukket indkomstskatter. Overskud af egen virksomhed samt udbetalinger fra pensioner indgår også. 2 Fokus i denne analyse er IKKE at beregne gevinsterne af uddannelserne. Det er gjort i tidligere analyser, hvor der er taget højde for personlig heterogenitet. Denne analyse viser blot forskelle i livsindkomst, og ikke hvad de uddannede havde tjent uden en uddannelse. 2

3 nibel livsindkomst, så betyder det, at der alt andet lige vil være råd til mindre. Det kan fx betyde færre ferier eller en lavere boligstandard. Tabel 1 viser desuden den eksakte alder, hvor den disponible indkomst topper. Mens ufaglærtes indkomst topper v. 46-årsalderen, så sker det typisk senere for de andre uddannelsesgrupper. En erhvervsuddannet topper gennemsnitligt som 47-årig, mens en akademiker topper som 59-årig. De korte videregående uddannelser skiller sig ud, da det er ved 44-års alderen, at indkomsten topper. Tabel 1. Disponibel livsindkomst for forskellige uddannelsesgrupper år år år Samlet år Mio. kr. (2012-priser) Toppunkt Alder Ufaglærte 0,9 3,6 5,7 10,9 46 Faglærte 1,0 4,2 6,6 12,5 47 KVU 1,0 4,5 7,2 13,9 44 MVU 0,9 4,5 7,4 15,0 48 LVU 0,8 4,7 8,6 19,9 59 Gennemsnit 0,9 4,1 6,7 13,1 48 Anm: "Gennemsnit" er regnet som et vægtet gennemsnit af grupperne ud fra befolkningens højeste fuldførte uddannelse i 2011 for årige. Den disponible livsindkomst er summen af al indkomst, dvs. løn, overskud af egen virksomhed og overførsler samt udbetalinger fra pensioner og kapitalindkomst fratrukket skatteindbetalinger. I figuren er den årlige indkomst fra 30-årsalderen lavet som et 5-års glidende gennemsnit for at gøre præsentationen mere klar. Indkomsten er fremskrevet til 2012-niveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010). En anden måde at anskue forskellen mellem generationernes forbrugsmuligheder er ved at se på hvor meget af den samlede indkomst, der er tjent ved forskellige alderstrin, jf. tabel 2. I års alderen har ufaglærte typisk tjent knap 8 procent af deres livsindkomst, hvilket er mere end nogen anden uddannelsesgruppe. Det betyder, at ufaglærte ofte i de unge år oplever at have en højere indkomst end andre grupper. Ser man derimod på næste interval fra 26 til 49-årsalderen, så er det faglærte og personer med korte videregående uddannelser, der har tjent mest, mens personer med mellemlange og lange videregående uddannelser er dem, der tjener mest fra de er fyldt 50 år. Tabel 2. Andel af samlet livsindkomst opgjort gennem livet år år år år Ufaglærte 7,9 42,6 49,5 100,0 Faglærte 7,7 43,4 48,9 100,0 KVU 6,9 43,1 49,9 100,0 MVU 6,1 41,4 52,5 100,0 LVU 3,9 37,3 58,7 100,0 Anm: Tabellen viser andelen af den samlede indkomst, som man tjener frem til 25 år, fra 26 til 49 år og fra 50 år og ældre. Den disponible livsindkomst er summen af al indkomst, dvs. løn, overskud af egen virksomhed og overførsler samt udbetalinger fra pensioner og kapitalindkomst fratrukket skatteindbetalinger. I figuren er fra den årlige indkomst fra 30-årsalderen lavet som et 5-års glidende gennemsnit for at gøre præsentationen mere klar. Indkomsten er fremskrevet til 2012-niveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010). Pct. Et samlet overblik over indkomsten gennem livet ses i figur 2. Her ses nemlig, at mens ufaglærte, har den højeste disponible indkomst i 20'erne, så er indkomsten højest for de uddannede i størstedelen af 3

