Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne"

Transkript

1 Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår i livet man tjener mest. Lavtuddannede tjener mest i de unge år, mens højtuddannede tjener mest i de middel-sene leveår, dvs. fra 50'erne og frem til 80-års alderen. Ufaglærte når som hurtigst den højeste indkomst, nemlig som 46-årige, mens personer med uddannelse i bagagen typisk er nogle år ældre. Gør man den samlede indkomst op gennem livet, er der ingen tvivl om, at de danskere, der har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse, tjener mange millioner mere end ufaglærte. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 3. september 2012 Analysens hovedkonklusioner I gennemsnit tjener danskerne mest fra slutningen fra 40-årsalderen til slutningen af 50'erne. Ufaglærte er typisk 46 år, når indkomsten topper, mens akademikere næsten er fyldt 60 år. Årsagen er, at højtuddannede tjener hovedparten af deres indkomst fra 50- til 80-årsalderen, mens personer med kortere uddannelser tjener mest tidligt i livet. De personer, der har de længste uddannelser, tjener mange millioner mere gennem livet end ufaglærte, men selv blandt personer med samme uddannelse er der stor forskel på at være i midten af 50'erne og i 20'erne. For flere af uddannelsesgrupperne i analysen er den højeste indkomst, der optræder i de middel-sene år, 7-8 gange større end indkomsten i 25- årsalderen. De store variationer i danskernes indkomst betyder, at der er stor forskel på forbrugsmulighederne både mellem generationerne og uddannelsesgrupperne. De yngre generationer og de lavest uddannede har langt mindre til forbrug end midaldrende og højtuddannede. Indkomstprofilerne i analysen viser, at selvom højtuddannede i de helt unge år ikke har så høj en indkomst, så tjener det sig rigeligt ind at tage en uddannelse, da uddannede allerede tidligt i livet "løber fra" de ufaglærte, når det gælder den samlede livsindkomst. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Livsindkomsten topper i slutningen af 40-årsalderen AE har gennem flere år kortlagt danskernes indkomst gennem livet (se boks 1). I figur 1 ses den gennemsnitlige disponible årsindkomst 1 ved forskellige alderstrin. Typisk er indkomsten stigende frem til 40'erne, hvor indkomsten topper et sted i midten af 40-årsalderen. Fra slutningen af 50'erne falder indkomsten typisk igen. For den gennemsnitlige dansker topper indkomsten ved en årlig disponibel indkomst på omkring kr. (efter skatter). Figur 1. Gennemsnitlig årsindkomst ved forskellige alderstrin (2012-priser) Kr Kr år 30 år 35 år 40 år 45 år 50 år 55 år 60 år 65 år 70 år 0 Gns. Årsindkomst Anm: Den gennemsnitlige årsindkomst er beregnet som et vægtet snit ud fra befolkningens højeste fuldførte uddannelse i 2011 for årige. Den disponible livsindkomst er summen af al indkomst, dvs. løn, overskud af egen virksomhed og overførsler samt udbetalinger fra pensioner og kapitalindkomst fratrukket skatteindbetalinger. Indkomsten er beregnet som et gennemsnit for alle årige i 2010, dvs. både ledige og beskæftigede. Opregnet til 2012-priser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010). Uddannelse har stor betydning for indkomstniveauet Der er mange forhold, der har betydning for, hvor meget man tjener gennem livet. Høj jobsikkerhed og god løn er de to ting, der betyder allermest for livsindkomsten, og derfor er uddannelse også altafgørende. Tabel 1 viser, hvor meget af den samlede livsindkomst, der er indtjent ved forskellige aldersgrupper, samt ved hvilken alder indkomsten "topper". Ved 25-årsalderen er den opnåede livsindkomst for ufaglærte på niveau med faglærte og personer med en videregående uddannelse, når man ser bort fra akademikerne, der ligger lidt lavere. Men når livsindkomsten gøres op ved 40-års alderen, så har personer med en uddannelse i bagagen allerede tjent mere end ufaglærte. Forskellen bliver kun større med tiden. Ved 50-årsalderen er ufaglærte omkring en million kroner bagud. 2 I tabellen ses også den samlede livsindkomst. Mens ufaglærte i gennemsnit tjener knap 11 mio. kr., så ligger de forskellige uddannelsesgrupper flere millioner over. Livsindkomsten kan ses som et udtryk for de forbrugsmuligheder, der er gennem livet. Når ufaglærte i gennemsnit har 1,6 mio. kr. mindre i dispo- 1 Den disponible indkomst gælder summen af lønindkomst, kapitalindkomst og overførsler fratrukket indkomstskatter. Overskud af egen virksomhed samt udbetalinger fra pensioner indgår også. 2 Fokus i denne analyse er IKKE at beregne gevinsterne af uddannelserne. Det er gjort i tidligere analyser, hvor der er taget højde for personlig heterogenitet. Denne analyse viser blot forskelle i livsindkomst, og ikke hvad de uddannede havde tjent uden en uddannelse. 2

