August Løndannelse. Resume

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "August 2010. Løndannelse. Resume"

Transkript

1 August 2010 Løndannelse Resume N der forhandles løn i den offentlige sektor, sker det med udgangspunkt i et lønsystem, som er aftalt mellem lønmodtagerorganisationer og de statslige, kommunale og regionale arbejdsgivere. Det har været et mål at skabe et lønsystem, som dels forbedrer samspillet mellem lønfastsættelsen og mål/strategi på den enkelte institution, dels honorerer medarbejdernes kompetencer og fremmer sammenhængen mellem løn og indsats. Der er dog klare indikationer på, at det offentlige lønsystem i dag ikke altid opleves velfungerende og tidsvarende. Eksempelvis tilkendegiver en stor del af medlemmerne, at de lokale lønmidler er for små, og at lønprocedurerne ikke fungerer optimalt. Endvidere ønsker en stor del af medlemmerne i den offentlige sektor større indflydelse på de individuelle lønforhandlinger.

2 Ulige løn og ulige muligheder En væsentlig og aktuel udfordring for den offentlige sektor som arbejdsplads og som arbejdsgiver er den ubalance, der er i forhold til den private sektor, n det gælder lønnen. Det har været hensigten med denne analyse at belyse, hvordan arbejdsmarkedets parter forholder sig til spørgsmålet om lokal løndannelse, herunder om den opleves at være velfungerende og tidsvarende. Det er et særligt ønske, at resultaterne fra analysen kan bidrage med input til den offentlige sektors fortsatte udvikling. Med en forventelig mangel på arbejdskraft inden for få vil konkurrencen med private virksomheder om at tiltrække de bedste medarbejdere, blive øget. Det vil være en særlig udfordring for den offentlige sektor at tilbyde løn- og karrieremuligheder, som er konkurrencedygtige i forhold til den private sektor. Mangel på ingeniøruddannet arbejdskraft Der er aktuelt godt ingeniører i den danske arbejdsstyrke. En fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniøruddannet arbejdskraft viser, at der på lidt længere sigt, afhængig af den økonomiske udvikling, kommer til at mangle mellem og ingeniører på det danske arbejdsmarked i 2025 (tabel 1). Den prognosticerede mangel på ingeniører opst, fordi tilgangen af nyuddannede ingeniører kun lige netop svarer til den naturlige afgang. De ekstra ingeniører, der qua den generelle økonomiske og tekniske udvikling vil blive efterspurgt, findes derfor ikke. Tabel 1: Udbud, efterspørgsel og prognose for ingeniørbeskæftigelsen Udbud Diplomingeniører (MVU) Civilingeniører (LVU) Tekniske ph.d Samlet udbud Efterspørgsel Efterspørgsel - forsigtig skøn Efterspørgsel - maksimum skøn Udbud-Efterspørgsel Prognose - forsigtigt skøn Prognose - maksimum skøn Kilde: TrendEduc på baggrund af data fra Finansministeriet og Danmarks Statistik. Side 2

3 Ca. 17 procent af den ingeniøruddannede arbejdskraft er beskæftiget i den offentlige sektor 1. Relateres denne andel til den forventende mangel på ingeniører, vil den offentlige sektor i 2025 mangle mellem ingeniører. Denne udvikling vil blive forstærket af, at en relativt stor del af de offentligt ansatte ingeniører inden for de nærmeste n en alder, hvor de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet og g på efterløn eller pensioneres. Andelen af ingeniører på 55 eller derover i det offentlige er dobbelt så stor som i det private. 30 procent af de offentligt ansatte ingeniører er 55 eller derover. Tilsvarende alder har kun 15 procent af de privatansatte ingeniører. Det betyder, at mindst offentligt ansatte ingeniører inden for de næste 10 n en alder, hvor de vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. 2 En større mangel på ingeniører i den offentlige sektor vil påvirke væsentlige samfundsopgaver, hvis løsning forudsætter involvering af højt kvalificeret, teknisk og naturvidenskabeligt orienteret arbejdskraft. Det vil for staten, regionerne og kommunerne især være opgaver vedrørende forskning, undervisning, anlæg og vedligehold af landets infrastruktur, transport, energiforsyning, klima og miljø. Motivation og individuelle hensyn En udfordring for den offentlige sektor er knyttet til det forhold, at et job i det offentlige rangerer langt nede på listen over de yngre ingeniørers drømmejob. En sammenligning mellem ingeniører dimitteret i 2007 og 2002 viser, at den offentlige sektor tilsyneladende f stadigt sværere ved at tiltrække de unge, n de forlader uddannelsesinstitutionerne. I løbet af bare fem har især kommunerne (yderligere) mistet de unges interesse, så der i ingeniørgangen fra 2007 kun er 12 procent, som kunne tænke sig at arbejde i en kommune/region og blot 17 procent, som kunne tænke sig et job i staten. Tabel 2: Yngre ingeniørers jobønsker Årgang 2002 Årgang 2007 I alt Privat 95 % 95 % 95 % Staten 19 % 17 % 17 % Kommune/region 19 % 12 % 15 % Selvstændig 20 % 18 % 18 % Udlandet 31 % 35 % 33 % Kilde: Ingeniørforeningen (november 2008), undersøgelse blandt dimittender fra gang 2002 og Anm.: Mulighed for flere svar En nylig undersøgelse blandt ingeniørstuderende understreger, at den offentlige sektor fortsat er langt fra så attraktiv for ingeniører, som den private sektor er. Kun 6 procent af de studerende giver udtryk for, at de helst vil arbejde i den 1 Andel af offentligt ansatte er baseret på Ingeniørforeningens medlemstal. 17 procent svarer ca. til personer procent af de i alt ca offentligt ansatte ingeniører Side 3

4 offentlige sektor, mens andre 38 procent ikke på forhånd vil lægge sig fast på, om deres første job skal være i offentligt eller privat regi. De resterende 56 procent foretrækker ansættelse i et privat firma 3. Som den væsentligste sag til, at de yngre ingeniører fravælger den offentlige sektor, peger de selv på, at de synes, lønnen er for lav. Lønforskelle mellem offentlig og privat Mange af de kompetencer, som de offentligt ansatte ingeniører har, og som er medvirkende til, at de ofte spiller en central rolle i løsning af samfundsvigtige opgaver, efterspørges også af private virksomheder. Konkurrencen fra den private sektor vil alt andet lige medvirke til at lønnen, også for de offentligt ansatte ingeniører, afspejler ingeniørens markedsværdi. Trods denne markedsmæssige situation er det dog en kendsgerning, at lønnen i det offentlige langt fra er så attraktiv som i den private sektor. De offentliges løn ligger således procent under de privat ansatte ingeniørers. På månedsbasis svarer det til, at man som nyuddannet i det offentlige tjener kr. mindre hver måned sammenlignet med en nyuddannet, der f job i det private. Efter 20 s anciennitet er lønforskellen vokset til kr. hver måned, svarende til 17,6 procent af de offentligt ansattes månedsløn. Tabel 3: Løn og lønforskelle mellem privat og offentligt ansatte ingeniører uden ledelsesansvar Ansættelse Lønforskel (P-O) Privat Offentlig Kr. Procent Nyuddannet ,5 % 10 s anciennitet ,0 % 20 s anciennitet ,6 % Kilde: IDA Lønstatistik Løn er bruttoløn inkl. pension Tal fra Ingeniørforeningens lønstatistikker viser desuden, at lønnen for de privat ansatte i perioden sammenlagt er steget 79 procent. De offentligt ansatte er i samme periode steget 69 procent. Større, og ikke mindst stigende, lønforskelle mellem offentligt og privat ansatte indebærer en risiko for, at de offentlige arbejdsgivere kan få vanskeligt ved at tiltrække den ønskede og nødvendige arbejdskraft fremover. Forhandlingsret Det offentlige lønsystem for akademikere er for de lokale og individuelle lønforhandlingers vedkommende baseret på, at en tillidsrepræsentant forhandler på den enkelte medarbejders vegne med chefen/ledelsen. 3 IDA Analyse: Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser (april 2010) Side 4

5 Generelt ønskes indflydelse på egne lønhandlinger Ingeniørforeningens undersøgelser viser, at man både i den erhvervsaktive del af befolkningen, blandt IDAs medlemmer, og i de private virksomheder foretrækker, at lønforhandlinger sker individuelt mellem chef og medarbejder (jf. tabel 4). Tabel 4: Foretrukken form for lønforhandling Befolkning Medlemmer Virksomheder Individuel lønforhandling mellem chef og medarbejder 42 % 67 % 81 % At en tillidsmand forhandler på vegne af den enkelte medarbejder Jeg foretrækker, at både jeg og en tillidsmand deltager i forhandlingen. At der forhandles en fælles overenskomst mellem tillidsmænd og ledelse At der ikke forhandles lokalt på arbejdspladsen, men at der forhandles en fælles OK mellem arbejdsgivere og lønmodtagernes organisationer 9 % 7 % 2 % 9 % 10 % na 22 % 10 % 5 % 15 % 4 % 2 % På anden måde 3 % 2 % 9 % I alt 100 % 100 % 100 % Kilde: Befolkningsundersøgelse, IDA-medlemsundersøgelse og Virksomhedsundersøgelse. Mest udbredt er denne form i de private virksomheder, hvor 81 procent af de adspurgte ledere svarer, de foretrækker, at lønnen for menige medarbejdere forhandles direkte mellem pågældende medarbejder og nærmeste chef. I befolkningen som helhed er det 42 procent, som foretrækker lønforhandlinger mellem chef og medarbejder. Det er næsten dobbelt så mange som de 22 procent, der foretrækker, at lønnen fastlægges via en fælles overenskomst mellem tillidsmænd og ledelse. To ud af tre (67 procent) af IDAs medlemmer foretrækker også selv at forhandle løn med nærmeste chef. Yderligere 10 procent foretrækker også en direkte forhandling med chefen, hvis en tillidsmand også deltager. Det er desuden kendetegnende for resultaterne, at det især er den yngre del af arbejdsstyrken, som ønsker at være i centrum af lønforhandlingerne. Det gælder både for befolkningen og for Ingeniørforeningens medlemmer (tabel 4.1). Side 5

6 Tabel 4.1: Foretrukken form for lønforhandling, opdelt på alder Individuel lønforhandling mellem chef og medarbejder At en tillidsmand forhandler på vegne af den enkelte medarbejder Jeg foretrækker, at både jeg og en tillidsmand deltager i forhandlingen Befolkning IDA Medlemmer % 40 % 38 % 69 % 68 % 58 % 5 % 11 % 9 % 6 % 7 % 9 % 11 % 8 % 8 % 12 % 9 % 10 % At der forhandles en fælles overenskomst mellem tillidsmænd og ledelse 19 % 24 % 22 % 8 % 10 % 14 % At der ikke forhandles lokalt på arbejdspladsen, men at der forhandles en fælles OK mellem arbejdsgivere og lønmodtagernes 12 % 14 % 19 % 4 % 4 % 8 % organisationer På anden måde 3 % 3 % 4 % 1 % 2 % 1 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Befolkningsundersøgelse, IDA-medlemsundersøgelse. I befolkningen er det halvdelen (50 procent) af de ige, der foretrækker en individuel lønforhandling med chefen. Interessen for at forhandle selv falder tilsyneladende med alderen, så det blandt de ældste (56 eller derover) kun er 38 procent, der foretrækker individuelle forhandlinger. Personlige forhandlinger med chefen er dog, også for disse aldersgrupper, langt den mest foretrukne forhandlingsform. For Ingeniørforeningens medlemmer ses samme tendens. Også n der ses på medlemmernes ansættelse i den private og offentlige sektor, er der mange, der foretrækker individuelle lønforhandlinger mellem chef og medarbejder (tabel 4.2). men der er dog en markant forskel på, hvor mange i hver sektor, der har dette ønske. For de privatansatte er det 78 procent, der ønsker individuel lønforhandling. For de offentligt ansatte er det 32 procent, som foretrækker individuelle forhandlinger, hvortil kommer yderligere 28 procent, der ønsker at deltage i lønforhandlingerne sammen med tillidsrepræsentanten. Side 6

7 Tabel 4.2: IDA medlemmers foretrukne form for lønforhandling, opdelt på ansættelse og alder Individuel lønforhandling mellem chef og medarbejder At en tillidsmand forhandler på vegne af den enkelte medarbejder Jeg foretrækker, at både jeg og en tillidsmand deltager i forhandlingen. At der forhandles en fælles overenskomst mellem tillidsmænd og ledelse At der ikke forhandles lokalt på arbejdspladsen, men at der forhandles en fælles OK mellem arbejdsgivere og lønmodtagernes organisationer Privat ansatte I alt Offentlig ansatte I alt 81 % 79 % 71 % 78 % 23 % 36 % 33 % 32 % 1 % 2 % 4 % 2 % 24 % 22 % 19 % 22 % 7 % 3 % 4 % 4 % 35 % 26 % 23 % 28 % 9 % 11 % 16 % 11 % 5 % 8 % 10 % 8 % 1 % 3 % 4 % 3 % 13 % 7 % 15 % 10 % På anden måde 1 % 2 % 1 % 2 % 0 % 1 % 0 % 1 % I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: IDA-medlemsundersøgelse. Selvom mange foretrækker individuelle lønforhandlinger mellem chef og medarbejder, er der langt fra tale om en afvisning eller tilsidesættelse af tillidsrepræsentanternes rolle. Sammenlagt 40 procent af befolkningen og 27 procent af IDAs medlemmer foretrækker en forhandlingsform med inddragelse af tillidsrepræsentanter. Blandt IDAs medlemmer er det især offentligt ansatte, der gerne ser, at tillidsrepræsentanten inddrages. Deri ligger en vigtig anerkendelse af tillidsrepræsentanternes rolle i forbindelse med at skabe bedre løn- og ansættelsesvilk for de ansatte. Der er generelt set også større enighed om, at tillidsrepræsentanterne er med til at skabe bedre løn og vilk på den lokale arbejdsplads (tabel 5). 56 procent af befolkningen er enige eller meget enige heri. Blandt IDAs medlemmer er 52 procent af de offentlige og 38 procent af de privatansatte enige/meget enige. Kun en mindre gruppe i både befolkning og blandt IDAs medlemmer er uenige eller meget uenige i, at tillidsrepræsentanter på arbejdspladsen gør en forskel i relation til at skabe bedre løn- og arbejdsvilk. Side 7

8 Tabel 5: Tillidsrepræsentantens rolle Spørgsmål: Tillidsrepræsentanter på arbejdspladsen er med til at skabe bedre løn- og arbejdsvilk for de ansatte Befolkning IDA Medlemmer Privat Offentlig Meget enig 16 % 5 % 18 % Enig 40 % 33 % 43 % Hverken enig eller uenig 32 % 42 % 30 % Uenig 8 % 13 % 8 % Meget uenig 4 % 7 % 4 % I alt 100 % 100 % 100 % Kilde: Befolkningsundersøgelse, IDA-medlemsundersøgelse. Sammenhæng mellem løn og indsats Det er de færreste, der mener, at det offentlige skal være lønførende, og der er nogen accept af, at lønnen i det private er højere end i det offentlige for grupper af ansatte, som har sammenlignelige arbejdsopgaver. De offentligt ansatte er dog i betydeligt større omfang tilhængere af ligeløn mellem offentligt og privat ansatte. I befolkningen mener 68 procent af de offentligt ansatte, at der bør være ligeløn for privat og offentligt ansatte, der laver det samme. 37 procent af de privatansatte er også tilhængere af ligeløn mellem offentlig og privat. Tabel 6: Holdning til lønforskelle mellem privat og offentligt ansatte Spørgsmål: Er det efter din opfattelse acceptabelt, at privat ansatte i mange tilfælde tjener mere end offentligt ansatte, som laver det samme arbejde (fx sygeplejersker, ingeniører og kontor/administrativt arbejde)? Ja, det er acceptabelt, at privat ansatte tjenere mere end offentligt ansatte. Befolkning IDA Medlemmer Privat Offentlig Privat Offentlig 36 % 13 % 56 % 25 % Hverken enig eller uenig 27 % 18 % 26 % 18 % Nej, det er ikke acceptabelt. Der bør være ligeløn for privat og offentlig ansatte, som laver det samme. I alt Kilde: Befolkningsundersøgelse, IDA-medlemsundersøgelse 37 % 68 % 18 % 56 % 100 % 100 % 100 % 100 % Blandt IDAs privatansatte medlemmer er der flertal (56 procent) for den generelle tendens til, at lønnen i det private er højere end i den offentlige sektor. Der er imidlertid også stor enighed om, at løn og lønstigninger bør afhænge af, hvilke resultater den enkelte selv er med til at skabe på arbejdspladsen. Det gælder både for IDAs privat ansatte og offentligt ansatte medlemmer og for størsteparten af de private virksomheder. Opbakningen til et sådant mere resultat- og præstationsorienteret lønsystem er størst blandt privat ansatte, hvoraf 81 procent er enige/meget enige i et præstationsbaseret lønsystem. Et så- Side 8

9 dant system har dog også stor tilslutning blandt offentligt ansatte medlemmer. Heriblandt er 70 procent enige/meget enige (tabel 7). Blandt de private virksomheder er det hver anden (47 procent), der lægger vægt på, at den enkelte medarbejders løn og lønstigninger er afhængig af, hvilke konkrete resultater medarbejderne er med til at skabe på arbejdspladsen. Tabel 7: Løn og resultater Spørgsmål: Virksomheden/jeg lægger vægt på, at den enkelte medarbejders løn og lønstigninger afhænger af, hvilke konkrete resultater man selv er med til at skabe på arbejdspladsen. Private Virksomheder IDA Medlemmer Privat Offentlig Meget enig 47 % 27 % 19 % Enig 40 % 54 % 51 % Hverken enig eller uenig 7 % 15 % 22 % Uenig 5 % 4 % 7 % Meget uenig 1 % 1 % 1 % I alt 100 % 100 % 100 % Kilde: IDA-medlemsundersøgelse og Virksomhedsundersøgelse For manges vedkommende er lønnen ikke den altafgørende faktor for et godt job. Det gælder både for ingeniørerne og i befolkningen som helhed. Derimod lægges der betydeligt mere vægt på, at lønnen fastsættes ud fra individuelle forhold, og at man i jobbet bliver honoreret, hvis man gør en ekstra indsats. Både i befolkningen og blandt ingeniører er det to tredjedele, der mener, at høj løn er en vigtig eller meget vigtig egenskab ved et godt job. Betydeligt flere, procent, mener, et godt job blandt andet er kendetegnet ved, at man honoreres, n man gør en ekstra indsats. Tabel 8: Egenskaber ved et godt job Høj løn Befolkning IDA medlemmer Virksomheder Privat Offentlig Meget vigtigt/vigtigt 68 % 67 % 64 % 18 % Hverken - eller 23 % 27 % 25 % 29 % Mindre vigtigt/slet ikke vigtigt 9 % 5 % 11 % 53 % Det honoreres, n man gør en ekstra indsats Meget vigtigt/vigtigt 83 % 84 % 81 % 72 % Hverken - eller 14 % 12 % 14 % 13 % Mindre vigtigt/slet ikke vigtigt 3 % 4 % 4 % 15 % Kilde: Befolkningsundersøgelse, IDA-medlemsundersøgelse og Virksomhedsundersøgelse. Anm.: Befolkning og medlemmer har vurderet hvor vigtige en række forhold er for et godt job. Virksomhederne har vurderet hvor vigtigt et element de enkelte forhold er i virksomhedens arbejde med at rekruttere og fastholde videnarbejdere i virksomheden. Side 9

10 Virksomhederne lægger også betydeligt mere vægt på et lønsystem, som honorerer medarbejdere, der gør en ekstra indsats, frem for en mere generel indstilling om at være blandt de lønførende virksomheder. Synlighed og gennemsigtighed om løn Et velfungerende lønsystem med høj grad af individuel medindflydelse og involvering i lønforhandlinger forudsætter også en vis grad af åbenhed om, hvilke kriterier der ligger til grund for lønforhandlingerne og den konkrete løndannelse. Uden åbenhed om hvilke resultater, kompetencer, aktiviteter og adfærd, der kan eller vil ligge til grund for lønstigninger, er det vanskeligt at bruge løn som et effektivt styringsredskab eller belønningsmiddel. Trods dette viser analysen, at der er stor forskel på, hvor mange der oplever, at der på arbejdspladsen er åbenhed om løn, og hvor mange der ønsker, at der er større åbenhed. I befolkningen siger 28 procent, at der på deres arbejdsplads er åbenhed om hvad den enkelte medarbejder f i løn. Der er dog betydeligt flere, nemlig 47 procent, som mener, at der bør være større åbenhed på den enkelte arbejdsplads om, hvad hver enkelt medarbejder f i løn. Blandt medlemmer af Ingeniørforeningen er det kun 5 procent af de privatansatte og 22 procent af offentlig ansatte, der oplever åbenhed om lønforhold på arbejdspladsen. Mange flere, 33 procent i det private og 55 procent i det offentlige, ønsker større åbenhed om løn. Tabel 9: Synlighed om løn Er der åbenhed på arbejdspladsen om løn Bør der være åbenhed om løn på arbejdspladsen Befolkning IDA medlemmer Virksomheder Privat Offentlig Ja 28 % 5 % 22 % 20 % Nej 44 % 90 % 64 % 76 % Ved ikke 28 % 5 % 13 % 4 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Ja 47 % 33 % 55 % 21 % Nej 34 % 46 % 27 % 71 % Ved ikke 19 % 21 % 19 % 9 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Befolkningsundersøgelse, IDA-medlemsundersøgelse og Virksomhedsundersøgelse. Blandt de adspurgte private virksomheder er der god overensstemmelse mellem, hvor mange virksomheder der har åbenhed om løn, og hvor mange der mener, der bør være åbenhed om løn. I begge tilfælde er det hver femte virksomhed. Side 10

11 Vækst i lokale tillæg Få midler til lokale tillæg i det offentlige Lønnen for akademikere i stat, regioner og kommuner fastsættes via de offentlige overenskomster. Lønnen best overordnet set af en basisløn samt et eller flere tillæg. Tillæggene kan være forhandlet centralt eller decentralt ved lige lønforhandlinger eller i forbindelse med nyansættelser eller væsentlige stillingsændringer. For statsansatte akademikere udgør de samlede tillæg i gennemsnit procent af lønnen. For ingeniørernes vedkommende fordeler de sig i 2008 med 13,8 procent til lokale løntillæg og 8,2 procent til centralt aftalte tillæg. Overordnet set kan det konstateres, at de lokale tillæg siden 2002 udgør en stadigt stigende del af den samlede løn. De centrale tillæg udgør derimod en svagt faldende andel af lønnen. Tillæg i staten Følgende tabel viser, hvor meget de lokale og centrale tillæg udgør af den samlede løn i staten. Tabel 10.1: Andel af løntillæg i forhold til den samlede løn for ingeniører, magistre og jurister/økonomer i staten, for perioden STATEN LOKALE TILLÆG Ingeniører 7,3 % 8,2 % 9,5 % 10,1 % 11,2 % 12,5 % 13,8 % Magistre 3,8 % 4,5 % 4,5 % 6,0 % 6,7 % 7,8 % 8,6 % Jurister og økonomer 3,6 % 4,2 % 4,2 % 5,3 % 5,9 % 7,1 % 7,9 % CENTRALE TILLÆG Ingeniører 9,7 % 9,3 % 9,2 % 9,3 % 9,0 % 8,5 % 8,2 % Magistre 12,8 % 12,9 % 12,9 % 12,8 % 12,4 % 12,0 % 11,4 % Jurister og økonomer 13,2 % 13,5 % 13,5 % 13,7 % 13,4 % 12,9 % 12,3 % LOKALE OG CENTRALE TILLÆG I ALT Ingeniører 17,1 % 17,5 % 18,7 % 19,4 % 20,2 % 21,1 % 22,0 % Magistre 16,6 % 17,4 % 17,4 % 18,8 % 19,1 % 19,7 % 20,0 % Jurister og økonomer 16,8 % 17,7 % 17,7 % 19,0 % 19,2 % 20,0 % 20,1 % Anm.: Procentandel af lokale og centrale tillæg er beregnet i forhold til den samlede løn ekskl. pension. Tal for magistre og jurister/økonomer er alderskorrigeret så de svarer til alderssammensætningen for ingeniører. Kilde: Rambøll Management, undersøgelse af løn- og tillægsforholdene for ingeniører og andre akademikere i staten, kommunerne og regionerne i perioden Undersøgelserne er foretaget via personalestyrelsens forhandlingsdatabase og det fælleskommunale løndatakontor. Gennemført for Ingeniørforeningen, oktober Det bemærkes blandt andet, at ingeniørerne lokalt f forhandlet sig frem til relativt store tillæg sammenlignet med de løntillæg, magistre og jurister/økonomer opn lokalt. Side 11

12 Derimod udgør de centralt aftalte tillæg en relativt større del af lønnen for magistre og jurister/økonomer sammenlignet med ingeniørerne. En væsentlig del af de centrale tillæg til magistre og jurister/økonomer udgøres af det såkaldte rådighedstillæg, hvormed medarbejderen er omfattet af en rådighedsforpligtelse, som normalt ikke gælder for IDAs medlemmer. Der synes at være en tendens til, at væksten i de lokale løntillæg har været mindre for ingeniører end for magistre og jurister/økonomer. Således er ingeniørernes lokale tillæg fra et udgangspunkt i 2002 på 7,3 procent er steget til 13,8 procent i Det svarer til en stigning på 89 procent. Magistrenes lokallønsandel er fra steget med 126 procent (fra 3,8 til 8.6 procent). Jurister/økonomer er i samme periode steget med 119 procent (fra 3,6 til 7,9 procent). I absolutte tal er den samlede gennemsnitlige løn dog højest for ingeniører. De har i gennemsnit en samlet løn på kr., hvilket er lidt højere end magistrenes kr. og de kr., som jurister og økonomer i gennemsnit tjener hver måned. Tabel 11: Gennemsnitlig løn og løndele for ingeniører, magistre og jurister/økonomer i staten i Jurister og Løndele Ingeniører Magistre økonomer Grundløn Centrale tillæg Lokale tillæg Pension Øvrig løn I alt I alt ekskl. Pension Kilde: Rambøll Management, undersøgelse af løn- og tillægsforholdene for ingeniører og andre akademikere i staten, kommunerne og regionerne i perioden Tillæg i kommuner På det kommunale område ses ikke helt samme tendens som i staten. For ingeniørernes vedkommende udgør de lokale tillæg en relativ stor del af de samlede tillæg. I 2008 udgjorde de 20,8 procent. De centrale tillæg var da blot 0,8 procent. Jurister, økonomer og magistre f en relativt større del af deres løn som centrale tillæg, som især gives i form af rådighedstillæg. Ingeniørerne har kun i ganske få tilfælde rådighedstillæg, men dermed heller ikke den medfølgende merarbejdsforpligtelse, som er begrundet i rådighedstillægget. Samlet set har tillæggene udgjort nogenlunde den samme andel af lønnen i perioden I 2002 var 21,4 procent af ingeniørernes løn i form af tillæg. I 2008 var det 21,6 procent. Side 12

13 Tabel 10.2: Andel af løntillæg i forhold til den samlede løn for ingeniører, magistre og jurister/økonomer i kommuner, for perioden KOMMUNER LOKALE TILLÆG Ingeniører 18,3 % 19,3 % 19,9 % 19,6 % 21,2 % 20,5 % 20,8 % Magistre 13,0 % 14,0 % 15,0 % 14,6 % 15,9 % 14,2 % 14,5 % Jurister og økonomer 13,6 % 13,4 % 13,5 % 12,9 % 18,4 % 16,1 % 15,8 % CENTRALE TILLÆG Ingeniører 3,2 % 2,1 % 1,6 % 1,3 % 0,0 % 0,6 % 0,8 % Magistre 4,8 % 4,2 % 3,9 % 3,9 % 3,4 % 3,9 % 4,1 % Jurister og økonomer 12,5 % 12,2 % 11,1 % 11,3 % 8,5 % 9,7 % 10,0 % LOKALE OG CENTRALE TIL- LÆG I ALT Ingeniører 21,4 % 21,4 % 21,4 % 20,8 % 21,3 % 21,1 % 21,6 % Magistre 17,8 % 18,2 % 18,8 % 18,5 % 19,3 % 18,1 % 18,5 % Jurister og økonomer 26,1 % 25,5 % 24,6 % 24,1 % 26,9 % 25,7 % 25,8 % Anm.: Procentandel af lokale og centrale tillæg er beregnet i forhold til den samlede løn ekskl. pension. Tal for magistre og jurister/økonomer er alderskorrigeret så de svarer til alderssammensætningen for ingeniører. Kilde: Rambøll Management, undersøgelse af løn- og tillægsforholdene for ingeniører og andre akademikere i staten, kommunerne og regionerne i perioden Undersøgelserne er foretaget via personalestyrelsens forhandlingsdatabase og det fælleskommunale løndatakontor. Gennemført for Ingeniørforeningen, oktober Det faktum, at de lokale tillæg (jf. tabel 10.1) udgør en stigende andel af den samlede løn, indikerer, at det statslige lønsystem udvikler sig i en mere decentral retning med større indflydelse lokalt på den enkelte arbejdsplads/institution. På det kommunale område ses samme tendens med stigende lokale tillæg (jf. fabel 10.2), om end det langt fra er samme stigning som i staten. Men små beløb til individuel løn De offentlige arbejdsgivere er imidlertid kun forpligtiget til at udmønte en ganske lille del af lønsummen til individuel løn. På det offentlige område er der mellem arbejdsgiverne og de faglige organisationer lavet aftaler, hvorved arbejdsgiverne er forpligtet til at udmønte minimum en bestemt procentdel af lønsummen til individuel løndannelse. Der er indgået følgende aftaler: Kommunalt: Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse (I 2010 er der med virkning fra 1. april afsat 1,25 procent af lønsummen i nye midler til lokal løndannelse). Regionalt: Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse. ( I 2009 og 2010 er der med virkning fra 1. april afsat 0,8 procent af lønsummen i nye midler til lokal løndannelse). Stat: Der er ikke mellem parterne indgået aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse. Der er dog en fælles forventning om, at der anvendes mindst 1,5 procent af lønsummen til nye tillæg til allerede ansatte. Side 13

14 Disse tal skal vurderes i forhold til den samlede økonomiske ramme, der er aftalt ved seneste overenskomst i Her blev der på både det statslige og det kommunale/regionale område aftalt en samlet ramme på 12,8 procent for perioden Ud fra en gennemsnitsbetragtning svarer rammen på 12,8 procent til et månedligt beløb for en statsansat ingeniør på kr. Som nævnt er den forventede pulje til individuel løn i staten på 1,5 procent. Omregnet til kroner svarer det til et månedligt beløb på 220 kr. 4 Selvom det er en simpel gennemsnitsbetragtning, og at individuel løndannelse må forventes at føre til øget løndifferentiering (alle skal ikke have det samme), er det formodentlig meget tvivlsomt om beløb i den størrelsesorden vil have nogen mærkbar effekt på fastholdelse og motivation af offentligt/statsansatte ingeniører. 4 Beløbene er udregnet på basis af en gennemsnitlig månedsløn for statsansatte ingeniører i 2008 på kr. (jf. tabel 11). Gennemsnitlig sløn = * 12 = kr. 12,8 procent svarer til kr. ( * 0.128) som skal fordeles over 3 (36 måneder). Det svarer til et månedligt beløb på kr. (67573/36). 1,5 procent svarer til kr. ( * 0.015) som skal fordeles over 3 (36 måneder). Det svarer til et månedligt beløb på 220 kr. (7919/36). Side 14

15 Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til: Presserådgiver Karin Borberg (telefon , mail: Chefanalytiker Michael Simonsen (telefon , mail: Metode Resultaterne i IDA-analysen bygger (hvis ikke andet er nævnt) på tre undersøgelser: En befolkningsundersøgelse gennemført for IDA af Capacent. Resultaterne bygger på i alt gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere mellem 18 og 65. Interviewene er gennemført i perioden 17. til 22. marts En virksomhedsundersøgelse gennemført for IDA af Capacent. Resultaterne er lavet på baggrund af i alt 301 gennemførte interview med private virksomheder med mindst fem ingeniører ansat. Interviewene er gennemført i perioden 7. april til 15. april En medlemsundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af erhvervsaktive medlemmer mellem 18 og 65. Af de 4.709, der fik spørgeskemaet, svarede de 1251, hvilket giver en svarprocent på 27. Interviewene blev foretaget i perioden 8. april til 19. april Side 15

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Ingeniøren som leder. Resume

Ingeniøren som leder. Resume August 2010 Ingeniøren som Resume skab fremstår i dag som en uomgængelig faktor og en afgørende forudsætning for, at private og offentlige virksomheder og organisationer kan udvikle og begå sig i en stadigt

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Notat 19. november Hovedresultater fra IDA Lønstatistik Til: Fra: Lønstatistikudvalget Sekretariatet

Notat 19. november Hovedresultater fra IDA Lønstatistik Til: Fra: Lønstatistikudvalget Sekretariatet Til: Fra: Lønstatistikudvalget Sekretariatet Notat 19. november 2015. Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2015 Indhold: 1. Lønudvikling 2014-2015 2. Vejledende minimalløn for år 2016 3. Svarprocent og

Læs mere

august 2010 Resumé At arbejdsgiver dermed

august 2010 Resumé At arbejdsgiver dermed august 2010 Køn, løn og ledelse Resumé Uanset krise eller opsving så er Danmarks styrke en fleksibel og højt uddannett arbejdskraft. Denne analyse ser på barrierer og muligheder for at alle, uanset køn,

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Fokus på køns betydning for løn

Fokus på køns betydning for løn Juli 2010 Fokus på køns betydning for løn Er der forskel på, hvad mænd og kvinder tjener, når de har en videregående uddannelse som ingeniør, cand. scient. eller anden naturvidenskabelig uddannelse og

Læs mere

Prognose for ingeniørmangel

Prognose for ingeniørmangel juni 2009 Prognose for ingeniørmangel Trods en aktuel økonomisk konkjunkturnedgang og forventninger om stigende ledighed viser en ny prognose, at der fortsat er udsigt til markant mangel på ingeniører

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Den bæredygtige ingeniør

Den bæredygtige ingeniør August 2010 Den bæredygtige ingeniør Resume Den demografiske udvikling i Danmark kombineret med for få ingeniørstuderende gør, at der i fremtiden vil blive mangel på ingeniører. Det gælder i en række brancher,

Læs mere

Reguleringsordningen i det offentlige

Reguleringsordningen i det offentlige Reguleringsordningen i det offentlige aftalesystem Fakta Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Nana Wesley Hansen Formålet med reguleringsordningen er at sikre en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling i den

Læs mere

Tryghed på arbejdsmarkedet

Tryghed på arbejdsmarkedet August 2010 Tryghed på arbejdsmarkedet Resume Det danske arbejdsmarked er generelt karakteriseret ved en meget betydelig jobomsætning. Aktuelt påbegynder godt 560.000 personer årligt ny beskæftigelse.

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Forord. Annette Nordstrøm Hansen Fmd. for Gymnasieskolernes Lærerforening

Forord. Annette Nordstrøm Hansen Fmd. for Gymnasieskolernes Lærerforening STYR PÅ LØNNEN Forord Gymnasielærere på hf, hhx, htx og stx skal have en væsentlig del af lønnen som lokale tillæg, hvis sektoren skal have et attraktivt lønniveau, som kan tiltrække og fastholde de dygtigste

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober.

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober. Nummer 3 oktober 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per Rehfeldt,

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

DATA FOR MAJ 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR MAJ 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR MAJ 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 19. august 2010 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 1. Formål og mål Formålet med lønpolitikken i University College Lillebælt er at skabe sammenhæng mellem institutionens mål, udvikling, strategi på den ene side

Læs mere

Socialpædagogerne Sydjyllands lønpolitik for overenskomstperioden 2015 til 2018:

Socialpædagogerne Sydjyllands lønpolitik for overenskomstperioden 2015 til 2018: Socialpædagogerne Sydjyllands lønpolitik for overenskomstperioden 2015 til 2018: Socialpædagogerne Sydjyllands mål er: At faget og faglighed bringes i centrum. At der er synlig sammenhæng mellem løn, funktioner

Læs mere

Lokal løn i det offentlige

Lokal løn i det offentlige Lokal løn i det offentlige FAKTA Nana Wesley Hansen Det Ny lønsystem Igennem 1980 erne var der et stigende pres for at decentralisere dele af løndannelsen i det offentlige. Særligt arbejdsgiverne pressede

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Lønpolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2008 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold Formål 3 Lønelementer 3 Basisløn og centralt fastsatte

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Lønpolitik

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Lønpolitik UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 Indhold 1. Formål og mål... 3 2. Målgruppe... 3 3. Løndannelsen... 3 3.1 Ny løn... 4 3.2 Pulje... 4 4. Forhandling... 4 4.1 Lønaftale...

Læs mere

Struer Kommune Lønpolitik

Struer Kommune Lønpolitik Struer Kommune Lønpolitik side1 af 6 Lønpolitik Struer kommunes lønpolitik gælder for alle driftsområder og alle kommunalt ansatte. Lønpolitikken skal understøtte opfyldelsen af vedtagne politikker og

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler

Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Analyse af svar på Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i april 2015 gennemført en undersøgelse på

Læs mere

Forslag til Lønpolitik Vordingborg Kommune

Forslag til Lønpolitik Vordingborg Kommune Forslag til Lønpolitik Vordingborg Kommune Lønpolitik Udgivet af Vordingborg Kommune 2015 Udarbejdet af: Økonomi og Personale Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk

Læs mere

Lokal løndannelse i Aarhus Kommune. Temamøde den 14. november 2016

Lokal løndannelse i Aarhus Kommune. Temamøde den 14. november 2016 Lokal løndannelse i Aarhus Kommune Temamøde den 14. november 2016 1. Overblik 1. Overblik 2. Baggrund 1. Formål med drøftelsen 3. Begreber 1. Om lokal løndannelse 2. Centrale begreber 4. Overblik 1. Andel

Læs mere

Kontrakt- og lønforhandling kend din markedsværdi det betaler sig. Konsulent Nanna Lindstrøm Hessel, Djøf

Kontrakt- og lønforhandling kend din markedsværdi det betaler sig. Konsulent Nanna Lindstrøm Hessel, Djøf Kontrakt- og lønforhandling kend din markedsværdi det betaler sig Konsulent Nanna Lindstrøm Hessel, Djøf Hvad skal vi nå i dag? Dagens program Sådan finder du dit lønniveau Sådan forhandler du din løn

Læs mere

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 Bilag Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 1. Direktionens strategi for Lokal løndannelse uden forlodsfinansiering: Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 er der fortsat lokal løndannelse,

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Boligselskabernes Landsforening. Lønstatistik for inspektører, september måned 2007

Boligselskabernes Landsforening. Lønstatistik for inspektører, september måned 2007 Boligselskabernes Landsforening Lønstatistik for inspektører, september måned 2007 UNI C, januar 2008 Indholdsfortegnelse. 1. Lønundersøgelsens metode...s. 1 2. Lønbegreberne i tabellerne...s. 3 3. Løntabeller

Læs mere

Den demografiske udfordring på ingeniørområdet

Den demografiske udfordring på ingeniørområdet april 2010 Den demografiske udfordring på ingeniørområdet Resume Trods den aktuelle økonomiske konkjunkturnedgang og forventninger om fortsat stigende ledighed viser IDAs prognoser, at der fortsat er udsigt

Læs mere

Hvad kendetegner IDAs/DdLs nye overenskomst på det kommunale område

Hvad kendetegner IDAs/DdLs nye overenskomst på det kommunale område Hvad kendetegner IDAs/DdLs nye overenskomst på det kommunale område IDA/DdL- overenskomsten lægger sig i sit indhold tæt op ad AC-fællesoverenskomsten men har enkelte resultater, der er specifikke for

Læs mere

Lønstatistik for begyndere. en introduktion

Lønstatistik for begyndere. en introduktion en introduktion en introduktion 1. Indledning I forbindelse med en forhandling har du brug for at kunne præsentere lønudviklingen blandt sygeplejersker i din egen (amts)kommune fra 2001 til 2002. Lønudviklingen

Læs mere

Regioner Lønninger 1. oktober 2012

Regioner Lønninger 1. oktober 2012 Regioner Lønninger 1. oktober 2012 Ingeniørforeningen i Danmark Lønninger m.v. i regioner 1. oktober 2012 Indhold - alfabetisk Chefer- løn Chefer - grundlønstillæg Foredragstakster Gammel løn - Akademisk

Læs mere

Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant

Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant eller til Dansk Psykolog Forening med dine overvejelser og argumenter så forhandler

Læs mere

STATEN Lønninger 1. april 2012

STATEN Lønninger 1. april 2012 STATEN Lønninger 1. april 2012 Ingeniørforeningen Lønninger m.v. i staten 1. april 2012 Indhold - alfabetisk Censorarbejde - takster Chefer Eksterne lektorer Erhvervsskoler m.v. - tillæg Gammel løn Indledning

Læs mere

PPR-psykolog løn. Psykologerne på PPR-området har nu to nye lønsystemer. Hvilke forskelle er der og hvilke ligheder? Kan man sige, hvad der er bedst?

PPR-psykolog løn. Psykologerne på PPR-området har nu to nye lønsystemer. Hvilke forskelle er der og hvilke ligheder? Kan man sige, hvad der er bedst? Kroner én, kroner to Af Lene Maigaard PPR-psykolog løn Psykologerne på PPR-området har nu to nye lønsystemer. Hvilke forskelle er der og hvilke ligheder? Kan man sige, hvad der er bedst? Siden 1. april

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere De årlige lokale lønforhandlinger for ledere Der er ved de seneste mange overenskomstrunder afsat specifikke midler til lokal løndannelse med en forpligtelse til udmøntning. Både i 2011 og 2013 blev det

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Gennemgang af overenskomstforlig med Danske Ark 2012

Gennemgang af overenskomstforlig med Danske Ark 2012 Gennemgang af overenskomstforlig med Danske Ark 2012 Nedenfor gennemgås de væsentligste elementer i overenskomstforliget som Konstruktørforeningen, Arkitektforbundet og Teknisk Landsforbund indgik med

Læs mere

Boligorganisationernes Landsforening. Lønstatistik for akademikere, september 2008

Boligorganisationernes Landsforening. Lønstatistik for akademikere, september 2008 Boligorganisationernes Landsforening Lønstatistik for akademikere, september 2008 UNI C, februar 2009 Indholdsfortegnelse. 1. Lønundersøgelsens metode...s. 1 2. Lønbegreberne i tabellerne...s. 3 3. Løntabeller:

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

DATA FOR JUNI 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR JUNI 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR JUNI 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 8. september 2010 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Hvor mange er omfattet af resultatet?

Hvor mange er omfattet af resultatet? 1 2 3 Hvor mange er omfattet af resultatet? IDAforhandler for 2.320 årsværk i kommunerne. Ét årsværk svarer til en fuldtidsansat med 37 timer om ugen. IDA og DdLhar indgået en forhandlingsaftale vedrørende

Læs mere

4. Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte ved Kystinspektoratet og Statens Uddybningsmateriel overgik til det nye lønsystem pr. 1. juli 2003.

4. Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte ved Kystinspektoratet og Statens Uddybningsmateriel overgik til det nye lønsystem pr. 1. juli 2003. Forhandlingsprotokol over forhandlingerne om revision af aftalen om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte i Kystdirektoratet inden for HK/STAT, Trafik og Jernbanes område af 1.

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet

Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet november 2008 Undersøgelsen viser, at der for tiden er pres på ingeniørernes arbejdsmarked, og at det kræver én eller anden form for ekstra indsats fra virksomhedernes

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

DATA FOR JANUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR JANUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR JANUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 15. april 2015 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 7 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

op, hvor mange penge, der er anvendt til lokal løndannelse.

op, hvor mange penge, der er anvendt til lokal løndannelse. Løn- og Personalenyt Orienteringsbrev nr. 2011:30 / 24. marts 2011 Forenklet og fri lokal løndannelse KL har ved O.11 opnået et paradigmeskift med lokal løndannelse. Der er fortsat forudsat lokal løndannelse.

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Den lokale løndannelse er altså sat fri fra bindinger og bureaukrati.

Den lokale løndannelse er altså sat fri fra bindinger og bureaukrati. N O TAT Fri og forenklet lokal løndannelse Den 7. juni 2011 Ref CVH/JAI Indhold Fri og forenklet lokal løndannelse... 1 1. Udfordringer... 2 2. Løsninger... 3 2.1. Anvend lokal løn!... 3 2.2. Brug løn

Læs mere

Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune

Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune 1. Indledning Lønpolitikken er den overordnede beskrivelse af, hvordan vi ønsker at bruge løn i samspil med de øvrige personalepolitiske værktøjer til at indfri

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 07. maj 2015 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

DATA FOR APRIL 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR APRIL 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR APRIL 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 14. juli 2010 3 Orlov uden løn men med pension 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Lønudvikling De privatansatte medlemmer har haft en gennemsnitlig lønudvikling på 3,9 pct. fra september 2013 til september 2014.

Lønudvikling De privatansatte medlemmer har haft en gennemsnitlig lønudvikling på 3,9 pct. fra september 2013 til september 2014. Notat 9. december 2014 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2014. Lønudvikling De privatansatte medlemmer har haft en gennemsnitlig lønudvikling på 3,9 pct. fra september 2013 til september 2014. I perioden

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 19. NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første

Læs mere

Lokal løndannelse for lærere på frie skoler

Lokal løndannelse for lærere på frie skoler Lokal løndannelse for lærere på frie skoler Udarbejdet af Frie Skolers Lærerforening og Efterskoleforeningen Oktober 2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Løn- og personalepolitik... 3 3. Forhandlingen...

Læs mere

DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 11. september 2014 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Lederlønpolitik. Med indførelsen af Ny løn blev der vedtaget en fælles erklæring mellem overenskomstens parter hvor det blev slået fast, at

Lederlønpolitik. Med indførelsen af Ny løn blev der vedtaget en fælles erklæring mellem overenskomstens parter hvor det blev slået fast, at Lederlønpolitik Dansk Psykolog Forenings overordnede mål at, sikre bedst mulige løn- og ansættelsesvilkår for ledere. Dette sker gennem overenskomstforhandlinger på det offentlige og private område og

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Offentlige løntabeller 01.04.2014

Offentlige løntabeller 01.04.2014 Offentlige løntabeller 01.04.2014 Indledning 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Stat... 5 Basisløn for ansatte på nyt lønsystem... 6 Basisløninterval for special- og chefkonsulenter... 6 Rådighedstillæg

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Offentlige løntabeller 01.01.2014

Offentlige løntabeller 01.01.2014 Offentlige løntabeller 01.01.2014 Indledning 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Stat... 5 Basisløn for ansatte på nyt lønsystem... 6 Basisløninterval for special- og chefkonsulenter... 6 Rådighedstillæg

Læs mere

Stiller dig stærkere. Teknisk gennemgang. Overenskomst Regioner

Stiller dig stærkere. Teknisk gennemgang. Overenskomst Regioner Stiller dig stærkere Teknisk gennemgang Overenskomst 2013-2015 Regioner OK 13 Teknisk gennemgang regioner OK13 Indhold Indledning... 2 Rammen... 2 Generelle lønstigninger... 2 Reguleringsordningen... 2

Læs mere

ARKITEKTFORBUNDET LØNSTATISTIK LØNSTATISTIK 2005_NY_A5.indd 1 20/06/06 11:06:08

ARKITEKTFORBUNDET LØNSTATISTIK LØNSTATISTIK 2005_NY_A5.indd 1 20/06/06 11:06:08 ARKITEKTFORBUNDET LØNSTATISTIK 2005 LØNSTATISTIK 2005_NY_A5.indd 1 20/06/06 11:06:08 Hvorfor en lønstatistik? Lønstatistikken er vigtig, fordi medlemmer og tillidsrepræsentanter får et bedre grundlag for

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Lønstatistik i IDA og andre organisationer. Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper

Lønstatistik i IDA og andre organisationer. Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper statistik i IDA og andre organisationer Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper September 2016 statistik i IDA og andre organisationer Resumé I dette notat redegøres

Læs mere

Lokal løndannelse/lønstrategi

Lokal løndannelse/lønstrategi NOTAT Kontakt: Steffen Nielsen sni@sl.dk Dok.nr. 2629252 Sagsnr. 2015-SLCFA-10793 15. september 2015 Lokal løndannelse/lønstrategi 2015-2018 Indledning Siden indførelsen af den lokale løndannelse i 1998

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik 08-1560 - poul - 27.10.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik Danmarks Statistik har udsendt de årlige strukturstatistikker

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Udover det i CFU-forliget aftalte, er der enighed mellem Personalestyrelsen og Lærernes Centralorganisation om følgende:

Udover det i CFU-forliget aftalte, er der enighed mellem Personalestyrelsen og Lærernes Centralorganisation om følgende: Resultat af forhandlingerne vedr. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler Udover det i CFU-forliget aftalte, er der enighed mellem

Læs mere

løn& udvikling nyt job sæt prıs på dig selv økonomaforeningen

løn& udvikling nyt job sæt prıs på dig selv økonomaforeningen løn& udvikling nyt job sæt prıs på dig selv økonomaforeningen Nyt job sæt pris på dig selv Layout: Torben Wilhelmsen Tryk: Eks Skolens Trykkeri økonomaforeningen oktober 2001 Må gengives med angivelse

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Overordnet lønpolitik for Norddjurs Kommune

Overordnet lønpolitik for Norddjurs Kommune Overordnet lønpolitik for Norddjurs Kommune Formål: De overordnede mål for Norddjurs Kommune er, at kommunen skal udføre sine opgaver økonomisk fornuftigt og med høj kvalitet og dermed fremstå som en moderne

Læs mere