4 livet, dvs. fra 30'erne og til 80-årsalderen. Faktisk bliver de ufaglærte hurtigt overhalet af de forskellige uddannelsesgrupper. Personer med en faglært uddannelse som fx tømrere og kokke har overhalet de ufaglærte, når de fylder 24 år, mens personer med korte og mellemlange videregående uddannelser (fx datamatikere og diplomingeniører) overhaler som årige og akademikere som 28-årige. Figur 2. Disponibel livsindkomst, år kr kr Ufaglært Faglært KVU MVU LVU (incl. Ph.d.) Anm.: Den disponible livsindkomst er summen af al indkomst, dvs. løn, overskud af egen virksomhed og overførsler samt udbetalinger fra pensioner og kapitalindkomst fratrukket skatteindbetalinger. I figuren er den årlige indkomst fra 30-årsalderen lavet som et 5-års glidende gennemsnit for at gøre præsentationen mere klar. Indkomsten er fremskrevet til 2012-niveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010). Forklaringen på, at det typisk er i midten af 40'erne, at man rent indkomstmæssigt når toppunktet, er, at de fleste i denne aldersgruppe har en god tilknytning til arbejdsmarkedet, samtidig med at man typisk er på toppen af karrieren. Når man står i midten af 40'erne eller 50'erne har man samlet en del erfaring, der typisk betyder gode stillinger og gode lønninger. Det er især tydeligt for de uddannede, at man efter endt uddannelse har en støt stigende indkomstprofil i takt med, at erfaringen stiger. De ufaglærtes indkomst stiger også fra de unge år, men kommer aldrig op i nærheden af det samme niveau som de uddannedes indkomst. Forklaringen er både, at en uddannelse giver bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, men også at uddannede typisk har en højere timeløn. Kokke topper tidligt, læger topper sent Indtil videre har fokus været på de store uddannelsesgrupper, men da der er meget stor variation inden for grupperne, er det vigtig også at se på de enkelte uddannelser, hvilket ses i tabel 3 og 4. Tabellerne viser både den samlede disponible livsindkomst, det alderstrin, hvor den årlige indkomst topper, selve indkomstniveauet i det givne år samt hvor meget højere indkomsten er i top-året set i forhold til 25- årsalderen. Det ses, at kokke er den faglærte uddannelse, der topper tidligst, allerede når de fylder 40 år, men også grafikere og elektrikere topper tidligt. Mange ting spiller ind i forhold til, hvornår man topper. Både hvornår man begynder på sin uddannelse, men også hvor høj beskæftigelsen og lønnen er. Det ses fx, 4

5 at SOSU-assistenter er relativt gamle, før end de topper, og det hænger sammen med, at mange tager uddannelsen i en høj alder. Blandt de videregående uddannelser er der endnu større variation end for faglærte. En række korte uddannelser som økonomer og farmakonomer topper relativt tidligt, 43 år, mens betjente først topper, når de fylder 61 år. Da pensionsudbetalinger indgår i den disponible livsindkomst, så er der en række uddannelser, hvis indkomst topper i den pensionsmodne alder. Det kan både ske, hvis der er tale om en erhvervsgruppe, der typisk trækker sig sent tilbage, og hvor mange altså stadig er på arbejdsmarkedet, men det kan også være fordi, der sker store udbetalinger af fx kapitalpensioner. Alt i alt afspejler den disponible indkomst, hvem der har mest til sig selv. Forholdet mellem "top"-indkomsten og indkomsten ved 25-årsalderen viser, hvor meget indkomsten stiger for uddannelsesgruppen. For personer med videregående uddannelser er der tale om, at indkomsten forøges med op til 8 gange "ungdomsindkomsten", mens faglærte ligger på 1,3 til 1,8 gange indkomsten som 25-årig. Den store forskel skyldes primært, at der er en række akademiske uddannelser, hvor man trækker sig sent tilbage og har en god indkomst sent, samtidig med at man ofte var under uddannelse som 25-årig. Det er vigtigt at holde in mente, at en lav "toppunkts"-alder ikke siger noget om, hvad den samlede livsindkomst er. "Toppunkts"-alderen siger blot noget om, hvornår i livet indkomsten er højest. En liste over den samlede livsindkomst ses i tabel 3. Tabel 3. Disponibel livsindkomst og alder for højeste indkomst, ufaglærte og faglærte Samlet disponibel livsindkomst (18-80 år) "Toppunkts"-alder (alder for højeste indkomst) Årlig indkomst v. toppunkt Vækst-faktor (indkomst v. top sammenlignet med 25 år) Mio. kr. Alder Kr. Faktor Ufaglærte 10, ,4 Kokke, tjenere 12, ,3 Grafikere, fotografer 11, ,4 Elektrikere, el-montører 14, ,3 Tandklinikassistenter 10, ,5 Frisører, kosmetologer 10, ,3 Smede, industrimontører 12, ,3 Industriteknikere 13, ,4 Mekanikere 13, ,3 Salgsassistenter 12, ,4 Murere, brolæggere 12, ,4 Malere, VVS-montører 12, ,3 SOSU-hjælpere 11, ,4 5

6 Køkkenassistenter, mejerister Bankassistenter, sekretærer Tømrere, bygningsmontørere 11, ,4 13, ,4 12, ,4 Slagtere, bagere 12, ,3 SOSU-assistent 12, ,8 Dyrepassere, landmænd Øvrige (chauffører, vagter ) 12, ,5 12, ,3 Erhvervsuddannelse i alt 12, ,3 Anm: Ufaglærte dækker alle, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Den disponible livsindkomst er angivet i 2012-priser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Tabel 4. Disponibel livsindkomst og alder for højeste indkomst, videregående uddannelser Fødevareteknologer, økonomaer Farmakonomer, tandplejere Skuespillere, producere Samlet disponibel livsindkomst (18-80 år) "Toppunkts"-alder (alder for højeste indkomst) Årlig indkomst v. toppunkt Vækst-faktor (indkomst v. top sammenlignet med 25 år) Mio. kr. Alder Kr. Faktor 13, ,9 12, ,4 12, ,5 Laboranter 12, ,3 Diætister 12, ,6 Korrespondenter, multimediedesignere El-installatører, maskinteknikere Akademi- og finansøkonomer 12, ,9 14, ,8 15, ,0 Landbrugstekniker 12, ,9 Politi- og fængselsbetjente Datamatikere og merkonomer 15, ,7 14, ,5 Korte vid. udd., i alt 13, ,6 Erhvervskorrespondenter 13, ,9 Diplomingeniører 17, ,6 Sygeplejersker 13, ,4 Journalister, bibliotekarer 15, ,6 Pædagoger 12, ,4 Folkeskolelærere 15, ,9 Ergoterapeuter, fysioterapeuter 14, ,8 Bygningskonstruktører 15, ,6 6

7 Socialrådgivere 14, ,8 Maskinmestre, officerer 18, ,7 Handelsbachelorer 19, ,0 Bioanalytikere 14, ,2 Mellemlange vid. udd. I alt 15, ,0 Tandlæger, farmaceuter 22, ,1 Økonomer, civiløkonomer 23, ,4 Pædagogiske udd. 15, ,1 Konservatorieuddannede 13, ,6 Læger 28, ,3 Dyrlæger 17, ,1 Arkitekter 15, ,3 Civilingeniører 20, ,0 Forskere 20, ,8 Jurister, politologer 22, ,2 Sociologer, psykologer 16, ,6 Humanister, teologer 15, ,7 Matematikere, fysikere 18, ,4 Lange vid. udd., i alt 19, ,4 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Boks 1. Sådan beregnes livsindkomsten Livsindkomstanalysen er lavet på Danmarks Statistiks registerdata, der indeholder oplysninger om befolkningen pr. 1. januar samt indkomstoplysningerne fra Analysen er lavet på en 20 -procents stikprøve af hele befolkningen i alderen år og indeholder knap personer ( personer, når der ses bort fra de ufaglærte, der har taget en gymnasial uddannelse). Livsindkomsten er beregnet for alle, dvs. både ledige og beskæftigede. Da indkomstoplysningerne stammer fra 2009 er resultaterne påvirket af den økonomiske krise, og afspejler derfor, at der er gevinster af uddannelser selv under krisen, hvor især ufaglærte er ramt af ledighed. Livsindkomsterne er fremskrevet til 2012-niveau med lønstigningstakten fra ADAM frem til 20 10, og dernæst LO s lønskøn frem til Opdateres når LO s endelige prognose foreligger. Der er ikke foretaget en diskontering af indkomsterne svarende til en implicit antagelse om, at den forventede reallønsfremgang er lig med den forventede reale diskonteringsrente. Livsindkomsten er beregnet ved - -for hver uddannelsesgruppe - -at summere den gennemsnitlige indkomst ( eller andre målvariable) i de enkelte aldersgrupper fra 18 år til 80 år for en given uddannelse. Livsindkomsterne er målt på forskellige indkomstbegreber. Livsforløbene for de forskellige uddannelser er sat sammen ud fra de forventede fuldførelsesaldre7 og fuldførelsestider8 på uddannelserne, således at livsforløbet både har tiden med før uddannelse til under uddannelse og efter uddannelsen er fuldført. I de tre stadier er anvendt forskellige gennemsnitlige indkomster alt afhængigt af, hvornår personer med den givne uddannelse typisk begynder på uddannelse og færdiggør. Den gennemsnitlige indkomst før uddannelsen er fundet ved hjælp af propensity score matching og er konstrueret som kontrolgruppe for dem, der er i gang med en uddannelse. Indkomsten under uddannelse er den gennemsnitlige indkomst for personer, der er under uddannelsen, mens indkomsten efter er beregnet blandt dem, der har gennemført den pågældende uddannelse. Beregningerne tager således højde for løn under uddannelsen og indkomst fra studiearbejde. 7

8 8

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét Det betaler sig at klæde de unge godt på til arbejdslivet ved at give dem en uddannelse. Der går således ofte kun få år, før uddannelsesinvesteringen

Læs mere

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden At give unge en uddannelse er en guldrandet investering, men der kan være stor forskel på, hvor lang tid uddannelserne er om at betale

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Arbejdsmarkedet under & efter krisen Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Ledigheden blandt nyuddannede er særlig følsom over for ændringer i konjunkturerne. Typisk er ledigheden

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Ledigheden for de offentlige LO-uddannelser er steget støt siden 28 modsat alle andre uddannelsesgrupper, hvor stigningen i ledigheden er aftaget i

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Fredag d. 30. november 2012, Kolding Årsmøde VUE Videnscenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning Oplæg af Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4.1 Sammenfatning 153 4.2 En kerneressource på arbejdsmarkedet 154 4.3 Lønnen for erhvervsuddannede 159 4.4 Arbejdslivet for erhvervsuddannede 163 4.5 Gode karrieremuligheder

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Sorteret alfabetisk Lønmodel O/P Gruppe Sektor Køn Undergruppe Antal De lokale tillægs andel Yderpunktsberegning

Sorteret alfabetisk Lønmodel O/P Gruppe Sektor Køn Undergruppe Antal De lokale tillægs andel Yderpunktsberegning Sorteret alfabetisk Lønmodel O/P Gruppe Sektor Køn Undergruppe Antal De lokale tillægs andel Yderpunktsberegning 3a 1 Arkitekter Staten Mand Gruppe 1 45 18,23 19,83 3a 1 Arkitekter Staten Kvinde Gruppe

Læs mere

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 1 har påbegyndt mindst

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag 11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Værdien af Forsikringsakademiets uddannelser

Værdien af Forsikringsakademiets uddannelser MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1.

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

VKO skærer hårdt i levevilkårene for alvorligt syge børn

VKO skærer hårdt i levevilkårene for alvorligt syge børn VKO skærer hårdt i levevilkårene for alvorligt syge børn Som en del af regeringens Genopretningspakke med Dansk Folkeparti lægges der fra 1. januar 2011 loft over, hvor meget forældre kan få i tabt arbejdsfortjeneste

Læs mere

Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund

Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund Une uden uddannelse har flere ansiter Størstedelen af une uden uddannelse har en sva hjemmebarund Ny kortlænin af de une uden uddannelse viser, at størstedelen af de une uden uddannelse er vokset op med

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere