Konsultationssygeplejersker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konsultationssygeplejersker"

Transkript

1 Konsultationssygeplejersker nøglespillere i fremtidens sundhedsvæsen

2 Konsultationssygeplejersker nøglespillere i fremtidens sundhedsvæsen Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd ISBN Grafisk Enhed Copyright Dansk Sygeplejeråd 2010 August 2010 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

3 Indholdsfortegnelse Forord 5 Specialiserede sygeplejeopgaver 7 Sygeplejersker visiterer og behandler patienter 8 Sygeplejersker som vigtige medspillere 9 Sygeplejersker forhindrer fejldiagnoser 10 Sygeplejersker leverer akut indsats 11 Højtuddannede sygeplejersker hos speciallæger 12 Sundhedsfremme og forebyggelse 14 Høj kvalitet til kronisk syge 15 Sygeplejersker i front med forebyggelse 15 Livsstilssamtaler er et vigtigt værktøj 16 Selvstændige konsultationer 18 Sygeplejersker skaber tryghed 19 Højt vidensniveau sikrer korrekt behandling 20 Bedre udnyttelse af ressourcerne i almen praksis 21 Sammenhæng, kvalitet og patientsikkerhed 23 Sygeplejersker skaber sammenhæng i patientforløbet 24 Sygeplejersker fremmer patientsikkerheden 24 Høj patientsikkerhed forudsætter faglighed 25 Systematisk kommunikation hindrer fejldoseringer 26 Fakta 27 3

4

5 forord Når patienter kommer i almen praksis, er det stadig oftere en konsultationssygeplejerske, der giver sundhedstilbuddet. Konsultationssygeplejerskerne har nemlig en meget bred vifte af funktioner, der bl.a. spænder over selvstændige konsultationer, udgående funktioner til patientens eget hjem og specialiseret sygepleje til kronisk syge. Konsultationssygeplejerskerne sikrer sammenhæng i patientforløbene via samarbejde med sygehuse, hjemmesygepleje og sundhedscentre. Og også sundhedsfremme og forebyggelse, telefonvisitation, systematisk kvalitetsudvikling og forbedring af patientsikkerheden er en del af arbejdet. Derfor har konsultationssygeplejerskerne stor betydning for patienternes sundhed og sikkerhed. I de kommende år kommer konsultationssygeplejerskerne til at spille en endnu mere central rolle i det danske sundhedsvæsen. Det hænger sammen med, at stadig flere sundhedstilbud skal løses i det primære sundhedsvæsen, og konsultationssygeplejerskerne har netop de kompetencer, det kræver: generalistviden på et højt sundhedsprofessionelt niveau og typisk også specialistviden på udvalgte felter. Derfor er det vigtigt, at almen praksis satser målrettet på fortsat at udvikle konsultationssygeplejerskernes kompetencer og udvide deres arbejdsfelt. Det er en afgørende forudsætning for, at patienterne også i fremtiden kan få høj kvalitet og patientsikkerhed i almen praksis. Dette katalog giver et indblik i konsultationssygeplejerskernes meget varierede arbejdsfelt. Brug det som inspiration til at sætte konsultationssygeplejen højt på dagsordenen. Grete Christensen Formand 5

6

7 specialiserede sygeplejeopgaver Mange konsultationssygeplejersker har flere års erfaring og uddannelse inden for et specialiseret felt, f.eks. astma, diabetes, skadestue, vaccinationer eller sårsygepleje. Sygeplejerskerne varetager derfor specialiserede sygeplejeopgaver på et højt fagligt niveau til stor gavn for patienterne. Erfaringer fra hele landet viser, at konsultationssygeplejersker, der har tilegnet sig ekspertviden på et felt, med fordel kan træde i stedet for den praktiserende læge. Også når det gælder opgaver som f.eks. behandling, visitation og diagnostik, som lægerne traditionelt selv har stået for. 7

8 sygeplejersker visiterer og behandler patienter Otte års erfaring med at lade sygeplejersker varetage opgaverne på et ambulatorium i Skagen viser, at sygeplejerskerne løser en lang række specialiserede opgaver på et højt fagligt niveau. Det er til stor gavn for både patienterne og lægerne. Resultatet? Lægehuset har netop ansat en sygeplejerske mere. Irena Lassen er ansat hos Lægehuset Skovbrynet i Skagen. Et arbejde, hun bestemt er tilfreds med, fordi det betyder, at ikke én dag er som den forrige. Men de har travlt i Skagen, hvor mellem 30 og 50 patienter om dagen besøger lægehuset. - Vi har, udover de mere gængse arbejdsopgaver, en skadestuefunktion her. Vi sygeplejersker er det filter, der afgør, hvornår patienterne skal visiteres videre til lægen. En del af behandlingerne klarer vi selv, forklarer Irena Lassen. Sideløbende hermed passer sygeplejerskerne et ambulatorium med blandt andet diabetes- og lungepatienter. Det har de i de seneste otte år gjort med så gode resultater, at lægerne netop har ansat endnu en sygeplejerske til at indgå i teamet. Lægerne stoler på, at sygeplejerskerne selv ved, hvornår en patient skal sendes videre til lægen. Ordningen har hidtil fungeret uden problemer. Kombinationen af erfaring og den høje faglige uddannelse fungerer godt. Skal føle sig sikre Patienterne skal føle sig sikre, når de henvender sig til lægehuset. Derfor kræver det et personale med stærke faglige kompetencer at tage imod patienterne. Uanset hvor banale de daglige arbejdsopgaver måtte se ud. - Man kunne jo godt tro, at det at give en indsprøjtning eller tage en blodprøve kunne gøres af andre med en kortere uddannelse end sygeplejerskeuddannelsen. Men du skal jo også være i stand til at svare på de spørgsmål, patienterne stiller, og det kræver igen, at du er uddannet på et højt fagligt niveau, siger Irena Lassen. Specielle patienter kræver høj faglig viden Psykisk syge patienter kræver, at personalet er ekstra opmærksomt og har tid. Det viser en episode, Irena Lassen har oplevet. En psykisk syg patient kommer ind, og har ondt i maveregionen. Patienten har i mange år besøgt lægehuset to gange om ugen for at få medicin. Samtidig har patienten haft et massivt alkoholmisbrug igennem en del år. Hun klager tit over 8

9 smerter i maveregionen. Hendes psykiske lidelse gør, at hun ofte skælder ud på personalet, og det gør ikke situationen lettere. Her kræver det en bred faglig ballast og en god lytteteknik at kunne finde frem til, hvornår der faktisk er tale om, at patienten fejler noget udover de allerede kendte diagnoser. - Under en af samtalerne finder jeg ud af, at hun har ondt i den øverste del af mavesækken og har halsbrand. En blodprøve viser, at hendes blodprocent er lav, og efter en henvisning til sygehuset viser det sig, at hun har et mavesår, fortæller Irena Lassen. At Irena Lassen reagerede rigtigt, skyldes ifølge hende selv både erfaringer, og at sygeplejeuddannelsen har givet hende de nødvendige psykologiske værktøjer. sygeplejersker som vigtige medspillere Lægerne oplever konsultationssygeplejersker som ansatte, der kan aflaste dem. Men også som fagligt kompetente kolleger, der kan være med til at skabe udvikling og et godt fagligt fællesskab. Læge Peter Duedal mener, at sygeplejerskernes arbejde i en praksis burde anerkendes som et specialeområde og efterlyser en certificering. Lægemanglen har fået en del læger til at tænke i andre baner end tidligere. Peter Duedal ansatte i 2002 en sygeplejerske i sin klinik og han har aldrig fortrudt. Tværtimod. Det var starten på et samarbejde, som ifølge Peter Duedal både er konstruktivt og ligeværdigt. Sygeplejersken er bestemt mere end aflastning for lægen, mener Peter Duedal. - Jeg oplever sygeplejersken her på stedet både som mod- og medspiller. En faglig kompetent person, der stiller spørgsmål og udfordrer lægen, og som engang imellem ser tingene fra en anden synsvinkel. Det er sundt. Spørger man Peter Duedal om, hvilke kompetencer der kræves af en sygeplejerske, så står det hurtigt klart, at uddannelse alene ikke er nok. - Arbejdet her er meget selvstændigt, så derfor bliver en konsultationssygeplejerske nødt til at have noget ballast med. Hun skal blandt andet være god til at stikke, tage blodprøver og tale med patienter. Derfor mener jeg, at erfaringer 9

10 fra en akutmodtagelse eller en skadestue er en rigtig god ting at have med sig, når man skal til at arbejde som praksissygeplejerske. Men jeg tror især, det er vigtigt med erfaringer fra hjemmeplejen, fortæller Peter Duedal og fortsætter: - Faktisk så mener jeg, at det her burde anerkendes som et specialeområde. Det kunne være en god idé med en slags certificering efter et længere kursus. Jeg forestiller mig noget i retning af det 160 timers kursus, vi praktiserende læger skal igennem. Her bliver man undervist af netop læger, som arbejder i praksis. Samarbejde gør stærk - I dag har vi et samarbejde, hvor vi i fællesskab definerer udviklingen i vores praksis. Et sådant samarbejde giver en god kvalitetssikring, og det har gjort mig meget mere bevidst om, hvad jeg vil med mine patienter. Vi er blevet mere styrende overfor patienter, som nu må finde sig i, at vi bestemmer, hvem de skal ind til. Patienterne giver udtryk for, at de finder kombinationen af lægesygeplejerske spændende, og det giver klinikken en styrke. Ofte hører jeg, at patienterne hellere vil snakke med sygeplejersken, og snakken foregår uden tvivl på en helt anden facon, end inde hos mig. Jeg kan altid få et referat siden hen, og har nogle gange fået de sidste brikker til at fuldende min opfattelse af den pågældende patient, siger Peter Duedal. sygeplejersker forhindrer fejldiagnoser Grundige samtaler, hvor sygeplejerskerne både spørger ind til symptomerne og privatlivet, har stor betydning for, at det er den rette diagnose, der bliver stillet. Ofte kan sygeplejerskerne finde ud af, hvad patienten fejler, ved at kombinere kendskab til de forskellige sygdomme med det billede, patienten under samtalen giver af sig selv. Den hurtigste måde er kun at spørge ind til symptomerne. Men samtaler, der både går i dybden og i bredden, kan være med til at give svaret på, hvad en patient fejler. Selv om det i første omgang kræver mere tid, så sparer det både patienterne og sundhedsvæsenet for mange fejl. Det viser eksemplet, som sygeplejerske Karen Munk fra lægehuset Bloch-Sørensen og Tofte i Odense fortæller her. Grundige samtaler Stærke smerter omkring hoften og knæleddene. Fingerleddene var hævede og gjorde ondt. Det var, hvad en patient følte, da frygten meldte sig. Frygten for, at det var noget farligt eller en hårdnakket gigt. Derfor tog patienten til lægen. Her 10

11 tog sygeplejerske Karen Munk i første omgang imod hende i sin konsultation for at tage en blodprøve. - Jeg prøvede at tage mig tid til at snakke med patienten. Finde ud af, hvordan sygdomsforløbet har været og hvilke symptomer, patienten havde. Men jeg spurgte også ind til mere personlige ting, som for eksempel hvad hun beskæftigede sig med. - Under samtalen fandt jeg ud af, at hun var økonoma og netop startet på et nyt arbejde i en børnehave, fortæller Karen Munk. At patienten netop var startet på et nyt arbejde i en børnehave, fik Karen Munk til at tænke i helt andre faglige baner end gigt: - Det var nok både min erfaring som sygeplejerske i over 20 år, og min faglige viden om forskellige sygdomme, der gjorde, at jeg tænkte på børnesygdommen lussingesyge. En blodprøve viste, at jeg havde ret i, at der var tale om lussingesyge. Patienten behøvede derfor ikke at blive sendt videre til en gigtudredning. sygeplejersker leverer akut indsats Landet over findes der mange eksempler på, hvordan sygeplejersker i kraft af deres høje faglige niveau løser opgaver, der traditionelt har ligget på den praktiserende læges bord. Engang imellem skal der handles hurtigt og på flere fronter. Også her klarer sygeplejerskerne udfordringerne. Kun én læge til et stort opland betyder travlhed. Men det betyder også, at konsultationssygeplejerskerne skal kunne arbejde selvstændigt og samtidig være i besiddelse af stor faglig kunnen på mange fronter. I Ulsted Lægehus i det nordlige Jylland arbejder der én læge og to sygeplejersker. Sygeplejerske Karna Hafstrøm var den, der tog imod et opkald fra en dansk sejlsportsturist. Akut situation - Manden forklarer i telefonen, at hans kone har diarré, og at hendes svimmelhed bliver værre. Manden har selv lige har haft en maveinfektion, gastrointerit, som nu er gået over, og han er overbevist om, at hans kone fejler det samme. Hans ønske er, at vi lige kan skrive en recept på noget medicin, der stopper diarréen. Helst så hurtigt som muligt, for han forklarer, at han vil sejle videre samme dag, fortæller Karna Hafstrøm. Netop planen om at sejle ud på havet gør Karna utryg ved situationen, og hun 11

12 insisterer på at se patienten. En time senere modtager Karna den syge patient ved skranken. - Jeg ser, at hun er hvid som en kalket væg, anæmisk, og jeg ved det kan være et tegn på blodmangel. Jeg måler både hendes blodtryk og tager en blodprøve. Blodtrykket er meget lavt. Samtidig med, at jeg tager prøverne, taler jeg med patienten, som kan fortælle, at hendes afføring har været meget sort den seneste tid. Karna Hafstrøm ved, at netop sort afføring kan betyde blødninger fra mave-/tarmregionen. - Jeg måler hendes blodprocent, som viser sig et være den laveste blodprocent, jeg nogensinde har målt. Jeg veksler hurtigt et par ord med lægen. Vi bliver enige om, at patienten skal have et saltvandsdrop, mens vi venter på, at Falck kommer og henter hende til akut indlæggelse. Det eneste, lægen behøver, er i realiteten at underskrive indlæggelsespapirerne. Patienten blev akut opereret for et blødende mavesår, da hun ankom til sygehuset. højtuddannede sygeplejersker hos speciallæger Det er ikke kun i almen praksis, at konsultationssygeplejersker løser nye opgaver. Det gør de også hos praktiserende speciallæger. Sygeplejerskernes faglige uddannelse og erfaringer har stor betydning allerede i den første telefonkontakt med patienten. Sygeplejerskerne Karin Israelsen og Birthe Rokkedahl er begge ansat hos gynækolog Jan Pelle i Slagelse. De tager sig af en bred vifte af opgaver, fra at besvare telefoner over scanning af gravide til vejledning af for eksempel inkontinenspatienter. Deres faglige viden kommer allerede i brug, når patienterne ringer ind for at få en tid. - En søster til en patient ringede ind, fordi patienten ifølge søsteren lug- 12

13 tede forfærdeligt. Patienten selv var lidt utryg ved sin egen læge. Hun følte, at lægen afviste hende, og at det muligvis skyldtes, at hun tidligere havde haft et alkoholmisbrug, forklarer Birthe Rokkedahl og fortsætter: - Men da søsteren beskrev lugten, der vel bedst kan beskrives som en forfærdelig stank af råddenskab, fik jeg en mistanke. Jeg ved, at netop kræft i underlivet, cervix cancer, lugter helt forfærdeligt. Derfor fik patienten en akut tid allerede dagen efter. Da hun blev undersøgt af lægen, viste det sig, at formodningen var rigtig. Hun havde kræft, og blev visiteret videre til sygehuset til behandling. Kliniske ekspertsygeplejersker i Danmark Lande som England, Sverige, Holland, Belgien og USA har for længst indført Advanced Nurse Pracititioners (kliniske ekspertsygeplejersker), som i udstrakt grad har ansvaret for kronisk syge patienter i almen praksis og på ambulatorier. Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at det danske sundhedsvæsen også indfører kliniske ekspertsygeplejersker, bl.a. i almen praksis. En klinisk ekspertsygeplejerske arbejder selvstændigt inden for et afgrænset felt af sygdomme/tilstande, træffer selvstændige beslutninger, diagnosticerer, ordinerer undersøgelser og lægemidler, igangsætter sygepleje og behandling, henviser til andre sundhedstilbud, afslutter patienter og rådgiver andet personale. Det betyder, at kliniske ekspertsygeplejersker løser opgaver, der ligger uden for sygeplejerskers virksomhedsfelt, som det formelt er defineret i Danmark. En klinisk ekspertsygeplejerske har flere års kliniske erfaringer efterfulgt af videreuddannelse. Herigennem har hun erhvervet viden og kliniske kompetencer på ekspertniveau. 13

14 sundhedsfremme og forebyggelse En af de helt store udfordringer i almen praksis er den sundhedsfremmende og forebyggende indsats til borgere med kroniske sygdomme. Disse borgere lægger beslag på pct. af sundhedsvæsenets samlede ressourcer. Sundhedsfremme og forebyggelse er et af de områder, hvor konsultationssygeplejerskerne allerede i dag spiller en stor rolle, f.eks. når det gælder tidlig opsporing, screening, undervisning, rygestopkurser, forebyggelsessamtaler og den løbende opfølgning hos kronisk syge. Erfaringer fra udlandet viser, at sygeplejersker i almen praksis giver patienterne mere information end lægerne, styrker patienternes egenomsorg og opnår en højere patienttilfredshed. 14

15 høj kvalitet til kronisk syge Folkesygdomme fylder meget i almen praksis. Ofte løser konsultationssygeplejerskerne en stor del af opgaverne. En del patienter undgår indlæggelser på grund af ordningen. Patienter med kroniske sygdomme har for alvor indtaget landets lægeklinikker. Sygehusene udskriver patienterne tidligere end før og almen praksis står i højere grad for behandling og forebyggelse af genindlæggelser. Netop patientvejledning er blevet afgørende i kampen mod blandt andet fedme, diabetes, KOL og hjertekarsygdomme. Sygeplejerskerne er i kraft af deres uddannelse og erfaring stærke kort på hånden for landets praktiserende læger. Opskriften er ofte et tæt samarbejde mellem lægen og sygeplejersken. Det viser et eksempel fra Grenå, hvor Brit-Inge Vohnsen er ansat hos praktiserende læge Per Birkelund. - Vi har en 80-årig patient, der kommer til kontrol hos os. Han har tidligere været indlagt med en hjerneblødning og bor nu på et plejehjem. Samtidig lider han af lungesygdommen KOL. På plejehjemmet fik han det på et tidspunkt dårligere, og det viste sig, at han tog for meget medicin, fortæller Brit-Inge Vohnsen og fortsætter: - Jeg kontaktede plejepersonalet på plejehjemmet og talte med sygeplejersken om, hvordan patienten havde det både fysisk og psykisk. Sammen med lægen fandt vi ud af doseringen af hans medicin, og hvordan vi kunne sikre os, at han ikke fik for meget medicin. Konkret betød det blandt andet, at jeg i starten tog ud til patienten 2-3 gange om måneden. På grund af samarbejdet undgik patienten indlæggelse. Patienten var meget glad for ordningen. Han er stadig en af vores patienter, men det går så godt, at vi kun sjældent ser ham i dag, siger Brit-Inge Vohnsen. Det er vigtigt, at sygeplejerskerne kommer på kurser og får opdateret deres viden om de kroniske sygdomme, mener Brit-Inge Vohnsen. Hun underviser selv hjemmeplejen i behandlingen af diabetes, da hun tidligere har arbejdet på en diabetesafdeling på Grenå Sygehus. sygeplejersker i front med forebyggelse I almen praksis spiller sygeplejerskerne en væsentlig rolle i forebyggelsesindsatsen, bl.a. når det gælder undervisning og vejledning. Det kræver både høj faglig viden og stærke kommunikationsevner. 15

16 I Lægehuset Valseværksgade i Frederiksværk er der ansat to sygeplejersker, som er i front, når det gælder god patientvejledning og undervisning af patienterne. Vejledning fylder mere og mere og er en vigtig del af den faglige hverdag i lægehuset. Det kræver en høj faglig viden hos sygeplejerskerne at kunne undervise i stort set alt, fra hvordan man får en hverdag til at hænge sammen som ny diabetespatient, til hvordan man bedst kan holde op med at ryge. Nøglen til den succesfulde vejledning er at møde patienten, hvor patienten er. Det mener sygeplejerske Edith Kristiansen, som har 32 års erfaring som sygeplejerske. - Hvis du løfter pegefingeren for meget, så lukker patienterne ofte af. Så har du ikke opnået noget som helst, siger hun. Rygestopkurser To gange om året holder Edith Kristiansen rygestopkurser. Der er rift om pladserne på kurserne, og også her kræver det en solid sundhedsfaglig uddannelse at kunne løfte opgaven. - Deltagerne har ofte mange faglige spørgsmål. Måske har de selv astma eller allergi og vil vide, hvordan rygning påvirker netop deres situation. Eller hvordan et rygestop vil påvirke deres situation. Det kræver faglig indsigt at kunne svare på den slags spørgsmål, fastslår Edith Kristiansen. livsstilssamtaler er et vigtigt værktøj Et af de vigtigste udredningsværktøjer i almen praksis er livstilssamtaler. Men samtalerne er også en vigtig del, når patienten skal spores ind på et sundere liv. Ordentlige patientsamtaler tager tid. Især hvis patienten er i risiko for at udvikle eller allerede lider af en livsstilssygdom. Et eksempel fra en af landets sidste landpraksiser viser, at sygeplejersker både stiller diagnoser og varetager screening, undersøgelser, behandling og undervisning af patienterne. Lisbeth Caning arbejder som sygeplejerske i en lille praksis i Stokkemarke, som ligger mellem Nakskov og Maribo, og hun kender mange af områdets borgere godt. 16

17 - En kvindelig patient kommer ind og fortæller, at hun har stærke smerter i hjerteregionen, med stråling ud til begge arme. Jeg målte hendes blodtryk og EKG, som begge var i orden. Hun har tidligere været inde hos os, fordi hun følte sig træt. Jeg ved også, at hun har tre børn samtidig med, at hun har et ansvarsfuldt arbejde og gerne vil gøre det hele perfekt. Jeg vurderede, at hun havde stress, og da jeg spurgte ind til hendes problemer, brød hun sammen og græd. Lisbeth Caning drøftede og vejledte herefter kvinden om stresssymptomer og forebyggelse af stress. - Hun var et helt andet menneske, da hun kom ind i vores praksis et par uger senere. Hun havde fået det meget bedre og var begyndt at gå ture og gå i biografen sammen med manden. Det jeg i virkeligheden gjorde, var ikke at tvinge nogen løsning ned over hendes hoved, men få hende til at finde løsningen selv, forklarer Lisbeth Caning. Folkesygdomme en stor udfordring for almen praksis Mere end 1,7 mio. danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme og antallet stiger. De mest udbredte folkesygdomme er hjertesygdomme, diabetes, kræft, KOL, muskel- og skeletlidelser, knogleskørhed, overfølsomhedssygdomme og psykiske sygdomme. Blandt ældre over 65 år har hver 3. en kronisk sygdom. Og der bliver flere ældre i de kommende år. Folkesygdommene tegner sig for ca. 70 pct. af de tabte gode leveår på grund af sygdom, nedsat funktionsevne eller tidlig død. Borgere med kroniske sygdomme lægger beslag på pct. af sundhedsvæsenets samlede ressourcer. Der er en betydelig social ulighed i folkesygdommene og på en række områder er uligheden stigende. En betydelig andel af befolkningen herunder også børn og unge - lever med risikofaktorer for en eller flere folkesygdomme. 17

18 selvstændige konsultationer Læger i almen praksis ansætter i stigende grad sygeplejersker. Flere læger kan se fordelen ved et teamarbejde med en sygeplejerske, hvor de hver især har deres egne stærke sider som tilsammen udgør en effektiv kombination. Sygeplejerskerne varetager mange forskellige opgaver, hvor de både supplerer og delvist substituerer lægerne. F.eks. varetager erfarne sygeplejersker allerede i dag selvstændige konsultationer, f.eks. i forhold til vaccinationer, screening og forebyggelsessamtaler. Danske Regioner har fastslået, at der i fremtiden er behov for nye store lægehuse med både læger, sygeplejersker, diætister og andre faggrupper, der kan håndtere ambulante sundhedstilbud, diagnostik og opfølgning af blandt andet borgere med kroniske sygdomme. 18

19 sygeplejersker skaber tryghed Patienterne er trygge, når det er den samme sygeplejerske, der kommer ud til den samme patient hver gang. Det viser både en dansk undersøgelse og sygeplejerskernes egne erfaringer. En kortlægningsundersøgelse i det tidligere Vejle Amt med forsker, ph.d. Elene Fleischer i spidsen viser, at især ældre patienter oplever en øget tryghed, når det er den samme fagperson, der besøger den ældre hver gang. Sygeplejerskernes egne erfaringer giver det samme billede. Sygeplejerske Sidsel Jensen fra lægehuset ved Kanaltorvet i Albertslund har en høj faglig viden og mange års erfaring med kronisk syge patienter fra både hjemmeplejen og en medicinsk afdeling. Hun har især omfattende viden om patienter med astma og KOL. - Uanset om det er mig, der kører ud, eller det er patienten, der besøger mig i lægehuset, så lægger jeg mærke til patientens tilstand, åndedræt, ansigtsfarve, og hvor hurtigt patienten går, siger Sidsel Jensen og fortsætter: - Hvis en lungepatient har en blussende ansigtsfarve, kan det betyde, at patienten bruger mange kræfter på blot at trække vejret. Så spørger jeg ind til, om han har det værre end normalt. Har han det, tager jeg en blodprøve for at sikre, at der ikke er tale om en infektion oveni lungelidelsen. Sidsel Jensen tager ofte på sygebesøg hos især ældre patienter. - Det er bedst at have sine egne patienter. Fordelene ved den nære og direkte kontakt er, at man dermed minimerer risikoen for misforståelser. Dertil kommer, at patienten og jeg lærer hinanden bedre at kende. Det er ikke mindst en fordel, hvis det drejer sig om ældre mænd, som ofte har lidt svært ved at betro sig til en fremmed, forklarer Sidsel Jensen. Hun har netop et eksempel med en ældre, mandlig patient. - Jeg kører ud til patientens hjem for blandt andet at måle hans blodtryk. Jeg kender ham som en meget aktiv 90-årig patient, der går lange ture hver dag. Da jeg måler blodtrykket, er det meget højt. Jeg stiller patienten nogle spørgsmål for at finde ud af, om det er noget, der har stået på længe. Det viser sig, at han har været svimmel i en måneds tid. Men det var først, da han faldt, at han besluttede sig for at ringe til lægen, fortæller Sidsel Jensen og fortsætter: 19

20 - I dag har patienten det godt, men han får blodtryksmedicin. Det er mig, som tager de opfølgende besøg, der sikrer, at det går godt. Det er tydeligt, at han er tryg ved vores ordning. højt vidensniveau sikrer korrekt behandling Danskerne rejser mere end nogensinde før, hvilket giver et øget arbejdspres hos landets lægehuse, som foretager de nødvendige vaccinationer. Rejserne går i stigende omfang til mere eksotiske lande og er af længere varighed. Det kræver en grundig patientvejledning. Danskernes rejseaktivitet kræver, at personalet besidder den nyeste viden og er i stand til at lave vaccinationsplaner for patienterne. Og det er tidskrævende. Hos Lægehuset i Osted ved Roskilde fylder vaccinationsvejledningen rigtigt meget. Der sker hele tiden ændringer i anbefalingerne for, hvilke vaccinationer der kræves på forskellige tider af året forskellige steder i verden. Vejledningen foretages af lægehusets tre sygeplejersker, som har været på kurser i udlandsvaccination, og løbende sørger for opdatering på vaccinationsområdet igennem kurser, fagbøger, Statens Seruminstitut og via internettet. Både læger og sygeplejersker er godt tilfredse med ordningen. Grundigt forarbejde Mette Andersen fortæller, at mange af de rejselystne patienter ikke har gjort sig de store tanker om de nødvendige vaccinationer, da de planlagde turen eller når de skal udstationeres i et andet land. Det kommer ofte bag på patienterne, hvor indviklet et vaccinationsprogram kan være. Derfor skal vejledningen være af høj faglig kvalitet og forståelig for den enkelte patient. - Jeg havde en ung mand i min konsultation, som havde planlagt en tur fra Indien til Nepal. På kortet ser det jo helt fint og nemt ud. Men da jeg slog de to lande op på Statens Seruminstituts hjemmeside, så viste det sig, at de to lande foreslog to forskellige præparater til malariaprofylakse. Så var det, at spørgsmålene begyndte at melde sig hos mig. Skal den unge mand skifte præparat, når han krydser grænsen? Hvordan reagerer de to præparater overfor hinanden? Her var jeg nødt til at ringe ind til Statens Seruminstitut og tale med en af deres læger, for at være sikker på min vejledning, fortæller Mette Andersen. 20

21 bedre udnyttelse af ressourcerne i almen praksis Det frigør kvalitetstid at ansætte en sygeplejerske i en praksis. Men det er langt fra det eneste argument. Det er nemlig også en god forretning. Hos lægehuset i Assentoft klarer sygeplejersken patienter om dagen. Alment praktiserende læge Mogens Kehler var en af de første praktiserende læger, der ansatte en sygeplejerske. Det skete for 25 år siden og han er klar fortaler for, at det er en god idé at ansætte sygeplejersker i almen praksis. - Det gør, at jeg har mere tid til patienterne, og jeg har en mere personlig kontakt til dem. Det gavner arbejdsglæden. I dag fylder samtaler med patienterne meget. Samtalerne strækker sig fra at skulle motivere en patient til et sundere liv, til at tale om skilsmisser og andre livskriser, fortæller Mogens Kehler. Han mener, både lægerne og sygeplejerskerne vinder ved ordningen, fordi begge parter får mere tid til patienterne. Og fordi begge faggrupper har områder, de hver især er stærke på. Dermed gavner det også patienterne. Også børneområdet har fået gavn af en faglig arbejdsdeling mellem læge og sygeplejerske. - Vores sygeplejerske taler først med børnene, og gør dem klar. Så er det min tur, og så tager hun over igen til sidst. Skal der stikkes, så er det også hende, der gør det. Det er en fordel, for så er børnene aldrig bange for mig, forklarer Mogens Kehler. - Set ud fra et økonomisk synspunkt er det også en god forretning. Vi har regnet på det her på stedet, og vores beregning viser, at sygeplejersken blot skal have syv patienter om dagen for at tjene sin løn hjem. Men jeg mener nu, at den frigjorte tid i sig selv er mere end rigeligt til, at lægerne burde ansætte en sygeplejerske, lyder det fra Mogens Kehler. Højere niveau end lægen Den aktuelle situation med lægemangel har fået flere praktiserende læger til at ansætte sygeplejersker. - Problemet er, at vi hele tiden får flere opgaver. Men sygeplejersker kan en række ting på lægeniveau, og Jytte Schmidt, som er ansat som sygeplejerske her, kan endda flere ting bedre, end vi to læger her kan, udtaler Mogens Kehler og roser hendes færdigheder: - Sygeplejersken her på stedet har stor faglig viden om vaccinationer. Hun er 21

22 faktisk med til at undervise sygeplejersker i faget. Sygeplejersker er også gode til sårbehandling. Jeg har selv lært alt, hvad jeg ved om sårbehandling, fra en sygeplejerske. Det er et område, som de kan mindst lige så godt som læger, fastslår Mogens Kehler. På spørgsmålet om, hvad der kræves af uddannelse og kurser for at kunne fungere som praksissygeplejerske, svarer han, at især viden om psykologi er vigtig. Men derudover opfordrer han sine kollegaer til at lære sygeplejerskerne op ved at lade dem følge med fra sidelinjen i første omgang, og siden at overlade opgaverne til dem. Sygeplejerskekonsultationer giver gode, kliniske resultater Erfaringer fra et stort interventionsstudie, EUROACTION, med hjertepatienter og patienter i risiko for hjertesygdom, viste bemærkelsesværdige gode kliniske resultater, når det var konsultationssygeplejersken, der varetog livsstilssamtalerne: 75 pct. af patienterne efterlevede de anbefalede kostråd i normal behandling er tallet under 40 pct. Mere end halvdelen begyndte at motionere efter anbefalingerne i normal behandling er det ca. hver femte. Flere fik forbedret kolesteroltal, lavere blodtryk og mindre taljemål end hos patienter i normal behandling. Over halvdelen af rygerne holdt op med at ryge og forblev ikke-rygere efter et år. 22

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Sæt kursen for fremtidens sygepleje

Sæt kursen for fremtidens sygepleje Sæt kursen for fremtidens sygepleje Et debatoplæg fra Dansk Sygeplejeråd Sæt kursen for fremtidens sygepleje - Et debatoplæg fra Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout:

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Notat 1. Sygeplejerskers varetagelse af selvstændige konsultationer i almen praksis

Notat 1. Sygeplejerskers varetagelse af selvstændige konsultationer i almen praksis Louise Kryspin Sørensen Juli 2014 Notat 1. Sygeplejerskers varetagelse af selvstændige konsultationer i almen praksis 99% af konsultationssygeplejerskerne varetager selvstændige konsultationer 27% angiver

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2.1. Palliativt Team 2.2. KOL Team og iltsygeplejerske 2.3. ALS Team 2.4. Pædiatrisk tilsyn af handicapinstitutioner 2.5. Mobil Bioanalytiker 2.6. Hjemmedialyse Team 2.7.

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sundhedsfremme og forebyggelse - nye opgaver og nye kompetencer 7 Genoptræning og rehabilitering - nye opgaver og nye

Læs mere

Sygeplejerske i kommunen Noget for dig?

Sygeplejerske i kommunen Noget for dig? Sygeplejerske i kommunen Noget for dig? Sygeplejerske i kommunen - Noget for dig? Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-189 Copyright Dansk

Læs mere

Kun en tåbe frygter ikke sproget

Kun en tåbe frygter ikke sproget Kun en tåbe frygter ikke sproget Dorthe Nielsen Adjunkt, Klinisk sygeplejeforsker Arndis Svabo, Trine Rønde Kristensen, Karen Margrethe Korsholm, Morten Sodemann Fakta Ringere adgang til sundheds forebyggelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Har I overvejet en bioanalytiker?

Har I overvejet en bioanalytiker? Har I overvejet en bioanalytiker? Forside Kirsten Sønder; er som bioanalytiker ansat som eneste praksismedarbejder i solopraksis i Højbjerg. Har uddannet sig særligt til opfølgende samtaler og årskontroller

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Sted: Aalborg Kongres og Kulturcenter, Aalborg Hallen Dato: 28. oktober 2010 kl. 17.30 Ved indgangen Kontrol af medlemskab.

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

BIOANALYTIKERSTUDERENDE

BIOANALYTIKERSTUDERENDE FOR BIOANALYTIKERSTUDERENDE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED DEN KLINISKE DEL AF UDDANNELSEN om denne pjece Nu skal du snart ud i laboratoriet og afprøve det, du har lært. På laboratoriet skal du også

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Kong Christian X s Gigthospital, Sygehus Sønderjylland og Institut for

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Medlemstilbud og -rabatter. sådan får du mere ud af at være medlem

Medlemstilbud og -rabatter. sådan får du mere ud af at være medlem Medlemstilbud og -rabatter sådan får du mere ud af at være medlem Medlemstilbud og -rabatter Sådan får du mere ud af at være medlem Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Ricky Molloy Layout: Dansk

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Praktiserende læge Henrik Krabbe Laustrup Sygeplejerske Anne Knudsen Lægesekretær / Farmakonom Mai-Britt Sølvhviid Lægerne JB Winsløws Vej,

Læs mere