Polakker på det danske arbejdsmarked. frie fugle eller ny randgruppe?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Polakker på det danske arbejdsmarked. frie fugle eller ny randgruppe?"

Transkript

1 Polakker på det danske arbejdsmarked frie fugle eller ny randgruppe? Jens Arnholtz Hansen & Nana Wesley Hansen Siden EU udvidelsen i 2004 har Danmark oplevet en stor tilstrømning af arbejdskraft fra de nye EU-lande. Den ny arbejdskraft har rejst debat i Danmark om forringelser af løn- og arbejdsvilkår for danske arbejdstagere, men østeuropæeres egne oplevelser på det danske arbejdsmarked er kun i ringe grad blevet dokumenteret. På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt 500 polske arbejdsmigranter i Danmark gennemført i efteråret 2008, sammenlignes polakkernes beskæftigelsesfrekvens, lønniveau, arbejdstider og arbejdsmiljø med danskernes for at vurdere deres arbejdsvilkår og placering på det danske arbejdsmarked. Artiklen viser, at der er store forskelle mellem danske og polske arbejdstageres løn- og arbejdsvilkår, men at dette til en vis grad kan forklares med de jobtyper polakkerne har. På den baggrund peges der afslutningsvis på fremtidige problemstillinger omkring det danske arbejdsmarked og arbejdskraftvandringen i et udvidet EU. Siden EU-udvidelsen i 2004 har Danmark sammen med andre af de gamle medlemslande oplevet en stor tilstrømning af arbejdskraft fra de nye østeuropæiske medlemslande. Det vurderes, at over en million østeuropæere har bevæget sig til et vesteuropæisk medlemsland for at arbejde, og bevægelsen af arbejdskraft fra øst til vest overstiger dermed kraftigt udflytningen af arbejdspladser fra vest til øst (Meardi 2008). I Danmark er der i perioden siden EU-udvidelsen givet mere end arbejdstilladelser og dertil kommer et stort, men ukendt antal arbejdstagere, der enten er udstationerede fra østeuropæiske virksomheder eller arbejder i landet uden at være registrerede. Samtidig kan EU-udvidelsen ses som en form for socialt eksperiment, hvor grænserne er blevet åbnet mellem lande og regioner med enorme socioøkonomiske forskelle (Dølvik & Eldring 2008). Ligesom i andre lande har den østeuropæiske arbejdskrafts tilstrømning til Danmark rejst debat om forringelser af løn- og arbejdsvilkår. I Danmark har fokus primært været på, hvad de socioøkonomiske forskelle vil få af betydning for danske lønmodtageres løn- og arbejdsvilkår, når grænserne åbnes. Det var specielt i den første tid efter udvidelsen, at både politikere og fagforeninger har holdt et skarpt øje med udviklingen på det danske arbejdsmarked (Vestergaard & Sørensen 2004). Til gengæld har spørgsmålet om østeuropæernes vilkår og placering på det danske arbejdsmarked kun sporadisk været taget op i medier og blandt politikere. Danmark indførte i forbindelse med EU-udvidelsen en overgangsordning Østaftalen der skulle sikre de østeuropæiske arbejdstagere ordentlige løn og arbejdsvilkår på det 24 Polakker på det danske arbejdsmarked fire fugle eller ny randgruppe?

2 danske arbejdsmarked, og trods mange enkeltsager har den officielle opfattelse været, at denne overgangsordning har fungeret efter hensigten (Pedersen & Andersen 2007). Samtidig har der dog manglet systematisk viden om de østeuropæiske arbejdstageres løn- og arbejdsvilkår, og det har derfor ikke været muligt hverken at be- eller afkræfte rygter om generelt dårligere arbejdsvilkår. Meget tyder imidlertid på, at de østeuropæiske arbejdstagere, hvoraf polakker udgør langt den største gruppe, i vid udstrækning oplever atypiske løn- og ansættelsesforhold, som stiller dem anderledes på det danske arbejdsmarked end andre arbejdstagergrupper med fuldtidsbeskæftigelse (Hansen & Andersen 2008). I denne artikel spørger vi derfor til, om de nye polske arbejdstagere opnår løn- og vilkår som danske arbejdstagere, eller om de udgør en ny form for randgruppe, der har ringere vilkår, og som sådan er dårligere stillet på det danske arbejdsmarked. Spørgsmålet er relevant, fordi det kan ses som en slags test på, hvad der kan ske fremover, hvis der i stigende grad skabes et samlet europæisk marked for arbejdskraft med fri bevægelighed. Polakkerne er et eksempel på, hvordan arbejdskraften bevæger sig frit over grænserne inden for EU, og deres vilkår på det danske arbejdsmarked analyseres her i et forsøg på at afsøge, hvordan denne frie bevægelighed fungerer i praksis. Artiklen er struktureret på følgende måde: Først præsenteres datagrundlaget for undersøgelsen. Dernæst diskuteres det, hvordan østeuropæernes tilknytning til det danske arbejdsmarked kan analyseres, og hvilke metodiske problemstillinger der er ved at analysere mobile arbejdstageres arbejdsmarkedsintegration. I de derpå følgende afsnit undersøges de polske og danske arbejdstageres vilkår vedrørende beskæftigelse, løn, arbejdstid og arbejdsmiljø. Dernæst samles der op på den empiriske undersøgelse af løn- og arbejdsvilkår og endelig diskuteres artiklens resultater i lyset af Michael J. Piores (1979) segmenteringsteoretiske perspektiv på arbejdskraftvandringer mellem nationale arbejdsmarkeder. Undersøgelsesdesign Artiklens datagrundlag er en spørgeskemaundersøgelse, der blev foretaget i løbet af efteråret 2008 blandt 500 polakker i Storkøbenhavn. Polakkerne er valgt, fordi de udgør den største gruppe blandt de østeuropæiske arbejdstagere på det danske arbejdsmarked. Interview baseret på spørgeskemaer blev gen nemført af polsktalende interviewere, som gennemsnitligt brugte en time per interview. Interviewpersonerne blev stillet en lang række standardiserede spørgsmål om alt fra deres civilstatus, uddannelses- og erhvervsbaggrund, netværk i Danmark, deres arbejdsforhold, boligmønstre, sprogkundskaber og meget andet. Artiklen er baseret på de spørgsmål, der blev stillet til beskæftigelse og ledighed, løn, arbejdstid og arbejdstidspunkter, samt spørgsmål om fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det skal derfor næv nes, at 34 af de 500 polakker, som blev interviewet i undersøgelsen, aldrig har haft arbejde i Danmark, og de er af den grund ikke taget med i analyserne. Af de resterende 466 interviewpersoner har 14 undladt at svare på spørgsmålet om løn, 11 har undladt at svare på spørgsmål om arbejdstid, og 3 har undladt at besvare spørgsmålene om arbejdsmiljø. Nogle af de adspurgte po lakker har haft en mere eller mindre illegal ar bejdsstatus på undersøgelsestidspunktet, hvorved netop spørgsmål om løn, arbejds tid og arbejds miljø har været meget sensitive. Det har der for både af etiske og metodiske grunde været vigtigt, at respondenterne har haft mulighed for at sige fra til enkelte spørgsmål, da dette har skabt større tillid til undersø- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 11 årg. nr

3 gelsen, hvilket var centralt for udvalgsmetoden (jf. nedenfor). En anden mulig begrundelse for de manglende besvarelser af særligt disse spørgsmål er, at nogle polakker måske har haft svært ved at svare præcist, i og med at deres løn- og arbejdsforhold kan have været uklare for dem selv. Ved at have polsktalende interviewere til at stille spørgsmålene frem for at lade respondenterne selv udfylde spørgeskemaerne er en meget høj svarprocent imidlertid blevet sikret på de mange forskellige spørgsmål. Med hensyn til de øvrige spørgsmål, der er anvendt i analysen, har alle 466 personer svaret herpå, og når det gælder uddannelse og ledighed har samtlige 500 interviewpersoner svaret. Respondentdrevet udvalgsmetode Da der ikke findes et samlet og validt register over de østeuropæere, der opholder sig i Danmark, har det ikke været muligt at lave et almindeligt strikprøveudtræk. De registre, der eksisterer over arbejdstagere med arbejds- og opholdstilladelse, omfatter ikke ud stationerede, illegale og sandsynligvis kun delvist de, der arbejder som vikarer. I ste det er interviewpersonerne blevet udvalgt via en såkaldt respondentdrevet udvalgsmetode (Heckathorn 1997; Salganik & Heckathorn 2004). Metoden blev udviklet til at indsamle data om såkaldte skjulte populationer, som er kendetegnet ved, at medlemskab kan være stigmatiserende, eller som på anden måde er svære at opfange via officielle registre. Metoden er oprindeligt udviklet i USA til studier af blandt andet HIV-smittede (Heckathorn 2007), men er tidligere blevet anvendt på polske arbejdsmigranter i et norsk pilotstudie, som blev gennemført på forskningsinstituttet Fafo i 2006 (Friberg & Tyldum 2007). Der er tale om en slags sneboldsmetode, hvor de første interviewpersoner bruges til at rekruttere nye interviewpersoner blandt deres venner og bekendte 1. Netop derfor har det været centralt, at respondenterne kan undlade at svare, da der ellers vil være risiko for, at de efterfølgende undlader at rekruttere videre specielt blandt venner, hvis forhold kan være mere problematiske. Det særlige element ved metoden er, at data efterfølgende vægtes for skævheder i udvalget, ud fra information om netværksstørrelse og overgangssandsynligheder mellem forskellige grupper. Grundtanken er, at sandsynligheden for, at en respondent bliver rekrutteret, er bestemt af både sandsynligheden for, at de kender en, der bliver rekrutteret og sandsynligheden for, at de vil blive rekrutteret af den, de kender. Når disse to størrelser kendes, kan man udregne et populationsestimat (PPA) for en bestemt gruppe i populationen ud fra følgende formel (Salganik & Heckathorn 2004, 218); PP A = D B. C B,A D A. C A,B + D B. C B,A hvor D B og D A er det gennemsnitlige antal kontakter, interviewpersonerne i henholdsvis gruppe A og B har inden for den relevante population (polakker i Storkøbenhavn), og hvor C A,B og C B,A er overgangssandsynlighed fra henholdsvis gruppe A til B og fra gruppe B til A. På den måde kan metoden bruges til at give valide estimater af de Storkøbenhavnske polakkers sammensætning i forhold til alle de stillede spørgsmål. Metoden er dog kun udviklet til at lave estimater af enkelte variables fordeling. I den konkrete undersøgelse er der derfor blevet udarbejdet en kombineret vægtvariabel, der sikrer, at alle de anvendte variable har frekvenser, der svarer til de estimater, der er fundet via den ovenstående formel. På den måde er det muligt at lave analyser, der rækker ud over simple frekvensopgørelser (se Friberg & Tyldum 2007). Den følgende analyse af 26 Polakker på det danske arbejdsmarked fire fugle eller ny randgruppe?

4 polakkernes løn- og arbejdsforhold er altså baseret på estimater, der tager højde for, at nogle grupper af polakker er sværere at få fat i end andre. Komparation af løn- og arbejdsvilkår for polakker og danskere Data for polakkerne er baseret på den ovenfor beskrevne surveyundersøgelse, men sammenlignes i artiklen med data for danske lønmodtagere, som er både registerbaserede og stikprøvebaserede. Det er vigtigt at bemærke, at det, der holdes op imod hinanden er estimater baseret på en mindre undersøgelse overfor både totaltællinger og større stikprøver fra først og fremmest Danmarks Statistik, men også Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadestyrelsen. Polakkernes beskæftigelsesfrekvens sammenlignes med Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS1F1), der opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november måned I de efterfølgende lønsammenligninger tages der udgangspunkt i Danmarks Statistiks løndata fra 2007, som er baseret på indberetninger fra arbejdsgivere. Da der kun er to til tre af polakkerne, der arbejder i det offentlige, er der alene taget udgangspunkt i det private arbejdsmarkeds lønninger. Det, der sammenlignes, er smalfortjenesten, altså lønnen uden tillæg, pension, etc. Der sammenlignes med timelønnede lønmodtagere uden ledelsesansvar. Tallene, der sammenlignes med, er en smule for lave; dels fordi der sammenlignes med landsgennemsnit (frem for hovedstadsområdet, som ligger en smule over), og dels fordi tallene er fra 2007 og ikke 2008, hvor undersøgelsen er gennemført. I de afsnit, hvor data om polakkernes arbejdstid sammenlignes med danskernes, tages der udgangspunkt i data fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse (AKU7), som er stikprøvebaseret. De danske tal for den ugentlige arbejdstid dækker de årige, mens 90 % af de polakker, der sammenlignes med, ligger i aldersgruppen år. I og med, at der traditionelt er en sammenhæng mellem alder og arbejdstid, er der tjekket for, om tallene for de beskæftigede danskere ændrer sig væsentlig, hvis man trækker den ældste gruppe fra, så gruppen man sammenligner med er de årige. Der er ikke tale om noget nævneværdig ændring i procenterne. Endvidere er det primært de yngste, som trækker ned i arbejdstimer, og da der både er inkluderet en yngre og en ældre gruppe i procentsatserne for danskerne udjævner alderseffekten sig selv. Når polakkernes placering af arbejdstid sammenlignes med danskernes, tages der ligeledes udgangspunkt i arbejdskraftsundersøgelsen (AKU12). Data vedrørende polakkernes arbejdsmiljø og trivsel er formuleret på baggrund af spørgsmål fra NFA s landsdækkende undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø foretaget i , som omfatter 3517 danske lønmodtagere i alderen år. Enkelte spørgsmål, der vedrører dimensionerne om udviklingsmuligheder på arbejdet, indflydelse på arbejdet og ledelseskvalitet, er blevet oversat til polsk og stillet til de polske respondenter. Det antages, at indflydelse på arbejdet, mulighed for at tage initiativ og ledelsens generelle prioritering af jobtilfredshed også spiller en rolle for polakkernes trivsel i ar bejdet. Fokus er ikke på, om de vurderer Danmark som et bedre sted at arbejde end Polen, men på polakkernes vurdering af deres danske arbejdspladser i forhold til danskernes vurderinger af selvsamme arbejdspladser. Endvidere sammenlignes tal vedrørende polakkernes arbejdsskader med tal fra Arbejdsskadestyrelsens arbejdsskadestatistik fra Tidsskrift for ARBEJDSliv, 11 årg. nr

5 Polakkernes vilkår og placering på det danske arbejdsmarked Når vi refererer til de polske arbejdsmigranters vilkår og placering på det danske arbejdsmarked, betyder det, at denne analyse giver et billede af de polske arbejdsmigranters arbejdsmarkedstilknytning og status, som det ser ud fire år efter EU-udvidelsen. I integrationslitteraturen forstås arbejdsmarkedstilknytning og status på arbejdsmarkedet som foranderlige processer, der pågår over tid (Penninx 2007). Målet for integrationen er, at de udenlandske arbejdstagere kan opnå samme arbejdsmarkedsmæssige status som andre normalbeskæftigede. I den følgende sammenligning er udgangspunktet imidlertid, at EU indeholder et fælles europæisk arbejdsmarked, og at en sådan integrationsproces ikke i sig selv er en selvfølge. Derfor giver det mening at sammenligne polakkernes vilkår og placering med danskernes uden at antage, at en integrationsproces er nødvendig, som det sker med de gamle indvandrergrupper, der opholder sig i Danmark mere eller mindre permanent. Samtidig har dansk integrationsforskning primært haft fokus på erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen som de helt centrale indikatorer for måling af arbejdsmarkedsintegration (Pedersen 2002; Liebig 2007). I forhold til både de gamle og de nye arbejdsmigranter er dette dog ganske problematisk, fordi det nedtoner fokus på løn- og arbejdsvilkår og andre elementer, der siger noget om kvaliteten af de jobs, som migrantgrupperne besidder samt deres generelle muligheder for at bevæge sig på arbejdsmarkedet for at forbedre denne kvalitet. I det følgende fokuserer vi derfor både på beskæftigelsesgrad, lønniveau og en række andre indikatorer omkring polakkernes arbejdsvilkår. Arbejdsmarkedsstyrelsens registre over antallet af individuelle arbejdstagere fra Østeuropa vidner om en relativt høj omsætning af østarbejdere. Mens der, som nævnt tidligere, er givet op imod arbejdsog opholdstilladelser til østeuropæere siden EU-udvidelsen, har der på intet tidspunkt været væsentligt mere end aktive arbejds- og opholdstilladelser 2. Der er altså mange østeuropæiske arbejdstagere, som tager hjem igen efter en periode eventuelt i forbindelse med, at de mister deres job i Danmark. Ved brug af begrebet arbejdsmigrant er det allerede indikeret, at man antager, at den primære migrationsårsag er økonomisk. De polske arbejdsmigranter i denne undersøgelse har en lang række varierende og sammensatte begrundelser for at komme til Danmark, men de adskiller sig alligevel fra tidligere migrantgrupper i den forstand, at de ofte vil tage hjem eller rejse videre til et andet land, hvis de ikke kan finde arbejde i Danmark. De er kort sagt mere mobile. Det forhindrer dog ikke, at nogle polakker sandsynligvis vil opholde sig i Danmark i længere tid og måske påtænker permanent ophold. Polakkernes mobilitet skyldes bl.a., at de er underlagt ganske andre regler end indvandrere fra tredjelande. Efter EU udvidelsen i maj 2004 har statsborgere fra de nye EU-lande kunnet tage beskæftigelse i Danmark på linje med andre EU borgere. På grund af den danske overgangsordning Østaftalen var der dog krav om, at østeuropæerne havde en opholdsog arbejdstilladelse fra Udlændingeservice, hvis de skulle tilbyde deres arbejdskraft i Danmark. Kriteriet for at få arbejdstilladelse var, at det kunne dokumenteres, at ansøgeren havde et konkret jobtilbud på danske vilkår. Arbejdstilladelsen gælder kun for den ansættelsesrelation, den er udstedt til, men efter 12 måneders uafbrudt arbejde i Danmark, kan man ansøge om et EU-registreringsbevis og behøver derefter ikke en arbejds- og opholdstilladelse. Overgangs- 28 Polakker på det danske arbejdsmarked fire fugle eller ny randgruppe?

6 ordningen er blevet revideret af flere omgange, hvor danske vilkår er blevet gradvist omdefineret, og efter maj 2008 var der ikke længere krav om arbejdstilladelse for personer ansat i overenskomstdækket arbejde; de kunne nu nøjes med at ansøge om et EU-registreringsbevis fra statsforvaltningerne. Denne revision gjorde det formelt set lettere for østeuropæerne at opnå A- kassemedlemskab og sociale ydelser såsom sygesikring og kontanthjælp. Men i praksis kan østeuropæerne fortsat støde på ufavorable vurderinger af deres rådighed, ligesom vurderingerne af om de har haft tilstrækkeligt ophold til at modtage sociale ydelser kan variere mellem lokale myndigheder. Der findes også lokale variationer i vurderingen af østeuropæernes skattepligt og fradragsmuligheder (Hansen & Andersen 2008). Som udgangspunkt er østarbejderne delvist skattepligtige de første seks måneder, og herefter bliver de fuldt skattepligtige i Danmark. Alt efter opholdsgrundlag kan østeuropæerne drage nytte af en række fradrag, som delvist ændrer sig over tid. De vigtigste er de såkaldte rejsefradrag eller fradrag for dobbelt-husførelse i Danmark og hjemland. Rejsefradraget gælder kun for midlertidigt arbejde, men kan efter 12 måneder hos samme arbejdsgiver konverteres til et dobbelt-husførelsesfradrag, som kan benyttes i op til to år. Beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2007) har vist, at de østeuropæiske arbejdstagere på grund af deres mange dage hjemmefra kan benytte disse fradrag til at opnå relativt høje nettolønninger, selv om deres bruttolønninger ligger under danskernes. Det er dog vigtigt at understrege, at disse fradrag også kan benyttes af danskere, der arbejder langt fra deres hjem eller har dobbelt husførelse, og at de skal ses som kompensation for de udgifter, der er forbundet hermed. Vi har derfor ikke inddraget disse skattemæssige aspekter i sammenligningerne mellem danskere og polakker. Polakkerne har således nogle skattemæssige fordele ved at arbejde i Danmark, men kan samtidig være dårligere stillet i forhold til deres indkomstsikkerhed, hvis de skulle blive arbejdsløse. Beskæftigelse og ledighed er på den baggrund stadig meget relevante faktorer at studere, når polakkernes arbejdsmarkedstilknytning analyseres, men samtidig er der behov for at fokusere bredere på de løn- og arbejdsvilkår, som siger noget om kvaliteten af deres arbejdsliv og deres placering på arbejdsmarkedet mere generelt. Ved at studere kvaliteten af arbejdet i form af løn- og arbejdsvilkår kan man nuancere forståelsen af polakkernes situation på det danske arbejdsmarked. I nedenstående tages der således udgangspunkt i polakkernes beskæftigelse og ledighed, men dernæst bredes analysen ud til at se nærmere på løn, arbejdstid og udvalgte arbejdsmiljøindikatorer. Løn og arbejdstid er kerneområder i en ansættelsesrelation og kan analyseres på mange forskellige måder. Hvad angår løn kigges der på den såkaldte smalfortjeneste, altså timelønnen uden tillæg, pension ol. Hvad angår arbejdstid fokuseres der på længden af arbejdstid, og i anden omgang ses der nærmere på placeringen af arbejdstiden med henblik på at diskutere de mere arbejdsmiljømæssige aspekter af arbejdstid. Arbejdsmiljø er et bredt begreb, som i denne analyse primært behandles i forhold til arbejdstid, grundlæggende sikkerhed på arbejdspladsen og trivsel. Polakkerne som en del af den danske arbejdsstyrke Den polske population i Storkøbenhavn fordeler sig med 55 % mænd og 45 % kvinder og er en relativt ung og veluddannet gruppe. Der er flere unge kvinder under 30 end mænd, og flere af kvinderne har en vi- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 11 årg. nr

7 Tabel 1. Polakkerne procentvise fordeling på køn, alder og uddannelse Mand Kvinde Total Mand Kvinde Total Under 20 år Grundskole år Gymnasium år Erhvervsudd år Videregå.Udd Total Total Note: FAOS undersøgelse (N=500). deregående uddannelse, hvorimod flere af mændene har en erhvervsuddannelse. På undersøgelsestidspunktet var 73 % af de polske migranter i Københavnsområdet i beskæftigelse 3. Til sammenligning var beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse 79,9 % og for indvandrere ge nerelt 57 % i Polakkernes beskæftigelsesfrekvens minder altså mere om etniske danskeres, end den minder om de gamle indvandrergrupper. Med til denne historie hører dog, at godt 90 % af polakkerne befinder sig i aldersgruppen år, der er gruppen med den højeste beskæftigelsesfrekvens i Danmark nemlig %. Samtidig har polakkerne paradoksalt nok også en meget høj ledighedsprocent på omkring 17 %, hvilket langt overstiger både de 2,1 % på landsplan og de omkring 3 % for københavnere, som var ledighedsprocenten i november-december 2008 (Danmarks Statistik 2009). Årsagen til dette umiddelbare paradoks er, at næsten samtlige polakker befinder sig i arbejdsstyrken, mens en del danskere og gamle indvandrere befinder sig uden for denne og derfor hverken er beskæftigede eller ledige. Det hører også med til billedet, at langt størstedelen af de ledige polakker på undersøgelsestidspunktet kun har været ledige i op til 3 måneder, og de søger stort set alle efter nyt arbejde. Trods den relativt høje ledighed blandt polakkerne tegner der sig derfor samlet set et billede af en migrantgruppe, der i vidt omfang har fået adgang til det danske arbejdsmarked. Spørgsmålet er imidlertid herfra, hvorvidt de, når de er i beskæftigelse, også oplever at have samme løn- og arbejdsvilkår som danskere. Løn Udover at løn i sig selv er en grundsten i ansættelsesrelationen, kan den også sige noget om den enkeltes placering på arbejdsmarkedet. Argumentet er, at jo mere vel integreret man er, jo bedre muligheder har man også for at få et job, hvor man kan tjene en løn, der svarer til ens evner og forudsætninger. Det er dog vigtigt at pointere, at det ikke alene er evner og forudsætninger, der afgør lønniveauet. For at forstå polakkernes lønniveau er man samtidig nødt til at tage deres forventninger med i betragtning. Mindstelønnen i Polen ligger på, hvad der svarer til omkring 15 kr. i timen (Eurostat 2008), og de seneste år har den gennemsnitlige nominalløn i Polen været syv gange lavere end i Danmark. En polsk arbejdstager, uden det store kendskab til det danske arbejdsmarked, vil derfor umiddelbart kunne finde en løn attraktiv, der med danske øjne betrag- 30 Polakker på det danske arbejdsmarked fire fugle eller ny randgruppe?

8 tes som lav. I vores undersøgelse blev de interviewede spurgt om, hvad de havde tjent i Polen, og for de 336 der besvarede dette spørgsmål, lå gennemsnitslønnen på, hvad der svarer til 24 kr. i timen. Når man tager i betragtning, at de fleste overenskomstmæssige mindstelønninger i Danmark ligger over 100 kr. per time, er det forståeligt, at en del polakker vil være tilfredse med selv en lav dansk løn. Det er da også over halvdelen af undersøgelsens deltagere, der synes at deres danske løn er høj eller meget høj sammenlignet med polske lønninger, imens yderligere 40 % mener den er okay. De polske arbejdstageres lønninger må altså ses som et forhandlingsresultat, hvor både dansk overenskomstregulering, polakkernes kvalifikationer, deres arbejdsevne, forventninger og kendskab til det danske arbejdsmarked samt meget andet indgår. Præcist hvilke af disse faktorer, der har størst betydning, er et spørgsmål, som ligger uden for denne artikels rækkevidde. Hvis man umiddelbart sammenligner de polske arbejdstageres løn med danskernes, er det imidlertid tydeligt, at der er en stor lønmæssig forskel. Hvor de polske lønmodtagere gennemsnitligt tjener 116 kr. i timen, tjener timelønnede danske lønmodtagere på det private arbejdsmarked gennemsnitligt 169 kr. i timen. Dermed tjener de polske arbejdstagere ca. 68 % af det, de danske arbejdstagere tjener. Selvom der er tydelige forskelle på danskernes og polakkernes lønniveau, er der to faktorer som nødvendigvis må tages med i betragtning, hvis der skal være tale om en rimelig sammenligning; uddannelsesniveau og arbejdsfunktion. Hvad angår uddannelse, kan en del af forklaringen være, at de polske arbejdstagere har dårligere kvalifikationer end deres danske kollegaer. Det kunne f.eks. skyldes, at der er en overrepræsentation af lavtuddannede blandt de polakker, der er kommet til Danmark, eller at polakker generelt er dårligere uddannet end danskere. Det kan være svært at lave en præcis sammenligning mellem polske og danske uddannelser, fordi de to landes skolesystemer ikke er identiske (for et overblik over det polske uddannelsessystem se Eldring & Trevena 2007). Vi har derfor valgt at lave en meget grov opdeling, der passer sammen med begge uddannelsessystemer, og som samtidig tager højde for den faktiske sammensætning af polakkerne. Tabel 2. Gennemsnitlig timeløn i danske kroner fordelt på uddannelsesniveauer Polakker Danskere Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Gennemsnitsløn Note: FAOS undersøgelse (N=452) og Danmarks Statistik. Der er ikke grundlag for at konkludere, at de polske arbejdstagere er lavere uddannet end deres danske kollegaer. Tværtimod har 29 % af de interviewede polakker en videregående uddannelse, imod kun 21 % blandt danskerne på det private arbejdsmarked. Samtidig er der en markant lavere procentdel, der alene har grundskoleuddannelsen blandt polakkerne. Kun 4 % af polakkerne i undersøgelsen har kun grundskolen som højest opnåede uddannelse, mens det tal er 28 % for de danske arbejdstagere på det private arbejdsmarked. Til gengæld er der færre blandt polakkerne, som har en erhvervsuddannelse. Det er klart, at uddannelsesforskellene til en vis grad kan forklares med sammenhængen mellem alder og uddannelse. Imens de årige er stærkt Tidsskrift for ARBEJDSliv, 11 årg. nr

9 overrepræsenteret blandt polakkerne i forhold til danskerne, er de helt unge og de over 50-årige stærkt underrepræsenteret. Men selvom det er forklaringen på den skæve fordeling, ændrer det ikke ved, at et lavt uddannelsesniveau ikke kan forklare, hvorfor de polske arbejdstagere får en lavere løn end deres danske kollegaer. Når vi differentierer lønniveauet efter uddannelse, ser vi, at der både for danskere og polakker er en sammenhæng mellem, hvor højt man er uddannet, og hvor meget man tjener. Men som tabel 2 også viser, er der stadig betydelige forskelle mellem danskernes og polakkernes lønniveau. Faktisk bliver den relative forskel i lønniveauet større jo højere uddannelsesniveau. En forklaring kan være, at polakkerne ikke får mulighed for at udnytte deres kvalifikationer fuldt ud, men befinder sig i jobs, som de er overkvalificerede til. Det er derfor også vigtigt at se nærmere på, hvilken type jobs og arbejdsfunktioner polakkerne besidder. Vi havde i første omgang analyseret dette ud fra branchefordeling, men fandt at dette gav et misvisende billede af de faktiske arbejdsfunktioner og jobs polakkerne besidder. Som det fremgår af tabel 3, har mange af de adspurgte polakker meget specifikke jobfunktioner, hvor de i øvrigt er kraftigt overrepræsenteret i forhold til fordelingen på det danske arbejdsmarked. Polakkerne har f.eks. 6 gange så ofte rengøringsarbejde som danskerne, ligesom de 70 gange så ofte er avisbude. Det er bemærkelsesværdigt, at polakkerne med især rengørings og fabriks- og lagerarbejde ofte angiver, at den største etniske gruppe på deres arbejdsplads er personer fra de gamle indvandrerlande (Tyrkiet, Pakistan, Irak, Iran, etc.). De polske arbejdstagere er med andre ord kraftigt overrepræsenteret i jobs, som ligger i den nederste del af arbejdsmarkedet. Tabel 3. Procentvis fordeling af lønmodtagernes på jobtyper Polakker Danskere Rengøring, køkkenhjælp, vaskeri Avisbud Fabriks- og lagerarbejde Bygge- og anlægsarbejde Andet arbejde Total Note: FAOS undersøgelse (N=466) og Danmarks Statistik. Til gengæld er polakkerne så kraftigt underrepræsenteret i en række andre funktioner ofte funktioner, hvor der kræves specialviden og tekniske kompetencer ligesom det er værd at minde om, at der stort set ingen polakker er inden for den offentlige sektor. Det skal dog nævnes, at gruppen af polakker, som laver andet arbejde, dækker over en lang række forskelligartede jobtyper, hvoriblandt et fåtal arbejder som for eksempel ingeniør eller anden akademisk arbejde, tandlægeassistent, sygeplejerske, sælger, receptionist, eller lignende. Underrepræsentationen af polakker i sådanne jobtyper kan ikke forklares med polakkernes manglende uddannelse, men kan i sig selv forklare en hel del af lønforskellen mellem danskere og polakker. Hvis man således sammenholder polakkernes løn, med danskernes lønninger inden for de samme jobfunktioner kan man se, at forskellen i lønniveau er faldet kraftigt inden for en række jobtyper. Lønforskellen mellem polske og danske fabriksarbejdere er 12 %, mens den for polakker og danskere, der arbejder med rengøring, som køkkenhjælp eller på vaskeri er 11 %, og for avisbude er lønforskellen kun på 5 %. En del af disse forskelle vil med rimelighed 32 Polakker på det danske arbejdsmarked fire fugle eller ny randgruppe?

10 kunne forklares med forskelle i anciennitet mellem danskere og polakker. Dette skal holdes op imod den generelle forskel på 32 %, der gennemsnitligt kan findes mellem polakkerne og danskerne. Tabel 4. Timeløn i danske kroner fordelt på jobtype Polakker Danskere Rengøring, køkkenhjælp, vaskeri 111,48 125,84 Avisbud 123,87 130,42 Fabriks- og lagerarbejde 119,74 136,19 Bygge- og anlægsarbejde 112,61 163,73 Andet arbejde 110,84 168,19 Note: FAOS undersøgelse (N=452) og Danmarks Statistik. Som man kan se, er der dog stadig nogle områder, hvor lønniveauet afviger kraftigt. Det gælder specielt for bygge- og anlægsarbejde, hvilket også er det område, hvor man har oplevet de kraftigste konflikter mellem arbejdsgivere og arbejdstagere vedrørende arbejdskraft fra de nye østeuropæiske medlemslande. Noget tyder på, at disse konflikter har en objektiv begrundelse i store lønforskelle, mens lønforskellene inden for andre områder er noget mindre. Arbejdstid Udnyttelsen af arbejdstiden er afgørende for den enkelte virksomheds produktivitet og bruges ofte også som et udtryk for den generelle produktivitet i samfundet. Tidligere studier har peget på, at en mindre gruppe af arbejdsgivere vælger udenlandsk arbejdskraft for at opnå større fleksibilitet i forhold til organiseringen af arbejdsopgaver (Hansen & Andersen 2008). Hele 39 % af polakkerne har imidlertid tidsbegrænset ansættelser, hvoraf nogle kan være af længere og andre af kortere varighed. En jobusikkerhed, som knap 10 % af danskerne også må leve med, men som kan have særlige implikationer i en migrations sammenhæng, hvor sociale netværk og sprogkundskaber er mindre stærke. En ofte fremhævet påstand er, at de polske arbejdsmigranter generelt set er mere fleksible, også når det gælder arbejdstid især i form af villighed til at arbejde længe, når det kræves (Hansen & Andersen 2008). Gennemsnitlig har de polakker, som arbejder i Storkøbenhavn en 37,6 timers arbejdsuge. Ser man på fordelingen, står det dog klart, at de adspurgte polakker i langt mindre grad end danske lønmodtagere tilnærmer sig de 37 timer. 39 % af danskerne har en 37 timers arbejdsuge, mens det samme kun gør sig gældende for 16 % af polakkerne. Tabel 5. Procentvis fordeling i arbejdstidens længde Polakker Danskere Under 15 timer timer timer timer timer og derover 16 8 Total Note: FAOS undersøgelse (N=455) og Danmarks Statistik. Der er således dobbelt så mange polakker som danskere, der har lange arbejdsuger på over 48 timer, mens en lille procentdel på 5 % arbejder helt op til 70 timer eller mere om ugen. Som det også gør sig gældende for danskere er det primært mænd, der har de lange arbejdsuger. Forskellen i arbejdstid skal forstås med udgangspunkt i de jobtyper, som henholdsvis de polske mænd og kvinder har. Rengøringsarbejdet Tidsskrift for ARBEJDSliv, 11 årg. nr

11 er domineret af kvinder, mens mænd dominerer byggeriet, og det er især i byggeriet, at de mange arbejdstimer lægges. Halvdelen af de polakker, som arbejder med ufaglært bygge- og anlægsarbejde, arbejder mere end 49 timer om ugen. Det er svært at pege på en entydig maksimum grænse for arbejdstid på tværs af sektoroverenskomster. Der er ikke nødvendigvis noget i vejen med at arbejde mange timer, så længe det følger den enkelte overenskomsts bestemmelser vedrørende overarbejdsbetaling, afspadsering med videre og ikke overskrider 48 timers reglen i EU s arbejdstidsdirektiv; ifølge hvilket det ugentlige timetal som udgangspunkt ikke må overstige 48 timer henover en periode på fire måneder iberegnet overarbejde. Lige så bemærkelsesværdigt er det imidlertid, at 48 % af polakkerne har en arbejdsuge på under 37 timer. Sammenligner man med tal fra Danmarks Statistik, er der samlet set tale om 30 % danskere, som har en arbejdsuge på under 37 timer en gruppe der domineres af kvinder på deltid. Blandt polakkerne er der dog ikke tale om samme kønsmæssige skævdeling, men derimod er de polakker, som har korte arbejdsuger, placeret i bestemte jobtyper. Det drejer sig om rengøring, fabriks- og lagerarbejde, butiksarbejde, bartendere og avisbude, som er arbejdsområder, hvor der er udbredt brug af skæve arbejdstider. Lidt over halvdelen af polakkerne er tilfredse med længden af deres arbejdstid. Dog mener en lille gruppe, at den er for lang, mens 33 % giver udtryk for, at de gerne vil arbejde mere. De 10 %, som arbejder mere end de ønsker, er primært polakker med lange arbejdsuger. Langt de fleste polakker, som arbejder i Storkøbenhavn, oplever, at de har færre arbejdstimer, end de havde i Polen, hvilket størstedelen er tilfredse med. Dog er problemet for en tredjedel af dem, at de ikke har nok ugentlige arbejdstimer. Arbejdsmiljø og trivsel Når de polske arbejdstagere spørges om, hvad de generelt set synes om deres arbejde her i landet, indikerer ca. 60 %, at de er glade for deres job. Når man ser lidt nærmere på deres arbejdsmiljø og trivsel, tegner der sig dog et lidt mere broget billede. Arbejdsmiljø kan måles på mange måder, alt efter om man har fokus på det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø. I denne undersøgelse har vi spurgt bredt til de polske arbejdsmigranters oplevelse af eget job både i forhold til skæve arbejdstider, fysisk belastning i arbejdet og den psykosociale trivsel målt ved indflydelse på eget arbejde og mulighed for udvikling. Svarene gør det muligt at lave nogle enkle sammenligninger med danskerne generelt og drage paralleller til de eksisterende forhold i de jobtyper, hvor polakkerne primært arbejder. Skæve arbejdstider er mindre udbredt blandt de polske arbejdere, end man måske umiddelbart skulle tro i betragtning af, at nogle af de brancher, hvor de primært er repræsenteret, er brancher, der er kendt for skæve arbejdstider såsom rengøringsarbejde. Sammenlignet med danske arbejdere er der dog stadig en højere procentdel blandt polakkerne, der regelmæssigt har natarbejde. Det er overrepræsentationen af polakker, der arbejder som avisbude og i mindre grad fabriks- og lagerarbejderne og rengøring i ikke-private hjem, som skyldes denne skævdeling. Der er også markant flere polakker, som arbejder om lørdagen end danskere. Her vejer både rengøring i ikkeprivate hjem, ufaglærte byggearbejdere og avisbude tungt. Langt de fleste polakker er katolikker og under dataindsamlingen stod det klart, at et af de helt centrale samlingspunkter for de polakker, der bor og arbejder i Storkøbenhavn, er de katolske messer, som afholdes om søndagen enkelte steder i Københavnsområdet. Dette er sandsynligvis en af for- 34 Polakker på det danske arbejdsmarked fire fugle eller ny randgruppe?

12 klaringerne på, at polakkerne i mindre omfang arbejder om søndagen, selvom de lader til at være mere tilbøjelige til at arbejde på skæve tidspunkter end danskerne. Tabel 6. Forskelle i arbejdstidspunkt Polakker Danskere Aftenarbejde 41 % 43 % Natarbejde 25 % 11 % Lørdagsarbejde 64 % 18 % Søndagsarbejde 36 % 16 % Note: FAOS undersøgelse (N=455) og Danmarks Statistik. I tillæg til de skæve arbejdstider har mange af de polske arbejdere også fysisk krævende arbejde. Hele 60 % rapporterer, at de har stående arbejde med nogle løft, mens yderligere 24 % rapporterer, at de har hårdt fysisk arbejde med højt arbejdstempo. Sidstnævnte gruppe dækker både rengøringsarbejde, bygge og anlægsarbejde, avisbude og fabriks- og lagerarbejde. De ufaglærte byggearbejdere oplever deres arbejde som mere fysisk belastende end de faglærte byggearbejdere, men alt i alt er det både de polske mænd og kvinder, som oplever, at der stilles store krav til deres fysik og hurtighed i arbejdet. Selvom man har hårdt fysisk arbejde, kan man naturligvis godt trives på sin arbejdsplads. Der er dog en tendens til, at polakkerne sammenlignet med danskerne generelt har både færre udviklingsmuligheder i jobbet og mindre indflydelse på eget arbejde. For eksempel oplever 37 % af polakkerne kun i ringe grad at skulle tage initiativ på jobbet, mens det samme gør sig gældende for 9 % af danskerne. Ligeledes oplever 48 % af polakker sjældent eller næsten aldrig at have indflydelse på deres job, mens dette kun gør sig gældende for 22 % af de beskæftigede danskere. Polakkerne har altså en mindre grad af trivsel i deres arbejde, når det kommer til udviklingsmuligheder på arbejdet og brug af egne kvalifikationer, end danskerne generelt set har. Dette gælder også den lille gruppe af polakker, som har andet arbejde, der kræver specialviden og tekniske kompetencer. Sammenlignede man danskeres og polakkers trivsel i de særlige jobtyper, hvor polakkerne primært er repræsenteret, vil vurderingerne sandsynligvis være mere konvergerende. Alle de jobtyper, hvor polakkerne er overrepræsenteret undtagen byggeriet er således placeret inden for brancher, hvor danskerne i det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs psykiske arbejdsmiljøkohorte fra 2005 har angivet, at udviklingsmulighederne er under gennemsnittet. Det samme gør sig gældende med hensyn til mulighederne for at have indflydelse på eget arbejde. Det er da også netop jobtyper, såsom fabriks- og rengøringsarbejde, der er kendt for ensidige opgaver og lave fremtidsmuligheder (Burr m.fl. 2005). I byggeriet har de faglærte bedre trivsel end de ufaglærte, men samlet set skiller denne branche sig generelt ud ved at have bedre trivsel på de psykosociale parametre, såsom udvikling og indflydelse, end nogen af de andre brancher, hvor polakkerne er overrepræsenterede. Lange arbejdstider, skæve arbejdstider og høj grad af fysisk arbejde kan nemt resultere i arbejdsskader. Det kan være stress, søvnbesvær, en pludselig ulykke på en byggeplads eller slid fra løb på trapper eller monotont arbejde. I undersøgelsen har vi spurgt polakkerne, om de har oplevet arbejdsskader inden for de seneste 12 måneder. Knap 9 % har oplevet at få en arbejdsskade, der har resulteret i minimum én fraværsdag fra arbejdet. Til sammenligning kan det nævnes, at der i alt i 2007 blev anmeldt arbejdsskader til Arbejdsskadestyrelsen i Dan- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 11 årg. nr

13 mark, hvilket svarer til, at mindre end 1,5 % af alle beskæftigede i Danmark har anmeldt en arbejdsskade. Byggeriet er en af de brancher, som har flest ulykker på arbejdspladsen per ansatte, men overrepræsentationen af polakker i denne branche, kan ikke alene forklare det høje arbejdsskadetal blandt polakkerne. Trods det løse sammenligningsgrundlag vidner disse tal altså om, at polakkerne befinder sig i jobs, hvor de er klart mere udsatte for arbejdsskader, end hvad de fleste danskere oplever. Konklusion: Et mindre attraktivt jobmarked Over halvdelen af de polske arbejdstagere er tilfredse med deres job i Danmark, og et stort flertal mener, at deres job er godt lønnede. Men når vi, som i denne artikel, sammenligner deres løn, arbejdstid og arbejdsmiljø med de danske arbejdstageres er det tydeligt, at de fleste polakker har betydeligt dårligere vilkår end den gennemsnitlige dansker. Den socioøkonomiske forskel mellem Polen og Danmark gør det rent lønmæssigt attraktivt for polakkerne at tage arbejde i Danmark, og polakkerne er da også lige netop i forhold til lønnen generelt tilfredse med deres vilkår her i Danmark, selvom de faktisk får en lavere løn end danskerne uanset, hvilken branche og jobtype de befinder sig i. Lønforskellen kan dog ikke forklares med et lavere uddannelsesniveau blandt polakkerne. Rent faktisk vokser lønforskellen med uddannelsesniveau, og polakkerne er ofte overkvalificerede til de job, de bestrider i Danmark. Derfor er det også kun 30 % af polakkerne, der synes, at de får brugt deres kvalifikationer i deres nuværende job i Danmark. Sammenligner man polakkernes og danskernes arbejdstid, kan man kun til en vis grad bekræfte den generelle opfattelse af, at polakkerne arbejder mange timer. Dobbelt så mange polakker som danskere har meget lange arbejdsuger, men de udgør stadig en mindre del af den samlede gruppe. Derimod er der en stor gruppe, som har færre end 37 timer om ugen, hvilket er bemærkelsesværdigt ikke mindst set i sammenhæng med det lave lønniveau, hvor man kan forestille sig, at flere timer ellers vil kunne have kompenseret herfor. Det billede, som er blevet tegnet af polakkernes arbejdsmiljø i denne analyse, peger samstemmende med løn og arbejdstid på, at de ofte befinder sig i jobs, hvor der stilles store krav til fleksibilitet og fysisk styrke, men hvor medbestemmelse og brug af kvalifikationer ikke er i højsæde. Sagt med andre ord, arbejder størstedelen af polakkerne i job, man kan betegne som kvalitativt dårlige ikke bare lønmæssigt, men også arbejdsmiljømæssigt. Job som er mindre attraktive, og hvor konkurrencen fra danske arbejdstagere sandsynligvis vil være mindre. Der er dog forskelle at spore mellem forskellige grupperinger af polakkerne inden for bestemte typer af job. Overordnet kan man tale om tre grupperinger. For det første befinder den største gruppe af polakker sig i jobs, der også for de danske medarbejderes vedkommende, er præget af lav løn, krav om høj arbejdstidsfleksibilitet og manglende udvikling og brug af kvalifikationer. Såkaldte dårlige job, hvor polakkerne har dårlige vilkår, men ellers ikke skiller sig væsentlig ud fra deres danske kollegaer. For det andet er der en meget lille gruppe af polakker, som befinder sig i bedre jobs, der kræver mellemlang eller lang videregående uddannelse, og som er præget af rimelig gode lønninger og en vis grad af medbestemmelse. Det kan være jobs såsom ingeniør eller anden akademisk arbejde, tandlægeassistent, sygeplejerske, sælger, receptionist eller lignende. I virkeligheden en meget spredt gruppe med meget forskellige jobtyper. Polakkernes erfaringer i disse jobs er sammensatte, men 36 Polakker på det danske arbejdsmarked fire fugle eller ny randgruppe?

14 vores data indikerer, at polakkerne i disse jobs generelt har dårligere vilkår, end deres danske kollegaer både når det handler om løn, og hvad angår medbestemmelse. For det tredje er der en gruppe af polakker, der arbejder inden for bygge- og anlægsbranchen, og som primært består af mænd. Her får polakkerne en markant lavere løn end deres danske kollegaer, men til gengæld har de i højere grad mulighed for at bruge deres kvalifikationer. Især de faglærte byggearbejderes svar har indikeret, at de er tilfredse med deres arbejdsmiljø trods meget lange arbejdsuger. Af den grund er det også inden for netop byggebranchen, at polakkerne er mest tilfredse med deres arbejde, imens deres danske kollegaer er mest bekymrede for, om de vil trykke lønnen og i det hele taget sænke standarden for arbejdsmiljø og sikkerhed (Hansen & Andersen 2008; Hansen & Hansen 2008). En problematik, som i den offentlige debat har affødt en hel del fokus på netop polakkerne i denne branche. Når dette er sagt, er et fællestræk for de polske arbejdstagere, at de alle på den ene eller den anden måde har en dårlig placering på det danske arbejdsmarked. De befinder sig i lavstatus jobs med lav kvalitet i arbejdet og har ikke mulighed for at bruge egne kvalifikationer eller udvikle sig på jobbet. De er måske nok frie fugle og kan rejse videre eller hjem, når de vil, men tilsammen er deres placering på det danske arbejdsmarked et dårligt udgangspunkt for at kunne stille krav til forbedringer af løn- og arbejdsvilkår via forhandling eller jobskift og på den måde placere sig bedre på det danske arbejdsmarked. Perspektivering: Den fri bevægeligheds mekanismer? I modsætning til tidligere har EU-udvidelsen i 2004 givet anledning til store arbejdstagerbevægelser, men når disse arbejdstagere på trods af deres kvalifikationer i udpræget grad besidder jobs i den nederste del af jobhierarkiet, er spørgsmålet, om man overhovedet kan se denne udvikling som tegn på, at det europæiske arbejdsmarked med fri bevægelighed for arbejdskraften endelig er begyndt at fungere. De polske arbejdstageres placering på det danske arbejdsmarked leder tankerne hen på klassiske segmenteringsteoretiske studier af de store migrationsbølger i efterkrigstiden. I sin nu klassiske Birds of Passage pegede Piore (1979) f.eks. på, at det var de vesteuropæiske landes segmenterede arbejdsmarkedsstruktur, der skabte efterspørgslen efter migrantarbejdere, som var villige til at tage lavstatus job. Meget tyder på, at lignende mekanismer er på spil i de arbejdskraftbevægelser, som er set efter EU-udvidelsen i De lande, der har haft størst mangel på arbejdskraft, er også de lande, som relativt set har tiltrukket flest arbejdstagere fra de nye medlemslande (Dølvik & Eldring 2008). Erfaringer fra en række andre lande tyder endvidere på, at det er en generel tendens, at de østeuropæiske arbejdstagere arbejder i lavstatus jobs, som hjemlige arbejdstagere ikke ønsker at varetage (Dundon m.fl. 2007; Friberg & Tyldum 2007; Herrera 2008). De østeuropæiske arbejdstageres tilstrømning kan på den måde i første omgang ses som en løsning på en akut arbejdskraftmangel, men Piores studier peger samtidig på grundlæggende problemstillinger omkring denne type arbejdskraftbevægelser. For det første er der en diskriminationsproblematik, hvorved migrantarbejderne uanset kvalifikationer tillægges særlige personlige egenskaber og dermed kun får adgang til særlige lavt kvalificerede jobs. Sagt med andre ord sker der en segmentering af arbejdskraften en pointe som efterfølgende er blevet gentaget flere gange (Peck 1996; Herera 2008). I forhold til polakkerne, kan man for eksempel nævne den tendens, der har været Tidsskrift for ARBEJDSliv, 11 årg. nr

15 i Danmark til at opfatte denne gruppe som særligt hårdtarbejdende og fleksibel. For det andet er en problematik, at arbejdsmigranterne i høj grad bliver fastholdt i lavt betalte og statusmæssigt lavt placerede jobs, som måske nok i første omgang bliver betragtet som en midlertidig indgang til mere centrale dele af de vesteuropæiske arbejdsmarkeder, men som viser sig at være såkaldte dead end jobs og på længere sigt spild af menneskelige ressourcer. Om dette er tilfældet for polakkernes vedkommende er det dog for tidligt at sige, men er noget som bør følges i de kommende år. For det tredje peger Piore på endnu en væsentlig problematik; at dannelsen af sådanne lavstatus jobmarkeder såfremt produktionsomkostningerne i sådanne sektorer falder tilstrækkeligt har potentiale til at brede sig, og på sigt undergrave de mere velfungerende dele af jobmarkedet. Spørgsmålet er, om lignende mekanismer vil gøre sig gældende for grænseoverskridende arbejdstagere inden for EU, eller om nationale og overnationale reguleringsmekanismer har den fleksibilitet og styrke, der skal til for at forebygge en sådan udvikling og sikre rimelige løn- og arbejdsvilkår på tværs af EU s landegrænser. Efterskrift Artiklens resultater er baseret på en større kvantitativ undersøgelse finansieret af LO og Beskæftigelsesministeriet. Projektet er gennemført på FAOS under ledelse af centerleder Søren Kaj Andersen, mens artiklens forfattere har haft ansvar for undersøgelsesdesign, dataindsamling og analyse. Guri Tyldum og Jon Horgen Friberg fra FAFO har løbende bidraget til projektet med gode råd og ideer, baseret på deres erfaringer med en lignende undersøgelse gennemført i Oslo i I forbindelse med udvikling af spørgeskema og igangsættelse af dataindsamlingsprocessen har Joanna Napierala og Paulina Trevena fra Center of Migration Research fra Warszawa Universitet leveret et kæmpe bidrag. Alle interview er gennemført ved én af vore 10 dygtige polsktalende interviewere. Desuden har en lang række mennesker i og omkring FAOS ydet en stor indsats til projektet. En stor tak til alle de mange, som har bidraget til projektet. NOTER 1. For at fremskynde rekrutteringsprocessen og gøre det mere interessant at deltage og rekruttere, er alle interviewpersoner blevet betalt 200 kr. for at deltage i et interview, og yderligere 200 kr. hvis de efterfølgende kunne rekruttere 2 nye interviewpersoner. Pengene for interviewene blev udbetalt før gennemførslen af interviewet, og interviewpersonerne blev gjort opmærksom på, at de gerne måtte undlade at svare på spørgsmål de ikke ønskede at besvare. Langt de fleste respondenter gav selv udtryk for, at det ikke var pengene, men ønsket om at bidrage til undersøgelsen, der fik dem til at komme. De 200 kr. for at rekruttere blev først udbetalt efter, de nye interviewpersoner var blevet interviewet. Ved at lade interviewpersonerne rekruttere hinanden undgår man tekniske og etiske problemer, ved at tage kontakt til personer, der ikke selv har indvilget i at blive interviewet. I respondentdrevet udvalgsmetode er det interviewpersonerne selv, der tager kontakt, hvis de ønsker at blive interviewet. 2. Arbejdsmarkedsstyrelsens nøgletal for udenlandske arbejdstagere. 3. Procentsatsen for polakkerne bygger på surveydata fra herværende undersøgelse og inkluderer studerende med erhvervsmæssig bibeskæftigelse, som også er inkluderet i Danmarks Statistiks RAS1F1 38 Polakker på det danske arbejdsmarked fire fugle eller ny randgruppe?

16 REFERENCER Andersen, Søren Kaj & Jens Arnholtz Hansen (2008): Strong Trade Unions Meet EEC Workers Locating, Monitoring and Organising EEC Workers in the Danish Construction Sector, i Roger Blanpain (red.): Challenges in European Employment Relations, Bulletin of Comparative labour Relations 67, Alphen aan den Rijn, Wolters Kluwer, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2007): Økonomiske Tendenser 2007, København, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Burr, Hermann & Karen Albertsen (2005): Arbejdstid, Pjece, København, Arbejdsmiljøinstituttet Danmarks Statistik (2009): Nyt fra Danmarks Statistik, januar 2009: Emnegruppe: Arbejdsmarked, Arbejdsløsheden December 2008, Nr. 31. Dundon, Tony m.fl. (2007): Bitten by the Celtic Tiger: Immigrant Workers and Industrial Relations in the New `Glocalized Ireland, i Economic and Industrial Democracy, 28, 4, Dølvik, Jon Erik & Line Eldring (2008): Arbeidsmobilitet fra de nye EU-landene til Norden Utviklingstrekk og konsekvenser, København, Nordisk Ministerråd, 2008:502. Eldring, Line & Trevena, Paulina (2007): Polsk byggenæring i bevegelse, Fafo, Oslo, Fafo-notat 05. Eurostat (2008): Minimum Wage, , Brussels, Eurostat. Friberg, Jon Horgen & Guri Tyldum (2007): Polonia i Oslo En studie av arbeids- og levekår blant polakker i hovedstadsområdet, Oslo, Fafo, 27. Hansen, Jens Arnholtz og Søren Kaj Andersen (2008): Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen. Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn, ansættelses- og aftaleforhold, København, FAOS. Hansen, Jens Arnholtz & Nana Wesley Hansen (2008): Organizing Migrant Workers in Danish Construction federation policy and local efforts, Paper for 1 st International Sociological Association Forum of Sociology, RC44, Barcelona September 5-8, Heckathorn, Douglas D. (1997): Respondent- Driven Sampling: A New Approach to the Study of Hidden Populations, i Social Problems, 44, 2, Heckathorn, Douglas D. (2007): Extensions of Respondent-Driven Sampling: Analyzing Continuous Variables and Controlling for Differential Recruitment, i Sociological Methodology, 37, 1, Herrera, Diego (2008): Immigration, work and skills in three economic sectors in Catalonia (Spain): domestic service, building and catering, Paper for 1 st International Sociological Association Forum of Sociology, RC30, Barcelona September 5-8, Liebig, Thomas (2007): The Labour Market Integration of Immigrants in Denmark, i OECD Social Employment and Migration Working Papers No 50.sidetal Mailand, Mikkel & Søren Kai Andersen (2007): Migranterne og den danske model udfordringer og samspil, i Beskæftigelsesrådet (red.) Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse for 2006, Meardi, Guglielmo (2008): Capital mobility, labour mobility, union mobility? Trade Unions facing multinationals and migration in the EU. Paper for 1 st International Sociological Association Forum of Sociology, RC44, Barcelona September 5-8, Peck, Jamie (1996): Work-place: The Social Regulation of Labor Markets, New York, The Guilford Press. Pedersen, J. Peder (2002): Arbejdsmarkedsintegration, arbejdsmarkedspolitik og overførselsindkomster forskningsmæssig viden om immigration fra mindre udviklede lande siden 1980, AMID Working Paper Series 7/2002 Pedersen, Klaus og Søren Kaj Andersen (2007): Østaftalen individuelle østarbejdere. 1. Delrapport. Præsentation og vurdering af udfordringerne for det danske arbejdsmarked af arbejdskraftens fri bevægelighed i EU/EØS, FAOS Tidsskrift for ARBEJDSliv, 11 årg. nr

17 forskningsnotat nr. 86, København, FAOS. Penninx, Rinus (2007): Integration Processes of Migrants. Research Findings and Policy Challenges i Migracijske i etniche teme 23, 1-2, Piore, Michael J. (1979): Birds of Passage: Migrant Labor and Industrial Societies, Cambridge, Cambridge University Press. Salganik, Matthew J. & Douglas D. Heckathorn (2004): Sampling and Estimation in Hidden Populations Using Respondent-Driven Sampling, i Sociological Methodology, årgang, 34, Vestergaard, Anne Mette og Catharina Sørensen (2004): Europa efter Udvidelsen. Østudvidelsen og arbejdskraften: Myter og realiteter, DIIS Rapport, København, Dansk Institut for Internationale Studier. Jens Arnholtz Hansen, cand.scient.soc., er videnskabelig assistent ved FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Sociologisk Institut, Københavns Universitet Nana Wesley Hansen, cand.scient.pol., er videnskabelig assistent ved FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Sociologisk Institut, Københavns Universitet 40 Polakker på det danske arbejdsmarked fire fugle eller ny randgruppe?

Polakker på det danske arbejdsmarked - frie fugle eller ny randgruppe? Arnholtz, Jens; Hansen, Nana Wesley

Polakker på det danske arbejdsmarked - frie fugle eller ny randgruppe? Arnholtz, Jens; Hansen, Nana Wesley university of copenhagen Københavns Universitet Polakker på det danske arbejdsmarked - frie fugle eller ny randgruppe? Arnholtz, Jens; Hansen, Nana Wesley Published in: Tidsskrift for Arbejdsliv Publication

Læs mere

København, 27. maj 2009. Polske lønmodtagere i Storkøbenhavn - kvalifikationer og opholdsmønstre

København, 27. maj 2009. Polske lønmodtagere i Storkøbenhavn - kvalifikationer og opholdsmønstre Polske lønmodtagere i Storkøbenhavn - kvalifikationer og opholdsmønstre Disposition: Introduktion til undersøgelsen Undersøgelsesdesign Resultater Polakkernes motivation og mobilitet Polakkernes opholdsmønstre

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

LO-DOKUMENTATION. Nr. 1 / 2009. Polonia i København. Et studie af polske arbejdsmigranters løn-, arbejds- og levevilkår i Storkøbenhavn

LO-DOKUMENTATION. Nr. 1 / 2009. Polonia i København. Et studie af polske arbejdsmigranters løn-, arbejds- og levevilkår i Storkøbenhavn LO-DOKUMENTATION Nr. 1 / 2009 Polonia i København Et studie af polske arbejdsmigranters løn-, arbejds- og levevilkår i Storkøbenhavn Jens Arnholtz Hansen & Nana Wesley Hansen FAOS LO-dokumentation Nr.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

AE-rådet dumper øst-lønninger

AE-rådet dumper øst-lønninger 24. juni 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen & David Elmer AE-rådet dumper øst-lønninger Ved at se bort fra det reelle antal arbejdstimer, får Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udenlandske medarbejderes

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA Pres på arbejdsmarkedet i Europa ØKONOMISK ANALYSE Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 19. NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen

1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen November 2014 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen Side 4 4.1 Alder Side

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Ministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmålene BR og dele af spørgsmål BS om Lønkommissionen i forhold til ligeløn

Ministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmålene BR og dele af spørgsmål BS om Lønkommissionen i forhold til ligeløn Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 464 Offentligt T A L E Ministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmålene BR og dele af spørgsmål BS om Lønkommissionen i forhold til ligeløn

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau 21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.:

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.: Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort Marts 2014 Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort I samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har Djøf foretaget en analyse af forskellen på mænds og kvinders chancer for at blive

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Mange job med relativt få timer om ugen

Mange job med relativt få timer om ugen 11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 7, 15. januar. 2010 Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark, side 1 Tag højde for aldersfordelingen når andelen af indvandrere og danskere

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015 Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 1.0 INDLEDNING Jobpatruljens sommerkampagne er nu nået til vejs ende for i år, og det er tid til at gøre status.

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Rekruttering av kompetansearbeidskraft fra tredjeland til Norden

Rekruttering av kompetansearbeidskraft fra tredjeland til Norden Rekruttering av kompetansearbeidskraft fra tredjeland til Norden Danmark af Nana Wesley Hansen & Anne Marie Boesen Nana Wesley Hansen FAOS Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk

Læs mere

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Kampagne og Analyse Februar 2011 Denne profil af FOAs medlemmer er lavet på baggrund af en 10-procent stikprøve af alle Danmarks

Læs mere

Respondentdrevet udvælgelsesmetode i et studie af polske arbejdsmigranters løn-, arbejdsog levevilkår i Storkøbenhavn

Respondentdrevet udvælgelsesmetode i et studie af polske arbejdsmigranters løn-, arbejdsog levevilkår i Storkøbenhavn Respondentdrevet udvælgelsesmetode i et studie af polske arbejdsmigranters løn-, arbejdsog levevilkår i Storkøbenhavn Jens Arnholtz Hansen & Nana Wesley Hansen FAOS Forskningscenter for Arbejdsmarkeds-

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere