Konsultationssygeplejersker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konsultationssygeplejersker"

Transkript

1 Konsultationssygeplejersker nøglespillere i fremtidens sundhedsvæsen

2 Konsultationssygeplejersker nøglespillere i fremtidens sundhedsvæsen Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd ISBN Grafisk Enhed Copyright Dansk Sygeplejeråd 2010 August 2010 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

3 Indholdsfortegnelse Forord 5 Specialiserede sygeplejeopgaver 7 Sygeplejersker visiterer og behandler patienter 8 Sygeplejersker som vigtige medspillere 9 Sygeplejersker forhindrer fejldiagnoser 10 Sygeplejersker leverer akut indsats 11 Højtuddannede sygeplejersker hos speciallæger 12 Sundhedsfremme og forebyggelse 14 Høj kvalitet til kronisk syge 15 Sygeplejersker i front med forebyggelse 15 Livsstilssamtaler er et vigtigt værktøj 16 Selvstændige konsultationer 18 Sygeplejersker skaber tryghed 19 Højt vidensniveau sikrer korrekt behandling 20 Bedre udnyttelse af ressourcerne i almen praksis 21 Sammenhæng, kvalitet og patientsikkerhed 23 Sygeplejersker skaber sammenhæng i patientforløbet 24 Sygeplejersker fremmer patientsikkerheden 24 Høj patientsikkerhed forudsætter faglighed 25 Systematisk kommunikation hindrer fejldoseringer 26 Fakta 27 3

4

5 forord Når patienter kommer i almen praksis, er det stadig oftere en konsultationssygeplejerske, der giver sundhedstilbuddet. Konsultationssygeplejerskerne har nemlig en meget bred vifte af funktioner, der bl.a. spænder over selvstændige konsultationer, udgående funktioner til patientens eget hjem og specialiseret sygepleje til kronisk syge. Konsultationssygeplejerskerne sikrer sammenhæng i patientforløbene via samarbejde med sygehuse, hjemmesygepleje og sundhedscentre. Og også sundhedsfremme og forebyggelse, telefonvisitation, systematisk kvalitetsudvikling og forbedring af patientsikkerheden er en del af arbejdet. Derfor har konsultationssygeplejerskerne stor betydning for patienternes sundhed og sikkerhed. I de kommende år kommer konsultationssygeplejerskerne til at spille en endnu mere central rolle i det danske sundhedsvæsen. Det hænger sammen med, at stadig flere sundhedstilbud skal løses i det primære sundhedsvæsen, og konsultationssygeplejerskerne har netop de kompetencer, det kræver: generalistviden på et højt sundhedsprofessionelt niveau og typisk også specialistviden på udvalgte felter. Derfor er det vigtigt, at almen praksis satser målrettet på fortsat at udvikle konsultationssygeplejerskernes kompetencer og udvide deres arbejdsfelt. Det er en afgørende forudsætning for, at patienterne også i fremtiden kan få høj kvalitet og patientsikkerhed i almen praksis. Dette katalog giver et indblik i konsultationssygeplejerskernes meget varierede arbejdsfelt. Brug det som inspiration til at sætte konsultationssygeplejen højt på dagsordenen. Grete Christensen Formand 5

6

7 specialiserede sygeplejeopgaver Mange konsultationssygeplejersker har flere års erfaring og uddannelse inden for et specialiseret felt, f.eks. astma, diabetes, skadestue, vaccinationer eller sårsygepleje. Sygeplejerskerne varetager derfor specialiserede sygeplejeopgaver på et højt fagligt niveau til stor gavn for patienterne. Erfaringer fra hele landet viser, at konsultationssygeplejersker, der har tilegnet sig ekspertviden på et felt, med fordel kan træde i stedet for den praktiserende læge. Også når det gælder opgaver som f.eks. behandling, visitation og diagnostik, som lægerne traditionelt selv har stået for. 7

8 sygeplejersker visiterer og behandler patienter Otte års erfaring med at lade sygeplejersker varetage opgaverne på et ambulatorium i Skagen viser, at sygeplejerskerne løser en lang række specialiserede opgaver på et højt fagligt niveau. Det er til stor gavn for både patienterne og lægerne. Resultatet? Lægehuset har netop ansat en sygeplejerske mere. Irena Lassen er ansat hos Lægehuset Skovbrynet i Skagen. Et arbejde, hun bestemt er tilfreds med, fordi det betyder, at ikke én dag er som den forrige. Men de har travlt i Skagen, hvor mellem 30 og 50 patienter om dagen besøger lægehuset. - Vi har, udover de mere gængse arbejdsopgaver, en skadestuefunktion her. Vi sygeplejersker er det filter, der afgør, hvornår patienterne skal visiteres videre til lægen. En del af behandlingerne klarer vi selv, forklarer Irena Lassen. Sideløbende hermed passer sygeplejerskerne et ambulatorium med blandt andet diabetes- og lungepatienter. Det har de i de seneste otte år gjort med så gode resultater, at lægerne netop har ansat endnu en sygeplejerske til at indgå i teamet. Lægerne stoler på, at sygeplejerskerne selv ved, hvornår en patient skal sendes videre til lægen. Ordningen har hidtil fungeret uden problemer. Kombinationen af erfaring og den høje faglige uddannelse fungerer godt. Skal føle sig sikre Patienterne skal føle sig sikre, når de henvender sig til lægehuset. Derfor kræver det et personale med stærke faglige kompetencer at tage imod patienterne. Uanset hvor banale de daglige arbejdsopgaver måtte se ud. - Man kunne jo godt tro, at det at give en indsprøjtning eller tage en blodprøve kunne gøres af andre med en kortere uddannelse end sygeplejerskeuddannelsen. Men du skal jo også være i stand til at svare på de spørgsmål, patienterne stiller, og det kræver igen, at du er uddannet på et højt fagligt niveau, siger Irena Lassen. Specielle patienter kræver høj faglig viden Psykisk syge patienter kræver, at personalet er ekstra opmærksomt og har tid. Det viser en episode, Irena Lassen har oplevet. En psykisk syg patient kommer ind, og har ondt i maveregionen. Patienten har i mange år besøgt lægehuset to gange om ugen for at få medicin. Samtidig har patienten haft et massivt alkoholmisbrug igennem en del år. Hun klager tit over 8

9 smerter i maveregionen. Hendes psykiske lidelse gør, at hun ofte skælder ud på personalet, og det gør ikke situationen lettere. Her kræver det en bred faglig ballast og en god lytteteknik at kunne finde frem til, hvornår der faktisk er tale om, at patienten fejler noget udover de allerede kendte diagnoser. - Under en af samtalerne finder jeg ud af, at hun har ondt i den øverste del af mavesækken og har halsbrand. En blodprøve viser, at hendes blodprocent er lav, og efter en henvisning til sygehuset viser det sig, at hun har et mavesår, fortæller Irena Lassen. At Irena Lassen reagerede rigtigt, skyldes ifølge hende selv både erfaringer, og at sygeplejeuddannelsen har givet hende de nødvendige psykologiske værktøjer. sygeplejersker som vigtige medspillere Lægerne oplever konsultationssygeplejersker som ansatte, der kan aflaste dem. Men også som fagligt kompetente kolleger, der kan være med til at skabe udvikling og et godt fagligt fællesskab. Læge Peter Duedal mener, at sygeplejerskernes arbejde i en praksis burde anerkendes som et specialeområde og efterlyser en certificering. Lægemanglen har fået en del læger til at tænke i andre baner end tidligere. Peter Duedal ansatte i 2002 en sygeplejerske i sin klinik og han har aldrig fortrudt. Tværtimod. Det var starten på et samarbejde, som ifølge Peter Duedal både er konstruktivt og ligeværdigt. Sygeplejersken er bestemt mere end aflastning for lægen, mener Peter Duedal. - Jeg oplever sygeplejersken her på stedet både som mod- og medspiller. En faglig kompetent person, der stiller spørgsmål og udfordrer lægen, og som engang imellem ser tingene fra en anden synsvinkel. Det er sundt. Spørger man Peter Duedal om, hvilke kompetencer der kræves af en sygeplejerske, så står det hurtigt klart, at uddannelse alene ikke er nok. - Arbejdet her er meget selvstændigt, så derfor bliver en konsultationssygeplejerske nødt til at have noget ballast med. Hun skal blandt andet være god til at stikke, tage blodprøver og tale med patienter. Derfor mener jeg, at erfaringer 9

10 fra en akutmodtagelse eller en skadestue er en rigtig god ting at have med sig, når man skal til at arbejde som praksissygeplejerske. Men jeg tror især, det er vigtigt med erfaringer fra hjemmeplejen, fortæller Peter Duedal og fortsætter: - Faktisk så mener jeg, at det her burde anerkendes som et specialeområde. Det kunne være en god idé med en slags certificering efter et længere kursus. Jeg forestiller mig noget i retning af det 160 timers kursus, vi praktiserende læger skal igennem. Her bliver man undervist af netop læger, som arbejder i praksis. Samarbejde gør stærk - I dag har vi et samarbejde, hvor vi i fællesskab definerer udviklingen i vores praksis. Et sådant samarbejde giver en god kvalitetssikring, og det har gjort mig meget mere bevidst om, hvad jeg vil med mine patienter. Vi er blevet mere styrende overfor patienter, som nu må finde sig i, at vi bestemmer, hvem de skal ind til. Patienterne giver udtryk for, at de finder kombinationen af lægesygeplejerske spændende, og det giver klinikken en styrke. Ofte hører jeg, at patienterne hellere vil snakke med sygeplejersken, og snakken foregår uden tvivl på en helt anden facon, end inde hos mig. Jeg kan altid få et referat siden hen, og har nogle gange fået de sidste brikker til at fuldende min opfattelse af den pågældende patient, siger Peter Duedal. sygeplejersker forhindrer fejldiagnoser Grundige samtaler, hvor sygeplejerskerne både spørger ind til symptomerne og privatlivet, har stor betydning for, at det er den rette diagnose, der bliver stillet. Ofte kan sygeplejerskerne finde ud af, hvad patienten fejler, ved at kombinere kendskab til de forskellige sygdomme med det billede, patienten under samtalen giver af sig selv. Den hurtigste måde er kun at spørge ind til symptomerne. Men samtaler, der både går i dybden og i bredden, kan være med til at give svaret på, hvad en patient fejler. Selv om det i første omgang kræver mere tid, så sparer det både patienterne og sundhedsvæsenet for mange fejl. Det viser eksemplet, som sygeplejerske Karen Munk fra lægehuset Bloch-Sørensen og Tofte i Odense fortæller her. Grundige samtaler Stærke smerter omkring hoften og knæleddene. Fingerleddene var hævede og gjorde ondt. Det var, hvad en patient følte, da frygten meldte sig. Frygten for, at det var noget farligt eller en hårdnakket gigt. Derfor tog patienten til lægen. Her 10

11 tog sygeplejerske Karen Munk i første omgang imod hende i sin konsultation for at tage en blodprøve. - Jeg prøvede at tage mig tid til at snakke med patienten. Finde ud af, hvordan sygdomsforløbet har været og hvilke symptomer, patienten havde. Men jeg spurgte også ind til mere personlige ting, som for eksempel hvad hun beskæftigede sig med. - Under samtalen fandt jeg ud af, at hun var økonoma og netop startet på et nyt arbejde i en børnehave, fortæller Karen Munk. At patienten netop var startet på et nyt arbejde i en børnehave, fik Karen Munk til at tænke i helt andre faglige baner end gigt: - Det var nok både min erfaring som sygeplejerske i over 20 år, og min faglige viden om forskellige sygdomme, der gjorde, at jeg tænkte på børnesygdommen lussingesyge. En blodprøve viste, at jeg havde ret i, at der var tale om lussingesyge. Patienten behøvede derfor ikke at blive sendt videre til en gigtudredning. sygeplejersker leverer akut indsats Landet over findes der mange eksempler på, hvordan sygeplejersker i kraft af deres høje faglige niveau løser opgaver, der traditionelt har ligget på den praktiserende læges bord. Engang imellem skal der handles hurtigt og på flere fronter. Også her klarer sygeplejerskerne udfordringerne. Kun én læge til et stort opland betyder travlhed. Men det betyder også, at konsultationssygeplejerskerne skal kunne arbejde selvstændigt og samtidig være i besiddelse af stor faglig kunnen på mange fronter. I Ulsted Lægehus i det nordlige Jylland arbejder der én læge og to sygeplejersker. Sygeplejerske Karna Hafstrøm var den, der tog imod et opkald fra en dansk sejlsportsturist. Akut situation - Manden forklarer i telefonen, at hans kone har diarré, og at hendes svimmelhed bliver værre. Manden har selv lige har haft en maveinfektion, gastrointerit, som nu er gået over, og han er overbevist om, at hans kone fejler det samme. Hans ønske er, at vi lige kan skrive en recept på noget medicin, der stopper diarréen. Helst så hurtigt som muligt, for han forklarer, at han vil sejle videre samme dag, fortæller Karna Hafstrøm. Netop planen om at sejle ud på havet gør Karna utryg ved situationen, og hun 11

12 insisterer på at se patienten. En time senere modtager Karna den syge patient ved skranken. - Jeg ser, at hun er hvid som en kalket væg, anæmisk, og jeg ved det kan være et tegn på blodmangel. Jeg måler både hendes blodtryk og tager en blodprøve. Blodtrykket er meget lavt. Samtidig med, at jeg tager prøverne, taler jeg med patienten, som kan fortælle, at hendes afføring har været meget sort den seneste tid. Karna Hafstrøm ved, at netop sort afføring kan betyde blødninger fra mave-/tarmregionen. - Jeg måler hendes blodprocent, som viser sig et være den laveste blodprocent, jeg nogensinde har målt. Jeg veksler hurtigt et par ord med lægen. Vi bliver enige om, at patienten skal have et saltvandsdrop, mens vi venter på, at Falck kommer og henter hende til akut indlæggelse. Det eneste, lægen behøver, er i realiteten at underskrive indlæggelsespapirerne. Patienten blev akut opereret for et blødende mavesår, da hun ankom til sygehuset. højtuddannede sygeplejersker hos speciallæger Det er ikke kun i almen praksis, at konsultationssygeplejersker løser nye opgaver. Det gør de også hos praktiserende speciallæger. Sygeplejerskernes faglige uddannelse og erfaringer har stor betydning allerede i den første telefonkontakt med patienten. Sygeplejerskerne Karin Israelsen og Birthe Rokkedahl er begge ansat hos gynækolog Jan Pelle i Slagelse. De tager sig af en bred vifte af opgaver, fra at besvare telefoner over scanning af gravide til vejledning af for eksempel inkontinenspatienter. Deres faglige viden kommer allerede i brug, når patienterne ringer ind for at få en tid. - En søster til en patient ringede ind, fordi patienten ifølge søsteren lug- 12

13 tede forfærdeligt. Patienten selv var lidt utryg ved sin egen læge. Hun følte, at lægen afviste hende, og at det muligvis skyldtes, at hun tidligere havde haft et alkoholmisbrug, forklarer Birthe Rokkedahl og fortsætter: - Men da søsteren beskrev lugten, der vel bedst kan beskrives som en forfærdelig stank af råddenskab, fik jeg en mistanke. Jeg ved, at netop kræft i underlivet, cervix cancer, lugter helt forfærdeligt. Derfor fik patienten en akut tid allerede dagen efter. Da hun blev undersøgt af lægen, viste det sig, at formodningen var rigtig. Hun havde kræft, og blev visiteret videre til sygehuset til behandling. Kliniske ekspertsygeplejersker i Danmark Lande som England, Sverige, Holland, Belgien og USA har for længst indført Advanced Nurse Pracititioners (kliniske ekspertsygeplejersker), som i udstrakt grad har ansvaret for kronisk syge patienter i almen praksis og på ambulatorier. Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at det danske sundhedsvæsen også indfører kliniske ekspertsygeplejersker, bl.a. i almen praksis. En klinisk ekspertsygeplejerske arbejder selvstændigt inden for et afgrænset felt af sygdomme/tilstande, træffer selvstændige beslutninger, diagnosticerer, ordinerer undersøgelser og lægemidler, igangsætter sygepleje og behandling, henviser til andre sundhedstilbud, afslutter patienter og rådgiver andet personale. Det betyder, at kliniske ekspertsygeplejersker løser opgaver, der ligger uden for sygeplejerskers virksomhedsfelt, som det formelt er defineret i Danmark. En klinisk ekspertsygeplejerske har flere års kliniske erfaringer efterfulgt af videreuddannelse. Herigennem har hun erhvervet viden og kliniske kompetencer på ekspertniveau. 13

14 sundhedsfremme og forebyggelse En af de helt store udfordringer i almen praksis er den sundhedsfremmende og forebyggende indsats til borgere med kroniske sygdomme. Disse borgere lægger beslag på pct. af sundhedsvæsenets samlede ressourcer. Sundhedsfremme og forebyggelse er et af de områder, hvor konsultationssygeplejerskerne allerede i dag spiller en stor rolle, f.eks. når det gælder tidlig opsporing, screening, undervisning, rygestopkurser, forebyggelsessamtaler og den løbende opfølgning hos kronisk syge. Erfaringer fra udlandet viser, at sygeplejersker i almen praksis giver patienterne mere information end lægerne, styrker patienternes egenomsorg og opnår en højere patienttilfredshed. 14

15 høj kvalitet til kronisk syge Folkesygdomme fylder meget i almen praksis. Ofte løser konsultationssygeplejerskerne en stor del af opgaverne. En del patienter undgår indlæggelser på grund af ordningen. Patienter med kroniske sygdomme har for alvor indtaget landets lægeklinikker. Sygehusene udskriver patienterne tidligere end før og almen praksis står i højere grad for behandling og forebyggelse af genindlæggelser. Netop patientvejledning er blevet afgørende i kampen mod blandt andet fedme, diabetes, KOL og hjertekarsygdomme. Sygeplejerskerne er i kraft af deres uddannelse og erfaring stærke kort på hånden for landets praktiserende læger. Opskriften er ofte et tæt samarbejde mellem lægen og sygeplejersken. Det viser et eksempel fra Grenå, hvor Brit-Inge Vohnsen er ansat hos praktiserende læge Per Birkelund. - Vi har en 80-årig patient, der kommer til kontrol hos os. Han har tidligere været indlagt med en hjerneblødning og bor nu på et plejehjem. Samtidig lider han af lungesygdommen KOL. På plejehjemmet fik han det på et tidspunkt dårligere, og det viste sig, at han tog for meget medicin, fortæller Brit-Inge Vohnsen og fortsætter: - Jeg kontaktede plejepersonalet på plejehjemmet og talte med sygeplejersken om, hvordan patienten havde det både fysisk og psykisk. Sammen med lægen fandt vi ud af doseringen af hans medicin, og hvordan vi kunne sikre os, at han ikke fik for meget medicin. Konkret betød det blandt andet, at jeg i starten tog ud til patienten 2-3 gange om måneden. På grund af samarbejdet undgik patienten indlæggelse. Patienten var meget glad for ordningen. Han er stadig en af vores patienter, men det går så godt, at vi kun sjældent ser ham i dag, siger Brit-Inge Vohnsen. Det er vigtigt, at sygeplejerskerne kommer på kurser og får opdateret deres viden om de kroniske sygdomme, mener Brit-Inge Vohnsen. Hun underviser selv hjemmeplejen i behandlingen af diabetes, da hun tidligere har arbejdet på en diabetesafdeling på Grenå Sygehus. sygeplejersker i front med forebyggelse I almen praksis spiller sygeplejerskerne en væsentlig rolle i forebyggelsesindsatsen, bl.a. når det gælder undervisning og vejledning. Det kræver både høj faglig viden og stærke kommunikationsevner. 15

16 I Lægehuset Valseværksgade i Frederiksværk er der ansat to sygeplejersker, som er i front, når det gælder god patientvejledning og undervisning af patienterne. Vejledning fylder mere og mere og er en vigtig del af den faglige hverdag i lægehuset. Det kræver en høj faglig viden hos sygeplejerskerne at kunne undervise i stort set alt, fra hvordan man får en hverdag til at hænge sammen som ny diabetespatient, til hvordan man bedst kan holde op med at ryge. Nøglen til den succesfulde vejledning er at møde patienten, hvor patienten er. Det mener sygeplejerske Edith Kristiansen, som har 32 års erfaring som sygeplejerske. - Hvis du løfter pegefingeren for meget, så lukker patienterne ofte af. Så har du ikke opnået noget som helst, siger hun. Rygestopkurser To gange om året holder Edith Kristiansen rygestopkurser. Der er rift om pladserne på kurserne, og også her kræver det en solid sundhedsfaglig uddannelse at kunne løfte opgaven. - Deltagerne har ofte mange faglige spørgsmål. Måske har de selv astma eller allergi og vil vide, hvordan rygning påvirker netop deres situation. Eller hvordan et rygestop vil påvirke deres situation. Det kræver faglig indsigt at kunne svare på den slags spørgsmål, fastslår Edith Kristiansen. livsstilssamtaler er et vigtigt værktøj Et af de vigtigste udredningsværktøjer i almen praksis er livstilssamtaler. Men samtalerne er også en vigtig del, når patienten skal spores ind på et sundere liv. Ordentlige patientsamtaler tager tid. Især hvis patienten er i risiko for at udvikle eller allerede lider af en livsstilssygdom. Et eksempel fra en af landets sidste landpraksiser viser, at sygeplejersker både stiller diagnoser og varetager screening, undersøgelser, behandling og undervisning af patienterne. Lisbeth Caning arbejder som sygeplejerske i en lille praksis i Stokkemarke, som ligger mellem Nakskov og Maribo, og hun kender mange af områdets borgere godt. 16

17 - En kvindelig patient kommer ind og fortæller, at hun har stærke smerter i hjerteregionen, med stråling ud til begge arme. Jeg målte hendes blodtryk og EKG, som begge var i orden. Hun har tidligere været inde hos os, fordi hun følte sig træt. Jeg ved også, at hun har tre børn samtidig med, at hun har et ansvarsfuldt arbejde og gerne vil gøre det hele perfekt. Jeg vurderede, at hun havde stress, og da jeg spurgte ind til hendes problemer, brød hun sammen og græd. Lisbeth Caning drøftede og vejledte herefter kvinden om stresssymptomer og forebyggelse af stress. - Hun var et helt andet menneske, da hun kom ind i vores praksis et par uger senere. Hun havde fået det meget bedre og var begyndt at gå ture og gå i biografen sammen med manden. Det jeg i virkeligheden gjorde, var ikke at tvinge nogen løsning ned over hendes hoved, men få hende til at finde løsningen selv, forklarer Lisbeth Caning. Folkesygdomme en stor udfordring for almen praksis Mere end 1,7 mio. danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme og antallet stiger. De mest udbredte folkesygdomme er hjertesygdomme, diabetes, kræft, KOL, muskel- og skeletlidelser, knogleskørhed, overfølsomhedssygdomme og psykiske sygdomme. Blandt ældre over 65 år har hver 3. en kronisk sygdom. Og der bliver flere ældre i de kommende år. Folkesygdommene tegner sig for ca. 70 pct. af de tabte gode leveår på grund af sygdom, nedsat funktionsevne eller tidlig død. Borgere med kroniske sygdomme lægger beslag på pct. af sundhedsvæsenets samlede ressourcer. Der er en betydelig social ulighed i folkesygdommene og på en række områder er uligheden stigende. En betydelig andel af befolkningen herunder også børn og unge - lever med risikofaktorer for en eller flere folkesygdomme. 17

18 selvstændige konsultationer Læger i almen praksis ansætter i stigende grad sygeplejersker. Flere læger kan se fordelen ved et teamarbejde med en sygeplejerske, hvor de hver især har deres egne stærke sider som tilsammen udgør en effektiv kombination. Sygeplejerskerne varetager mange forskellige opgaver, hvor de både supplerer og delvist substituerer lægerne. F.eks. varetager erfarne sygeplejersker allerede i dag selvstændige konsultationer, f.eks. i forhold til vaccinationer, screening og forebyggelsessamtaler. Danske Regioner har fastslået, at der i fremtiden er behov for nye store lægehuse med både læger, sygeplejersker, diætister og andre faggrupper, der kan håndtere ambulante sundhedstilbud, diagnostik og opfølgning af blandt andet borgere med kroniske sygdomme. 18

19 sygeplejersker skaber tryghed Patienterne er trygge, når det er den samme sygeplejerske, der kommer ud til den samme patient hver gang. Det viser både en dansk undersøgelse og sygeplejerskernes egne erfaringer. En kortlægningsundersøgelse i det tidligere Vejle Amt med forsker, ph.d. Elene Fleischer i spidsen viser, at især ældre patienter oplever en øget tryghed, når det er den samme fagperson, der besøger den ældre hver gang. Sygeplejerskernes egne erfaringer giver det samme billede. Sygeplejerske Sidsel Jensen fra lægehuset ved Kanaltorvet i Albertslund har en høj faglig viden og mange års erfaring med kronisk syge patienter fra både hjemmeplejen og en medicinsk afdeling. Hun har især omfattende viden om patienter med astma og KOL. - Uanset om det er mig, der kører ud, eller det er patienten, der besøger mig i lægehuset, så lægger jeg mærke til patientens tilstand, åndedræt, ansigtsfarve, og hvor hurtigt patienten går, siger Sidsel Jensen og fortsætter: - Hvis en lungepatient har en blussende ansigtsfarve, kan det betyde, at patienten bruger mange kræfter på blot at trække vejret. Så spørger jeg ind til, om han har det værre end normalt. Har han det, tager jeg en blodprøve for at sikre, at der ikke er tale om en infektion oveni lungelidelsen. Sidsel Jensen tager ofte på sygebesøg hos især ældre patienter. - Det er bedst at have sine egne patienter. Fordelene ved den nære og direkte kontakt er, at man dermed minimerer risikoen for misforståelser. Dertil kommer, at patienten og jeg lærer hinanden bedre at kende. Det er ikke mindst en fordel, hvis det drejer sig om ældre mænd, som ofte har lidt svært ved at betro sig til en fremmed, forklarer Sidsel Jensen. Hun har netop et eksempel med en ældre, mandlig patient. - Jeg kører ud til patientens hjem for blandt andet at måle hans blodtryk. Jeg kender ham som en meget aktiv 90-årig patient, der går lange ture hver dag. Da jeg måler blodtrykket, er det meget højt. Jeg stiller patienten nogle spørgsmål for at finde ud af, om det er noget, der har stået på længe. Det viser sig, at han har været svimmel i en måneds tid. Men det var først, da han faldt, at han besluttede sig for at ringe til lægen, fortæller Sidsel Jensen og fortsætter: 19

20 - I dag har patienten det godt, men han får blodtryksmedicin. Det er mig, som tager de opfølgende besøg, der sikrer, at det går godt. Det er tydeligt, at han er tryg ved vores ordning. højt vidensniveau sikrer korrekt behandling Danskerne rejser mere end nogensinde før, hvilket giver et øget arbejdspres hos landets lægehuse, som foretager de nødvendige vaccinationer. Rejserne går i stigende omfang til mere eksotiske lande og er af længere varighed. Det kræver en grundig patientvejledning. Danskernes rejseaktivitet kræver, at personalet besidder den nyeste viden og er i stand til at lave vaccinationsplaner for patienterne. Og det er tidskrævende. Hos Lægehuset i Osted ved Roskilde fylder vaccinationsvejledningen rigtigt meget. Der sker hele tiden ændringer i anbefalingerne for, hvilke vaccinationer der kræves på forskellige tider af året forskellige steder i verden. Vejledningen foretages af lægehusets tre sygeplejersker, som har været på kurser i udlandsvaccination, og løbende sørger for opdatering på vaccinationsområdet igennem kurser, fagbøger, Statens Seruminstitut og via internettet. Både læger og sygeplejersker er godt tilfredse med ordningen. Grundigt forarbejde Mette Andersen fortæller, at mange af de rejselystne patienter ikke har gjort sig de store tanker om de nødvendige vaccinationer, da de planlagde turen eller når de skal udstationeres i et andet land. Det kommer ofte bag på patienterne, hvor indviklet et vaccinationsprogram kan være. Derfor skal vejledningen være af høj faglig kvalitet og forståelig for den enkelte patient. - Jeg havde en ung mand i min konsultation, som havde planlagt en tur fra Indien til Nepal. På kortet ser det jo helt fint og nemt ud. Men da jeg slog de to lande op på Statens Seruminstituts hjemmeside, så viste det sig, at de to lande foreslog to forskellige præparater til malariaprofylakse. Så var det, at spørgsmålene begyndte at melde sig hos mig. Skal den unge mand skifte præparat, når han krydser grænsen? Hvordan reagerer de to præparater overfor hinanden? Her var jeg nødt til at ringe ind til Statens Seruminstitut og tale med en af deres læger, for at være sikker på min vejledning, fortæller Mette Andersen. 20

21 bedre udnyttelse af ressourcerne i almen praksis Det frigør kvalitetstid at ansætte en sygeplejerske i en praksis. Men det er langt fra det eneste argument. Det er nemlig også en god forretning. Hos lægehuset i Assentoft klarer sygeplejersken patienter om dagen. Alment praktiserende læge Mogens Kehler var en af de første praktiserende læger, der ansatte en sygeplejerske. Det skete for 25 år siden og han er klar fortaler for, at det er en god idé at ansætte sygeplejersker i almen praksis. - Det gør, at jeg har mere tid til patienterne, og jeg har en mere personlig kontakt til dem. Det gavner arbejdsglæden. I dag fylder samtaler med patienterne meget. Samtalerne strækker sig fra at skulle motivere en patient til et sundere liv, til at tale om skilsmisser og andre livskriser, fortæller Mogens Kehler. Han mener, både lægerne og sygeplejerskerne vinder ved ordningen, fordi begge parter får mere tid til patienterne. Og fordi begge faggrupper har områder, de hver især er stærke på. Dermed gavner det også patienterne. Også børneområdet har fået gavn af en faglig arbejdsdeling mellem læge og sygeplejerske. - Vores sygeplejerske taler først med børnene, og gør dem klar. Så er det min tur, og så tager hun over igen til sidst. Skal der stikkes, så er det også hende, der gør det. Det er en fordel, for så er børnene aldrig bange for mig, forklarer Mogens Kehler. - Set ud fra et økonomisk synspunkt er det også en god forretning. Vi har regnet på det her på stedet, og vores beregning viser, at sygeplejersken blot skal have syv patienter om dagen for at tjene sin løn hjem. Men jeg mener nu, at den frigjorte tid i sig selv er mere end rigeligt til, at lægerne burde ansætte en sygeplejerske, lyder det fra Mogens Kehler. Højere niveau end lægen Den aktuelle situation med lægemangel har fået flere praktiserende læger til at ansætte sygeplejersker. - Problemet er, at vi hele tiden får flere opgaver. Men sygeplejersker kan en række ting på lægeniveau, og Jytte Schmidt, som er ansat som sygeplejerske her, kan endda flere ting bedre, end vi to læger her kan, udtaler Mogens Kehler og roser hendes færdigheder: - Sygeplejersken her på stedet har stor faglig viden om vaccinationer. Hun er 21

22 faktisk med til at undervise sygeplejersker i faget. Sygeplejersker er også gode til sårbehandling. Jeg har selv lært alt, hvad jeg ved om sårbehandling, fra en sygeplejerske. Det er et område, som de kan mindst lige så godt som læger, fastslår Mogens Kehler. På spørgsmålet om, hvad der kræves af uddannelse og kurser for at kunne fungere som praksissygeplejerske, svarer han, at især viden om psykologi er vigtig. Men derudover opfordrer han sine kollegaer til at lære sygeplejerskerne op ved at lade dem følge med fra sidelinjen i første omgang, og siden at overlade opgaverne til dem. Sygeplejerskekonsultationer giver gode, kliniske resultater Erfaringer fra et stort interventionsstudie, EUROACTION, med hjertepatienter og patienter i risiko for hjertesygdom, viste bemærkelsesværdige gode kliniske resultater, når det var konsultationssygeplejersken, der varetog livsstilssamtalerne: 75 pct. af patienterne efterlevede de anbefalede kostråd i normal behandling er tallet under 40 pct. Mere end halvdelen begyndte at motionere efter anbefalingerne i normal behandling er det ca. hver femte. Flere fik forbedret kolesteroltal, lavere blodtryk og mindre taljemål end hos patienter i normal behandling. Over halvdelen af rygerne holdt op med at ryge og forblev ikke-rygere efter et år. 22

Kliniske ekspertsygeplejersker

Kliniske ekspertsygeplejersker Kliniske ekspertsygeplejersker bedre sundhedstilbud til kronisk syge Indhold Forord 5 Kronisk syge skal have bedre sundhedstilbud 6 Hvad er kliniske ekspertsygeplejersker? 11 Hvor møder patienterne de

Læs mere

Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide

Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l? miniguide Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Fotograf Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd,2006

Læs mere

Kliniske ekspertsygeplejersker

Kliniske ekspertsygeplejersker Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef 1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker?

Læs mere

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis NOTAT DSR Analyse Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis Dansk Sygeplejeråd (DSR) har i perioden fra den 11-29. august 2008 gennemført en undersøgelse af konsultationssygeplejerskers

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR

REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR Regionale budgetter 2013 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-074-5 Grafisk

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-65 Foto: Lena Rønsholdt Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Opgavebeskrivelse for samarbejdet Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye

Læs mere

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:

Læs mere

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler Dilemmakort Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende Vejledning og udvalgte eksempler Januar 2013 Version 1.02 Kontakt os vi modtager gerne feedback:

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage Forebyggelse og samarbejde Akut udkørende besøg Triage Akutuddannelse og den akut udkørende funktion Sygeplejen Aalborg Kommune Baggrund Puljemidler fra Den Nationale Handleplan for Den Ældre Medicinske

Læs mere

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

I DSR står du stærkere. Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd

I DSR står du stærkere. Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd I DSR står du stærkere Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd I DSR står du stærkere Layout: Dansk Sygeplejeråd 14-92_2016 Foto: Lizette Kabré

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

KOMMUNALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR

KOMMUNALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR KOMMUNALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR Kommunale budgetter 2013 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Schultz grafisk ISBN978-87-7266-073-8

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Sæt kursen for fremtidens sygepleje

Sæt kursen for fremtidens sygepleje Sæt kursen for fremtidens sygepleje Et debatoplæg fra Dansk Sygeplejeråd Sæt kursen for fremtidens sygepleje - Et debatoplæg fra Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout:

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,

Læs mere

De nære behandlingstilbud

De nære behandlingstilbud De nære behandlingstilbud Udformning af almen praksis i krydsfeltet mellem kommuner og sekundærvæsenet Praktiserende læge i Skjern Praksisudviklingskonsulent Region Midt Lars Foged Har supersygehusene

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Notat 1. Sygeplejerskers varetagelse af selvstændige konsultationer i almen praksis

Notat 1. Sygeplejerskers varetagelse af selvstændige konsultationer i almen praksis Louise Kryspin Sørensen Juli 2014 Notat 1. Sygeplejerskers varetagelse af selvstændige konsultationer i almen praksis 99% af konsultationssygeplejerskerne varetager selvstændige konsultationer 27% angiver

Læs mere

Stop medicineringsfejl

Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere

Læs mere

Ydelsesstyring i psykiatrien. Konsekvenser og anbefalinger

Ydelsesstyring i psykiatrien. Konsekvenser og anbefalinger Ydelsesstyring i psykiatrien Konsekvenser og anbefalinger Ydelsesstyring i psykiatrien Konsekvenser og anbefalinger Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-18 Foto: Foto Foto Copyright Dansk Sygeplejeråd 2015 Alle

Læs mere

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 Region Hovedstaden HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 KORT FORTALT DE VÆSENTLIGSTE TEMAER OG ÆNDRINGER FREM MOD 2020 APRIL 2013 HOSPITALERNE 2020 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 2020 PC Sct. Hans PC Nordsjælland

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter...

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Tværsektorielt Callcenter. Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt.

Tværsektorielt Callcenter. Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt. Tværsektorielt Callcenter Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt. Tværsektorielt Callcenter 1 årigt projekt Formål: Udbrede kendskabet til de

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Få mere tid til patienterne træk på sygeplejerskers høje kompetencer

Få mere tid til patienterne træk på sygeplejerskers høje kompetencer Få mere tid til patienterne træk på sygeplejerskers høje kompetencer Profil af konsultationssygeplejersker 2015 - Argumentation for værdien af sygeplejersker i almen praksis Opgaverne ændrer sig hastigt

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Sygeplejen i fremtiden?

Sygeplejen i fremtiden? Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Medicinsk Sengeafsnit Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9202 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PRÆSENTATION

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge

Læs mere

Resultatrapport 2/2012

Resultatrapport 2/2012 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Du kan blive visiteret til hjemmesygepleje, hvis du i forbindelse med akut eller kronisk sygdom har brug for sygepleje, omsorg, undersøgelse eller behandling. Hjemmesygeplejersken

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Retningslinjer for afholdelse af opfølgende hjemmebesøg, Følge-op ordning i Region Sjælland

Retningslinjer for afholdelse af opfølgende hjemmebesøg, Følge-op ordning i Region Sjælland Oktober 2012 Retningslinjer for afholdelse af opfølgende hjemmebesøg, Følge-op ordning i Region Sjælland For ældre medicinske samt geriatriske patienter efter udskrivning Region Sjælland: Kommuner Sygehuse

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget NOTAT KKR MIDTJYLLAND Emner til drøftelse Praksisplanudvalget Formålet med denne henvendelse er at indlede en drøftelse i kommunerne om hvilke emner, kommunerne ønsker drøftet i Praksisplanudvalget. Praksisplanudvalgene

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Lægelig visitation. biografi: thomas gjørups adresse:

Lægelig visitation. biografi: thomas gjørups adresse: Thomas Gjørup & Jan Værnet DEN GODE AFDELING 985 Lægelig visitation Tættere samarbejde imellem praktiserende læger og hospital om akutte medicinske patienter I Medicinsk Center, H:S Amager Hospital, er

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2

Læs mere