3 nibel livsindkomst, så betyder det, at der alt andet lige vil være råd til mindre. Det kan fx betyde færre ferier eller en lavere boligstandard. Tabel 1 viser desuden den eksakte alder, hvor den disponible indkomst topper. Mens ufaglærtes indkomst topper v. 46-årsalderen, så sker det typisk senere for de andre uddannelsesgrupper. En erhvervsuddannet topper gennemsnitligt som 47-årig, mens en akademiker topper som 59-årig. De korte videregående uddannelser skiller sig ud, da det er ved 44-års alderen, at indkomsten topper. Tabel 1. Disponibel livsindkomst for forskellige uddannelsesgrupper år år år Samlet år Mio. kr. (2012-priser) Toppunkt Alder Ufaglærte 0,9 3,6 5,7 10,9 46 Faglærte 1,0 4,2 6,6 12,5 47 KVU 1,0 4,5 7,2 13,9 44 MVU 0,9 4,5 7,4 15,0 48 LVU 0,8 4,7 8,6 19,9 59 Gennemsnit 0,9 4,1 6,7 13,1 48 Anm: "Gennemsnit" er regnet som et vægtet gennemsnit af grupperne ud fra befolkningens højeste fuldførte uddannelse i 2011 for årige. Den disponible livsindkomst er summen af al indkomst, dvs. løn, overskud af egen virksomhed og overførsler samt udbetalinger fra pensioner og kapitalindkomst fratrukket skatteindbetalinger. I figuren er den årlige indkomst fra 30-årsalderen lavet som et 5-års glidende gennemsnit for at gøre præsentationen mere klar. Indkomsten er fremskrevet til 2012-niveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010). En anden måde at anskue forskellen mellem generationernes forbrugsmuligheder er ved at se på hvor meget af den samlede indkomst, der er tjent ved forskellige alderstrin, jf. tabel 2. I års alderen har ufaglærte typisk tjent knap 8 procent af deres livsindkomst, hvilket er mere end nogen anden uddannelsesgruppe. Det betyder, at ufaglærte ofte i de unge år oplever at have en højere indkomst end andre grupper. Ser man derimod på næste interval fra 26 til 49-årsalderen, så er det faglærte og personer med korte videregående uddannelser, der har tjent mest, mens personer med mellemlange og lange videregående uddannelser er dem, der tjener mest fra de er fyldt 50 år. Tabel 2. Andel af samlet livsindkomst opgjort gennem livet år år år år Ufaglærte 7,9 42,6 49,5 100,0 Faglærte 7,7 43,4 48,9 100,0 KVU 6,9 43,1 49,9 100,0 MVU 6,1 41,4 52,5 100,0 LVU 3,9 37,3 58,7 100,0 Anm: Tabellen viser andelen af den samlede indkomst, som man tjener frem til 25 år, fra 26 til 49 år og fra 50 år og ældre. Den disponible livsindkomst er summen af al indkomst, dvs. løn, overskud af egen virksomhed og overførsler samt udbetalinger fra pensioner og kapitalindkomst fratrukket skatteindbetalinger. I figuren er fra den årlige indkomst fra 30-årsalderen lavet som et 5-års glidende gennemsnit for at gøre præsentationen mere klar. Indkomsten er fremskrevet til 2012-niveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010). Pct. Et samlet overblik over indkomsten gennem livet ses i figur 2. Her ses nemlig, at mens ufaglærte, har den højeste disponible indkomst i 20'erne, så er indkomsten højest for de uddannede i størstedelen af 3

4 livet, dvs. fra 30'erne og til 80-årsalderen. Faktisk bliver de ufaglærte hurtigt overhalet af de forskellige uddannelsesgrupper. Personer med en faglært uddannelse som fx tømrere og kokke har overhalet de ufaglærte, når de fylder 24 år, mens personer med korte og mellemlange videregående uddannelser (fx datamatikere og diplomingeniører) overhaler som årige og akademikere som 28-årige. Figur 2. Disponibel livsindkomst, år kr kr Ufaglært Faglært KVU MVU LVU (incl. Ph.d.) Anm.: Den disponible livsindkomst er summen af al indkomst, dvs. løn, overskud af egen virksomhed og overførsler samt udbetalinger fra pensioner og kapitalindkomst fratrukket skatteindbetalinger. I figuren er den årlige indkomst fra 30-årsalderen lavet som et 5-års glidende gennemsnit for at gøre præsentationen mere klar. Indkomsten er fremskrevet til 2012-niveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010). Forklaringen på, at det typisk er i midten af 40'erne, at man rent indkomstmæssigt når toppunktet, er, at de fleste i denne aldersgruppe har en god tilknytning til arbejdsmarkedet, samtidig med at man typisk er på toppen af karrieren. Når man står i midten af 40'erne eller 50'erne har man samlet en del erfaring, der typisk betyder gode stillinger og gode lønninger. Det er især tydeligt for de uddannede, at man efter endt uddannelse har en støt stigende indkomstprofil i takt med, at erfaringen stiger. De ufaglærtes indkomst stiger også fra de unge år, men kommer aldrig op i nærheden af det samme niveau som de uddannedes indkomst. Forklaringen er både, at en uddannelse giver bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, men også at uddannede typisk har en højere timeløn. Kokke topper tidligt, læger topper sent Indtil videre har fokus været på de store uddannelsesgrupper, men da der er meget stor variation inden for grupperne, er det vigtig også at se på de enkelte uddannelser, hvilket ses i tabel 3 og 4. Tabellerne viser både den samlede disponible livsindkomst, det alderstrin, hvor den årlige indkomst topper, selve indkomstniveauet i det givne år samt hvor meget højere indkomsten er i top-året set i forhold til 25- årsalderen. Det ses, at kokke er den faglærte uddannelse, der topper tidligst, allerede når de fylder 40 år, men også grafikere og elektrikere topper tidligt. Mange ting spiller ind i forhold til, hvornår man topper. Både hvornår man begynder på sin uddannelse, men også hvor høj beskæftigelsen og lønnen er. Det ses fx, 4

5 at SOSU-assistenter er relativt gamle, før end de topper, og det hænger sammen med, at mange tager uddannelsen i en høj alder. Blandt de videregående uddannelser er der endnu større variation end for faglærte. En række korte uddannelser som økonomer og farmakonomer topper relativt tidligt, 43 år, mens betjente først topper, når de fylder 61 år. Da pensionsudbetalinger indgår i den disponible livsindkomst, så er der en række uddannelser, hvis indkomst topper i den pensionsmodne alder. Det kan både ske, hvis der er tale om en erhvervsgruppe, der typisk trækker sig sent tilbage, og hvor mange altså stadig er på arbejdsmarkedet, men det kan også være fordi, der sker store udbetalinger af fx kapitalpensioner. Alt i alt afspejler den disponible indkomst, hvem der har mest til sig selv. Forholdet mellem "top"-indkomsten og indkomsten ved 25-årsalderen viser, hvor meget indkomsten stiger for uddannelsesgruppen. For personer med videregående uddannelser er der tale om, at indkomsten forøges med op til 8 gange "ungdomsindkomsten", mens faglærte ligger på 1,3 til 1,8 gange indkomsten som 25-årig. Den store forskel skyldes primært, at der er en række akademiske uddannelser, hvor man trækker sig sent tilbage og har en god indkomst sent, samtidig med at man ofte var under uddannelse som 25-årig. Det er vigtigt at holde in mente, at en lav "toppunkts"-alder ikke siger noget om, hvad den samlede livsindkomst er. "Toppunkts"-alderen siger blot noget om, hvornår i livet indkomsten er højest. En liste over den samlede livsindkomst ses i tabel 3. Tabel 3. Disponibel livsindkomst og alder for højeste indkomst, ufaglærte og faglærte Samlet disponibel livsindkomst (18-80 år) "Toppunkts"-alder (alder for højeste indkomst) Årlig indkomst v. toppunkt Vækst-faktor (indkomst v. top sammenlignet med 25 år) Mio. kr. Alder Kr. Faktor Ufaglærte 10, ,4 Kokke, tjenere 12, ,3 Grafikere, fotografer 11, ,4 Elektrikere, el-montører 14, ,3 Tandklinikassistenter 10, ,5 Frisører, kosmetologer 10, ,3 Smede, industrimontører 12, ,3 Industriteknikere 13, ,4 Mekanikere 13, ,3 Salgsassistenter 12, ,4 Murere, brolæggere 12, ,4 Malere, VVS-montører 12, ,3 SOSU-hjælpere 11, ,4 5

6 Køkkenassistenter, mejerister Bankassistenter, sekretærer Tømrere, bygningsmontørere 11, ,4 13, ,4 12, ,4 Slagtere, bagere 12, ,3 SOSU-assistent 12, ,8 Dyrepassere, landmænd Øvrige (chauffører, vagter ) 12, ,5 12, ,3 Erhvervsuddannelse i alt 12, ,3 Anm: Ufaglærte dækker alle, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Den disponible livsindkomst er angivet i 2012-priser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Tabel 4. Disponibel livsindkomst og alder for højeste indkomst, videregående uddannelser Fødevareteknologer, økonomaer Farmakonomer, tandplejere Skuespillere, producere Samlet disponibel livsindkomst (18-80 år) "Toppunkts"-alder (alder for højeste indkomst) Årlig indkomst v. toppunkt Vækst-faktor (indkomst v. top sammenlignet med 25 år) Mio. kr. Alder Kr. Faktor 13, ,9 12, ,4 12, ,5 Laboranter 12, ,3 Diætister 12, ,6 Korrespondenter, multimediedesignere El-installatører, maskinteknikere Akademi- og finansøkonomer 12, ,9 14, ,8 15, ,0 Landbrugstekniker 12, ,9 Politi- og fængselsbetjente Datamatikere og merkonomer 15, ,7 14, ,5 Korte vid. udd., i alt 13, ,6 Erhvervskorrespondenter 13, ,9 Diplomingeniører 17, ,6 Sygeplejersker 13, ,4 Journalister, bibliotekarer 15, ,6 Pædagoger 12, ,4 Folkeskolelærere 15, ,9 Ergoterapeuter, fysioterapeuter 14, ,8 Bygningskonstruktører 15, ,6 6

7 Socialrådgivere 14, ,8 Maskinmestre, officerer 18, ,7 Handelsbachelorer 19, ,0 Bioanalytikere 14, ,2 Mellemlange vid. udd. I alt 15, ,0 Tandlæger, farmaceuter 22, ,1 Økonomer, civiløkonomer 23, ,4 Pædagogiske udd. 15, ,1 Konservatorieuddannede 13, ,6 Læger 28, ,3 Dyrlæger 17, ,1 Arkitekter 15, ,3 Civilingeniører 20, ,0 Forskere 20, ,8 Jurister, politologer 22, ,2 Sociologer, psykologer 16, ,6 Humanister, teologer 15, ,7 Matematikere, fysikere 18, ,4 Lange vid. udd., i alt 19, ,4 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Boks 1. Sådan beregnes livsindkomsten Livsindkomstanalysen er lavet på Danmarks Statistiks registerdata, der indeholder oplysninger om befolkningen pr. 1. januar samt indkomstoplysningerne fra Analysen er lavet på en 20 -procents stikprøve af hele befolkningen i alderen år og indeholder knap personer ( personer, når der ses bort fra de ufaglærte, der har taget en gymnasial uddannelse). Livsindkomsten er beregnet for alle, dvs. både ledige og beskæftigede. Da indkomstoplysningerne stammer fra 2009 er resultaterne påvirket af den økonomiske krise, og afspejler derfor, at der er gevinster af uddannelser selv under krisen, hvor især ufaglærte er ramt af ledighed. Livsindkomsterne er fremskrevet til 2012-niveau med lønstigningstakten fra ADAM frem til 20 10, og dernæst LO s lønskøn frem til Opdateres når LO s endelige prognose foreligger. Der er ikke foretaget en diskontering af indkomsterne svarende til en implicit antagelse om, at den forventede reallønsfremgang er lig med den forventede reale diskonteringsrente. Livsindkomsten er beregnet ved - -for hver uddannelsesgruppe - -at summere den gennemsnitlige indkomst ( eller andre målvariable) i de enkelte aldersgrupper fra 18 år til 80 år for en given uddannelse. Livsindkomsterne er målt på forskellige indkomstbegreber. Livsforløbene for de forskellige uddannelser er sat sammen ud fra de forventede fuldførelsesaldre7 og fuldførelsestider8 på uddannelserne, således at livsforløbet både har tiden med før uddannelse til under uddannelse og efter uddannelsen er fuldført. I de tre stadier er anvendt forskellige gennemsnitlige indkomster alt afhængigt af, hvornår personer med den givne uddannelse typisk begynder på uddannelse og færdiggør. Den gennemsnitlige indkomst før uddannelsen er fundet ved hjælp af propensity score matching og er konstrueret som kontrolgruppe for dem, der er i gang med en uddannelse. Indkomsten under uddannelse er den gennemsnitlige indkomst for personer, der er under uddannelsen, mens indkomsten efter er beregnet blandt dem, der har gennemført den pågældende uddannelse. Beregningerne tager således højde for løn under uddannelsen og indkomst fra studiearbejde. 7

8 8

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning

Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning Store gevinster af alle uddannelser på trods af krisen Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning På trods af at den økonomiske krise har gjort det svært for især nyuddannede at få fodfæste

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed 11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét Det betaler sig at klæde de unge godt på til arbejdslivet ved at give dem en uddannelse. Der går således ofte kun få år, før uddannelsesinvesteringen

Læs mere

Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig

Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig Der stor forskel på størrelsen af ens indkomst gennem livet alt efter, hvilken uddannelse man har. Generelt fører længere uddannelse til højere indkomst, men

Læs mere

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster

Læs mere

Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen

Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Uddannelse i Danmark Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Det har stor betydning, hvilket uddannelsesvalg man gør sig efter folkeskolen. Beregninger af danskernes indkomst gennem livet viser,

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden At give unge en uddannelse er en guldrandet investering, men der kan være stor forskel på, hvor lang tid uddannelserne er om at betale

Læs mere

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne Uddannelsestid, velstand og offentlige finanser Milliardpotentiale i fuldførelse på universitetsuddannelserne Nye beregninger fra AE dokumenterer, at der er milliardgevinster at hente ved at få de studerende

Læs mere

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente at tjene over livet. Personer med lange uddannelser tjener langt mere end personer med korte uddannelser.

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.

Læs mere

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et

Læs mere

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Der er store gevinster at hente ved at videreuddanne sig, hvis man har en faglært uddannelse. Det gælder uanset, om den videre uddannelse sker i umiddelbar

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Arbejdsmarkedet under & efter krisen Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Ledigheden blandt nyuddannede er særlig følsom over for ændringer i konjunkturerne. Typisk er ledigheden

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere